Dimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne (grundforløb, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne (grundforløb, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) i"

Transkript

1 Dimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne (grundforløb, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) i Københavns Kommune maj maj 2005

2 INDLEDNING 3 BAGGRUND OG FORMÅL 3 RAPPORTENS OPBYGNING 3 ARBEJDETS ORGANISERING 4 ET TILBAGEBLIK PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSLOVGIVNINGEN SIDEN 1990 ERNE 5 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSERNE 6 RAPPORTENS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 7 DEL 1: UDBUD AF PLEJEPERSONALE 10 KAPITEL 1. INDGANG TIL UDDANNELSESSYSTEMET 11 KAPITEL 2. UDDANNELSESFORLØB OG OVERGANG TIL ARBEJDSMARKEDET 17 KAPITEL 3. SAMMENSÆTNING OG OMFANG AF ARBEJDSSTYRKEN 23 DEL II: EFTERSPØRGSEL EFTER PLEJEPERSONALE 37 KAPITEL 4. DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING 38 KAPITEL 5. DET POLITISK FASTSATTE SERVICENIVEAU 39 KAPITEL 6. ORGANISERING AF SERVICEYDELSER 41 KAPITEL 7. NYE ARBEJDSOMRÅDER 43 KAPITEL 8. REKRUTTERING AF ARBEJDSKRAFT TIL SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 44 KAPITEL 9. ANDET 50 DEL III: FASTSÆTTELSE AF DIMENSIONERINGEN 53 KAPITEL 10. GENNEMGANG AF BEREGNINGEN 53 DEL IIII: MODELLEN 60 BILAG 1 KOMMISSORIUM FOR ARBEJDSGRUPPE OM DIMENSIONERING 61 BILAG 2 PROJEKTBESKRIVELSE 62 BILAG 3 FRAFALDSSTATISTIK FOR BILAG 4 BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I KØBENHAVN BILAG 5 ANTAL BORGERE DER FÅR HJEMMEHJÆLP 66 BILAG 5 ANTAL BORGERE DER FÅR HJEMMEHJÆLP 66 BILAG 6 BEREGNINGER AF DIMENSIONERING MED ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER 67 2

3 INDLEDNING BAGGRUND OG FORMÅL Ifølge lov om grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser skal Borgerrepræsentationen 1 i Københavns Kommune dimensionere uddannelsespladserne på social- og sundhedsuddannelserne i overensstemmelse med det samlede behov for færdiguddannede i kommunen. Den gældende dimensionering er fastsat i henholdsvis 1991 og Dimensioneringen for grundforløbet er 168 (1991), for social- og sundhedshjælpere 1035 (1991) og for social- og sundhedsassistenter 288 (1994). I efteråret 2004 besluttede Fællesbestyrelsen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Hovedstaden, at der skulle udarbejdes en dimensioneringsundersøgelse med det formål at afdække det aktuelle behov for færdiguddannet arbejdskraft på Familie- Arbejdsmarkedsforvaltningens, Sundhedsforvaltningens og Hovedstadens Sygehusfællesskabs (H:S) område. Undersøgelsen skal munde ud i et forslag til dimensionering af de grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser, herunder grundforløb, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. I forlængelse heraf udarbejdes der en dimensioneringsmodel, som løbende kan opdateres. Dimensioneringsfastsættelsen skal træde i kraft pr. 1. januar Dimensioneringen af det samlede uddannelsessystem er et langsigtet instrument til regulering af arbejdsudbuddet, men fastlæggelsen af uddannelseskapaciteten på de enkelte uddannelser er en kompliceret og tilbagevendende opgave. Der vil hele tiden være en udvikling i de faktorer der er af betydning for udbuddet (fx frafald, overgang mellem uddannelsesniveauer, alderssammensætning, afgang fra og tilgang til arbejdsmarkedet m.v.) og/eller i de faktorer der er af betydning for efterspørgslen (fx befolkningens alderssammensætning, det politisk fastsatte serviceniveau, organisering af serviceydelser og nye arbejdsområder m.v.). Det er derfor hensigtsmæssigt at have en dimensioneringsmodel, som kan opdateres fx hvert andet eller tredje år, når faktorerne for udbud og efterspørgsel har ændret sig. Valget af tidspunkt for udarbejdelse af undersøgelsen skyldes, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen ønsker at fastsætte en ny dimensionering inden de kommende ændringer, som følger af kommunalreformen, slår igennem. RAPPORTENS OPBYGNING Undersøgelsen er opbygget af fire dele. I del I fokuseres på udbuddet af plejepersonale og de forskellige elementer i bestemmelsen af tilgangen til arbejdsmarkedet og afgangen fra denne. I kronologisk rækkefølge præsenteres og beskrives faktorer som dimensionering, optag, frafald, videreuddannelse og overgangen til arbejdsmarkedet. Herefter gives der en præsentation af plejepersonalet med udgangspunkt i nøgletal for antal, uddannelse, alderssammensætning og mønstrene i de beskæftigedes afgang fra arbejdsmarkedet. 1 Fastsættelse af dimensionering af social- og sundhedsuddannelserne er delegeret fra Borgerrepræsentationen til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. 3

4 I del II fokuseres der på, hvilke faktorer der er bestemmende for udviklingen i efterspørgslen efter plejepersonale. Den demografiske udvikling i Københavns Kommune beskrives, der redegøres for det fastsatte serviceniveau og mål med henblik på at afdække personalemæssige konsekvenser samt organisering af serviceydelser, herunder frit valg og liggetid. Der følger en præsentation af resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, som afdækker rekrutteringen til social- og sundhedsområdet samt omfanget og sammensætningen af det fremtidige plejepersonale. Herefter redegøres for faktorer, som kan forventes at spille en rolle i forhold til en kommende opdatering af dimensioneringsundersøgelsen. Del III indeholder en beregning af dimensioneringen. Del IIII indeholder modellen. ARBEJDETS ORGANISERING I efteråret 2004 tog Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen sammen med Sundhedsforvaltningen med afsæt i Fællesbestyrelsens beslutning initiativ til at igangsætte udarbejdelsen af en ny dimensionering. Dimensioneringsundersøgelsen har været organiseret som projektarbejde med direktionen for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen som projektejer. Der har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af følgende medlemmer: Søren Petersen, Arbejdsmarkedsrådets sekretariat Tore Jessen, Social- og Sundhedsskolen Charlotte Gustafson, Sundhedsforvaltningen Niels-Peter Houmøller, Sundhedsforvaltningen Jørgen Mathow-Juhl, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Mette Christensen, H:S Marie-Louise Faber, H:S Johannes Brorsen Albertsen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Elisabeth Norskov Sørensen (projektansvarlig), Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Der har været nedsat en følgegruppe (på chefniveau) som sparringspartner for arbejdsgruppen med følgende medlemmer: Kirsten Thomsen, Arbejdsmarkedsrådets sekretariat Inger Margrethe Jensen, Social- og Sundhedsskolen Poul Møller, Forbundet af Offentligt Ansatte Helene Runliden, Sundhedsforvaltningen Jan Rix Rasmussen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Kirsten Poulsen, H:S Robert Bergstedt, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Tine Bak, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Kommissorium og projektbeskrivelse er vedlagt som bilag 1 og 2. Rapporten drøftes i Uddannelsesrådet for Social- og Sundhedsuddannelserne og i Fællesbestyrelsen for Social- og Sundhedsuddannelserne i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Rapporten med forslag til dimensionering behandles og besluttes i Uddannelses- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune. 4

5 ET TILBAGEBLIK PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSLOVGIVNINGEN SIDEN 1990 ERNE Med virkning fra 1991 blev der gennemført en reform af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, hvor de hidtidige uddannelser blev erstattet af to nye og bredere uddannelser. Der indførtes et trinvist opbygget uddannelsessystem med grunduddannelsen til social- og sundhedshjælper og overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent. Som fødekæde for grunduddannelsen indførtes et indgangsår, bestående af en veksling mellem praktik og skoleundervisning. Det blev ligeledes muligt at gå videre fra overbygningsuddannelsen til de mellemlange videregående socialog sundhedsuddannelser. En af grundstenene i reformen var introduktionen af et decentralt styringssystem, hvorefter det i lovgivningen blev nedfældet, at amtsrådet og kommunalbestyrelserne skulle dimensionere uddannelsespladserne i overensstemmelse med dels egne behov, dels det samlede behov for uddannede i amtet. I Københavns Kommune er det Borgerrepræsentationen, der skal dimensionere uddannelsespladserne i overensstemmelse med det samlede behov for færdiguddannede i kommunen. Borgerrepræsentationen har dog delegeret denne kompetence til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. 1. januar 2002 trådte en ny reform af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i kraft, der betød at uddannelserne i højere grad blev sammenlignelige med de øvrige erhvervsuddannelser i indhold - grundfag, områdefag og valgfag - og i struktur med grundforløb og uddannelser, der bygges ovenpå. Grundforløbet er i modsætning til indgangsåret udelukkende skolebaseret. Med reformen blev der indført skoleoptag. Imidlertid er de kommunale myndigheder arbejdsgivere for elever i social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. Det indebærer, at der skal indgås en ansættelsesaftale, der sikrer eleven ansættelse med overenskomstmæssig løn i en periode, der svarer til elevens samlede uddannelsesforløb. Der blev ligeledes indført individuelle uddannelsesplaner, så den enkelte elev sætter sig personlige og faglige mål for uddannelsesforløbet. Arbejdet med uddannelsesplaner er en udbygning af de uddannelsesplaner, som er indført for folkeskolens elever fra 6. klasse. Social- og sundhedsuddannelserne bibeholdt en særlig tilrettelæggelse af en tilsvarende voksenuddannelse, dels for ansøgere med "gamle" uddannelser, dels for andre elever over 25 år. Med reformen fik social- og sundhedsassistentuddannelsen både en erhvervsfaglig og en studieforberedende kompetence. Som en konsekvens heraf blev adgangsprøven til de mellemlange videregående uddannelser afskaffet. 15. juli 2004 trådte en ændring af lov om social- og sundhedsuddannelserne i kraft om udvidet adgang, supplerende adgangskriterier og større fleksibilitet i uddannelserne. Lovændringen betød blandt andet at grundforløbet udvides til at omfatte voksne i form af et særligt tilrettelagt grundforløb og at skolen for den enkelte elev kan forlænge eller forkorte skoleundervisningen på hjælperuddannelsen med 6 uger. Dette er nærmere beskrevet i det følgende afsnit Social- og sundhedsuddannelserne. Lovændringen betød ligeledes, at skolerne i forbindelse med optag på den pædagogiske grunduddannelse (PGU) og hjælperuddannelsen skal foretage en individuel realkompetencevurdering. Real- 5

6 kompetencevurderingen skal gennemføres i sammenhæng med uddannelsesvejledningen og efterfølgende danne udgangspunkt for udarbejdelsen af den individuelle uddannelsesplan. Skolerne kan kræve dokumentation for at ansøgeren har aflagt en nærmere fastsat prøve i dansk eller at ansøgerne kan dokumentere tilsvarende dansksproglige forudsætninger, herunder Prøve i dansk 3 eller Prøve i dansk 2 suppleret med mindst 6 måneders erhvervserfaring inden for det relevante beskæftigelsesområde. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSERNE Social- og sundhedsuddannelserne er oprettet med henblik på at sikre kvalificeret personale til området for pleje, omsorg og praktisk hjælp samt det pædagogiske område. Uddannelserne skal endvidere give mulighed for at erhverve almene uddannelseskvalifikationer som grundlag for videreuddannelse. Det ordinære grundforløb og det særligt tilrettelagte grundforløb har til formål, at eleven erhverver faglige og personlige kompetencer til at søge optagelse på social- og sundhedshjælperuddannelsen eller den pædagogiske grunduddannelse. Grundforløbet giver eleven muligheder for at afklare egne uddannelsesmuligheder og ønsker samt orientere sig om andre uddannelsesmuligheder. Det ordinære grundforløb varer 20 uger med mulighed for individuel forlængelse i yderligere 20 uger. Skolen kan tilrettelægge et særligt grundforløb for voksne med behov for undervisning i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse. Varigheden af det særligt tilrettelagte grundforløb fastlægges af skolen i samråd med eleven og elevens bopælskommune. Det særligt tilrettelagte grundforløb er et skole- og praktikbaseret læringsforløb, bestående af et introduktionsforløb, fagrækken fra det ordinære grundforløb, undervisning i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse, der fører frem til Prøve i Dansk 2 samt et eller flere praktikforløb inden for det relevante beskæftigelsesområde. Grundforløbet er fødekæde til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse. Sidstnævnte er ikke omfattet af denne dimensioneringsundersøgelse. Uddannelsen til social- og sundhedshjælper har til formål, at eleven erhverver forudsætninger for selvstændigt og i samarbejde med andre at yde personlig og praktisk hjælp til daglig livsførelse, hjælp til aktivering med henblik på at fastholde normal livsudfoldelse og selvstændigt at udføre omsorgsopgaver og elementære sygeplejeopgaver inden for social- og sundhedssektorens område for pleje, omsorg og praktisk hjælp. Eleven kan vælge grundfag på andre niveauer. I stedet for engelsk kan eleven vælge supplerende undervisning i grundfagene dansk og naturfag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen varer 1 år og 2 måneder, hvoraf mindst 24 uger er skoleundervisning. Skolen kan for den enkelte elev afkorte eller forlænge skoleundervisningen med indtil 6 uger med tilsvarende regulering af uddannelsens samlede varighed. Skoleundervisningens gennemsnitlige varighed skal udgøre mindst 24 uger for skolens elever som helhed. Uddannelsen til social- og sundhedsassistent forudsætter en social- og sundhedshjælperuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer og har til formål, at eleven erhverver forudsætninger for at kunne vurdere behov for og selvstændigt at tilrettelægge og udføre sammensatte omsorgsopgaver og aktiverende arbejde, herunder stimulering af fysiske, intellektuelle og kreative funktioner i forhold til det enkelte menneske og grupper af borgere, vurdere behov for og selvstændigt at tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver inden for social- og sundhedssektorens område for pleje og omsorg og udføre koordinerende og undervisende opgaver. Eleven har mulighed at vælge dansk, naturfag og engelsk på et lavere niveau. Social- og sundhedsassistentuddannelsen varer 1 år og 8 måneder, hvoraf mindst 32 uger er skoleundervisning. 6

7 RAPPORTENS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Rapportens konklusioner angående udbud af social- og sundhedspersonale En historisk gennemgang af forholdet mellem optag og dimensionering viser, at dimensioneringen for grundforløbet, hjælperuddannelsen og assistentuddannelsen ikke er blevet opfyldt siden henholdsvis 1997 og Antallet af elever, der gennemfører uddannelsen, er ligeledes faldet. En flaskehalsundersøgelse foretaget af Arbejdsmarkedsrådet viser at der siden 1993 har været problemer med at dække behovet for arbejdskraft inden for social- og sundhedsområdet. Arbejdsmarkedsrådet har derfor i april 2005 sat social- og sundhedshjælpere på sin flaskehalsliste. Det har i hele perioden ligeledes været vanskeligt at rekruttere socialog sundhedsassistenter og gruppen har haft en lav ledighed. Det er derfor Arbejdsmarkedsrådets vurdering, at der er et aktuelt rekrutteringsproblem. Der tegner sig et uklart billede af behovet for opskolingsaktivitet og dennes eventuelle påvirkning af dimensioneringsundersøgelsen. Dog er tendensen, at opskolingsaktiviteten er faldende. Frafaldet spiller en væsentlig rolle i forhold til outputtet af dimittender. Frafaldsindikatoren fastsættes for grundforløbet til 25 %, for social- og sundhedshjælperuddannelsen til 39 % og for social- og sundhedsassistentuddannelsen til 34 %. Ved overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet vurderes det at 89 % af dimittenderne fra social- og sundhedshjælperuddannelsen og 96 % af dimittenderne fra social- og sundhedsassistentuddannelsen står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vurderes at 58 % af dimittenderne fra social- og sundhedshjælperuddannelsen finder beskæftigelse i det område, de er uddannet til. For dimittenderne fra social- og sundhedsassistentuddannelsen gælder, at 68 % finder beskæftigelse inden for det område, de er uddannet til. Af alle dimittenderne mellem 1997 og 2001 var 22 % af social- og sundhedshjælperne under uddannelse i 2003, hvor 24 % af social- og sundhedsassistenterne var under uddannelse. 19 % af social- og sundhedshjælperne var både i beskæftigelse og under uddannelse mod 22 % af social- og sundhedsassistenterne. En oversigt over arbejdsstyrkens sammensætning og omfang viser, at der er blevet ansat flere ikke-uddannede end tidligere og relativt færre social- og sundhedsassistenter. En spørgeskemaundersøgelse foretaget i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen understøtter formodninger om rekrutteringsproblemer samt opgaveglidning. Arbejdsgruppen vurderer, at antallet af ikke-uddannede vil falde fremover og blive erstattet af medarbejdere på social- og sundhedshjælperniveau. Derfor anlægges der en betragtning om, at af det ikke-uddannede personale vil alle månedslønnede og 20 % af de timelønnede blive erstattet af uddannet personale. En opgørelse viser, at indpendlingen af uddannede inden for social- og sundhedsområdet til Københavns Kommune er større end udpendlingen. 7

8 Den samlede ledighed blandt uddannede social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er aktuelt og historisk beskeden. Det peger på, at det kun i mindre omfang vil være muligt at dække behovet for uddannet arbejdskraft inden for social og sundhed ved at inddrage personer, som er ledige. En stor del af de midaldrende og ældre ledige er desuden karakteriseret ved nedslidningsproblemer, mens mange yngre ledige vælger at videreuddanne sig. Rapportens konklusioner angående efterspørgsel efter social- og sundhedspersonale En analyse af den demografiske udvikling i København viser at antallet af 18 66årige er steget og ventes fortsat at stige, hvorfor plejebehovet forventes at stige som følge af, at flere borgere får behov for hjemmepleje. Antallet af 66 99årige er faldet og ventes at falde til frem til Plejebehovet forventes at falde frem til 2009 som følge af, at der bliver færre blandt de ældre, som er mest plejekrævende. En analyse af det politisk fastsatte serviceniveau konkluderer blandt andet, at det må forventes, at det fastsatte serviceniveau er afspejlet i personalenormeringen. Analyser af indførelsen af frit valgsordningen kan endnu ikke påvise personalemæssige konsekvenser. Ligeledes kan en analyse af liggetiden i H:S ikke påvise, at den reducerede liggetid i H:S kan forventes at have indflydelse på opgaverne i primærsektoren. En analyse af nye arbejdsområder, herunder hjemmevejledning og sundhedscentre, har ikke kunnet påvise personalemæssige konsekvenser. Derimod påvises der personalemæssige konsekvenser som følge af Sektorplan for Københavns Kommunes indsats overfor stofmisbrug , idet der regnes med en stigning af borgere, som indenfor de næste 3 til 4 år har behov for praktisk og personlig pleje i eget hjem. En undersøgelse foretaget blandt ledere i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen viser, at der er rekrutteringsvanskeligheder inden for social- og sundhedsområdet i Københavns Kommune. En stor del af lederne oplever, at der altid, ofte eller ind i mellem mangler ansøgere med den ønskede uddannelsesmæssige baggrund, når de slår stillinger op: ved ansættelse af social- og sundhedshjælpere gælder det 65 %, ved social- og sundhedsassistenter 56 % og ved sygeplejersker 57 %. Samtidig vurderer omkring halvdelen, at der er for få ansøgere på de opslåede stillinger. Undersøgelsen viser også, at de største vanskeligheder gør sig gældende i forhold til sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere. Undersøgelsen ligger således i tråd med Arbejdsmarkedsrådets analyser af den aktuelle og historiske ledighed samt udviklingen i arbejdsstyrkens sammensætning. Overvejelser over de kommende ændringer som følge af kommunalreformen og personer med anden etnisk baggrund er primært inddraget i rapporten som udgangspunkt for en kommende opdatering af dimensioneringen, da det endnu er for tidligt at aflede konsekvenser af kommunalreformen. Der kan af analysen af personer med anden etnisk baggrund heller ikke udledes en forventning om et decideret ændret plejebehov, idet disse er omfattet af dansk ældrepolitik. 8

9 Beregning af dimensionering Fastsættelse af dimensionering af grundforløbet beregnes her på baggrund af frafaldet på uddannelsen og antallet af elever som fortsætter på henholdsvis social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse (PGU). Fastsættelse af dimensioneringen af social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentuddannelsen er mere kompleks. For en uddybende gennemgang af beregningen af dimensioneringen samt en vurdering af styrken af faktorer, som påvirker dimensioneringen, se kapitel 10. Her gennemgås kort principperne for beregningen. Efterspørgslen beregnes på baggrund af antallet af borgere i Københavns Kommune og antallet af social- og sundhedspersonale i Hermed fås en status for personale i forhold til antallet af borgere. Denne status fremskrives med befolkningsudviklingen, idet der dog tages højde for, at en del af det nuværende, ikke-uddannede personale ønskes erstattet med uddannet personale. Det skal bemærkes, at det har været nødvendigt at beregne behovet særskilt for henholdsvis H:S og Københavns Kommune. Endvidere bestemmes efterspørgslen af personaleafgangen fra social- og sundhedsområdet. Denne afgang fra faget skal erstattes med nyt personale og derfor medregnes i behovet. Udbuddet kommer fra Social- og Sundhedsskolen, der uddanner personale til faget. Der er fastsat en dimensionering for uddannelserne, hvorefter skolen årligt optager nye elever. Dimensioneringen er imidlertid ikke lig med optaget og udbuddet. Dels falder en del elever fra undervejs i uddannelsen, dels finder en del af de færdiguddannede arbejde i andre områder end social- og sundhedsområdet. Modellen bygger på en række forudsætninger, som har stor betydning for selve dimensioneringsforslaget, herunder erstatning af det månedslønnede, ikke-uddannede personale og 20 % af det timelønnede, ikke-uddannede personale, frafaldsprocenter under uddannelsen samt de færdiguddannedes overgang til anden beskæftigelse. Der er tale om faktorer, som har væsentlig betydning for fastsættelsen af dimensioneringen, da modellen er følsom overfor ændringer i disse forudsætninger. Dette er illustreret i bilag 6. Arbejdsgruppens anbefalinger det anbefales at dimensioneringen af grundforløbet som minimum fastsættes til 160 det anbefales at dimensioneringen af social- og hjælperuddannelsen som minimum fastsættes til 831 det anbefales at dimensioneringen af social- og sundhedsassistentuddannelsen som minimum fastsættes til 744 det anbefales at der senest om 2 år udarbejdes en ny beregning af dimensioneringen Nedenfor ses en oversigt over eksisterende dimensionering, dimensioneringsforslag og elevoptag. Eksisterende dimensionering Forslag til dimensionering Elevoptag 2004 Grundforløb Hjælper Assistent

10 DEL 1: UDBUD AF PLEJEPERSONALE Helt overordnet bestemmes udbuddet af arbejdskraft af tilgangen til arbejdsmarkedet og afgangen fra samme. Tilgangen bestemmes først og fremmest af det output fra uddannelsessystemet, som en given dimensionering medfører. Der kan imidlertid ikke sættes lighedstegn mellem dimensionering eller antallet af optagne elever og antallet af færdiguddannede, der er til rådighed på arbejdsmarkedet. Således er outputtet fra uddannelsessystemet afhængigt af en række faktorer under selve uddannelsesforløbet, hvoraf de vigtigste er frafald under uddannelsen samt overgangen til anden uddannelse. Desuden vil der også være en tilgang til arbejdsmarkedet fra andre amter/kommuner eller fra anden sektor. Afgangen fra arbejdsmarkedet vil være affødt af pension, dødsfald, videreuddannelse samt overgang til beskæftigelse i andet amt/kommune eller anden sektor. Afdækningen af udbudssiden har som nævnt til formål at skabe grundlag for en senere prognose over det forventede fremtidige personaleudbud. For at kunne gøre dette er det nødvendigt at indsamle og bearbejde en lang række historiske, kvantitative data om nøglefaktorerne på udbudssiden. Dimensioneringsundersøgelsen er for så vidt angår udbudssiden i høj grad en konstaterende analyse, der frem for at forklare har til formål at anskueliggøre de enkelte faktorer og udviklingen heri. Imidlertid er det ved afdækningen af det konstaterede frafald valgt at opsummere konklusioner om årsager til frafald fra en Afbrudsundersøgelse udarbejdet af Social- og Sundhedsskolen i Der kan i øvrigt henvises til Statusbeskrivelse Rekruttering og fastholdelse i forhold til social- og sundhedsuddannelserne i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og arbejdspladserne i Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen. Indledningsvis belyses de første elementer i tilgangen til arbejdsmarkedet via en historisk gennemgang af forholdet mellem dimensioneringen og det faktiske optag samt antallet af elever, der har gennemført uddannelserne. Redegørelsen efterfølges af en historisk flaskehalsredegørelse, der har til formål at undersøge om forholdet mellem dimensioneringen og optaget for såvel social- og sundhedshjælpere som social- og sundhedsassistenter kan afspejles i AF-Storkøbenhavns flaskehalsredegørelser. Afslutningsvis redegøres for udviklingen i optaget på opskolingsuddannelserne. Næste trin er en afdækning af de faktorer i selve uddannelsesforløbet, der har betydning for tilgangen til arbejdsmarkedet. I kapitel 2 belyses omfanget af frafald på uddannelserne, ligesom der sættes fokus på hvor mange af de uddannede der er til rådighed for arbejdsmarkedet. Emnet for kapitel 3 er en afdækning af arbejdsstyrkens sammensætning og omfang fokus på antallet af beskæftigede fordelt på faggrupper, type af beskæftigelse, de beskæftigedes aldersfordeling samt mønstrene for afgangen fra og tilgang til arbejdsmarkedet. Endvidere beskrives pendling, brancheskift og ledigheden indenfor social- og sundhedsområdet. 10

11 KAPITEL 1. INDGANG TIL UDDANNELSESSYSTEMET 1.1. HISTORISK GENNEMGANG AF FORHOLDET MELLEM DIMENSIONERING OG OPTAG Grundforløb Grundforløbet hed indtil 2001 Indgangsåret og havde en anden struktur. En eventuel sammenligning af denne uddannelse før og efter 2001 er derfor misvisende. Dimensioneringen af indgangsåret (nu grundforløbet) blev i 1991 fastsat til 168. Tabel 1.1: Grundforløb (indgangsår) Elevoptag Gennemført Nedenfor er udviklingen i elevoptaget og antallet af gennemførte gengivet grafisk. Figur 1.1: Grundforløb (indgangsår) Elevoptag Gennemført Som det fremgår af dataene siden 1999 er dimensioneringen ikke blevet opfyldt om end antallet af optagne elever har været stigende. Antallet af elever, der har gennemført grundforløbet, er steget frem til 2002 hvorefter antallet er faldet. 11

12 Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedshjælperuddannelsen har traditionelt været den uddannelse, der havde den største volumen af de tre social- og sundhedsuddannelser. Dimensioneringen af social- og sundhedshjælperuddannelsen har været på 1035 elever om året siden Tabel 1.2: Social- og sundhedshjælper Fejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder. Alle de elever der optages på social- og sundhedshjælperuddannelsen og gennemfører forløbet, kan forventes at have gennemført året efter de er optaget. Fra 2004 vil der med nye meritformer dog være mulighed for at elever kan gennemføre social- og sundhedshjælperuddannelsen i det samme år som de er blevet optaget i. Forskellen mellem elevoptaget det ene år og antallet af gennemførte det følgende år, kan dog ikke uden videre tages som udtryk for frafald eller andel af elever der har gennemført. Elever der har afbrudt uddannelsen i tidligere år, kan have genoptaget den i det følgende eller det følgende år igen. Figur 1.2: Social- og sundhedshjælper Elevoptag Gennemført Som det fremgår af den grafiske fremstilling ovenfor er optaget faldet stærk frem til 2001 og fremgangen i de 3 følgende år vurderes at skyldes introduktionen af voksenelevløn til elever på 25 år og derover. Social- og sundhedsassistent Uddannelsen til social- og sundhedsassistent har traditionelt haft en langt mindre volumen end uddannelsen til social- og sundhedshjælper. Dimensioneringen af social- og sundhedsassistentuddannelsen har været 288 elever om året siden Tabel 1.3: Social- og sundhedsassistent 12

13 Elevoptag Gennemført Antallet af gennemførte relaterer til antallet af optagne det foregående år. Også for social- og sundheds-assistentuddannelsen har det været vanskeligt at rekruttere elever nok til at opfylde dimensioneringen i de senere år. Figur 1.3: Social- og sundhedsassistent Elevoptag Gennemført Opsummering Det fremgår af dataene fra 1999 og frem, at dimensioneringen for grundforløbet ikke er blevet opfyldt. Dimensioneringen for hjælperuddannelsen er ikke blevet opfyldt siden 1997 og antallet af gennemførte er faldet. Dimensioneringen for assistentuddannelsen er ikke blevet opfyldt siden 1999 og antallet af gennemførte er ligeledes faldet HISTORISK FLASKEHALSREDEGØRELSE På baggrund af den ovenstående historiske gennemgang af forholdet mellem dimensionering og det faktiske optag, vurderes det hensigtsmæssigt at se på, hvordan rekrutteringsproblemerne for såvel social- og sundhedshjælpere som social- og sundhedsassistenter er afspejlet i Arbejdsmarkedsrådets flaskehalsredegørelser. Lige siden Arbejdsmarkedsrådet startede med at udarbejde flaskehalsredegørelser i begyndelsen af 1990-erne, er der registeret rekrutteringsproblemer inden for de fleste faggrupper inden for socialog sundhedssektoren. Social- og sundhedshjælpere I flaskehalsredegørelsen for 1. kvartal 1993 noteres det således: Den nye etårige social- og sundhedsuddannelse kan ikke dække behovet for kvalificeret plejepersonale til Storkøbenhavns ældre 13

14 befolkning, blandt andet som følge af at langt færre end forudset søger arbejde inden for social- og sundhedsområdet efter afslutning af uddannelsens første år. Dette billede gentager sig op gennem 1990-erne. En stor gruppe af hjemmehjælpere havde behov for at få deres kvalifikationer suppleret på en række områder, således at de matchede de kvalifikationer, de færdiguddannede social- og sundhedshjælpere fik gennem deres uddannelse. Samtidig havde social- og sundhedshjælperuddannelsen et stort frafald, som betød, at der var færre social- og sundhedshjælpere til rådighed end der var brug for. Arbejdsmarkedsrådet iværksatte derfor op gennem 1990-erne en række initiativer for at få flere ledige over i plejesektoren og få uddannet flere social- og sundhedshjælpere. Det gjaldt blandt andet opkvalificeringskurser for hjemmehjælpere og uddannelse af ledige til vikarstillinger for ansatte, der er i uddannelse i form af rotationsprojekter (1993/94), konvertering af jobtræningspladser til elev-stillinger med supplement til elevlønnen (1994), tilskud til kommunernes lønudgifter ved ansættelse af ledige i ordinære stillinger inden for social og sundhed (1995) og samarbejde med kommuner og amtskommuner i Storkøbenhavn om at øge optaget til social- og sundhedsuddannelsen (1995). I Københavns Kommune lykkedes det i perioden at få etableret 24 ekstra uddannelsespladser i kvartalet for ledige som led i et ligestillingsprojekt, hvori der indgik et indledende 8-ugers afklaringsforløb og køb af uddannelsespladser på Social- og Sundhedsskolen i København. I flaskehalsredegørelsen 4. kvartal 1996 vurderes det, at projektet er godt indarbejdet. Flere gange i anden halvdel af 1990-erne påpeger flaskehalsredegørelserne dog fortsat behovet for at justere uddannelseskapaciteten og for at analysere årsagerne til, at frafaldet på uddannelsen stadig er uventet stort. Fra 2003 har AF-Storkøbenhavn som del af Arbejdsmarkedsrådets handlingsplan for social- og sundhedsområdet i årene rekrutteret ledige, blandt andet nydanskere, til området. Det sker blandt andet på basis af erfaringerne fra ligestillingsprojektet, og udgangspunktet er ligeledes et afklaringsforløb, hvor der indgår praktik på plejehjem og i hjemmeplejen og undervisning på Social- og Sundhedsskolen. Med den tidlige praktik bliver frafaldet erfaringsmæssigt minimeret i sammenligning med en direkte visitation til social- og sundhedsuddannelserne. Der indgår desuden målrettede forkurser på VUC til Social- og Sundhedsskolerne og anvendelse af løntilskud i forbindelse med praktik. AF-Storkøbenhavn vurderer, at der hvert år uddannes godt 40 personer på Social- og Sundhedsskolen i København gennem denne ordning. Arbejdsmarkedsrådets handlingsplan for området indeholdt desuden en styrkelse af vejledningsindsatsen for at få flere ind på området og en image- og oplysningskampagne Mod til mennesker, som blev gennemført i oktober I hele perioden 1992 til 2004 har Arbejdsmarkedsrådet vurderet, at der har været rekrutteringsproblemer for social- og sundhedshjælpere i Storkøbenhavn. Op til 2002 blev problemet vurderet som et aktuelt flaskehalsproblem og herefter som et øvrigt balanceproblem. Forskellen på de to vurderinger er, at et aktuelt flaskehalsproblem beskriver en situation, hvor der ikke er tilstrækkeligt med uddannede til at dække efterspørgslen, mens et øvrigt balanceproblem dækker en situation, hvor der er tilstrækkeligt med uddannede til at dække efterspørgslen, men af forskellige årsager opstår der alligevel rekrutteringsproblemer. 14

15 Når faget blev betegnet som et øvrigt balanceproblem og ikke et flaskehalsproblem, skyldtes det, at der var ledige på området samtidig med, at især kommunerne i den nordlige del af Storkøbenhavn havde vanskeligt ved at rekruttere tilstrækkelig mange uddannede social- og sundhedshjælpere. Desuden fik de tre Social- og Sundhedsskoler i Storkøbenhavn ikke opfyldt deres optagelsesdimensionering på social- og sundhedshjælperområdet. En foreløbig gennemgang af gruppen af ledige social- og sundhedshjælpere i Storkøbenhavn i februar/marts 2005 viste, at udbuddet af uddannede social- og sundhedshjælpere var sat for højt og at der snarere var tale om en flaskehalssituation. Det viste sig blandt andet, at der historisk ikke var skelnet skarpt mellem ledige med og ledige uden uddannelse som social- og sundhedshjælpere, når AF havde registreret ledige, fordi hjemmehjælpen og det øvrige social- og sundhedsområde er kendetegnet ved, at der arbejder mange ikke-uddannede inden for det, og at det for mange derfor er en reel jobmulighed. Arbejdsmarkedsrådet har derfor i april 2005 valgt også at sætte social- og sundhedshjælper på sin flaskehalsliste. Social- og sundhedsassistenter Det har i hele perioden været vanskeligt at rekruttere social- og sundhedsassistenter til arbejdsmarkedet, og gruppen har haft en lav ledighed. AF-Storkøbenhavn har derfor vurderet, at faget er et aktuelt rekrutteringsproblem. Baggrunden for rekrutteringsproblemerne er, at blandt andet plejebehovene for de ældre i Storkøbenhavn har været stigende og at det har været vanskeligt at rekruttere til social- og sundhedsassistent-uddannelsen. Desuden kan det have spillet ind, at der fra midten af 1990-erne har været arbejdet med opgaveglidning i sundhedsvæsenet, hvor social- og sundhedsassistenter i et vist omfang har overtaget sygeplejerskeopgaver på grund af manglen på sygeplejersker. Dette blev aftalt mellem den daværende regering og arbejdsmarkedets parter på baggrund af en rapport fra Sundhedsministeriet 1994, som konkluderede, at der i perioden frem til 2003 ville blive mangel på social- og sundhedshjælpere, mens behovet på landsplan for social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker ville blive dækket, fremgår det af Flaskehalsredegørelsen for 3. kvartal Optaget til uddannelsen har dog været stigende i 2004 i forhold til de 2 sidste år. Ledige med socialog sundhedshjælperuddannelse har desuden mulighed for opkvalificering til social- og sundhedsassistent via AF-Storkøbenhavns social- og sundhedsplatform. Opsummering Erfaringerne fra AF-Storkøbenhavns arbejde med at rekruttere til social- og sundhedsområdet fra starten af 1990-erne til nu peger på, at der i hele perioden har været en vis mangel på arbejdskraft inden for området, blandt andet fordi frafaldet på uddannelsen var stort, og fordi mange nyuddannede social- og sundhedshjælpere ikke har ønsket at arbejde inden for området OPSKOLINGSUDDANNELSER Baseret på den svigtende tilmelding til opskolingsuddannelsen for sygehjælpere vurderede Socialog Sundhedsskolen i 2004, at der ikke i 2005 og fremefter ville være basis for at oprette opskolingshold. Efterfølgende fik skolen en række henvendelser, der afslørede interesse for opskolingsuddannelsen og som følge heraf blev der oprettet to hold i maj 2005 med samlet ca. 40 elever. Disse opskolingshold afslutter deres uddannelse i maj Efter de to hold i maj er det Social- og Sundhedsskolens forventning, at opskolingsaktiviteten vil ophøre endeligt. 15

16 Tabel 1.4: Oversigt over opskolingsaktivitet på Social- og Sundhedsskolen, København Opskolingsuddannelser Hjemmehjælpere Sygehjælpere Plejere Elevoptag Ovenstående tabel viser den faldende tendens i opskolingsaktiviteten på Social- og Sundhedsskolen i Københavns Kommune siden FOA foretog i foråret 2004 en landsdækkende undersøgelse blandt erhvervsaktive hjemmehjælpere, sygehjælpere, plejere og plejehjemsassistenter over 30 år, som er medlem af FOA, for at afdække dels medlemmernes ønsker om opskoling, dels årsager til ikke at være opskolet eller ikke at ønske opskoling. Undersøgelsen konstaterer, at der er et ønske blandt medlemmerne om at blive opskolet. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har pt. ikke et kvalificeret bud på behovet for opskolingsforløb. Årsagen er, at der pt. ingen planer er om at opskole flere sygehjælpere til social- og sundhedsassistenter. Dette udelukker ikke, at der lokalt aftales opskolingsforløb for enkelte medarbejdere som led i medarbejdernes kompetenceudvikling. For at få et billede af behovet for opskoling set fra Sundhedsforvaltningens side, er der blevet spurgt i de syv lokalområder, hvordan de vurderer dette behov. Tilbagemeldingerne herfra tyder på, at opskoling fra sygehjælper til social- og sundhedsassistent kan komme på tale for omkring 20 medarbejdere samlet for Sundhedsforvaltningen. Dette tal må dog ifølge Sundhedsforvaltningen ikke betragtes som andet end et kvalificeret bud på behovet. H:S meddeler, at hospitalerne gennem de seneste 5 år har prioriteret opskoling af sygehjælpere højt, og det aktuelle og fremtidige behov er derfor mindre. Opsummering Der tegner sig på baggrund af ovenstående et uklart billede af behovet for opskolingsaktivitet og dennes eventuelle påvirkning af dimensioneringen. Dog er tendensen på baggrund af Social- og Sundhedsskolens oversigt over opskoling samt udtalelser fra H:S, Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at opskolingsaktiviteten er faldende. 16

17 KAPITEL 2. UDDANNELSESFORLØB OG OVERGANG TIL ARBEJDSMARKE- DET FRAFALD UNDER UDDANNELSEN Med afsæt i Amtsrådsforeningens model for beregning af historisk frafald fastsættes en frafaldsindikator for grundforløb, social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentuddannelsen. Det har traditionelt været vanskeligt at finde en retvisende indikator for frafaldet blandt eleverne på social- og sundhedsuddannelserne, grundet mangler i det studieadministrative system LUDUS og store forskelle i administrativ praksis på landets Social- og Sundhedsskoler. Modellen er overført til Københavns Kommune. Imidlertid er nedenstående data fra Amtsrådsforeningens kommende og ikke offentliggjorte opgørelse, og der skal tages forbehold for, at frafaldsprocenterne for hjælper- og assistentuddannelserne reelt må forventes at være lavere. Det vurderes, at en del af frafaldsprocenten kan forklares ved administrative flytninger mellem hold, som er en mere udbredt praksis på Social- og Sundhedsskolen i Københavns Kommune end andre steder i landet. Tabel 2.1: Frafald for årene for afsluttede hold Grundforløbet Antal fremmødte ved uddannelsens start samlet for uddannelsen Antal tilmeldt efter uddannelsens start samlet for uddannelsen Antal flyttet til andet hold/gået på barsel/orlov samlet for uddannelsen Antal flyttet til anden skole samlet for uddannelsen Antal afbrudt samlet for uddannelsen Antal gennemført samlet for uddannelsen Frafaldsprocent samlet for uddannelsen Hjælperuddannelsen Antal fremmødte ved uddannelsens start samlet for uddannelsen Antal tilmeldt efter uddannelsens start samlet for uddannelsen Antal flyttet til andet hold/gået på barsel/orlov samlet for uddannelsen Antal flyttet til anden skole samlet for uddannelsen Antal afbrudt samlet for uddannelsen Antal gennemført samlet for uddannelsen Frafaldsprocent samlet for uddannelsen Assistentuddannelsen Antal fremmødte ved uddannelsens start samlet for uddannelsen Antal tilmeldt efter uddannelsens start samlet for uddannelsen Antal flyttet til andet hold/gået på barsel/orlov samlet for uddannelsen Antal flyttet til anden skole samlet for uddannelsen Antal afbrudt samlet for uddannelsen Antal gennemført samlet for uddannelsen Frafaldsprocent samlet for uddannelsen En sammenligning af ovennævnte frafaldsprocenter med gennemsnittet af frafald på landsplan viser, at frafaldsprocenten for grundforløbet og social- og sundhedshjælperuddannelsen i Københavns Kommune ligger nogle få procenter højere end gennemsnittet på landsplan, henholdsvis 3 % og 7 17

18 %. Frafaldsprocenten for social- og sundhedsassistentuddannelsen er den samme (34 %) i Københavns Kommune som gennemsnittet på landsplan. For en nærmere sammenligning se bilag 3. Frafaldet spiller en væsentlig rolle i forhold til outputtet af dimittender og vurderes at være et vigtigt parameter i beregningen af dimensioneringen. Som det fremgår af frafaldsprocenterne i tabellerne ovenfor er det dog vanskeligt at finde nogen systematik i udviklingen i frafaldsprocenter for de enkelte uddannelser. På den baggrund vurderes det mest hensigtsmæssigt at betragte frafaldsprocenterne for uddannelserne for det seneste år 2004 som indikator for frafaldet fremover. Det indebærer, at frafaldsindikatoren for grundforløbet fastsættes til 25 %. Frafaldsprocenten for social- og sundhedshjælperuddannelsen fastsættes til 39 % og frafaldsprocenten for social- og sundhedsassistentuddannelsen fastsættes til 34 %. Årsager til frafald på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen udarbejdede i efteråret 2004 en kvalitativ undersøgelse af årsagerne til elevernes frafald på hjælper- og assistentuddannelserne. Mellem 1. januar og 31. juli 2004 udfyldte uddannelsesvejledere på Social- og Sundhedsskolen i Københavns Kommune og Social- og Sundhedsskolen i Frederiksberg Kommune spørgeskemaer i samarbejde med de i alt 111 elever der afbrød uddannelsen i denne periode. Den kvalitative undersøgelse suppleres i sommeren 2005 med en kvantitativ opgørelse af afbruddene på de seneste afviklede hold. Det samlede arbejde med at analysere frafald på social- og sundhedsuddannelserne forventes at kunne forelægges for Fællesbestyrelsen i sommeren Nedenfor er gjort rede for konklusionerne i den kvalitative del af undersøgelsen af frafald, herunder konklusionerne omkring årsagerne til frafald. Sammenfattende viser rapporten, at det overvejende er unge mennesker under 30 år der afbryder en social- og sundhedsuddannelse i Frederiksbergs og Københavns Kommune. Der er relativt flere mænd der afbryder uddannelserne, men de er kun svagt overrepræsenteret. Der er kun en lille andel, af eleverne der afbryder, der tidligere har været optaget på en social- og sundhedsuddannelse, og de har som oftest været optaget det samme sted tidligere. En del af de elever som afbryder og som møder op til en afbrudssamtale ønsker at genoptage uddannelsen senere, en tredjedel i Københavns Kommune og halvdelen i Frederiksberg Kommune, og de laver stort set alle aftaler om forudsætninger for deres genoptag. Årsagerne til afbrud fordeler sig jævnt over alle svarkategorierne, men de personlige problemer er den hyppigste årsag. Gennemlæsning af kommentarerne uden for kategori synes at understøtte dette indtryk. Sociale forhold og sygdom, eller begge i kombination, synes at være den dominerende begrundelse for afbrud. Dog afslører en gennemgang af udsagnene om forløbene før afbrud at disse er særdeles mangeartede. Det gør det vanskeligt at forebygge afbrud. 18

19 Figur 2.1: Årsager til frafald på social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentuddannelsen på Social- og Sundhedsskolen i Københavns Kommune Antal Årsager til afbrud Årsag klasse Årsag lærer(e) Årsag Niveau Årsag niveau grundfag Årsag niveau områdefag Årsag problemer hjemme Årsag problemer økonomiske Årsag teori/praktik Årsag barsel Årsag praktiksted Årsag klasselærer/tutor Årsag praktikvejleder Årsag ønsker ikke sosu Årsag anden beskæftigelse Årsager Endelig synes niveauet eleverne møder på uddannelserne ikke at spille den store rolle i forbindelse med afbrud. Elevernes eget boglige niveau ved skolestart kan spille en væsentlig rolle, men er vanskelig at vurdere nærmere inden for rammerne af denne undersøgelse OVERGANGE TIL ARBEJDSMARKEDET OG UDDANNELSE Som supplement til kapitel 3 om sammensætning og omfang af arbejdsstyrken, er der foretaget en statistisk kørsel på alle Social- og Sundhedsskolens dimittender mellem 1997 og 2001, med henblik på at afdække beskæftigelses- og uddannelsesmønstre. Herunder er det centralt at vurdere, hvor mange dimittender der står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed kan tælles med på udbudssiden. På grund af opbygningen af Danmarks Statistiks registre har det ikke været meningsfuldt at se på senere dimittendårgange end Det giver anledning til en række forbehold. Senere dimittendårgange kan tænkes at have andre beskæftigelses- og uddannelsesmønstre. Eksempelvis er det først efter 2001 at social- og sundhedsassistentuddannelsen gav adgang til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Det må også forventes, at den stigning i elevernes gennemsnitsalder, som følger af introduktionen af voksenelevløn i Københavns Kommune, vil påvirke beskæftigelsesmønstre og uddannelsesmønstre. Endelig har uddannelserne gennemgået to reformer siden 2001, hvilket også må forventes at øve indflydelse på beskæftigelsesmønstre og uddannelsesmønstre fremover. 19

20 Tabel 2.2: Arbejdsmarkedstilknytning for samtlige social- og sundhedsdimittender Sum af antal type socstilt i g h a Hovedtotal ARBEJDSLØS LØNMODTAGER LØNMODTAGER UDEN NÆRMERE ANGIVELSE PENSIONIST SELVSTÆNDIG UDEN FOR ARBEJDSSTYRKEN I ØVRIGT UOPLYST SAMT EFTERLØNSMODTAGER Hovedtotal i = indgangsåret g = grundforløbet h = hjælperuddannelsen a = assistentuddannelsen Som det kan læses af tabellen ovenfor er andelen af dimittender, der er til rådighed for arbejdsmarkedet forskellig fra uddannelse til uddannelse. For social- og sundhedshjælpernes vedkommende er 1442 af de 1616 social- og sundhedshjælperdimittender enten lønmodtagere, selvstændige eller arbejdsløse. Det giver 89 % der kan regnes til udbudssiden. De resterende 11 % er overvejende pensionister. For social- og sundhedsassistenternes vedkommende er 848 ud af 886 dimittender lønmodtagere, selvstændige eller arbejdsløse. Det giver 96 % af dimittenderne der kan regnes til udbudssiden. Det giver ikke mening at tale om, hvor mange elever på indgangsår der står til rådighed for arbejdsmarkedet, da indgangsåret, eller det senere grundforløb, ikke er kompetencegivende i forhold til modtagersektorerne. Figur 2.2: Social- og sundhedshjælperdimittender fordelt på branche i 2004 Øvrige brancher samt UOPLYST ERHVERV 6% UNDERVISNING 13% UDEN BESKÆFTIGELSE 14% SUNDHEDSVÆSEN MV. 2% FORRETNINGSSERVICE MV. 6% OFFENTLIGE ADMINISTRATION MV. 1% SOCIALE INSTITUTIONER MV. 58% FORRETNINGSSERVICE MV. OFFENTLIGE ADMINISTRATION MV. SOCIALE INSTITUTIONER MV. SUNDHEDSVÆSEN MV. UDEN BESKÆFTIGELSE UNDERVISNING Øvrige brancher samt UOPLYST ERHVERV 20

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005.

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 14 Offentligt Undervisningsministeriet Udkast Forslag til 7. oktober 2005 Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Social- og sundhedsuddannelser og mellemlange videregående uddannelser Side 1 af 9 På baggrund af arbejdet i gruppen omkring uddannelser i Ældreafdelingen i

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Social- og sundhedshjælper. er det dig?

Social- og sundhedshjælper. er det dig? Social- og sundhedshjælper er det dig? 2 Uddannelse til social- og sundhedshjælper Er du interesseret i en spændende uddannelse, er Høje-Taastrup Kommune stedet. Du vil være blandt dygtige kolleger og

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar)

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Formålet med det følgende er at give en kortfattet beskrivelse af de færøske social- og sundhedsuddannelser (uddannelserne til henholdsvis

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt

Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt Fællesbestyrelsen har på mødet den 25. maj 2004 drøftet frafaldet på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Århus Amt og

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent

Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent 1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelserne. Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse:

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Baggrund for notatet Formandskabet ønsker i forbindelse med drøftelser af det vigende antal praktikpladser på PGUen en oversigt

Læs mere

(Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen

(Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen Personlige data (felter markeret med * indsættes automatisk nederst

Læs mere

Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang

Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang Fastholdelse Og Rekruttering af Social- og Sundhedshjælpere og -assistenter (FOR-SOSU) AMI-rapport nr. 58 Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009 Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C Status for februar 2008 december 2009 & februar 2009 december 2009 Udarbejdet af psykolog Rina Gregersen Indhold Introduktion p. 3 Projektets målsætning

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 4. juni 2012

Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 4. juni 2012 Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 4. juni 2012 15. juni 2012 /cbc Til stede: Afbud: Karin Ejlersen, Anders Halling, Rie Sørensen, Vibeke Engell-Sørensen, Britta Knudsen, Tine Thordén,

Læs mere

Udarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV

Udarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV 2014 SOSU FYN i tal Udarbejdet foråret 2015 Social- og Sundhedsskolen Fyn Odense City Odense Syd Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV Svendborg Middelfart Hulgade 9 Teglgårdsparken

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Postnummer: By: Bopælskommune: Uge 43 2014 Uge 3 2015 Uge 15 2015 Uge 20 2015 Uge 32 2015

Postnummer: By: Bopælskommune: Uge 43 2014 Uge 3 2015 Uge 15 2015 Uge 20 2015 Uge 32 2015 1. Ansøgning til Social - og Sundhedsuddannelserne GRUNDFORLØB 2. Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Hvis nej, har du arbejds- og Er du dansk statsborger? opholdstilladelse? Ja Nej Ja Nej Postnummer:

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Hvem er SOSU Nord? KURSER. Grundforløbet. assistent. sundhedshjælper. Social- og sundhedsassistent. Ambulancebehandler

Hvem er SOSU Nord? KURSER. Grundforløbet. assistent. sundhedshjælper. Social- og sundhedsassistent. Ambulancebehandler Hvem er SOSU Nord? KURSER AKADEMIUDDANNELSEN Social- og sundhedsassistent Grundforløbet Social- og sundhedshjælper Ambulancebehandler Pædagogisk assistent SOSU Nord - 9310 Vodskov www.sosunord.dk Tlf.

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Fra ufaglært til faglært på rekordtid Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU

Læs mere

Ansøgning til: Social- og sundhedsassistent- SSA (Trin 2)

Ansøgning til: Social- og sundhedsassistent- SSA (Trin 2) 1 1. Personlige data Personnummer: Navn: Adresse: Ansøgning til: Social- og sundhedsassistent- SSA (Trin 2) Hvis nej, har du arbejds- og Er du dansk statsborger? opholdstilladelse? Ja Nej Ja Nej Postnummer:

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 23. november 2006 Sag nr. 1101-324497 Dok.nr. 2006-21284 Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 1. En ambitiøs strategi for kompetenceudvikling

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse PAU GVU for voksne med erfaring

Pædagogisk assistentuddannelse PAU GVU for voksne med erfaring Ansøgning til Social- og sundhedsuddannelserne Pædagogisk assistentuddannelse PAU GVU for voksne med erfaring 1. Ansøger Navn: Personnummer: Alder: Statsborgerskab: Adresse: Postnummer: Postdistrikt: Bopælskommune:

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn

et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn F O A F A G O G A R B E J D E et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn Hvad er PGU? Den pædagogiske grunduddannelse eller PGU er en kort ungdomsuddannelse, som varer 1 år og 7 1 /2 måned. Uddannelsen

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 GVU for voksne med erfaring

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 GVU for voksne med erfaring Ansøgning til sundhed, omsorg og pædagogik uddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 GVU for voksne med erfaring 1. Ansøger Navn: Personnummer: Alder: Adresse: Postnummer: Postdistrikt: Bopælskommune:

Læs mere

Ressourceregnskab 2011 i tal

Ressourceregnskab 2011 i tal 25 20 15 10 5 0 120 100 80 60 40 20 0 Ressourceregnskab 2011 i tal Udgivet af SOSU Nord april 2012. SOSU Nord Viren 15 9310 Vodskov tlf. 72 21 81 00 Kontaktperson: Sara M. Jensen, e-mail saje@sosunord.dk

Læs mere

Er du dansk statsborger? Postnummer: By: Bopælskommune:

Er du dansk statsborger? Postnummer: By: Bopælskommune: (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) 1: Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne GRUNDFORLØBET SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER / Trin 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 16. maj 2012 en GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen Indstilling Bestyrelsen godkender dagsordenen. 2. Godkendelse

Læs mere

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1 RESSOURCEREGNSKAB 214 I TAL 1 INDHOLD INTROKURSER... 3 BROBYGNING... 4 GRUNDFORLØBET... SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER... 8 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT... 12 PÆDAGOGISK ASSISTENT... 16 ELEVTRIVSEL... 2 PRAKTIK

Læs mere

Bilag om formål, struktur og indhold i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om formål, struktur og indhold i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om formål, struktur og indhold i de erhvervsrettede

Læs mere

Postnummer: By: Bopælskommune:

Postnummer: By: Bopælskommune: Når du udfylder skemaet, kan du bruge vejledningen på side 5. 1: Ansøgning til Pædagogisk assistentuddannelse PÆDAGOGISK ASSISTENT 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Er du dansk statsborger? Hvis

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune Institutionspjece Januar 2010 Indholdsfortegnelse Generelt om den

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Referat fra møde i LUU SOSU for SOSU Sjælland

Referat fra møde i LUU SOSU for SOSU Sjælland Referat fra møde i LUU SOSU for SOSU Sjælland Onsdag d.02.10.2013. Referent: Merete Frank Christensen 1. Opgørelse over frafald på SSH- og SSA-uddannelsen. SOSU Sjælland har fået lavet en opgørelse over

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014. Personalepolitisk Redegørelse Lønudviklingen 2013 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014. Viborg Kommune samler løbende en række data

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Lokale uddannelsesplaner

Lokale uddannelsesplaner Lokale uddannelsesplaner For social- og sundhedsuddannelserne 2013 KURSER AKADEMIUDDANNELSE N Socia l- og sundh ed hjælp ser Social- og sundhedsassistent Ambulancebehandler Grundforløbet Pædagogisk assistent

Læs mere

Spørgsmål og svar om ældreplejen. Agenda 2006: FOA og ældreplejen

Spørgsmål og svar om ældreplejen. Agenda 2006: FOA og ældreplejen F O A F A G O G A R B E J D E Spørgsmål og svar om ældreplejen Agenda 2006: FOA og ældreplejen Ældrepleje i fokus Den danske ældrepleje kom igen på den offentlige dagsorden, da Danmarks Radio i maj 2006

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Tilkendegivelse. Meddelt den 12. oktober 2011. i faglig voldgiftssag, 2011.0037 FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth)

Tilkendegivelse. Meddelt den 12. oktober 2011. i faglig voldgiftssag, 2011.0037 FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth) Tilkendegivelse Meddelt den 12. oktober 2011 i faglig voldgiftssag, 2011.0037 FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth) mod RLTN (Regionernes Lønnings og Takstnævn) og Region Nordjylland (advokat Morten

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

3: Skolegang og uddannelsesbaggrund

3: Skolegang og uddannelsesbaggrund Ansøgning til Social- og sundhedsassistentuddannelsen (SSA) 1: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds- og opholdstilladelse? Ja Nej Ja Nej Postnummer:

Læs mere