Punkt nr. 3 - Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans Bilag 1 - Side -1 af 1

Transkript

1 Punkt nr. 3 - Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans Bilag 1 - Side -1 af 1

2 Punkt nr. 3 - Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans Bilag 2 - Side -1 af 3 Byrådssekretariat Sagsnr Brevid Ref. HSTR Dir. tlf henningstr@roskilde.dk 13.oktober 2014 Udkast til aftale vedr. ejendomme i Sct. Hans-området. Mellem Region Hovedstaden og Roskilde Kommune er der indgået følgende aftale vedrørende ejendomme i Sct. Hans-området. 1. Roskilde Kommune er indstillet på at undersøge mulighed for at tilvejebringe det planmæssige grundlag for midlertidig anvendelse af Kurhuset i Sct. Hans Vest til asylcenter, som skal drives af Udlændingestyrelsen iht. lejeaftale med Region Hovedstaden. Region Hovedstaden og Roskilde Kommune er endvidere enige om at have en løbende og konstruktiv dialog omkring udviklingen af Sct. Hans-området. Region Hovedstaden har forståelse for områdets store betydning for Roskilde Kommune. Region Hovedstaden og Roskilde Kommune er enige om at indlede forhandlinger om indgåelse af særskilt aftale om forkøbsret for Roskilde Kommune og vilkårene herfor, såfremt Sct. Hans Vest - arealerne udbydes til salg samlet, når Region Hovedstadens aktiviteter på arealerne er afviklet. 2. Roskilde Kommune tildeles en køberet til hver af ejendommene Toftebakken 9, 10, 11 og 12, 4000 Roskilde, del af ejendommen matr. nr. 1a, Bistrup Hovedgård, Roskilde Jorder. Ejendommene udstykkes i givet fald med et passende areal efter nærmere aftale mellem parterne. Som udgangspunkt for afklaring af køberetsprisen udpeger parterne hver især en uvildig erhvervsmægler, som

3 Punkt nr. 3 - Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans Bilag 2 - Side -2 af 3 Side2/3 får til opgave at vurdere ejendommenes markedspris såvel med kommunens planlagte fremtidige anvendelse af ejendommene og ved en fremtidig anvendelse som private boliger eller til anvendelse som blandet bolig/erhverv. Køberetsprisen fastsættes efter forhandling mellem parterne på dette grundlag. Køberetten til hver af ejendommene skal gøres gældende skriftligt overfor Region Hovedstaden senest den 1. juli Er der ikke opnået enighed mellem parterne om vilkårene for et køb inden tre måneder efter, at køberetten er gjort gældende, bortfalder denne. Ejendommene kan tidligst overtages den 1. januar Kommunen foranlediger nærværende aftale om køberet tinglyst på ejendommen matr. nr. 1a, Bistrup Hovedgård, Roskilde Jorder. For så vidt angår ejendommene Toftebakken 9 og 10 afhænger kommunens mulighed for at benytte sig af køberetten af, at der indgås nærmere aftale med den nuværende lejer om den fremtidige brug af ejendommene, idet kommunen ikke ønsker at overtage ejendommene med lejer. 3. Der indgås lejeaftale for en tidsbegrænset periode, jf. pkt. 6, hurtigst muligt mellem Region Hovedstaden og Roskilde Kommune vedrørende ejendommene Parcelgårdsvej 4 og 6, 4000 Roskilde, matr. nr. 1ed og 1ec Bistrup Hovedgård, Roskilde Jorder og Sdr. Allé 5, 4000 Roskilde, del af ejendommen matr. nr. 1a, Bistrup Hovedgård, Roskilde Jorder. 4. Roskilde Kommune har en option for at leje bygningerne Vesterhus, Sdr. Allé 7 og Krathus, Bistrupvænge 12, 4000 Roskilde, begge del af ejendommen matr. nr. 1a, Bistrup Hovedgård, Roskilde Jorder for en tidsbegrænset periode, jf. pkt. 6. Roskilde Kommune meddeler Region Hovedstaden sit ønske om at leje omhandlede bygninger skriftligt mindst 1 måned, inden lejemålet ønskes overtaget, dog senest 1. april 2015, hvorefter der straks udarbejdes lejekontrakt. Region Hovedstaden kan ikke i perioden frem til den 1. april 2015 foretage udlejning af de to bygninger til anden side uden Roskilde Kommunens forudgående samtykke. 5. Roskilde Kommune har en option for at leje Slottet, Bistrup Bakke 5, 4000 Roskilde, del af ejendommen matr. nr. 1a, Bistrup Hovedgård, Roskilde Jorder for en tidsbegrænset periode, jf. pkt. 6. Roskilde Kommune meddeler Region Hovedstaden sit ønske om at leje omhandlede bygning mindst 1 måned, inden lejemålet ønskes overtaget, dog senest 1. august 2015, hvorefter der straks udarbejdes lejekontrakt. Region Hovedstaden kan ikke i perioden frem til den 1. august 2015 foretage udlejning af Slottet uden Roskilde Kommunes forudgående samtykke. 6. Lejeaftalerne, jf. afsnit 3, 4 og 5, indgås på markedsmæssige vilkår og for en tidsbegrænset periode på 2 år med mulighed for forlængelse. Lejemålene er fra udlejers side uopsigelige i lejeperioden. Lejemålene kan fra lejers side dog i lejeperioden opsiges med 6 måneders varsel. Indvendig vedligeholdelse påhviler lejer, mens den udvendige vedligeholdelse påhviler udlejer. Huslejen, som er inklusiv driftsudgifter, men eksklusiv det løbende forbrug af vand, varme, el mv., fastsættes efter nærmere aftale mellem Roskilde Kommune og Region Hovedstaden eller i mangel af enighed ved forhandling efter uafhængig mæglervurdering fra lokalkendt erhvervsmægler.

4 Punkt nr. 3 - Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans Bilag 2 - Side -3 af 3 Side3/3 7. Aftalerne om lejeret i afsnit 3 og4 indgås fra Region Hovedstadens side under forudsætning af, at Region Hovedstaden kan indgå aftale med Udlændingestyrelsen om udlejning af Kurhus til brug for asylansøgere, betinget af dispensation fra Roskilde Kommune som planmyndighed, jf. planlovens 19, stk. 1. Roskilde Kommuner oplyser, at en dispensation i givet fald vil være tidsbegrænset til 2 år og gælde et opholdscenter med plads til højst 350 flygtninge. Roskilde Kommune er ikke part i den aftale, som Region Hovedstaden vil indgå med Udlændingestyrelsen. Region Hovedstaden oplyser, at en lejeaftale med Udlændingestyrelsen i givet fald vil være tidsbegrænset til 2 år. Regionens aftale med Udlændingestyrelsen vil være betinget af, at der meddeles dispensation fra lokalplan 289, og at denne dispensation ikke efterfølgende ophæves af Natur- og Miljøklagenævnet. Såfremt den påtænkte dispensation efterfølgende måtte blive ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet, kan Region Hovedstaden ikke rejse krav, herunder krav om erstatning eller krav om retlig lovliggørelse, over for Roskilde Kommune. Nærværende aftale vedlægges som bilag til aftale mellem Region Hovedstaden og Udlændingestyrelsen. 8. Nærværende aftale indgås for Region Hovedstadens vedkommende under forbehold af regionsrådets godkendelse. Dato: Dato: Roskilde Kommune Region Hovedstaden

5 Punkt nr. 4 - Monitorering af enstrenget visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -1 af 2 Akutberedskabet Lægeforeningen Administrationen Telegrafvej Ballerup Opgang 2, 3. sal Telefon Direkte Mail akutberedskabet@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Ref.: Dato: 22. september 2014 Svar på anmodning om aktindsigt i UTH er vedrørende Akuttelefonen 1813 Den Præhospitale Virksomhed har modtaget Lægeforeningens mail af den 4. juli 2014 vedrørende aktindsigt i materiale omkring UTH er, der er opstået i forbindelse med I mail af 11. august 2014 har Lægeforeningen uddybet anmodningen, således at de anmoder om: En oversigt over alvorlighedsgrad af UTH erne Gruppering af UTH erne, eksempelvis om det en kommunikationsfejl eller sundhedsfaglig fejl, etc. Analysekonklusion Vi beklager, at anmodningen ikke er besvaret før. Det skyldes en omorganisering af UTH erne fra Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed, Region Hovedstaden, til Den Præhospitale Virksomhed, som fremover helt varetager opgaven. Vi kan indledningsvist oplyse, at rapporter om utilsigtede hændelser i Dansk Patientsikkerhedsdatabase er undtaget fra aktindsigt i henhold til offentlighedslovens 10, stk. 1, idet der er tale om et register til brug for rapporteringer, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling. For så vidt angår en oversigt over de utilsigtede hændelser listet efter alvorlighedsgrader samt grupperet i typer, har vi forstået anmodningen således, at der ønskes en sammenstilling af foreliggende oplysninger i DPSD. Vi kan oplyse, at vi sagsbehandler løbende de indkomne rapporter om utilsigtede hændelser vedrørende 1813 i DPSD. Ifølge Bekendtgørelse om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v. (BEK nr 1 af 03/01/2011) skal sagsbehandlingen afsluttes senest 90 dage efter at rapporteringen er modtaget. Før sagsbehandlingen er afsluttet, kan der ikke i DPSD udarbejdes opgørelser af alvorlighedsgraden eller typer af de utilsigtede hændelser. Der kan derfor alene gives aktindsigt i opgørelse af alvorlighedsgrader samt grupperet i typer for hændelser fra 1. januar 2014 til 15. juni Som imødekommelse af disse to punkter henvises til vedlagte notat, der også indeholder antallet af rapporteringer i perioden fra januar til august 2014.

6 Punkt nr. 4 - Monitorering af enstrenget visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -2 af 2 For så vidt angår analysekonklusionerne fra rapporter om utilsigtede hændelser i forbindelse med Akuttelefonen 1813 fremgår det af offentlighedslovens 11, at en forvaltningsmyndighed skal på anmodning herom foretage og udlevere en sammenstilling af foreliggende oplysninger i myndighedens databaser, hvis sammenstillingen kan foretages ved få og enkle kommandoer. Vi kan oplyse, at en sådan opgørelse ikke kan foretages ved få og enkle kommandoer, ligesom en efterfølgende anonymisering af data heller ikke vil kunne foretages ved få og enkle kommandoer. Det vil i stedet kræve en omfattende manuel gennemgang af alle 557 analyserede rapporter om utilsigtede hændelser. Anmodning om aktindsigt i analyserekonklusioner fra de utilsigtede hændelser således ikke imødekommes. Vi kan dog henvises til opgørelser over utilsigtede hændelser vedrørende Akuttelefonen 1813 samt analyseresultater derfra, som har været forelagt Forretningsudvalget af Regionsrådet på et møde den 10. juni, der er at finde på Region Hovedstadens hjemmeside: gsmoede+10.+juni+2014.htm. Regionsrådets dagsordensmateriale og bilag kan altid findes på: Vi kan hertil oplyse, at der for tiden arbejdes på en lignende opgørelse, der forventes offentliggjort i løbet af oktober Hvis du ønsker at klage over Region Hovedstadens afgørelse, kan afgørelsen indbringes for Statsforvaltningen. Såfremt afgørelsen ønskes indbragt for Statsforvaltningen, skal klage sendes til Den Præhospitale Virksomhed, Telegrafvej 5, opgang 2, 3. sal, 2750 Ballerup, hvorefter vi snarest og som udgangspunkt senest 7 dage efter modtagelsen af klagen videresender denne til Statsforvaltningen, såfremt afgørelsen fastholdes.. Med venlig hilsen Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør Freddy Lippert Direktør 2

7 Punkt nr. 4 - Monitorering af enstrenget visiteret akutsystem Bilag 2 - Side -1 af 1 Akutberedskabet Til: Lægeforeningen Administrationen Telegrafvej Ballerup Opgang 2, 3. sal Telefon Mail akutberedskabet@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 22. september 2014 Utilsigtede hændelser indrapporteret i forbindelse med Akuttelefonen 1813 Antal rapporteringer: Januar 291 Februar 149 Marts 101 April 98 Maj 64 Juni 46 Juli 38 August 32 Alvorlighedsgrad for afsluttede UTH er i perioden 1/1-15/6 2014: Dødelige 8 Alvorlige 87 Moderat 118 Mild 105 Ingen skade 239 Det er vigtigt at bemærke at der ikke behøver være en sammenhæng mellem den utilsigtede hændelse og udfaldet for patienten. Det kan derfor ikke på opgørelser som denne konkluderes om utilsigtede hændelser i 1813 havde relation til udfaldet af patientforløbene. Hændelsestyper for afsluttede UTH er i perioden 1/1-15/6 2014: Sygeplejerske og læge Medicin og recepter Dokumentation Hjemmebesøg Ventetid Telefonisk receptudstedelse Systematik og Ventetid på Kommunikation omfang af do- hjemmebesøg Vurdering Ordination af antibiotika kumentation Akut hjemme- Visitation: Akutklinik/ Akutmodtagelse og børn Epikriser besøg som ikke effektuereres Rådgivning og information

8 Punkt nr. 4 - Monitorering af enstrenget visiteret akutsystem Bilag 3 - Side -1 af 3 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 13. oktober 2014 Baggrundsnotat om rapportering af utilsigtede hændelser vedrørende akuttelefonen 1813 Rapporter om utilsigtede hændelser er væsentlige i et patientsikkerhedsmæssigt perspektiv, da formålet med rapportering af den utilsigtede hændelse er læring og forbedring af sundhedsvæsenet. Nedenfor fremgår de rapporterede utilsigtede hændelser vedrørende akuttelefonen Desuden fremgår de rapporterede utilsigtede hændelser på regionens hospitaler og virksomheder, så det er muligt at sætte tallene i perspektiv i forhold til hinanden. Tabel 1. Rapporterede utilsigtede hændelser i Region Hovedstaden Hospitaler og virksomheder i 2014* Akuttelefonen 1813 i 2014* Antal rapporterede hændelser Antal rapporterede hændelser Januar 2131 Januar 291 Februar 1722 Februar 149 Marts 1943 Marts 101 April 1611 April 98 Maj 1667 Maj 64 Juni 1574 Juni 46 Juli 1374 Juli 38 August 1305 August 32 Alvorlighedsgrad afsluttede hændelser(1. januar 15. juni 2014)** Dødelige 50 Dødelige 8 Alvorlige 370 Alvorlige 87 Moderat 1627 Moderat 118 Mild 2415 Mild 105 Ingen skade 4234 Ingen skade 239 *)Antal hændelser er et dynamisk tal, idet Dansk Patientsikkerhedsdatabase er en levende database, da der fx i dag kan rapporteres om en hændelse, der skete i uge 1. **) Kategorierne Alvorlige og Moderate indeholder hændelser, hvor disse er vurderet ud fra den potentielle skade (nærhændelse) og ikke ud fra den skade den utilsigtede hændelse faktuelt har afstedkommet. Disse hændelser kan derfor have været mindre alvorlige end klassificeret.

9 Punkt nr. 4 - Monitorering af enstrenget visiteret akutsystem Bilag 3 - Side -2 af 3 Rapporterede utilsigtede hændelser vedrørende akuttelefonen 1813 er hændelser, hvor akuttelefonen 1813 havde en rolle. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke behøver være en sammenhæng mellem den utilsigtede hændelse og udfaldet for patienten. Det kan derfor ikke på opgørelser som denne konkluderes om utilsigtede hændelser vedrørende akuttelefonen 1813 havde relation til udfaldet af patientforløbene. Det er også vigtigt, at fastholde, at regionen med etableringen af det enstrengede visiterede akutsystem, og akuttelefonen 1813 har etableret et andet tilbud til borgerne end den tidligere lægevagt. Tilbuddet omfatter både den tidligere lægevagtskonsultationsopgaver, visitationen til akutmodtagelser og klinikker samt telefonrådgivning. Utilsigtede hændelser scores ud fra en alvorlighedsskala afhængigt af skadens varighed, grad af skade og behovet for øget behandling/pleje i hændelsen. Hvis der i forbindelse med behandling af en patient sker en fejl, vil dette være en utilsigtet hændelse. Hvis personen dør, vil hændelsen blive klassificeret som dødelig, idet det ikke kan udelukkes, at patienten havde haft bedre chance for overlevelse, hvis hændelsen ikke var sket. Dette betyder, at hændelsen kan være klassificeret som dødelig, selvom personen måske selv under de bedste omstændigheder ville dø alligevel. Forretningsudvalget er på forretningsudvalgsmødet den 1. april 2014 orienteret om tre af de utilsigtede hændelser, hvor patienten døde. De rapporterede hændelser gennemgås og vurderes dagligt, og sagsbehandling og patientsikkerhedsanalyser af indkomne utilsigtede hændelser igangsættes løbende. I analyserne indgår tilgængelige data dvs. journaler og voicelogs, samt efter behov interviews fx med involveret sundhedsperson. Patientsikkerhedsanalyserne indgår i det løbende arbejde i Den Præhospitale Virksomhed for at forbedre patientsikkerheden. På baggrund af analyserne besluttes relevante forbedringstiltag mhp. at minimere risikoen for lignende hændelser fremover. Det er væsentligt at være opmærksom på en række generelle betingelser for (eller begrænsninger i) tolkningen af tal for rapporterede utilsigtede hændelser fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase: 1. Antallet af rapporterede utilsigtede hændelser afspejler ikke den reelle forekomst af utilsigtede hændelser, men i højere grad hvorvidt der er etableret en moden rapporteringskultur. Antallet af utilsigtede hændelser øges altid ved fokus på et område, og kan således stige samtidigt med at der iværksættes en række effektive kvalitetsforbedringstiltag, der reducerer antallet af skader. Dette er fx set i forbindelse med regionens indsats mod tryksår, hvor antallet af utilsigtede hændelser vedrørende tryksår er steget betydeligt, samtidigt med at det via prævalensundersøgelser kan dokumenteres, at antallet af nye tryksår er faldet. Antallet af utilsigtede hændelser kan dermed ikke alene anvendes som mål for kvaliteten af indsatserne. 2. På samme måde kan man ikke sammenligne tal vedr. utilsigtede hændelser mellem regioner eller hospitaler, idet disse også vil afhænge af forskelle i rapporteringskultur, særlige lokale fokusområder og/eller forskelle i patientunder- Side 2

10 Punkt nr. 4 - Monitorering af enstrenget visiteret akutsystem Bilag 3 - Side -3 af 3 lag (f.eks. forskelle i særlige risiko grupper) foruden selvfølgelig det reelle antal patienter der behandles i de enkelte enheder. 3. For de mest alvorlige hændelsestyper kan der yderligere være store forskelle mellem de enkelte enheder, i de i øvrigt små tal. Dette kan bl.a. skyldes flere ting. Kategorierne med skade indeholder derfor ofte hændelser, hvor disse er vurderet ud fra den potentielle skade (nærhændelse) og ikke ud fra den skade den utilsigtede hændelse faktuelt har afstedkommet. Disse hændelser kan derfor have været mindre alvorlige end klassificeret. Derudover ses, at man i forskellige perioder foretager særlig audit af alle alvorlige patientforløb, og derfor ikke altid samtidigt indrapporterer dem som utilsigtede hændelser. Ligeledes ses, at hændelser til tider er rapporteret i mere end én rapport, dette gælder særligt for de alvorligste hændelser. 4. Med andre ord er data fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) ikke velegnede til kvantitative opgørelser, og kan ikke anvendes til at sammenligne kvantitative forhold mellem afdelinger, hospitaler eller regioner. Kvantitative opgørelser fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase kan dermed ikke anvendes til at monitorere, hvorledes sikkerheden for patienterne udvikler sig. Side 3

11 Punkt nr. 4 - Monitorering af enstrenget visiteret akutsystem Bilag 4 - Side -1 af 10 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail planogudvikling@regionh.dk Journal nr.: Ref.: nbre/mlau Dato: 8. oktober 2014 Aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem januar til juli 2014 I det følgende gives den månedlige status for aktivitet og ventetid i det enstrenget og visiteret akutsystem. Status gives for perioden januar til august 2014, men til og med september for Akuttelefonen Notatet indeholder en opgørelse over ventetiden til Akuttelefonen 1813 for perioden, hjemmebesøg, akut ambulant behandling på akutmodtagelser og akutklinikker samt akutte indlæggelser. Ligeledes gives en status på kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed. Akuttelefonen 1813 Af nedenstående opgørelse ses det, at median ventetiden for september måned til Akuttelefonen 1813 er den næstbedste. Således er det kun marts, hvor den mediane ventetid var lavere. Den maksimale ventetid er faldet fra august til september og ventetiden er den laveste siden maj. 86 pct. af borgerne er kommet igennem til Akuttelefonen inden for 10 minutter i september mod 78 pct. i august. Og 46 pct. af borgerne er kommet til inden for 3 minutter. Opkald og ventetid Andel Andel nået inden et inden Andel nå Percentil Percentil Maksimal nået inden for Dato Antal Median (90%) (98%) ventetid for 3 min. for 5 min. 10 min. Januar :06:50 00:23:50 00:38:50 01:17:08 33% 42% 64% Februar :03:46 00:14:52 00:30:33 00:48:49 46% 57% 80% Marts :02:27 00:10:36 00:17:20 00:28:07 55% 68% 88% April :03:42 00:16:29 00:32:09 00:57:30 45% 58% 80%

12 Punkt nr. 4 - Monitorering af enstrenget visiteret akutsystem Bilag 4 - Side -2 af 10 Maj :04:04 00:12:49 00:19:39 00:34:22 42% 56% 82% Juni :04:26 00:16:31 00:25:20 00:51:08 39% 54% 78% Juli :08:19 00:21:19 00:34:01 01:49:04 23% 34% 58% August :04:25 00:15:05 00:25:41 00:50:50 40% 54% 78% September :03:27 00:11:22 00:17:40 00:38:05 46% 62% 86% Der gøres igen opmærksom på, at opgørelsesmetoden for ventetiden til Akuttelefonen 1813 er ændret fra august måned. Således vil direkte opkald til læge (de såkaldte bagom numre) figure under samtale til 1813, mens kun henvendelser viderestillet fra sygeplejerske til læge figurerer som opkald til læge. Ventetid til samtale med læge Af nedenstående tabel ses ventetiden til samtale med læge til og med september Ventetid til samtale med læge Dato Antal Median Percentil (90%) Percentil (98%) Maksimal ventetid Januar :07:29 00:29:11 00:55:47 01:47:01 Februar :06:55 00:23:18 00:36:58 01:29:32 Marts :06:29 00:24:22 00:37:50 01:05:49 April :04:04 00:21:38 00:34:32 01:06:04 Maj :03:03 00:15:38 00:27:34 00:57:00 Juni :04:00 00:16:12 00:27:52 01:04:44 Juli :06:06 00:21:02 00:33:45 02:29:14 August :05:42 00:16:42 00:24:58 01:04:12 September :04:01 00:12:37 00:19:52 00:40:23 Ventetiden er faldet fra august til september, mens antallet af opkald har været stabilt fra august til september. Således er ventetiden nu på niveau med april-juni, hvor de laveste ventetider har været. Samtidige har ingen borgere ventet mere en knap 41 minutter. Faldet i opkald fra før august skyldes formentlig ændring i opgørelsesmetoden. Det skal understreges, at der ikke er ventetid ved behov for akut lægelig vurdering. Alle direkte opkald går først i køen og alle opkald, hvor en sygeplejerske skønner, at der er behov for en umiddelbar lægelig vurdering sendes også først i køen. Henvisning og anbefalinger Nedenstående figur viser fordelingen af henvisninger og anbefalinger i hovedkategorier. Side 2

13 Punkt nr. 4 - Monitorering af enstrenget visiteret akutsystem Bilag 4 - Side -3 af 10 Hjemmebesøg Nedenstående tabel viser ventetid til hjemmebesøg samt aktiviteten herfor. Ventetid til hjemmebesøg, opdelt på måned Disponerede Måned kørsler Antal kørsler Median 75% Percentil 90% Percentil Januar :17:47 02:34:24 04:18:17 Februar :41:22 03:16:02 05:12:06 Marts :49:37 03:26:37 05:03:26 April :31:03 02:47:46 04:37:23 Maj :22:08 02:33:00 03:52:17 Juni :34:33 02:54:21 04:34:23 Juli :17:53 02:27:28 03:38:01 August :20:31 02:25:39 03:46:51 September :32:15 02:38:44 03:56:46 Side 3

14 Punkt nr. 4 - Monitorering af enstrenget visiteret akutsystem Bilag 4 - Side -4 af 10 Disponeret kørsel dækker ud over almindelige patienter bl.a. køreture til udfærdigelse af dødsattest, omdisponerede kørsler, ture hvor borger har bestilt senere tid end den tilbudte, ikke slutregistrerede ture, forgæves kørsler og lignende. Af tabellen ses det, at der er sket en lille stigning i ventetiden fra august til september måned. Antallet af hjemmebesøg er ligeledes faldet fra august til september og antallet af faktisk køreture er på niveau med juli måned. Rekrutteringsinitiativer I forbindelse med omlægningen af sygeplejerskernes arbejdstid pr. 1. september har der været og stadig er en rekrutteringsudfordring. Således anslås det, at henholdsvis ca. 30 og 25 pct. af sygeplejersker og læger mangler i forhold til vagtplanlægningen. Der er stadig udfordringer selvom der ansættes folk, da der er en mindre tilgang end afgang af personale. Således melder Den Præhospitale Virksomhed om, at der pr. 1. november vil være en forværret bemandingssituation for sygeplejerskerne, som i forvejen er kritisk. Der arbejdes med at rekruttere nye medarbejdere via åbent hus-arrangementer, rekrutteringskampagner, dele-stillinger og vikarkorps for sygeplejersker. Der har desuden været løbende forhandling med Dansk Sygeplejeråd (DSR) om en tilpasset lønmodel med kvalifikationstillæg efter længere ansættelse med henblik på at fremme erfaring og fastholde medarbejdere og ekstra tillæg i weekend med henblik på at øge incitament til weekendarbejde. Der er stadig ikke en endelig tilbagemelding fra DSR vedrørende lønmodellen. På baggrund af den forværrede bemandingssituation er der igangsat yderligere aktiviteter for at øge rekruttering for at kunne opnå bedre vagtdækning. Der er igangsat langsigtet vagtplanlægning for læger, hvor krav til antal faste vagter per læge per måned (min. 24 timer) trådte i kraft den 22. september. Der er også igangsat en udvidet rekrutteringskampagne i lokalaviser, job-portaler og rekruttering via netværk og endelig udvidet målgruppe for rekruttering af sygeplejersker med mulighed for udvidet oplæring og introduktion. Den Præhospitale Virksomhed ønsker en mere målrettet rekrutteringsindsats af både sygeplejersker og læger fra hospitalernes specifikke afdelinger, hvor den kliniske kompetence findes. Rekruttering fra hospitalerne skal dog ske under hensyntagen til bemandingssituationen på hospitalerne. Der er dog allerede etableret en administrativ mulighed for timelønsansættelse og etablering af delestillinger. Ventetid til behandling på akutmodtagelser og akutklinikker I det følgende præsenteres ventetiden til behandling på akutmodtagelser og akutklinikker. Side 4

15 Punkt nr. 4 - Monitorering af enstrenget visiteret akutsystem Bilag 4 - Side -5 af 10 Ventetiden for patienter registreres først som påbegyndt ved ankomst til akutmodtagelse eller akutklinik i overensstemmelse med den fælles regionale definition af ventetid. Ventetid indenfor servicemål Regionen har fastsat et servicemål for stabile patienter med mindre alvorlig sygdom og skader (såkaldte blå patienter). Halvdelen af de patienter, der er triageret blå, skal være i gang med behandlingen inden for en time og 95 pct. inden for fire timer. Af nedenstående tabel ses det, at anvendes servicemålet for de tidligere blå patienter på patienter henvist til behandlersporet er servicemålet opfyldt i årets først 2 kvartaler samt i juli og august. Behandling påbegyndt indenfor 1 time (andele) Kolonne1 1. kvartal 2. kvartal jul 14 aug 14 Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Amager Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Frederikssund Hospital Sundhedshuset i Helsingør Bornholms Hospital Kolonne1 Behandling påbegyndt indenfor 4 timer (andele) Kolonne1 1.kvartal 2. kvartal jul 14 aug 14 Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Amager Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Frederikssund Hospital Sundhedshuset i Helsingør Bornholms Hospital Side 5

16 Punkt nr. 4 - Monitorering af enstrenget visiteret akutsystem Bilag 4 - Side -6 af 10 Ventetider til behandling Af nedenstående tabel ses den mediane ventetid i minutter for patienter i behandlersporet efter ankomst til akutmodtagelse eller akutklinik. Behandlerspor Ventetid (median i minutter) efter ankomst på hospital til behandling Hospital 1. kvartal 2. kvartal jul 14 aug 14 Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Amager Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Frederikssund Hospital Sundhedshuset i Helsingør Bornholms Hospital Region H total Af ovenstående tabel ses det, at den mediane ventetid fra ankomst på hospitalet til behandling for patienter i behandlersporet er stabilt omkring en halv time. Af nedenstående tabel ses den mediane tid, der går fra henvisning til behandlersporet af 1813 til behandlingsstart dvs. inklusiv ventetid hjemme og transport til akutmodtagelse/akutklinik. Her har ventetiden i de første otte måneder lagt på mellem 1 time og 30 minutter og 1 time og 40 minutter. Behandlerspor Tid (median i minutter) fra henvisning fra 1813 til behandling Hospital 1. kvartal 2. kvartal jul 14 aug 14 Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Amager Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Frederikssund Hospital Sundhedshuset i Helsingør Side 6

17 Punkt nr. 4 - Monitorering af enstrenget visiteret akutsystem Bilag 4 - Side -7 af 10 Bornholms Hospital Region H total Patienter, der er henvist til vurdering, bliver triageret ved ankomst og behandlet i forhold til vurderingen af alvorligheden. Nedenfor er ventetiden samlet opgjort for patienter i vurderingssporet. Vurderingsspor Ventetid (median i minutter) efter ankomst på hospital til behandling Hospital 1. kvartal 2. kvartal jul 14 aug 14 Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Amager Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Frederikssund Hospital Sundhedshuset i Helsingør Bornholms Hospital Region H total For patienter i vurderingssporet ses det af ovenstående tabel, at den mediane ventetid ligger omkring minutter i de første otte måneder, der er dog en variation mellem hospitalerne. Dette er i overensstemmelse med forventningerne til vurderingssporet, hvor patienterne fra Akuttelefonen 1813 bliver bedt om at møde op snarest muligt til vurdering af deres behandlingsbehov. Af nedenstående tabel ses tiden fra henvisning til vurderingssporet fra 1813 til behandling. Tiden er her lige over en time og afspejler patienternes transporttid til akutmodtagelsen eller akutklinikken. Vurderingsspor Tid (median i minutter) fra henvisning fra 1813 til behandling Hospital 1. kvartal 2. kvartal jul 14 aug 14 Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Amager Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Side 7

18 Punkt nr. 4 - Monitorering af enstrenget visiteret akutsystem Bilag 4 - Side -8 af 10 Herlev Hospital Hillerød Hospital Frederikssund Hospital Sundhedshuset i Helsingør Bornholms Hospital Region H total Forskellen i den mediane ventetid mellem vurderingssporet og behandlersporet skal findes i, at patienter til vurderingssporet bliver bedt om at møde hurtigst muligt op, mens patienter til behandlersporet kan vente noget af tiden hjemme. Selvhenvendere Nedenstående tabel viser antallet af selvhenvendere på akutmodtagelserne og akutklinikkerne. Af tabellen fremgår det at andelen af borgere, som ringer til Akuttelefonen 1813 inden fremmøde på en akutmodtagelse eller akutklinik, er på mindst 75 pct. hvis der ses bort fra juli måned, hvilket kan hænge sammen med et større antal turister i byen. Antal selvhenvendere Henvist fra Kolonne Selvhenvender Total Andel af selvhenvender Januar pct. Februar pct. Marts pct. April pct. Maj pct. Juni pct. Juli pct. August pct. Det skal pointeres at patienter, der henvender sig på en akutmodtagelse eller akutklinik uden at ringe til Akuttelefonen 1813 først eller henvender sig på en anden akutmodtagelse/-klinik end henvist til, vil blive vurderet og behandlet efter hastegraden af deres behandlingsbehov. Akutte indlæggelser Nedenstående figur viser antallet af akutte indlæggelser på hele hospitalet undtagen fødsler for januar til juli fordelt på hospitalerne. Det er ligeledes muligt at sammenligne månederne i 2012, 2013 og Af figuren ses det, at antallet af akutte indlæggelser fordeler sig med flest til akuthospitalerne og Rigshospitalet. Akutte indlæggelser Side 8

19 Punkt nr. 4 - Monitorering af enstrenget visiteret akutsystem Bilag 4 - Side -9 af 10 *Fra 2014 er Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital registreringsmæssigt lagt sammen og alle akutte indlæggelser på begge matrikler fremgår under Bispebjerg Hospital. Akutte indlæggelser på børneafdelingen Udviklingen i akutte indlæggelser på børneafdelingerne på regionens børneafdelinger fremgår af nedenstående figur. Siden sidste status er der identificeret en fejl i tallene for Rigshospitalet i 2012 og Denne fejl er nu rettet, hvilket betyder at udviklingen har ændret sig i forhold til det tidligere viste for januar til juli. Det har hen over sommeren 2014 været muligt for børneafdelingerne at optage skadesnotater på akut ambulante kontakter om natten. Dette letter arbejdsgangen ift. journalskrivelse mv. Administrationen følger stadig udviklingen tæt på børneområdet samt udviklingen indenfor de akutte indlæggelser. Side 9

20 Punkt nr. 4 - Monitorering af enstrenget visiteret akutsystem Bilag 4 - Side -10 af 10 Kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed Audit på patientforløb ved Akuttelefonen 1813 På Akuttelefonen 1813 er der i august måned gennemført audits på 80 generelle patientforløb samt på 80 fokuserede patientforløb om formodet slagtilfælde. Generelt viser auditresultaterne, at medarbejderne følger de aftalte procedurer, blandt andet ses det at: Visitationsguiden på Akuttelefonen 1813 er fulgt, så der sker en korrekt visitation samt vælges en passende handling. Der er, i hovedparten af patientforløbene, udspurgt systematisk, og patientsikkerheden er anset som tilgodeset. Audits peger også på en række forhold, der kan optimeres, herunder faglig begrundelse for visitation af patienter, som i august måned var oplyst ved 88 pct. af alle opkald. En opdatering af Akuttelefonen 1813s journalsystem er udført medio august 2014, hvorefter alle fremtidige notater automatisk forsynes med navn og stilling. Utilsigtede hændelser Antal rapporterede utilsigtede hændelser i perioden 1. januar til 31. august 2014 Det bemærkes, at der generelt har været et markant fald i antal rapporterede hændelser på Akuttelefonen 1813, fra januar til august Tabel: Antal hændelser fordelt efter hændelsesdato dataudtræk pr. 20. september 2014 Hændelser/måned 1813, 2014 Fordelt efter Hændelsesdato* Januar 291 Februar 149 Marts 101 April 98 Maj 64 Juni 46 Juli 38 August 32 I alt 813 *Antal hændelser fordelt på hændelsesdato er et dynamisk tal, idet Dansk Patient Sikkerheds Data (DPSD) er en levende database, da der fx i dag kan rapporteres om en hændelse, der skete i uge 1. Der henvises desuden til vedlagte baggrundsnotat om rapportering af utilsigtede hændelser vedrørende akuttelefonen Side 10

21 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -1 af 89 OKTOBER 2014 REGION HOVEDSTADEN EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 ENDELIG RAPPORT

22 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -2 af 89

23 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -3 af 89 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk OKTOBER 2014 REGION HOVEDSTADEN EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 ENDELIG RAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 1 UDGIVELSESDATO 15. oktober 2014 UDARBEJDET KIGN, CCRN, MMKR, KBJO KONTROLLERET NEO GODKENDT KIGN

24 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -4 af 89

25 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -5 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL INDHOLD Oversigt over forkortelser 7 1 Indledning 8 2 Metode og forudsætninger Formål Ledelse af evalueringsprocessen Overordnet analysedesign Dataindsamlingsmetoder 13 3 Overblik over processen fra beslutning til idriftsættelse Beslutningsfasen Design- og planlægningsfasen Driftsfasen 21 4 Undersøgelsesresultater Beslutningsprocessen Organisering og planlægning af arbejdet Personale - rekruttering og kompetenceudvikling IT Kommunikation Orientering af regionsrådet EVA går i luften resultaterne de første tre måneder 51 5 Konklusion og læring Hovedkonklusion Detaljerede konklusioner Læring 66

26 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -6 af 89 6 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 BILAG Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Bilag F Bilag G Kommissorium for evalueringen Materialeoversigt Oversigt over interviewpersoner Spørgeguide Kommissorium for politisk følgegruppe til evaluering af EVA Oversigt over forretningsudvalgsmøder Politisk aftale om integrering af lægevagten med regionens samlede akutsystem

27 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -7 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Oversigt over forkortelser AMAK AMK CIMT DPV DSI DSR EHPP EVA FAS FMK KKO PLO RLTN SFV YL Akutmodtagelser og akutklinikker Akut Medicinsk Koordinationscenter Center for It, Medico og Telefoni, Region Hovedstaden Den Præhospitale Virksomhed Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sygeplejeråd Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning, Region Hovedstaden Enstrenget og visiteret akutsystem Foreningen af Speciallæger Fælles Medicin Kort Koncern Kommunikation, Region Hovedstaden Praktiserende Lægers Organisation Regionernes Lønnings- og Takstnævn Sundhedsfaglig visitator Yngre Læger

28 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -8 af 89 8 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Indledning Den 1. januar 2014 gik Region Hovedstaden i luften med et enstrenget, visiteret akutsystem (EVA). Hovedelementerne i EVA var en integration af lægevagtsfunktionen i regionens akutsystem og visiteret adgang til akutmodtagelser og klinikker. Visitationen forestås af Akuttelefonen 1813 i Den Præhospitale Virksomhed. Denne evaluering er udarbejdet af COWI A/S for Region Hovedstaden. Hovedformålet er at belyse om planlægnings- og implementeringsopgaven med de af regionsrådet givne rammer kunne være udført mere hensigtsmæssigt. Udgangspunktet er at opsamle erfaringer og give læring for en fremadrettet optimering af det nye akutsystem. Både før og i særdeleshed efter opstart er EVA blevet debatteret heftigt i pressen og offentligheden i almindelighed og har i den forbindelse været udsat for en del kritik, der særligt var fokuseret omkring ventetiderne på at komme igennem til akuttelefonen. Der har fra politisk side i regionen været en erkendelse af, at EVA i systemets første levetid ikke har levet op til forventningerne. Det er med det udgangspunkt, at nærværende evaluering er udført. Dermed er situationen den, at den part, der har truffet beslutningen om EVA allerede inden evalueringens start erkender, at resultatet indtil videre ikke har været som forventet. Evalueringen får dermed automatisk et fokus, hvor der peges på udfordringer og de ting der er gået mindre godt i processen op til beslutningen træffes, i design og planlægningsperioden samt i de første tre driftsmåneder. Det er således også på den baggrund, at nærværende evalueringsrapport skal læses. Det er COWIs vurdering, at der i processen omkring EVAs tilblivelse har været en række positive historier og succeser men rapportens hovedfokus er på, at identificere udfordringerne i forbindelse med planlægningen og implementeringen af EVA og den følgende læring af disse udfordringer. Rapporten er opbygget i fem kapitler. Udover nærværende indledningskapitel præsenteres i kapitel 2 metode og forudsætninger for evalueringen. I kapitel 3 præsenteres et overblik over processen omkring EVA fra beslutningen træffes til systemet går i drift.

29 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -9 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL I kapitel 4 præsenteres undersøgelsesresultaterne. Kapitlet består af syv underafsnit, der hver især analyserer et hovedområde. De syv hovedområder er beslutningsprocessen, organisering og planlægning af arbejdet, personale, IT, kommunikation, orientering af regionsrådet og endeligt et afsnit, der beskriver og analyser resultaterne de første tre måneder af Endeligt præsenteres i kapitel 5 den samlede konklusion og fremadrettede læring.

30 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -10 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Metode og forudsætninger Evalueringen er gennemført i henhold til Kommissorium for undersøgelse af planlægningen og implementeringen af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014, som blev godkendt af regionens forretningsudvalg den 4. marts 2014 (Region Hovedstaden, Center for Sundhed, 5. marts, 2014) og COWIs tilbud af 4. april, Evalueringen er gennemført af COWI A/S, som efter afgivelse af tilbud er blevet tildelt opgaven. 2.1 Formål Jf. kommissorium skal evalueringen "belyse, om planlægnings- og implementeringsopgaven med de af regionsrådet givne rammer kunne være udført mere hensigtsmæssigt. Udgangspunktet er at opsamle erfaringer og give læring for en fremadrettet optimering af det nye akutsystem". Der er med andre ord fokus på fremadrettet læring, der kan anvendes i forbindelse med forbedringer af akutsystemet. Kommissorium for evalueringen er vedlagt i bilag A. 2.2 Ledelse af evalueringsprocessen I forbindelse med evalueringen blev der nedsat en politisk følgegruppe, der har fulgt evalueringen med det formål at sikre, at relevant materiale indgår i evalueringen. Konkret har følgegruppen haft et rådgivende mandat, i relation til at: Følge fremdriften i evalueringen Sikre at COWI har relevant materiale Rådgive om hvilke personer der skal interviewes COWI har haft fuldt mandat til at beslutte undersøgelsestilgangen inden for tilbuddets og kommissoriets rammer.

31 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -11 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Følgegruppen har været sammensat af en politiker fra hvert af regionsrådets partier samt formanden for regionsrådet. Regionsrådsformanden var formand for følgegruppen. Sekretariatsfunktionen for følgegruppen blev varetaget af Region Hovedstadens administration. Der er afholdt to følgegruppemøder i evalueringsprocessen. Forud for hvert følgegruppemøde fremsendte COWI en status over evalueringens fremdrift og gennemførte og udestående evalueringsaktiviteter. Følgegruppen eller Region Hovedstadens administration - har ikke haft adgang til data og/eller del-konklusioner undervejs i forløbet. Rapportudkastet har ikke været forelagt for den politiske følgegruppe. Et foreløbigt rapportudkast blev fremsendt til Region Hovedstadens administration med henblik på faktuel høring. Efter korrektion af de faktuelle oplysninger er endelig rapport fremsendt til regionens administrationen, der herefter har videreformidlet til regionsrådets forretningsudvalg. 2.3 Overordnet analysedesign Evalueringen dækker, jf. kommissoriet, følgende områder: Beslutningsforløbet. Planlægningsforløbet. Forudsætninger og analyser, der er lagt til grund for etableringen af det nye akutsystem, herunder om konstaterede risici og problemer. Udviklingen og implementeringen af IT-systemer. Bemanding og rekruttering af personale. Uddannelse af personale. Kommunikationskampagnen: Hvordan den eksterne og interne kommunikation har været tilrettelagt. Orienteringen af Regionsrådet. Evalueringen er overordnet struktureret efter det tidsmæssige udviklingsforløb. COWI har identificeret fire faser i processen: Beslutningsfase frem til 12/ Systemdesignfase frem til 20/ Planlægning af implementering frem til 31/ Driftsfase frem til 1/ Der har været en flydende overgang mellem de forskellige faser særligt systemdesign- og planlægningsfasen, hvorfor disse to i praksis behandles under ét i evalueringen. Faserne gennemgås nedenfor Beslutningsfasen Beslutningsfasen varer frem til Regionsrådsmødet den 12. marts 2013, hvor der med tilslutning af alle partier undtagen De Konservative og Dansk Folkeparti træffes beslutning om, at der med virkning fra 1. januar 2014 skal ske en organisatorisk

32 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -12 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 og fysisk samordning af den overenskomstbestemte lægevagt med regionens øvrige akuttilbud det enstrengede princip. Samtidig hermed skal regionen indføre en visiteret adgang til akutmodtagelser/-klinikker. I denne fase fokuserer evalueringen på, hvad der danner baggrund for beslutningen om det enstrengede og visiterede akutsystem, med særlig fokus på forskellige aktørers og interessenters deltagelse og involvering. Hvem har haft ansvaret for at tilvejebringe beslutningsgrundlaget og med hvilket mandat? I hvilken grad er interessenter og aktører blev inddraget? Og hvorledes er internationale og danske erfaringer blevet anvendt? Er der udviklet foranstaltninger til at kompensere for risici og er der udarbejdet en risikostyringsmodel relateret til den konflikt med PLO, som allerede på dette tidspunkt var en realitet? Design- og planlægningsfasen Efter den politiske beslutning i marts 2013 iværksætter regionsrådet et egentligt systemdesign af det nye enstrengede og visiterede akutsystem, herunder også af call-centret Fasen afsluttes den 20. august 2013, hvor et forslag til retningslinjer og principper for det nye system fremlægges for og tages til efterretning af regionsrådet under titlen Enstrenget og visiteret akutsystem - Retningslinjer og principper, August Planlægningen indledes efter Regionsrådet godkender disse retningslinjer og principper og løber frem til den 31. december I praksis har en del af planlægningen kørt parallelt med udarbejdelsen af retningslinjerne. I denne fase fokuserer evalueringen på blandt andet følgende spørgsmål: Foreligger der it system- og procesbeskrivelser? Er medarbejderne trænet/uddannet i anvendelsen af systemerne, og var alle uddannet, da systemet gik i luften 1. januar 2014? Foreligger der beskrevne mandat(er) og funktionsbeskrivelser for de enkelte sektioner, ydelser og leverancer fra de enkelte sektioner samt relevante bemandingsforhold? Er f.eks. alle funktioner fuldt bemandet da man nærmer sig driftsfasen? Er forventninger og performancekrav fastlagt? Har man udviklet klare instrukser for visitering? Og instrukser for journalføring og epikriser? Driftsfasen Driftsfasen er i evalueringen afgrænset til at vare fra idriftsættelse den 1. januar 2014 frem til 1. april Evalueringsspørgsmålene omfatter hvilke problemer (karakter og omfang) man har registreret vedrørende systemets funktionalitet? Hvorledes har ledelsen håndteret de opståede problemer? Der var forventet 42 lægeårsværk og 77 sygeplejerskeårsværk i Den Præhospitale Virksomhed (DPV). Hvilken bemanding havde den i realiteten? Hvordan har systembelastningen udviklet sig i perioden? Og stemmer den overens med prognoserne for akutsystemet? Hvordan har samarbejdet med og deltagelse af regionsrådet udviklet sig i denne periode?

33 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -13 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Dataindsamlingsmetoder Undersøgelsen bygger på kvalitative og kvantitative metoder: Desk research, dokument- og interessentanalyse Datagrundlaget for den gennemførte desk research har bestået af en række dokumenter udleveret til COWI af Region Hovedstaden. Disse dokumenter inkluderer mødedagsordener og referater, notater, mails, rapporter, korrespondancer og andet materiale af relevans for undersøgelsen. Da datamængden var forholdsmæssigt stor, udarbejdede COWI en dokumentsystematik, der har givet mulighed for at få et overblik over temaer, dokumenttyper, hvem der har udarbejdet dokumenterne samt i hvilke faser, de er udarbejdet. Med udgangspunkt i denne systematik er foretaget en dokumentanalyse, for at identificere temaer og problematikker med relevans for undersøgelsen. I bilag B forefindes en oversigt over de centrale dokumenter der er blevet analyseret samt en oversigt over udleveret materiale fra regionen. På baggrund af de udleverede dokumenter og den udarbejdede dokumentsystematik er udarbejdet en interessentanalyse, med det formål at skabe overblik over de forskellige interesser der har været på spil blandt forskellige aktører i forhold til etablering og idriftsættelse af EVA. Denne analyse har fungeret som et redskab til forberedelsen af den videre undersøgelse, herunder udarbejdelsen af interviewguides/spørgeguides. Kvalitative og kvantitative interview Gruppeinterview Kilde triangulering Der er gennemført 51 semi-strukturerede personlige interviews. 19 af disse er gennemført telefonisk. Enkelte interviews er gennemført af flere omgange, hvilket har givet mulighed for at verificere oplysninger. Alle respondenters udsagn er anonymiseret. Der er udarbejdet interview notater fra samtlige interview og langt de fleste interviews er optaget på digital båndoptager for at sikre så korrekte interviewnotater som muligt. Interviewspørgsmål har primært været kvalitative, men har indeholdt et mindre kvantitativt elements. I bilag D er den samlede spørgeguide for de gennemførte interviews. Der er gennemført i alt fire gruppeinterview på baggrund af den samme interviewguide. Gruppeinterview er gennemført med de faglige organisationer (PLO, DSR, FAS og YL). Ved interview af nøglepersoner vil der forekomme en vis subjektivitet da interviewudsagn i vid udstrækning bygger på oplevelser og perceptioner hos den enkelte. Det subjektive præg er mindsket ved at triangulere og dermed krydsverificere data fra flere kilder, det vil sige, at de samme spørgsmål er stillet til forskellige interessenter, som er henholdsvis beslutningstager (regionsrådet), planlægger (administrationen i Region Hovedstaden) eller udfører (bl.a. personalet på de udførende enheder i Region Hovedstaden og de faglige selskaber) (se figur nedenfor).

34 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -14 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Beslutningstagerne Planlæggerne Udførerne Interviewpersoner Interviewpersonerne er udvalgt og struktureret i forhold til de faser, de har haft med at gøre. Kort sagt, er politikerne primært interviewet om forhold i beslutningsfasen, mens udførere primært er interviewet omkring driftsfasen, jf. systematikken vist i tabellen nedenfor. Tabel Oversigt over interviewpersoner Beslutningsfase Systemdesignfase Driftsplanlægning Driftsfase Regionsrådspolitikere X X X X Direktion og ledende embedsmænd i Region Hovedstaden X X X X Medarbejdere i Region Hovedstadens administration X X X Udfører i Region Hovedstaden (læger, sygeplejersker mv.) X X Lægeforeningen (PLO, YL og FAS) X X X X Dansk Sygeplejeråd X X X X Leverandører af it-systemer X X Der er gennemført interview med nedenstående aktører. Liste over interviewpersoner findes i bilag C. Regionsrådspolitikere Region Hovedstadens direktion og ledende embedsmænd Region Hovedstadens administration (herunder Center for It, Medico og Telefoni, Center for HR, Center for Kommunikation, Center for Økonomi og Center for Sundhed) Den Præhospitale Virksomhed og personale på akutmodtagelser/-klinikker og børneafdelinger Fagpolitiske organisationer (PLO, FAS, YL og DSR) Eksterne IT leverandører

35 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -15 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Observationer Der er foretaget observationer af den praktiske håndtering af opkald til 1813 ved DPV, med henblik på at få indsigt i den daglige drift og funktionaliteten af it- og beslutningsstøtteværkøjer. Der er ligeledes foretaget observationer ved akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital med henblik på at følge koblingen mellem 1813 og patienter visiteret af 1813 til en akutmodtagelse/-klinik.

36 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -16 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Overblik over processen fra beslutning til idriftsættelse Processen fra beslutning til idriftsættelse indeholder fire faser: Beslutningsfase frem til 12/ Systemdesignfase frem til 20/ Planlægning af implementering frem til 31/ Driftsfase frem til 1/ I afsnittene nedenfor præsenteres et overblik over de forskellige faser. En række af de centrale temaer i de forskellige faser er behandlet mere indgående i kapitel Beslutningsfasen Beslutningsfasen er perioden frem til den 12. marts Se også afsnit 4.1 for en uddybning af beslutningsprocessen. Etablering af et enstrenget akutsystem har været på dagsordenen i sundhedsfaglige kredse i Danmark mindst siden Emnet er behandlet blandt andet af Sundhedsstyrelsen i en række rapporter og følgende i en række andre dokumenter og planer af Danske Regioner mv. Det har siden vedtagelsen af de sundhedspolitiske erklæringer i forbindelse med regionens dannelse og Hospitalsplan 2007 været et mål, at regionens akutsystem skal være enstrenget, og at sammenlægning af akutmodtagelser/-klinikker og lægevagt skal tænkes ind. I økonomiaftalen mellem regionerne og regeringen for 2013 aftaltes det, at der frem mod foråret 2014 skal ske visiteret adgang til landets fælles akutmodtagelser. Regionsrådet beslutter den 25. september 2012 som en del af vedtagelsen af budget , at den visiterede adgang skal foregå via akuttelefonen. Beslutningen er i tråd med den på daværende tidspunkt nyligt indgåede aftale om regionernes økonomi. I tabellen nedenfor præsenteres en oversigt over regionsrådsmøder afholdt siden august 2012 frem til april Tabellens højre kolonne indikerer punkter på dagsordenen med relevans for etableringen af et nyt akutsystem.

37 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -17 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Tabel 3.1 Oversigt over regionsrådsmøder i perioden august 2012 april 2014 Mødetype Dato Sager med relevans for EVA Skemalagt møde 21. august 2012 Høringsudkast til praksisudviklingsplan for almen praksis 2012 Skemalagt møde 25. september 2012 Beslutning om at visiteret adgang til akutmodtagelser/- klinikker skal ske via akuttelefonen (som del af budget ) Skemalagt møde 23. oktober 2012 Skemalagt møde 20. november 2012 Skemalagt møde 11. december 2012 Skemalagt møde 5. februar 2013 Skemalagt møde 12. marts 2013 Skemalagt møde 16. april 2013 Skemalagt møde 14. maj 2013 Skemalagt møde 18. juni 2013 Skemalagt møde 20. august 2013 Skemalagt møde 24. september 2013 Skemalagt møde 29. oktober 2013 Skemalagt møde 28. november 2013 Skemalagt møde 3. december 2013 Skemalagt møde 17. december 2013 Skemalagt møde 21. januar 2014 Skemalagt møde 4. februar 2014 Skemalagt møde 11. marts 2014 Beslutning om hjemtagning af den lægebetjente lægevagt og organisatorisk og fysisk samordning af denne med regionens øvrige akuttilbud Henvendelse fra regionsrådsmedlem Lene Kaspersen (C) om etablering af EVA Implementering af enstrenget og visiteret akutsystem Anmodning fra regionsrådsmedlem Nina Berrig (C) om redegørelse for EVA Henvendelse fra regionsrådsmedlem Lene Kaspersen (C) vedrørende EVA Henvendelse fra regionsrådsmedlem Lene Kaspersen (C) vedrørende EVA Evaluering af EVA Henvendelse fra regionsrådsmedlem Lene Kaspersen (C) om EVA Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af materiale fra Region Hovedstaden Ud over regionsrådets drøftelser og beslutninger er der løbende debat og opfølgning i rådets forretningsudvalg, og orientering om planlægningen, driften og initiativer i forhold til det enstrengede og visiterede akutsystem. Forretningsudvalget består af 15 medlemmer valgt blandt regionsrådets medlemmer. I bilag F kan findes en oversigt over forretningsudvalgsmøder. I forbindelse med en konflikt mellem regionen og PLO omkring lægebemanding i sundhedshuset i Helsingør indgår en forligskreds bestående af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det radikale Venstre og Andreas Røpke (uden for partierne) den 5. marts 2013 en forligsaftale om integration af lægevagten med regionens samlede akutsystem med virkning fra 1. januar Forligsaftalen kan ses i bilag G. På regionsrådets møde den 12. marts 2013 bekræftes den politiske aftale og hermed er der truffet beslutning om samordning af lægevagten med de øvrige af regionens akutte funktioner (se tekstboks nedenfor). Samtidig hermed skal regionen indføre visiteret adgang til akutmodtagelser og akutklinikker.

38 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -18 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Tekstboks 3.1 Regionsrådet beslutter at hjemtage den overenskomstbestemte lægevagt og etablere et enstrenget akutberedskab SAGSFREMSTILLING Enstrenget akutsystem for regionens borgere Borgere i Region Hovedstaden, der har behov for hjælp i tilfælde af sygdom eller skade, skal have let adgang til kompetent døgndækkende akutbetjening. Det har siden vedtagelsen af de sundhedspolitiske erklæringer i forbindelse med regionens dannelse og Hospitalsplan 2007 været et mål, at regionens akutsystem skal være enstrenget, og at sammenlægning af akutmodtagelser/-klinikker og lægevagt skal indtænkes. Der er indgået en politisk aftale mellem partierne Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre og Andreas Røpke (uden for partierne) om integrering af lægevagten med regionens samlede akutsystem. Den politiske aftale er vedlagt som bilag. Den akutte behandling af regionens borgere sker i dag via 2 systemer, enten via akuttelefonen 1813/112-funktionen eller via den overenskomstbestemte lægevagt. For at etablere et enstrenget akutsystem foreslås det, at der med virkning fra 1. januar 2014 sker en organisatorisk og fysisk samordning af den overenskomstbestemte lægevagt med regionens øvrige akutte tilbud. I overensstemmelse med anbefalingen fra regeringens udvalg om det præhospitale akutberedskab etablerer regionen hermed en entydig og visiteret adgang til akutsystemet, hvor lægevagtsordningen samordnes med det øvrige akutsystem. Det er ved vedtagelsen af budget 2013 besluttet, at visitationen til akutmodtagelser/- klinikker, som skal etableres i henhold til økonomiaftalen 2012, fra 2014 skal ske via akuttelefonen Kilde: Referat fra Regionsrådsmødet 12. marts, Dansk Folkeparti og Konservative stemmer imod beslutningen med den begrundelse, at ". der ikke foreligger en fyldestgørende beskrivelse af funktionernes drift og bemanding herunder hvem der skal rekrutteres til at bemande funktionerne " 3.2 Design- og planlægningsfasen 15. marts 2013 opsiger Region Hovedstaden overenskomsten vedrørende Lægebetjening uden for dagtiden med PLO, med virkning fra 1. januar Det besluttes at nedsætte en tværstabslig styregruppe og en koordinationsgruppe for etableringen af EVA, såvel som et sekretariat. Formålet med styregruppen er at følge implementeringsprocessen og den organisatoriske omlægning i DPV og på akutmodtagelserne/-klinikkerne, samt at følge de driftsmæssige opgaver omkring it-understøttelse, uddannelse og rekruttering af personale, tilrettelæggelse af strategier for intern og ekstern kommunikation, herunder udarbejdelse af budgetter og udgiftsberegninger. I kommissoriet for styregruppen forudsættes, at de driftsmæssige opgaver vedrørende fx ansættelse og rekruttering af personale til akuttelefonen og akutmodtagelser, indkøb af udstyr mv., etableringen af lokaler mv. på hospitalerne og i DPV, Ballerup løses af de respektive virksomheder. Styregruppen er sammensat af repræsentanter fra hver af de af regionens enheder, der planmæssigt er involverede i systemdesign-, planlægnings- og/eller driftsfasen af etableringen af EVA, samt repræsentanter fra hver af de somatiske hospitaler. Styregruppens sammensætning er som følger:

39 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -19 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Repræsentant for Koncerndirektionen Repræsentant for Bispebjerg/Frederiksberg Hospitaler Repræsentant for Bornholm Hospital Repræsentant for Gentofte Hospital Repræsentant for Glostrup Hospital Repræsentant for Hillerød Hospital Repræsentant for Herlev Hospital Repræsentant for Hvidovre Hospital Repræsentant for Rigshospitalet 2 repræsentanter for Den Præhospitale Virksomhed Repræsentant for It, Medico & Telefoni Repræsentant for Koncern Økonomi Repræsentant for Koncern Kommunikation Repræsentant for Enhed for Hospitalsplanlægning Sekretariatet for styregruppen består af to medarbejdere i regionens Enhed for Hospitalsplanlægning. Koordinationsgruppen har som primær funktion at nedsætte relevante arbejdsgrupper til udførelse af planlægnings- og implementeringsopgaver, og øvrige oplæg til drøftelse og godkendelse i styregruppen. Koordinationsgruppens sammensætning er som følger: Repræsentant for Budgetenheden Repræsentant for Enhed for Patientsikkerhed 2 repræsentanter for Enhed for Hospitalsplanlægning (projektkoordinator) Repræsentant for Dataenheden Repræsentant for It, Medico & Telefoni Repræsentant for Koncern Praksis Repræsentant for Koncern Organisation og Personale 3 repræsentanter for Den Præhospitale Virksomhed 2 repræsentanter for Præhospital og akutmodtagelse Sammensætningen af grupperne har ændret sig lidt i løbet af processen, da både styregruppen og koordinationsgruppen løbende er tilpasset efter behov og temadrøftelser. Der er blandt andet løbende sket en udvidelse i personkredsen i styregruppen. I forbindelse med nedsættelse af styre- og koordinationsgrupperne, besluttes det ligeledes at udarbejde en rapport, der har til formål at formulere og fastsætte retningslinjer og principper for etablering af EVA. Retningslinjer og principper for EVA færdiggøres ved udgangen af juni 2013 og forelægges på regionsrådsmødet den 20. august Tabel 3.2. viser en oversigt over afholdte styregruppemøder, i perioden fra gruppens oprettelse til 1. april 2014, som er skæringsdatoen for denne evaluering. I tabellens højre kolonne er relevante punkter på dagsordenen listet.

40 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -20 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Tabel Oversigt over styregruppemøder for etablering af EVA Mødetype Dato Temaer 1. møde 23. april 2013 Organisering Indsats- og ansvarsfordeling Servicemål It-understøttelse 2. møde 14. maj 2013 Forventet patientvolumen Servicemål Kompetenceprofiler for lægeansættelser It-understøttelse Konfliktberedskab 3. møde 18. juni 2013 Udkast til rapport om retningslinjer og principper for EVA Kommunikationsplan Status på aftaler forankret i Koncern Praksis Ansættelsesformer for læger og sygeplejersker i EVA Konfliktberedskab 4. møde 8. august 2013 Jobprofiler for læger Brev til læger i lægevagtsordningen uden egen praksis Dokumentation af ydelser i behandlersporet It-understøttelse Organisering af arbejde med EVA Konfliktberedskab Ekstraordinært møde 9. september 2013 Forudsætninger vedr. aktivitet og økonomi Orientering fra medlemmer omkr. opgaveløsning i AMAK er og DPV 5. møde 26. september 2013 Uddannelse af læger Proaktiv patientsikkerhedsanalyse Status for ansøgninger Status for forhandlinger med YL og FAS It-understøttelse Dokumentation af ydelser i behandlersporet Fælles dokumentation i vurderingssporet Status for kommunikation Presseplan 6. møde 8. oktober 2013 Fælles dokumentation i vurderingssporet Status for forhandlinger med FAS og YL Etablering af venteområder og konsultationslokaler Mulighed for konsulentansættelse af sygeplejersker på 1813 Status for presseindsats 7. møde 15. november 2013 Ekstraordinært møde 8. møde 17. december 2013 Proaktiv patientsikkerhedsanalyse Status for ansættelser Fysiske rammer på AMAK Aktivitet og økonomi It-understøttelse Opgaver i vurderings- og behandlerspor Kommunikation 6. december 2013 Proaktiv patientsikkerhedsanalyse Overdragelse af lægevagten Status for ansættelser og forhandlinger med FAS og YL Koordinering af åbningstider, vikarbureau og undervisning It-løsninger Arbejdsgruppe vedr. organisering af uddannelsesopgaver Monitorering af EVA Demonstration af registrering i OPUS skadesmodul Retningslinjer for ventetidsberegning og 1813s booking af patienter på AMAK Presseberedskab Status på it-funktionaliteter Monitorering af EVA Arbejdsgruppe vedr. organisering af uddannelsesopgaver Orientering om udarbejdelse af behandlingsinstrukser 9. møde 6. januar 2014 Status på overgangen til EVA Monitorering af EVA Status for ansættelser og forhandlinger med FAS, YL og DSR Prioritering af it-funktionalitet 10. møde 22. januar 2014 Orientering om handleplan Status på overgangen til EVA Orientering om deltidsansættelsesaftaler for læger på AMAK Patientregistreringspraksis Status for ansættelser og forhandlinger med FAS, YL og DSR 11. møde 25. februar 2014 Børnespor Evaluering af EVA Status på overgangen til EVA Status for ansættelser og forhandlinger med FAS, YL og DSR Færdiggørelsen og regionrådets efterfølgende godkendelse af rapporten omkring Retningslinjer og principper for etablering af EVA den 20. august 2013 markerer afslutningen på designfasen, og planlægningsfasen påbegyndes herefter. Med ud-

41 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -21 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL gangspunkt i rapporten igangsættes implementeringsprocesser i DPV, på akutmodtagelser og klinikker, samt i regionens øvrige administrative enheder. I praksis var en række planlægnings- og implementerings aktiviteter påbegyndt inden den 20. august 2013, men der var også en række aktiviteter, der først kunne påbegyndes efter godkendelse og vedtagelse af budgettet herunder bl.a. ansættelser mv. Retningslinjer og principper for etablering af EVA indfører, at 1813 visiterer til enten behandlerspor og vurderingsspor på akutmodtagelserne/-klinikkerne. Behandlersporet er beregnet til mindre skader og akut almen medicinsk behandling og vurderingssporet er beregnet til patienter, hvor der er behov for en hurtig vurdering af behandlingsbehovet. Det besluttes primo november 2013, at børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom skal henvises til et børnespor på akuthospitalerne. Akuthospitalerne har alle børneafdelinger med undtagelse af Bispebjerg Hospital, hvor der i stedet er pædiatrisk ekspertise fra Rigshospitalet. Udviklingen af it-systemer til EVA vurderes fra start at være et kritisk område givet den relativt korte tidshorisont og overdrages således til Center for It, Medico & Telefoni (CIMT) før færdiggørelsen af retningslinjer og principper for EVA. CIMT påbegynder umiddelbart efter overdragelsen arbejdet og den 10. december 2013 er systemet klar til pilottest og herefter til idriftsættelse 1. januar Forhandlinger med de fagpolitiske organisationer, her særligt Foreningen af Speciallæger (FAS) og Yngre Læger (YL), med henblik på at indgå aftaler om ansættelsesvilkår i EVA påbegyndes i september Forhandlinger strækker sig over nogle måneder, og afsluttes i sidste halvdel af november 2013 for lægernes vedkommende og en aftale med Dansk Sygeplejeråd om frivilligt ekstra arbejder indgås i december I december 2013 er de nye lokaler i Ballerup klar til at Den Præhospitale Virksomhed kan flytte ind. De flytter den 14. december Der afholdes den 20. december 2013 rundvisning og orientering for det eksisterende og kommende regionsråd i de nye lokaler. 3.3 Driftsfasen Evalueringen dækker de første tre måneder af driftsfasen frem til den 1. april Perioden var kendetegnet ved en række udfordringer samt at EVA var genstand for massiv presseopmærksomhed. De væsentligste udfordringer omhandlede ventetiden på at komme igennem til 1813 samt pres på hospitalernes akutmodtagelser og klinikker samt ikke mindst de børneafdelinger, der blev visiteret til. I Den Præhospitale Virksomhed og her særligt i 1813-enheden blev det hurtigt klart, at der var store udfordringer særligt omkring ventetider for borgerne. Efter de kaotiske opstartsdage etableredes der en beredskabslignende krisestyring for at imødekomme udfordringerne.

42 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -22 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Det bliver hurtigt klart, at servicemålet om, at 90 pct. af opkaldene skal besvares inden for 3 minutter ikke kan nås. På den baggrund godkender regionsrådet den 4. februar 2014 en handleplan med en række fremadrettede initiativer. Handleplanen skal føre til at servicemålet nås senest primo april Planen indebærer bl.a. at der ansættes flere læger til varetagelse af opgaver på akuttelefonen; systematisk erfaringsopsamling med henblik på løbende justering af vagtplan samt intensiveret ledelsesfokus; løbende driftsoptimering af it-systemer; og yderligere information på hjemmesiden for Der sker i perioden en bedring på ventetiden til 1813, men som det også fremgår af nedenstående figur, kommer man heller ikke i mål med at opfylde servicemålet til 1. april Figur Andel opkald besvaret inden for 3 minutter, uge 1 13, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge Uge Andel opkald besv. inden 3 min. Kilde: Den Præhospitale Virksomhed, Det fremgår af ovenstående figur, at ved driftsstart var det knap 20 pct. af opkaldene, der blev besvaret inden for tre minutter. Der sker løbende en bedring over tid og således besvares godt 60 pct. af opkaldene med udgangen af marts 2013 inden for tre minutter. Der er dog stadig et stykke vej op til 90 pct. og den dag i dag (oktober 2014) er det stadig en udfordring at opfylde servicemålet. Den generelle performance af EVA og resultaterne de første tre måneder er genstand for yderligere analyse i afsnit 4.7.

43 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -23 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Undersøgelsesresultater I dette kapitel præsenteres evalueringens undersøgelsesresultater. Kapitlet er inddelt i syv underafsnit: Beslutningsprocessen Organisering og planlægning af arbejdet Personale - rekruttering og kompetenceudvikling IT Kommunikation Orientering af Regionsrådet EVA går i luften resultaterne de første tre måneder De enkelte afsnit er struktureret i tre dele (i) en indledende og beskrivende del af området og problemstillingen; (ii) en præsentation af de væsentligste analyseresultater på baggrund af dataindsamlingen; og endelig (iii) COWIs konklusion og vurdering af området. 4.1 Beslutningsprocessen I nærværende afsnit analyseres beslutningsprocessen. Nedenfor beskrives de overordnede aktiviteter, interessenternes vurdering af indsatsen og COWIs vurdering og konklusion Indhold og aktiviteter Etablering af et enstrenget akutsystem har været på dagsorden i sundhedsfaglige kredse i Danmark mindst siden Emnet er behandlet blandt andet i følgende dokumenter: Sundhedsstyrelsens rapporter: Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen' (Sundhedsstyrelsen 2007) Kvaliteten i den danske lægevagtsordning (Sundhedsstyrelsen 2009) Vagtlægeordningen i det fremtidige akutsystem (Udvalget om det præhospitale akutberedskab 2010)

44 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -24 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Ventetider i akutmodtagelser (Udvalget om det præhospitale akutberedskab, 2012) Regionens Hospitalsplan 2007 Danske Regioners notat af 17. december, 2009 om 'Et sammenhængende akutsystem' Regionens Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (vedtaget 2011) Når sygeplejersker visiterer i lægevagten (DSI rapport, 2010) Økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner Dokumenterne og den sundhedsfaglige debat, de repræsenterer, udgør en del af baggrunden for Region Hovedstadens beslutning om at indføre EVA. Derfor præsenteres neden for en kort gennemgang af hovedkonklusionerne i dokumenterne: I Sundhedsstyrelsens rapport Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen (2007), anbefaler styrelsen..at regionerne etablerer konkret sammenhæng og samarbejde mellem alarmcentral, vagtcentral, præhospitale indsatsordninger, almen praksis, de fælles akutmodtagelser og regionens AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) om disponering, visitation og fordeling af patientkategorier 1, med henblik på at højne kvaliteten i sundhedsvæsnet. I Region Hovedstadens rapport Præhospital indsats og sundhedsberedskab (2008), anbefales det, at..der bør ske en organisatorisk og fysisk samling af de funktioner, der i dag varetager akutte sundhedsfaglige henvendelser fra borgerne 2. I Region Hovedstadens Plan for almen praksis (2008), anbefales det..at regionen arbejder med muligheden for etablering af en enstrenget ordning, der døgnet rundt sikrer borgerne en betjening ved akut sygdom af høj kvalitet under samtidig hensynstagen til en effektiv ressourceudnyttelse. Ydermere anbefales det..at regionen sikrer, at alment praktiserende læger aktivt inddrages i kortlægning og planlægning af den samlede akutbetjening af regionens borgere. 3 I Kvaliteten i den danske lægevagtsordning (2009), konkluderes det, at lægevagtens samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen bør være i fokus, og at organisatoriske instrukser bør opdateres med henblik på at sikre lægevagten..enkle visitationsveje til sygehuse og kommuner 4. I Danske Regioners notat af 17. december 2009, med overskriften Et sammenhængende akutsystem, foreslås det, at et nyt akutsystem skal sikre sammenhæng mellem akutsystemets funktioner, samt at man i et sådant akutsystem vil erstatte den eksisterende lægevagt som selvstændig struktur, med et integreret system med udgangspunkt i sundhedsfaglig visitation 5. 1 Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen (2007), side 6 2 Præhospital indsats og sundhedsberedskab (2008), side 6 3 Plan for almen praksis (2008), side 11 4 Kvaliteten i den danske lægevagtsordning (2009), side 14 5 Et sammenhængende akutsystem (2009), side 1-2

45 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -25 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL I rapporten fra Udvalget om det Præhospitale Akutberedskab Vagtlægeordningen i det fremtidige akutsystem (2010), opstilles to modeller for fremtidige lægevagtsordninger: Model A omfatter en integration af lægevagten i det regionale akutsystem, og forudsætter, at ledelsen af lægevagten fagligt og organisatorisk forankres i regionen. Dette vil kræve ændringer af overenskomstbestemmelser med praktiserende læger, dog med en fastholdelse af de daværende rammer for praktiserende lægers deltagelse i det regionale akutsystem. Model B (udarbejdet af PLO), omfatter en større grad af koordinering af akutfunktionerne, kvalitetsudvikling af vagtlægeordningen, og udvidelse og formalisering af samarbejdet mellem vagtlægeordningen, hospitalsvæsenets akutfunktion, og det præhospitale beredskab. Herudover anbefales det, at lægevagtschefen skal referere til PLO s praksisudvalg. Vagtlægeordningen skal fortsat forankres i landsoverenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og PLO. Lægevagtchefen vil indgå i en samlet regional koordinering af akutsystemet. I rapporten Når sygeplejersker visiterer i lægevagten (2010), udarbejdet af DSI, undersøges det hvorvidt sygeplejersker og andet ikke-lægefagligt personale kan løfte visitationsopgaver i lægevagtsordningen, med udgangspunkt i erfaringer fra hhv. Sverige, Holland og England. Det er rapportens primære anbefaling, at visitationen i den danske lægevagt i højere grad skal professionaliseres. Det vil sige, der skal i højere grad sørges for en bedre dokumentation, beslutningsstøtte, kvalitetsmonitorering, supervision og uddannelse. Det gælder uanset om det er læger eller sygeplejersker, der står for visitationen. Der er ikke evidens for, at telefonvisitation foretaget af sygeplejersker er mindre sikker og har en ringere kvalitet end lægebaseret telefonvisitation i lægevagtsordninger. Det skyldes, at den eksisterende lægevagtsordning ikke kan dokumentere sikkerhed og kvalitet i den lægevagtsbaserede telefonvisitation. Udvalget om det Præhospitale Akutberedskabs rapport Ventetider i akutmodtagelser (2012) anbefaler, at alle regioner indfører visiteret indgang til akutsystemet 6. I Aftale om regionernes økonomi for 2013 (2012) fastslås at: Regeringen og Danske Regioner er enige om frem mod foråret 2014 gradvist at indfase visiteret adgang til landets fælles akutmodtagelser, idet visiteret adgang er et afgørende tiltag i forhold til at sikre patienten det rette behandlingstilbud og derigennem sikre en effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer 7. En gennemgående anbefaling i rækken af dokumenter fra autoritative kilder, inklusiv landets øverste sundhedsmyndighed Sundhedsstyrelsen er at udvikle sammenhængen mellem de forskellige akutfunktioner, og derved integrere lægevagten med det øvrige akutsystem, i samarbejde med praktiserende læger. Regionsrådet beslutter allerede på sit møde den 25. september 2012 som en del af budgettet for at visitation til akutmodtagelser/-klinikker skal ske 6 Ventetider i akutmodtagelser (2012), side 5 7 Aftale om regionernes økonomi for 2013 (2013), side 8

46 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -26 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 igennem Beslutningen er i tråd med den aftale om regionernes økonomi, der er indgået mellem Danske Regioner og regeringen. Den endelige beslutning om etableringen af EVA kan ikke forstås løsrevet fra konflikten mellem Region Hovedstaden og PLO omhandlende lægebetjeningen i sundhedshuset i Helsingør. En konflikt der udvikler sig henover efteråret 2012, og hvor forhandlingerne bryder sammen i begyndelsen af december Kernen i konflikten er en følge af beslutningen om at lukke Helsingør Hospital og uenighed om vilkårene for, at PLO vil acceptere en placering af lægevagtskonsultationen i Sundhedshuset Helsingør. Da parterne således ikke kan opnå enighed omkring bemandingen i sundhedshuset melder partierne bag Hospitals- og Psykiatriplan 2020 ud den 21. december 2012, at de ønsker at gå nye veje for at sikre lægebemanding i sundhedshuset i Helsingør. Administrationen udarbejder et notat, som beskriver muligheden for at skabe en løsning ved at etablere en regional lægevagtsordning. Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det radikale Venstre og Andreas Røpke (uden for partierne) indgår den 5. marts 2013 en aftale om integration af lægevagten med regionens samlede akutsystem. På Regionsrådets møde den 12. marts 2013 godkendes det at opsige den eksisterende lægevagtsaftale med henblik på samordning af lægevagten med de øvrige af regionens akutte funktioner. Dansk Folkeparti og Konservative stemmer imod beslutningen med den begrundelse, at ".. der ikke foreligger en fyldestgørende beskrivelse af funktionernes drift og bemanding herunder hvem der skal rekrutteres til at bemande funktionerne " Interessenternes vurdering af beslutningsfasen Set med interessenternes øjne og det gælder både politikere, faglige organisationer, udførere og administration har beslutningen om EVA været velforberedt, når man kigger på, at planerne om et integreret akutsystem har været genstand for en lang række analyser i regi af både Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og Region Hovedstaden selv. Selve det faglige indhold i omlægningerne og visionen om at skabe større entydighed for borgerne er der således også enighed om. Både i beslutningsfasen og i dag. Interessenternes vurdering af beslutningsprocessen er ligeledes enslydende, når det drejer sig om, hvorledes det ideelle beslutningsforløb kunne have set ud. Både de faglige organisationer, politikere, udførere og administration er grundlæggende enige om, " at man fra starten skulle have kørt en proces, hvor man havde taget udgangspunkt i visionen og sagt: hvordan kommer vi derhen i fællesskab?" Når det ikke lykkes at gennemføre et ideelt beslutningsforløb hænger det ifølge interessenterne i høj grad sammen med den på det tidspunkt verserende konflikt mellem Region Hovedstaden og PLO om bemandingen af sundhedshuset i Helsingør. At beslutningen træffes i en konfliktsituation har væsentlig betydning. Nedenfor følger et udpluk af citater fra politikere og embedsmænd, der viser betydningen set med interessenternes øjne:

47 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -27 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL "Beslutningen om at hjemtage lægevagtsfunktionen var ikke rettidig. Beslutningen blev taget på baggrund af en frustration over det generelle samarbejde med PLO fra politisk side. Konflikten omkring sundhedshuset i Helsingør blev en udslagsgivende faktor". "Det havde været rart ikke at have et politisk møde, der sagde 'nu gør vi det'. Det havde været rart med mere administrativ forberedelsestid. Det havde måske gjort livet nemmere ift. dialogen med PLO". "Set fra politikervinkel har der været uoverskuelighed i hele processen. Vi traf hurtigt en beslutning, måske sådan lidt hals over hoved. Da der er en krigslignende situation, hvor der er en part som er meget utilfreds, går vores administration i gang med at forberede alt muligt". "Konflikten omhandlende lægehuset i Helsingør påvirkede helt sikkert beslutningen om EVA. Forligskredsen blev indkaldt på baggrund af den konflikt. Der går ca. en uge fra det første møder herom til der er strikket en aftale sammen. Det bliver en historisk mulighed for at beslutte noget, som der ikke ellers kunne skabes flertal for tidligere". Endelig er det interessenternes vurdering, at konflikten og det politiske forlig påvirker den efterfølgende design- og planlægningsproces. At konflikten og beslutningen så at sige lægger sporene for planlægningen. Citaterne nedenfor giver et godt indtryk af den generelle interessent holdning: "Den største udfordring har været tidsforløbet. Det er en kæmpe organisatorisk forandring.. som er gennemført på meget kort tid. Det er en beslutning som er taget politisk, derfor har man været nødt til at gøre det inden for den givne tidsramme". "Der har været udvist manglende respekt for opgavens omfang. Indstillingen har været, at når den politiske beslutning er truffet, så skal det bare køre" Vurdering og konklusion Baseret på interviews og gennemgangen af det skriftlige materiale er det COWIs vurdering, at beslutningen om at etablere EVA blev truffet på et gennemarbejdet, solidt sundhedsfagligt grundlag sanktioneret af Sundhedsstyrelsen og akutudvalget med deltagelse af både Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd. Det sker ligeledes som en udmøntning af en landsdækkende aftale mellem regeringen og Danske Regioner. Visionen om EVA indeholder en lang række sundhedsmæssige fordele set med patient øjne. Den adresserer en række uhensigtsmæssigheder i det eksisterende lægevagtssystem, som er blandt årsagerne til, at man i sundhedsfaglige kredse siden 2007 har ønsket at ændre lægevagtsfunktionen. Eksempelvis kan den tidligere lægevagtsordning ikke i tilstrækkeligt omfang dokumentere patientsikkerhed eller kvalitet. EVA skal blandt andet være med til at ændre dette.

48 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -28 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Betydningen af konflikten mellem PLO og Region Hovedstaden om bemandingen af sundhedshuset i Helsingør er helt central for beslutningen om at indføre EVA. Beslutningen træffes på det givne tidspunkt og meget hurtigt - fordi der opstår en politisk mulighed for det. Det er centralt at skelne mellem visionen om EVA og grundlaget for dette og så den konkrete politiske beslutning, der træffes 12. marts 2013 omkring hjemtagning af lægevagtsordningen og integrationen af denne i regionens akutsystem. Hvor den første er grundigt analyseret var beslutningen, der træffes i marts 2013, og konsekvenserne heraf ikke blevet grundigt analyseret. Det tillod den hurtige beslutningsproces ikke. Det var således baseret på mere overordnede og hastigt udarbejdede vurderinger fra administrationens side. Det er COWIs vurdering, at omfanget af beslutningen og tidshorisonten for planlægning og implementering af denne blev undervurderet af såvel politikere som administration. Hastigheden hvormed den politiske beslutning træffes og den fortsatte konflikt mellem PLO og regionen påvirker i høj grad rammerne for den efterfølgende design- og planlægningsproces.

49 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -29 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Organisering og planlægning af arbejdet I nærværende afsnit analyseres organiseringen og planlægningen af implementeringen er EVA. Nedenfor beskrives de overordnede aktiviteter, interessenternes vurdering af indsatsen og COWIs vurdering og konklusion Indhold og aktiviteter Som følge af beslutningen omkring etableringen af EVA, har der været strukturelle og organisatoriske ændringer internt og på tværs af Region Hovedstadens forskellige enheder (DPV og akutmodtagelser/-klinikker). Der blev oprettet en styregruppe, en koordinationsgruppe og et sekretariat, med det formål at styre og koordinere processen omkring etableringen af EVA. Herudover gennemgik DPV omfattende fysiske og organisatoriske ændringer, og akutmodtagelser/-klinikker ligeledes dog i mindre grad. På kort tid skulle der foretages nogle grundlæggende organisatoriske ændringer for at integrere det øgede aktivitetsniveau og den udvidede opgaveportefølje i akutsystemet. I budgettet for var der afsat investeringsudgifter til at flytte DPV fra Herlev Hospital, herunder vagtcentralen til nye og bedre fysiske rammer i Ballerup. Samlokaliseringen blev således besluttet forud for beslutningen om at opsige aftalen med PLO om lægevagten og etablering af enstrenget og visiteret akutsystem. Den endelige flytning af Den Præhospitale Virksomhed skete den 14. december 2013 to uger før idriftsættelsen af EVA. Styregruppen og koordinationsgruppen var, som beskrevet i afsnit 3.2, tværstabsligt sammensatte grupper, med repræsentanter fra hver af de relevante enheder i koncernen på henholdsvis ledelsesniveau og mellemleder/medarbejderniveau. Styregruppen mødtes månedligt og sager med relevans for EVA blev drøftet. Styregruppen træffer beslutninger og det overdrages herefter til de relevante dele af koncernen at implementere disse beslutninger. Etableringen af EVA har nødvendiggjort en række organisatoriske ændringer på akutområdet på akutmodtagelser/-klinikker og i særdeleshed i DPV. Integrationen af vagtlægefunktionen i regionens akutsystem, har betydet, at opgaverne med varetagelse af telefonkonsultation, lægebesøg i hjemmet og konsultationsopgaver i vagttid, der før udførtes af de praktiserende læger, er blevet flyttet til og integreret i DPV. Konsultationsfunktionen er blevet integreret i akutmodtagelserne og klinikkerne. I DPV finder en stor organisationsforandring sted i denne periode. DPV var allerede en relativt ny del af organisationen idet den blev etableret den 1. januar DPV havde før januar 2014 ansvaret for 112-funktionen, ambulancekørsel, sygetransport, samt for rådgivningstelefonen 1813, som blev etableret 30. januar I takt med organisationsudviklingen skete der også en oprustning på såvel det administrative som ledelsesmæssige område med henblik på varetagelse af det udvidede ansvarsområde og nye opgaver. I nedenstående figur er DPVs organisationsstruktur den 1. januar 2014 illustreret.

50 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -30 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Figur Organisationsdiagram for Den Præhospitale Virksomhed ved idriftsættelse af EVA Direktion - direktør Administration - administrationschef Præhospital akutmedicin - 1 enhedschef 112 AMK-vagtcentral - 2 enhedschefer Akuttelefonen enhedschef Operativt ambulanceberedskab 3 sektionsledere Kilde: COWI tilvirkning på baggrund af interview med DPV. På akutmodtagelserne/ klinikkerne finder ligeledes en omorganisering sted. De skal geares til at kunne håndtere et større flow af patienter med hjemtagelsen af lægevagtsordningen. Akutmodtagelserne/ klinikkerne varetager allerede en stor del af de opgaver, som de også fremadrettet skal i EVA og derfor er omfanget af ændringerne her mindre end i DPV. Det skal også her bemærkes, at omorganiseringen blev tilgået på forskellig vis fra hospital til hospital, hvilket bl.a. hænger sammen med forskelle i de fysiske rammer. Nogle hospitaler valgte en fuldt integreret model med justeringer og mindre ombygning af de eksisterende rammer til at håndtere den gamle lægevagtsdel, mens andre bibeholdt de gamle lægevagtsbygninger og bemandede disse Resultater og interessenters vurdering Det er interessenternes overordnede vurdering, at der har været en konstruktiv ledelsesmæssig tilgang til og opbakning omkring etableringen af EVA. Medarbejderne har i de gennemførte interviews givet udtryk for, at de har oplevet støtte og ledelsesmæssig opbakning i implementeringsprocessen og særligt i driftsfasen. Dette såvel på hospitalerne som i DPV. Det skal her bemærkes, at dette er særlig udtalt i DPV. Den interne organisation omkring processen, både på tværstabsligt plan og i regionens administrative enheder, er dog fra flere sider blevet problematiseret. Et gennemgående kritikpunkt har været, at styregruppens brede sammensætning har begrænset beslutningskraften i dette forum. Flere respondenter gav udtryk for, at der var sager og områder, der blev debatteret på styregruppemøderne, som det ikke var hensigtsmæssigt, at en styregruppe tog sig af. Dette har taget tid og fokus fra centrale og mere strategiske beslutninger. Nedenfor følger et udpluk af citater i den relation: Tænker at det havde været godt at have nogle undergrupper, som behandlede ting og lavede oplæg til styregruppen. Så var man kommet hurtigere frem til nogle skarpere formuleringer og jeg tror, at processen kunne have været accelereret. Repræsentationen var relevant, men måske skulle man hellere have haft målrettede grupper, der håndterede konkrete problemer. Styregruppen skulle

51 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -31 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL efterhånden dække både it, kommunikation osv. og kom til at bruge for meget tid på andres fnidder. Man måtte fra tid til anden tage sig til hovedet over de ting forskellige personer rejste i styregruppen det betød også, at man ofte følte man spildte sin tid til møderne. En række interessenter har også peget på, at regionens og andre store offentlige virksomheders koncernstyringstilgang med en række større, delvis selvstyrende og autonome enheder på nogle områder har været uhensigtsmæssig ift. planlægningen og implementeringen af EVA. Denne organisering og deraf følgende forvaltningskultur betyder i praksis, at de beslutninger, der træffes overdrages til relevante enheder. Disse forestår herefter implementeringen af beslutningen og har det samlede ansvar herfor inkl. ansvaret for at melde tilbage omkring fremdrift, forsinkelser mv. Flere respondenter har peget på, at der kan opstå problemer, når de centrale koordinerende funktioner ikke har tilstrækkeligt overblik over leverancer, og/eller når de løbende tilbagemeldinger udebliver eller er utilstrækkelige. I en tidspresset proces med mange afhængigheder kan dette manglende overblik skabe flaskehalse og forsinkelser, der kan sprede sig som ringe i vandet. Dette er bl.a. italesat gennem ".vi forventede de vendte tilbage, hvis de havde problemer..". Den koordinerende funktion som sekretariatet havde, har ikke som sådan indeholdt monitorering og løbende opfølgning på leverancer hele vejen rundt i koncernen. Det har ligeledes ikke været sekretariatets opgave at forestå forventningsafstemning omkring tid, ressourcer og resultater med alle involverede parter. Ifølge nogle interessenter skete en stor del af dette i styregruppe regi, hvilket flere stiller spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af. Denne omtalte mangel på gennemgående monitorering med delopgaver i processen og deraf manglende konsistente overblik over helheden kan bl.a. illustreres ved følgende citat: Man skal have en overordnet systematik. Det er den professionalisme jeg savnede, at koncernen havde lagt ned over projektet. Det kunne man have gjort med en smallere styregruppe og en projektledelse, der fulgte leverancerne tættere og var såvel koordinator som projektleder. En gennemgang af regionens planlægningsmateriale har vist, at der ikke har været en overordnet tilgængelig masterplan for, hvad der skulle nås og af hvem for samlet set at komme i mål. Eller en plan, der tydeligt viste de forskellige afhængigheder, der var i processen mellem centrale aktører særligt på regionsgården, i DPV og på hospitalerne. Der er ingen tvivl om, at centrale aktører i processen har kendt disse, men tilstedeværelsen af en sådan plan, der også kunne deles med andre aktører således, at de kunne se sig selv i det større billede, har ikke været der. Analysen peger ikke på, at ovenstående mangler har været bevidste eller forsætlige. De involverede har arbejdet seriøst og grundigt med planlægningen og implementeringen ud fra den organisatoriske tilgang til arbejdet, der var valgt. Alle led har været underlagt det overordnede tidspres og det faktum, at EVA skulle gå i luften 1. januar Analysen af såvel materiale som interviews peger på, at organisatoriske svagheder i det valgte setup med en stor og bred styregruppe og et sekretariat uden mandat til mere stringent opfølgning på leverancer og central monitorering har ført til uhensigtsmæssighederne. Nedenfor er summeret nogle af de væsentligste uhensigtsmæssigheder, som analysen har afdækket:

52 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -32 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Principper og retningslinjer for EVA færdiggøres relativt sent i den samlede nimåneders periode der var fra til det samlede planlægnings- og implementeringsforløb og forelægges først regionsrådet på et møde den 20. august. Selvom en række centrale elementer af planlægningsarbejdet påbegyndes parallelt med udarbejdelsen af principper og retningslinjer, er der områder der afventer denne. Dette er bl.a. budgetprocessen, der skal være på plads før rekrutteringen kan påbegyndes. Den proaktive patientsikkerhedsanalyse kommer sent i processen (primo december 2013) og efterlader ingen tid til, at DPV kan føre anbefalingerne ud i livet inden 1. januar Det er her bemærkelsesværdigt, at analysen forudser en række af de udfordringer, der opstår efter 1. januar 2014 relateret til bl.a. ventetid og angiver, at der bør udarbejdes handlingsplaner for at imødekomme denne udfordring. Disse var ikke udarbejdet ved driftsstart 1. januar 2014 som analysen anbefaler. Udarbejdelse af udkast til aftaler til forhandling med de fagpolitiske organisationer var problematiske grundet mangel på afstemning omkring deadlines. Man har både fra ledelsens og medarbejdernes side udtrykt, at der har manglet konsensus omkring, hvad forventningerne omkring opgaven har været ved dennes overdragelse fra styregruppen til Enhed for Løn og Forhandling. Information omkring status på opgaver fra enheder til styregruppen har været mangelfuld i flere tilfælde. Eksempelvis blev det oplevet, at der ikke fra DPV var fokus nok på information vedrørende forsinkelser i implementeringen, primært på rekrutteringsområdet. DPV har i processen stået overfor store organisatoriske forandringer og en væsentlig udvidelse af organisationen. De har ligeledes stået med et stort driftsansvar med udvidelsen af 1813 med en visitationsfunktion samt hjemtagelsen af lægevagtsordningen. Analysen peger på, at håndteringen af denne opgave i DPV er sket med stort engagement og en overordnet indstilling til, at det kunne lade sig gøre at få virksomheden gjort klar til EVA inden 1. januar Flere respondenter fra DPV nævner, at der var en korps- op pionerånd samt et gennemgående ønske om at lykkes med den vanskelige opgave. Flere respondenter peger på, at der har været en stor opbakning fra ledelsen ift. at motivere medarbejderne og være til stede i processen særligt i driftsfasen, da ventetiderne på telefon fik det til at brænde på. Flere interessenter peger på, at DPV ikke har været klædt på til at varetage så stor en opgave og forandring underlagt det aktuelle tidspres, med den ledelse og det administrative støttepersonale, der var på daværende tidspunkt. En række af lederne blev først rekrutteret relativt sent i forløbet ligesom de administrative funktioner i DPV også først sent er blevet væsentligt styrket. Det er kendetegnende for hospitalerne, at håndteringen af planlægningen og implementering af EVA er grebet forskelligt an fra sted til sted. Gennemgående er der blandt respondenterne tilfredshed med, hvorledes den lokale afdelingsledelse har

53 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -33 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL håndteret dette. Det er også gennemgående, at der var stor uklarhed blandt personalet omkring, hvad der egentlig ville ske efter 1. januar. Der gives bl.a. udtryk for at "..Vi skulle jo på en lang række områder fortsætte med business as usual og så måtte vi håndtere de nye udfordringer henad vejen". Det nævnes herudover, at processen omkring EVA har været meget fokuseret på 1813-delen og at hospitalsdelen ikke har været tilstrækkeligt gennemtænkt samt fået den fornødne fokus. På børneafdelingerne har medarbejderne generelt været mere kritiske. De nævner selv, at dette bl.a. skyldes at de først sent blev inddraget i EVA og derefter på mindre end to måneder skulle opbygge en funktion, herunder rekruttering til denne. Det er gennemgående i interviews med medarbejdere på såvel hospitalerne som i 1813-enheden, at der har været meget lidt fokus på forståelsen for hinandens situationer og arbejdsvilkår i såvel planlægnings- og implementeringsperioden som i den efterfølgende driftsperiode Vurdering og konklusion Baseret på ovenstående analyse er det COWIs vurdering, at styregruppens størrelse, med repræsentation fra alle regionens hospitaler samt størstedelen af regionens administrative enheder, gjorde den mindre effektiv som beslutningsorgan. En styregruppe der er så bredt sammensat som denne, sikrer muligvis at alle repræsenterede parter får indsigt i forskellige aspekter af processen, men en sådan organisering har også den konsekvens, at der bruges (for) meget tid på, at opnå enighed i en bredt repræsenteret forsamling, i sager, som kun har relevans for en mindre del af styregruppen. Dette forsinker beslutninger og forsinker dermed processen ligesom det tager fokus fra væsentlige, strategiske beslutninger. En smallere repræsenteret styregruppe ville sandsynligvis have sikret en hurtigere beslutningsproces, og derved skabe en større fleksibilitet i den administrative struktur omkring etableringen af EVA. En række undergrupper kunne sikre alles repræsentation og mulighed for indsigt i processen. Det er ligeledes COWIs vurdering, at DPV som organisation har været for svag administrativt og ledelsesmæssigt i design- og planlægningsfasen til at håndtere omfanget af de organisatoriske ændringer. Virksomheden har stået overfor massive organisatoriske forandringer, og har ikke haft den fornødne administrative tyngde til at have det fulde overblik over processen, og har derved ikke formået at være på forkant med de udfordringer, der er opstået. Dette kunne muligvis have været afhjulpet med en øget udstationering af personale fra andre centrale dele af koncernen til at assistere DPV med opgaven. Helt konkret har CIMT bistået DPV ift. it ligesom øvrige dele af regionens administration har bistået, hvor DPV har udtrykt behov for hjælp eksempelvis i forbindelse med behandling af klager og i patientsikkerhedsspørgsmål samt assistance ifm. rekruttering. Et eksempel på en effektivt organiseret og veleksekveret delproces i etableringen af EVA er udviklingen af it-understøttelse. Denne del af processen har i høj grad været præget af en projektorienteret tilgang med en systematiseret struktur, løbende monitoreringer, og udarbejdelse af foranalyser, risikoanalyser, handlingsplaner og arbejdsfordelinger for processen. Dette har været med til at skabe det fornødne overblik over processen og it-systemet levede da også op til de målsætninger man

54 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -34 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 internt i CIMT havde sat for opgaven. Det er COWIs vurdering, at der processuelt er meget læring at hente fra den måde udviklingen af it-understøttelse har været organiseret på.

55 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -35 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Personale - rekruttering og kompetenceudvikling Design- og planlægningsopgaverne relateret til personale, rekruttering og kompetenceudvikling er i vid udstrækning tilrettelagt og udført af DPV selv samt de enkelte hospitaler. Nedenfor beskrives de overordnede aktiviteter, interessenternes vurdering af indsatsen og COWIs vurdering og konklusion Indhold og aktiviteter Regionen etablerede en arbejdsgruppe under EVA styregruppen til at varetage de personalemæssige udfordringer. Opgaverne for arbejdsgruppen havde to hovedtemaer: (i) Bemanding og rekruttering, herunder aftaleforhandlinger med faglige organisationer, og (ii) uddannelse og kompetenceudvikling. Bemanding og rekruttering Bemanding og rekruttering af personale til EVA har været påvirket af flere faktorer 8. For det først betød beslutningen om at hjemtage lægevagten og opsigelsen af overenskomsten med de praktiserende læger, at selve planlægningen af bemanding og rekruttering i praksis ikke kunne gennemføres i dialog med de praktiserende læger og PLO. Og da PLO i forløbet fraråder sine medlemmer at søge ansættelse ved 1813 begrænser dette de facto mulighederne for at rekruttere PLO s medlemmer til Selve opgaven krævede ellers al den eksisterende viden og erfaring man kan forestille sig. Den organisatoriske omlægning af akutsystemet, samt integrationen af lægevagten i en, for regionen, ny akutfunktion, indebar nødvendige ændringer i bemandingsbehov og nye opgavetyper. Dette krævede udarbejdelse af omfattende analyser af bemandingsbehov, samt arbejdsgangsanalyser, hvor det netop havde været godt, at være i dialog med de læger, som havde erfaring med lægevagtsarbejdet i forvejen. Region Hovedstaden udarbejdede i planlægningsfasen de nødvendige analyser af bemandingsbehov, etc. på baggrund af de data, der var til rådighed fra den tidligere lægevagt, samt fra egne akutfunktioner omkring bemanding, antal opkald, ventetider, etc. På baggrund af disse analyser udarbejdede man det forventede bemandingsbehov, som kommer til at danne grundlag for den efterfølgende rekrutteringsproces. I rapporten omkring retningslinjer og principper for EVA, anslås det, at antallet af sygeplejeårsværk på 1813 vil stige fra 25 til 77, med henblik på varetagelse af den nye visitationsfunktion. Herudover var det planen at ansætte 18 lægeårsværk til telefonkonsultationer, samt 24 lægeårsværk til hjemmebesøg. På akutmodtagelser og klinikker planlægges det at ansætte ca. 26 lægeårsværk og ca. 17 sygeplejerske/lægesekretærårsværk til varetagelse af de nye opgaver. 8 Processer og aktiviteter omkring bemanding og rekruttering er blevet udført af Enhed for Løn og Forhandling i Center for HR. Opslag af stillinger er blevet foretaget af Enhed for Hospitalsplanlægning.

56 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -36 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Ud over de rent bemandingsmæssige konsekvenser, med de forestående ændringer var der ligeledes et behov for at indgå nye aftaler med de faglige organisationer, der repræsenterer de læger og visitatorer, som skulle ansættes ved I planlægningsfasen påbegyndtes udarbejdelsen af udkast til aftaler, til forhandling med de faglige organisationer. Rapporten omkring retningslinjer og principper blev forelagt for regionsrådet den 20. august 2013, hvorefter der påbegyndes de nødvendige aftaleforhandlinger. Argumentet set med Region Hovedstadens øjne var, at det først er på dette tidspunkt, man reelt kender og har et godkendt budget for EVA at forhandle på baggrund af. Med udgangspunkt i de fastsatte bemandingsbehov, påbegynder Enhed for Løn og Forhandling i regionen aftaleforhandlinger med FAS, YL og DSR efter den 20. august Forhandlingsprocessen er intensiv og foregår i løbet af september, oktober og november. Forhandlinger med FAS afsluttes endeligt d. 5. november 2013 efter 11 møder mellem parterne. Aftalen med YL falder på plads 29. november Der indledes ikke forhandlinger med PLO. Aftaler med DSR er ikke presserende på samme måde idet behovene i stort omfang forventes at kunne dækkes af den eksisterende aftale. I løbet af forhandlingsprocessen har regionen allerede haft stillingsannoncer for læger til 1813 opslået 26. august Men en række planlagte ansættelsessamtaler på akutmodtagelser og klinikker med ansøgerne må den 9. oktober 2013 udsættes, da forhandlingerne ikke er afsluttet. Boks 4.1 Oversigt over forløb for aftaleforhandlingerne FAS Forhandlinger påbegyndt 12. september 2013 /23. august 2013 Forhandler aftale for speciallæger. Den 5. november 2013 indgås aftale mellem Region Hovedstaden og FAS omkring Frivilligt Ekstra Arbejde (FEA) og ekstraordinære deltidsansættelser i en overgangsperiode i EVA. En 2-årig aftale mellem FAS og Den Præhospitale Virksomhed indgås 13. november 2013, med virkning fra 1. januar YL Forhandlinger påbegyndt 26. september 2013/ 30. juli 2013 Forhandler aftale for underordnede læger. Den 13. november 2013 indgås, sammen med FAS, den ovenfor nævnte 2-årige aftale mellem FAS og DPV. Den 29. november indgås en aftale mellem Region hovedstaden og YL om vacanceaftale i en overgangsperiode i EVA. DSR Forhandlinger med Region Hovedstadens påbegyndes efteråret Forhandler aftale for sygeplejersker. Den 20. december 2013, indgås en aftale mellem Region Hovedstaden og DSR om frivilligt ekstra arbejde (FEA) for sygeplejersker ved akutmodtagelser og klinikker. Den 28. marts 2014, indgås aftale mellem Region Hovedstaden og DSR om FEA for sygeplejersker på DPV. Note: De to angivne datoer for opstart af forhandlinger med FAS og YL angiver de to parters opfattelse af, hvornår forhandlingerne blev indledt. Kilde: COWI En ny runde opslag og ansættelsessamtaler planlægges efter indgåelse af aftalerne. Tidsrummet mellem aftaleforhandlingernes færdiggørelse og den 1. januar efterlader meget kort tid til hele rekrutteringsforløbet. Som eksempel på dette, indgås

57 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -37 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL der først den 20. december en aftale om frivilligt ekstra arbejde for sygeplejersker ved akutmodtagelser og klinikker i Region Hovedstaden. Som også behandlet i afsnit 4.7 lykkes det ikke at have alle ledige stillinger besat ved opstart. Det var særligt i DPV, der var disse udfordringer. Således udgjorde antallet af faktiske årsværk i januar 2014 for henholdsvis læger og sundhedsfaglige visitatorer henholdsvis 89 pct. og 85 pct. af normeringen. Ligeledes var en række af lederne (enhedschefer og sektionsledere) heller ikke rekrutteret eller først rekrutteret tæt op til driftsstart 1. januar. Dette påvirker også mulighederne for at sikre tilstrækkelig kompetenceudvikling af personalet. Uddannelse og kompetenceudvikling Region Hovedstaden skulle med etableringen af EVA varetage en ny akutfunktion, der indebar oprettelsen af en helt ny opgave, nemlig den sundhedsfaglige visitatorfunktion. Der udarbejdes i planlægningsfasen kompetenceprofiler og stillingsbeskrivelser for alle stillinger i DPV og på akutmodtagelser og klinikker, herunder for sundhedsfaglige visitatorer. Alle der ansættes modtager et kompetencekort, som udfyldes af mere erfarne kollegaer og udgør en vurdering af, hvilke kompetencer den ansatte har- og løbende opnår. Visitatorernes kompetenceudvikling efter ansættelse ved DPV består i undervisning og sidemandsoplæring. DPV koordinerer og forestår selv undervisningen. På 1813 modtager visitatorerne for eksempel et 3-ugers introduktionsforløb. Dette forløb omfatter kommunikation og samtaleteknik, cases, workshops, samt introduktion til it-systemet, herunder journalføring og brugen af beslutningsstøtteværktøjet, som er udviklet som en hjælp til visitatorernes varetagelse af visitations- og rådgivningsopgaver. Herudover modtager de ansatte sidemandsoplæring fra kollegaer med erfaring med telefonvisitation/-rådgivning Resultater og interessenternes vurdering Overordnet vurderer interessenterne generelt, at regionens design- og planlægningsindsats har været tilfredsstillende. Analyser af bemandingsbehov, job-, funktions- og kompetencebeskrivelser for stillinger på både 1813 og akutmodtagelser og klinikker og planerne for uddannelses- og kompetenceudviklingsindsatser herunder planerne for brugen af kompetencekort - har generelt set været gode. Når de fleste interessenter alligevel udtrykker en vis form for utilfredshed over den samlede indsats hænger det sammen med resultatet, da man når driftsfasen: De normerede stillinger er ikke besat, da EVA går i luften den 1. januar 2014 og personalet har ikke alle tilstrækkelig systematisk gennemgået den nødvendige kompetenceudvikling. Der er særligt syv kritiske forhold fremhævet af forskellige interessenter:

58 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -38 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 For det første blev aftalerne indgået sent og dermed er rekrutteringerne også gennemført for sent. Kritikerne hævder, at man ikke fra regionens side havde gjort sig klart, hvor lang tid det ville tage at gennemføre forhandlingerne. Der manglede således en overordnet tidsplan, så alle vidste, hvornår aftaleforslag kunne forventes klar, samt hvornår forhandlingerne begyndte og var forventet afsluttet. Et andet forhold der spiller en væsentlig rolle her er, at både DSR, YL og FAS gerne ville have været involveret før de egentlige aftaleforhandlinger finder sted. Flere respondenter peger på, at havde de været inddraget i udarbejdelsen af grundlaget for EVA (Retningslinjer og principper for etablering af EVA), ville man formodentlig hurtigere kunne have gennemført aftaleforhandlingerne efterfølgende dette kommer bl.a. til udtryk gennem dette citat: "Havde man startet dialogen tidligere, så kunne man have forhandlinger på plads før, og være kommet hurtigere i gang med rekruttering". Et tredje kritikpunkt vedrører det forhold, at EVA har behov for læger med speciale inden for almen medicin. Konflikten med PLO-Hovedstaden, hvor langt de fleste læger med dette speciale er organiseret, gør det i udgangspunktet vanskeligt at rekruttere lige netop den type læger. Denne problematik mener flere, at regionen har undervurderet bl.a. illustreret ved dette citat: "Der forelå en fejlvurdering af, hvor vanskeligt det var at få besat stillinger, når PLO bakkede ud". Et fjerde forhold er, at det også var vanskeligt at nå det normerede bemandingsbehov for sundhedsfaglige visitatorer. Også her foreligger der en planlægningsproblemstilling, som flere mener, man burde have forudset. Akutmodtagelser og klinikker forudsætter nemlig, at EVA ikke må føre til en kannibalisering af sygeplejersker med akut erfaring således at disse siger op til fordel for en stilling ved EVA. Dette kommer bl.a. til udtryk i dette citat:"de (DPV) ville i rekrutteringen sørge for at der ikke kom for mange ansøgninger fra folk fra akutmodtagelserne. Man var bange for, at EVA kunne tilbyde nogle forhold hospitalerne ikke kunne matche". Resultatet bliver, at kannibaliseringen undgås, men til gengæld får man ikke nok ansøgere med akut-faglig erfaring og dermed kan normeringerne ikke fyldes ud. Det femte punkt omhandler det forhold, at kompetenceudviklingen af visitatorerne begrænses af, at de grundlæggende it-funktionaliteter først var klar til ibrugtagning den 10. december Enkelte delelementer fulgte op til idriftsættelsen af EVA. Og optimeringen af it-systemet er en løbende proces også efter man er gået i drift. Oplæring i it-systemet opleves af mange som havende været en løbende proces, som er sket i takt med delementernes færdiggørelse, og som overordnet set ikke har været fyldestgørende. Dette er ligeledes behandlet i afsnit 4.4 om it. For det sjette har respondenterne ikke oplevet, at gennemførelsen i praksis af uddannelse og kompetenceudvikling var tilfredsstillende. Flere ansatte havde ikke gennemført, eller havde kun delvist gennemført, de obligatoriske undervisningsforløb, da man går i luften den 1. januar Herudover har enkelte ansatte oplevet at skulle foretage sidemandsoplæring af medarbejdere i it-systemet, uden selv at have modtaget tilstrækkelig indførelse i det. En medarbejder udtrykker det således: "Vi var ansat til at bestride en stilling, som vi ikke havde værktøjerne til at varetage". Det er først efter idriftsættelen af EVA, at undervisning af personale på 1813 er blevet systematisk struktureret.

59 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -39 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Endelig har det syvende punkt at gøre med det forhold, at regionen slår stillinger op før aftalerne er på plads. Dette møder skarp kritik fra de faglige organisationer bl.a. eksemplificeret via dette citat: "At slå stillinger op inden man har arbejdsvilkårene på plads, det er en dårlig idé. Aftalen med os skulle have været indgået inden sommerferien" Vurdering og konklusion Det er COWIs overordnede vurdering, at selve design- og plangrundlaget på personaleområdet på et overordnet plan har været tilfredsstillende. Der er udarbejdet kompetenceprofiler, samt instrukser og guides til faglig vejledning af de ansatte. Regionen er gået for sent i gang med aftaleforhandlinger med de fagpolitiske organisationer. Dette forsinkede rekrutteringen af personale. Det er COWIs vurdering, at ikke alle elementer i forhandlingerne nødvendigvis behøvede afvente den endelige behandling i regionsrådet af Retningslinjer og principper den 20. august De fagpolitiske organisationer har ikke været involveret i tilstrækkelig grad i designog planlægningsprocessen omkring etablering af EVA til trods for, at flere af disse har rettet henvendelse til regionen med forslag til og ønske om at deltage i arbejdet. Det er COWIs vurdering, at ved at have inddraget de fagpolitiske organisationer i planlægningsprocesserne i foråret 2013 kunne man have opnået både indsigt og givetvis kunnet fremskynde afviklingen af de efterfølgende aftaleforhandlinger. Gennemførelsen af kompetenceudviklingsaktiviteterne op til driftsstart den 1. januar 2014 har ikke været tilstrækkelig og er grundet den sene rekruttering og itredskabernes sene færdiggørelse igangsat for sent. Endelig er det COWIs vurdering, at regionen givet den verserende konflikt med PLO-Hovedstaden og det forcerede design- og planlægningsforløb ikke har taget tilstrækkelig højde for, at det kan blive vanskeligt at rekruttere læger med den retten kompetenceprofil. Ligeledes har der manglet en overordnet, samlet rekrutteringsplan, der kunne bidrage til at sikre, at der ikke er akutmodtagelser/-klinikker, der tømmes for medarbejdere og samtidig sikrer, at der kan rekrutteres visitatorer med den rette faglige profil til at varetage den nye visitationsopgave i enheden.

60 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -40 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL IT I nærværende afsnit analyseres organiseringen og planlægningen af implementeringen af it-understøttelse til EVA. Nedenfor beskrives de overordnede aktiviteter, interessenternes vurdering af indsatsen og COWIs vurdering og konklusion Indhold og aktiviteter Udviklingen af it-understøttelse til EVA har i høj grad været præget af den stramme tidsramme for etableringen af EVA. CIMT har benyttet sig af ydelser leveret af eksterne leverandører. Der blev lavet aftaler med tre eksterne leverandører med henblik på systemudvikling; CSC, der står for ændringer i GS!åben/Opus, Logis, som står for udbygning af LogisCAD og NetDesign, som har stået for integrationer til LogisCAD, samt for telefonfunktionen på En forudsætning for at nå de fastsatte mål for projektet har derfor under hele processen været, at eksterne leverandører har overholdt de indgåede aftaler og leveret de aftalte ydelser til tiden. Med henblik på at udarbejde en it-løsning, der understøtter de organisatoriske og systemmæssige ændringer i akutsystemet, har CIMT udarbejdet rapporten Itunderstøttelse af enstrenget og visiteret akutsystem løsningsforslag, risikovurdering og projektfremgangsmåde. Denne rapport blev godkendt af styregruppen i juni 2013, og indeholder konkrete og detaljerede beskrivelser af processen omkring udarbejdelse af en it-løsning og dertilhørende risikovurdering. It-løsningen til EVA tager udgangspunkt i en videreudvikling af to eksisterende systemer. Der er tale om GS!åben/Opus på hospitalerne og LogisCAD i AMKvagtcentralen. Der foretages nødvendige ændringer og udbygninger af disse systemer, med henblik på tilpasning til de nye funktioner og strukturer, lige som der udføres en række integrationer for at skabe sammenhæng mellem de to systemer. LogisCAD er oprindeligt udviklet som et system til disponering af sygetransporter. Det udvides således, at det understøtter de nye visitations- og dokumentationsfunktioner for læger og sundhedsfaglige visitatorer på 1813, og funktioner for lægebesøg og kørende læger ligeledes. Systemintegrationerne er udviklet således, at visitatorer i LogisCAD kan fremsende dokumentation (navn, adresse, diagnosekode, anamnese og lokationsnummer) for visiterede borgere til OPUS på hospitalerne. Informationer om ventetider overføres fra akutmodtagelser/-klinikker til 1813, således at visitationen kan ske hensigtsmæssigt og borgerne kan oplyses om den forventede ventetid. Udover ovenstående ændringer, har systemudviklingen også indebåret en integration af funktioner for AMK-vagtcentralens akuttelefonfunktioner, 1813 og 112. I den tidligere vagtlægeordning foregik viderehenvisninger mellem vagtlægen og 112 via telefonisk omstilling, mens det nye system kan flytte borgere direkte fra den ene linje til den anden. It-systemet har også muliggjort fælles adgang til patientjournaler og journalføring, således at patientens forløb bliver sammenhængende, uanset hvilken indgang til akutsystemet den pågældende patient har benyttet. Det betyder også, at skulle

61 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -41 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL patienten overgå fra en akutfunktion til en anden, vil dennes journal stadig være fuldt tilgængelig for personalet. Denne funktion har erstattet en fælles tværregional journal, som man benyttede sig af i den tidligere vagtlægeordning. I denne ordning kunne vagtlæger på landsplan få adgang til og benytte sig af en fælles patientjournal, dog var dette system ikke integreret med journalerne på hospitalerne. Således er det nye system integreret i hospitalernes systemer, mens det tidligere lægevagtssystem var integreret på tværs af landet og for nogle praktiserende lægers vedkommende også til deres systemer. Så på den ene side har man oplevet en stærkere integration til hospitalernes systemer, men omvendt er systemet ikke længere integreret med andre regioners vagtlægesystem. Således er de praktiserende læger i dag afhængige af rettidig fremsendelse af epikriser fra hospitalerne således, at de kan følge, hvad der sker for deres borgere/patienter. Dog kan journalnotater for patienter, der er tilset på hospitalet tilgås på sundhed.dk. Der var fra start en erkendelse af, at tiden til at få udviklet it-understøttelse var knap. Der blev således opstillet to scenarier for færdiggørelse og etablering af itsystemerne. Version 1 tager udgangspunkt i en midlertidig løsning, som man vurderede kunne være klar til 1. januar 2014, og som var tilstrækkeligt udviklet til at varetage en midlertidig systemfunktion. Version 2 er den it-løsning, som Center for It, Medico & Telefoni anbefalede som færdig løsning. CIMT forventede at denne løsning kan være klar i løbet af først halvår af Den 10. december 2013 var de grundlæggende it-funktionaliteter, hvad der ovenfor beskrives som version 2, klar til ibrugtagning på 1813 og på akutmodtagelserne og klinikkerne. Dette til trods for, at det først var forventningen, at denne version ville kunne tages i brug i løbet af Resultater og interessenters vurdering Interviews med interessenterne og foreliggende materiale peger grundlæggende på, at udviklingen af it-understøttelse for EVA har været veltilrettelagt. Der er lavet en konkret plan for, hvad man ifølge den overordnede plan for etablering af EVA skulle nå, hvad der realistisk set kunne nås, og hvad der var af handlemuligheder inden for disse rammer. Udviklingen af it-systemet har på mange måder kørt som et separat, men sideløbende projekt i forhold til den overordnede etableringsproces. I april 2013 udarbejdede CIMT en foranalyse med henblik på at opnår klarhed om organisering af it-udviklingsarbejdet og opgavens omfang. Denne efterfulgtes af rapporten omkring it-understøttelse af EVA, som udgør en omfattende og grundig implementeringsplan. En projektafslutningsrapport er udarbejdet i august 2014, som markering af processens færdiggørelse. En af de gennemgående udfordringer omkring etableringen af EVA har været tidsrammen. Dette har også været tilfældet i forbindelse med udvikling af itunderstøttelse. Således blev færdiggørelse af it-systemet vurderet som værende et af det samlede projekts største risikoområder. Dette kan illustreres ved følgende citat: Normalt ville sådan et projekt have taget minimum et år mere. Således skulle der på otte måneder leveres, hvad der tager 1,5-2 år i et normalt forløb

62 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -42 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Det blev indledningsvist overvejet, hvorvidt der skulle udvikles et helt nyt system eller eksisterende systemer skulle videreudvikles. Flere forhold gjorde, at man valgte at videreudvikle på eksisterende systemer: For det første ville man ikke skulle ud i en længere udbudsrunde som grundet tidshorisonten ville være vanskelig at nå. I stedet kunne udviklingen ske gennem eksisterende servicekontrakter med de givne leverandører. For det andet er regionen i samarbejde med Region Sjælland i gang med at udvikle sundhedsplatformen, der om nogle år vil afløse OPUS på alle regionens hospitaler. På hospitalssiden ville det således ikke give meget mening at udvikle et tredje og helt nyt system. For det tredje ville en videreudvikling af LogisCAD give en meningsfuld integration i DPV og medvirke til at skabe synergier mellem og 1813 idet medarbejderne arbejdede i det samme grundlæggende system. Dette betyder bl.a. at der er en række medarbejdere, der kan varetage telefonbetjening af såvel som Som en del af processen omkring udviklingen af it-understøttelse blev der, som oven for beskrevet, defineret en version 1 og en version 2 af systemet. Der er blandt interessenterne bred enighed om, at selve design- og planlægningsforløbet for udviklingen af it-systemet har været en meget struktureret og projektorienteret proces. Man har i rapporten omkring it-understøttelse af EVA, taget højde for langt de fleste af de ting, der kunne vise sig at problematisere processen, herunder primært tidperspektivet, og man har lavet en plan for den gradvise projektudvikling i henhold til de forskellige elementer, der skulle udvikles. Ligeledes har aftaler med eksterne leverandører været veldefinerede og velafgrænsede. De tre it-leverandører har overholdt aftaler og leveret til tiden. Regionen tog tidligt i processen fat i ledelserne hos de tre leverandører med henblik på at sikre prioritering af de leverancer, der skulle nås. Samarbejdet beskrives som velfungerende med alle tre leverandører. Det skal dog bemærkes, at der var enkelte udfordringer omkring kvalitetssikringen af arbejdet udført af Logis. Udfordringerne blev imidlertid håndteret ved, at CIMT afsatte personale til at hjælpe Logis med dette. Der har dog også været aspekter af it-udviklingsprocessen, der ikke er blevet oplevet tilfredsstillende af interessenterne. Flere medarbejdere i Den Præhospitale Virksomhed har udtrykt et ønske om at være blevet hørt mere i forbindelse med udviklingen af it-systemet, særligt omkring udvikling af beslutningsstøtteværktøjet. Som visitatorer er de en af systemets målgrupper. Systemets succes afhænger af i hvilken grad de som brugere forstår og formår at anvende dette værktøj. Det har været muligt for medarbejderne at levere input til ledelsen, men de er ikke blevet direkte inddraget eller på anden vis anvendt som ressource i den henseende. De gennemførte interviews peger på, at tidsaspektet har spillet en væsentlig rolle her. Der var simpelthen ikke tid til en større medarbejder inddragelse og grundige arbejdsgangsbeskrivelser, der kunne føde ind i en kravspecifikation til it-systemet. Det har således i praksis været en meget lille gruppe af centrale medarbejdere, der har stået for designet af it-systemerne. Det generelle tidspres bl.a. i forhold til ansættelser og en færdiggørelse af systemerne i december har betydet meget lidt tid til oplæring i de nye systemer. Perso-

63 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -43 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL nalet på 1813 har modtaget undervisning i en ikke-interaktiv udgave af systemet, dvs. via screenshots, der ligeledes ikke var gengivelser af den endelige udgave af systemet. De har kun haft begrænset hands-on træning og meget begrænset mulighed for at lære beslutningsstøtteværktøjet at kende. Ligeledes betød tidspresset og færdiggørelsen i december 2013 også, at der udestod visse fejlrettelser ved driftsstart. Størstedelen af EVA-funktionaliteterne var færdigtestet og klarmeldt, om end der blev konstateret fejl efter 1. januar. De fejl, brugerne i AMK-Vagtcentralen oplevede efter nytår, var primært relateret til den større opgradering af Logis CAD, som leverandøren gennemførte samtidig med udviklingen af EVA-funktionaliteten. De fleste it-relaterede fejl blev rettet i løbet af de første tre måneder i drift. Blandt brugerne er der bred enighed om, at dele af it-systemerne var problematiske og enkelte dele decideret uhensigtsmæssige ved opstarten. En række af disse udfordringer er blevet håndteret med tiden. I forbindelse med idriftsættelsen af EVA og en periode derefter var der fast udstationeret it-medarbejdere i DPV til løbende at håndtere de udfordringer, der opstod. De væsentligste problemer omkring systemet som medarbejderne har rapporteret ved opstart fremgår af nedenstående: Beslutningsstøtteværktøjet / indekset var ikke færdigudviklet, hvilket skabte problemer. Det skal bemærkes, at det i henhold til planen ikke var meningen, at denne funktionalitet skulle være færdigudviklet ved driftsstart. Medicinmodulet var ikke integreret i systemet. Således var der ingen integration mellem Logis CAD og det Fælles Medicin Kort (FMK). I stedet havde personalet adgang til FMK online. Det var ikke planen, at der skulle være en sådan integration og den er der stadig ikke den dag i dag. Personalet har givet udtryk for, at det er uhensigtsmæssigt og tidskrævende at skulle skifte mellem forskellige systemer. Afsendte oplysninger til hospitalerne fra 1813 var ikke brugbare i starten. Der er her dog ikke tale om en systemfejl, men snarere en uhensigtsmæssig måde systemet var indrettet på ift. hvilket indhold fra forskellige datafelter, der blev overført til hospitalerne. Det skal bemærkes, at dette siden er blevet rettet således, at det i dag virker væsentligt bedre end ved opstarten. Ventetidssystemet var ikke retvisende. Denne problematik var særlig ift. børnesporet. Dette skyldes den sene beslutning om etablering af et børnespor. Således var ventetidsberegningen fra start ikke programmeret til at skelne mellem børn og voksne. Det blev først efter idriftsættelsen besluttet, at der skulle skelnes mellem børnespor og voksenspor, og at it-systemet derfor skulle kodes om. En anden væsentlig årsag til misvisende ventetidsberegning var, at brugerne i AMAK ikke i tilstrækkelig grad var opmærksomme på med det samme at registrere tidspunkt for behandlingsstart. Systemet på hospitalerne rapporteres af de hospitalsansatte som værende langsomt og tungt at arbejde i. Det "hænger" ofte og der er ofte ventetid ved skærmen forbundet hermed. En del af denne problematik er imidlertid ikke EVA relateret, men nærmere relateret til systemets generelle funktionalitet.

64 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -44 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Dette system vil inden for en kortere årrække blive erstattet af Sundhedsplatformen. Som det fremgår af ovenstående er rækken af udfordringer håndteret løbende og funktionaliteten er ifølge respondenterne væsentlig bedre den dag i dag end ved både opstart samt udgangen af nærværende evalueringsperiode (marts 2014) Vurdering og konklusion Baseret på interviews og gennemgang af det skriftlige materiale er det COWIs vurdering, at udvikling og implementering af it-systemet overordnet set er velgennemført. Processen har været struktureret, godt planlagt og gennemført med det fornødne fokus på såvel risikoanalyse som -håndtering. Den samlede it-leverance leverede mere end oprindeligt planlagt og nåede således i mål med mere end lovet. Målt ud fra denne betragtning har it-leverancen været en succes. Medarbejderne har kun i begrænset omfang været inddraget i udviklingen af itsystemet. En yderligere inddragelse af disse kunne have resulteret i bedre funktionalitet af systemet ved driftsstart, men det bemærkes samtidig også, at det er usikkert hvor meget tid, der reelt har været til rådighed ift. at dette kunne lade sig gøre. Ligeledes er det COWIs vurdering, at særligt personalet på 1813 ikke var tilstrækkeligt uddannet i it-systemet ved idriftsættelsen af EVA. Dette forhold relaterer sig igen til den korte tidshorisont for udvikling og implementering af systemet. Det er således COWIs samlede vurdering, at planlægning og implementering af itunderstøttelsen er lykkedes godt givet de vanskelige rammer den har været underlagt. En højere grad af medarbejderinddragelse i udviklingsprocessen samt bedre uddannelse og forberedelse af personalet frem mod drift start kunne sandsynligvis have mindsket de problemer der opstod.

65 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -45 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Kommunikation Kommunikationsindsatsen har været både internt og eksternt rettet. Nedenfor beskriver vi de overordnede elementer i indsatsen Kommunikationsplanens indhold og aktiviteter Den overordnede kommunikationsindsats er tilrettelagt af Koncern Kommunikation i Region Hovedstaden. Kommunikationsplanen blev færdiggjort 20. juni Planen beskriver interne og eksterne kommunikationsmål, målgrupper, kernebudskaber, strategi, valg af kanal og produkt, planlagte baggrundsanalyser, økonomi/ressourcer, en aktions- og tidsplan samt planerne for at evaluere indsatsen. Boks 4.2 Kommunikationsindsatsens mål Kommunikationsmål i den eksterne kommunikation 1. Borgerne har kendskab til akuttelefonen og kan huske telefonnummeret 2. Borgerne ved de skal ringe 1813, når de ønsker hjælp uden for egen læges åbningstid 3. Borgerne ved, at de skal ringe 1813, når de vil på en akutmodtagelse / akutklinik 4. Kommunikationen om akuttelefonen 1813 skal foretages, så det er tydeligt, hvornår borgerne skal ringe 1813 så der ikke opstår tvivl om, hvornår man skal ringe 112. Delmål: Borgerne kender fordelen ved det nye system: Det bliver lettere at få den rette hjælp Kommuner og praksissektor har kendskab til ændringerne i akutberedskabet Kommunikationsmål i den interne kommunikation 1. Ansatte på akutområdet kender de nye arbejdsgange, som EVA medfører 2. De ansatte kender organiseringen, hvor lægevagtordningen integreres i akutmodtagelser/akutklinikker, og at opgaverne varetages af kompetent personale 3. Regions ansatte ved, at borgerne skal ringe 1813, hvis de vil på en akutmodtagelse/akutklinik eller ønsker hjælp uden for egen læges åbningstid Kilde: Kommunikationsplan for etablering af et enstrenget og visiteret akutsystem, Reg H, Den eksterne kampagne rettet mod borgere/patienter, herunder med særligt fokus på ældre og børneforældre, afvikles i perioden november februar Kampagnen kører i film- og fotoform via plakater, samt gennem informationspjecer. Koncern Kommunikation (KKO) har ansvaret for denne del af kommunikationsindsatsen. Succeskriterierne er, at 65 pct. af borgerne skal kende akuttelefonen, at 25 pct. kan nummeret udenad og at 40 pct. af borgerne ved, at de skal ringe 1813 dels for at komme på en akutmodtagelse/akutklinik og dels for at få hjælp uden for egen læges åbningstid. Boks 4.3 Strategi for den eksterne kampagne I planlægningen af kampagnen tages der højde for følgende kommunikative udfordringer: a. Lægevagten udgår som begreb b. Budskabsfokus på fordele frem for påbud c. Budskab til selvhenvendere: Fokus på fordelen ved at ringe på forhånd d. Usikkerhed i ventetidsoplysning e. Akuttelefonens konfliktpotentiale f. Selvstændig indsats for akut tandlægehjælp Kilde: Kommunikationsplan for etablering af et enstrenget og visiteret akutsystem, RegH, Den interne kommunikationsindsats omfatter bl.a. informationsmøder på alle involverede akutmodtagelser og klinikker og blandt faglige selskaber, hvor det nye

66 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -46 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 akutsystem samt de konkrete ændringer det fører med sig forklares og diskuteres med personalet. Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning (EHPP) planlagde informationsmøderne. Center for Kommunikation udarbejdede en pjece til runddeling blandt personalet på DPV og på akutmodtagelser/-klinikker ("Nyt akutsystem 1. januar. Ved skade eller pludselig sygdom Ring 1813 din genvej til den rette behandling"). Pjecen er udformet som en slags Q&A med en systematisk gennemgang af almindeligt forekommende spørgsmål og tilhørende svar, eksempelvis Hvad betyder det nye akutsystem for personalet? Hvad sker der med lægevagten? Hvilke opgaver får akutttelefonen 1813 og Hvad betyder indførelsen af visitation? Informationen i pjecen Nyt akutsystem 1. januar blev samtidig anvendt på intranettet, hvor der blev oprettet en særlig sektion om indførelsen af EVA. Regionens ansatte kunne her finde oplysninger om de centrale ændringer i akutsystemet, herunder baggrunden og visionen for forandringsprocessen, og sektionen havde en række videoer, i hvilke hensigten med EVA blev forklaret. Herudover er der gennemført en quiz blandt personalet, som havde omkring 1000 deltagere. Derudover har DPV samt de enkelte akutmodtagelser/-klinikker afholdt informationsmøder og temadage for medarbejderne. KKO s presseenhed udarbejder ligeledes en plan for pressearbejdet, herunder Q&A mm Resultater og interessenternes vurdering af kommunikationsindsatsen Overordnet har den eksterne kommunikationsindsats indfriet forventningerne og opnået sine resultatmålsætninger. Kendskabsevalueringer viser, at op mod 80 pct. af borgerne kendte til 1813 nummeret da man går i luften 1. januar Effektiviteten i den eksterne kommunikationsindsats anerkendes også bredt blandt de interviewede interessenter. Det bemærkes også fra flere sider, at den massive presseopmærksomhed og de historier, der kørte særligt efter 1. januar formentlig har medvirket til at højne kendskabet til Den eksterne kommunikation kunne - set med interessenternes øjne have været endnu bedre på nogle områder: Kampagnen har fokuseret på at skabe kendskab. Aftalen med regeringen og selve visionen om det én-strengede system har derimod ikke fyldt i kampagnen. Dette nævnes blandt flere interessenter, bl.a. "Det vi gør er langt mere omfattende end at erstatte lægevagten! Hovedidéen omkring EVA og forståelsen omkring det nye system skulle have være stærkere kommunikeret". Enkelte interviewede finder, at det ikke tilstrækkeligt er kommunikeret til borgerne, at de ved alvorlig sygdom eller skade fortsat skal ringe til Presseberedskabet og håndteringen er ikke en del af evalueringen.

67 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -47 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Kampagnen lovede mere end den kunne holde. I sin tilgang med simple budskaber påpeges det af flere, at borgerne opfordres til at ringe mere end hvad hensigten egentlig er, bl.a..kampagnen gav indtryk af man bare skulle ringe og så blev alle ens problemer løst og med de ventetider vi havde i starten var det meget svært at komme hjem fra arbejde og se spots med for hurtig hjælp ring Mens den eksterne kommunikation generelt set får gode skudsmål med sig af interessenterne, er det samme ikke tilfældet for den interne kommunikation. Følgende liste udgør en bearbejdet sammenskrivning af kritiske udsagn om den interne kommunikation fra en lang række interessenter: Mangel på kommunikation til fagpersonalet på klinikker og hos DPV om visionen for EVA Manglende inddragelse af de faglige organisationer i at få budskaberne ud til personalet på klinikkerne Manglende kommunikation til medarbejdere om status for den overordnede implementeringsproces Det er en generel udfordring at få information fra toppen og hele vejen ned igennem systemet. Det har helt klart manglet at få det bredt væsentligt længere ud Der har manglet en overordnet kommunikationsplan, der tager højde for hvordan politikere og ansatte i regionen håndterer pressen Utilstrækkelig indsats for informering af pressen i modsvar til den negative omtale 1813 har fået i medierne. Flere interviewede oplever, at kritikken i medierne har været fejlagtig og medarbejderne har følt, at regionen ikke tilstrækkeligt er kommet dem til forsvar. Interessenter blandt både ledelse og medarbejdere på regionsgården og ansatte i DPV og på akutmodtagelser/-klinikker vurderer samlet set, at den interne kommunikationsindsats kunne have været håndteret bedre Vurdering og konklusion Baseret på interview og gennemgangen af det skriftlige materiale er det COWIs vurdering, at 10 Vi refererer her interessent oplevelser. De facto forholder det sig sådan at regionen, mens kampagnen kørte, løbende målte på borgernes kendskab til, hvor man skal ringe til ved akut livstruende skade/sygdom: Næsten 90 pct. ville ringe til 112, mens kun 4 pct. ville ringe Disse tal var stabile før og under kampagnen har bibeholdt sin funktion som rådgivningstelefon og varetager derfor nu to funktioner: både visitation af akutte henvendelser og rådgivning. SFV erne ved DPV oplever, at de modtager en stor mængde irrelevante rådgivningsopkald, som forlænger ventetiden for de borgere som henvender sig med akutte spørgsmål. Problemstillingen der opstår, skyldes den dobbelte funktion. Det har snævert set ikke noget med kommunikationsindsatsen at gøre, men nævnes her alligevel.

68 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -48 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Den eksterne kommunikation er godt gennemført Visionen om EVA ikke i tilstrækkelig grad indgår i kommunikationen Den interne kommunikation er ikke er gennemført tilstrækkeligt Den eksterne kommunikationskampagne er blevet planlagt og udført med et godkendt resultat til følge er blevet et nummer som borgerne kender og anvender. Det er COWIs vurdering, at der må forventes et vist antal opkald, der ikke opleves som relevante. Kommunikationskampagnen kan ikke forventes at have bidraget til at sådanne opkald helt undgås. Også den gamle lægevagtstelefon modtog opkald, der var irrelevante. En del af de opkald, der af personalet opleves som irrelevante, skal også ses i sammenhæng med, at man fra politisk hold har ønsket at udvide servicen til borgerne ved også at tilbyde en rådgivningsfunktion. Noget den gamle lægevagtsfunktion ikke havde. Selve visionen bag EVA er et længe næret ønske blandt politikere, embedsværket og sundhedsprofessionelle i Danmark. Ændringerne finder i høj grad sted ud fra hensynet til at gøre mødet med sundhedsvæsenet mere entydigt set med borgernes øjne. Og ændringerne er også motiveret af, at man ville gøre op med uhensigtsmæssigheder ved det eksisterende lægevagtssystem. Og disse ændringer har Akutudvalget, regeringen og Danske Regioner været enige om. Det er COWIs vurdering, at disse ændringer og forbedringer ikke i tilstrækkeligt grad bliver en central del af kommunikationsindsatsen 12. Det er ligeledes COWIs vurdering, at en del af den kritik, der blev rejst i januarmarts 2014 kunne have været modgået, hvis der allerede fra starten af kampagnen havde været refereret til den forudgående konsensus om visionen. Da kritikken af den manglende performance vokser er det for sent at forklare offentligheden, hvor store ændringer og potentielle forbedringer, der egentlig er tale om. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at dette er et komplekst budskab at kommunikere. Det er COWIs vurdering, at der ikke har været tilstrækkelig fokus på den interne kommunikation. Kommunikationsplanen indeholder succeskriterier og strategi for den eksterne kommunikation. For den interne kommunikation er der formuleret klare målsætninger, men ikke succeskriterier. Fra centralt hold på regionsgården igangsættes der en lang række internt rettede kommunikationsaktiviteter. Ifølge koncernstrukturens indre logik er det derefter hospitalernes ansvar at sikre, at personalet får tilstrækkeligt kendskab til ændringernes konsekvens for personalets arbejdsgange mm. Der sættes naturligvis ikke spørgsmålstegn ved, at dette er en legitim forventning i en koncernstruktur. Derimod konstaterer vi blot, at det ikke i praksis har fungeret sådan. Den samlede interne kommunikation set fra regionsgården og ud til de berørte afdelinger og enheder koblet med karakteren og kompleksiteten af omlægningerne og tidsrummet til at forberede dem har ikke været tilstrækkelig til at sikre, at det berørte personale set over en bred kam, var tilstrækkeligt forberedt, da 1813 gik i luften. 12 Hvilket igen hænger sammen med at etableringen foregår i en konfliktsituation.

69 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -49 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Orientering af regionsrådet Efter regionsrådets beslutning om at etablere EVA og hjemtage lægevagten den 12. marts 2013, etableres en styregruppe til at styre den samlede design- og planlægningsproces. Nedenfor beskrives de overordnede aktiviteter, interessenternes vurdering af indsatsen og COWIs vurdering og konklusion relateret til styregruppens løbende orientering af regionsrådet Indhold og aktiviteter Efter beslutningen er truffet i marts 2013 går designarbejdet i gang. Som det også fremgår af oversigten over EVA-relaterede emner til behandling i regionsrådet var der relativt stille i den indledende periode (se afsnit 3.1). Den løbende orientering af politikerne sker i praksis gennem forretningsudvalget. Der stilles løbende i processen en række spørgsmål til administrationen fra politisk side. Det er primært C og DF, der stiller spørgsmålene, hvilket helt naturligt hænger sammen med, at de netop stemte nej den 12. marts På regionsrådsmødet den 20. august 2013 forelægges Principper og retningslinjer for etablering af EVA og denne tages til efterretning af politikerne. Herefter går planlægningen og implementeringen for alvor i gang med en intensivering af aktiviteterne i DPV og på akutmodtagelser/ klinikker samt i andre af regionens administrative enheder. I denne fase orienteres regionsrådet hyppigere, og de modtager løbende status på udviklingen af centrale områder. Det er generelt kendetegnende for orienteringen, at der fra administrationens side påpeges, at der er områder, hvor der er udfordringer, men at disse kan løses og løbende bliver håndteret. Dette var eksempelvis tilfældet hen mod slutningen af 2013 i relation til rekrutteringssituationen. Da EVA går i drift den 1. januar 2014 intensiveres orienteringen af regionsrådet i takt med, at problemerne omkring særligt ventetider på at komme igennem til 1813 bliver åbenbare. I denne periode er politikkerne i meget tæt kontakt med embedsværket og modtager en fast, skriftlig ugentlig status på situationen på akuttelefonen Interessenternes vurdering af orientering af regionsrådet Politikerne peger grundlæggende på, at orienteringen af regionsrådet har været tilfredsstillende. Enkelte påpeger manglende tilfredshed på udvalgte områder: Der var nogle områder, hvor der var for lidt information. Dette førte til, at der løbende blev stillet spørgsmål til administrationen i processen. Ventetiderne på at modtage skriftlige svar på stillede spørgsmål blev af enkelte oplevet som for lang.

70 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -50 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 For meget orientering/information er foregået mundtligt og gennem forretningsudvalget og dermed har alle politikere i regionsrådet ikke fået den samme information. Om end orienteringen grundlæggende opleves som tilfredsstillende, er der bred enighed blandt politikerne om, at den har været for optimistisk (og urealistisk) i planlægnings- og implementeringsfasen. Der er enighed om blandt politikerne, at embedsværkets optimisme ikke skyldes tilbageholdelse af information eller lignende, men at det nærmere var udtryk for den virkelighed, embedsværket så på daværende tidspunkt. Denne optimisme blev også oplevet, da det afgående og nyvalgte regionsråd den 20. december 2013 blev inviteret til rundvisning og informationsmøde i DPV. Flere medlemmer af Regionsrådet udtrykker, at de efter dette besøg havde fået en fornemmelse af, at alt var klart og tilrettelagt til idriftsættelsen 1. januar Dette svarer godt overens med det billede af situationen, de havde på DPV. Her har en ansat bl.a. sagt: Vi gik på juleferie med en rigtig god fornemmelse i maven. Vi følte vi var kommet godt i mål og var klar til den 1. januar. Nedenstående politikercitat giver et billede af, hvordan den grundlæggende opfattelse af den løbende orientering i etableringsprocessen har været: Meldingen har grundlægende været at det gik fremad selv om man havde travlt. Så var der pause ift. valget, og så inviterede man det gamle og det nye råd ud op til jul i Ballerup for at se, hvordan det så ud. Det er der, at orienteringen nok er præget af for lidt bekymring for, at det her kunne gå rigtig galt Vurdering og konklusion Det er COWIs vurdering, at den løbende orientering af regionsrådet i design- og planlægningsfasen har været tilfredsstillende. Selvom der fra enkelte sider udtrykkes ønske om at være blevet bedre og mere orienteret, er det vurderingen, at der orienteres ud fra det som administrationen på daværende tidspunkt oplever. Det er her værd at bemærke, at særligt overoptimismen som også identificeret omkring beslutningsprocessen har spillet en særlig rolle her. Ligeledes er det COWIs vurdering, at den hurtige beslutningsproces og dertilhørende beslutningsgrundlag i relation til hjemtagelsen af lægevagtsordningen har betydet, at administrationen ikke kunne besvare en række af de stillede spørgsmål fra politisk side på den tid det normalt må forventes at sådanne spørgsmål kan besvares på. Her har den svage administrative kapacitet i DPV som omtalt i afsnit 4.2 ganske givet også spillet en rolle i forsinkelsen af svarene. Da EVA er gået i luften og problemerne omkring særligt telefonventetiderne til 1813 bliver tydelige intensiveres orienteringen af regionsrådet. Det er COWIs vurdering, at orienteringen af regionsrådet i denne fase har været tilfredsstillende.

71 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -51 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL EVA går i luften resultaterne de første tre måneder EVA går i luften 1. januar De første ugers performance var præget af lange ventetider for borgerne og udfordringer med kommunikationen mellem enheden og akutmodtagelser og -klinikker. I forbindelse med EVA er der defineret et overordnet servicemål for 1813, hvor 90 procent af alle opkald skal besvares indenfor 3 minutter. Derudover må ingen vente længere end 10 minutter. Som også belyst i kapitel 3 kunne disse målsætninger ikke overholdes i begyndelsen og der er stadig den dag i dag store udfordringer ift. at leve op til dette servicemål. Flere forhold kan spille ind på den dårlige performance i begyndelsen. I nærværende kapitel er der fokus på at belyse nedenstående spørgsmål, der kan medvirke til at forklare den manglende performance af systemet: Er opgavens omfang undervurderet flere opkald end forventet? Er samtalernes varighed undervurderet af forskellige årsager? Er 1813 underbemandet? Er vagtplanlægningen utilstrækkelig? Dette belyses i nedenstående afsnit Antal opkald og lægekørsler Analyserne regionen har udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjer og principper for EVA (august 2013), tager udgangspunkt i data fra den tidligere lægevagt, tal fra den eksisterende rådgivningstelefonen 1813, samt fra akutmodtagelser og klinikker. Ud fra disse data har DPV estimeret det samlede antal henvendelser til 1813 og hvorledes de forventes at fordele sig. Figur Antal forventede opkald og fordeling af disse på opgavetype Kilde: Enstrenget og visiteret akutsystem. Retningslinjer og principper. Region hovedstaden, august 2013.

72 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -52 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 I ovenstående figur 4.2 er det samlede antal forventede opkald samt type af opkald præsenteret. Det fremgår af figuren, at det i planlægningsgrundlaget var forventet, at der årligt ville være opkald, hvilket i snit svarer til knap opkald om måneden. Opgørelsen over faktisk modtagne opkald til 1813 de første tre måneder af 2014 viser, at der er modtaget knap opkald, jf. tabellen nedenfor. Hvis perioden de første tre måneder ellers er repræsentativ vil det svare til omkring opkald på årsbasis 13. Det faktiske antal opkald er altså vel inden for det oprindeligt estimerede antal opkald vel at mærke i den travle periode på året 14. Tabel 4.1 Forventede og faktiske antal opkald til 1813 januar marts 2014 Estimeret antal opkald pr. måned Januar Februar Marts antal antal % antal % antal % Note: Det estimerede antal opkald pr. måned er beregnet som et månedligt gennemsnit ud fra det forventede antal årlige opkald på Kilde: Den Præhospitale Virksomhed, I de tre første måneder af 2014 har 1813 modtaget mellem 75 og 82 pct. af de oprindeligt forventede antal månedlige opkald. Opgaven har altså ikke samlet set været undervurderet målt på antallet af opkald og det er ikke her forklaringen på de lange ventetider i de første uger skal findes. Tværtimod må det alt andet lige konkluderes, at ventetiderne havde set værre ud, hvis antallet af faktiske opkald havde svaret til det, der blev planlagt efter. Figur 4.3 Antal opkald, uge 1 13, Antal opkald Antal opkald besvaret inden 3 min. 0 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Kilde: Den Præhospitale Virksomhed, Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Uge I perioden januar august 2014 har der været godt opkald svarende til et gennemsnit på knap opkald om måneden. Dette svarer godt til omkring på årsbasis. 14 Det må dog også forventes kendskabet til den nye ordning over tid øges og dermed at flere ringer. Det ses da også, at det faktiske antal opkald stiger måned for måned i de tre første måneder. Dette vurderes dog ikke til at have en betydning, der samlet set vil betyde mængden af faktiske opkald vil overstige de forudsatte knap 1,2 mio. opkald om året.

73 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -53 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL I figur 4.3 ovenfor og 4.4 nedenfor er er antallet af opkald opgjort på ugebasis i de tre første måneder af 2014 præsenteret dels totalt set i (figur 4.3) og dels opdelt på forskellige tidsrum i henholdsvis hverdage og weekend/helligdage (figur 4.4). Figur 4.4 Antal opkald fordelt på hverdag og weekender/helligdage, uge 1 13, Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Uge 13 Hverdage 8-15 Hverdage 16-8 Weekend og helligdage 8-15 Weekend og helligdage 16-8 Kilde: Den Præhospitale Virksomhed, Som det fremgår af figurerne, er antallet af opkald lettere stigende over tid og topper i ugerne 6-8. Ses der på, hvornår på døgnet opkaldene ligger, er det tydeligt at se, at der er færrest opkald i dagtid på hverdagene, hvilket naturligvis hænger sammen med, at det er der alment praktiserende læger har åbent. Det største mængde af opkald er i hverdagene efter kl. 16 og frem til næste morgen. Herudover er der også relativt mange opkald i weekender og på helligdage både i dag-tid og aften/nat-tid. Antallet af hjemmekørsler i de tre første måneder af 2014 fremgår af tabel 4.2 neden for. Det kan af tabellen ses, at såvel antallet af disponerede, som faktisk antal udførte kørsler i hele perioden er væsentligt lavere end normen fastsat af regionen i planlægningsperioden. Tabel 4.2 Antal hjemmekørsler, januar - marts, Norm Disponerede kørsler Antal kørsler Januar (48 pct.) (35 pct.) Februar (37 pct.) (30 pct.) Marts (36 pct.) (30 pct.) Note: Det estimerede antal hjemmekørsler pr. måned er beregnet som et månedligt gennemsnit ud fra det forventede antal årlige hjemmebesøg på Kilde: Den Præhospitale Virksomhed, Antallet af gennemførte hjemmekørsler i de tre første måneder er således blot på pct. af det forudsete i planlægningsgrundlaget. At det faktiske antal viste sig at være lavere, har bl.a. betydet, at DPV har haft mulighed for at allokere en række af de kørende læger til at besvare telefoner.

74 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -54 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Samlet set har den faktiske volumen målt på antallet af opkald og hjemmekørsler således været lavere end forventet i planlægningsfasen. Der har til evalueringen ikke foreligget oplysninger om aktiviteten fordelt på hospitalernes akutmodtagelser/-klinikker og børneafdelinger. Interviews på hospitalerne har afsløret, at aktivitetsstigningerne som følge af EVA generelt har været højere end forventet. Imidlertid må det lavere antal opkald end forventet alt andet lige også betyde lavere aktivitet end forventet på hospitalerne Ventetid til 1813 Ventetiden på at komme igennem til 1813 og udviklingen i denne i de tre første måneder af 2014 er præsenteret i figur 4.5 nedenfor. Figur 4.5 Andel opkald besvaret inden for 3 minutter, uge 1 13, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Kilde: Den Præhospitale Virksomhed, Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge Uge Andel opkald besv. inden 3 min. Det fremgår af figuren, at andelen af opkald, der besvares inden for tre minutter er stigende i perioden fra omkring 20 pct. den første uge til godt 60 pct. ved udgangen af marts Der er altså i perioden sket en væsentlig forbedring, men der er stadig et stykke vej op til servicemålet. Figur 4.6 Andel opkald besvaret inden for 3 minutter fordelt på hverdage og weekend/helligdage, uge 1 13, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Kilde: Den Præhospitale Virksomhed, Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Uge 13 Hverdage 8-15 Hverdage 16-8 Weekend og helligdage 8-15 Weekend og helligdage 16-8

75 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -55 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Hvorledes opfyldelsen af servicemålet fordeler sig på henholdsvis hverdage og weekend/helligdage samt dag-tid og aften/nat-tid fremgår af figur 4.6 oven for. Det fremgår tydeligt af figuren, at de største udfordringer er i weekender og på helligdage samt hverdage uden for dagtiden. I hverdagene i dag-tiden skete der hurtigt en stabilisering på pct. besvaret inden for tre minutter. Der er ligeledes løbende sket en forbedring for de andre tidspunkter Opkaldsvarighed og efterbehandlingstid I nedenstående tabel 4.3 præsenteres de planlagte forudsætningerne for varighed og efterbehandlingstid af de enkelte opkald sammenholdt med de faktiske tider de første tre måneder. Det fremgår af tabellen, at den samlede tid anvendt til at ekspedere de enkelte opkald ikke svarer til den norm, der blev forudsat i planlægningsperioden. Således var de sundhedsfaglige visitatorer (SFVere) pct. længere tid om at ekspedere de enkelte opkald end forventet i perioden januar til marts Det tilsvarende tal for lægerne er pct. Som det fremgår af tabellen, er det især efterbehandlingstiden, der har været underestimeret i forhold til den tid, det reelt har taget at dokumentere og efterbehandle de enkelte opkald. Det bemærkes her, at SFVerne bruger mere end dobbelt så lang tid og lægerne mere end fem gange så lang tid på efterbehandling i forhold til det estimerede. Selve samtalerne varer også lidt længere end man i regionen og i DPV havde forudsat i planlægningsgrundlaget. Tabel 4.3 Forventet og erfaret opkaldsvarighed og efterbehandlingstid, januar - marts, Oprindelige forudsætninger Faktiske tal Difference Samtale Total Samtale Efterbehandling Efterbehandling Total Difference total Difference total pct. SFVer Januar 03:30 01:00 04:30 03:47 02:18 06:05 01:35 35 % Februar 03:30 01:00 04:30 03:42 02:17 05:59 01:29 33 % Marts 03:30 01:00 04:30 03:48 02:30 06:18 01:48 40 % Læger Januar 03:30 00:30 04:00 04:21 03:07 07:28 03:28 87 % Februar 03:30 00:30 04:00 04:16 02:41 06:57 02:57 74 % Marts 03:30 00:30 04:00 04:21 03:02 07:23 03:23 85 % Kilde: Den Præhospitale Virksomhed, 2014 Dette kan således være en del af forklaringen på de lange ventetider borgerne oplever i løbet af de første måneder.

76 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -56 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Hvad end forklaringen er den væsentligste observation, at den samlede tid er markant længere end oprindeligt forudsat i planlægningsgrundlaget og det kan tyde på, at dette er en af årsagerne til den manglende performance i opstartsperioden Bemanding og vagtplanlægning I tabellen nedenfor præsenteres det normerede antal årsværk for henholdsvis læger og visitatorer sammenlignet med de faktisk ansatte årsværk de første tre måneder i Det fremgår af tabellen, at der i januar måned 2014 var ansat læger svarende til 33,7 årsværk sammenlignet med de normerede 37,7 årsværk eller ca. 10 pct. for lidt. På visitatorsiden mangler der mere end 15 pct. af det normerede antal årsværk i januar måned, nemlig forskellen mellem normeringen på 85,6 årsværk og det faktisk antal på 72,6. Ansættelserne fortsætter i starten af 2014 og således mindskes gabet til normeringen over de næste måneder. Det fremgår ligeledes af tabellen, at antallet af visiterende læger er højere end normeringen på bekostning af antallet af kørende læger. Dette hænger sammen med aktiviteten på opkald og kørsler, som beskrevet ovenfor. Der er således flyttet læger fra kørslerne til at dække huller på telefonsiden. Tabel 4.4 Årsværk normering og faktisk antal på 1813 i januar marts 2014 (ekskl. vagtledere) Læger Sundhedsfaglige visitatorer Hjemmebesøg Visitation I alt Normering, årsværk - Januar 21,9 15,8 37,7 85,6 - Februar 21,9 15,8 37,7 85,6 - Marts 21,9 15,8 37,7 85,6 Faktiske årsværk - Januar 14,9 18,8 33,7 72,6 - Februar 13,4 22,1 35,4 79,3 - Marts 15,6 20,6 36,2 79,6 Difference - Januar -7,0 3,0-4,0-13,1 - Februar -8,5 6,3-2,3-6,3 - Marts -6,3 4,8-1,5-6,1 Kilde: Den Præhospitale Virksomhed, Dermed kan manglende personale ligeledes medvirke til at forklare hvorfor performance i starten ikke levede op til de fastsatte mål.

77 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -57 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL I figur 4.7 nedenfor er de normerede og faktisk dækkede vagttimer på 1813 i de første tre måneder af 2014 præsenteret. Figur 4.7 Normerede og dækkede vagttimer, uge 1-13, Normerede vagttimer sundhedsfaglige visitatorer Dækkede vagttimer sundhedsfaglige visitatorer Normerede vagttimer læger 500 Dækkede vagttimer læger 0 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge Uge Kilde: Den Præhospitale Virksomhed, Det fremgår af figuren, at der var udfordringer med at besætte de normerede vagter. Dette hænger helt naturligt sammen med, at der ikke var ansat det personale, der var forudsat. Det skal ligeledes bemærkes, at der i perioden sker en justering af vagttimenormen særligt for de sundhedsfaglige visitatorer. Denne justering sker i starten af februar, da det bliver klart, at servicemålene ikke kan nås og man samtidig erfarer, at tiden til at behandle de enkelte opkald er væsentlig længere end først antaget. Det er i stort omfang lykkedes at besætte vagttimerne på lægeområdet, hvilket bl.a. skyldes, at der kunne omallokeres kørende læger til telefonvisitationen. For de sundhedsfaglige visitatorer er der i hele perioden et efterslæb Vurdering og konklusion De forskellige interviewpersoners vurdering af driftsfasen varierer alt efter om det er politikere, fagpolitiske organisationer (PLO, DSR, etc.), udførere eller administrationen. Dog er der grundlæggende enighed om, at det at man på 1813 ikke har kunnet leve op til det overordnede performance krav, ikke er tilfredsstillende. Som analysen i de foregående afsnit har vist, var der en række ting der ikke blev nået til driftsstart og som løbende er blevet forbedret og udviklet. Da Sundhedsstyrelsen er på tilsynsbesøg den 12. marts 2014 kommer dette bl.a. til udtryk ved at styrelsen finder journalopbygning og journalføring mangelfuld, og at journalens anvendelighed ikke er hensigtsmæssig til formålet. Ud fra denne betragtning, anbefaler de følgende: Ledelsen skal sikre, at journalsystemet indrettes, så det giver mu- 15 At figuren viser dækningen for SFVerne i den første måned i det store og hele var opfyldt skal tages med det forbehold, at vagtnormeringen har været for lav og derfor følgende blev justeret i starten af februar.

78 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -58 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 lighed for at opfylde lovgivningens krav til kontinuitet og overskuelighed for de sundhedspersoner, som anvender journalen 16. Rekrutteringsvanskeligheder samt fejlskøn ift. telefonbehandlingstiden kombineret med uddannelse og oplæring, der ikke har været tilstrækkelig og nye it-systemer som medarbejdere oplever som tunge at arbejde med, synes at være de primære årsager til den manglende performance de første tre måneder. Det er COWIs vurdering, at rekrutteringsproblemer henover efteråret 2013 fortsættende ind i 2014 har betydet, at EVA ved idriftsættelse ikke har ansat tilstrækkeligt personale til at kunne løfte opgaven. Det ses blandt andet ved, at de normerede vagttimer ikke har kunnet dækkes. Dette er en del af årsagen til, at DPV ikke er i stand til at leve op til servicemålene. Det forstærkes yderligere af det faktum, at den forudsatte tid til behandling af telefonopkald ikke kunne overholdes. De faktiske tider er væsentligt længere, hvilket har resulteret i justeringer af normen for antal vagttimer. Der er COWIs vurdering, at både DPV og regionens administration seriøst har søgt at adressere de udfordringer, der opstår i løbet af de tre første måneder. Der har således efter vores opfattelse været ledelsesmæssig opfølgning på problemerne og de er forsøgt løst løbende. Den nødvendige og forventelige ledelsesmæssige opfølgning i forhold til at løse problemerne har ikke løftet den betydelig stressfaktor, det har udgjort for personalet i Den Præhospitale Virksomhed og på akutmodtagelser og klinikker samt børneafdelinger, der har arbejdet med at få tingene til at fungere i praksis. Implikationerne af den manglende tid til design, planlægning og testning samt følgerne af konflikten med PLO forfølger også 1813 på dette punkt og det kan ikke udelukkes, at den ganske høje udskiftningsgrad blandt visitatorerne er påvirket af dette. 16 Rapport vedr. Sundhedsstyrelsens tilsyn med 1813 og tilsynsbesøg den 12. marts 2014 på 1813, side 5

79 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -59 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Konklusion og læring Det overordnede fokus for evalueringen har været at pege på den læring som regionen, herunder politikere, administration og andre aktører kan drage af erfaringerne fra processen omkring etableringen af EVA. Evalueringen har haft et særligt fokus på nedenstående seks områder: Beslutningsprocessen Organisering og gennemførelse af planlægnings- og implementeringsopgaven Bemanding, rekruttering og uddannelse af personale Udvikling og implementering af IT-systemer Kommunikation Orientering af regionsrådet Nedenfor præsenteres hovedkonklusion, detaljerede del-konklusioner og den fremadrettede læring. 5.1 Hovedkonklusion Med beslutningen af 25. september 2012 om, at visiteret adgang til regionens akutsystem skal ske gennem akuttelefonen samt anbefalingerne i Hospitalsplanen fra 2007 om samordning af lægevagten med det øvrige akutsystem har Region Hovedstadens politikere taget et yderligere skridt i en retning, som allerede igennem en årrække har været udstukket af landets centrale sundhedsmyndighed nemlig Sundhedsstyrelsen. En beslutning som er i tråd med, hvad de sundhedsfagpolitiske selskaber selv anbefaler, som er i tråd med indgåede aftaler mellem regeringen og Danske Regioner og i tråd med regionens egne tidligere trufne beslutninger. Beslutningen er sundhedsfagligt visionær og indeholder potentielt store fordele for borgerne og patienterne i regionen. Det er en hovedkonklusion, at beslutningen om EVA er logisk og rigtig. Det er også en del af hovedkonklusionen, at design og planlægning af beslutningens udførelse inden for de givne rammer grundlæggende er gennemført solidt og professionelt. Der er ikke et eller flere elementer i forløbet fra den 12. marts 2013 og frem til EVA sættes i drift 1. januar 2014, som i sig selv påkalder sig så afgørende kritik, at man på den baggrund kan sige, at her findes årsagen til den ikke-tilfredsstillende per-

80 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -60 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 formance, som EVA har leveret de første tre måneder fra 1. januar 31. marts At performance ikke var tilfredsstillende især den første måned, men også i resten af perioden dækket af evalueringen, dvs. frem til 31. marts i år - er endnu en del af hovedkonklusionen. Når en overordnet fornuftig beslutning, der hviler på et solidt grundlag og som langt hen ad vejen er planlagt professionelt, alligevel kan føre til et ikke-tilfredsstillende resultat, hænger det sammen med en kæde af begivenheder, der er uløseligt forbundet med en verserende konflikt i perioden omkring årsskiftet mellem regionen og PLO-hovedstaden omhandlende bemandingen af sundhedshuset i Helsingør. En konflikt hvis to parter må påtage sig en lige stor del af ansvaret for løb af sporet. Og en konflikt som førte til, at der i marts 2013 opstod en mulighed for en politisk alliance mellem partier i regionsrådet, som ellers var uenige. Det førte igen til regionsrådets beslutning den 12. marts 2013 om at gennemføre en organisatorisk og fysisk samordning af den overenskomstbestemte lægevagt med regionens øvrige akuttilbud. Beslutningen betyder, at regionen hjemtager lægevagten og opsiger overenskomsten med PLO-Hovedstaden. Dermed kommer det fornuftige sundhedsfaglige indhold i visionen og beslutningen om EVA til at stå i skyggen af konflikten og beslutningen den 12. marts Den konkrete beslutning om hjemtagelse af lægevagtsfunktionen var en politisk beslutning truffet på et ikke tilstrækkeligt gennemanalyseret grundlag. Det er en del af hovedkonklusionen, at konflikten og den raske beslutning i marts 2013, skabte forudsætninger og tidsmæssige rammer for den praktiske idriftsættelse af EVA, der har været meget vanskelige at arbejde indenfor. Det har ført til det ikke-tilfredsstillende resultat af en ellers fornuftig vision og beslutning. Konflikten og dens fremadrettede håndtering er dermed også afgørende for, at EVA på sigt bliver bedre, end det var tilfældet frem til den 31. marts i år. 5.2 Detaljerede konklusioner Hovedkonklusionen bør ses i sammenhæng med 12 mere detaljerede konklusioner, der relaterer sig til de seks hovedområder for evalueringen. Disse fremgår af nedenstående tabel i oversigtsform og er beskrevet nærmere i de følgende afsnit. Område Detaljerede konklusioner Beslutningsprocessen Visionen om EVA er rigtig Beslutningen træffes i en konfliktsituation Organisering og gennemførelse af planlægnings- og implementeringsopgaven Utilstrækkelig tid til planlægning og implementering Dårligt valgt tidspunkt at gå i luften på og optimistiske servicemål Grundlæggende plan- og design grundlag tilfredsstillende, men organiseringen uhensigtsmæssig på centrale områder Inddragelse af nøgleaktører for lidt og for sent Den Præhospitale Virksomhed er ny og administrativt umoden

81 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -61 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Bemanding, rekruttering og uddannelse af personale Udvikling og implementering af IT-systemer Rekruttering vanskeliggøres af konfliktsituationen, sen afslutning af forhandlingsforløb og ikke tilstrækkelig helhedsforståelse for løsning af opgaven Medarbejdere var ikke tilstrækkeligt forberedt og uddannede ved opstart og manglede forståelse for hinandens arbejdsopgaver Målsætninger for it-systemet nås men sent hvilket hæmmer oplæring i systemet og systemet opleves som tungt og på nogle områder uhensigtsmæssigt af medarbejderne Kommunikation Den eksterne kommunikation har opnået at 1813 er blevet kendt blandt borgerne. Visionen om EVA kommunikeres ikke tilstrækkeligt Orientering af regionsrådet Orientering af regionsrådet tilfredsstillende, men præget af overoptimisme Visionen om EVA er rigtig Region Hovedstadens beslutning om at indføre et énstrenget, visiteret akutsystem udtrykker realiseringen af en længe tilstræbt vision blandt fagfolk og sundhedsmyndigheder i Danmark. Allerede i 2007 vedtager Regionsrådet med hospitalsplan 2007 en sundhedspolitisk hensigtserklæring om, at det akutte beredskab skal være énstrenget og at skadestuer og lægevagt på sigt skal sammenlægges. En hensigt der ligger i tråd med anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Denne hensigtserklæring støttes i årene siden da blandt andet i rapporter fra akutudvalget ligesom det som en del af økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og regionerne blev aftalt, at der frem mod foråret 2014 skulle indføres visiteret adgang til landets fælles akutmodtagelser. Visionen er udtryk for, at det set med borgernes øjne bliver mere entydigt, hvor man skal henvende sig ved, at der er "én indgang" og at viderehenvisninger fra denne "indgang" sker koordineret og planlagt, til gavn for patienten. Også i dag støtter de centrale sundhedsfaglige kræfter fra både læge- og sygepleje side, samt myndighederne op om denne vision. Der skal derfor ikke herske tvivl om, at visionen om et énstrenget, visiteret akutsystem er den rigtige. Der ligger væsentlige kvalitetsforbedringspotentialer i EVA sammenlignet med det tidligere system bl.a. omkring borgernes reducerede ventetid på akutmodtagelserne og tilgængelig dokumentation omkring såvel borgerne som de sundhedsfaglige indsatser. Det er også en vurdering, at disse potentialer ikke er blevet indfriet i evalueringsperioden Beslutningen træffes i en konfliktsituation Da beslutningen om at indføre EVA og hjemtage lægevagtsordningen pr. 1. januar 2014 træffes i regionsrådet den 12. marts 2013 er det som led i en proces, der har været flere år undervejs. Når beslutningen i praksis kommer til at fremstå som uforberedt og truffet endog meget pludseligt, hænger det uløseligt sammen med, at den træffes på baggrund af en på det tidspunkt igangværende konklift mellem regionen og PLO Hovedstaden om sundhedshuset i Helsingør. Det medfører, at regionen beslutter at opsige lægevagtsordningen og at hjemtage denne. Flere interessenter fra både politisk og administrativt hold beskriver beslutningen som truffet "hals over hoved" og "i affekt".

82 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -62 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Konflikten lægger grunden for, at de politiske partier i regionsrådet (på nær C og DF), som ellers ikke før har kunnet finde fælles fodslag, pludselig ser muligheden for at indgå forlig om indførelsen af et enstrenget, visiteret akutsystem og i den forbindelse hjemtage lægevagtsordningen. Beslutningens pludselighed og det tilhørende planlægningstidsrum og tidspunkt for idriftsættelse kommer til at forfølge EVA i hele perioden dækket af denne evaluering, dvs. frem til og med 31. marts Utilstrækkelig tid til planlægning og implementering Beslutningen træffes meget pludseligt og uden et længere, forudgående forhandlings,- hørings- og dialog-forløb, som ellers normalt er standarden, når så store og omkalfatrende beslutninger træffes. Den optimisme som regionens administration og politikerne bag beslutningen udviser i forhold til, hvor meget der kan nås på hvor kort tid, er ude af trit med den faktiske virkelighed. Beslutningen efterlader administrationen med utilstrækkelig tid til at planlægge og designe det faktiske og praktiske indhold i beslutningen. Mængden af nye it systemer, der skal udvikles, institutioner (kommuner, hospitalsledelser og -personale, praktiserende læger og borgere) der skal involveres, nyt personale der skal rekrutteres og oplæres, aftaler der skal forhandles med de fagpolitiske selskaber og relationer mellem aktører, der skal etableres, er meget omfattende. Og med opsigelsen af overenskomsten med de praktiserende læger og den igangværende konflikt begrænses mulighederne for i tilstrækkelig grad at lave videndeling fra driften af det eksisterende system samt følgende rekruttering af læger med den rette faglige baggrund Dårligt valgt tidspunkt at gå i luften på og optimistiske servicemål Ud over det overordnede vilkår med utilstrækkelig tid til planlægning og implementering, er det valgte tidspunkt at gå i luften på langt fra optimalt. Vinteren er den travleste tid, helligdage blandt de travleste dage og den 1. januar en af lægevagtens travleste dage overhovedet. Med en mindre hastig beslutningsproces og en længere planlægningshorisont ville man helt sikkert kunne have fundet bedre tidspunkter for lanceringen af EVA. Nu 'tog den ene beslutning den anden' og da først overenskomsten med PLO var opsagt, lå tidspunktet fast. De opstillede servicemål (90 procent af opkaldene skal besvares inden for tre minutter og ingen må vente mere end 10 minutter) er meget optimistiske og unuancerede. De indeholder ikke en indfasningsperiode, hvor man tillader EVA at have længere responstid i f.eks. de første tre måneder. De er overoptimistiske, blandt andet sammenlignet med andre regioners og med performance i den eksisterende lægevagt. Flere fagpersoner har givet udtryk for, at det centrale ikke er om folk venter 3, 5 eller 10 minutter, men at den betjening og visitation de får er af høj kvalitet. Det énsidige fokus på telefonventetid som eneste servicemål har helt naturligt ført til, at dette er i fokus efter idriftsættelse.

83 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -63 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Grundlæggende plan- og design grundlag tilfredsstillende, men organiseringen uhensigtsmæssig på centrale områder Isoleret set er plan- og design grundlaget af god og forventelig kvalitet. Gode retningslinjer og principper, god risikoafdækning og gode planer. Der udvises stor vedholdenhed og determination fra administrationens side og opbakning fra regionsrådets side. Det er vores konklusion, der arbejdes målrettet og systematisk med opgaven. Der er imidlertid en række uhensigtsmæssigheder i den valgte måde arbejdet blev organiseret på. Projektorganisationen er således en spejling af linjeorganisationen. Dermed har projektorganisationen ikke den agilitet og en selvstændig beslutningsstruktur, der gør at den kan træffe beslutninger og sikre fremdrift uafhængigt af linjens formaliserede struktur og mødestrukturer. Størrelsen af styregruppen flytter fokus fra overordnet strategisk fremdrift til i praksis at behandle en række problemstillinger der opstår forskellige steder i organisationen. Dette sikrer ikke i tilstrækkelig grad den nødvendige fremdrift. Et eksempel på dette er, at der anvendes mere end fem måneder på at formulere retningslinjer og principper for EVA, hvilket efterlader kun godt fire måneder til reel planlægning og implementering af EVA. Samtidig betyder den klassiske koncern struktur, at man på regionsgården i Hillerød nærer tillid til, at vedtagne beslutninger føres ud i livet på koncernens hospitaler, på akutmodtagelser og klinikker og i Den Præhospitale Virksomhed. Der er ikke i hverken koncernstrukturen eller projektorganiseringen en central tovholder, der følger op på, at centrale beslutninger rent faktisk implementeres i tide og sikrer, at led i det samlede system er lige langt fremme, da man går i luften den 1. januar Det er COWIs vurdering, at dette er en medvirkende årsag til at der ikke er tilstrækkelig samordning og forståelse mellem Den Præhospitale Virksomhed og flere akutmodtagelser/-klinikker. Det er ligeledes COWIs vurdering, at det er en medvirkende årsag til, at den centrale risikoanalyse kommer på et tidspunkt, hvor det ikke er realistisk at handle på anbefalingerne Inddragelse af nøgleaktører for lidt og for sent Beslutningens pludselighed og den for korte planlægningshorisont forfølger EVA fra starten. Centrale eksterne parter inddrages for sent. Aftalen med de læger man forventer skal indgå i bemandingen på Den Præhospitale Virksomhed og på hospitalerne indgås først sidst i november, mindre end halvanden måned før man skal gå i luften. De centrale faglige kræfter, der skal løfte EVA er det sundhedsfaglige personale. Trods ønsker fra de fagpolitiske selskaber på både læge- og sygeplejerskesiden inddrages de ikke tilstrækkeligt i designfasen i forbindelse med udformningen af retningslinjer og principper for EVA. Det generelle tidspres og konfliktsituationen har givet vis spillet en rolle her. Denne utilstrækkelige inddragelse af de fagpersoner, der skal løfte opgaven i Den Præhospitale Virksomhed og på hospitalerne hæmmer fagpersonernes ejerskab til og engagement i EVA.

84 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -64 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Den Præhospitale Virksomhed er ny og administrativt umoden Den Præhospitale Virksomhed er en relativt ny organisation, der både på ledelsesområdet og administrativt ikke var tilstrækkeligt gearet til en så omfattende organisationsændring og udvikling som implementeringen af EVA var. Engagementet, korpsånden og de kræfter såvel medarbejdere som ledere i DPV har lagt i at få EVA implementeret fortjener ros. Den massive tilstedeværelse af ledelsen og medarbejderes villighed til at påtage sig ekstra arbejde ligger udover, hvad der kan forventes. Dette til trods var det generelle tidspres, omfanget af organisationsudviklingen med nye opgaver, rutiner og retningslinjer for arbejdet samt det antal medarbejdere, der skulle rekrutteres massivt. Hertil kommer en forberedelse af flytning til nye lokaler, selve flytningen og etablering af it-infrastruktur inklusiv udvikling af it-systemet. Det nødvendige antal ledere og det administrative personale, der skulle forestå koordineringen af alt dette var ikke rekrutteret før driftsstart og er først blevet det i løbet af Dette har sammen med det generelle tidspres betydet, at der var en lang række udeståender ved driftsstart 1. januar Rekruttering vanskeliggøres af konfliktsituationen, sen afslutning af forhandlingsforløb og ikke tilstrækkelig helhedsforståelse for løsning af opgaven Rammevilkårene omkring særligt konflikten mellem regionen og PLO samt de sent afsluttede forhandlingsforløb og det faktum, at PLO har frarådet deres medlemmer at søge ansættelse i ordningen har udfordret rekrutteringen på lægesiden. Det er her helt centralt, at den verserende konflikt med PLO ikke løses, men tværtimod forværres som følge af manglende inddragelse og at de ikke bliver en del af de aftaler, der bliver indgået i november Situationen er yderst kompleks og det er meget vanskeligt at vurdere, hvad der kunne have medvirket til at formilde eller løse konflikten og dermed dæmmet op for de rekrutteringsmæssige udfordringer på lægesiden. De sundhedsfaglige visitatorer, der skulle rekrutteres ville langt hen ad vejen skulle rekrutteres fra egne rækker på hospitalerne. Der har i processen ikke været en tilstrækkelig helhedsforståelse for denne opgave. Der har været fokus på, at den nye 1813-funktion ikke måtte "stjæle" medarbejdere fra hospitalernes akutfunktioner. Der har derimod ikke været tilstrækkeligt fokus på, at opgaven omkring indgang og visitation til regionens akutfunktioner var noget alle måtte bidrage til og havde en interesse i kom til at fungere i det nye setup.

85 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -65 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Medarbejdere var ikke tilstrækkeligt forberedt og uddannede ved opstart og manglede forståelse for hinandens arbejdsopgaver Da EVA gik i luften i januar 2014 var medarbejderne i Den Præhospitale Virksomhed uforberedte og ikke tilstrækkeligt uddannede i systemet ligesom centrale instrukser og retningslinjer ikke var færdigudviklede. Forklaringen på dette skal findes i det generelle tidspres og rammevilkår samt det faktum, at den version af it-systemet man gik i luften med 1. januar først var færdigudviklet medio december, hvilket ikke gav meget tid til reel oplæring i systemet. Det betød de-facto, at der i opstartsperioden var en høj grad af learning-by-doing. Det har ligeledes været kendetegnende, at der var og stadig den dag i dag er en manglende forståelse for hinandens arbejdsopgaver og vilkår på hospitalernes akutfunktioner og i den visiterende 1813-enhed. Dette har særligt i den hektiske opstart ført til frustrationer og irritation hos medarbejderne begge steder, der ikke har gavnet koordinationen og samarbejdet Målsætninger for it-systemet nås men sent hvilket hæmmer oplæring i systemet og systemet opleves som tungt og på nogle områder uhensigtsmæssigt af medarbejderne Udviklingen og implementeringen af it-systemet er grundlæggende set velgennemført. Processen har været struktureret, godt planlagt og gennemført med det fornødne fokus på såvel risikoanalyse som -håndtering. Den samlede it-leverance leverede mere end oprindeligt planlagt og nåede således i mål med mere end lovet. Målt ud fra denne betragtning har it-leverancen været en succes. At systemet færdiggøres umiddelbart inden idriftsættelse betyder at oplæring i systemet var begrænset og personalet på 1813 var dermed ikke tilstrækkeligt uddannet i systemet den 1. januar Medarbejderne har kun i begrænset omfang været inddraget i udviklingen af itsystemet. En yderligere inddragelse af disse kunne have resulteret i bedre funktionalitet af systemet ved driftsstart. Samlet set er it-understøttelsen lykkedes godt givet de vanskelige rammer den har været underlagt. En højere grad af medarbejderinddragelse i udviklingsprocessen samt bedre uddannelse og forberedelse af personalet frem mod drift start kunne sandsynligvis have mindsket de problemer, der opstod. En række af de uhensigtsmæssigheder ved systemet, der blev observeret er løbende blevet udbedret Den eksterne kommunikation har opnået at 1813 er blevet kendt blandt borgerne. Visionen om EVA kommunikeres ikke tilstrækkeligt Konklusionen vedrørende kommunikation er blandet. Den eksterne kommunikationskampagne er blevet planlagt og udført med et godkendt resultat til følge er blevet et nummer som borgerne kender og anvender. Selve visionen bag EVA

86 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -66 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 er et længe næret ønske blandt politikere, embedsværket og sundhedsprofessionelle i Danmark. Ændringerne finder i høj grad sted ud fra hensynet til at gøre mødet med sundhedsvæsenet mere entydigt set med borgernes øjne. Og ændringerne er også motiveret af, at man ville gøre op med uhensigtsmæssigheder ved det eksisterende lægevagtssystem. Det er vores vurdering, at disse ændringer og forbedringer ikke i tilstrækkelig grad bliver en central del af kommunikationsindsatsen. Endelig er det vores vurdering, at der ikke har været tilstrækkelig fokus på den interne kommunikation. Den samlede interne kommunikation set fra regionsgården og ud til de berørte afdelinger og enheder koblet med karakteren og kompleksiteten af omlægningerne og tidsrummet til at forberede dem har ikke været tilstrækkelig til at sikre, at det berørte personale set over en bred kam, var tilstrækkeligt forberedt, da 1813 gik i luften Orientering af regionsrådet tilfredsstillende, men præget af overoptimisme Der er generelt tilfredshed fra politisk side med den løbende orientering af regionsrådet i design- og planlægningsfasen. Fra enkelte sider udtrykkes ønske om at være blevet bedre orienteret, hvilket også giver sig udslag i rækken af spørgsmål fra nogle politiske partiers side. Der er retrospektivt bred enighed blandt politikerne om, at orienteringen til regionsrådet har været præget af overoptimisme. Da EVA er gået i luften og problemerne omkring særligt telefonventetiderne til 1813 bliver tydelige intensiveres orienteringen af regionsrådet. I denne fase har alle politiske partier følt sig godt orienteret og underrettet. Det er COWIs vurdering, at orienteringen af regionsrådet har været tilfredsstillende i den givne kontekst. Generelt har der hersket en overoptimisme, der viste sig ikke at stå mål med virkeligheden og dette har også været gennemgående i de orienteringer der løbende gives til politikerne men dette var opfattelsen på de givne tidspunkter. 5.3 Læring Evalueringen skal give læring for en fremadrettet optimering af det nye akutsystem. Nedenfor præsenterer vi fem specifikke læringspunkter, der kan bidrage til at optimere EVA, samt tre mere overordnede læringspunkter Specifik læring i relation til EVA Der er fem specifikke læringspunkter: Det politiske og ledelsesmæssige fokus og den ledelsesmæssige vilje og opbakning skal fortsætte. Mange forhold er rettet op siden EVA blev lanceret. Fortsat ledelsesfokus er forudsætningen for den fortsatte kvalitetsudvikling.

87 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -67 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Konflikten mellem regionen og PLO må bilægges. Alle parter: politikere, højt placerede embedsmænd og PLO har et ansvar for at genskabe dialog og samarbejde eventuelt kan regionen benytte sig af en neutral facilitator. Også dialogen med DSR skal forbedres. Involvering af DSR i den fortsatte udvikling af 1813s visitatorfunktion og i videreudviklingen af visitationsredskaber er central for den fortsatte kvalitetsudvikling. Kommunikationen til koncernens medarbejdere skal forbedres. Herunder skal det sikres, at centralt fastsatte kommunikationsbudskaber rent faktisk også når ud til de ansatte i koncernens forskellige enheder. En forøget forståelse blandt personalet for hinandens arbejdsbetingelser på tværs af enheder, f.eks. mellem DPV på den ene side og akutmodtagelser/-klinikker på den anden, skal være et centralt fokus for dette. Det anbefales ligeledes, at relancere visionen om EVA og formidle denne til personalet. Det skal være med til at skabe den faglige stolthed, som medarbejderne har behov for, når de står overfor at løse de daglige udfordringer. Servicemålet om at 90 pct. af opkaldene skal besvares inden for tre minutter, bør udbygges med mere kvalitative servicemål, der handler om oplevet kvalitet og patientsikkerhed. Det eksisterende servicemål vil fortsat skabe kritik i offentligheden, når det ikke nås. Og hvad vigtigere er i den sammenhæng: det er utilfredsstillende for personalet ved 1813 ikke at kunne opfylde servicemålet. Det bidrager derfor til stress og givetvis i nogen udstrækning til en relativ høj udskiftningsrate blandt personalet. Borgerne får i dag en helt anden betjening end det tidligere var tilfældet. Dette var en del af visionen bag EVA og denne vision skal reflekteres i kvalitative servicemål, som både borgere og personale kan se værdien i Overordnet læring Der er tre overordnede, tværgående læringspunkter: Inddragelse af nøgleaktører er central Den danske politiske- og forvaltningskultur er blandt andet kendetegnet ved tre karakteristika: inddragelse, princippet om at benytte høringsprocedurer og idealet om at arbejde hen imod brede konsensusbeslutninger. Beslutningen om at hjemtage lægevagten og opsige overenskomsten bærer ingen af de tre dyder. I det konkrete tilfælde var der allerede en igangværende konflikt, der blev eskaleret med beslutningen den 12. marts Da beslutningen er truffet inddrages de fagpolitiske selskaber (Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd) sent i processen og primært med henblik på at indgå aftaler om ansættelsesforhold for deres medlemmer i EVA. Vurderingen om ikke at inddrage disse i selve designet af EVA medvirker til at øge distancen mellem beslutningstagerne og dem der i sidste ende skal løfte opgaven. En højere grad af inddragelse af disse interessenter kunne have skabt større ejerskab til EVA og fået det efterfølgende forløb omkring indgåelse af aftaler til at glide nemmere.

88 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -68 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Fronterne mellem de centrale parter her i særdeleshed mellem PLO og regionen var trukket kraftigt op. Situationen blev af begge parter omtalt som værende gået i hårknude og det var meget svært at se en udvej. Dette forhold har gennem hele forløbet omkring implementeringen af EVA spillet en væsentlig rolle. Ansvaret for denne situation ligger hos begge parter og det er meget vanskeligt at pege på, hvad der kunne have løst op for denne konflikt. Der er fra begge lejre peget på, at en mulig løsning kunne have været en neutral facilitator, der kunne medvirke til at få den vigtige og nødvendige dialog parterne imellem tilbage på sporet. Læringen er grundlæggende, at politiske beslutninger i regionen og deres administrative udmøntning fremadrettet i højere grad bør basere sig på inddragelse af de berørte parter og høring blandt de involverede aktører. Denne læring gælder ikke kun det politisk-administrative apparat, men stiller også krav til de organisationer og private aktører regionen samarbejder med. Bedre beslutningsgrundlag giver større succes Region Hovedstadens politiske beslutning er i tråd med, hvad de sundhedsfagpolitiske selskaber selv anbefaler, i tråd med indgåede aftaler mellem regeringen og Danske Regioner og i tråd med regionens egne tidligere trufne beslutninger. Beslutningsgrundlaget herfor er særdeles godt. Beslutningen om at hjemtage lægevagten og opsige overenskomsten med PLO-Hovedstaden er derimod pludselig. Beslutningsgrundlaget for denne sidste del er ikke tilstrækkeligt analyseret og er set i bakspejlet baseret på for optimistiske vurderinger fra embedsværket. Beslutningen efterlader dermed administrationen med utilstrækkelig tid til at planlægge og designe det faktiske og praktiske indhold i beslutningen. Det er en læring fra EVA-forløbet, at store organisationsforandringer fremadrettet bør baseres på et bedre og mere detaljeret beslutningsgrundlag end tilfældet var, når det gælder beslutningen om at hjemtage lægevagten og opsige overenskomsten. Det er dog også væsentligt i den henseende at erkende, at politiske beslutningsprocesser og mulighederne for at opnå aftaler kan skygge for det ideelle og gennemanalyserede forløb. Det er et vilkår i det danske demokrati, der ikke kan og næppe skal rykkes ved. I den virkelighed er det vigtigt, at embedsværket kan manøvrere og rådgive politikerne bedst muligt. Læringen for forløbet omkring EVA er her, at organisationsforandringer som EVA er mere omfattende og krævende specielt givet de aktuelle rammevilkår særligt relateret til konflikten end de blev vurderet til i marts Stærkere og mere klar central forankring og opfølgning ved implementering af større organisationsforandringer Den interne logik i en koncernstruktur at ledelser for de enkelte dele af koncernen er ansvarlig for den praktiske, lokale udmøntning af centralt trufne koncernbeslutninger er udtryk for en organisering, som under normale forhold udgør et meget stærkt grundlag for implementering og handling i både offentlige og private virksomheder. Det er også det grundlag, der var gennemgående i den måde regionen organiserede processen omkring planlægning og implementering af EVA.

89 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -69 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Læringen fra EVA forløbet er, at når en koncern skal gennemføre beslutninger, der involverer meget store dele af koncernen og dens personale, samt et antal eksterne aktører, er det nødvendigt med centralt fastsatte mekanismer, der følger op på og registrerer om de enkelte dele af koncernen rent faktisk gennemfører de handlinger, der er besluttet. Dette er særligt relevant i de givne omstændigheder, hvor dette skulle ske inden for en kort tidshorisont og i kølvandet på en konflikt. Det er her vigtigt, at der fra centralt hold formuleres konkrete delmål og succeskriterier for de enkelte dele af koncernen. Dette er for enkelte områder sket (it og kommunikation), men der har ikke været en overordnet central forankring af disse. Det er ligeledes essentielt, at der fra centralt hold monitoreres på om delmålene opfyldes og at der udarbejdes planer for opfølgning og korrektion, hvis delmålene i de decentrale dele af koncernen ikke opfyldes. Det er COWIs vurdering, at der for det konkrete EVA projekt er væsentlig læring at hente i den projekttilgang, der decentralt blev valgt på it-området og styret af CIMT.

90 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -70 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Bilag A Kommissorium for evalueringen

91 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -71 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL

92 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -72 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Bilag B Materialeoversigt Danske Regioner: Aftale om regionernes økonomi for 2013 (2013) Danske Regioner: Et sammenhængende akutsystem (2009) DSI: Effektiv organisering af almen praksis erfaringer fra udlandet (2010) Region Hovedstaden: Budget (2012) Region Hovedstaden: Enstrenget og visiteret akutsystem retningslinjer og principper (2013) Region Hovedstaden: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (2011) Region Hovedstaden: Hospitalsplan 2007 (2007) Region Hovedstaden: It-understøttelse af enstrenget og visiteret akutsystem - løsningsforslag, risikovurdering og projektfremgangsmåde (2013) Region Hovedstaden: Kommunikationsplan for etablering af et enstrenget og visiteret akutsystem (2013) Region Hovedstaden: Nyt akutsystem 1. januar (2013) Region Hovedstaden: Plan for almen praksis (2008) Region Hovedstaden: Præhospital indsats og sundhedsberedskab (2008) Region Hovedstaden: Risikoanalyse af enstrenget og visiteret akutsystem (2013) Regionsrådet: Referat fra Regionsrådsmødet 12. marts, 2013 Sundhedsstyrelsen: Kvaliteten i den danske lægevagtsordning (2009) Sundhedsstyrelsen: Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen (2007) Udvalget om det Præhospitale Akutberedskab: Vagtlægeordningen i det fremtidige akutsystem (2010) Udvalget om det Præhospitale Akutberedskab: Ventetider i akutmodtagelser (2012) Oversigt over dokumenter udleveret til COWI af Region Hovedstaden Enhed/område Type af dokument Antal doku- menter Dataenheden Korrespondance og notater vedr. omlægning af vagtlægeordningen Enhed for Hospitalsplanlægning Statusnotater på akuttelefon (aktivitet, ventetider osv.) Dagsordener, referater, notater og mødemateriale for møder i styregruppen vedr. etablering af enstrenget og visiteret akutsystem. Notater og redegørelser vedr. etablering og organisering af EVA 4 213

93 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -73 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Presseenheden Center for Kommunikation Pressemeddelelser Kommunikations- og presseplaner Kampagnemateriale 35 Politisk Sekretariat Korrespondancer og notater ml. PLO og Regionsrådet vedr. lægevagt 4 Enhed for praksisoverenskomster Enhed for Kommunikationsrådgivning Enhed for Budget og Byggestyring Den Tværsektorielle Enhed Den Præhospitale Virksomhed Center for It, Medico og Telefoni Opmandssager og kendelser vedr. EVA Kommunikationsplan Kampagnemateriale Notater vedrørende økonomi og aktivitet Dagsordener for møder i den administrative styregruppe Dagsordener, referater, notater og mødemateriale for møder i driftsgruppen EVA Kompetencekort og funktionsbeskrivelser for personale på akuttelefonen Retningslinjer og vejledninger til personale på akuttelefonen Notater og redegørelser vedr. it understøttelse af EVA (herunder udvikling og implementering af it-system) Center for HR Aftaler og overenskomster for læger og sygeplejersker ansat i EVA 10

94 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -74 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Bilag C Oversigt over interviewpersoner Region Hovedstaden Direktion Svend Hartling, Direktør, Koncerndirektionen Administrative enhedeatriplanlægning Enhedschef Anne Skriver, Enhed for Hospitals- og Psyki- 2 medarbejdere fra Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Søren Helsted, Enhedschef, Center for Økonomi Bettina Skovgaard, Enhedschef, Enhed for Praksisoverenskomster Susanne Mourier, Enhedschef, Løn og Forhandling Medarbejder, Enhed for Kommunikation Medarbejder, Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Medarbejder, Center for økonomi Torben Dalgaard, Vicedirektør, Center for It, Medico og Telefoni Medarbejder, Center for It, Medico og Telefoni Else Hjortsø, Vicedirektør, Center for Sundhed Hvidovre Hospital Torben, Mogensen, Vicedirektør Den Præhospitale Freddy Lippert, Direktør Virksomhed Hans Anton Nygaard, Økonomichef Sille Arildsen, Administrationschef Peter Gjersøe, Enhedschef, Akuttelefonen 1813 Jan Nørtved, Enhedschef, AMK-Vagtcentralen Torben Jensen, Sektionsleder Janne Toftdal Dynesen, Sektionsleder Søren Jensen, Sektionsleder 2 Læger på sundhedsfaglige visitatorer på 1813 Akutmodtagelser Sygeplejerske, børneafdeling, Hvidovre Hospital og klinikker Sygeplejerske, akutklinik, Amager Hospital Sygeplejerske, akutmodtagelse, Bispebjerg Hospital Læge, børneafdeling, Herlev Hospital Læge, akutklinik, Gentofte Hospital Læge, akutmodtagelse, Hillerød Hospital Regionsrådet Socialdemokraterne Flemming Pless Vibeke Storm Rasmussen Venstre Anne Ehrenreich Bent Larsen Dansk Folkeparti Henrik Thorup Enhedslisten Susanne Langer Det Radikale Venstre Charlotte Fischer Socialistisk Folkeparti Arly Eskildsen

95 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -75 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Det Konservative Per Tærsbøl Folkeparti Liberal Alliance Niels Høiby Uden for partier Andreas Røpke Fagpolitiske Organisationer PLO 5 repræsentanter FAS 2 repræsentanter YL 3 repræsentanter DSR 2 repræsentanter It-leverandører Logis A/S 1 repræsentant

96 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -76 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Bilag D Spørgeguide Introduktionsspørgsmål Hvad har været de (tre) største udfordringer I processen med etablering af EVA? Politiker RegH Dir RegH adm Præhosp og klinik Faglige org Øvrige x x x x x x Hvad har været den største succes i processen? x x x x x x Hvad burde/kunne have været gjort anderledes for at være kommet bedre i mål? x x x x x x Beslutningsfasen Politiker RegH Dir RegH adm Præhosp og klinik Faglige org Øvrige Erfaringer og beslutninger inddraget i beslutningsfasen Hvilke tidligere erfaringer og beslutninger har ligget til grund for beslutningsfasen? x x Hvilke uhensigtsmæssigheder ved det da eksisterende system, forsøgte man at løse? x x x Følte du at den politiske beslutning der blev truffet 12. marts skete på et tilstrækkeligt grundlag? x x Proces Kunne man efter omstændighederne have forventet en mere fyldestgørende indstilling til Regionsrådet end den, der blev præsenteret? x x Risikoanalyse Er risici afdækket i beslutningsfasen? Var du som politiker bekendt med hvilke risici der var ved gennemførelse af EVA og følte dig tilstrækkeligt orienteret om dette inden beslutningen blev truffet? x x x Problemanalyse Er der udarbejdet en problemanalyse af akutsystemet? x x Var opsigelsen af aftalen med de praktiserende læger - set i bakspejlet - rettidig? x x x Påvirkede konflikten omhandlende lægehuset i Helsingør selve timingen af beslutningen om EVA? x x x Hvilken betydning har det haft for beslutningen, at planlægningen er foregået i et valgår? x x

97 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -77 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Aktører og interessenter Hvad var kommissoriet for design og driftsplanlægning - og hvem udformede dette? x x Har alle relevante aktører været involveret i beslutningen? x x Betydningen af konflikten Hvilken betydning har lægekonflikten haft for beslutningsfasen? x x x Var opsigelsen af aftalen med de praktiserende læger - set i bakspejlet - rettidig? x x x Påvirkede konflikten omhandlende lægehuset i Helsingør selve timingen af beslutningen om EVA? x x x Systemdesignfasen Ledelse af implementeringsprocessen Var alle relevante aktører repræsenteret i den nedsatte styregruppe og koordinationsgruppe? Var der kompetencer, der med fordel kunne have været flere af i styregruppen og/eller koordinationsgruppen? Politiker RegH Dir x RegH adm x Præhosp og klinik Faglige org Øvrige Var der afsat tilstrækkelige ressourcer til ledelsen af design og planprocessen? x x x Var der afsat de nødvendige/tilstrækkelige midler til planlægnings, kommunikations- og implementeringsarbejdet af EVA? x x Hvordan er samarbejdet mellem ledelsen/styregruppen for design og plan og Regionsrådet tænkt? Hvordan er orienteringen til Regionsrådet tænkt? Har orienteringen af Regionsrådet været rettidig i forhold til opståede problemer? Opleves den som bydefuld? I hvilken grad har ledelsen af design og planprocessen fungeret efter hensigten? I høj grad, i nogen grad, i mindre grad, slet ikke. x x x x Hvad er grundlaget for de opstillede servicemål? Var de for ambitiøse - eller afspejler de nationale standarder (set i retrospekt)? Har du/i følt jer tilstrækkeligt løbende orienteret i planlægningsperioden af embedsværket? Orienteres regionsrådet om fremdriften og risici ifm. planlægningen og implementeringen af EVA? x x x x x Proces Er der udarbejdet tids- og aktivitetsplaner? Er de lø- x x x

98 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -78 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 bende revideret? Hvornår? Beskriv hvilke flaskehalse, der opstod i projektet. Hvad blev der gjort for at løse problemerne? I hvilken grad blev dette kommunikeret til centrale aktører? Er dette beskrevet? x x x Hvad har den manglende konsensus i regionsrådet betydet for administrationens arbejde med at planlægge og implementere beslutningen? Har I som politikere givet administrationen tilstrækkeligt med arbejdsro til at fokusere på opgaven? Regionsrådet blev orienteret om retningslinjer og principper i august Kan du huske hvorledes I tacklede denne information? Blev du/i løbende orienteret om udviklingen i projektet, herunder risici og håndtering af disse? Føler du orienteringen har været tilstrækkelig? Risici Er risici tilstrækkeligt afdækket i systemdesignsfasen? Er der risici, der ikke blev afdækket her, der rimeligvis kunne have været afdækket i denne fase? x x x x x x x x Har risikoanalysen indeholdt tilstrækkelige beskrivelser af processer, der kan kompensere for fejl, mangler, overbelastning og systemforsinkelser? Blev der etableret et monitoreringssystem til risici? I givet fald - hvem havde ansvaret for monitorering og handling herpå? x x x x It It systemet, der ligger til grund for beslutningsstøtteværktøjet, er en videreudvikling af et system (LogisCAD), der oprindeligt er bygget til at håndtere sygetransport og ambulancer. Har der været foretaget analyse af fordele og ulemper ved at anvende dette system, herunder muligheden for at udviklet et nyt system tilpasset de nye arbejdsgange? x x x Hvad er baggrunden for det valg, der er blevet taget, om at videreudvikle et eksisterende it-system frem for at udarbejde et nyt? I hvilken grad er der udarbejdet en arbejdsgangsanalyse for de nye arbejdsgange i det enstrengede akutsystem (til brug for it-understøttelsen)? I hvilken grad har mulighederne for integration med relevante systemer været analyseret? I hvilken grad har servicemålene påvirket valget af den tekniske løsning? Det beskrives i rapporten It-understøttelse af Enstrenget og Visiteret Akutsystem at man i projektet for udviklingen at it-understøttelse til EVA på visse punkter vil afvige fra den sædvanlige beslutningsprocedure. På hvilke måder har man afveget fra denne, og hvad har man gjort for at forberede og håndtere x x x x x x x x

99 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -79 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL eventuelle ændringer i proceduren? Hvilken kvalitet har kravspecifikationen? Er kravspecifikationen for videreudviklingen udarbejdet af professionelle ressourcer eksternt eller internt? x x x I hvilket omfang er it-systemet kvalitetssikret? x x x Hvilke risici identificeredes i forbindelse med systemudviklingen? Hvordan blev disse håndteret? x x x Hvilke konkrete udfordringer opstod i forbindelse systemudviklingen? Hvordan blev disse håndteret? x x x Rekruttering Har der været tydelige rolle- og ansvarsbeskrivelser af de forskellige jobfunktioner på akutmodtagelser og - klinikker og på Den Præhospitale Virksomhed? x x x Har dimensionering af personalebehovet været realistisk? x x x I hvilken grad er der udarbejdet analyser af ansættelsesbehov? x x x Er rekrutteringsprocessen klart beskrevet? Er denne eventuelle beskrivelse fulgt? x x x Er der taget højde for lægekonfliktens påvirkning af rekruttering? x x Hvordan har man taget højde for selvhenvendere i dimensioneringen af personalebehov? Kompetenceudvikling I hvilken grad er der planlagt uddannelse i beslutningsstøtteværktøjet, i instrukserne og i bemyndigelsen? I hvilken grad er uddannelsen beskrevet? x x x På hvilket grundlag (erfaringsmæssigt, analytisk) er procedurer og instrukser til personalet udarbejdet? x x Er der afsat den fornødne tid/ressourcer til kompetenceudvikling af personalet? x x Er der planlagt supervision af personalet i forbindelse med driften? x x Organisation I det enstrengede system er samvirket mellem de forskellige enheder (visitering, akutklinikker og - modtagelser, transport) og faggrupper helt central. Er dette samvirke beskrevet fyldestgørende, herunder snitfladerne mellem parterne? x x Er der beskrevet mandat for de enkelte enheder? Er de enkelte enheders ydelser og leverancer beskrevet? x x x x Er der beskrevet instrukser for centrale procedurer: visitering, journalføring, epikriser? x x

100 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -80 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Ledelse af EVA Er ledelsen af det enkeltstrengede akutsystem beskrevet, både det overordnede og den daglige ledelse? Herunder mandat og forventning til performancekrav. x x Kommunikation Er alle relevante parter blevet inkluderet i kommunikationsstrategien? x x x Har de eksterne leverandører overholdt de indgåede aftaler mhp. levering af ydelser og overholdelse af tidsfrister? Kommunikation til borgerne er nævnt i Administrationens indstilling til etablering af et enstrenget akutberedskab. Hvad har kommunikationen til borgerne betydet for implementeringen af EVA? Der har været voldsom opmærksomhed omkring implementeringen af EVA i pressen. Hvordan mener du, at Regionens håndtering af pressen i design og plan fasen er lykkedes? Kommunikation til borgerne er nævnt i Administrationens indstilling til etablering af et enstrenget akutberedskab - er kommunikationsopgaven løst som du forventede? x x x x x x x x x x x x x x Driftsplanlægningsfasen Proces Hvad betydning har det, at akuttelefonen og 112 flyttes rent fysisk? x x Hvordan blev den relativt korte tidshorisont tacklet i planlægningsfasen? x x x Politiker RegH Dir RegH adm Præhosp og klinik Faglige org Øvrige Hvilke informationer var til rådighed ift. at belyse den fremtidige aktivitet på 1813 og var disse tilstrækkelige? Hvilke oplysninger var der om opkald til den gamle vagtlægeordning? x x x Risici Er risici tilstrækkelig afdækket i driftsplanlægningsfasen? x x x Hvorledes er implementeringen af anbefalingerne i risikoplanen fra december 2013 blevet fulgt op, implementeret og løbende monitoreret? x x x It Beskriv udviklingsprocessen for it-systemet for telefo- x x x

101 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -81 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL ni og beslutningsstøtte. Hvornår blev 1. version (med de funktioner, der var aftalt til at skulle benyttes fra 1. januar) færdig? x x x Blev systemet grundigt testet før ibrugtagningen? Har de eksterne leverandører overholdt de indgåede aftaler mhp. levering af ydelser og overholdelse af tidsfrister? x x x x x x Hvordan har den faktiske proces udspillet sig i forhold til den plan der var lagt for driftplanlægningsforløbet? Ift. Tid? Ressourcer? x x Hvornår blev 1. version (med de funktioner, der var aftalt til at skulle benyttes fra 1. januar) færdig? / Hvad var status på it-systemet d. 1. januar 2014 i forhold til den version der planmæssigt skulle være klar ved idriftsættelsen? x x x Rekruttering Var alle positioner til den nye organisering besat ved opstarten d. 1. januar? x x x Var det muligt at rekruttere personale med den ønskede uddannelsesmæssige baggrund til stillingerne? x x x Hvilke udfordringer identificeredes i forbindelse med rekruttering af personale? Hvordan er disse blevet håndteret? Hvorledes var Den Præhospitale Virksomhed klædt på til at foretage den nødvendige rekruttering og hvorledes har regionens øvrige enheder bidraget til støtte af dette? x x x x x x Kompetenceudvikling Hvad bestod kompetenceudviklingen til det nye system af (indhold? teoretisk eller praksisnær træning?). x x x x Modsvarede uddannelsen de reelle krav? Blev personalet grundigt indført i det færdige system? x x x x x x Hvilke konsekvenser har forsinkelser i it-systemet haft for de ansattes indføring i systemet? x x Blev roller og ansvar grundigt beskrevet og formidlet til personalet? x x x Var alt personale uddannet i brugen af systemet pr. 1. januar 2014? x x Ledelse af EVA Var den planlagte ledelse på plads ved opstarten af systemet? x x Var det muligt at rekruttere ledelse med den ønskede uddannelsesmæssige baggrund til stillingerne? x x

102 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -82 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Var ledelsen trænet og kompetent inden for change management? Og personalepleje? Og samarbejde med eksterne? Og konflikthåndtering og mediering? x x Intern kommunikation Hvordan er kommunikation internt tilrettelagt? Er der en strategi for intern kommunikation? Er der retningslinjer for, hvem der kommunikerer med hvem hvornår? x x x x x x I hvilken grad har interne informationsflows med henblik på oplysning omkring EVA samt opdatering om implementeringsprocessen været tilstrækkelige? Hvilke initiativer er blevet iværksat for at imødekomme informationsbehov? Ekstern kommunikation Vurderes det, at oplysningskampagnen for 1813/kommunikationen til borgerne har virket efter hensigten/været fyldestgørende? Presseplanen for EVA har bl.a. til formål at Understøtte etableringen af EVA ved at skabe tryghed, indblik og forståelse for overgangen til det enstrengede og visiterede akutsystem. Hvordan vurderer du, at dette er lykkedes? x x x x x x x x x x x Hvilke risici er blevet identificeret i forbindelse med kommunikationsstrategien? Hvilke tiltag er taget for at håndtere disse, i tilfælde af at de er blevet reelle (presseberedskab, alternative strategier)? Eksempler derpå? Hvordan har man forberedt sig på kommunikationsindsatsen ved idriftsættelsen af akutsystemet (med henblik på pressen)? x x x x Driftsfasen It Hvilke problemer (karakter og omfang) har man registreret vedrørende it-systemets funktionalitet. x x x x Politiker RegH Dir RegH adm Præhosp og klinik Faglige org Øvrige I hvilken grad lever it-systemet op til kravet om understøttelse af et udstrakt samarbejde på tværs af de forskellige behandlerspor i akutfunktionerne? x x Styrker/svagheder ved de aktuelle it-system? Er der planlagt ændringer på systemets nuværende form? x x Har der været nogen uforudsete udfordringer i forbindelse med drift og idriftsættelse af it-systemet? x x

103 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -83 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Hvad var status på it-systemudviklingen 31. marts 2014? (Ift. 1. version? Ift. en færdig version?) x x Rekruttering Har de forud for idriftsættelsen udarbejdede ansættelsesvilkår og forhold været i overensstemmelse med de aktuelle vilkår og forhold for de ansatte? x x Har det forventede behov for mandskab været i overensstemmelse med det reelle behov for mandskab? x x Har det været muligt at opnå optimal/tilfredsstillende vagtdækning i forhold til de reelle behov? x x Har der været nogen uforudsete udfordringer med rekruttering i forbindelse med drift og idriftsættelse af akutsystemet? Kompetenceudvikling Lever uddannelsen op til de reelle kompetencekrav? Organisation Hvad var din rolle i perioden 1. januar 31. marts og hvad bestod den af mere konkret? Beskriv proceduren fra I modtager en visiteret tid i systemet til den visiterede patient er tilset (på akutmodtagelser og klinikker). x x x x x x Beskriv de mest signifikante ændringer i organisering og procedurer som akutmodtagelserne og -klinikkerne har gennemgået i forbindelse med etableringen af EVA (herunder børnespor) x Hvilke berøringsflader og samarbejdspunkter har I på akutmodtagelser og klinikker med akuttelefonen? x Beskriv eventuelle udfordringer i kontakten til akutvisitationen. x Intern kommunikation Har der været udfordringer i den interne kommunikation efter idriftsættelsen af akuttelefonen? Hvis ja, hvilke? x x I hvilken grad vurderes det, at de fastsatte mål for den interne kommunikationsindsats er nået? x x Ekstern kommunikation Føler du, som kommunikationsmedarbejder, at presseberedskabet har rustet dig til håndteringen af de pressesituationer der er opstået efter idriftsættelsen af akutsystemet i et tilstrækkeligt omfang? x Har niveauet af presse/mediedækning af 1813 været som forventet? Hvis nej, hvad har været anderledes? x x x I hvilken grad vurderes det, at de fastsatte mål for den x x x

104 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -84 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 eksterne kommunikationsindsats er nået? Hvorledes har regionen klaret pressehåndteringen i perioden fra 1. januar til 1. april x Ledelse af EVA Hvorledes har ledelsen håndteret de forskellige problemer? Hvad er sat i værk for at løse problemerne? x x Hvordan har systembelastningen udviklet sig i perioden? Hvordan er belastningen i sammenligning med den prognosticerede belastning? x x Hvordan har samarbejdet med og deltagelse af Regionsrådet udviklet sig i driftsfasen? x x x Hvordan har problemerne med performance påvirket kommunikationen med interessenter og partnere. x x x x Orientering af Regionsrådet Hvordan orienteres regionsrådet i perioden 1. januar 1. april om udviklingen? Og har denne orientering været tilstrækkelig? x Kvantitativ del Svarkategorier til samtlige spørgsmål er: I høj grad, i nogen grad, i mindre grad, slet ikke. Ledelse I hvilken grad har ledelsen af design og planprocessen fungeret efter hensigten? x x x I hvilken grad har tids- og aktivitetsplanen været realistisk? x x x I hvilket omfang har ledelsen af EVA været klædt på til at varetage idriftsættelsen af systemet? x x x Risikostyring I hvilken grad er relevante risici blevet identificeret i planlægningsfasen? x x x Personale I hvilken grad blev udfordringerne med rekruttering af personale håndteret på bedst mulig vis? x x x Var alt personalet uddannet i brugen af systemet pr. 1. januar 2014? x x x I hvilken grad levede de rekrutterede medarbejdere d. 1. januar 2014 op til de planlagte kompetencekrav? x x x Kommunikation I hvilken grad vurderer du, at kommunikationskam- x x x Politiker RegH Dir RegH adm Præhosp og klinik Faglige org Øvrige

105 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -85 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL pagnen rettet mod borgerne har virket efter hensigten? I hvilken grad mener du, at kommunikationen omkring EVA internt i regionen til medarbejderne har været tilstrækkelig? x x x It I hvilken grad virkede it-systemerne efter hensigten 1. januar 2014? x x x I hvilken grad virkede it-systemerne efter hensigten 31. marts 2014? x x x I hvilken grad har it-systemerne medvirket til lange ventetider for borgerne i opstartsperioden (januar marts)? x x x

106 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -86 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Bilag E Kommissorium for politisk følgegruppe til evaluering af EVA KOMMISSORIUM FOR POLITISK FØLGEGRUPPE TIL EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Baggrund Region Hovedstaden har besluttet, at der skal udarbejdes en evaluering af planlægningen og implementeringen af det enstrengede og visiterede akutsystem frem til 1. april Evalueringen er ekstern og foretages af COWI A/S. Evalueringen skal belyse om planlægnings- og implementeringsopgaven med de af regionsrådet givne rammer kunne være udført mere hensigtsmæssigt. Udgangspunktet for evalueringen er at opsamle erfaringer og give læring til en fremadrettet optimering af det nye akutsystem. Formål med følgegruppen I forbindelse med evalueringen nedsættes en politisk følgegruppe, der skal følge evalueringen med det formål at sikre at relevant materiale indgår i evalueringen og at de relevante personer interviewes. Følgegruppen kan rådgive herom, men COWI beslutter undersøgelsesmetoden indenfor tilbuddets rammer. Konkret skal følgegruppen: Følge fremdriften i evalueringen Sikre at COWI har relevant materiale Sikre at de rigtige personer interviewes. Der gennemføres interview med op til 45 personer Forud for følgegruppemøderne fremsender COWI en status (1-2 sider) over evalueringens fremdrift: aktiviteter gennemført og udestående aktiviteter. Rapportudkast forelægges ikke for følgegruppen, men forelægges for administrationen med henblik på faktuel høring. Selve evalueringens resultat forelægges for regionsrådet. Følgegruppens sammensætning Følgegruppen består af 1 politiker fra hvert parti. Regionsrådsformanden er formand for følgegruppen. Fra COWI deltager projektlederen og to nøglekonsulenter: Chefkonsulent Kim Gustavsen, Chefkonsulent Claus Correll Rebien og Seniorkonsulent Kamilla Bolt. Sekretariatsfunktionen for følgegruppen varetages af Region Hovedstadens administration, hvorfra deltager: Koncerndirektør Svend Hartling, direktør Christian Worm (Center for Sundhed) og chefkonsulent Thomas Pihl (Enhed for Hospitalsplanlægning).

107 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -87 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Mødedatoer i følgegruppen Der afholdes i udgangspunktet to møder i følgegruppen: ét i juni måned og et i september. Bilaget til kommissoriet indeholder datoer og forventede emner til de enkelte møder samt samlet tidsplan for evalueringen.

108 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -88 af EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL 2014 Bilag F Oversigt over forretningsudvalgsmøder Tabel - Oversigt over Forretningsudvalgsmøder i Region Hovedstaden i perioden august april 2014 Dato Sager med relevans for EVA Høringsudkast til praksisudviklingsplan for almen praksis Drøftelser om etablering af sundhedshus i Helsingør Status på etablering af Den Præhospitale Virksomhed Udtalelse til ministeriet for sundhed og forebyggelse i forbindelse med statsrevisorernes beretning 17/2011 om aktiviteter og udgifter i praksissektoren, herunder brud i overenskomstaftale mellem RLTN og PLO Drøftelser af sundhedsplan 2013, herunder den præhospitale indsats og akutstruktur. Meddelelse omkring PLO s beslutning om at sætte projekt Model for tværfagligt samarbejde mellem PLO og Region Hovedstaden i Helsingør Kommune, i bero Igangsættelse af kampagne for 1813 Orientering om status for overenskomstforhandlinger med PLO omkring sundhedshus i Helsingør Udsættelse af sagen om endelig godkendelse af praksisudviklingsplanen i lyset af igangværende overenskomstforhandlinger med PLO Drøftelser af årsrapport 2012 for Den Præhospitale Virksomhed Drøftelser omkring beslutning om etablering af EVA Foreløbig vurdering af rammer for budget 2014, herunder orientering omkring budgetdrøftelser for etablering af EVA Henvendelse fra regionsrådsmedlem Lene Kaspersen (C) om etablering af EVA Implementering af EVA, herunder godkendelse af budget og servicemål Anmodning fra regionsrådsmedlem Nina Berrig (C) om redegørelse for EVA Henvendelse fra regionsrådsmedlem Lene Kaspersen (C) vedr. EVA Henvendelse fra regionsrådsmedlem Lene Kaspersen (C) vedr. EVA Drøftelser omkring evaluering af EVA Præsentation af kommissorium for evaluering af EVA Henvendelse fra regionsrådsmedlem Lene Kaspersen (C) vedr. EVA

109 Punkt nr. 5 - Evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem frem til 1. april 2014 Bilag 1 - Side -89 af 89 EVALUERING AF ENSTRENGET OG VISITERET AKUTSYSTEM FREM TIL 1. APRIL Bilag G Politisk aftale om integrering af lægevagten med regionens samlede akutsystem

110 Punkt nr. 7 - Regionshandicapråd Bilag 1 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 22. september 2014 Udkast til kommissorium for Regionshandicapråd i Region Hovedstaden Formål Regionsrådet har i forbindelse med budgetaftalen for 2015 besluttet at nedsætte et handicapråd i Region Hovedstaden, formålet er at sikre at regionens borgere, der lever med et handicap, oplever lige muligheder i alt der vedrører regionens virke. Handicaprådet skal arbejde ud fra FN's handicapkonvention samt FN's standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap. Opgaver Handicaprådet fungerer som rådgivende overfor regionsråd og stående udvalg i handicappolitiske spørgsmål. Regionshandicaprådet kan udtale sig om alle anliggender, som har betydning for mennesker med handicap, det vil sige alle større og relevante sager (strategier, aftaler og planer) inden for fx regional udvikling, sundhed og uddannelse. Handicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder klagesager eller personalesager. Regionshandicaprådets sammensætning Regionshandicaprådet består af syv medlemmer. Regionsrådet vælger medlemmerne efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, der udpeger fem medlemmer og Psykiatriforeningens Fællesråd, der udpeger to medlemmer. Det forudsættes, at medlemmer udpeget af Danske Handicaporganisationer også samtidig er medlemmer af et kommunalt handicapråd. Rådet udformer sin egen forretningsorden Rådet vælger sin formand på det første og konstituerende møde Rådet afholder ca. fire møder om året Rådet kan udtale sig i større og relevante sager, hvor regionen har beslutningskompetencen

111 Punkt nr. 7 - Regionshandicapråd Bilag 1 - Side -2 af 2 Der afholdes et årligt møde med deltagelse af rådet samt de politiske udvalg med henblik på dialog af udvalgte emner Politikere og regionens stående udvalg kan invitere handicaprådets medlemmer/forretningsudvalg til at deltage på møder med henblik på dialog om udvalgte emner Politikere og administrationens medarbejdere kan inviteres til at orientere om/belyse punkter, som rådet ønsker at drøfte Regionen stiller lokale og forplejning til rådighed for rådet Administrationen sekretariatsbetjener rådet. Rådet udarbejder en årlig redegørelse til Regionsrådet. Side 2

112 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 1 - Side -1 af 2 Retningslinjer for Region Hovedstadens whistleblowerordning Formål og opgave 1 Region Hovedstaden etablerer en whistleblowerordning for regionens ansatte og eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, benævnt Region Hovedstadens whistleblowerordning. Ordningen befæster de ansattes ret til at fremsætte lovlige ytringer vedrørende regionen i overensstemmelse med den til enhver tid gældende ytringsfrihed, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Stk. 2 Formålet med whistleblowerordningen er at sikre regionens ansatte og eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, adgang til i god tro at videregive oplysninger om grove fejl eller forsømmelser eller væsentlige fejl og forsømmelser i regionens administration eller borgerbetjening. Ordningen skal bidrage til forbedringer af regionens administration og borgerbetjening og skal sikre, at regionens ansatte og eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, uden at frygte for ansættelsesretlige reaktioner og lignende kan videregive information om fx lovovertrædelser, fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed, fare for miljøet, tilfælde af omsorgssvigt og lignende. Stk. 3 Ordningens administration skal sikre, at oplysninger fra regionens ansatte og eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, behandles med fornøden diskretion og anvendes til forbedringer af regionens administration og borgerbetjening. Stk. 4 Med henblik på at sikre ordningens uvildighed forankres administrationen hos en ekstern juridisk rådgiver (administrator). Retten til at afgive oplysninger 5 Enhver ansat eller eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, i Region Hovedstaden kan indgive oplysninger til regionens whistleblowerordning om a. grove fejl eller forsømmelser, b. væsentlige og gentagne fejl eller forsømmelser i regionens administration eller borgerbetjening, c. begrundet mistanke om sådanne forhold vedrørende lovovertrædelser, d. manglende efterlevelse af juridiske forpligtelser, e. fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed, f. fare for miljøet, g. tilfælde af omsorgssvigt og lignende, såfremt oplysningerne er væsentlige for regionens opgaveløsning. Stk. 2 Retten til at afgive oplysninger tilkommer endvidere enhver ansat i regionen for så vidt angår oplysninger om negative konsekvenser for ansatte, der har afgivet sådanne oplysninger. Stk. 3 Oplysninger som nævnt i 5 kan indberettes med navn eller anonymt til whistleblowerordningen. Stk. 4 Ansatte, der i god tro indberetter sådanne oplysninger, er beskyttet i overensstemmelse med de almindelige regler om offentligt ansattes ytringsfrihed 6 Den, der indgiver oplysninger som nævnt i 5 skal om muligt have orientering om sine rettigheder, proceduren for sagens behandling, samt status på sagens behandling og udfald. Stk. 2 Ansatte, der indgiver oplysninger, orienteres om den lokale tillidsrepræsentants og om MEDrepræsentantens funktion.

113 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 1 - Side -2 af 2 7 Såfremt oplysninger tyder på, at det har haft negative konsekvenser for en ansat, at vedkommende har indgivet oplysninger til ordningen, skal den ansvarlige direktion orienteres snarest muligt. I helt særlige tilfælde kan det være nødvendigt at orientere koncerndirektionen. Behandlingen af oplysninger indgivet til whistleblowerordningen 8 Whistleblowerordningen anmeldes til Datatilsynet i overensstemmelse med persondatalovens bestemmelser. 9 Administrator foretager den indledende vurdering af oplysninger indgivet til whistleblowerordningen. Stk. 2 Oplysninger om forhold, der falder uden for ordningens formål og opgavebeskrivelse skal afvises af administrator med en tilbagemelding til den, der har indgivet oplysningerne. Såfremt oplysningerne er indgivet anonymt, henlægges sagen uden videre. Stk. 3 Administrator skal for enhver oplysning vedrørende forhold som nævnt i 5 foretage en vurdering af forholdets grovhed og mulighederne for at dokumentere forholdet gennem videre undersøgelser med henblik på at konstatere, om regionen har handlet eller handler i strid med gældende ret eller på anden har gjort sig skyldig i grove fejl eller forsømmelser, eller væsentlige og gentagne fejl eller forsømmelser. Stk. 4 Administrator videresender oplysninger indgivet til ordningen til behandling ved den relevante instans i regionen. Instansen foretager efter egen praksis det videre i anledning af videresendelsen. Stk. 5 Administrator kan i særlige tilfælde, hvor det af habilitetsmæssige årsager e.l. ikke skønnes hensigtsmæssigt at oversende sagen til behandling ved en instans i regionen, selv forestå undersøgelse af forhold indgivet til ordningen. Koncerndirektionen skal orienteres om sager, som administrator undersøger. Vedrører forholdet regionens øverste administration orienterer administrator Forretningsudvalget. Opfølgning og underretning 10 Administrator skal underrettes om udfaldet af sager, der er oversendt til behandling ved en instans i regionen. Stk. 2 Er administrator uenig i sagens udfald, orienteres koncerndirektionen herom. Stk. 3 Hvis administrator bliver bekendt med, at en indberetning om forhold som nævnt i 5 har haft ansættelsesretlige konsekvenser for indberetter, underrettes koncerndirektionen derom. 11 Forretningsudvalget orienteres halvårligt om antallet af indberetninger til Region Hovedstadens whistleblowerordning. Vedtaget af regionsrådet den

114 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 2 - Side -1 af 2 HR & Uddannelse Region Hovedstaden c/o Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65, opg.10b 2900 Hellerup Til: Oversigt over høringssvar 15. september 2014 Telefon Direkte Web Dato: 12. september 2014 Ekstern eller intern placering VMU ernes hovedpointer Den Præhospitale virksomhed Ekstern De traditionelle kommunikationsveje skal have forrang. Whistleblowerordning skal være sidste udvej. Whistleblowerordning må ikke svække eksisterende samarbejdssystemer og kommunikationsveje. Amager/Hvidovre Ekstern Whistleblowerordningen kan være et supplement til de eksisterende anmeldelsessystemer. Bispebjerg/Frederiksberg Intern Vil gerne have en hurtig evaluering af ordningen. Frygter unødigt bureaukrati og brug af ressourcer. Whistleblowerordningen skal være et supplement til de eksisterende anmeldelsessystemer. Evaluering efter eksempelvis to år. Bornholm (Ekstern) Bornholm oplever ikke et behov for en whistleblowerordning, men støtter op om ideen som et supplement til allerede eksisterende anmeldelsessystemer. Den Sociale Virksomhed Ekstern (hvis det ikke er for omkostningsfuldt) De traditionelle kommunikationsveje skal have forrang. Whistleblowerordning skal være sidste udvej. Etableringen af whistleblowerordningen bør afvente konklusion fra det af regeringen nedsatte udvalg om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. Whistleblowerordningen bør kun kunne benyttes af ansatte i regionen ikke eksterne. Nordsjælland Ekstern Bekymring for at Whistleblowerordning kan svække den eksisterende naturlige og åbne dialog mellem medarbejdere og ledelse. Gentofte Ekstern Whistleblowerordning skal være et supplement til det eksisterende TR- og MED-system. Bekymring for at ordningen

115 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 2 - Side -2 af 2 bliver for omkostningstung. Vigtigt at der opfordres til en kultur med åben dialog, udveksling af synspunkter og påpegning af fejl. Whistleblowerordningen skal være sidste udvej. Glostrup Ekstern Whistleblowerordningen må ikke blive medarbejdernes første valg, når de møder kritisable forhold på deres arbejdsplads, men bør i stedet være et supplement til de allerede eksisterende TR- og MED-systemer. Koncerncentrene Har ikke taget stilling* *Bekymring fra medarbejderside omkring udgiften til en eksternt forankret Whistleblowerordning. Ikke sikkert at medarbejderne vil opfatte intern ordning som et reelt alternativ. Herlev Ekstern Whistleblowerordningen skal være et supplement til allerede eksisterende ordninger. Medarbejderen bør således kun benytte sig af whistleblowerordningen i ganske særlige tilfælde. Psykiatrien Ekstern De traditionelle kommunikationsveje skal have forrang. Whistleblowerordning skal være sidste udvej. Det er vigtigt, at dette bliver kommunikeret til medarbejderne på en god, klar og forståelig måde. Der skal ske løbende evaluering af ordningen. Regionens Apotek Ekstern Etableringen af Whistleblowerordningen bør afvente konklusion fra det af regeringen nedsatte udvalg om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. Rigshospitalet Har ikke taget stilling * Whistleblowerordning må ikke blive den første mulighed medarbejdere opsøger, hvis de opdager potentielle problemer/situationer, der bør indberettes. Whistleblowerordning skal være et supplement til det eksisterende TR- og MED-system. Frygt for at ordningen kan komme til at fremme en meget uheldig arbejdspladskultur og et dårligt arbejdsmiljø. *Med hensyn til den organisatoriske forankring ser Rigshospitalets VMU ligeledes uafhængigheden som det væsentligste element [] Det er derfor vigtigt, at den model, der vælges, i størst muligt omfang sikrer denne uafhængighed, idet der ellers er fare for, at hele hensigten med en whistleblowerordning går tabt. Side 2

116 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -1 af 23 Akutberedskabet Region Hovedstaden Center for HR Att.: Line Akiti Hingelberg (lhin0015@regionh.dk) Administrationen Telegrafvej Ballerup Opgang 2, 3. sal Telefon Direkte Mail akutberedskabet@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 27. august 2014 Høringssvar vedr. etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabets Virksomheds MED-udvalg er den 26. juli 2014 blevet bedt om at udtale sig om etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden. Akutberedskabets VMU har noteret sig, at det følger konstitueringsaftalen, at der skal indføres en whistleblowerordning i Region Hovedstaden. Det er VMUs opfattelse, at man som offentlig ansat først og fremmest skal gøre opmærksom på uregelmæssigheder ved at rette henvendelse til ledelsen eller via TR- eller MED-systemet. Indførslen af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden, må således ikke svække de almindelige samarbejdssystemer og kommunikationsveje, men bør være et supplement til de eksisterende muligheder for at gøre opmærksom på uregelmæssigheder på regionens arbejdspladser. VMU er endvidere blevet bedt om, at udtale sig om de forskellige muligheder for organisatorisk forankring af ordningen. Akutberedskabets VMU er af den opfattelse, at ordningen organisatorisk bør placeres eksternt, da et eksternt revisions- eller advokatfirm vil garantere anonymitet. Udfordringen for et eksternt revisions- eller advokatfirma er, at de ikke kender Region Hovedstaden indefra, hvorfor en indgående indføring i den interne organisering, er nødvendig. Det skal understreges, at det er VMUs opfattelse, at eventuelle anmeldelser via en whistleblowerordning, hurtigt bør blive formidlet videre i organisationen, så det er muligt for de enkelte direktioner at reagere ekspedit på eventuelle anmeldelser. På vegne af Akutberedskabets Virksomheds MED-udvalg, Med venlig hilsen Freddy Lippert Birgitte Rav Degenkolv Lone C. Lundberg Direktør Vicedirektør Næstformand, VMU

117 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -2 af 23 Amager Hospital Hvidovre Hospital Center for HR Region Hovedstaden Afsnit Personaleenheden Kettegård Allé Hvidovre Danmark 164 Telefon Direkte Mail Web vickie.bogoe@regionh.dk Journal nr.: Dato 1.september 2014 Høringssvar om etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden VMU for Amager og Hvidovre Hospitaler har på sit møde d. 20. august 2014 behandlet forslag til etablering af en whistleblowerordning (herefter wbo). Indledningsvis vil vi gerne tilkendegive tilfredshed med, at Regionsrådet har ønsket at sikre sig et så godt grundlag som muligt at træffe beslutning ud fra. Vi vil også gerne kvittere for, at det er Regionsrådets ønske med ordningen at beskytte den enkelte medarbejder, der ønsker at gøre opmærksom på uregelmæssigheder. VMU har i sit høringssvar forholdt sig til de to medsendte spørgsmål, og ikke om hvorvidt Region Hovedstaden skal have en wbo, da den beslutning vel blev taget som en del af det politiske forlig. VMU er af den opfattelse, at en wbo kan være et supplement til de eksisterende kanaler, som er tilgængelig for såvel ledere som medarbejdere, hvis de bliver opmærksomme på forhold, som de finder ulovlige eller moralsk og/eller fagligt kritisable. Vi ønsker en så stor åbenhed som mulig og et MED-system, hvor der er en gensidig anerkendelse af medlemmernes forskellige ansvar og opgaver. Vi bør derfor sikre os, at ansatte i regionen har et godt kendskab til såvel TR-systemet som MEDorganisationen, og om de muligheder det giver for at gøre opmærksom på uregelmæssigheder. Det formelle MED-system er dog i nogle situationer ikke den rigtige vej at gå, idet det ikke er et forum, hvor personsager skal drøftes. Under behandlingen af forslaget blev der rejst en del bekymring i forhold til omfanget af ordningen, idet formuleringen..forhold der kan medføre risiko for patientsikkerheden potentielt rummer ganske mange henvendelser og måske særligt i forbindelse med sparerunder. Det anbefales derfor Regionsrådet, at der sker en yderligere præcisering af, hvad der er formålet med wbo samt arten af problemstillinger, som kan tages op. Sikring af anonymitet og objektivitet ligger VMU meget på sinde. Fordele og ulemper ved henholdsvis en intern og ekstern organisering er drøftet, og det er vores opfattelse, at denne sikring kun kan ske, hvis ordningen forankres eksternt. Baggrunden herfor er,

118 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -3 af 23 at det forventes, at sager, der er berettiget i wbo, vil være af meget alvorlig og evt. omfangsrig karakter og kan evt. berøre ledelseslag af en vis tyngde. Samtidig med sikring af anonymitet for den, der gør brug af ordningen, er det vigtigt, at der såfremt det er anmelders ønske, kan ske en tilbagemelding, om hvorvidt der bliver handlet på henvendelsen. VMU anbefaler i øvrigt, at der planlægges en evaluering af ordningen forholdsvis hurtigt efter opstart. På VMU s vegne Torben Ø Pedersen Formand Elsebeth Bjørnkjær Næstformand Side 2

119 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -4 af 23 Troels Rønn-Simonsen Fra: Line Akiti Hingelberg Sendt: 1. september :59 Til: Troels Rønn-Simonsen Cc: Marie-Louise Brasen Emne: Fwd: Høringssvar fra apotekets MED-udvalg om whistleblowerordning Et til svar... Line Start på videresendt besked: Fra: Lars Nielsen <Lars.Nielsen.02@regionh.dk> Dato: 1. sep CEST Til: Line Akiti Hingelberg <line.akiti.hingelberg@regionh.dk> Cc: Liss Harding Jørgensen <Liss.Harding.Joergensen@regionh.dk>, Maria Kodal <Maria.Kodal@regionh.dk>, Line Akiti Hingelberg <line.akiti.hingelberg@regionh.dk> Emne: Høringssvar fra apotekets MED-udvalg om whistleblowerordning Til Center for HR MED-udvalget på Region Hovedstadens Apotek har på et møde den 21. august behandlet det fremsendte forslag om etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden. MED-udvalget har følgende bemærkninger til forslaget: Det er beklageligt, at der vurderes at være behov for en whistleblowerordning. Der bør være en atmosfære på regionens arbejdspladser, som muliggør, at eventuelle uregelmæssigheder kan håndteres i samarbejde mellem relevante medarbejdere, ledere og tillidsrepræsentanter uden frygt for negative ledelsesreaktioner. Regeringen nedsatte i december 2013 et udvalg med deltagelse fra regionerne, der bl.a. skal opstille retningslinjer for indretning og funktion af whistleblowerordninger. Udvalget skal have afsluttet sit arbejde i efteråret Det foreslås, at iværksættelsen af Region Hovedstadens whistleblowerordning først sker, når der har været lejlighed til at sætte sig ind i udvalgets anbefalinger og konklusioner. Med henblik på den organisatoriske forankring, bakker apotekets MED-udvalg op om, at opgaven placeres hos en ekstern aktør. Med venlig hilsen Lars Nielsen Apoteker Direkte tlf.: Mobil: Mail: lars.nielsen.02@regionh.dk Region Hovedstadens Apotek Marielundvej Herlev Tlf: Web: Denne indeholder fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne eller hvis du modtager den ved en fejltagelse, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen. Samtidig bedes du slette en med det samme uden at videresende eller kopiere den. 1

120 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -5 af 23 2

121 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -6 af 23 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Bispebjerg Bakke København NV Region Hovedstaden Center for HR Opgang 20 D, stuen Telefon Direkte Fax Mail Direktion.bbh-frh@regionh.dk Web Dato: 18. august 2014 Høringssvar om etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden Virksomheds-MED udvalget på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har den 14. august 2014 drøftet notat til etablering af whistleblowerordning i Region Hovedstaden og hermed fremsendes udvalgets kommentarer. Overordnet er det Virksomheds-MED udvalgets vurdering, at etablering af en whistleblowerordning med sit formål og konstruktion er noget i modstrid til vores fælles regionale værdier som baserer sig på åbenhed og tillid. Intentionen er sympatisk, men vi frygter unødig bureaukrati og brug af ressourcer, også på indberetninger som er ubegrundede eller fejlplaceret. På denne baggrund vil udvalget anbefale at whistleblowerordningen etableres ud fra følgende overordnede principper: Et supplement til regionens eksisterende ledelses-, tillidsrepræsentant og MEDsystem som regionens ansatte anbefales at benytte som førstevalg. At der udarbejdes kriterier samt standard skabelon for at sikre afgrænsning og konkret beskrivelse af den konkrete indberetning. At det administrative sagsbehandlingsforløb af indberetninger beskrives og planlægges ud fra ønsket om hurtig identifikation af indberetningens karakter samt udløsning af færrest mulig administrative ressourcer. At sagsbehandlingen placeres internt. At der udarbejdes et evalueringsdesign og gennemføres en evaluering af whistleblowerordningen efter eksempelvis 2 år. Venlig hilsen Formand for VirksomhedsMED-udvalget Næstformand for VirksomhedsMED-udvalget Janne Elsborg Hospitalsdirektør Jørn Thomasen FTR DSR

122 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -7 af 23 Bornholms Hospital Administrationen Ullasvej Rønne Til: Center for HR Telefon Fax Mail BornholmsHospital@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 11. september 2014 Høringssvar i forbindelse med etablering af Region Hovedstadens whistleblowerordning Høring om etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden er blevet behandlet på VMU-møde den 10. september Bornholms Hospital støtter op om en whistleblowerordning som supplement til de allerede eksisterende muligheder for at gå til leder eller tillidsrepræsentant for at gøre opmærksom på uregelmæssigheder. Bornholms Hospital har ikke oplevet store udfordringer på dette område. For at ordningen skal være effektiv er det centralt at den er synlig og tilgængelig for alle medarbejder og at medarbejderens anonymitet sikres. Dette skal overvejes ved valg af indberetningsmetode. Det er centralt at ordningen placeres så den er og fremstår objektiv og uvildig. Oprettelse af en særlighed enhed indenfor regionens rammer kan virke mindre objektiv og uvildig end ekstern placering. P.u.v. Michael Brandt-Bernbom Specialkonsulent, Cand. Jur.

123 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -8 af 23 Den Sociale Virksomhed Til: Center for HR Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Dato: 26. august 2014 Høringssvar vedr. etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden Den Sociale Virksomhed har modtaget notat vedrørende etablering af Region Hovedstadens whistleblowerordning. VirkMED i Den Sociale Virksomhed har gennemgået notatet og har følgende bemærkninger til etableringen af ordningen: Indledende afsnit, notatets side 1: Det fremgår af notatet, at regeringen har nedsat et udvalg om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger, som pt. bl.a. arbejder på at opstille generelle retningslinjer for whistleblowerordninger, samt om der bør ske en lovregulering af området. Det fremgår, at dette arbejde så vidt muligt skal være tilendebragt i efteråret Det er VirkMEDs opfattelse, at en etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden bør afvente det nærtstående afsluttende arbejde i udvalget, således at udvalgets konklusioner og resultater kan indarbejdes i etableringen. Afsnittet om Formål og afgrænsning, notatets side 2 Det fremgår af notatet, at whistleblowerordningen skal være et supplement til de eksisterende muligheder for som ansat i Region Hovedstaden at gøre opmærksom på uregelmæssigheder. VirkMED finder det vigtigt, at dette understreges, og at der gøres opmærksom på, at så vidt muligt skal de eksisterende kanaler anvendes for at sikre åbenhed i organisationen. Whistleblowerordningen bør udelukkende benyttes i de situationer, hvor en ansat vurderer, at der ikke er andre muligheder, og hvor eksempelvis den ansattes anonymitet overfor regionen/arbejdspladsen kan være en afgørende faktor for at bringe en sag op. Det bør således fremhæves, at en whistleblowerordning skal fungere i respekt for det arbejdsretlige system.

124 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -9 af 23 I forlængelse heraf, kan der gøres opmærksom på, at de faglige organisationer ved etableringen af whistleblowerordningen i Københavns Kommune netop udtrykte en vis skepsis overfor, at whistleblowerordningen kunne blive en konkurrent til det arbejdsretlige system. Det fremgår endvidere af notatet, at whistleblowerordningen alene bør omfatte ansatte i regionen. VirkMED er meget enig heri. Ved mulighed for eksterne henvendelser kan regionen risikere, at få mange måske ikke helt relevante henvendelser. Afsnittet om Organisatorisk placering af regionens whistleblowerordning, notatets side 2-3 Af notatet fremgår flere forskellige IT-mæssige løsninger for at sikre medarbejdernes anonymitet ved indberetning af sager. VirkMED har ingen holdning til, hvilken IT-løsning det besluttes at anvende, så længe den ansattes anonymitet sikres overfor regionen/arbejdspladsen. VirkMED vil dog gerne gøre opmærksom på, at regionen skal præcisere nærmere, om indberetninger udelukkende kan ske anonymt, eller om det også skal være muligt at indberette ikkeanonymt. Dette fremgår ikke tydeligt af notatet. I forlængelse heraf bør det derfor også fremgå tydeligt, at whistleblowerordningen har til formål at beskytte medarbejdere, der indberetter, mod negative konsekvenser - det vil sige også der, hvor der eventuelt ikke indberettes anonymt. Det fremgår af notatet, at der er mulighed for såvel ekstern som intern placering af whistleblowerordningen. Såfremt det vurderes ikke at være for omkostningsfuldt, er det VirkMEDs holdning, at placeringen bør være ekstern. Såfremt en ekstern placering bliver en realitet, vurderer flere af VirkMEDs medlemmer, at henvendelserne ikke må ske anonymt. Revisorens/advokatens tavshedspligt vil sikre, at henvendelser sikres anonymitet overfor regionen, således at koncerndirektionen, relevant direktør m.v. ikke får kendskab til, hvem der har rettet henvendelse. Fordelen ved, at revisoren/advokaten kender til den konkrete anmelder, er, at der efterfølgende kan ske henvendelser til pågældende for eventuel uddybelse af klagen. Såfremt, at det besluttes, at henvendelser til en ekstern ordning skal ske ikke-anonymt, skal det præciseres overfor de ansatte, at alle henvendelser forbliver anonyme i forhold til regionen og pågældendes arbejdsplads. Side 2

125 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -10 af 23 Evaluering Det er VirkMEDs holdning, at der skal ske en evaluering af whistleblowerordningen inden udgangen af første år efter etableringen. Side 3

126 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -11 af 23

127 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -12 af 23

128 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -13 af 23

129 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -14 af 23 Sekretariat & Kommunikation Til: Center for HR Glostrup Hospital Ndr. Ringvej Glostrup OpgangRingvejsblokken Afsnit9. sal Telefon Direkte Webwww.glostruphospital.dk Ref: Louise Arnskov Voldby Dato: 4. juni 2014 Høringssvar fra Glostrup Hospital om etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden Efter drøftelse i VMU om etablering af en whistleblowerordning i regionen har Glostrup Hospital følgende kommentarer: Vedr. whistleblowerordningens funktion som supplement til TR- og MEDsystemet: VMU vil fortsat have fokus på at skabe en arbejdsplads hvor vi har en tæt dialog med TR, MED-systemet og ledelse på alle niveauer, således at en whistleblowerordning ikke bør være første valg. Her vil vi opfordre til, at vi i Region Hovedstaden fastholder at tillid skal være en værdi vi sammen arbejder ud fra og vælger at opkvalificere det etablerede system i stedet for at oprette en ny ordning. Vedr. den organisatoriske forankring af ordningen: Glostrup Hospital foreslår, at man i første omgang laver en organisering, der ikke kræver nye ansættelser og et tungt bureaukrati. Dermed ser vi helst en ekstern løsning, som vil være mere fleksibel i forhold til behov og efterspørgsel samt ikke være underlagt spørgsmål om inhabilitet. Venlig hilsen Klaus Lunding Hospitalsdirektør, formand for VMU Susan Reinholdt Næstformand i VMU

130 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -15 af 23 VMU Virksomheds- MEDudvalget Herlev Hospital Region Hovedstaden Center for HR Arkaden Turkisvej Herlev Telefon Direkte Mail mokl@heh.regionh.dk Sagsbeh. mokl Journal nr.: 110.1(2015)-1 Dato: 21. august 2014 Udtalelse fra VMU Herlev Hospital om etablering af whistleblowerordning i Region Hovedstaden VMU på Herlev Hospital fremsender hermed bemærkninger til forslaget om etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden, som i juni måned blev udsendt til høring i MED-organisationen. VMU finder det vigtigt at understrege, at udgangspunktet er, at man som ansat i Region Hovedstaden skal gøre opmærksom på oplevede uregelmæssigheder via de almindelige kommunikationsveje, fx ved at rette henvendelse til ledelsen eller via TR- eller MED-systemet. VMU anerkender samtidig, at whistleblowerordningen i ganske særlige tilfælde kan give de ansatte en mulighed for at gøre opmærksom på ulovlige eller andre alvorlige forhold uden frygt for negative reaktioner eller sanktioner fra kolleger eller ledelse. Whistleblowerordningen vil således være et supplement til de eksisterende muligheder for som ansat i Region Hovedstaden at gøre opmærksom på uregelmæssigheder. VMU anbefaler, at ordningen organisatorisk placeres eksternt. Med venlig hilsen Søren Rohde / Anders Jæger Hospitalsdirektør Fysioterapeut Formand for VMU næstformand for VMU

131 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -16 af 23 HR Afdelingen Kristineberg København Ø. NOTAT Telefon Direkte Fax Mail psykiatri@regionh.dk Web Ref.: CSV Dato: 26. august 2014 Høringssvar om etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden Baggrund Med henblik på at sikre medarbejdere, som er under regionens instruktionsbeføjelse, en mulighed for at gøre opmærksom på ulovlige eller andre alvorlige forhold uden frygt for negative ledelsesreaktioner følger det af konstitueringsaftalen, at Region Hovedstaden skal etablere en whistleblowerordning. Ved fastsættelsen af rammerne for ordningen ønskes en drøftelse af og kommentarer til de forskellige muligheder for organisatorisk forankring, ordningens funktion som supplement til TR- og MED-systemet mm. I den anledning udtaler Psykiatriens VMU følgende: Ad. Den organisatoriske forankring Whistleblowerordningen placeres enten eksternt eller internt. Ved intern forankring er det en intern enhed, der har ansvaret for at anmelde ulovligheder eller andre alvorlige forhold til de relevante myndigheder. Denne konstellation kan have sine fordele ved, at modtagerne af anmeldelsen kender Region Hovedstaden og de forhold, der er gældende her, ligesom den interne enhed kan være bedre rustet til at vurdere, om en indberetning er sand eller falsk ud fra sit kendskab til arbejdspladsen. Ved en ekstern enhed overlades mængden af persondata til en tredjepart, som har kompetence til at afgøre, om den indberettede handling formodes at være ulovlig og dermed bør videregives til myndighederne. Brugen af en ekstern enhed er at foretrække, eftersom konstellationen sikrer høj integritet og øger sikkerheden og trygheden for whistlebloweren. Desuden mindskes risikoen for, at der hos medarbejderne kan opstå tvivl om incitamentet for at forfølge en indberetning, såfremt anmeldelsen drejer sig om selve kontrolorganet eller ledelsen. Ved brugen af intern kontrol kan medarbejderne være bekymrede for, hvem en henvendelse lander hos og i yderste konsekvens holde sig tilbage fra at benytte ordningen. Tilliden til at en anmeldelse vil blive be- Region Hovedstadens Psykiatri - En del af Københavns Universitetshospital

132 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -17 af 23 handlet professionelt og neutralt bliver styrket, når en whistleblowerordning organisatorisk forankres eksternt. Ad. Whistleblowerordningens funktion som supplement til TR- og MED-systemet Ideelt vil en whistleblowerordning være overflødig, eftersom der i forvejen eksisterer en række kommunikationsveje i Region Hovedstaden. I den offentlige sektor har medarbejdere et stort råderum, indenfor hvilket de allerede har mulighed for at fremsætte kritik, og disse forhold bør i sig selv sikre, at viden eller mistanke om ulovlige eller andre kritisable forhold afdækkes. Det gælder såvel medarbejdernes mulighed for at rette henvendelse til ledelsen eller via TR- eller MED-systemet. Disse kommunikationsveje bør medarbejdere opfordres til at benytte. Af forskellige årsager kan medarbejdere dog fortsat være tilbageholdende med at give udtryk for sin bekymring eller viden. Uden en whistleblowerordning er der risiko for, at afgørende information ikke bliver videregivet, eller alternativt finder direkte vej til pressen. For at sikre, at de traditionelle kommunikationsveje fortsat har forrang, bør det overvejes, hvordan en whistleblowerordning kommunikeres ud til medarbejdere. Afgørende er, at medarbejderne er klar over dens eksistens, men samtidig er klar over, at den alene skal fungere som en sidste valgmulighed, hvis andre kommunikationsbaner ikke kan benyttes. I den forbindelse er det essentielt, at medarbejdere og ledere er bekendt med, at ordningen alene kan benyttes til at anmelde ulovlige eller andre alvorligere forhold; eller mistanke herom, dvs. forhold der kan få betydning for organisationen som helhed, eller som kan have afgørende betydning for enkeltpersoners liv eller helbred. Det kan f.eks. være mistanke om alvorlig økonomisk kriminalitet, herunder bestikkelse, bedrageri og dokumentfalsk, miljøforurening samt alvorlige forhold, der retter sig mod en ansat eller patient, f.eks. vold eller seksuelle overgreb. Whistleblowerordningen skal således ikke benyttes til mindre alvorlige forhold som f.eks. samarbejdsvanskeligheder, mobning, inkompetence, fravær, overtrædelse af retningslinjer for påklædning, rygning eller alkohol, brug af e-post, internet eller lignende. I disse tilfælde må de normale kommunikationsveje i stedet benyttes. Med henblik på at give medarbejdere og ledere en bred viden om whistleblowerordningens funktion, kan det være en mulighed at placere den synligt med et link på intranettet, hvortil kun medarbejdere har adgang; dette for også at minimere uhensigtsmæssig brug af ordningen. Derved skabes der tryghed for, at der ikke udefra kan komme falske anmeldelse som opstået ved misforståelser eller direkte som chikane. Man kan med fordel supplere med en pjece for at understreje, at whistleblowerordningen skal være et supplement, en sikkerhedsventil, for at undgå potentiel tilbageholdenhed. Endelig er det vigtigt, at der løbende sker en evaluering i form af drøftelse i MED-systemet for at sikre en hensigtsmæssig brug af whistleblowerordningen. Ad. Anonyme eller ikke anonyme indberetninger Datatilsynet har tilkendegivet, at en whistleblowerordning kan indrettes med mulighed for anonymitet, men påpeger kraftigt at der ikke bør opfordres hertil. Psykiatrien anbefaler derfor, at der iagttages og indkalkuleres fordele og ulemper ved anonymitet, når rammerne for ordningen skal lægges fast. Side 2

133 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -18 af 23 Ulemper Anonymitet hindrer ikke, at kolleger og den nærmeste leder i nogle tilfælde kan gennemskue, hvem der står bag en indberetning. I den sammenhæng er det ikke usandsynligt, at en whistleblowerordning vil indebære en falsk tryghed hos de ansatte, der påtænker at benytte den. Derudover er der risiko for, at en whistleblowerordning, som tillader anonyme indberetninger, giver problemer med retssikkerheden. Det vil være vanskeligt, og i nogle tilfælde umuligt, at undersøge en anonym henvendelse, eftersom afklarende spørgsmål ikke kan stilles. Det kan løses ved at ledsage en anonym indberetning med et identifikationsnummer, som opfølgende spørgsmål kan rettes til. Endvidere kan arbejdsmiljøet påvirkes negativt, hvis medarbejdere frygter, at der kan foretages anonyme indberetninger om dem. Det forventes på den baggrund, at der ikke opfordres til anonymitet, men at regionen vil fremme navngivne indberetninger ved at fremhæve fuld diskretion. For at imødekomme medarbejders frygt for falske indberetninger kan følgerne af misbrug reguleres særskilt. Fordele Anonymitet kan om nødvendigt accepteres for at sikre whistlebloweren en passende beskyttelse, som ligeledes vil kunne tilskynde indberetninger. Lokalt kan der være kommunikationsproblemer og andre forhold, der betyder, at en indberetning ikke vil blive foretaget, såfremt medarbejderen, der er i besiddelse af belastende viden, ikke sikres anonymitet. Fx. vil whistleblowers i den offentlige sektor ikke kunne garanteres fortrolighed, eftersom myndighederne har en oplysnings- og notatpligt, som kan resultere i en afsløring af whistleblowerens identitet. Der er dermed en generel formodning for, at muligheden for at indberette viden eller mistanke anonymt er nødvendig for ikke at risikere en tilbageholdenhed. Som tidligere fremhævet frygter flere medarbejdere en ledelsesmæssig reaktion, såfremt en indberetning kan ledes tilbage til vedkommende, hvorfor flere aktører anbefaler, at ledelsen i en virksomhed giver mulighed for anonyme indberetninger. Fordelene til trods må ulemperne ved anonyme indberetninger desuagtet overvejes, før der træffes beslutning om, at denne type indberetninger skal accepteres. VMU har drøftet de forskellige hensyn, der er at tage til såvel behovet for opklaring som til anmelders og anmeldtes retssikkerhed. Der er delte meninger, og derfor er der ikke en entydig anbefaling fra udvalgets side vedrørende anonymitet. Side 3

134 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -19 af 23 Personaleafdelingen Afsnit 5212 Blegdamsvej København Ø Til Region H MED-udvalget Direkte Risak Dato: 26. august 2014 Høringssvar fra Rigshospitalets VMU om etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden Rigshospitalet ser positivt på etableringen af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden. Foranlediget af konkrete sager besluttede Rigshospitalets direktion i sommeren 2013 at udarbejde et oplæg til debat om muligheden for etablering af en whistleblowerordning på hospitalet. Denne debat har været ført i en lang række forskellige fora på Rigshospitalet inden for det seneste år, herunder også i MED-systemet. Det har været kendetegnende for debatten, at holdningen til etablering af whistleblowerordning i en offentlig organisation som Rigshospitalet er stærkt delte, og de forskellige synspunkter går på kryds og tværs af ledelse, medarbejdere og faggrupper og afspejler i det store og hele, at der er vægtige argumenter både for og imod. Høringsmaterialet har været sendt i høring i Rigshospitalets Center MED-udvalg, og VMU har efterfølgende behandlet sagen på sit møde den 13. august Fra nogle af Center Med-udvalgene er efterlyses en mere klare formulering af formål og rammer for ordningen, således at det bliver lettere at gennemskue, hvordan og hvornår de øvrige indberetningssystemer (ledelsessystemet, MED- og TR-systemet, UTH, Arbejdsmiljøorganisationen m.v.) skal anvendes i forbindelse med whistleblowerordningen. Der udtrykkes generelt frygt for negativ påvirkning af arbejdsklimaet og kulturen, herunder en en bekymring for, om retssikkerheden for den, der indberettes om, bliver tilstrækkelig. VMU har drøftet følgende særlige emner, som der er bedt om kommentarer til: 1) Whistleblowerordningens funktion som supplement til TR- og MED-systemet 2) De forskellige muligheder for organisatorisk forankring af ordningen Begge de to spørgsmål er drøftet ud fra, at de grundlæggende, men på forskellig vis, berører centrale forhold i forbindelse med anonymitet og uafhængighed. Som supplement til TR- og MED-systemet kan en whistleblowerordning sikre, at den enkelte ansatte kan gøre opmærksom på ulovlige eller andre alvorlige forhold ano-

135 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -20 af 23 nymt og uafhængigt af den interessevaretagelse, som TR- og MED-systemet helt grundlæggende er bygget op om, samtidig med at rettighederne sikres for både den, der indberetter, og den der indberettes om. Der er i sundhedsvæsenet og i det hele taget i den offentlige sektor mange andre muligheder for som ansat at gøre opmærksom på uregelmæssigheder og ulovligheder. En stor del af disse muligheder er forbundet med indberetningspligt, i nogle tilfælde inden for rammerne af særlige systemer. I forbindelse med spørgsmålet om whistleblowerordningen som supplement til eksisterende muligheder er det derfor væsentligt at forholde sig helt generelt til spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at ordningen bliver den sidste udvej og ikke den første? I dette spørgsmål gemmer sig nemlig en væsentlig risiko for, at en whistleblowerordning kan komme til at fremme en meget uheldig arbejdspladskultur og et dårligt arbejdsmiljø. Med hensyn til den organisatoriske forankring ser Rigshospitalets VMU ligeledes uafhængigheden som det væsentligste element. Det har været afgørende for Københavns Kommunes valg af Borgerrådgiveren, at der er tale om en instans, der er uafhængig af det samlede ledelsessystem og dermed også kan omfatte den øverste ledelse og det politiske system i stil med ombudsmandsinstitutionen. Ingen af de foreslåede modeller for Region Hovedstaden rummer en grad af uafhængighed, der muliggør dette. Det er derfor vigtigt, at den model, der vælges, i størst muligt omfang sikrer denne uafhængighed, idet der ellers er fare for, at hele hensigten med en whistleblowerordning går tabt. Rigshospitalets VMU forudsætter, at der i det videre arbejde med etablering af ordningen foretages de nødvendige præciseringer i forhold til, hvad der kan indberettes, og hvem der kan indberettes om, samt afgrænsninger i forhold til andre indberetningsog klagesystemer. Endelig foreslås det, at ordningen evalueres efter et stykke tid, f.eks. et år, idet opmærksomheden henledes på, at aktiviteten i startfasen kan være stor, hvorefter den finder sit leje, efterhånden som ordningen er etableret. Venlig hilsen Torben Stentoft Formand Charlotte Vallys Næstformand Side 2

136 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -21 af 23

137 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -22 af 23 Center for HR Centerfælles HR Kongens Vænge Hillerød Telefon Møde i: VMU Dato: 25. juni 2014 Kl.: Sted: H3 Dato: 25 juni 2014 Referat fra VMU-møde 25. juni Etablering af Region Hovedstadens whistleblowerordning Søren Hartz oplyste indledningsvis om 2 refleksioner fra direktørerne: Direktørerne foreslår, at en whistleblowerordning forankres eksternt, f.eks. hos en advokat e.lign. Opmærksomhed på grænsedragningen i forhold til hvilke problemer, der skal søges løst internt f.eks. i MED-regi, af patientvejledere etc. er vigtig. Inger Margrete Siemsen anførte, at det er vigtigt, at vi er økonomisk ansvarlige, hvilket kan tale for at etablere et internt alternativ. Hun påpegede endvidere, at det af notatet fremgår, at et udvalgsarbejde om whistleblowerordninger er i gang i Justitsministeriet, og at udvalgsarbejdet forventes afsluttet i januar Hun foreslog, at regionen afventer resultatet af udvalgets arbejde. Hertil svarede Jesper Olsen, at dette ikke er mulighed, da politikerne har besluttet, at ordningen skal iværksættes nu. Søren Hartz svarede på forespørgsel, at kun administrative forhold er omfattet af ordningen. Det blev drøftet, at etableringen af denne ordning kan udfordre principperne tillid og åbenhed. Linda Bang Jessen oplyste, at politikerne sandsynligvis ønsker et alternativ til, at man går til pressen. Det er ikke sikkert, at medarbejdere vil opfatte et internt sted i regionen, hvor man kan henvende sig, som et reelt alternativ.

138 Punkt nr. 8 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -23 af 23 Deltagere: Ledelsesrepræsentanter Søren Hartz (CHR), Jesper Olsen (Sekretariatet), Mikael Skov Mikkelsen (CIMT), Christian Worm (CSU) og Torben Hedegaard (CØK) Medarbejderrepræsentanter Inger Margrete Dyrholm Siemsen næstformand (CSU, DSR), Lillian Nielsen (CHR, HK) Jytte Johansen (CØK, HK) Ulla Jønson (CSU, HK) Line Sønderby Christensen (CSU, AC), Inger Piper (CØK, AC), Bo Korsgaard (CØK, 3F), Lone Randi Faber (CIMT, AC), Søren Holdt Lorentzen (CIMT, HK) Arbejdsmiljørepræsentanter Pernille Fenger (CHR) og Mette Dahl (CRU, arbejdsmiljørepræsentant) Stedfortrædende suppleanter: Linda Bang Jessen (konstitueret for Margrethe Lyngs Mortensen, (CKO) Desuden deltog: Signe Ernst (CHR) og Pernille Kreiser (CHR) Fraværende: Hjalte Aaberg formand (KD), Claus Bjørn Billehøj (CRU) og Margrethe Lyngs Mortensen (CKO) Sekretariat Lisbet Hjort og Inger Holse Lavesen Mødereferat sendt til deltagere samt: Suppleanter Side 2

139 Punkt nr. 9 - Fastlæggelse af kongeindikatorer Bilag 1 - Side -1 af 2 Koncern Regional Udvikling Til: Direktørkredsen Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web CVR/SE-nr: Dato: 15. september 2014 CO 2 som kongeindikator Baggrund for valg af som CO 2 indikator Som Danmarks metropol og som en af Danmarks største arbejdspladser har Region Hovedstaden et særligt ansvar for at gå foran i den grønne omstilling. Både som udviklingsgenerator og som virksomhed har Region Hovedstaden en vigtig rolle at spille. CO 2 som indikator er valgt, fordi indikatoren samlet set ses som et udtryk for Øget livskvalitet for regionens borgere, fx vil færre personer blive syge af luftforurening når fossilfri køretøjer indfases, og flere vil opleve et bedre helbred ved at bruge cyklen mere. Besparelser på hospitalernes el- og varmeregning gennem energieffektiviseringer Reduktion af omkostninger til affaldshåndteringen på hospitalerne gennem forebyggelse af spild, øget genanvendelse og cirkulær økonomi. Realisering af vækst- og beskæftigelsespotentialet på clean-tech området via intelligent efterspørgsel efter nye grønne løsninger og partnerskaber med private virksomheder, vidensinstitutioner og andre myndigheder. Realisering af det politiske mål om en grøn og innovativ metropol I forhold til at måle på den politiske målsætning om at være en grøn og innovativ metropol bidrager CO 2 indikatoren med at vurdere klimaeffekten af den grønne omstilling i hele hovedstadsregionen. For så vidt angår Region Hovedstaden som virksomhed synliggøres klimapåvirkningen ved driften og viser dermed hvorvidt Region Hovedstaden som virksomhed udvikler sig i en klimavenlig retning. Hvordan måler vi CO 2 Region Hovedstaden opgør årligt CO 2 både for Region Hovedstaden som virksomhed og hovedstadsregionen som geografisk størrelse fra De indirekte udledninger fra råvareudvinding, transport og produktion af varer og produkter udenfor regionens grænser medtages ikke i opgørelserne, bl.a. fordi monitorering af indsatser er vanskelig. Data for Region Hovedstaden som virksomhed Data er baseret på konkrete oplysninger om enkeltkilder som fx el- og varmemålere samt kørselsdata og kendte emissionsfaktorer for de forskellige typer af køretøjer. Dis-

140 Punkt nr. 9 - Fastlæggelse af kongeindikatorer Bilag 1 - Side -2 af 2 se data indsamles allerede årligt og indgår i regionens grønne regnskab på baggrund af gængs indsamlingsmetode. Data for hovedstadsregionen Energistyrelsen er ved at videreudvikle KL s og Klima- og Energiministeriets CO 2 - beregner og koble den sammen med strategisk energiplanlægning. CO 2 -beregneren er det værktøj, der benyttes til at beregne CO 2 -udledningen for kommunerne som geografisk område. Den kommende CO 2 -beregner forventes færdigudviklet medio 2015, hvorefter regionen årligt kan rekvirere data om kommunernes CO 2 -udledning. Udfordringer ved måling af CO 2 fra regionens virksomhed Region Hovedstadens egen CO 2 -udledning fra el- og varmeforbrug afhænger af regionens energiforbrug og de energikilder, der anvendes på de kollektive energiproducerende forsyningsanlæg. Idet Danmark er koblet på det europæiske el-net vil CO 2 -udledningen stige i de år, hvor der er en stor andel kulproduceret el i forsyningsnettet og mindre vandkraft fra norden. Regionen har ikke myndighed til at bestemme andelen af grøn strøm i forsyningsnettet. Regionen kan dog påvirke udviklingen mod mere vedvarende energi i nettet ved fx at investere i solceller, vindmøller o. lign. Ligesom regionen kan igangsætte projekter, der medvirker til omstilling af energiforsyningen i en grøn retning. På sigt vil CO 2 -opgørelserne blive mindre afhængig af el-sammensætningen i ledningsnettet, fordi de energiproducerende anlæg i Europa (jf. EU s og nationale reduktionskrav) skal omstille til vedvarende energikilder. Løsning Ved CO 2 opgørelsen for Region Hovedstaden som virksomhed, skal udviklingen i CO 2 -udledning sammenholdes med regionens faktiske energiforbrug og produktivitet. At sammenholde udviklingen i CO 2 -udledning med energiforbrug ligger helt på linje med praksis hos fx kommuner. For så vidt angår produktivitet er hospitalernes produktivitetsstigning alt andet lige med til at øge energiforbruget. Den teknologiske udvikling betyder også, at hospitalerne i stigende grad indkøber avanceret udstyr som fx scannere med højt elforbrug. At sammenholde udviklingen i CO 2 -udledningen er dermed væsentligt i en produktionsvirksomhed som regionen, i modsætning til kommunerne. Ved at sammenholde regionens CO 2 -udledning med regionens energiforbrug og produktivitet, skabes et reelt billede af udviklingen i regionens CO 2 -udledning. Side 2

141 Punkt nr Kriterier for udmøntning af midler til medicoteknisk udstyr Bilag 1 - Side -1 af 4 Center for It, Medico og Telefoni Medico enheden Borgervænget 7, København Ø BILAG Telefon Sagsbehandler Direkte Web EAN-nr: CVR/SE-nr: Dato: 29. august 2014 Retningslinjer for udmøntning af midler til medicoteknisk apparatur I forbindelse med budgetaftalen afsættes årligt i investeringsbudgettet en pulje til udskiftning og genanskaffelse af medicoteknisk apparatur. Den regionale pulje har i 2013 været på 63,2 mio. kr. og i 2014 på 146 mio. kr. Udmøntningen af midler er efter administrativ behandling sket efter beslutning i regionsrådet. I forbindelse med udmøntning af midler for 2014 besluttede Regionsrådet på deres møde i februar at anmode It- og afbureaukratiseringsudvalget om at fremkomme med forslag til kriterier for den fremtidige udmøntning af midler til medicoteknisk apparatur fra og med Baggrund Behovet for apparatur vokser år for år, og udviklingen i teknologi samt ændrede behandlings paradigmer afstedkommer et kontinuerligt voksende behov for nyt apparatur og fornyelse/vedligeholdelse af eksisterende apparatur. Regionen har udstyr svarende til en anskaffelsesværdi på godt 5 mia. kr. i drift. Antages en levetid for medicoteknisk apparatur på i gennemsnit 10 år (hvilket er højt sat) vil der være behov for genanskaffelse og opgradering af apparatur årligt i størrelsesordenen cirka 500 mio. kr. i Region Hovedstaden. Sideløbende hermed er der teknologisk behov for store investeringer i nyt apparatur til specielt diagnostisk formål, og brug for investeringer i relation til ibrugtagningen af de kommende kvalitetsfondsbyggerier. Behovet for nyanskaffelser overstiger de midler det har været muligt at afsætte til formålet gennem de senere år og det er vurderingen at det fortsat vil gøre sig gældende i årene fremover.

142 Punkt nr Kriterier for udmøntning af midler til medicoteknisk udstyr Bilag 1 - Side -2 af 4 Der har hidtil været tale om en samlet pulje, som har håndteret alle udgifter til medicoteknisk apparatur. Puljen er i 2014 udmøntet i forhold til understøttelse af: Akut behov for apparatur indenfor kræftområdet, som følge af manglende overholdelse af behandlingsgarantier og varetagelse af opgaver affødt heraf Akut behov for udskiftning af forældet apparatur, der ikke kan repareres/opgraderes, og hvor apparaturet er nødvendigt for at opretholde det nuværende aktivitetsomfang inden for pågældende område Apparatur, der er en forudsætning for at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger til diagnosticering og behandlingen indenfor pågældende områder, og Apparatur, der kan være med til at lette arbejdsgange og frigøre personale ressourcer Fordeling og kriterier for udmøntning For at sikre en klar fordeling af midler til de forskellige formål foreslås det fremover at opdele den fælles regionale pulje i 4 hovedområder, med klare beskrivelser og kriterier for udmøntning. Fordelingen, som den fremgår af figur 1, er foretaget på baggrund af erfaringer fra tidligere år, et ønske om at skabe en balance mellem de forskellige behov i en situation hvor midlerne er begrænsede og et skøn over behovet i årene fremover. Den konkrete procentvise fordeling er vejledende. Figur 1 Vejledende procentuel opdeling af medicoteknisk pulje på hovedområder Strategisk anskaffelse af apparatur 35% Genanskaffelse og opgradering af apparatur 45% Standardisering af apparatur 15 % Akut nedbrudt apparatur 5 % Side 2

143 Punkt nr Kriterier for udmøntning af midler til medicoteknisk udstyr Bilag 1 - Side -3 af 4 Strategisk anskaffelse af apparatur Formålet med denne pulje er at understøtte specialeplanlægningen, særligt politisk prioriterede udviklingsområder og særlige tværgående hensyn. Endelig er det også fra denne pulje at store anskaffelser på over 6 mio. prioriteres og finansieres. Kriterierne for tildeling af midler fra denne pulje er: - Opfyldelse af mål på politisk fastsatte initiativer - Målopfyldelse på lovkrav herunderkræftpakker og udredningsgaranti mv. - Understøttelse af hospitals- og psykiatriplanen - Forbedret klinisk behandling og diagnosticering - Forbedret patientsikkerhed - Udstyr som giver mulighed for en øget effektivitet i patientbehandlingen Beslutninger omkring udmøntning af midler fra denne pulje godkendes endeligt i Regionsrådet på baggrund af indstilling fra administrationen. Ansøgninger vil blive prioriteret på tværs af sygdomsområder og på tværs af regionenhospitaler. Det skal sikres, at også mindre profilerede sygdomsområder kommer i betragtning. Kvalitetsfondsbyggerier forudsættes finansieret via de enkelte byggeriers tilsagnsramme. Såfremt der skal investeres i supplerende apparatur via den regionale pulje, i perioden indtil ibrugtagning af byggerierne, vil dette apparatur skulle indgå i den strategiske pulje. Genanskaffelse og opgradering Formålet med denne pulje er, at sikre det løbende vedligehold og opgradering af det eksisterende medicotekniske udstyr. Der kan desuden være tale om genanskaffelser, hvor det efter en samlet vurdering af mulighed for og udgifter til reparation er mest økonomisk fordelagtigt at købe nyt. Kriterier for tildelig af midler fra denne pulje er: - Sikre løbende nødvendig udskiftning og opdatering af eksisterende apparatur - Opgradering og genanskaffelse sker i overensstemmelse med hospitals- og psykiatriplanen og opgaver afledt heraf - Udmøntning sker på konkret prioritering fra hospitalerne Beslutninger omkring udmøntning af midler fra denne pulje godkendes endeligt i Regionsrådet på baggrund af indstilling fra administrationen. Standardisering af apparatur Formålet med denne pulje er at sikre midler til at gennemføre de beslutninger der er truffet omkring standardisering af apparatur. Standardiseringerne gennemføres for at sikre effektivitet i forhold til anvendelse og servicering af udstyret og dermed patientsikkerheden. Kriterier for tildeling af midler fra denne pulje er: - Beslutning om standardisering af et givent apparaturområde Side 3

144 Punkt nr Kriterier for udmøntning af midler til medicoteknisk udstyr Bilag 1 - Side -4 af 4 - Tværgående fælles anskaffelse hvor udskiftning af ældre udstyr prioriteres først. - Sikring af ensartede brugeranvendelse og servicering af udstyret for at forbedre patientsikkerheden og sikre effektivisering Beslutninger omkring udmøntning af midler fra denne pulje sker administrativt indenfor den afsatte pulje. Forretningsudvalget og Regionsrådet involveres jf. gældende bevillingsregler. Akut nedbrudt apparatur Formålet med denne pulje er at sikre midler til at indkøbe større apparatur, som er nedbrudt akut, og hvor der er behov for hurtigt at foretage en erstatning for at hindre nedgang i hospitalets produktivitet Kriterier for tildeling af midler fra denne pulje er: - apparaturet er nødvendigt for at opretholde funktionen og - apparaturet kan ikke umiddelbart repareres eller - der er foretaget en konkret vurdering af, at udskiftning er den økonomisk mest rentable løsning Beslutninger omkring udmøntning af midler fra denne pulje sker administrativt indenfor den afsatte pulje. Forretningsudvalget og Regionsrådet involveres jf. gældende bevillingsregler. Side 4

145 Punkt nr Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar 2015 Bilag 1 - Side -1 af 8 WONDERFUL COPENHAGEN & RESULTATSKABELSE

146 Punkt nr Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar 2015 Bilag 1 - Side -2 af 8 HOVEDSTADEN ER DANMARKS VÆKSTMOTOR UDVIKLING I OVERNATNINGER, (indeks, 2009=100) Region Hovedstaden OMSÆTNING: 34 mia. kr. BESKÆFTIGELSE: årsværk Danmark inkl. Region Hovedstaden Danmark ekskl. Region Hovedstaden Kilde: Danmarks Statistik

147 Punkt nr Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar 2015 Bilag 1 - Side -3 af 8 NICE Global Connected Chinavia City Break CPH Card VIBE/ÖEC OPEN Copenhagen CPH Alliance Cruise Baltic MeetingPlace CPH Cruise CPH Network Kilde: Wonderful Copenhagen 400+ VIRKSOMHEDER I SAMARBEJDSNETVÆRK

148 Punkt nr Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar 2015 Bilag 1 - Side -4 af 8 KONGRESSER BUD OG VUNDNE Kilde: Wonderful Copenhagen Bids submitted Congresses won

149 Punkt nr Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar 2015 Bilag 1 - Side -5 af 8 ØGET KONGRESINDSATS Forretning sikret for København (maj) 150 internationale møder og kongresser delegerede solgte værelser 2.7 mia DKK Målsætning for København internationale møder og kongresser delegerede 1,6 mio solgte værelser 4,9 mia DKK Kilde: Wonderful Copenhagen

150 Punkt nr Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar 2015 Bilag 1 - Side -6 af 8 RESULTATER AF GLOBAL CONNECTED NYE FLYRUTER SKABER OMSÆTNING FOR TURISMEN TURISMEOMSÆTNING i mio kr INBOUND PAX inbound pax i Kilde: Wonderful Copenhagen

151 Punkt nr Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar 2015 Bilag 1 - Side -7 af 8 UDVIKLINGEN I ANTAL CRUISE PASSAGERER OMSÆTNING Passagerer/crew: 795 mio OMSÆTNING Rederierne: 498 mio I alt 1,3 mia Kilde: Cruise Copenhagen Network

152 Punkt nr Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar 2015 Bilag 1 - Side -8 af 8 Kilde: Wonderful Copenhagen COPENHAGEN CARD Besøg hos attraktionerne i samarbejdet

153 Punkt nr Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar 2015 Bilag 2 - Side -1 af 2

154 Punkt nr Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar 2015 Bilag 2 - Side -2 af 2

155 Punkt nr Fælles trafikcharter for Copenhagen Bilag Fokuseret 1 - Side -1 af Vækstdagsorden 5 Dato 31. juli 2014 Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under det fælles brand Copenhagen arbejder for at øge væksten og beskæftigelsen i metropolregionen. Parterne bag Den Fokuserede Vækstdagsorden ønsker med dette Copenhagen trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt at sætte fokus på nødvendigheden af og behovet for en velfungerende og robust infrastruktur i bestræbelserne på, at skabe mere vækst og velfærd, så vi kan blive en mere konkurrencedygtig metropol. Visionen er, at Fokuseret Vækstdagsorden i 2020 har skabt et internationalt knudepunkt for investeringer og viden og øget den økonomiske vækst og beskæftigelse, så regionen mindst er på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. For at være en attraktiv metropol er vi afhængige af et stort internationalt netværk, der tiltrækker viden, kompetencer, investeringer og udvikling. Derfor er tilgængelighed og mobilitet vigtige grundforudsætninger for at nå dette mål. Vores fælles udfordringer Trængsel på vejene og kapacitetsproblemer på bane er i dag et problem, der berører mange i Copenhagen. Således spildes mere end timer om dagen, hvor bilister holder i kø, svarende til et årligt samfundsøkonomisk tab på 8,5 mia. kr. Det berører mange menneskers hverdag og har negativ effekt på den økonomiske udvikling. Udfordringerne bliver ikke mindre i fremtiden, idet vi bliver flere mennesker i 2040 forventes Copenhagen at være vokset med flere indbyggere. Det sætter infrastrukturen under et særligt og stigende pres. Velfungerende infrastruktur er grundforudsætningen for at sikre virksomheders tilgængelighed og arbejdskraftens mobilitet. Det gælder både internationalt såvel som internt i Copenhagen. De 46 [79] kommuner og de 2 [3] regioner er på den baggrund gået sammen om dette trafikcharter, hvor der i fællesskab peges på en række trafikale udfordringer og på en række muligheder for at møde dem. KKR HOVEDSTADEN KKR S J Æ L L AN D

156 Punkt nr Fælles trafikcharter for Copenhagen Bilag Fokuseret 1 - Side -2 af Vækstdagsorden 5 Dato 31. juli 2014 Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen er et Nordeuropæisk trafikalt knudepunkt et cross-point mellem Nordtyskland og Skandinavien. Her mødes transportkorridorerne fra Nord, Syd, Øst og Vest. Københavns Lufthavn og den faste forbindelse over Øresund udgør vigtige elementer i dette trafikale knudepunkt. Når den faste forbindelse under Femern Bælt står klar i 2021, knyttes Copenhagen yderligere op på de store europæiske transportkorridorer (TEN-T), som forbinder Oslo og Stockholm i nord med Hamborg og Centraleuropa i syd. Jobskabende vækst og udvikling kan kun ske, hvis vi kan tiltrække internationale investeringer og talenter. Det skal være nemt at komme til og fra samt rundt i hele metropolen. Det gælder for varer, tjenesteydelser og personer. Der skal fokuseres på: International tilgængelighed i forhold til resten af verden. Regionalt samspil med naboregionerne Jylland/Fyn, Sydsverige og Nordtyskland. Intern mobilitet i Copenhagen. International tilgængelighed Det er vigtigt for internationale virksomheder at have nem adgang til internationale forbindelser. Det gælder for eksisterende virksomheder, og det gælder for de virksomheder, der overvejer at etablere sig i Copenhagen. Mange virksomheder opererer i hele verden og ikke kun i det nære udland. Gode internationale flyforbindelser har derfor en afgørende rolle. Vi har to hovedprioriteter for statsligt engagement i at skabe og udbygge Copenhagens position og rolle som Nordeuropas trafikale knudepunkt: Copenhagen Airport Højhastighedstog Copenhagen airport Copenhagen airport er et fælles trafikalt knudepunkt. Det er Skandinaviens største lufthavn og håndterer mere end 30 pct. af Sveriges internationale flyrejser. Lufthavnen har 151 internationale ruter heraf 27 interkontinentale og 109 europæiske og er et trafikalt hub. Parterne støtter lufthavnens vækstplan Expanding Copenhagen, som har som målsætning at fordoble passagertallet fra ca. 24 mio. passagerer i dag til 40 mio. om året i Væksten skal realiseres dels gennem udbygning af lufthavnens faciliteter, dels ved et større geografiske opland. Hele metropolregionen inklusiv Skåne har en fælles interesse i at understøtte en styrkelse af Copenhagen airport, da lufthavnen er en motor for udvikling og arbejdspladser på Østdanmark og Sydsverige. KKR HOVEDSTADEN KKR S J Æ L L AN D

157 Punkt nr Fælles trafikcharter for Copenhagen Bilag Fokuseret 1 - Side -3 af Vækstdagsorden 5 Dato 31. juli 2014 Der skal arbejdes på at styrke en hurtig fremkommelighed til lufthavnen fra Hovedstaden, Sjælland, Skåne samt resten af Danmark og den nordlige del af Tyskland. Højhastighedstog Højhastighedstog mellem Skandinavien og Centraleuropa via Copenhagen muliggøres gennem Øresundsbroen og den kommende Femern Bælt tunnel. Internationale togforbindelser med høj hastighed vil kunne supplere Copenhagen Airport og samtidigt medvirke til at forøge passagerpotentialet for lufthavnen. De vil samtidigt kunne understøtte en ny funktionel vækstkorridor fra Oslo/Stockholm til Hamborg. Derfor skal de internationale togforbindelser fortsat stoppe i lufthavnen. Med etableringen af Femern Bælt forbindelsen bliver vi koblet op på det europæiske højhastighedsnet via Hamborg. Visionen er, at det maksimalt må tage 2½ time at komme fra København til Hamborg på de hurtigste forbindelser. Hastigheden på den tyske del af strækningen udgør et problem, og der skal arbejdes på, at banestrækningerne i Tyskland etableres med tilstrækkelig høj hastighed. Nye forbindelser over Øresund vil skabe nødvendig kapacitet for hurtigtog fra Norden og Hamborg til Copenhagen. Samtidigt vil nye forbindelser kunne udbygge og styrke et mere integreret arbejdsmarked. En ny forbindelse over Øresund skal undersøges og placeres, hvor den giver størst mulig effekt. Men først og fremmest skal den eksisterende Øresundsforbindelse udnyttes bedre. Det betyder, at flaskehalsproblemer skal afhjælpes ved fx stationerne ved lufthavnen og Ørestad samt kapaciteten på Øresundsbanen. Regionalt samspil Copenhagen har et godt samspil med Jylland/Fyn, Nordtyskland og Sydsverige. Sammen kan vi skabe den større kritiske masse, som er afgørende for konkurrencedygtigheden. Den kommende Femern Bælt forbindelse skal udnyttes optimalt med udbygning af godsknudepunkter, udvikling af strategisk beliggende erhvervsområder og udvikling af koncepter for grønne godstransporter. Samspillet mellem Copenhagen og Jylland/Fyn rummer potentialer. Den grønne trafikaftale om timemodellen for togbetjeningen mellem de største danske byer København-Odense-(Esbjerg)-Århus Ålborg skal udnyttes og understøttes med kommunal og regional tilbringertrafik og knudepunkter. Ligeledes vurderer et udvalg i Transportministeriet pt. potentialerne ved en Kattegatforbindelse. Etablering af en Kattegatforbindelse vil forventeligt udgøre et vækst- og jobpotentiale for metropolregionen. KKR HOVEDSTADEN KKR S J Æ L L AN D

158 Punkt nr Fælles trafikcharter for Copenhagen Bilag Fokuseret 1 - Side -4 af Vækstdagsorden 5 Dato 31. juli 2014 Intern mobilitet Mobiliteten afhænger imidlertid også i høj grad af rejsehastigheder, som hæmmes af trængsel på veje og kapacitetsudfordringer på baner. Det er vigtigt for virksomhederne, at de kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft med de rigtige kompetencer. Medarbejderne skal på en smidig måde kunne nå deres arbejdsplads inden for en rimelig tid. Copenhagen er ét arbejdsmarked ét pendlingsområde og visionen er, at det maksimalt må tage 1 time at komme til København med toget som det primære transportmiddel. Der er ligeledes behov for øget anvendelse af mobility management. Det er vigtigt, at fokusere på den fysiske planlægning, som et redskab til at styrke mobilitet og tilgængelig, herunder ikke mindst muligheden for at benytte kollektiv trafik. Fingerplanen og stationsnærhedsprincipper er vigtige i Hovedstadsområdet. Tilsvarende findes Sjællandsprojektet i den resterende del af Østdanmark. Endvidere skal en sammenhængende kollektiv trafik i Copenhagen fremmes fx med et takstområde og en organisering der understøtter sammenhængen, parker og rejs faciliteter og optimal udnyttelse af timemodellen lokalt og regionalt. KKR HOVEDSTADEN KKR S J Æ L L AN D

159 Punkt nr Fælles trafikcharter for Copenhagen Bilag Fokuseret 1 - Side -5 af Vækstdagsorden 5 Dato 31. juli 2014 Bruttoliste over yderligere mulige initiativer (ikke prioriteret) Trængslen i hovedstadsområdet medfører som nævnt mere end spildte timer dagligt svarende til et årligt tab på 8,5 mia. kr. Der er derfor stort behov for investeringer i kollektiv trafik og infrastruktur. Der skal arbejdes for et sammenhængende trafiksystem, så kapacitet og potentialer udnyttes bedst muligt. Parterne er enige om, at nedenstående ikke-prioriterede initiativer ligeledes er vigtige. Listen kan evt. prioriteres efter, hvordan de enkelte initiativer understøtter dels lufthavnens udvikling, dels togforbindelser med høj hastighed. Det er parternes opfattelse, at de vil bidrage til at understøtte økonomisk udvikling og velfærd:. En ny regionaltogsforbindelse Ring syd fra Roskilde via Ny Ellebjerg til lufthavnen Sammenhængende banebetjening i håndfladen dvs. nye metrolinjer og letbaner Kapacitetsudvidelse af Hovedbanegården Bedre togbetjening til Helsingør En Østlig ringforbindelse (havnetunnel) som kan bidrage til at øge mobiliteten og mindske trængsel i hovedstadsområdet samt styrke lufthavnens regionale opland På lang sigt kan det overvejes at undersøge behovet for en ny ringforbindelse med tilslutning fra Femern-forbindelsen via Høje-Taastrup til Helsingør til både bane (gods- og persontransport) og vej. En færdiggørelse af motorvejen til Kalundborg som dels kan gavne mobiliteten men i særlig grad styrke tilgangen til den vigtige industri og havn i Kalundborg Den sjællandske tværforbindelse Kalundborg-Slagelse (Vestmotorvejen)- Næstved-Sydmotorvejen skal udbygges til gavn for virksomhederne og mobiliteten. Motorvejsforlængelser i Hillerød- og Frederikssundfingeren skal medvirke til at øge mobiliteten og understøtte ny byudvikling i Hillerød syd og Vinge KKR HOVEDSTADEN KKR S J Æ L L AN D

160 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Bilag 1 - Side -1 af 18 Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling, august

161 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling, august 2014 Bilag 1 - Side -2 af 18 Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regionaludvikling. Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling, faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god kommunikation på den måde skaber vi anvendelsesorienteret viden, der kan gøre en forskel. Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Research er en del af Oxford Gruppen. Oxford Research A/S Falkoner Alle 20, Frederiksberg C Danmark (+45) office@oxfordresearch.dk 1

162 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Bilag 1 - Side -3 af 18 Indhold 1. BAGGRUND OG SAMMENFATNING Hovedkonklusioner Spor 1: En klimaberedt region Spor 2: Klimavenlig transport Spor 3: Omstilling af energisystemet Spor 4: Energieffektive bygninger METODE OG DATAGRUNDLAG Spørgeskemaundersøgelse med kommunerne Øvrig datagrundlag 15 2

163 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling, august 2014 Bilag 1 - Side -4 af Baggrund og sammenfatning Klimapolitisk Forum 1 besluttede ved vedtagelsen af den fælles regionale klimastrategi for kommuner og region i foråret 2012 at gennemføre en årlig måling. Formålet er at følge realiseringen af strategiens målsætninger og succeskriterier. For at kunne følge udviklingen i målene i Region Hovedstadens og KKR Hovedstadens klimastrategi, er der gennemført en nulpunktsmåling i 2013 og nu igen i Kommuner og region har valgt at måle på en række faktorer inden for de fem indsatsområder: En klimaberedt region, klimavenlig transport, omstilling af energisystemet, energieffektive bygninger samt klimavenligt forbrug og indkøb. I år måles ikke på sporet om klimavenligt forbrug. Det primære grundlag for nulpunktsmålingen af klimastrategien for hovedstadsregionen er en spørgeskemaundersøgelse blandt de 29 kommuner i Region Hovedstaden. I alt svarede 26 kommuner ud af de 29 kommuner i regionen på spørgeskemaerne til de fire spor i år. Dragør, Herlev og Hørsholm kommuner besvarede ikke spørgeskemaerne. Denne rapport udgør en kort sammenfatning, samt status på de fire spor i klimastrategien: En klimaberedt region, klimavenlig transport, omstilling af energisystemet og energieffektive bygninger. 1.1 HOVEDKONKLUSIONER Den helt overordnede konklusion er, at kommunerne i forhold til alle fire spor i klimastrategien gør en indsats, der bidrager til, at hovedstadsregionen som helhed bevæger sig i en positivt retning, især indenfor offentligt bygninger er kommunerne ret langt. Der er dog områder, hvor det halter. I det følgende opsummeres hovedkonklusionerne fra årets nulpunktsmåling. 1 Klimapolitisk Forum er kommunernes og regionens fælles politiske klimaforum. Det består af fem kommuner (Fredensborg, København, Allerød, Helsingør samt Dragør Kommune udpeget af KKR Hovedstaden) samt fem regionsmedlemmer fra regionens Miljø- og trafikudvalg. 3

164 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Bilag 1 - Side -5 af 18 I forhold til Nulpunktsmålingen sidste år er de mest interessante observationer for Spor 1 - En klimaberedt region følgende: Kommunerne i hovedstadsregionen er generelt godt med i forhold til vedtage klimatilpasningerplaner, en relateret handlingsplan og dertilknyttede konkrete initiativer. Alle kommuner har eller forventer med udgangen af 2014 at have haft deres respektive klimatilpasningsplan i høring, ligesom størstedelen med udgangen af 2014 forventer at have udarbejdet en handlingsplan og igangsat konkrete initiativer. Spor 1: En klimaberedt region Mål for Klimastrategien Succeskriterier 2015 Der eksisterer langsigtede planer for klimatilpasning i alle kommuner og i regionen Som resultat af fælles risiko scenarier ved vi hvor der er risiko for oversvømmelse og vi har gennemført de nødvendige fælles tiltag, der leder vandet hen, hvor vi ønsker Alle kommuner har udarbejdet klimatilpasningerplaner og handlingsplaner som en del af kommunens klimatilpasningsplan Detaljeret risikokortlægning over alle kritiske steder i hovedstadsregionen er udarbejdet Der er generelt stor villighed blandt kommunerne i regionen til at samarbejde om konsekvenserne af klimaforandringer mht. til vand. Kun én kommune har svaret, at de ikke samarbejder med andre på området. Det vidner om, at de enkelte kommuner har erkendt at man ikke kan løse udfordringerne alene. Flere kommuner har i forhold til sidste år den nødvendige viden og værktøjer til at kunne tage beslutninger om klimatilpasning. Der er dog stadig mange kommuner (16), der efterspørger viden og værktøjer om klimatilpasning. Mere end 1/3 af regionens kommuner deltager ikke i projektsamarbejder/partnerskaber med erhvervslivet om udvikling nye løsninger på klimaudfordringer. Kommuner og region kan med fordel tage initiativ til at øge vidensdelingen om erfaringer med at indgå i Klimatilpasningen bliver koordineret mellem nabokommunerne i og uden for regionen og mellem naboregionerne Region, kommuner, virksomheder og borgere har planer og har igangsat initiativer for at håndtere regnvand lokalt Kommuner og region bidrager til at udvikle nye løsninger på klimaudfordringerne i tæt samspil med erhvervslivet. Kommuner i hovedstadsregionen samarbejder en eller flere nabokommuner om de konsekvenser af klimaforandringerne, der går på tværs af kommunerne fx i regi af KLIKOVAND Kommuner og region, borgere og virksomheder er oplyst om metoder til forebyggelse af oversvømmelser Kommuner og kommunale forsyningsselskaber har de nødvendige redskaber til at foretage en effektiv og økonomisk klimatilpasning på vandområdet Kommuner og region deltager i projektsamarbejder/partnerskaber med erhvervslivet om udvikling nye løsninger på klimaudfordringer. 4

165 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling, august 2014 Bilag 1 - Side -6 af 18 samarbejder med erhvervslivet med det formål at flere kommuner får interesse for at indgå i projektsamarbejder og partnerksaber med erhvervslivet om udvikling af nye løsninger på klimaudfordringer. I forhold til sidste år er de mest interessante observationer for Spor 2 - Klimavenlig transport følgende: Der er fremgang på elbilområdet i hovedstadsregionen om end der stadig er lang vej til succeskriteriet for 2015 i Klimastrategien: elbiler i hovedstadsregionen. I april 2014 er der opgjort i alt elbiler i hovedstadsregionen mod 797 elbiler i november Det er en forøgelse på 425 elbiler svarende til en stigning på 53 pct. Der er i april 2014 i alt 193 ladestationer til elbiler i hovedstadsregionen, hvilket er en stigning på 84 ladestationer i forhold til december 2012, hvor der var 109 ladestationer. Der svarer til en stigning i antal ladestationer på 77 pct. Men kommunerne kan generelt gøre mere for at fremme brugen af elbiler eller mere klimavenlige køretøjer i kommunernes regi. Mange kommuner har ikke opsat mål for indkøb af elbiler eller mere klimavenlige køretøjer. Hele 19 kommuner har ifølge De Danske Bilimportører ikke nyregistreret flere elbiler eller andre mere klimavenlige køretøjer i løbet af 2013 til de kommunale vognparker, mens 13 kommuner enten ikke deltager eller ikke har deltaget i samarbejder med private aktører om demonstrationsprojekter for elbiler. Spor 2: Klimavenlig transport Mål for Klimastrategien Succeskriterier 2015 Hovedstadsregionen er foregangsregion for udvikling af klimavenlig transport med fokus på elbiler, cyklisme og kollektiv transport. Hovedstadsregionen er testområde for en sammenhængende opbygning af et marked for elbiler og skaber nye blivende jobs. Kommuner og region har indført flådestyring af egen vognpark og udskiftet egne bilparker til persontransport med elbiler eller andre klimaog miljøvenlige køretøjer. Dette er sket i forbindelse med at der alligevel skal indkøbes nye biler eller via en omstilling af eksisterende biler til eldrift. Busser i hovedstadsregionen er baseret på grønne drivmidler Mobilitetsplanlægning sikrer et markant styrket samspil mellem trafikformer til gavn for den kollektive trafik og cykelisme Der er elbiler i hovedstadsregionen, hvoraf størstedelen er privat ejet. Der er etableret samarbejde mellem offentlige myndigheder og private operatører om planlægning og udrulning af en sammenhængende ladeinfrastruktur til elbiler, som er baseret på fælles standarder, lettilgængelig og synlig i hele regionen. 25 pct. af den offentlige bilpark i hovedstadsregionen er elbiler eller andre typer biltyper drevet af fossilfri energi. Kommuner og region har gennemført analyser af eget transportbehov med henblik på flådestyring og rationalisering af drift og optimering af den offentlige vognpark Kommuner og region stiller flere og skærpede krav til trafikselskabernes CO2- udledning. Der er udviklet en samlet plan for at begrænse trængslen i hovedstadsregionen. 5

166 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Bilag 1 - Side -7 af 18 Regionen og kommunerne kan gøre mere for at fremme brugen af offentlig transport og cykel. Væksten i antallet af kilometer, som borgere i hovedstadsregionen rejser med offentlig transport, er ikke fulgt med væksten i det samlede antal kilometer, som indbyggerne transporterer sig på en gennemsnitsdag (antal kilometer med de forskellige transportformer lagt sammen, herunder med bil, cykel, offentlig transport, skib, mv.)., mens antalltet af kilometer, der foregår med cykel, er på niveau med de seneste år ifølge DTU s Transportvaneundersøgelse. Ca. 7 pct. af borgerenes rejste kilomenter er foregået med cykel, hvilket er det samme niveau som de seneste år, mens andelen af kilometer, der er foregået med offentlig transport, er faldet fra 19 pct. til 17 pct. Forklaringen kan være, at vi generelt transporterer os mere og længere, der bl.a. skyldes længere afstand til og fra arbejde, og at det i højere grad sker med bil end med offentlig transport. I forhold til sidste år er de mest interessante observationer for Spor 3 Omstilling af energisystemet følgende. Flere kommuner har det seneste år igangsat initatitiver rettet mod omstilling af energisystemet. Dog har kun omkring halvdelen af kommunerne angivet, at de har udarbejdet eller har planer om at udarbejde en energiplan/energistrategi for energi systemet med henblik på omlægning af energisystemet til fossilfri energi. En forklaring på, at flere kommuner ikke har planer for omlægning af energisystemet kan være, at de afventer analyser og udmeldinger om retning om omstilling af energisystemet fra nationalt niveau. Endvidere er det kun halvdelen af kommunerne, som har gennemført analyser eller på anden måde styrket videngrundlaget med hensyn til at afdække mulighederne for at omlægge energisystemet til fossilfri energi, mens lidt under halvdelen af kommunerne ikke deltager eller har planer om at deltage i energisamarbejder på tværs af kommuner rettet mod omlægningen af energisystemet til fossilfri energi (fx i regi af eller i samarbejde med forsyningsselskaber). Spor 3: Omstilling af energisystemet Mål for Klimastrategien Succeskriterier 2015 Region, kommuner, virksomheder og borgere har adgang til en fossilfri elog varmeforsyning, der primært er baseret på vedvarende energikilder som især vind, sol, biomasse, geotermisk energi mv. Kommuner og region bidrager via efterspørgsel af vedvarende energi til forbrug i egne bygninger til omstilling af energiforsyning Der er gennemført projekter for omstilling af naturgasnettet, så det kan anvendes i et energisystem baseret på vedvarende energi. Strategisk energiplanlægning sikrer gennem tværgående koordination og samarbejder mellem offentlige og private aktører overblik over energiforsyningen. Energiplan/energistrategi for energisystemet for at sikre adgang til fossilfri energi Kommuner og region bidrager til en omstilling til vedvarende energi, f.eks. gennem indkøb af grøn strøm og investeringer i vindmølleparker, samt via reduktion af eget energiforbrug. 6

167 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling, august 2014 Bilag 1 - Side -8 af 18 En positiv historie er, at alle kommuner i regionen med udgangen af 2014 har eller forventer at have udarbejdet og vedtaget en strategi for reduktion af kommunens eget samlede energiforbrug (el/varme). Størstedelen af kommunerne medgiver endvidere, at der i strategien er opstillet konkrete mål for reduktion af energiforbrug. I forhold til sidste år er de mest interessante observationer for Spor 4 Energieffektive bygninger følgende. Kommunerne har et godt overblik over energiforbruget i de kommunale bygnigner og har planer for at fremme energieffektiten i bygningerne. Kommuerne har eksempelvis generelt godt overblik over, hvor stor en procentdel af kommunens bygningsmasse, der er hhv. A1, A2 eller B-mærkede ejendomme og det gennemsnitlige energiforbrug per m2 for den kommunale bygningsmasse. Alle kommunerne måler og monitorerer udviklingen i den kommunale bygningsmasses energiforbrug og alle på nær én kommune har vedtaget eller planlagt at vedtage en handlingsplan for energieffektivisering af kommunale bygninger. I forlængelse heraf har alle kommuner i regionen angivet at have opsat og vedtaget eller planlagt at opsætte og vedtage konkrete mål for energieffektivisering af kommunale bygninger. Kommunerne kan gøre mere for at påvirke borgere og virksomheder i de respektive kommuner til at Spor 4: Energieffektive bygninger Mål for Klimastrategien Succeskriterier 2015 Kommuner og region energieffektiviserer offentlige bygninger, så de lever op til målene i Energistrategi 2050 om effektivisering af boliger og bygninger. Ved renoveringsarbejde på offentlige bygninger i kommuner og region vurderes samtidigt mulighederne for at gennemføre energibesparende tiltag og anden klimarenovering Med hensyn til Borgerinddragelse og energirenoveringer af bygninger går hovedstadsregionen foran. Der er opstillet redskaber, konkrete handlingsplaner og etableret samarbejdsfora for at fremme borgernes viden og adfærd omkring energieffektivisering af Kommuner og region styrer og vedligeholder offentlige bygninger energieffektivt, og vil årligt diskutere og følge op på konkretisering og udmøntning heraf. Generel information om energieffektivisering er tilgængelig for borgere og erhvervsliv ved f.eks. valide data, enkle beregningsværktøjer og lettere adgang til pakkeløsninger. fremme energieffektive bygninger og boliger bygninger. Selvom en del kommuner fx har igangsat informationskampagner over for borgere og virksomheder for at fremme energieffektivisering ved nybyggeri og renovering er der mange kommuner som angiver, at de ikke har gjort noget på området. Det samme billede gør sig gældende i forhold til at tilbyde redskaber eller rådgivning til borgere og virksomheder med henblik på at fremme energieffektivisering ved nybyggeri og renovering. 7

168 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Bilag 1 - Side -9 af SPOR 1: EN KLIMABEREDT REGION Det første spor i klimastrategien sigter mod at skabe en klimaberedt region i Kommunernes klimatilpasningsplaner, handlingsplaner og konkrete initiativer 16 ud af 29 kommuner har haft klimatilpasningsplaner i høring. De resterende kommuner har enten en plan for udsendelse af klimatilpasningsplanen eller en plan for hvornår den skal i høring. Alle kommuner har således haft deres klimatilpasningplan i høring ved udgangen af 2014, hvis alt går efter planen. 13 ud af de 16 kommuner, der har haft deres klimatilpasningsplaner i høring, har desuden udarbejdet en handlingsplan, som en del af kommunens klimatilpasningsplan, mens 11 kommuner har en plan om at udarbejde en handlingsplan i Som følge af kommunenernes klimatilpasningsstrategier har 13 kommuner igangsat konkrete initiativer, mens 11 kommuner har planer om at igangssætte konkrete initiativer i Af de 13 kommuner der har igangsat konkret inititaiver som følge af kommunernes klimatilpasningsstrategier har: 12 kommuner igangsat eller planer om at igangssætte analyser/undersøgelser. 10 kommuner har igangsat eller planer for at igangsætte initiativer over for borgere og virksomheder med henblik på at håndtere regnvand lokalt og forebygge oversvømmelser. 10 kommuner igangsat eller planer for at igangsætte initiativer over for kommunens egne bygninger eller områder. 9 kommuner gennemført inititiaver til lokal håndtering af regnvand. Størstedelen af kommunerne har indarbejdet målene fra klimatilpasningsplanen i kommuneplanen eller som tillæg hertil (i alt 21 kommuner). Yderligere fire kommuner forventer, at målene fra klimatilpasningsplanen er indarbejdet i kommuneplanen eller som tillæg til kommuneplanen i Risikokortlægning af risikoen for oversvømmelser og mulighederne for at forebygge 25 kommuner har i år svaret, at de har gennemført en detaljeret risikokortlægning af risikoen for oversvømmelser, mens én kommune har planer om at gøre det i I 2013 havde 11 kommuner gennemført en detaljeret risikokortlægning for oversvømmelser, mens 13 kommuner for 2013 havde budgeret med at gennemføre risikokortlækningen. 14 kommuner har i 2013 kortlagt muligheder for at forebygge oversvømmelser, mens 6 kommuner har planer om at kortlægge mulighederne for at forebygge oversvømmelser i 2014 (i alt 20 kommuner). Ved sidste års undersøgelse havde 12 kommuner for 2013 budgetteret med at kortlægge mulighederne for at forebygge oversvømmelser. Ni kommuner havde forinden gennemført kortlægningen. 8

169 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling, august 2014 Bilag 1 - Side -10 af 18 Koordinering mellem nabokommuner og region om konsekvenser af klimaforandringer I alt 25 kommuner har svaret, at de har deltaget i samarbejder vedrørende konsekvenser af klimaforandringer mht. til vand det seneste år eksempelvis i regi af KLIKOVAND. Lokal håndtering af regnvand 12 kommuner har i 2013 investeret i ombygning af spildevandssystemer. I sidste års måling svarede 13 kommuner, at de inden 2013 havde investeret i ombygning af spildevandssystemer. 10 kommuner har enten etableret eller planer om at etablere vådområder i kommunen. Det er fire kommuner flere end sidste år. 14 kommuner har igangsat, planer om at igangsætte eller budgetteret med investere i kombineret sikring mod oversvømmelser med etablering af grønne områder eller udnyttelse af eksisterende grønne områder. Det er fire kommuner flere end sidste år. Otte kommuner har arbejdet med kombineret sikring mod oversvømmelser med andre offentlige arealer som f.eks. parkeringspladser, hvilket er seks flere end sidste år. Information, tilskudsordninger og viden om klimatilpasning 13 kommuner har angivet, at de inden for det seneste år har gennemført informationskampagner over for borger og virksomheder med henblik på at håndtere regnvand lokalt og forebygge oversvømmelser. Samme antal kommuner har inden for det seneste år haft tilskudsordninger til borgere og/eller virksomheder med henblik på at håndtere regnvand lokalt og forebygge oversvømmelser. 16 kommuner har krav om lokal regnvandshåndtering indført i lokal- og/eller kommuneplanerne. 16 kommuner angiver, at de mangler viden eller værktøjer i kommunen til at kunne tage beslutninger om klimatilpasning, hvilket 19 kommuner også svarede sidste år. 10 kommuner angiver, at de mangler viden om konsekvenser af klimaforandringer for forskellige sektorer, hvilket er tre kommuner færre end sidste år. 14 kommuner mangler i viden om konkrete handlingsmuligheder for tilpasning i kommunen, hvilket er samme antal kommuner som sidste år. Udvikling af nye løsninger i samspil med erhvervslivet Ifølge Oxford Researchs opgørelse deltager Region Hovedstaden (inkl. Væksthuset) og hovedstadsregionens kommuner i 52 projektsamarbejder/partnerskaber med erhvervslivet om udvikling nye løsninger på klimaudfordringer støttet af diverse forsknings-, teknologi-, innovations- og erhvervsstøtteordninger/- programmer. Københanvs Kommunde og Albertslund Kommune deltager i hhv. 26 og 15 projekter/partnerskaber, mens 11 kommuner ikke deltager i projekt-/partnerskabssamarbejde med virksomheder om udvikling nye løsninger på klimaudfordringer om fx udvikling af miljøteknoligi. 9

170 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Bilag 1 - Side -11 af SPOR 2: KLIMAVENLIG TRANSPORT Det andet spor i klimastrategien sigter mod en omstilling til mere klimavenlige transportformer i Elbiler i hovedstadsregionen De Danske Bilimportører har opgjort, at der i 2014 var i alt elbiler i hovestadsregionen, hvilket i forhold til Danske Bilimportørers data fra november 2012 er en stigning på 425 elbiler. I november 2012 var der 797 elbiler indregisteret i hovedstadsregionen. Trods stigningen i antallet af elbiler er det dog langt fra målsætning om elbiler i hovedstadsregionen i Ifølge Oxford Researchs (OR) opgørelse deltager 20 kommuner i samarbejder med private aktører om demonstationsprojekter for elbiler. Det er fire kommuner flere end antallet af kommuner, der sidste år svarede at de deltog i samarbejder med private aktører om demonstationsprojekter for elbiler. OR har opgjort, at der i april 2014 var 193 offentligt tilgængelige ladestationer til elbiler i hovestadsregionen mod i december af de 193 ladestationer til elbiler er at finde i Københavns Kommune. Den kommunale og regionale vognpark De Danske Bilimportører har opgjort, at hovedstadsregionens kommunale og regionale vognpark pr. 30. marts 2014 i alt indeholder 216 eldrevne køretøjer og 16 køretøjer drevet på enten brint-, hybrid-plug in- eller gas 3 ud af samlet køjertøjer svarende til 7 pct. elbiler eller andre typer biltyper drevet af fossilfri energi. 76 af de eldrevne køretøjer og de 16 køretøjer drevet på enten brint-, hybrid-plug in- eller gas er nyregisteret i Klimastrategiens målsætning er, at 25 pct. af den offentlige bilpark i hovedstadsregionen er elbiler eller andre typer biltyper drevet af fossilfri energi i Syv kommuner har svaret, at de har opstillet politisk vedtagne mål for indkøb af elbiler, men ikke afsat midler i 2014, mens fire kommuner har svaret, at de har opstillet politisk vedtagne mål for indkøb af klimavenlige køretøjer 4 og afsat midler hertil. Tre kommuner har opsat politisk vedtagne langsigtede mål for andelen af el-biler i den kommunale vognpark det seneste år, mens to kommuner har opsat politisk vedtagne langsigtede mål for andelen af mere klimavenlige køretøjer i den kommunale vognpark det seneste år. Størstedelen af kommunerne i regionen har enten igangsat eller planer om at igangsætte initiativer med henblik på flådestyring og optimering af den kommunale vognpark. 25 kommuner har gennemført eller planer om at gennemføre analyser af kommunens transportbehov med henblik på flådestyring og optimering af 2 Heraf én batteriskiftestation i Herlev 3 Alle 16 køretøjer er i indregistreret i Københavns Kommune i kører på brint. 4 Drevet på fx gas, brint eller hybrid-plug 10

171 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling, august 2014 Bilag 1 - Side -12 af 18 vognparken, men 20 kommuner har gennemført en samlet kommunal indsats med henblik på at rationalisere og optimere driften af den kommunale vognpark. Region Hovedstadens grønne bussers bidrag til udledning af mindre CO2 Ifølge MOVIA driver Region Hovedstaden 131 busser som af MOVIA beskrives som grønne 5. De grønne busser har medvirket til, at der i 2013 blev udledt 86 gram mindre CO2 pr. kørt km. fra busser i hovedstadsregionen i 2013 end i Cyklisme, offentlig transport og passagerer pr. biltur i hovedstadsregionen Ifølge DTU s transportvaneundersøgelse foregår ca. 7 pct. af antallet af kilometer indbyggerne i regionen har rejst på en gennemsnitsdag pr. cykel (også ca. 7 pct. i 2010 og 2011), mens 17 pct. er med offentlig transport (19 pct. i 2010 og 2011). Størstedelen af kommunerne har planer for at fremme cyklisme, brugen af offentlig transport og transport reducerende byplanlægning. I henhold til DTU s transportvaneundersøgelse var der i 2012 gennemsnitlig 1,4 passagerer pr. biltur i hovedstadsregionen, mens der i 2010 og 2011 var 1,35 passagerer pr. biltur. 1.4 SPOR 3: OMSTILLING AF ENERGISYSTEMET Det tredje spor i klimastrategien sigter mod en omstilling til et fossilfrit energisystem i Hensigten er at udfase fossile brændsler til varme og el til fordel for vedvarende energi. Samtidig skal energi-ressourcerne anvendes mere effektivt. Adgang til fossilfri el og varmeforsyning og planer for omstilling 14 kommuner angiver, at de har udarbejdet eller har planer om at udarbejde en energiplan/energistrategi for energi systemet rettet mod omlægning af energisystemet til fossilfri energi. Der er ingen kommuner i regionen som har udarbejdet planer for omstilling af naturgasnettet til biogas. Ni kommuner har svaret, at de ikke mener det er relevant for deres kommune. 5 Euro 3-busser med filter eller EEV-busser 11

172 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Bilag 1 - Side -13 af kommuner har i år eller ved sidste års nulpunktsmåling svaret, at de enten har udarbejdet eller har planlagt at udarbejde planer for omstilling af naturgasnettet til fjernvarme. 15 kommuner har i år eller sidste år svaret, at de har gennemført analyser eller på anden måde styrket videngrundlaget i forhold til mulighederne for at omlægge energisystemet til fossilfri energi. 18 kommuner har svaret, at de deltager eller har planer om at deltage i energisamarbejder på tværs af kommuner rettet mod omlægningen af energisystemet til fossilfri energi (fx i regi af eller i samarbejde med forsyningsselskaber). Energikapacitet fra landvindmøller og solceller Der er i alt 118 vindmøller i hovedstadsregionen, hvoraf 26 er hav vindmøller. Målt på kapacitet (kw) og kapacitet (kw) pr. indbygger findes den klart største energikapicitet fra landvindmøller i Bornholms regionskommune. Ca. halvdelen af energikapaciteten fra landvindmøller i hovedstadsregionen på kw er på Bornholm. Hav vindmøllerne i regionen har en kapacitet på kw. Målt på kapacitet (kw) pr. indbygger findes den største energikapicitet fra solceller i Bornholms regionskommune, men også i Halsnæs, Hillerød, Allerød, Egedal og Furesø kommuner er der væsentlig større energikapacitet pr. indbygger fra solceller ind det regionale gennemsnit på 0,4 kw pr. indbygger. Efterspørgsel efter vedvarende energi borgere og virksomheder 18 kommuner har i år eller ved sidste års måling svaret, at de har igangsat informationskampagner over for borgere med henblik på at reducere energiforbruget evt. igennem kommunalt energiselskab, mens 20 kommuner har igangsat informationskampagner over for virksomheder. 18 kommuner har igangsat andre tiltag over for borgere med henblik på at styrke motivation/incitamenter med målet om at reducere energiforbrug fx via henvendelse til borgere med højt energiforbrug. 16 kommuner har igangsat andre tiltag over for virksomheder målet om at reducere energiforbrug fx tilbud om rådgivning og/eller som en del af Green Cities samarbejdet. 14 kommuner har i 2013 eller 2014 angivet, at have planlagt eller igangsat informationskampagner over for borgere med henblik på at fremme produktionen af vedvarende energi evt. igennem kommunalt energiselskab fx uddeling af inforamtionsfolder om solceller, mens ni kommuner rettet informationskampagner over for virksomheder. 13 kommuner har i år eller sidste år svaret, at de har planlagt eller igangsat andre tiltag over for borgere (med henblik på at styrke motivation/incitamenter) med målet om at fremme produktionen af vedvarende energi fx indsats omkring fælles solcelleanlæg eller solcelleløsninger til boligforeninger. Ni kommuner har igangsat andre tiltag over for virksomheder (med henblik på at styrke motivation/incitamenter) med målet om at fremme produktionen af vedvarende energi fx ved temamøder i klimanetværk. 12

173 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling, august 2014 Bilag 1 - Side -14 af 18 Kommunernes eget energiforbrug og bidrag Alle kommuner i regionen har udarbejdet og vedtaget eller planlagt vedtaget i 2014 en strategi for reduktion af kommunens eget samlede energiforbrug (el/varme). 24 kommuner medgiver, at der i strategien er opstillet konkrete mål for reduktion af energiforbrug. Seks kommuner svarer, at de har bidraget til grøn omstilling ved indkøb af grøn strøm eller investeret i vindmøller. 1.5 SPOR 4: ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER Det fjerde spor sigter mod at skabe flere energieffektive bygninger frem mod Målet er at fremme byggeri af nye energieffektive bygninger og energirenovere de eksisterende. Energiforbrug i den kommunale bygningsmasse Kommuerne har generelt godt overblik over hvor stor en procentdel af kommunens bygningsmasse, der er hhv. A1, A2 eller B-mærkede ejendomme og overblik over det gennemsnitlige energiforbrug per m2 for den kommunale bygningsmasse. Kun to kommuner angiver at de slet ikke har overblik over hvor stor en procentdel af kommunens bygningsmasse, der er hhv. A1, A2 eller B-mærkede ejendomme, mens én kommune i mindre grad har overblik over det gennemsnitlige energiforbrug per m2 for den kommunale bygningsmasse. Alle kommuner har enten i 2014 eller 2013 svaret, at de måler og monitorerer udviklingen i den kommunale bygningsmasses energiforbrug. Energieffektiviseringer af kommunale bygninger planer, mål og retningslinjer Med undtagelse af én kommune har alle vedtaget eller planlagt at vedtage en handlingsplan for energieffektivisering af kommunale bygninger. Alle kommuner i regionen har angivet at have opsat og vedtaget eller planlagt at opsætte og vedtage konkrete mål for energieffektivisering af kommunale bygninger. 20 kommuner har angivet, at de i 2013 eller 2014 har vedtaget retningslinjer for energieffektivisering ved renovering af offentlige bygninger. 17 kommuner har enten i 2013 eller 2014 vedtaget retningslinjer for energimærkeklasse og energiforbrug i kommunalt nybyggeri i deres kommuner. 13

174 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Bilag 1 - Side -15 af 18 Energieffektivisering ved nybyggeri og renovering Ligeledes 17 kommuner har igangsat informationskampagner over for borgere for at fremme energieffektivisering ved nybyggeri og renovering dette eller sidste år, mens 13 kommuner har igangsat informationskampagner over for virksomheder for at fremme energieffektivisering ved nybyggeri og renovering. 15 kommuner tilbyder redskaber eller rådgivning til borgere med henblik på at fremme energieffektivisering ved nybyggeri og renovering. Her forstås redskaber eller rådgivning ud over information på hjemmeside, brochurer eller lignende. 16 kommuner tilbyder redskaber eller rådgivning til virksomheder med henblik på at fremme energieffektivisering ved nybyggeri og renovering. 14

175 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling, august 2014 Bilag 1 - Side -16 af Metode og datagrundlag Nulpunktsmålingen bygger dels på spørgeskemaundersøgelser blandt kommunerne i hovedstadsregionen og dels på data, hovedsageligt kvantitative, fra en lang række kilder. I forhold til nulpunktsmåling i 2013 har det været målet at begrænse antallet af spørgsmål og indhente flere oplysninger fra registerdata i stedet. På baggrund af tilbagemeldinger fra kommunerne fra sidste års måling og ved drøftelse mellem Region Hovedstaden, den kommunale følgegruppe og Oxford Research er der i år målt på en række nye indikatorer fx kw fra solceller pr. indbygger i kommunen, mens andre indikatorer er droppet. Fx blev det besluttet ikke at anvende Region Syddanmarks og Danmarks Statistiks Det Gode Liv database om bl.a. CO2-udledning, energiforbrug og produktion af vedvarende energi i alle landets kommuner til spor 4 pga. kritik af data fra kommunerne. 2.1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE MED KOMMUNERNE Det primære grundlag for nulpunktsmålingen af klimastrategien for hovedstadsregionen er en spørgeskemaundersøgelse blandt de 29 kommuner i hovedstadsregionen. Der blev udsendt fire spørgeskemaer ét for hvert spor af de fire spor til hver kommune. Spørgeskemaerne blev dels udsendt i en Word-udgave og dels med et link til den elektroniske version. Kommunerne blev af to omgange påmindet skriftligt om at besvare spørgeskemaerne efterfulgt af telefonopfølgning til samtlige kommuner, der endnu ikke havde besvaret skemaet. I alt svarede 26 kommuner ud af de 29 kommuner i regionen på spørgeskemaerne til de fire spor i år. Dragør, Herlev og Hørsholm kommuner besvarede ikke spørgeskemaerne. Ved sidste års undersøgelse svarede afhængig af spor mellem 27 og 24 kommuner. 2.2 ØVRIG DATAGRUNDLAG Der er blevet indhentet data fra følgende kilder: Spor 1: Naturstyrelsen (indikator 1a) og diverse forsknings-, teknologi-, innovations- og erhvervsstøtteordninger/-programmer (indikator 1h) Spor 2: De Danske Bilimportører (indikator 2a og 2d), Trafikstyrelsen, Energistyrelsen, EUDP, CLE- VER og E-ON (indikator 2b), Clever, Tipcharge, E-ON, Det Økologiske Råd og kommunale websites (indikator 2c), MOVIA (indikator 2g og 2h) og DTU-transportvaneundersøgelse (indikator 2i, 2j og 2k) Spor 3: Energistyrelsen (indikator 3c) og Energinet.dk (indikator 3d) Spor 4: Danmarks Naturfredningsforening (indikator 4a) 15

176 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Bilag 1 - Side -17 af 18 16

177 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling, august 2014 Bilag 1 - Side -18 af 18 DANMARK NORGE SVERIGE FINLAND BRUXELLES Oxford Research A/S Oxford Research AS Oxford Research AB Oxford Research Oy Oxford Research Falkoner Allé 20 Østre Strandgate 1 Norrlandsgatan 11 Helsinki: C/o ENSR 2000 Frederiksberg 4610 Kristiansand Stockholm Fredrikinkatu 61a, 6krs. 5. Rue Archiméde Danmark Norge Sverige Helsinki, Suomi Box 4, 1000 Brussels Tel: (+45) Tel: (+47) Tel: (+46) office@oxfordresearch.dk post@oxford.no office@oxfordresearch.se office@oxfordresearch.fi office@oxfordresearch.eu 17

178 Punkt nr Tilskud til investeringer hos Lokalbanen Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Regional Udvikling Til: Miljø- og Trafikudvalget Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Ref.: Søren Hammer Dato: 11. september 2014 Bilag administrationens forslag til udmøntning af Lokalbanens konto til investeringer Her fremlægges en række mulige investeringer i Lokalbanen, som kan udmøntes i år jf. sagsfremstillingen. Projekter markeret med [*] anbefales af administrationen. Projekter i tilknytning til handlingsplanen for Lokalbanens visionsplan (3,0 mio. kr.)* En række initiativer i handlingsplanen til udmøntning af Lokalbanens visionsplan indebærer detailprojektering for, at kunne vurdere det præcise omfang og omkostningen af de pågældende projekter - præcis som det er tilfældet med de i sagen omtalte stationsprojekter. Administrationens vurdering Alle projekter er relevante for at muliggøre fremtidige driftsudvidelser på Lokalbanen. Det er usikkert, hvad omkostningen for detailprojekteringen af de enkelte projekter beløber sig til. Administrationen foreslår derfor, at der afsættes en ramme på 3,0 mio. kr., hvorfra så mange som muligt af de fem nedenstående forprojekter gennemføres (i prioriteret rækkefølge): 1. Genetablering af Kvistgård som krydsningsstation 2. Etablering af ny krydsningsstation Hillerød Øst 3. Etablering af ny, lang krydsningsstation i Gribskov 4. Ombygning af lokalbanespor på Helsingør station, så disse kan benyttes som krydsningsstation 5. Etablering af nyt standsningssted på Nærumbanen ved Klampenborgvej. Passagerinformationssystem i Nærumbanens tog (1,0 mio. kr.)* Nærumbanen (Jægersborg-Nærum) har, som den eneste af Lokalbanens linjer, ikke et passagerinformationssystem, som automatisk oplyser om næste station i tekst og tale. Det er muligt, at installere dette i Nærumbanens tog for højst 1 mio. kr.

179 Punkt nr Tilskud til investeringer hos Lokalbanen Bilag 1 - Side -2 af 3 Administrationens vurdering Installation af det pågældende system vil betyde, at passagererne vil opleve et højere serviceniveau i toget, ligesom borgerne vil opleve en mere ensartet betjening på tværs af bus, S-tog og Lokalbanen. Energioptimal kørsel på Lokalbanen (3,0-4,0 mio. kr., heraf 1,6 mio. kr. i 2015)* Lokalbanen fik i 2013 midler til at afprøve to forskellige systemer, som ved hjælp af GPS-data kan hjælpe lokoførerne til at tilpasse kørslen til køreplanen. Dermed får lokoføreren hjælp til at spare på dieselforbruget, ved fx at rulle ind til stationen i stedet for at accelerere og bremse op. Derudover kan systemet hjælpe til, at forhindre små forsinkelser og gør dermed køreplanen mere robust. Beregninger viser, at den potentielle brændstofbesparelse vil være %, hvilket bl.a. kan reducere CO2-udledningen med ca. 400 tons årligt og NOx-udledningen kan reduceres med 8 tons årligt. Systemet forventes ikke at indebære en driftsøkonomisk besparelse, da udgifter til softwarelicenser mv. vil opveje besparelsen på diesel. Der er altså tale om en engangsinvestering for, at opnå en fast reduktion af CO2 og øvrige klimagasser. Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at denne investering er værd at gennemføre på grund af de markante CO2-besparelser hvert år. Forhøjelse af perroner på fire stationer (6,5-7,0 mio. kr.) Lokalbanen har udpeget fire stationer, hvor perronhøjden er lavere end togets indgangshøjde. Ved at forhøje perronerne opnås forbedrede adgangsforhold for gangbesværede, kørestolsbrugere, barnevogne, cykler mv. Administrationens vurdering Dette projekt vil have relevans for en række brugere af Lokalbanen, som vil opleve større komfort. Projektet er dog ikke kritisk for Lokalbanens fremtidige drift. Etablering af tunnel til fodgængere og cyklister i Snekkersten (3,5-4,0 mio. kr.) Lokalbanens linje "Lille Nord" passerer bl.a. Snekkersten, hvor sikkerheden kan øges ved at etablere en tunnel under jernbanen ved Agnetevej. Der er i dag en ubevogtet overgang over sporet. Administrationens vurdering Sikkerhedsmæssige foranstaltninger er naturligvis væsentlige at gennemføre. Projektet vil dog kun afhjælpe problemer for de passagerer, der i dag benytter stationen og har behov for at krydse sporet. TV-inspektion af diverse underføringer (2,0 mio. kr.) Lokalbanen har i 2013 gennemført en ekstremregn-analyse for infrastrukturen. Formålet var, at få vurderet om infrastrukturen er tilstrækkelig dimensioneret til at kunne modstå forventet øget nedbørsintensitet og mængde i de kommende årtier. Analysen viser, at Lokalbanen overordnet set er robust i denne sammenhæng, men analysen anbefalede en række initiativer til yderligere at få afdækket risici - herunder at få TVinspiceret diverse underføringer. Side 2

180 Punkt nr Tilskud til investeringer hos Lokalbanen Bilag 1 - Side -3 af 3 Administrationens vurdering Projektet kan bidrage til at øge kendskabet til eventuelle risici, men indebærer ikke i sig selv forbedringer. Side 3

181 Punkt nr Studietur til Stockholm Bilag 1 - Side -1 af 2 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Dato: 11. september 2014 Foreløbigt program for miljø- og trafikudvalgets studietur den november Onsdag den 19. november 2014 Energi- og miljøledelsesaspekter Formiddag: Introduktion til landstingsstyrelsens strategiske miljøprioriteringer. Her vil udvalget bl.a. få fremlagt de svenske prioriteringsindsatser indenfor klimaeffektivitet og ressourceeffektivitet generelt. Eftermiddag: Oplæg vedrørende miljø- og energiledelse på Karolinska. Her vil fokus bl.a. være på, hvordan energi- og miljøledelse organiseres, hvem der skal inddrages i denne proces og, hvem der besidder, hvilke roller. Der vil yderligere være et fokus på hospitaler som såkaldte drivere for innovation og grøn vækst. Eftermiddag: Til slut vil udvalget ud og skulle besigtige, hvordan energi- og miljøledelse på Karolinska rent faktisk sker for den enkelte sygeplejerske, læge osv. Denne opdeling af dagen, vil give udvalget en mulighed for først, at få en indsigt i de overordnede strategiske linjer, men også hvordan det helt konkret udmønter sig på Karolinska. Torsdag den 20. november 2014 Trafikaspekter Formiddag: Udvalget vil blive introduceret til en række trafikaspekter, bl.a. såkaldte intelligente transport systemer (ITS-løsninger) og anvendelsen af Big Data (indsamling og analyse af store datamændger) i forhold til trafik- og miljøelementer i byerne. Der vil være indlæg fra leverandører, som kan introducere dels teknologierne og deres fordele. Derudover forsøges det planlagt således, at offentlige kunder af sådanne teknologier vil deltage, og fortælle om deres erfaringer med de konkrete løsninger i form af gevinster, udfordringer og overvejelser.

182 Punkt nr Studietur til Stockholm Bilag 1 - Side -2 af 2 Eftermiddag: Udvalget vil blive introduceret til Stockholms letbane, der ligesom letbanen i Ring 3 forbinder byområder udenfor tætbyen. En del af programmet vil også inkludere en introduktion til et projekt med hurtigladning af hybridbusser, som netop er startet i Stockholm. Da de danske regioner i 2016 overtager en del af busruterne fra kommunerne, kan dette bruges som inspiration for brug af elbusser, som en del af den kollektive trafik for, at opnå visionen om Region Hovedstaden som den grønne og innovative metropol. Eftermiddag: Udvalget vil til slut også få mulighed for, at høre om en fælles satsning mellem relevante myndigheder om, at sikre en hensigtsmæssig udbygning af trafiksystemet under navnet Trafiksatsning Stockholm. Derudover planlægges det også, at udvalget vil blive introduceret til begrebet seamless travel, der skal sikre sammenhængende rejser, så hele den kollektive trafik hænger sammen med hensyn til gode skiftemuligheder, fælles billetsystemer, rejseregler mv. Dette vil give udvalget mulighed for, at hente inspiration i forhold til et sammenhængende trafiksystem. Fredag den 21. november 2014 Jordforureningsaspekter Formiddag: På studieturens sidste dag vil programmet ikke være opdelt som de to andre dage, da man forsøger, at skabe ét langt indlæg, således at dagen udnyttes mest muligt i forhold til at tage hensyn til afrejsetiderne. Det forventes at slutte omkring kl. 14. Udvalget vil blive introduceret til Stockholm Royal Seaport - Norra Djurgårdsstaden. Området er interessant, fordi det er et gammelt industriområde med bl.a. et tidligere gasværk og forskellige andre industrier, der nu skal omdannes til boliger mm. Jorden er kraftigt forurenet med bl.a. tjærestoffer, metaller, cyanid og olie. Siden begyndelse af 00 erne er der påbegyndt oprensning af området, med henblik på udvikling af en ny bydel. Hele området forventes færdigudviklet i 2030, og vil da omfatte nye boliger og arbejdspladser. På turen drøftes samspillet mellem rådgivere, myndigheder og private investorer, og om at udvikle store forurenede områder med henblik på at skabe udvikling og vækst. Her vil omdrejningspunktet være et fokus på, hvordan en sådan udvikling kan ske uden at jordforurening bliver en hæmsko. Derudover vil der være et fokus på, hvordan det sikres, at projekter som disse er attraktive for investorer i forhold til afkast, omfanget af tiltag, som investorerne skal forestå osv. Besøget vil også inkludere en introduktion til smart grid, og hvordan bæredygtig brug af el i byudviklingen er tænkt ind i projektet. På turen vil der bl.a. være deltagelse fra den svenske rådgiver på projektet, samt et besøg på innovationscentret og en tur rundt i området. Side 2

183 Punkt nr Principper for regional erhvervsfremme Bilag 1 - Side -1 af 1 MANGE ERHVERVSFREMMEAKTØRER Talent/Arb.kraft Innovation Iværksætteri Infrastruktur Øresundskomiteen Projekt organisationer, fx Gate 21 Copenhagen Capacity 6+ Klynger og Klyngenetværk 7 Universiteter 7 GTSer Erhvervsorganisationerne Regionerne + Vækstfora Kommunerne Væksthusene Kommunernes Erhvervsservice Symbion, CAT, SCION DTU, mv. Connect Denmark Venture Cup Private aktører, fx Konsulenthuse og RegLab Øresundskomiteen Regionale erhvervscentre: Grøn Center, Visit Nordsjælland, Femern Belt Development, Øst-dansk turisme Investering og markedsføring Copenhagen Capacity Wonderful Copenhagen Staten (fx via vækstpartnerskaber, styrelser, innovationscentre, Invest in DK, Work in Denmark, VisitDK) 1

184 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 3.kvartal 2014 opgjort efter kassekreditreglen Bilag 1 - Side -1 af 2 Center for Økonomi Finans og SAP Kongens Vænge 2 DK Hillerød Direkte Journal nr.: Dato: 3.oktober 2014 Likviditetsopgørelse opgjort efter kassekreditreglen efter 3. kvartal Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at indberette oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen. De indberettede likviditetsoplysninger skal være opgjort efter kassekreditreglen, som fremgår af 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Region Hovedstaden har med udgangen af 3.kvartal 2014 efterlevet statens krav til de kommunale enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. Reglen foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv. I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1000 kr. pr. indbyggere svarende til en gennemsnitlig likviditet på mio.kr. Denne forudsætning er ligeledes opfyldt. I det vedtagne budget 2014 blev der forudsat en primo kassebeholdning på 808 mio. kr. svarende til den budgetterede ultimo likviditet i 2. økonomirapport Den budgetterede kassebeholdning ultimo 2014 udgør 165 mio. kr. På baggrund af budgetforudsætninger blev den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen beregnet til ca. 2,8 mia. kr. Nedenfor er vist forudsætningerne på månedsbasis: Oprindeligt budget 2014 Mio.kr. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning Den faktiske kassebeholdning primo 2014 blev på mio. kr. eller 563 mio.kr. højere end forudsat i det vedtagne budget Nedenfor vises den faktiske udvikling i kassebeholdningen til og med september 2014 samt skøn for den resterende del af 2014.

185 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 3.kvartal 2014 opgjort efter kassekreditreglen Bilag 1 - Side -2 af 2 Tabel 2. Faktisk udvikling til og med september 2014 og prognose oktober-december 2014 Mio.kr. Jan Feb. Mar Apr. Maj Jun Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen ultimo september 2014 på mio. kr. mod forudsat mio. kr. i det vedtagne budget En forbedring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen på 80 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen prognosticeres ved året udgang nu til mio. kr. baseret på forudsætningerne i 3. økonomirapport 2014 og den faktiske udvikling for september måned I forhold til likviditetsopgørelsen ultimo juni 2014 skønnes der en forbedring i kassekreditreglen ultimo året på godt 150 mio.kr. Nedenfor er vist en grafisk fremstilling af likviditetsudviklingen for Likviditetsudviklingen Den skønnede likviditetsudvikling for 2014 er i overensstemmelse med forudsætningerne i 3. økonomirapport Den næste vurdering for 2014 foretages i forbindelse med 4. økonomirapport 2014 samt i forbindelse med afrapportering af kassekreditreglen for 4. kvartal Side 2

186 Punkt nr. 4 - Meddelelse - Udvikling inden for det udvidede frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -1 af 5 Center for Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK Hillerød Til: Forretningsudvalget Opgang Blok A Telefon Direkte Fax Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: J.nr Dato: 18. september 2014 Patienter, der viderevisiteres Omvisiterede Region Hovedstaden borgere i 2013 og månedsfordelt Enhed for Sygehusvalg omvisiterer patienter, hvor hospitalerne ikke kan opfylde reglerne indenfor behandlingsgarantien og hvor patienten har tilkendegivet et ønske om benyttelse af reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Af nedenstående graf fremgår det månedlige antal omvisiterede behandlinger til private hospitaler i 2013 samt de første 7 måneder af Af grafen fremgår det, at der i juli måned 2014 er viderevisiteret behandlinger. Fordelingen i 2014 mellem omvisiteret efter de aftaler regionen har indgået med en række private samarbejdssygehuse og omvisiteret efter reglerne om udvidet frit valg

187 Punkt nr. 4 - Meddelelse - Udvikling inden for det udvidede frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -2 af 5 (og dermed de aftaler der er indgået med private hospitaler i regi af Danske Regioner) er således: Nedenfor ses antallet af omvisiterede i 2013 og 2014, fordelt på forventet ydelse. Som det ses af diagrammet, har der været et fald indenfor øjenoperationer. Side 2

188 Punkt nr. 4 - Meddelelse - Udvikling inden for det udvidede frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -3 af 5 Omvisiterede i 2014 fordelt på forventet ydelse Af nedenstående graf fremgår fordelt på forventet ydelse de ydelsesområder, hvor der især sker omvisitering. Side 3

189 Punkt nr. 4 - Meddelelse - Udvikling inden for det udvidede frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -4 af 5 Radiologiske procedurer (MR-skanninger mv.), øjenoperationer (grå stær mv.), operationer på øre, næse og hals, operationer på nervesystemet, operationer på urinveje, uden kode og operation på fordøjelsesorganer og milt udgør 93 % af de omvisiterede behandlinger i Operationer på nervesystemet vedrører hovedsagelig rygoperationer. Gruppen Uden kode anvendes, hvor den forventede ydelse ikke kendes på omvisiteringstidspunktet. Omvisiterede i 2014 fordelt på hospitaler Af nedenstående graf fremgår fordelingen af omvisiteringer på de hospitaler, hvorfra omvisitering efter reglerne om udvidet frit valg mv. har fundet sted i Det skal bemærkes, at opgørelsen sker ud fra funktionshospital. 68 % af alle omvisiteringer stammer fra Glostrup Hospital, Hospitalerne i Nordsjælland og Herlev Hospital. Som det fremgår, er der en sammenhæng mellem det, der viderevisiteres i stort antal og specialefordelingen på de forskellige hospitaler. Side 4

190 Punkt nr. 4 - Meddelelse - Udvikling inden for det udvidede frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -5 af 5 Omvisiterede i 2014 til privathospitaler Omvisiteringerne i 2014 er gået til en lang række private hospitaler. 86 % er gået til de 10 største private hospitaler. Gruppen Øvrige (14 % af de omvisiterede) fordeler sig på 60 forskellige private hospitaler/udbydere. Side 5