Mødeleder: Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Transkript

1 19. mødedag, onsdag den 12. november Dagsordenens punkt 152 Forslag til landstingslov om efterskoler. (Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelser, Forskning og Kirke) (1. behandling) Mødeleder: Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelser, Forskning og Kirke fremlægger. Værsgo, hr, Landsstyremedlem. Tommy Marø, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelser, Forskning og Kirke, Siumut. På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til Landstingslov om efterskoler. Formålet med etablering af efterskoleformen i Grønland er at skabe optimale rammer for elevernes almene udvikling i et samværsmiljø, som fremmer demokratisk dannelse, respekt for andre og medborgerskab i en globaliseret verden, hvor fællesskab, ansvarlighed og parathed til at indgå aktivt i et uddannelsesfællesskab er en af betingelserne. Nærværende forslag til lov om efterskoler indeholder bestemmelser om, at der etableres efterskoler i Grønland som selvejende institutioner. Efterskolerne skal ud fra selvvalgt værdigrundlag tilbyde undervisning gennem kostskoleophold for unge, der er mellem 14 og 17 år. Til efterskoler, der er godkendte af Landsstyret, ydes grundtilskud, taxametertilskud og indkomstbestemt støtte til nedsættelse af elevbetalingen inden for et på Finansloven fastsat beløb. Derudover skal Landsstyret afholde udgifterne til elevernes rejser ved start, afbrydelse og afslutning af efterskoleopholdet. Landsstyret afholder desuden udgifterne til elevernes rejse ved nære pårørendes alvorlige sygdom eller dødsfald, ligesom der kan ydes midler til kurser og fortsat uddannelse af efterskolernes forstandere og lærere. Statsministeriet har i sine bemærkninger anført, at efterskoler på lige fod med frie grundskoler skal reguleres ved landstingslov. Lovforslaget er udarbejdet med baggrund i et mangeårigt ønske om etablering af efterskoler i Grønland. Der er allerede på nuværende tidspunkt mulighed for elever at komme på 1

2 efterskoleophold i Danmark. Landsstyret fremlagde under Landstingets forårsmøde i 2005 en redegørelse, der påpeger behovet for at skabe et relevant uddannelsestilbud til unge, som ikke har tilstrækkelige danskfaglige forudsætninger for at kunne få tilskud til et efterskoleophold i Danmark. Der peges også på, at der er behov for et relevant alternativt uddannelsestilbud i Grønland til unge, hvis primære formål med et efterskoleophold er andet end styrkelse af de danskfaglige forudsætninger. I Landsstyrets forslag til uddannelsesplan fra december 2005 gøres der rede for, at gennemførelse af en uddannelse blandt andet kræver nødvendige kundskaber i dansk og engelsk. Der er imidlertid et uforholdsmæssigt stort antal unge, som ikke gennemfører en uddannelse på grund af manglende sprogkundskaber. Landsstyret foreslår, at der sideløbende med de overvejende dansksprogede uddannelsestilbud, her iblandt fortsat støtteordning til unge, som gerne vil gå på danske efterskoler, etableres uddannelsestilbud til rent grønlandsksprogede borgere. Som led i denne strategi vil Landsstyret blandt andet sikre mulighed for etablering af efterskoler i Grønland, som primært skal være tilbud til unge, som ikke får adgang til danske efterskoler på grund af utilstrækkelige danskkundskaber. Det anbefales, at en efterskole i Grønland primært skal have fokus på dansk og engelsk, men sekundært også på grønlandsk for unge i Grønland, som ikke behersker grønlandsk. Den tredje prioritering kunne være fag, der dels kan tiltrække unge, dels er rettet mod væksterhverv i Grønland eksempelvis turisme. Det anbefales i ovennævnte redegørelse med henvisning til de omtalte behov, at der hurtigst muligt skabes lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for etablering af efterskoler i Grønland. Landsstyrets uddannelsesplan fra december 2005 sikrede, at der blev afsat midler på kr. 0,5 mio. i både 2006 og 2007 til lokal og central projektmodning. Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke modtog 5 efterskoleprojekter i Grønland. Ud fra disse 5 forslag valgte Landsstyret at støtte etablering af en efterskole i Qasigiannguit i Desuden bemyndigede Landsstyret landsstyremedlemmet for uddannelse til at søge kontakt til bestyrelser for Knud Rasmussenip Højskolia, Sisimiut og Sulisartut Højskoliat, Qaqortoq med det formål at afklare, hvorvidt de i skoleåret 2008/09 vil kunne etablere efterskoleophold for 40 elever pr. skole. 2

3 Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke blev enige med Sulisartut Højskoliat om etablering af midlertidig efterskoleundervisning ved Sulisartut Højskoliat for 80 elever i skoleåret 2008/09. Da Sulisartut Højskoliat tilbød efterskoleundervisning i skoleåret 2008/09, indkom der i alt 347 ansøgninger. På baggrund af den store interesse valgte Landsstyret derfor at undersøge mulighederne for etablering af efterskoleophold for flere elever. I samarbejde med Sulisartut Højskoliat og Knud Rasmussenip Højskolia blev der fremskaffet midlertidige efterskolepladser i skoleåret 2008/09 for 80 elever i Kangerlussuaq, 54 elever i Knud Rasmussenip Højskolia i Sisimiut samt 40 elever i Maniitsoq. Økonomien blev tilvejebragt i foråret 2008 ved en tillægsbevillingsansøgning til Finansudvalget. Oqaatsinik Pikkorissarfik vejledte desuden de ansøgere, der fik afslag fra Sulisartut Højskoliat til at søge om et efterskoleophold i Danmark. Lovforslaget har været til høring i alle relevante høringsparter i Grønland ligesom forslaget har været til høring i Efterskolernes Sekretariat i Danmark, Undervisningsministeriet samt Statsministeriet. Høringsparterne finder lovforslaget relevant og væsentligt set i tilknytning til etablering af efterskoleformen i Grønland. Med disse korte bemærkninger overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling. Vi siger tak til Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelser, Forskning og Kirke. Vi går videre til partiernes ordførere, og den første er ordføreren for Siumut Ole Thorleifsen, værsgo. Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører. Til forslag til Landstingslov om efterskoler fremsat af Landsstyret til beslutning for Landstingets skal Siumut fremkomme med følgende kommentarer. Siumut finder det tilfredsstillende, at Landsstyret fremkommer med et lovforslag der skal lægge grunden til efterskoledrift samtidig med etableringen af efterskoler i Grønland. udtrædelsen af 2 klassetrin i 2008 gav en speciel forpligtelse for Hjemmestyret; vi kan nu annoncere succesen med vejledningen af dobbelt så mange afgangselever til efteruddannelser, og ved siden af dette er elevantallet ved de gymnasiale uddannelse og erhvervsuddannelserne øget samt en øgning af kollegiepladser, denne proces kører stadig. 3

4 På grund af at afgangseleverne i 2008 har været dobbelt så mange blev der midlertidigt oprettet efterskoler efter behov, det skal forventes at Villads Villadsen efterskole i Qasigiannguit for fremtiden vil blive drevet permanent. Samtidig synes vi godt om, at formålet med efterskolen er, at optage elever der allerede har færdiggjort 10. klasse. Selvom det er Landsstyret hensigt, at efterskolerne i Grønland skal drives efter princippet som selvejende institutioner, finder vi det betænkeligt, at der forsøges på at bane vej for at åbne for, at elever der ikke har færdiggjort folkeskolen skal kunne gå på disse, her menes der 9. klasses elever. For der er skolepligt på minimum 9 år ifølge gældene bestemmelser, og vi vil gerne pege på, at det skal sikres at læringsmålene skal være opnået ifølge bestemmelserne. Ifølge Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen er elever sikret opnåelse af kvalifikation, videns og tankeudviklingsmæssigt, men Siumut finder det ikke acceptabelt, hvis efterskolerne i kraft af deres uafhængighed skal arbejde forbi landstingsforordningen i arbejdet på at nå deres egne mål. Siumut skal opfordre, at det sikres at målsætningerne i Landstingsforordningen medtages. Det vises ved de spirende succes hvor seriøst Landsstyret tager tilblivelsen af Atuarfitsialak, men der er behov for yderligere tilpasninger for at opnå bedre resultater. Man tager afsæt i børns virkelighed ved anvendelsen af den effektive pædagogik, det findes vigtigt, at børnene er aktive deltagere ved deres indlæring, det er børnenes indlæring der er kernen ifølge metoden ifølge mange års forskning. Med tanke på disse ser Siumut det som folkeskolens forpligtelse, at der er en pålidelig metode i et barns udvikling, og denne kan opnås ved at barnet undervises ifølge en metode der allerede kendes af barnet. Siumut finder det vigtigt, at metoden effektiv pædagogik anvendes i efterskolerne, en metode de allerede er bekendt med fra folkeskolen, der er ingen behov for at skulle komme væk fra denne bare fordi man kommer til en efterskole. Hvis der skal være størst effekt på elevernes indlæring kan vi ikke komme udenom, at underviserne er socialiseret ind i den effektive pædagogiks rammer. Siumut finder det glædeligt, at Landsstyret sikrer, at forstanderne og underviserne i efterskolen kan komme på kurser via 16. Siumut finder det tilsvarende, at forstandere og undervisere i efterskolerne sendes på effektiv pædagogik kursus tilrettelagt af Inerisaavik. I forbindelse med globaliseringens øgede tilnærmelser til Grønland er det på alle måder en betingelse, at være velbevandret i sprog, derfor er relevante personer indenfor skolevæsenet årvågne 4

5 over for kravene til at lære dans k og engelsk ved siden af grønlandsk. Derfor er vi også glade for den årvågenhed der er dertil i efterskolerne, for hvis vore børn i deres udvikling skal kunne være med til at løfte Grønland op, er det nødvendigt med sprogopkvalificering. Siumut støtter op om Landsstyrets formål om at unge der ikke har kvalifikationerne på det sproglige i dansk og engelsk skal kunne gå i efterskole, da vi mener, at der ved en systematisk kortlægning af kvalifikationer er muligt at tage yderligere skridt, og denne mulighed er et godt initiativ, frem for agterudsejle dem ved at stoppe deres skolegang. Siumut finder det tilfredsstillende, at Landsstyret har afsat kroner af til tilskud til efterskoler for skoleåret 2008/09, men vi skal opfordre Landsstyret om at være årvågne overfor at vi ønsker en mulighed for en fleksible løsning på lommepengene til tøj og andre fornødenheder skal kunne justeres ifølge forældrenes indkomster. Ny viden belyser også, at forældrenes forpligtelser i forbindelse med udgifter kan ændres radikalt når der indtræffer pludselige finanskriser. Da man i det fleste tilfælde ikke kan regne med støtte fra kommunerne ved sådanne tilfælde, skal Siumut indstille til en fleksibel løsningsmodel. Da vi kan sikre og forsvare en fortsat skolegang ved at udforme en simpel løsningsmodel ved en reduktion i forældres betalingsevne, Siumut anser dette for en god investering for fremtiden. Siumut skal indstille forslag til Landstingslov om efterskoler til vedtagelse med ønsket om at sikre følgende tre: At det sikres at kriterierne i Landstingsforordning for folkeskolen medtages i forordning om efterskoler. At effektiv pædagogik anvendes ved efterskolerne. At der sikres lommepenge for eleverne ved efterskolen, og at der sikres støtte til forældre ved en reduktion i betalingsevne. Med disse ord skal Siumut indstille forslaget sendt til behandling Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg før andenbehandling. Det sagde Siumut s ordfører Ole Thorleifsen, og den næste er Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. 5

6 Vi ønsker fra Inuit Ataqatigiit at udtrykke vores glæde over fremsættelsen af forslaget til lov om efterskoler. Vi vil også gerne benytte lejligheden til at takke for den detaljerede gennemgang af lovforslaget, som Landsstyremedlemmet for Uddannelse sammen med sine embedsmænd gav uddannelsesudvalget d. 10. november Denne orientering gav et godt udgangspunkt for en omhyggelig behandling af forslaget i udvalget. Lovforslaget kan som helhed siges at være velgennemarbejdet. Efterskolernes valgfrihed med hensyn til deres egen skolepolitik er efter vores opfattelse i sig selv et spændende udgangspunkt. Konsekvensen heraf vil være, at en etablering her i landet af en række efterskoler ud fra forskellige uddannelsesfilosofier vil give rum til unge med forskellige kvaliteter, således at de kan studere med basis i deres individuelle kundskaber. Imidlertid er vi i Inuit Ataqatigiit af den opfattelse, at det på trods af etableringen af efterskoler under disse forudsætninger er nødvendigt at revurdere den mulighed, der foreslås for børn i alderen omkring 14 år børn i konfirmationsalderen for at kunne fortsætte deres skolegang på efterskole. Der åbnes i lovforslaget en mulighed for, at børn i folkeskolen kan ansøge om at komme på efterskole før deres skolegang er overstået. Efter Inuit Ataqatigiits opfattelse skal vi være påpasselige og opmærksom på dette område, eftersom det ifølge lovforslaget ikke vil være et absolut krav at skulle gennemføre en eksamen på efterskolerne. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit anmode om, at dette spørgsmål bliver vurderet nærmere under udvalgsarbejdet. Efter vores opfattelse bør der stilles krav om, at børn i den undervisningspligtige alder, der bliver optaget på en efterskole under forløbet skal gennemføre en eksamen. Således gives alle en mulighed for at kunne erhverve sig en afgangseksamen med henblik på deres videreuddannelse. Som vi har således har givet udtryk for betragter vi det fremsatte forslag som et grundigt og udmærket lovforslag som helhed. Uden at komme nærmere ind på de enkelte dele af forslaget skal vi henvise lovforslaget inkl. alle indkomne høringssvar til videre behandling i Landstingets Uddannelsesudvalg. Det sagde Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Den næste er ordføreren for Atassut, Kristian Jeremiassen. 6

7 Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører. Indtil den planlagte efterskole i Qasigiannguit er færdig og klar til brug, er der langs kysten etableret midlertidige efterskoler, og de unge menneskers interesse for at starte på efterskole her i landet viser med tydelighed, at der er brug for efterskoler i vort land, vi vurderer derfor fra ATASSUT, at det er nødvendigt at de lovgivningsmæssige rammer for efterskolerne er på plads, så tidligt som muligt. Det vurderes at de lovgivningsmæssige rammer for folkehøjskoler og udkastet til lov om efterskoler kan sidestilles med hinanden, selvom dette i sig selv er godt, skal vi dog fra ATASSUT understrege at det for os er vigtigt at efterskolerne og folkehøjskolerne behandles og anses som forskellige instanser, for efterskoleelever er ganske unge mennesker, der netop har forladt folkeskolen, og som er gået i gang med at forberede sig til senere uddannelsesforløb, mens der i folkehøjskolerne er varierede aldersfordelinger. Som følger af at der er konstateret meget stort behov for efterskoler i vort land, er det vort håb i ATASSUT, at de efterskoler, der bliver etableret, uanset om de bliver drevet med offentlige midler eller som private efterskoler, at de lovgivningsmæssige rammer er helt klare og optimale, og eftersom der her søges at skaffe de bedste rammer, er vi fra ATASSUT tilfredse med forslaget. Eftersom vi vurderer at de enkelte dele og detaljer bør være genstand for minutiøs behandling, skal vi her ikke komme ind på de enkelte detaljer i lovforslaget, for vi regner med at de relevante Landstingsudvalg sammen med Landsstyret vil arbejde for, forinden andenbehandlingen, at nærværende forslag kan blive vedtaget i den bedste form. Vi skal fra ATASSUT indstille til at de mange høringssvar kommer med i betragtning i det videre arbejde. Med disse korte bemærkninger, skal vi fra ATASSUT indstille forslaget til velvillig behandling og at forslaget bliver genstand for behandling hos Landstingets Uddannelsesudvalg forinden andenbehandlingen. Kristian Jeremiassen, Atassut, tak. Den næste er Jørgen Ole Nyborg Nielsen, Demokraterne. Jørgen Ole Nyborg Nielsen, Demokraternes ordfører. Demokraterne tiltræder som helhed Landsstyrets lovforslag, da vi anser efterskoler som et godt tilbud til unge, der ønsker at komme på videre uddannelse. 7

8 Denne rammelov vil give mulighed for, at mange unge, der på grund af sprog ville have svært ved at gennemføre skoleforløbet, får en større chance for at komme videre. Demokraterne vil dog opfordre Landsstyret til at sikre, at frafaldet bliver så småt som overhovedet muligt. Det er ingen hemmelighed, at der har været et uforholdsmæssigt stort frafald på den midlertidige efterskole i Kangerlussuaq. I medierne er ansvaret placeret forskellige steder afhængig af, hvem der spørges. Nogle giver skolerne ansvaret, andre giver eleverne ansvaret og andre igen giver folkeskolerne, som eleverne kommer fra, ansvaret. Demokraterne vil opfordre Landsstyret til seriøst at undersøge dette problem, da det må være afgørende her i opstartsfasen, at problemernes kerne bliver afdækket, så vi som samfund kan gøre noget ved det. Informationen i folkeskolerne omkring efterskoler skal måske være bedre, således de unge er klar over, hvilket ansvar det er at gå på en sådan skole. At der stilles krav til undervisning, tidspunkter for at være hjemme og i seng samt krav om rengøring og almindeligt husligt arbejde. De unge skal forstå, at det ikke blot er et hyggeophold, hvor tiden bare skal gå. Vi må huske på, at en af grundene til at etablere efterskoler er, at det høje frafald for grønlandske elever på danske efterskoler skal mindskes. Demokraterne finder det vigtigt, at forældre stadig har mulighed for at vælge en efterskole i Danmark for deres børn. Demokraterne er i øvrigt enige med Landsstyret i, hvilke tilbud, der skal være til efterskoleeleverne og mener, at det er godt, at der lægges vægt på, at vi lever i en globaliseret verden. Demokraterne finder det også vigtigt, at sprogundervisning bliver placeret som noget af det vigtigste i efterskolens pensumplaner. Sprog vil i allerhøjeste grad være med til, at Grønland i fremtiden bliver en endnu større del af den globaliserede verden. 8

9 Demokraterne ønsker, at udvalget i høj grad debatterer tilskudsformen, herunder om det er hensigtsmæssigt at fastsætte en indkomstbestemt støtte eller om støtten skal være ens for alle. Demokraterne indstiller, at forslaget behandles i udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke inden 2. behandlingen. Og det var Demokraternes ordfører Jørgen Ole Nyborg Nielsen. Og den næste er Kattusseqatigiit Partiiat s ordfører, Anthon Frederiksen. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Vi støtter forslaget fra Kattusseqatigiit Parti i dets grundlag, idet der herved ikke mindst vil sikres bedre muligheder for efterskoleophold for børn med mindre bemidlede forældre. Dog mener Kattusseqatigiit Parti at man bør revurdere opstramning af kravene om efterskoleophold, i udvalg, om efterskoleleverne virkelig skal være fyldt 14 år eller om 10. klasse i folkeskolen skal være gennemført? Idet børn er forpligtiget til mindst at gennemføre 9. klasse i folkeskolen, ifølge forordningen om folkeskolen, dog er det ikke en krav at alle folkeskoleelever skal have taget afgangsprøven ifm. eksamener. Kattusseqatigiit Parti mener forbedring af karaktererne bør medtages, for mindst at opnå forbedring af karaktererne fra folkeskolen, eller mangel deraf, såfremt mest effektive og samfundsgavnlige efterskoler efterlyses fra starten. Hvorfor Kattusseqatigiit Parti også ønsker vurdering af forordningen om folkeskolen ifm. dette forslag, idet der må være en sammenhæng mellem det hele. Ligeledes mener vi at 1, stk.4 har mangler i formål, idet Kattusseqatigiit Parti ikke er tilfreds med at efterskolerne blot skal kunne måle sig med kravene i folkeskolen. Ifølge vores mening skal efterskolerne være de steder, hvor der mindst tages et skridt videre fra folkeskolen, såfremt disse varetager opkvalificering af både karakter og uddannelse, foruden bedst mulige støtte til de unges opdragelse, udvikling og selvfølgelig oplysning, hvilke vil styrke enhver form for udvikling. 9

10 Afslutningsvis vil vi spørge med hensyn til skoleåret 2008/2009 i dette beslutningsforslag, om man er forberedt på regulering af forældrenes betalinger til deres børns midlertidige efterskoleophold pr. 1 januar 2009 ved administrationen, idet forældre med færre indtægter end kr. slipper for betaling af efterskoleopholdet, ifølge forslaget. Vi ønsker ligeledes at vide, om denne lov for betydning for afbetaling af efterskoleophold i Danmark, for at undgå forvirring blandt lytterne? Med disse korte bemærkninger fra Kattusseqatigiit Parti indstiller vi sagen til behandling i udvalget for uddannelse, forskning og kirke inden anden behandling. Det sagde den sidste af partiernes ordførere, Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Efter partiordførernes indlæg kommer Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelser, Forskning og Kirke med en vurdering. Tommy Marø, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelser, Forskning og Kirke, Siumut. Tak. På vegne af Landsstyret er jeg glad for, at forslaget til landstingslov om efterskoler bliver taget stilling til, og at indholdet af forslaget bliver kommenteret. Derfor håber jeg på, at det vil blive drøftet indgående i Udvalget for Kultur og Uddannelser, ligesom vi i Landsstyret er åbne overfor at indfri ønsker fra Landstinget om andre former for ændringer indenfor lovforslaget. Jeg håber, at udvalget med forståelse vil tage godt imod Siumut s ordførers for uddannelse tre særlige udmeldinger og blive vurderet nøje i udvalget, som drejer sig om sikre kravene i Landstingets forordning om folkeskolen. Samt budskabet om den lærenemme undervisning, som i dag er gældende for folkeskolen, hvis en overgang til efterskolen akal være vellykket, tager vi imod det med god forståelse fra Landsstyrets side. Endelig som det tredje at sikre betalingen af efterskoleopholdet for eleverne i tilfælde af, at forældrene bliver ude af stand til at indfri betalingen for efterskoleopholdet. I dette budskab ligger 10

11 sandsynligvis i at sikre betalingen i lighed til de bestående efterskoler i dag, så forældre med vanskeligheder med betalingen kan afhjælpes. Endelig påpeger Inuit Ataqatigiit s ordfører Olga Poulsen Berthelsen to punkter, som har tilknytning til Kattusseqatigiit Partiaats ordfører, Anthon Frederiksen s indlæg. Det gælder unge, som endnu ikke har færdiggjort folkeskolen eller unge, der bliver betegnet som for unge til at komme på efterskole, selvom det måske ikke direkte bliver betegnet som uegnede, men bliver som måske ikke-egnede. Det tror jeg, at udvalget skal vurdere nøje. Men jeg kan sige i forbindelse med forslaget vedrørende vort forslag til landstingslov om efterskoler, at sammenligningen bygger på, at vore efterskoleelever, der tager på efterskole i Danmark ofte er ældre end deres danske efterskolekammerater. Men jeg mener, at dette ikke bliver nogen forhindring, da vi skal tage stilling til Landstingets vurdering og ønsker, og at det vil blive nøje vurderet i udvalget. Ligeledes skal der tages stilling til Inuit Ataqatigiit s krav om, at efterskoleelverne skal op til en afsluttende eksamen, da det ikke er noget krav i lovforslaget, men et tilbud. Vi vil følge godt med i udvalgets vurderinger desangående. Hvis der skal ændres noget i loven, skal der ikke skabes yderligere debat om det, da der vil blive mulighed for at indsætte ind under en paragraf i loven. Til slut vil jeg gerne rette en tak til ordføreren for Inuit Ataqatigiitm, Olga Poulsen Berthelsens budskab om, at vi har fundet det vigtigt at lade udvalget vurdere sagen nøje. Derfor er jeg glad for, at man har lagt mærke til, at vi har rådført os med udvalget, så der ikke opstod misforståelser, og alt er gået efter bogen. Endelig har vi lagt mærke til budskaberne fra Atassut s ordfører, Kristian Jeremiassen. Men jeg skal her undertrege, at svarene fra høringerne er tilpasset lovforslaget, og jeg håber, at når udvalget genbehandler sagen, vil man også se nærmere på disse. Vi er fuldstændig enige i Demokraternes ordfører, Jørgen Nybo s påpegelser, da Landsstyret blev opfordret til at gøre tiltag for at minimere utidige afbrydelser i opholdene i efterskolen. Dette er ikke gået vores næse forbi, da Landsstyret har drøftet problematikken i utidige afbrydelser af efterskolegangen. 11

12 Endelig er det blevet bemærket, at i den midlertidige efterskole i Kangerlussuaq er der adskillige utidige afbrydelser af skolegangen. Naturligvis er det en skam, men i landsstyreområdet følger vi nøje med i udviklingen og finder ud af, hvilke grunde, der er for at afbryde skolegange i utide. For ikke så længe siden har der været rådslagning med forstanderne i de midlertidige efterskoler, og disse skal fortsættes i januar måned. Der vil ske vurderinger, og hvis der er blevet begået alvorlige fejl, vil disse blive rettet op. Og så til Anthon Frederiksen på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat, hvor Anthon Frederiksen forespurgte og påpegede noget vedrørende teenagere, som jeg også var inde på. Men til det andet spørgsmål vedrørende forældrenes betaling, da han spurgte, om betalingen også skal gælde de midlertidige efterskoler. I dag har vi undersøgelser i gang i Landsstyret om, hvordan vi kan organisere dette, men når loven om efterskoler træder i kraft, om den også skal gælde for de midlertidige efterskoler bliver undersøgt i dag i Landsstyret. Det vil jeg informere Landstinget om senere. Med disse ord håber jeg, at når sagen kommer for udvalget og skal til 2. behandling, vil vor Landsstyreområde blive inddraget i arbejdet, og jeg siger hermed tak. Det sagde Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelser, Forskning og Kirke. Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit, ønsker ordet igen. Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak, jeg skal gøre det kort. I Landsstyremedlemmets svar fremgik det, at de støtter at Landstingets forordning om folkeskolen skal være med til at sikre, at kravene skal være en sikring efterskolerne, da han medgav sin enighed til det. Vi håber i Inuit Ataqatigiit, at det vil lykkes for eleverne at have erhvervet sig et eksamensbevis, bår de engang forlader efterskolen det er vi ikke uenige om. Vi støtter også i Inuit Ataqatigiit, at den givtige undervisningsmetode vil lykkes godt i efterskolen. Men når man tænker lidt over det, vil vi gerne spørge Landsstyremedlemmet, da efterskolen selv skal finde frem til sine målsætninger, selv finde sit grundlag til efterskolen, så skal efterskolen selv finde sit værdigrundlag. Hvad med den 3. efterskole? Hvi det bliver udarbejdet forgæves, skal disse efterskoler selv finde ud af, hvad meningen er med efterskolen, hvad er dens målsætninger, hvad er 12

13 dens kendetegn, hvad finder det vigtigt at skabe hvordan skal det hænge sammen eller kommer til at hænge sammen, det vil vi meget gerne vide. Eller man kan måske formulere spørgsmålet lidt mere tydeligere, skal der sættes begrænsninger til, at efterskolerne selv kan danne deres grundlag, skal den lærenemme undervisningsmetode indføres i efterskolerne som et krav. Det vil vi gerne spørge om. Og med hensyn til børn, der lige er fyldt 14 år, siger Landsstyremedlemmet i sit svar, at grunden til at beslutte dette hænger sammen med, at man gerne vil følge bestemmelserne i Danmark vedrørende efterskoleelevernes alder. Jeg mener fra Inuit Ataqatigiit, at vi må finde det vigtigt, at der findes helt andre forhold i Grønland. Vi kan ikke få vore børn hjem, der går i efterskolerne i Ilulissat eller Qaqortoq i weekenderne og heller ikke én gang om måneden, hvis vi ikke får udleveret en billet. Men i Danmark har forældrene mulighed for at tage bilen eller toget for at se til deres børn. Af den grund anser vi i Inuit Ataqatigiit, at forholdene i Grønland og Danmark kan sammenlignes. For det andet. 14 årige børn, der forlader folkeskolen, findes i massevis. I følge de seneste tal, som vi har set, vil det dreje sig om børn i dette vil sige, at i løbet af kun ét år vil børn forlade folkeskolen. Hvordan kan vi skaffe børnene efterskolepladser, når vi kun har plads til 80 børn i efterskolerne. Hvis bare 50% af dem søger ind i efterskolerne, må vi sige nej til en efterskoleplads til masser af børnene. Dette er ikke sundt for teenagerne. Vi mener, at vi må tilbyde børn i den alder noget forventnigsfuldt, vi kan ikke arrangere noget, som kommer til at gå ud over flertallet af børnene, hvor de vil blive nægtet adgang til en efterskoleplads. Tak. Vi siger tak til Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Og nu fremkommer Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelser, Forskning og Kirke med en besvarelse. Tommy Marø, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelser, Forskning og Kirke, Siumut. Ja, tak. I den lov, som er blevet fremlagt, kan man læse, at efterskolerne er selvejende institutioner med egen bestyrelse, og som selv bestemmer deres indretning. 13

14 Men Olga Poulsen Berthelsen s budskab, f.eks. at der skal være et krav om en eksamen kan nok ikke ødelægge noget, da det kan indsættes i 1, stk. 5 uden større vanskeligheder. Men jeg kan også allerede klart melde, at initiativtagerne til en efterskole i Qasigiannguit ikke ønsker, at efgangselever fra 9. klasse ikke kan komme ind på efterskolen, hvor de har bestemt, at kun afgangselever fra 10. klasse kan få adgang til efterskolen. I Qasiannguit har de allerede bestemmelser derom. Så selvejende efterskoler har allerede sat deres målsætninger med dette budskab. Så kan vi måske også nævne, at børn i alderen år fra bygderne og de mindre byer tager til de større byer og går i skole der året rundt og bor på kollegier. Dette er gældende i forskellige byer med mange bygder. De større elever bliver sendt hjemmefra og går i skole i byerne og bor på kollegier. Men det er blot en påpegning af, st denne mulighed eksisterer for teenagere og de større børn, naturligvis kan man lave vurderinger af, hvordan vi bedst kan finde ligevægten i forhold til vort tilbud om efterskoleophold til årige teenagere. Men efterskolerne blive selvejende, og de skal selv bestemme hvilke og hvor gamle, eleverne skal være, eller om der skal være bestemte målsætninger for efterskolen. Det kan f.eks. være, at efterskolerne har natur og miljø som tema, eller det kan være en idrætsefterskole. Så efterskolerne skal selv bestemme dette. Men indenfor den grundlæggende skolegang hilser jeg kravet om en eksamen velkommen, da det svarer godt til Atuarfitsialak s ånd. Tak. Hermed er 1. behandlingen af forslag til landstingslov om efterskoler færdigbehandlet. Før 2. behandlingen den 21. november vil den blive behandlet i Udvalget for Kultur, Uddannelser, Forskning og Kirke. Næste Dagsordenens punkt