Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet
|
|
- Silje Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet Specialseminar for Kunnskapsdepartementet Sven Erik Nordenbo Professor og leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Aarhus Universitet
2 Indhold Clearinghouse Koncept Det systematiske review Formål Deltagere Proces Syntesemetodik Kompetencebegrebet Narrative synteser Sammenfatning Implikationer Projekter på beddingen
3 Indhold Clearinghouse Koncept Det systematiske review Formål Deltagere Proces Syntesemetodik Kompetencebegrebet Narrative synteser Sammenfatning Implikationer Projekter på beddingen
4 Et Clearinghouse er et center, der Indsamler Sorterer Analyserer Vurderer Syntetiserer, og Distribuerer Al (!) Primærforskning, der belyser et praktiker -, et policy -, et forsker -, og/eller et forskningspolitisk problem
5 Hvordan? Ved at facilitere en reviewgruppes arbejde med relevant, sandfærdig (i betydningen upartisk), og så vidt mulig en fuldstændig tilgang til al primærforskning om et givet review - problem Resultatet heraf er systematiske forskningsoversigter
6 Indhold Clearinghouse Koncept Det systematiske review Formål Deltagere Proces Syntesemetodik Kompetencebegrebet Narrative synteser Sammenfatning Implikationer Projekter på beddingen
7 Formål og opgave 1 (Kunnskapsdepartementet) Hvilken kompetanse hos personalet i barnehagen og skolen førskolelærere, lærere og andre voksne slik som assistenter bidrar til læring hos barn og unge? Kilde:Konkurransegrunnlag, s. 3, pkt. 3
8 Formål og opgave 2 (Det systematiske review) Formål Hvilke aspekter af det pædagogiske personales manifeste kompetencer i børnehaven og skolen kan gennem effektstudier påvises at bidrage til læring hos barn og unge? Opgave Systematisk forskningskortlægning: Hvilken empirisk forskning (primærforskning) er gennemført til belysning af sammenhænge mellem manifeste kompetencer hos det pædagogiske personale i børnehave og skole og læringen hos børn og unge? Systematiske synteser: Hvilken evidens er der for, at bestemte manifeste lærerkompetencer forbedrer elevers læring?
9 Indhold Clearinghouse Koncept Det systematiske review Formål Deltagere Proces Syntesemetodik Kompetencebegrebet Narrative synteser Sammenfatning Implikationer Projekter på beddingen
10 Reviewgruppe Professor Jens Rasmussen, DPU, Århus Universitet, formand Førsteamanuensis Eyvind Elstad, ILS, Oslo Universitet Professor Anders Holm, DPU, Århus Universitet Professor Sølvi Lillejord, Inst. For utdanning og helse, Universitetet i Bergen (til 17/ ) Universitetslektor Eva Myrberg, inst. för pedagogik og didaktik, Göteborgs Universitet
11 Clearinghouse Professor Sven Erik Nordenbo, projektleder af undersøgelsen Souschef Michael Søgaard Larsen 4 videnskabelige assistenter Anne Marie Lie, Neriman Tiftikci, Rikke Eline Wendt, Susan Østergaard 7 studentermedhjælpere
12 Indhold Clearinghouse Koncept Det systematiske review Formål Deltagere Proces Syntesemetodik Kompetencebegrebet Narrative synteser Sammenfatning Implikationer Projekter på beddingen
13 Filtrering af referencer fra søgning over kortlægning til narrativ syntese Søgehits Referencer identificeret Referencedubletter 6153 referencer identificeret 163 referencer identificeret Fuldtekstscreening Screening på baggrund af dokumentets tekst 51 dokumenter ekskluderet Referencescreening Screening af titel og abstract 5990 unikke referencer identificeret 5866 referencer ekskluderet 2. fase Inkluderede dokumenter 71 dokumenter inkluderet, der omhandler 70 undersøgelser 15 studier med lav forskningsrapporteringskvali tet 1. fase Inkluderede dokumenter 124 dokumenter inkluderet Genbeskrivelse af 70 undersøgelser Systematisk kortlægning Tendenskarakteristik af 70 undersøgelser Narrativ syntese Baseret på 55 undersøgelser Ikke fremskaffelige dokumenter 2 dokumenter Fremskaffede dokumenter 122 dokumenter Implikationer for praksis, policy og forskning
14 Indhold Clearinghouse Koncept Det systematiske review Formål Deltagere Proces Syntesemetodik Kompetencebegrebet Narrative synteser Sammenfatning Implikationer Projekter på beddingen
15 Syntesemetodik Der ikke i de sidste 10 år er gennemført randomiserede, kontrollerede eksperimenter om det reviewspørgsmål, som denne undersøgelse vedrører Dette udelukker muligheden for at gennemføre systematiske syntetiseringer i form af meta-analyser Narrativ syntese i systematiske forskningsreviews et teoretisk model en præliminær syntese retning og styrke af den undersøgte effekt vurderingen af syntesens robusthed de primære studiers metodologiske kvalitet De metoder, der anvendes i syntesen (vægtning) tilstrækkelig information til sikkert at inkludere et primærstudie
16 Indhold Clearinghouse Koncept Det systematiske review Formål Deltagere Proces Syntesemetodik Kompetencebegrebet Narrative synteser Sammenfatning Implikationer Projekter på beddingen
17 En teoretisk model 1: En programteori Det pædagogiske personales kompetencer Elevens læring Kontekst
18 En teoretisk model 2: Relationship between teacher characteristics and students learning Teacher beliefs Teacher personality Teacher behaviors Student achievement Teacher subject
19 En teoretisk model 3: DeSeCo-definition af kompetencebegrebet A competence is defined as the ability to meet demands or carry out a task successfully, and consists of both cognitive and noncognitive dimensions Source: DeSeCo, 2002, 8
20 En teoretisk model 4: Sammenhængen mellem kompetencer og kompetencedimensioner Teacher beliefs Teacher personality Teacher behaviors Student achievement Teacher subject
21 Indhold Clearinghouse Koncept Det systematiske review Formål Deltagere Proces Syntesemetodik Kompetencebegrebet Narrative synteser Sammenfatning Implikationer Projekter på beddingen
22 Narrativ syntese 1: Klasseledelse - alment At lærerens undervisningshandlinger er den faktor, der i størst udstrækning forklarer, elevernes tilvækst i læring, og er vigtigere end klassestørrelse og niveauspredning NB! Vi ved allerede, at andre faktorer fx elevens sociale baggrund er af afgørende betydning, men dette undersøges ikke i det systematiske review
23 Narrativ syntese 2: Hvilke sider af lærerens undervisningshandlinger bidrager til øget elevlæring? Detaljeret planlægning Klare undervisningsmål Elevstøttende adfærd Elevaktivering og elevmotivering Organisering af aktiviteter og læring Synlig ledelse Individualisere undervisning (udøve multitasking) Varierede undervisningsmetoder Metakognition
24 Narrativ syntese 3: Adfærdsledelse To forhold især er af betydning Relation til eleverne (Relationskompetence) Regelledelse (Regelledelseskompetence)
25 Narrativ syntese 4: Klasseklima Beskæftiger sig med lærerens etablering af det psykologiske klima, som undervisningen foregår i To teoretiske synspunkter Klasseklima er en selvstændig faktor Klasseklima er en indikator, indikatorteorien
26 Narrativ syntese 5: Indikator-teorien De forhold, som i følge indikatorteorien bevirker det gode klasseklima, er allerede blevet noteret under de to forrige kategorier: Klasse- og adfærdsledelse, nemlig at læreren skal arbejde med Elevaktivering og elevmotivering Støttende adfærd, og En god relation til eleverne
27 Narrativ syntese 6: Klasseklima er en selvstændig faktor De undersøgelser, der anbefaler skabelsen af et positivt klasseklima som et godt redskab til at øge elevlæringen, viser det sig, at også de henviser til de samme forhold, som indikatorteorien fremhæver Det er derfor rimeligt at antage, at klasseklimaet ikke i sig selv er en faktor, som fremmer elevlæring, men i stedet bør opfattes sen en elliptisk betegnelse, der reelt henviser til andre virksomme forhold
28 Narrativ syntese 7: Pædagogisk metode - alment Ingen specifikke undervisningsmetoder er i al almindelighed bedre end andre
29 Narrativ syntese 8: Pædagogisk metode - specifikt Metoder, der bygger på, at eleverne inddrages aktivt og støttes i undervisningen, giver bedre elevlæring Lærere, der behersker flere undervisningsmetoder, bidrager til øget elevlæring Lærere, der i valg af undervisningsmetoder, er ledes af, om de muliggør hensyntagen til elevforudsætninger og -interesser, bidrager til øget elevlæring Helklasseundervisning fremmer elevindlæring bedre end gruppe- og projekt arbejde, hvor konteksten er faget matematik
30 Narrativ syntese 9: Pædagogisk metode til overvejelse Når lærerens undervisningshandlinger øger elevindlæringen, medfører det simultant en større ulighed mellem de enkelte elevers præstationer, altså en større spredning i elevresultater i klassen Effektive lærere kan bearbejde elevernes præstationer gennem det design, der vælges ved karakter givning/evaluering. Lærere, der praktiserer en streng karaktergivning kun giver gode karakterer for gode præstationer øger kvaliteten af elevernes læring Myndighedernes accountability-policy kan have indflydelse på elevlæringens kvalitet gennem læreres reaktion på den førte politik. Anvendes accountability policies på lærerniveau, kan det medføre, at kvaliteter ved den enkelte lærerens undervisningshandlinger kan gå tabt med ringere elevindlæring som følge - The system backfires. Anvendes accountabiliy policies på skoleniveau ses denne negative virkning ikke
31 Narrativ syntese10: Kognitiv faglig viden - alment Mange studier har til formål at identificere nogle af de faglige karakteristika, som effektive eller succesfulde lærere besidder, og som ikke-effektive eller succesfulde lærere ikke besidder Succesfulde skoler har fagligt dygtige lærere, der bidrager med øget elevlæring
32 Indhold Clearinghouse Koncept Det systematiske review Formål Deltagere Proces Syntesemetodik Kompetencebegrebet Narrative synteser Sammenfatning Implikationer Projekter på beddingen
33 Hvad fandt vi frem til? (Sammenfatning) At der i perioden er publiceret 70 undersøgelser om sammenhængen mellem manifeste lærerkompetencer og elevlæring Relationskompetence Læreren skal i relation til den enkelte elev besidde kompetencen, at indgå i en social relation Regelledelseskompetence Læreren skal i relation til hele klassen (alle elever) besidde kompetencen, at lede klassens undervisningsarbejde, idet læreren som synlig leder gennem undervisningsforløbet gradvist overdrager til elever og klassen at udvikle regler og fremmer, at eleverne selv opstiller og opretholder reglerne. Begge disse kompetencer er af betydning for udvikling af overordnede mål som elevernes motivering og autonomi og spiller en rolle ved fremme af den faglige læring Didaktikkompetence Læreren skal i relation til undervisningens indhold besidde kompetence på både det didaktiske område i almindelighed og i de specifikke undervisningsfag
34 En teoretisk model 4: Sammenhængen mellem kompetencer og kompetencedimensioner Teacher beliefs Teacher personality Teacher behaviors Student achievement Teacher subject
35 Indhold Clearinghouse Koncept Det systematiske review Formål Deltagere Proces Syntesemetodik Kompetencebegrebet Narrative synteser Sammenfatning Implikationer Projekter på beddingen
36 Hvad er implikationerne? For praksis: Undervisere kan få inspiration fra en række af de konkrete forhold, som det systematiske review har påvist, kan være af betydning for deres elevers læring. For policy: Politikere og embedsmænd kan anvende de tre påviste kompetencer som grundlag for evaluering af eksisterende læreruddannelsers hensigtsmæssighed og som pejlemærker for kommende læreruddannelser. For forskning: Det anbefales at iværksætte empirisk forskning om sammenhængen mellem manifeste kompetencer og elevers læring under anvendelse af forskningsdesign, der med størst evidens kan redegøre for denne sammenhæng. At der iværksættes teoretisk og empirisk forskning, der fokuserer på udvikling af hensigtsmæssige teoretiske forståelser af begrebet om kompetence, subsidiært begreber om hver enkelt specificeret kompetence. Endelig, at der gennemføres empirisk forskning både om de enkelte her opstillede kompetencer og deres indbyrdes sammenhænge.
37 Indhold Clearinghouse Koncept Det systematiske review Formål Deltagere Proces Syntesemetodik Kompetencebegrebet Narrative synteser Sammenfatning Implikationer Projekter på beddingen
38 Projekter på beddingen Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2007 i institutioner for de 0-6 årige (afsluttes 15. nov. 2008) Den pædagogiske anvendelse af testresultater Et systematisk review (afsluttes december 2008) Nordisk evidence-based indikatorprojekt - Den gode skole (kontrakt netop indgået) Social mobilitet på de videregående uddannelser Negativ social arv (tilbud er afgivet) Ernæring, læring og livsstil (tilbud er udarbejdet) Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2008 i institutioner for de 0-6 årige (opdragsgiver har annonceret interesse)
39
Regelledelseskompetence, relationskompetence og ledelse i skolen Resultater fra to systematiske reviews
Regelledelseskompetence, relationskompetence og ledelse i skolen Resultater fra to systematiske reviews Sven Erik Nordenbo Professor & Direktør Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU Aarhus
Læs mereA. Kort om Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning. B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog. uddannelsesvejledning? C.
A. Kort om Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog uddannelsesvejledning? C. Konklusioner En forskningsenhed, der skaber systematiske forskningsoversigter
Læs mereProduktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning
Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning - Introduktion til koncept og forskning ved Sven Erik Nordenbo Professor og leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Indhold
Læs mereForskning i klasserumsledelse
Forskning i klasserumsledelse Sven Erik Nordenbo Når læreren fremstår som en klar og eksplicit leder, øges elevlæringen. Dette gælder både i matematik, modersmål og andre fag. Ifølge studierne er dette
Læs mereDagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale
Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der
Læs mereLærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole
Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet, Oslo Teknisk rapport af Sven Erik Nordenbo Michael Søgaard Larsen Neriman Tiftikçi Rikke
Læs mereSamfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup
Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion Klassen som interaktionssystem
Læs mereClearinghouse forskningsserien
Clearinghouse forskningsserien 2012 nummer 11 Effektogpædagogiskindsatsvedinklusionafbørn medsærligebehovigrundskolen. Forskningskortlægning Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning IUP, Aarhus Universitet
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereMod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereKlasseledelse og ro i klassen
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &
Læs mereSmå og store skoler -et notat om forskningen
Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse
Læs merevision og pædagogisk grundlag for
vision og pædagogisk grundlag for Indledning... 2 Vision... 2 Værdier... 3 Overordnede værdier... 4 Folkeskolens formålsparagraf... 4 Århus Byråds vedtagne værdier for vores arbejde:... 5 Uddrag fra DLF
Læs mereDen inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling
Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres
Læs mereLP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning
LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning Nordisk LP-konference, Hamar 30. oktober 2008 Uddannelsesforskningen i Norden
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereUndervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det?
Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? DPU Torsdag den 9. januar 2014 VIA UC, Århus 13. januar 2014 v/ Kaj Nedergaard
Læs mereKoblingen mellem teori og praksis
Koblingen mellem teori og praksis PIL-konferencen 2014 Trondheim 27.-28. november Jens Rasmussen Praktikskole Uddannelsessted Uddannelsessted 1. Kobling mellem teori og praksis 2. Kobling mellem undervisning
Læs mereForskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2007 i institutioner for de 0-6-årige (førskolen)
clearing_forsk.qxp08:layout 1 12/02/09 13:32 Side 1 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2007 i institutioner for de 0-6-årige (førskolen) clearing_forsk.qxp08:layout
Læs mereRedskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse)
Redskab B 6 Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Faglig kompetence o Faglig kompetent o Detaljeret planlægning o Klare undervisningsmål Er der fremmende
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereDen 2. september 2011
Den 2. september 2011 Rammesætning af punkt 4 D Lærerprofessionen og undervisningsopgaven Lærerprofessionen og undervisningsopgaven I dette notat gives et overblik over foreningens professionsstrategiske
Læs mereEFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL
EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGT: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly Teacher classroom
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereLæringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning
Læringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Otterup 18. september 2010 Uddannelsesforskningen i Norden
Læs mereBroAshehoug. Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk
BroAshehoug Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk Onsdag den 03.02.10 kl. 9.00-15.00 Velkomst og intro til kurset Klasseledelse i teori Klasseledelse i praksis Ledelse af læringsmiljøer Konkrete værktøjer
Læs mereOm evidens, interventionsforskning og udsatte børn
Om evidens, interventionsforskning og udsatte børn Torsdag d. 28. maj 2009 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Sven Erik Nordenbo Direktør, Professor Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs mereViden om friluftslivs effekter på sundhed
Viden om friluftslivs effekter på sundhed resultater fra en systematisk forskningsoversigt Peter Bentsen Seniorforsker & Teamleder SDCC Sundhedsfremmeforskning Sund i Naturen 2018 Forskningsoversigtens
Læs mereClearinghouse forskningsserien
Clearinghouse forskningsserien 2013 nummer 18 Skoleparathed Systematisk forskningskortlægning af Camilla Brørup Dyssegaard Jesper de Hemmer Egeberg Kasper Steenberg Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Læs mereMetodebeskrivelse for vidensnotat om skole-hjem-samarbejde
Metodebeskrivelse for vidensnotat om skole-hjem-samarbejde Vidensnotatet Skole-hjem-samarbejde er baseret på en vidensopsamling af international og skandinavisk litteratur om skole-hjem-samarbejde. Afgrænsning
Læs mereDISCIPLIN. gennem læring og bedre adfærd. Af Kim Egeskov, pædagogisk leder
DISCIPLIN gennem læring og bedre adfærd Af Kim Egeskov, pædagogisk leder 52 Tovshøjskolens kontekst er, at skolen er en heldagsskole, som ligger i Gellerup/Tovshøjområdet i Aarhus. Tovshøjskolen ligger
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereClearinghouse forskningsserien
Clearinghouse forskningsserien 2011 nummer 07 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2009 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen) af Michael Søgaard Larsen Bente
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs merePh.d. i uddannelsesforskning
Ph.d. i uddannelsesforskning Sikre højere fagligt niveau som grundlag for læringsprofessionerne på professionshøjskolerne Jens Rasmussen, Ph.d.-rådet Ph.d.-rådet Formand Jens Rasmussen (Aarhus Universitet)
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereClearinghouse Om at arbejde med evidensbaseret viden i pædagogiske indsatser - og mere specifikt med indsatser, hvor forældre inddrages
Clearinghouse Om at arbejde med evidensbaseret viden i pædagogiske indsatser - og mere specifikt med indsatser, hvor forældre inddrages VIDA-konference DPU, Aarhus Universitet, 1. februar 2011 Sven Erik
Læs mereClearinghouse forskningsserien
Clearinghouse forskningsserien 2012 nummer 10 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2010 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen) af Michael Søgaard Larsen Jan
Læs mereAt holde sammen eller dele op: Hvad er bedst?
At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst? Om enhedsskole, udelt skole og niveaudeling Sven Erik Nordenbo 30 Kan det vises forskningsmæssigt, at det er bedst at have en udelt skole, eller skal vi foretrække
Læs mereNyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide.
BILAG: Til de interessenter der er ekstra interesseret i at kende kilderne til ovestående statements. Læs nedenstående citater, der er udpluk taget fra diverse forældre-høringssvar (8 i alt) dvs. citaterne
Læs mereForskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2008 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen)
Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2008 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen) af Sven Erik Nordenbo Katrin Hjort Bente Jensen Inge Johansson Michael Søgaard
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereRelationer i folkeskolen
VIA UNIVERSITY COLLEGE, LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Relationer i folkeskolen Eksamensopgave i Almen Didaktik Tina W. Mortensen 186578 og Mette K. Lukassen 186578 Vejleder: Anja Madsen Kvols 01-06-2015
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereVirkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews.
Clearinghouse forskningsserien 2013 nummer 16 Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews. Teknisk rapport af Trine Kløveager Nielsen Neriman Tiftikci Michael Søgaard Larsen Dansk
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereHar folkeskolen brug for evidens?
Har folkeskolen brug for evidens? Jørgen Søndergaard Kick-off seminar på DPU 03-03-2011 Hvorfor al den snak om evidens? Er det ikke nok at børn, forældre og lærere er glade for skolen? Hvad er skolens
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereINKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA
1 INKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA GOPRINCE ENGLAND PORTUGAL DANMARK BELGIEN LITAUEN TYRKIET HOLLAND ET UDVIKLINGSPROJEKT 2 TYRKIET Tyrkiet fokuserer på integration frem for inklusion af børn med særlige
Læs merelæringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
En udfordring for skolen. Undersøgelser viser, at hver tredje lærers formål med timen er at overleve. Relationer i skolen Lærere der formår at indgå i relationer med elever på en ligeværdig, venlig og
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?
Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig
Læs mereCenter for Grundskoleforskning. En massiv satsning på Det nye DPU
Center for Grundskoleforskning En massiv satsning på Det nye DPU Center for Grundskoleforskning - fokusområder Undervisningsformer, læreruddannelse, skoleledelse, inklusion, klasseledelse, evalueringsformer,
Læs mereUnder hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende?
Børnerådet: 2013 Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende? Tilhørsforhold, blive set, forpligtende bånd mellem mennesker Læringsfællesskaber der fremmer trivsel.. Vi vil gerne Fremhæve
Læs mereBILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder
Læs mereLærerprofessionens betydning
Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereMental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur
Mental sundhed- indsatser til unge og ældre To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur WHO definition på mental sundhed En tilstand af velbefindende hvor den enkelte kan magte dagligdagens
Læs mereINDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL
INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt
Læs mereOLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor
OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,
Læs mereGOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af
Læs mereHvad siger forskningen om lærerens betydning for elevernes læring?
Bilag 1 til kredsuds. nr. 044 af den 7. maj 2012 maj 2012 Hvad siger forskningen om lærerens betydning for elevernes læring? Indledning Denne oversigt er udarbejdet som et led i arbejdet med at sætte fokus
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau I for Skole
Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer
Læs mereClearinghouse forskningsserien. Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige
Clearinghouse forskningsserien 2014 nummer 19 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige af Trine Kløveager Nielsen Hanna Bjørnøy Sommersel
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereFaglighed og kvalitet
Faglighed og kvalitet i undervisningen Af Lisbeth Lunde Frederiksen, lektor Faglighed og kvalitet er absolut centrale begreber i forbindelse med såvel politisk som pædagogisk debat om bl.a. uddannelse
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereTema om folkeskolen. Niels Egelund
Tema om folkeskolen Niels Egelund Møde i Hammel 5. august 2008 1 Har vi den folkeskole, vi gerne vil have? Danmark klarer sig generelt rigtigt godt i den globaliserede verden Danmark er verdensførende
Læs merePraksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde
Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde Institut for Skole og Læring Indhold Praktikvirksomhed 2 Hvorfor praktikvirksomhed, praktik og praksissamarbejde? 2 Hvad er praksissamarbejde?
Læs mereGOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 13. marts 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Lidt om begreberne hvad er nu hvad?
Læs mereMetodebeskrivelse for vidensnotat om undervisningsdifferentiering i gymnasiet
Metodebeskrivelse for vidensnotat om undervisningsdifferentiering i gymnasiet Vidensnotatet Undervisningsdifferentiering i gymnasiet er baseret på en vidensopsamling af international og skandinavisk litteratur
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereSkoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU
Skoleparathed - tre forskellige tilgange Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Ro regelmæssighed og renlighed børnehave i 1924 2 Ud i naturen - 1943 3 Vuggestuer dukker op i 1950 erne 4 Reformpædagogikkens
Læs mereCo-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs mereRelationsarbejde på efterskoler tilbud om deltagelse i kompetenceudviklingsprojekt
Relationsarbejde på efterskoler tilbud om deltagelse i kompetenceudviklingsprojekt Projektbeskrivelse 1. Formål Formålet med projektet er, at styrke og kvalificere lærings- og relationsarbejdet med en
Læs mereDagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser
Læs mereTemamøde 6: Investér i det der virker
Børnetopmøde 2014 Temamøde 6: Investér i det der virker 30. januar 2014 (professor), Aarhus Universitet (DPU) Dorte Brøns (Børnechef), Randers Kommune Indhold Baggrund VIDA-modelprogrammer Effekter Hvad
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereHvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet
Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvad kendetegner generelt den gode skole? Hvad særlige udfordringer
Læs mereLeg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik
Leg er læring & læring er leg Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik Præsentation Mette Guldager Uddannet pædagog fra Esbjerg seminarium 1998 1999-2004: Souschef 2004 2017: Leder i forskellige
Læs mereFORETAGSOMHEDSDIDAKTIK
FORETAGSOMHEDSDIDAKTIK - Fra tanke til handling Anne L. Kirketerp,.D. Psykolog, faglig leder,, Aarhus Universitet akl@aec.au.dk www.aec.au.dk Mobil: 29 45 83 88 Anne Kirketerp Anne Kirketerp 2010 Download
Læs mereSkolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund
Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik
Læs merePraksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017
Praksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017 Praksissamarbejde I dette hæfte beskrives, hvordan praksissamarbejde tænkes i læreruddannelsen på Metropol, og hvordan samarbejdet med praktikskolerne rammesættes.
Læs mereFællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning
Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,
Læs mereLærerassistenter. Inklusion viden til praksis
Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen
Læs mere15:23 FORSKNINGSKORTLÆGNING, KVALITETSVURDERING OG ANALYSE AF UDVIKLINGEN I SKANDINAVISK DAGTILBUDSFORSKNING FOR 0-6-ÅRIGE I ÅRET 2013
FORSKNINGSKORTLÆGNING, KVALITETSVURDERING OG ANALYSE AF UDVIKLINGEN I SKANDINAVISK DAGTILBUDSFORSKNING FOR 0-6-ÅRIGE I ÅRET 2013 15:23 RIKKE ELINE WENDT ANNE-MARIE KLINT JØRGENSEN 15:23 FORSKNINGSKORTLÆGNING,
Læs mereModern Classic. Profilskole Den gode undervisning Den gode lærer Den gode skole Den gode ledelse. Tranegårdskolen
Profilskole Den gode undervisning Den gode lærer Den gode skole Den gode ledelse Modern Classic Et samfund præget af mangfoldighed har brug for mange forskellige skoleformer 1. s ledelse har i den forståelse,
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereLæringsplatforme. - hvis det skal give mening...
Læringsplatforme - hvis det skal give mening... Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) ItsLearning træf 12. 13. november 2019 Min baggrund 2018-2019 med i projekt om
Læs mere