Museum Lolland-Falster 2013

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2013

2 Sponsorer for Museum Lolland-Falster 2013 Museum Lolland-Falster Årsberetning ISBN: ISSN: EAN: Udarbejdelse: Museum Lolland-Falster Tryk: Museum-Lolland Falster Billedmateriale: Hvis ikke andet er angivet Museum Lolland-Falster MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

3 Indhold Endnu et spændende og travlt år på museet! 6 Formandens forord 8 Arbejdsgrundlag og formål for museet 9 Fakta om Museum Lolland-Falster 9 Ledelse 10 Administration, forsikring, regnskab og revision 10 Vision, mission, arbejdsplan, strategier og politik 11 Samdriftsaftaler 12 Samarbejdspartnere lokalt, regional, nationalt og internationalt 12 Samarbejde med, arbejde og konsulentbistand for myndigheder, andre museer, institutioner o.a. 13 Lokalt samarbejde 14 Regionalt samarbejde 14 Nationale samarbejdspartnere 14 Internationale samarbejder 15 Ressourcer 16 Museets økonomi 16 Økonomisk beretning Personale 16 Organisationsplan 17 Kommunikation og møder 18 MUSamtaler og psykisk arbejdsmiljø 18 Mentorordning, frivillige, specialeskrivning og praktik 18 Foreninger 19 Efteruddannelse 19 Bygninger og bygningsvedligehold 19 Nykøbing 21 Maribo 22 Torrig 23 Sikring af bygninger og samlinger 24 Forskning 25 Status for Forskning 25 Forskningsstrategi - påbegyndt implementering 25 Hvordan gik 2013 i forhold til arbejdsplanen og milepælene for 2013? 28 Hvordan gik det med de konkrete planlagte projekter i arkæologi 28 Status for andre milepæle fra langtidsplanen Arkæologiske undersøgelser Bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser 30 Bygherrebetalte egentlige arkæologiske undersøgelser 38 Egenbetalte arkæologiske forundersøgelser 41 Egenbetalte egentlige arkæologiske undersøgelser (inkl. forskningsgravninger) 42 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING

4 Publikationer 45 Status for arbejdet med MLF forsknings/publikationsstrategi 49 Formidling 51 Foldere til udstillingsstederne 52 Åbne Samlinger 54 Hjemmeside under forandring 55 Evaluering af Museum Lolland-Falsters formidlingsmilepæle Falsters Minder, Nykøbing 57 Stiftsmuseet, Maribo 60 Pederstrup 61 Frilandsmuseet, Maribo 63 Foredragsvirksomhed uden for museets mure 65 Ferie- og julearrangementer og aktiviteter og den trykte kalender 66 Formidling uden for murene i kulturlandskabet på Lolland-Falster 67 Samlet besøgstal museumssamråd i Lolland og Guldborgsund kommuner 68 Indsamling, registrering og udskillelse 70 Status 70 Udvalgt accession fra Museum Lolland-Falsters bibliotek 72 Årsberetning for Falsters Egnshistoriske Arkiv 72 Registrering og registreringspraksis Hvad har vi nået og hvad har vi ikke nået pr Evaluering af milepæle for indsamling, registrering og kassation for Konservering og Bevaring 78 Magasiner 78 Magasinerede genstande 78 Aktiv konservering 79 Præventive tiltag 79 Feltkonservering 79 Udlån og deponier 79 Studiebesøg og særudstillinger 79 Den faste Kulturarv 81 Status 81 Forvaltningsstrategi 81 Museum Lolland-Falsters arkæologiske ansvarsområde ved årsskiftet 2013/ Museum Lolland-Falsters forvaltning af Museumslovens kapitel 8 i Evaluering af Museum Lolland-Falsters milepæle for 2013 forvaltning af museumsloven 83 Kvalitetssikring: Forvaltningsgang og nøgletal til Danske museer i tal 84 4 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

5 Turistinformationen og Museumsbutikkerne 87 Turistinformationen 87 Museets butikker 88 Personale Fastansat personale 89 Projektansatte 90 Mentorordning 91 Erhvervspraktikanter 91 Kursusvirksomhed 92 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING

6 Endnu et spændende og travlt år på museet! Af Ulla Schaltz, museumsdirektør Tro det eller ej - Museum Lolland-Falster fyldte faktisk 5 år med udgangen af 2013! Kære læser, du sidder her med Museum Lolland-Falsters årsberetning i hånden eller på skærmen. På de næste mange sider vil museets medarbejdere beskrive det museumsarbejde, vi har bedrevet her på museet i Lad det være sagt med det samme: det er ikke småting, museets medarbejdere har nået. Det forholder sig faktisk sådan, at dette års beretning er endnu længere end sidste års. Vi har udført mange flere opgaver, men vi er også flere medarbejdere. Et er dog sikkert her på museet keder vi os ikke! 2013 blev året, hvor vi fik besøg af kulturminister Marianne Jelved hele 2 gange og så endda på samme uge i slutningen af august. Hun kiggede forbi for ved selvsyn at få et indblik i de store arkæologiske udgravninger i Rødbyhavn. Samme dag kunne ministeren også udtrykke stor begejstring for Lolland-Falsters Kulturtjeneste. Et projekt, som museet har været med til at sætte i søen for at sikre, at vores børn og unge får mulighed for at opleve gode kulturtilbud. Senere på ugen åbnede kulturministeren Lys over Lolland på Reventlow-Museet, og her var hun ikke mindre begejstret. I løbet af året har jeg haft den store fornøjelse at deltage i flere af kulturministerens arrangementer og arbejdsgrupper. Marianne Jelved er optaget af, hvordan kulturen kommer ud til folk i alle egne af landet. Hun har fundet gode eksempler hos os, og det kan vi være stolte af. Udgravningerne i Rødbyhavn er bestemt også blevet et besøg værd. I 2013 kom de rigtig godt i gang, og det har vist sig, at vores formodninger om, hvor spændende fundene kunne blive, har holdt stik. Mulighederne for at frilægge store arealer med stenalderlandskab har bragt fantastiske og velbevarede fund frem. Det har bl.a. betydet fundet af Danmarks ældste gedehjerne; et fund, der kom på Kulturstyrelsens top 10 liste over gode fund. Vi har derfor oplevet en stor interesse for udgravningen både nationalt og internationalt. Over jorden arbejder museets nyere tids inspektører med de forandringer, den faste forbindelse giver i det lokale kulturlandskab. En anden storslået arkæologisk udgravning er den, vi foretager sammen med Nationalmuseet i Hoby. Her fortsætter jagten på den store fyrste, og det medfører gode og spændende fund. Det er blevet til en række spændende udstillinger i året, der gik. I museets afdeling i Nykøbing, Falsters Minder, blev udstillingen i anledningen af Museet Falsters Minders 100 års fødselsdag formet som en publikumsundersøgelse af museets udstillingsformer. Året bød på et meget spændende danefæ, nemlig skatten fra Knuthenlund. Den blev udstillet på Stiftsmuseet, inden skatten blev afleveret på Nationalmuseet. Endelig flyttede Danmarks ældste folkebibliotek tilbage til Stiftsmuseet, hvor det holdt til for mere end 100 år siden. Det blev til udstillingen Viden i tiden Mariebo bogsamling. Tanken om at smelte bibliotek, museer og arkiv sammen har været undervejs i nogle år. I 2013 fik institutionerne grønt lys fra Lolland Kommunes politikere til at fortsætte med planer om at flytte sammen på museet på Banegårdspladsen. På Reventlow-Museet handlede sommerens udstilling om C.D.F.s kone, Frederikkes Reventlows liv og tanker. I den forbindelse udbød museet i samarbejde med Lolland Bibliotekerne og Lys over Lolland en novellekonkurrence for unge i samarbejde med sitet Movellas. Men museets medarbejdere nøjedes ikke med at lave udstillinger til vores egne museer. Det er i årets løb blevet til flere former for udstillinger i bl.a. Gedser og Nakskov. Det er opgaver, vi udfører på bestilling for tredjepart. Det største besøgstal er i virkeligheden det, vi har på vores hjemmeside. I 2013 blev der lagt stor energi i at få fremstillet en ny og tidssvarende hjemmeside for museet. Den gik i luften i begyndelsen af MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

7 Museum Lolland-Falster har drevet turistinformationen i Nykøbing Falster siden foråret Turistinformationen kom i udbud i eftersommeren 2013, og vi besluttede os for at byde ind på den igen. Heldigvis fik vi lov til at fortsætte fire år mere. Det er en opgave, vi ser mange muligheder i og udfører med glæde. Museum Lolland-Falster er efterhånden blevet en meget stor arbejdsplads med mange dygtige medarbejdere, faktisk er vi lidt af en gazellevirksomhed på Lolland-Falster. Medarbejderne har igen i år gjort en kæmpe indsats for museet. Alle har arbejdet seriøst og professionelt for at få museets mange opgaver og projekter til at lykkes. Museet arbejder efter en fireårig arbejdsplan, som dækker de 5 søjler i museumsarbejdet, nemlig indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Alle opgaver er lige vigtige, for at vi kan få museet løftet og give brugerne en fin oplevelse og service i vores arbejde for at formidle og bevare kulturhistorien. Museum Lolland-Falsters medarbejderstab kom i 2013 op over 75 medarbejdere. Dette store antal til trods er vi meget afhængige af vores samarbejde med museets mange frivillige. De yder en indsats på mange forskellige områder af museets arbejdsmark: pasning af billetsalg, registrering, formidling, bevaring osv. Museets medarbejdere er uundværlige for museet og kan ikke takkes nok for samarbejdet. Vanen tro har museet igen i år afholdt store arrangementer som Damptræf, fødevarefestivalen Moder Jord og håndværkerdag. Det er et kæmpe arbejde, som vores medarbejdere og frivillige bruger meget tid på. Det er synlige projekter, hvor vi får den positive respons fra borgerne med det samme. Til trods for driftstilskud fra både Guldborgsund og Lolland Kommuner og et stort statstilskud er det nødvendigt med fundraising. I løbet af året har vi henvendt os til forskellige med ansøgninger om større eller mindre beløb til forskellige arbejdsopgaver. I 2013 har vi også haft en lang række af sponsorer. Vi skylder stor tak til alle, der har set velvilligt på vores henvendelser og ment, at Museum Lolland-Falster er værd at investere i. Museets personale glæder sig hver gang, vi kan bidrage med at sætte kulturarven på dagsordenen, og derfor er Museum Lolland-Falsters medarbejdere glade for, at vi er velsignet med stor interesse fra borgernes, faglige kollegaers og politikeres side. Det betyder bl.a., at museets personale bliver inddraget i projekter og inviteret med i udvalg og bestyrelser. Vi sætter pris på samarbejde ud af huset. Det er altid en stor fornøjelse at gå på arbejde, og derfor skal der lyde en stor tak til alle på og omkring museet - I er med til at skabe en fantastisk spændende arbejdsplads. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING

8 Formandens forord V. Michael Fagerlund, bestyrelsesformand I disse år er Museum Lolland-Falster stærkt præget af det arkæologiske arbejde. Blandt adskillige andre mindre og mere kortvarige opgaver er det særligt udgravningerne i forbindelse med den projekterede anlæggelse af fast forbindelse under Femern Bælt, der fylder. Ikke at andre opgaver nødvendigvis er bagateller. Mindre og mere kortvarige skal i denne forbindelse sættes i relation til et arkæologisk projekt, der i omfang kun tåler sammenligning med arkæologien omkring metroprojektet i København. Arbejdet i forbindelse med Femern Bælt er desuden godt i gang med at skabe grundlag for en væsentlig omskrivning af Danmarks forhistorie. Klimadata, fund af redskaber, observationer vedrørende plante- og dyreliv m.m. afgiver materiale til et væld af ny forskning på en lang række områder. Disse data kommer ikke af sig selv. Snesevis af medarbejdere yder en stor indsats for at sikre den bedst mulige dokumentation af områdets forhistorie, før den for evigt forsvinder i anlægsbyggeriets store blandingsmaskine. Også styringen af det komplicerede projekt kræver ressourcer. Og i museets ledelse er der den opfattelse, at museet har brug for mere kapacitet netop på ledelsesområdet. Ikke alene på grund af arkæologien. Museet befinder sig i en kompleks omverdenssituation, der stiller stadig større krav, hvis det skal kunne hævde sig. Det handler om kvalitet i det faglige arbejde, men også om et godt netværk. Det handler herunder om at løfte opgaver i udvalg og ministerielle råd og nævn. Med sin beliggenhed i en landsdel, der i disse år får mindre af væksten end godt er, er det i sig selv en vigtig opgave at hævde en institution på Lolland-Falster på landsplan. Denne indsats er for en stor dels vedkommende ledelsens ansvar; og derfor har den behov for aflastning fra daglige driftsopgaver. Hvilket vil ske gennem ansættelse af en administrationschef. I skrivende stund er ansættelsesforløbet nået så langt, at en tiltræden i løbet af foråret er forventelig. Når det sker, vil den nye medarbejder skulle varetage den overordnede ledelse af stabsfunktionerne på museet og sikre kvaliteten i opgaveløsningen på områder som f. eks. HR, strategisk budgetlægning og bygningsansvar. Såvel bestyrelsen som museets daglige ledelse har forventninger om, at museet herved yderligere bliver trimmet til at håndtere den ekstraordinære opgave, vi i disse år står med; og rustet til at tage de udfordringer op der venter forude. Én af disse er opbevaringsforholdene for vore genstande. Museum Lolland-Falster har i forvejen store og værdifulde samlinger på en lang række områder. Og for tiden tilfører fundene fra gravningerne yderligere en del. De krav, en uerstattelig kulturarv har på forsvarlig opbevaring, kan vi i øjeblikket ikke leve op til på fuldt forsvarlig vis. Derudover er håndteringen af genstandene tung og besværlig for medarbejderne. På dette område er forholdene altså ikke tilfredsstillende, og det vil utvivlsomt være et kritikpunkt, når kulturstyrelsen kommer på besøg for at kvalitetsvurdere museet. Disse kvalitetsvurderinger er væsentlige i en vurdering af, hvilke museer, der lever op til kriterierne for statsanerkendte museer og altså dermed får del i den dertil hørende statsstøtte. Som igen er helt afgørende for, at et museum kan fungere og varetage de opgaver, der efter museumsloven er tillagt det. Det er gennem flere år blevet drøftet, hvad der skal gøres. Med forbillede i nye magasiner i Vejle og Randers er der blevet udarbejdet et projekt. Sagen er blot, at det er vanskeligt at få økonomien til at række hele vejen til et nybyggeri. Men selvfølgelig: måske kan mindre også gøre det. Under alle omstændigheder er magasinforholdene en opgave, vi ikke kan forsvare at lade ligge meget længere. Der er meget andet at tage fat på; for en ny administrationschef, for den daglige ledelse i øvrigt og for bestyrelsen. Instinktivt forestiller man sig måske et museum som stillestående og lidt støvet. Faktisk er det omvendt: Museumsverdenen er i konstant udvikling også på Lolland-Falster. Heldigvis. 8 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

9 Arbejdsgrundlag og formål for museet Af Ulla Schaltz, museumsdirektør Fakta om Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster blev stiftet den 28. november 2008 og virkede fra den 1. januar Det er en fusion mellem det tidligere Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Guldborgsund Museum, tidligere Museet Falsters Minder. Pr. 1. juni 2010 gennemgik museet endnu en fusion, denne gang med herregårdsmuseet Reventlow- Museet Pederstrup, men fortsatte under navnet Museum Lolland-Falster. Museum Lolland-Falster har mange adresser, og afstanden mellem museets afdelinger er stor. Museet har administrationsadresse i Nykøbing Falster i Frisegade 40 og derudover 4 bemandede udstillingssteder på Lolland-Falster. Der er udstillinger på Reventlow-Museet Pederstrup, Falsters Minder i Nykøbing, Frilandsmuseet i Maribo og i Museumsbygningen på Banegårdspladsen i Maribo. Museet ejer også den gamle klosterruin i Maribo, som hvert år besøges af mange. I løbet af 2014 vil der blive arbejdet med formidling af klosterets historie. Samlet liste over museets adresser Czarens Hus på hjørnet af Færgestræde og Langgade, Nykøbing F. Kragsnaps Hus, Langgade 2, Nykøbing F. Færgestræde 1A, Nykøbing F. Fiskerhuset, Rosenvænget 1A, Nykøbing F. Bunkeren mellem Kuskestalden og Staldgårdsporten, Nykøbing F. Staldgårdsporten, Slotsgade 30, Nykøbing F. Kuskestalden i Rosenvænget, Nykøbing F. Amtsforvalterboligen, Frisegade 40, Nykøbing F. Froms magasin, bagbygning til Frisegade 43-45, Nykøbing F. Stranges magasin, Frisegade 43, Nykøbing F. Falsters Egnshistoriske Arkiv, Frisegade 45, Nykøbing F. Museumsbygningen på Banegårdspladsen 11, Maribo Frilandsmuseet ved Maribo Søndersø Laden ved Frilandsmuseet på Meinckesvej 5, Maribo Skovpavillonen ved Frilandsmuseet på Meinckesvej 5, Maribo Klosterruinen ved Maribo Domkirke Lejet bygning: magasinet Victor Kolbyes Vej 15, Maribo Reventlow Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. Ridehuset, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. Cafe C.D.F. i Vaskehuset, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. Besøg museet Administration: Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. tlf post@museumlollandfalster.dk Udstillinger: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo Falsters Minder, Færgestrædet 1A, 4800 Nykøbing F. Reventlow-Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. Frilandsmuseet: Meinckesvej 5, 4930 Maribo Egnshistorisk Arkiv: Frisegade 45, 4800 Nykøbing F. Telefonnumre og åbningstider kan ses på museets hjemmeside MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING

10 Museet har dog også til huse på en lang række andre adresser. Her er magasiner, opbevaring og øvrige kontorer. Museum Lolland-Falster ejer for indeværende mere end 30 bygninger mv. Museum Lolland-Falster er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med antikvarisk ansvar for arkæologi og nyere tid for Guldborgsund og Lolland Kommuner. Museet er en selvejende institution, der drives af bestyrelsen bag Museum Lolland-Falster. Museets ansvarsområde beskrives således i museets vedtægter 2: 2. Formål og ansvarsområde 2.1 Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling indenfor sit ansvarsområdevirke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel Museets egen forskning, som anden forskning baseret på Museets samlinger. 2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsområde er Guldborgsund og Lolland kommuner. Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. Museets emnemæssige ansvarsområde er kulturhistorien, herunder herregårdskultur og godslandskab på Lolland og Falster. Museets vedtægter findes i øvrigt på museets hjemmeside Ledelse Museets øverste myndighed er bestyrelsen, som består af 13 medlemmer: Michael Fagerlund, formand, udpeget af Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift Birgit Hansen, næstformand, udpeget af Associerede museer Jens Erik Boesen udpeget af Guldborgsund Kommunes byråd Steffen Rasmussen udpeget af Lolland Kommunes byråd Flemming Hansen udpeget af Kulturmindeforeningen Merete Klitgaard-Andersen udpeget af Stiftsmuseets venner John Sørensen udpeget af Advokatforeningen i Nykøbing Falsters retskreds Ole Lauridsen udpeget af Dansk Landbrug Sydhavsøerne Karsten Pedersen udpeget af Nordea Bank Kim Normand udpeget af CELF Ole Munksgaard udpeget af Lolland-Falsters historiske Samfund Ib Bruun Clausen, af Reventlow Parkens Støttekreds Marianne Nielsen, medarbejderrepræsentant Bestyrelsen konstituerer sig selv efter hvert kommunevalg med formand og næstformand samt et forretningsudvalg bestående af formanden, næstformanden og to bestyrelses-medlemmer (efter vedtaget forretningsorden). I 2011 udsendte Kulturministeriet en vejledning for god ledelse i kulturinstitutioner. Den har museets bestyrelse taget op i arbejdet i løbet af året og bl.a. på den baggrund ændret bestyrelsens forretningsorden. Der er tillige udarbejdet et årshjul for bestyrelsens arbejde. Museets bestyrelse har i henhold til museets vedtægter uddelegeret den daglige ledelse til museets direktør. Museets ledelsesteam udgøres af: Direktør cand.mag. i etnologi og historie Ulla Schaltz. Den daglige ledelse af museet foregår i tæt samarbejde med museets bestyrelse og museets souschef mag.art. & cand.mag. i forhistorisk arkæologi og geografi/geologi Anna-Elisabeth Jensen samt museets leder af bygningsbevaringsafdelingen cand.mag. i middelalder-arkæologi Leif Plith Lauritsen. Administration, forsikring, regnskab og revision Administrationen har arbejdet på et nyt fælles sagsstyringssystem og nyt postsystem, ligesom der er en lang række forhold og arbejdsprocesser, der er blevet ensrettet og samkørt. Og endelig blev BOB introduceret 10 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

11 for museets medarbejdere. BOB er museets intranet, som alle medarbejdere holder sig orienteret gennem. Projektet med at få alle medarbejdere i gang med at bruge BOB kaldes populært Op på BOB. Der holdes løbende introduktioner til medarbejderne, ligesom der som i andre IT systemer også er børnesygdomme, der skal kureres. Med BOB får museets medarbejdere nu den længe ventede fælles platform, som skal gøre vidensdeling nemmere. Op på BOB intranet i 2013 I september blev museets nye intranet lanceret, og i december var alle medarbejdere koblet på netværket og havde gennemgået en introduktion til brugen. Intranettet er efter en medarbejderkonkurrence kommet til at hedde BOB et navn, der åbner mulighed for mange fortolkninger, alt efter temperament: Bestem Over Bilag, Bevillinger Organisation Bygninger, Blandede Opgaver (og) Bolcher Der har tidligere været gjort nogle spæde forsøg på at etablere et intranet til løsning af strukturelle og kommunikative problemstillinger samt til at understøtte videndeling i organisationen. På det tidspunkt det skete, var tiden givet ikke helt moden, ligesom der var andre og på det tidspunkt vigtigere arbejdsopgaver at forholde sig til, hvorfor projektet aldrig rigtig fik vind i sejlene. Ved denne nye introduktion af intranet understøttet af platformen SharePoint har behovet imidlertid været tydeligere og ressourcerne til at sætte projektet solidt i gang til stede. Det har betydet, at der har været afsat tid til et grundigt forarbejde, som har inkluderet både en analyse af det aktuelle behov, en kortlægning af et intranets mange muligheder og overvejelser i forhold til brugervenlighed i såvel design som informationsarkitektur. Det er i sagens natur ikke muligt at prioritere alle BOBs funktioner og muligheder lige højt fra den første spæde begyndelse, - man må træffe nogle valg. Resultatet af dette er, at det er BOBs funktion som værktøjskasse og nyhedsformidler, der har været i fokus ved introduktionen. Dette for at alle kan få en oplevelse af, at BOB er en hjælp og ikke et irritationsmoment. Når alle er blevet fortrolige i det daglige møde med BOB, vil den gradvise udbygning med henblik på videndeling og understøttelse af organisationen forhåbentlig også komme til at falde naturlig. Ved årsskiftet 2013/2014 er BOB stadig kun en baby, men han er blevet godt modtaget og er kommet fra start uden alt for mange børnesygdomme, så der er god grund til at antage, at han vil vokse sig stor og stærk og blive en nyttig og tidsbesparende samarbejdspartner på alle niveauer fremover. Museum Lolland-Falster er forsikret gennem museumsforsikringen i TopDanmark. Forsikringen er fuldt dækkende på alle områder og i øvrigt revideret og ajourført ved sammenlægningen og igen ved indlemmelsen af Reventlow-Museet Pederstrup. Emnet forsikringer blev drøftet på et af årets bestyrelsesmøder. Det er vigtigt, at museet hele tiden holder sig ajour med, hvad der er det bedste tilbud på markedet. Det blev vedtaget at fortsætte med Topdanmark. Museet følger diverse oversigter fra Kulturstyrelsen i forbindelse med sagsbehandling og journalisering. Den anvendte regnskabspraksis er Kulturstyrelsens anviste regnskabspraksis. Ved årsskiftet 2012/2013 blev der hjemtaget 3 tilbud på revision af museets årsregnskaber. Det blev revisionsfirmaet Beierholm, som museet har indgået en ny 4-årig aftale med. Den er gældende for regnskabsårene Vision, mission, arbejdsplan, strategier og politik Vision Museum Lolland-Falsters første sæt arbejdsplaner for har haft en meget enkel vision. Da Museum Lolland-Falster var igennem to fusioner på 18 måneder, er visionen enkel og meget jordnær: MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING

12 Museets vision er at virke som ét professionelt, statsanerkendt, kulturhistorisk museum for Lolland-Falster. Museum Lolland-Falsters medarbejdere har nu arbejdet sig igennem det 3. år i de første langsigtede arbejdsplaner. Museets vision er, som beskrevet ovenfor, at få museet til at virke som ét professionelt, statsanerkendt, kulturhistorisk museum. Det er museets medarbejderes og bestyrelsens opfattelse, at kun igennem at få museet til at fungere som en enhed kan Museum Lolland-Falster udvikle sig til at blive et stærkt, bæredygtigt og innovativt museum. Museum Lolland-Falster skal finde sin plads som nyt og samlet museum på Lolland-Falster. Mission Er vedtægternes Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling indenfor sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel Museets egen forskning som anden forskning baseret på Museets samlinger. 2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsområde er Guldborgsund og Lolland kommuner. Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. Museets emnemæssige ansvarsområde er kulturhistorien, herunder herregårdskultur og godslandskab på Lolland og Falster. Arbejdsplaner Museets første 4-årige arbejdsplan går fra 2011 til Den er godkendt af museets bestyrelse og præsenteret for kommunerne. Hvert år udarbejdes en delarbejdsplan, som godkendes på bestyrelsesmødet i november sammen med budgettet. Begge dele findes på museets hjemmeside dk/museumlollandfalster/om-museet/organisation/beretningerplaner-mv/ De tre gamle museers forpligtigelser og engagementer har ikke kunnet undgås i et vist omfang at blive overført til Museum Lolland-Falsters nye arbejdsplaner. Men i de kommende arbejdsplaner gælder det i høj grad også for Museum Lolland-Falster om at skabe et nyt museum og samtidig skille sig af med evt. tidligere og ikke hensigtsmæssige forpligtigelser. I forbindelse med det næste sæt arbejdsplaner udarbejdes også en ny vision. Arbejdet med de nye arbejdsplaner påbegyndes i første kvartal af Strategier og politikker Museets medarbejdere har igennem de sidste par år udarbejdet en lang række af strategier og politikker, ikke kun i forhold til museumsarbejdet og museumsloven, f.eks. forskningsstrategi og indsamlingspolitik, men også på HR området; museet har således stresspolitik, sygdomspolitik og drøftet muligheden for at lave en seniorpolitik. Arbejdet er i gang. Strategierne og politikkerne bliver lagt på museets hjemmeside, efterhånden som de bliver færdige og godkendt i diverse medarbejderorganer. Samdriftsaftaler Museum Lolland-Falster modtog i 2013 driftstilskud fra staten, det tidligere Storstrøms Amt i en overgangsordning samt Lolland og Guldborgsund kommuner. De to kommuner har indgået en samdriftsaftale for perioden 1. juni maj Aftalen kan genforhandles fra 1. januar Den udløser et driftstilskud til Museum Lolland-Falster, der i 2011 udgjorde 48,81 kr. pr. indbygger pr. år. Dertil kom et ekstra tilskud på 9,41 kr. pr. indbygger fra Lolland Kommune til dækning af Reventlow-Museet. Tilskuddene fremskrives. Samarbejdspartnere lokalt, regional, nationalt og internationalt Netværk og samarbejde er essentielt for museets medarbejdere. Museets medarbejdere arbejder for kulturarv lokalt, nationalt og internationalt. Det er vigtigt at søge indflydelse og at arbejde for fællesskabet. Derfor bruger museets medarbejdere en del tid på råd, nævn, bestyrelser og samarbejdsrelationer. 12 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

13 Medlemskab af foreninger og organisationer Det er Museum Lolland-Falsters ambition at være med til at præge udviklingen i den danske museumsverden, hvorfor det er naturligt at søge indflydelse, når det er muligt. Ulla Schaltz er blevet valgt ind i Kulturstyrelsens Strategiske Panel og er næstformand for Kulturstyrelsens Kulturhistoriske Udvalg. I øvrigt prioriterer museet samarbejde på såvel internationalt, som nationalt og regionalt plan for at fremme museets position i museumsfeltet i Nordvesteuropa. Samtidig prioriterer museet også tværfagligt samarbejde på lokalt niveau for at fremme museets professionelle arbejde med kulturarven. Internationale foreninger og organisationer Museet er medlem af ICOM, den internationale museumsorganisation under UNESCO. Museum Lolland- Falster er medstifter af Baltisk Museums Netværk, hvor museets direktør sidder i styregruppen Nationale foreninger og organisationer Museet indgår i: Organisationen Danske Museer (ODM), Museumsformidlere i Danmark (MiD), Museernes Udgravnings Data (MUD) (med en af museets inspektører som medlem), Museumstjenesten, Landssammenslutningen af lokalhistoriske Arkiver (SLA), Foreningen Historisk Atlas (med museets direktør som næstformand). Museum Lolland-Falster er medlem af en række nationale samarbejdspuljer og netværk. Museum Lolland- Falster er desuden medlem af fagspecifikke foreninger som: Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie, Tenen, HisKIS, Danmarks Folkeminder mv. Regionale foreninger og organisationer Museets direktør sidder i den rådgivende gruppe bag Kulturstrømmen, der er en udmøntning af den regionale kulturaftale (se nedenfor). Museets direktør Ulla Schaltz er næstformand for Bevaringscenter Næstveds bestyrelse. Museum Lolland- Falsters Egnshistoriske Arkiv i Nykøbing er medlem af den regionale arkivsammenslutning LASA og Arkivrådet i Guldborgsund Kommune. Lokale foreninger og organisationer Museets direktør sidder også i bestyrelsen for den lokale erhvervs- og turismevirksomhed Business Lolland- Falster. Museet er repræsenteret i diverse lokale kulturarvsbestyrelser og tovholder for de to museumsnetværk for mindre museer i Guldborgsund og Lolland Kommune. Museum Lolland-Falster er desuden medlem af Business LF. Samarbejde med, arbejde og konsulentbistand for myndigheder, andre museer, institutioner og andre Museum Lolland-Falster samarbejder med og yder bistand til en lang række offentlige myndigheder, institutioner, foreninger, netværk og private borgere. I museets arbejde med at bevare og formidle kulturarven følger naturligt et samarbejde med og engagement i mange sammenhænge, hvilket museet prioriterer højt i det daglige arbejde. Museet samarbejder derfor lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. I forbindelse med kapitel 8 skal museet i henhold til museumsloven høres i bygge- og nedrivningssager samt i forbindelse med lokal- og kommuneplaner. Museet samarbejder tæt med Lolland og Guldborgsund Kommuner, og der afholdes f.eks. en årlig temadag. Der har også i 2013 været en del afledt arbejde i forbindelse med de to kommuners fysiske planlægning. Og der er etableret en erfaringsudveksling om håndtering af arbejdet med forvaltningen af museumslovens kapitel 8 på nyere tids området i samarbejde med Østsjællands Museum og Greve Museum. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING

14 Lokalt samarbejde Museets medarbejdere lægger en del arbejde i at samarbejde med lokale kulturarvsinstitutioner. Det være sig i facaderåd, bestyrelser bag forskellige kulturinstitutioner, lokale foreninger eller kulturelt samråd i Guldborgsund Kommune og Museumssamråd i både Lolland og Guldborgsund Kommuner. Traktormuseet i Eskilstrup, Bøtø Nor Gl. Pumpestation, Skovbrugsmagasinet på Corselitze, Nysted Facaderåd, Nykøbing Facaderåd, Bevaringsforeningen By og Land Maribo og Guldborgsund Bevaringsfond er ligeledes samarbejdspartnere. Kulturmindeforeningen Nykøbing Falster, hvor MLFs ledelse har et fast medlem i bestyrelsen, fungerer som museets støtteforening og samarbejdspartner på linje med Reventlow Parkens Støttekreds og Lolland-Falsters Historiske Samfund. I udgangspunktet er Kulturmindeforeningen en bygningsbevaringsforening under den landsdækkende paraplyorganisation By og Land, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Museum Lolland-Falster samarbejder via Kulturtjenesten med lokale undervisningsinstitutioner og daginstitutioner. Projektperioden på de 3 år udløber 31. marts 2014, men der er allerede nu planer om fortsættelse og udvidelse til Vordingborg Kommune. Skoler og daginstitutioner indbydes ved flere lejligheder til museet, hvor museets medarbejdere har formidlingstilbud klar. Der har også i 2013 været brugt en del energi på et tættere og mere formaliseret samarbejde med skolerne og gymnasierne. Museum Lolland-Falster har tæt kontakt til kommunernes kulturafdelinger og deltager gerne i kommunernes kulturprojekter og strategiarbejder. Regionalt samarbejde Museum Lolland-Falster er indskrevet i den lokale kulturaftale for Kulturregion Storstrøm. Den dækker kulturområdet for de 6 kommuner, der tidligere udgjorde Storstrøms Amt. Den nye aftale er kortvarig og løber således kun 2 år, nemlig modsat 4 år som tidligere. Arkiv Bibliotek Museum (ABM) I den tidligere kulturaftale blev der etableret et ABM samarbejde i et forum af aftalekommunernes lokalarkivkonsulenter, museumsledere og biblioteksledere. ABM-samarbejdet blev udmøntet i form af et Historisk Atlas. Dette samarbejde danner på mange punkter grunden for det nye samarbejde, der i 2013 kom i stand omkring Stiftsmuseet i Maribo. Det blev nemlig besluttet at forsøge at få arkiv, biblioteket i Maribo og museet til at flytte sammen i bygningen på Banegårdspladsen. Der blev også nikket til beslutningen i Femernbælt udvalget i kommunen. En ansøgning blev i fællesskab sendt til Kulturudstyrelsens udviklingspulje på biblioteksområdet, og der foreligger nu et positivt svar. Arbejdet fortsætter i Projekt Åbne Samlinger Museum Lolland-Falster huser det fællesmuseale IT-projekt Åbne Samlinger. Det tidligere amtstilskud til at drive Åbne Samlinger for indgår som en del af museets tidligere amtstilskud. Bag Åbne Samlinger står en styregruppe, som består af repræsentanter fra de deltagende institutioner. Museum Lolland-Falster er tovholder for dette udvalg. I 2013 er der afholdt visionsseminar for de deltagende institutioner. Se mere længere inde i beretningen. Nationale samarbejdspartnere Ulla Schaltz er tovholder for ledelsesnetværket under ODM og har arrangeret seminar for 45 museumsledere i den forbindelse. I marts holdt Ulla Schaltz oplæg på Kulturminister Marianne Jelveds kulturpolitiske konference. Hun har også deltaget i en arbejdsgruppe på 15 under kulturministeren og undervisningsministeren om helhedsskolen samt i en arbejdsgruppe under Kulturministeren om udvikling af kulturturisme. Museets medarbejdere deltager i forskellige faglige netværk og puljer under ODM. Museets medarbejdere deltager på forskellig vis i eller holder sig orienteret om Industripuljen, Landbrugspuljen, Dragtpuljen, Fiskeri- 14 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

15 puljen og Herregårdspuljen foruden bevaringsnetværket, chefnetværket og det administrative netværk under ODM samt landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. To af museets medarbejdere, Birgit Wilster Hansen og Kasper Høhling Søsted deltager i arbejdet med planlægning af ODMs årlige faglige orienteringsmøder. I slutningen af 2013 blev også Anne-Lotte Mathiesen valgt ind i denne arbejdsgruppe. Endelig skal nævnes museets samarbejde med Rigspolitiets Kriminaltekniske Centers afdeling i drabssager. Det er museets middelalderarkæolog Leif Plith Lauritsen, der yder konsulentbistand i et par sager om året. Internationale samarbejder I disse år har Museum Lolland-Falster en del arkæologisk arbejde i forbindelse med den faste forbindelse til Tyskland. Museets medarbejdere søger derfor konkret sparring med tyske kolleger. I første omgang med de arkæologer fra Slesvig-Holsten, der har ansvaret for de arkæologiske undersøgelser på Femern. Museum Lolland-Falsters souschef deltager som den danske kulturarvsrepræsentant i den dansk-tyske kulturbestyrelse for Kulturlink Femern Bælt. Hobyudgravningerne udføres ikke kun i nært samarbejde med Nationalmuseet, men også med tyske samarbejdspartnere fra Kiels Universitet og Schloss Gottorp. Der er i 2013 blevet udviklet på det baltiske samarbejde med museer hele vejen rundt om Østersøen med henblik på et kommende internationalt samarbejdsforum, der vil kunne hente midler i internationale puljer f.eks. de nye strukturfondsprogrammer. Museets direktør har i forsommeren deltaget i et kursus i ansøgninger til EU s kulturpenge. Kurset blev afholdt i Bruxelles og var arrangeret af Det danske Kulturinstitut. Endelig prioriterer museet deltagelse i museumsnetværket Musund på tværs af Øresund. Museum Lolland-Falster har i 2013 påtaget sig ansvaret for sekretariatet bag det dansk-skånske middelalderarkæologiske samarbejdsprojekt Magt - Borg og Landskab. Museet er ved årsskiftet 2013/14 netop blev godkendt som Leadpartner i et Interregprojekt, der har til formål at etablere et dansk-tysk museumsforbund på tværs af Femern Bælt. Nøgletal Organisation Hvor mange geografisk adskilte og bemandende besøgsadresser driver museet? Hvor mange af disse er lokalhistoriske arkiver? Angiv kommunerne ordinære tilskud til museumsdriften pr. indbygger? GK 47,71 kr. LK 46,00 GK & LK 48,81 kr. LK til RMP 9,41 GK & LK 49,69 kr. LK til RMP 9,58 GK& LK 50,44 LK til RMP 9,97 Hvor mange bestyrelsesmedlemmer er udpeget på baggrund af særlige professionelle kompetencer? Hvordan er kønsfordelingen i museets bestyrelse? Kvinder og mænd? m/3k 10m/3k 10m/3k Hvad er aldersgennemsnittet i museets bestyrelse? 56,8 57,8 58,8 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING

16 Ressourcer Af Ulla Schaltz, museumsdirektør Museets økonomi Museum Lolland-Falster har som andre museer en økonomi, som er sammensat af indtægter, bidrag og tilskud fra mange forskellige interessenter. Museet er primært støttet med kommunalstøtte og et statstilskud. I runde procenttal bidrager staten med 50 % af det faste driftstilskud, Lolland Kommune med 25 % og Guldborgsund Kommune med 25 %. Museet har et relativt stort statstilskud, hvilket skyldes en særlig historik. Museum Lolland-Falster er som bekendt et fusioneret museum af 3 museer. Disse tre museers statstilskud indgår nu i museets samlede statstilskud. Dertil kommer tidligere amtstilskud til alle tre museer samt til Åbne Samlinger, og endelig drev de mange små kommuner på Lolland-Falster museerne i fællesskab, hvilket udløste et ekstra statstilskud i form af en samdriftsaftale. Tilskuddet fra Lolland og Guldborgsund Kommuner bliver givet med baggrund i en samdriftsaftale. Derudover holder museet hvert år omsætningen oppe igennem større arkæologiske arbejder og bestilte opgaver eksempelvis udstillinger til Gedser bestilt af Guldborgsund Kommune. Museets ydelseskatalog ligger på hjemmesiden under Salg og Ydelser. Her skal borgerne kunne finde oplysninger om alt lige fra billetpriser og omvisningspriser til lokaleudlejning til fest og bryllupsbilleder samt priser på konsulentydelser inden for arkæologi, historie, etnologi, udstillingsopbygning, bygningskonsulentarbejde mv., som museets medarbejdere kan yde. Museets medarbejdere fundraiser hvert år en stor sum hjem til museets aktiviteter. Ofte er det helt almindelige ting, som bygningsvedligehold og udstillinger. Det er nødvendigt, da museets driftstilskud ikke slår til, når der skal ydes noget ekstra i forhold til disse områder. I de senere år har museet arbejdet med sponsorater. Det betyder, at museet nu har sponsoraftale med en lang række af lokale virksomheder. De er sponsorer på de enkelte udstillingssteder eller på events. Der er lavet aftaler, som ligger i forskellige prisklasser, og der genydes fra museet svarende til beløbet. Hvert år afholdes et fælles sponsorarrangement. Alle sponsorernes logo og navn kan ses på museets hjemmeside. Økonomisk beretning for regnskabsåret 2013 Regnskabsåret 2013 har været præget af den største arkæologiske aktivitet i museets historie nogensinde. Den største udgravning har ikke overraskende været udgravningerne i forbindelse med tunnelen til Tyskland. Årets resultat før hensættelser er et overskud, som blandt andet skyldes et meget højt momsfradrag. Vi kan takke vore sponsorer og den arkæologiske virksomhed for den høje momsprocent. Denne aktivitet har dog også påvirket udgifterne på personale-siden, som derfor er steget i forhold til tidligere. Der er indgået en del fondsmidler til renovering, arkæologiske forskningsudgravninger, opbygning af udstillinger og formidlingsprojekter. Museets ledelse har valgt at hensætte en del midler til magasin, forskning, ABM-hus projekt, hjemmesideudvikling, brugerundersøgelse og udvikling af Reventlowparken. Efter hensættelser bliver årets resultat kr , som overføres til museets egenkapital. Personale Antallet af medarbejdere er foreløbig toppet på Museum Lolland-Falster i Vi kom op på 76 medarbejdere i oktober. Det skyldes selvfølgelig det meget store antal arkæologer, museet har ansat i forbindelse 16 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

17 med forundersøgelserne på Femern Bælt og mange andre opgaver. Medarbejdergruppen på Museum Lolland-Falster er meget bredt sammensat. Der er administrativt personale, museumsinspektører med forskellige specialer, håndværkere, grønne medarbejdere, registratorer, butikspersonale, turistmedarbejder mv. Samtidig er museets medarbejdere fordelt ud på alle museets afdelinger. Det betyder, at museets medarbejdere har tilhørssted på ikke mindre end 8 adresser i Nykøbing, Maribo, Feltstationen i Rødby og Reventlow-Museet Pederstrup. Dertil kommer at arkæologerne i længere perioder holder til i skurvogne ude på udgravningerne. Organisationsplan Den 1. september 2012 trådte museets nye organisationsplan i kraft, og vi har nu arbejdet efter den i næsten halvandet år. Der skete flere ændringer, hvoraf de væsentligste var: museets forsknings- og registreringsafdeling er nu lagt sammen med formidlingsafdelingen, så alle museumslovens 5 søjler nu er samlet under souschef Anna-Elisabeth Jensens ledelse. Turistinformation og museumsbutikker er skilt ud fra formidlingsafdelingen og hører nu direkte under museumsdirektør Ulla Schaltz. Bygnings- og bevaringsafdelingen er kommet under Leif Plith Lauritsen. (Se også omstående diagram) Organisationsplan Museum Lolland-Falster Bestyrelse Direktør Ledelsesgruppe HR Administration IT Mentor Kulturhistorisk afdeling Publikumservice og turisme Driftsafdeling og bygningsrådgivning MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING

18 Kommunikation og møder Museum Lolland-Falster har en meget kompleks organisation. Derfor er det nødvendigt med forskellige kommunikationsformer. Museets medarbejdere afholder en del møder i de respektive afdelinger og på tværs. Museet har et samarbejdsudvalg, en arbejdsmiljøorganisation og et tværgående mødeforum. Kommunikation foregår internt via personlig kontakt og mail. Ikke alle, men dog langt den overvejende del af medarbejderne, har computere og telefoner. De, der ikke har egen PC og telefon til rådighed, har adgang via kollegaerne. Vi fik etableret SharePoint på museet med udgangen af året, og det er allerede i fuld gang med at åbne nye muligheder for intern kommunikation. Andre skriftlige kommunikationsveje er nyhedsbrevet Kort Nyt, der kommer hver måned med lønsedlen. Her bringes korte meddelelser fra afdelingerne, nyt om hvem der holder ferie samt mødevirksomhed. Der skrives referat af alle interne møder, og disse ligger tilgængelige for mødedeltagere. Endelig udarbejdes der årsberetning, artikler om kollegaernes arbejdsområder og arbejdsplaner, ligesom der afholdes 4 fællesmøder om året, hvor alle medarbejdere er samlet. MUSamtaler og psykisk arbejdsmiljø Alle ansættelseskontrakter og jobbeskrivelser er nu gennemarbejdet. Jobbeskrivelserne gennemgås hvert år ved den årlige MUSamtale, så eventuelle ændringer kan blive påført. MUSamtalerne bliver gennemført med nærmeste leder i 1. kvartal hvert år. Museum Lolland-Falster har igen i 2013 sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø og har gennemgået og kortlagt dette. Den første kortlægning blev udarbejdet i slutningen af 2010, og siden er der blevet arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø ca. en gang om året. Spørgeskemaer er blevet uddelt til samtlige medarbejdere. Skemaerne er blevet gennemarbejdet. De efterfølgende dialogmøder er blevet afholdt af Ulla Schaltz og med Marianne Nielsen som arbejdsmiljørepræsentant og referent. Kortlægningen og resultaterne af dialogmøderne samles og bearbejdes i en nedsat arbejdsgruppe. Ud fra besvarelserne og dialogmøderne udvælges nogle fokuspunkter, som vi arbejder videre med i arbejdsmiljøorganisationen. I den forbindelse har medlemmerne af arbejdsmiljøudvalget løbende været på det lovpligtige arbejdsmiljøkursus. Derudover har relevante medarbejdere været på kurser inden for deres respektive områder. Arbejdsmiljøet inden for det arkæologiske område har vi sat særligt fokus på. Der bliver stillet særlige krav til arbejdsmiljøet fra Femern Bælts side, og museet har valgt fremover at opfylde disse krav ved alle undersøgelser og udgravninger. Arkæologerne har flere pladser i arbejdsmiljøorganisationen. Traditionen tro er der blevet afholdt medarbejderdag i efteråret. Denne gang blev det afholdt i bibliotekets lokaler i Rosenvænget. Emnet var stress og stressforebyggelse. Vi havde inviteret stresslæge Jørgen Lund til at holde et oplæg om emnet. Efterfølgende blev eftermiddagen evalueret ved en spørgeskemaundersøgelse, som viste, at medarbejderdagen var blevet godt modtaget af medarbejderne. Mentorordning, frivillige, specialeskrivning og praktik Museet har i gennem flere år haft en mentorordning med Lolland Kommune. Inge Marie Hansen er ansat som mentor til at varetage organiseringen på museet samt til at have kontakten til kommunens jobcenter og jobklub. Der har været en stor udskiftning i denne gruppe i løbet af året, da vi hovedsageligt har folk inde i korte afklaringsforløb, typisk 13 uger. Denne ordning er både museet og kommunen meget glade for. I 2013 var de 8 pladser i spil det meste af året. Der har i alt været 16 personer hen over året. Af disse var enkelte personer her i flere 13 ugers perioder. Et arbejde på et museum er noget, som nogle 9. klasses elever gerne vil afprøve i deres praktik i folkeskolen. Der har således også været elever i erhvervspraktik på museet. Museet har desuden løbende specialestuderende tilknyttet. Det er som oftest universitetsstuderende, der 18 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

19 skriver speciale om et emne inden for museets område. Vi har derfor udlånt skrivebord, bøger og genstande til de pågældende. Museets frivillige er en uundværlig hjælp for museet. Der er også i år blevet taget en stor tørn ved diverse arrangementer på Frilandsmuseet, ved pasning af butikker i forbindelse med udvidede åbningstider, vagt på Reventlow-Museet, produktion af varer til butikkerne, registrering af arkivalier og fotos, dokumentation af museets arbejde, guidede ture osv. osv. Det er næsten ikke muligt at beskrive alle de opgaver, der varetages af denne gruppe. Museets frivillige er uundværlige og samtidig gode ambassadører for museet. Foreninger Museum Lolland-Falster har nu tre venneforeninger tilknyttet. Kulturmindeforeningen (relateret til det tidligere Guldborgsund Museum) har 54 virksomhedsmedlemskaber og 480 medlemmer. Stiftsmuseets venner, nu Museumsforeningen Lolland-Falster, har 78 medlemmer. Og endelig har Reventlowparkens Støttekreds 585 medlemmer. Alle 3 foreninger har plads i museets bestyrelse. Nøgletal Personale Har museet fastansatte videnskabelige medarbejdere, der uddannelsesmæssigt modsvarer museets ansvarsområde? Ja Ja Ja Ja Hvor mange fastansatte årsværk rådede museet over i år? 39 24,74 22,56 32,78 Heraf antal fastansatte videnskabelige årsværk? ,91 Heraf antal fastansatte med en ph.d.-grad 0 Eller fastansatte, som er forskerbedømt til ph.d.-niveau? 3 Hvor mange fastansatte årsværk udgjordes af fleksjobs eller lignende ordninger? 25 24,74 24,29 22,67 Hvor mange årsværk blev udført af medarbejdere i tidsbegrænset ansættelse? 9,29 6,51 15,65 10,53 Heraf antal videnskabelige årsværk i tidsbegrænsede ansættelser? 9 Hvor mange årsværk (anslået) blev udført af frivillige? 2 2, Efteruddannelse Museets medarbejdere deltager i konferencer og seminarer i det omfang, det skønnes relevant, og museet har mulighed for at finansiere deltagelsen. I det omfang, det er relevant, bidrages også med indlæg på seminarer og konferencer. (Se lister over medarbejdernes deltagelse i seminarer og kurser bagest i beretningen) Bygninger og bygningsvedligehold af Leif Plith Lauritsen Drift og bygningsbevaring I storm og slud, bygningerne holder ud næsten da! Museum Lolland-Falsters Drifts- og Bygningsbevaringsafdeling har i 2013 været gennem flere omfattende MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING

20 ændringer. Størst er nok det, at den længe ønskede sammensmeltning mellem de to gamle afdelinger i henholdsvis Nykøbing og Maribo nu er gennemført. Naturligvis havde denne sammenlægning vakt lidt bekymring blandt museets håndværkere, men det ser ud til, at alle medarbejdere befinder sig godt i den nye ramme. Afdelingen har nu base i Maribo på Frilandsmuseet og bemandede satellitter på Pederstrup og i Nykøbing. På Frilandsmuseet er det målet at skabe ordentlige værksteder m.m.. Naturligvis er der, som tidligere nævnt, på udvalgte steder fast tilknyttede personer udstationeret, som f.eks. på Pederstrup, hvor Leif Stævngaard har sin faste gang. Her vil det naturligvis også være nødvendigt at have mindre værkstedsfaciliteter. Endvidere tages selvfølgelig højde for sæsonbelastning, således at der er et øget fokus på steder, der har et stort antal besøgende og dermed i visse perioder større slid. Afdelingen er i færd med at udarbejde et egentligt årshjul for afdelingens arbejdsopgaver. Museets 33 bygninger, der for størstedelens vedkommende er bevaringsværdige, fredede eller en del af museets samling (husene på Frilandsmuseet) betyder masser af arbejde inden for museets egne rammer. Afdelingen arbejder efter en arbejdsplan med at renovere og istandsætte bygninger og områder, der ejes af museet. Naturligvis tages der i arbejdet højde for uforudsete mangler og pludseligt opståede behov. Af disse uforudsete mangler kom der i 2013 mange. En lidt uhyggelig oplevelse var, da et af kastanjetræerne på Pederstrup langsomt - eller pludseligt alt efter tidsskala - lagde sig ned i væksthuset på Pederstrup. I løbet af en ½ time så personalet, hvorledes træet lagde sig langsomt ned. De sidste meter gik dog hurtigt. Dette blev levende og med tydelige lydeffekter formidlet til en magtesløs leder af afdelingen gennem telefonen. Væksthuset døde dermed. Og alle spor er nu fjernet. Det har for 2013 været nødvendigt at skubbe enkelte sager til 2014, men til gengæld har afdelingen klaret en samlet større arbejdsopgave i 2013 end planlagt. Dette skyldes at afdelingens medarbejdere arbejder mere sammen end før. Endelig har det tydeligvis været en gevinst for afdelingen nu at have håndværkere, der er fokuseret på de håndværksmæssige opgaver. Et nøje overvejet greb, som nok synes oplagt men var svært at få gennemført i den gamle todelte afdeling. Drifts- og Bygningsbevaringsafdelingen har gennemgået bygningerne i Nykøbing med henblik på, at der laves en bevarings- og vedligeholdelsesplan for de enkelte bygninger. I løbet af 2014 udarbejdes planer for bygningerne i Maribo og på Pederstrup. Denne restaureringsgennemgang bygger bl.a. på sidste års mere hurtige gennemgang af bygningerne (svarende til de såkaldte tilstandsrapporter) i både i Nykøbing, Maribo og Pederstrup. Denne tilstandsrapport viste, at en lang række af museets bygninger trænger til en kærlig hånd og gav os mulighed for at vurdere omfanget og nødvendigheden af snarlige reparationer og den økonomi, der vil være nødvendig for at vedligeholde husene. Med denne tilstandsrapport i hånden er afdelingen nu startet med de nødvendige opgaver et arbejde der naturligvis vil være en lang proces, så længe museet har så mange bygninger. Bygningskulturel restaureringsassistance Museet har længe ønsket at kunne give kvalificeret vejledning til borgerne i restaureringsøjemed. Derfor har Drifts- og Bygningsbevaringsafdelingen lagt kræfter i at opbygge en underafdeling, nemlig afdelingen for Bygningskultur og Bygningsrestaurering. Her skal afdelingens kompetencer sættes i spil og gerne forøges via efteruddannelse. Det er ikke tanken at gå hverken arkitekter eller håndværkere i bedene, men yde et supplement til den rådgivning, som en bygherre eller en håndværker, der står over for en restaureringsopgave, kan trække på. Tanken er, at en mulig kunde kan kontakte os vedrørende konkrete problemer, f.eks. omkring brugen af hydraulisk mørtel, bindingsværk, tækkearbejde m.m.. mod betaling, hvorved afdelingens mulighed for at tjene penge kan øges. For at få en endnu større viden er vi startet med at videreuddanne vores dygtige håndværkere. Således kan vi på endnu bedre vis vedligeholde vores egne bygninger og give denne nyerhvervede viden videre og dermed styrke vores indsats for at blive et rådgivningsorgan for gamle byggeteknikker og hjælpe med at sikre bevaringen af bl.a. huse på Lolland-Falster. Vi har f.eks. haft afdelingens murer på kursus i opmuring af hvælv. 20 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013