BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen

Transkript

1 STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2010:7 27. maj 2010 Befolkningsfremskrivninger 2010 Resume: I denne artikel offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger for hele Danmark såvel som for landsdele og kommuner. Kort om statistikken: Landsfremskrivningen omfatter hele Danmark i perioden , mens de regionale fremskrivninger på landsdele og kommuner dækker årene Fremskrivningerne viser, hvordan de seneste års tendenser i fertilitet, dødelighed og flytninger kombineret med en række antagelser om den fremtidige udvikling i hele Danmark vil påvirke befolkningens størrelse og sammensætning fremover. 1. Landsfremskrivningen 1.1 Forudsætninger Beregningerne bygger på en række forudsætninger. De væsentligste beskrives her. Dødelighedsantagelserne er normalt de forudsætninger, hvis forløb kan vurderes med størst sikkerhed, hvorimod fertilitet, vandringer og flytninger kan udvise store udsving fra år til år. Dette gør dem vanskeligere at forudsige. Fremskrivningens resultater bør fortolkes med større varsomhed, desto længere ud i fremtiden man ser. Ny samordnet fremskrivning med DREAM 2010-fremskrivningen er den første samordnede fremskrivning mellem Danmarks Statistik og DREAM. Tidligere har både Danmarks Statistik og DREAM lavet hver deres befolkningsfremskrivning. Fremover vil der kun komme én samordnet fremskrivning for hele landet, som fortsat udgives af Danmarks Statistik. Metoderne i den nye samordnede fremskrivning baserer sig hovedsageligt på DREAMs tidligere fremskrivning. DREAMs erfaringer med mere avancerede metoder inden for blandt andet dødelighed er et hovedargument for at den samordnede fremskrivning først og fremmest er en videreførsel af DREAMs tidligere fremskrivning. På DREAMs hjemmeside ( findes der en udførlig beskrivelse af metoderne inden for alle områder i fremskrivningen. Det er kun landsfremskrivningen, som er en samordnet fremskrivning. De regionale fremskrivninger på landsdele og kommuner laves fortsat udelukkende af Danmarks Statistik, hvor resultaterne fra den samordnede landsfremskrivning dog bruges i forbindelse med afstemninger. Flere befolkningsgrupper Resultatet af landsfremskrivningen offentliggøres for fem befolkningsgrupper: 1. Personer med dansk oprindelse 2. Indvandrere fra vestlige lande 3. Indvandrere fra ikke-vestlige lande 4. Efterkommere fra vestlige lande 5. Efterkommere fra ikke-vestlige lande.

2 2 2010:7 I selve fremskrivningen har hver af grupperne to undergrupper, idet befolkningerne opdeles i personer henholdsvis med og uden dansk statsborgerskab. Det sker ud fra den betragtning, at statsborgerskabet har betydning for en gruppes adfærd, og man får derfor det bedste resultat ved både at fremskrive gruppen med dansk statsborgerskab og gruppen uden dansk statsborgerskab. På regionalt niveau (landsdele og kommuner) fremskrives de fem grupper af befolkningen under ét. Udgangsbefolkning Fertilitetsforudsætninger Fremskrivningens udgangsbefolkning (startbefolkningen) er den befolkning, fordelt på køn og alder, som 1. januar 2010 var bosat i Danmark. Fremtidige fertilitetsniveauer er vanskelige at forudsige, og der findes ikke metoder, der kan fjerne den store usikkerhed, som antagelserne om fertilitetsudvikling er behæftet med. Der antages værdier for langsigtede niveauer for den samlede fertilitet, som for alle grupper ligger svagt over de nuværende, og tilpasningen antages at ske tidligt i fremskrivningsperioden. Langsigtede niveauer for samlet fertilitet: Kvinder med dansk oprindelse, dansk statsborgerskab: 1,90 Kvinder med dansk oprindelse, udenlandsk statsborgerskab: 1,90 Indvandrere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 1,88 Indvandrere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 1,93 Indvandrere, vestlige med dansk statsborgerskab: 1,61 Indvandrere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 1,77 Efterkommere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 1,90 Efterkommere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 1,90 Efterkommere, vestlige med dansk statsborgerskab: 1,75 Efterkommere, vestlige uden dansk statsborgerskab: 1,75. Nyfødtes herkomst og oprindelse Nyfødte, som har en mor, der er indvandrer eller efterkommer, kan både kategoriseres som efterkommer eller med dansk oprindelse. Det afhænger af herkomst og statsborgerskab for både moderen og faderen, hvilken kategori barnet havner i. I fremskrivningen fordeles nyfødte på oprindelse i overensstemmelse med det gældende mønster i perioden Fx var der i den periode17,3 pct. af de nyfødte, der fik dansk oprindelse, når moderen var en ikke-vestlig indvandrer med dansk statsborgerskab. Andelene holdes på samme niveau gennem hele fremskrivningsperioden. Andel nyfødte, som får dansk oprindelse, opdelt efter moderens oprindelse og statsborgerskab: Kvinder med dansk oprindelse, dansk statsborgerskab: 100 pct. Kvinder med dansk oprindelse, udenlandsk statsborgerskab: 100 pct. Indvandrere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 17,3 pct. Indvandrere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 26,3 pct. Indvandrere, vestlige med dansk statsborgerskab: 77,9 pct. Indvandrere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 55,9 pct. Efterkommere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 100 pct. Efterkommere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 35,3 pct. Efterkommere, vestlige med dansk statsborgerskab: 100 pct. Efterkommere, vestlige uden dansk statsborgerskab: 65,3 pct. Dødelighed Alders- og kønsopdelte dødshyppigheder fremskrives ud fra udviklingen i perioden ved brug af Lee-Carter metoden. Dødelighed opdeles ikke på forskellige herkomstgrupper, hvilket først og fremmest skyldes manglende datagrundlag for indvandrere og efterkommere. Det antages altså, at de alders- og kønsopdelte dødshyppigheder er de samme for personer med dansk oprindelse og alle grupper af indvandrere og efterkommere. Fremskrivningen af dødshyppigheder resulterer i

3 2010:7 3 middellevetider for 0-årige, der i 2050 er 84,8 år for mænd og 86,8 år for kvinder. De seneste offentliggjorte tal for middellevetid for 0-årige vedrører perioden Her var niveauerne 76,5 år for mænd og 80,8 år for kvinder Genindvandring Indvandring og udvandring Fremtidig indvandring af personer med dansk oprindelse, efterkommere samt indvandrere med dansk statsborgerskab er baseret på udregnede genindvandringshyppigheder for alle køn- og aldersgrupper i perioden Genindvandringshyppighederne er simpelt beregnet ved at dividere årlig indvandring for en bestemt gruppe med den tilsvarende gruppes antal i hele befolkningen. Hyppighederne holdes konstante gennem hele fremskrivningsperioden. Når det gælder fremtidig indvandring, er det indvandringen af indvandrere uden dansk statsborgerskab, som er det store usikkerhedsmoment. Her antages det, at der gennem hele fremskrivningsperioden hvert år vil komme henholdsvis vestlige og ikke-vestlige indvandrere til Danmark. Da mange indvandrere også udvandrer hvert år, er nettoindvandringen dog væsentlig lavere. For alle herkomstgrupper er den årlige udvandring baseret på beregnede udvandringshyppigheder for alle køns- og aldersgrupper for perioden Udvandringshyppighederne holdes konstante gennem hele fremskrivningsperioden. 1.2 Resultater Hovedresultater Befolkningsgrupper Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Aldersstruktur Tabel 1 viser en oversigt over udviklingen for hele Danmarks befolkning. Befolkningen vokser indtil slutningen af fremskrivningsperioden i 2050, hvor folketallet forventes at være 6,05 millioner sammenlignet med 5,53 i dag. Tabel 2-6 viser udviklingen på landsplan i de fem befolkningsgrupper. Gruppen af personer med dansk oprindelse er den klart største af de fem befolkningsgrupper, og dens udvikling følger i stor udstrækning udviklingen i befolkningen som helhed. I 2050 forventes personer med dansk oprindelse at udgøre 84,8 pct. af befolkningen mod 90,2 pct. i I 2050 forventes der at være omkring flere vestlige indvandrere end i dag. Deres andel af befolkningen i 2050 er 3,7 pct. mod 2,9 pct. i Også befolkningen af ikke-vestlige indvandrere forventes at stige frem mod 2050, hvor der vil ikke-vestlige indvandrere i den danske befolkning. Det svarer til en andel på 6,1 pct. mod 4,6 pct. i dag. Gruppen af efterkommere fra vestlige lande er den mindste befolkningsgruppe. Både i 2050 og i dag. Gruppen forventes dog at stige kraftigt, idet der vil være 4,5 gange flere vestlige efterkommere i 2050 sammenlignet med Deres andel af den samlede befolkning er 1,3 pct. i 2050 mod 0,3 pct. i De ikke-vestlige efterkommere vil i 2050 udgøre 4,1 pct. af befolkningen mod kun 2,0 pct. i dag. Der vil i 2050 være ikke-vestlige efterkommere. Det er 2,2 gange så mange som i Tabel 8-13 viser befolkningen på femårs aldersklasser. I tabellerne er indlagt linier, der markerer en omtrentlig grænse mellem den del af befolkningen, der ikke var født ved fremskrivningens starttidspunkt (over stregen), og den del af befolkningen, der var født ved starttidspunktet (under stregen). Den sidstnævnte del af befolkningen kan fremskrives med større sikkerhed.

4 4 2010:7 2. Befolkningsfremskrivninger på landsdele 2.1 Den geografiske inddeling Med kommunalreformen ændredes kommuneinddelingen i Danmark 1. januar De hidtidige 275 kommuner blev reduceret til 98. Amterne bortfaldt og der blev oprettet 5 regioner. Landsdele Da arealet af hver af de nye regioner er for stort til en række statistikformål, herunder de regionale befolkningsfremskrivninger, har Danmarks Statistik defineret et nyt geografisk begreb, landsdele. Landsdelene er dannet ud fra den nye kommuneinddeling og summerer op til regionsinddelingen. Landsdelsinddelingen fremgår af Appendiks 1. Det skal pointeres, at landsdelsinddelingen udelukkende tjener statistikformål. 2.2 Forudsætninger Når landsfremskrivningen er færdigudarbejdet, bruges den som en overordnet ramme for de regionale landsdelsfremskrivninger. Antallet af fødte, døde, nettotilflyttede og hvert års slutbefolkning beregnes for hver landsdel. Summen af de fødte, døde og hvert års slutbefolkning afstemmes med landsfremskrivningens tal. Fremskrivningsperioden er I de regionale fremskrivninger skelnes ikke mellem indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Ingen regionsfremskrivning Fertilitet Der er ikke foretaget nogen selvstændig fremskrivning på regionsniveau, men folketallet i den enkelte region kan dannes ved at summere landsdele. Dette gælder også for antal fødte og antal døde, men derimod ikke for til- og fraflyttede, idet disse tal også indeholder flytninger mellem landsdelene. Fertiliteten i den enkelte landsdel er baseret på fireårsperioden Antallet af fødte i landsdelene justeres, således at der er konsistens mellem landsfremskrivningens fødte og summen af landsdelenes fødte. Den fertilitetsudvikling, der er forudsat i landsfremskrivningen, smitter således af på den regionale fertilitet, hvilket betyder, at der for de enkelte landsdele regnes med en ændring i den samlede fertilitet svarende til ændringen på landsplan. Dødelighed Flytninger I de regionale fremskrivninger tager beregningerne udgangspunkt i landsdelenes dødshyppigheder efter køn og alder beregnet på grundlag af dødeligheden i seneste offentliggjorte dødelighedstavler (2008:2009). Antallet af døde afstemmes år for år med landsfremskrivningen, således at summerne af de regionale fremskrivninger stemmer med landsfremskrivningen. Det resulterer i, at dødeligheden i landsdelene bevæger sig nedad på samme måde som i landsfremskrivningen, men forholdet mellem landsdelenes dødelighedsniveau bevares igennem fremskrivningsperioden. Det er forudsat, at flyttemønstret for de enkelte landsdele i hele fremskrivningsperioden svarer til gennemsnittet af flytningerne i Fraflytningerne baseres således på de køns- og aldersbetingede fraflytningshyppigheder i perioden , mens tilflytningerne beregnes ud fra den pågældende landsdels andel af samtlige tilflytninger i landet i samme periode efter køn og alder.

5 2010: Resultater Tabel 15 giver nogle hovedresultater for landsdelene for Befolkningsfremskrivninger på kommuner 3.1 Forudsætninger Befolkningsfremskrivningen på kommuner er geografisk baseret på de kommuner, der blev indført den 1. januar Fremskrivningsperioden er Fertilitet Fertiliteten tager udgangspunkt i de aldersbetingede fertilitetskvotienter i Fertilitetskvotienterne er baseret direkte på den enkelte kommunes data. Antallet af fødte i landsdelene justeres, således at der er konsistens mellem landsdelsfremskrivningens fødte og summen af kommunernes fødte. Den fertilitetsudvikling, der er forudsat i landsfremskrivningen, smitter således af på den regionale fertilitet, hvilket betyder, at der for de enkelte landsdele regnes med en ændring i den samlede fertilitet svarende til ændringen på landsplan. Dødelighed Flytninger I beregningerne antages det, at alle kommuner inden for en landsdel har samme dødelighed. Da de regionale fremskrivninger afstemmes med landsfremskrivningen, vil det indregnede fald i landsfremskrivningens dødelighed også indvirke på de enkelte kommuner. Det er forudsat, at flyttemønstret for de enkelte kommuner i hele fremskrivningsperioden svarer til gennemsnittet af flytningerne i Fraflytningerne baseres således på de køns- og aldersbetingede fraflytningshyppigheder i perioden , mens tilflytningerne beregnes ud fra den pågældende kommunes andel af samtlige tilflytninger i landsdelen i samme periode. 3.2 Resultater Figur 1 viser forskellene i den forventede befolkningstilvækst fra 2010 til 2040 i de enkelte kommuner. Vallensbæk, Horsens og Københavns Kommuner er de tre kommuner, som forventes at have størst befolkningstilvækst fra 2010 til For Vallensbæk forventes en stigning i befolkningen på 31 pct., for Horsens 28 pct. og for København 25 pct. I den modsatte ende findes kommunerne Læsø, Lemvig og Bornholm, som forventes at få reduceret deres befolkninger med henholdsvis 19 pct., 13 pct. og 12 pct. frem mod 2040.

6 6 2010:7 Figur 1. Befolkningstilvækst i kommunerne Under -5 pct. -4,9 - -0,1 pct. 0-4,9 pct. 5-9,9 pct. 10 pct. og dero. Kort og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Tabel 16 indeholder en oversigt med hovedtal vedrørende landets kommuner. 4. Baggrundsoplysninger Mere information Seneste offentliggørelse Næste offentliggørelse Henvendelse Resultaterne kan findes på Befolkningsfremskrivninger 2009 udkom 26. maj 2009 i serien Befolkning og valg 2009:10 (Statistiske Efterretninger). Befolkningsfremskrivninger 2011 udkommer i maj 2011 i Nyt fra Danmarks Statistik samt i serien Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger). Thomas Michael Nielsen, tlf , tmn@dst.dk 5. Kilder og metoder Læs mere i varedeklarationen På er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder.

7 2010:7 7 Tabel 1. Befolkningsregnskab for hele befolkningen. Landsfremskrivningen Befolkning Fødte Døde Fødsels- Netto- Befolknings- År 1. januar overskud indvandring tilvækst

8 8 2010:7 Tabel 2. Befolkningsregnskab for personer med dansk oprindelse. Landsfremskrivningen Befolkning Fødte Døde Fødsels- Netto- Befolknings- År 1. januar overskud indvandring tilvækst

9 2010:7 9 Tabel 3. Befolkningsregnskab for indvandrere fra vestlige lande. Landsfremskrivningen Befolkning Fødte Døde Fødsels- Netto- Befolknings- År 1. januar overskud indvandring tilvækst

10 :7 Tabel 4. Befolkningsregnskab for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Landsfremskrivningen Befolkning Fødte Døde Fødsels- Netto- Befolknings- År 1. januar overskud indvandring tilvækst

11 2010:7 11 Tabel 5. Befolkningsregnskab for efterkommere fra vestlige lande. Landsfremskrivningen Befolkning Fødte Døde Fødsels- Netto- Befolknings- År 1. januar overskud indvandring tilvækst

12 :7 Tabel 6. Befolkningsregnskab for efterkommere fra ikke-vestlige lande. Landsfremskrivningen Befolkning Fødte Døde Fødsels- Netto- Befolknings- År 1. januar overskud indvandring tilvækst

13 2010:7 13 Tabel 7. Befolkningen i udvalgte aldre. Absolutte tal og relativ udvikling (2010 = 100). Landsfremskrivningen Alder absolutte tal I alt år år år år år og derover år år år år år år år år år år år og derover indeks, 2010 = 100 I alt år år år år år og derover år år år år år år år år år år år og derover

14 :7 Tabel 8. Hele befolkningen fordelt på køn og 5-års aldersklasser. Landsfremskrivningen Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år

15 2010:7 15 Tabel 9. Personer med dansk oprindelse fordelt på køn og 5-års aldersklasser. Landsfremskrivningen Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år

16 :7 Tabel 10. Indvandrere fra vestlige lande fordelt på køn og 5-års aldersklasser. Landsfremskrivningen Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år

17 2010:7 17 Tabel 11. Indvandrere fra ikke-vestlige lande fordelt på køn og 5-års aldersklasser. Landsfremskrivningen Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år

18 :7 Tabel 12. Efterkommere fra vestlige lande fordelt på køn og 5-års aldersklasser. Landsfremskrivningen Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år

19 2010:7 19 Tabel 13. Efterkommere fra ikke-vestlige lande fordelt på køn og 5-års aldersklasser. Landsfremskrivningen Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år

20 :7 Tabel 14. Befolkningen 1. januar fordelt på regioner Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Tallene er fremkommet ved en summation af fremskrivningsresultaterne for de enkelte landsdele, se tabel 15.

21 2010:7 21 Tabel 15. Befolkningsregnskab for landsdelene År Befolkning 1. januar København by Københavns omegn Nordsjælland Fødselsoverskud Nettotilflytning Befolkningstilvækst Befolkning 1. januar Fødselsoverskud Nettotilflytning Befolkningstilvækst Befolkning 1. januar Fødselsoverskud Nettotilflytning Befolkningstilvækst