Rapport CIVICUS World Assembly, Montreal, Canada

Transkript

1 Rapport CIVICUS World Assembly, Montreal, Canada august 2010 Deltagere fra Projektrådgivningen: Vibeke Tuxen (Forkvinde for styregruppen), Erik Vithner (sekretariatsleder), Nicolai Houe (NGO konsulent) og Morten Østergaard Christensen (kasserer, styregruppemedlem). Baggrund Projektrådgivningen har siden 2009 samarbejdet med CIVICUS om deres Civil Society Watch og deres LTA (Legitimitacy, Transparency and Accountability) program. Programmerne drejer sig henholdsvis om råderum for civilsamfund, og legitimitet, transparens og ansvarlighed i civilsamfundsorganisationer. I forbindelse med samarbejdet har Projektrådgivningen i 2010 deltaget i CIVICUS World Assembly (WA). Denne rapport beskriver kort nogle af de emner, der blev diskuteret på konferencen. Rapporten kan med fordel suppleres med artikler, der er tilgængelige på Projektrådgivningens hjemmeside (og vedlagt her) om henholdsvis Råderum for civilsamfund, Legitimitet Transparens Ansvarlighed (LTA) og civilsamfundets behov for at begynde at organisere sig på tværs af forskellige interesser og organisationer. Opsamling Det overordnede tema for dette års WA var Seeking out solutions. Temaet dækkede over tre undertemaer der blev behandlet i en række workshops, i Open Space grupper og på plenum sessioner. Disse temaer var: Economic Justice, Development Effectiveness og Climate Justice. Overordnet var deltagelsen i dette års workshop en positiv oplevelse. Projektrådgivningens tilstedeværelse på CIVICUS WA er med til at holde Projektrådgivningen opdateret på de globale trends, der er i forhold til civilsamfundsorganisationer. Derudover giver deltagelsen Projektrådgivningen mulighed for at følge det arbejde, som vi er med til at finansiere og se, hvordan CIVICUS arbejder med at udbrede kendskabet hertil og gøre programmerne relevante for CIVICUS medlemsorganisationer, civilsamfund generelt og på sigt for Projektrådgivningens medlemsorganisationer og deres partnere i syd. Deltagelsen på WA er med til at skabe en række kontakter til relevante civilsamfundsaktører verden over, og udbrede kendskabet til Projektrådgivningen og det arbejde, som vores medlemsorganisationer laver. Endeligt giver deltagelsen mulighed for at Projektrådgivningen og CIVICUS kan styrke og udvide kendskabet til og forståelsen for hinanden. På den måde er deltagelsen et væsentligt bidrag til at styrke partnerskabet og den gensidige forståelse imellem de to organisationer.

2 Konkret blev deltagelsen også brugt til at begynde forberedelsen af en international CIVICUS workshop, der skal afholdes i Danmark midt i november omhandlende civilsamfundets råderum globalt og de omfattende angreb på samme, som vi ser i verden i dag. AKTIVITETER WA indeholdt en lang række forskellige emner som blev behandlet i forskellige former og fora. Herunder er en opsamling af de hovedpunkter som vi har taget med fra de aktiviteter som vi hver især har deltaget i. Plenum diskussioner Dette års plenumdiskussioner omhandlede de tre undertemaer for WA: Economic Justice, Development Effectiveness og Climate Justice. Specielt temaerne om økonomisk retfærdighed og klimaretfærdighed indeholdt gode pointer og interessante betragtninger. Hvis man kan tale om et overordnet budskab fra de tre sessioner, er det, at der er brug for en hidtil uset mobilisering og samarbejde fra civilsamfundets side, hvis vi skal overkomme nogle af de udfordringer, vi står overfor. Især i forhold til klimaretfærdighed var der en skarp retorik. Retorikken bygger på at COP15 var en fiasko, og at vi som civilsamfundsorganisationer nu er nød til at træde i karakter, organisere os og tage de nødvendige skridt i forhold til at tvinge regeringer verden over til at lave en ambitiøs og bindende klimaaftale. I forbindelse med diskussionerne omkring klima blev det også debatteret hvor langt vi kan og skal gå for at gøre opmærksomme på vigtigheden af klimaretfærdighed. Vi diskuterede hvordan rummet for civil ulydighed, som kan være nødvendigt for at få regeringers øjne op for vigtigheden af en bindende aftale, indskrænkes og efterlader os med mindre plads til at agere. Jævnfør diskussionen omkring begrænsninger i civilsamfundsorganisationers råderum se herunder. Diskussionen om klimaretfærdighed blev koblet tæt med en diskussion om lighed. Der var fra panelets side bred enighed om, at det ikke giver mening at arbejde for klima retfærdighed medmindre vi også arbejder for en øget lighed på globalt niveau. Klima retfærdighed forudsætter dette arbejde og perspektiv også. Det er selvfølgeligt en udfordring, men samtidigt betyder det at arbejdet med klimaretfærdighed kan blive en løftestand til at sætte en diskussion af og arbejde med øget lighed på dagsordenen. Diskussionen omkring den finansielle krise kom ind på tendensen til at bankerne og de store multinationale virksomheder rejser sig utroligt hurtigt og, at de ikke har lært noget af den krise de har været igennem, men upåvirket fortsætter i det samme gear, som de var i op til krisen i Samtidigt er der blevet pumpet enorme summer ind i at redde forskellige banker på WA blev der nævnt at der er brugt 18 billioner US dollars (18 tusinde milliarder US dollars) på at redde banker og virksomheder efter den finansielle krise. Disse penge er blevet brugt med henblik på at bygge et stabilt økonomisk system, og inkluderer ikke tilstrækkelige overvejelser omkring hvordan disse penge også kunne have bidraget til en økonomisk retfærdig udvikling og været med til at skabe fremskridt i forhold til klimaforandringer. På WA blev det anbefalet at civilsamfund kommer med input til sådanne massive investeringer i private virksomheder, og at der ligges andet til grund for investeringerne end ønsket om at lave et stabilt økonomisk system. Workshops

3 Råderum for civilsamfund Et af hovedtemaerne på CIVICUS World Assembly 2010 var den globale tendens til at indsnævre det råderum, der er til stede for civilsamfundsorganisationers ageren. Globalt set er det en skræmmende tendens, og den store interesse for de workshops, der omhandlede dette emne og de mange eksempler, som folk havde med fra deres virkelighed og kontekst, viste med al tydelighed, at problemet er stærkt stigende. Flere og flere regeringer forsøger med ny lovgivning at umuliggøre organisationers kritiske røst overfor regeringer og magthavere. Indsnævringen i råderummet for civilsamfundsorganisationer påvirker rammerne for det arbejde, som mange af Projektrådgivningens medlemsorganisationer og deres partnere udfører, og det er vigtigt, at der i samarbejde med CIVICUS og andre civilsamfundsorganisationer laves en massiv indsats for at gøre opmærksom på de længerevarende konsekvenser af denne tendens. Projektrådgivningen samarbejder med CIVICUS i Civil Society Watch programmet, hvor det er muligt at rapportere, følge og agere på trusler imod civilsamfund verden over. En online database er under udvikling, men man kan allerede nu anvende databasen som rapporteringsværktøj og følge udviklingen de steder, der rapporteres fra. Se Projektrådgivningen planlægger sammen med CIVICUS en konference i Danmark i november 2010, hvor emnet bliver Råderum for civilsamfundsorganisationer. Legitimitet Transparens Ansvarlighed, LTA Der stilles større og større krav til virksomheders og offentlige institutioners legitimitet, gennemsigtighed og ansvarlighed overfor aktører. Og civilsamfundsorganisationer halter ofte bagefter. Vi skal stille større krav til vores egen legitimitet overfor medlemmer og eksterne aktører, vores egen gennemsigtighed og civilsamfundsorganisationernes ansvarlighed overfor alle aktører det som forkortes til LTA. Workshoppen arbejdede med forskellige problemstillinger i forbindelse med LTA. Via gennemsigtighed og ansvarlighed styrkes en organisations legitimitet i forhold til både medlemmer og eksterne aktører. LTA styrker også organisationens egen læring og forhindrer andre i at opfinde historier, som kan skade organisationen. Kvalitet i LTA er vigtigere end kvantitet, som kan virke direkte modsat ift. åbenhed, f.eks. når en 200 siders rapport reelt forhindrer den interesserede i at nå frem til relevante oplysninger. Personfølsomme emner må ikke gives videre, og hvis man ved, at oplysninger kan risikere at blive misbrugte af f.eks. en fjendsk regering, er det også en begrundelse for at holde dem tilbage. Der findes forskellige guidelines på området, og CIVICUS har udviklet en hjemmeside, som hjælper én fra teori til praksis indenfor LTA: Her kan man også selv bidrage med erfaringer og der er mulighed for at deltage i et såkaldt web seminar. Development / Aid effectivenes Strategisk anses det for vigtigt at få begrebet development effectiveness til at erstatte Aideffectiveness, da udvikling er meget mere en bistand. Det giver samtidig mere mening når man skal arbejde med civilsamfundsorganisationernes rolle i processen, og giver mulighed for også at inddrage rettigheds og demokratielementer i effektivitets dagsordenen.

4 Workshoppen var primært et led i den globale proces med det såkaldte Open forum for Civil Society Organisation development effectiveness. Den aktuelle proces i Open Forum blev gennemgået (og en vis skepsis rejst). Der er et globalt møde i slutningen af september hvor Projektrådgivningen også vil være repræsenteret. Der findes desuden et andet netværk om emnet = som nok er mere Syd baseret. Workshoppen endte med at blive et godt diskussionsforum. En af konklusionerne var, at det er vigtigt at sikre civilsamfundets forskellighed og folkelige forankring, også når vi taler om harmonisering og standardisering. Perspektiverne i, at funding af organisationer/projekter i Syd går mere og mere bort fra at finde sted igennem Nord organisationer og rettes direkte til Syd organisationer, blev drøftet, fordi det på mange måder betyder nye roller for alle i det globale civilsamfund indenfor udviklingsområdet. Der skal bl.a. mere fokus på Nord organisationernes kampagne og advocacyrolle i Nord og på de global sammenhænge. De såkaldte nye donorer (bl.a. BRIC landene: Brasilien, Rusland, Indien og Kina og andre up coming tidligere Syd lande) ser ikke sig selv som donorer. De anlægger en anden stil i samarbejdet med udviklingslandene (SYD SYD), de ser slet ikke aid effectiveness som deres dagsorden (det er i øvrigt også et begreb skabt i OECD/DAC regi som ikke er fuldt funderet i FN). Thinking across silos in the CSO world Med 6 oplæg (4 gode 2 ligegyldige) var der desværre for lidt tid til diskussioner. Der blev dog identificeret en række helt relevante gaps i den måde civilsamfundet agerer på: - manglende sammenhæng horisontalt i CSO verdenen (vi arbejder snævert tematisk og samarbejder for lidt i forhold til de mange sammenhænge der er i konteksten) - manglende sammenhæng vertikalt i CSO verdenen (fra græsrødder til internationale (multinationale) organisationer og netværk - konkurrence i stedet for samarbejde - for lidt mobilisering af folk i forhold til at lave dygtigt (papir ) analyse og lobbyarbejde - manglende fokus på LTA - for lidt ydmyghed hos de store internationale NGO er - funding krise pga økonomisk krise og tematisk opdelte fundingstrukturer - for mange midaldrende mænd! Alt sammen i en tid hvor presset på almindelige mennesker fra de samtidige globale kriser er stort. Der er behov for meget bedre samarbejde. Der var samtidig en vis skepsis overfor en for stærk ensretning, koordinering, hierakisering m.m., som vil kunne ødelægge civilsamfundets grundlægende ide om diversitet(diversitet kontra forening/ unity ). Der er på den anden side et behov for at finde et formidlingsvenligt sæt af fælles overordnede mål og værdier som vi kan kæmpe for sammen på alle områder og niveauer, hvis der skal skabes mere samarbejde og resultater. Det er nødvendigt, men svært og det må ikke bare blive noget ligegyldig laveste fællesnævner!

5 Open space workshops En af måderne hvorpå vi som deltagere blev inddraget i dagsordenen på WA var igennem en række open space arrangementer, der hver eftermiddag arbejdede ud fra et tema. En af de open space vi deltog i arbejdede ud fra spørgsmålet What can civil society organisations do to contribute to reaching the Millenium Development Goals?. Resultatet af workshoppen var en række handlingsplaner, der fokuserede på alt fra, hvordan civilsamfundsorganisationer kan arbejde med et køns perspektiv i forhold til MDGs til, hvordan civilsamfundsorganisationer kan forsøge at få indflydelse på topmødet i New York i september.

6 MØDER CIVICUS medlemsmøde Generalsekretær Ingrid Shrinath fortalte om det forløbne år i CIVICUS, og årsregnskabet blev fremlagt i grove træk. En ny struktur i organisationen, som har været halvandet til to år undervejs, vil nu blive indført fra september. Der vil fremover være tre afdelinger i CIVICUS: Policy & Research, Outreach og Operations. 2010: Indtægt 3,5 mio. $ fra 20 private og offentlige donorer fra en række lande. Lønninger dækker ca. 54 % af udgifterne, derudover: Events etc $ Professionelle ydelser $ Rejser $ Egenkapitalen er ved årsskiftet på ca $, og den forventes at stige med $ i Dermed vil CIVICUS have midler til tre måneders drift i egenkapital. Members Feedback Report Der er lavet en undersøgelse blandt medlemmerne over deres tilknytning til CIVICUS, og data blev sammenlignet med en række andre organisationer. CIVICUS ligger lavere end normalen på de fleste punkter. Der er derfor behov for at styrke kontakten til medlemmerne og styrke deres indflydelse på organisationen. CIVICUS ligger svagt på gennemsigtighed på LTA. Det vil der blive arbejdet på i det kommende år. Ny bestyrelse Medlemmerne har via internettet valgt 4 nye bestyrelsesmedlemmer. 3 tidligere bestyrelsesmedlemmer blev siddende. Bestyrelsesmedlemmerne repræsenterer en meget stor spredning af lande fra alle kontinenter. Den tidligere forkvinde trådte ud og bestyrelsen konstituerer sig med en ny formand. Alt i alt et udmærket medlemsmøde, men CIVICUS får ikke i tilstrækkelig grad formidlet deres gode arbejde og planer for fremtiden ud. Fokus på medlemmerne er for lille, og disse får dermed ikke oplevelsen af en organisation i udvikling og med mange gode initiativer forude, hvilket CIVICUS reelt er. Respekten for medlemmerne bliver forhåbentlig styrket det kommende år. CIVICUS Donormøde Mødet på ca. 2 timer var indkaldt som en fordomsfri rundbordsdiskussion imellem CIVICUS aktuelle donorer. Ca. 10 af CIVICUS 20 donorer var til stede herunder både NGO er, fonde og statslige og multilaterale donorer. Hovedpunkterne på mødet var: - En kort status på CIVICUS strategisk, organisatorisk og økonomisk

7 - En drøftelse af mulighederne for at sikre en mere bæredygtig økonomisk forudsigelig finansiel struktur, herunder mere core funding (med stigende krav til CIVICUS på strategi og egen accountability strukturer området til følge). - Der var en længere drøftelse af, hvordan CIVICUS stærke viden om udvikling på civilsamfundsområdet globalt kunne formidles og promoveres stærkere f.eks. igennem en årlig status på civilsamfundet globalt, en Civil Society Report som så kunne kombineres med den forbedrede formidling på hjemmesiden og med en generelt bedre deling og anvendelighed af informationer. Vi tilkendegav vigtigheden af, at alle informationsindsamlinger, analyser osv. gennemføres i tæt samarbejde med og til gavn for de lokale civilsamfund og at den betydelige kontekstafhængighed medtages (= hvordan rammerne for det lokale civilsamfund måles og ser ud). - Nogle at de tunge processer f.eks. i CSI programmet skal gøres lettere og enklere så der ikke går 2 år for at lave en analyse. Mødet førte til en kort drøftelse imellem Projektrådgivningen og UNDP s civilsamfundskontor i New York (fulgt op af flere uformelle snakke), der udtrykte ønske om at samarbejde om f.eks. CIVICUSmedlemskabet/programmerne. Projektrådgivningens partnerskabsmøde med CIVICUS Som en del af arbejdet i Montreal afholdt vi et møde med CIVICUS for at diskutere de næste skridt i vores partnerskab. Mødet blev primært brugt til at diskutere mulighederne i forhold til at lave en fælles international workshop i november i Danmark, hvor vi skal diskutere råderum for civilsamfund. Det blev diskuteret, hvorvidt det er muligt at lægge workshoppen i forbindelse med et arrangement som Greenpeace har i Danmark i november, og på den måde skabe synergi imellem de to arrangementer. På et efterfølgende møde med Greenpeace blev det besluttet at gå videre med samarbejdet, omend der fortsat skal være tale om opdelte workshops. Derudover blev en række praktiske ting diskuteret. CIVICUS udarbejder et referat fra mødet. CIVICUS europamedlemsgruppe Gruppen er en ikke formel gruppe, og mødet var indkaldt særligt på initiativ af nogle østeuropæiske lande, der på mange måder føler sig overset i CIVICUS og på World Assembly. De ser, at udviklingsdagsordenen og NORD SYD opdelingen har taget overhånd i CIVICUS arbejde som bred funderet global organisation med fokus på civilsamfundet. Der var mange og delte meninger på mødet, der endte uden en konklusion, udover, at de stærkeste kritikere skulle tage det op på det senere CIVICUS medlemsmøde hvad de så ikke gjorde! Korrekt er det, at det er vigtigt at CIVICUS bl.a. pga. den meget store finansielle støtte fra udviklingsdonorerne, nemt kommer til at ligne et netværk for udviklingsorganisationer i et Nord Syd perspektiv. CIVICUS skal holde fast i det globale mandat. AGNA medlemsmøde (AGNA Affinity Group of National Associations)

8 En af de mange sideevents på WA var AGNAs årsmøde. AGNA er en sammenslutning af nationale netværk under CIVICUS. Projektrådgivningen er ikke medlemmer af AGNA, men vi deltager som observatører for at følge de diskussioner, der foregår i det regi. Overordnet mener Projektrådgivningen, at der er behov for en indre afklaring i CIVICUS i forhold til AGNA. Netværket lader ikke til at være indstillet på at åbne for en bredere medlemsdefinition. Der bliver derfor tale om en lukket kreds, som nyder nogle specielle privilegier indenfor CIVICUS. På grund af den snævre medlemsdefinition bliver netværket lettere overflødigt da det er forbeholdt de få. Der arbejdes med temaer som er parallelle til de temaer som CIVICUS arbejder med, men bare i en snævrere kreds. Af fire arbejdsgrupper som blev nedsat på sidste års AGNA møde, var der to, der havde lavet noget af det de havde aftalt. De to andre havde ikke lavet noget, og generelt var der utilfredshed i gruppen med det lave aktivitetsniveau, der åbenbart præger de nationale organisationers netværk! KONKLUSIONER Det har været en lærerig og inspirerende oplevelse at være på CIVICUS World Assembly. Det er en stor styrke for partnerskabet mellem CIVICUS og Projektrådgivningen, at vi har mulighed for at deltage på den måde vi gør, og der bliver konstant udvekslet ideer og forslag imellem repræsentanter fra de to organisationer på forskellige niveauer. Vi har mange visioner til fælles, og vi har meget at lære af hinanden. En ting som vi håber, bliver tydeligere på næste års WA er en fælles sjæl. Et gåpåmod. En gejst som kan løfte os alle lidt videre, og give energi og lyst til at danne alliancer og yderligere styrke vores arbejde. Der var en vis gejst i år, men der kan med fordel arbejdes på at styrke dette element på næste års konference. Vi ser også gerne en mere struktureret proces på konferencen der kan lede os alle sammen videre til en fælles forståelse indenfor de emner vi diskuterer, og som kan være med til at løfte det endelige resultat til noget konkret. På den måde mener vi at CIVICUS kan løfte perspektivet fra WA og give os alle en fornemmelse af ikke kun at have været en del af WA, en masse gode diskussioner og en masse spændende netværk, men også være en del af en fælles udmelding i forhold til civilsamfunds holdning til et givent emne. CIVICUS har indgået en aftale med byen Montreal om også at afholde de næste World Assemblies i byen, men det er vores opfattelse, at det bør overvejes nøje, hvor WA placeres herefter. Alt for mange delegerede fra Syd kan ikke få visa til Nordamerika eller Europa, og det er desuden dyrt at rejse til og at opholde sig i byer som Montreal eller Glasgow. Blev WA aholdt i et asiastisk, mellemøstligt eller nordafrikansk land ville det formodentlig være nemmere for delegerede fra Syd at deltage og signalværdien af mødet ville være en hel anden, end når møderne afholdes i en europæisk eller nordamerikansk storby. Der er ingen tivl om, at CIVICUS arbejde er kendetegnet af engagement, professionalisme og kvalitet, men derer også en tendens til at CIVICUS sekretariatets publikationer benytter sig af et temmelig akademisk og indforstået bistand teknisk sprog, der gør dem svært tilgængelige for personer, der ikke læser engelsk på et forholdsvist højt niveau. I det hele taget er formidlingen af organisationens resultater og analyser en udfordring, som CIVICUS bør tage seriøst. Endeligt kunne vi godt ønske os at medlemsorganisationerne generelt blev inddraget mere i CIVICUS arbejde, og at der blev sat mere tid af til et medlemsmøde hvor der

9 kan diskuteres strategiske tiltag indenfor CIVICUS. Ikke hermed sagt at CIVICUS skal lukke sig for ikkemedlemmer tværtimod. CIVICUS skal blive ved med at være åbne for alle civilsamfundsorganisationer, og deres forskellige programmer og deres viden og erfaringer skal være tilgængelige for alle. Men det vil være positivt hvis det er det årlige medlemsmøde der ligger rammerne for det fremtidige arbejde og prioriteringer. Til gengæld gav mødet i år stor mulighed for at netværke og faktisk få talt med en række relevante mennesker, fordi der var flere sammenhængende forløb, hvor man fik lejlighed til at uddybe faglige områder. Projektrådgivningen er derfor kommet hjem med en række relevante kontakter foruden en langt større indsigt i civilsamfundets rolle og akutte problemer internationalt, som vores medlemmer vil få gavn af. Ovenstående kommentarer er selvfølgeligt videreformidlet til CIVICUS. Spørgsmål i forhold til CIVICUS samarbejdet rettes til Erik Vithner på ev@prngo.dk