Hvad sker der med EU?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad sker der med EU?"

Transkript

1 Hvad sker der med EU? Interviews med David Munis Zepernick, Jørgen Estrup og Ditte Staun Udgivet af Radikalt EU-kritisk Netværk

2 Indhold side EU's hidtidige udvikling af Sven Skovmand 4 En føderal stat minus 25 procent! Interview med David Munis Zepernick 11 Man mangler et europæisk folk Interview med Jørgen Estrup 18 Jeg tror, at EU går i opløsning Interview med Ditte Staun 23 Register 30

3 Forord I EU føres i øjeblikket forhandlinger, der kan få afgørende betydning for Danmark. De planer, som Konventet fremlagde den 13. juni, er mere vidtgående end noget, vi har set, siden Den Europæiske Fælles Akt i 1987 i praksis afskaffede vetoretten. Alligevel er debatten herom dårligt nok begyndt. Både tilhængere og modstandere afventer, hvad der vil ske på det topmøde, der skal holdes i Rom til december. Det er en forståelig holdning, men den indebærer den risiko, at udviklingen løber fra os, og at vi på et tidspunkt står over for en fuldbyrdet kendsgerning, som vi ikke bryder os om. Derfor søger vi med dette debathæfte at få en debat i gang. Vi har bedt tre radikale med vidt forskellige synspunkter om at sige, hvad de mener om EU's fremtid. Den ene er David Munis Zepernick, der er en overbevist føderalist. Den anden er Ditte Staun, som er en lige så overbevist modstander. Og den tredje er Jørgen Estrup, der nok er tilhænger af EU, men langtfra er ukritisk over for organisationen. Sven Skovmand har desuden lavet en indledning, hvori han redegør for EU's udvikling, siden vedtagelsen af traktaten om Kul- og Stålfællesskabet satte processen i gang i Vi håber, hæftet kan være til gavn for alle, der diskuterer EU-spørgsmål, og vi siger tak til Det Radikale Venstres forretningsudvalg, som har bevilget de nødvendige midler til udgivelsen. September 2003 Radikalt EU-kritisk Netværk 3

4 EU s hidtidige udvikling Af Sven Skovmand EU s grundlag blev skabt den 18. april 1951 i Paris, hvor repræsentanter fra Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg underskrev traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Traktaten omfattede, som navnet siger, kun kul og stål, men allerede dengang oprettede man de institutioner, som i dag præger EU. Man havde en»regering«, et ministerråd, et parlament og en domstol. Navnet på regeringen var blot»den Høje Myndighed«og ikke som i dag»kommissionen«. Mindst lige så vigtigt var princippet om, at initiativer til love og bestemmelser kun kunne udgå fra Den Høje Myndighed og altså hverken fra medlemslandene eller parlamentsmedlemmer. Dermed havde fællesskabets stifter, franskmanden Jean Monnet, sikret, at fællesskabet aldrig ville miste magt. For hvis man ville vende udviklingen, krævede det, at Den Høje Myndighed gik ind for det og det ville den naturligvis aldrig gøre. Romtraktaten Seks år senere vedtoges en ny traktat mellem de samme seks medlemslande. Det var traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, EØF. Den blev underskrevet den 25. marts 1957 i Rom og kaldtes derfor for Rom-traktaten. Samtidig vedtoges en traktat om et fællesskab om atomkraft EURATOM. Det fik dog aldrig større betydning. Det gjorde imidlertid Rom-traktaten, der i første omgang skabte en toldunion for industrivarer. Meningen var, at alle toldsatser mellem landene skulle afskaffes i løbet af tolv år. I praksis blev målet dog nået efter blot otte år. Det kunne lade sig gøre, fordi der netop i disse år var en højkonjunktur med fuld beskæftigelse. En tilsvarende afskaffelse af de indbyrdes toldsatser nåedes i frihandelsområdet EFTA, der omfattede England, Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Østrig og Portugal. Det var skabt af England, som ikke ønskede at deltage i toldunionen, fordi den ville true de aftaler, man havde med de tidligere kolonier Canada, Australien og New Zealand. De Gaulle siger nej til England Allerede i 1961 ændrede den engelske statsminister, Harold Macmillan, imidlertid opfattelse og søgte om at få England optaget i EØF. Det samme gjorde regeringerne i Danmark og Norge, mens Sverige, Østrig og Schweiz fastholdt EFTA på grund af deres neutralitetspolitik. Frankrigs præsident, Charles de Gaulle gjorde imidlertid en ende på disse regeringers forhåbninger ved i januar 1963 at sige nej til England som medlem af EØS. De andre EU-lande var indstillet på at sige ja til England, men kunne ikke stille noget op, da traktaten krævede og kræver enstemmighed ved optagelse af nye medlemmer. Luxembourg-forliget og vetoretten I nytåret gik de Gaulle endnu engang imod de andre medlemmer af EØS. Det skete, da han i slutningen af 1965 sagde nej til traktatens krav om at indføre kvalificeret flertal ved vigtige afstemninger. Det førte til Luxembourgforliget, der var en slags stiltiende aftale om, at et medlemsland kunne forhindre 4

5 EU s hidtidige udvikling et hvilket som helst forslag i at blive gennemført, hvis det hævdede, at det stred mod nationale interesser. Dette forlig blev i det store og hele overholdt i de følgende 20 år, idet det må tilføjes, at traktatens artikel 100 i forvejen krævede enstemmighed ved alle harmoniseringer af medlemmernes lovgivning. I 1966 blev der desuden truffet to andre væsentlige beslutninger. Der blev oprettet et fælles marked for landbrugsvarer, og man samlede traktaterne fra 1951 og 1957 i en fælles traktat, som handlede om De Europæiske Fællesskaber, EF.»Topmøderne«Det Europæiske Råd I 1969 trådte de Gaulle tilbage som Frankrigs præsident. Det betød, at England, Danmark og Irland blev medlemmer i 1973, men ellers skete der på overfladen ikke de store ændringer. Vetoretten blev ved med at bestå, og EF s indflydelse på medlemsstaternes indre anliggender forblev begrænset. I oktober 1972 umiddelbart efter den danske folkeafstemning! indførtes imidlertid en institution, som på sin vis omgik vetoretten. Det var de møder, der under navnet»det Europæiske Råd«blev holdt hvert halve år i det land, som på det givne tidspunkt havde formandskabet. For disse møder, som også blev kaldt for»topmøder«, gjaldt ikke bestemte regler, som der gjorde for møderne i Ministerrådet. Det betød, at de store lande automatisk fik mere indflydelse, og at man kunne tage emner op, som ikke kunne behandles i Ministerrådet. Det sidste fik især betydning i forbindelse med afskaffelsen af vetoretten ved harmoniseringer i Parlamentet får mere magt Der skete også i disse år en styrkelse af EF-Parlamentet, som indtil da havde været rent rådgivende, og hvis medlemmer var udpegede af medlemslandenes parlamenter. I 1975 blev traktaten ændret, så Parlamentet nu skulle godkende EU s regnskab. Kort efter enedes medlemslandene om at indføre de direkte valg til Parlamentet, der ganske vist var omtalt som en mulighed i Rom-traktaten, men hidtil ikke var blevet gennemført. Betydningen af de direkte valg til Parlamentet kan næppe overvurderes. De betød, at der blev etableret et organ, hvis medlemmer var tilhængere af at give EU magt i langt højere grad end de indirekte valgte medlemmer, som man hidtil havde haft. Hele to gange i de følgende år nægtede parlamentet derfor at godkende EU s budget for at skaffe sig mere magt. Samtidig havde det betydning, at Parlamentet efter traktaten havde mulighed for at afsætte Kommissionen, hvis to tredjedele af medlemmerne stemte for det. Det fik Kommissionen til i stigende grad at rette sig efter Parlamentets forslag. Domstolen blander sig Også EF s domstol i Luxembourg søgte at skabe forandringer, som kunne føre til et stærkere EF. Allerede i 1962 og 1964 havde Domstolen markeret sin vilje til at fortolke Rom-traktaten på sin egen måde, hvis medlemslandene ikke gjorde nok for at øge EF s magt. I 1962 havde den således i sagen van 5

6 EU s hidtidige udvikling Gend en Loos afsagt en dom, som gik ud på, at EU s forordninger og direktiver havde umiddelbar virkning i medlemslandene også hvis medlemslandene forsømte at indarbejde dem i lovgivningen. Og i 1964 fastslog den i sagen Costa mod Enel, at EU s regler altid havde forrang for nationale regler. I 1979 afsagde Domstolen endnu en skelsættende dom i sagen om den franske solbærlikør Cassis de Dijon, som tyskerne havde forbudt, fordi den ikke levede op til de tyske krav med hensyn til alkoholindhold. Domstolen omstødte dette forbud med den begrundelse, at Vesttyskland ikke uden tungtvejende grunde kunne forbyde et produkt, der var tilladt i et andet medlemsland. Kravet om et indre marked Vetorettens eksistens betød ikke, at Kommissionen og dens embedsmænd holdt op med at udarbejde forslag til ensartede regler på forskellige områder. De måtte blot opgives på forhånd, hvis blot ét medlemsland var imod dem. Denne situation skabte stigende utilfredshed i Kommissionen og hos politikerne i de lande, der gik ind for et mere snævert samarbejde end det, man hidtil havde haft. Det førte til, at et topmøde i juni 1985 vedtog, at der skulle udarbejdes forslag til en vidtgående ændring af Rom-traktaten. Hovedpunktet i denne ændring skulle være, at der blev indført et»indre marked«, hvor man havde afskaffet alle hindringer for handelen. Med Rom-traktaten havde man afskaffet al indbyrdes told og forbud mod indførsel af bestemte varetyper. Men man havde ikke afskaffet de enkelte medlemslandes ret til at stille krav til produkterne og dermed forbyde produkter, der skønnedes at være til skade for miljø eller sundhed. Modstanderne af vetoretten hævdede, at disse krav blev brugt som skalkeskjul for at beskytte hjemlige produkter. De forlangte derfor, at man opgav vetoretten, så Kommissionen kunne gennemføre harmoniseringer, hvor den fandt det nødvendigt. Tilhængerne af denne fremgangsmåde sagde også, at sådanne ensartede retningslinjer ville føre til en økonomisk gevinst, som de anslog ville ligge på omkring 5 procent. At gevinsten skulle være så stor, holdt man fristes til at sige naturligvis ikke stik. En senere OECD-undersøgelse anslog resultatet af det indre marked til at ligge på mellem 1 og 2 procent altså mindre end den naturlige økonomiske vækst på et enkelt år. Men det spillede ingen rolle i 1985, hvor politikerne lod sig imponere af de mange milliarder kroner, som de 5 procent ville svare til. Afskaffelsen af vetoretten Topmødets beslutning om at gennemføre et indre marked var ikke enstemmig. England, Danmark og Grækenland stemte imod. Men alle tre lande faldt til patten, da man i efteråret 1985 skulle gennemføre de nødvendige ændringer af Rom-traktaten. De blev kaldt Den Europæiske Fælles Akt (i Danmark EFpakken). Og efter folkeafstemninger i Danmark og Irland trådte de i kraft den 1. januar Den vigtigste ændring var, at man indførte en ny artikel 100 A (nu 95), der gjorde det muligt at gennemføre harmonisering af lovgivningen med kvalificeret flertal, hvor der før havde været krav om enstemmighed. Vetoretten blev 6

7 EU s hidtidige udvikling kun bevaret i skattespørgsmål, i spørgsmål om fri bevægelighed for personer samt bestemmelser vedrørende ansattes rettigheder og interesser. Afskaffelsen af vetoretten betød en enorm udvidelse af EF s magt. Hvor medlemskabet indtil da kun havde haft begrænsede virkninger for medlemslandene, fik det nu altdominerende betydning. Det har man kunnet se af de mange love, som Folketinget vedtager på grundlag af EF-direktiver ofte direktiver, som Danmark har stemt imod. Og lovforslagene i Folketinget fortæller endda kun en del af historien. Mange af bestemmelserne gennemføres nemlig udenom Folketinget af ministerierne, som kan gøre det på baggrund af de bemyndigelser, som Folketinget har givet dem i lovene. EU-eksperten, lektor Marlene Wind der i øvrigt er tilhænger af EU har skønnet, at mellem 80 og 90 procent af den danske lovgivning bliver til på baggrund af EF-bestemmelser. Mere magt til Parlamentet Den Europæiske Fælles Akt indeholdt desuden et traktatudkast om en fælles udenrigspolitik, og den indførte et begreb, der hed»i samarbejde med Europa-parlamentet«. Bestemmelsen gav Parlamentet mulighed for at ændre eller forkaste Ministerrådets beslutninger, hvis over halvdelen af medlemmerne stemte for det, og der ikke var enstemmighed i Ministerrådet for at fastholde beslutningerne. Endelig vedtog man, at der i løbet af en 5-årig periode skulle arbejdes med endnu en ny traktat for EF-samarbejdet. Maastricht-traktaten Denne bestemmelse førte til Maastrichttraktaten, der efter folkeafstemninger i Irland og Frankrig og hele to folkeafstemninger i Danmark trådte i kraft den 1. juli I denne traktat talte man helt åbenlyst om en union, og navnet blev herefter Den Europæiske Union, EU. Af tekniske grunde fastholdt man dog betegnelsen EF om de dele af traktaten, der var underlagt kontrol af Domstolen i Luxembourg, som derfor fortsat blev kaldt for EF-Domstolen. Men Maastricht-traktaten gav blot ikke EF et nyt navn, den indførte vidtgående forandringer. Den lagde således op til, at EU skulle omfatte udenrigs- og militærpolitik samt rets- og politivæsen og en valutaunion, som England og Danmark i første omgang var fritaget for. EU s nye arbejdsområder blev ganske vist i traktaten organiseret som et mellemstatsligt samarbejde og var derfor ikke underlagt hverken Kommissionen eller Domstolen. Det militære samarbejde blev endda lagt ind under den ellers ret uvirksomme militærpagt Den Vesteuropæiske Union. Men det var klart, at dette kun skulle gælde i en overgangsperiode. Maastricht-traktaten indeholdt desuden bestemmelser om Det Europæiske Råd, der indtil da blot havde virket på indbyrdes beslutninger. Og den fastslog, at alle de domme, som EF-Domstolen i tidens løb havde afsagt, nu havde traktatmæssig gyldighed. Det skete med indførelsen af begrebet»acquis communautaire«, som på dansk blev oversat til det noget upræcise begreb»gældende fællesskabsret«. Endelig fik Parlamentet endnu engang udvidet sin magt. Parlamentet fik nu en helt klar ret til at komme med 7

8 EU s hidtidige udvikling ændringsforslag til Ministerrådets forslag. Og Ministerrådet kunne ikke længere forkaste disse ændringsforslag, hvis alle medlemslande var enige herom. I stridsspørgsmål skulle repræsentanter fra Ministerrådet og Parlamentet mødes for at nå et kompromis, som derefter skulle vedtages af begge organer for at kunne gennemføres. Endnu mere betydningsfuldt var, at Parlamentet i fremtiden med almindeligt flertal kunne godkende eller forkaste den Kommission, som Ministerrådet havde udpeget. Dermed nærmede man sig en situation, hvor Parlamentet kunne bestemme, hvem der skulle sidde i Kommissionen. Amsterdam-traktaten I 1998 vedtoges så Amsterdam-traktaten, der i manges øjne ikke var særlig vidtgående, bortset fra, at den indførte en hårdt tiltrængt ændret nummerering af artiklerne. Traktaten medførte dog en kraftig styrkelse af det udenrigspolitiske og militære samarbejde, idet den indførte den bestemmelse, at generalsekretæren for Ministerrådet skulle fungere som en slags udenrigsminister. Samtidig fastsloges det, at man kunne foretage en gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, som vil kunne føre til et fælles forsvar, hvis Det Europæiske Råd træffer afgørelse herom.«den gjorde det også muligt at vedtage udenrigspolitiske aktioner med kvalificeret flertal. På Miljøområdet betød Amsterdamtraktaten, at man indskrænkede den miljøgaranti, som»var blevet indført i forbindelse med afskaffelsen af vetoretten i 1987 i harmoniseringsspørgsmål. Miljøgarantien havde dengang følgende ordlyd:»når en medlemsstat, efter at Rådet med kvalificeret flertal har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at anvende nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 36 (nu 30), eller som vedrører beskyttelse af arbejdsmiljøet og miljøbeskyttelse, giver den Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser. Kommissionen bekræfter de pågældende bestemmelser efter at have konstateret, at de ikke er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne...«amsterdam-traktaten bevarede dette punkt i artikel 95, pkt. 4, men ændrede ordet»anvende«til»opretholde«. Hvor man altså efter den oprindelige tekst både kunne bevare og indføre strengere regler, kunne man nu kun få lov til at bevare strengere bestemmelser. Der blev ganske vist i punkt 5 åbnet mulighed for at indføre strengere bestemmelser, men kun hvis de var»baseret på nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet på grund af et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat, og som viser sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen.«også Amsterdam-traktaten styrkede Parlamentets stilling, idet det nu skulle godkende den person, som Ministerrådet indstillede til at være formand for Kommissionen. Nice-traktaten Det sidste skud på stammen er Nicetraktaten, der blev vedtaget i december 2000, men først trådte i kraft i efteråret 2002, fordi de irske vælgere i første 8

9 EU s hidtidige udvikling omgang stemte nej til traktaten, akkurat som danskerne havde gjort med Maastricht-traktaten i Begrundelsen for, at man skulle lave en traktatændring så kort efter Amsterdam-traktaten, var, at Amsterdam-traktaten ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til følgerne af et større antal lande fra Øst- og Centraleuropa nu skulle være medlemmer. Traktaten ændrede derfor de enkelte landes antal af medlemmer i EU-Parlamentet, ligesom den ændrede stemmevægtene i Ministerrådet. Men den gik videre end det. Den afskaffede vetoretten på en række områder, herunder valget af formanden for Kommissionen. Og den gav et mindre antal lande mulighed for på egen hånd at gennemføre traktatændringer, hvis det blev umuligt at opnå enstemmighed om ændringerne. Konventets forslag Nice-traktaten førte også til, at man i 2002 fik nedsat et»konvent«på 105 medlemmer, der skulle foreslå ændringer til løsninger på EU s»væsentligste problemer«med henblik på en større traktatændring i Konventet, der blev ledet af den tidligere franske præsident Valerie Giscard d Estaing, fremsatte sit endelige forslag den 13. juni 2003, men det er endnu uklart, hvor meget af det, der bliver vedtaget og hvor hurtigt det sker. Et af de mest omstridte punkter er antallet af kommissærer, som Konventets flertal foreslår nedskåret til 15, idet der dog herudover skal være et antal kommissærer uden stemmeret, så samtlige lande får enten én kommissær med stemmeret eller én uden. Blandt medlemmerne med stemmeret skal også være den udenrigsminister, som Konventet foreslår, at EU får. Konventet foreslår også, at et topmøde vælger en præsident, som i en periode på to et halvt år leder topmøderne, mens EU s udenrigsminister leder de møder i Ministerrådet, der beskæftiger sig med udenrigspolitik. De øvrige møder ledes på skift af de enkelte lande. Endelig foreslår man, at et kvalificeret flertal kan nås, hvis blot halvdelen af medlemslandene stemmer for, og de mindst repræsenterer 60 procent af EU s samlede befolkning. Konventet vil også inddrage en række nye områder under EU, og kun på ganske få områder først og fremmest beskatning vil man bevare det nuværende krav om enstemmighed. Hvor enstemmighed hidtil kun har kunnet afskaffes ved traktatændringer, skal den i fremtiden kunne afskaffes blot ved en beslutning på et topmøde. EU får efter forslaget karakter af en militær alliance, idet medlemslandene forpligter sig til at bistå hinanden, hvis de bliver angrebet. Som led i opbygningen af et fælles militær skal der oprettes et fælles våbenagentur, der kan samordne produktion og indkøb af våben. Som markering af EU s øgede betydning omdøbes direktiver til»rammelove«, mens forordninger slet og ret kaldes»love«. Det siges nu udtrykkeligt, at EU s love har forrang for nationale love, hvilket betyder, at en dansk lov automatisk bliver ugyldig, hvis den strider mod en beslutning i EU. Konventet gør endvidere EU til en»juridisk person«, dvs. at EU på egen hånd kan indgå internationale aftaler. Man åbner også mulighed for, at EU kan opkræve skatter, hvis Ministerrådet enstemmigt går ind for det. 9

10 EU s hidtidige udvikling Hvornår træffes beslutningen? Det er ikke særlig sandsynligt, at Konventets forslag vil blive færdigbehandlet til december. Dertil er uenigheden mellem landene om flere centrale spørgsmål for stor. Det gælder især forslaget om begrænsning af antallet af kommissærer, men også de ændrede stemmeforhold kan splitte landene. Derfor bliver den endelige beslutning nok først truffet til april eller maj umiddelbart før de direkte valg til Parlamentet. Det kan også indeholde andre elementer end Konventets forslag. Under alle omstændigheder giver det god m,ening at diskutere, hvad EU kan blive til. Derfor har vi bedt tre radikale med forskellige holdninger om at udtale sig om, hvordan de vurderer EU s fremtidige udvikling. Det er David Munis Zepernick, Jørgen Estrup og Ditte Staun, der interviewes af Hedvig Vestergaard og Sven Skovmand. 10

11 En føderal stat minus 25 procent! Interview med David Munis Zepernick David Munis Zepernick er cand. scient. pol. og radikal folketingskandidat i Vestre Storkreds s 1. kreds, Gl. Kongevej. Han er født 1973 i Glostrup og tilbragte under uddannelsen et år i Tyskland og et år i Bruxelles, hvor han arbejdede som praktikant for Jens- Peter Bonde fra Junibevægelsen. Han er i dag public affairs manager i MERCK SHARP & DOHME. Tidligere har han været pressekonsulent i Økonomi- og Erhvervsministeriet vedrørende EU-spørgsmål og EU-forsker på Dansk Udenrigspolitisk Institut. David Zepernick har været medlem af det radikale parti siden midten af 1990 erne og var første gang opstillet til folketingsvalget i Han sidder i hovedbestyrelsen for København-Frederiksberg og er desuden medlem af arbejdsudvalget for Nyt Europa en debatgruppe eller organisation, der oprindelig blev stiftet af Steen Gade. Synes du, at EU bør udvikle sig til en forbundsstat med præsident, regering og parlament, som man har i f.eks. USA og Tyskland? Jeg regner mig selv for at være en føderalist. Og en føderalist definerer jeg som én, der er tilhænger af en europæisk orden, hvor der både er et repræsentativt organ for borgerne og et organ, som repræsenterer staterne. De to organer skal stå på lige fod og i fællesskab udøve den politiske myndighed inden for EU. Det er en meget bred definition, men Tyskland og USA, som du nævner, er også meget forskellige føderationer. Jeg er ikke tilhænger af en føderal stat og det kan måske lyde lidt mærkeligt. Jeg mener imidlertid godt, at man kan være føderalist uden at være tilhænger af, at EU skal gå hele vejen og udvikle sig til en føderal stat med alle de træk, der er karakteristisk for en sådan stat. Det vil jo betyde, at man ophæver de nuværende medlemslandes karakter af suveræne stater. Så langt er jeg ikke villig til at gå. Til gengæld mener jeg, at vi skal længere i føderal retning, end vi er i dag. Lidt kækt kan man sige, at jeg er tilhænger af en føderal stat minus 25 procent. Jeg er således tilhænger af, at EU skal have større handlekraft i udenrigspolitik, end organisationen har i dag. Men jeg er ikke tilhænger af, at EU skal have fuld suverænitet i udenrigspolitikken. På samme måde er jeg tilhænger af, at EU skal have ret til at foretage beskatning men der skal være et loft over, hvor meget man kan kræve op. Hellere statsminister end præsident Det er foreslået, at man skal have en præsident for EU. Hvad siger du til det? Jeg forestiller mig i virkeligheden ikke en præsident, men snarere en slags statsminister. Når jeg skelner mellem de to ting, så er det fordi præsidenter oftest bliver valgt ved et præsidentvalg, og jeg vil foretrække, at en statsminister for EU udgår af den parlamentariske forsamling, som her er Europa Parlamentet. Det er den model, som jeg synes er mest hensigtsmæssig i forhold til den fremtidige indretning af EU. Bør regeringen vælges af Parlamentet og kunne afsættes af Parlamentet ved almindelig flertalsbeslutning? Ja, jeg går ind for parlamentarisme, så EU s regering bør udgå af Parlamentets flertal. Man er gået et stykke af vejen, idet Parlamentet skal godkende den kommissionsformand, som medlemslandene har udvalgt, ligesom man kan få kom- 11

12 David Munis Zepernick: missærerne til en slags eksamen. Men Parlamentets rolle skal styrkes, og det samme skal den rolle, som Kommissionens formand spiller. Det skal være ham eller hende og ikke Ministerrådets formand, som skal være formand for EU. De små lande er i dag overrepræsenteret i Parlamentet. Bør Parlamentet vælges på en sådan måde, at hver stemme tæller lige meget? Nej, det tror jeg ikke vil kunne gå. En ligelig fordeling af stemmerne vil betyde, at Luxembourg ikke får en eneste plads, og det vil være uholdbart. Man kan forestille sig, at de små landes overrepræsentation bliver lidt mindre, men meget videre kan man ikke gå. Beskatning kan forrykke balancen Kan du uddybe det, du tidligere har sagt om EU s beskatning? Beskatningsretten er helt afgørende for, hvor magten er, og får EU en stærk selvstændig beføjelse på beskatningsområdet, vil magtbalancen mellem EU og medlemslandene blive forrykket. Derfor må retten til beskatning som udgangspunkt ligge hos medlemslandene. EU skal nok have mere magt, men det skal være en kontrolleret proces. Hvordan forestiller du dig en sådan EUbeskatning i praksis? Jeg tror ikke, at man uden videre vil give EU ret til at opkræve en ekstra skat, som medlemslandenes borgere derefter skal betale. Det vil give store problemer for de politikere, der siger ja til det. Den ekstra EU-skat må komme ved, at EU overtager opgaver, som hidtil har været betalt af de enkelte stater. Kun hvis det sker, kan man undgå, at den samlede beskatning stiger. Det vil afhænge af, hvordan kompetencefordelingen bliver mellem EU og medlemslandene. Kan man forestille sig, at man bruger en EU-beskatning til at udjævne forskellen mellem de rige og de fattige medlemslande? En vis omfordeling kan jeg godt forestille mig. Men der vil aldrig komme en omfordeling, som svarer til den, der f.eks. er mellem Gentofte og Lemvig kommuner. Der vil altid være en forskel på Danmark og Malta også hvis man antager, at EU udvikler sig til en egentlig føderal stat. Også i USA er der forskel på den økonomiske situation i de forskellige stater. De små lande skal være overrepræsenteret Hvordan ser du på muligheden af et tokammersystem, hvor Ministerrådet er det ene kammer og Parlamentet det andet? Den er jeg sådan set tilhænger af. Men det skal ikke være som i USA, hvor hver borger har en stemme i det ene kammer og hver stat to stemmer i det andet kammer. I Europa vil det stadig være nødvendigt, at de små lande er overrepræsenteret både i det, der vil svare til Ministerrådet, og i Parlamentet. Bør Kommissionens nuværende eneret på at fremsætte lovforslag afløses af en ordning, hvor denne ret ligger hos regering og parlament, som vi kender det i Danmark, hvor både regering og folketingsmedlemmer frit kan fremsætte lovforslag? Ja, jeg ser gerne, at man ophæver Kommissionens monopol på at komme med lovforslag, og at Parlamentet skal have ret til at stille forslag eventuelt med et krav om, at et flertal af en vis størrelse går ind for det. Man kan også overveje, om Ministerrådet skal kunne stille forslag uden om Kommissionen, hvis et vist antal lande står bag. Det er ikke rimeligt, at retten til at komme med disse forslag alene ligger 12

13 En føderal stat minus 25 procent! hos et organ, der ikke skal stå til ansvar over for vælgerne. EU er ikke et supermarked Hvordan ser du på muligheden for en lempelse af EUs regler, så de enkelte stater i højere grad får ret til at have en afvigende lovgivning, f.eks. i miljøspørgsmål? En sådan ordning findes f.eks. i USA, hvor en delstat som Californien har ført en langt mere vidtgående miljøpolitik end USA som helhed. I visse tilfælde, hvor rent nationale forhold gør sig gældende f.eks. lovgivning om grundvand, der ikke er grænseoverskridende kan jeg være villig til at sige, at der kan være afvigelser. Men min grundholdning er, at EU ikke er en supermarkedsmodel, hvor man bare tager det, man godt kan lide, og derpå går ud af butikken. Det er en solidaritetsmodel, hvor alle må bakke loyalt op om de løsninger, som man når frem til. Det kan ikke nytte noget, hvis alle lande kommer med deres forskellige kæpheste og så ingenting fungerer. Derfor må man loyalt bakke lovgivningen op og f.eks. anerkende produkter fra Grækenland, selv om de måske er lavet under forhold, som ikke er helt så gode som de danske. Vi må huske, at vi også selv får nogen af vores synspunkter igennem, som grækerne så bliver nødt til at rette sig efter, selvom de helst vil være fri. Debatten over grænserne Hvordan stiller du dig til en form for direkte demokrati, så vælgerne med et antal underskrifter kan få en folkeafstemning om et bestemt spørgsmål på europæisk niveau? Principielt set har jeg ikke noget imod tanken. Underskriftindsamlingen skal nok omfatte mindst en tredjedel af EU s medlemslande, hvor måske procent af borgerne tilkendegiver deres opbakning til et konkret forslag.? Hvordan får man en debat, der går på tværs af landegrænserne? EU kan aldrig få et debatrum, som vi kender det fra Danmark eller fra de andre nationale stater. Der er nogle praktiske forhindringer, der umuliggør det. Ikke mindst at vi ikke bruger samme sprog, hvilket vi forhåbentlig aldrig kommer til at gøre. Men vi kan få en debat om fælles anliggender og principielle problemstillinger, som vedkommer os alle, som vi f.eks har set det i sagen om den olietanker, der strandede ud for den spanske Atlanterhavskyst i efteråret Det var en konkret sag, som blev diskuteret på samme tid i stort set alle EU-lande. Men jeg må indrømme, at ikke alle sager har en sådan interesse på tværs af medlemslandene. Megen lovgivning interesserer kun en snæver kreds. Sådan er det også i Danmark. Kun en lille del af befolkningen følger med i den nye lovgivning, der kommer igennem Folketinget. Jeg kunne godt tænke mig, at man havde en skatteyderfinansieret europæisk TV-station. Det skulle være en station med sin egen sendeflade og redaktion, som havde det fælleseuropæiske som sit omdrejningspunkt. Tæt på endemålet Tror du at EF-Domstolen kommer til at spille en mere begrænset rolle, hvis Parlamentet får det fulde ansvar for lovgivningen? Nej, det tror jeg egentlig ikke. Jeg er ikke i tvivl om, at EF-Domstolen har skabt integration og har været med til at flytte nogle rammer ud over det, der var 13

14 David Munis Zepernick: tiltænkt i den eksisterende lovgivning. Da lovgivningen også skabes af Domstolen, er den med til at flytte den virkelighed, som den selv er en del af. Men Domstolens virksomhed vil til gengæld blive begrænset af det forhold, at integrationstempoet ikke vil fortsætte med at stige i én uendelighed. Udviklingen er gået stærkt de sidste 20 år, og det sted, hvor jeg tror man vil ende på mellemlangt og langt sigt det ligger ikke så langt fra, hvor vi er i dag. Ikke udligning som i Danmark Hvordan ser du på den mulighed, at der med årene sker en økonomisk udligning mellem rige og fattige medlemslande, svarende til den der findes i Tyskland og USA, hvor de rige delstater betaler beløb til de fattige i et omfang, der svarer til procent af bruttonationalproduktet? Jeg tror på en vis økonomisk udligning. Den både vil og bør finde sted. Men den vil aldrig blive så massiv som den udligning, der f.eks. er internt i Danmark og internt i Tyskland. Solidariteten er stadigvæk stærkest nationalt, og graden af solidaritet, samhørighed og fælles identitet betinger, hvor meget folk er villige til at give. Hvis man tror på en omfordeling som den i USA og Tyskland, bliver man skuffet. Men man skal skelne mellem to ting. Den ene er en politisk bestemt omfordeling, hvor man suger skattekroner op ét sted og deler dem ud et andet sted. En anden mulighed er at skabe rammerne for, at folk ved egen hjælp kan kæmpe sig op og få en højere levestandard. EU er ikke en gavebod. Medlemskab betyder ikke, at den hellige grav er velforvaret, og at man får en indtægt, der om ti år vil være lige så høj som EU s gennemsnit. Al værditilvækst er selvskabt. Må styrke de nye lande Hvad mener du om de store økonomiske forskelle, der opstår, når ansøgerlandene bliver medlemmer? Der er allerede stor forskel på en tysk delstat som Baden-Württemberg og så de fattigste dele af Portugal og Grækenland. Og disse forskelle bliver endnu større, når lande som Polen og Slovakiet bliver medlemmer. Derfor er det vigtigt, at man skaber de bedst mulige rammebetingelser. Det gælder om, at de relevante regelsæt konkurrencelovgivning og alt sådan noget kommer på plads så hurtigt som muligt. EU skal understøtte opbygningen af en offentlig forvaltningskapacitet i de pågældende lande, for det er jo i sidste ende de pågældende forvaltninger, der skal styre konkurrencelovgivningen og arbejdsmarkedslovgivningen osv. Alle disse ting er en forudsætning for, at man kan få den velfungerende markedsøkonomi, som skal skabe væksten. EU s styrke skal være lille Synes du, at EU skal have en selvstændig militærstyrke, der finansieres via bidrag fra medlemslandene? Ja, det synes jeg faktisk, at EU skal have. Men jeg mener ikke, at EU skal have en pendant til de væbnede styrker i USA. Jeg forestiller mig en model, hvor vi har en meget, meget mindre fast styrke en styrke der måske kan løse de humanitære og fredsbevarende forpligtelser, som blev vedtaget på EU s topmøde i Petersberg ved Bonn i juni Men er vi oppe i store fredsskabende aktioner i f.eks. Ukraine et forhåbentlig tænkt eksempel så skal EU ikke på egen hånd have kompetence til at gå ind. Der skal man nok have en styrke, 14

15 En føderal stat minus 25 procent! som er sammensat af styrker fra medlemslandene. For at føre udenrigspolitik skal man have både en stok og en gulerod. Det skal EU også have. Det skal ikke være så stor en stok, som amerikanerne har, men den skal være der, hvis EU skal kunne føre en troværdig udenrigspolitik. Jeg foretrækker selvfølgelig gulerodsstrategien, men international politik er nu engang skruet sådan sammen, at man ikke altid kan nøjes med en gulerod. Udskrives af medlemslandene Hvad betyder det for de nationale forsvarsstyrker? Soldaterne vil jo være borgere i EUs medlemslande, og EU s medlemslande skal udskrive de pågældende soldater. Men der skal være en EU kommandostruktur, som får hånd- og halsret over en fast styrke. Ud over denne faste EU-styrke skal de enkelte lande fortsat have deres væbnede styrker. Og dem kan man så lade gå ind, hvis der er tale om en større aktion, hvor den faste styrke ikke er tilstrækkelig. Skal soldaterne være professionelle eller værnepligtige? Jeg mener, at det må være en styrke, der består af professionelle soldater. Værnepligten har efter min opfattelse udspillet sin rolle, og Petersberg-opgaverne kan ikke løses af værnepligtige. Vi er tæt på Hvor lang tid regner du med, at der vil gå, før man får det føderalt organiserede EU, som du går ind for? Jeg tror, at vi er væsentlig tættere på det, end de fleste regner med. Når jeg siger, at jeg ønsker et føderalt organiseret EU, som ikke er en føderal stat, så vil folk sige, at det er et meget, meget stort skridt i forhold til det, vi har i dag. Og dertil vil jeg sige: Næh, det er det sådan set ikke. Det er tre-fire skridt ad den vej, som vi allerede har gået et langt stykke henad. Jeg vil tro, at det sker inden for de næste år. Og inden for nogle af punkterne er vi der allerede. Næsten. Som f.eks. hvad? Som f.eks. Domstolens rolle den stabiliserer sig bare. Som jeg tidligere har sagt, er integrationen nået så langt, at Domstolen allerede af den grund vil blive mindre aktivistisk. Det skyldes, at man er tæt på det ønskede mål. Hvordan vil du karakterisere det mål? Du siger, at det ikke er en føderal stat, men en føderal organisering. Det føderale er et organisationsprincip, og man kan have en mere eller mindre decentral føderation. En føderal stat er en stat, der er organiseret efter det princip og har samtlige en stats organer i det ydre og i det indre. Og vi bør tilnærme os det føderale organisationsprincip, som er forbundet med parlamentarisme. Det vil faktisk indebære en øget demokratisering i forhold til det, vi har i dag. Har ret til at træde ud Men en egentlig føderal stat mener du altså ikke, at vi får. Hvori består forskellen? Den består i, at det i sidste ende er medlemslandene som indgår en føderal aftale. Og hvis konventets forslag går igennem, så har medlemslandene også en klar ret til at udtræde af den føderale ordning. Så længe man er med, er EU føderalt organiseret, men i og med at man som medlemsstat har mulighed for at træde ud, er EU ikke en rigtig føderal stat. For i en føderal stat har delstaterne 15

16 David Munis Zepernick: medlemsstaterne ikke mulighed for at træde ud. Så vidt jeg har forstået, kan Folketinget i dag beslutte, at Danmark vil udtræde af EU. Men efter det traktatforslag, der ligger, skal man ansøge om at udtræde, og man skal diskutere under hvilke vilkår, man kan udtræde. Hvorfor det? Det er nu ikke så mærkeligt, for når man udtræder af et så forpligtende fællesskab som EU, er der en mængde lovgivningsspørgsmål, man må forhandle om. Der er derimod ikke tale om, at de andre kan forbyde Danmark at træde ud. Det kan de ikke. De nordiske lande er for små Bør EU være repræsenteret i FN og dermed overtage de faste pladser i Sikkerhedsrådet, som Frankrig og England har i dag? Det så jeg gerne, men jeg tror, at det er ren ønsketænkning. FN er jo en sammenslutning af suveræne stater, og EU er ikke en suveræn stat. Og hvor EU har kompetence med hensyn til udenrigshandel og f.eks. forhandler på medlemslandenes vegne i WTO, har EU ikke en tilsvarende kompetence, når det gælder sikkerhed krig og fred. Hvilken rolle skal andre internationale organisationer have for Danmark, når vi har EU f.eks. Nordisk Råd og Europarådet? Medlemskabet af EU har helt klart gjort Nordisk Råd mindre betydningsfuldt. I det hele taget betragter jeg det nordiske samarbejde på de væsentlige politiske områder som en dødssejler. De nordiske lande er simpelthen for små til at løse de udfordringer der ligger politisk, økonomisk og globalt. I det nordiske samarbejde må man først og fremmest satse på kulturelle forhold samt om forholdet til EU. Hvis ikke man gør det, visner Nordisk Råd hen og bliver en snakkeklub. Hvad så med Europarådet? Europarådet kan sagtens fungere parallelt med EU. Det ser jeg ikke noget problem i. Uheldig procedure i Folketinget Hvilken rolle skal Folketinget have fremover? Jeg mener først og fremmest, at Folketinget rolle skal være en kontrolfunktion i forhold til den nationale del af lovgivningsprocessen, herunder også mandatet til regeringen, når regeringen sidder i Ministerrådet. Men den håndtering, man i dag har af EU-politikken, er efter min mening uhensigtsmæssig. Man har et Europaudvalg, som afgiver et mandat til den minister, som skal ned til møde i Ministerrådet. Og det er en lukket proces, hvor det enkelte folketingsmedlem ikke har en kinamands chance for at finde ud af, hvad der egentlig sker. Jeg mener, at man bør åbne processen og diskutere EU-politikken i selve Folketinget. For kun derved kan man få nedbrudt opdelingen mellem EU-politikken, der i praksis kører som traditionel udenrigspolitik, og så den almindelige politik, som vi kender den. Ser man på realiteten i EU-politikken, så handler den for langt det meste om helt almindelige politiske emner som miljøpolitik m.v. Derfor er det forkert at bruge den procedure, man kender fra udenrigspolitikken. Det betyder, at alle folketingsmedlemmer, som ikke er med i Europaudvalget, ikke kan følge den. Og også Europaudvalgets medlemmer har problemer, for de har simpelthen ikke kapaciteten til at sætte sig grundigt ind i alle sager. Kapaciteten finder man i Folketingets faglige udvalg, men kompetencen i 16

17 En føderal stat minus 25 procent! den konkrete sag ligger i Europaudvalget. Det er uhensigtsmæssigt de to ting skal følges ad. Dengang EU helt overvejende var et spørgsmål om stater, der forhandlede, gav metoden mening. Men i takt med, at EU mere og mere er blevet et forum for almindelig politisk diskussion, debat og lovgivning, bliver proceduren stadig mere uhensigtsmæssig. De faglige udvalg skal bestemme Skal Europaudvalget nedlægges? Jeg forestiller mig, at det slet og ret er de relevante fagudvalg, som giver ministrene deres mandat. Det vil åbne processen og skabe mere opmærksomhed omkring substansen i EU-politikken i Danmark, fordi den vil blive debatteret som al mulig anden politik. Det har selvfølgelig den pris, at den danske holdning er kendt, inden forhandlingerne i EU begynder, men den pris synes jeg, at man skal betale. Tror du, at det vil få folketingskandidaterne til at profilere sig på EU-politik ved valgene? Ja, det både tror og håber jeg. Når det ikke sker i dag, skyldes det, at EU ikke betragtes som en naturlig platform for den almindelige politiske kamp. EU er noget, vi tager stilling til engang imellem ved folkeafstemningerne, men vi har for lidt mulighed for løbende at forholde os til, hvad der sker i EU. Det forhold må der meget gerne ske en ændring i. Den største udfordring Hvad bliver efter din mening den største udfordring for EU i fremtiden, og hvad vil du engagere dig i? Østudvidelsen er i første omgang på plads, men det betyder jo ikke, at problemerne i forhold til de nye medlemslande er løst. Der skal føres en politik, som gør det muligt for dem at komme op på niveau med de øvrige EU-lande. Det vil jeg engagere mig i, for optagelsen i sig selv er ikke målet. Hvis ikke der følger økonomiske og politiske gevinster med medlemskabet, bliver befolkningen i de nye lande dybt skuffet. Der ligger også en stor opgave i, at EU pludselig er blevet naboland til Hviderusland, der er et regulært diktatur af værste skuffe. Også i forholdet til Rusland ligger der en opgave, og det samme gælder hele forholdet til Nordafrika. Må bringes tæt på idealet Hvad mener du om de værdier, der skal skrives ind i EU-grundloven? Jeg har altid syntes, at det fælles sæt af værdier er en af de smukkeste tanker ved EU-projektet som sådan. EU blev ikke skabt som en organisation med et sæt institutioner, men byggede på en idé om samarbejde og tolerance. Det har skabt den solidaritet, som gør, at det er blevet psykologisk umuligt at forestille sig en krig mellem Tyskland og Frankrig, lige så lidt som man kan forestille sig en krig mellem danskere og svenskere. Er du i øvrigt tilfreds med den måde, som EU fungerer på? Jeg må erkende, at EU ikke i dag fungerer fuldstændig, som det skal efter de mest demokratiske grundprincipper. Der er hugget en hæl og klippet en tå. Men det betyder ikke, at vi skal smide barnet ud med badevandet. Der betyder bare, at vi skal sørge for at få bragt det europæiske fællesskab så tæt på idealet som muligt, og at vi skal tage udgangspunkt i de politiske realiteter, som nu engang er Europas. 17

18 Jørgen Estrup: Interview med Jørgen Estrup Jørgen Estrup er 61 år og cand.polit. Fra 1969 til 1984 underviste han i Nationaløkonomi på Københavns Universitet. I 1984 kom han i Folketinget, valgt i Københavns Østre Storkreds, som han repræsenterede til marts 2000, hvor han blev cheføkonom i FN s industriorganisation UNIDO. Estrup var forsvarsordfører fra 1987 og fra 1988 både udenrigs- og forsvarspolitisk ordfører. Han gik ind for et forsvar, der i højere grad tog hensyn til internationale opgaver i stedet for et forsvar mod et stort set utænkeligt angreb fra øst. Vil EU efterhånden få så megen magt, at det bliver en egentlig stat med præsident, regering og parlament, som man har i f.eks. USA og Tyskland. Nej, det tror jeg ikke. Af den simple grund, at man mangler et europæisk folk. Vi er slet ikke i samme situation, som USA var i sin tid. Dengang havde man ikke blot et fælles sprog og en fælles kulturtradition, man havde også en fælles fjende i England, som selv efter nederlaget i Uafhængighedskrigen i var en så alvorlig militær trussel, at man var nødt til at slutte sig sammen i en union. Selvom EU-samarbejdet er nået langt, tror jeg, at netop udenrigs- og sikkerhedspolitik bliver det sidste, man kan blive enig om. Irak-krigen er i denne sammenhæng anskuelsesundervisning, og det kan stadig undre mig, at Anders Fogh-Rasmussen direkte modarbejdede en fælles EU-optræden i denne sag. Men Irak er langt fra det eneste eksempel på forholdet. Frankrig har gang på gang foretaget aktioner i Afrika uden at spørge de øvrige EU-lande. Den engelske regering førte Falklandskrigen uden om EU, men i samarbejde med USA. Og Tyskland valgte i 1992 at gå enegang, da Kroatien ønskede selvstændighed. De store lande i EU går kun ind for en fælles udenrigspolitik, når den kan gavne deres egne interesser. Derfor er det også utopisk at forestille sig, at England og Frankrig vil opgive deres plads i Sikkerhedsrådet til fordel for en EUrepræsentant, ligesom de ikke vil drømme om at stille deres atomvåben til rådighed for EU. Østeuropa er en kæmpeopgave Vil det ikke volde problemer for EU, at man har optaget så mange nye lande? Det har jo gjort de økonomiske forskelle mellem EUlandene større end nogensinde? Jo, det vil det afgjort. I det hele taget må man gøre sig klart, at man med optagelsen af de nye lande ikke står ved afslutningen, men kun ved begyndelsen af en historisk proces. Det bliver en kæmpeopgave at få dem bragt ind i samarbejdet på en sådan måde, at de får rimelige forhold, og at de eksisterende mekanismer bliver overholdt. Alene af den grund vil det være fornuftigt, om man i de kommende år satser mere på bredden end på dybden, og at man afholder sig fra unødvendig centralisering. Fortsætter man med at udvide EU s magt på nationalstaternes bekostning, risikerer man, at EU mister sin folkelige opbakning. Kan de nye lande blive medlemmer af ØMU en? Ja, det er ikke noget problem. At skifte valuta er en simpel sag, og der er naturligvis en række praktiske fordele i at have den samme valuta. I sidste ende bliver det imidlertid afgørende, om man kan få det økonomiske system i ØMU en 18

19 Man mangler et europæisk folk til at fungere, og det tror jeg kan blive vanskeligt. Den såkaldte stabilitetspagt fungerer i hvert fald ikke tilfredsstillende, og man må vel i det hele taget sige, at ØMU en trænger til et alvorligt hovedeftersyn, hvis den skal bringes til at fungere ordentligt. Hvad Danmark gjorde i 1993 Hvad synes du om kravet om, at Eurolandene ikke må have et offentligt underskud på over 3 procent om året? Jeg mener, at det er et alt for stramt krav. Det er præget af de dårlige erfaringer, man havde i 1980 erne, og det tager ikke hensyn til de fordele, der i særlige situationer kan være ved at have et større offentligt underskud. En sådan situation havde vi i Danmark i 1993, hvor det var lykkedes at få vendt underskuddet på betalingsbalancen til et overskud, men hvor vi stadig havde en uhyggelig høj arbejdsløshed. Mens vi endnu var støtteparti for Poul Schlüters regering, pressede vi derfor på for at få lempet finanspolitikken, så man kunne få bragt arbejdsløsheden ned. Men hverken Schlüter eller hans finansminister, Henning Dyremose, var villige til at lytte. Lempelsen blev først gennemført, da vi kom i regering med Socialdemokratiet. Her førte vi en politik, der betød, at arbejdsløsheden kom til at falde dramatisk. Det medførte, at vi i et enkelt år fik et offentligt underskud af en betydelig størrelse, men vi mente, at det var forsvarligt, fordi vi i de foregående år havde fået gennemført en række reformer på arbejdsmarkedet, herunder en stramning af reglerne for arbejdsløshedsunderstøttelse og en afskaffelse af den automatiske dyrtidsregulering, der havde spillet en væsentlig rolle for den kraftige inflation, vi havde haft indtil begyndelsen af 1980 erne. Resultatet af den ændrede politik blev, at vi bevarede overskuddet på betalingsbalancen, samtidig med at vi fik halveret arbejdsløsheden og skabt overskud på de offentlige finanser. Men havde vi været medlem af ØMU en dengang, tror jeg faktisk ikke, at EU ville have givet os lov til at føre denne politik. Mange fremtrædende økonomer mener, at ØMU en aldrig kan komme til at fungere, før man har fået en omfattende udligning mellem de rige og de fattige lande en udligning, der i Tyskland og USA ligger på mellem 20 og 30 procent. Tror du på en sådan udligning? Nej, det tror jeg aldrig, at de bedst stillede lande i EU vil gå med til. Pengestrømmen fra Vest- til Østtyskland efter Murens fald var et unikt tilfælde realiseringen af en tysk national drøm. Derfor kan man forestille sig, at en revision af ØMU en kan føre til, at man må lade nogen af de vanskeligt stillede lande med stagnation og høj arbejdsløshed træde ud igen. Det vil jeg personlig ikke være særlig ked af. Jeg har aldrig ment, at ØMU en er en afgørende del af EUsamarbejdet. Det var ikke økonomiske argumenter, som fik mig til at stemme ja til ØMU'en. Den uheldige landbrugspolitik Hvad anser du i øvrigt som EU s fremtidige hovedopgaver? Efter min mening har EU to hovedopgaver ud over naturligvis at sikre den velfærd, som er opnået ved samarbejdet: Dels den historiske proces, som gradvist får Europa til at vokse sammen politisk og kulturelt, dels 'tæmning' af globaliseringsprocessen og deling af 19

20 Jørgen Estrup: fordelen med de marginaliserede u- lande. Jeg mener, det er vigtigt, at EU spiller en aktiv rolle i forbindelse med globaliseringen, og at man ikke blot nøjes med at forfølge de snævre interesser, der findes i EU-landene. I den forbindelse ser jeg EU s landbrugspolitik som et stort problem. Ikke alene er den en voldsom økonomisk belastning for EU s budget, den skader også u-landene, fordi deres landbrugsprodukter udkonkurreres af de fødevarer, som EU sælger til underpris på verdensmarkedet samtidig med at deres produkter ikke har adgang til EU. Hvis EU skal spille en gavnlig rolle for u- landenes udvikling, er det nødvendigt, at der sker en afvikling af den nuværende landbrugspolitik. Der er også behov for en politik, som kan hjælpe u-landene til at få gang i deres produktion og eksport af industrivarer. Hvad betyder Verdenshandelsorganisationen WTO i denne forbindelse? WTO bør i princippet være til gavn for u-landene, fordi den har en målsætning om, at de rige landes beskyttelse mod billige varer fra u-landene skal afskaffes, og fordi WTO har stærke mekanismer, som kan bruges ved gennemførelsen af denne politik. Men det er ikke nok for u-landene at blive medlemmer af WTO. De har også behov for teknisk bistand, så de kan udnytte de muligheder, de får. Man har løfteparagraffer om, at en sådan bistand skal ydes, men løftet er ikke indfriet. Det kan betyde, at de svageste af u-landene bliver ladt i stikken først og fremmest dem i Afrika. En sikker vinder er Kina, som på samme tid har lave lønninger, en disciplineret arbejdskraft og en bedre udbygget infrastruktur end mange andre u-lande. Enhver åbning af de rige landes markeder vil derfor være til fordel for Kina, men ikke nødvendigvis for de andre u-lande, som risikerer at blive udkonkurreret af kineserne. Støtten til de fattigste lande Hvad kan EU gøre for at bedre på dette forhold? Man har faktisk taget et initiativ under overskriften 'Everything but arms' til gavn for de mindst udviklede u-lande. 49 lande hovedsagelig i Afrika har fået toldfrihed for alle deres varer med undtagelse af sukker, ris og bananer, hvor der er tidsbegrænsede overgangsordninger. Det har haft gyldighed siden 2001 og blev i øvrigt gennemført på initiativ af den danske EUkommissær Poul Nielson. Det får vel næppe den store betydning, for netop disse lande har jo ikke nogen industri af betydning. Burde man ikke også give denne mulighed til lande med en vis industri som f.eks. Kenya og Sydafrika? En udvikling i disse lande vil vel også komme de fattige lande til gode på samme måde, som Japans udvikling har været til gavn for landene i Sydøstasien? Nu er det jo netop 'everything' og ikke kun industrivarer, så man skal bestemt ikke undervurdere initiativet. Men ser man på mulighederne for Sydafrika, Kenya og andre lande med en mærkbar industriel udvikling, så må man nødvendigvis også nævne EU's 20- årige aftale med 78 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet den såkaldte Cotonou-aftale, som i 2000 afløste de tidligere Lomé-aftaler. Den giver betydelig støtte til blandt andet industriel udvikling i form af bløde lån, rentesubsidier og igangsætning af udviklingsprojekter. Men i sidste ende er det igen- 20

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling I dag er der i alt 27 lande medlem af EU, men i 1957 da EU blev skiftet, startede det med at der var seks medlems lande, Vesttyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København Knud Østergaard International koordination Historien -Romtraktaten 1957 -Første fødevare direktiv i 1962 Konserveringsstoffer -Langsomt,

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Den Europæiske Union

Den Europæiske Union Den Europæiske Union sådan startede det EU blev skabt på ruinerne af Anden Verdenskrig, af mennesker som havde oplevet to verdenskrige på kort tid. Forbavsende mange af ideerne fra starten har overlevet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget 2015-16 (Omtryk - 30-03-2016 - Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Handels- og investeringsministeren Samråd i Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget den 28. november 2012, kl. 14.15. Spørgsmål:

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

P7_TA(2013)0542. Indførsel af ris med oprindelse i Bangladesh ***I

P7_TA(2013)0542. Indførsel af ris med oprindelse i Bangladesh ***I P7_TA(203)0542 Indførsel af ris med oprindelse i Bangladesh ***I Europa-Parlamentets ændringer af 0. december 203 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførsel af ris med oprindelse

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 6. juni 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Udvalget om Kultur,

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.8.2007 KOM(2007) 489 endelig 2007/0178 (CNS) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Forenkling: Ændring af forordning

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 10. marts 2016 En stadig snævrere union mellem befolkningerne

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov www.folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet! 2007 Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet!

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

HVORDAN VIRKER EU - INSTITUTIONER OG PROCESSER? ANETTE BORCHORST

HVORDAN VIRKER EU - INSTITUTIONER OG PROCESSER? ANETTE BORCHORST HVORDAN VIRKER EU - INSTITUTIONER OG PROCESSER? ANETTE BORCHORST Jean Monnet Center of Excellence, AAU 6.10.2015 kl. 16.15-18.00 Rendsburggade 14, lokale 4.105 (Create), Aalborg. Hvad gør EU speciel/ NAFTA,

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv Europaudvalget EU-note - E 26 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 16. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. september 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. september 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. september 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0258 (NLE) 11888/16 TRANS 331 FORSLAG fra: modtaget: 29. august 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge:

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 1) Jean Monnet 2) Konrad Adenauer 3) Jacques Delors 4) Charles de Gaulle 5) Helmut Kohl 6) Margaret Thatcher 7)

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion. Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant ved EU Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 COSAC Udviklingen i samarbejdet

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. oktober 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0045 (CNS) 14949/14 FISC 181 ECOFIN 1001 RAPPORT fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 14576/14

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.03.2002 KOM(2002) 113 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Luxembourg til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Aftale muligvis på vej mellem Europa-Parlamentet og Rådet om 4- pakken:

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.1.2017 COM(2017) 13 final 2017/0005 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

Udtalelse nr. 7/2014

Udtalelse nr. 7/2014 Udtalelse nr. 7/2014 (artikel 287, stk. 4, andet afsnit, og artikel 322, stk. 2, TEUF) om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 om gennemførelse af afgørelse

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 2. oktober 2001 FORELØBIG 2001/0142(CNS) 2001/0169(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål til Udvalget

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater

Læs mere

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Neofunktionalisme: Ernst B. Haas: Europæisk integration er en deterministisk proces. Som en snebold, der ruller ned ad et bjerg. Spill-over mekanismen

Læs mere

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg. Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0028 Bilag 2 Offentligt Notat 13. marts 2009 J.nr. 2009-739-0203 Grundnotat om Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt NOTAT Oktober 2016 Status for Danmarks implementering af EU s indre markedslovgivning (maj 2015 december 2015) Resumé Europa-Kommissionen

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0555 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0555 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0555 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.7.2013 COM(2013) 555 final 2013/0269 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftale mellem Den Europæiske

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere