Velfærdens Danmarkskort - Skolen

Transkript

1 1 Velfærdens Danmarkskort - Skolen Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i den danske folkeskole gennem de seneste ti år. Vi har set på antallet af børn i klasserne og udgifter pr. elev siden Strukturreformen i Vi har også set på de private skoler; den procentvise andel af børn i kommunerne, der går i et privat skoletilbud, og udviklingen over tid. På tværs viser notatet en udvikling, hvor der over det seneste årti er gennemsnitligt flere elever i klasserne og undervisningstimerne er blevet billigere. Sideløbende går flere elever i privatskole: 18,3 procent i 2017 mod 13,5 procent ti år tidligere. Kortene viser også, at der er meget stor forskel på de samlede udgifter pr. elev kommunerne i mellem. Faktisk mere end kr. i forskel pr. elev mellem kommuner i bunden (Dragør) og i toppen (Samsø) i Mange steder hænger det sammen med, hvor mange elever lærerne underviser ad gangen. Et fingerpeg herom findes, hvis man ser på antallet af elever i klasserne klassekvotienten. De to kommuner ovenfor placerer sig således også blandt kommunerne i hver sin ende af skalaen med hhv. 24,1 elev pr. klasse i Dragør og 17,3 på Samsø. Over tid viser der sig en generel udvikling mod flere elever i klasserne. I 2007 havde syv kommuner en klassekvotient på mere end 22 elever pr. klasse i 2017 gælder det 41 kommuner. Udviklingen understreges af, at nogle kommuner siden 2013 har haft en gennemsnitlig klassekvotient på mere end 24 elever pr. klasse. Tallet er gennemsnittet for hele kommunen, hvorfor der kan være skoler med både færre og flere elever i klasserne inden for den enkelte kommune. Fra 2007 til 2017 har hele 95 ud af 98 kommuner oplevet en stigning i andelen af privatskoleelever. KONTAKT FORFATTERE NOTAT CITAT Rie Ljungmann rlj@cevea.dk Rie Ljungmann Sofie Engelbrecht Tema: Velfærd Publiceret d. 29. november 2017 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea.

2 2 UDGIFTER TIL FOLKESKOLEN PR. ELEV Ser man på udviklingen i de samlede udgifter til folkeskolen pr. elev på landsplan i 2017 sammenlignet med 2007, er der sket en stigning på 0,9 procent. Udgifterne til folkeskolen pr. elev faldt fra 2009 til 2013, fra kr. pr. elev til kr. pr elev svarende til et fald på 9,7 procent. Fra og med 2014 som var året folkeskolereformen trådte i kraft har udgifterne til folkeskolen pr. elev været stigende frem til Udgifterne til folkeskolen pr. elev er steget fra pr. elev i 2013 til kr. pr. elev i 2016 svarende til en stigning på 9,9 procent. Stigningen fra 2014 til 2016 svarer derved til faldet fra 2009 til For kalenderåret 2017 er der budgetteret med kr. til folkeskolen pr. elev. Der er stor forskel kommunerne imellem, når man kigger på de samlede udgifter til folkeskolen. I toppen er Samsø, Langeland og Ishøj Kommune, der er de eneste tre kommuner med en budgetteret udgift til folkeskolen på mere end kr. pr. elev i Herefter følger bl.a. Gribskov og Brøndby Kommune med en udgift pr. elev på hhv kr. og kr. I bunden af listen ligger Dragør, Gentofte og Kolding Kommune, der alle har en budgetteret udgift til folkeskolen på mindre end kr. pr. elev i Samsø Kommune og Dragør Kommune er i 2017 henholdsvis kommunen med den højeste udgift og den laveste udgift til folkeskolen pr. elev. Samsø Kommune har en budgetteret udgift til folkeskolen på kr. pr elev, mens Dragør Kommune har en budgetteret udgift til folkeskolen på kr. pr elev. Forskellen mellem de to kommuner er kr. pr. elev svarende til at Samsø Kommune har 85,1 procent højere udgifter til folkeskolen end Dragør Kommune. Figur 1: Udviklingen i udgifter til folkeskolen pr. elev, Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet. Udg. til folkeskolen pr. elev. København: Økonomi- og

3 3 Figur 2: Udgifter til folkeskolen pr. elev alle kommuner, 2017 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet. Udg. til folkeskolen pr. elev. København: Økonomi- og

4 4 KLASSEKVOTIENT Over de seneste ti år er der på landsplan kommet flere elever i den gennemsnitlige klasse. I 2007 var den gennemsnitlige klassekvotient på landsplan 20,2 elever pr. klasse, i 2017 er den forventede gennemsnitlige klassekvotient oppe på 21,8 elever pr. klasse. I 2017 er kommunen med den laveste gennemsnitlige klassekvotient Læsø med en klassekvotient på kun 15,7 elever pr. klasse. I den anden ende af spektret er der i 2017 fire kommuner med en meget høj gennemsnitlig klassekvotient. De fire højdespringere er Vejle, Fredericia, Gentofte og Dragør Kommune, der har en gennemsnitlig klassekvotient på 24 elever eller flere. Dette er vel at mærke det gennemsnitlige antal i en skoleklasse i kommunen, hvorfor der kan være klasser, hvor antallet af elever er højere eller lavere i kommunen. Antallet af kommuner i kategorien 20 -> 22 elever pr. klasse ligger mere eller mindre stabilt over de seneste ti år. Derimod er der en stor ændring i antallet af kommuner med en henholdsvis lav gennemsnitlig klassekvotient og en høj gennemsnitlig klassekvotient. I 2007 var der i gennemsnit under 20 elever i 43 ud af 98 kommuner i 2017 gælder det samme kun i ni kommuner. I modsætning hertil var der i 2007 kun syv kommuner, der havde en klassekvotient på mere end 22 elever pr. klasse i 2017 gælder det 41 kommuner. Udviklingen for disse to grupper går altså stort set i modsat retning. Derudover ses det fra 2013, at der er kommuner, der har en gennemsnitlig klassekvotient på mere end 24 elever pr. klasse. Tallene viser altså en generel udvikling mod flere elever i klasserne. Figur 3: Udviklingen i den gennemsnitlige klassekvotient på landsplan, , , Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet. Gennemsnitlig klassekvotient. København: Økonomi- og Indenrigsministeriet. På:

5 5 Figur 4: Gennemsnitlig klassekvotient alle kommuner, 2017 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet. Gennemsnitlig klassekvotient. København: Økonomi- og Indenrigsministeriet. På:

6 6 ELEVER I PRIVATSKOLE, ANDEL Over de seneste ti år er andelen af elever, der går i privatskole, steget på landsplan. I 2007 gik 13,5 procent af danske elever i privatskole. Til sammenligning går 18,3 procent af de danske elever i privatskole i 2017, svarende til en stigning på 4,8 procentpoint. Kommunen med den største andel af privatskoleelever i 2017 er Samsø Kommune, hvor 38,4 procent af kommunens elever går på privatskole. Herefter følger Nyborg og Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor hhv. 33,9 og 33,6 procent af kommunens elever går i en privat skole. For de tre kommuner, Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Samsø Kommune, gælder det, at mere end en tredjedel af eleverne i kommunen går på privatskole. I 2007 var der ingen kommuner, hvori en tredjedel af kommunens elever var privatskoleelever. I 2007 var der tre kommuner, Morsø, Gribskov og Faaborg-Midtfyn, hvor mindst en fjerdedel af kommunens elever gik på privatskole i 2017 gælder det 15 kommuner. Den modsatte tendens ses for kommuner, hvor mindre end 10 procent af kommunens elever går i privatskole. I 2007 gjaldt det 39 kommuner i 2017 er det 13 kommuner. I Læsø Kommune er der i 2017 ingen privatskoleelever. Figur 5: Udviklingen i andelen af privatskoleelever på landsplan, % 18% 17% 16% 15% 14% 13% 12% 11% 10% Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet. Privatskoleelever pr. 100 elever. København: Økonomi- og

7 7 Figur 6: Andelen af elever i privatskole alle kommuner, 2017 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet. Privatskoleelever pr. 100 elever. København: Økonomi- og

8 Procentpoint 8 ELEVER I PRIVATSKOLE, ÆNDRING I PROCENTPOINT Fra 2007 til 2017 har 95 kommuner oplevet en stigning i andelen af privatskoleelever, to kommuner har oplevet et fald i andelen af privatskoleelever, mens én kommune har samme andel af privatskoleelever. Størstedelen af kommunerne har oplevet en stigning på op til 5 procentpoint i andelen af privatskoleelever. Den kommune, der har oplevet den største stigning i andelen af privatskoleelever fra 2007 til 2017, er Stevns Kommune, hvor andelen af privatskoleelever er steget fra 11,2 procent i 2007 til 27,8 procent svarende til en stigning på 16,6 procentpoint. I alt 11 kommuner har oplevet en stigning på mere end 10 procentpoint i De tre højdespringere i denne kategori, Stevns, Halsnæs og Samsø Kommune har alle oplevet en stigning i andelen af privatskoleelever på 15 procentpoint eller mere. Frederiksberg Kommune og Dragør Kommune har som de eneste to kommuner oplevet et fald i andelen af privatskoleelever fra 2007 til Frederiksberg Kommune, som har haft det største fald, har haft et fald på 3 procentpoint fra 24,2 procent i 2007 til 21,2 procent i Til trods for at de to kommuner har tilfælles, at de begge har oplevet et fald i andelen af privatskoleelever, har de to kommuner haft forskelligt udgangspunkt. I 2007 havde Dragør Kommune en relativt lav andel af privatskoleelever på 3,7 procent den femte laveste andel på landsplan mens Frederiksberg Kommune havde en relativt høj andel af privatskoleelever på 24,2 procent den fjerde højeste andel på landsplan. Nedenstående graf viser forskellen i andelen af privatskoleelever i procentpoint for hvert år sammenlignet med 2007, hvorfor 2007 er lig nul. Figur 7: Udviklingen i andelen af privatskoleelever på landsplan sammenlignet med 2007, procentpoint Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet. Privatskoleelever pr. 100 elever. København: Økonomi- og

9 9 Figur 8: Ændringen i andelen af elever i privatskole alle kommuner, Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet. Privatskoleelever pr. 100 elever. København: Økonomi- og

10 10 TEKNISKE ANMÆRKNINGER Figur 1 og 2: Udgifter til folkeskolen pr. elev Udgifter til folkeskolen er nettoudgifterne, som er udregnet som bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Antallet af elever udgøres af normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse og er opgjort som gennemsnittet af det endelige elevtal for de to skoleår, der indgår i kalenderåret. Data til og med 2016 er regnskabstal, mens data for 2017 er budgettal. Tallene er priskorrigeret og er omregnet i 2017 priser ved brug af Økonomi- og Indenrigsministeriets PLkorrigerede tal. Fra 2014 medregnes visse udgifter til efter- og videreuddannelse ikke i tallene for udgifter til folkeskolen pr. elev. Dette betyder, at der er et databrud i tallene fra 2013 til Figur 3 og 4: Klassekvotient Klassekvotienten er defineret som antallet af normalklasseelever per klasse i børnehaveklasse til 10. klasse. Den gennemsnitlige klassekvotient er opgjort som gennemsnittet af den gennemsnitlige klassekvotient for de to skoleår, der indgår i kalenderåret. Den gennemsnitlige klassekvotient for kalenderåret 2014 for en given kommune, er således gennemsnittet af den gennemsnitlige klassekvotient i skoleåret 2013/2014 og i skoleåret 2014/2015 i den givne kommune. Den gennemsnitlige klassekvotient for skoleåret 2017/2018 afspejler den forventede udvikling. Figur 5 og 6: Elever i privatskole, andel Elevtallet i folke- og privatskole er opgjort som gennemsnittet af det endelige antal af elever i de to skoleår, der indgår i kalenderåret. Antallet af privatskole elever pr. 100 elever for kalenderåret 2014 for en given kommune er således gennemsnittet af antallet af privatskoleelever pr. 100 elever i skoleåret 2013/2014 og i skoleåret 2014/2015 i den givne kommune. Figur 8 og 9: Elever i privatskole, procentvis ændring Ændringen af andelen af privatskoleelever i procentpoint er opgjort ud fra antallet af privatskoleelever pr. 100 elever. Elevtallet i folke- og privatskole er opgjort som gennemsnittet af det endelige antal af elever i de to skoleår, der indgår i kalenderåret. Antallet af privatskoleelever pr. 100 elever for kalenderåret 2014 for en given kommune, er således gennemsnittet af antallet af

11 11 privatskoleelever pr. 100 elever i skoleåret 2013/2014 og i skoleåret 2014/2015 i den givne kommune.