A. Eftervisning af bygningens stabilitet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A. Eftervisning af bygningens stabilitet"

Transkript

1 A. Eftervisning af bygningens stabilitet For at eftervise bygningens rulige stabilitet eftervises det, at alle bygningsdele i den bærende konstruktion er i stabil ligevægt satidig ed, at deforationer og aterialespændinger ikke overstiger visse grænseværdier, når konstruktionen udsættes for de regningsæssige laster. So forudsætning for beregningerne antages det, at de saenhængende vægge er forbundet ed stive salinger, sat at væggene er fast indspændt i fundaentet, jf. afsnit.1. Derudover forudsættes det, at konstruktionseleenterne, so den bærende konstruktion er opbygget af, består af lineærelastiske aterialer. Det antages endvidere, at der er plan spændingstilstand, plan tøjningsfordeling (plane snit forbliver plane), at forskydningsdeforationer kan negligeres, sat at der ved snit er ensforig spændingsfordeling over snittet. I det følgende udføres alle de indledende beregninger ed karakteristiske laster, hvorefter lasterne gøres regningsæssige i den endelige eftervisning af bygningens rulige stabilitet. A.1 Idealisering af konstruktionen I dette afsnit redegøres for den idealisering, der laves af den bærende konstruktionen. So beskrevet i afsnit.1. bliver vindlasten ført fra facaderne genne dækeleenterne til bygningens afstivende vægge, hvorigenne den bliver ført ned til fundaentet. Da spændingerne, so det enkelte vægprofil kan optage, afhænger af vægprofilets stivhed, vil der for at siplificere beregningsodellen blive set bort fra vægge ed lille stivhed. ed væggens stivhed enes, væggens inertioent o den af profilets tyngdepunktsakser i indspændingstværsnittet, so er vinkelrette på lastens angrebsretning. Et vægsyste er basiskonstruktionsodellen for en skivebygning, og de heraf afledte, siplere konstruktionsodeller. Et vægsyste består af et antal lodrette vægge, so er indspændt i bunden og indbyrdes forbundne f.eks. via dækskiver [onbyg, side 8]. På Figur A.1 ses alle de bærende vægge, so konstruktionen har ved indspændingstværsnittet. De vægprofiler, so har størst stivhed, og derfor er est betydningsfulde for optagelsen af vindlasten, er væggene A-E, når vinden er vinkelret på facaden, og væggene C-G når vinden er vinkelret på gavlene. I det følgende antages det derfor, at det kun er væggene A-G, so bidrager til vægsysteets stivhed. 1

2 Væg A Væg D Væg F Væg E Væg B Væg C Væg G Figur A.1: Alle bygningens bærende vægge i indspændingstværsnittet, sat udforning og placering af væg A- G, so antages at bidrage til bygningens stivhed. For bygningens ydervægge er det kun baguren af beton, der er bærende. Det betyder, at tykkelsen af den bærende bagur på, er det eneste i ydervæggen, so kan optage de vertikale laster. A. Vægsysteets stivhed sat forskydningentrets placering I dette afsnit bestees vægsysteets stivhed, sat placeringen af dets forskydningenter. Da bygningen er asyetrisk opbygget, tages der i stabilitetsberegningerne hensyn til vridningen ved hjælp af den forenklede beregningsodel, so er beskrevet i [onbyg, s. 10]. etoden bygger på, at de enkelte profiler er vridningsslappe, og at deres hovedinertiakser er parallelle ed vægsysteets hovedretninger [onbyg, 10]. For at bestee vægsysteets salede stivhed, bestees stivheden for hver af væggene A- G først. Desuden bestees koordinaterne af hver enkelt vægs tyngdepunkt i forhold til et referencekoordinatsyste, hvorefter placeringen af forskydningentret for det salede vægsyste bestees. So nulpunkt for referencekoordinatsyste vælges skæringspunktet elle odul G og odul 1, således at x -aksen, so er positiv od højre, ligger langs odul G og y -aksen, so er positiv opad, ligger langs odul 1 jf. Figur A.. Væg A Væg F Væg B Væg C Væg D Væg E y Væg G x Figur A.: De aktuelle vægprofiler, sat xý -koordinatsysteet A..1 Stivhed sat placering af tyngdepunkt for vægprofil A-G I dette afsnit bestees det enkelte profils stivhed, sat afstanden fra x y - koordinatsysteets nulpunkt til profilets tyngdepunkt.

3 I Figur A. ses de udforningen af vægprofilerne A-G. Vægprofil A Vægprofil B Vægprofil C Vægprofil D Vægprofil E Vægprofil F Vægprofil G Figur A.: Tværsnit af de bærende vægprofiler A-G, sat de indlagte akser, hvorfra det enkelte tyngdepunkt beregnes. ål i. I Tabel C.1 ses arealet sat stivheden af det enkelte vægprofil og i Tabel A. ses placeringen af det enkelte vægprofils tyngdepunkt i forhold til det indlagte x y -koordinatsyste. Efter tabellerne er beregningerne for vægprofil A vist so et eksepel.

4 Tabel A.1: Vægprofilernes stivheder og tyngdepunktsplacering i forhold til de indlagte akser, jf Figur A.. Vægprofil S i,overkant S i,venstre Areal η overkant η venstre I i,x [ ] I i,y [ ] [ ] [ ] [ ] [] [] A,056 0,199 1,10,706 0,176,65 0 B - - 0, ,17 0 C 5,01 1,768 1,58,7 1,15 7,7 0,1 D 16,89 16,87,65,65,6 19,,70 E,76 1,997 1,5,76 1,77 6,08 0,7 F - - 0, ,8 G - -, ,90 Tabel A.: Afstande, X og Y, fra x y -koordinatsysteets nulpunkt til akserne i det pågældende profil sat afstande fra x y -koordinatsysteets nulpunkt til det enkelte profils tyngdepunkt. Vægprofil X [] Y [] x i [] y i [] A 0,0 1,0 0, 11, B 0,0 5,0 0,0 5,0 C 1,1 6,,,1 D 7,6 6, 1,,6 E 5,5 6, 7,0, F 5,0 1,0 5,0 1,0 G 61,6 0,0 61,6 0,0 A.. Beregningseksepel for vægprofil A På Figur A. er vægprofil A vist. Placeringen af vægprofilets tyngdepunkt findes ved at bestee det statiske oent o aksen ved vægprofilets overkant og dernæst o aksen ved profilets venstre side jf. Figur A.. Derefter bestees koordinaterne til tyngdepunktet i x y -koordinatsysteet, ud fra afstandene fra koordinatsysteets nulpunkt til akserne ved profilets overkant og venstre side. Statisk oent o akse ved overkant, S A,overkant : S A,overkant ,

5 Statisk oent o akse ved den venstre side, S A,venstre : SA,venstre ,199 Vægprofilets salede areal, A A : 6 ( ) 10 1,10 A A Afstanden fra aksen ved overkanten til tyngdepunktet, η A,overkant : η S,056 1, 10 A,overkant A,overkant AA,706 Afstanden fra aksen ved den venstre side til tyngdepunktet, η A,venstre : η S A 0, 199 1,19 A,venstre A,venstre A 0,176 Afstanden fra koordinatsysteets nulpunkt til akserne ved profilets overkanten sat venstre side er henholdsvis 1,0 og 0,0. Ud fra η A,overkant og η A,venstre findes koordinaterne i xý koordinatsysteet derfor til: x' A 0,0 + 0,176 0, y' A 1,0,706 11, Vægprofilets inertioenter o henholdsvis x- og y-aksen bestees til følgende: I I A,x A,y ( ) 1 1 (60 ) 1,65 0, A.. Vægsysteets stivhed sat placering af forskydningenter Ved at suere de enkelte vægprofilers stivheder, findes vægsysteets salede stivhed i de to hovedretninger til følgende: I x Ii,x,65 + 0, ,7 + 19, + 6, ,97 I y Ii,y ,1 +,70 + 0,7 + 1,8 + 0,90 58,01 5

6 Da I y > I x har bygningen en større stivhed i længderetningen end i tværretningen, hvilkes også var forventet. Ud fra I x, I y og det enkelte vægprofils inertioenter sat afstanden fra dets tyngdepunkt til koordinatsysteets nulpunkt, bestees koordinaterne til forskydningenterets beliggenhed, x F.C. og y F.C., til følgende: ( Ii,x x' i ),65 '.C. I 0, + 7,7, + 19, 1, + 6,08 7,0 x F x 7,97 ( I y' ) i,y i 0,1 1, +,70,6 + 0,7, + 1,8 1,0 y' F.C. 1,58 I 58,01 y 8,99 I det følgende indlægges et xy-koordinatsyste parallelt ed x y -koordinatsysteet, en ed nulpunkt i forskydningenteret jf. Figur A.. Væg F Væg A Væg B Væg C y Væg D Væg E F.C. x Væg G Figur A.: Placering af xy-koordinatsysteet sat forskydningenteret, F.C. Tabel A. er koordinaterne til tyngdepunkterne for hvert enkelt vægprofil i xykoordinatsysteet angivet. Tabel A.: Afstande fra det enkelte vægprofils tyngdepunkt til forskydningentret. Vægprofil Afstand x [] Afstand y [] A -8,79 9,7 B -8,99, C -6,69 1,5 D 1,1 1,0 E 18,01 1,8 F 16,01 1, G,61-1,58 A. Vindlastens fordelingen i de enkelte vægprofiler I praksis bør der genneregnes for alle vindlasttilfælde for at bestee den est ugunstige situation for bygningen ht. trækspændinger i de enkelte vægprofiler. Dette anses for trivielt, og derfor beregnes kun for et lasttilfælde. 6

7 I dette afsnit fastlægges det, hvorledes vindlasten fordeler sig i vægprofilerne A-G. Vindlastens fordeling i de forskellige vægprofiler bestees efter følgende forler [onbyg ]: P x v P i,x I i,y y i I y V (A.1) Py v P i,y I i,x + x i Ix V (A.) Hvor: P i,x, P i,y Fordelingen af vindlasten på de forskellige vægprofiler i henholdsvis x- og y- aksens retning (pr. løbende eter lodret) [/] P x, P y Den salede vindlast i henholdsvis x- og y-aksens retning [/] v Vridningsoentet [/] V Vridningsstivheden [ 6 ] Vægsysteets vridningsstivhed bliver følgende: V Ii,x xi + Ii,y yi V,65 ( 8,79 ) + 0,17 ( 8,99 ) + 7,7 6,08 1,8 (18,01) (1,) + 0,1 (1,5) + 0,90 ( 1,58 ) +, ,5 ( 6,69 ) (1,0) 6 + 0,7 + 19, (1,8) (1,1) + + Ud fra kapitel B fastlægges vindlastens karakteristiske størrelse på henholdsvis facaden og gavlen til følgende: p y 0, + 0,6 0, 66 p x 0, ,1 0, 59 I det følgende antages, at når vinden virker vinkelret på facaden, opstår de største trækspændinger i de enkelte vægprofiler. Det betyder at p y sættes lig ed 0,66 / og p x sættes lig ed 0 /. Senere vil det blive diskuteret o denne antagelse er korrekt Bygningens længde er 69,5, jf. kapitel B, hvorudfra den jævnt fordelte fladelast på 0,66 / oregnes til en vertikal linielast, P y, so virker fra fundaentet til taget i bygningens idte. Størrelsen af linielasten er: Py 69,5 0,66 5, 771 7

8 Ud fra denne linielast fastlægges vridningsoentet o forskydningenteret. Afstanden fra vindens angrebslinie til forskydningenteret er følgende: 69,5 8,99 5,685 Vridningsoentet regnes positiv od uret, er vridningsoentet negativt, når vinden virker på facaden od øst og positiv når vinden virker på facaden od vest. Vridningsoentet (pr løbende eter lodret): v ± 5,771 5,685 ± 60, 1 Ud fra forlerne (A.1) og (A.) bestees lastfordelingen i de forskellige vægprofiler. Lastfordelingen ses i Tabel A. og Tabel C.5, når vindlasten henholdsvis virker på vestfacaden og østfacaden. Tabel A.: Lastfordelingen i de forskellige vægprofiler, når vindlasten virker på vestfacaden. v er positiv. Vægprofil I i,x [ ] x i [] P iy [/] I i,y [ ] y i [] P ix [/] A,65-8,79, 0,00 9,7 0,000 B 0,17-8,99 0,118 0,00, 0,000 C 7,7-6,69 5,686 0,1 1,5-0,006 D 19, 1,1 7,65,70 1,0-0, E 6,08 18,01 9,61 0,7 1,8-0,01 F 0,00 16,01 0,000 1,8 1, -0,01 G 0,00,61 0,000 0,90-1,58 0,861 Da den eneste vandrette last til beregningerne i Tabel A. er vindlasten, so virker på vestfacaden, skal følgende ligheder være opfyldt: P y ΣP iy 5,771 / 5,77 / ΣP ix 0-0,00 / 0 / Da afvigelserne skyldes afrunding, å dette siges at være tilfældet. 8

9 Tabel A.5: Lastfordelingen i de forskellige vægprofiler, når vindlasten virker på østfacaden. v er negativ. Vægprofil I i,x [ ] x i [] P iy [/] I i,y [ ] y i [] P ix [/] A,65-8,79 7,967 0,00 9,7 0,000 B 0,17-8,99 0,9 0,00, 0,000 C 7,7-6,69 1,97 0,1 1,5 0,006 D 19, 1,1 19,18,70 1,0 0, E 6,08 18,01 5,98 0,7 1,8 0,01 F 0,00 16,01 0,00 1,8 1, 0,01 G 0,00,61 0,00 0,90-1,58-0,861 Da den eneste vandrette last til beregningerne i Tabel C.5 er vindlasten, so virker på østfacaden, skal følgende ligheder være opfyldt: P y ΣP iy 5,771 / 5,769 / ΣP ix 0 0,00 / 0 / Da afvigelserne skyldes afrunding, å dette siges at være tilfældet. I det følgende genneregnes lastfordelingen for vægprofil C for at illustrere, hvorledes lastfordelingen i vægprofilerne er bestet. Beregningseksepel for vægprofil C ed vindlasten virkende på vestfacaden På Figur A.5 ses hvorledes, vindlasten virker på vægprofil C i beregningsekseplet. Figur A.5: Vindens virkeåde på vægprofil C i beregningsekseplet. Inertioenter for vægprofil C, jf. Tabel C.1: I C,x 7,7 I C,y 0,1 Inertioenter for vægsysteet, jf. afsnit A..: I x 7,97 I y 58,01 9

10 Koordinaterne til tyngdepunktet i vægprofil C, jf. Tabel A.: x C -6,69 y C 1,5 Resultanterne fra vindlasten: P x 0 / P y 5,771 / Vridningsstivheden: V 1751,5 6 Vridningsoentet: v 60,1 / P 5,771 60,1 P P y v i,y Ii,x + x i 7,7 ( 6,69 ) 5, I x V + 7, ,5 P 0 60,1 x v i,x Ii,y y i 0,1 1,5 0, Iy V 58, ,5 Bygningens højde, h, regnes at være på 0,9, når vindlasten virker på facaden, jf. kapitel B. Bygningens salede indspændingsoent, w, fra den horisontale last bliver derfor: 1 1 w Py h 5,771 (0,9) 9 Ud fra højden på 0,9, sat de fundne vertikale linielaster, findes de aksiale oenter i indspændingstværsnittet for hvert enkelt vægprofil. Dernæst findes vægprofilernes trækspændinger staende fra den horisontale last. I Tabel C.6 og Tabel C.7 ses de aksiale oenter i indspændingstværsnittet, so frekoer, når vindlasten virker henholdsvis på vest- og østfacaden. De enkelte oenter, i det enkelte vægprofils indspændingstværsnit, findes henholdsvis o akser parallelt ed x- og y-aksen. 10

11 Tabel A.6: aksiale oenter i indspændingstværsnit, ved vindlasten på vestfacaden. Vægprofil P iy [/] oent o akse parallel ed x-aksen i,x [] P ix [/] oent o akse parallel ed y-aksen i,y [] A, 667,8 0,000 0,0 B 0,118, 0,000 0,0 C 5, , -0,006-1, D 7,65 565,5-0, -91, E 9, , -0,01 -,5 F 0,000 0,0-0,01-8,5 G 0,000 0,0 0, , So kontrol anvendes, at suen af oenterne o x- og y-aksen henholdsvis skal være lig ed w og 0. Da Σ i,x 9 og Σ i,y 0 er dette i overenssteelse. Tabel A.7: aksiale oenter i indspændingstværsnit, ved vindlasten på østfacaden. Vægprofil P iy [/] oent o akse parallel ed x-aksen i,x [] P ix [/] oent o akse parallel ed y-aksen i,y [] A 7, ,9 0,000 0,0 B 0,9 60,1 0,000 0,0 C 1,97 670,8 0,006 1, D 19,18 99, 0, 91, E 5, ,9 0,01,5 F 0,000 0,0 0,01 8,5 G 0,000 0,0-0, , So kontrol anvendes, at suen af oenterne o x- og y-aksen henholdsvis skal være lig ed w og 0. Da Σ i,x 91 og Σ i,y 0 er dette i overenssteelse. I det følgende gennegås fastlæggelsen af de aksiale oenter i indspændingstværsnittet for vægprofil C. Dette gøres for at anskueliggøre beregningsgangen. Beregningseksepel for vægprofil C ed vindlasten virkende på vestfacaden Bygningens højde: h 0,9 Vindlastens del i vægprofilet, jf. Tabel A.: P cy 5,686 / P cx -0,006 / aksiale oenter i indspændingstværsnittet: 11

12 1 1 cx Pcy h (5,686 ) (0,9) 1170, cy 1 P cx h 1 ( 0,006 ) (0,9) 1, I Tabel C.6 og Tabel A.7 ses det, at de største oenter optræder okring x-aksen, en det ses også, at der forekoer relativt store oenter o y-aksen. Grunden til, at oenterne o y-aksen er relativt store er, at der i beregningsodellen blev set bort fra store dele af de langsgående ydervægge, sat den langsgående indervæg, da disse udføres ed ange vinduer og døre. Det betyder, at de oenter der optræder o y-aksen i de enkelte vægprofiler i den virkelige bygning, bliver indre, end de i Tabel C.6 og Tabel A.7 angivne værdier. Der vil i det følgende derfor kun blive foretaget eftervisninger ed de oenter, so virker o akser parallelle ed x-aksen. ed henblik på at bestee trækspændingerne i de enkelte vægprofiler, bestees vægprofilernes odstandsoenter. odstandsoenterne bestees ud fra de enkelte vægprofilers inertioenter, sat ud fra afstanden fra vægprofilets tyngdepunkt til dens yderkant i træksiden. I Tabel A.8 og Tabel A.9 ses odstandsoenterne for de enkelte vægprofiler, når vinden henholdsvis virker på vest- og østfacaden. Tabel A.8: odstandsoenter når vindlasten virker på vestfacaden. Vægprofil Inertioent I i,x [ ] Afstand fra vægprofilets tyngdepunkt til yderkant i træksiden [] odstandsoent W i,x [ ] A,65,66 1,69 B 0,17 1,195 0,1 C 7,7,158,51 D 19,,7 7,07 E 6,08,591 1,69 F 0,00 0,075 0,000 G 0,00 0,075 0,000 Tabel A.9: odstandsoenter når vindlasten virker på østfacaden. Vægprofil Inertioent I i,x Afstand fra vægprofilets tyngdepunkt odstandsoent W i,x [ ] til yderkant i træksiden [] [ ] A,65,706 1,718 B 0,17 1,195 0,1 C 7,7,7,91 D 19,,65 5,9 E 6,08,76,00 F 0,00 0,075 0,000 1

13 G 0,00 0,075 0,000 I det følgende er beregningerne for vægprofil C gennegået for tilfældet, hvor vindlasten virker på vestfacaden. Dette gøres for at anskueliggøre beregningsgangen. Beregningseksepel for vægprofil C ed vindlasten virkende på vestfacaden Afstanden fra vægprofilets tyngdepunkt til yderkanten i træksiden findes ved at trække de,7, so er afstanden fra tyngdepunktet til overkanten, jf. afsnit C., fra vægprofilets tværsnitshøjde på 6,95. Afstanden bliver følgende: 6,95,7,158 Inertioentet for vægprofil C, jf. afsnit C.: I c,x 7,7 odstandsoentet bliver følgende: 7,7 W c,x, 158,51 Ud fra oenterne i indspændingstværsnittet, jf. Tabel C.6 og Tabel A.7, sat det enkelte vægprofils odstandsoent findes trækspændingerne i indspændingstværsnittet for hvert enkelt vægprofil. I Tabel A.10 og Tabel C.11 er disse trækspændinger angivet ed vinden angribende på henholdsvis vest- og østfacaden. Tabel A.10: De aksiale trækspændinger i indspændingstværsnittet når vindlasten virker på vestfacaden Vægprofil oent o akse parallel odstandsoent W i,x Trækspændinger ed x-aksen [] [ ] [Pa] A 667,8 1,69 0,56 B, 0,1 0,170 C 1170,,51 0,78 D 565,5 7,07 0,80 E 1906, 1,69 1,16 F 0,0 0,000 0,000 G 0,0 0,000 0,000 σ i 1

14 Tabel A.11: De aksiale trækspændinger i indspændingstværsnittet når vindlasten virker på østfacaden Vægprofil oent o akse parallel odstandsoent W i,x Trækspændinger ed x-aksen [] [ ] [Pa] A 169,9 1,718 0,955 B 60,1 0,1 0,0 C 670,8,91 1,117 D 99, 5,9 0,7 E 1110,9,00 0,505 F 0,0 0,000 0,000 G 0,0 0,000 0,000 σ i I det følgende er beregningerne for vægprofil C gennegået for tilfældet, hvor vindlasten virker ind på vestfacaden. Beregningseksepel for vægprofil C ed vindlasten virkende på vestfacaden oent o akse parallelt ed x-aksen, jf Tabel C.6: c,x 1170, odstandsoent, jf. Tabel A.8: W c,x,51 De aksiale spændinger bliver følgende: σ 1170, 10,51 c,x Pa c kpa Wc,x 0,78 Pa I Tabel A.10 ses det, at den største trækspænding, der frekoer, når vinden virker på facaden od vest, er trækspændingen i vægprofil E på 1,16 Pa. Ligeledes ses det i Tabel C.11, at den største trækspænding, der frekoer, når vinden virker på den østlige facade, er trækspændingen i vægprofil C på 1,117 Pa. ed henblik på at bestee den indste regningsæssige noralspænding (største træknoralspænding) vurderes det, at vægprofil E er det vægprofil, so har den est kritiske trækspænding. Grundlaget for denne vurdering er, at egenlasten so vægprofil E skal bære, kun er egenlasten af vægprofilet sat det halve af en trappeopgang, ens vægprofil C derudover også skal bære egenlasten fra en lille del af dækeleenterne. 1

15 A. Den indste regningsæssige noralspænding i vægprofil E I dette afsnit bestees den indste regningsæssige spænding i vægprofil E. Den lastkobination, so giver den indste regningsæssige noralspænding i vægprofil E, er lastkobination., da der i denne lastkobination kun ultipliceres en faktor på 0,8 på egenlasten, satidig ed at vindlasten, ud over partialkoefficienten på 1,5, skal ganges 1,1 da konstruktionen henføres til høj sikkerhedsklasse kapitel A. De konstruktionsdele, so vægprofil E skal bære, er egenlasten af selve vægkonstruktionen, sat halvdelen af egenlasten, fra det trapperu, so ligger idt i bygningen. Ud fra kapitel B bestees lasten fra de enkelte konstruktionsdele. Vægprofil E består dels af en ydervægsdel, so er 0,71 lang og 0,9 høj, sat af en indervægsdel ed en salet længde på 8,0 og en højde på,8. I kapitel B findes lasten fra ydervæggen til 5,65 pr. væg og fra indervægen til,75 pr. væg. Vægprofil E s salede egenlast, G væg, bliver: G væg 5,65 0,9 0,71 +,75 8,0,8 79 Det antages, at vægprofil E bærer halvdelen af egenlasten fra trapperuet. I kapitel B findes lasten fra trappeeleenterne til,5 /. Denne last skal ultipliceres ed trapperuets længde på 5,6 og trapperuets bredde på,85. Da der er seks etager, skal vægprofil E bære følgende last fra trapperuet, G trappe : 1 G,5,85 5,6 6 trappe 08 Den salede egenlast bliver: G G væg + G trappe Væggens indspændingsareal blev i afsnit C. fundet til 1,5. Derfor giver egenlasten følgende spænding: σ G A 1,5 Pa egenlast kpa 0,7 Pa Ud fra lastkobination. findes den iniale regningsæssige noralspænding til følgende: Bunden egenlast: σ egenlast, bunden, d 0,8 0,7 Pa 0,58 Pa 15

16 Vindlast: σ vind, d 1,5 1,1 ( 1,16 Pa) 1,86 Pa Den indste regningsæssige noralspænding bliver følgende: σ E,in,d 0,58 Pa + A..1 Delkonklusion ( 1,86 Pa ) 1,7 Pa I afsnit A. blev det antaget, at når vinden virker ind på bygningens facade, frekoer de største trækspændinger i de enkelte profiler. Der blev dered ikke taget højde for, at der ved vindlasttilfældet, so er vist på Figur A.6, også frekoer et stort vridningsoent, so dered også kan være diensionsgivende. Det er derfor ikke endeligt bestet, at vægprofil E er det hårdest belastede vægprofil. Da beregningsgangen er tilsvarende ved en anden lastkobination sat ved et andet vægprofil, antages det, at den fundne trækspænding på 1,7 Pa er den største trækspænding, so kan frekoe i det værst belastede vægprofil ,7 (A6) 0, (A) 0,9 (A5) 0,5 (A) Figur A.6: Vindlasttilfælde hvor der opstår et stort vridningsoent. Den etode, hvorved trækspændingen på 1,7 Pa i vægprofil E blev fundet, er på den sikre side, idet den ikke tager højde for stivheden i de overliggere, so er over døre og vinduer i bygningen. Desuden er der ikke regnet ed nogen for for stivhed i den væg, so deler hotelbygningen fra Aalborg Kongres & Kultur Center. A.5 Besteelse af areringsareal i saling elle væg E og kældervæg For at bestee o salingen kan overføre lasterne til kældervæggen, beregnes de kobinationer, der giver brud i tværsnittet, og derefter indtegnes disse i et (N,)-diagra ed linier ielle punkterne af kobinationer elle oent og noralkraft. Derefter indsættes den aksiale tryknoralkraft og det aksiale oent. Hvis dette punkt er indenfor linierne er tværsnittets bæreevne tilstrækkelig. Beregningen forenkles ved at ændre tværsnittets geoetri so vist på Figur A.7. Det vælges so start for beregningen, at indlægge seks Ø0 areringsstænger i hver ende af det rektangulære tværsnit. 16

17 0 0 Ø Figur A.7: Forenklet tværsnit af væg E. Beregningerne genneføres for punkterne, so er skitseret på Figur A.8, jf. [Betonkon., s..1-5 til.1-9]. I beregningerne for B, C og D, jf. afsnit A.5.-A.5.9, spejlvendes tøjnings- og spændingstilstanden i syetrilinien. Da tværsnittet er ensareret i overside og underside, er brudoentet for oversiden lig brudoentet i undersiden ed ovendt fortegn. 17

18 Figur A.8: Tøjnings- og spændingstilstande svarende til punkterne A, B, C, D og E [Betonkon.,.1-8]. A.5.1 Tværsnitsdata I dette afsnit angives tværsnitsdata for det forenklede tværsnit. Disse data fregår af nedenstående beregninger og Tabel A.1. 18

19 Areringsareal: A A s 6 π (10 ) 1885 Hvor: A Areal af arering i oversiden af tværsnittet. [] A s Areal af arering i undersiden af tværsnittet. [] Tabel A.1: Tværsnitsdata for forenklet tværsnit. Areringens flydespænding Areringens karakteristiske diensionsgivende flydespænding, gældende for både tryk og træk Areringens elasticitetsodul karakteristiske f yk f yd E s 550 Pa 550 Pa 8,6 Pa 1,1 1,, Pa Areringens diensionsgivende 5,0 10 Pa E sd 1, 10 5 Pa elasticitetsodul 11, 1, Areringens flydetøjning Betonens trykflydespænding karakteristiske f yd 8,6 Pa ε y εcy,75 5 E 1, 10 Pa f ck sd 0 Pa Betonens diensionsgivende 0Pa f cd,0 Pa trykflydespænding 1,1 1, 65 Betonens trykbrudtøjning ε cu,5 Hvor: ε y Trækareringens flydetøjning [-] ε cy Trykareringens flydetøjning [-] Tværsnittets højde: h 655 Tværsnittets bredde: b Afstand fra tværsnitsoverkant til oversideareringens tyngdepunkt, jf.figur A.7: d

20 Afstand fra tværsnitsoverkant til undersideareringens tyngdepunkt, jf. Figur A.7: d Ved de efterfølgende beregninger anvendes betgnelserne vist på Figur A.8. A.5. Punkt A, Trækflydespænding i al hovedarering Noralkraften bestees: N A A f yd + A s f yd A s f NA ,6 Pa yd Brudoentet bestees: u,n A s f yd ( d 0,5 h) A f ( 0,5 h d ) A f ( d + d h ) yd s yd Da d + d h u, N 0 A.5. Punkt B, Ren bøjning Noralkraften bestees: N B As f yd + A σd 0,8 x b f cd 0 Hvor: σ d Diensionsgivende spændingen i trykareringen [Pa] x Trykzonehøjden [] Trykzonehøjden bestees: cd ( f + σ ) As f yd + A σd As yd d x 1,5 1,5 (A.) b f b f cd Da ε c -ε cu beregnes x til følgende: x d x d ε εc εcu x x (A.) Hvor: ε c Betonens tøjning [-] ε Trykareringens tøjning [-] For ε > -ε yc beregnes den diensionsgivende spænding i trykareringen til: σ (A.5) sd Esd ε 0

21 Hered kan trykzonehøjden bestees ved at saensætte forel (A.), (A.) og (A.5) til følgende udtryk: ( 1,5 ( E ε A f ) x + 1,5 E ε d 0 b f cd x + sd cu s yd sd cu Hered bestees trykzonehøjden ved at løse andengradsligningen:,0 Pa x 5 1,5 1, 10 Pa, x 0,1 Dered er trykzonehøjden ( 1,5 ( 1, 10 Pa, ,6Pa ) x + Kontrol af ε > -ε yc : ε ε cu x d x 7 80,5 7 Dered er ε < -ε yc, da,5 > -,7.,5 Diensionsgivende spænding i trykarering: σ σ d Esd ε d 1, 10 5 Pa (,5 ) 50 Pa Brudoentet bestees herefter til: u,n,b u,n,b A s f yd 1885 ( d 0, x) A σ ( 0, x d ) 8,6 Pa ( 0, 7 80 ) 89 A.5. Punkt B, Ren bøjning Da tværsnittet er syetrisk gælder følgende: N B NB' 0 u,n,b u,n,b' 89 d ( 675 0, 7 ) 1885 ( 50,0 Pa) A.5.5 Punkt C, Balanceret brudtilstand Trykzonehøjden bestees: x ε εcu + ε cu Da ε c -ε cu -,5 fås y,5 d 675,5 +,

22 ε,5 51 Dered er ε < -ε yc σ d -f yd. ( ), Noralkraften bestees: N C A s f yd + A σ d 0,8 x b f cd Da f yd -σ d går de to første led i forlen til besteelse af noralkraften ud ed hinanden, og noralkraften bestees til: N C 0,8 51,0 Pa 99 Brudoentet bestees: u,n,c u,n,c u,n,c A A s s f f yd yd ( 0, , 51 ) u,n, C 1885 ( d 0, x) A σ ( 0, x d ) N ( 0,5 h 0, x) d ( d d ) N ( 0,5 h 0, x) ,6 Pa ( ) A.5.6 Punkt C, Balanceret brudtilstand Da tværsnittet er syetrisk gælder følgende: N C N u,n,c C' 99 u,n,c' A.5.7 Punkt D, Ved den ene tværsnitskant er betonens tøjning e c -e cu, og ved den odsatte kant er tøjningen i areringen lig nul, e s 0 Da ε c -,5 bestees tøjningen i trykareringen til: ε,5 6195,5 675 Dered er ε < -ε yc σ d -f yd. N Da der er tryk i tværsnittet fra undersideareringen til tværsnitsoverkanten er x d.

23 Noralkraften bestees: N N D D A σ d 1885 N D 171 0,8 x b f cd 8,6 Pa 0,8 675,0 Pa Brudoentet bestees: u,n,d A σ d ( 0, d d ) N ( 0,5 h 0, d) u,n,d ,6 Pa ( 0, ) ( 0, , 675 ) u,n, D 1 D A.5.8 Punkt D, Ved den ene tværsnitskant er betonens tøjning e c -e cu, og ved den odsatte kant er tøjningen i areringen lig nul, e s 0 Da tværsnittet er fuldstændigt syetrisk gælder følgende: N D N u,n,d D' 171 u,n,d' 1 A.5.9 Punkt E, Konstant tøjning på Besteelse af spænding i arering: ε ε s ε c N Dered -ε y < ε s < ε y σ sd E sd ε s 1, 10 5 Pa -0,00-80 Pa. Tilsvarende er gældende for ε. Noralkraften bestees: Hvor: σ sd N N E E A s σ sd A 1885 N E 1801 σ d b h f Spænding i trækareringen [Pa] cd A s σ sd b h f 80 Pa 675,0 Pa cd Brudoentet bestees: A s u,n,e σ sd A s σsd ( d 0,5 h) + A σd ( 0,5 h d ) ( d + 0,5 h + 0,5 h d ) Da 0,5 h +0,5 h h d + d fås:

24 A.5.10 u,n, E 0 (N, u,n )-graf Ud fra randpunkterne for noralkræfter og brudoenter optegnes et (N, u,n )- koordinatsyste, so ses på Figur A.11. D C Brudoent [] B E 0 A B D C Noralkraft [] Figur A.9: (N, u,n )-graf. Den lodrette linie er linien ed aksial og inial brudoent ved inial noralkraft. Den iniale karakteristiske noralkraft er 1000 og det aksiale og iniale karakteristiske oent, der er virkende i tværsnittet er hhv. 1906, og -1110,9, jf. afsnit A.. De regningsæssige værdier i lastkobination. er dered: Regningsæssig noralkraft (fra bunden egenlast): N d ,8 800 Regningsæssige oenter (fra vindlast): d 1906, 1,5 1,1 15, d 1110,9 1,5 1,1 18,0 Ved aflæsning på Figur A.9 ses, at brudoentet derved er rigelig for tværsnittet. En tilsvarende beregning er genneført ed Ø5 areringsstænger i hver ende, jf. Figur A.10.

25 00 00 Figur A.10: Forenklet tværsnit af væg E, ed to Ø5 areringsstænger i hver ende af tværsnittet. Ved denne arering fås følgende randpunkter til (N, u,n )-koordinatsysteet, jf. Tabel A.1 Tabel A.1: Noralkrafterne og brudoenterne ved en arering på Ø5 i hver ende. Noralkraft, N i [] Brudoent, u,n,i [] A B og B 0 ± 11 C og C ± 1668 D og D ± 175 E Disse randpunkter afbilledes saen ed den iniale regningsæssige noralkraft sat det aksiale og iniale regningsæssige oent i (N, u,n )-koordinatsysteet jf. Figur A.11 D C Brudoent [] E B A B D C Noralkraft []

26 Figur A.11: (N, u,n )-graf. Den lodrette linie er linien ed aksial og inial brudoent ved inial noralkraft. So det ses i Figur A.11 overholder denne arering også kravet. A.6 Opsuering I dette kapitel er bygningens rulige stabilitet eftervist. Det er eftervist, at bygningsdelene kan overføre lasterne, der påvirker bygningen, til fundaentet. Herunder, at eleenterne kan overføre lasterne vha. den stivhed disse har, og at det er uligt, at arere salingerne, så tværsnittene kan overføre de træknoralkræfter, der forekoer, til fundaentet. 6

27 Kapitel (tekst) 1

B. Bestemmelse af laster

B. Bestemmelse af laster Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og

Læs mere

Lastkombinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ

Lastkombinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ Lastkobinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ Nu er henholdsvis den karakteristiske egenlast, last, vindlast, snelast nyttelast bestet for bygningens tre dele,, eedækkene kælderen. Derfor opstilles der

Læs mere

Entreprise 8. Lastanalyse

Entreprise 8. Lastanalyse Entreprise Lastanalyse Denne del dækker over analysen af de lodrette og vandrette laster på tårnet. Herunder egenlast, nyttelast, snelast, vindlast og vandret asselast. Dette danner grundlag for diensioneringen

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

Bilag A: Dimensionering af spunsvæg

Bilag A: Dimensionering af spunsvæg Diensionering af spunsvæg Bilag A: Diensionering af spunsvæg I dette bilag vil de spunsvægge, der skal anvendes ved etablering af byggegruben blive diensioneret. Der er valgt at anvende frie spunsvægge

Læs mere

Indholdsfortegnelse. B - Trappeskakt... 93 B.1 Dimensionering af væg... 95 B.2 Brand... 105 B.3 Samlinger... 113

Indholdsfortegnelse. B - Trappeskakt... 93 B.1 Dimensionering af væg... 95 B.2 Brand... 105 B.3 Samlinger... 113 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse A - Hovedkonstruktionen... 3 A.1 Laster... 5 A. Betonetagedæk i skitseopbygning... 31 A.3 Lastfordeling og spændinger... 33 A.4 Ændring af opbygning... 51 A.5 Detailstabilitet

Læs mere

A. Dimensionering af fugearmering

A. Dimensionering af fugearmering Dienionering af fugearering A. Dienionering af fugearering I dette afnit dienionere fugeareringen i alingen elle dækeleenterne over den langgående bærende indervæg, jf. Figur A.. ontagebolt Arering Dækeleent

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

Betonkonstruktioner - Lektion 3 - opgave 1

Betonkonstruktioner - Lektion 3 - opgave 1 Betonkonstruktioner - Lektion 3 - opgave Data: bredde flange b 50mm Højde 400mm Rumvægt ρ 4 kn m 3 Længde L 4m q 0 kn R 0kN m q egen ρb.44 kn m M Ed 8 q egen q L 4 RL 4.88 kn m Linjelast for egen vægten

Læs mere

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen

Læs mere

Konstruktion. Brohuset

Konstruktion. Brohuset Brohuset Konstruktion Dette bilag består af beregninger, der er udført i forbindelse ed projektering af bærende konstruktioner til Brohuset. I beregninger i forbindelse ed skitseprojektering er forålet

Læs mere

Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler)

Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler) Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler) Deformationsberegning af bjælker - Urevnet tværsnit - Revnet tværsnit - Deformationsberegninger i praksis

Læs mere

Bøjning i brudgrænsetilstanden. Per Goltermann

Bøjning i brudgrænsetilstanden. Per Goltermann Bøjning i brudgrænsetilstanden Per Goltermann Lektionens indhold 1. De grundlæggende antagelser/regler 2. Materialernes arbejdskurver 3. Bøjning: De forskellige stadier 4. Ren bøjning i simpelt tværsnit

Læs mere

Egenlast: Tagkonstruktionen + stål i tag - renskrevet

Egenlast: Tagkonstruktionen + stål i tag - renskrevet Egenlast: Tagkonstruktionen + stål i tag - renskrevet Tagets langsider udregnes: 6.708203934 $12.5 $2 167.7050984 2 Tagets antages at være elletungt (http://www.ringstedspaer.dk/konstruktioner.ht) og derved

Læs mere

Statiske beregninger for enfamiliehus Egeskellet 57 i Malling

Statiske beregninger for enfamiliehus Egeskellet 57 i Malling Statiske beregninger for enfailiehus Egeskellet 57 i Malling Statiske beregninger Hanebånd Lodret last på hanebånd (45 45): L h 4 p rh 057 k 05 k 3 06 p rh = 073 k p kh 057 k 05 k 0 06 p kh = 064 k p ψh

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons

K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast K.I Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast I det følgende er det eftervist, at forudsætningen, om at regne med kvasistatisk vindlast på bygningen,

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Entreprise 4. Byggegrube

Entreprise 4. Byggegrube Entreprise Byggegrube Denne entreprise dækker over etableringen af en byggegrube og dens fysiske afgrænsninger. I entreprisen er de indledende overvejelser og detailprojekteringen af byggegruben beskrevet,

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion Konstruktion 1 2 Bilag K1: Laster på konstruktion Bygningen, der projekteres, dimensioneres for følgende laster: Egen-, nytte-, vind- og snelast. Enkelte bygningsdele er dimensioneret for påkørsels- og

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

Athena DIMENSION Tværsnit 2

Athena DIMENSION Tværsnit 2 Athena DIMENSION Tværsnit 2 Januar 2002 Indhold 1 Introduktion.................................. 2 2 Programmets opbygning........................... 2 2.1 Menuer og værktøjslinier............................

Læs mere

Skråplan. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen. 8. januar Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51

Skråplan. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen. 8. januar Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51 Skråplan Dan Elkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachi Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51 8. januar 2008 Figurer Sider ialt: 5 Indhold 1 Forål 3 2 Teori 3 3 Fregangsåde 4 4 Resultatbehandling

Læs mere

Projektering - TwinPipes. Version 2015.10

Projektering - TwinPipes. Version 2015.10 Projektering - TwinPipes Version 2015.10 1.0.0.0 Oversigt Introduktion Denne projekteringsanual for TwinPipe-systeer er udarbejdet specielt til følgende driftsforhold: - Freløbsteperatur, T ax, på 80

Læs mere

For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].

For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3]. A Stringermetoden A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A2 Indholdsfortegnelse Generelt Beregningsmodel Statisk ubestemthed Beregningsprocedure Bestemmelse af kræfter, spændinger og reaktioner Specialtilfælde Armeringsregler

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 For en excentrisk og tværbelastet søjle skal det vises, at normalkraften i søjlen er under den kritiske værdi mht. søjlevirkning og at momentet i søjlen

Læs mere

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning

Læs mere

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader) Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstrktioner, 5 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader Deformationsberegninger 1 Christian Frier

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Christian Frier Aalborg Universitet 003 Konstrktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på. Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,

Læs mere

DS/EN DK NA:2011

DS/EN DK NA:2011 DS/EN 1992-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af og erstatter EN

Læs mere

Lorentz kraften og dens betydning

Lorentz kraften og dens betydning Lorentz kraften og dens betydning I dette tillæg skal i se, at der irker en kraft på en ladning, der beæger sig i et agnetfelt, og i skal se på betydninger heraf. Før i gør det, skal i dog kigge på begrebet

Læs mere

Eksempel på inddatering i Dæk.

Eksempel på inddatering i Dæk. Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men

Læs mere

Centralt belastede søjler med konstant tværsnit

Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Den kritiske bærevene... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 1.3 Søjlelængde... 8 1 Den kritiske bæreevne

Læs mere

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme

Læs mere

Forskydning og lidt forankring. Per Goltermann

Forskydning og lidt forankring. Per Goltermann Forskydning og lidt forankring Per Goltermann Lektionens indhold 1. Belastninger, spændinger og revner i bjælker 2. Forskydningsbrudtyper 3. Generaliseret forskydningsspænding 4. Bjælker uden forskydningsarmering

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

Deformation af stålbjælker

Deformation af stålbjælker Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker

Læs mere

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 BESKRIVELSE AF DET STATISKE SYSTEM... 2 LODRETTE LASTER:... 2 VANDRETTE LASTER:... 2 OMFANG AF STATISKE BEREGNINGER:... 2 KRÆFTERNES GENNEMGANG IGENNEM BYGGERIET...

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb

Læs mere

Elektromagnetisme 10 Side 1 af 12 Magnetisme. Magnetisering

Elektromagnetisme 10 Side 1 af 12 Magnetisme. Magnetisering Elektroagnetise 10 Side 1 af 12 Magnetisering Magnetfelter skabes af ladninger i bevægelse, altså af elektriske strøe. I den forbindelse skelnes elle to typer af agnetfeltskabende strøe: Frie strøe, der

Læs mere

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Modulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur).

Modulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur). Murbue En murbue beregnes generelt ved, at der indlægges en statisk tilladelig tryklinje/trykzone i den geometriske afgrænsning af buen. Spændingerne i trykzonen betragtes i liggefugen, hvor forskydnings-

Læs mere

Impulsbevarelse ved stød

Impulsbevarelse ved stød Iulsbevarelse ved stød Indhold. Centralt stød.... Elastisk stød... 3. Uelastisk stød... 4. Iulsbevarelse ved stød... 5. Centralt elastisk stød...3 6. Centralt fuldstændig uelastisk stød...5 7. Ekseler

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...

Læs mere

MODEL FOR EN VIRKSOMHED

MODEL FOR EN VIRKSOMHED MODEL FOR EN VIRKSOMHED Virksoheden ønsker at aksiere sit overskud. Produktionen tilrettelægges for en uge ad gangen og der produceres det antal enheder, der kan afsættes. Overskud = Indtægter Okostninger.

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke

Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke Bilag A Forspændt bjælke I dette afsnit vil bjælken placeret under facadevæggen (modullinie D) blive dimensioneret, se gur A.1. Figur A.1 Placering af bjælkei kælder. Bjælken dimensioneres ud fra, at den

Læs mere

Bilag A: Beregning af lodret last

Bilag A: Beregning af lodret last Bilag : Beregning af lodret last dette bilag vil de lodrette laster, der virker på de respektive etagers bærende vægge, blive bestemt. De lodrette laster hidrører fra etagedækkernes egenvægt, de bærende

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler November 2007 Indhold 1 Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Opsætning... 3 1.3 Knuder og stænger... 5 1.4 Understøtninger...

Læs mere

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster Bilag A Laster Følgende er en gennemgang af de laster, som konstruktionen påvirkes af. Disse bestemmes i henhold til DS 410: Norm for last på konstruktioner, hvor de konkrete laster er: Nyttelast (N) Snelast

Læs mere

Indhold. 1. Alment BETONELEMENT-FORENINGEN. Dokumentationsark og vejledning Version Skivebygningers hovedstabilitet

Indhold. 1. Alment BETONELEMENT-FORENINGEN. Dokumentationsark og vejledning Version Skivebygningers hovedstabilitet Indhold 1. Alment... 1 2. Resultatudskrifter... 2 2.1 Systemdata... 2 2.2 Vægskiver... 2 2.3 Vægplan... 3 3. Vejledning... 4 3.1 Indtastning af systemdata... 5 3.2 Indtastning af etagekonturer... 6 3.3

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Heliumballoner og luftskibe Projektbeskrivelse og produktkrav

Heliumballoner og luftskibe Projektbeskrivelse og produktkrav liuballoner og luftskibe Projektbeskrivelse og produktkrav Forålet ed projektet er at undersøge fysikken i heliuballoner ved at anvende ateatiske odeller og perspektivere den naturfaglige indsigt ed luftfartens

Læs mere

Matematik A. Højere teknisk eksamen. Forberedelsesmateriale

Matematik A. Højere teknisk eksamen. Forberedelsesmateriale Mateatik Højere teknisk eksaen Forberedelsesateriale htx141-mt/-605014 Mandag den 6. aj 014 Forord Forberedelsesateriale til prøverne i ateatik Der er afsat 10 tier på dage til arbejdet ed forberedelsesaterialet

Læs mere

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause Statik og bygningskonstruktion Program lektion 10 8.30-9.15 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 af bygningskonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 1.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut

Læs mere

A. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR KONSTRUKTION... A.1 A.1 Normgrundlag... A.1 A.2 Styrkeparametre... A.2 A.2.1 Beton... A.2 A.2.2 Stål... A.

A. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR KONSTRUKTION... A.1 A.1 Normgrundlag... A.1 A.2 Styrkeparametre... A.2 A.2.1 Beton... A.2 A.2.2 Stål... A. Indholdsfortegnelse A. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR KONSTRUKTION... A. A. Normgrundlag... A. A. Styrkeparametre... A. A.. Beton... A. A.. Stål... A. B. SKITSEPROJEKTERING AF BÆRENDE SYSTEM...B. B. Udformning

Læs mere

Vedr.: OML-beregninger Akafa

Vedr.: OML-beregninger Akafa Loos Scandinavia A/S Østergårdsvej 4 6372 Bylderup-Bov Att.: Kjeld P. Callesen sottrup@tdcadsl.dk Vor ref. HAP WH sag nr. 07057 Dato: Skanderborg, den 29. august 2007 Vedr.: OML-beregninger Akafa Der er

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

Bilag K-Indholdsfortegnelse

Bilag K-Indholdsfortegnelse 0 Bilag K-Indholdsfortegnelse Bilag K-Indholdsfortegnelse BILAG K-1 LASTER K- 1.1 Elementer i byggeriet K- 1. Forudsætninger for lastoptagelse K-7 1.3 Egenlast K-9 1.4 Vindlast K-15 1.5 Snelast K-5 1.6

Læs mere

Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori

Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori Per Goltermann 1 Lektionens indhold 1. Hvad er en øvreværdiløsning? 2. Bjælker og enkeltspændte dæk eller plader 3. Bjælkers bæreevne beregnet med

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 28-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG BILAG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk Bilag 1 Teknologisk Institut

Læs mere

2. ordens differentialligninger. Svingninger.

2. ordens differentialligninger. Svingninger. arts 011, LC. ordens differentialligninger. Svingninger. Fjederkonstant k = 50 kg/s s X S 80 kg F1 F S er forlængelsen af fjederen, når loddets vægt belaster fjederen. X er den påtvungne forlængelse af

Læs mere

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x) Integralregning 3 Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Opgave Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x) x i [,] drejes 36 om x-aksen. Vis,

Læs mere

Dernæst vil der komme et vindue frem, hvor man kan ændre på x- og y-aksen samt andre indstillinger så som farve og skrift.

Dernæst vil der komme et vindue frem, hvor man kan ændre på x- og y-aksen samt andre indstillinger så som farve og skrift. IT Inden du starter med at tegne funktionerne ind i Graph er det en god ide, at indstille akserne til behovet. Det gør man ved at gå op i værktøjslinjen hvor man finder det ikon som her er markeret med

Læs mere

gudmandsen.net 1 Parablen 1.1 Grundlæggende forhold y = ax 2 bx c eksempelvis: y = 2x 2 2x 4 y = a x 2 b x 1 c x 0 da x 1 = x og x 0 = 1

gudmandsen.net 1 Parablen 1.1 Grundlæggende forhold y = ax 2 bx c eksempelvis: y = 2x 2 2x 4 y = a x 2 b x 1 c x 0 da x 1 = x og x 0 = 1 gudmandsen.net Ophavsret Indholdet stilles til rådighed under Open Content License[http://opencontent.org/openpub/]. Kopiering, distribution og fremvisning af dette dokument eller dele deraf er fuldt ud

Læs mere

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Tøjninger og spændinger. Introduktion. Tøjninger og spændinger

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Tøjninger og spændinger. Introduktion. Tøjninger og spændinger Statik og bygningskonstruktion rogram lektion 9 8.30-9.15 Tøjninger og spændinger 9.15 9.30 ause 9.30 10.15 Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke 10.15 10.45 ause 10.45 1.00 Opgaveregning

Læs mere

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12

Læs mere

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).

Læs mere

3/13/2003. Tektonik Program lektion Stabilitet ved anvendelse af skiver. Stabilitet af bygningskonstruktioner

3/13/2003. Tektonik Program lektion Stabilitet ved anvendelse af skiver. Stabilitet af bygningskonstruktioner Tektonik Program lektion 5 8.15-9.00 Stabilitet ved anvendelse af skiver 9.15 9.30Pause 9.30 12.00 Opgaveregning. Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet March 13, 2003 P.H.

Læs mere

Elektromagnetisme 10 Side 1 af 11 Magnetisme. Magnetisering

Elektromagnetisme 10 Side 1 af 11 Magnetisme. Magnetisering Elektroagnetise 10 Side 1 af 11 Magnetisering Magnetfelter skabes af ladninger i bevægelse, altså af elektriske strøe. I den forbindelse skelnes elle to typer af agnetfeltskabende strøe: Frie strøe, der

Læs mere

Kældervægge i bloksten

Kældervægge i bloksten Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk

Læs mere

Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012.

Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012. Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012. Betonelement-Foreningen tilbyder nu på hjemmesiden et nyt beregningsmodul til fri afbenyttelse. Modulet er et effektivt

Læs mere

A2. Statiske beregninger (Overslag)

A2. Statiske beregninger (Overslag) A2. Statiske beregninger (Overslag) SAGSNR: 12.092 DATO: 2017.03.06 SAG: De Lichtenbergsvej UDFØRT: KK ADRESSE: De Lichtenbergsvej KONTROL: BBR POSTNR./ BY: 8500 Grenå UDGAVE: 02 BYGHERRE: B45 A2.2.1 Overslagsberegning

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25

Læs mere

Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde :

Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde : BETONSØJLE VURDERING af dimension 1 Betonsøjle Laster: på søjletop egenlast Normalkraft (Nd) i alt : 213,2 kn 15,4 kn 228,6 kn Længde : søjlelængde 2,20 m indspændingsfak. 1,00 knæklængde 2,20 m h Sikkerhedsklasse

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere