Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007"

Transkript

1 Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin med 170 elever, en skoleleder, en viceskoleinspektør, 13 lærere, 1 SFO leder 5 pædagoger, 2 pædagogmedhjælpere, en sekretær, en service- leder og en servicemedhjælper samt to rengøringsdamer. Skolen har tilknyttet en SFO (Taki) som en integreret del af skolen med ca. 69 elever. Lokalerne bruges i undervisningstiden til skolebrug og efter skoletid fungerer lokalerne som SFO lokaler. Skolen praktiserer med succes Helhed og sammenhæng og har gjort det siden Det er en måde at organisere skolen på og det kommer til udtryk på følgende måde: Struktur: En skoledag for alle skolens elever fra kl. 8 til 14 hver dag på nær dagen før sommerferien og første dag efter ferien. En lang pause for skolens elever fra kl. 11 til 12, hvor de kan lege i længere forløb, fordybe sig, eller fortsætte det arbejde de eventuelt er i gang med i undervisningen. Skolens pædagogiske personale holder klasseteammøder i timen fra kl. 11 til kl.12 ligesom der ugentligt holdes briefing, samt møder med psykolog og andre af skolens interessenter. Pædagogerne er med i skoledelen til og med 3. årgang i op til 10 timer om ugen. Undervisningen er baseret på traditionel klasseundervisning, emne/ tema, projekt arbejde og der er i løbet af skoleåret lagt 5 emneuger ind. Det er tanken at undervisningen i stedet for hele tiden at tage sit udgangspunkt i det enkelte fag i stedet skal tage sit udgangspunkt i problemet, projektet eller emnet, og så inddrage, de relevante fag som redskaber for projektet. Dette vender vi tilbage til senere. Vi har udvidet idrætsundervisning i 1. og 2. klasse med 4 timer om uger på hver årgang samt svømmeundervisning i 3.klasse, dette for at imødegå elevernes behov for bevægelse og motorik som en god kombination til faglig indlæring. 1

2 Skoledagen er præget af en sammenhæng vertikalt dvs. fra 0. klasse til 7. klasse, da skolens ældre elever jævnligt forestår frikvarters aktiviteter for de mindre elever og hvor der efter skoletid tilbydes skolesport, som de store elever også står for. Endvidere er nogle af emneugerne tilrettelagt således, at vi arbejder på tværs af de forskellige klassetrin og at de store elever arbejder sammen med de små elever. Sammenhæng horisontalt, idet eleverne i de små klasser fortsætter deres dag i Taki, i de samme omgivelser som de har haft skole, og med pædagogen som den røde tråd i dagen til at følge op på store og små hændelser det måtte være, og til at afrapportere til forældrene når dagen er omme. Mål. Vi vil med denne form for undervisning opnå følgende: At eleven oplever en sammenhæng i sin skoledag At eleven tilegner sig kompetencer, såvel faglige som sociale. At eleven tilegner sig faglige kundskaber At eleven lære at agere i et komplekst samfund, hvor man ikke kan have kontrol over det hele At eleven tilegner sig metoder til at lære at lære At eleven tilegner sig metoder til at søge viden og informationer At eleven ikke mobber eller udsættes for mobning At eleven udvikler sig til et helt menneske. At eleven får udnyttet sine evner og anlæg på bedste vis. Endvidere er det målet, at vi gennem en målbaseret undervisning, systematisk evaluering ude ved eleven, afholdelse af de nationale test samt udarbejdelse af elevplaner i forbindelse med skole- hjemsamtaler til stadighed tilstræber at nå ovennævnte mål for eleven. Endelig er det målet, at vi med helhed og sammenhæng får opbygget en skole, hvor fleksibilitet og udvikling er omdrejningspunktet, og hvor det bliver praktiseret i klasseteam og fagteam. Kvalitetskriterier. Det der vigtigt for os som skole er at vide hvornår vi opfylder målet, med andre ord hvilke kriterier skal ligge til grund for at disse mål er nået. De faglige mål kan vi se om er opfyldt dels gennem test og evalueringer, dels gennem samtaler med eleverne. Det der også er af betydning i vores udviklingsplan, det er om der er kvalitet i undervisningen, f.eks. når eleverne laver konstruktivt gruppearbejde. Med andre ord det drejer sig ligeså meget om processen som om produktet. Tegn på om den enkelte elev gør fremskridt og ikke mindst hvordan den enkelte elev gør disse fremskridt. Vi bruger disse kvalitetskriterier som daglige pejlemærker og katalysatorer for de overordnede mål og målsætninger, og disse kvalitetskriterier bliver løbende drøftet og evalueret i såvel klasseteam som i fagteam, da det er disse team sammen med ledelsesteamet, der er omdrejningspunktet mht. til skolens udvikling hen imod den fleksible skole. Vi bruger meget tid på fælles planlægning af undervisningsforløb, således at når undervisningen kører, så er det meningen at man i teamet kan supplere hinanden, og at der er en sammenhæng og helhed for eleven i det der foregår. 2

3 Det er et kvalitetskriterium for os at vi bruger mange ressourcer på dette samarbejde, da det er en af hjørnestenene i helhed og sammenhæng. Endelig er denne fælles planlægning et fokuspunkt i skolens udviklingsplan. Et kvalitetskriterium er eksempelvis, at vi her på skolen ikke vil tolerere mobning af nogen art, og at vi gennem hurtig indsats og opfølgning får stoppet tiltag til mobning, hvis sådanne skulle forefindes. Fra centralt hold er nu kommet elevplaner som vi har taget til os som en naturlig forlængelse af det arbejde vi allerede har gjort med portefolie og skriftlighed i en vis udstrækning til vores møder. Vi anser elevplanerne som et godt værktøj for lærerne og som et konkret redskab i skole/ hjemsamtalerne, hvor vi oplever at samtalerne bliver mere struktureret og fremadrettet til gavn først og fremmest for eleven og dennes forældre, men også for skolen i det videre målrettede arbejde. Handlingsplan. For at nå før omtalte mål, arbejder vi på Kirkeby Skole meget teambaseret lige fra ledelsesteam -klasseteam, fagteam til team i SFO ( Taki). Således er fokusområderne for kommende skoleår teamsamarbejde samt Helhed og Sammenhæng. Vi arbejder konkret på en mere præcis rolle til pædagogen i skoledelen, og for at imødekomme dette område, sender vi således tre medarbejdere på kursus netop indenfor indskoling lærere og pædagoger imellem. Der er udover de ugentlige skemalagte teammøder afsat ekstra tid til klasseteammøder og fagteammøder efter skoletid og disse møder skal primært bruges til opstilling af mål, planlægning af undervisningsforløb, evaluering af disse mål og undervisningsforløb, samt endelig opstilling af nye mål. Alt sammen i en proces hvor der er skriftlighed med indover. Endvidere har vi for indskolingens vedkommende det vi kalder for et udvidet skole/hjemsamarbejde, hvor vi fra skoleårets start indkalder 1. klasses forældre og 2. klases forældre til et ekstraordinært forældremøde for der aftale nogle spilleregler for skole/hjem-samarbejdet. Det handler om forventninger til hinanden om kvaliteter og endelig igen om løbende at evaluere på disse størrelser. Dette med det ene formål at opbygge en kultur fra starten af hvor mobning ikke tolereres her på skolen, og hvor vi løbende tager problemstillingerne op for at følge op på forholdene. Dette har vist sig at komme eleverne til gavn, så det er selvsagt også et område vi til stadighed vil dyrke. Udover det udbyggede teamsamarbejde og skole/ hjem-samarbejde, arbejder vi konkret også med sund mad og bevægelse som et af vore fokuspunkter. Vi har således i skoleårene 2005/06 og 06/07 fået implementeret en frugtordning på skolen, hvor ca. 70 % af skolens elever deltager, ved at modtage et stykke frugt dagligt. Dette sammenholdt med en i forvejen meget bevidst bevægelses og motionspolitik, gør at vi er langt fremme på dette område. Vi har således også i skoleåret 2006 afsluttet vores deltagelse i Børn, mad og bevægelses projektet forestået af det tidligere Fyns Amt. Vi er opsat på at fortsætte indenfor dette felt, da der dels er meget bevågenhed på området, dels er det en del af Svendborg Kommunes politik på området og sidst, men ikke mindst er det af stor betydning for vores elever at have en sund krop at indlære i, så derfor denne bevidste holdning til dette område. 3

4 Dette arbejde foregår i øvrigt i tæt samarbejde med Kirkeby Børnehus med hvem vi bl.a. har haft fælles uddannelse indenfor området og med hvem vi har afholdt forskellige arrangementer i forbindelse med Børn, mad og bevægelse, bl.a. en cafeaften deltagelse af ca. 100 mennesker. I øvrigt har vi et meget tæt samarbejde og brobygning med Kirkeby Børnehus omkring børnehave og Børnehaveklasse. Vi modtager 99% af vore børn til børnehaveklasse fra Kirkeby Børnehus og i den forbindelse har vi meget samarbejde med bl.a. gensidige besøg i perioden op til børnenes skift fra børnehave til skole. Som en naturlig forlængelse af dette arbejde skal børnehusets personale og skolens personale i september måned 2007 på en fælles førstehjælpsuddannelse af 3 dages varighed. For at kunne tilgodese de opstillede mål er det af stor betydning, at vi på en skole som Kirkeby Skole hele tiden kompetenceudvikler blandt personalet. Dette sker på tre måder: Sende personalet på relevante kurser og uddannelser gerne flere personer af gangen, således at man kan fortsætte kompetence udviklingen når man kommer tilbage på skolen. I de kommende år har vi således en lærer på bibliotekaruddannelse, en på læsevejleder uddannelse, samt en lærer der er ved at tage tredje liniefag /dansk). Der udover deltagelse i relevante kurser. At personalet kompetenceudvikler i fagteam, hvilket vil sige at man i teamet bl.a. arbejder med didaktiske begreber og med evalueringsredskaber af forskellig slags, samt at der er en grad af skriftlighed på disse møder. Evaluering. Som en rød tråd i gennem hele Kirkeby Skoles udviklingsplan ligger overordnet evaluering. For at evaluering kan finde sted er det vigtigt, at have opstillet evaluerebare mål. Se om dette i afsnittet om mål Her taler vi om evaluering på flere niveauer. Evaluering ude ved eleven Evaluering i klasseteam Evaluering i fagteam Evaluering i ledelses team Ad.1) Evaluering ude ved eleven. Dette foregår løbende gennem hele skoleåret dels som midtvejsevalueringer af processen dels af afholdelse af test og interne prøver, af afholdte undervisningsforløb. I stedet for at betragte evaluering som et afsluttende appendix til et undervisningsforløb, betragter vi evaluering som et det første skidt til planlægning af det nye undervisningsforløb. Denne evaluering ude ved eleverne for dels bedre at kunne dokumentere elevplanerne, dels mere målrettet at kunne planlægge sin undervisning. 4

5 Ad. 2) Evaluering i klasseteam Her holder vi mindst et ugentligt møde hvor evaluering mere og mere indgår for til sidst at blive en naturlig del af mødets indhold. Samtidig arbejder vi med at evaluere de mål, som teamet har sat op for det enkelte undervisningsforløb. Dette igen for mere målrettet, at kunne planlægge og tilrettelægge et undervisningsforløb, men også for at kunne differentiere undervisningen til den enkelte elev, samt endelig konkret at kunne følge op på eventuelle forhold og problemstillinger ved den enkelte elev. Evaluering i klasseteam indgår i øvrigt i en større sammenhæng sammen med kompetenceudvikling, og videns skaben i det enkelte team. Vi har som udgangspunkt at al god undervisning starter med en god evaluering. Vi befinder os således i en proces, og vi arbejder hele tiden på bedre at kunne tilbyde en rummelig og fleksibel skole indenfor de ressourcer der stilles til rådighed, dog med det men, at der i rummeligheden også skal finde en udvikling sted, således at der ikke bliver tale om opbevaring af eleven. Ad.3) Evaluering i fagteam. Vi har som noget relativt nyt fået etableret nogle fagteam i visse fag til en start. Det er dog tanken at disse fagteam skal vokse i antal og betydning. Målet med disse fagteam er at vi sammen skal kompetenceudvikle indenfor vores enkelte fag. Her skal tænkes vertikalt ( på lodret i organisationen ) hvor der i klasseteamet tænkes horisontalt. Fagteamet skal være med til at skabe den røde tråd indenfor det enkelte fag og årgangene i mellem. Fagteamet arbejder således med læringsstile, læseplaner, materialer, didaktiske overvejelser, målopstilling og evaluering. Som noget nyt er vi ved at få uddannet en læsevejleder, og det er planen at denne bl.a. efter afholdelse af test, læse- og regneprøver skal/ kan forestå den fælles planlægning med teamet og evaluering af undervisningsforløb, og således være med til at danne den røde tråd indenfor det enkelte fag op gennem skoleforløbet. Ad.4) Evaluering i ledelsesteamet. Ligesom den det øvrige samarbejde på Kirkeby Skole er organiseret i teamsamarbejde, er skolens ledelse ligeledes organiseret på den måde at vi ugentligt holder en lederbriefing hvor stort og småt bliver vendt, og hvor den fællesstrategi bliver lagt for den nærmeste fremtid. Skolens ledelse arbejder tæt sammen og ledelsen er således også placeret fysisk i et stort lokale med Souschef, SFO-leder og sekretær er placeret og med skolelederen i et lille kontor ved siden af. Dette gør at kommunikation og samarbejde er en naturlig ting, og som er med til at gøre det daglige arbejde hurtigt og effektivt. Ledelsesteamet evaluerer sig selv løbende samt at det bliver evalueret ved de medarbejderudviklingssamtaler og teamudviklingssamtaler der finder sted hvert år. Her bliver endvidere drøftet den enkelte medarbejders rolle, udviklingsmuligheder mm. 5

6 Afslutningsvis kan vi sige om evaluering at det er et redskab som vi for alvor har taget til os indenfor det sidste år, og som vi ligesom følgende andre emner har som fokuspunkter i det næste år. Fokuspunkter i det kommende år. 1. helhed og sammenhæng 2. teamsamarbejde, fælles planlægning 3. evaluering, test og elevplaner. Kirkeby Skole er en fleksibel skole i et komplekst samfund, hvor det handler om at kompetenceudvikle eleverne, således at de kan agere og videreudvikle sig som hele mennesker gennem hele livet. Dette sker ved at vi laver en skole hvor forældre, elever og personale, føler sig trygge og veltilpas ved at komme, og hvor de oplever at de lærer noget, og at det sker i samspil med andre mennesker. Maj 07 Finn Næshave Skoleleder 6

7 . 7

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.

Læs mere

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE Juni 2017 VISIONEN Gelsted Skole og Gelsted Skoles SFO er et sammenhængende kompetencemiljø, hvor vi arbejder på at skabe oplevelsen af sammenhæng

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Skolens navn: Næsby Skole Skoleår: 08/09 Ledelsens samlede kvalitetsvurdering Vurdering Evt. kommentarer Interne kvalitetssikringssystemer Næsby Skole

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole

Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering

Læs mere

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig: SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 7 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Abildgårdskolen Skoleår: 07/08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Evalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017

Evalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017 Evalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017 Denne plan skal give et samlet billede af, hvordan vi på Sejergaardsskolen arbejder med evaluering, som en naturlig del af det at drive en privatskole. På Sejergaardsskolen

Læs mere

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Langebjergskolen HVAD ER MOBNING?

Langebjergskolen HVAD ER MOBNING? Langebjergskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020

Læs mere

Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret

Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole Skoleåret 2014-2015 Baggrund for den nye model. Skolen har i mange år haft et tæt og konstruktivt samarbejde med børnehaverne i forbindelse

Læs mere

Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil

Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil SKOLEUDVIKLINGSPLANEN 2015 ØREBROSKOLEN Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil vi gerne se....

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI BRYLLE SKOLE HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og

Læs mere

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,

Læs mere

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne

Læs mere

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,

Læs mere

Trivselspolitik på Nr. Asmindrup Friskole (herunder antimobbestrategi)

Trivselspolitik på Nr. Asmindrup Friskole (herunder antimobbestrategi) Trivselspolitik på Nr. Asmindrup Friskole (herunder antimobbestrategi) På Nr. Asmindrup Friskole arbejder vi målrettet med trivsel, da vi mener, at god trivsel er en forudsætning for at lære. Antimobbestrategien

Læs mere

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Bjerregrav Friskole MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Bjerregrav Friskole MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Bjerregrav Friskole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding.

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. Helhed i Barnets hverdag et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. 2012/2013 Bakkeskolen Kære medarbejdere! Kolding d. 13/8-12 Seestvej 6-8, Seest 6000 Kolding Telefon 79 79 79 50 E-mail bakkeskolen@kolding.dk

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Østervangskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlin, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Sejergaardsskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program

ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER 2018 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Elsebeth Madsen Pædagog: Salvor Pettursdottir (Salka) Souschef: Søren Toft Jepsen Program Orientering om Åløkkeskolen

Læs mere

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Sjølund-Hejls Skole Gældende fra den Efterår 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil forebygge mobning og fremme trivslen på Sjølund-Hejls Skole for at sikre,

Læs mere

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde

Læs mere

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores

Læs mere

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til

Læs mere

Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere

Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere Indledning Udgangspunktet for planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid er LOV 409 og bilag 1.1. om arbejdstid.

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver

Læs mere

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 8. august 2016 Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde

Læs mere

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret 2017-2018. Fritidsordningen på Thurø Skole Thurø Skoles SFO er for børn fra børnehaveklassen, 1. og 2. kl. på Thurø Skole. Børn fra 3. til 6.

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

I maj 2015 besluttede skolen at udvide med 8. og 9. kl., således at skolen fra august 2018 tilbyder 0. til 9. kl.

I maj 2015 besluttede skolen at udvide med 8. og 9. kl., således at skolen fra august 2018 tilbyder 0. til 9. kl. Undervisningen, mål, midler og særlige kendetegn på Østerbro Lilleskole Østerbro Lilleskole er en et-sporet skole, som i perioden 1970 til 1989 har været en skole til og med 6. klasse. Fra 1989 tilføjede

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Gældende fra Juni 2011

Gældende fra Juni 2011 Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Information til forældre Juni 2018

Information til forældre Juni 2018 Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Filstedvejens Skole Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det

Læs mere

Dok.nr Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2017/18 Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune

Dok.nr Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2017/18 Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune Dok.nr. 20789-17 Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2017/18 Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune Formål med Rammebeskrivelsen... 3 Overordnede rammer... 3 Ledelse og samarbejde...

Læs mere

Principper for Bording Skole Marts 2019

Principper for Bording Skole Marts 2019 Principper for Bording Skole Marts 2019 Principper for skole-hjemsamarbejdet revideret på bestyrelsens dag 2019 03 02 Princip om kost og sundhed revideret på bestyrelsens dag 2019 03 02 Principper for

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Christiansfeld Skole

Christiansfeld Skole Christiansfeld Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole.

Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole. Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole. Den Røde Tråd er Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til SFO, børnehaveklasse og 1. klasse. Strategien

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Ny drejebog for indskolingen Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Målet med projekt Den Røde Tråd 1. At udvikle et fælles fagligt fundament for resiliens fremmende læringsmiljøer 2. At det fælles

Læs mere

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden

Læs mere

Thorstrup Skole. Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen.

Thorstrup Skole. Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen. Thorstrup Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen. Mobning kan ske ved, at en bestemt person

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Trivselsundersøgelse Handlingsplan Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Vadgård Skole. Udarbejdet (dato): Mobning herunder digital mobning

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Vadgård Skole. Udarbejdet (dato): Mobning herunder digital mobning GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Vadgård Skole Udarbejdet (dato): 2016 Mobning herunder digital mobning Antimobbestrategien er retttet mod at løse og forebygge alle former for mobbeproblematikker på

Læs mere

Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007

Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Plan for målsætning og evaluering IKT-udvikling de fysiske rammer Udvikling af en målsætnings- og evalueringskultur Børne- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette

Læs mere