Trækfugle ved Næsby Strand

Transkript

1 Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det bedste træk. Særligt rovfugle trækket er meget imponerende, men mere diskret foregår der også et interessant træk af småfugle. Herunder er nævnt nogle af vores mere almindelige fuglearter på træk. Finker: Bogfinke Der kommer også mange grønsiskener på træk ved Næsby Strand. De flyver hurtigt i meget tætte flokke, som nærmest er kugleformede. Æder gerne frø fra grankogler. Ofte overvintrer mange af de skandinaviske fugle i Danmark, men de kan også trække helt til Sydeuropa. Stor Gråsisken Dette er vores mest talrige trækfugl. De trækker i store løse flokke særligt først i oktober. Der er talt bogfinker på én dag ved Næsby Strand. En del bliver i Danmark, hvis der er rigeligt føde, men andre flyver helt til Sydeuropa. Kvækerfinke Vi træffer som regel kun gråsisken fåtalligt om vinteren. De kan dog optræde invasionsagtigt. Her ses de ofte i birke- eller ellebevoksninger. Lille gråsisken adskilles kun vanskeligt fra Stor gråsisken. Grønirisk Kvækerfinkerne kommer ofte først, hvis det bliver koldt nordover. Når de trækker, så er det undertiden sammen med bogfinker. Milde år med meget føde bliver de i Danmark, ellers flyver de længere mod syd. Nogle år ses også trækkende grønirisker i store antal. Når man kommer tæt på så et det nemt at skille arterne, men i flugten så ses de først og fremmest i lidt løsere flokke end grønsisken. De fugle, som trækker gennem området, er først og fremmest skandinaviske fugle på vej sydover.

2 Tornirisk Lille korsnæb Vi ser ikke meget til tornirisk. De trækker lidt diskret gennem området, men undertiden så kan vi opleve en del fugle rastende. Hovedparten af de danske og skandinaviske fugle overvintrer i Vesteuropa og Nordafrika. Stillits Mejser: De senere år har vi oplevet en del lille korsnæb ved Næsby Strand. De trækker overvejende hertil i år med mangel på føde. Lille korsnæb er specialiseret til at åbne grankogler med deres næb. Stor korsnæb, som vi kun ser sjældent, er specialiseret i fyrrekogler. Blåmejse Denne flotte farvestrålende fugl er overvejende en standfugl, men man vurderer, at en del af de danske og skandinaviske fugle trækker længere ned i Europa. Dompap De danske fugle er især standfugle, men de suppleres af blåmejser fra Skandinavien og Rusland om efteråret i svingende antal. Musvit De danske fugle er overvejende standfugle, men som regel ankommer også mange fugle fra nord og øst. I 2004 blev der observeret en del dompapper med et noget specielt kald, som en legetøjstrompet. Man mener, at disse fugle trak til Danmark som følge af et tidligt snefald i Kaukasusbjergene. De fleste danske musvitter er standfugle, men et fåtal trækker vestpå om vinteren. Om foråret og om efteråret trækker en del nordskandinaviske og russiske fugle gennem Danmark.

3 Halemejse Gulspurv De danske halemejser er standfugle, men kan strejfe lidt omkring om vinteren. Under strenge vintre kan der optræde flokke af nordlig halemejse fra Sverige og Norge i stort tal. Sortmejse De danske gulspurve er overvejende standfugle, men fuglen er også en almindelig trækgæst takket være de store bestande i Sverige og Finland. En del af disse fugle overvintrer i Danmark. Fuglekonge Som udgangspunkt er sortmejsen standfugl, men den er mere mobil end de andre mejser. Således ser man næsten årligt trækbevægelser hos de skandinaviske fugle - til tider i invasionsagtigt omfang. Andre småfugle: Rødhals Danmarks mindste fugl, som er knyttet til nåleskov. De skandinaviske fuglekonger er delvist trækfugle. En del af de danske fugle overvintrer således i Vest-og Sydeuropa. Danmark besøges i træktiden og om vinteren af et stort antal skandinaviske fugle. Drosselfugle: Sangdrossel De danske rødhalse overvintrer i Vest- og Sydvesteuropa. I milde vintre overvinter en del af bestanden dog herhjemme. Desuden besøges Danmark af store mængder af trækfugle fra de nordiske bestande, som i langt højere grad er trækfugle. De skandinaviske sangdrosler er trækfugle med vinterkvarter i det sydvestlige Europa samt i Nordafrika. I træktiden passerer mange af de nordskandinaviske bestande Danmark. Sangdroslen er delvist nattrækkende, og under trækket kan man høre artens karakteristiske flugtkald.

4 Misteldrossel Stære: Stær Misteldroslen er kortdistancetrækker med overvintringskvarter i Mellem- og Sydeuropa. Arten er primært nattrækkende. I træktiden besøges Danmark af en del skandinaviske fugle. Misteldroslen kan ses overvintrende i de mildeste vintre. Vindrossel Stæren er kortdistancetrækfugl med vinterkvarter i England og langs den nordvesteuropæiske Nordsøkyst. Nogle stære overvintrer herhjemme i milde vintre. Ved Næsby Strand ses der især først i oktober mange mindre flokke med stære. De flyver hurtigt og målrettet gennem området. Lærker: Sanglærke En fåtallig og sjælden dansk ynglefugl, men på trækstederne ses skandinaviske fugle ofte i antal. En del fugle overvintrer også i Danmark. Ved Næsby Strand ses de ofte trækkende i meters højde, som regel enkelt- eller parvis. Sjagger Sanglærker er såkaldte vejrtrækkere. Det vil sige, at de trækker rundt alt afhængig af vejret. I milde vintre bliver de i Danmark eller lige i nærheden. Hvis det bliver koldt så kan de til gengæld flyve langt ned i Europa. Duer: Ringdue Når det bliver rigtigt koldt i Skandinavien, ofte sidst i oktober eller november, så gæstes Danmark af sjaggere i tusindtal. De går især efter rønne- og hvidtjørnbær. Når føden slipper op, så fortsætter de sydover. Ved Næsby Strand kan vi i oktober opleve ringduer fra Danmark og Skandinavien i store antal. De bliver her i en periode inden de fleste af fuglene flyver videre til Sydvesteuropa.

5 Huldue Råge Kragefugle: Hulduen er en diskret ynglefugl, som også findes i Danmark. Den er dog relativt sjælden. Huldue ligner ringdue, men mangler den hvide halsplet. Næsby Strand er er godt sted at se huldue på træk. Der kommer hvert år en hel del fugle. De kan på afstand ofte kendes på, at de trækker meget målrettet i små flokke på op til fugle. Skovskade Rovfugle: De danske råger er overvejende standfugle, men nogle trækker i strenge vintre sydvestpå til Kanalkysten. Landet besøges af en del trækgæster fra Nordskandinavien og Rusland, som i milde vintre kan overvintre her. Ved Næsby Strand ses de flyvende sammen med alliker og ringduer. Hvepsevåge De danske skovskader er typisk standfugle, hvorimod de øvrige nordiske bestande i højere grad er trækfugle. I år, hvor føderessourcerne svigter i Sverige og Norge, kan fuglene fra disse områder optræde invasionsagtigt i Danmark. Allike Hvepsevågen er den tidligste våge på trækstederne. Allerede fra midt i august begynder trækket, og det slutter senest midt i september. Hyllekrog er et kendt træksted for denne art, men de kan også ses ved Næsby Strand. Ofte flyver de dog så højt, at man kun opdager dem, hvis man kigger efter hvepsevåger. De er ret langvingede og har duelignende hoved. Musvåge Om efteråret kommer der mange gæster på træk fra Skandinavien og Østeuropa, hvoraf en del bliver her vinteren over. Alliker overnatter sammen i store flokke, ofte i selskab med krager og råger. Ved Næsby Strand flyver de ofte rundt sammen med de flokke af ringduer. Musvåge er ubetinget den mest talrige våge. De voksne musvåger overvintrer i landet, hvorimod ungfuglene især trækker til Holland og Belgien. I træktiden ses norske, svenske og finske musvåger i stort tal trække over Danmark. Ved Næsby Strand kan der undertiden være et overvældende træk fra sidst i september til sidst i oktober.

6 Fjeldvåge Lærkefalk Fjeldvågen yngler ikke i Danmark og er ikke så talrig på trækstederne som de 2 foregående arter. De trækker samtidig eller lidt senere end musvågerne. Fjeldvågen ligner meget en lys musvåge, men arterne kan adskilles på en række detaljer. Kaldes også lådenbenet musvåge og mange af fuglene overvintrer i Danmark eller umiddelbart syd for. Spurvehøg Lærkefalk er en fåtallig dansk ynglefugl og også en fåtallig gæst på trækstederne. Den ses dog hvert år med enkelte par ved Næsby Strand. Den ligner en tårnfalk, men er en smule større og har slankere vinger. Dværgfalk De fleste danske spurvehøge er standfugle, men en del af fuglene trækker til vinterkvarteret i Sydvesteuropa. Forår og efterår passerer mange fugle fra de nordskandinaviske ynglepladser igennem Danmark. Ved Næsby Strand ses de ofte sammen med musvåger, enkeltvis eller få sammen. På gode dage kan der passere flere 100 spurvehøge. Vi kan også opleve Europas mindste falk ved Næsby Strand. Den yngler ikke i Danmark, så det er skandinaviske fugle. Det er sjældent at man for alvor når at se dværgfalken, for den flyver lavt og hurtigt. Rød glente Tårnfalk De fleste tårnfalke bliver i Danmark året rundt, men nogle trækker sydpå til Tyskland, Holland og Frankrig for at overvintre. Der ses også et træk gennem landet forår og efterår af de nordskandinaviske bestande. Oftest ses der kun enkelte fugle på trækstederne, men i 2016 observeredes mange tårnfalke. De bedste år kan vi opleve et par hundrede røde glenter ved Næsby Strand. De er ret uforudsigelige i deres trækmønster. De kan komme i pænt store flokke, men også enkeltvis eller slaskende hen på eftermiddagen. Det er især fugle fra Sydsverige, som vi ser her.

7 Sort glente Steppehøg Mellem de andre rovfugle kan undertiden observeres en enkelt mørk glente med ganske svag kløft på halen. Det er som regel fugle fra Polen eller Tyskland, der er kommet på afveje, for de yngler ikke i Skandinavien. Rørhøg De senere år har vi også set enkelte steppehøge, oftest ungfugle. Det er en ret sjælden høg, som ligner de andre høge. Oftest kan den adskilles fra de andre på en hvid halskrave, der skiller hals og hoved. Havørn Rørhøgen, der også er en relativt almindelig ynglefugl på Lolland-Falster, trækker sydover allerede i augustseptember. Vi kan også se den på træk her. Fuglene kommer ofte enkeltvis eller i mindre flokke. Overvintringen foregår ved Middelhavet eller i Centralog Østafrika. Selvom de danske havørne er standfugle, så ses alligevel en del fugle på trækstederne. Det er især skandinaviske fugle på sydover. Havørnene flyver ofte højt, så de kan overses på trods af deres størrelse. Fiskeørn Blå kærhøg Blå kærhøg yngler kun med enkelte par i Danmark. På trækstederne ses en del fugle, men det er ikke en talrig fugl. Ofte ses de enkeltvis flyvende ret lavt. Særligt de flotte blågrå hanner med sorte vingespidser lægger man mærke til. Fotoet er af en hun. Ved Næsby Strand ses kun enkelte fiskeørne på træk. De kommer nok ikke så langt vestover, men der ses jævnligt en del fugle ved Hyllekrog. De fleste ses i august og september. Som regel kommer de enkeltvis eller få fugle sammen. Kilder: Dansk Ornitologisk Forening og egne observationer gennem flere år. Klaus Bek Nielsen oktober 2016.