Seværdigheder langs Skjern Å

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seværdigheder langs Skjern Å"

Transkript

1 Seværdigheder langs 9 Naturcenter

2 Naturcenter Naturcenter udstillingsbygningen er i midten af billedet. I området mellem Boris og Skjern ligger Naturcenter og Danmarks Center for Vildlaks (DCV), som arbejder med opdræt og udsætning af vildlaks. Der er mulighed for vandreture langs åen og ved Albæk Mose, og der gemmer sig en meget spændende hi sto rie lidt længere mod vest ved Lundenæs Voldsted. Naturcenter Naturcenter består af henholdsvis et udstillings- og et opholdslokale. Ved naturcentret findes også en grillhytte/opholdsplads med overdækkede borde og bænke. I naturcentrets udstilling Livet i åen (2007) kan man lære om s historie, dens livscyklus, dens afvandingsområde, udretningen af åen i slutningen af 1960 erne og genslyngningen omkring år Derudover fortæller udstillingen om åens særlige flora og fauna, herunder Isfugl, Lampret, Finnestribet Ferskvandsulk, Grøn Kølleguldsmed og ikke mindst -laksen. Historien om laksen omfatter blandt andet dens gydepladser, stryg og vinhandler Dinesens fangst af Danmarks største laks. Naturcenter Ånumvej Skjern Livet i åen naturudstilling. Daglig åbningstid kl (i sommertiden kl. 9-18). Opholdslokale kan lejes af grupper på udflugt i Skjern Enge. Grillhytte og opholdsareal med borde og bænke Toilet Kontakt Naturstyrelsen, Blåvandshuk på tlf eller for reservation af lokale. slynger sig gennem udstillingen. Side 2

3 stammers unikke gener for eftertiden, og via undersøgelser og anvendt forskning bidrager man med ny viden indenfor fiske- og fiskeri biologi. Danmarks Center for Vildlaks Danmarks Center for Vildlaks (DCV) Danmarks Center for Vildlaks (DCV) ligger et par hund rede meter fra Natur center. Centret er op ført med tilskud fra Skov- og Naturstyrelsen, Ringkøbing Amt, Augus tinus Fonden og Skjern Kommune. Centret er meget passende placeret tæt ved den genslyngede del af. Centeret består af højteknologiske anlæg, der benytter recirkuleringsprincippet. Det betyder, at vandet, hvori laksene opdrættes, bliver renset og brugt igen og igen. Modtagelsen af laks og klækning af æg fra de tre vandløb foregår i karantæneanlæg opført med rådgivning fra Fødevare styrelsen. Det betyder, at sygdomme fra vandløbene ikke kan smitte laksene i opdrætsanlægget. Centerets opgave er at indfange moderlaks fra Skjern Å, Varde Å og Ribe Å, afstryge dem og opdrætte afkommet til de har en størrelse, så de kan klare sig i vandløbene. Målet med DCV er at opbygge bestande af laksefisk, der via naturlig gydning kan opretholde bæredygtige populationsstørrelser. Foruden opdræt af lakseyngel omfatter DCV s opgaver også etablering af bedre leve vilkår for den vilde laks. Dette gøres blandt and et ved genslyngning af åløb og forbedring af passageforhold, samt etablering af sandfang, fiskeskjul og gydebanker. Derudover arbejder centret med oprettelsen af en leven de genbank, som skal sikre de danske lak se Kim Iversen fra DCV demonstrerer elfiskeri. En del af opdrætsanlægget I centeret er der en formidlingsafdeling, hvor skoleklasser, foreninger o.a. kan få et indblik i laksens verden. DCV er ikke åbent for besøgende uden aftale, men mod betaling kan der arrangeres rundvisninger og foredrag om lakseprojektet i. Under rundvisningen på opdrætsanlægget får de besøgende et indblik i driften af et recirkuleret anlæg, herunder biofiltrering, fodring, håndtering mm. Desuden informeres der om arbejdet med at ophjælpe de danske laksebestande. DCV-Skjern Danmarks Center for Vildlaks Ånumvej Skjern Tlf.: Side 3

4 Naturoplevelser Miljøministeriet/Natur styrelsens folder om Skjern Enge (Vandreture nr. 119) beskriver området fra Borris i Øst til Ringkøbing Fjord i vest. Omkring Naturcenter er der to turforslag (se oversigts kortet s. 6): Trampesti ved Naturcenter Rute 6 (orange, 4 km) Fandens Eng DCV-Fonden Danmarks Center for Vildlaks (DCV) har afdelinger i Randers og ved Skjern og er en erhvervsdrivende fond. Den har til formål at arbej de for bevarelse og ophjælp ning af hjemmehørende stammer af laksefisk. Dette mål opnås hoved sageligt gennem vandløbsrådgivning, opdræt og udsætning af fisk. DCV blev etableret 1. januar 2000 som et resultat af en fusion mellem FOS-Laks, Laksehallen og Skjern Å Lakseopdræt. Fusion en havde først og fremmest til formål at sikre og styrke de oprinde li ge vestjyske lakse stammer via produktion og udsætning af lak se ungfisk på bag grund af vil de moder fisk fra de respek ti ve vandløb. Laksebestandene i, Varde Å, Ribe Å samt Stor åen er således blevet styrket væsentligt gennem udsætninger foretaget af DCV. Ved vejen syd for Naturcenter begynder en ca. 4 km lang trampesti, som går gennem heden over Fandens Eng til. Turen går langs åen og fortsætter op gennem Albæk Mose. I mosen vokser to kødædende planter den gule Blærerod og den rødlige Soldug, som begge blomstrer i juni/juli. Lundenæs Voldsted Rute 5 (lilla, 4 km) Omkring en km vest for Naturcen ter drejer man mod syd ad en lille grusvej og fortsætter ca. 500 m. Ved p-pladsen begynder vandreruten, som går forbi voldstedet ved Lundenæs. Den første del af diget er bygget i forbindelse med naturgenopretnings DCV arbejder sideløbende med -projektet for at gen skabe en lakse bestand i Gudenåsystemet gennem store årlige ud sætninger af lakseungfisk. Vand kraftværket ved Tange Sø sæt ter dog stadig en effektiv stop per for etablering af en selvre produce rende laksebestand i vand systemet. Hængebroen ved Lundenæs Side 4

5 projektet, mens det øst-vest gåen de dige markerer den nord lige side af inden genslyngningen. 9 Naturcenter Lundenæs Voldsted er resterne af et slot, der lå her indtil midten af 1600-tallet. Den lange sø er en rest af den forrige. I dag er den et vigtigt levested for padder og tudser. Ef ter at have passeret voldsted et, kan man i et tilgroet leje se resterne af Lundenæs Lakse gård. Turen kan i tørre perioder fortsættes sydpå over engen til Lundenæs Bro, der fører over. Hængebroen er byg get efter samme model som Kong Hans Bro ved Skjern og opført i Fra broen er der et fint kig til Omme Ås indløb i. I tilfælde af regn og høj vandstand kan det være umuligt at færdes på visse af stierne og gennemføre de foreslåede vandreture. Albæk Bro/Kodbølvej Lidt vest for Naturcenter drejer man mod syd ad Kodbølvej. På den sydlige side af åen ligger en p-plads, hvor der opstillet borde og bænke i forbindelse med en kanorasteplads og handicapvenlig fiskeplatform. Kodbøl Ved Kodbøl på sydsiden af findes en p-plads med borde og bænke samt en informationstavle, som fortæller om den tidligere lakse trappe på sted et ( Kodbøl Styrtet ), om Skjern Å-laksen og nye gydeplads er. Fiskeplatformen ved Albæk Bro iagttage Rådyr, Dobbeltbekkasin og mange forskellige småfugle. I mosen kan man også finde den kødædende Soldug. Snapseture I Albæk Mose bliver der med jævne mellemrum arrangeret urtesnapse-ture. På turene bliver der fortalt om planternes historie, hvor mange har været anvendt siden oldtiden. Man kan opleve og selv indsamle nogle af de mange blomster og urter, der kan bruges til kryd dersnaps. Turene er arrangeret af Ringkøbing-Skjern Museum i samarbejde med Na turstyrelsen. Det koster normalt 50 kr. for voksne at deltage på turene, men det er gratis for børn under 18. Husk evt. et syltetøjsglas, en smagsløs vodka eller snaps og en kurv. Ringkøbing-Skjern Museum Tlf Mail: Albæk Mose Albæk Mose mellem Borris og Albæk blev fredet kort efter afslutningen af de store afvandingsprojekter i dalen. Området består dels af mose med gamle tørvegrave og dels af tør hede. På den tørre hede ligger flere bopladser fra Jægerog Bondesten alderen. På sommeraftener er der ved Albæk Mose chance for at Albæk Mose Side 5

6 1ha km 9 Naturcenter Borris Borrislejren Sønderskovvej Ånumvej Fandens Eng Skjern Votkær Fælled Albæk Fælled Albæk Mose Kodbøl Floriggård Tøvelsvig Florig Sø Gjaldbæk Enge Omme Å Gundesbøl Å Kjelstrup Bæk Danmarks Center for Vildlaks Naturcenter Albæk Møllegård Lundenæs Voldsted Lundenæs Bro Pumpestation Ø Sønderskovvej Laksegård Lundenæs Skjern Bådehavn Signaturforklaring Eng Våd eng Våde områder Sø Å Hede Adgang ikke tilladt A 11 Å Omme Råddensig Damsø Enge Kong Hans Bro Skænken Sø Nørremarken Parallelkanal Side 6 Stovstrup Engvej e Stovstrup Tarm Sdr. Omme estermarksvej Varde Kort fra Miljøministeriet/Naturstyrelsens folder om Skjern Enge (Vandreture nr. 119).

7 Cykelruter Den nationale cykelrute 4 (Søn dervig-københavn) passerer igen nem -området, helt fra Arnborg til vest for Skjern. Fra Borris-lejren går ruten over ved Sønderskovvej. Der fra svinger man vestover via mark veje og stier gennem Albæk Mose til Ånumvej, hvor man passerer Naturcenter og Dansk Center for Vildlaks. Efter Albæk Bro kan det anbefales, at man i stedet for at følge landevej en kører ned til Lundenæs Voldsted. Stien på diget fort sætter mod vest helt til Skjernvej mellem Skjern og Tarm. Man kan i øvrigt finde inspiration til cykelture hos Cyklistforbundet (www.dcf.dk) og på forbundets nye ruteplanlægger Lundenæs Voldsted Lundenæs Voldsted måler ca. 50 x 24 m og hæver sig fire meter op over de omgivende enge. Der er gravet en del i voldanlægget og i flere omgange kørt sten væk fra det. Der er ikke foretaget arkæologiske gravninger på stedet, så man har meget lidt konkret viden om den borg, som engang lå her. Før udretningen af i slutningen af 1960 erne lå voldstedet syd for, men i forbindelse med udretningen og senere genslyngningen i 2003 er voldstedet kommet til at ligge nord for åen. Stien fra Ånumvej mod øst til Albæk Mose og med videre forbindelse til Sønderskovvej ved Borris. Om voldstedet lå nord eller syd for åen, da det blev anlagt i tidernes morgen, er usikkert, da åens leje har skiftet en del, men det er ikke utænke ligt, at voldstedet op rin deligt lå nord for åen. Øst for voldstedet ligger forborgen (ca. 51 x 48 m), som hæver sig ca. 2,5 m over det omgivende landskab. Forborgen er adskilt fra voldstedet af en ca. 10 m bred lavning. Cyklende og gående, som færdes oven på dæmningen til kanalen fra det udrettede åløb, passerer ganske tæt forbi voldstedet (knap 100 m). Nord for voldstedet, inde på fastland, ligger den gam le avls- eller ladegård, hvoraf enkelte bygninger sta dig er bevaret. Området ved Lundenæs rummer mange spor af det herregårdslandskab, der har om givet slottet. Mellem Lundenæs og Skjern Kirke, knap 100 m vest for Adelvej nr. 1 (ved den gamle vej fra Skjern til Viborg), ligger en gravhøj fra Bondesten alderen. Voldstedet ved Lundenæs set fra dæmningen, der fortsætter langs det tidligere åforløb helt til Skjern. Side 7

8 Historie I Middelalderen lå Lundenæs på et strategisk vigtigt sted, nemlig ved passagen over, som adskilte Hardsyssel og Vardsyssel. Derudover havde man fra Lundenæs også adgang til havet, så herfra kunne kong en kontrollere både vandvejen og landvej en. Lundenæs Slot omkring år 1600 efter Resens Atlas. I historisk tid blev der afholdt retterting ved Lundenæs, og højen fungerede dengang som galgehøj. Ved Albæk, lidt øst for Lundenæs, lå gårdens vandmølle, kaldet Slotsmøllen eller bare Albæk Mølle. Møllen er nævnt første gang i 1599, men blev nedlagt i Lade gården er privat område. Lundenæs er formentlig meget æl dre, men de ældste skriftlige kilder stammer fra 1406, hvor Erik af Pommern holdt retterting på stedet. Borgen var i en perio de pantsat til bisp Eskild og domkapitlet i Ribe, men i 1407 indløste Dronning Margrethe I pantet. I 1416 var Jep Terkelsen foged på Lundenæs, og i den efterfølgende periode er der oplysninger om skiftende lensmænd på Lundenæs. Lenet var ofte pantsat til lensmændene, men i 1599 indløste kongen lenet og gav det til Frederik Rosenkrantz. I 1534 blev Lundenæs nedbrændt under bonde oprøret i Grevens Fej de. Næste gang, sted et nævnes, er i 1604, hvor bygningerne beskrives som meget forfaldne. I 1621 nedbrændte borgen endnu en gang, og kongen Frederik Rosenkrantz ( ) og Rigborg Brockenhuus ( ) Kort efter overtagelsen af Lundenæs flygtede Rosenkrantz til Hamborg på grund af sin affære med Rigborg Brockenhuus. Rigborg var udset til at være en af dronning Anne Cathrines hofdamer og blev i 1597 foreskrevet til oplæring hos enkedronning Sophie. Det følgende år blev hun optaget blandt dronning ens hofdamer, men faldt så i 1599 i unåde på grund af sin affære med Ro senkrantz. Hun forlod hoffet og tog ophold hos sin moster, og han flygtede til Hamborg. Kongen fik ham hentet hjem, og i efteråret 1599 blev der afsagt dom over dem begge. Rosenkrantz blev fradømt sin ære og skulle derudover have amputeret to fingre, mens Rigborg blev idømt inde spærring på livstid. Rigborgs familie ville også have Rosenkrantz idømt en livstidsdom, men han slap og blev i stedet sendt i krig mod Tyrken i Ungarn. Her døde han dog et par år senere. Indtil faderens død i 1604 sad Rigborg indespærret sammen med en tjenestepige på et værelse på Egeskov. I 1608 blev dommen mildnet, så hun fik lov at komme ud, men hun måtte ikke gå længere væk end til sin sognekirke. Efter moderens død i 1625 arvede hun gods i Odense og Nybølle. Hun tog ophold i Ny bølle og fik i 1627 lov til at sælge gods, så hun kun ne frikøbe sin uægte søn Holger fra krigsfangenskab. Holger blev med tiden anerkendt som en ægte Ro senkrantz. Rigborg døde i 1641 og var ved sin død en æret og agtet adelsfrue. Side 8

9 Omme Å støder til ved Lundenæs her set fra hængebroen. gav derefter tilladelse til, at en ny borg blev opført ved avlsgården. Den nye borg blev hærget flere gange i forbindelse med krigene i 1600-tallet, men dog ikke mere end den kunne genopbygges. Kongen frasolgte i 1661 Lundenæs til Peter von Uffeln for at afvikle nogle store gældsposter. Laksefiskeri ved Den ældste omtale af fiskeriet i stammer fra 1107, hvor kong Niels skænkede en del af fiske retten ved Lønborg til St. Knuds Kirke i Odense. Laksefiskeriet bliver ikke specifikt nævnt, men i lyset af lak sens betydning i senere tider, er det antagelig det, der henvises til. Første gang, laksefiskeriet nævnes, er i 1231, hvor det indgår i afgifterne fra Lønborg Gods. Regnskabsbøgerne viser, at laksen havde så stor værdi, at 10 laks sidestilles med et skib med mandskab i tilfælde af krig. Betydningen af fiskeriet ses også i, at lodsejernes ret til at fiske i blev lovfæstet i Jyske Lov fra Retten til laksefiskeriet var så vigtig, at den resulterede i en århundredelang strid mellem herremænd og bønder langs. Striden om laksene begyndte, da kongen solgte Lundenæs Slot og Lønborggård i 1661 og I skøderne glemte man nemlig, at ryttergodsbønderne tidligere (1537) havde fået fiskeretten. Striden betød, at det i enkelte tilfælde kom Side 9 til voldelige sammenstød, som f.eks. i 1730, hvor skriver en på Lundenæs skød smeden i Tarm i benet, fordi han mente, at smeden fiskede ulovligt i åen. Stridighederne mellem herremænd og bønder endte i retten, som i 1691 gav bønderne medhold i, at de havde ret til at fiske ud for eget fæstegods. Herremændene ville dog ikke acceptere dommen, så ejeren af Lundenæs bankede pæle med skarpe leer i åen for at ødelægge tyvfiskernes garn. Striden sluttede først i 1888, hvor lodsejernes fiskeret blev lovfæstet. Igen, kunne man sige for den ret hav de de jo allerede fået ved Jyske Lov i Laksegård ved Lundenæs Første gang, man hører om en laksegård ved Lundenæs, er i 1347, men anlægget kan meget vel være ældre. Fra gammel tid var det kongen, som havde ret tighederne til laksefiskeriet mellem Lundenæs og Ringkøbing Fjord, men i 1505 fik bisp Iver Munk lov til at opsætte en laksegård ved Lundenæs. I 1600-tallet nævnes endda to laksegårde ved Lundenæs. Den ene laksegård har antagelig været pla ceret i ved Lundenæs, mens den anden og muligvis noget mindre kan have ligget i Omme Å lidt syd for Lunde næs. I det gamle åleje lidt vest for voldstedet ved Lundenæs er der stadig rester efter

10 en gammel laksegård. Dette anlæg dateres til 1700-tallet og bestod af ned rammede egepæle, som bar et gitterværk tværs over åen. Ved anlægget var der lavet indelukker til de laks, som blev fanget. Oven på anlægget var der anlagt en bro til passage af. I månederne fra april til november var laksegården i drift på alle hverdage, mens laksene frit kunne passere i weekenderne. Laksefangsten varierede fra år til år, men lå i ældre tider på ca. 40 stk. om året. I blev der ifølge regnskabsbogen fanget 20 laks om året. Driften blev dog indstillet i 1913, sandsynligvis på grund af ned gang i fiskeriet. Det var dog stadig laksegården, som havde de formelle rettigheder til at fange laks ved Lundenæs. I 1931 købte lystfiskerforening er og lods ejere m.fl. laksegården og nedlagde den. Laksekvoter ved Før at beskytte den unikke -laksestamme har man indført kvoter for, hvor mange laks der må fanges om året. I alt må der fanges 400 laks, som fordeler sig med 180 stk. med en længde på over 75 cm og 220 stk. med en længde under 75 cm. Der må maksimalt hjemtages én laks pr. fisker pr. sæson, så længe kvoten ikke er fisket op. Når kvoten er opfisket, skal al laks genudsættes. Fangstrapport både for hjem tagen og genudsat laks skal ind sendes sen est fire dage efter fangst. Der er åbent for laksefiskeri mel lem 16. april og 15. oktober, begge dage inkl. Laksestop fiskere advares om, at kvoten er opbrugt. Rester af laksegården ved Lundenæs Side 10 Laksetrappen ved Albæk (Albeck 1487)/Kodbøl I årene blev hektar eng og rørsump i dalens nederste del afvandet. I forbindelse med afvandingen blev åens længde gjort betydeligt kortere, hvilket naturligvis øgede dens fald. For ikke at ændre væsentligt på åens materialeføring, og samtidig gøre den passabel for gydende fisk, i sær de les - hed laks, var det nødvendigt at lave et kunstigt styrt eller laksetrappe ved Al bæk/kodbøl. På trods heraf gik laksefiskeriet kraftigt tilbage, da mange gyde pladser forsvandt i forbindel se med de mange af vandingsprojekt er langs. For at ophjælpe laksebestanden er der der for i perioder udsat lakseyngel. Den unik ke -laksestamme har formo dentlig levet i åsystemet i ca år og har altid været en vigtig ressource for beboerne langs åen. Danmarks største laks Danmarks største laks er fanget i ved Ahlergårde. Den målte 136 cm og vejede 26,5 kg. Laksen blev fanget af tobaks- og vinhand ler D.C. Dinesen 15. april Dinesen beskrev fangsten således: Jeg brugte en spinder fremstillet af fyrbøder Hansen, Trold hede, og line 0,40 nærmest let ørredgrej. Pludselig så jeg en kølvandsstribe på 6 m og fulgte in teresseret fiskens jagt efter spinderen. Den bed, og jeg var klar over, at det var en stor fisk. I et glimt, så jeg fisken, og jeg må indrømme, at det fik mig til at ryste slemt i både knæ og arme, og jeg frygtede, at det spinkle grej skulle briste. Efter 25 minutters fight lykke des det med hjælp fra smedemester Colding, Troldhede, at få fisken på land.

11 -laksen På det europæiske kontinent er laksen i, sammen med 2-3 andre vestjyske laksebestande, de eneste stammer af vildlaks. De danske laksestammer er formentlig indvandret til det danske område kort efter ophøret af den sidste istid. Historisk set er laksen knyttet til ni vandsystemer:, Gudenå, Storå, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå. Af de oprinde lige laksestammer er der i dag kun bevaret bestande i, Varde Å, Storå og Ribe Å. Af de danske laksestammer er -laksen unik pga. sin stør relse: Den kan veje over 20 kg. Den ældste laks, man har registreret, var 14 år gammel, men som regel bliver laks ikke mere end seks år. For år tilbage var s oprindelige lakse stamme ved at uddø på grund af dårlig vandkvalitet, udretning af vandløb, spærring er og ødelæggelse af gydepladser. At den oprinde lige lakse stamme har overlevet i, skyldes især lokale lystfiskeres indsats med udsæt ning af lakseyng el. Genopretnings projektet af har skabt bed re gydemuligheder for lak s en og vil dermed bidrage til at be vare denne enestående, vildtleven de laksestamme. En hunlaks rummer ca gule eller orangerøde æg pr. kg. kropsvægt. I alt går der ca. 835 graddage (temp. x dage) fra æggene befrugtes, indtil de forlader gydebanken i april og begyndelsen af maj. De næste 2-3 år lever laksen i vandløbet, indtil den når en længde på cm og smoltifikationen starter. I forbindelse med overgangen til smolt gennemgår laksen en række fysiologiske, morfologiske og adfærdsmæssige forandringer. Fra at have levet det første par år ved bunden af vandløbet, søger den højere op i vandsøjlen, hvilket sker samtidig med at den skifter camouflagefarverne ud med en sølvblank farve. Derudover bliver den i stand til at osmoregulere (regulere kroppens saltbalance) i saltvand. Adfærdsmæssigt går laksen fra at være territorial 9 Naturcenter D.C. Dinesen med rekordlaksen, som han fangede 15. april Side 11 hævdende til at leve i stimer. I perio den april-juni begynder smolte ne ned vandringen mod havet. Ved overgangen mellem ferskog saltvand samler de sig i stimer. Her venter de på det rigtige øjeblik inden de, for at beskytte sig mod fjender, i samlet flok svømmer ud på havet. Størstedelen af de vesteuropæiske laks søger op i Norske havet mellem Færøerne og Norge, hvor de lever af forskellige krebsdyr og fisk, som sild, brisling, torsk og tobis. Laksen er en typisk koldtvandsfisk, der foretrækker temp eraturer på grader, med en optimal væksttempera tur på ca. 16 grader. Laksen er en såkaldt homer, hvilket betyder at den, efter 1½-4 år i havet vender tilbage for at gyde i de vandsystemer, hvor den er udklækket. Homingen be tyder, at laksene i de forskellige vandløb, som for eksempel, er relativt genetisk isolerede laksestammer. Opvandring en og gydningen i oprindelige udklækningssteder er en udmattende proces. Dels gennemgår laksen nogle fysiske forandringer, hvor hunnen bliver gråbrun til sort, mens hannen antager rødlige farve nuancer og udvikler en karakteristisk kæbekrog. Derud over holder laksen op med at indtage føde, hvilket resulterer i at den taber ca. 50% af sin vægt og har et energitab på 70%. På grund af udmattelse er det kun omkring 10% af de hjemvendte laks, som overlever turen tilbage til havet efter gydningen. Kilder Fritzbøger, B.: Vandets veje. Nordisk Forlag, Rasmussen, Johannes Bach:. Skov- og Naturstyrelsen, Svalebøg, Nils Mogensen: Laksefiskeri i før og nu. Svalebøgen, Atlas over danske ferskvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, DTU Aqua,

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Skjern Å lakseprojektet

Skjern Å lakseprojektet Skjern Å lakseprojektet Ringkøbing Amts undersøgelse af vildfiskebestanden i Skjern Å-systemet i 1981 blev startskuddet til lakseprojektet i Skjern Å. Fundet af lakseyngel i Karstoft Å, var dengang overraskende

Læs mere

Karup Å ved Karup Kirke

Karup Å ved Karup Kirke Karup Å ved Karup Kirke Fiskearter: havørred, bækørred, regnbueørred. Fisketid: fra 1. marts til og med 31. oktober. Fiskeret: Lystfiskerforeningen af 1926. Der må fiskes på den nordøstlige side af Karup

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 5: Grindsted Å, Ansager Å, Grene Å og Omme Å

Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 5: Grindsted Å, Ansager Å, Grene Å og Omme Å Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 5: Grindsted Å, Ansager Å, Grene Å og Omme Å Regler for fiskeri på zone 5 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster

Læs mere

Karup Å ved Karup Kirke

Karup Å ved Karup Kirke 2014 Karup Å ved Karup Kirke Fiskearter: havørred, bækørred, regnbueørred. Fisketid: fra 1. marts til og med 31. oktober. Fiskeret: Lystfiskerforeningen af 1926. Der må fiskes på den nordøstlige side af

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Den vestjyske laks i markant fremgang

Den vestjyske laks i markant fremgang i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 1: Varde Å og Linding Å Regler for fiskeri på zone 1 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Skjern Å Naturprojekt

Bekendtgørelse af lov om Skjern Å Naturprojekt LBK nr 1532 af 10/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer

Læs mere

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af DANSKE LAKS OG HAVØRREDER Udgivet af Kolofon Titel: Udgiver: Illustrationer: Fotos: Forfattere: Layout: Konsulenter: Oversættere: Redaktør: Danske laks og havørreder Danmarks Sportsfiskerforbund Thomas

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: VSF Junior og senior årskort Regler for fiskeri på zone 1-4 samt zone 6 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Stort fokus på laksefiskeriet

Stort fokus på laksefiskeriet Stort fokus på laksefiskeriet Turisme, udsætninger, hvilken vej skal vi? Hvorfor er opgangen i Skjern Å stagneret? Uklart vand skæmmer Skjern Å, hvorfor? Lystfiskerfangede laks 1500 1000 500 0 Laksefiskeriet

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk!

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)

Læs mere

Fiskeri i vandløb med bestande af laks

Fiskeri i vandløb med bestande af laks NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen (Fødevareministeriet), Naturstyrelsen (Miljøministeriet) og fiskeriberettigede (grundejere og lystfiskerforeninger) Vedr. Ens regler for fiskeri i alle danske laksevandløb

Læs mere

En svanefamilie hygger sig på afstand.

En svanefamilie hygger sig på afstand. Ned ad Åen i kano 1974 Jeg var 1974 på kanotur alene. Jeg tog den store tur fra Vester Mølle til Dommergården ved Skjern så godt som Ringkjøbing fjord. Turen Startede den 8. Juli 1974 ved at sætte kanoen

Læs mere

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Lystfiskerforeningen-af-1926-3-Aktiviteter-2013-! Premiere-fiskeri ved Karup Å

Lystfiskerforeningen-af-1926-3-Aktiviteter-2013-! Premiere-fiskeri ved Karup Å Lystfiskerforeningenaf19263Aktiviteter2013 Premierefiskeri ved Karup Å Tid: 1 marts Sted: Høgild Møllegård, Åhusevej 31, 7470, Karup Traditionen tro starter fiskesæsonen, for mange medlemmer af Lystfiskerforeningen

Læs mere

Kyst til kyst. 9. juli -? juli 2016

Kyst til kyst. 9. juli -? juli 2016 Kyst til kyst 9. juli -? juli 2016 9. juli. 09:45-13:27. 21170 skridt. 14,31 km. Turen begyndte ved p-pladsen ved Blåvand Fyr. Gik en smuk tur langs stranden, ca. 5 km. Fulgte ruten til Tirpizx-stillingen,

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: GSF Junior, senior og familie årskort Generelle regler for fiskeri på zone 2-5 samt zone 6 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Oversigt over Holstebro Kommunes naturvejlederture 2016

Oversigt over Holstebro Kommunes naturvejlederture 2016 Oversigt over Holstebro Kommunes naturvejlederture 2016 Hvert år afholder kommunen en række naturvejlederarrangementer ud i vores skønne natur. På turene bliver der fortalt om dyr og planter og om de store

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende

Læs mere

Fangster af laks 2010-2015

Fangster af laks 2010-2015 GENERALFORSAMLING FOR 2015 Den 23. februar 2016 kl.19:00 på Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55. Ca. 90 medlemmer fremmødt. Dagsorden: 1 Valg af dirigent. (Erik Nielsen) 2 Formandens beretning. (Tommy Lykke

Læs mere

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 269 Offentligt Agenda Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Hvem og hvorfor

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Arrangementer Havørred-premiere ved Karup Å Tid: Sted: Lær dit fiskevand at kende Råsted Lilleå Tid: Sted: Klassiske laksefluer Tid:

Arrangementer Havørred-premiere ved Karup Å Tid: Sted: Lær dit fiskevand at kende Råsted Lilleå Tid: Sted: Klassiske laksefluer Tid: Der vil være fremvisning af old timer fluebindingsfilm, PowerPoint-show med fluebindingsmaterialer fra eksotiske fugle, klassikske fiskebøger og materialer, samt almindelig whisky-hygge. Deltagergebyret,

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk.

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk. Laksen i Ribe Å fra forvaltningsplan til arbejdsplan Maj 2005 1 Udgivet af: Sønderjysk Landboforenings vandløbslaug i Hjortvad Å, Fladså, Gram Å, Nørreå og Gelså og Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet.

Læs mere

Hærvejen nord for Klosterlund

Hærvejen nord for Klosterlund Hærvejen nord for Klosterlund Fra Klosterlund er der ikke ret langt til de markerede hærvejsruter. Der findes en cykelrute, som går gennem Kragelund og der findes en vandrerute, der går gennem Stenholt

Læs mere

Mörrum september 2014

Mörrum september 2014 Endelig kom turen til Mörrum. 4 mand var tilmeldt. Kylling (Jesper), Jesper, Gustav og undertegnede. Som altid kørte vi fra Hørsholm kl. 04.00. Forventningerne til turen var høje. Der blev fanget fisk

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen

Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Lørdag den 25. aug. 2012, var vi ca. 20 mennesker der startede en vandretur fra Maglemosevej i Stenlille. (Nederst til højre på kortet). Vejret var skiftevis overskyet,

Læs mere

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER 20-04- 2011 Screening for minivådområder i oplandet Mariager Fjord Dette dokument viser resultatet af en screeningsproces foretaget i hovedvandoplandet til Mariager fjord. Der

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Vandretur ved NørHolm Skov og Hede

Vandretur ved NørHolm Skov og Hede Vandretur ved NørHolm Skov og Hede Gå en tur i den fredede skov og hede, ved og omkring NørHolm Gods, der ligger mellem Tistrup og sig. Kør af lundvej, fra varde mod Tistrup, ca 10 km til du møde et skilt

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 2006 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Vi har opfyldt udsætningsplanen for vores område leveret fisk til Tangeværkets pligtudsætning, leveret

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Per Hougaard med laks 5,7kg/79cm fanget 17. september 2015 med ønske om god Gudenå konkurrence! Oktober 2015 I dette nummer af Gudenå Nyt er der informationer

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015 Vinderne af gule-ærter konkurrence 2015: Erik Søndergaard (laks 3.65kg), Poul Verner (Laks 4,3kg), Jonas Suk Nielsen (laks 3,72kg), Arne Clausen (laks

Læs mere

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,

Læs mere

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Velkommen til en ny termin og velkommen til Kulturudvalget arrangementer. Kulturudvalget har ny sammensætning i denne termin efter installationen i foråret. Det

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Herning Kommune har besluttet at afsætte i alt 5 millioner, i budget år 2016 og 2017, til udvikling af turismen langs Skjern Å og Karup Å. Der er på nuværende tidspunkt

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Der har været fem vandmøller i Mallings Kløft, og I står nu ved den første, der har været brugt til at male korn. Det var vigtigt for mølleren at få så

Læs mere

Mörrum 29/5-1/6 2014

Mörrum 29/5-1/6 2014 Mörrum 29/5-1/6 2014 Endelig kom turen til Mörrum. Vi var 5 seniorer og 2 juniorer tilmeldt. Vi kørte fra Hørsholm torsdag morgen kl. 04.00. Kenneth ville køre senere. Forventningerne til at fange den

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Side 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. fiskeri@naturerhverv.dk Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien 800 m. drejer du til højre mod Langholt. Turen er i alt på ca. 12 km. Den kan forlænges ved at køre ad Elsamvej til Elværket. Her følger du første vej, Nefovej, til højre mod Stae. Når du kommer til Stae

Læs mere

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Skov- og Naturstyrelsens projekter særligt i Villestrup Fokus på retablering af de oprindelige passage-, bund- og faldforhold samt naturlig ådalstopografi

Læs mere

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede 22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Stier set med lodsejernes øjne 2: Færdsel langs vandløb

Stier set med lodsejernes øjne 2: Færdsel langs vandløb Stier set med lodsejernes øjne 2: Færdsel langs vandløb Frank Søndergaard Jensen Planlægning af nye stier fakta, myter og muligheder Frederiksberg 6. september 2012 Baggrund Hvorfor interessere sig for

Læs mere

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2 Notat Naturstyrelsen Ribe 16. maj 2011 Projekt nr. 14.882.00 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af BJP Godkendt af ERI 1 Indledning... 2 2 Design af faunapassage i Ribe jævnfør projektforslag... 2 2.1 Den

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2011/0206(COD) 9.2.2012 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Fiskeriudvalget

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere