Strukturkommissionens betænkning. Bind II. Bilag Baggrundskapitler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strukturkommissionens betænkning. Bind II. Bilag Baggrundskapitler"

Transkript

1

2 Strukturkommissionens betænkning Bind II Bilag Baggrundskapitler Betænkning nr Strukturkommissionen Januar 2004

3 Strukturkommissionens betænkning, nr. 1434, januar 2004 Publikationen kan bestilles hos: Danmark.dk Tlf.: <http://www.netboghandel.dk/> På danmark.dk tager vi alene imod bestillinger pr. telefon eller elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1. økonomiske kontor Slotsholmsgade København K Tlf Omslag: b:graphic Tryk: Nordsjællands Trykcenter ISBN: Samlet betænkning (fire bind): Bind I: Bind II: Bind III: Sammenfatning: Elektronisk udgave: Oplag: Betænkningens bind I, II og III i 5000 eksemplarer. Sammenfatningen i 6000 eksemplarer. Pris: Samlet betænkning: 150 kr. inkl. moms. Bind I, II eller III: 75 kr. inkl. moms. Sammenfatningen er gratis. Publikationen er tilgængelig på internettet på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside (www.im.dk).

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 23 Beskrivelse af kommuner og amter Indledning og sammenfatning Beskrivelse af amterne Beskrivelse af kommunerne Kapitel 24 Kommunalreformen i 1970 og efterfølgende strukturovervejelser Reformen i 1970 og udviklingen i opgave- og byrdefordelingen Større strukturændringer og overvejelser siden Kapitel 25 Demografi Indledning og sammenfatning Historisk demografisk udvikling i regioner Regional befolkningsfremskrivning Befolkningsfremskrivning på amtsniveau Kapitel 26 De makroøkonomiske rammer Indledning og sammenfatning Den demografiske udfordring Det danske svar på aldringen Om de udgiftspolitiske udfordringer Nogle populære ikke-svar Mulige reaktioner på større vækst i efterspørgslen efter service Kapitel 27 Mobilitet Sammenfatning Udviklingen i borgernes mobilitet Udviklingen i den samlede erhvervspendling Erhvervspendlingen omfang og udvikling fordelt på kommuner Mobilitet i forbindelse med indkøb Mekanisk fremskrivning af udviklingen i mobiliteten Appendiks 27.A1. Udviklingen i antallet af personbiler

5 Kapitel 28 Digital forvaltning Indledning og sammenfatning Digitaliseringen i samfundet og den offentlige sektor Nye rammer i en digital offentlig sektor Overvejelser om opgaveorganisering og kommunal struktur på baggrund af digital forvaltning Kapitel 29 Indkomsterne i kommunerne Indledning og sammenfatning Hvor store er de aktuelle regionale forskelle? Udviklingstendenser i de seneste 30 år Værdiskabelse fordeling på tværs af regionerne Forhold bag indkomsternes fordeling på regioner? Appendiks 29.A1. Familietyper Appendiks 29.A2. Afgørende forhold for indkomstfordelingen Appendiks 29.A3. Erhvervsindkomst pr. indbygger i 34 pendlingsregioner Appendiks 29.A4. Afgørende forhold for ejendomspriserne og indkomst-kvadratmeterpris forholdet for ejerbolig Kapitel 30 Kommuner og amter i international belysning Indledning og sammenfatning Den kommunale sektors størrelse i udvalgte lande Den administrative struktur i udvalgte lande Det decentrale niveaus skatteindtægter Opgavefordelingen på en række hovedområder i udvalgte lande

6

7

8 Kapitel 23 Beskrivelse af kommuner og amter 23 Beskrivelse af kommuner og amter Indledning og sammenfatning Før 1970 bestod Danmark af ca sognekommuner, 25 amtskommuner og 86 købstadskommuner. Kommunalreformen betød, at antallet blev reduceret til 275 kommuner og 14 amter. Senest har kommunesammenlægningen på Bornholm den 1. januar 2003 betydet, at Danmark i dag er inddelt i 271 kommuner og 13 amter. Tre kommuner, Frederiksberg, København og Bornholm, varetager både primær- og amtskommunale opgaver. I kapitlet beskrives de nuværende kommuner og amter på udvalgte parametre om geografiske og økonomiske forhold. Endvidere redegøres der for udviklingen på udvalgte parametre over en årrække. Kapitlet beskriver, at forskellen mellem amternes indbyggertal er faldende. Samme faldende tendens finder man for variationen mellem amterne på indtægtssiden over en periode på henholdsvis 15 og 25 år. Derimod er niveauet for amternes indtægter og udgifter stigende i hele den betragtede periode. Kapitlet beskriver endvidere, at der i dag er en stor spændvidde mellem kommunerne for så vidt angår forhold som areal og indbyggertal. Derimod synes forskellene i kommunegruppernes udgifter og indtægter gennem de seneste henholdsvis ti og ca. 25 år at være blevet mindre. Specielt kan man for udskrivningsprocenten og nettodriftsudgifterne identificere et markant fald i variationen. Kommunerne har til gengæld, ligesom amterne, oplevet en stigning i niveauet for både indtægter og udgifter i hele perioden. 7

9 Strukturkommissionen Baggrundskapitler Endelig skal det bemærkes, at knap 70 pct. af de 271 kommuner har under indbyggere. Det er imidlertid kun omkring 30 pct. af befolkningen, der bor i kommuner med under indbyggere Beskrivelse af amterne Opgavekommissionen beskrev, at amterne alle havde oplevet en befolkningstilvækst fra Undtagelserne var Københavns Amt og Bornholms Amt (nu Regionskommune). I 1972 havde det største amt, Københavns Amt, med sine indbyggere 13 gange så mange indbyggere som Bornholms Amt. Hvis man vurderer indbyggertallet i 1972 i forhold til den nuværende amtskommunale struktur, havde Københavns Amt i 1972 knap fire gange så mange indbyggere som Roskilde Amt, som på daværende tidspunktet var det amt med færrest indbyggere efter Bornholms Amt. Forskellen mellem amternes indbyggertal er i dag blevet mindre end i Således har Århus Amt som det største knap tre gange så mange indbyggere som det mindste, Ribe Amt, jf. tabel og kort Tabel Amternes indbyggertal, areal og befolkningstæthed pr. 1. januar 2003 Indbyggere Areal Befolkningstæthed Ribe Amt Viborg Amt Roskilde Amt Sønderjyllands Amt Storstrøms Amt Ringkøbing Amt Vestsjællands Amt Vejle Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Nordjyllands Amt Københavns Amt Århus Amt Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunernes økonomi og service - Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal,

10 Kapitel 23 Beskrivelse af kommuner og amter Kort Amternes indbyggertal 2003 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunernes økonomi og service - Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal, Tabel viser endvidere, at Nordjyllands Amt arealmæssigt er knap 12 gange større end det mindste, Københavns Amt. Inden for amterne er der på grund af variationen i indbyggertal og areal stor forskel på befolkningstætheden. Københavns Amt har således en væsentlig højere befolkningstæthed end amterne i resten af landet. I tabel beskrives amternes økonomi på udvalgte parametre. 9

11 Strukturkommissionen Baggrundskapitler Tabel Amternes udskrivningsprocent, beskatningsgrundlag pr. indbygger, nettodriftsudgifter pr. indbygger, 2003 Udskrivningsprocent Beskatningsgrundlag pr. indb. Nettodriftsudgifter pr. indb. Ribe Amt... 12, kr kr. Viborg Amt... 12, kr kr. Roskilde Amt... 11, kr kr. Sønderjyllands Amt... 12, kr kr. Storstrøms Amt... 12, kr kr. Ringkøbing Amt... 12, kr kr. Vestsjællands Amt. 12, kr kr. Vejle Amt... 11, kr kr. Frederiksborg Amt. 11, kr kr. Fyns Amt... 12, kr kr. Nordjyllands Amt... 12, kr kr. Københavns Amt... 11, kr kr. Århus Amt... 11, kr kr. Hele landet 11, kr kr. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunernes økonomi og service - Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal, Amternes udskrivningsprocent ligger i 2003 på mellem 11,4 pct. i Vejle Amt og 12,5 pct. i Viborg og Storstrøms Amter med et landsgennemsnit på 11,9 pct., jf. tabel Heroverfor lå amternes udskrivningsprocent i 1976 på mellem 5,5 pct. i Roskilde Amt og 7,8 pct. i Viborg Amt. I 1976 var den laveste udskrivningsprocent således 42 pct. mindre end den højeste. I 2003 er denne forskel faldet til knap 10 pct. Samtidig er alle amters udskrivningsprocent steget markant i perioden. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at der først i 1984 blev indført lovfæstet kompensation for nye opgaver, ligesom kommuneaftalerne i visse år har indeholdt forudsætninger om skatteforhøjelser. Samme udvikling finder man i amternes beskatningsgrundlag pr. indbygger, jf. tabel Dette ligger i 2003 mellem kr. (Ribe Amt) og kr. (Københavns Amt) med et landsgennemsnit på kr. I 1987 varierede amternes beskatningsgrundlag i 2003-lønniveau mellem kr. (Bornholms Amt) og kr. (Københavns Amt). Fra er forskellen mellem det laveste og det højeste beskatningsgrundlag pr. indbygger således faldet fra 72 pct. til 48 pct. 10

12 Kapitel 23 Beskrivelse af kommuner og amter Efter udligning reduceres spredningen i amternes beskatningsgrundlag fra ca kr. til kr., og variationen mellem det laveste og det højeste beskatningsgrundlag pr. indbygger efter udligning falder i perioden fra 21 pct. til 16 pct. Samtidig er beskatningsgrundlagets niveau steget med ca kr. pr. indbygger i den pågældende periode (efter lønregulering). Ligesom der er stor variation i amternes indtægtsside, er der forskelle i amternes nettodriftsudgifter pr. indbygger dog i mindre målestok, jf. tabel Amternes nettodriftsudgifter pr. indbygger varierer i 2003 mellem kr. i Roskilde Amt og kr. i Storstrøms Amt med et landsgennemsnit på kr. Heroverfor lå nettodriftsudgifterne pr. indbygger i 1987 på mellem kr. i Ringkøbing Amt og kr. i Københavns Amt (2003-pris- og lønniveau). Det laveste udgiftsniveau ligger i både 1987 og 2003 omtrent 15 pct. under det højeste udgiftsniveau. Generelt er der sket en stigning i udgifterne på ca kr. fra Forskellen mellem amternes indbyggertal er faldende. Samme faldende tendens finder man for variationen mellem amterne på indtægtssiden over en periode på henholdsvis 15 og 25 år. Derimod er niveauet for amternes indtægter og udgifter stigende Beskrivelse af kommunerne De danske kommuner er væsentlig mere forskellige end amterne. Således har den største kommune, Københavns Kommune, 225 gange flere indbyggere end den mindste kommune, Læsø Kommune, jf. tabel

13 Strukturkommissionen Baggrundskapitler Tabel Spredning i kommunernes indbyggertal (2003), areal (2003), befolkningstæthed (2003) samt befolkningsandel i bymæssig bebyggelse (2002) Minimum Maksimum Indbyggertal (Læsø) (København) Areal (km 2 )... 8,77(Fr.berg) 588 (Bornholm) Befolkningstæthed (Blåvandshuk) (Fr.berg) Befolkningsandel i 100 (13 kommuner i 23 (Rudbjerg) bymæssig bebyggelse. hovedstadsområdet) Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunernes økonomi og service - Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal, 2002 og Arealmæssigt er Bornholms Regionskommune som den største kommune 67 gange større end den mindste, Frederiksberg Kommune. De store forskelle i kommunernes indbyggertal og areal medfører markante forskelle i kommunernes befolkningstæthed, jf. tabel Kort viser kommunernes indbyggertal. Kort Kommunernes indbyggertal 2003 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunernes økonomi og service - Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal,

14 Kapitel 23 Beskrivelse af kommuner og amter Også inden for de enkelte kommunegrupper, der vises på kort 23.2., er der stor spredning i areal. Samtidig er der en tendens til, at kommunegruppernes gennemsnitlige befolkningstæthed og befolkningsandel i bymæssig bebyggelse stiger med kommunestørrelse, jf. tabel Tabel Kommunegruppernes antal kommuner, kommunegruppens andel af det samlede antal kommuner, minimums og maksimums areal, den gennemsnitlige befolkningstæthed (2003) og den gennemsnitlige andel i bymæssig bebyggelse (2002) Antal kommuner Areal (km 2 ) min. Areal (km 2 ) maks. Andel kommuner Befolkningstæthed Bef.andel i bymæssig bebyggelse Under ,9 pct. 16,8 222, ,1 pct. 19,3 376, ,2 pct. 9,15 403, ,2 pct. 13,31 465, ,3 pct. 12,04 588, ,8 pct. 8,8 541, Over ,5 pct. 88,3 560, I alt pct. 8,8 588, Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunernes økonomi og service - Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal, 2002 og Af de 271 kommuner udgør kommuner med under indbyggere knap 70 pct. jf. tabel I 1972 var dette tal knap 74 pct. Det er imidlertid kun omkring 30 pct. af befolkningen, der bor i kommuner med under indbyggere, jf. tabel Tabel Andel af befolkningen i de enkelte kommunegrupper pr. 1. januar 2003 Kommunegruppens samlede Andel af befolkningen antal indb. Under ,1 pct ,6 pct ,8 pct ,6 pct ,5 pct ,2 pct. Over ,2 pct. Samlet indbyggertal ,0 pct. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunernes økonomi og service - Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal,

15 Strukturkommissionen Baggrundskapitler I figur til beskrives kommunernes økonomi på udvalgte parametre. Figur Kommunernes gennemsnitlige udskrivningsprocent Pct. Pct Under indb Over Antal indbyggere Anm.: Bornholms Regionskommune samt Københavns og Frederiksberg kommuner indgår ikke i disse gennemsnit. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunernes økonomi og service - Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal. Alle kommunegruppers udskrivningsprocent er steget markant i perioden , jf. figur Derimod er forskellen mellem kommunegruppernes udskrivningsprocent faldet. I 1976 var den laveste udskrivningsprocent således 25 pct. lavere end den højeste udskrivningsprocent. I 2003 er denne forskel reduceret til knap 4 pct., jf. figur Ligesom udskrivningsprocenten er også beskatningsgrundlaget pr. indbygger steget, jf. figur

16 Kapitel 23 Beskrivelse af kommuner og amter Figur Kommunernes beskatningsgrundlag pr. indbygger Kr. Kr Under Over Antal indbyggere Anm.: Bornholms Regionskommune samt Københavns og Frederiksberg kommuner indgår ikke i disse gennemsnit. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunernes økonomi og service - Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal. Også forskellen mellem kommunegruppernes beskatningsgrundlag er faldet i perioden I 1993 havde den kommunegruppe med færrest udgifter således et niveau, der lå 40 pct. under kommunegruppen med det højeste niveau. Denne forskel er i 2003 reduceret til 36 pct., jf. figur

17 Strukturkommissionen Baggrundskapitler Figur Kommunernes nettodriftsudgifter pr. indbygger Kr. Kr Under Over Antal indbyggere Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunernes økonomi og service - Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal. Kommunegruppernes gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr. indbygger er steget i perioden , jf. figur Heroverfor er variationen mellem nettodriftsudgifterne pr. indbygger i perioden faldet fra 19 pct. til 10 pct. Niveauet for både kommunegruppernes udgifts- og indtægtsside i form af udskrivningsprocent, beskatningsgrundlag pr. indbygger og nettodriftsudgifter pr. indbygger er steget gennem de seneste henholdsvis ti og ca. 25 år, jf. figur Samtidig er forskellen mellem kommunegruppernes gennemsnit på disse parametre blevet mindre. Specielt kan man for udskrivningsprocenten og nettodriftsudgifterne identificere et markant fald i variationen. 16

18 Kapitel 24 Kommunalreformen i 1970 og efterfølgende strukturovervejelser 24 Kommunalreformen i 1970 og efterfølgende strukturovervejelser I det følgende gennemgås baggrunden for og indholdet i kommunalreformen i 1970 og senere i opgave- og byrdefordelingen i den offentlige sektor. 1 I relation hertil skal det fremhæves, at der med kommunalreformen i 1970 blev skabt en struktur, der siden har kunnet bære flytningen af en lang række opgaver fra staten til kommuner og amter. Det skal dog samtidig fremhæves, at der i selve processen op til reformen i 1970 var flere vanskeligheder. Der var således grænser for, hvor langt man kunne komme med frivillige sammenlægninger, ligesom man i flere kommuner kunne identificere en øget udgiftsvækst op til reformen. Kapitlet opsummerer endvidere de større ændringer og overvejelser, der har været efterfølgende i relation til den offentlige struktur, herunder Hovedstadsrådet, Udvalg om de kommunale opgavers fordeling og finansiering (Lotz-III), Hovedstadens Sygehusfællesskab, Hovedstadskommissionen, Opgavekommissionen, Hovedstadens Udviklingsråd, Sygehuskommissionen, Det rådgivende udvalg på sygehusområdet og sammenlægningen af de bornholmske kommuner. 1 Gennemgangen baserer sig primært på Henning Strøm, Oluf Ingvartsen, Palle Mikkelsen og Carsten Boll, Kommunalreformen 1-6,

19 Strukturkommissionen Baggrundskapitler Reformen i 1970 og udviklingen i opgave- og byrdefordelingen Udviklingen op til kommunalreformen Nedsættelsen af Kommunallovskommissionen i december 1958 blev startskuddet til en ny kommunal inddeling i Danmark. Nedsættelsen af kommissionen skal ses på baggrund af de problemer, som prægede det danske kommunestyre allerede ved indgangen til det 20. århundrede og som forstærkedes i efterkrigstiden. Kommunerne var små, og selvstyret blev begrænset af, at staten betalte og bestemte mere og mere. Ved kommunestyrets tilrettelæggelse i midten af 1800-tallet havde Danmark en befolkning på 1,4 mio. indbyggere og var et udpræget landbrugsland. 80 pct. af befolkningen boede i landdistrikterne, mens kun 20 pct. boede i købstæderne og i København. I 1960 så dette billede noget anderledes ud, og på dette tidspunkt var landbrugserhvervet ikke længere dominerende. Befolkningen var vokset til 4,6 mio. indbyggere, og hovedparten af disse boede i byerne. Der var således sket væsentlige ændringer i det kommunale landskab og ikke mindst i befolknings- og erhvervsmønsteret i årene op til nedsættelsen af Kommunallovskommissionen. Thorkil Kristensen, daværende finansminister, nedsatte i 1946 en forvaltningskommission, der fik til opgave at forenkle den offentlige administration og herunder undersøge, i hvor høj grad det var muligt at decentralisere forvaltningen yderligere. Der fandtes imidlertid ikke grundlag herfor med den eksisterende kommunale og sognekommunale inddeling. Sognekommunerne var for små til at varetage yderligere administrative opgaver, lød konklusionen. De små sognekommuners manglende evne til at påtage sig nye opgaver skal ses i sammenhæng med fraværet af administrativt personale i mange af de helt små kommuner. I 1949 var der tilsammen ca ansatte i de danske amter, købstæder og sognekommuner, mens statens personale udgjorde ca personer. Antallet af ansatte pr. indbygger varierede imidlertid meget. I hovedstadskommunerne var der ca. 36 ansatte pr indbyggere, mens der i de 88 købstæder var knap 20 ansatte pr indbyggere og i sognekommunerne alene 8 ansatte pr indbygge- 18

20 Kapitel 24 Kommunalreformen i 1970 og efterfølgende strukturovervejelser re. Af de 1297 sognekommuner havde de 800 mindste, med under 1500 indbyggere, ingen ansatte til at deltage i selve administrationen. Arbejdet blev her udført af de folkevalgte. Fraværet af en professionel administration voldte problemer i forhold til de mere komplicerede opgaver som f.eks. indkomstligningen, og det betød samtidig, at man fra central side var tilbageholdende med at lægge større administrative opgaver ud til sognekommunerne. Et andet område, der voldte problemer for de mindste sognekommuner, var folkeskolen. I 1937 blev en ny folkeskolelov vedtaget. Dette var første skridt mod en ophævelse af forskellene mellem købstadsskolen og landsbyskolen. Som konsekvens heraf krævedes en udbygning af skolerne i mange sognekommuner, og mange steder i landet måtte flere sognekommuner gå sammen om at løse denne opgave, som det var tilfældet med alderdomshjem, hjemmesygepleje og sundhedspleje mv. I 1958 blev forskellene mellem købstadsskolen og landsbyskolen slettet helt. Mens de mindste sognekommuner havde svært ved at løfte især skoleområdet og måtte arbejde sammen med andre kommuner om opgaverne, gjorde tilsvarende problemer sig gældende for købstadskommunerne og amterne i relation til sygehusopgaven. Opgaverne på sygehusområdet blev større og flere som følge af blandt andet den medicinske udvikling og befolkningsudviklingen med et stærkt stigende folketal, hvoraf andelen af den ældre del af befolkningen især var voksende. Samtidig med at den eksisterende inddeling med mange, meget små enheder viste sig uhensigtsmæssig i relation til en øget decentralisering, rettedes også en kritik mod finansieringen af opgaverne. På grund af kommunernes manglende økonomiske formåen var finansieringen af en lang række kommunale og amtskommunale opgaver baseret på statslige refusioner. Refusionssatserne var på nogle områder meget høje f.eks. blev 85 pct. af kommunernes udgifter til lærerlønninger refunderet. Omfanget af disse refusionsordninger gjorde, at det var svært at styre statens finanser. Samtidig blev refusionssystemet angrebet fra kommunal side, fordi det blev betragtet som et indskrænkende styringsredskab i forhold til det kommunale selvstyre. 19

21 Strukturkommissionen Baggrundskapitler Der var således en lang række problemer forbundet med den daværende kommunale og amtskommunale inddeling, som lå til grund for nedsættelsen af Kommunallovskommissionen i Kommissionen blev nedsat den 18. december 1958 af den daværende indenrigsminister Søren Olesen. Kommissionen fik til opgave at foretage en revision af de dengang to kommunale styrelseslove landkommunalloven og købstadskommunalloven. Kommissionen skulle søge at samle de to styrelseslove til én lov. Endvidere skulle kommissionen overveje mulighederne for en mere hensigtsmæssig kommunal inddeling. Det lå imidlertid uden for kommissionens område at tage stilling til den københavnske styrelseslov samt til anden lovgivning, der indeholdt forskellige regler for sogne- og købstadskommuner. Kommissionen bestod af 17 medlemmer. De fire kommunale organisationer udpegede hver to medlemmer, Københavns Kommune var repræsenteret ved et medlem, tre medlemmer repræsenterede Indenrigsministeriet, 2 og de fem partier repræsenteret i Folketingets Finansudvalg 3 valgte hver ét medlem. Departementschef J. H. Zeuthen var formand for kommissionen. Kommunallovskommissionen arbejdede for åbne døre, hvilket var ualmindeligt dengang. Sekretariatets redegørelser og notater stod i almindelighed til rådighed for pressen, når kommuner og implicerede parter havde fået materialet. Dette bidrog til at skabe interesse for kommissionens arbejde og til at udbrede kendskabet til forslagene. Da kommissionen afgav betænkning var det derfor nærmere en slags status over det, der var kendt i forvejen. Flere af betænkningens forslag var således allerede afprøvet i praksis gennem frivillige ændringer af kommuneinddelingen, jf. afsnit Inddelingsreformen Danmark bestod ved Kommunallovskommissionens nedsættelse i 1958 af ca sognekommuner, 86 købstadskommuner og 25 amter. Inddelingen var som nævnt ovenfor blevet grundlagt i mid- 2 Ministeriet havde oprindeligt tre repræsentanter, men da én af disse blev udnævnt til stiftamtmand i Ribe, fik han lov til at blive siddende i kommissionen og repræsenterede dermed uofficielt amtmændene. 3 Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, De Radikale og Retsforbundet. 20

22 Kapitel 24 Kommunalreformen i 1970 og efterfølgende strukturovervejelser ten af 1800-tallet og byggede i vid udstrækning på den sognekirkelige inddeling. Godt 36 pct. af de 1300 sognekommuner havde under 1000 indbyggere og 2/3 havde under 1500 indbyggere. Sognekommunerne havde ikke samme grad af selvstændighed som købstæderne, f.eks. krævede vedtagelsen af budgettet i en sognekommune amtskommunens godkendelse. Kommissionens arbejde blev i vidt omfang baseret på tre konkrete undersøgelser af sognekommunernes forhold. Det var Præstøundersøgelsen i 1960 samt Randers-undersøgelsen og Ribeundersøgelsen i Resultaterne af disse undersøgelser pegede i samme retning, selvom forskellige problemer karakteriserede de forskellige dele af landet. Fælles for de tre amtsundersøgelser var således konklusionen om, at hovedparten af kommunerne var så små, at de havde svært ved at løse opgaverne for de lokale borgere inden for egne rammer og derfor måtte gå sammen med andre sognekommuner om opgavevaretagelsen. I forhold til skoleopgaven var der ofte behov for samarbejde mellem tre eller flere sognekommuner, og det skabte i flere tilfælde problemer. Et vigtigt princip for inddelingsreformen var, at der ved etableringen af amter skulle tilsigtes, at disse omfatter både by og land. På denne måde sikredes en regional udvikling. Blandt andet Fynundersøgelsen havde som andre vigtige hensyn i relation til fastsættelsen af amtsgrænserne understreget befolkningens adfærdsmønster, handelsoplande, erhvervsoplande mv. Af Kommunallovskommissionens betænkning fremgår det således, at Der bør etableres nye amtskommuner omfattende såvel sogne som købstadskommuner mv., og de nye kommuner afgrænses under hensyntagen til den befolkningsmæssige, erhvervsmæssige og økonomiske samhørighed i de forskellige dele af landet samt til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af amtskommunernes opgaver. 5 Et andet vigtigt princip, som blandt andet Vejle-undersøgelsen påpegede, var, at et bysamfund, der i andre henseender optræder som en enhed, også i kommunal henseende bør betragtes som en 4 Selvom de tre undersøgelser var tænkt som repræsentative for hele landet, affødte de dog ønske om undersøgelser andre steder i landet blandt andet Holbæk og Vejle. 5 Kommunallovskommissionen, 1996, 12f. 21

23 Strukturkommissionen Baggrundskapitler enhed, og at der ved fastlæggelsen af grænserne for de nye bykommuner bør sikres bykommunen rimelige muligheder for en fortsat udvikling inden for kommunens område. 6 Dette princip blev uden for hovedstadsområdet gennemført uden undtagelse. Princippet sikrede, at bysamfund, der var opdelt i flere kommuner, blev samlet, og betød, at en række omegnskommuner blev indlemmet i de større købstæder eller byer. Princippet mødte dog lokal modstand i områderne omkring en række større byområder, f.eks. Aalborg, Odense og Århus. Et tredje og vigtigt princip for inddelingsreformen var, at de centrale (amts)kommunale opgaver skulle kunne løses inden for kommunegrænserne og skulle kunne udføres af den enkelte (amts)kommune selv. Dette krævede, at kommuner og amter skulle have en bæredygtig størrelse. Undersøgelserne i Præstø Amt pegede i retning af, at det var nødvendigt med kommunale enheder på op til 5000 indbyggere. Beregningen af denne mindste kommunestørrelse tog udgangspunkt i, at kommunen skulle have det nødvendige befolkningsgrundlag for driften af en folkeskole med to spor og en realskole. Fyn-undersøgelsen belyste spørgsmålet om den amtskommunale inddeling, hvilket ikke havde været behandlet indgående i de tidligere undersøgelser. Amternes minimumsstørrelse blev først og fremmest bestemt ud fra en undersøgelse af befolkningsgrundlaget for at kunne varetage driften af et sygehusvæsen med normalsygehusfunktioner (neurologi, pædiatri og lungemedicin). Kommissionen pegede her på en minimumsstørrelse på indbyggere. Processen med den nye kommuneinddeling begyndte, som oven for nævnt, allerede under Kommunallovskommissionens arbejde. Pr. 1. april 1962 blev i alt 48 kommuner sammenlagt til 17 nye. 7 De frivillige sammenlægninger fra omfattede alene sognekommuner. Da hovedparten af de kommuner, der blev dannet fra var små, indgik de næsten alle i efterfølgende sammenlægninger. 6 Kommunallovskommissionen, 1966, 13f af de 17 nye kommuner blev dannet ved frivillige sammenlægninger. Kun Marstal-sammenlægningen blev gennemført ved tvang. 22

24 Kapitel 24 Kommunalreformen i 1970 og efterfølgende strukturovervejelser I perioden fandt de første sammenlægninger mellem købstæder og sognekommuner sted. Sammenlægning af sognekommuner og købstadskommuner problematiseredes imidlertid af de to kommunegruppers forskellige kommunalretlige stilling. Mange steder blev sammenlægningerne endvidere mødt af modstand fra de pågældende amter, da sammenlægningerne betød afgivelse af areal, befolkning og skattegrundlag, såfremt købstadskommunen bibeholdt sine rettigheder. Alt i alt blev der i perioden på frivillig basis sammenlagt 21 sognekommuner med 17 købstæder. De gennemførte sammenlægninger løste kun i beskedent omfang kommuneinddelingsproblemerne omkring de pågældende byer, og størsteparten af de nye kommuner indgik også i yderligere sammenlægninger i senere faser af inddelingsreformen. På baggrund af Kommunallovskommissionens betænkning blev der fremsat lovforslag om en fælles styrelseslov og om en ny inddelingslov. Forslaget til inddelingsloven blev med visse ændringer vedtaget 18. maj 1967, mens den fælles styrelseslov blev vedtaget 21. maj Med vedtagelsen af inddelingsloven blev der nedsat en Kommunalreformskommissionen, som inden 1. april 1969 skulle komme med forslag til inddeling omkring byerne og en ny amtsinddeling. I forbindelse med den nye inddeling omkring byerne rejste kommissionen ud og forhandlede med kommunerne, inden der blev fremsat forslag til en ny kommuneinddeling. Til brug for forhandlingerne tilvejebragte sekretariatet materiale, der belyste situationen i de enkelte bysamfund. Kommissionen afgav på baggrund af besøgene til byerne indstilling til ministeren for i alt 58 af de 83 bysamfund. I de resterende 25 byer forhandlede kommunerne selv frem til en løsning. Princippet om ét bysamfund én kommune blev som ovenfor nævnt gennemført undtagelsesfrit uden for hovedstaden. For de tre største provinsbyer skulle kommissionen undersøge forholdene i byområderne og gennem forhandlinger med kommunerne søge at opnå enighed om en ny kommuneinddeling. Dette var imidlertid ikke muligt hverken i Århus, Odense eller Aalborg, hvorfor der blev fremsat lovforslag om løsning af inddelingsproblemet i de 23

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Betænkning nr. 1307 fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige struktur

Betænkning nr. 1307 fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige struktur Betænkning nr. 1307 fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige struktur Indenrigsministeriet December 1995 Betænkning nr. 1307 fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. Juni 1998

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. Juni 1998 Det kommunale regnskab 1997 Indenrigsministeriet Juni 1998 Det kommunale regnskab 1997 Udgiver: Tryk: Indenrigministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det

Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Økonomi- og indenrigsministeriet lægger i nyt udspil op til en reform af refusions-systemet på beskæftigelsesområdet. Reformen dækker udgiftsområderne

Læs mere

Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem. Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg

Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem. Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg December 2005 Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

KOMMUNER OG KOMMUNESTYRE

KOMMUNER OG KOMMUNESTYRE KOMMUNER OG KOMMUNESTYRE BETÆNKNING AFGIVET AF KOMMUNALLOVSKOMMISSIONEN BETÆNKNING NR. 420 1966 UDGÅET af Dansk Byplanlaboratoriums bibliotek. S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN Indholdsfortegnelse Indledning.

Læs mere

Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi

Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi This page intentionally left blank Thorkil Juul Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Håndbog i kommunernes

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler.

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler. N OTAT Vejledning om finansiering på integration s- området Notatet omhandler finansieringsordninger for 1) flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere, der er omfattet af

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Publikationen kan hentes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.im.dk

Publikationen kan hentes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.im.dk kommunalreformen de politiske aftaler Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Publikationen kan bestilles hos: Schultz Boghandel E-mail: schultz@schultz.dk Tlf.nr.: 43 22 72 88 / 43 22 73 06 Publikation

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Juni 2004 , juni 2004 Publikationen kan bestilles hos: Danmark.dk Tlf.: 1881 www.netboghandel.dk På danmark.dk tages der alene imod bestillinger pr. telefon eller elektronisk.

Læs mere

KOMMUNESTATISTIK 2010

KOMMUNESTATISTIK 2010 KOMMUNESTATISTIK 00 INDHOLD: - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på hovedkonti - Sammenligning med året 009 - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på regioner og hovedkonti - Beskæftigelsen i Nordjyllands

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

TO STORE KOMMUNALE REFORMER, - I DANMARK. Kan der læres noget? Fhv. forskningsleder Palle Mikkelsen

TO STORE KOMMUNALE REFORMER, - I DANMARK. Kan der læres noget? Fhv. forskningsleder Palle Mikkelsen TO STORE KOMMUNALE REFORMER, - I DANMARK Kan der læres noget? Fhv. forskningsleder Palle Mikkelsen Inden for en periode på mindre end fyrre år har man i Danmark gennemført to omfattende reformer af den

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2011 m.v... 29 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2011... 29 1.7.2. Modregning vedrørende

1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2011 m.v... 29 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2011... 29 1.7.2. Modregning vedrørende Indhold 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1. Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2. Tidsplan for tilskud og udligning... 5 1.3. Valg af budgetteringsmetode... 8 1.3.1.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006 DET KOMMUNALE BUDGET - NOVEMBER Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk Design:

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2003-2004

Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2003-2004 Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2003-2004 - En undersøgelse af serviceydelsesområdet Oxford Research 9. december 2003 Forfatter:

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Generelle tilskud til regionerne Økonomisk Redegørelse 2015

Generelle tilskud til regionerne Økonomisk Redegørelse 2015 Generelle tilskud til regionerne Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Generelle tilskud til regionerne 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Ad 1. Optagelse af funktion 5.34 Plejehjem og beskyttede boliger på positivlisten

Ad 1. Optagelse af funktion 5.34 Plejehjem og beskyttede boliger på positivlisten Samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 10. januar 2006 Kontor: 1.ø.kt. J.nr.: 2004-2481-5 Sagsbeh.: PDP Fil-navn: Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner,

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale regnskaber 2013 De kommunale og regionale regnskaber 2013 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi-

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Benchmarking samarbejde Nøgletal

Benchmarking samarbejde Nøgletal Benchmarking samarbejde udarbejdet af: Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør, Greve og Roskilde kommuner November 2004 lene er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af: Marcello Castrone, Gladsaxe

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

GENERELLE TILSKUD TIL REGIONERNE 2008 - JUNI 2007

GENERELLE TILSKUD TIL REGIONERNE 2008 - JUNI 2007 GENERELLE TILSKUD TIL REGIONERNE 2008 - JUNI 2007 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside:

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Juni 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12

Læs mere

Materialesamling til Hovedstadskommissionens betænkning. Bilag e-j.

Materialesamling til Hovedstadskommissionens betænkning. Bilag e-j. Materialesamling til Hovedstadskommissionens betænkning. Bilag e-j. Indenrigsministeriet December 1995 Betænkning nr. 1307 fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige struktur. Udgiver:

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Bevillingsændringer og omplaceringer mellem budgetområder som følge af budgetopfølgning pr. 31/3 2008

Bevillingsændringer og omplaceringer mellem budgetområder som følge af budgetopfølgning pr. 31/3 2008 omplaceringer mellem budgetområder som følge af budgetopfølgning pr. 31/3 2008 Bevilling OBS. Tekst med kursiv angiver konti på et lavere niveau end budgetområder. Hovedkonto 1: Indkøbsfunktionen på Oringe

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

Generelle tilskud til regionerne

Generelle tilskud til regionerne Generelle tilskud til regionerne 2013 Udgivet af: Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.: 72 26 90 00 Fax: 72 26 90 01 oim@oim.dk www.oim.dk Design: Rosendahls - Schultz

Læs mere

Kommunalreformer i Danmark

Kommunalreformer i Danmark Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 1/2013, 90. årgang 5 Kommunalreformer i Danmark Refereevurdert Af professor, dr. jur. Carsten Henrichsen Center for Offentlig Regulering og Administration (CORA) Det

Læs mere

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den XXX Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling af

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tidligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen på høreapparatområdet.

I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tidligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen på høreapparatområdet. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 187 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir, samråd den 24. november, SUU Spørgsmål Q: Regeringen har med sin genopretningsplan besluttet at nedsætte

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder

Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder Fællesstaben Byrådssekretariatet 15.09.06/JP/KDR Rev. 23.01.07 Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder Formål: I notatet informeres om ny valgkredsinddeling og

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud

Kommunal udligning og generelle tilskud Kommunal udligning og generelle tilskud 2013 Udgivet af: Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.: 72 26 90 00 Fax: 72 26 90 01 oim@oim.dk www.oim.dk Design: Rosendahls

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi N O TAT Nøglebegreber i den kommunale økonomi Med jævne mellemrum omtales forskellige dele af den kommunale økonomi i medierne. Ofte bygger historierne på en form for økonomisk eller personalemæssig statistik.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter (beretning

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN 21. februar 2003 Af Anita Vium Resumé: ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN I januar kom Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget - med en rapport om sundhedsvæsnets

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere