Bilag 1 - Resumé. 2. finansielle orientering om budget

Transkript

1 Bilag 1 - Resumé 2. finansielle orientering om budget Denne indstilling beskriver Frederiksberg Kommunes økonomiske situation på baggrund af økonomiaftalen, samt udviklingen fra Magistratens behandling af 1. finansielle orientering den 5. maj Der er tale om følgende ændringer: - Opgaveændringer/beslutninger i Kommunalbestyrelsen siden 1. finansielle orientering. - Forhandlingsresultatet af 3. juni 2014 mellem Regeringen og KL. - Skøn over skatter, tilskud og udligning, budgetgaranterede og konjunkturafhængige poster, pris- og lønniveau, finansielle poster, anlægsplan samt tekniske ændringer. Dette notat præsenterer først det samlede skøn for den finansielle situation, herunder de væsentligste årsager til ændringerne i forhold til budgettet i 1. finansielle orientering. De enkelte elementer uddybes nærmere i følgende bilag: Bilag 1A Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Økonomiske nøgletal Skøn over budgetgaranterede og konjunkturafhængige områder Konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) for Frederiksberg Tekniske korrektioner og opgaveændringer Skøn over skatteindtægter Skøn over tilskud og udligning Status i forhold til befolkningsprognosen 1. Samlet ændring i balancen Ændringen i balancen for de enkelte år er opgjort således: Tabel 1. Samlet balance og ændringer heri Mio. kr finansielle orientering Efterfølgende ændrede skøn i 2. finansielle orientering finansielle orientering (netto) = kassetræk + = kasseforøgelse

2 Med denne 2. finansielle orientering er der i kommunens økonomi for et finansieringsunderskud på 36 mio. kr. i 2015 samt henholdsvis 126 og 45 mio. kr. i I 2018 er der et finansieringsoverskud på 6 mio. kr. Set i forhold til 1. finansielle orientering er der tale om en samlet forværring på 21 mio. kr. i perioden , hvilket dækker over en væsentlig forbedring i 2015 og forværringer i budgetoverslagsårene. Den primære årsag er store ændringer under skat og tilskud og udligning samt nedjustering af usikkerhedspulje for indtægter, men derudover er der en række andre forhold, der bidrager til de samlede ændringer. De er specificeret på enkeltposter i tabel 2 og gennemgås under tabel 2. Hovedårsager til ændret skøn Tabel 2. Hovedårsager til ændret skøn fra 1. finansielle orientering (maj 2014) til 2. finansielle orientering (august 2014) Konjunktur- og budgetgaranterede områder PL service fra marts til august PL overførsel fra marts til august DUT (service og overførsel) Drift omregnet til løbende priser Beredskab i økonomiaftale Budgetposter på overførsler (Tomgangsleje, DAB og medfinansiering) Ændringer, drift i alt Skat, tilskud og udligning mv Beskæftigelsestilskud Bufferpulje vedr. indtægtsskøn Efterregulering parkeringsindtægter Finansforskydninger Nettoanlæg inkl. lånoptagelse Deponering og indskud Anlæg omregnet til løbende priser Renovation Afledte ændringer på afdrag og renter Øvrige ændringer i alt Netto ændring fra 1. FO til 2. FO

3 Følgende forhold er ikke indeholdt i den ovenstående tabel, da de modsvares af udarbejdede effektiviseringsforslag til budget Serviceudgifterne i 2. finansielle orientering er således sat lig med rammen for serviceudgifter. - Konsekvenser af opgaveændringer - 2. forventet regnskab Økonomiaftalen (løft på sundhedsområdet) - Opgaveændringer (politisk vedtaget) - Tekniske ændringer - Nulstilling af effektiviseringspuljer fra budget 2014 Disse forhold er beskrevet i bilag 4. Balancen forbedres af: Ændret pris- og lønniveau bidrager til mindreudgifter på i alt netto 22 mio. kr. i perioden Indarbejdelsen af DUT forbedrer balancen med 70 mio. kr. i perioden, hvilket dog skal ses i sammenhæng, at bloktilskuddet reduceres tilsvarende. Forvaltningen har indarbejdet en lavere reduktion af udgifter vedr. sygedagpengereform, da kommunen har en lavere andel af folk på sygedagpenge, end bloktilskudsandelen tilsiger. Tilsvarende er der også indregnet færre udgifter til jobafklaringsforløb. For øvrige ændringer vedr. DUT justeres indtægter/udgifter svarende til bloktilskudsnøglen og lægges ind som betingede bevillinger. Med økonomiaftalen følger desuden en regulering udover DUT som følge af omlægning af beredskabet, der forbedrer balancen med 1 mio. kr. i perioden. Set under ét medfører skat, tilskud og udligning en forværring på 142 mio. kr. (ekskl. beskæftigelsestilskud). Det modsvares dog af, at usikkerhedspuljen vedr. indtægtsskøn i budgetoverslags-perioden er blevet reduceret med 155 mio. kr. Samlet svarer disse bevægelser til en forbedring på netto 13 mio. kr. i forhold til 1. finansielle orientering. Det indebærer dog også, at bufferpuljen er reduceret fra 245 mio. kr. i 1. finansielle orientering til 90 mio. kr. i 2. finansielle orientering. Budgetgaranti og konjunkturskøn samt beskæftigelsestilskud giver netto en marginal forbedring på under en halv mio. kr. i perioden. Forbedringen dækker dog over modsatrettede bevægelser, hvor budgetgaranti og konjunkturskøn giver mindreudgifter på 43 mio. kr. i perioden , mens beskæftigelsestilskuddet giver mindreindtægter på et tilsvarende beløb i perioden. Øvrige ændringer på renter, afdrag mv. forbedrer balancen med samlet 2 mio. kr. væsentligst som konsekvens af forøget kassebeholdning ultimo

4 Balancen forværres af: Indarbejdelse af direktionens anlægsplan inkl. lånoptagelse, finansforskydninger samt deponering og indskud men ekskl. PL forværrer budgettet med i alt 47 mio. kr. i perioden På overførselssiden er der sket en forværring af balancen vedr. overførsler på 22 mio. kr. i perioden for ændringer vedr. tomgangsleje, DAB og kommunal medfinansiering. Der er ingen efterregulering af skat og tilskud og udligning, da Frederiksberg de forudgående tre budgetår har valgt statsgaranti, og der kun sker ordinær efterregulering ved valg af selvbudgettering. Derimod er der en samlet forværring vedr. efterregulering af parkeringsindtægter på 62 mio. kr. i perioden , som følge af de foreløbige opgørelser af konsekvenserne af den ny parkeringsstrategi Udvidelser/reduktioner i 2. finansielle orientering Bilag 4 Tekniske korrektioner og opgaveændringer Der er i bilag 4 indarbejdet konsekvenser af 2. forventet regnskab, samt udvidelser fra økonomiaftalen vedr. løft på sundhedsområdet. Derudover indeholder bilag 4 en række tekniske ændringer samt nulstilling af effektiviseringspuljer fra budget Tabel 3. Udvidelser/reduktioner i 2. finansielle orientering indenfor servicerammen. Mio. kr Udgangspunkt - Budget 2015 inkl. 1. FO, august PL Ændringer siden 1. F.O: Ændringer tiltrådt i KB siden 1. finansielle orientering 2. forventet regnskab (halvårsregnskabet) Økonomiaftale Afledt drift - følger af direktionens anlægsplan Budgettekniske ændringer Tilpasning af puljer Ændringer siden 1. FO, i alt Rum til politisk prioritering Demografireserve I alt, serviceudgifter Serviceramme Tilpasning til serviceudgifter

5 Den ovenstående tabel 3 tager udgangspunkt i bilag 4 med beskrivelser af ændringer siden 1. finansielle orientering. Måltallet, der skal sikre overholdelse af servicerammen, kan opgøres til 31 mio. kr. i 2015 stigende til 60 mio. kr. i Der henvises til bilag 4, hvor alle ændringer er uddybet Driftsændringer i 2. finansiel orientering Der er indarbejdet driftsændringer i bilag 2, 3 og 4. Det drejer sig om: Bilag 2: Budget- og konjunkturregulerede udgifter På baggrund af økonomiaftalen og områdets vurderinger er der udarbejdet et nyt skøn for de budget- og konjunkturregulerede udgifter. Det nye skøn medfører mindreudgifter på 10 mio. kr. i 2015, hvilket gennemgås nærmere i bilag 2. Tillægges reduktion i usikkerhedspulje vedr. ydelser på beskæftigelsesområdet 1,5 mio. kr., fås mindreudgifter på 12 mio. kr., svarende til ændringen i tabel 2. De 10 mio. kr. vedrører primært: Mindreudgifter vedr. dagpenge til forsikrede ledige (16,5 mio. kr.), som dog modsvares af lavere beskæftigelsestilskud. Tilskuddet falder, når udgifter til forsikrede ledige falder. De faldende udgifter skyldes primært den forkortede dagpengeperiode. mindreudgifter kontanthjælp mv. (3 mio. kr.), budgetgaranteret merudgifter på ressourceforløb, herunder jobafklaringsforløb (15,2 mio. kr.), budgetgaranteret. merudgifter på ledighedsydelse (2,0 mio. kr.), budgetgaranteret mindreudgifter på sygedagpenge (12,9 mio. kr.), ikke budgetgaranteret mindreudgifter på kontanthjælp, seniorjob og jobtræning (1,7 mio. kr.), ikke budgetgaranteret Jobafklaringsforløb står for den primære merudgift, som dog modsvares af færre udgifter vedr. sygedagpenge, som reguleres via DUT. Eftersom kommunen kun har 1,19 pct. af sygedagpengemodtagere men en DUT andel på 1,74 pct., vil udgifter til sygedagpenge kunne reduceres mindre end DUT, hvilket netto betyder en merudgift for kommunen. Netto er der mindreudgifter på de ikke-budgetgaranterede områder på 8,8 mio. kr. Omvendt indgår merudgifter på 15 mio. kr. på i budgetgarantien, som reguleres senere. Dog kun hvis andre kommuner har tilsvarende merudgifter. Det vurderes som en reduktion af risiko for kommunen, at udgifter flytter fra det ikke budgetgaranterede område til det budgetgaranterede område. 5

6 Der henvises i øvrigt til gennemgang i bilag 2. Bilag 3: DUT Kommunerne kompenseres for økonomiske konsekvenser af lovændringer, som pålægger kommunerne nye opgaver, ændrer nuværende opgaver eller ophæver tidligere opgaver. Samlet set reduceres Frederiksbergs bloktilskud med 22,9 mio. kr. i 2015 som følge af lovændringer. Det dækker over, at serviceudgifterne hæves med 1,7 mio. kr., mens overførsler reduceres med 24,6 mio. kr. Reduktionen på overførsler vedrører primært mindreudgifter på 27 mio. kr. vedr. sygedagpengereformen, men det har dog modpost på budgetgarantien. Effekt i overslagsårene fremgår af tabel 4. Tabel 4. Samlet konsekvens for Frederiksberg som følge af LCP kr Service Overførelser I alt Ændringer med DUT er blevet udarbejdet ud fra bloktilskudsnøglen. Ændringerne er lagt ind som betingede bevillinger, så områderne skal til 3. forventede regnskab give en tilbagemelding på, om DUT er i overensstemmelse med den faktiske ændring i udgifter. Der er dog valgt ikke at indarbejde følgende DUT i budgettet: LCP nr. 107 Lovforslag L 195 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love Forvaltningen vurderer, at det ikke er muligt at realisere den fulde effektivisering pga. mindre volumen, hvorfor der kun indarbejdes den halve effekt svarende til -479 t. kr. i 2015, -694 t. kr. i 2015 og -736 t.kr. i LCP nr. 126 Lovbekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 2013 af lov om råstoffer (Råstofloven) Som konsekvens af evalueringen af kommunalreformen overdrages opgaven med at give tilladelser til indvinding af råstoffer til regioner pr. 1. juli Forvaltningen vurderer, at kommunen ikke tidligere har haft udgifter til disse tilladelser, vil det ikke være muligt at realisere den forudsatte effekt på 215 t.kr. i LCP nr. 79 Lovforslag L 194 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love 6

7 (Ny sygedag-pengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom m.v.) Som også nævnt vedr. bilag 3 vurderes det ikke muligt at realisere det fulde potentiale vedr. overførselsudgiften sygedagpenge, da kommunens andel af helårspersoner, der er på sygedagpenge, er mindre end den andel, der anvendt i bloktilskudsnøglen. LCP-punkter under +/ t. kr. ikke indarbejdes i udvalgenes budgetter. Samlet set vil DUT på service blive indarbejdet i budgettet ud fra tabel 5. Tabel 5. Fordeling efter foreslået håndtering kr Betinget bevilling Ikke realiseret potentiale Under +/- 100 t. kr LCP i alt (service) Samlet set beløber de eftergivne LCP-punkter sig til merudgifter på 0,694 mio. kr. i 2015 stigende til 0,951 mio. kr. De ikke realiserbare potentialer samt punkterne under +/- 100 t. kr. udgør tilsammen en merudgifter for kommunen på 691 t. kr. i 2015, 994 t. kr. i 2016 og 827 i 2017 og DUT vedr. overførselsudgifter vil indarbejdet ud fra tabel 6. Tabel 6. Fordeling af overførelsesudgifterne i henhold til den foreslåede håndtering kr Betinget bevilling Ikke realiseret potentiale Under +/- 100 t. kr LCP i alt (overførelser) Det ikke realiserede potentiale kan henføres til den tidligere nævnte LCP nr. 79 vedr. sygedagpengereformen. Det ikke realiserbare potentiale samt punkterne under +/- 100 t. kr. udgør tilsammen en merudgifter for kommunen på 8,8 mio. kr. i 2015, 8,7 mio. kr. i 2016 og 8,7 mio. kr. i 2017 og Der henvises i øvrigt til gennemgang i bilag 3. 7

8 1.2. Anlæg I økonomiaftalen er det aftalt, at kommunernes anlægsudgifter maksimalt må udgøre 17,5 mia. kr. I Økonomiaftalen for 2015 er det mellem Regeringen og KL aftalt, at kommunerne foretager en gensidig koordinering med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse med aftalen, selvom der ikke er fastlagt et anlægsloft med sanktioner I 1. finansielle orientering blev det besluttet at arbejde efter en bruttoanlægsramme på 363 mio. kr. Som følge af en højere anlægsramme i økonomiaftalen end antaget i 1. finansielle orientering er der i budget 2015 blevet budgetlagt ned yderligere 22 mio. kr. til en pulje til håndtering af overførsler fra budget Dermed er den budgetlagte bruttoanlægsramme i 2015 på 385 mio. kr. I overslagsårene fastholdes dog en bruttoramme 363 mio. kr. Tabel 7. Brutto- og nettoanlægsniveauet i 2. finansielle orientering / direktionens anlægsplan Mio. kr., løbende priser Anlægsudgifter Anlæg, klima Anlæg, ældrebolig Anlægsindtægter P/L regulering Deponering og indskud Nettoanlæg i alt Heraf lånefinansieres Nettoanlægsudgifter efter lån Ledig låneramme Lånoptagelse Ligesom i budget 2014 er der i 2. finansielle orientering ikke budgetlagt med lånoptagelse på byfornyelse eller ESCO. Klimainvesteringer afholdt på forsyningsområdet bliver lånefinansieret. Derudover vil der fortsat blive budgetlagt med lånoptagelse til boligdelen på ældreboliger, idet finansieringen af disse sker med særlige lån som tilbagebetales af beboerne Indtægtssiden Den 2. finansielle orientering er baseret på statsgaranti i 2015 samt selvbudgettering i overslagsårene Kommunens eget skøn (selvbudgettering) er baseret på specifikke vækstrater og egen befolkningsprognose. Der er lavere skatteindtægter i 8

9 2015 i 2. finansielle orientering end i 1. finansielle orientering. Ved valg af statsgaranti er udligningsgevinsten dog markant større i 2. finansielle orientering end de lavere skatteindtægter, hvorved statsgaranti er mest fordelagtig for kommunen. Inden budgetvedtagelse forelægges særskilt notat om valg af statsgaranti eller selvbudgettering, som bl.a. inddrager regeringens seneste vækstskøn fra økonomisk redegørelse i august Indtægtssiden - skatteskøn Skatteskønnet er som nævnt baseret på statsgaranti. I forhold til 1. finansielle orientering) er der på nuværende tidspunkt tale om netto mindreindtægter på 484,6 mio. kr. i perioden Heraf kan 455 mio. kr. af mindreindtægten henføres til et lavere skøn for væksten i indkomstskat i hele perioden Merindtægt på 9,6 mio. kr. i 2015 skyldes et højere skøn for selskabsskatteprovenu. I overslagsårene er der modsat skønnet mindreindtægter på 3,9 mio. kr. samlet. - Mindreindtægter på 35,5 mio. kr. skyldes ændringer vedr. opjusterede skøn for væksten i grundskyld og anden skat på fast ejendom. Skatteskønnet er beskrevet nærmere i bilag Indtægtssiden tilskud og udligning Indtægtssiden vedr. tilskud og udligning er ligeledes baseret på statsgaranti i Samlet er der i forhold til 1. finansielle orientering tale om merindtægter på 454 mio. kr. i perioden Eftersom statsgarantien nu er udmeldt, kan usikkerhed på 20 mio. kr. vedr. indtægter i 2015 nu nedskrives til nul. Endvidere er usikkerhedspuljen vedr. indtægter i overslagsårene nedjusteret med henholdsvis 20, 45 og 70 mio. kr. Det betyder, at der trods kraftig reduktion fastholdes en usikkerhedspulje vedr. indtægter på 30 mio. kr. hvert år i perioden af følgende årsager: - Usikkerhed om lavere fremtidig vækst på landsplan. - Usikkerhed om lavere befolkningsvækst end forudsagt i befolkningsprognosen. - Usikkerhed om konsekvenserne af kommende reform af beskæftigelsesindsatserne vedr. refusionsomlægning og evt. også en udligningsreform. Usikkerhedspuljen er reduceret med 155 mio. kr. i forhold til 1. finansielle orientering og blev også reduceret med 40 mio. kr. fra Budget 2014 til 1. finansielle orientering. Det er derfor vanskeligt at vurdere, hvorvidt en usikkerhedspulje på årligt 30 mio. kr. fra

10 18 er tilstrækkelig, men af hensyn til de samlede nøgletal og risikoen for at være for tilbageholdende, foreslås en usikkerhedspulje på 30 mio. kr. i hvert af årene Bloktilskud mv. Det bloktilskud, som kommunen får fra staten, reguleres bl.a. via balancetilskuddet, hvor kommunerne samlet set kompenseres for forskellen mellem skatteindtægter og de strukturelt bestemte udgifter. Samlet har kommunerne oplevet en forbedring af balancetilskuddet til 2. finansielle orientering på 4,1 mia. kr., da kommunerne nu kun får trukket 4,6 mia. kr. mod 8,7 mia. kr. i 1. finansielle orientering. For det samlede bloktilskud betyder det for Frederiksberg en forbedring på 76 mio. kr. i 2015 siden 1. finansielle orientering. Derudover er der afsat et ekstraordinært tilskud på 2 mia. kr., hvoraf Frederiksbergs andel er 37 mio. kr. Der var også et ekstraordinært tilskud i budget 2013 og Skøn for tilskud og udligning er beskrevet nærmere i bilag 6. Tabel 8 Økonomiske nøgletal Nøgletal B2014 BF2015 BO2016 BO2017 BO2018 Drift (inkl. grundbidrag til Region Hovedstaden) Skatteskøn Ordinær drift før tilskud/udligning Skøn for tilskud og udligning (inkl. moms) Ordinær drift efter tilskud/udligning Renter Strukturel balance Nettoanlæg efter lånoptagelse I alt drift efter tilskud, renter og anlæg Afdrag og finansforskydninger Skattefinansieret område i alt Brugerfinansieret område i alt Balance, der udlignes over kassen Kasse ultimo =udgifter, -=indtægter; dog modsat på kassen. Kassebeholdningen er en beholdning, ikke en udgift 10