TJØRRING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HW fot Die Kirche von Südosten.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TJØRRING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südosten."

Transkript

1 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HW fot Die Kirche von Südosten. TJØRRING KIRKE Sognet, der er beliggende i Hammerum hrd., blev 1962 i verdslig henseende indlemmet i Herning købstad. Kirken i»thiuringh«nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Oldemoder (o. 1350), hvor den var ansat til en afgift på 4 skilling sølv. 1 Resens opfattelse, at kirken skulle være viet til S. Cæcilie, må skyldes en fejllæsning af klokkens indskrift (se klokke, s. 503). Kansler Christian Thomesen Sehested til Tanderup (Snejbjerg sogn) erhvervede 1642 patronatsretten ved mageskifte med kronen udlagdes kirken sammen med Snejbjerg med kaldsret til kancelliråd, landsdommer Christian Cassius til samme gård, 3 og kirken fulgte herefter Tanderup, som senere fik ejerfællesskab med Møltrup (Timring sogn). Efter Rudolph Henrik de Lindes frasalg af Tanderup 1749 hørte kirken under Møltrup indtil 1803, da oberst Christen de Linde (jfr. hans og hustruens initialer på tårnet) afhændede den til gårdejer Jens Nielsen, Herning, senere Justenborg. 4 Han solgte kort efter kirken - nu uden rettigheder - til Iver Christensen Vanting, Herning, hvis enke Anne Christensdatter ved auktion 1805 afhændede kirketienden til sognemændene. 5 Kaldsretten tilhørte 1809 kronen. 6 Kirken overgik til selveje

2 488 KIRKERNE I HERNING Sognet var anneks til Snejbjerg, indtil det 1972 blev et selvstændigt pastorat. Efter opførelsen af Baunekirken 1977 i sognets søndre del (jfr. s. 507) bruges kirken nu kun lejlighedsvis til gudstjeneste og mest til kirkelige handlinger. Ifølge et sagn skal kirken være opført af en jomfru fra en forsvunden herregård i Gødstrup Sø. Da hun var blevet afvist fra Snejbjerg kirke, ville hun selv bygge en kirke, men hendes midler strakte kun til en lille bygning af utilhugne sten. 8 Efter et andet sagn skal kirken være bygget af en frue fra Trælund, som søgte kirken i Snejbjerg, men altid kom for sent. Hun var kun midtvejs, når hun hørte klokken ringe sidste gang, og her lod hun opføre Tjørring kirke. 9 Sysselprovsten, Jørgen Rosenkrantz, indskærpede 1655 over for kirkeværgen, at bønderne skulle stille billig vognleje til rådighed ved transporter af materialer og afhentning af håndværkere. 10 Kirken ligger godt 200 m vest for landevejen Herning-Holstebro; en gammel sognevej løber umiddelbart øst for kirkegården. Kirken er trods sognets stærke udbygning i 1960'erne og -70'erne friholdt af nyere bebyggelse; eneste nabo er i dag skolen øst for kirkegården, opført Kirkegården, der også tjener som begravelsesplads for Baunekirken, er stærkt udvidet mod syd, først i 1973 og senest i årene efter Matrikelkortet 1817 (fig. 2) og et luftfoto 1953 (fig. 3) viser kirkegårdens gamle, næsten rektangulære form, hvis mål blev opgivet til 99 alen nord-syd og 63 og 79½ alen i bredden. Hegnet består af stendiger, hvoraf det søndre er flyttet i forbindelse med udvidelsen. Østdiget er nyomsat, mens det nordre og vestre stadig fremtræder som et græsgroet, stensat jorddige I 1600'erne betaltes årligt 2 skæpper rug for 'at holde kirkegårdsdiget ved magt', 10 dvs. oplægge de nedfaldne sten. 12 Hovedindgangen øst for kirken består af køreport og låge, lukket af jerngitre mellem tre murede og hvidtede piller i egnens gængse udform- Fig. 2. Matrikelkort 1: af Sivebæk og Tjørring bys jorder, målt af 'Leutenant Jensen' Katasterkarte 1: iiber die zu Sivebæk und Tjørring gehörenden Ländereien.

3 TJØRRING KIRKE 489 Fig. 3. Luftfoto af kirken og kirkegården set fra sydvest. Odense Luftfoto KglBibl. - Luftaufnahme von Kirche und Friedhof von Südwesten. ning, afsluttet med aftrappede pyramider. 13 Nyere indgange giver adgang til kirkegården fra sydøst og syd. - Indgange. Luftfotoet (fig. 3) viser en forsvunden, muret ganglåge i syddiget ud for våbenhuset; den sløjfedes i forbindelse med digets flytning En tilsvarende indgang i norddiget, nær kirkegårdens nordvestre hjørne, var sløjfet inden Pillerne i de to låger, der vel har svaret til hovedindgangens, var muret engang inden Indgangene var da, ligesom porten, lukket med træfløje. - I 1600'erne havde kirkegården tre tømrede indgange - vel på samme sted som de senere, murede indgange: en port i øst og ganglåger ('stetter') i nord- og syddiget. Christen Christensen tømmermand i Albæk (Snejbjerg sogn) betaltes 1650 for at 'tilhugge, opsætte og tække' en ny port med 'stette' og for at reparere nordre og søndre indgang købtes tømmer i Them Skov (Skanderborg amt) til 'to nye stetter, den sydligste og nordligste', som blev tilhugget af Svend tømmermand. Også porten, der blev repareret igen 1667 og 1691, 10 havde inden 1863 fået murede piller. Den benævnes 1872 'ligporten', 7 det følgende år 'den store stette' 14. Kirkegårdens udvidelse mod syd (efter forslag af landskabsarkitekt Kristine Jensen) i årene efter 1989 har mere end fordoblet arealet. Den udgør et større, parkagtigt anlæg, inkluderende en natursti vest om kirkegården. Randbeplantningen består fortrinsvis af røn, i syd underplantet med avnbøg. Af ældre beplantninger er in-

4 490 KIRKERNE I HERNING den for norddiget bevaret en hæk af seljerøn, der vist tidligere har omfattet hele kirkegården (jfr. fig. 3). Elmetræer inden for vestdiget, plantet 1933, 7 er nu lige så høje som tårnet. Grantræer, måske de 'træplanter' der indkøbtes 1904, 14 ønskedes fældet 1928 og Et fotografi fra 1895 (fig. 7) viser kirkegården dækket af græs og vilde urter, bl.a. digitalis. Endnu i slutningen af 1800'erne kunne man frit vælge et gravsted på den græsklædte kirkegård. 15 En længe med afvalmede tegltage indeholdende mandskabshus og ligkapel syd for det udflyttede syddige er opført o efter tegning af arkitekt Søren Jensen. Den stråtækte graverbolig syd for mandskabshuset er sognets gamle skole, opført 1868 og i brug som skole indtil opførelsen af den nye Den har afløst et ældre skolehus på samme grund, beliggende tæt op ad kirkegårdsdiget (jfr. matrikelkortet fig. 2). Et skolehus her 'på kirkens fortov,' med beboelse for skoleholderen, nævnes første gang En kirkestald fra 1909 (jfr. fig. 3), med tag af bølgeblik, øst for kirkegårdens sydøstre hjørne er nedrevet kort før Den var opført for bidrag fra 60 sogneboere. 14 På rejsestaldens plads opførtes 1962 et senere nedrevet ligkapel. BYGNING Kirken, der imod vestjysk sædvane er opført af utildannede kampesten, består af romansk kor og skib, hvortil der i senmiddelalderen er føjet et tårn i vest. Et våbenhus ved skibets sydside er formodentlig fra o. 1800; det har afløst ældre våbenhuse af bindingsværk på samme sted. Fig. 4. Tværsnit 1:150 gennem skib set mod øst. Målt af Peter Duun Andersen 1998 og tegnet af MN Querschnitt 1:150 durch das Schiff gegen Osten. Fig. 5. Plan 1:300. Målt af arkitektfirmaet Søren Jensen 1997, suppleret af NJP og tegnet af MN Grundriss. Materialer og teknik. Med sine mure af rå og kløvede marksten adskiller kirken sig klart fra egnens øvrige romanske kirker, der alle er opført af tildannede granitkvadre; men der er dog næppe grund til at tro, at den skulle være yngre end herredets andre kirker. 18 De smalle vinduer er kun svagt smigede, og den forholdsvis brede korbue, af munkesten, må skyldes en senmiddelalderlig udvidelse. Bygningen er uden sokkel og murene kun af utildannede sten, der også er brugt i hjørnerne og omkring åbningerne. Nederst er der flere steder benyttet større formater, op til 0,5-0,75 m. Murkernen, der er blottet i gennembrydninger til prædikestolen og i skibets gavle, er også af relativt store sten. Murtykkelsen er beskeden, kun 0,8-1 m. Målt med en fod på godt 27 cm kan koret udvendig tænkes at være afsat som 20x22 fod. Kirken har velnok oprindelig haft syv vinduer, tre i koret og to i hver af skibets langsider. Af disse er bevaret det østre og nordre i koret samt det østre i skibets nordside. 19 Disse vinduer er genåbnet 1886, efter at de havde stået tilmuret, formentlig siden senmiddelalderen. 7 De rundbuede, dobbeltsmigede vinduer er dannet af rå,

5 TJØRRING KIRKE 491 Fig. 6. Kirken set fra nordøst. NJP fot Die Kirche von Nordosten. uregelmæssige granitflækker. De måler udvendig 95-97x68-70 cm; skibets er dog kun 56 cm bredt. I de lidt udvidede lysninger er indsat blyindfattede ruder i jernrammer. Dørene, hvoraf den nordre er tilmuret, er udvendig retkantede, indvendig uregelmæssigt rundbuede. Syddøren er udvidet i vestsiden og anslaget hugget bort, formodentlig ved indsættelsen af 'dobbelte' dørfløje Disse åbner udad, mens en tidligere 'egedør' åbnede indad. 7 Norddøren fremtræder indvendig som en blænding med en bue af kløvet granit. Udvendig dækkes den af en groft tilhugget stenbjælke. Indre. Den brede, runde korbue må som nævnt være udvidet og ommuret i senmiddelalderen. Den er af munkesten med et udkraget skifte som vederlagsmarkering, omløbende mod vest (jfr. tårnbue). Herover ses små udsparinger til en korbuebjælke (jfr. s. 499). Rummene dækkes af flade bjælkelofter. Bygningens tre gavlspidser er af samme materiale som murene. I skibets gavle er der foretaget brutale gennembrydninger for at skaffe adgang til hhv. korets tagrum og tårnet. Tagværkerne er nyere, af fyr. Af middelalderlige ændringer er allerede nævnt korbuens ommuring. Hertil kommer utvivlsomt tillige en udvidelse af sydsidens vinduer, der formodentlig har været bestemmende for udformningen af de nuværende vinduer. Eneste middelalderlige tilføjelse er det sengotiske tårn ved skibets vestende. Det har kvadratisk grundplan, tre stokværk og gavle i syd og nord. Murene er rejst af røde munkesten i munke-

6 492 KIRKERNE I HERNING skifte, men dette materiale ses nu kun i øst og nord, idet hele sydsiden og det meste af vestsiden i flere omgange er repareret og skalmuret med små mursten. Byggeriets oprindelige karakter er bedst bevaret i nord, hvor der i tredje stokværk sidder en højt, smalt glamhul i udvendig fals. Gavlspidsen herover smykkes i midten af en lille blændingsdekoration: et rektangulært felt, flankeret af to trekantede felter, hvis skrå afdækning forløber parallelt med tagfladerne. Bunden i de tre små blændinger er aftrappet. Tårnets fodtømmer er beklædt med bly. Tårnets østmur hviler på skibets taggavl, og tårnrummet forbindes med kirken ved en smal, rundbuet arkade, muret af munkesten og med de samme enkle kragled som i korbuen. Rummet dækkes af et samtidigt krydshvælv med halvstensribber, som udspringer af hjørnerne, og oplyses af et rundbuet, indvendigt smiget vindue i vest. Klokken ringes fra tårnrummet, og der er kun adgang til de øvre stokværk via en lem vestligst i skibets loft og et hul i skibets gavl. Mellemstokværket, hvis mure springer tilbage en meter over hvælvtoppen, får lys fra en lille glug med støbejernsramme i nordsiden, indsat i en tilmuret, rundbuet åbning. I klokkestokværket, hvis gulv ligger i niveau med skibets tagspids, træder murene yderligere tilbage. Af de rundbuede, udvendigt falsede glamhuller, ét i hver side, er de ommurede i syd og vest noget mindre end det oprindelige i nord. Østre glamhul, hvor klokken hænger, er udmuret i bunden. Regnskaberne omtaler reparationer på tårnet , 10 da der købtes 200 mursten i Viborg, 500 sten i Lavlund (Herning sogn) og 25 tdr. Daugbjerg-kalk til at opmure de tre sider samt søndre gavl. Ifølge synet trængte vest- og sydsiden til udspækning, og større murerarbejder, der vel også har omfattet den nu glatte, søndre gavlspids, må være udført i Christen de Lindes tid som kirkeejer. Midt i sydsiden er med jerncifre angivet årstallet»1789«og herover initialerne»c V L S H V L«for Christen von Linde og dennes første hustru Sophia Hedevig von Lüttichau ( 1779) Der var bly på vestre tagflade 1662, da Søren tømmermand på østsiden oplagde 4½ 'tylter egefjæl à 6 alen', indkøbt i Løgager Skov (Them sogn), 10 og 1700 var der fremdeles egefjæle på østsiden. 20 Det lille, lave våbenhus ved skibets sydside, formodentlig fra o. 1800, er opført af mellemstore, røde mursten. Murene prydes af en falsgesims, der er ført op i gavlen, hvis spids flugter med skibets murkrone. Der er adgang gennem en retkantet dør i gavlsiden, og det fladloftede rum belyses af et rundbuet vindue i øst. Taget blev 1956 tækket med bly, efter at det siden 1800'erne havde været hængt med tegl. - Huset har afløst indtil flere våbenhuse af bindingsværk. Det ældste omtales 1648 i forbindelse med nedtagelsen. Dele af tømmeret og murstenene 22 brugtes i et nyt bindingsværkshus på tre fag, som blev opsat samme år, og for hvilket kirkeværgen Mads Jensen aflagde detaljeret regnskab. Tømmeret til det nye hus indkøbtes i Sebstrup (Sevel sogn) og blev tilhugget af Christen Christensen tømmermand i Albæk, som sammen med en medhjælp var i kost og arbejdede hjemme hos kirkeværgen på dennes gård, Østergård. Herfra førtes det tildannede tømmer til kirken på 10 vognlæs. En murermester udmurede tavlene i det opstillede hus, hvortil der var indkøbt 18 tdr. kalk i Daugbjerg og 100 supplerende mursten i Vig Teglgård (Herningsholm). Taget blev tækket med 'egefjæl'. To år senere udførte tømmermanden en ny dør, og allerede 1656 betaltes Christen murermester for 'at nedtage det gamle mur af våbenhuset' og opmure på ny. 10 Huset var fremdeles af bindingsværk og taget tækket med træ. Det var uden loftsbeklædning, og det er vel tænkeligt, at det grundmurede, teglhængte hus, som beskrives første gang 1863, 7 er opført engang i tiden herefter. Kirkens tagbeklædning består efter 1956 igen overalt af bly, sådan som det også var tilfældet i 1600'erne var der endnu bly på begge tagflader, men inden var der lagt tagsten over den vestre halvdel af skibets nordside, og denne del af skibet forblev tegltækket indtil 1956 (jfr. fig. 7). De ældre regnskaber omtaler jævnligt omsmeltning og reparationer. 10 Enevold

7 TJØRRING KIRKE 493 Fig. 7. Kirken set fra nordøst på den græsklædte kirkegård 1895 (s. 490). Carl Neergaard fot. - Die Kirche von Nordosten mit Blick auf den grasbewachsenen Friedhof blytækker hentedes således 1651 på Fastergård (Faster sogn) for at omstøbe og nyoplægge blyet på korets nordside, og 1661 arbejdede han igen på skibets nordside blev en blymester hentet i Holstebro og bragt videre til Gjellerup, efter at han havde arbejdet på kirkens tag. Vedligeholdelse. Tilbagevendende reparationer har foruden arbejder på murværket og omlægning af blytaget navnlig omfattet udbedring af træloftet, udskiftning af vinduesruder og fornyelse af gulvene. Christen murermester betaltes 1656 for at 'dønnike og sømme den ganske kirke inden og uden' og for at kalke 'inden til med tårnet'. 10 Ved kirkesynet var den østre loftsbjælke i skibet 'rent borte' og de to vestre rådne i enderne, mens brædderne var 'ganske brøstfældige og burde af nyt oplægges'. Igen var loftet utæt. - Til omlægning af gulvet hentedes mursten fra Herningsholm; en murermester betaltes for at optage det gamle kirkegulv 'fra alteret og til tårnet' og 'ganske over alt' lægge et nyt gulv i sand var der 'gulvsten' både i gangen og under stolene, 20 men inden 1863 var der lagt bræddegulv i koret. Et flisegulv fra 1887 i kor, midtgang og tårnrum blev afløst af betongulve. 7 Ved en omfattende restaurering 1956 ved arkitekt Søren Jensen fik kirken elvarme, og der blev lagt bly på hele skibets nordside og på våbenhuset, som tidligere havde været tækket med tagsten. Døbefonten blev flyttet, trægulvene fornyet og væggene renset og hvidtet var der fire vinduer i kirken: tre i sydsiden og et i tårnets vestside. De rundbuede åbninger Danmarks Kirker, Ringkøbing amt 32

8 494 KIRKERNE I HERNING er udvendig falsede og indvendig smigede og har blyindfattede, rhombeformede ruder med vandrette sprosser af smedejern. Disse afløste o støbejernsrammer, som var indsat o angives målene på de buede åbninger til 2½x1 alen, hvilket viser, at der formodentlig kun er foretaget en mindre udvidelse ved indsætningen af jernrammerne. - Et lille rundt støbejernsvindue øverst i korgavlen er indsat Rødkalkning. De dele af kirken, der ikke var af natursten (tårn og våbenhus), stod i 1600'erne rødkalkede (jfr. Lemvig, s. 354f.) I forbindelse med tårnets reparation 1664 indkøbtes således 28 skålpund 'brunrødt', og 1686 betaltes for 'brunrødt til våbenhusets staffering'. 10 Opvarmning. Kirken var uopvarmet, indtil der o anskaffedes en kakkelovn. Denne afløstes af en ny ovn, der var opstillet i skibets nordøstre hjørne (jfr. fig. 20) og havde aftræk gennem en skorsten i skibets østgavl. Kakkelovnen ønskedes omsat 1924 og blev 1956 afløst af elvarme, nedtages. hvorefter skorstenen kunne Kirken står i dag hvidtet ude og inde. De blyklædte tage er svagt opskalkede og korets fodtømmer i gavlen klædt med bly. I gulvet blev 1998 lagt gule og gulligrøde mursten på fladen; under stolene og i tårnrummet er der trægulv. Korgulvet er hævet et trin over skibet. I træloftet er bjælkerne malet røde, brædderne grå. INVENTAR Oversigt. Samtidig med bygningen er kun den romanske granitdøbefont. Senmiddelalderen er repræsenteret ved et sidealterbord og en klokke, hvis indskrift anråber Jesus, Maria og S. Anna samt nævner en»hr. Jacob«, der kan være den daværende sognepræst. Efter reformationen synes der at være sket en gennemgribende inventarfornyelse o Fra denne tid stammer en tidligere alterbordsforside med foldeværk, altertavlen, der er af enkel katekismustype, en gotisk alterstage samt dele af et ( )stoleværk, omfattende en gavl med årstallet»1585«. Til stoledelene, der hovedsagelig befinder sig i Herning Museum, hører enkelte stykker, som må være kommet til i 1600'erne. Prædikestolen er et renæssancearbejde fra , en anden alterstage stammer fra midten af 1600'erne, og en ligbåre synes at kunne regnskabsdateres til Den nuværende alterbordsforside må være fra o. 1775, altersølvet er udført 1859 af guldsmed Jørgen Nielsen, Herning, og fra samme tid stammer altermaleriet, Jesus på Korset, der må tilskrives Andreas From Jæger i Viborg. Kirkens nuværende stolestader fra den senere del af 1800'erne er købt 1905 fra Vildbjerg kirke. Orglet er leveret 1970 af Jensen & Thomsen, Hillerød, og en billedvævning på skibets nordvæg er udført o af E. de Saedeleer efter forlæg af maleren G. Van der Woestyne. Farvesætning og istandsættelser. Rummet har præg af en istandsættelse 1936, da en bemaling med indskrifter fra o blev fremdraget på altertavlen og lagt til grund for nymaling af det øvrige træinventar. Grundfarverne er rød og sort, suppleret af lidt forgyldning, blåt og gråt, det sidste til dels som marmorering. Efter de store inventaranskaffelser i renæssancetiden giver kirkens regnskaber en interessant redegørelse for opsætning af en alterskranke I præsteindberetningen 1766 sammenlignedes kirken med Snejbjerg, som den klart stod tilbage for. Tjørring kirke var vel også i god stand, men 'indentil temmelig uanseelig' og 'ej orneret med malen', ligesom altertavle og prædikestol ikke var så smukke. 17 Prædikestolen blev vistnok ikke stafferet efter sin færdiggørelse engang i Christian IV's tid, heller ikke o. 1775, da altertavlen fik sin nuværende bemaling. En nystaffering o hang måske sammen med anskaffelsen af Andreas Jægers altermaleri og omfattede formentlig hele inventaret. På prædikestolen var der tale om egetræsfarve med hvidt og forgyldning, på ( )stoleværket øjensynligt om den gråhvide, der nu ses på de bevarede dele udførte A. C. Nielsen, Herning, maling og forgyldning ved altertavle og prædikestol, øjensynligt kun opmaling af det eksisterende, og 1905 fik det nyopsatte stoleværk egetræsfarve. Alterbordet består af et sammenstykket panelværk af fyr fra 'erne, 147x65 cm, 105 cm højt. Fortil udgøres det af en alterbordsforside (fig. 10) fra o med fire høje profilfyldinger, mens kortsiderne har glat panel med en enkelt fylding, formentlig fra 1865, da man rykkede bordet frem af hensyn til en stol til præsten bag det. 7 Bemaling fra 1936 i samklang med altertavlen. Rammeværket står rødt og sort, fyldingerne gråmarmorerede. Før 1936 sad begge kortsidernes fyldinger i syd, mens nordsiden

9 TJØRRING KIRKE 495 Fig. 8. Indre set mod øst. HW fot Das Kircheninnere gegen Osten. udgjordes af brædder, og alterbordsforsiden stod umalet, dækket af alterklæderne. Ved alterbordets istandsættelse fandtes forskellige trædele sat ind under det som støtter. Det drejer sig først og fremmest om et stykke fyrrepanel med foldeværk i tre fag, der snarest er en ældre alterbordsforside fra o (fig. 9). Panelet, 92x113 cm, har været længere, oprindelig vel fire fag, og den nuværende bemaling er fra Foldeværket står gråt på sort bund, med rødt rammeværk, og panelet er siden 1936 opsat under prædikestolen. Det øvrige træværk under alterbordet var to bjælkestykker, af hvilke det største må have været fodrem under de ældre stolestader (jfr. ndf.). 27 Alterbordet var 1700 'af panel, åbent'. 20 inden udi Et sidealterbord i skibets sydøsthjørne er muret af tegl i munkestensformat, vistnok forhugget i vest, så det nu måler 74x99 cm, 107 cm højt. Bevaret som underbygning for prædikestolen, (jfr- fig- 14). Alterklæder omtales et gammelt lærredsalterklæde, måske det samme gamle klæde, der er opført i inventariet var alterklædet rødt med 'forgyldt' kors, og 1874 kaldtes det pjaltet og ønskedes fornyet i rødt fløjl udførtes et nyt klæde og atter et i 1903, da sadelmager Jørgensen betaltes 'for plys på alteret'. 7 Der var øjensynlig tale om det alterklæde med rødt guldkors, der tjente indtil 1936 (jfr. fig. 20). Altertavle (fig. 10), o. 1585, i lokal ungrenæssancestil, tredelt, med ganske smalle volutvinger og en kronende trekantgavl, der flankeres af 32*

10 496 KIRKERNE I HERNING voluttopstykker. Sidefelterne er usædvanligt smalle og skilles fra storfeltet ved brede rammestykker. Felterne kantes af profillister, der i væsentlig grad stammer fra 1700'erne. Rammeværket er glat, bortset fra profilgesimsen og de yderste lodrette rammestykker, der har spinkel kantprofil, og siden 1936 afsluttes forneden af en drejet hængekugle (jfr. ndf.). Storfeltet rummer et maleri fra o. 1850, Jesus på Korset (olie på lærred), der må skyldes Andreas From Jæger, Viborg, og svarer til samme malers alterbillede fra Herning gamle kirke (s. 476f.). Sidefelterne og træværket står med en staffering fra o. 1775, der er fremdraget og istandsat Grundfarverne er rød og sort, som suppleres med lidt gråt og forgyldning samt en grå marmorering. Indskrifterne er i hvid fraktur på sort bund. På tavlens nedre rammestykke læses:»kommer hid til mig Alle, som arbeide og ere besværede... Matth. 11. Cap. 28. v.«. I sidefelterne er under en malet brændende kerte anført (i nord):»jeg er kommen et Lys til Verden... Joh. 12,46«og»Giør dig rede bliv oplyst thi dit Lys er kommet... Es. 60,1«, mens man i topgavlen under et malet hjerte læser:»gud! skaeb i mig et reent Hierte og fornye en Fig. 9. Tidligere alterbordsforside, o. 1585, nu opsat under prædikestolen (s. 495, jfr. fig. 14). HW fot Frühere Vorderseite des Altartisches, um 1585, hente unter der Kanzel platziert. stadig Aand inden i mig. Psal. 51,12«. På tavlens bagside er anført med hvide versaler:»altertavle og Prædikestol istandsat 1936 P. [Jensen]«. Tavlen må have tilhørt den såkaldte katekismustype, domineret af indskrifter omtales den som 'malet, dog gammel'. 20 En nedtagelse af Jægers maleri 1936 viste, at bemalingen fra o omfattede indskrift også i storfeltet, formentlig i tilslutning til ældre stafferinger. Her læstes i hvid fraktur på sort bund Nadverindstiftelsen:»Vor Herre Jesus Christus i Den Nat, / der han blev forraadt, Tog han Brødet...«(Luk ). Hvornår Jægers maleri indsattes foran, vides ikke nærmere, men det må være ved den lejlighed, topgavlen fik frakturindskriften»det er fuldbragt« flyttedes tavlen frem fra bagmuren, 7 og 1886 blev den malet og forgyldt af maler A. C. Nielsen, Herning. 14 Herefter kendes dens fremtræden fra ældre fotografier (jfr. fig. 20), der viser alle indskrifter, bortset fra topgavlens, dækket af egetræsmaling. Af tre små kuglespir, der da kronede gavl og topstykker, udgør de to siden 1936 hængekugler under tavlens hjørner. Et lille *englehoved fra o var påsat midt på profilgesimsen indtil restaureringen 1936, 29 der gav altertavlen sit nuværende udseende. Altersølv (fig. 11), 1859, udført af guldsmed Jørgen Nielsen, Herning. 30 Kalken, 18 cm høj, har cirkulær fod, cylindrisk skaft, godronneret knop og glat bæger. Under foden læses med indprikket skriveskrift:»vog 26 Lo(d) 2 q(vin)t. Denne Kalk og Disk er bekostet af Tjørring Sogns Kirkeeiere 1859«, og på standkanten ses Jørgen Nielsens stempel (Bøje 6760), flankeret af to utydelige lødighedsmærker. Disken, tvm. 12 cm, har cirkelkors på fanen og på undersiden stempel som kalken. Altersølv. Efter Torstenssonkrigen måtte kirken 1655 nøjes med et altersæt af tin, der øjensynligt forsvandt under den følgende svenskekrig måtte i hvert fald købes en ny kalk og disk af tin, som optræder i inventariet Måske er der tale om samme altersæt 1803, da synet omtaler kirkens altersølv som»blott af Thin, men brugbar«. 24 En nyere oblatæske af tin er mærket»just Dan-

11 TJØRRING KIRKE 497 Fig. 10. Alterbordsforside, o. 1775, og altertavle, o (s. 494f.), med maleri, Jesus på Korset, udført af Andreas From Jæger o HW fot Vorderseite des Altartisches, um 1775, und Altar, um 1585, mit Gemälde, Jesus am Kreuz, ausgeführt von Andreas From Jæger um 1850.

12 498 KIRKERNE I HERNING Fig. 11. Altersølv, 1859, udført af Jørgen Nielsen, Herning (s. 496). HW fot Altarsilber, 1859, ausgeführt von Jørgen Nielsen, Herning. mark 2660«, mens alterkanden fra 1992 er af sølv med korsprydet korpus og kirkens navn angivet i versaler var både oblatæske ('brødæske') og alterkande af tin. 7 De blev henholdsvis 1876 og 1884 afløst af nye i porcelæn; porcelænskanden, sort med guldkors, kendes fra ældre fotografier (jfr. fig. 20). 14 Sygesæt, nyere savnedes sygesæt, idet der af 'kalk og disk kun haves en større'. 7 Alterstagerne (fig. 12) er fra forskellig tid, den ældste gotisk, fra o. 1575, 27 cm høj, med cylinderskaft og to skarpryggede skaftringe. Fod- og lyseskål er profilerede, lysetornen fornyet i træ, og på fodskålen er graveret en nyere versalindskrift:»tjørring kirke«. Den anden stage, fra o. 1650, 26,5 cm høj, er i barokformer med balusterskaft; lysetorn og indskrift svarer til den ældre stages. De nævnes 1683 som et par lysestager, 'den ene af kobber, den anden af messing'. 10 Alterbøger købtes en ny alterbog, der 1688 var suppleret med 'halvparten af en ny alterbog' nævner inventariet de 'befalede bøger', en alterbog, en bibel og to salmebøger. 7 Messehagler betaltes for vask af messeklæderne, og 1655 nævner inventariet en gammel sort blommet messehagel med et gammelt krucifiks bagpå var klæderne gode, 24 og 1863 anskaffedes en ny hagel af rødt silkefløjl, 'prydet med kors og kantning som den gamle' betaltes en farver i Herning for opfarvning af hagelen, og 1904 leverede sadelmager P.Jakobsen en ny, 14 der dog - ifølge årets kirkesyn - ikke kunne bruges. 7 Alterskranke, 1905, 14 af halvcirkulær plan med drejede balustre. Bemaling fra 1934, hovedsagelig i rødt og gråt, og med brunt betræk på skamlen. Alterskranker udførtes et knæfald, hvortil brugtes en bjælke og 'to tylfter egefjæle' til lægter, alt leveret med vogn fra Them. En snedker nedlagde bjælken i gulvet foran alteret og betaltes for at flytte degnestolen, som 'stod folkene til fortrængsel' var 'sprinkelværket for alteret' nyt og forsvarligt, 24 og 1865 burde knæfaldet omlægges og rykkes frem. 7 Døbefont (fig. 13), romansk, af granit, 80 cm høj. 31 Foden har form af en enkel søjlebase. Kummen, tvm. 66 cm, er cylindrisk med konisk underdel og en spinkel rundstav langs mun- Fig. 12. Alterstager, o og 1650 (s. 498). HW fot Altarleuchter, um 1575 und 1650.

13 TJØRRING KIRKE 499 dingsranden. Fordybningen er delvis udstøbt med cement, ligesom der andre steder ses reparationer og udfyldninger på fonten sagdes den at være af granit i form som en omvendt afkortet kegle betaltes en murer for at rense fonten med saltsyre, og 1905 flyttedes den 'frem under korbuen ved den nordre pille (vange)'(jfr. fig. 20). Siden 1955 foran staderne i skibets nordøsthjørne. En rensning af fordybningen for cement er iværksat Dåbsfad, 1945, tvm. 60 cm, med kors og Kristusmonogram i skålfordybningen. På fanens bagside er fæstnet en plade med versalerne:»skænket af anonym Giver Aar Med Tak til Gud. Mal. 3,10«. En dåbskande, 34 cm høj, med hammerkors på korpus, er sammenhørende ligesom en ved fonten opsat syvstage, 50 cm høj, der bærer indskrift som dåbsfadet fandtes et dåbsfad af messing, hvortil man da anskaffede en tdåbskande af tin, der ses på et interiørfoto fra o (fig. 20) og 1906 omtales rensning af dåbskanden. 14 Et fontelåg nævnes 1700 som 'et toppet dæksel'. 20 Udsparinger over korbuens vederlag (fig. 4,8) må vidne om en her opsat korbuebjælke med korbuekrucifiks og måske korgitter (jfr. s. 491). Prædikestol (fig. 14), , i fire arkadefag med koblede frisøjler på hjørnerne. Søjlerne har æggestavkapitæl, attisk base og prydbælte med beslagværk. Arkaderne udgøres af bueslag med beslagværk, der bæres af kannelerede pilastre, som har profilkapitæl og hviler på en kvadratisk plint med bosse; sviklerne udfyldes af små volutornamenter, og forneden afsluttes felterne af en vandret bort med beslagværk. En vandret profilliste med tandsnit danner overgang til postamentet, der har stumpvinklede fremspring med dobbelte løvemasker (fig. 15); herunder afslutter store englehoveder, mens egentlige hængestykker nu savnes. Frisen svarer til postamentet, men er lavere med glatte fremspring og dobbelte tandsnitlister under den fornyede dækplade fra Ny læsepult i lyst blankt træ. Bemaling fra restaureringen 1936 i gråt, rødt, grønt, gulgråt, forgyldning og sølv med indskrifter i hvid fraktur på sort bund. I frisen læses:»denne er Dagen som Herren har beredt, lad os fryde og glæde os paa den. Psal. 112«, i postamentfelterne:»salige er de som sørge, thi de skal husvales. Mat: 5-4 / Datter din Tro har frelst dig, gaa bort med Fred. Marc: 5-34 / Salige er de, som høre Guds Ord og bevare det. Luc: / Se det Guds Lam, som bærer al Verdens Synd. Iohs: 1-29«. Prædikestolens plads er i skibets sydøsthjørne på en muret underbygning, der må være et katolsk sidealterbord (se s. 495). Såvel denne placering som opgangen gennem triumfmuren må formentlig være oprindelig sagdes prædikestolen at være god, 24 og 1862 ønskedes dens kant og læsepult beklædt med rødt silkefløjl. Det var sket året efter, da prædikestolen fremhæves som egetræsmalet og smykket med hvide søjler og forgyldning. 7 Denne bemaling må have været ret ny 1863, vel fra o. 1850, og en del tyder på, at stolen indtil da har stået umalet og ikke har haft malerier i felterne udførte maler A. C. Nielsen malerarbejde og forgyld- Fig. 13. Døbefont, romansk, af granit (s. 498). HW fot Romanische Granittaufe.

14 500 KIRKERNE I HERNING kraftige gavle, 116 cm høje, der afsluttes med tre kantede spir. Indgangs- og forpanelerne har enkle fyldinger med hjørnebosser og en øvre friseprofil, der markerer fagdelingen ved halvkuglekonsoller. Bemalingen er fra 1936, gavlene røde med lidt blåt og forgyldning, bænkene har blå sæder og grå rygge, mens panelerne er malet i to grå toner. Staderne, der har en gammeldags tæt opstilling helt ud i tårnrummet, var oprindelig egetræsmalede (jfr. fig. 20). Af kirkens ældre ( )stoleværk i ungrenæssanceformer, i sin kerne vistnok fra 1585, er bevaret adskillige dele på kirkeloftet og i Herning Museum. På loftet findes en medtaget stolegavl af eg, der er afbrudt forneden og fortil, nu 79 cm høj. Gavlplanken afsluttes foroven af et trepas med udskåret halvroset, hvorfra en lille blomst står op, og har bagtil udstemning for rygstød i form af en rygplanke. Bemaling i hvidgråt med nummerering i sort:»n 4«. Stoleværksdelene i Herning Museum har alle samme hvidgrå bemaling. De fleste tilhører stadernes oprindelige dele, enkelte (nr. 8 og 10) kan dog henføres til indsætning af nye stole i 1600'ernes anden del. Der er tale om syv *stolegavle., alle af egetræ: 1-4) (Fig. 17) fire næsten ens, svarende til gavlen på kirkeloftet, alle nedkortet til 73 cm. På en af gavlene (med stolenummeret 6) har man ved eller efter nedtagningen noteret, at der var tale om Lundgaards Stol. 5) (Fig. 17) med tagformet afslutning, nu 70 cm høj, og indskåret, stærkt stiliseret rosetmotiv, hvorunder ses det skårne årstal»1585«, som for- Fig. 14. Prædikestol, på muret sidealterbord (s. 495). HW fot Kanzel, , auf Seitenaltartisch. ning ved prædikestolen, 14 hvis udseende herefter er kendt gennem et interiørbillede o (fig. 20). Ved restaureringen 1936 fik stolen sin nuværende fremtræden, idet der foretoges en nystaffering i harmoni med altertavlen. Stolestaderne, fra slutningen af 1800'erne, er erhvervet 1905 fra Vildbjerg kirke (Hammerum hrd.). 14 De er af fyr, med svajede ryglæn, og har Fig. 15. Prædikestol, , udsnit med løvemasker (s. 499). HW fot Kanzel, , Ausschnitt mit Löwenmasken.

15 TJØRRING KIRKE 501 Fig. 16. Indre set mod vest. HW fot Das Kircheninnere gegen Westen. mentlig daterer stoleværket. Den afvigende udformning kan evt. skyldes, at gavlene har været forskellige i mands- og kvindesiden ) To gavle, som nr. 1-4, men med akantusløv i trepasfeltet og væsentlig højere, 124 og 120 cm, idet de må være bevaret i fuld, eller næsten fuld højde. 8) En uregelmæssig spids gavltop af fyr, 19 cm høj, med det indskårne årstal»1664«. Herudover følgende rester af *panel: 9) (Fig. 19) et panelstykke af fyr, 98x85 cm, med foldeværk i to fyldingsfag, formentlig stammende fra stoleværkets for- eller endepaneler. 10) (Fig. 18) del af et øvre rammestykke fra et yngre og grovere forarbejdet stolepanel af fyr, 67x13 cm. Fortil er indskåret årstal og to sæt initialer, der må tilhøre en mand og hans kone:»anno. PCS. EKD. 1699«; bagtil ses spor efter lodrette rammestykker og fyldingspanel. 11) To fyldingsbrædder af eg, 75 cm lange, 16 og 17 cm brede. 12) Fire fag glat renæssancepanel, indgående som ryg i en enkel kirkestol fra 1800'erne, der har glatte tagformet afsluttede gavle, 123 og 126 cm høje. Stykkerne i Herning Museum er indkommet som gave Stoleværket nævnes tidligst 1663, da der blev indlagt 'to lejder i skamlerne' (stolene) bag kirkedøren. Atter 1666 betaltes for reparation ved stolene, af hvilke tårnets 1678 kaldtes 'nedfaldne og brækkede' kaldtes stolene alle 'stærke og faste', men så meget gammeldags ud; blev deres antal angivet til 31 foruden præstens og degnens. Kun tre af stolene havde da 'dørfylding' (låge), herunder præstens, men alle var forsynet med nummer og ryglæn (jfr. ovf.) samt 'fodtræ' (fodrem); 7 to stykker af en sådan fodrem, begge af eg, 1 m lange, var endnu i

16 502 KIRKERNE I HERNING Fig. 17. *Stolegavle, o (s. 500), i Herning Museum (nr. 1,2,5). HW fot *Gestühlswangen, um 1585, im Museum von Herning. Fig. 18. *Rammestykke fra stolepanel med initialer og årstal 1699 (s. 501). I Herning Museum. HW fot *Rahmenteil vom *Gestühlspaneel mit Initialen und der Jahreszahl Fig. 19. *Stolepanel, o (s. 501), i Herning Museum. HW fot *Gestühlspaneel, um 1585, im Museum von Herning. behold frem til Over søndre stolerække var på væggen opsat en dobbelt række hatteknager og 1888 blev stolene repareret. 14 Præste- og skriftestol havde skriftestolen en 'forklædning af panel, som er løs og bør fæstnes'. 20 Stolen synes nedtaget 1865, da præsten i stedet fik anvist plads bag alteret. 7 En degnestol i koret nævnes tidligst 1651, da den stod i vejen for en ny alterskranke var degnestolen ved magt, 'når den er sat fast', 20 og 1874 betaltes Thomas Hansen for at lægge fjælegulv i degnestolen, der må være kasseret senest En gammel kiste af egetræ nævnes 1683, 10 vel den beslagne kiste til messeklæderne, som optræder i kirkesynet udførte J. Albæk et skab til messeklæderne, 14 der året efter blev opsat i korets sydøsthjørne (jfr. fig. 20). 7 Et geværskab til landmilitsen med plads til 20 flintebøsser og 20 patrontasker opsattes 1703, formodentlig i våbenhuset eller i kirkens vestende. 36 Til kirkeblokken købtes 1881 to hængelåse. 14 Dørfløje blev de 'kroge', dørene hang på, forbedret med jern, 10 og 1700 nævnes kirkedøren og låsen som 'brøstfældig' var kirkens store dør i syd meget god, våbenhusets mådelig, 24 og 1863 var den første af eg (åbnede indad), den anden af fyr blev egetræsdøren flyttet til våbenhuset og erstattet af en ny 'dobbelt fyldingsdør i karm'. 7 Orgel, 1970, af standardtype, med fem stemmer, ét manual og pedal, bygget af Jensen & Thomsen, Hillerød. Disposition: Manual: Gedakt 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Oktav 2'; svelle (trinbetjente døre). Pedal: Subbas 16'. Koppel M-P. Orgelhus i umalet eg. På podium i skibets nordvestlige hjørne. Orgel, med fire stemmer og pneumatisk aktion, bygget eller ombygget 1945 af A. C. Zachariasen & Søn, Århus. 37 I skibets nordvestlige hjørne. Harmonium (jfr. fig. 20) med attrappibefacade, leveret 1912 eller 1913 af A. Berntsen, Vejle. 38 På forhøjning i skibets nordøstre hjørne, vest for kakkelovnen. Salmenummertavler. 1-3) O. 1875, 49x35 cm, tre ens i form af sortmalede fyrrebrædder til at skrive på med kridt. På kirkeloftet. 4-5) 1906, 14 to ens, med kannelerede sidestykker og lav tre-

17 TJØRRING KIRKE 503 Fig. 20. Indre set mod øst. Boserup fot. o Das Kircheninnere gegen Osten. kantgavl, 112x77 cm. Hængecifre, påskrift i sort fraktur og bemaling fra 1936 i rødt og gråtoner. På triumfvæggen nord for korbuen (jfr. også fig. 20) og i tårnrummet. En billedvævning, Bebudelsen (fig. 24), er skænket 1990 af Hedvig Bensby. Den er udført i Belgien o af E. de Saedeleer efter forlæg af maleren G. van der Woestyne. Motivet er holdt i dæmpede toner, og forneden er på en bort anført væverens og designerens navne. På skibets nordvæg. Lysekroner. 1-2) To ens, nyere, i barokstil, ophængt i skibet. 3) Nyere, ganske lille, i renæssancestil, ophængt i tårnrummet. Lysekroner til petroleum leveredes 1902, havde kirken fire, hvoraf to ses på et interiørbillede fra o (jfr. fig. 20). De afløstes 1934 af små kroner til el, der ses på fotografier i NM. Ligbåre (fig. 23), 1687, af egetræ, 315 cm lang, 42 cm høj. Bærestængerne, der har afsluttende knopper, forbindes af fem tremmer, og benene er forstærket med svære skråstivere betaltes for at 'færdige' en ligbåre. 10 Ligbårer købtes træ til ligbåren, 1663 yderligere træ i Them Skov til en ligbåre, som Søren tømmermand udførte. 10 Klokke (fig. 21), o. 1475, tvm. 60 cm, med minuskelbånd om halsen:»iheesus maria (a)nna dominus iacope kampana santeccel«(jesus, Maria, Anna, Hr. Jacob, den hellige kirkes klokke). 39 Indskriften kantes af dobbeltlister, ligesom profiler ledsager hankene og markerer overgangen mellem legeme og slagring. Ophængt i nyere slyngebom (af eg) i tårnets østre glamhul betaltes for jern til ophænget, og en snedker for at udføre en ny bom 'af eget træ'. Atter 1654, 1666 og 1679 repareredes ophænget, idet træ til stadighed hentedes i Them. 10 Ved denne tid er klokken nævnt i Resens Atlas, og indskriften læstes da:»s. Cæcilies klokke. Gud. Maria. I det Herrens år...« omtaltes klokken som 'streng men god'; og 1880 var der arbejde ved den, 14 ligeledes 1936 og 1995.

18 504 KIRKERNE I HERNING men uden sejrskrans, og på bagsiden er håndtrykket afløst af korslagt neg, segl og le. 3) (Fig. 22), o. 1876, over Abelone Nielsen, *6. dec. 1830, 28. juni Som nr. 1. 4) O.1886, over Maren Poulsen, *1818, 2. feb i Tjørring. Som nr. 1, men mindre, 79x56 cm og med noget enklere ornamenter. 41 Kirkegårdsmonument, o. 1901, over Jens Nielsen»vejmand«( ). Et enkelt bræt, frønnet, hældende og med dårlig maling. Monumentet, der 1905 gav digteren Jeppe Åkjær inspiration til sangen om Jens Vejmand, 42 fandtes nordligt på kirkegården, hvor stedet siden 1993 er markeret med en mindetavle af træ. 43 KILDER OG HENVISNINGER Vedr. arkivalier for Ringkøbing amt i almindelighed henvises til s. 54f., vedr. litteratur og forkortelser til s. 56f. Endvidere er benyttet: Fig. 21. Klokke, o (s. 503). HW fot Glocke, um GRAVMINDER Under arbejder i kirken er der ved flere lejligheder konstateret begravelser i kirkegulvet, både i koret foran alteret og i skibets sydside. 15 Kirkegårdsmonumenter. I en afdeling for udtjente gravminder vest for graverhuset er opsat fire støbejernskors, der har nogenlunde samme udformning: 1) O.1873, over»min kjære Mand«Poul Christensen, *22. jan i Vorgod, gift 31. dec med Ane Christensen. Han havde med hende seks børn, hvoraf de fem»modtage ham i Evighed«, 25. feb. 1873; gravvers. Trekløverender, 102x67 cm. På forsiden ses over indskriften en sejrskrans, forneden Tro, Håb og Kærlighed (jfr. nr. 3); bagsiden har i korsmidten håndtryk. 2) O.1873, over Jens Holst, *1836 i Dalgaard i Naur, 1873 på Ørnhoved i Tjørring. Som nr. 1, Fig. 22. Kirkegårdsmonument nr. 3, o. 1876, støbejernskors over Abelone Nielsen (s. 504). HW fot Friedhofsmonument, um 1873, gusseisernes Kreuz fiir Abelone Nielsen.

19 TJØRRING KIRKE 505 Fig. 23. Ligbåre 1687 (s. 503). HW fot Totenbahre Ved embedet. Synsprot. 1862ff. LAVib. Landsbykirkernes rgsk. Tjørring kirkes rgsk (C KRB ) og (C KRB 445). NM. Håndskrifter. F. Uldall: Om de danske landsbykirker VI, 1892, Indberetninger. Poul Jensen 1937 (inventar). Tegninger og opmålinger. Tegninger af foldeværkspanel og stolperest under alteret, stolegavle og stolepanel ved Erik Bayer Tegning af sidealterbord og fodrem fra stoleværk ved Poul Jensen Tryk af plan, opstalter og snit af kirken ved Søren Jensen Forslag til kirkegårdens udvidelse ved Kristine Jensen Tværsnit af skib ved Peter Duun Andersen Litteratur. Laurits Nielsen, Træk af Tjørring sogns historie, Herning Historisk indledning ved Mogens Kragsig Jensen, bygning ved Niels Jørgen Poulsen, inventar ved Ebbe Nyborg og Ole Olesen (orgler) og gravminder ved Ebbe Nyborg. Tysk oversættelse ved Ines Grothmann. Redaktionen afsluttet Oldemoder RA. DaKanc. A 28. Fortegnelse over over div. dok. vedk. kirker og sognekald i Danmark, , samt Kronens Skøder. 3 Kronens Skøder III, LAVib. Hammerum hrd.s skøde- og panteprot. (B 79, SP 16) 14. dec LAVib. Hammerum hrd.s skøde- og panteprot. (B 79, SP 16 og 17). 6 LAVib. Ribe bispeark. Visitatsprot (C 4.846). 7 Synsprot. 1862ff. 8 E. Tang Kristensen, Sagn fra Jylland, nr Laurits Nielsen En variant af sagnet vil vide, at kirken blev bygget af en herremand i Trælund, som fandt vejen til Snejbjerg kirke for lang. Jfr. Niels Munk Plum og G. Sparring-Petersen (red.), Kirke og sogn i fortid og nutid, Viborg amt, Odense 1951, LAVib. Landsbykirkernes rgsk. Tjørring kirkes rgsk (C KRB ) (synsprot.) blev digets højde angivet til 2 3 / 8 alen (ca. 1,4 m). 12 Det årligt tilbagevendende arbejde omfattede også rengøring af kirken og vask af messeklæder (note 10). 13 Pillerne er ommuret LAVib. Landsbykirkernes rgsk. Tjørring kirkes rgsk (C KRB 445). 15 Laurits Nielsen Laurits Nielsen LAVib. Ribe bispeark. Præsteindb. til biskop Bloch (C 4.773). 18 F. Uldall opfattede 1892 kirken som værende i 'overgangsstil' (senromansk/unggotisk). 19 Der er ingen spor af de øvrige vinduer, heller ikke det vestligste i skibets nordside. 20 LAVib. Ribe bispeark. Kirkesyn (C 4.189). 21 Jfr. den indmurede våbentavle i Møltrups hovedbygning. 22 Tømmeret og murstenene blev nedtaget af hhv. tømmermanden og murermesteren. 23 LAVib. Ribe bispeark. Kirkesyn (C 4.190). 24 LAVib. Ribe bispeark. Kirke- og præstegårdssyn 1803 (C 4.706). 25 Han hentedes denne gang i Snejbjerg og bragtes med sine redskaber videre til Herningsholm.

20 506 KIRKERNE I HERNING Fig. 24. Billedvævning, belgisk, udført o af E. de Saedeleer efter forlæg af G. van der Woestyne (s. 503). HW fot Gewebtes Bild, belgisch, ausgeführt um 1965 von E. de Saedeleer nach einer Vorlage von G. van der Woestyne. 26 Korresp. i NM. 27 Det tredje, der kendes fra en tegning af Erik Bayer 1905, var et svært stykke med flere udstemninger - måske genbrugt hustømmer. 28 Se Ebbe Nyborg,»Lektorieprædikestole og katekismusaltertavler«, Tro og bilde i Norden i Reformasjonens århundre, Oslo Hovedet indsendtes som studiemateriale til NM, hvor det ikke er registreret. 30 Jørgen Nielsen var født 1820 i Vrads, etablerede sig o i Lemvig, 1854 i Thisted og 1858 som den første guldsmed i Herning. 31 Fonten er ikke medtaget i Mackeprang, Døbefonte. 32 Således konstaterede Poul Jensens farveundersøgelse 1936 (indb. i NM) bemalingen som den ældste og sluttede deraf, at prædikestolen ikke før havde været stafferet. Måske antydes dette også af kirkesynet 1803, hvis formulering: 'Prædikestolen god, alteret ligeså, men behøver maling' kunne henvise mere specifikt til en manglende bemaling af prædikestolen. 33 Jfr. eksempelvis Billum kirke, DK Ribe 1097f. med fig Stykkerne har inv.nr Jfr. under alterbord med note 27. Poul Jensens tegning i NM viser bjælkestykkerne med taphuller for gavle og derimellem affasede bjælkekanter, som markerer indgangen til de enkelte stader. 36 RA. Amtsrgsk. Kontributionsrgsk. Lundenæs-Bøvling amter (=film M 37197). 37 Kirkeministeriets orgelkonsulent Hans Nyholm oplyser i skrivelse af 12. juni 1970 følgende om orglet:»a. C. Zachariasen (ombygning af Frobergorgel fra 1939?), 4 stemmer, formodentlig pneumatisk keglelade.«38 Kirkeprot. Harmoniet ses på interiørfoto o. 1920, i NM. 39 Jfr. Uldall, Kirkeklokker 107, der foreslår de afsluttende ord læst:»sanctæ ecclesiæ«. 40 Resen Korset er gengivet, romantisk henstillet med et af de andre, i Faye, Støbejernskors Jeppe Aakjær, Rugens Sange, Informationsark om Jens Vejmands gravsted, Tjørring kirke, udarbejdet af menighedsrådet 1993.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en 1453 Fig. 1. Klejs Kirke set fra syd. Foto AM 2011. The church seen from the south. Klejs Kirke bjerre herred Oversigt. Den lille kirke, der er indviet 31. januar 1909 som filialkirke, er opført efter

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm.

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm. NØRRELANDSKIRKEN Kirken er indviet og taget i brug 21. september 1969, efter at Nørreland sogn to år forinden var udskilt som selvstændigt. Allerede 1958 var nedsat en kirkekomité, hvis opgave det var

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN 2266 SLAVS HERRED Fig. 1. Grundplan, snit og opstalter 1:300, tegnet af N. Christof. Hansen, januar 1918. Tegningerne opbevares ved embedet. Grundriss, Schnitt und Aufrisse, 1918. Die Zeichnungen werden

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

HERNING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst kort tid før nedrivningen. C. W. Jørgensen fot. 1887. - Die Kirche von Nordosten kurz vor dem Abriss.

HERNING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst kort tid før nedrivningen. C. W. Jørgensen fot. 1887. - Die Kirche von Nordosten kurz vor dem Abriss. Fig. 1. Kirken set fra nordøst kort tid før nedrivningen. C. W. Jørgensen fot. 1887. - Die Kirche von Nordosten kurz vor dem Abriss. HERNING KIRKE Kirken, hvis nedlagte kirkegård i dag findes ved Hedeagerkirken

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils

Læs mere

ASKOV KIRKE MALT HERRED

ASKOV KIRKE MALT HERRED Fig, 1. Kirken set fra sydvest. NE fot. 1993. Südwestansicht der Kirche. ASKOV KIRKE MALT HERRED Kirken er opført som valgmenighedskirke 1899-1900 (indviet 28.januar 1900). Efter valgmenighedens nedlæggelse

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 3. Grundplan. Projektforslag 2004. 1:300. Ground plan.

Fig. 3. Grundplan. Projektforslag 2004. 1:300. Ground plan. 1767 Fig. 1. Kirken, opført 2008, set fra øst med sognegården fra 1990 th. i forgrunden. Den lave hvide bygning udgør våbenhuset. Foto EN 2012. Løsning New Church, built in 2008, seen from the east with

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

TØRRING KIRKE SKODBORG HERRED

TØRRING KIRKE SKODBORG HERRED Fig. 1. Luftfoto af kirken set fra sydvest med Limfjorden i horisonten. Odense luftfoto 1954. Luftaufnahme von Kirche mit dem Limfjord am Horizont, 1954. TØRRING KIRKE SKODBORG HERRED Kirken, der ifølge

Læs mere

SEEST KIRKE ANST HERRED

SEEST KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1992. Südostansicht der Kirche. SEEST KIRKE ANST HERRED Sognet, der nævnes i dokumenterne første gang 1459, 1 hørte oprindelig til Sønderjylland og til Slesvig stift,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

VERST KIRKE NEDBRUDT 1896

VERST KIRKE NEDBRUDT 1896 VERST KIRKE NEDBRUDT 1896 Kirken, der var rejst på samme sted som den nuværende, blev revet ned 1896 (jfr. historik s. 2365). Det var en lille velbygget kvaderstens- kirke fra romansk tid, bestående af

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

SKJERN KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten

SKJERN KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten SKJERN KIRKE Historisk indledning. Byen, der fik købstadsrettigheder 1957, ligger ved nordsiden af Skjernåens brede dal nogle fa

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

SDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer.

SDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer. SDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer. Licitation den 07 oktober og budget vedtaget på møde den 13 oktober. E- mail: ans-arkitektfirma@post.tele.dk www.ansarkitektfirma.dk

Læs mere

NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED. nu af nyere bebyggelse undtagen mod nord, hvor et større areal siden 1972 ligger hen som et

NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED. nu af nyere bebyggelse undtagen mod nord, hvor et større areal siden 1972 ligger hen som et Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1983. Südostansicht der Kirche. NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Olde 1909. 5 Ved klokkeopkrævningen 1528 måtte kirken moder

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1993. Nordostansicht der Kirche.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1993. Nordostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1993. Nordostansicht der Kirche. LÆBORG KIRKE MALT HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Oldemoder (ved midten af 1300 rne), hvor kirken er sat til

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

HORNE KIRKE ØSTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Südostansicht der Kirche.

HORNE KIRKE ØSTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Südostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Südostansicht der Kirche. HORNE KIRKE ØSTER HORNE HERRED Kirken, der ifølge et brev 1405' var viet S. Laurentius, er i kirkelisten i Ribe Oldemoder (ved midten

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

VEJEN KIRKE MALT HERRED

VEJEN KIRKE MALT HERRED Fig. 1. Kirken, opført 1896, set fra det gamle kirkested. I forgrunden en rest af våbenhusets nordmur og et tympanon fra den adsplittede sydportal (jfr. fig. 17). NE fot. 1993. Blick von der alten Kirchenstätte

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED

KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Jesper Høm fot. 1953. Die Kirche von Südosten gesehen. KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED Sognet nævnes foruden i kirkelisten (jfr. s. 1020) første gang 1347. 1 Sognepræsten

Læs mere

HELDUM KIRKE SKODBORG HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 2000. Südostansicht der Kirche.

HELDUM KIRKE SKODBORG HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 2000. Südostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 2000. Südostansicht der Kirche. HELDUM KIRKE SKODBORG HERRED Trods sognets lidenhed (1801 kun 58 indbyggere) er kirken i Ribe Oldemoders liste o. 1350 sat til en

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850. Kristiansminde Gl. Skovridergaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850. Kristiansminde Gl. Skovridergaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850 Kristiansminde Gl. Skovridergaard Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Kristiansminde

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

SKAST KIRKE SKAST HERRED. i den vestre side, hvor et større areal er taget. Kirkegården har bevaret sine gamle skel undta

SKAST KIRKE SKAST HERRED. i den vestre side, hvor et større areal er taget. Kirkegården har bevaret sine gamle skel undta Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1983. Südostansicht der Kirche. SKAST KIRKE SKAST HERRED Sognet nævnes første gang 1299. 1 Kirken, der lige Sognet var siden 1500 rne anneks til Jerne. 8 Det blev

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Øster Velling Kirke http://www.oestervellingsogn.dk/

Øster Velling Kirke http://www.oestervellingsogn.dk/ Øster Velling Kirke http://www.oestervellingsogn.dk/ Sognet Øster Velling sogn er omgivet af sognene Helstrup, Grensten, Langå og Vester Velling sogne, der alle ligger i Middelsom Herred og også af Ålum

Læs mere

RESTAURERING AF SEVEL KIRKE FOR SEVEL MENIGHEDSRÅD JANUAR 2015

RESTAURERING AF SEVEL KIRKE FOR SEVEL MENIGHEDSRÅD JANUAR 2015 RESTAURERING AF SEVEL KIRKE FOR SEVEL MENIGHEDSRÅD JANUAR 2015 UDFØRT AF: V I L S B Ø L L O G P O U L S E N A / S A R K I T E K T F I R M A M A A P A R VESTERGADE 27 7620 LEMVIG TLF. 9781 0777 DRAGSBÆKVEJ

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. J. 1104/2007 Sted nr. 14.09.01 Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 10 april

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

990 SKODborg herred. tionsrør i låget på sin ligkiste. Samtidig berettedes der, bl.a. på hans begravelsesdag, om spøgerier på den nærligggende

990 SKODborg herred. tionsrør i låget på sin ligkiste. Samtidig berettedes der, bl.a. på hans begravelsesdag, om spøgerier på den nærligggende 989 Fig. 1. Kirken og kirkegården med kirkegårdsportal (s. 990) set fra sydvest. Foto Mogens Vedsø 2009. Kirche und Friedhof mit Friedhofsportal, Südwestansicht. lesskabet med Ulsund (og i perioder tillige

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Mogens Vedsø 2009. Die Kirche, Südostansicht.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Mogens Vedsø 2009. Die Kirche, Südostansicht. 881 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Mogens Vedsø 2009. Die Kirche, Südostansicht. flynder kirke skodborg herred Kirken (»Flundæræ«) er tidligst nævnt o. 1350 i Ribe Oldemoders kirkeliste, hvor den

Læs mere

LEJRSKOV KIRKE ANST HERRED

LEJRSKOV KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1985. Südostansicht der Kirche. LEJRSKOV KIRKE ANST HERRED Sognet hed oprindelig Erst, 1 muligvis efter en forsvunden by ved kirken. Navnet Lejrskov efter landsbyen,

Læs mere

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS Gudbjerg Kirke Kirken ligger på en bakkeknold midt i landsbyen. Den ældste romanske del er fra begyndelsen af 1100-tallet og er bygget af granitkvadre på en høj profileret dobbeltsokkel. Koret og skibet

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D Juletræet tændes i Kyndby Første søndag i advent - 2. december - tændes traditionen tro juletræet i Kyndby. Vi mødes ved gadekæret kl. 16.00 hvor der er gløgg og æbleskiver. Træet er endnu en gang

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund.

Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. 1089 Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. fabjerg kirke skodborg herred Kirken er o. 1350 omtalt

Læs mere