Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle"

Transkript

1 Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Indledning I september 2003 blev der aflivet en andeflok omfattende ænder, fordi der i flokken var påvist et lavpatogent influenzavirus, der ved en lille genetisk ændring kunne blive højpatogent for fugle og dermed øge risikoen for smitte til mennesker. Dette var den første situation af sin art i Danmark og på et efterfølgende møde med deltagere fra både Fødevare (Veterinær)- og Sundhedssektor blev konstateret et behov for, at der til brug i lignende situationer findes en vejledning om forebyggende foranstaltninger. Målgruppen for vejledningen er først og fremmest de myndigheder, der skal vejlede om og iværksætte de forebyggende foranstaltninger. På regionalt niveau er det Embedslægeinstitutionen og Fødevareregionen. Vejledningen er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med repræsentanter fra Statens Serum Institut, Fødevaredirektoratet og Danmarks Veterinærinstitut samt Embedslægevæsenet. Direktoratet for Arbejdstilsynet har været forelagt Vejledningen. Regelsæt I øjeblikket er influenza ikke omfattet af Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (Lov nr. 114 af 21. marts 1979). Loven er under revision, og der er stillet forslag om, at pandemisk influenza (dvs. influenza forårsaget af for mennesker nye typer af A-influenzavirus) skal optages som en liste B sygdom. Dette betyder dog ikke umiddelbart, at der er hjemmel til fx at tvangsisolere personer eller til at erstatte tabt arbejdsfortjeneste. Dette kræver, at sygdommen er optaget på liste A, hvilket formentlig i en given situation kunne ske meget hurtigt. Hvis en situation udvikler sig til en pandemi henvises til: Oplæg til dansk beredskabsplan for pandemisk influenza (Sundhedsstyrelsen 2003). Der foreligger flere relevante regelsæt i forbindelse med udførelse af arbejde: Arbejdstilsynets Bekendtgørelse om biologiske agenser indeholder hjemmel til foranstaltninger til beskyttelse af de beskæftigede (Bekendtgørelse nr. 864 af 10, november 1993, ændringer til Bekendtgørelsen: nr. 998 af 16. december 1997 og nr. 177 af 23. marts 1998). Af Arbejdstilsynets Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering fremgår, at arbejdsgiveren har pligt til at foretage en skriftlig arbejdspladsvurdering (At-vejledning D.1.1 af november 2002). Af Arbejdstilsynets Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler fremgår regelsæt for arbejdsgiveren og de ansatte (Bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 med ændring nr. 942 af 16. december 1998). (Reglerne kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside: )

2 Vedrørende iværksættelse af foranstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza (fugleinfluenza) fremgår hjemlen af Lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr, samt Bekendtgørelse nr. 921 af 10, november 1994 om særligt smitsomme sygdomme hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Formålet med denne lovgivning er at bekæmpe udbrud af aviær influenza og hindre yderligere spredning af sygdommen blandt fugle. Aviær influenza Vilde fugle er et kendt reservoir for aviær influenza virus (AIV). Udfra de to overfladeproteiner, hæmagglutinin (HA) og neuraminidase (NA) inddeles influenza A virus i 15 HA subtyper og 9 NA subtyper. Alle de AIV, som er højpatogene for fugle, har indtil nu været af subtyperne H5 eller H7, men der findes også mange lavpatogene H5 og H7 virus. Lavvirulente H5 og H7 typer har dog alle genetisk potentiale til at ændre sig til højvirulente (for fugle). Risikoen for smitte til mennesker anses for betydeligt større fra fjerkræflokke end fra vilde fugle. Direkte smitte til mennesker med AIV forekommer og kan potentielt være kilde til pandemi. Siden 1955 har der på verdensplan været ca. 20 udbrud af aviær influenza forårsaget af højvirulent H5 eller H7 AIV. Tre udbrud har også involveret mennesker. I 1997 døde seks af 18 patienter af en højpatogen H5N1 AIV i Hongkong. Den høje letalitet skyldtes én enkelt mutation i et andet gen (NS1 genet). I februar 2003 (under SARS epidemien) var der udbrud af AIV H5N1 blandt patienter rejsende fra Guangdong provinsen til Hongkong, én patient døde. Under et stort udbrud af AIV H7N7 i Holland, Belgien og Tyskland fik mange af dem, der var involveret i bekæmpelsen, symptomer på konjunktivitis og/eller influenza. Hos 86 patienter blev H7N7 virus isoleret, én patient døde. Det virus, der i september 2003 blev påvist i en andeflok i Danmark, og som ikke gav anledning til sygdomstilfælde hos mennesker, var lavpatogent H5N7. Aviær influenza er defineret i EU s veterinære lovgivning (Rådets direktiv 92/40/EF). Denne definition omfatter indtil nu kun udbrud forårsaget af højpatogene AIV. På grund af risiko for at lavpatogene AIV muterer til højpatogene AIV, er der forslag om at AI skal omfatte alle typer af influenza A virus af H5 og H7 subtyperne. En yderligere grund til skærpet opmærksom er, at tracheaepithelet i svin indeholder receptorer for både humane og aviære influenzavirus. I svin kan derfor ske udveksling af gensegmenter mellem forskellige typer af influenzavirus. Svin er derfor en naturlig danner af nye humanpatogene influenzatyper. Prævalensen af både H1N1 og H3N2 i danske svin er meget høj (over 60%). 2

3 Virus udskilles med fuglenes luftsvejssekret og tarmindhold. Smitte via vilde fugles fækalier anses for at spille en vigtig rolle for smittespredningen mellem såvel vilde fugle som til kommercielt fjerkræ. Forebyggende foranstaltninger I forbindelse med et udbrud af AIV er det af betydning at forhindre: Smitte af AIV til andre besætninger (især fjerkræbesætninger men også svine-besætninger), hvilket primært er de veterinære myndigheders opgave Smitte af AIV til personer, der er involveret i bekæmpelse af udbruddet, og deres kontakter, hvilket primært er Arbejdstilsynets og sundhedsmyndighedernes opgave Smitte af AIV til en bredere del af den danske befolkning, hvilket primært er sundhedsmyndighedernes opgave. Ved positive fund af AIV hos én eller flere personer håndteres udbruddet efter Beredskabsplan for pandemisk influenza Ved udbrud af AIV er der følgende muligheder for at forebygge videre spredning til mennesker: 1. Skærpet hygiejne 2. Personlige værnemidler 3. Antivirale midler 4. Vaccination Ad 1 og 2. Hygiejne og personlige værnemidler Beskyttelsesmaske med specifikationen FFP3, skal skiftes efter producentens anvisninger. Arbejdstilsynets regler foreskriver, at brug af beskyttelsesmaske uden aktiv tilførsel af luft maksimalt må foregå i 3 timer dagligt. Ved benyttelse af udstyr med aktiv lufttilførsel, må der arbejdes i op til 6 timer Briller, som ikke må være så tætsiddende, at de dugger Gummihandsker, evt. af typen latexbelagte bomuldshandsker Beskyttelsesdragt. Kan evt. undlades under forudsætning af, at der foretages tøjskifte og badning i umiddelbar forbindelse med besætningsområdet. Hyppig håndvask i forbindelse med pauser mv. Bad og totalt skifte af tøj efter endt arbejde 3

4 Ad 3. Antivirale midler Baggrunden for at anbefale antivirale midler er, at de hæmmer frigørelse af nydannede viruspartikler og dermed også videre spredning af virus i kroppen. I Danmark er p.t. kun registreret præparatet Tamiflu (Oseltamivir), som kan bruges til både forebyggelse og behandling af influenza. Bivirkningerne er få, men man kan få kvalme, opkastning og mavesmerter. Der findes ikke tilstrækkelige data om anvendelse under graviditet og amning. Midlerne kan bruges til forebyggelse efter eksposition eller til behandling efter sygdomsdebut. Ved behandling efter sygdomsdebut kan sygdomsvarigheden hos yngre, raske personer nedsættes med én dag. Forebyggelse efter eksposition Kan bruges til personer over 13 år Kan uden problemer tages i op til seks uger Den forebyggende behandling skal så vidt mulig begynde før ekspositionen, ellers hurtigst mulig efter, senest to dage efter ekspositionen. Dosering (Tamiflu): 75 mg én gang daglig i syv dage efter sidste eksposition. Behandling efter sygdomsdebut Kan bruges til personer over 1 år Behandlingen skal påbegyndes hurtigst muligt efter sygdomsdebut, efter 48 timer er der ingen væsentlig effekt. Dosering (Tamiflu): børn > 1 år: anbefalede dosis i fem dage (findes som suspension): < 15 kg: 30 mg to gange daglig kg: 45 mg to gange daglig kg: 60 mg to gange daglig > 40 kg: 75 mg to gange daglig personer > 13 år: 75 mg to gange daglig i fem dage Ad 4. Vaccination Baggrunden for at anbefale vaccination med tilgængelig influenzavaccine er at beskytte personer mod human influenza og på den måde mindske risikoen for at overføre genetisk materiale mellem AIV og human influenzavirus og dermed skabe mulighed for dannelse af nye virulente typer af virus. Risikoen for dette er størst i influenzasæsonen. Beskyttelsen indtræder ca. 1 uge efter vaccination. I influenzasæsonen vil der kunne ske en omprioritering af eksisterende vaccinebeholdning. Udenfor sæsonen har Statens Serum Institut sædvanligvis et lager på mindst 500 doser af seneste sæsons vaccine. 4

5 Anbefalinger Generelt Alle personer ansat i fødevareregionernes veterinærafdelinger anbefales at blive influenza-vaccineret hvert år. Ved et konkret udbrud kan personkredsen udvides. Ved udbrud af AIV Alle, der er i kontakt med den afficerede besætning (levende og døde dyr, staldbygninger, gødning, strøelse og affald), dvs. veterinærer, fangere, besætningsejer og evt. dennes familie, rengøringspersonale og andre relevante personer, skal: bruge personlige værnemidler samt sættes i forebyggende antiviral behandling, så vidt mulig før kontakt med den pågældende besætning Behandling med antiviral medicin fortsætter, så længe man har kontakt med besætningsstedet, enten til mistanken er afkræftet eller til udbruddet er bekæmpet og rengøring og desinfektion af ejendommen er godkendt, dog i mindst syv dage. Det skal endvidere overvejes, hvorvidt der skal anbefales vaccination af samme eller evt. en større personkreds. Vaccinationen skal iværksættes snarest efter beslutningen er taget. I øvrigt gælder følgende restriktioner vedrørende besøg i besætninger under mistanke eller med bekræftet udbrud (området afgrænses af de veterinære myndigheder): Ærindet skal være tvingende Personerne skal være i profylaktisk behandling med antiviral medicin Hvis vaccination har været anbefalet bør personerne være vaccineret Personerne må ikke have symptomer på luftvejsinfektion Endelig gælder: Personer, som har været eksponeret for AIV, må ikke besøge andre besætninger de næste 48 timer. Hvis personer indenfor denne periode får influenzalignende symptomer forlænges karantænetiden 5

6 Ved symptomer på influenzasygdom Praktiserende læge eller vagtlæge kontaktes med henblik på prøvetagning (se nedenfor) Dosering af antiviral medicin ændres til behandlingsdosis Asymptomatiske familiekontakter sættes i forebyggende behandling med antiviral medicin Husstandskontakter med symptomer sættes i behandling med antiviral medicin og får taget prøver hos praktiserende læge (se nedenfor) Indekspersonen og evt. husstandskontakter med symptomer opfordres til at blive hjemme (frivillig hjemmekarantæne), indtil diagnosen er afklaret. Prøvetagning fra mennesker/patienter Det bedst egnede prøvemateriale er nasopharynx-sekret opsamlet ved sug. Alternativt kan der podes fra bagerste del af næsehulen med en podepind vædet i sterilt saltvand. Podepinden roteres ved ind- og udføring. Prøven sendes i virustransportmedium eller et tørglas tilsat 1 ml saltvand. Der skal også tages en blodprøve, som sendes i tørglas uden tilsætning. Prøverne sendes til Virologisk afdeling, Statens Serum Institut, mærket med navn, CPR-nr., prøvetagningsdato og evt. angivelse af udbrud. Opgavefordeling Det er nødvendigt, at de veterinære og humane sundhedsmyndigheder har et tæt samarbejde om iværksættelsen af de forebyggende foranstaltninger. To sæt lovgivninger og to sæt rutiner ligger til grund, men det er de samme personer, der underkastes foranstaltningerne. De veterinære myndigheder og personer beskæftiget med landbrug har mangeårige erfaringer med karantæneforanstaltninger i forbindelse med at forebygge smitte mellem besætninger. Indsatsen overfor den relevante personkreds, der i første omgang skal afgrænses, skal hindre smitte mellem dyr og mennesker. Det er de samme principper, der ligger til grund, hvad enten formålet er at forebygge veterinær eller human smitte. Afgrænsningen af personkredsen bør derfor ske i samarbejde mellem Fødevareregionen og Embedslægeinstitutionen. Instruktion om hygiejniske foranstaltninger i forbindelse med arbejdet med at gøre en besætning virusfri forestås af Fødevareregionen (evt. i samarbejde med Arbejdstilsynet). 6

7 Instruktion om iværksættelse af behandling med antiviral medicin og evt. vaccination forestås af embedslægeinstitutionen (fx ved at de berørte medgives et informationsbrev, der kan vises til den praktiserende læge/vagtlæge). Opstår der sygdom eller/og mistanke om smittespredning blandt mennesker foretages afgrænsning af nye personkredse mv. primært embedslægen, bortset fra håndtering af de veterinære regler om ikke at besøge besætninger mv. Økonomi De veterinære myndigheder dækker de nødvendige omkostninger i forbindelse med behandling af eget personale med antiviral medicin samt omkostninger forbundet med selve bekæmpelsesarbejdet. Udgifter til behandling af eventuelle entreprenørers personale vil blive pålagt disse. Der findes ikke umiddelbar hjemmel til at dække omkostninger, hvis formål er at forebygge smitte mellem mennesker med mindre infektionen optages på liste A i Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. Kommunikation Nedenstående indledende kommunikationsveje anbefales for at sikre entydighed: Danmarks Veterinærinstitut (DVI) orienterer følgende om relevante fund af AIV: 1. Fødevaredirektoratet 2. Epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut (SSI), evt. den vagthavende mikrobiolog, SSI 3. Fødevareregionen 4. Den vagthavende embedslæge øst eller vest for Storebælt Den vagthavende embedslæge orienterer: Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse Fødevareregion og embedslægerne tager hurtigst mulig kontakt med hinanden og gennemfører de nødvendige foranstaltninger, herunder information af de berørte. Den involverede fødevareregion og embedslægeinstitutionerne holder tæt kontakt med de centrale myndigheder. Ovenstående udelukker ikke, at andet aftales, hvis det findes mere hensigtsmæssigt. Hvis en situation medfører gennemførelse af foranstaltninger over for mennesker, vil Sundhedsstyrelsen indkalde til et møde med alle implicerede parter. 7

8 Telefonnumre Embedslægevagt: øst for Storebælt: vest for Storebælt: Statens Serum Institut: Epidemiologisk afd.: vagthavende mikrobiolog: Virologisk afd Sundhedsstyrelsen: Danmarks Veterinærinstitut: Fødevaredirektorat: Fødevareregion Nordjylland: Fødevareregion Viborg: Fødevareregion Herning: Fødevareregion Århus: Fødevareregion Vejle: Fødevareregion Esbjerg: Fødevareregion Sønderjylland: Fødevareregion Fyn: Fødevareregion Ringsted: Fødevareregion Nordøstsjælland: Veterinærvagt (udenfor Fødevareregionernes åbningstid): Sundhedsstyrelsen 23. december 2003 Michael von Magnus Tove Rønne 8

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle Sundhedsstyrelsen, marts 2006 Indhold 1 Indledning 4 2 Regelsæt 4 3 Influenza hos fugle (aviær influenza) 5 3.1 Sygdom

Læs mere

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza

Læs mere

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger 29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger

Læs mere

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige

Læs mere

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af

Læs mere

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på

Læs mere

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006 Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006 Fugleinfluenza - 1 En virusinfektion hos fugle. Ses over hele verden H5N1 influenzavirus

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Handlingsplan mod fugleinfluenza

Handlingsplan mod fugleinfluenza Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 283 Offentligt Fødevarestyrelsen 13. oktober 2005 Handlingsplan mod fugleinfluenza Fugleinfluenza er en alvorlig sygdom hos fugle. Derfor

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Til de praktiserende dyrlæger KONTOR FOR HUSDYRSUNDHED J.nr.: 2007-20-321-01475/TM/BRB 03.04.2007 Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Bluetongue Sygdommen bluetongue (BT) er en anmeldepligtig

Læs mere

Vejledning til læger og andet sundhedspersonale. håndtering af influenza A (H1N1)v

Vejledning til læger og andet sundhedspersonale. håndtering af influenza A (H1N1)v Vejledning til læger og andet sundhedspersonale om håndtering af influenza A (H1N1)v 6. juli 2009 Forord Sundhedsstyrelsens modtog de første informationer fra WHO om mulig ny influenzatype i Mexico den

Læs mere

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente?

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente? Pandemi (H1N1) 2009 Konference for Maritim sikkerhed, sundhed og miljø 26. august 2010 af Tove Rønne, overlæge Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Indhold Influenza og pandemier Hvad var situationen

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Evaluering af Beredskab for pandemisk influenza. Majbritt Christensen

Evaluering af Beredskab for pandemisk influenza. Majbritt Christensen Evaluering af Beredskab for pandemisk influenza Majbritt Christensen Dansk Sundhedsinstitut Revideret udgave, september 2007 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,

Læs mere

Vejledning til læger og andet sundhedspersonale. influenza A (H1N1)v

Vejledning til læger og andet sundhedspersonale. influenza A (H1N1)v Vejledning til læger og andet sundhedspersonale om influenza A (H1N1)v Version 3, oktober 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Sygdomsdefinition 4 3 Om smitte og smittebeskyttelse 4 3.1 Smitteperiode 4 3.2 Smittevej

Læs mere

Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger

Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Sundhedsstyrelsen Juli 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Lovgivning...3 1.2 SARS-infektionen...3

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014 Pandemisk Influenza Workshop 3 Øvelsesseminar 2014 Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen 27. maj 2014 Hvad er en pandemi? En epidemi med en smitsom sygdom, som forekommer på verdens plan, eller omfatter

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1) BEK nr 1327 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA påvist hos mennesker i 2013: cc398 31% (husdyrtypen) cc8: 11% cc5: 9%

Læs mere

Veterinære beredskabsøvelser

Veterinære beredskabsøvelser Veterinære beredskabsøvelser Udvikling og afprøvning af det veterinære beredskab Hanne M. Hansen, kontor for husdyrsundhed Det veterinære beredskab kort! Hvad? Hvorfor? Hvordan? Veterinære beredskabsøvelser

Læs mere

afholdt d. 7. februar 2013

afholdt d. 7. februar 2013 MRSA-vejledning, 2. udgave, 2012 Temadag om MRSA, SSI 7. Februar 2013 Tove Rønne Om stafylokokker og MRSA 50% bærer stafylokokker permanent eller periodevist, hvilket således sjældent er årsag til sygdom.

Læs mere

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfik Embedslægeinstitutionen BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA National strategi og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet

Læs mere

Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 22) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 22) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Folketingets Europaudvalget København, den FVM 498 Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål

Læs mere

Ved værnemidler forstås masker, handsker, beskyttelsesbriller, kitler og prøvetagnings-materiale.

Ved værnemidler forstås masker, handsker, beskyttelsesbriller, kitler og prøvetagnings-materiale. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 09/9618 Dato: 1. oktober 20097. oktober 2009 Udarbejdet af: Helle Bruun E-mail: Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631412 Notat

Læs mere

Oversigt over eksportrestriktioner

Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over tredjelande, som har lukket for import af danske dyr og produkter, hvorfor der ikke kan eksporteres til nedenstående lande. Det skal bemærkes, at Danmark

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:

Læs mere

Europaudvalget. Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 34. EUROPAUDVALGSMØDE

Europaudvalget. Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 34. EUROPAUDVALGSMØDE Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 34. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: Onsdag den 29. april 2009 Tidspunkt: Kl. 12.30 Sted: Vær. 2-133 Til stede: Desuden

Læs mere

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 2 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Indledning Det er hyggeligt med høns i baghaven. Mange vælger at få deres egne høns, også

Læs mere

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye

Læs mere

Pandemisk influenza A H1N1/09

Pandemisk influenza A H1N1/09 Pandemisk influenza A H1N1/09 Jens D. Lundgren, MD, DMSc Professor, Sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet et Overlæge, Rigshospitalet Chef, Copenhagen HIV Programme Vi skal lære af de

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1) håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1) Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt

Læs mere

Hvornår må et barn møde i institution og skole?

Hvornår må et barn møde i institution og skole? Hvornår må et barn møde i institution og skole? Reglerne for fremmøde i institution er fastsat for at begrænse spredning af smitsomme sygdomme. Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1) BEK nr 1322 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

ZA5222. Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5222. Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5222 Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 287 INFLUENZA Q1. Påtænker du at blive vacccineret mod årstidsbestemt influenza i år? Ja, jeg er allerede blevet

Læs mere

Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006.

Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006. Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006. MRSA vejledningen. Lovgivningen Med MRSA vejledningen er der sket en udvidelse af risikosituationer for MRSA og af tidsperioden hvor patienterne skal isoleres/screenes

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

kræbestandene. Disse skal enten slagtes eller aflives i henhold til gældende EU-lovgivning.

kræbestandene. Disse skal enten slagtes eller aflives i henhold til gældende EU-lovgivning. Lavpatogen (LPAI), subtype H5 og H7 Udbrud af lavpatogen AI ses af og til i de forskellige EU-lande. De fleste tilfælde findes i forbindelse med den generelle AI-overvågning, der gennemføres i alle EU-lande.

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1 Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand Januar 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.02.1 af marts 1992 - Opdateret april 2015 2

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL I: National strategi og fagligt grundlag

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL I: National strategi og fagligt grundlag BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL I: National strategi og fagligt grundlag 2013 Beredskab for pandemisk influenza, del I: National strategi og fagligt grundlag Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forsknin Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 1 2 MRSA førstegangsfund i 2016 i SVS optagerområde 3 4 5 Sundhedspersonale og podning for MRSA Været i én eller flere af følgende risikosituationer Været indlagt > 24 timer

Læs mere

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. Katte nu som blindgyde. Århus den 12 marts 2006. Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. At katten er fysiologisk et rigtigt virusdyr, er der

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 17, 2017 Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Krog, Jesper Schak; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Larsen, Lars Erik Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse

Læs mere

LYLENYHEDER. Når man er i en opmærksomhedsperiode, gør man lidt status over lymfekræft- og leukæmiområdet.

LYLENYHEDER. Når man er i en opmærksomhedsperiode, gør man lidt status over lymfekræft- og leukæmiområdet. LYLENYHEDER SEPTEMBER 2009 Skab opmærksomhed på Lymfekræft og Leukæmi September måned er opmærksomhedsmåned for leukæmi og 15. september er den internationale opmærksomhedsdag for lymfekræft. Vi har valgt

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Rev. 4.0 Juni 2017 Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Denne beredskabsplan beskriver, hvordan der skal ageres ved fund af trikiner hos dyr, som har opholdt sig i Danmark (jf. Trikinforordningen,

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1) BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S).

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S). Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 347 Offentligt Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AZ (MOF alm. del) stillet den 6. oktober 2016 af Flemming

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

L 284/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 284/20 Den Europæiske Unions Tidende L 284/20 Den Europæiske Unions Tidende 30.10.2007 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1278/2007 af 29. oktober 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 318/2007 om dyresundhedsmæssige betingelser for import

Læs mere

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF EKSTRAORDINÆRT RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKE-

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF EKSTRAORDINÆRT RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKE- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 6. juni 2011 FVM 896 SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF EKSTRAORDINÆRT RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKE-

Læs mere

ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD)

ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD) ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD) Udviklet af DuPont Animal Health Solutions Tilbageblik over situationer med

Læs mere

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr BEK nr. 185 af 20. marts 2000 Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr I medfør af 9, 18, 19, stk. 1, 20, stk. 2 og 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013 Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Dagens program Hvad er bly Hvor sundt er bly Arbejdsmiljøloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017

BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017 BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2007-20-23-02296 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2004 2633 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. december 2004 Med henblik

Læs mere

Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til!

Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til! Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til! www.guzer.com/pictures/kid_pig_kiss.jpg ONE Health sundhedsfremmende for mennesker og dyr den 17. maj 2011 Professor Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet;

Læs mere

På denne baggrund beder jeg Naalakkersuisut besvare følgende spørgsmål:

På denne baggrund beder jeg Naalakkersuisut besvare følgende spørgsmål: 18. april 2011 I henhold til Inatsisartuts forretningsorden 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål til Naalakkersuisut: Ni spørgsmål om tuberkulosebekæmpelse (Medlem

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995

Læs mere

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1)

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1) BEK nr 31 af 13/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00153 Senere ændringer til

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder for lægemidlet Celvapan

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder for lægemidlet Celvapan Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 261 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder for lægemidlet Celvapan Resumé En vedtagelse

Læs mere

Supplerende forholdsregler ved diarré

Supplerende forholdsregler ved diarré Supplerende forholdsregler ved diarré Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Infektionsforebyggelse Generelle infektionshygiejniske forholdsregler gælder ALTID!

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser

2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser 2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser Karakteristika Husdyr- og fødevareproduktionen kan blive ramt af udbrud af en række alvorlige smitsomme sygdomme hos dyr. Nogle husdyrsygdomme begrænser sig til én dyreart,

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER DA 22.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 163/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 532/2012 af 21. juni 2012 om ændring af bilag II til

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Gripovac 3 injektionsvæske, suspension, til svin. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 dosis på 2 ml indeholder: Aktive stoffer: Stammer af

Læs mere

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse MRSA i almen praksis Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse TAK FOR INVITATIONEN Fokusere på nogle af almen praksis problemer ved opsporing, forebyggelse og bekæmpelse af MRSA

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Titel Instruks for: Hvordan utilsigtede hændelser rapporteres Hvordan en utilsigtet

Læs mere

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer

Læs mere