Dagbehandlingsskolen Kejserdal

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Fredensborg Kommune Tilsynsrapport Fredensborg Kommune Børne- og ungeforvaltningen Dagbehandlingsskolen Kejserdal Uanmeldt tilsyn December

2 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Pædagogisk plan Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Indflydelse Omgangsform og sprogbrug Tryghed og trivsel Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt og eksternt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

4 1 samlede BDO har på vegne af Fredensborg Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Kejserdal. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Kejserdal er, at det er et yderst velegnet tilbud der matcher målgruppens behov. Det bemærkes at der ses en række gode effekter ved at have etableret afdeling indsatsen. Herunder at det har biddraget til at samle Kejserdal som en helhed både når det gælder elever og medarbejdere, og når det gælder det sociale liv, det faglige miljø og faglig udvikling for eleverne. Medarbejderne redegør på relevant vis for Kejserdals pædagogiske referenceramme som er sammensat af en systemteoretisk ramme, suppleret med en narrativ tilgang og en kontaktpersonordning. Der tages udgangspunkt i elevernes historie, ønsker og behov, og ud fra elevens kompetencer tilrettelægges den pædagogiske indsats i det omfang den enkelte elev har brug. Det er tilsynets, at der er udarbejdet en udviklingsplanplan for alle elever på Kejserdal, og at eleverne inddrages på relevant vis i udarbejdelsen af udviklingsplanen. Udviklingsplanen bliver anvendt som et dynamisk, pædagogisk redskab for såvel medarbejdere som den unge, hvor mål og delmål løbende justeres gennem daglige drøftelser samt på medarbejdermøder. Endelig vurderer tilsynet, at de pædagogiske udviklingsplaner som fremvises for tilsynet, er skrevet i et etisk korrekt sprogbrug. Når det gælder hverdagen vurderer tilsynet, at eleverne har en aktiv og lærerig hverdag, hvor eleverne tilbydes et tilbud på Kejserdal, der er tilpasset den enkelte elevs interesse, faglige niveau og behov. Tilsynet bemærker, at eleven tilsynet talte med giver udtryk for at være meget glad for sin hverdag hvor han tilkendegiver, at han har lært meget både, hvad faglighed angår, men også om sig selv. Vedkommende har realistiske uddannelsesplaner, som ligger på et niveau, hvor han ikke et år tidligere havde troet, at han kunne komme op på. Han tilskriver dette en massiv indsats fra skolens side, ligesom skolen også har været dygtig til at følge ham, og udfordre ham i hans faglige og personlige udvikling. Det er tilsynets, at eleverne sikres selv- og medbestemmelse ved de formaliserede møder og gennem kontinuerlig dialog med deres kontaktperson. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har fokus på at sikre et respektfuldt sprogbrug og omgangsform til og med eleverne på Kejserdal. Det er tilsynets, at eleverne altid kan hente hjælp hos medarbejderne, hvis de selv ikke magter at løse interne uoverensstemmelser mellem hinanden. I forhold til tryghed og trivsel vurderer tilsynet, at elevernes tryghed og trivsel sikres gennem en struktureret hverdag med gentagelse og genkendelighed i hverdagens aktiviteter ud fra elevernes behov. Derudover sikres trivslen gennem elevernes og medarbejderens indbyrdes relationer. Det er tilsynets, at det interne samarbejde opleves som velfungerende, hvor man ser hinandens forskelligheder som en fordel. Tilsynet bemærker, at medarbejderne fremhæver fordelene ved at være en tværfaglig medarbejdergruppe som er sammensat af lærere og pædagogisk uddannede medarbejdere. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bekendte med procedurer og retningslinjer for magtanvendelser. Der arbejdes med stort fokus på elevernes selvbestemmelsesret. Magt i gråzonen drøftes løbende ved kollegial sparring, samt på medarbejdermøder. Endelig vurderer tilsynet, at de fysiske rammer er velegnet til målgruppen, og tilsynet konstaterer, at eleven tilsynet talte med er meget tilfreds med stedets indretning og beliggenhed. 3

5 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at medarbejderne fremhæver fordelene ved at være en tværfaglig medarbejdergruppe som er sammensat af lærere og pædagogisk uddannede medarbejdere. Anbefalinger Tilsynet gav ikke anledning til nogen anbefaling. Anbefaling om påbud Tilsynet gav ingen anledning til anbefaling om påbud. 2 Oplysninger Adresse Humlebækvej 64, 3480 Fredensborg Leder Frants Christensen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er en dagsbehandlingsskole Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 52, nr. 3 og Folkeskolelovens 20, stk. 3. Antal pladser og belægningsgrad 26 pladser, hvoraf de 4 er eksterne pladser til elever fra andre kommuner. P.t. er der 2 eksterne elever. Takst pr. døgn Ifølge forstander er taksten pr. måned: kr og pr. dag: kr Målgruppebeskrivelse Målgruppen er udsatte børn og unge i Fredensborg Kommune, der gennem længere tid har mistrives i deres andet skoletilbud, på en sådan måde, at det har påvirket lysten til og modet på tilegne sig faglige og sociale færdigheder. (Kilde: Kejserdals Virksomhedsplan) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af i alt 15 ansatte, fordelt på 7 pædagoger, 5 lærere, 1 leder, 1 sekretær og 1 pedel. Kejserdal ansætter desuden medarbejdere i det omfang der er eksterne elever indskrevet. Dvs. 2 eksterne elever udløser 1 ekstra stilling. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den kl

6 Deltagere i interviews Ledelse: Frants Christensen, leder, uddannet socialpædagog, familieterapeut fra Dispuk, ART-træner, fra Norge, ledelsesefteruddannelse fra Attractor (Den professionelle leder), ansat siden opstart af Kejserdal Medarbejdere: En pædagog og familieterapeut ansat i 7, 5 år.(koordinator for Fønix.) En pædagog og familieterapeut, ansat i 12 år (Fønix.) En pædagog og familieterapeut, ansat i 9,5 år (Pegasus.) Tilsynet talte med flere lærere og pædagoger undervejs. Beboere: Elev har gået på skolen 1 år (16 år.) Elev har gået på skolen i 1,5 mdr.(7 år) BDO blev vist rundt på stedet af: medarbejder. Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson (Senior Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Heidi Pors (Chefkonsulent, plejehjemsassistent, socialpædagog, superviser og psykoterapeut) 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Ved det foregående tilsyn anmeldt, maj måned 2013, foretaget af BDO blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler, at man overvejer at få nedskrevet stedets drøftelser i forhold til magt i gråzonen, alt til gavn for fælles læring. Det oplyses, at der er stort fokus på gråzoner. Medarbejderne forsøger at skærme og aflede eleverne, når der opstår konflikter og lignende ud fra mindsteindgrebsprincippet, således at medarbejderne laver en nedtrapning fremfor en optrapning. Når medarbejderne oplever at være i et gråzonetilfælde i relation til magtanvendelser, så drøftes disse situationer i ved kollegial sparring samt på medarbejdermøder. Når det er relevant af hensyn til retningslinjer eller bestemte forhold der gør sig gældende overfor enkelte elever, dokumenteres dette. 2. Tilsynet bemærker, at nogle elever kan opleve, at der bliver talt om dem i tredje person, og tilsynet anbefaler at man drøfter problemstillingen med eleverne. Leder oplyser, at de efterfølgende er blevet opmærksomme på at introducere eleverne til, at lærerne anvender en narrativ metode i undervisningen. Metoden går ud på at lærerne reflekterer sammen under elevens påhør, når 5

7 det er relevant for processen. Dette har til formål, at eleven hører lærernes oplevelse af elevens adfærd, udsagn, handlemuligheder osv. blandt andet med det formål, at eleven ser andre perspektiver og handlemuligheder. Leder fortæller at afdeling Indsatsen nu har eksisteret i 2 år. Indsatsen er en selvstændig afdeling, hvor der er samlet elever på tværs af Fønix og Pegasus samt eksterne elever. Der er således 2 elever fra Fønix og 4 elever fra Pegasus på nuværende tidspunkt i Indsatsen. Disse elever har behov for en særlig opmærksomhed og indsats. Indsatsen tilbyder 3 projekter med forskellige temaer over 3 x 3 mdr. s perioder pr. år. Projekterne kan spænde fra et forløb fokuseret på det boglige/faglige f.eks. læsekundskaber, et andet forløb har omhandlet sundhed og motion og endelig har der været et forløb, der omhandlede hvad der skal til for at blive selvstændig. Der har ifølge leder været en udfordring i, at aldersspredningen kan være stor, men dette har medarbejderne haft øje for i tilrettelæggelsen af de enkelte temaer, således at det nu ofte er en fordel, at der er forskel på eleveres alder idet det giver flere brugbare vinkler på undervisningen. Leder påpeg, at en effekt af at have etableret Indsatsen blandt andet er, at det har samlet Kejserdal som en helhed både når det gælder elever og medarbejdere, idet det er et fælles indsatsområde. Det sociale liv er blevet bedre for eleverne som lærer hinanden at kende på tværs, og for medarbejderne gælder det, at der er opnået en større indsigt og forståelse for hinandens fagområder og afdelinger. Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant op på sidste tilsyns anbefalinger. Tilsynet har noteret sig de øvrige oplysninger. 3.2 Fysiske rammer Ved de foregående tilsyn er de fysiske rammer beskrevet således: Kejserdal består af en trelænget gård med et hovedhus. I Hovedhuset er afdeling Pegasus, som er for de yngste elever, og på første sal er der indrettet to klasselokaler og et mindre lokale. Leders kontor ligger nu i tidligere bibliotek, der er blevet renoveret til et rent administrationskontor, (i sammen længe som Indsatsen). Herudover er der et personalekøkken, toiletter, et lærer/pædagogrum samt to større rum, som anvendes til børnene. I den ene længe af gården, er der i stueetagen et kreativt rum og badefaciliteter. På førstesalen (trappe udenfor) går man op til afdeling Fønix, som er for de ældste elever. Her er der et større forberedelses/møderum til lærere og pædagoger, et stort klasselokale, som leder over i den anden længe, hvor der er et endnu større rum, med et stort langbord i midten. Overetagen på den anden længe afsluttes af et friareal med sofaer (til pauser og afslapning) og et sidste klasselokale. I den anden længes stueetage, er der indrettet et rum til fysisk træning. Derudover findes der også et stort konferencerum. I tredje og sidste længe er der et mindre mediatek, med faste arbejdspladser, og i de tre øvrige lokaler holder indsatsafdelingen til. Alle bygninger samles af en fælles grusbelagt gårdsplads. På den anden side af bygningerne er der et grønt areal. I det ene hjørne findes tilbuddets udeskole (bålplads, vask og et drivhus), ved siden af dette har afdeling Pegasus en stor hoppepude (efter elevønske) og en stor container til musik. Et andet sted (lidt 6

8 gemt af vejen) findes et rygeareal til de unge elever, som ryger. Ved dette tilsyn oplyses det, at der er en udfordring i de fysiske rammer ift. ikke at kunne rumme flere elever. Der er derfor indrettet et tidligere værksted til klasseværelse, køkken og kontor. En elev fortæller til tilsynet, at han er meget glad for de fysiske rammer på stedet, som gør, at han kan benytte stedets faciliteter, blandt andet træningsrummet og eleven nyder pladsen udendørs, når vejret tillader det. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er velegnet til målgruppen, og tilsynet konstaterer, at eleven tilsynet talte med er meget tilfreds med stedets indretning og beliggenhed. 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Ved de foregående tilsyn er det oplyst, at den pædagogiske referenceramme og metode består af en systemteoretisk ramme, suppleret med en narrativ tilgang og en kontaktpersonordning. Der er fokus på læring, socialisering, det skolefaglige og det familiemæssige. Generelt oplyses det, at man tilrettelægger undervisningen, så man sikrer, at eleverne får nogle succesoplevelser. Dertil kommer, at man eksempelvis også anvender specialpædagogisk materiale, såsom piktogrammer mm. Det skaber ro og overskuelighed i dagligdagen. Der arbejdes med afsæt i barnets tilknytningshistorie, som ikke forstås som en endegyldig sandhed, men som et fundament, som Kejserdal kan tage afsæt fra. Dertil tilstræbes det med den narrative tilgang at give barnet nye historier/fortællinger om sig selv. Ved dette tilsyn spørgers der uddybende indtil om der er sket ændringer i forhold til den pædagogiske referenceramme og metode, og hertil oplyses det at den pædagogiske referenceramme er den samme. Medarbejder fra Fønix fortæller at idet eleverne er unge mennesker arbejdes derud fra en elevernes indre styring blandt andet med fokus på elverens løsrivelse fra forældrene. På Fønix bliver der lavet mad hver dag med det formål at eleverne lærer at mestre disse færdigheder. Det er familieterapeuter som har samtaler med forældrene og lærer og pædagoger som arbejder sammen med elven omkring de opstillede mål. Der arbejdes med en systemisk og narrativ tilgang i samtalerne med familien og ligeledes anvendes metoder fra den narrative tilgang idet medarbejderne anvender refleksion i hverdagen hvor eleven kan høre medarbejderne reflektere over elevens handlinger. Eleverne bliver forberedt på denne metode og kan ifølge leder hurtigt få meget ud af denne metode idet elven føler sig hørt/ set og kan reflektere over medarbejderens udmeldinger og evt. finde nye handle mønstre. På Fønix er der en uddannelses vejleder ansat som er bindeled til kommunen idet der er meget fokus på hvad eleven skal tilbydes efter opholdet på Kejserdal. Der arrangeres således uddannelses aftener for elever og forældre, brobygning, praktikforløb, kontakt til STU, produktions skoler og lignende. En medarbejder fra Pegasus fortæller at de arbejder med indre og ydre styrende og støttende. Børnene på Pegasus er yngre og har f.eks. madpakker med idet der er en øget fokus på forældrekompetencer på Pegasus. På Pegasus er det en kontaktperson og en familieterapeut som sammen varetager forældresamtalerne. 7

9 Indsatsen er et tilbud for udvalgte elever fra såvel Fønix som Pegasus, der i en tremåneders periode har brug for en særlig indsats. Nogle elever kan få tilbud om en periode i indsatsen flere omgange. Det oplyses at temaerne i Indsatsen f.eks. kan være kost, og idræt, indre og ydre styring og opstart af egen virksomhed. I forhold til sidstnævnte arbejdede man bl.a. med produktion af chilliolie. Det oplyses, at en effekt af Indsatsen har været, at de store elever lærer de yngre elever at kende og omvendt, hvilket har haft en række positive gevinster, når det gælder indbyrdes samvær og respekt. Derudover eksisterer der et tilbud på tværs af de 2 afdelinger omkring motion kaldet Crossfit. Der er 2 medarbejdere tilknyttet Crossfit, som tilbydes 1-2 gange ugentlig. Medarbejder fortæller, at der bl.a. trænes øvelser omkring mobilitet, teknik og balance træning. Der bliver ofte anvendt leg i indlæringen, hvor fokus kan være fællesskabet. For nogle elever kan det være svært at hoppe op og ned fra en skammel og for andre kan det være mangelende mobilitet, Flere af eleverne har været vant til at sidde meget stille foran tv og pc erne. Når det gælder de ældre elever får de ofte ansvaret for at vise øvelserne til de yngre elever, hvilket har en god effekt ift. motivationen hos begge grupper. Tilsynet vurderer, at medarbejderne redegør yderst relevant Kejserdals pædagogiske referenceramme som er sammensat af en systemteoretisk ramme, suppleret med en narrativ tilgang og en kontaktpersonordning. Der tages udgangspunkt i elevernes historie, ønsker og behov, og ud fra elevens kompetencer tilrettelægges den pædagogiske indsats i det omfang den enkelte elev har brug Pædagogisk plan Ved sidste tilsyn oplyses det, at de pædagogiske planer på Kejserdal hedder udviklingsplaner og er implementeret i Bostedssystemet. Udviklingsplanerne er dertil også sammentænkt med Fredensborgs Kommunes definition omkring målsætninger. Ved dette tilsyn redegør medarbejder fra Fønix for, hvordan de arbejder med de pædagogiske udviklingsplaner. Et team af medarbejdere, der i det daglige er tæt på eleven, opstiller mål og delmål sammen med eleven. Det øvrige team af lærere og pædagoger ved hvad der skal arbejdes med og dels supplerer til udviklingsplanen, hvis relevant og dels arbejder med de aftalte mål og delmål. Udviklingsplanen er opdelt i fagligt, personligt, social fagligt og familiemæssige områder og evalueres hver 3. mdr. sammen med eleven. Medarbejder redegør for at et opsat mål kan bestå i, at en elev skal øve sig i at have en større tålmodighed. Et andet eksempel ifølge medarbejder, kan være at en elev øver sig i at bevare koncentrationen når det gælder skolegang. Til målene er knyttet relevante handlinger, pædagogik og metode. Det oplyses, at medarbejderne hver dag har deres opmærksomhed rettet mod, hvordan der er arbejdet med de enkelte mål og delmål, og at de her igennem hurtigt bliver opmærksomme på, om mål og delmål skal justeres eller ændres. Medarbejder finder, at udviklingsplanen er et godt dynamisk redskab i hverdagen og den understøttes af de daglige drøftelser og beskrivelser omkring de enkelte mål og delmål. Medarbejder fra Pegasus fortæller, at hele medarbejdergruppen er sammen om at udarbejde de enkelte mål og delmål for eleven med det formål at have 8

10 en ensartet tilgang til eleverne. Derudover er proceduren lig Fønix med kontinuerlige drøftelser og evalueringer af de enkelte mål og delmål. Tilsynet taler med en elev, som har kendskab til, at han har været med til at udfærdige en udviklingsplan. Eleven fortæller, at han har en god indflydelse på de opsatte mål, og han giver udtryk for, at udviklingsplanen er god for ham, idet han så har noget bestemt at arbejde hen imod, ligesom den virker målrettende for ham. Han udtaler at han kan måle sig op i mod den, hvilket han finder motiverende for at nå målene og efter dem flere mål. Tilsynet får fremvist 2 udviklingsplanplaner og konstaterer, at der er en beskrivelse af fagligt mål, socialt mål, personligt mål, familiemæssige mål, succeskriterium og indikatorer. Der forefindes datoer for påbegyndelse af de opsatte mål og delmål, datoer for evaluering og for afslutning af de opsatte mål og delmål. Det er tilsynets, at der er udarbejdet en udviklingsplanplan for alle elever på Kejserdal, og at eleverne inddrages på relevant vis i udarbejdelsen af udviklingsplanen. Tilsynet vurderer, at udviklingsplanen bliver anvendt som et dynamisk, pædagogisk redskab, hvor mål og delmål løbende justeres gennem daglige drøftelser samt på medarbejdermøder. Endelig vurderer tilsynet, at de pædagogiske udviklingsplaner, som fremvises for tilsynet, er skrevet i et etisk korrekt sprogbrug. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter I Pegasus er eleverne i alderen fra 6-13 år. Dagen starter med morgenmad og planlægning af dagen. Dagen er struktureret for de yngste elever og der er en vekselvirkning mellem undervisning og pauser som tilbringes med leg. Det er kendetegnende for Pegasus at medarbejderne er tætte på eleverne i løbet af dagen således, at de er let tilgængelige, synlige og kan hjælpe med at skabe tydlige rammer for eleverne. Ved tilsynets besøg har eleverne besøg af en kunster- et forløb som strækker sig over en periode, hvor eleverne maler og skaber kreative værker. De har f.eks. lige haft et tema omkring trolde. Der ringes til pause og modsat Fønix, hvor man selv laver maden i fællesskab, spises der medbragte madpakker på Pegasus. Det at have madpakker med hjemmefra bidrager til at understøtte forældrenes ansvar og kompetencer overfor børnene. På Fønix går de ældre elever, som er i alderen år. Det overordnede mål for arbejdet med disse elever, er at styrke elevernes evne til indre styring. Det kommer f.eks. til udtryk ved at eleverne selv styrer deres pauser samt laver mad for derigennem at tilegne sig disse færdigheder. Ved tilsynets besøg havde to elever været med på indkøb og var i færd med at lave frikadeller. En elev Fra Fønix fortalte om et nyligt overstået og spændende forløb i indsatsen, hvor de lærte en masse om chili og dens anvendelse. Udover undervisning har eleverne samtaler med deres kontaktpersoner og familieterapeuterne varetager den egentlige familiebehandling. Tilsynet talte med en elev, som fortæller, at han er meget glad for at være på Kejserdal. Eleven har været blandt andet været i Indsatsen 2 gange og har f.eks. fået et indblik i hvad der skal til for at starte sin egen virksomhed. Eleven fortæller, at han skal begynde på Teknisk skole efter sommerferien 9

11 2014, hvilket han glæder sig til. Endelig tilkendegiver eleven, at han er stolt at sig selv og meget taknemmelig over sin hverdag på Kejserdal, hvor han har lært meget både når det gælder faglighed og om sig selv. Tilsynet vurderer, at eleverne har en aktiv hverdag, hvor eleverne tilbydes et tilbud på Kejserdal, der er tilpasset den enkelte elevs interesse og behov. Tilsynet konstaterer, at eleven som tilsynet talte med giver udtryk for at være meget glad for sin hverdag hvor han tilkendegiver, at han har lært meget, både hvad faglighed angår, men også om sig selv Indflydelse Der holdes børne- / unge møder på Fønix og Pegasus, hver uge. I Indsatsen har de ikke et formaliseret møde med børnene men tager drøftelser ad hoc, når der opstår emner som eleverne gerne vil drøfte. Medarbejderne fortæller, at hvis der opstår emner, der kræver ekstra møder, bliver dette afholdt. En elev fra Fønix beretter om, at de lige har afholdt et møde, hvor flere af eleverne gav udtryk for, at de ønskede sig en playstation. Og muligheden for at etablere en drenge- og en pigetur blev også drøftet. Eleven tilkendegiver, at det er godt at sidde rundt om bordet og snakke sammen, og der igennem øve sig i ikke at afbryde hinanden således, at alle får mulighed for at fremkomme med deres mening. Udover Børne/unge møderne har eleverne indflydelse på deres udviklingsplan gennem kontinuerlige samtaler med deres kontaktperson omkring de enkelte emner. Det er tilsynets, at eleverne sikres selv- og medbestemmelse ved de formaliserede møder og gennem kontinuerlig dialog med deres kontaktperson Omgangsform og sprogbrug Medarbejderne oplyser, at eleverne generelt har det godt sammen, og at der forefindes en god omgangsform og sprogbrug. Der kan dog opstå uoverensstemmelser mellem eleverne, typisk på grund af forskelle på elevernes sociale, mentale overskud og kompetencer. Når eleverne ikke selv magter at klare uenigheder og konflikter træder medarbejderne til og facilitere kommunikationen. Medarbejderne har et stort fokus på at de sammen med eleverne skaber brugbare sociale relationer og sammenhænge, hvor eleverne kan være sammen og udvikle sig individuelt og sammen. Et eksempel på dette er, at man i Indsatsen, hvor elevgruppen er bredt aldersmæssigt sammensat, har erfaret, at disse elever opnår gode erfaringer og referencer i at snakke ordenligt sammen, lytte til hinanden etc., hvilket blandt meget andet har bevirket, at de små elever ikke længere bliver udsat for drillerier fra de større elever i lige så høj grad som tidligere. Adspurgt til medarbejdernes sprogbrug og omgang med eleverne fortæller medarbejderne, at det er deres oplevelse, at sprogbruget er godt. Dette tilskrives, at medarbejderne har en ordentlig respekt for den enkelte og anvender en anerkendende kommunikation. Eleven som tilsynet talte med fortæller, at de som udgangspunkt taler ordentligt til hinanden. Og at hvis ting går i hårknude, så henvender de sig til 10

12 medarbejderne som hjælper dem med at finde ud af, hvorfor det er gået galt og hjælper dem med at redde de ud og på trods af uenighed, at tale ordentligt til hinanden. Eleven er gennem sin tid på Kejserdal blevet meget opmærksom på at stemning kan smitte, f.eks. kan en elev som er i dårligt humør smitte de andre som dermed bliver præget af den dårlige stemning. Dette er blevet et stort opmærksomheds punkt for eleven, idet han ikke ønsker at lade sig smitte. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har fokus på at sikre et respektfuldt sprogbrug og omgangsform til og med eleverne på Kejserdal. Det er tilsynets at eleverne altid kan hente hjælp hos medarbejderne hvis de ikke selv magter at løse interne uoverensstemmelser Tryghed og trivsel Medarbejder fra Pegasus oplyser, at de gennem en struktureret hverdag med gentagelse, rutiner og genkendelighed i hverdagen får skabt rammerne for tryghed og trivsel for eleverne i hverdagen. Strukturen er meget vigtig for eleverne, når den er tilstede kan der sagtens foregå spontane oplevelser osv. idet børnene kende de daglige rammer. En elev fra Fønix fortæller, at det giver ham tryghed at vide at både medarbejder og elever vil ham og ser ham i hverdagen. Han fremhæver et eksempel med, at medarbejderne gerne sætter sig og spiller spil med ham og spørger ind til hans liv udenfor Kejserdal, hvilket gør, at eleven føler sig betydningsfuld på stedet. Tilsynet vurderer, at elevernes tryghed og trivsel sikres gennem en struktureret hverdag med gentagelse og genkendelighed i hverdagens aktiviteter ud fra elevernes behov. Derudover sikres trivslen gennem elevernes og medarbejderens indbyrdes relationer. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt og eksternt samarbejde og kommunikation Leder oplyser, at der har været afholdt temadag hvor emnet var Teamarbejde. Temaet omhandlede bl.a. hvordan man får det mest optimale ud af teamsamarbejde, at byde ind fagligt, at trække sig, at arbejde tværfagligt etc. Formålet er blandt andet, at have fokus på at se undervisningen og alle de omkringliggende relevante aspekter ved eleven/gruppen som en helhed i arbejdet med eleverne. Medarbejder oplever det interne samarbejde på stedet som godt og velfungerende, og at der er opnået en stor fælles faglig viden og erfaring omkring målgruppen. Medarbejderne fremhæver fordelene ved, at medarbejdergruppen er sammensat af lærere og pædagogisk uddannede medarbejdere som kan supplere hinanden på bedste vis i samarbejdet omkring målgruppen. Generelt oplever medarbejderne, at man er gode til at se en fordele i hinandens forskellighed, ligesom man er gode til at takle udfordringer dem sammen. Dette eksemplificeres med at lærernes uddannelse er rettet mod læring og progression og pædagogerne har fokus på processen deri. Der er en åben kultur, hvor man er gode til at løse tingene løbende og på en respektfuld 11

13 måde. Der afholdes medarbejder møde og teammøde 1 gang om måneden og der er ligeledes supervision 1 gang om måneden. Det er tilsynets, at det interne samarbejde opleves som velfungerende, hvor man ser hinandens forskelligheder som en fordel. Tilsynet bemærker, at medarbejderne fremhæver fordelene ved at være en tværfaglig medarbejdergruppe som er sammensat af lærere og pædagogisk medarbejdere Procedurer og retningslinjer Leder oplyser, at der har været afholdt en temadag omkring magtanvendelser og gråzone området. Medarbejderne kender til reglerne for magtanvendelse samt procedurer og retningslinjer for indberetning. Det er meget sjældent, der forekommer magtanvendelser på stedet. Der er stort fokus på gråzoner herunder selvbestemmelsesretten. Det eksemplificeres med eksempler fra undervisningen hvor læren beder eleven forlade lokalet fordi eleven udviser en ikke acceptabel adfærd.. Når medarbejderne oplever at være i et gråzonetilfælde i relation til magtanvendelser, så drøftes disse situationer ved kollegial sparring samt på medarbejdermøder Det er tilsynets, at medarbejderne er bekendte med procedurer og retningslinjer for magtanvendelser. Der arbejdes med stor fokus på elevernes selvbestemmelsesret. Magt i gråzonen drøftes løbende ved kollegial sparring, samt på medarbejdermøder. 12

14 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Fredensborg Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 13

15 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Fredensborg Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 14

16 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 15