Indholdsfortegnelse Side

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side INTRO TIL DAGEN OG TIL VURDERING AF GRUNDVANDETS 1 KVANTITATIVE OG KEMISKE TILSTAND I FLG. GRUNDVANDSDIREKTIVET Seniorforsker Klaus Hinsby, GEUS DIFFERENCES IN MONITORING APPROACHES AND IMPLEMENTATION 3 OF EU DIRECTIVES ACROSS EUROPE WITH FOCUS ON NUTRIENTS Dico Fraters, M.Sc., Project Manager, Centre of Environmental Quality, RIVM National Institute for Public Health and the Environment, Bilthoven, the Netherlands KRITERIER FOR BÆREDYGTIG VANDINDVINDING 5 - FORELØBIGE RESULTATER FRA INTEGRERET PROJEKT FOR SEKS DANSKE VANDSELSKABER Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen VANDPLAN MED KIG FREM MOD Planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen GRUNDVANDETS BETYDNING FOR DE TERRESTRISKE ØKOSYSTEMER 9 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Inst,. For Bioscience, AU NY UDBYGGET GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DANMARK 11 BESKYTTELSE AF DRIKKEVAND OG ØKOSYSTEMER Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling, GEUS KAN VÅDOMRÅDER KOMPENSERE FOR EFFEKTEN AF VANDINDVINDING? 13 Civilingeniør Ole Munch Johansen, NIRAS A/S KLIMAÆNDRINGER, PUNKTKILDER OG GRUNDVANDETS TILSTAND 15 I FHT. EU-DIREKTIVER Civilingeniør Tom Birch Hansen, Region Midtjylland, Miljø KLIMAÆNDRINGER OG TVÆRSEKTORIEL VANDFORVALTNING 17 I NORDSØREGIONEN Chefkonsulent Rolf Johnsen, Region Midtjylland Notater 19

2

3 GRUNDVANDETS KVANTITATIVE OG KEMISKE TILSTAND KLIMAÆNDRINGER OG VANDPLANER INTRODUKTION TIL TEMADAG 2013 Seniorforsker Klaus Hinsby GEUS EU's vand og miljøpolitik har gennem det seneste årti (0 erne) været betydelig mere ambitiøs og målorienteret end den danske, og de fleste andre EU-landes. EU-direktiver og tilknyttede retningslinjer har generelt en mere integreret og holistisk tilgang til vurderingen af den kvantitative, kemiske og økologiske tilstand af vandforekomster og økosystemer, og stiller større krav til integreret overvågning af udviklingen i tilstanden, og sammenhængen mellem tilstanden i de forskellige vandforekomster og -økosystemer. Vandrammedirektivet (VRD) har således efter vedtagelsen i 2000 medført en betragtelig mængde forskning om tilstandssammenhænge, samt udvikling og implementering af principper for bæredygtig forvaltning af vandressourcerne og de afhængige eller tilknyttede økosystemer - eksempelvis gennem medlemslandenes River Basin Management Plans (Vandplaner). Gode eksempler på samarbejde mellem forskning og forvaltning kan findes indenfor såvel EU's rammeprogrammer (f.eks FP7) og regionale udviklingsprogrammer (ERDF) som indenfor nationale forskningsprogrammer. Fokus har i høj grad været på overfladevand, men betydningen af grundvandets kvantitative og kemiske tilstand i det hydrologiske kredsløb, og for den økologiske tilstand af grundvandsafhængige og -tilknyttede økosystemer er i stigende grad kommet i søgelyset i Danmark såvel som i resten af EU, ikke mindst efter vedtagelsen af Grundvandsdirektivet (EC, 2006). En lignende udvikling kan observeres i andre dele af verden, både som følge af stigende belastninger af vandressourcens størrelse og kvalitet, og som følge af usikkerheden omkring klimaændringernes fremtidige påvirkning af ferskvandsressourcen og de tilknyttede økosystemer (Hinsby et al., 2012a; Refsgaard et al., 2013). Traditionelt er grundvandets kvantitet og kvalitet vurderet i forhold til drikkevandsindvinding. Efter Vandrammedirektivet og senest Grundvandsdirektivet er der i stigende grad fokus på grundvandets kvantitative og kemiske tilstand i forhold til afhængige terrestriske og tilknyttede akvatiske økosystemer (Hinsby et al., 2008, 2012). Det giver nye særlige tværfaglige udfordringer indenfor og mellem forskning og forvaltning, og mellem mange forskellige fagdiscipliner som eksempelvis hydro(geo)logi, agronomi, biogeokemi, økologi og socio-økonomi. Eksempelvis vurderer tværfaglige undersøgelser at tærskelværdien for kvælstof-belastningen af overfladevand og grundvand, som Grundvandsdirektivet kræver fastsat for at beskytte økosystemer, kun bør være omtrent halvt så stor som den Danmark har indberettet til EU (drikkevandskravet på 50 mg/l), hvis vi skal sikre god økologisk tilstand af danske overgangs- og kystvande (Hinsby et al., 2008, 2012b). Det kræver en stor tværfaglig indsats at opnå den nødvendige reduktion på hensigtsmæssig vis, men etablering af dansk knowhow på dette meget vigtige område, i både regionalt og globalt regi, vil med stor sandsynlighed kunne danne basis for eksport af dansk knowhow indenfor beskyttelse af vandressourcer og -miljø. Kvælstofbelastningen af vandmiljøet vurderes i dag af

4 mange førende miljøforskere og økologer, at være det største og mest påtrængende enkeltstående miljø- og forureningsproblem globalt (Rockström et al., 2009). Den netop publicerede evaluering af alle EU-landes vandplaner viser at vandforekomsternes tilstand, trods visse fremskridt, er ringere end miljømålene, og at netop kvælstof ( nitrat ) er det største enkeltstående problem (2012a). EU-kommissionen har derfor taget nye initiativer i brug for at fremskynde forbedringen af vandmiljøet (EC, 2012b). På temadagen på ATV Vintermødet 2013 vurderes, præsenteres og diskuteres status for overvågningen af grundvandets kvantitative og kemiske tilstand og implementeringen af danske vandplaner på baggrund af blandt andet Europakommissionens kritik og anbefalinger. Herudover vil vi diskutere, hvordan vi bedst inkluderer projicerede klimaændringers påvirkning af det hydrologiske kredsløb og grundvandets kvantitative og kemiske tilstand i fremtidige vandplaner og overvågning - lokalt, regionalt og nationalt, og vi vil søge at se tilstanden af det danske vandmiljø og overvågningen heraf i internationalt perspektiv. Referencer. EC, 2012a. Report from the Commission to the European parliament and the council on the Implementation of the Water Framework Directive (200/60/EC) River Basin Management Plans, COM(2012) 670, + specific country reports, European Commission, November Dansk version tilgængelig på: Dansk version af rapporten for Danmark inkl. Anbefalinger tilgængelig på: EC, 2012b. A Blueprint to safeguard Europe s Water Resources. Communication from the Commission to the European parliament, the council, the European economic and social committee and the committee of the regions. COM(2012) 673, European Commission, November Dansk version tilgængelig på: EC, Grundvandsdirektivet - Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2006/118/EF af 12. December 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse. Den Europæiske Unions Tidende L 372/19. Dansk version tilgængelig på: Hinsby, K. et al. (eds.), 2012a. Assessing the impact of climate change for adaptive water management in coastal regions. Hydrol. Earth Syst. Sci., 16, Special issue, Hinsby, K. et al. 2012b. Threshold values and management options for nutrients in a catchment of a temperate estuary with poor ecological status, Hydrol.Earth Syst Sci, 16, Hinsby K. et al., European case studies supporting the derivation of natural background levels and groundwater threshold values for the protection of dependent ecosystems and human health, Sci Total Environ, 401, Refsgaard JC et al., The role of uncertainty in climate change adaptation strategies A Danish water management example. Mitigation and Adaptation Strategies for Global Change, 18(3), Rockstrom, J. et al., A safe operating space for humanity, Nature, 461,

5 DIFFERENCES IN MONITORING APPROACHES AND IMPLEMENTATION OF EU DIRECTIVES ACROSS EUROPE WITH FOCUS ON NUTRIENTS Dico Fraters, Centre of Environmental Quality, RIVM National Institute for Public Health and the Environment, Bilthoven, the Netherlands The European Commission recently published (November 2012) the 3 rd assessment of the European River Basin Management Plans (RBMP) and the implementation of the Water Framework Directive (WFD). The commission observe that the status improvements are generally not as fast as planned, and it has recommendations specifically for all EU member states e.g. on the design of monitoring programmes. In the following, I will compare current monitoring approaches in the Netherlands and Denmark with approaches in other selected EU member states for both the WFD and the Nitrates Directive (NiD). I will discuss how these relate to the recommendations from the EU commission and what we can learn from the experiences with the NiD. In order to reduce nutrient losses from agriculture, Member States of the European Union are obliged to take policy measures in so called action programmes in the framework of the NiD. In addition, the NiD obliges Member States to monitor the quality of their waters and the effects of their action programmes on these waters and to report the results to the European Commission. A study carried out together with researchers from twelve countries from Northwest and Central Europe shows that these monitoring obligations have been interpreted differently by the various countries due to the lack of specific guidelines. Most countries, however, have increased their efforts to monitor water quality the last six years, primarily as a consequence of the discussion between the Member States and the European Commission on how the fertiliser policy should be designed and implemented. Member States try to underpin their position on monitoring with the results from additional monitoring efforts. Another factor contributing to the increase in monitoring is the requirement for Member States that recently joined the EU to adapt their monitoring systems to comply with the obligations of the European Directives.

6

7 KRITERIER FOR BÆREDYGTIG VANDINDVINDING FORELØBIGE RESULTATER FRA INTEGRERET PROJEKT FOR SEKS DANSKE VANDSELSKABER Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS I dag anvendes simple kriterier til vurdering af bæredygtig vandindvinding. Akvifer safe yield for grundvandsmagasiner vurderes som max 35 % af den naturlige grundvandsdannelse. Krav til environmental flow vurderes i forhold til påvirkning af nedstrøms minimumsvandføring (max. 5 % og % reduktion for høj og god økologisk tilstand). Simple metoder er primært brugbare til generelle indledende vurderinger af bæredygtig vandindvinding og kvantitativ status for grundvandsmagasiner (screeningsniveau jf. forsigtighedsprincippet). Komplekse (investigative) aquifer safe yield metoder tager i modsætning hertil udgangspunkt i stedspecifikke forhold fx afsænkning af grundvandsspejlet i forhold til geologiske lag og havniveau, udvikling i vandkvalitet og detaljerede indvindingsforhold og vandbalance ændringer. Environmental flow baserede metoder på komplekst niveau inddrager stedspecifikke økologiske forhold, fx udtrykt ved ændringer i afstrømningsregimet, vanddybden og vandhastigheden som følge af vandindvinding (forhold af betydning for fisk, smådyr, planter mv.). Sidstnævnte kan dermed opgradere vurderingen af bæredygtighed ud fra simple metoder. Det kendes fx fra vandplaner, hvor man visse steder ud fra konkrete stedspecifikke vurderinger tillader en større reduktions - % for minimumsvandføringen, eller en højere indvindingsprocent end ved screeningen. I en ny undersøgelse af bæredygtig vandindvinding for seks vandselskaber har GEUS gennemgået simple screeningsmetoder anvendt i danske vandplaner og metodik i udvalgte nabolande i forbindelse med kvantitativ statusvurdering jf. Grundvandsdirektivet. Samtidig er litteraturen på området sammenfattet med henblik på vurdering af egnede komplekse metoder og behov for udvikling og dokumentation af indikatorer og kriterier. Et rapportudkast er reviewet på en workshop i februar 2013 med bistand af to internationale eksperter, følgegruppe og styregruppe for projektet, der tæller vandselskaber, KL, Naturstyrelsen og DANVA. Review resultater peger på, at der er behov for retningslinier (en protokol) i brugen af simple (screenings) og komplekse (investigative) metoder i vandforvaltningen. Multiple indikatorer vil evt. kunne øge robustheden af vurderingen. Det pointeres, at usikkerheder på data, model og indikatorer over tid vil kunne reduceres, hvilket vil muliggøre en løbende udvikling og opdatering af statusopgørelsen (fx jf. klimaændring), og samtidig skærpe overvågningen. Udviklingen af komplekse metoder indeholder en klar forskningskomponent, der vil kræve finansiering fra fx strategiske forskningsprogrammer. Der er behov for kapacitetsopbygning i stat og kommuner, sådan at erfaringer i brugen af simple og komplekse metoder løbende integreres i plangrundlag og stat, kommuners og øvrige aktørers vandforvaltning. Undersøgelsens Fase 1 rapport er udarbejdet af GEUS og finansieret af Aalborg Forsyning, Esbjerg Forsyning, Tre-For, Aarhus Vand, VandCenter Syd og HOFOR. Rapport og forslag til Fase 2 aktiviteter forventes i april 2013.

8

9 VANDPLAN MED KIG FREM MOD Planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen Baggrund Vi havde en plan en vandplan for hvert af de 23 hovedvandoplandene i Danmark i næsten et år: Nøjagtig 2 år efter tidsrammen i Vandrammedirektivet vedtog Danmark vandplanerne den 22. december 2011 og de blev kendt ugyldige af Natur- og Miljøklagenævnet knapt et år efter på grund af en væsentlig for kort supplerende høring. Vi har altså ingen vedtagne vandplaner på nuværende tidspunkt. Uanset denne lille forlængelse af udarbejdelsen af første generation vandplaner skal vi være færdige med næste generation om mindre end tre år for at overholde Vandrammedirektivets tidsrammer: 22. december Hvordan kobler de (næst) kommende vandplaner sig op på første generation, når grundvandsmediet holdes i fokus det vil indlægget udstikke en retning for. Opfyldelse af miljømål Alle vandforekomster skal have god tilstand i 2015 for grundvand såvel kvantitativt som kemisk. I forslaget til første generation vandplaner blev flere indsatser tidsfristforlænget og god tilstand vil forventeligt først være fuldt indsatsbeskrevet for alle grundvandsforekomster i sidste planperiode ( ). Og med den lange infiltrationstid for grundvand kan opnåelse af god tilstand i flere tilfælde sikkert først være opnået på den anden side af tredje og sidste vandplanperiode. Indsatser Kvantitativt er der udelukkende foretaget modelberegning af indsatser på Sjælland i første vandplanperiode. Konkret har det medført forslag til indsatser i Isefjord/Roskilde Fjord-planen for 7 navngivne vandløbsstrækninger. Der er i det tilhørende Baggrundsnotat om beregningsgrundlag og kravværdier til vandplanforslagene på Sjælland også beskrevet, hvordan kravværdierne for de to kommende vandplanperioder vil være på Sjælland. For resten af landet ligger modelberegningen af indsatser foran os. Kvalitativt er der ikke indsatser konkret i forslagene til første generation vandplaner, da indsatsen overfor drikkevandet i grundvandsforekomster med ringe kemisk tilstand, herunder også deres status som beskyttede drikkevandsforekomster, varetages af de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Desuden varetages beskyttelsen af drikkevandet af den generelle miljøregulering i form af nationale vandmiljøplaner, handlingsplaner mv. Herud over har vi udfordringen med grundvandet udenfor OSD (inkl. indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD). Konklusion og perspektivering Første generation af vandplaner skal i fornyet høring, og samtidig er udarbejdelse af anden generation vandplaner skudt i gang udfordringerne er mange. Links til vandplaner: - og baggrundsnotat om: ED82B2B7/142689/Baggrundsnotat_grundvand_vanddistriktII.pdf

10

11 GRUNDVANDETS BETYDNING FOR DE TERRESTRISKE ØKOSYSTEMER Seniorforsker Rasmus Ejrnæs DCE, AU Grundvandsafhængige terrestriske økosystemer optræder i flere af EU s natur og miljødirektiver. Her bliver det tydeligt, at der er tale om en begrænset ressource af fællesskabsværdi, og at disse grundvandsfødte terrestriske økosystemer skal betragtes som en integreret del af vandets kredsløb og vel at mærke en del, som skal bevares. Opgaven, som pålægges medlemslandene, kan koges ned til at sikre, at der er rent grundvand nok, og at økosystemerne ikke ødelægges af andre projekter. De grundvandsfødte terrestriske økosystemer omfatter en række mosetyper, som også er beskyttet af Habitatdirektivet og Naturbeskyttelsesloven. Moser og enge er samlebetegnelsen. Det nye ved Vandrammedirektiv og Grundvandsdirektiv er, at der stilles skarpt på de hydrologiske forudsætninger, og det er et forfriskende brud med en dansk tradition for primært at fokusere på naturplejen i form af græsning og høslæt. De grundvandsafhængige terrestriske økosystemer kan opdeles i to typer. I den typiske situation trænger grundvandet op i rodzonen og siver gennem tørven og danner rigkær eller løber ovenpå tørven og danner kildevæld. Andre steder kan en høj grundvandsstand være forudsætningen for at holde på fugtigheden i højmoser, klitlavninger, fattigkær og næringsfattige enge som i øvrigt primært modtager regnvand, men denne betydning er dårligt belyst. Undersøgelser peger på at fokus i forvaltningen bør ligge på næringsstofbelastning og vandstandssænkning. Tilsyneladende forudsætter en god biologisk tilstand af de direkte afhængige økosystemer, at næringsstofstatus er lav og grundvandsstanden konstant høj og tæt på overfladen. Vi har ikke været så gode til at løse opgaven i Danmark. De grundvandsfødte terrestriske økosystemer er ikke fyldestgørende kortlagt og vi mangler en beskrivelse af kriterier for god økologisk tilstand. Forskning peger på at både grundvandstrykket, afledningen af overfladisk grundvand via grøfter og dræn samt vandets kemiske tilstand har en betydning. Som følge af omfattende dræning og vandindvinding, næringsstofforurening af drænvandet og vandafledning på lavbundsjorde, dækker grundvandsafhængige terrestriske økosystemer kun en lille brøkdel af deres naturlige udbredelse. Samtidig er det kun en lille brøkdel af de eksisterende økosystemer som har en god tilstand målt som levesteder for planter og dyr. Sikring og genopretning af økosystemerne forudsætter tre trin: I første omgang en kortlægning. I anden omgang en beskyttelse mod næringsstofbelastning og udtørring. Endelig en plan for genopretning, som inddrager mulighederne for at større lavbundsarealer kan blive gennemstrømmet af næringsfattigt, baserigt grundvand. Overrisling af lavbundsjorder med kvælstofrigt drænvand er i åbenlys konflikt med ønsket om at beskytte eller genoprette grundvandsafhængige terrestriske økosystemer.

12

13 NY UDBYGGET GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DANMARK BESKYTTELSE AF DRIKKEVAND OG ØKOSYSTEMER Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling, GEUS, lts@geus.dk Grundvandsovervågningen i Danmark gennemgår i disse år en større omvæltning end nogensinde før i de 25 år grundvandsovervågningen har eksisteret. Det skyldes, at Vandrammedirektivet foreskriver, at alle grundvandsforekomster i risiko for at få dårlig tilstand eller som er i dårlig tilstand, skal overvåges for både kvantitativ og kemisk tilstand. Det strider mod det hidtidige danske overvågningsparadigme, hvor der var lagt vægt på ekstrapolation fra et antal detaljeret overvågede områder til tilstanden på landsplan. Indtil 2010 har alle overvågningsboringer været grupperet i et opland til et vandværk, og overvågningens formål har alene været knyttet til grundvandets anvendelse som drikkevand. Grundvandets påvirkning af det ydre miljø mht. det hydrologiske kredsløb og stoftransport var ikke taget i betragtning. Det strider imod Vandrammedirektivets fokus på det samlede vandkredsløb og herunder implementeringen af Vandplanerne, der også skal vurdere grundvandets påvirkning af såvel grundvandsafhængige terrestriske økosystemer som tilknyttede vandøkosystemer (se forsideillustration). En af de store udfordringer er, at overvågningen skal leve op til to forskellige overvågningsfilosofier. Dels de ofte relativt kortsigtede politiske her og nu behov i forhold til konkrete behov for forvaltningsrelevante data. Dels faglige krav til langsigtet overvågning, så der gennemføres overvågning og etableres lange tidsserier, der eksempelvis er nødvendig for at vurdere klimaeffekter og udviklingstendenser i koncentrationer som foreskrevet i Grundvandsdirektivet. Denne udfordring er aktuel nu, hvor hele stationsnettet er under omlægning. Med de nye behov og krav, især grundvandets påvirkning af overfladevand og våd natur, bliver fagområdernes forskellige traditioner og fokus udfordret, idet der generelt er en overvældende mangel på viden om de konkrete sammenhænge, og metodiske udfordringer, når nye overvågningsprogrammer skal opstilles. Det gælder den mangeårige overvågning af grundvandets kemiske tilstand i GRUMO boringer såvel som det nationale pejlenet, der efter mange års skyggetilværelse nu revitaliseres og gennemgår en omfattende udbygning. En lang række overvågningsboringer er derfor taget ud af programmet, og nye boringer er under etablering. Dette sker samtidig med, at de økonomiske rammer for grundvandsovervågningen er blevet væsentligt forringet. Der anvendes i dag langt færre midler på grundvandsovervågning end før strukturreformen. Det udfordrer ikke mindst udvælgelsen af repræsentative overvågningspunkter og analyseprogrammet mht antal stoffer og hyppighed af analyserne. Ref: Naturstyrelsen, DCE og GEUS: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA Programbeskrivelse

14

15 KAN VÅDOMRÅDER KOMPENSERE FOR EFFEKTEN AF VANDINDVINDING? Civilingeniør Ole Munch Johansen NIRAS A/S Projektet, som præsenteres, har haft til formål at undersøge vådområders effekt på minimumsvandføringen i vandløb for at afdække, om der kan opnås en betydelig synergieffekt mellem vådområder og den udnyttelige grundvandsressource. Undersøgelsen er baseret på et område langs den øvre del af Borreby Møllebæk på Fyn, som er et tilløb til Odense Å. I området har Vandcenter Syd flere kildepladser, som påvirker vandløbene og som potentielt kan forhindre målopfyldelse ifølge vandplanen. I vådområdeprojekter fokuseres der generelt på fjernelse af næringsstoffer og sjældent på påvirkningen på vandløbets afstrømningsdynamik. Den logiske opfattelse er imidlertid, at et vådområde forsinker afstrømningen og dermed udjævner store vandføringer og øger minimumsafstrømningen i tørre perioder. Dette var også indgangen til dette projekt, hvor målet var at udforme et vådområde, som både kunne fjerne næringsstoffer og udjævne den kraftige dynamik i vandføringen, så udtørring blev forhindret. Metoden til at bestemme effekten er i projektet baseret på integreret hydrologisk modellering i MIKE SHE, hvor vandets bevægelse i den mættede zone, på overfladen og i vandløbet samt udvekslingen herimellem beskrives. Forud for modelleringen er der blevet indsamlet geologiske og hydrologiske data på detailniveau i området, hvilket har udmundet i en konceptuel model for områdets hydrogeologi. Størstedelen af vådområdets geologi består af ca. 50 cm ler i overfladen og herunder sandede aflejringer med kontakt til det øverste grundvandsmagasin. Modellens resultater viser, at det er særdeles vanskeligt at opnå en positiv effekt på vandløbets minimumsvandføring. Der er 2 hovedårsager til at en traditionel udformning af vådområdet ikke giver den ønskede virkning: 1) Fordampningen øges og 2) afdræningsdybden mindskes. Afdræningsdybden er forskellen mellem høj og lav vandstand i vådområdet, og den er afgørende, fordi der skal tilbageholdes vand i en lang kritisk periode om sommeren, hvor fordampningen er væsentlig større end nedbørsmængden. Konklusionen er, at vådområder ikke kan give en øget minimumsafstrømning i vandløb, når det gælder. at: Vandløbets vandføring er kritisk lav i flere måneder i træk om sommeren Vådområdet udføres som et lavvandet periodisk oversvømmet område Topjorden overvejende er leret med ringe infiltrationsevne I ovenstående situationer vil det baseret på dette projekt være nødvendigt med en omfattende regulering af afstrømningen og dermed gå på kompromis med det naturlige vådområde, hvis en øget minimumsafstrømning skal opnås.

16

17 KLIMAÆNDRINGER, PUNKTKILDER OG GRUNDVANDETS TILSTAND I FHT. EU-DIREKTIVER Civilingeniør Tom Birch Hansen Region Midtjylland, Miljø tom.birch-hansen@ru.rm.dk Jordforureningspunktkilder udgør en ikke uvæsentlig trussel overfor tilstanden i grundvand og recipienter, ikke mindst i Danmark, hvor grundvandet i høj grad udnyttes til drikkevand. EU-vandrammedirektivet fra år 2000 har til formål at sikre beskyttelsen af vandløb, søer, overgangsvande, kystvand og grundvand. I direktivet er der blandt andet fastsat målsætninger om god tilstand for grundvandet og recipienters tilstand, og der er via datterdirektiverne grundvands- og nitratdirektivet fastsat kriterier for vandkvaliteten i grundvandet og recipienter. Målet med vandrammedirektivet er også at forebygge mod yderligere forringelse af vandmiljøets tilstand, samt at beskytte og forbedre det, blandt andet skal udledning af forurening til vandmiljøet reduceres. Den menneskeskabte klimaforandring. vi oplever og som i højere grad vil gøre sig gældende i de kommende år, vil have en indflydelse på grundvand og recipienter og på punktkildeforureninger. Ændringer i nedbørsmønstre, brugsmønstre, stigende vandstand i havet, grundvandet og recipienter vil forårsage ændringer i udvaskning, omsætning og mobiliseringen af jordforureningspunktkilder. Det kan f.eks. være lossepladser og depoter, som tit er placeret nær recipienter, som påvirkes af ændrede grundvandsstrømning, eller det kan være overfladenære jordforureninger i byområder, som mobiliseres pga. øget grundvandsstand. Sådanne ændringer vil kunne udgøre en udfordring i forhold til målsætningerne i EU-direktiverne om god tilstand i grundvandet og recipienter. Region Midtjylland har været involveret i flere projekter omkring temaet klimaforandringer og jordforureningspunktkilder. I disse projekter er der på forskellige måder undersøgt, hvorledes klimaforandringer kan påvirke jordforureningspunktkilder, og det er beskrevet, hvordan det kan undersøges og modelleres. Det drejer sig primært om EU projekterne Cliwat og Kimono, som også har været omtalt på tidligere og i det nuværende vintermøde. Resultaterne af modelberegninger i disse projekter viste overraskende resultater med hensyn til, hvorledes klimaforandringerne vil påvirke forureningerne. Projekterne viste også, at der ikke er nogen simpel tilgang eller generel konklusion på, om jordforureningskilder vil udgøre et større eller mindre risiko overfor grundvand og recipienter. Det er således nødvendigt, at man er opmærksom på, at risikoen fra jordforureningspunktkilder ikke er statisk men kan forandre sig som følge af de klimatiske ændringer i fremtiden. Dette arbejde kan ske via grundvandsmodellering, langsigtet monitering af grundvandsstrømning og forureningstilstand samt via screening af forureninger.

18

19 KLIMAÆNDRINGER OG TVÆRSEKTORIEL VANDFORVALTNING I NORDSØREGIONEN Chefkonsulent Rolf Johnsen Region Midtjylland rolf.johnsen@ru.rm.dk Interreg projekter udfolder deres høje potentiale ved at bygge netværk for udveksling af viden og innovation mellem europæiske regioner indenfor udvalgte tematiske områder. Inter- Reg Nordsøen ( har fra haft en række projekter som alle omhandler håndtering vand under nutidige og fremtidige klimatiske forhold. De interregionale projekter er anerkendte og leder til nye og permanente samarbejder på tværs af grænser. Resultaterne fra projekterne indenfor vand og innovation gav bevis for, at der var et potentiale for, at andre regioner udenfor Nordeuropa kunne drage nytte heraf. Derfor valgte seks projekter fra Nordsøprogrammet at gå sammen i et klyngeprojekt med det formål at undersøge potentialet af resultaterne og erfaringer med inddragelse af brugere indenfor klimaforandringer og effekten på det hydrologiske kredsløb. På denne baggrund blev klyngeprojektet WaterCAP etableret i Klyngen indeholder resultater fra projekterne CLIWAT, Aquarius, CPA, C2CI, DiPol og SAWA. Resultaterne af projektet kan findes på projektets hjemmeside, I øvrigt er der oprettet en gruppe på Facebook og Linked In, som kan tilmeldes via hjemmesiden Et håndgribeligt resultat fra projektet er indsamlede succeshistorier populært kaldet wowstories. Disse good practice eksempler fra de involverede projekter, er udviklet i samarbejde og repræsenterer bæredygtige løsninger på vandproblemer indenfor vand kvantitet og kvalitet. Desuden findes eksempler på integrerede tekniske løsninger testet i pilotområder på tværs af Nordsøen. Resultaterne er overleveret til embedsmænd i EU-direktoraterne Regio, Agri, Environment og Research samt interesseorganisationer som landbrugets Copa Cogeca. For at WaterCAP løsninger blev taget højtideligt på EU-niveau, var en del af strategien at afholde interaktive møder med EU-embedsmænd forud for sammenstilling af resultaterne. Dette for at få en idé om formatet af output produkter, hvis det skal have interesse for embedsværket i EU. Det blev klart, at resultaterne skulle kunne spille på flere strenge. Ud over at løse et konkret problem var det vigtigt, at løsningerne gerne skulle bibringe grøn vækst, skabe jobs og være en positiv faktor for økonomien. De opstillede wow stories reflekterer derfor disse elementer og er vinklet i forhold til disse anbefalinger i kommissionen. Der er arbejdet fagligt indenfor tre felter: 1. Sammenstilling af analyser af klimaforandringernes påvirkning af vandkvantitet og - kvalitet i Nordsø Regionen 2. Innovative bidrag til klimatilpasning og 3. Forvaltning og involvering af interessenter.

20 For fortsat innovation på området er der brug for yderligere integrering mellem fagdiscipliner og interessenter. Dataindsamlingen skal være mere effektiv og dække flere samfundsmæssige behov. Det er desuden vigtigt, at værktøjerne, der udvikles, har en direkte anvendelse for interessenterne, så de får ejerskab til løsningerne og måske lyst til at bidrage til dataindsamling og udvikling af gode løsninger. Et ganske kort eksempel er kombinationen af SKY- TEM undersøgelser, der medvirker til at fastlægge jordbund og det hydrologiske kredsløb i kombination med nedgravede sonder, der måler vandindhold ned gennem jordsøjlen og giver landmanden bedre muligheder for at styre markvandingen, så der spares vand og gødningstabet minimeres.

21 Notater

22 Notater

23 Notater

24 Notater