Hvordan bruger kommunerne socioøkonomiske fordelingsmodeller på daginstitutionsområdet? Resultater fra to undersøgelser
|
|
- Emil Sørensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan bruger kommunerne socioøkonomiske fordelingsmodeller på daginstitutionsområdet? Resultater fra to undersøgelser
2 Fokus på kommunernes praksis 2 En stor del af de kommunale serviceudgifter bruges på daginstitutionsområdet. Det er kommunerne selv, der afgør, hvordan ressourcerne skal fordeles mellem de forskellige daginstitutioner, og der har i de senere år været et stigende fokus på, hvad socioøkonomiske forhold betyder i denne ressourcefordeling. Denne pjece giver et overblik over, hvordan kommunerne arbejder med socioøkonomiske ressourcefordelingsmodeller. Pjecen er blevet til i et samarbejde mellem BUPL og KORA, og den er udarbejdet på baggrund af to KORA-rapporter: Socioøkonomiske ressourcefordelingsmodeller på daginstitutionsområdet et overblik over kommunernes praksis De to undersøgelser svarer tilsammen på: Hvor udbredt er socioøkonomisk ressourcefordeling i kommunerne? Hvad er formålet og intentionerne med de socioøkonomiske tildelingsmodeller? Hvilke kriterier og hvilke data anvender kommunerne, og hvordan beregnes de socioøkonomiske fordelinger? Hvordan og hvor meget styrer kommunerne institutionernes brug af de socioøkonomiske midler? Hvordan påvirker tildelingsmodellerne den tidlige forebyggende indsats over for sårbare børn i daginstitutioner? Hvad er det pædagogiske indhold i den tidlige forebyggende indsats? I denne pjece kan du læse hovedresultaterne fra de to undersøgelser. Pædagogisk praksis og socioøkonomisk ressourcefordeling en undersøgelse i 24 daginstitutioner.
3 3 HVAD ER EN SOCIOØKONOMISK FORDELINGSMODEL? En socioøkonomisk fordelingsmodel bruges af kommunen til at fordele ressourcer til kommunens daginstitutioner, ud fra hvilke institutioner der potentielt har flest sårbare børn, som har behov for en ekstra indsats.
4 Hvor mange kommuner bruger socioøkonomisk ressourcefordeling? 42 procent af kommunerne anvender en form for socioøkonomiske fordelingskriterier Størstedelen fordeler 5 procent eller mindre af de decentrale ressourcer efter socioøkonomiske kriterier Cirka en fjerdedel af de kommuner, som i dag ikke fordeler midler efter socioøkonomiske forhold, har overvejelser om fremadrettet at indføre en sådan fordeling 4 HVAD ER TIDLIG FOREBYGGENDE INDSATS? Daginstitutioner har en tidlig forebyggende indsats over for sårbare børn. Målet er at identificere de sårbare børn og sætte indsatser i værk over for dem i tide, inden udfordringerne vokser sig store. En tidlig forebyggende indsats består typisk af fire elementer: Opsporing af børn i en sårbar position Pædagogiske indsatser Forældresamarbejde Samarbejde med eksterne fagpersoner
5 Hvilke socioøkonomiske kriterier anvender de? Forældrenes uddannelsesniveau 63% Forældrenes indkomstniveau 63% Forældrenes arbejdsmarkedstilknytning 59% Antal eller andel børn af enlige forsørgere 56% Antal eller andel indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra tredjeverdenslande 53% Antal eller andel af forældrene som er modtagere af indkomsterstattende ydelser (fx kontakthjælp eller førtidspension) 25% Antal eller andel børn med dansk som andetsprog 25% Antal eller andel børn omfattet af forebyggende sociale foranstaltninger 16% 5 Antal eller andel børn anbragt uden for eget hjem 13% Forældrenes erhvervsbaggrund 9% Der er foretaget en generel vurdering af de socioøkonomiske forhold uden inddragelse af specifikke socioøkonomiske kriterier 6% % Note: n=32. Spørgsmålet er kun stillet til kommuner med socioøkonomiske ressourcefordelingskriterier. Kilde: Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse.
6 Hvordan fordeler kommunerne de socioøkonomiske midler? 6 KORA har identificeret fire forskellige fordelingsmetoder, som kommunerne benytter. Metode nr. 1 er den mest brugte: METODE 1: BØRNETÆLLING UD FRA SOCIOØKONOMISKE INDIKATORER Kommunen identificerer antallet af udsatte eller socialt belastede børn i hver daginstitution ved hjælp af en eller flere socioøkonomiske indikatorer. På den baggrund beregner de den enkelte institutions relative belastning, som de fordeler midlerne efter. METODE 2: FORDELINGSNØGLE PÅ BAGGRUND AF STATISTISK MODEL Kommunen vægter de socioøkonomiske forhold i hver daginstitution ved hjælp af en statistisk model. De vægtede kriterier indgår på forskellig vis i den endelige fordeling af midlerne. METODE 3: FORDELING AF PULJEMIDLER EFTER VURDERING/ ANSØGNING Kommunen fordeler de socioøkonomiske midler til institutionerne efter ansøgning fra institutionerne selv eller efter et individuelt skøn fra ledere og pædagogiske konsulenter i forvaltningen. METODE 4: FAST TILDELING TIL UDVALGTE INSTITUTIONER Kommunen fordeler midlerne til enkelte udvalgte institutioner i kommunen. Institutionerne befinder sig typisk i områder med særlige boligsociale udfordringer eller med mange børn af anden etnisk herkomst.
7 Hvilke krav stiller kommunerne til de institutioner, der får midler? Kommunerne er generelt mindre fleksible over for, hvordan daginstitutionerne kan anvende de socioøkonomiske ressourcer, end over for, hvordan de kan anvende andre ressourcer. Omkring halvdelen af kommunerne har opstillet bestemte krav til, hvordan de socioøkonomiske ressourcer skal anvendes i daginstitutionerne. Det gør de på forskellige måder: Nogle kommuner stiller krav til, hvad pengene bruges på. Det kaldes input-krav. Det kan for eksempel være et krav om, at pengene bruges på mere pædagogisk uddannet personale. Nogle kommuner stiller krav til indholdet af de pædagogiske ydelser, som leveres. Kravene til de pædagogiske ydelser handler typisk om, at ressourcerne skal bruges på inklusionsindsatser, tidlig forebyggelse og AKT-medarbejdere. Kravene er således ofte formuleret meget bredt. KORAs analyser tyder på, at cirka halvdelen af kommunerne stiller input-krav, men kun få kommuner stiller krav til indholdet i de pædagogiske ydelser. 7 Krav til indholdet i de pædagogiske ydelser Ja Nej Ja Type1: Fuld styring Type 2: Input-styring Inputkrav Nej Type 3: Styring på den Typer 4: Decentralisering af pædagogiske ydelse ansvar og beslutninger
8 Hvad bruger institutionerne de socioøkonomiske midler til? 8 Alle institutioner, som er med i KORAs analyse af pædagogisk praksis og socioøkonomisk tildeling, bruger de socioøkonomiske midler til ekstra hænder uanset om det er et krav eller ej fra forvaltningens side. De ekstra hænder bruges typisk til en tidlig forebyggende indsats med fokus på inklusion og sprog. For eksempel: At arbejde med børnene i mindre grupper for at styrke relationer eller tilpasse aktiviteterne til de enkelte børns behov At arbejde med en fast struktur i hverdagen ofte understøttet af piktogrammer At arbejde mere systematisk fx med brug af screeningsværktøjer eller analyseværktøjer At styrke forældresamarbejdet At deltage i tværfagligt arbejde, som kan involvere mange møder og meget skriftligt arbejde At styrke pædagogernes kompetencer gennem efter/videreuddannelse det er jo så også derfor, vi har mulighed for at bruge så lang tid på at ringe rundt til de samarbejdspartnere, vi har hvis vi nu var to voksne om eftermiddagen, kunne vi jo ikke sige: Jeg går lige fra og ringer. Det ville være fuldstændigt umuligt Vi har bedre muligheder for at lave et tværfagligt samarbejde. (Pædagog).
9 EKSEMPLER PÅ TILGANGE TIL FORÆLDRESAMARBEJDE Marte Meo med fokus på udfordringen frem for barnet Narrativ tilgang med fokus på den gode historie Anerkendende tilgang med fokus på ikke at være den løftede pegefinger Uddannelsesforløb med fokus på den svære forældresamtale Kompetencemodeller. Forældrene bidrager til udfyldelse af kompetencebeskrivelser af barnet, hvilket indgår i samtalerne Inddragelse i udfyldelse af handleplaner og indstillinger til særlig støtte Hjemmebesøg, hvor pædagogen kommer hjem til familien Kvindeaftener, hvor der er aktiviteter og tales om andet end børn 9 Førhen var det sådan, at du ville finde tid [til at arbejde med børnene i små grupper. Red.], hvis der var fire børn syge. Men nu kan vi virkelig sige, at det er en prioritering, og det er det, vi får timerne til, og det er det, vi har folk inde i huset til. Så vi skal gå fra og lave de særlige indsatser. (Pædagog).
10 Fakta om KORAs undersøgelser 10 I denne pjece kan du læse hovedresultaterne fra to undersøgelser, som KORA har gennemført i om brugen af socioøkonomiske ressourcefordelingsmodeller i daginstitutioner: Socioøkonomiske ressourcefordelingsmodeller på daginstitutionsområdet et overblik over kommunernes praksis Pædagogisk praksis og socioøkonomisk ressourcefordeling en undersøgelse i 24 daginstitutioner. Den ene undersøgelse giver et overblik over kommunernes praksis via en spørgeskemaundersøgelse i alle landets kommuner samt interview i 20 udvalgte kommuner. 78 kommuner svarede på spørgeskemaet. Den anden undersøgelse stiller skarpt på, hvordan forskellige tildelingsmodeller påvirker den tidlige forebyggende indsats. Den er baseret på kvalitative interview i 6 kommuner og 24 daginstitutioner. Undersøgelsen er ikke repræsentativ, og resultaterne kan ikke nødvendigvis generaliseres til kommuner, der kun fordeler en lille del af budgettet efter socioøkonomiske kriterier, eller til institutioner der har en lettere socioøkonomisk profil.
11 EKSEMPEL PÅ ARBEJDE MED INKLUSION 11 I en af de kommuner, hvor de socioøkonomiske midler er bundet til inklusion, skal alle institutioner have mindst én inklusionspædagog blandt personalet. Nogle institutioner vælger at efteruddanne en af pædagogerne blandt institutionens eksisterende personale. Denne pædagog er ofte kun inklusionspædagog i noget af arbejdstiden, resten af tiden varetager hun almindelige pædagogiske opgaver. Andre institutioner vælger at ansætte pædagoger, som udelukkende skal fungere som inklusionspædagoger. Valget mellem de to fremgangsmåder afhænger af, hvor mange socioøkonomiske midler institutionen får tildelt, samt en konkret faglig vurdering hos institutionslederen.
12 Mere viden om emnet: Thomas Astrup Bæk og Marie Kjærgaard: Socioøkonomiske ressourcefordelings modeller på daginstitutionsområdet et overblik over kommunernes praksis Hanne Søndergård Pedersen, Lasse Hønge Flarup og Jacob Seier Petersen: Pædagogisk praksis og socioøkonomisk ressourcefordeling en undersøgelse i 24 daginstitutioner Rapporterne er finansieret af BUPL og kan downloades på kora.dk. Udgiver: KORA 2017 Foto: Colourbox Design: heddabank.dk ISBN: e-isbn:
Pædagogisk praksis og socioøkonomisk ressourcefordeling
Hanne Søndergård Pedersen, Lasse Hønge Flarup og Jacob Seier Petersen Pædagogisk praksis og socioøkonomisk ressourcefordeling En undersøgelse i 24 daginstitutioner Pædagogisk praksis og socioøkonomisk
Læs mereSocioøkonomiske ressourcefordelingsmodeller på daginstitutionsområdet
Thomas Astrup Bæk og Marie Kjærgaard Socioøkonomiske ressourcefordelingsmodeller på daginstitutionsområdet Et overblik over kommunernes praksis Socioøkonomiske ressourcefordelingsmodeller på daginstitutionsområdet
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereDAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER
Til Fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) Dokumenttype Rapport Dato Maj, 201 -[Valgfri DET 1 - If no optional KOMMUNALE text is needed then remember to delete PERSPEKTIV the fields.] [Tekst - If no optional
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereDialogbaseret aftale mellem
Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås
Læs mereNotat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen
Notat 22. august 2016 Sagsbeh.:LHJ J.nr.: 00.22.04-A30-7-14 Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Børne- og Ungestaben På baggrund af drøftelserne i Mønsterbryderudvalget
Læs mereSkoleåret 2015/16 tildeles ressourcer efter samme principper, som var gældende for skoleåret 2014/15.
Skolernes ressourcefordeling for skoleåret 2015/16 Skoleåret 2015/16 tildeles ressourcer efter samme principper, som var gældende for skoleåret 2014/15. Der er dog indarbejdet en enkelt ændring i forhold
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning
Læs mereBilag 8. Nøgletal børn
Bilag 8 Nøgletal børn 1 Korrektion af karakterer - Kriterier for elevernes baggrund fra UNI-C/UVM Herkomst og oprindelsesland Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Faderens/moderens arbejdsmarkedsstatus
Læs mereBØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET. for mødet den , kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 26.09.2012, kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 5. Budgetmodel for tildeling af sociale normeringer 0-13 år (2012-71326) 1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET
Læs mereBilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning
Bilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning Indhold Baggrund... 2 Udarbejdelse af ny budgetmodel for udlagt specialundervisning i Hillerød Kommune... 2 Erfaringer fra andre kommuner vedrørende budgetmodeller
Læs mereRet til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at
Læs mereTabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner
Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016
Læs mereTids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi Socialudvalget
Læs mereFormålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.
1 NOTAT om Decentral visitation Af Anbefaling 10 fremgår, at Familie- og Kulturudvalget forelægger model/modeller for, hvordan en decentral visitationsmodel til særlige ydelser og tilbud med lokal visitation
Læs mereBILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL
BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 JULI 2016 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereSkoleområdet 12 skoler
Skoleområdet 12 skoler Folkeskolerne Byskovskolen (Special-afd) 0.-9. årgang 644 elever Campusskolen (Modtager-kl) 7.-10. årgang 695 elever Dagmarskolen (Modtager-kl) 0.-6. årgang 501 elever Kildeskolen
Læs merePædagoger: Vi mangler tid til børnene og omsorgen
PRESSEMEDDELELSE OG ANALYSE NOTAT FREDERICIA: April 2019 Pædagoger: Vi mangler tid til børnene og omsorgen BUPL/BUPL-A har i perioden 26. februar til 11. marts 2019 gennemført en landsdækkende undersøgelse,
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.
Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereEvaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet
Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet J.nr.: 17.01.10 A00 Sagsnr.: 15/24431 BESLUTNINGSTEMA I 2013 besluttedes en budgettildelingsmodel vedrørende
Læs mereTil medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereN O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion
N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring
Læs mereBilag Avedøre Skole, skolebestyrelsen
Bilag 1 Høringssvar Bemærkninger Center for Skole og Uddannelses kommentarer 1. Bestyrelsen er opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser for skolen vil blive en anelse mindre, hvis den senest foreslåede
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereBudgetfordeling på skoleområdet. Peter Holdt-Olesen Slide 1
Budgetfordeling på skoleområdet Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 1 Peter Holdt-Olesen 6 år med budgetlægning, økonomistyring og analyser i Århus Kommune 6 år som souschef i KREVI pho@index100.dk Tlf.
Læs mereNotat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015
Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk
Læs merePædagoger: Vi mangler tid til børnene og omsorgen
PRESSEMEDDELELSE OG ANALYSE NOTAT BILLUND: April 2019 Pædagoger: Vi mangler tid til børnene og omsorgen BUPL/BUPL-A har i perioden 26. februar til 11. marts 2019 gennemført en landsdækkende undersøgelse,
Læs mereSocialfaglig Rådgivere som forebyggende indsats i Vejle Kommune
Socialfaglig Rådgivere som forebyggende indsats i Vejle Kommune Ved distriktsleder Vivian Anditsch & socialfaglige rådgivere Nina Møller Kristiansen og Christina Damgaard 2 3 Tværfagligt Center for Børn
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereSprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater
Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater 2009 Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater 2009 Danmarks
Læs merePædagoger: Vi mangler tid til børnene og omsorgen
PRESSEMEDDELELSE OG ANALYSE NOTAT TØNDER: April 2019 Pædagoger: Vi mangler tid til børnene og omsorgen BUPL/BUPL-A har i perioden 26. februar til 11. marts 2019 gennemført en landsdækkende undersøgelse,
Læs mereTEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet
TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,
Læs merePræsentation af klinisk uddannelsessted
Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen. Allerød Kommune. Bjarkesvej 2, 3450 Allerød. 48100100. sundhedsplejen@alleroed.dk
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereForebyggelse af ulighed i sundhed
Forebyggelse af ulighed i sundhed Annemarie Zacho-Broe Sundhed og Omsorg Grundlaget Påvirker hinanden indbyrdes og deler fokus på ulighed i sundhed Sundhedsaftalens forebyggelsesmål indgår i sundhedspolitikkens
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs merePædagoger: Vi mangler tid til børnene og omsorgen
April 2019 PRESSEMEDDELELSE OG ANALYSE NOTAT VARDE: Pædagoger: Vi mangler tid til børnene og omsorgen BUPL/BUPL-A har i perioden 26. februar til 11. marts 2019 gennemført en landsdækkende undersøgelse,
Læs mereLokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT)
Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT) 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser
Læs mereVEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL
VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 MARTS 2014 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles
Læs merePædagoger: Vi mangler tid til børnene og omsorgen
PRESSEMEDDELELSE OG ANALYSE NOTAT KOLDING: April 2019 Pædagoger: Vi mangler tid til børnene og omsorgen BUPL/BUPL-A har i perioden 26. februar til 11. marts 2019 gennemført en landsdækkende undersøgelse,
Læs mereBrugertilfredshed i SOF 2016
Brugertilfredshed i SOF 2016 Bilag Den 15. juni 2016 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk
Læs mereØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL
ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete
Læs mereBeskrivelse af den kommunale sundhedsordning
Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen.
Læs mereBØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.
BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det
Læs mereSamarbejdsaftale - Dagtilbud og Interkulturelt Team - Sproglig og Interkulturel Indsats i Dagtilbud. Samarbejdsaftale
Samarbejdsaftale Sproglig og Interkulturel Indsats i Dagtilbud Dagtilbud: Samarbejdsaftale imellem Pædagogisk Teamleder: Interkulturelt Team Interkulturel Sprogpædagog: For perioden: Rammen for samarbejdet
Læs mereFredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter
Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen
Læs mereBilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer
Læs mereMonitorering af kommunernes forebyggelsesindsats 2017
Center for Interventionsforskning Monitorering af kommunernes forebyggelsesindsats Arbejdet med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker siden 2013 og anbefalinger til borgere med kronisk sygdom Ida Nielsen
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereBeskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen
Læs merePjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje
Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereTildeling af midler til Hvidovre Kommunes Dagtilbud
Tildeling af midler til Hvidovre Kommunes Dagtilbud Ny budgettildelingsmodel Hvidovre Oktober 2014 1 1.0 Forord Da dagtilbuddene i 2009 overgik til kontraktstyring, blev budgettildelingsmodellen på dagtilbudsområdet
Læs mereMidlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Status på sociale normeringer på 0-13 års området Pædagogisk kvalitet i daginstitutionerne har afgørende
Læs mereIndsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten
Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Udarbejdet for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Programleder docent Jill Mehlbye KORA Formål og PROBLEMSTILLING
Læs mereLæringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF DAGTILBUDDET 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 BØRNENES PROFIL 6 4.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)
Læs mereHøjkvalitetsdagtilbud Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget d. 15. maj Bilag 7. Plancher vedr. højkvalitetsdagtilbud
Højkvalitetsdagtilbud Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget d. 15. maj 2017 Bilag 7. Plancher vedr. højkvalitetsdagtilbud Følgende scenarier beskrives i tal, økonomi og faglig kvalitet 1) Flere ressourcepædagoger
Læs mereN O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion
1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte
Læs mereKognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Læs mereMyter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud
Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe
Læs merePædagoger: Vi mangler tid til at arbejde med børns trivsel i fritiden
PRESSEMEDDELELSE OG ANALYSENOTAT HADERSLEV (DEL 2): August 2019 Pædagoger: Vi mangler tid til at arbejde med børns trivsel i fritiden Den hidtil største kortlægning af pædagogers vilkår på skole- og fritidsområdet
Læs mereSamlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.
Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra
Læs mereLEDELSESSPÆND PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET
LEDELSESSPÆND PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET Størrelse, ledelsesstil, faglig kvalitet og trivsel 5 pointer fra forskning om ledelsesspændets betydning for faglig kvalitet og trivsel i integrerede institutioner
Læs mereStyrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
Læs mereNÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse
NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig
Læs mereRessourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune. Workshop den 11. januar 2017
Ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune Workshop den 11. januar 2017 Dagsorden: Rationalet bag decentralisering af midlerne til specialundervisning Den statistiske model
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereVejledning og ansøgningsskema til skoleudsættelse. Kære forældre
Vejledning og ansøgningsskema til skoleudsættelse Kære forældre Ifølge folkeskoleloven skal et barn begynde i skole den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år. Forældre har, hvis der er
Læs mereEvalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé
Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.
Læs mereVinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Læs mereForældre i dagtilbud og på skoler. Analyse af inkluderende fællesskaber og børn og unge i sårbare. Kære forældre Sags Id.
Forældre i dagtilbud og på skoler Direktør Analyse af inkluderende fællesskaber og børn og unge i sårbare positioner Kære forældre Som I måske er bekendt med, har Byrådet i Odder kommune igangsat en bred
Læs mereJobprofil Daginstitutionsleder
Jobprofil Arbejdsstedets navn Daginstitutionsafdelingen, Ikast-Brande Kommune Stillingsbetegnelse Organisatorisk placering Stillingen som daginstitutionsleder er indplaceret i organisationen i henhold
Læs mereNotat. Børnenes Brobygger. Baselineundersøgelse af samarbejdet mellem Herning Kommune og civilsamfundet. Hanne Søndergård Pedersen og Katrine Nøhr
Notat Børnenes Brobygger Baselineundersøgelse af samarbejdet mellem Herning Kommune og civilsamfundet Hanne Søndergård Pedersen og Katrine Nøhr Børnenes Brobygger Baselineundersøgelse af samarbejdet mellem
Læs mereUdsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune
Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere
Læs mereDagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2
Læs mereDAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017
DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017 PROGRAM 1. Baggrund for undersøgelsen 2. Formål med undersøgelsen 3. Undersøgelsesdesign
Læs mereRETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD
RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD Sønderborg Kommune, Børn og Uddannelse 1/6 I henhold til Styrelsesvedtægten for Sønderborg Kommunes
Læs mereLuk op for. Flere i arbejde. Tidligere hjælp til udsatte Sund økonomi
Luk op for Flere i arbejde Der er rigtig mange penge at hente ved at gøre tingene anderledes og tænke i en helt anden forebyggende og socialt ansvarlig indsats Lars Krarup, borgmester i Herning Tidligere
Læs mereIndsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd)
Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd) Navn: Mor: Dato for udfyldelse: dd.mm.åååå Institution/dagpleje Cpr: Far: Dato for evaluering: dd.mm.åååå Kontakt i PP: Kontakt i institution/dagpleje
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereTine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt
Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs merePædagoger: Vi mangler tid til at arbejde med børns trivsel i fritiden
PRESSEMEDDELELSE OG ANALYSENOTAT BILLUND (DEL 2): August 2019 Pædagoger: Vi mangler tid til at arbejde med børns trivsel i fritiden Den hidtil største kortlægning af pædagogers vilkår på skole- og fritidsområdet
Læs mereUddannelse og organisatorisk placering
Uddannelse og organisatorisk placering (aftaleholder) Pædagogisk uddannet med ledelseserfaring og skal have relevant videreuddannelse i ledelse (vigtigt med ledelsesuddannelse da områdelederen skal lede
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereProcedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune
Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Overgangen fra dagtilbud til skole har afgørende betydning for barnets fortsatte skoletid. Forskning har påvist, at succesfulde overgange opnås,
Læs mereMønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer
Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer Voksne møder generelt anbragte børn med lavere faglige forventninger end andre børn, påpeger forsker. Elliot Larsen (th) og leder af Børne-
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mere