IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN SPECIALEGUIDE DIGITAL DESIGN OG KOMMUNIKATION

Transkript

1 IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN SPECIALEGUIDE DIGITAL DESIGN OG KOMMUNIKATION

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 JEG GLÆDER MIG TIL AT KOMME I GANG. MEN HVAD INDEBÆRER DET AT SKRIVE SPECIALE? Indledning... 4 Forudsætninger for opstart... 6 ECTS... 7 Omfang... 8 Projektbasen... 8 Overvejelser før opstart Arbejdsbyrde Gruppe Deltagerhæftelse Sprog Fysiske rammer Valg af emne Emnespecificering Kom godt i gang God problemformulering Litteratur Tidsplan Find en vejleder Afgrænsning og fokus Krav til vejleder Kompetencer og egenskaber Virksomhedssamarbejde Ekstern vejleder Bivejleder Samarbejde med din vejleder Forventningsafstemning Referat af vejledermøder Vejledertimer Krav og gode råd til udformning af specialet Krav til rapporten Aflevering Layout Fortroligt speciale Specialearrangementer Worst case scenario Samarbejdsproblemer Skriveblokeringer Nyttige links og afdelinger... 31

3 INDLEDNING Kære studerende Der er mange glæder, udfordringer og bekymringer forbundet med at skrive speciale. Det er for de fleste den foreløbigt sidste og vigtige del af et langt studieforløb og er samtidig en trædesten til en fremtidig karriere. Som studerende vil du gerne ramme rigtigt, gøre det godt, vise hvad du kan og få et godt resultat. Der er nok ikke nogen vej udenom, at det kræver en særlig indsats at planlægge og gennemføre et specialeforløb. Men det bør også, både undervejs og set i bakspejlet, være en god og intensiv proces, der ikke giver dig (alt for mange) søvnløse nætter og en uendelig trang til overspringshandlinger på grund af frustration og bekymringer. Det er vigtigt at komme godt i gang, men undervejs i processen er det også af stor betydning, at du ikke føler dig alene med dit projekt. Dette gælder såvel for grupper som for studerende, der skriver alene. Det er hele vejen igennem vigtigt, at du ved, hvordan og hvor du kan finde hjælp til at løse tilsyneladende gordiske knuder af både faglig og praktisk karakter. Derfor har vi, som en del af flere initiativer for at gøre specialeskrivning på DDK til en god oplevelse, udarbejdet denne guide, hvor du kan finde gode råd og vejledning. Jeg vil ønske dig en rigtig god tid som specialestuderende. JEG SKAL SNART I GANG MED MIT SPECIALE OG KUNNE GODT BRUGE NOGET VEJLEDNING. HVOR SKAL JEG STARTE, HVOR FINDER JEG INFORMATIONEN OG HVEM KAN HJÆLPE MIG? Venlig hilsen Gitte Stald, linjeleder DDK 4

4 FORUDSÆTNINGER FOR OPSTART ECTS Forud for din specialestart er der vigtig formalia, som du skal have styr på, og have godkendt din specialeaftale. En hel kandidatuddannelse udgør 120 ECTS Kurser/projekter udgør 90 ECTS Specialet udgør 30 ECTS Læs mere om kravene om gennemførte ECTS-point inden specialet påbegyndes i Study Guide: studyguide.itu.dk DATOER FOR PÅBEGYNDELSE OG AFSLUTNING PÅ SPECIALE Specialestart Specialeaflevering 1. juni 1. december 1. september 1. marts 1. december 1. juni 1. marts 1. september IT-Universitetet tilstræber at afholde specialeeksamen senest fire uger efter aflevering, men der kan gå op til otte uger afhængig af censor og vejleders mulighed for at deltage. 6

5 OMFANG Omfanget af dit speciale aftaler du med din vejleder. Vejledende omfang for et speciale på DDK er 75 sider (2.400 anslag pr side, inklusiv mellemrum), men alt afhængig af opgavens type, og af, om du vælger at lave et produkt eller prototype som en del af dit speciale, kan sideantallet variere. For mere information om guidelines for arbejdsbyrde og projektrammer i Study Guide: studyguide.itu.dk/en/ Your-Programme/Thesis/Thesis_Rules_and_Formalia PROJEKTBASEN OG THESIS PLAN Der er to ting, du skal huske at gøre inden for 14 dage fra påbegyndelsen af din specialeperiode: oprette projektaftale og udarbejde thesis plan i samarbejde med vejleder. Læs mere om projektaftale og thesis plan i Study Guide: studyguide.itu.dk/en/ Your-Programme/Thesis 8

6 OVERVEJELSER FØR OPSTART Der er sikkert et hav af overvejelser, du allerede har gjort dig om dit speciale. Her følger en række punkter, der især er vigtige, inden du går i gang. ARBEJDSBYRDE At skrive speciale er et fuldtidsarbejde. Der forventes, at du bruger omkring 825 timer på at udarbejde dit speciale, hvilket svarer til 32 timer om ugen. Det er vigtigt, at du fra begyndelsen af specialeprocessen ved, hvor meget tid, der kræves for at gennemføre projektet på normeret tid, og at fokus, ambition og tidsplan indrettes efter dette. GRUPPE Det kan være en rigtig god ide at skrive speciale sammen med andre. Dels er man ikke alene med overvejelser og udfordringer, og dels er det ofte en fordel at være særligt forpligtet over for den eller de andre i gruppen. Hvis du overvejer at skrive dit speciale sammen med andre, er det vigtigt at få snakket interesseområder, forventninger til hinanden og hinandens arbejdsmetoder igennem, inden I beslutter jer endeligt for at samarbejde. DELTAGERHÆFTELSE Hvis I er flere om at skrive speciale sammen, skal I tage stilling til, om I hæfter kollektivt eller individuelt for dele af specialet, og I skal registrere dette i projektbasen. Kollektiv hæftelse: Alle projektdeltagere står til ansvar for det fulde speciale med eventuel produktion ved eksamen. Individuel hæftelse: Den enkelte projektdeltager står ved eksamen til ansvar for særlige dele af specialet samt for eventuelle fællesdele ved eksamen. Hvis I hæfter individuelt, skal det anføres forrest i specialet, hvil ke dele af specialet den enkelte projektdeltager hæfter for. SPROG Du skal beslutte dig for, hvilket sprog du ønsker at skrive på. Det har nemlig betydning for, hvilken vejleder du kan vælge. Du kan skrive på dansk, engelsk, svensk eller norsk efter aftale med din vejleder. Hvis du vil skrive på andre sprog, skal du søge om dette hos Studienævnet. JEG ARBEJDER BEDST I EN GRUPPE KAN MAN OGSÅ DET TIL SPECIALET? 10 11

7 FYSISKE RAMMER Der er mange forskellige muligheder, når det kommer til steder, hvor du kan sidde og skrive dit speciale. Gør dig overvejelser omkring fordele og ulemper ved de forskellige steder. IT-Universitetet ITU har et antal specialepladser hvert semester, som du kan blive skrevet op til ved at kontakte FM.» Læsesal Der er rigtig mange gode læsesale rundt om i København, som du har fri adgang til. Fx på ITU, Det Kongelige Bibliotek og på KUA. Ude i byen I København er der mange uafhængige kontorer, som tilbyder specialepladser mod en mindre betaling. Hjemme Du kan skrive dit speciale hjemme ved køkkenbordet, hvis det virker bedst for dig. Fordelen ved at skrive et andet sted end derhjemme kan være, at man kommer ud af døren og føler, at man tager på speciale-arbejde, og at man arbejder i en faglig atmosfære. 12

8 VALG AF EMNE Der er et utal af muligheder, når det kommer til emnevalg, og til måderne hvorpå du kan definere et emne. Det vigtigste er, at du finder et emne, der interesserer dig, og som der er nok kød på. EMNESPECIFICERING Hvis du er i tvivl om, hvilket emne dit speciale skal omhandle, så kan det være en god idé at søge inspiration blandt emner, som andre har skrevet om. Se projektbasen igennem, søg på specialer på biblioteket, snak med dine medstuderende eller hiv fat i en underviser. Notér de områder, der virker tiltalende og interessante, og som har et klart fokus. På den måde kan du begynde at danne dig et billede af, hvilket område dit speciale skal ligge indenfor. Når du har fundet et emne, er der en række spørgsmål, som du kan stille dig selv for at sikre dig, at det er det rigtige emne: Kan du se et fagligt problem? Er der både stof og mangel på stof? Er det muligt at arbejde videre på andres arbejde? Er det muligt at analysere ud fra eller diskutere på baggrund af andres arbejde? Kan du finde fremgangsmåder til en undersøgelse? Kan dine resultater/konklusioner bruges af nogen inden for eller uden for faget? Kan din vejleder forstå dit projekt? (helst ved første samtale)? Det er ikke nødvendigt at kunne besvare alle spørgsmålene, men får du flere nej-svar end ja-svar, så overvej at finde et andet emne.* * Den gode opgave, Peter Stray Jørgensen og Lotte Rienecker Selvom du ikke som udgangspunkt har andet end et overordnet område og en løs ide, skal du ikke vente med at arbejde videre på din projektidé. Deltag i studievejledningens specialearrangementer, meld dig til DDKs specialeworkshop og aftal med nogle af dine medstuderende i samme situation at I mødes, og diskuterer ideer, fokus og problemstillinger. Det er altid en god ide at have arbejdet grundigt med sin specialeidé, før man tager kontakt til en mulig vejleder. Her kan du søge inspiration: Study Guide Projektbasen Biblioteket Medstuderende Undervisere Det er også en mulighed at finde et emne inden for din specialisering, men det er ikke et krav. Det kan være, at der er hjælp at hente indenfor din specialisering, da det er et at de emneområder, som du ved mest om. Du kan desuden tage udgangspunkt i disse tre hv-spørgsmål: Hvad er emnet og problemstillingen? Hvorfor er det vigtigt og interessant? Hvordan kan det undersøges og analyseres? Heller ikke disse tre spørgsmål behøver du at have et fuldstændigt svar på, før du kontakter en mulig vejleder. Dine egne overvejelser vil imidlertid gøre det lettere og mere konstruktivt at udvikle, vinkle og fokusere dit projekt i samarbejde med din vejleder. Der findes også en liste over specialer fordelt på linjer og vejleder, som kan være god at søge inspiration i. Listen ligger på mit.itu under Vejlederliste

9 KOM GODT I GANG En god begyndelse på specialet er afgørende. Det giver lyst til at give sig i kast med specialet og en tro på, at det nok skal lykkes. GOD PROBLEMFORMULERING Det tager tid at lave en god og klar problemformulering. En god problemformulering er vigtig, da den er et godt værktøj gennem hele specialeforløbet. En god problemformulering: er åben har et klart hovedspørgsmål er sprogligt præcis LITTERATUR Litteratursøgning fortsætter gennem hele specialeprocessen. I begyndelsen er det vigtigt at få dannet sig et overblik over den relevante litteratur, der findes indenfor dit område. Søg artikler om dit emne og tjek deres litteraturliste igennem. På IT Biblioteket kan du booke en informationsspecialist, der kan hjælpe dig med litteratursøgning og relevante databaser.» Find dine kompendier frem fra tidligere kurser. De er ofte fulde af gode henvisninger. Tal med din vejleder, som helt sikkert kender til relevant litteratur. Jo længere du kommer i specialeprocessen, desto mere fokuseret bliver din litteratursøgning og -læsning. Det vil næsten altid ske, at du får læst noget i begyndelsen, som ikke direkte bliver brugt i dit speciale. Det er ikke spildt arbejde, da det kan hjælpe dig med at afgrænse. 16 JEG GLÆDER MIG TIL AT KOMME RIGTIGT I GANG......MEN HVORDAN KOMMER JEG BEDST UD AF STARTBLOKKEN?

10 TIDSPLAN For at gøre specialeprocessen så problemfri og fokuseret som muligt, er det en god idé at udarbejde en tidsplan. Lav en overordnet plan, der dækker hele forløbet, men gør dig også den ulejlighed at udarbejde ugeplaner. Disse detaljerede ugeplaner kan du udarbejde hen af vejen, og det er en god ide at lade dem indeholde såvel de større delopgaver og deadlines, som små og praktiske opgaver. Det gør specialet meget konkret og nemmere at gå til, samtidig med at du føler, at du kommer videre og udretter noget hver dag. Gennemgå tidsplanen med din vejleder så han/hun kan assistere med at rette den til og samtidig hjælpe dig til at overholde tidsplanen. FIND EN VEJLEDER Du har selv ansvaret for at finde en vejleder til dit speciale. I god tid før deadline for at lægge specialeprojektet i projektbasen skal du have gjort dig overvejelser om dit projekt. Tag derefter kontakt til den person, du har i tankerne, enten via mail eller tal med vedkommende. Fortæl om dit projekt eller emne. Derefter er det op til vejlederen, om han/ hun kan finde tid til at vejlede dig, og om emnet passer til hans/hendes kompetencer. AFGRÆNSNING OG FOKUS Et godt speciale har ét fokus, og dette fokus er beskrevet i problemformuleringen. Et klart fokus er afgørende for sammenhængen og den røde tråd i specialet. Det er vejlederens rolle hele tiden at hjælpe dig med at holde dette fokus, og derved også at støtte dig i at specialet har en klar afgrænsning. Som specialeskrivningsprocessen skrider frem, er mange tilbøjelige til at tilføje nye vinkler og undersøgelser. Dette er i et vist omfang godt, men pas på at specialet ikke griber om sig og sørg for at have et realistisk syn på, hvad du kan nå for din egen skyld! KRAV TIL VEJLEDEREN For at Studienævnet kan godkende din specialeaftale, skal der være tilnkyttet en vejleder som er ansat under Studienævnet for ITU, Studienævnet for E-business eller være tilknyttet som ekstern projektvejleder. Det er ikke et krav, at vejlederen skal være tilknyttet DDK, du kan frit vælge vejledere fra andre linjer. Derudover skal der til hvert speciale være tilknyttet en vejleder, der har forskningserfaring. Hvis ikke hovedvejlederen har forskningserfaring, skal du finde en bivejleder fra IT-Universitetet, som har 20 % af vejledningen, og som deltager i eksamen. KOMPETENCER OG EGENSKABER Udover vejlederens faglige kompetencer er det også vigtigt at overveje, hvad du forventer af en vejleder. Det kan være organisatoriske evner, personlighed, vejlederstil eller andet. Har du brug for hjælp til at finde litteratur, indspark til det faglige, eller til at blive skubbet i gang og blive holdt til ilden? Sørg for at du i den indledende kontakt med vejlederen spørger ind til nogle af disse faktorer og egenskaber hos vejlederen. HVOR MEGET ER DET NØDVENDIGT AT PLANLÆGGE MIN PROCES? 18 19

11 VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE Du skal altid lave en skriftlig aftale, hvis du samarbejder med en virksomhed. Aftalen skal omhandle formål, indhold og forventninger til samarbejdet og klart definere alle parters rettigheder til resultaterne. Ofte vil det være sådan, at virksomheden ønsker at have ret til at bruge resultater i deres videre arbejde, mens du som studerende har intellektuelle (videns-) rettigheder, som du kan arbejde videre med og evt. publicere. Husk også, at indtænke rettigheder til patentering af produkter. Læs mere om eksternt samarbejde i Study Guide: Your-Programme/Collaborating-with-Companies EKSTERN VEJLEDER Hvis du udarbejder dit speciale i samarbejde med en virksomhed, kan det i nogle tilfælde være relevant med en vejleder fra den pågældende virksomhed. En sådan ekstern vejleder skal søge om godkendelse for at blive accepteret som vejleder. Desuden skal der tilknyttes en vejleder fra IT-Universitetet for mindst 20%. Dette gælder særligt for DDK. BIVEJLEDER Du kan godt have mere end én vejleder til dit speciale. Du skal blot angive i specialeaftalen, hvor mange procent hver vejleder er ansvarlig for, selvfølgelig efter aftale med de involverede vejledere. 20

12 SAMARBEJDE MED DIN VEJLEDER Din vejleder er til for at hjælpe og guide dig igennem specialeprocessen. Det er derfor vigtigt, at I har klare retningslinjer for, hvordan jeres samarbejde skal forløbe. FORVENTNINGSAFSTEMNING Når du har fundet en vejleder, er det vigtigt at lægge ud med at lave en forventningsafstemning. Sørg for at få snakket igennem hvad du forventer af processen, hvor meget du forventer at arbejde på specialet, og hvilken karakter du stræber efter, samt hvad dine overvejelser for fremtiden er. De to sidstnævnte emner kan være meget relevante i forholdt til det niveau, som du skal vejledes hen imod. Undervejs i vejledningsforløbet er det en god ide at diskutere konkret med vejlederen, om du er på rette vej i forhold til dine ambitioner og hvis ikke, om vejlederen kan foreslå dig noget, der kan kvalificere dit arbejde. Husk, at din vejleder aldrig kan love dig et bestemt resultat, men I kan i fællesskab arbejde mod realiseringen af dine ambitioner. REFERAT AF VEJLEDERMØDER Det kan være en god idé at lave et kort referat efter hvert vejledermøde. Referatet eftersendes til de involverede parter til et hurtigt tjek af, hvorvidt I er enige om, hvad der er blevet snakket om. Dette kan være gavnligt for både dig selv og din vejleder, da I på den måde hele tiden er enige om, hvad der er aftalt, og hvad I forventer af hinanden. Referater kan forebygge mange konflikter og være et godt redskab, hvis der alligevel skulle opstå uoverensstemmelser. VEJLEDERTIMER Din vejleder har 30 timer til rådighed til specialevejledning per studerende, som bl.a. skal bruges til at afholde møder og læse dele af din opgave igennem. Skriver I sammen, ganges timetallet med antal studerende i gruppen. Udover vejledningstimerne er der timer til bedømmelsen

13 KRAV OG GODE RÅD TIL UDFORMNING AF SPECIALET Efter at du har arbejdet mange måneder med dit speciale, er det vigtigt for helhedsindtrykket, at du bruger tid på at gøre de sidste detaljer færdige. KRAV TIL RAPPORTEN Forsiden på dit speciale skal indeholde projekttitel, navne og CPR-nr. ELLER adresse på samtlige specialeskrivere, og navne på samtlige vejledere. Husk at anvende ITU s standardforside. Titlen på din projektrapport i projektbasen skal være den samme som på dit trykte speciale. LAYOUT For at gøre helhedsindtrykket af dit speciale så godt om muligt, er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser om layout. Udover at du skal benytte ITU s standardforside, kan du udforme en forside, som giver læserne et indblik i, hvilket speciale de skal til at læse. Desuden er det vigtigt, at skrifttypen gør teksten nem og behagelig at læse. Gode råd til layout Vælg en neutral skrifttype, der er let at læse Sørg for at linjeafstanden er passende Lav et prøveprint! På den måde kan du sikre dig, at det hele ser pænt ud Bind specialet ind, så det får en ordentlig ryg, samt for- og bagside Du skal sikre dig, at du har oprettet en engelsk titel på dit speciale i projektbasen. AFLEVERING Når du efter seks intensive og lærerige måneder er færdig med dit speciale, skal du aflevere det i: FORTROLIGT SPECIALE Som udgangspunkt er alle specialer offentlige dokumenter. Men hvis du ønsker det, kan dit speciale gøres fortroligt. Det sker oftest, når et speciale skrives sammen med eksterne samarbejdspartnere, som ønsker at sikre sig mod, at oplysninger om interne virksomhedsforhold kommer ud til uvedkommende. Student Affairs and Programmes Rued Langgaards Vej København S Lokale: 3A40/42 (ved 3D-fløjen) Specialet skal afleveres i flere eksemplarer: 1 pr. vejleder, der deltager i eksamen 1 til censor 1 til IT-Universitetets arkiv Det kan også forekomme, hvis specialet indeholder personfølsomt materiale, hvor etiske hensyn er vigtige. Endelig kan det forekomme, hvis du vil søge en ph.d. ansættelse, hvor du vil arbejde videre med materialet, og derfor vil beskytte det

14 SPECIALEARRANGEMENTER Der afholdes løbende en række specialearrangementer for kommende eller igangværende specialestuderende. Disse arrangementer kan give et vigtigt fundament til at komme godt i gang eller videre med specialet. Her vil du kunne få rig mulighed for at få hjælp og inspiration til problemformulering, danne læsegrupper og identificere relevante vejledere mv. Tidspunkter for arrangementerne vil blive annonceret i Study Guide, via mail og i ReadIT. 26

15 WORST CASE SCENARIO Forhåbentlig får du ikke brug for informationerne i dette afsnit men hvis du gør, er det ingen skam. Tøv ikke med at tage kontakt til relevante personer, så problemerne kan blive løst hurtigst muligt. materiale, hvis du har været med til at planlægge og indsamle den. Du kan også bruge dit eget skriftlige produkt og evt. de dele af det hele, der er kollektivt. Men det afhænger alt sammen af, hvad I har defineret fra starten. SAMARBEJDSPROBLEMER Hvis du oplever problemer med at samarbejde med henholdsvis vejleder, din gruppe eller en virksomhed, er det vigtigt, at du hurtigst muligt får erkendt problemerne og får sat ord på dem. Når det drejer sig om problemer med en vejleder, handler det om med det samme at få kommunikeret problemet til vejlederen, så I forhåbentlig kan få det løst og komme videre. Hvis dette ikke er muligt, kan du kontakte studievejledningen, linjelederen eller den specialeansvarlige i Student Affairs and Programmes. Hvis problemet er fuldstændig uløseligt, er der mulighed for at anmode om en anden vejleder. Handler samarbejdsproblemerne om din gruppe, er det også vigtigt, at I får erkendt problemerne så tidligt som muligt og får snakket om dem. Her kan det også være brugbart at involvere vejlederen eller studievejledningen. De har gode råd til gruppesamarbejde og konflikthåndtering. Før selve specialeskrivningen går i gang i en gruppe, er det en god idé at lave en skriftlig aftale om, hvad I gør, hvis samarbejdet virkelig ikke fungerer. Det er muligt - i nødstilfælde - at træde ud af en gruppe og arbejde alene, og derfor er det vigtigt, at det på forhånd er defineret, hvordan sådan en situation skal håndteres, fx omkring indsamlet empiri og skriftligt arbejde. Sædvanligvis vil det være muligt at bruge empirisk SKRIVEBLOKERINGER Mange vil på et eller andet tidspunkt i forløbet opleve en skriveblokering. Det kan der være flere årsager til. Nogle af de mest almindelige årsager kan være for store ambitioner, ustruktureret skrivearbejde eller for løse deadlines. Du skal hurtigt turde erkende, når problemet opstår, så du kan få løst det. Skriveblokeringer skal der tages hånd om, så de ikke bliver så alvorlige, at det får konsekvenser for din videre proces. Det kan du gøre, hvis du oplever skriveblokering: Hold fri! Tag en pause og lav noget andet. På den måde kan du opbygge energi til igen at tage fat på skrivningen Snak med din vejleder og vær ærlig om din situation og dit behov for hjælp Opret eller opsøg en feedbackgruppe med andre specialestuderende Lav en realistisk tidsplan med konkrete og daglige opgaver, der kan skabe overblik Find yderligere inspiration i Study Guide 28 29

16 NYTTIGE LINKS OG AFDELINGER SPECIALET ER EN FULDTIDS- BESKÆFTIGELSE, MEN DER SKAL VÆRE TID TIL AT HOLDE FRI! Information om specialet studyguide.itu.dk Alle generelle henvendelser Studie- og Karrierevejledningen Mere formelle henvendelser og aflevering af specialet Student Affairs and Programmes Ansøgning om specialeplads på It-Universitetet Alternative specialepladser Læsesalene på ITU, Det Kongelige Bibliotek, Københavns Universitet og mange flere. Hjælp til litteratursøgning IT-Universitetets bibliotek, Psykisk rådgivning Studenterrådgivning af professionelle psykologer, psykiatere og socialrådgivere. 31

17 Rued Langgaards Vej København S Telefon: itu@itu.dk