Temamøde 1. Gode dagtilbud et kommunalpolitisk ansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temamøde 1. Gode dagtilbud et kommunalpolitisk ansvar"

Transkript

1 Temamøde 1 Gode dagtilbud et kommunalpolitisk ansvar

2 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Viden om betydningen af sammenhængen mellem børns hjerneudvikling og stimuli i dagtilbud Inspiration til ledelse af faglighed i forbindelse med Kendskab til en kommune, der meget aktivt har valgt at prioritere flere midler til dagtilbudsområdet

3 Velkomst v. Benedikte Kjær Charlotte Ringsmose: Børns hjerne udvikling og tidlig stimulering spørgsmål fra salen Anders Buhl-Christensen og Dorte Brøns fra Randers Kommune: Prioritering i den tidlige indsats Tip en 13èr Justine Grønbæk Pors: Faglig ledelse og potentialer i dagtilbud Afslutning

4 Børns hjerneudvikling og tidlig stimulering i det pædagogiske arbejde v./ Charlotte Ringsmose

5 Sammenhængen mellem børns hjerneudvikling og stimuli i dagtilbud

6

7

8 hjerne og læring 30% er forbeholdt bestemte opgaver 70% er et læringsanliggende

9 Copyright 2009 Pearson Education Canada5-1 Chapter 5: Physical Development in Infants and Toddlers MODULES 5.1 Healthy Growth 5.2 The Developing Nervous.

10 Læring i dagtilbud Børns udvikling er en proces, hvor modning og læring bliver integreret. Barnet modnes i takt med den biologiske udvikling, mens læringen bliver til i barnets interaktion med miljøet omkring det. Læring og udvikling i dagtilbud er i langt overvejende grad knyttet til barnets erfaringer i sociale samspil, kropslige erfaringer og erfaringer med materialer. Erfaringsdannelsen sker i samspil med andre mennesker. Dermed bliver læringsmiljøet og samspillet i de sociale relationer afgørende for udviklingen.

11 Sensitiviteten udvikler hjernen Et hollandsk forskerhold har påvist, at jo bedre omsorg et barn får tidligt jo større bliver barnets totale hjernevolumen og den grå hjernemasse (Kok et al., 2015). Hos højt begavede børn ser man mere grå hjernemasse end hos andre børn. Den grå hjernemasse har betydning for udvikling af frontallapperne, der har stor betydning for at forstå abstrakte sammenhænge og for læring på højeste niveauer. Kvaliteten af omsorgen fører til forbedrede udviklingsmuligheder for børnene.

12

13 Læring er ikke lig med programmer, og målstyring Læring er den del af udviklingen der ikke kommer af sig selv, men hvor barnets udvikling sker i samspillet med omgivelserne. Dermed er læringsaspektet kontekstafhængigt og barnet udvikler sig eller lærer afhængigt af, hvordan omgivelserne giver barnet muligheder for at udvikle sig og lære. Læringsaspektet er potentialet for såvel hensigtsmæssige som uhensigtsmæssige erfaringer. Hvis omgivelserne fungerer uhensigtsmæssigt, så får barnet uhensigtsmæssige erfaringer. Barnet er aktiv i sin egen læreproces, men et godt udviklings- og læringssamspil er de voksnes ansvar.

14 kontinuum De udsatte børn er udsatte tidligt. Allerede ved fødslen viser den sociale ulighed sig, idet moderens uddannelse og sociale status har betydning for fosterets udvikling, og dermed sætter børnene i ulighed knyttet til udviklingsmæssige perspektiver. Lav social gruppe er en risikofaktor ( ) Hvis forældrene er lavt uddannede, så er der øget risiko for tidlig fødsel, spædbørnsdødelighed, lav fødselsvægt, senere overvægt, lægelige diagnoser, langvarig sygdom, symptomer, dårlig funktionsevne, tilskadekomst og lav trivsel.

15

16 Forældrebaggrund og læring Rosholm, 2015, Bleses et al.,2010, Højen m.fl Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik

17 Kilde: Juni Nyt fra ROCKWOOL FONDEN

18 Schooling after the second grade plays only a minor role in creating or reducing gaps. Conventional measures of schooling quality (teacher/pupil ratios and teacher salaries) that receive so much attention in contemporary policy debates have small effects in creating or eliminating gaps after the first few years of schooling (Carneiro and Heckman, 2003; Cunha and Heckman, 2007b).

19

20 Læringsulighed At skabe læring og gode udviklingsbetingelser for alle børn i Danmark er vores største uddannelsesudfordring Læring sker i et kontinuum på langs og på tværs og hele tiden Der er altid noget man kan gøre - Kvalitet og god praksis i læringsmiljøer har stor betydning

21 Et godt læringsforløb i daginstitutionen har indflydelse på børnenes videre læringslyst og kan nedbringe antallet af børn med behov for specialundervisning. Flere undersøgelser peger på, at børn, der har gået i dagtilbud af høj kvalitet, klarer sig bedre i skolen både socialt og fagligt, og at der er positive effekter både på kort og lang sigt på børns kognitive og sociale udvikling af at gå i dagtilbud af høj kvalitet (se bl.a. Nielsen et al. 2009; Nielsen et al., 2013; Huntsman 2008; Sylva et al. 2006).

22 Kvalitet hvad ved vi? Ratio - få børn til hver voksen giver højere kvalitet og omvendt mange børn medfører lavere kvalitet. Har størst betydning for de yngste Gruppestørrelse store grupper af børn har betydning for kvaliteten. Sammenhængen er ikke så stor som for ratioen Mest signifikant for kvaliteten er personalets viden og uddannelse samt børne- og opdragelsessyn Stabilitet i personalegruppen har også betydning At tidlig start i dagtilbud og mængden af tid tilbragt i dagtilbud om ugen er forbundet med højere kognitive kompetencer, men også forbundet med en større risiko for at udvikle udadreagerende eller indadreagerende problemadfærd Se bl.a. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

23 Hvordan ser det ud i Danmark? Danmark er det land i verden med flest børn i dagtilbud. Det hænger sammen med politiske, kulturelle og historiske forhold Andel af 1-årige børn i dagtilbud Harbo Holm, Danmarks statistik, 2011

24 FOA, 2016

25 STRUKTURELLE FORHOLD Normeringen og personalets uddannelse har stor betydning for børnenes udvikling. Især for drenge Børn med anden etnisk baggrund profiterer i særlig grad af stabilitet i personalegruppen (Bauchmüller, Gørtz, Rasmussen, 2011)

26 Det har betydning, hvem man går i daginstitution med Den fjerdedel af daginstitutionerne, som har flest udsatte børn, rummer over halvdelen af de udsatte børn. De samme institutioner rummer også over halvdelen af de børn, der har anden etnisk baggrund end europæisk. Samme mønster ses på skoleområdet. FOA, 2015 Leger lige børn bedst?

27 Strukturelle forhold Det har betydning fordi børn fra de udsatte institutioner har ringere chancer for at opnå en god score, når de bliver testet i 2. klasse. (FOA, 2016)

28 Læring på tværs Kuffertprojekt har bevist, at det med en billig og relativt simpel forældreindsats er muligt tidligt at gøre en markant uddannelsesmæssig forskel for børn med dansk som andetsprog. Projektet bygger på et lodtrækningsforsøg med 284 børn fra 61 aarhusianske børnehaver. Børnene i alderen fire til fem år fik i 2009 udleveret en sprogkuffert med børnebøger, vendespil samt en forklarende DVD med sprogudviklingsteknikker til deres forældre. Kilde: Simon Calmar Andersen og Morten Jakobsen, Aarhus Universitet

29 Eksempel kuffert og supportindsats Kilde Anne Nguyen-Quy, Aarhus Kommune, Morten Jakobsen, Aarhus Universitet Daginstitutionerne blev inddelt i tre grupper 1.Kontrol 2.organisatorisk support 3.kuffert

30 Læring på tværs Sprogkufferten reducerede antallet af specialskoleindskrevne (i form af manglende indskrivning i især modtageklasser) børn med dansk som andetsprog fra 6,7 % af en årgang ved skolestart til 0,7 %. Sprogkufferten var især effektiv for de af børnene, hvis forældre har svage danskkundskaber. For disse elever blev behovet for specialklasse reduceret fra 17 % af en årgang til 0 % af en årgang. Det er store beløb, som sprogkufferterne sparer samfundet for ved på simpel vis at forsyne forældrene med sprogstimulerende materialer og viden. Vigtigst af alt udligner sprogkufferterne de faglige forskelle mellem førskoleeleverne og hjælper således børnene med dansk som andetsprog til ikke (i lige så høj grad) at halte bagefter allerede fra skolestart.

31

32 Procent i modtagelsesklasse fordelt på moderens uddannelsesbaggrund

33 At tilrettelægge gode læringsmiljøer Ringsmose, C. Kragh-Müller, G. (2014) KIDS. Dansk Psykologisk Forlag

34 Arv - miljø Miljø kan være lige så determinerende, som vi engang troede kun generne kunne være og genomet kan være lige så formbart som vi engang kun troede miljøet kunne være. D. Kaufer & D. Francis. Nurture, nature, and the stress That Is Life i future Science: cutting-edge Essays from the Generation of Scientists, redigeret af M. Brockman (New York. Oxford University Press, 2011), 63. fra Mischel, 2014 s. 92. Mischel, W. (2014).

35 kvaliteten i læring(smiljøerne) Vidende pædagoger + optimale struktur variable + støttende miljø for pædagoger, børn og forældre => optimalt pædagogisk samspil => optimal udvikling for børnene (Dalli et al, 2011, p. 154 Dalli, C., White, E.J., Rockel, J., Duhn, I., with Buchanan, E.,

36 Mere læring i dagtilbud I Danmark er vi gode til middelklassens børn Vi er bedst til middelklassens piger (dem der kan i forvejen) Vi er ringest til drengene (og især drenge med anden etnisk baggrund) Det er ikke en naturlov, at det skal være sådan. I Finland er betydningen af social baggrund meget mindre. Det er ikke kun i kontakten med børnene i dagtilbuddene. Børn lærer på tværs af dagtilbud og familie. Det er også politiske prioriteringer: segregering, normeringer, prioritering af uddannelsesressourcer og så videre. Størstedelen af børnene i dagtilbud udvikler sig godt Socialt udsatte børn er udsatte hjemme og i institutionen Udvikling af læringsmuligheder for udsatte børn

37 Tak for opmærksomheden Charlotte Ringsmose Professor mso, DPU/Aarhus Universitet Kontakt:

38 Prioritering i den tidlige indsats v./ Anders Buhl-Christensen og Dorte Brøns

39 Randers Kommune Investering i dagtilbud

40 Randers Kommune Ca indbyggere 750 km2 19 folkeskoler, 5 dagtilbud med 8-10 afdelinger 12 Selvejende institutioner De socioøkonomiske forhold i Randers

41 Byrådets beslutning Om ekstra midler til 0-5 års området Ønske om ekstra hænder og fokus på den tidlige indsats Forskning har vist at dagtilbud gør en forskel Forventninger til effekten

42 Udmøntning af midler på børneområdet Det organisatoriske arbejde med at fremme børns udvikling, læring og trivsel En ressource orienteret tilgang Arbejdet hviler på forskning og viden Fokus på ledelse Et aktivt lærings begreb Organisatorisk læring Eksperimenterende tilgang Fokus på at udvikle de professionelles engagement og evne til at sætte pædagogikken i spil

43 Konkret udmøntning af midler på børneområdet Arbejde med sprog og kognition Fokus på arbejdet i vuggestue og dagpleje Pædagogisk vidensdeling i praksis Sammenhæng fra dagtilbud til skole med konkrete initiativer Indgår i forskningsprojekter

44 Faglig ledelse i dagtilbud v./ Justine Grønbæk Pors

45 Ledelse af faglighed - mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School

46 Ny velfærdsopgave

47 Det enkelte barns læring og trivsel Fra undervisning til læring 24/7 modellen Det enkelte barns positive udvikling Afsøgning af potentiale Ny refleksion over kerneydelsers ustyrlighed

48 Sammenhængende læringsmiljøer Der drømmes om, hvordan legepladsen, aftensmåltidet og svømmehallen kan blive til læring og trivsel Tidligere grænser (læreplaner, mure og matrikler) ses som uhensigtsmæssige for læringens udfoldelse

49 Ledelsesudfordringer Hvad en velfærdsorganisation er, samt hvor grænserne for dens ansvar går, kan ikke tages for givet, men skal hele tiden genskabes Hvordan leder man, når genstanden for ledelse grundlæggende er ustyrlig? Hvordan leder man, når genstanden for ledelse er grænseoverskridende processer?

50 Styring mellem organisering og proces

51 Støjende styring Politikere, forvaltning og ledelse, der ikke kan vælge styringsformer fra og derfor skaber ustyrlige kombinationer af styreformer. Man kan ikke på forhånd vide, hvilke regler der gælder. Styring der skaber dagsinstitutioner som: - En underordnet i et hierarki, der skal planlægges. - En selvstændig enhed, hvis frihed kan give udvikling og omkostningseffektivitet. - En målstyret, resultatskabende organisation. - Det enkelte barns læreprocesser, der kræver fleksibilitet, organisatorisk ubestemthed og fortsat åben afsøgning af muligheder på tværs af grænser.

52 Tvang til frihed?

53 1990 erne og frem Forandring via organisering 2010 og frem Forandring via fleksibilitet Læringsmålstyring Evalueringskultur Udviklingskontrakter Overskride dikotomier mellem leg og læring Opløse organisatoriske og faglige grænser Opnå fleksibilitet i den enkelte operation Styringsgenstand: Organisation Styringsgenstand: Proces

54 Ledelse mellem forventninger: - om en tydelig leder, der reducerer kompleksitet ved at formulere klare mål og vise retning - OG om at skabe og vedligeholde kompleksitet og ubestemthed, så daginstitutionen bevarer fleksibilitet, omstillingsevne og maksimal fantasi til at forestille sig fremtiden

55 Faglige ledere skal turde at prioritere mellem krav om mål- og resultatstyring samt innovation og eksperimenter. Faglige ledere skal kunne være i strategisk dialog om deres prioriteter med medarbejdere, borgere, politikere og forvaltning. Ledelse af læring Politik tæt på læring?

56 Bliver det til drømmen om et all-inclusive hvor man kan få det bedste fra alle verdener uden at give afkald på noget? Bliver det nemt at glemme at det tager ressourcer at skabe ressourcer? ( hvis bare I er innovative nok er tid og penge underordnet )

57 Det gode børneliv Hvordan holde live i spontanitet/autenticitet mens man målstyrer og evaluerer målopnåelse? Læring bliver et dominerende imperativ langt ind i de sfærer, som tidligere var pauser og afbræk fra præstation Er der grænser for, hvor meget læring fritid og leg skal indeholde?

58 Faglig ledelse Mellem styring og potentialisering

59 Tak for i dag Velkommen til plenum kl v/ Anne Skare Nielsen

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES

Læs mere

KL MERE LÆRING I DAGTILBUD V/CHARLOTTE RINGSMOSE, PROFESSOR MSO, DPU/AU

KL MERE LÆRING I DAGTILBUD V/CHARLOTTE RINGSMOSE, PROFESSOR MSO, DPU/AU KL. 13-14 MERE LÆRING I DAGTILBUD V/CHARLOTTE RINGSMOSE, PROFESSOR MSO, DPU/AU MERE LÆRING I DAGTILBUD The first five years of a child's life are fundamentally important. They are the foundation that shapes

Læs mere

Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet

Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Ny kerneydelse?

Læs mere

Reformprocesser i den offentlige sektor

Reformprocesser i den offentlige sektor Reformprocesser i den offentlige sektor I lyset af de herskende styringsparadigmer Justine Grønbæk Pors, PhD jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings-

Læs mere

Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer

Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Nyt læringsbegreb

Læs mere

Sammen om ustyrligheden

Sammen om ustyrligheden Sammen om ustyrligheden Nye forventninger til pædagogen i skolen Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver

Læs mere

Skoleledelse Mellem styring og potentialisering

Skoleledelse Mellem styring og potentialisering Skoleledelse Mellem styring og potentialisering Og på kanten af en folkeskole i forandring Justine Grønbæk Pors, PhD jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School

Læs mere

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på

Læs mere

MORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud?

MORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud? MORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud? Program 08.40 Turen går til: Finland Oplæg ved Jannik Schack 08.50 Hvad bidrager en tænketank på dagtilbudsområdet med? ved Trine Venbjerg Hansen, seniorkonsulent,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET MAN SKAL INDRETTE RUM TIL AT KUNNE INKLUDERE ALLE BØRN

AARHUS UNIVERSITET MAN SKAL INDRETTE RUM TIL AT KUNNE INKLUDERE ALLE BØRN MAN SKAL INDRETTE RUM TIL AT KUNNE INKLUDERE ALLE BØRN LÆRINGSMILJØER DER ER GODE FOR ALLE BØRN FREMMER INKLUSIONEN. VI VED, at børns adgang til højkvalitetsinstitutioner generelt øger deres intelligens,

Læs mere

KIDS - HVORDAN KAN MAN MÅLE KVALITET I DAGINSTITUTIONER?

KIDS - HVORDAN KAN MAN MÅLE KVALITET I DAGINSTITUTIONER? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 10 NOVEMBER 2014 KIDS - HVORDAN KAN MAN MÅLE KVALITET I DAGINSTITUTIONER? KONFERENCE 13. NOVEMBER 2014 KIDS - HVORDAN KAN MAN MÅLE KVALITET

Læs mere

Temamøde11 Fritidspædagogikken i læringsspejlet og hvad så med dannelsen?

Temamøde11 Fritidspædagogikken i læringsspejlet og hvad så med dannelsen? Temamøde11 Fritidspædagogikken i læringsspejlet og hvad så med dannelsen? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 3 * 7 minutters oplæg af: Justine Grønbæk Pors, adjunkt, CBS Søren Østergaard, daglig leder af Center

Læs mere

Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber

Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Innovativ

Læs mere

Temamøde 6: Investér i det der virker

Temamøde 6: Investér i det der virker Børnetopmøde 2014 Temamøde 6: Investér i det der virker 30. januar 2014 (professor), Aarhus Universitet (DPU) Dorte Brøns (Børnechef), Randers Kommune Indhold Baggrund VIDA-modelprogrammer Effekter Hvad

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET WORKSHOP KIDS. Hvordan kan man vurdere og udvikle kvalitet i daginstitutioner? Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose

AARHUS UNIVERSITET WORKSHOP KIDS. Hvordan kan man vurdere og udvikle kvalitet i daginstitutioner? Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose WORKSHOP KIDS Hvordan kan man vurdere og udvikle kvalitet i daginstitutioner? Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose HVAD ER KVALITET? Kommer fra latin: Qua Litas: Betyder af hvad viser hen til den

Læs mere

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018 HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018 HVAD VED VI OM KVALITET? (EVA) Strukturel kvalitet Normering, gruppestørrelse og -organisering Fysiske

Læs mere

Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018

Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at

Læs mere

Ledelse i det grænseløse pædagogiske landskab

Ledelse i det grænseløse pædagogiske landskab Ledelse i det grænseløse pædagogiske landskab Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Skolereformen - og bagvedliggende reformpres

Læs mere

KL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere. Temamøde 1 Dagtilbud

KL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere. Temamøde 1 Dagtilbud KL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere Temamøde 1 Dagtilbud KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Dagens tema: Dagtilbud Hvordan understøtter det nye pædagogiske grundlag

Læs mere

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Potentialitetsforvaltning 2.

Læs mere

VELKOMMEN TIL KL S DAGTILBUDSKONFERENCE 2017

VELKOMMEN TIL KL S DAGTILBUDSKONFERENCE 2017 KOLDING D. 17. MAJ 2017 KL S ÅRLIGE DAGTILBUDSKONFERENCE VELKOMMEN TIL KL S DAGTILBUDSKONFERENCE 2017 Innovationsfabrikken, Kolding d. 17. maj 2017 KOLDING D. 17. MAJ 2017 KL S ÅRLIGE DAGTILBUDSKONFERENCE

Læs mere

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes

Læs mere

Dagtilbud der gør en forskel for børns liv: hvad kan forskningen fortælle os?

Dagtilbud der gør en forskel for børns liv: hvad kan forskningen fortælle os? TrygFondens Børneforskningscenter 20. september 2017 Dagtilbud der gør en forskel for børns liv: hvad kan forskningen fortælle os? Dorthe Bleses, TrygFondens Børneforskningscenter Opstartsseminar 20.9.2017,

Læs mere

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Refleksioner og handlinger i en tid med nye læreplaner Charlotte Ringsmose

AARHUS UNIVERSITET Refleksioner og handlinger i en tid med nye læreplaner Charlotte Ringsmose 10.40 Refleksioner og handlinger i en tid med nye læreplaner Charlotte Ringsmose INDFØRELSE AF LÆREPLANER HAR VÆRET EN SUCCES Læreplanerne har synliggjort og styrket det pædagogiske arbejde. Men den lovbestemte

Læs mere

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8

Læs mere

KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet

KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet Anne Nguyen-Quy, Aarhus Kommune Morten Jakobsen, Aarhus Universitet Andel med erhvervskompetencegivende

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:

Læs mere

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Mette Gørtz, Københavns Universitet 9. februar 2016 med Robert Bauchmüller og Astrid Würtz Rasmussen Early Childhood Research Quarterly 29 (2014)

Læs mere

Forvaltningens nye roller

Forvaltningens nye roller Forvaltningens nye roller Velfærdsledelse mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Reformiver på

Læs mere

Forældremøde den Bifrost/Spanager

Forældremøde den Bifrost/Spanager Forældremøde den 22.05.2019 Bifrost/Spanager 22.05.2019 Dagsorden 1. Velkomst ved Rikke, præsentation af aftens program 2. Oplæg ved Lisbeth om KIDS. 3. Oplæg ved Dorte vdr. vores fokuspunkter Modtagelse

Læs mere

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil

Læs mere

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Læs mere

Notat. Vedrørende kvalitet i dagtilbud

Notat. Vedrørende kvalitet i dagtilbud Dato: 03.08.2017 Center for Dagtilbud og Skole Team Pædagogik og Udvikling Spørgsmål: Hvordan kan der hensigtsmæssigt investeres 5 mio. kr. på 0-6 årsområdet? Og hvad vil administrationen pege på, at der

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2

INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)... 4 Børnenes trivsel... 6 Børnenes sundhed... 7 SPROGVURDERING... 8 Børnenes sprog... 8 LEGE- OG LÆRINGSMILJØ...12

Læs mere

Støjende styring. Genopfindelsen af folkeskolen mellem styring og potentialisering

Støjende styring. Genopfindelsen af folkeskolen mellem styring og potentialisering Støjende styring Genopfindelsen af folkeskolen mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Reformiver

Læs mere

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?

Læs mere

Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015

Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015 Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015 Sagsfremstilling På mødet gives en overordnet orientering om aktiviteter og indsatser på dagtilbudsområdet i Horsens Kommune

Læs mere

Dagplejen Aftalemål November 2016

Dagplejen Aftalemål November 2016 Dagplejen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING

Læs mere

DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV V/lektor Grethe Kragh-Müller og professor mso Charlotte Ringsmose HØJ BESKÆFTIGELSESFREKVENS FOR BEGGE KØN AARHUS UNIVERSITET DK I SAMMENLIGNINGER

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

Rapport for det uanmeldte tilsyn i de private daginstitutioner i Vesthimmerlands Kommune i perioden juni til august 2019

Rapport for det uanmeldte tilsyn i de private daginstitutioner i Vesthimmerlands Kommune i perioden juni til august 2019 Rapport - anmeldte tilsyn i de private daginstitutioner i Vesthimmerlands Kommune 2019 Rapport for det uanmeldte tilsyn i de private daginstitutioner i Vesthimmerlands Kommune i perioden juni til august

Læs mere

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

Pointer fra forskning om kvalitet

Pointer fra forskning om kvalitet www.eva.dk Pointer fra forskning om kvalitet Opstartsseminar i kommunalt partnerskab d. 20. september 2017 Hvorfor skal vi fokusere på kvalitet i dagtilbud? Bedre livsmuligheder - særligt for børn fra

Læs mere

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner 0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Samskabelse - hvad siger forskningen. Skolebestyrelsernes dag, d. 30. marts 2017 Simon Calmar Andersen Søren Serritzlew

Samskabelse - hvad siger forskningen. Skolebestyrelsernes dag, d. 30. marts 2017 Simon Calmar Andersen Søren Serritzlew Samskabelse - hvad siger forskningen Skolebestyrelsernes dag, d. 30. marts 2017 Simon Calmar Andersen Søren Serritzlew Kan forældrene undværes? Skolereformen og en udfordring forældrerepræsentanterne Hvad

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Børnerådsmøde den 18. marts 2015

Dagtilbudspolitik. Børnerådsmøde den 18. marts 2015 Dagtilbudspolitik Børnerådsmøde den 18. marts 2015 Program for Børnerådets temamøde Velkommen ved Henrik Klem Lassen Oplæg om Det gode dagtilbud ved Ulla S. Nielsen Børnerådets drøftelser om hvad kendetegner

Læs mere

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger

Læs mere

Læringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Læringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF DAGTILBUDDET 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 BØRNENES PROFIL 6 4.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

FOA vil gerne hjælpe dig

FOA vil gerne hjælpe dig PÆDAGOGISK FOA vil gerne hjælpe dig Til ny- og genvalgte medlemmer af kommunens børn- og ungeudvalg 2 FOA FOA VIL GERNE HJÆLPE DIG FOA vil gerne hjælpe dig FOA kan hjælpe dig med at realisere dine ønsker

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Den 11-12.01.2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 09-01-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering

Læs mere

Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring

Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring Jeg vil tale om: Hvorfor er læring vigtig? Hvad kendetegner gode læringsmiljøer? Hvordan arbejde med læring

Læs mere

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI a r t s INDHOLD Hvad

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Dagtilbud Midt Aftalemål November 2016

Dagtilbud Midt Aftalemål November 2016 Dagtilbud Midt Aftalemål 07 November 06 . Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra. januar 007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Børn og Skole 2012 Forord.... 3 Kerneydelse: Hvad siger Dagtilbudsloven?... 3 Hvad er højkvalitet i kerneydelsen i vores dagtilbud?... 3 Faktorer der er medvirkende

Læs mere

Temamøde 10 Hvordan skaber vi nye bud på inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skole?

Temamøde 10 Hvordan skaber vi nye bud på inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skole? Temamøde 10 Hvordan skaber vi nye bud på inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skole? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 15.30 Velkommen Benedikte Kiær 15.35 Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER

AARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER 1 UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 Program 13.00 Velkomst ved professor mso Charlotte Ringsmose, IUP/DPU,

Læs mere

Drøftelse af chanceulighed

Drøftelse af chanceulighed Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I

3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I 3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I DAGINSTITUTIONER Pædagoguddannede medarbejdere fra daginstitutioner, der har eller er tiltænkt en særlig funktion, i forhold til at fremme faglig refleksion og udvikling

Læs mere

Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud

Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud 1 OPLÆG OM DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Baggrund for den styrkede pædagogiske læreplan Indhold

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER

0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER AU 0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER DPU BENTE JENSEN, 7. JUNI 2016 INDHOLD BAGGRUND: Det er

Læs mere

Evalueringsperspektiver på læreplansarbejdet

Evalueringsperspektiver på læreplansarbejdet www.eva.dk Evalueringsperspektiver på læreplansarbejdet Pædagoguddannelsens årsmøde, Kolding d. 1. marts 2018. Den refleksivt, kritiske stillingtagen til: 1. Viden om kvalitet til den evaluerende pædagogiske

Læs mere

Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner

Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor

Læs mere

Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017

Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017 Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017 Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for

Læs mere

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,

Læs mere

Børneby Øst Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børneby Øst Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 5 2 FARVEL OG GODDAG

Læs mere

Børnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Børneliv Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børneliv Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Skoleparathed - tre forskellige tilgange Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Ro regelmæssighed og renlighed børnehave i 1924 2 Ud i naturen - 1943 3 Vuggestuer dukker op i 1950 erne 4 Reformpædagogikkens

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet

Læs mere

Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014

Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer af

Læs mere

Dagtilbud Nordvest Aftalemål

Dagtilbud Nordvest Aftalemål Dagtilbud Nordvest Aftalemål 07-08 . Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra. januar 007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Dagtilbud Sydøst Aftalemål

Dagtilbud Sydøst Aftalemål Dagtilbud Sydøst Aftalemål 07-08 . Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra. januar 007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er

Læs mere

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

TrygFonden s Centre for Child Research READ-prosjektet

TrygFonden s Centre for Child Research READ-prosjektet TrygFonden s Centre for Child Research Gardemoen 2. oktober 2018 READ-prosjektet NOLES, 2. oktober 2019 Simon Calmar Andersen Professor, centerleder En serie samarbejdsprojekter Kuffertprojektet READ 1.0

Læs mere

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,

Læs mere

Kvalitet i dagtilbud Fagligt temamøde om kvalitet i dagtilbud, november 2016 Signe Bohm, områdechef for dagtilbud

Kvalitet i dagtilbud Fagligt temamøde om kvalitet i dagtilbud, november 2016 Signe Bohm, områdechef for dagtilbud www.eva.dk Fagligt temamøde om kvalitet i dagtilbud, november 2016 Signe Bohm, områdechef for dagtilbud Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) EVA er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål er at

Læs mere

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig

Læs mere