Seværdigheder langs Skjern Å

Transkript

1 Seværdigheder langs 9 Naturcenter

2 Naturcenter Naturcenter udstillingsbygningen er i midten af billedet. I området mellem Boris og Skjern ligger Naturcenter og Danmarks Center for Vildlaks (DCV), som arbejder med opdræt og udsætning af vildlaks. Der er mulighed for vandreture langs åen og ved Albæk Mose, og der gemmer sig en meget spændende hi sto rie lidt længere mod vest ved Lundenæs Voldsted. Naturcenter Naturcenter består af henholdsvis et udstillings- og et opholdslokale. Ved naturcentret findes også en grillhytte/opholdsplads med overdækkede borde og bænke. I naturcentrets udstilling Livet i åen (2007) kan man lære om s historie, dens livscyklus, dens afvandingsområde, udretningen af åen i slutningen af 1960 erne og genslyngningen omkring år Derudover fortæller udstillingen om åens særlige flora og fauna, herunder Isfugl, Lampret, Finnestribet Ferskvandsulk, Grøn Kølleguldsmed og ikke mindst -laksen. Historien om laksen omfatter blandt andet dens gydepladser, stryg og vinhandler Dinesens fangst af Danmarks største laks. Naturcenter Ånumvej Skjern Livet i åen naturudstilling. Daglig åbningstid kl (i sommertiden kl. 9-18). Opholdslokale kan lejes af grupper på udflugt i Skjern Enge. Grillhytte og opholdsareal med borde og bænke Toilet Kontakt Naturstyrelsen, Blåvandshuk på tlf eller blh@nst.dk for reservation af lokale. slynger sig gennem udstillingen. Side 2

3 stammers unikke gener for eftertiden, og via undersøgelser og anvendt forskning bidrager man med ny viden indenfor fiske- og fiskeri biologi. Danmarks Center for Vildlaks Danmarks Center for Vildlaks (DCV) Danmarks Center for Vildlaks (DCV) ligger et par hund rede meter fra Natur center. Centret er op ført med tilskud fra Skov- og Naturstyrelsen, Ringkøbing Amt, Augus tinus Fonden og Skjern Kommune. Centret er meget passende placeret tæt ved den genslyngede del af. Centeret består af højteknologiske anlæg, der benytter recirkuleringsprincippet. Det betyder, at vandet, hvori laksene opdrættes, bliver renset og brugt igen og igen. Modtagelsen af laks og klækning af æg fra de tre vandløb foregår i karantæneanlæg opført med rådgivning fra Fødevare styrelsen. Det betyder, at sygdomme fra vandløbene ikke kan smitte laksene i opdrætsanlægget. Centerets opgave er at indfange moderlaks fra Skjern Å, Varde Å og Ribe Å, afstryge dem og opdrætte afkommet til de har en størrelse, så de kan klare sig i vandløbene. Målet med DCV er at opbygge bestande af laksefisk, der via naturlig gydning kan opretholde bæredygtige populationsstørrelser. Foruden opdræt af lakseyngel omfatter DCV s opgaver også etablering af bedre leve vilkår for den vilde laks. Dette gøres blandt and et ved genslyngning af åløb og forbedring af passageforhold, samt etablering af sandfang, fiskeskjul og gydebanker. Derudover arbejder centret med oprettelsen af en leven de genbank, som skal sikre de danske lak se Kim Iversen fra DCV demonstrerer elfiskeri. En del af opdrætsanlægget I centeret er der en formidlingsafdeling, hvor skoleklasser, foreninger o.a. kan få et indblik i laksens verden. DCV er ikke åbent for besøgende uden aftale, men mod betaling kan der arrangeres rundvisninger og foredrag om lakseprojektet i. Under rundvisningen på opdrætsanlægget får de besøgende et indblik i driften af et recirkuleret anlæg, herunder biofiltrering, fodring, håndtering mm. Desuden informeres der om arbejdet med at ophjælpe de danske laksebestande. DCV-Skjern Danmarks Center for Vildlaks Ånumvej Skjern Tlf.: sl@vildlaks.dk Side 3

4 Naturoplevelser Miljøministeriet/Natur styrelsens folder om Skjern Enge (Vandreture nr. 119) beskriver området fra Borris i Øst til Ringkøbing Fjord i vest. Omkring Naturcenter er der to turforslag (se oversigts kortet s. 6): Trampesti ved Naturcenter Rute 6 (orange, 4 km) Fandens Eng DCV-Fonden Danmarks Center for Vildlaks (DCV) har afdelinger i Randers og ved Skjern og er en erhvervsdrivende fond. Den har til formål at arbej de for bevarelse og ophjælp ning af hjemmehørende stammer af laksefisk. Dette mål opnås hoved sageligt gennem vandløbsrådgivning, opdræt og udsætning af fisk. DCV blev etableret 1. januar 2000 som et resultat af en fusion mellem FOS-Laks, Laksehallen og Skjern Å Lakseopdræt. Fusion en havde først og fremmest til formål at sikre og styrke de oprinde li ge vestjyske lakse stammer via produktion og udsætning af lak se ungfisk på bag grund af vil de moder fisk fra de respek ti ve vandløb. Laksebestandene i, Varde Å, Ribe Å samt Stor åen er således blevet styrket væsentligt gennem udsætninger foretaget af DCV. Ved vejen syd for Naturcenter begynder en ca. 4 km lang trampesti, som går gennem heden over Fandens Eng til. Turen går langs åen og fortsætter op gennem Albæk Mose. I mosen vokser to kødædende planter den gule Blærerod og den rødlige Soldug, som begge blomstrer i juni/juli. Lundenæs Voldsted Rute 5 (lilla, 4 km) Omkring en km vest for Naturcen ter drejer man mod syd ad en lille grusvej og fortsætter ca. 500 m. Ved p-pladsen begynder vandreruten, som går forbi voldstedet ved Lundenæs. Den første del af diget er bygget i forbindelse med naturgenopretnings DCV arbejder sideløbende med -projektet for at gen skabe en lakse bestand i Gudenåsystemet gennem store årlige ud sætninger af lakseungfisk. Vand kraftværket ved Tange Sø sæt ter dog stadig en effektiv stop per for etablering af en selvre produce rende laksebestand i vand systemet. Hængebroen ved Lundenæs Side 4

5 projektet, mens det øst-vest gåen de dige markerer den nord lige side af inden genslyngningen. 9 Naturcenter Lundenæs Voldsted er resterne af et slot, der lå her indtil midten af 1600-tallet. Den lange sø er en rest af den forrige. I dag er den et vigtigt levested for padder og tudser. Ef ter at have passeret voldsted et, kan man i et tilgroet leje se resterne af Lundenæs Lakse gård. Turen kan i tørre perioder fortsættes sydpå over engen til Lundenæs Bro, der fører over. Hængebroen er byg get efter samme model som Kong Hans Bro ved Skjern og opført i Fra broen er der et fint kig til Omme Ås indløb i. I tilfælde af regn og høj vandstand kan det være umuligt at færdes på visse af stierne og gennemføre de foreslåede vandreture. Albæk Bro/Kodbølvej Lidt vest for Naturcenter drejer man mod syd ad Kodbølvej. På den sydlige side af åen ligger en p-plads, hvor der opstillet borde og bænke i forbindelse med en kanorasteplads og handicapvenlig fiskeplatform. Kodbøl Ved Kodbøl på sydsiden af findes en p-plads med borde og bænke samt en informationstavle, som fortæller om den tidligere lakse trappe på sted et ( Kodbøl Styrtet ), om Skjern Å-laksen og nye gydeplads er. Fiskeplatformen ved Albæk Bro iagttage Rådyr, Dobbeltbekkasin og mange forskellige småfugle. I mosen kan man også finde den kødædende Soldug. Snapseture I Albæk Mose bliver der med jævne mellemrum arrangeret urtesnapse-ture. På turene bliver der fortalt om planternes historie, hvor mange har været anvendt siden oldtiden. Man kan opleve og selv indsamle nogle af de mange blomster og urter, der kan bruges til kryd dersnaps. Turene er arrangeret af Ringkøbing-Skjern Museum i samarbejde med Na turstyrelsen. Det koster normalt 50 kr. for voksne at deltage på turene, men det er gratis for børn under 18. Husk evt. et syltetøjsglas, en smagsløs vodka eller snaps og en kurv. Ringkøbing-Skjern Museum Tlf Mail: info@levendehistorie.dk Albæk Mose Albæk Mose mellem Borris og Albæk blev fredet kort efter afslutningen af de store afvandingsprojekter i dalen. Området består dels af mose med gamle tørvegrave og dels af tør hede. På den tørre hede ligger flere bopladser fra Jægerog Bondesten alderen. På sommeraftener er der ved Albæk Mose chance for at Albæk Mose Side 5

6 1ha km 9 Naturcenter Borris Borrislejren Sønderskovvej Ånumvej Fandens Eng Skjern Votkær Fælled Albæk Fælled Albæk Mose Kodbøl Floriggård Tøvelsvig Florig Sø Gjaldbæk Enge Omme Å Gundesbøl Å Kjelstrup Bæk Danmarks Center for Vildlaks Naturcenter Albæk Møllegård Lundenæs Voldsted Lundenæs Bro Pumpestation Ø Sønderskovvej Laksegård Lundenæs Skjern Bådehavn Signaturforklaring Eng Våd eng Våde områder Sø Å Hede Adgang ikke tilladt A 11 Å Omme Råddensig Damsø Enge Kong Hans Bro Skænken Sø Nørremarken Parallelkanal Side 6 Stovstrup Engvej e Stovstrup Tarm Sdr. Omme estermarksvej Varde Kort fra Miljøministeriet/Naturstyrelsens folder om Skjern Enge (Vandreture nr. 119).

7 Cykelruter Den nationale cykelrute 4 (Søn dervig-københavn) passerer igen nem -området, helt fra Arnborg til vest for Skjern. Fra Borris-lejren går ruten over ved Sønderskovvej. Der fra svinger man vestover via mark veje og stier gennem Albæk Mose til Ånumvej, hvor man passerer Naturcenter og Dansk Center for Vildlaks. Efter Albæk Bro kan det anbefales, at man i stedet for at følge landevej en kører ned til Lundenæs Voldsted. Stien på diget fort sætter mod vest helt til Skjernvej mellem Skjern og Tarm. Man kan i øvrigt finde inspiration til cykelture hos Cyklistforbundet ( og på forbundets nye ruteplanlægger Lundenæs Voldsted Lundenæs Voldsted måler ca. 50 x 24 m og hæver sig fire meter op over de omgivende enge. Der er gravet en del i voldanlægget og i flere omgange kørt sten væk fra det. Der er ikke foretaget arkæologiske gravninger på stedet, så man har meget lidt konkret viden om den borg, som engang lå her. Før udretningen af i slutningen af 1960 erne lå voldstedet syd for, men i forbindelse med udretningen og senere genslyngningen i 2003 er voldstedet kommet til at ligge nord for åen. Stien fra Ånumvej mod øst til Albæk Mose og med videre forbindelse til Sønderskovvej ved Borris. Om voldstedet lå nord eller syd for åen, da det blev anlagt i tidernes morgen, er usikkert, da åens leje har skiftet en del, men det er ikke utænke ligt, at voldstedet op rin deligt lå nord for åen. Øst for voldstedet ligger forborgen (ca. 51 x 48 m), som hæver sig ca. 2,5 m over det omgivende landskab. Forborgen er adskilt fra voldstedet af en ca. 10 m bred lavning. Cyklende og gående, som færdes oven på dæmningen til kanalen fra det udrettede åløb, passerer ganske tæt forbi voldstedet (knap 100 m). Nord for voldstedet, inde på fastland, ligger den gam le avls- eller ladegård, hvoraf enkelte bygninger sta dig er bevaret. Området ved Lundenæs rummer mange spor af det herregårdslandskab, der har om givet slottet. Mellem Lundenæs og Skjern Kirke, knap 100 m vest for Adelvej nr. 1 (ved den gamle vej fra Skjern til Viborg), ligger en gravhøj fra Bondesten alderen. Voldstedet ved Lundenæs set fra dæmningen, der fortsætter langs det tidligere åforløb helt til Skjern. Side 7

8 Historie I Middelalderen lå Lundenæs på et strategisk vigtigt sted, nemlig ved passagen over, som adskilte Hardsyssel og Vardsyssel. Derudover havde man fra Lundenæs også adgang til havet, så herfra kunne kong en kontrollere både vandvejen og landvej en. Lundenæs Slot omkring år 1600 efter Resens Atlas. I historisk tid blev der afholdt retterting ved Lundenæs, og højen fungerede dengang som galgehøj. Ved Albæk, lidt øst for Lundenæs, lå gårdens vandmølle, kaldet Slotsmøllen eller bare Albæk Mølle. Møllen er nævnt første gang i 1599, men blev nedlagt i Lade gården er privat område. Lundenæs er formentlig meget æl dre, men de ældste skriftlige kilder stammer fra 1406, hvor Erik af Pommern holdt retterting på stedet. Borgen var i en perio de pantsat til bisp Eskild og domkapitlet i Ribe, men i 1407 indløste Dronning Margrethe I pantet. I 1416 var Jep Terkelsen foged på Lundenæs, og i den efterfølgende periode er der oplysninger om skiftende lensmænd på Lundenæs. Lenet var ofte pantsat til lensmændene, men i 1599 indløste kongen lenet og gav det til Frederik Rosenkrantz. I 1534 blev Lundenæs nedbrændt under bonde oprøret i Grevens Fej de. Næste gang, sted et nævnes, er i 1604, hvor bygningerne beskrives som meget forfaldne. I 1621 nedbrændte borgen endnu en gang, og kongen Frederik Rosenkrantz ( ) og Rigborg Brockenhuus ( ) Kort efter overtagelsen af Lundenæs flygtede Rosenkrantz til Hamborg på grund af sin affære med Rigborg Brockenhuus. Rigborg var udset til at være en af dronning Anne Cathrines hofdamer og blev i 1597 foreskrevet til oplæring hos enkedronning Sophie. Det følgende år blev hun optaget blandt dronning ens hofdamer, men faldt så i 1599 i unåde på grund af sin affære med Ro senkrantz. Hun forlod hoffet og tog ophold hos sin moster, og han flygtede til Hamborg. Kongen fik ham hentet hjem, og i efteråret 1599 blev der afsagt dom over dem begge. Rosenkrantz blev fradømt sin ære og skulle derudover have amputeret to fingre, mens Rigborg blev idømt inde spærring på livstid. Rigborgs familie ville også have Rosenkrantz idømt en livstidsdom, men han slap og blev i stedet sendt i krig mod Tyrken i Ungarn. Her døde han dog et par år senere. Indtil faderens død i 1604 sad Rigborg indespærret sammen med en tjenestepige på et værelse på Egeskov. I 1608 blev dommen mildnet, så hun fik lov at komme ud, men hun måtte ikke gå længere væk end til sin sognekirke. Efter moderens død i 1625 arvede hun gods i Odense og Nybølle. Hun tog ophold i Ny bølle og fik i 1627 lov til at sælge gods, så hun kun ne frikøbe sin uægte søn Holger fra krigsfangenskab. Holger blev med tiden anerkendt som en ægte Ro senkrantz. Rigborg døde i 1641 og var ved sin død en æret og agtet adelsfrue. Side 8

9 Omme Å støder til ved Lundenæs her set fra hængebroen. gav derefter tilladelse til, at en ny borg blev opført ved avlsgården. Den nye borg blev hærget flere gange i forbindelse med krigene i 1600-tallet, men dog ikke mere end den kunne genopbygges. Kongen frasolgte i 1661 Lundenæs til Peter von Uffeln for at afvikle nogle store gældsposter. Laksefiskeri ved Den ældste omtale af fiskeriet i stammer fra 1107, hvor kong Niels skænkede en del af fiske retten ved Lønborg til St. Knuds Kirke i Odense. Laksefiskeriet bliver ikke specifikt nævnt, men i lyset af lak sens betydning i senere tider, er det antagelig det, der henvises til. Første gang, laksefiskeriet nævnes, er i 1231, hvor det indgår i afgifterne fra Lønborg Gods. Regnskabsbøgerne viser, at laksen havde så stor værdi, at 10 laks sidestilles med et skib med mandskab i tilfælde af krig. Betydningen af fiskeriet ses også i, at lodsejernes ret til at fiske i blev lovfæstet i Jyske Lov fra Retten til laksefiskeriet var så vigtig, at den resulterede i en århundredelang strid mellem herremænd og bønder langs. Striden om laksene begyndte, da kongen solgte Lundenæs Slot og Lønborggård i 1661 og I skøderne glemte man nemlig, at ryttergodsbønderne tidligere (1537) havde fået fiskeretten. Striden betød, at det i enkelte tilfælde kom Side 9 til voldelige sammenstød, som f.eks. i 1730, hvor skriver en på Lundenæs skød smeden i Tarm i benet, fordi han mente, at smeden fiskede ulovligt i åen. Stridighederne mellem herremænd og bønder endte i retten, som i 1691 gav bønderne medhold i, at de havde ret til at fiske ud for eget fæstegods. Herremændene ville dog ikke acceptere dommen, så ejeren af Lundenæs bankede pæle med skarpe leer i åen for at ødelægge tyvfiskernes garn. Striden sluttede først i 1888, hvor lodsejernes fiskeret blev lovfæstet. Igen, kunne man sige for den ret hav de de jo allerede fået ved Jyske Lov i Laksegård ved Lundenæs Første gang, man hører om en laksegård ved Lundenæs, er i 1347, men anlægget kan meget vel være ældre. Fra gammel tid var det kongen, som havde ret tighederne til laksefiskeriet mellem Lundenæs og Ringkøbing Fjord, men i 1505 fik bisp Iver Munk lov til at opsætte en laksegård ved Lundenæs. I 1600-tallet nævnes endda to laksegårde ved Lundenæs. Den ene laksegård har antagelig været pla ceret i ved Lundenæs, mens den anden og muligvis noget mindre kan have ligget i Omme Å lidt syd for Lunde næs. I det gamle åleje lidt vest for voldstedet ved Lundenæs er der stadig rester efter

10 en gammel laksegård. Dette anlæg dateres til 1700-tallet og bestod af ned rammede egepæle, som bar et gitterværk tværs over åen. Ved anlægget var der lavet indelukker til de laks, som blev fanget. Oven på anlægget var der anlagt en bro til passage af. I månederne fra april til november var laksegården i drift på alle hverdage, mens laksene frit kunne passere i weekenderne. Laksefangsten varierede fra år til år, men lå i ældre tider på ca. 40 stk. om året. I blev der ifølge regnskabsbogen fanget 20 laks om året. Driften blev dog indstillet i 1913, sandsynligvis på grund af ned gang i fiskeriet. Det var dog stadig laksegården, som havde de formelle rettigheder til at fange laks ved Lundenæs. I 1931 købte lystfiskerforening er og lods ejere m.fl. laksegården og nedlagde den. Laksekvoter ved Før at beskytte den unikke -laksestamme har man indført kvoter for, hvor mange laks der må fanges om året. I alt må der fanges 400 laks, som fordeler sig med 180 stk. med en længde på over 75 cm og 220 stk. med en længde under 75 cm. Der må maksimalt hjemtages én laks pr. fisker pr. sæson, så længe kvoten ikke er fisket op. Når kvoten er opfisket, skal al laks genudsættes. Fangstrapport både for hjem tagen og genudsat laks skal ind sendes sen est fire dage efter fangst. Der er åbent for laksefiskeri mel lem 16. april og 15. oktober, begge dage inkl. Laksestop fiskere advares om, at kvoten er opbrugt. Rester af laksegården ved Lundenæs Side 10 Laksetrappen ved Albæk (Albeck 1487)/Kodbøl I årene blev hektar eng og rørsump i dalens nederste del afvandet. I forbindelse med afvandingen blev åens længde gjort betydeligt kortere, hvilket naturligvis øgede dens fald. For ikke at ændre væsentligt på åens materialeføring, og samtidig gøre den passabel for gydende fisk, i sær de les - hed laks, var det nødvendigt at lave et kunstigt styrt eller laksetrappe ved Al bæk/kodbøl. På trods heraf gik laksefiskeriet kraftigt tilbage, da mange gyde pladser forsvandt i forbindel se med de mange af vandingsprojekt er langs. For at ophjælpe laksebestanden er der der for i perioder udsat lakseyngel. Den unik ke -laksestamme har formo dentlig levet i åsystemet i ca år og har altid været en vigtig ressource for beboerne langs åen. Danmarks største laks Danmarks største laks er fanget i ved Ahlergårde. Den målte 136 cm og vejede 26,5 kg. Laksen blev fanget af tobaks- og vinhand ler D.C. Dinesen 15. april Dinesen beskrev fangsten således: Jeg brugte en spinder fremstillet af fyrbøder Hansen, Trold hede, og line 0,40 nærmest let ørredgrej. Pludselig så jeg en kølvandsstribe på 6 m og fulgte in teresseret fiskens jagt efter spinderen. Den bed, og jeg var klar over, at det var en stor fisk. I et glimt, så jeg fisken, og jeg må indrømme, at det fik mig til at ryste slemt i både knæ og arme, og jeg frygtede, at det spinkle grej skulle briste. Efter 25 minutters fight lykke des det med hjælp fra smedemester Colding, Troldhede, at få fisken på land.

11 -laksen På det europæiske kontinent er laksen i, sammen med 2-3 andre vestjyske laksebestande, de eneste stammer af vildlaks. De danske laksestammer er formentlig indvandret til det danske område kort efter ophøret af den sidste istid. Historisk set er laksen knyttet til ni vandsystemer:, Gudenå, Storå, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå. Af de oprinde lige laksestammer er der i dag kun bevaret bestande i, Varde Å, Storå og Ribe Å. Af de danske laksestammer er -laksen unik pga. sin stør relse: Den kan veje over 20 kg. Den ældste laks, man har registreret, var 14 år gammel, men som regel bliver laks ikke mere end seks år. For år tilbage var s oprindelige lakse stamme ved at uddø på grund af dårlig vandkvalitet, udretning af vandløb, spærring er og ødelæggelse af gydepladser. At den oprinde lige lakse stamme har overlevet i, skyldes især lokale lystfiskeres indsats med udsæt ning af lakseyng el. Genopretnings projektet af har skabt bed re gydemuligheder for lak s en og vil dermed bidrage til at be vare denne enestående, vildtleven de laksestamme. En hunlaks rummer ca gule eller orangerøde æg pr. kg. kropsvægt. I alt går der ca. 835 graddage (temp. x dage) fra æggene befrugtes, indtil de forlader gydebanken i april og begyndelsen af maj. De næste 2-3 år lever laksen i vandløbet, indtil den når en længde på cm og smoltifikationen starter. I forbindelse med overgangen til smolt gennemgår laksen en række fysiologiske, morfologiske og adfærdsmæssige forandringer. Fra at have levet det første par år ved bunden af vandløbet, søger den højere op i vandsøjlen, hvilket sker samtidig med at den skifter camouflagefarverne ud med en sølvblank farve. Derudover bliver den i stand til at osmoregulere (regulere kroppens saltbalance) i saltvand. Adfærdsmæssigt går laksen fra at være territorial 9 Naturcenter D.C. Dinesen med rekordlaksen, som han fangede 15. april Side 11 hævdende til at leve i stimer. I perio den april-juni begynder smolte ne ned vandringen mod havet. Ved overgangen mellem ferskog saltvand samler de sig i stimer. Her venter de på det rigtige øjeblik inden de, for at beskytte sig mod fjender, i samlet flok svømmer ud på havet. Størstedelen af de vesteuropæiske laks søger op i Norske havet mellem Færøerne og Norge, hvor de lever af forskellige krebsdyr og fisk, som sild, brisling, torsk og tobis. Laksen er en typisk koldtvandsfisk, der foretrækker temp eraturer på grader, med en optimal væksttempera tur på ca. 16 grader. Laksen er en såkaldt homer, hvilket betyder at den, efter 1½-4 år i havet vender tilbage for at gyde i de vandsystemer, hvor den er udklækket. Homingen be tyder, at laksene i de forskellige vandløb, som for eksempel, er relativt genetisk isolerede laksestammer. Opvandring en og gydningen i oprindelige udklækningssteder er en udmattende proces. Dels gennemgår laksen nogle fysiske forandringer, hvor hunnen bliver gråbrun til sort, mens hannen antager rødlige farve nuancer og udvikler en karakteristisk kæbekrog. Derud over holder laksen op med at indtage føde, hvilket resulterer i at den taber ca. 50% af sin vægt og har et energitab på 70%. På grund af udmattelse er det kun omkring 10% af de hjemvendte laks, som overlever turen tilbage til havet efter gydningen. Kilder Fritzbøger, B.: Vandets veje. Nordisk Forlag, Rasmussen, Johannes Bach:. Skov- og Naturstyrelsen, Svalebøg, Nils Mogensen: Laksefiskeri i før og nu. Svalebøgen, Atlas over danske ferskvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, DTU Aqua,