Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007

Transkript

1 Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin med 170 elever, en skoleleder, en viceskoleinspektør, 13 lærere, 1 SFO leder 5 pædagoger, 2 pædagogmedhjælpere, en sekretær, en service- leder og en servicemedhjælper samt to rengøringsdamer. Skolen har tilknyttet en SFO (Taki) som en integreret del af skolen med ca. 69 elever. Lokalerne bruges i undervisningstiden til skolebrug og efter skoletid fungerer lokalerne som SFO lokaler. Skolen praktiserer med succes Helhed og sammenhæng og har gjort det siden Det er en måde at organisere skolen på og det kommer til udtryk på følgende måde: Struktur: En skoledag for alle skolens elever fra kl. 8 til 14 hver dag på nær dagen før sommerferien og første dag efter ferien. En lang pause for skolens elever fra kl. 11 til 12, hvor de kan lege i længere forløb, fordybe sig, eller fortsætte det arbejde de eventuelt er i gang med i undervisningen. Skolens pædagogiske personale holder klasseteammøder i timen fra kl. 11 til kl.12 ligesom der ugentligt holdes briefing, samt møder med psykolog og andre af skolens interessenter. Pædagogerne er med i skoledelen til og med 3. årgang i op til 10 timer om ugen. Undervisningen er baseret på traditionel klasseundervisning, emne/ tema, projekt arbejde og der er i løbet af skoleåret lagt 5 emneuger ind. Det er tanken at undervisningen i stedet for hele tiden at tage sit udgangspunkt i det enkelte fag i stedet skal tage sit udgangspunkt i problemet, projektet eller emnet, og så inddrage, de relevante fag som redskaber for projektet. Dette vender vi tilbage til senere. Vi har udvidet idrætsundervisning i 1. og 2. klasse med 4 timer om uger på hver årgang samt svømmeundervisning i 3.klasse, dette for at imødegå elevernes behov for bevægelse og motorik som en god kombination til faglig indlæring. 1

2 Skoledagen er præget af en sammenhæng vertikalt dvs. fra 0. klasse til 7. klasse, da skolens ældre elever jævnligt forestår frikvarters aktiviteter for de mindre elever og hvor der efter skoletid tilbydes skolesport, som de store elever også står for. Endvidere er nogle af emneugerne tilrettelagt således, at vi arbejder på tværs af de forskellige klassetrin og at de store elever arbejder sammen med de små elever. Sammenhæng horisontalt, idet eleverne i de små klasser fortsætter deres dag i Taki, i de samme omgivelser som de har haft skole, og med pædagogen som den røde tråd i dagen til at følge op på store og små hændelser det måtte være, og til at afrapportere til forældrene når dagen er omme. Mål. Vi vil med denne form for undervisning opnå følgende: At eleven oplever en sammenhæng i sin skoledag At eleven tilegner sig kompetencer, såvel faglige som sociale. At eleven tilegner sig faglige kundskaber At eleven lære at agere i et komplekst samfund, hvor man ikke kan have kontrol over det hele At eleven tilegner sig metoder til at lære at lære At eleven tilegner sig metoder til at søge viden og informationer At eleven ikke mobber eller udsættes for mobning At eleven udvikler sig til et helt menneske. At eleven får udnyttet sine evner og anlæg på bedste vis. Endvidere er det målet, at vi gennem en målbaseret undervisning, systematisk evaluering ude ved eleven, afholdelse af de nationale test samt udarbejdelse af elevplaner i forbindelse med skole- hjemsamtaler til stadighed tilstræber at nå ovennævnte mål for eleven. Endelig er det målet, at vi med helhed og sammenhæng får opbygget en skole, hvor fleksibilitet og udvikling er omdrejningspunktet, og hvor det bliver praktiseret i klasseteam og fagteam. Kvalitetskriterier. Det der vigtigt for os som skole er at vide hvornår vi opfylder målet, med andre ord hvilke kriterier skal ligge til grund for at disse mål er nået. De faglige mål kan vi se om er opfyldt dels gennem test og evalueringer, dels gennem samtaler med eleverne. Det der også er af betydning i vores udviklingsplan, det er om der er kvalitet i undervisningen, f.eks. når eleverne laver konstruktivt gruppearbejde. Med andre ord det drejer sig ligeså meget om processen som om produktet. Tegn på om den enkelte elev gør fremskridt og ikke mindst hvordan den enkelte elev gør disse fremskridt. Vi bruger disse kvalitetskriterier som daglige pejlemærker og katalysatorer for de overordnede mål og målsætninger, og disse kvalitetskriterier bliver løbende drøftet og evalueret i såvel klasseteam som i fagteam, da det er disse team sammen med ledelsesteamet, der er omdrejningspunktet mht. til skolens udvikling hen imod den fleksible skole. Vi bruger meget tid på fælles planlægning af undervisningsforløb, således at når undervisningen kører, så er det meningen at man i teamet kan supplere hinanden, og at der er en sammenhæng og helhed for eleven i det der foregår. 2

3 Det er et kvalitetskriterium for os at vi bruger mange ressourcer på dette samarbejde, da det er en af hjørnestenene i helhed og sammenhæng. Endelig er denne fælles planlægning et fokuspunkt i skolens udviklingsplan. Et kvalitetskriterium er eksempelvis, at vi her på skolen ikke vil tolerere mobning af nogen art, og at vi gennem hurtig indsats og opfølgning får stoppet tiltag til mobning, hvis sådanne skulle forefindes. Fra centralt hold er nu kommet elevplaner som vi har taget til os som en naturlig forlængelse af det arbejde vi allerede har gjort med portefolie og skriftlighed i en vis udstrækning til vores møder. Vi anser elevplanerne som et godt værktøj for lærerne og som et konkret redskab i skole/ hjemsamtalerne, hvor vi oplever at samtalerne bliver mere struktureret og fremadrettet til gavn først og fremmest for eleven og dennes forældre, men også for skolen i det videre målrettede arbejde. Handlingsplan. For at nå før omtalte mål, arbejder vi på Kirkeby Skole meget teambaseret lige fra ledelsesteam -klasseteam, fagteam til team i SFO ( Taki). Således er fokusområderne for kommende skoleår teamsamarbejde samt Helhed og Sammenhæng. Vi arbejder konkret på en mere præcis rolle til pædagogen i skoledelen, og for at imødekomme dette område, sender vi således tre medarbejdere på kursus netop indenfor indskoling lærere og pædagoger imellem. Der er udover de ugentlige skemalagte teammøder afsat ekstra tid til klasseteammøder og fagteammøder efter skoletid og disse møder skal primært bruges til opstilling af mål, planlægning af undervisningsforløb, evaluering af disse mål og undervisningsforløb, samt endelig opstilling af nye mål. Alt sammen i en proces hvor der er skriftlighed med indover. Endvidere har vi for indskolingens vedkommende det vi kalder for et udvidet skole/hjemsamarbejde, hvor vi fra skoleårets start indkalder 1. klasses forældre og 2. klases forældre til et ekstraordinært forældremøde for der aftale nogle spilleregler for skole/hjem-samarbejdet. Det handler om forventninger til hinanden om kvaliteter og endelig igen om løbende at evaluere på disse størrelser. Dette med det ene formål at opbygge en kultur fra starten af hvor mobning ikke tolereres her på skolen, og hvor vi løbende tager problemstillingerne op for at følge op på forholdene. Dette har vist sig at komme eleverne til gavn, så det er selvsagt også et område vi til stadighed vil dyrke. Udover det udbyggede teamsamarbejde og skole/ hjem-samarbejde, arbejder vi konkret også med sund mad og bevægelse som et af vore fokuspunkter. Vi har således i skoleårene 2005/06 og 06/07 fået implementeret en frugtordning på skolen, hvor ca. 70 % af skolens elever deltager, ved at modtage et stykke frugt dagligt. Dette sammenholdt med en i forvejen meget bevidst bevægelses og motionspolitik, gør at vi er langt fremme på dette område. Vi har således også i skoleåret 2006 afsluttet vores deltagelse i Børn, mad og bevægelses projektet forestået af det tidligere Fyns Amt. Vi er opsat på at fortsætte indenfor dette felt, da der dels er meget bevågenhed på området, dels er det en del af Svendborg Kommunes politik på området og sidst, men ikke mindst er det af stor betydning for vores elever at have en sund krop at indlære i, så derfor denne bevidste holdning til dette område. 3

4 Dette arbejde foregår i øvrigt i tæt samarbejde med Kirkeby Børnehus med hvem vi bl.a. har haft fælles uddannelse indenfor området og med hvem vi har afholdt forskellige arrangementer i forbindelse med Børn, mad og bevægelse, bl.a. en cafeaften deltagelse af ca. 100 mennesker. I øvrigt har vi et meget tæt samarbejde og brobygning med Kirkeby Børnehus omkring børnehave og Børnehaveklasse. Vi modtager 99% af vore børn til børnehaveklasse fra Kirkeby Børnehus og i den forbindelse har vi meget samarbejde med bl.a. gensidige besøg i perioden op til børnenes skift fra børnehave til skole. Som en naturlig forlængelse af dette arbejde skal børnehusets personale og skolens personale i september måned 2007 på en fælles førstehjælpsuddannelse af 3 dages varighed. For at kunne tilgodese de opstillede mål er det af stor betydning, at vi på en skole som Kirkeby Skole hele tiden kompetenceudvikler blandt personalet. Dette sker på tre måder: Sende personalet på relevante kurser og uddannelser gerne flere personer af gangen, således at man kan fortsætte kompetence udviklingen når man kommer tilbage på skolen. I de kommende år har vi således en lærer på bibliotekaruddannelse, en på læsevejleder uddannelse, samt en lærer der er ved at tage tredje liniefag /dansk). Der udover deltagelse i relevante kurser. At personalet kompetenceudvikler i fagteam, hvilket vil sige at man i teamet bl.a. arbejder med didaktiske begreber og med evalueringsredskaber af forskellig slags, samt at der er en grad af skriftlighed på disse møder. Evaluering. Som en rød tråd i gennem hele Kirkeby Skoles udviklingsplan ligger overordnet evaluering. For at evaluering kan finde sted er det vigtigt, at have opstillet evaluerebare mål. Se om dette i afsnittet om mål Her taler vi om evaluering på flere niveauer. Evaluering ude ved eleven Evaluering i klasseteam Evaluering i fagteam Evaluering i ledelses team Ad.1) Evaluering ude ved eleven. Dette foregår løbende gennem hele skoleåret dels som midtvejsevalueringer af processen dels af afholdelse af test og interne prøver, af afholdte undervisningsforløb. I stedet for at betragte evaluering som et afsluttende appendix til et undervisningsforløb, betragter vi evaluering som et det første skidt til planlægning af det nye undervisningsforløb. Denne evaluering ude ved eleverne for dels bedre at kunne dokumentere elevplanerne, dels mere målrettet at kunne planlægge sin undervisning. 4

5 Ad. 2) Evaluering i klasseteam Her holder vi mindst et ugentligt møde hvor evaluering mere og mere indgår for til sidst at blive en naturlig del af mødets indhold. Samtidig arbejder vi med at evaluere de mål, som teamet har sat op for det enkelte undervisningsforløb. Dette igen for mere målrettet, at kunne planlægge og tilrettelægge et undervisningsforløb, men også for at kunne differentiere undervisningen til den enkelte elev, samt endelig konkret at kunne følge op på eventuelle forhold og problemstillinger ved den enkelte elev. Evaluering i klasseteam indgår i øvrigt i en større sammenhæng sammen med kompetenceudvikling, og videns skaben i det enkelte team. Vi har som udgangspunkt at al god undervisning starter med en god evaluering. Vi befinder os således i en proces, og vi arbejder hele tiden på bedre at kunne tilbyde en rummelig og fleksibel skole indenfor de ressourcer der stilles til rådighed, dog med det men, at der i rummeligheden også skal finde en udvikling sted, således at der ikke bliver tale om opbevaring af eleven. Ad.3) Evaluering i fagteam. Vi har som noget relativt nyt fået etableret nogle fagteam i visse fag til en start. Det er dog tanken at disse fagteam skal vokse i antal og betydning. Målet med disse fagteam er at vi sammen skal kompetenceudvikle indenfor vores enkelte fag. Her skal tænkes vertikalt ( på lodret i organisationen ) hvor der i klasseteamet tænkes horisontalt. Fagteamet skal være med til at skabe den røde tråd indenfor det enkelte fag og årgangene i mellem. Fagteamet arbejder således med læringsstile, læseplaner, materialer, didaktiske overvejelser, målopstilling og evaluering. Som noget nyt er vi ved at få uddannet en læsevejleder, og det er planen at denne bl.a. efter afholdelse af test, læse- og regneprøver skal/ kan forestå den fælles planlægning med teamet og evaluering af undervisningsforløb, og således være med til at danne den røde tråd indenfor det enkelte fag op gennem skoleforløbet. Ad.4) Evaluering i ledelsesteamet. Ligesom den det øvrige samarbejde på Kirkeby Skole er organiseret i teamsamarbejde, er skolens ledelse ligeledes organiseret på den måde at vi ugentligt holder en lederbriefing hvor stort og småt bliver vendt, og hvor den fællesstrategi bliver lagt for den nærmeste fremtid. Skolens ledelse arbejder tæt sammen og ledelsen er således også placeret fysisk i et stort lokale med Souschef, SFO-leder og sekretær er placeret og med skolelederen i et lille kontor ved siden af. Dette gør at kommunikation og samarbejde er en naturlig ting, og som er med til at gøre det daglige arbejde hurtigt og effektivt. Ledelsesteamet evaluerer sig selv løbende samt at det bliver evalueret ved de medarbejderudviklingssamtaler og teamudviklingssamtaler der finder sted hvert år. Her bliver endvidere drøftet den enkelte medarbejders rolle, udviklingsmuligheder mm. 5

6 Afslutningsvis kan vi sige om evaluering at det er et redskab som vi for alvor har taget til os indenfor det sidste år, og som vi ligesom følgende andre emner har som fokuspunkter i det næste år. Fokuspunkter i det kommende år. 1. helhed og sammenhæng 2. teamsamarbejde, fælles planlægning 3. evaluering, test og elevplaner. Kirkeby Skole er en fleksibel skole i et komplekst samfund, hvor det handler om at kompetenceudvikle eleverne, således at de kan agere og videreudvikle sig som hele mennesker gennem hele livet. Dette sker ved at vi laver en skole hvor forældre, elever og personale, føler sig trygge og veltilpas ved at komme, og hvor de oplever at de lærer noget, og at det sker i samspil med andre mennesker. Maj 07 Finn Næshave Skoleleder 6

7 . 7