Hvad sker der med EU?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad sker der med EU?"

Transkript

1 Hvad sker der med EU? Interviews med David Munis Zepernick, Jørgen Estrup og Ditte Staun Udgivet af Radikalt EU-kritisk Netværk

2 Indhold side EU's hidtidige udvikling af Sven Skovmand 4 En føderal stat minus 25 procent! Interview med David Munis Zepernick 11 Man mangler et europæisk folk Interview med Jørgen Estrup 18 Jeg tror, at EU går i opløsning Interview med Ditte Staun 23 Register 30

3 Forord I EU føres i øjeblikket forhandlinger, der kan få afgørende betydning for Danmark. De planer, som Konventet fremlagde den 13. juni, er mere vidtgående end noget, vi har set, siden Den Europæiske Fælles Akt i 1987 i praksis afskaffede vetoretten. Alligevel er debatten herom dårligt nok begyndt. Både tilhængere og modstandere afventer, hvad der vil ske på det topmøde, der skal holdes i Rom til december. Det er en forståelig holdning, men den indebærer den risiko, at udviklingen løber fra os, og at vi på et tidspunkt står over for en fuldbyrdet kendsgerning, som vi ikke bryder os om. Derfor søger vi med dette debathæfte at få en debat i gang. Vi har bedt tre radikale med vidt forskellige synspunkter om at sige, hvad de mener om EU's fremtid. Den ene er David Munis Zepernick, der er en overbevist føderalist. Den anden er Ditte Staun, som er en lige så overbevist modstander. Og den tredje er Jørgen Estrup, der nok er tilhænger af EU, men langtfra er ukritisk over for organisationen. Sven Skovmand har desuden lavet en indledning, hvori han redegør for EU's udvikling, siden vedtagelsen af traktaten om Kul- og Stålfællesskabet satte processen i gang i Vi håber, hæftet kan være til gavn for alle, der diskuterer EU-spørgsmål, og vi siger tak til Det Radikale Venstres forretningsudvalg, som har bevilget de nødvendige midler til udgivelsen. September 2003 Radikalt EU-kritisk Netværk 3

4 EU s hidtidige udvikling Af Sven Skovmand EU s grundlag blev skabt den 18. april 1951 i Paris, hvor repræsentanter fra Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg underskrev traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Traktaten omfattede, som navnet siger, kun kul og stål, men allerede dengang oprettede man de institutioner, som i dag præger EU. Man havde en»regering«, et ministerråd, et parlament og en domstol. Navnet på regeringen var blot»den Høje Myndighed«og ikke som i dag»kommissionen«. Mindst lige så vigtigt var princippet om, at initiativer til love og bestemmelser kun kunne udgå fra Den Høje Myndighed og altså hverken fra medlemslandene eller parlamentsmedlemmer. Dermed havde fællesskabets stifter, franskmanden Jean Monnet, sikret, at fællesskabet aldrig ville miste magt. For hvis man ville vende udviklingen, krævede det, at Den Høje Myndighed gik ind for det og det ville den naturligvis aldrig gøre. Romtraktaten Seks år senere vedtoges en ny traktat mellem de samme seks medlemslande. Det var traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, EØF. Den blev underskrevet den 25. marts 1957 i Rom og kaldtes derfor for Rom-traktaten. Samtidig vedtoges en traktat om et fællesskab om atomkraft EURATOM. Det fik dog aldrig større betydning. Det gjorde imidlertid Rom-traktaten, der i første omgang skabte en toldunion for industrivarer. Meningen var, at alle toldsatser mellem landene skulle afskaffes i løbet af tolv år. I praksis blev målet dog nået efter blot otte år. Det kunne lade sig gøre, fordi der netop i disse år var en højkonjunktur med fuld beskæftigelse. En tilsvarende afskaffelse af de indbyrdes toldsatser nåedes i frihandelsområdet EFTA, der omfattede England, Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Østrig og Portugal. Det var skabt af England, som ikke ønskede at deltage i toldunionen, fordi den ville true de aftaler, man havde med de tidligere kolonier Canada, Australien og New Zealand. De Gaulle siger nej til England Allerede i 1961 ændrede den engelske statsminister, Harold Macmillan, imidlertid opfattelse og søgte om at få England optaget i EØF. Det samme gjorde regeringerne i Danmark og Norge, mens Sverige, Østrig og Schweiz fastholdt EFTA på grund af deres neutralitetspolitik. Frankrigs præsident, Charles de Gaulle gjorde imidlertid en ende på disse regeringers forhåbninger ved i januar 1963 at sige nej til England som medlem af EØS. De andre EU-lande var indstillet på at sige ja til England, men kunne ikke stille noget op, da traktaten krævede og kræver enstemmighed ved optagelse af nye medlemmer. Luxembourg-forliget og vetoretten I nytåret gik de Gaulle endnu engang imod de andre medlemmer af EØS. Det skete, da han i slutningen af 1965 sagde nej til traktatens krav om at indføre kvalificeret flertal ved vigtige afstemninger. Det førte til Luxembourgforliget, der var en slags stiltiende aftale om, at et medlemsland kunne forhindre 4

5 EU s hidtidige udvikling et hvilket som helst forslag i at blive gennemført, hvis det hævdede, at det stred mod nationale interesser. Dette forlig blev i det store og hele overholdt i de følgende 20 år, idet det må tilføjes, at traktatens artikel 100 i forvejen krævede enstemmighed ved alle harmoniseringer af medlemmernes lovgivning. I 1966 blev der desuden truffet to andre væsentlige beslutninger. Der blev oprettet et fælles marked for landbrugsvarer, og man samlede traktaterne fra 1951 og 1957 i en fælles traktat, som handlede om De Europæiske Fællesskaber, EF.»Topmøderne«Det Europæiske Råd I 1969 trådte de Gaulle tilbage som Frankrigs præsident. Det betød, at England, Danmark og Irland blev medlemmer i 1973, men ellers skete der på overfladen ikke de store ændringer. Vetoretten blev ved med at bestå, og EF s indflydelse på medlemsstaternes indre anliggender forblev begrænset. I oktober 1972 umiddelbart efter den danske folkeafstemning! indførtes imidlertid en institution, som på sin vis omgik vetoretten. Det var de møder, der under navnet»det Europæiske Råd«blev holdt hvert halve år i det land, som på det givne tidspunkt havde formandskabet. For disse møder, som også blev kaldt for»topmøder«, gjaldt ikke bestemte regler, som der gjorde for møderne i Ministerrådet. Det betød, at de store lande automatisk fik mere indflydelse, og at man kunne tage emner op, som ikke kunne behandles i Ministerrådet. Det sidste fik især betydning i forbindelse med afskaffelsen af vetoretten ved harmoniseringer i Parlamentet får mere magt Der skete også i disse år en styrkelse af EF-Parlamentet, som indtil da havde været rent rådgivende, og hvis medlemmer var udpegede af medlemslandenes parlamenter. I 1975 blev traktaten ændret, så Parlamentet nu skulle godkende EU s regnskab. Kort efter enedes medlemslandene om at indføre de direkte valg til Parlamentet, der ganske vist var omtalt som en mulighed i Rom-traktaten, men hidtil ikke var blevet gennemført. Betydningen af de direkte valg til Parlamentet kan næppe overvurderes. De betød, at der blev etableret et organ, hvis medlemmer var tilhængere af at give EU magt i langt højere grad end de indirekte valgte medlemmer, som man hidtil havde haft. Hele to gange i de følgende år nægtede parlamentet derfor at godkende EU s budget for at skaffe sig mere magt. Samtidig havde det betydning, at Parlamentet efter traktaten havde mulighed for at afsætte Kommissionen, hvis to tredjedele af medlemmerne stemte for det. Det fik Kommissionen til i stigende grad at rette sig efter Parlamentets forslag. Domstolen blander sig Også EF s domstol i Luxembourg søgte at skabe forandringer, som kunne føre til et stærkere EF. Allerede i 1962 og 1964 havde Domstolen markeret sin vilje til at fortolke Rom-traktaten på sin egen måde, hvis medlemslandene ikke gjorde nok for at øge EF s magt. I 1962 havde den således i sagen van 5

6 EU s hidtidige udvikling Gend en Loos afsagt en dom, som gik ud på, at EU s forordninger og direktiver havde umiddelbar virkning i medlemslandene også hvis medlemslandene forsømte at indarbejde dem i lovgivningen. Og i 1964 fastslog den i sagen Costa mod Enel, at EU s regler altid havde forrang for nationale regler. I 1979 afsagde Domstolen endnu en skelsættende dom i sagen om den franske solbærlikør Cassis de Dijon, som tyskerne havde forbudt, fordi den ikke levede op til de tyske krav med hensyn til alkoholindhold. Domstolen omstødte dette forbud med den begrundelse, at Vesttyskland ikke uden tungtvejende grunde kunne forbyde et produkt, der var tilladt i et andet medlemsland. Kravet om et indre marked Vetorettens eksistens betød ikke, at Kommissionen og dens embedsmænd holdt op med at udarbejde forslag til ensartede regler på forskellige områder. De måtte blot opgives på forhånd, hvis blot ét medlemsland var imod dem. Denne situation skabte stigende utilfredshed i Kommissionen og hos politikerne i de lande, der gik ind for et mere snævert samarbejde end det, man hidtil havde haft. Det førte til, at et topmøde i juni 1985 vedtog, at der skulle udarbejdes forslag til en vidtgående ændring af Rom-traktaten. Hovedpunktet i denne ændring skulle være, at der blev indført et»indre marked«, hvor man havde afskaffet alle hindringer for handelen. Med Rom-traktaten havde man afskaffet al indbyrdes told og forbud mod indførsel af bestemte varetyper. Men man havde ikke afskaffet de enkelte medlemslandes ret til at stille krav til produkterne og dermed forbyde produkter, der skønnedes at være til skade for miljø eller sundhed. Modstanderne af vetoretten hævdede, at disse krav blev brugt som skalkeskjul for at beskytte hjemlige produkter. De forlangte derfor, at man opgav vetoretten, så Kommissionen kunne gennemføre harmoniseringer, hvor den fandt det nødvendigt. Tilhængerne af denne fremgangsmåde sagde også, at sådanne ensartede retningslinjer ville føre til en økonomisk gevinst, som de anslog ville ligge på omkring 5 procent. At gevinsten skulle være så stor, holdt man fristes til at sige naturligvis ikke stik. En senere OECD-undersøgelse anslog resultatet af det indre marked til at ligge på mellem 1 og 2 procent altså mindre end den naturlige økonomiske vækst på et enkelt år. Men det spillede ingen rolle i 1985, hvor politikerne lod sig imponere af de mange milliarder kroner, som de 5 procent ville svare til. Afskaffelsen af vetoretten Topmødets beslutning om at gennemføre et indre marked var ikke enstemmig. England, Danmark og Grækenland stemte imod. Men alle tre lande faldt til patten, da man i efteråret 1985 skulle gennemføre de nødvendige ændringer af Rom-traktaten. De blev kaldt Den Europæiske Fælles Akt (i Danmark EFpakken). Og efter folkeafstemninger i Danmark og Irland trådte de i kraft den 1. januar Den vigtigste ændring var, at man indførte en ny artikel 100 A (nu 95), der gjorde det muligt at gennemføre harmonisering af lovgivningen med kvalificeret flertal, hvor der før havde været krav om enstemmighed. Vetoretten blev 6

7 EU s hidtidige udvikling kun bevaret i skattespørgsmål, i spørgsmål om fri bevægelighed for personer samt bestemmelser vedrørende ansattes rettigheder og interesser. Afskaffelsen af vetoretten betød en enorm udvidelse af EF s magt. Hvor medlemskabet indtil da kun havde haft begrænsede virkninger for medlemslandene, fik det nu altdominerende betydning. Det har man kunnet se af de mange love, som Folketinget vedtager på grundlag af EF-direktiver ofte direktiver, som Danmark har stemt imod. Og lovforslagene i Folketinget fortæller endda kun en del af historien. Mange af bestemmelserne gennemføres nemlig udenom Folketinget af ministerierne, som kan gøre det på baggrund af de bemyndigelser, som Folketinget har givet dem i lovene. EU-eksperten, lektor Marlene Wind der i øvrigt er tilhænger af EU har skønnet, at mellem 80 og 90 procent af den danske lovgivning bliver til på baggrund af EF-bestemmelser. Mere magt til Parlamentet Den Europæiske Fælles Akt indeholdt desuden et traktatudkast om en fælles udenrigspolitik, og den indførte et begreb, der hed»i samarbejde med Europa-parlamentet«. Bestemmelsen gav Parlamentet mulighed for at ændre eller forkaste Ministerrådets beslutninger, hvis over halvdelen af medlemmerne stemte for det, og der ikke var enstemmighed i Ministerrådet for at fastholde beslutningerne. Endelig vedtog man, at der i løbet af en 5-årig periode skulle arbejdes med endnu en ny traktat for EF-samarbejdet. Maastricht-traktaten Denne bestemmelse førte til Maastrichttraktaten, der efter folkeafstemninger i Irland og Frankrig og hele to folkeafstemninger i Danmark trådte i kraft den 1. juli I denne traktat talte man helt åbenlyst om en union, og navnet blev herefter Den Europæiske Union, EU. Af tekniske grunde fastholdt man dog betegnelsen EF om de dele af traktaten, der var underlagt kontrol af Domstolen i Luxembourg, som derfor fortsat blev kaldt for EF-Domstolen. Men Maastricht-traktaten gav blot ikke EF et nyt navn, den indførte vidtgående forandringer. Den lagde således op til, at EU skulle omfatte udenrigs- og militærpolitik samt rets- og politivæsen og en valutaunion, som England og Danmark i første omgang var fritaget for. EU s nye arbejdsområder blev ganske vist i traktaten organiseret som et mellemstatsligt samarbejde og var derfor ikke underlagt hverken Kommissionen eller Domstolen. Det militære samarbejde blev endda lagt ind under den ellers ret uvirksomme militærpagt Den Vesteuropæiske Union. Men det var klart, at dette kun skulle gælde i en overgangsperiode. Maastricht-traktaten indeholdt desuden bestemmelser om Det Europæiske Råd, der indtil da blot havde virket på indbyrdes beslutninger. Og den fastslog, at alle de domme, som EF-Domstolen i tidens løb havde afsagt, nu havde traktatmæssig gyldighed. Det skete med indførelsen af begrebet»acquis communautaire«, som på dansk blev oversat til det noget upræcise begreb»gældende fællesskabsret«. Endelig fik Parlamentet endnu engang udvidet sin magt. Parlamentet fik nu en helt klar ret til at komme med 7

8 EU s hidtidige udvikling ændringsforslag til Ministerrådets forslag. Og Ministerrådet kunne ikke længere forkaste disse ændringsforslag, hvis alle medlemslande var enige herom. I stridsspørgsmål skulle repræsentanter fra Ministerrådet og Parlamentet mødes for at nå et kompromis, som derefter skulle vedtages af begge organer for at kunne gennemføres. Endnu mere betydningsfuldt var, at Parlamentet i fremtiden med almindeligt flertal kunne godkende eller forkaste den Kommission, som Ministerrådet havde udpeget. Dermed nærmede man sig en situation, hvor Parlamentet kunne bestemme, hvem der skulle sidde i Kommissionen. Amsterdam-traktaten I 1998 vedtoges så Amsterdam-traktaten, der i manges øjne ikke var særlig vidtgående, bortset fra, at den indførte en hårdt tiltrængt ændret nummerering af artiklerne. Traktaten medførte dog en kraftig styrkelse af det udenrigspolitiske og militære samarbejde, idet den indførte den bestemmelse, at generalsekretæren for Ministerrådet skulle fungere som en slags udenrigsminister. Samtidig fastsloges det, at man kunne foretage en gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, som vil kunne føre til et fælles forsvar, hvis Det Europæiske Råd træffer afgørelse herom.«den gjorde det også muligt at vedtage udenrigspolitiske aktioner med kvalificeret flertal. På Miljøområdet betød Amsterdamtraktaten, at man indskrænkede den miljøgaranti, som»var blevet indført i forbindelse med afskaffelsen af vetoretten i 1987 i harmoniseringsspørgsmål. Miljøgarantien havde dengang følgende ordlyd:»når en medlemsstat, efter at Rådet med kvalificeret flertal har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at anvende nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 36 (nu 30), eller som vedrører beskyttelse af arbejdsmiljøet og miljøbeskyttelse, giver den Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser. Kommissionen bekræfter de pågældende bestemmelser efter at have konstateret, at de ikke er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne...«amsterdam-traktaten bevarede dette punkt i artikel 95, pkt. 4, men ændrede ordet»anvende«til»opretholde«. Hvor man altså efter den oprindelige tekst både kunne bevare og indføre strengere regler, kunne man nu kun få lov til at bevare strengere bestemmelser. Der blev ganske vist i punkt 5 åbnet mulighed for at indføre strengere bestemmelser, men kun hvis de var»baseret på nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet på grund af et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat, og som viser sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen.«også Amsterdam-traktaten styrkede Parlamentets stilling, idet det nu skulle godkende den person, som Ministerrådet indstillede til at være formand for Kommissionen. Nice-traktaten Det sidste skud på stammen er Nicetraktaten, der blev vedtaget i december 2000, men først trådte i kraft i efteråret 2002, fordi de irske vælgere i første 8

9 EU s hidtidige udvikling omgang stemte nej til traktaten, akkurat som danskerne havde gjort med Maastricht-traktaten i Begrundelsen for, at man skulle lave en traktatændring så kort efter Amsterdam-traktaten, var, at Amsterdam-traktaten ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til følgerne af et større antal lande fra Øst- og Centraleuropa nu skulle være medlemmer. Traktaten ændrede derfor de enkelte landes antal af medlemmer i EU-Parlamentet, ligesom den ændrede stemmevægtene i Ministerrådet. Men den gik videre end det. Den afskaffede vetoretten på en række områder, herunder valget af formanden for Kommissionen. Og den gav et mindre antal lande mulighed for på egen hånd at gennemføre traktatændringer, hvis det blev umuligt at opnå enstemmighed om ændringerne. Konventets forslag Nice-traktaten førte også til, at man i 2002 fik nedsat et»konvent«på 105 medlemmer, der skulle foreslå ændringer til løsninger på EU s»væsentligste problemer«med henblik på en større traktatændring i Konventet, der blev ledet af den tidligere franske præsident Valerie Giscard d Estaing, fremsatte sit endelige forslag den 13. juni 2003, men det er endnu uklart, hvor meget af det, der bliver vedtaget og hvor hurtigt det sker. Et af de mest omstridte punkter er antallet af kommissærer, som Konventets flertal foreslår nedskåret til 15, idet der dog herudover skal være et antal kommissærer uden stemmeret, så samtlige lande får enten én kommissær med stemmeret eller én uden. Blandt medlemmerne med stemmeret skal også være den udenrigsminister, som Konventet foreslår, at EU får. Konventet foreslår også, at et topmøde vælger en præsident, som i en periode på to et halvt år leder topmøderne, mens EU s udenrigsminister leder de møder i Ministerrådet, der beskæftiger sig med udenrigspolitik. De øvrige møder ledes på skift af de enkelte lande. Endelig foreslår man, at et kvalificeret flertal kan nås, hvis blot halvdelen af medlemslandene stemmer for, og de mindst repræsenterer 60 procent af EU s samlede befolkning. Konventet vil også inddrage en række nye områder under EU, og kun på ganske få områder først og fremmest beskatning vil man bevare det nuværende krav om enstemmighed. Hvor enstemmighed hidtil kun har kunnet afskaffes ved traktatændringer, skal den i fremtiden kunne afskaffes blot ved en beslutning på et topmøde. EU får efter forslaget karakter af en militær alliance, idet medlemslandene forpligter sig til at bistå hinanden, hvis de bliver angrebet. Som led i opbygningen af et fælles militær skal der oprettes et fælles våbenagentur, der kan samordne produktion og indkøb af våben. Som markering af EU s øgede betydning omdøbes direktiver til»rammelove«, mens forordninger slet og ret kaldes»love«. Det siges nu udtrykkeligt, at EU s love har forrang for nationale love, hvilket betyder, at en dansk lov automatisk bliver ugyldig, hvis den strider mod en beslutning i EU. Konventet gør endvidere EU til en»juridisk person«, dvs. at EU på egen hånd kan indgå internationale aftaler. Man åbner også mulighed for, at EU kan opkræve skatter, hvis Ministerrådet enstemmigt går ind for det. 9

10 EU s hidtidige udvikling Hvornår træffes beslutningen? Det er ikke særlig sandsynligt, at Konventets forslag vil blive færdigbehandlet til december. Dertil er uenigheden mellem landene om flere centrale spørgsmål for stor. Det gælder især forslaget om begrænsning af antallet af kommissærer, men også de ændrede stemmeforhold kan splitte landene. Derfor bliver den endelige beslutning nok først truffet til april eller maj umiddelbart før de direkte valg til Parlamentet. Det kan også indeholde andre elementer end Konventets forslag. Under alle omstændigheder giver det god m,ening at diskutere, hvad EU kan blive til. Derfor har vi bedt tre radikale med forskellige holdninger om at udtale sig om, hvordan de vurderer EU s fremtidige udvikling. Det er David Munis Zepernick, Jørgen Estrup og Ditte Staun, der interviewes af Hedvig Vestergaard og Sven Skovmand. 10

11 En føderal stat minus 25 procent! Interview med David Munis Zepernick David Munis Zepernick er cand. scient. pol. og radikal folketingskandidat i Vestre Storkreds s 1. kreds, Gl. Kongevej. Han er født 1973 i Glostrup og tilbragte under uddannelsen et år i Tyskland og et år i Bruxelles, hvor han arbejdede som praktikant for Jens- Peter Bonde fra Junibevægelsen. Han er i dag public affairs manager i MERCK SHARP & DOHME. Tidligere har han været pressekonsulent i Økonomi- og Erhvervsministeriet vedrørende EU-spørgsmål og EU-forsker på Dansk Udenrigspolitisk Institut. David Zepernick har været medlem af det radikale parti siden midten af 1990 erne og var første gang opstillet til folketingsvalget i Han sidder i hovedbestyrelsen for København-Frederiksberg og er desuden medlem af arbejdsudvalget for Nyt Europa en debatgruppe eller organisation, der oprindelig blev stiftet af Steen Gade. Synes du, at EU bør udvikle sig til en forbundsstat med præsident, regering og parlament, som man har i f.eks. USA og Tyskland? Jeg regner mig selv for at være en føderalist. Og en føderalist definerer jeg som én, der er tilhænger af en europæisk orden, hvor der både er et repræsentativt organ for borgerne og et organ, som repræsenterer staterne. De to organer skal stå på lige fod og i fællesskab udøve den politiske myndighed inden for EU. Det er en meget bred definition, men Tyskland og USA, som du nævner, er også meget forskellige føderationer. Jeg er ikke tilhænger af en føderal stat og det kan måske lyde lidt mærkeligt. Jeg mener imidlertid godt, at man kan være føderalist uden at være tilhænger af, at EU skal gå hele vejen og udvikle sig til en føderal stat med alle de træk, der er karakteristisk for en sådan stat. Det vil jo betyde, at man ophæver de nuværende medlemslandes karakter af suveræne stater. Så langt er jeg ikke villig til at gå. Til gengæld mener jeg, at vi skal længere i føderal retning, end vi er i dag. Lidt kækt kan man sige, at jeg er tilhænger af en føderal stat minus 25 procent. Jeg er således tilhænger af, at EU skal have større handlekraft i udenrigspolitik, end organisationen har i dag. Men jeg er ikke tilhænger af, at EU skal have fuld suverænitet i udenrigspolitikken. På samme måde er jeg tilhænger af, at EU skal have ret til at foretage beskatning men der skal være et loft over, hvor meget man kan kræve op. Hellere statsminister end præsident Det er foreslået, at man skal have en præsident for EU. Hvad siger du til det? Jeg forestiller mig i virkeligheden ikke en præsident, men snarere en slags statsminister. Når jeg skelner mellem de to ting, så er det fordi præsidenter oftest bliver valgt ved et præsidentvalg, og jeg vil foretrække, at en statsminister for EU udgår af den parlamentariske forsamling, som her er Europa Parlamentet. Det er den model, som jeg synes er mest hensigtsmæssig i forhold til den fremtidige indretning af EU. Bør regeringen vælges af Parlamentet og kunne afsættes af Parlamentet ved almindelig flertalsbeslutning? Ja, jeg går ind for parlamentarisme, så EU s regering bør udgå af Parlamentets flertal. Man er gået et stykke af vejen, idet Parlamentet skal godkende den kommissionsformand, som medlemslandene har udvalgt, ligesom man kan få kom- 11

12 David Munis Zepernick: missærerne til en slags eksamen. Men Parlamentets rolle skal styrkes, og det samme skal den rolle, som Kommissionens formand spiller. Det skal være ham eller hende og ikke Ministerrådets formand, som skal være formand for EU. De små lande er i dag overrepræsenteret i Parlamentet. Bør Parlamentet vælges på en sådan måde, at hver stemme tæller lige meget? Nej, det tror jeg ikke vil kunne gå. En ligelig fordeling af stemmerne vil betyde, at Luxembourg ikke får en eneste plads, og det vil være uholdbart. Man kan forestille sig, at de små landes overrepræsentation bliver lidt mindre, men meget videre kan man ikke gå. Beskatning kan forrykke balancen Kan du uddybe det, du tidligere har sagt om EU s beskatning? Beskatningsretten er helt afgørende for, hvor magten er, og får EU en stærk selvstændig beføjelse på beskatningsområdet, vil magtbalancen mellem EU og medlemslandene blive forrykket. Derfor må retten til beskatning som udgangspunkt ligge hos medlemslandene. EU skal nok have mere magt, men det skal være en kontrolleret proces. Hvordan forestiller du dig en sådan EUbeskatning i praksis? Jeg tror ikke, at man uden videre vil give EU ret til at opkræve en ekstra skat, som medlemslandenes borgere derefter skal betale. Det vil give store problemer for de politikere, der siger ja til det. Den ekstra EU-skat må komme ved, at EU overtager opgaver, som hidtil har været betalt af de enkelte stater. Kun hvis det sker, kan man undgå, at den samlede beskatning stiger. Det vil afhænge af, hvordan kompetencefordelingen bliver mellem EU og medlemslandene. Kan man forestille sig, at man bruger en EU-beskatning til at udjævne forskellen mellem de rige og de fattige medlemslande? En vis omfordeling kan jeg godt forestille mig. Men der vil aldrig komme en omfordeling, som svarer til den, der f.eks. er mellem Gentofte og Lemvig kommuner. Der vil altid være en forskel på Danmark og Malta også hvis man antager, at EU udvikler sig til en egentlig føderal stat. Også i USA er der forskel på den økonomiske situation i de forskellige stater. De små lande skal være overrepræsenteret Hvordan ser du på muligheden af et tokammersystem, hvor Ministerrådet er det ene kammer og Parlamentet det andet? Den er jeg sådan set tilhænger af. Men det skal ikke være som i USA, hvor hver borger har en stemme i det ene kammer og hver stat to stemmer i det andet kammer. I Europa vil det stadig være nødvendigt, at de små lande er overrepræsenteret både i det, der vil svare til Ministerrådet, og i Parlamentet. Bør Kommissionens nuværende eneret på at fremsætte lovforslag afløses af en ordning, hvor denne ret ligger hos regering og parlament, som vi kender det i Danmark, hvor både regering og folketingsmedlemmer frit kan fremsætte lovforslag? Ja, jeg ser gerne, at man ophæver Kommissionens monopol på at komme med lovforslag, og at Parlamentet skal have ret til at stille forslag eventuelt med et krav om, at et flertal af en vis størrelse går ind for det. Man kan også overveje, om Ministerrådet skal kunne stille forslag uden om Kommissionen, hvis et vist antal lande står bag. Det er ikke rimeligt, at retten til at komme med disse forslag alene ligger 12

13 En føderal stat minus 25 procent! hos et organ, der ikke skal stå til ansvar over for vælgerne. EU er ikke et supermarked Hvordan ser du på muligheden for en lempelse af EUs regler, så de enkelte stater i højere grad får ret til at have en afvigende lovgivning, f.eks. i miljøspørgsmål? En sådan ordning findes f.eks. i USA, hvor en delstat som Californien har ført en langt mere vidtgående miljøpolitik end USA som helhed. I visse tilfælde, hvor rent nationale forhold gør sig gældende f.eks. lovgivning om grundvand, der ikke er grænseoverskridende kan jeg være villig til at sige, at der kan være afvigelser. Men min grundholdning er, at EU ikke er en supermarkedsmodel, hvor man bare tager det, man godt kan lide, og derpå går ud af butikken. Det er en solidaritetsmodel, hvor alle må bakke loyalt op om de løsninger, som man når frem til. Det kan ikke nytte noget, hvis alle lande kommer med deres forskellige kæpheste og så ingenting fungerer. Derfor må man loyalt bakke lovgivningen op og f.eks. anerkende produkter fra Grækenland, selv om de måske er lavet under forhold, som ikke er helt så gode som de danske. Vi må huske, at vi også selv får nogen af vores synspunkter igennem, som grækerne så bliver nødt til at rette sig efter, selvom de helst vil være fri. Debatten over grænserne Hvordan stiller du dig til en form for direkte demokrati, så vælgerne med et antal underskrifter kan få en folkeafstemning om et bestemt spørgsmål på europæisk niveau? Principielt set har jeg ikke noget imod tanken. Underskriftindsamlingen skal nok omfatte mindst en tredjedel af EU s medlemslande, hvor måske procent af borgerne tilkendegiver deres opbakning til et konkret forslag.? Hvordan får man en debat, der går på tværs af landegrænserne? EU kan aldrig få et debatrum, som vi kender det fra Danmark eller fra de andre nationale stater. Der er nogle praktiske forhindringer, der umuliggør det. Ikke mindst at vi ikke bruger samme sprog, hvilket vi forhåbentlig aldrig kommer til at gøre. Men vi kan få en debat om fælles anliggender og principielle problemstillinger, som vedkommer os alle, som vi f.eks har set det i sagen om den olietanker, der strandede ud for den spanske Atlanterhavskyst i efteråret Det var en konkret sag, som blev diskuteret på samme tid i stort set alle EU-lande. Men jeg må indrømme, at ikke alle sager har en sådan interesse på tværs af medlemslandene. Megen lovgivning interesserer kun en snæver kreds. Sådan er det også i Danmark. Kun en lille del af befolkningen følger med i den nye lovgivning, der kommer igennem Folketinget. Jeg kunne godt tænke mig, at man havde en skatteyderfinansieret europæisk TV-station. Det skulle være en station med sin egen sendeflade og redaktion, som havde det fælleseuropæiske som sit omdrejningspunkt. Tæt på endemålet Tror du at EF-Domstolen kommer til at spille en mere begrænset rolle, hvis Parlamentet får det fulde ansvar for lovgivningen? Nej, det tror jeg egentlig ikke. Jeg er ikke i tvivl om, at EF-Domstolen har skabt integration og har været med til at flytte nogle rammer ud over det, der var 13

14 David Munis Zepernick: tiltænkt i den eksisterende lovgivning. Da lovgivningen også skabes af Domstolen, er den med til at flytte den virkelighed, som den selv er en del af. Men Domstolens virksomhed vil til gengæld blive begrænset af det forhold, at integrationstempoet ikke vil fortsætte med at stige i én uendelighed. Udviklingen er gået stærkt de sidste 20 år, og det sted, hvor jeg tror man vil ende på mellemlangt og langt sigt det ligger ikke så langt fra, hvor vi er i dag. Ikke udligning som i Danmark Hvordan ser du på den mulighed, at der med årene sker en økonomisk udligning mellem rige og fattige medlemslande, svarende til den der findes i Tyskland og USA, hvor de rige delstater betaler beløb til de fattige i et omfang, der svarer til procent af bruttonationalproduktet? Jeg tror på en vis økonomisk udligning. Den både vil og bør finde sted. Men den vil aldrig blive så massiv som den udligning, der f.eks. er internt i Danmark og internt i Tyskland. Solidariteten er stadigvæk stærkest nationalt, og graden af solidaritet, samhørighed og fælles identitet betinger, hvor meget folk er villige til at give. Hvis man tror på en omfordeling som den i USA og Tyskland, bliver man skuffet. Men man skal skelne mellem to ting. Den ene er en politisk bestemt omfordeling, hvor man suger skattekroner op ét sted og deler dem ud et andet sted. En anden mulighed er at skabe rammerne for, at folk ved egen hjælp kan kæmpe sig op og få en højere levestandard. EU er ikke en gavebod. Medlemskab betyder ikke, at den hellige grav er velforvaret, og at man får en indtægt, der om ti år vil være lige så høj som EU s gennemsnit. Al værditilvækst er selvskabt. Må styrke de nye lande Hvad mener du om de store økonomiske forskelle, der opstår, når ansøgerlandene bliver medlemmer? Der er allerede stor forskel på en tysk delstat som Baden-Württemberg og så de fattigste dele af Portugal og Grækenland. Og disse forskelle bliver endnu større, når lande som Polen og Slovakiet bliver medlemmer. Derfor er det vigtigt, at man skaber de bedst mulige rammebetingelser. Det gælder om, at de relevante regelsæt konkurrencelovgivning og alt sådan noget kommer på plads så hurtigt som muligt. EU skal understøtte opbygningen af en offentlig forvaltningskapacitet i de pågældende lande, for det er jo i sidste ende de pågældende forvaltninger, der skal styre konkurrencelovgivningen og arbejdsmarkedslovgivningen osv. Alle disse ting er en forudsætning for, at man kan få den velfungerende markedsøkonomi, som skal skabe væksten. EU s styrke skal være lille Synes du, at EU skal have en selvstændig militærstyrke, der finansieres via bidrag fra medlemslandene? Ja, det synes jeg faktisk, at EU skal have. Men jeg mener ikke, at EU skal have en pendant til de væbnede styrker i USA. Jeg forestiller mig en model, hvor vi har en meget, meget mindre fast styrke en styrke der måske kan løse de humanitære og fredsbevarende forpligtelser, som blev vedtaget på EU s topmøde i Petersberg ved Bonn i juni Men er vi oppe i store fredsskabende aktioner i f.eks. Ukraine et forhåbentlig tænkt eksempel så skal EU ikke på egen hånd have kompetence til at gå ind. Der skal man nok have en styrke, 14

15 En føderal stat minus 25 procent! som er sammensat af styrker fra medlemslandene. For at føre udenrigspolitik skal man have både en stok og en gulerod. Det skal EU også have. Det skal ikke være så stor en stok, som amerikanerne har, men den skal være der, hvis EU skal kunne føre en troværdig udenrigspolitik. Jeg foretrækker selvfølgelig gulerodsstrategien, men international politik er nu engang skruet sådan sammen, at man ikke altid kan nøjes med en gulerod. Udskrives af medlemslandene Hvad betyder det for de nationale forsvarsstyrker? Soldaterne vil jo være borgere i EUs medlemslande, og EU s medlemslande skal udskrive de pågældende soldater. Men der skal være en EU kommandostruktur, som får hånd- og halsret over en fast styrke. Ud over denne faste EU-styrke skal de enkelte lande fortsat have deres væbnede styrker. Og dem kan man så lade gå ind, hvis der er tale om en større aktion, hvor den faste styrke ikke er tilstrækkelig. Skal soldaterne være professionelle eller værnepligtige? Jeg mener, at det må være en styrke, der består af professionelle soldater. Værnepligten har efter min opfattelse udspillet sin rolle, og Petersberg-opgaverne kan ikke løses af værnepligtige. Vi er tæt på Hvor lang tid regner du med, at der vil gå, før man får det føderalt organiserede EU, som du går ind for? Jeg tror, at vi er væsentlig tættere på det, end de fleste regner med. Når jeg siger, at jeg ønsker et føderalt organiseret EU, som ikke er en føderal stat, så vil folk sige, at det er et meget, meget stort skridt i forhold til det, vi har i dag. Og dertil vil jeg sige: Næh, det er det sådan set ikke. Det er tre-fire skridt ad den vej, som vi allerede har gået et langt stykke henad. Jeg vil tro, at det sker inden for de næste år. Og inden for nogle af punkterne er vi der allerede. Næsten. Som f.eks. hvad? Som f.eks. Domstolens rolle den stabiliserer sig bare. Som jeg tidligere har sagt, er integrationen nået så langt, at Domstolen allerede af den grund vil blive mindre aktivistisk. Det skyldes, at man er tæt på det ønskede mål. Hvordan vil du karakterisere det mål? Du siger, at det ikke er en føderal stat, men en føderal organisering. Det føderale er et organisationsprincip, og man kan have en mere eller mindre decentral føderation. En føderal stat er en stat, der er organiseret efter det princip og har samtlige en stats organer i det ydre og i det indre. Og vi bør tilnærme os det føderale organisationsprincip, som er forbundet med parlamentarisme. Det vil faktisk indebære en øget demokratisering i forhold til det, vi har i dag. Har ret til at træde ud Men en egentlig føderal stat mener du altså ikke, at vi får. Hvori består forskellen? Den består i, at det i sidste ende er medlemslandene som indgår en føderal aftale. Og hvis konventets forslag går igennem, så har medlemslandene også en klar ret til at udtræde af den føderale ordning. Så længe man er med, er EU føderalt organiseret, men i og med at man som medlemsstat har mulighed for at træde ud, er EU ikke en rigtig føderal stat. For i en føderal stat har delstaterne 15

16 David Munis Zepernick: medlemsstaterne ikke mulighed for at træde ud. Så vidt jeg har forstået, kan Folketinget i dag beslutte, at Danmark vil udtræde af EU. Men efter det traktatforslag, der ligger, skal man ansøge om at udtræde, og man skal diskutere under hvilke vilkår, man kan udtræde. Hvorfor det? Det er nu ikke så mærkeligt, for når man udtræder af et så forpligtende fællesskab som EU, er der en mængde lovgivningsspørgsmål, man må forhandle om. Der er derimod ikke tale om, at de andre kan forbyde Danmark at træde ud. Det kan de ikke. De nordiske lande er for små Bør EU være repræsenteret i FN og dermed overtage de faste pladser i Sikkerhedsrådet, som Frankrig og England har i dag? Det så jeg gerne, men jeg tror, at det er ren ønsketænkning. FN er jo en sammenslutning af suveræne stater, og EU er ikke en suveræn stat. Og hvor EU har kompetence med hensyn til udenrigshandel og f.eks. forhandler på medlemslandenes vegne i WTO, har EU ikke en tilsvarende kompetence, når det gælder sikkerhed krig og fred. Hvilken rolle skal andre internationale organisationer have for Danmark, når vi har EU f.eks. Nordisk Råd og Europarådet? Medlemskabet af EU har helt klart gjort Nordisk Råd mindre betydningsfuldt. I det hele taget betragter jeg det nordiske samarbejde på de væsentlige politiske områder som en dødssejler. De nordiske lande er simpelthen for små til at løse de udfordringer der ligger politisk, økonomisk og globalt. I det nordiske samarbejde må man først og fremmest satse på kulturelle forhold samt om forholdet til EU. Hvis ikke man gør det, visner Nordisk Råd hen og bliver en snakkeklub. Hvad så med Europarådet? Europarådet kan sagtens fungere parallelt med EU. Det ser jeg ikke noget problem i. Uheldig procedure i Folketinget Hvilken rolle skal Folketinget have fremover? Jeg mener først og fremmest, at Folketinget rolle skal være en kontrolfunktion i forhold til den nationale del af lovgivningsprocessen, herunder også mandatet til regeringen, når regeringen sidder i Ministerrådet. Men den håndtering, man i dag har af EU-politikken, er efter min mening uhensigtsmæssig. Man har et Europaudvalg, som afgiver et mandat til den minister, som skal ned til møde i Ministerrådet. Og det er en lukket proces, hvor det enkelte folketingsmedlem ikke har en kinamands chance for at finde ud af, hvad der egentlig sker. Jeg mener, at man bør åbne processen og diskutere EU-politikken i selve Folketinget. For kun derved kan man få nedbrudt opdelingen mellem EU-politikken, der i praksis kører som traditionel udenrigspolitik, og så den almindelige politik, som vi kender den. Ser man på realiteten i EU-politikken, så handler den for langt det meste om helt almindelige politiske emner som miljøpolitik m.v. Derfor er det forkert at bruge den procedure, man kender fra udenrigspolitikken. Det betyder, at alle folketingsmedlemmer, som ikke er med i Europaudvalget, ikke kan følge den. Og også Europaudvalgets medlemmer har problemer, for de har simpelthen ikke kapaciteten til at sætte sig grundigt ind i alle sager. Kapaciteten finder man i Folketingets faglige udvalg, men kompetencen i 16

17 En føderal stat minus 25 procent! den konkrete sag ligger i Europaudvalget. Det er uhensigtsmæssigt de to ting skal følges ad. Dengang EU helt overvejende var et spørgsmål om stater, der forhandlede, gav metoden mening. Men i takt med, at EU mere og mere er blevet et forum for almindelig politisk diskussion, debat og lovgivning, bliver proceduren stadig mere uhensigtsmæssig. De faglige udvalg skal bestemme Skal Europaudvalget nedlægges? Jeg forestiller mig, at det slet og ret er de relevante fagudvalg, som giver ministrene deres mandat. Det vil åbne processen og skabe mere opmærksomhed omkring substansen i EU-politikken i Danmark, fordi den vil blive debatteret som al mulig anden politik. Det har selvfølgelig den pris, at den danske holdning er kendt, inden forhandlingerne i EU begynder, men den pris synes jeg, at man skal betale. Tror du, at det vil få folketingskandidaterne til at profilere sig på EU-politik ved valgene? Ja, det både tror og håber jeg. Når det ikke sker i dag, skyldes det, at EU ikke betragtes som en naturlig platform for den almindelige politiske kamp. EU er noget, vi tager stilling til engang imellem ved folkeafstemningerne, men vi har for lidt mulighed for løbende at forholde os til, hvad der sker i EU. Det forhold må der meget gerne ske en ændring i. Den største udfordring Hvad bliver efter din mening den største udfordring for EU i fremtiden, og hvad vil du engagere dig i? Østudvidelsen er i første omgang på plads, men det betyder jo ikke, at problemerne i forhold til de nye medlemslande er løst. Der skal føres en politik, som gør det muligt for dem at komme op på niveau med de øvrige EU-lande. Det vil jeg engagere mig i, for optagelsen i sig selv er ikke målet. Hvis ikke der følger økonomiske og politiske gevinster med medlemskabet, bliver befolkningen i de nye lande dybt skuffet. Der ligger også en stor opgave i, at EU pludselig er blevet naboland til Hviderusland, der er et regulært diktatur af værste skuffe. Også i forholdet til Rusland ligger der en opgave, og det samme gælder hele forholdet til Nordafrika. Må bringes tæt på idealet Hvad mener du om de værdier, der skal skrives ind i EU-grundloven? Jeg har altid syntes, at det fælles sæt af værdier er en af de smukkeste tanker ved EU-projektet som sådan. EU blev ikke skabt som en organisation med et sæt institutioner, men byggede på en idé om samarbejde og tolerance. Det har skabt den solidaritet, som gør, at det er blevet psykologisk umuligt at forestille sig en krig mellem Tyskland og Frankrig, lige så lidt som man kan forestille sig en krig mellem danskere og svenskere. Er du i øvrigt tilfreds med den måde, som EU fungerer på? Jeg må erkende, at EU ikke i dag fungerer fuldstændig, som det skal efter de mest demokratiske grundprincipper. Der er hugget en hæl og klippet en tå. Men det betyder ikke, at vi skal smide barnet ud med badevandet. Der betyder bare, at vi skal sørge for at få bragt det europæiske fællesskab så tæt på idealet som muligt, og at vi skal tage udgangspunkt i de politiske realiteter, som nu engang er Europas. 17

18 Jørgen Estrup: Interview med Jørgen Estrup Jørgen Estrup er 61 år og cand.polit. Fra 1969 til 1984 underviste han i Nationaløkonomi på Københavns Universitet. I 1984 kom han i Folketinget, valgt i Københavns Østre Storkreds, som han repræsenterede til marts 2000, hvor han blev cheføkonom i FN s industriorganisation UNIDO. Estrup var forsvarsordfører fra 1987 og fra 1988 både udenrigs- og forsvarspolitisk ordfører. Han gik ind for et forsvar, der i højere grad tog hensyn til internationale opgaver i stedet for et forsvar mod et stort set utænkeligt angreb fra øst. Vil EU efterhånden få så megen magt, at det bliver en egentlig stat med præsident, regering og parlament, som man har i f.eks. USA og Tyskland. Nej, det tror jeg ikke. Af den simple grund, at man mangler et europæisk folk. Vi er slet ikke i samme situation, som USA var i sin tid. Dengang havde man ikke blot et fælles sprog og en fælles kulturtradition, man havde også en fælles fjende i England, som selv efter nederlaget i Uafhængighedskrigen i var en så alvorlig militær trussel, at man var nødt til at slutte sig sammen i en union. Selvom EU-samarbejdet er nået langt, tror jeg, at netop udenrigs- og sikkerhedspolitik bliver det sidste, man kan blive enig om. Irak-krigen er i denne sammenhæng anskuelsesundervisning, og det kan stadig undre mig, at Anders Fogh-Rasmussen direkte modarbejdede en fælles EU-optræden i denne sag. Men Irak er langt fra det eneste eksempel på forholdet. Frankrig har gang på gang foretaget aktioner i Afrika uden at spørge de øvrige EU-lande. Den engelske regering førte Falklandskrigen uden om EU, men i samarbejde med USA. Og Tyskland valgte i 1992 at gå enegang, da Kroatien ønskede selvstændighed. De store lande i EU går kun ind for en fælles udenrigspolitik, når den kan gavne deres egne interesser. Derfor er det også utopisk at forestille sig, at England og Frankrig vil opgive deres plads i Sikkerhedsrådet til fordel for en EUrepræsentant, ligesom de ikke vil drømme om at stille deres atomvåben til rådighed for EU. Østeuropa er en kæmpeopgave Vil det ikke volde problemer for EU, at man har optaget så mange nye lande? Det har jo gjort de økonomiske forskelle mellem EUlandene større end nogensinde? Jo, det vil det afgjort. I det hele taget må man gøre sig klart, at man med optagelsen af de nye lande ikke står ved afslutningen, men kun ved begyndelsen af en historisk proces. Det bliver en kæmpeopgave at få dem bragt ind i samarbejdet på en sådan måde, at de får rimelige forhold, og at de eksisterende mekanismer bliver overholdt. Alene af den grund vil det være fornuftigt, om man i de kommende år satser mere på bredden end på dybden, og at man afholder sig fra unødvendig centralisering. Fortsætter man med at udvide EU s magt på nationalstaternes bekostning, risikerer man, at EU mister sin folkelige opbakning. Kan de nye lande blive medlemmer af ØMU en? Ja, det er ikke noget problem. At skifte valuta er en simpel sag, og der er naturligvis en række praktiske fordele i at have den samme valuta. I sidste ende bliver det imidlertid afgørende, om man kan få det økonomiske system i ØMU en 18

19 Man mangler et europæisk folk til at fungere, og det tror jeg kan blive vanskeligt. Den såkaldte stabilitetspagt fungerer i hvert fald ikke tilfredsstillende, og man må vel i det hele taget sige, at ØMU en trænger til et alvorligt hovedeftersyn, hvis den skal bringes til at fungere ordentligt. Hvad Danmark gjorde i 1993 Hvad synes du om kravet om, at Eurolandene ikke må have et offentligt underskud på over 3 procent om året? Jeg mener, at det er et alt for stramt krav. Det er præget af de dårlige erfaringer, man havde i 1980 erne, og det tager ikke hensyn til de fordele, der i særlige situationer kan være ved at have et større offentligt underskud. En sådan situation havde vi i Danmark i 1993, hvor det var lykkedes at få vendt underskuddet på betalingsbalancen til et overskud, men hvor vi stadig havde en uhyggelig høj arbejdsløshed. Mens vi endnu var støtteparti for Poul Schlüters regering, pressede vi derfor på for at få lempet finanspolitikken, så man kunne få bragt arbejdsløsheden ned. Men hverken Schlüter eller hans finansminister, Henning Dyremose, var villige til at lytte. Lempelsen blev først gennemført, da vi kom i regering med Socialdemokratiet. Her førte vi en politik, der betød, at arbejdsløsheden kom til at falde dramatisk. Det medførte, at vi i et enkelt år fik et offentligt underskud af en betydelig størrelse, men vi mente, at det var forsvarligt, fordi vi i de foregående år havde fået gennemført en række reformer på arbejdsmarkedet, herunder en stramning af reglerne for arbejdsløshedsunderstøttelse og en afskaffelse af den automatiske dyrtidsregulering, der havde spillet en væsentlig rolle for den kraftige inflation, vi havde haft indtil begyndelsen af 1980 erne. Resultatet af den ændrede politik blev, at vi bevarede overskuddet på betalingsbalancen, samtidig med at vi fik halveret arbejdsløsheden og skabt overskud på de offentlige finanser. Men havde vi været medlem af ØMU en dengang, tror jeg faktisk ikke, at EU ville have givet os lov til at føre denne politik. Mange fremtrædende økonomer mener, at ØMU en aldrig kan komme til at fungere, før man har fået en omfattende udligning mellem de rige og de fattige lande en udligning, der i Tyskland og USA ligger på mellem 20 og 30 procent. Tror du på en sådan udligning? Nej, det tror jeg aldrig, at de bedst stillede lande i EU vil gå med til. Pengestrømmen fra Vest- til Østtyskland efter Murens fald var et unikt tilfælde realiseringen af en tysk national drøm. Derfor kan man forestille sig, at en revision af ØMU en kan føre til, at man må lade nogen af de vanskeligt stillede lande med stagnation og høj arbejdsløshed træde ud igen. Det vil jeg personlig ikke være særlig ked af. Jeg har aldrig ment, at ØMU en er en afgørende del af EUsamarbejdet. Det var ikke økonomiske argumenter, som fik mig til at stemme ja til ØMU'en. Den uheldige landbrugspolitik Hvad anser du i øvrigt som EU s fremtidige hovedopgaver? Efter min mening har EU to hovedopgaver ud over naturligvis at sikre den velfærd, som er opnået ved samarbejdet: Dels den historiske proces, som gradvist får Europa til at vokse sammen politisk og kulturelt, dels 'tæmning' af globaliseringsprocessen og deling af 19

20 Jørgen Estrup: fordelen med de marginaliserede u- lande. Jeg mener, det er vigtigt, at EU spiller en aktiv rolle i forbindelse med globaliseringen, og at man ikke blot nøjes med at forfølge de snævre interesser, der findes i EU-landene. I den forbindelse ser jeg EU s landbrugspolitik som et stort problem. Ikke alene er den en voldsom økonomisk belastning for EU s budget, den skader også u-landene, fordi deres landbrugsprodukter udkonkurreres af de fødevarer, som EU sælger til underpris på verdensmarkedet samtidig med at deres produkter ikke har adgang til EU. Hvis EU skal spille en gavnlig rolle for u- landenes udvikling, er det nødvendigt, at der sker en afvikling af den nuværende landbrugspolitik. Der er også behov for en politik, som kan hjælpe u-landene til at få gang i deres produktion og eksport af industrivarer. Hvad betyder Verdenshandelsorganisationen WTO i denne forbindelse? WTO bør i princippet være til gavn for u-landene, fordi den har en målsætning om, at de rige landes beskyttelse mod billige varer fra u-landene skal afskaffes, og fordi WTO har stærke mekanismer, som kan bruges ved gennemførelsen af denne politik. Men det er ikke nok for u-landene at blive medlemmer af WTO. De har også behov for teknisk bistand, så de kan udnytte de muligheder, de får. Man har løfteparagraffer om, at en sådan bistand skal ydes, men løftet er ikke indfriet. Det kan betyde, at de svageste af u-landene bliver ladt i stikken først og fremmest dem i Afrika. En sikker vinder er Kina, som på samme tid har lave lønninger, en disciplineret arbejdskraft og en bedre udbygget infrastruktur end mange andre u-lande. Enhver åbning af de rige landes markeder vil derfor være til fordel for Kina, men ikke nødvendigvis for de andre u-lande, som risikerer at blive udkonkurreret af kineserne. Støtten til de fattigste lande Hvad kan EU gøre for at bedre på dette forhold? Man har faktisk taget et initiativ under overskriften 'Everything but arms' til gavn for de mindst udviklede u-lande. 49 lande hovedsagelig i Afrika har fået toldfrihed for alle deres varer med undtagelse af sukker, ris og bananer, hvor der er tidsbegrænsede overgangsordninger. Det har haft gyldighed siden 2001 og blev i øvrigt gennemført på initiativ af den danske EUkommissær Poul Nielson. Det får vel næppe den store betydning, for netop disse lande har jo ikke nogen industri af betydning. Burde man ikke også give denne mulighed til lande med en vis industri som f.eks. Kenya og Sydafrika? En udvikling i disse lande vil vel også komme de fattige lande til gode på samme måde, som Japans udvikling har været til gavn for landene i Sydøstasien? Nu er det jo netop 'everything' og ikke kun industrivarer, så man skal bestemt ikke undervurdere initiativet. Men ser man på mulighederne for Sydafrika, Kenya og andre lande med en mærkbar industriel udvikling, så må man nødvendigvis også nævne EU's 20- årige aftale med 78 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet den såkaldte Cotonou-aftale, som i 2000 afløste de tidligere Lomé-aftaler. Den giver betydelig støtte til blandt andet industriel udvikling i form af bløde lån, rentesubsidier og igangsætning af udviklingsprojekter. Men i sidste ende er det igen- 20

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Internationalt samarbejde. Historisk synsvinkel

Internationalt samarbejde. Historisk synsvinkel Internationalt samarbejde NW-N 1 Historisk synsvinkel Tidligere tiders restriktioner Lige efter 2.verdenskrig: told og kvantitative restriktioner Hvorfor er told og kvantitative restriktioner skadelige

Læs mere

EU s forfatning: Lissabon-traktaten

EU s forfatning: Lissabon-traktaten EU s forfatning: Lissabon-traktaten En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats EU s forfatning: Lissabon-traktaten Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, efter at det med en massiv kampagne

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

1948: For at sikre den rette anvendelse af støtten, kræver USA oprettelse af OEEC (i dag kendt under navnet OECD - med hovedsæde i Paris).

1948: For at sikre den rette anvendelse af støtten, kræver USA oprettelse af OEEC (i dag kendt under navnet OECD - med hovedsæde i Paris). 1945: Anden Verdenskrig slutter. Den Kolde Krig starter. Europa og verden deles nu op i to, Øst - Vest. Sovjetunionen og USA bliver nye rivaliserende supermagter. Sovjet ønsker krigsskadeserstatninger

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 11058 Den 14. oktober 2011 FVM 941 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Svar på 20 spørgsmål om EU

Svar på 20 spørgsmål om EU Svar på 20 spørgsmål om EU En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats Indhold 1. Hvad er EU egentlig? 3 2. Hvad går Lissabon-traktaten ud på? 4 3. Hvorfor stemmer så få ved EU-valgene? 5 4. Koster det

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Af adjunkt Mads Dagnis Jensen og professor Marlene Wind, begge Institut for Statskundskab, Københavns Universitet DEMOKRATI I EU

Af adjunkt Mads Dagnis Jensen og professor Marlene Wind, begge Institut for Statskundskab, Københavns Universitet DEMOKRATI I EU Af adjunkt Mads Dagnis Jensen og professor Marlene Wind, begge Institut for Statskundskab, Københavns Universitet DEMOKRATI I EU 2 Demokrati i EU Forskellige demokratiopfattelser 3 Demokrati og EU er tæt

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketinget Europaudvalget København, den 21. februar 2006 Sagsnr.: 3604 FVM 338 Folketingets Europaudvalg har d. 23. januar 2006 anmodet om besvarelse

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Det kan de slet ikke tåle at høre : Torben Lund om Europaparlamentet og EU s fremtid

Det kan de slet ikke tåle at høre : Torben Lund om Europaparlamentet og EU s fremtid Det kan de slet ikke tåle at høre : Torben Lund om Europaparlamentet og EU s fremtid I 1999 blev Torben Lund valgt ind i Europaparlamentet som Socialdemokratiets spidskandidat men i september offentliggjorde

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tour d Europa... 3. EU s historie... 4. EU s institutioner... 8. Danmarks fire undtagelser... 12. Energi og klima...

Indholdsfortegnelse. Tour d Europa... 3. EU s historie... 4. EU s institutioner... 8. Danmarks fire undtagelser... 12. Energi og klima... Indholdsfortegnelse Tour d Europa... 3 EU s historie... 4 EU s institutioner... 8 Danmarks fire undtagelser... 12 Energi og klima... 14 EU i verden... 15 Immigration... 16 Interkulturel dialog... 17 Tour

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument Mødedokument RETTELSE DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES MED DE ÆNDRINGER, SOM FORMANDEN VIL FORESLÅ VED BEGYNDELSEN AF MØDET ONSDAG DEN 31. MAJ 2006 30/05/06 PE DA DA Forklaring af procedurerne

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Indledning Folkebevægelsen er den konsekvente EU-modstand. Det gør, at vi har blikket rettet mod vores endemål, der er

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2008 K(2008) 8151 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15.12.2008 om godkendelse for Kongeriget Danmark af det flerårige program

Læs mere

Danmark og EU i 30 år

Danmark og EU i 30 år Danmark og EU i 30 år 2. oktober 1972 27. februar 1986 2. oktober 1972 Ja til EF-medlemskab 27. februar 1986 Ja til EF-pakken 2. juni 1992 Nej til Maastrichttraktaten 18. maj 1993 Ja til Maastricht-traktaten

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere