1. Indledning: Anbefalinger til ny handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Hvad er samfundsansvar?...3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning: Anbefalinger til ny handlingsplan for virksomheders samfundsansvar...2 2. Hvad er samfundsansvar?...3"

Transkript

1 12. november 2010 UDBREDELSE AF ANSVARLIG VÆKST - ANBEFALINGER FRA RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 1. Indledning: Anbefalinger til ny handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Hvad er samfundsansvar? Fokus på menneskerettigheder og internationale miljøstandarder En fælles vision for ansvarlig vækst Hvordan realiseres visionen om globalt lederskab? Målsætninger og initiativer...9 Indsatsområde 1: Strategisk forankring og globale frontløbere... 9 Indsatsområde 2: Respekt for internationale principper... 9 Indsatsområde 3: Kommunikation & rapportering Indsatsområde 4: Gunstigt miljø for samfundsansvar Initiativer på udvalgte områder Medlemmer af Rådet for Samfundsansvar /20

2 1. Indledning: Anbefalinger til ny handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Af Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar (maj 2008) fremgår det, at regeringen ønsker at fremme en udvikling, hvor endnu flere danske virksomheder arbejder aktivt med forretningsdrevet samfundsansvar 1 i særdeleshed, når de opererer internationalt. Dette skal bidrage til handlingsplanens overordnede målsætning om at gøre Danmark og danske virksomheder kendt for ansvarlig vækst. Rådet for Samfundsansvar hilser regeringens hidtidige indsats for at støtte danske virksomheders arbejde med samfundsansvar velkommen. Rådet deler regeringens opfattelse af, at samfundsansvar skal være til gavn for både den enkelte virksomhed og samfundet. Rådet er ligeledes enig i, at samfundsansvar ikke blot vedrører virksomheder, men i høj grad også investorer og offentlige institutioner. Endelig finder Rådet det positivt, at regeringen fokuserer på FN s Global Compact og Principles for Responsible Investments (PRI) som en fælles international ramme for danske virksomheders arbejde med samfundsansvar 2. Det er på denne baggrund Rådets vurdering, at de grundlæggende målsætninger og rammer i regeringens nuværende handlingsplan vil være relevante også i de kommende år. Arbejdet med at implementere regeringens nuværende handlingsplan er nu afsluttet. Rådet for Samfundsansvar præsenterer derfor her anbefalinger til en ny handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. Rådet bemærker, at to initiativer ikke er gennemført. Det drejer sig om en international konference om innovation og fokus på samfundsansvar i erhvervsfremmesystemet. Initiativerne i regeringens nuværende handlingsplan har skabt gode rammer for den fremtidige udvikling på området. Det blev bekræftet ved FN s Global Compact topmøde i juni 2010, hvor Danmark blev fremhævet som et godt eksempel på, hvordan regeringer kan skabe gode rammer for samfundsansvar. De grundlæggende rammer er nu på plads og skal fremover konsolideres. I de kommende år er udfordringen først og fremmest at fylde rammerne ud. Ansvarlig vækst skal udbredes hos virksomhederne. Også det offentlige, organisationer, investorer og forbrugere skal bidrage til et gunstigt klima for samfundsansvar. 1 Forretningsdrevet samfundsansvar svarer til den engelske betegnelse Strategic CSR (Corporate Social Responsibility). Jf. Porter & Kramer (2007): The Link Between Competitive Advantage and Corporate Social Responsibility, Harvard Business Review. 2 Rådet finder det positivt, at fra regeringen fremlagde sin handlingsplan i 2008 er antallet af danske virksomheder, der deltager i Global Compact næsten firdoblet fra 54 til i alt 211, heraf 187 virksomheder (november, 2010). Samme tendens ses blandt investorer hvor kun fire danske investorer i 2008 havde tilsluttet sig PRI, er der nu 19 investorer, der har tilsluttet sig. 2/20

3 Samtidig er der dog på udvalgte områder behov for en styrket indsats, hvis Danmark i lyset af den internationale udvikling også i de kommende år skal bevare en international førerposition inden for samfundsansvar. Rådet mener, at der er behov for en styrket indsats inden for følgende områder: Strategisk forankring og globale frontløbere: Det er nødvendigt at udbrede strategisk samfundsansvar især blandt mindre virksomheder. Flere store danske virksomheder bør udvikle deres indsats til globalt lederniveau. Respekt for internationale principper: Det er nødvendigt, at danske virksomheder engagerer sig aktivt i at imødekomme sociale og miljømæssige udfordringer i verden. Kommunikation og rapportering: Det er nødvendigt at styrke virksomhedernes kommunikation og rapportering om samfundsansvar. Gunstigt klima for samfundsansvar: Det er nødvendigt at styrke samspillet mellem virksomheders samfundsansvar og samfundsansvar hos forbrugere, investorer, organisationer og i den offentlige sektor. 2. Hvad er samfundsansvar? Rådet for Samfundsansvar forstår virksomheders samfundsansvar (corporate social responsibility, CSR) på følgende måde: Virksomheden viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sine interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper for samfundsansvar. Samfundsansvar omfatter aktiviteter inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption, der ligger ud over lovgivningen 3. Det handler både om at imødekomme grundlæggende samfundsmæssige forventninger om ansvarlighed og forretningsmæssige forventninger til fordel for styrket konkurrenceevne. Rådet anbefaler virksomheder at arbejde strategisk med samfundsansvar. Virksomhedens samfundsansvar skal forankres i strategi, organisation og forretningsaktiviteter og tilrettelægges efter den enkelte virksomheds strategiske udfordringer og kernekompetencer 4. Det handler både om at håndtere risici og om at udvikle forretningskoncepter, produkter 3 Det stemmer overens med EU s opfattelse af, at..at virksomheder beslutter at gå langt videre end, hvad der minimum kræves ifølge lovgivningen og forpligtelser i forbindelse med kollektive overenskomster, for at opfylde samfundsmæssige behov. (KOM(2006) 136 endelig, s 1) 4 Porter, M.E. & Kramer, M.R. (2006) "Strategy and Society: The Link Between Competitive Advantage and Corporate Social Responsibility", Harvard Business Review, December 2006, pp /20

4 og serviceydelser, som på samme tid skaber vækst for virksomheder og sociale og miljømæssige fremskridt for samfundet. For Rådet betyder samfundsansvar også, at virksomheder respekterer internationale principper for samfundsansvar - uanset hvor i verden virksomheden driver forretning. Af afgørende betydning er beskyttelsen af og respekten for menneskets frihed og værdighed, og målsætningen om en bæredygtig udvikling. Det er i overensstemmelse med FN s Global Compact Fokus på menneskerettigheder og internationale miljøstandarder FN s Generalsekretær har udpeget en særlig repræsentant, John Ruggie, til at analysere og komme med anbefalinger om forholdet mellem menneskerettigheder og erhvervsliv. Ruggie har defineret rammen om menneskerettighederne som Protect, Respect and Remedy. Det er staternes ansvar at beskytte mod krænkelser af menneskerettighederne. Det er virksomhedernes ansvar at respektere menneskerettighederne. Sker der stadig krænkelser, bør der være klagemekanismer, der kan placere ansvaret. John Ruggie forventer at fremlægge sine endelige anbefalinger i 2011, men allerede nu står det klart, at det vil føre til styrkede forventninger til virksomheders indsats for ikke at krænke menneskerettighederne. Virksomheder bør udvise rettidig omhu (due diligence) og tage rimelige skridt til at sikre respekt for disse principper, når de driver forretning. Konkret har Ruggie udtalt som sin foreløbige holdning, at virksomheder bør; 1) udforme en politik på menneskerettighedsområdet, 2) vurdere betydningen af virksomhedens aktiviteter for menneskerettighederne, 3) integrere disse værdier og resultater i virksomhedens ledelsessystemer, og 4) monitorere, rapportere og følge op på resultaterne 5. Menneskerettighederne er også et centralt udgangspunktet for FN's Millennium Development Goals de såkaldte 2015-mål, der skal sikre en værdig og bæredygtig fremtid for verden inden år Internationalt bl.a. i regi af FN s Global Compact er der øget fokus på, hvordan virksomheder i deres arbejde med samfundsansvar kan bidrage til at fremme opfyldelsen af de otte 2015-mål. Derfor bliver respekt for menneskerettighederne, herunder arbejdstagerrettigheder, og globale sociale og miljømæssige udfordringer en afgørende ramme for danske virksomheders arbejde med samfundsansvar i de kommende år. Rådet anerkender, at det i praksis kan være en udfordring for virksomheder at respektere disse principper i enhver situation 6. I nogle lande kan det være forbundet med betydelige dilemmaer eksempelvis hvor national lovgivning og efterlevelse af internationalt anerkendte principper ikke er til stede eller håndhæves. Virksomheder kan imidlertid ikke løse opgaven alene. Internationalt er der i stigende grad fokus på, at virksomheders samfundsansvar udfolder sig bedst muligt i et effektivt samspil med forbrugere, investorer, organisationer og den offentlige sektor. 5 Jf. 6 Jf. Rådets retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring 4/20

5 Det kommer blandt andet til udtryk ved, at den første internationale standard, ISO for samfundsansvar vejleder generelt om samfundsansvar hos både virksomheder og andre organisationer, herunder den offentlige sektor. Det er Rådets opfattelse, at ansvarlig vækst bør være en fælles vision for virksomheder, investorer, forbrugere, organisationer 7 og den offentlige sektor. 3. En fælles vision for ansvarlig vækst Med udgangspunkt i regeringens nuværende handlingsplan bør visionen for den samlede indsats være, at Danmark viser globalt lederskab for ansvarlig vækst. Skal denne vision realiseres, er der efter Rådets vurdering behov for at udbrede ansvarlig vækst og skabe et gunstigt klima for virksomheders samfundsansvar. VISION DANMARK SKAL VISE GLOBALT LEDERSKAB FOR ANSVARLIG VÆKST Vi skal fremme ansvarlig vækst ved, at alle aktører i samfundet hver tager en aktiv rolle: Virksomheder skal arbejde med strategisk samfundsansvar, og flere danske virksomheder skal blive globale frontløbere. Forbrugere skal sikres mulighed for gennem deres indkøb at være drivkraft for ansvarlig vækst. Investorer skal gennem deres investeringer være drivkraft for ansvarlig vækst. Organisationer skal gennem egen indsats og gennem krav og dialog være drivkraft for ansvarlig vækst. Den offentlige sektor skal gennem relevante offentlige aktiviteter, herunder særligt indkøb, være drivkraft for ansvarlig vækst. 7 Med organisationer menes interesseorganisationer i bred forstand det vil sige både faglige organisationer, erhvervsorganisationer og NGO ere. 5/20

6 4. Hvordan realiseres visionen om globalt lederskab? Rådets anbefalinger har til formål at pege på indsatsområder, der fremmer visionen om, at Danmark skal vise globalt lederskab for ansvarlig vækst. Anbefalingerne bør bygge på en vurdering af status for samfundsansvar i Danmark i lyset af den internationale udvikling. Neden for peges på nogle af de vigtigste nationale og internationale tendenser inden for rammerne af en SWOT-analyse 8. Fokus er på nationale styrker og svagheder, og internationale muligheder og trusler 9. Det skal bemærkes, at internationale trusler også kan være en mulighed, hvis de pågældende forhold udnyttes positivt. Det skal endvidere bemærkes, at hensigten er at give et enkelt overblik over væsentlige forhold - ikke en udtømmende oversigt. Figur 1: SWOT-analyse af samfundsansvar nationalt og internationalt Danmark skal vise globalt lederskab for ansvarlig vækst Styrker nationalt Svagheder nationalt Flertallet af virksomheder arbejder allerede Over halvdelen af virksomhederne - navnligt med samfundsansvar med fokus på miljø og små- og mellemstore virksomheder (SMV ere) medarbejdere. Antallet af danske medlemmer - arbejder ikke strategisk med samfundsansvar, af Global Compact er stigende. kender ikke udbyttet af deres indsats og kommunikerer ikke om denne. Stigende antal danske institutionelle investorer har tilsluttet sig de FN støttede principper for ansvarlige investeringer og arbejder med aktivt ejerskab 10. Stærke traditioner for bredt samarbejde mellem NGO er, erhvervsliv, forbrugere, investorer og myndigheder. Regeringens handlingsplan har skabt bedre rammer for at fremme samfundsansvar. Manglende aktivt ejerskab og fokus på sociale, etiske og miljømæssige forhold i investeringer hos ikke-institutionelle investorer. Få partnerskaber mellem virksomheder og organisationer i relation til udfordringer i udviklingslande (særligt FN's 2015-mål). Samfundsansvar i forhold til offentlige indkøb er ikke koordineret mellem stat og kommuner. 8 Strengths, Weaknesses, Threats, Opportunities. 9 Rådet lægger vægt på, at det billede, der tegnes er retvisende, men erkender, at der kan være indbygget visse metodiske svagheder og begrænsninger i de undersøgelser der ligger til grund. Der er lagt vægt på at gøre det enkelt og kort, hvorved de mange mellemregninger er undladt. 10 Etiske investeringer implementeres gennem forskellige strategier. Disse strategier kan reduceres til fire kategorier: 1. Negativ screening (fravalg og salg) 2. Positiv screening (præferencer og tilvalg) 3. Engagement (aktivt ejerskab) 4. Integration (aktiv investeringsstyrings proces) Eurosif SRI study /20

7 Danmark skal vise globalt lederskab for ansvarlig vækst Muligheder internationalt Trusler internationalt Stærkt dansk engagement i FN s Global Compacdringer, der ikke udnyttes positivt (f.eks. sam- Nye globale, sociale og miljømæssige udformenkædningen af virksomhedens sociale mål med FN s Millennium Development Goals). Internationale investorer og erhvervsledere har i stigende grad fokus på virksomheders samfundsansvar. Kommende anbefalinger fra FN om menneskerettighederne og erhvervsliv udgør fælles international ramme. Medarbejdere og forbrugere fokuserer internationalt på virksomheders samfundsansvar. Store danske virksomheder og investorer redegør for samfundsansvar i årsregnskabet. Stigende global konkurrence fra nye vækstøkonomier / finansiel krise. Danmarks globale lederskab udfordres af, at nogle store udenlandske virksomheder er kommet langt i forhold til respekt af menneskerettighederne. Danmarks globale lederskab udfordres af, at nogle store udenlandske virksomheder er førende, når det handler om samfundsansvar. Danmarks globale lederskab udfordres af, at nogle store udenlandske virksomheder har fokus på fuld integreret rapportering og anvendelse af GRI-standarden. Samlet set mener Rådet, at der på baggrund af ovenstående analyse, er behov for en forstærket indsats på fire områder: o Strategisk forankring og globale frontløbere: Det er nødvendigt at udbrede strategisk samfundsansvar især blandt mindre virksomheder (SMV ere). Flere store danske virksomheder bør udvikle deres indsats til globalt lederniveau. o Respekt for internationale principper: I de kommende år vil menneskerettighederne og FN s Millennium Development Goals (2015 målene) være i fokus i den internationale udvikling inden for samfundsansvar. Det er nødvendigt, at danske virksomheder engagerer sig aktivt på dette område. o Kommunikation og rapportering: Det er nødvendigt at styrke virksomhedernes kommunikation og rapportering om samfundsansvar. o Gunstigt klima for samfundsansvar: Det er nødvendigt at styrke samspillet mellem virksomheders samfundsansvar og samfundsansvar hos forbrugere, investorer, organisationer og i den offentlige sektor. Figuren neden for viser, hvordan de fire indsatsområder alle hver for sig og samlet set understøtter visionen for ansvarlig vækst: 7/20

8 VIRKSOMHEDER STRATEGISK FORANKRING & GLOBALE FRONTLØBERE ET GUNSTIGT KLIMA FOR SAMFUNDSANSVAR RESPEKT FOR INTERNATIONALE PRINCIPPER VISION: DANMARK SKAL VISE GLOBALT LEDERSKAB FOR ANSVARLIG VÆKST KOMMUNIKATION & RAPPORTERING FORBRUGERE ORGANISATIONER INVESTORER DET OFFENTLIGE Som det fremgår af Rådets kommissorium 11, er det Rådets opgave at..understøtte danske virksomheders arbejde med samfundsansvar. Derfor er fokus i disse anbefalinger på virksomheder, private og offentlige, og på hvordan forbrugere, investorer, organisationer og det offentlige kan være drivkraft for virksomheders samfundsansvar. Rådet mener imidlertid, at også organisationer, investorer og det offentlige, kan drage fordel af selv at arbejde strategisk med samfundsansvar i overensstemmelse med den vejledende standard for samfundsansvar, ISO Fokus for Rådets arbejde er virksomhedernes samfundsansvar - private såvel som offentlige virksomheder. 11 Jf. 8/20

9 5. Målsætninger og initiativer Med afsæt i visionen i afsnit 3 og situationsanalysen i afsnit 4 har Rådet opstillet en række mål for de fire indsatsområder frem mod 2015 med udgangspunkt i Rådets rapport om dansk erhvervslivs indsats indenfor samfundsansvar (februar 2010) 12. For at opfylde målsætningerne foreslår Rådet først og fremmest at opretholde og konsolidere den nuværende indsats, samt på udvalgte område at iværksætte initiativer, som beskrives i det følgende (se afsnit 6 for en uddybende beskrivelse). Indsatsområde 1: Strategisk forankring og globale frontløbere Målsætning: Over 50 % af danske virksomheder har i 2015 en strategi og/eller politik for samfundsansvar (mod 31 % i 2010). Rådet anbefaler: At regeringen - i samarbejde med erhvervsorganisationer - fremmer udbredelsen af strategisk samfundsansvar særligt blandt SMV erne - ved at gøre det nemt og enkelt for mindre virksomheder at arbejde med strategisk samfundsansvar. At regeringen i samarbejde med virksomheder og organisationer iværksætter initiativer, der understøtter, at flere store danske virksomheder bliver globale frontløbere inden for samfundsansvar. Indsatsområde 2: Respekt for internationale principper I de kommende år vil der være international opmærksomhed på virksomheders respekt for og engagement i at fremme internationale principper for samfundsansvar, herunder særligt menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljømæssige standarder. Med den stærke tilslutning til FN s Global Compact og PRI blandt danske virksomheder og investorer har Danmark et godt udgangspunkt, som imidlertid bør udbygges og styrkes i de kommende år. Målsætning: 500 danske virksomheder er i 2015 medlem af Global Compact (mod 187 i november 2010). 12 sk%20erhvervslivs%20indsats%20inden%20for%20samfundsansvar.pdf 9/20

10 Rådet anbefaler: At regeringen bør sætte sig som mål at gennemføre og efterleve de kommende anbefalinger fra FN s særlige repræsentant for menneskerettigheder og erhvervsliv. At regeringen - også i samarbejde med organisationer - støtter danske virksomheder efterlevelse af de ti principper i Global Compact. At regeringen tager initiativ til en række pilotprojekter for at udbrede den vejledende standard for samfundsansvar, ISO i samarbejde med relevante aktører. At regeringen og organisationer styrker FN s menneskerettigheder og FN s 2015-mål som international ramme for danske virksomheders arbejde med samfundsansvar. Indsatsområde 3: Kommunikation & rapportering Målsætning: Over 60 % af danske virksomheder kommunikerer i 2015 om samfundsansvar (mod 43 % i 2010). Rådet anbefaler: At regeringen tager initiativ til at forbedre virksomhedernes rapportering om samfundsansvar. At regeringen - i samarbejde med organisationer - udbreder en vejledning om bæredygtig markedsføring. 10/20

11 Indsatsområde 4: Gunstigt miljø for samfundsansvar En afgørende forudsætning for at udbrede ansvarlig vækst i dansk erhvervsliv både til store og små virksomheder er at fremme en positiv interesse i samfundsansvar fra virksomhedernes nøgleinteressenter; forbrugere, investorer, organisationer og det offentlige. Målsætning: Danmark er blandt de 5 bedste lande i verden til at sikre et effektivt samspil mellem virksomheders samfundsansvar og virksomhedens nøgleinteressenter. Rådet anbefaler: At erhvervsliv og organisationer gennemfører initiativer for at stimulere partnerskaber mellem virksomheder og NGO ere særligt i udviklingslande. At regeringen i samarbejde med erhvervslivet og organisationer iværksætter aktiviteter for at fremme bæredygtighed i detailhandelen. At regeringen i samarbejde med den finansielle sektor fortsat støtter den positive udvikling af ansvarlige investeringer og anbefaler investorer at tilslutte sig de FN støttede principper for ansvarlige investeringer PRI. At staten, regioner og kommuner styrker arbejdet med strategisk samfundsansvar og ansvarlig indkøbspraksis. At regeringen arbejder aktivt for at inddrage samfundsansvar i undervisningssektoren, herunder folkeskolen, gymnasiet, efteruddannelse og de videregående uddannelser. 6. Initiativer på udvalgte områder Indsatsområde 1: Strategisk samfundsansvar og globale frontløbere Initiativ Beskrivelse 1.1. Rådets undersøgelse viser, at mange især SMV er ikke arbejder strategisk med samfundsansvar. SMV er udgør 99,7 pct. af de Facilitering af udbredelsen af danske virksomheder og næsten 87 pct. af de danske virksomheder har mindre end 10 ansatte. SMV ere beskæftiger ca. 2/3 af strategisk samfundsansvar medarbejderne i den private sektor, og tegner sig for mere end halvdelen af den samlede danske handel (import og eksport) med udviklingslande og vækstøkonomier. Derfor er der behov for at gøre det enklere og lettere for SMV er 11/20

12 at komme i gang med at arbejde med samfundsansvar med respekt for internationale principper på området og ansvarlig leverandørstyring. Det kræver ikke udvikling af nye værktøjer, men derimod at de eksisterende værktøjer og netværk udbredes, forenkles og målrettes efter SMV eres særlige behov. Der er behov for dels at videreudvikle indholdet og tilpasse det brugernes behov, og dels generelt at øge virksomhedernes kendskab til eksisterende redskaber Strategisk forankring i bestyrelser 1.3. Flere globale frontløbere inden for samfundsansvar Endvidere bør regeringen og erhvervsorganisationer samarbejde om at informere og skabe opmærksomhed om strategisk samfundsansvar som vækstmulighed for SMV ere. Det kan eksempelvis ske i rådgivning til iværksættere og SMV ere i erhvervsfremmesystemet. Samtidig er det vigtigt at gøre brug af de erfaringer, ledende virksomheder har gjort sig på området. For at sikre forankring af forretningsdrevet samfundsansvar i danske virksomheders bestyrelser anbefaler Rådet, at der igangsættes initiativer for at styrke bestyrelsers arbejde med samfundsansvar. FN s Global Compact lancerede i foråret 2010 en guide til, hvordan og inden for hvilke specifikke områder, bestyrelsens medvirken kan styrkes i forhold til virksomhedens implementering af samfundsansvar og Global Compact. Rådet anbefaler, at der udarbejdes en dansk version, der også inkluderer best practice eksempler fra førende danske virksomheder på området. Desuden anbefales det, at samfundsansvar inkluderes i uddannelse af bestyrelsesmedlemmer. UNDPs Nordiske Kontor tilbyder assistance til at udvikle dette område. Forventningerne til store virksomheder, der opererer over hele verden skærpes i disse år. Som eksempler herpå kan nævnes, at FN s Global Compact i juni 2010 lancerede en ambitiøs model, der skal motivere internationalt ledende virksomheder til yderligere at forankre og styrkes deres indsats 14. Formålet er, at disse globale frontløbere skal virke som inspiration for andre særligt mindre virksomheder og dermed være drivkraft for udviklingen. Med lov om redegørelse for samfundsansvar for de ca største virksomheder, har den danske regering sat fokus på de større virksomheder. Det har skabt større åbenhed og en mere strategisk tilgang til samfundsansvar, hvilket kan inspirere andre virksomheder 15. Det er vigtigt at holde fast i, at store virksomheder kan være drivkraft for udviklingen. Derfor anbefaler Rådet, at rege- 13 I juni 2010 gennemførte DI og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en brugerundersøgelse af KlimaKompasset. Det er derfor oplagt at revidere Klimakompasset på baggrund af denne undersøgelse. 14 Jf. UN Global Compact (2010): Blueprint for Corporate Sustainability Leadership 15 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2010): Samfundsansvar og rapportering effekten af rapporteringskrav i årsregnskabsloven 12/20

13 ringen i samarbejde med organisationer og virksomheder aktivt støtter og motiverer store danske virksomheder i at udvikle deres indsats i de kommende år, så flere bliver globale frontløbere. Det kan eksempelvis gennem dialog, benchmark, formidling af best practise eller prisuddeling. Disse aktiviteter bør ligeledes omfatte pilotprojekter med danske virksomheders anvendelse af ISO med henblik på at vurdere fordele og ulemper ved, at danske virksomheder anvender denne standard, som grundlag for deres arbejde med samfundsansvar. Indsatsområde 2: Respekt for internationale principper 2.1. Danmark i front på menneskerettigheder og erhvervsliv 2.2. Etablering af klage/mæglingsme kanisme 2.3. Global Compact mentorordning En helt særlig international udvikling vedrører spørgsmålet om menneskerettigheder og erhvervsliv. FN s særlige repræsentant for menneskerettigheder og erhverv, John Ruggie skal komme med anbefalinger på dette område i 2011, som derefter forventes vedtaget af FN. Anbefalingerne vil rette sig til såvel stater som virksomheder. Europa Kommissionen vil med sin kommende strategi for CSR lægge sig tæt op ad disse anbefalinger. Danmark har i en årrække haft en stærk profil i forhold respekt af menneskerettighederne, særligt i forhold til medarbejderområdet herhjemme. Derfor finder Rådet, at Danmark bør sætte sig som mål at lægge sig i spidsen for at gennemføre og efterleve de kommende anbefalinger i praksis. Rådet vil derfor i 2011 komme med sine anbefalinger herom, når FN har taget stilling til John Ruggies anbefalinger. Rådet deler John Ruggie's opfattelse af behovet for velfungerende klagemekanismer ("Remedy"). Rådet påtænker derfor at udarbejde anbefalinger om klage- og/eller mæglingsmekanismer, som tilfredsstiller dette behov. I denne forbindelse vil Rådet blandt andet tage den eksisterende klagemulighed, OECD's nationale kontaktpunkt, samt mulighederne for at indføre ikke-retlige (nonjudicial) klage og/eller mæglingsmekanismer i betragtning. UNDP's Nordiske Kontor har gennemført et pilotprojekt, hvor 10 Global Compact deltagere indgår i et mentorforløb med 5 etablerede Global Compact deltagere. Erfaringerne fra pilotprojektet er positive. Derfor anbefaler Rådet, at regeringen promoverer og udvider denne mentorordning over for nye deltagere i Global Compact. Således får flere virksomheder, ikke mindst små og mellemstore virksomheder, gavn af ordningen. Formålet med mentorordningen er at støtte nye deltagere i deres arbejde med at integrere Global Compacts ti principper og i at udarbejde den årlige fremskridtrapport. Rådet foreslår, at mentorordningen udvides således, at deltagere i Global Compact tilbydes at deltage i en peer review (bedømmelse) process af deres fremskridtsrapport. I praksis vil virksomhederne de sidste måneder op til afleveringen af den årlige fremskridsrapport til Global Compact få feedback og 13/20

14 2.4. Udbredelse af ISO sparring fra andre virksomheder. Formålet med peer review processen er at hjælpe nye deltagere i Global Compact med deres første afrapportering samt bidrage med best-practises indenfor rapportering. Danmark spillede en aktiv rolle ved vedtagelsen af den vejledende standard for samfundsansvar, ISO Derfor er det oplagt, at Danmark bliver foregangsland, hvad angår anvendelsen og udbredelsen af den nye standard, som betoner vigtigheden af multistakeholder samarbejde Styrkelse af 2015-mål som ramme for arbejdet med samfundsansvar Rådet opfordrer derfor regeringen i samarbejde med Rådet, Dansk Standard og andre relevante aktører til at gennemføre et antal pilotprojekter med anvendelse af standarden som grundlag for såvel virksomheders, myndigheders og organisationers arbejde med samfundsansvar. På grundlag af en evaluering af disse pilotprojekter vil Rådet formulere mål for udbredelse af standarden i de kommende år blandt danske virksomheder, organisationer og myndigheder og udbrede kendskabet til ISO gennem opmærksomhedsskabende aktiviteter, vejledninger og netværksaktiviteter. FN s otte globale udviklingsmål (Millennium Development Goals) er en vigtig ramme for danske virksomheders arbejde med samfundsansvar. Derfor anbefaler Rådet, at regeringen udarbejder en guide, der vejleder om og giver praktiske eksempler på, hvordan FN s 2015-mål kan bruges som udgangspunkt for innovation og konkrete initiativer i virksomhederne. Guiden skal udvikles i overensstemmelse med FN s Global Compact. Ligeledes kan organisationer bidrage ved at formidle 2015-målene og FN s anbefalinger om menneskerettighederne, så de bliver relevant for hverdagen i en dansk virksomhed. Indsatsområde 3: Kommunikation & rapportering Initiativ 3.1. Styrkelse af rapportering om samfundsansvar Beskrivelse Der er blandt internationale virksomheder og investorer i stigende grad opbakning til de internationale retningslinjer for rapportering om samfundsansvar, Global Reporting Initiative (GRI). GRI er et godt udgangspunkt for virksomheder, der ønsker at rapportere om deres samfundsansvar. Samtidig går den internationale tendens i forhold til rapportering i retning af integreret rapportering. Det betyder, at rapportering om samfundsansvar ikke sker i en særskilt bæredygtighedsrapport, men som en integreret del af den finansielle årsrapport. Med den nye lov om store virksomheders og investorers rapportering om samfundsansvar er Danmark på nuværende tidspunkt i en international førerposition i forhold til rapportering om samfunds- 14/20

15 ansvar. Samtidig er det dog kun et mindre antal danske virksomheder, som på nuværende tidspunkt rapporterer integreret eller rapporterer efter GRI. Endvidere viser undersøgelsen af første års rapportering efter den nye danske lov, at den grundlæggende rapportering de kommende år bør forbedres på nogle områder. Rådet finder derfor, at hvis den stærke danske udgangsposition på dette område skal fastholdes også fremover, er der behov for løbende at styrke og forbedre danske virksomheders rapportering. Rapportering er imidlertid samtidig en væsentlig administrativ byrde, og Rådet lægger derfor vægt på, at denne udvikling sker på en måde, som er til gavn for såvel regnskabsudarbejdere som regnskabsbrugere Kortlægning af rapportering om samfundsansvar 3.3. Udbrede kendskab til toolkit om bæredygtig markedsføring Derfor anbefaler Rådet, at regeringen tager initiativ til at etablere et netværk for rapportering om samfundsansvar, som kan danne ramme for en løbende dialog mellem myndigheder, virksomheder, revisorer og investorer om danske virksomheders rapportering om samfundsansvar i forhold til den internationale udvikling på området. Et sådant netværk bør forholde sig såvel til rapportering efter den danske lov som til fremskridtsrapporter til Global Compact, integreret rapportering og GRI. Der bør også ske en koordinering med EU Kommissionen og det amerikanske børstilsyn, SEC, der begge har aktuelle initiativer på vej. Det kan endelig også være ramme for pilotprojekter eller andre aktiviteter med henblik på, at flere især store danske virksomheder får erfaring med integreret rapportering. Rådet anbefaler regeringen at foretage en årlig undersøgelse af danske virksomheders rapportering om samfundsansvar og herunder danske virksomheders opfyldelse af det nye lovkrav om redegørelse for samfundsansvar og udbyttet af denne indsats set fra såvel virksomhedens som interessenternes side. Dette med henblik på at pege på eksempler på best-practise og på rapportering i henhold til fremskridtsrapportering til Global Compact, Global Reporting Initiative (GRI) og integreret rapportering (jf. initiativ 3.1.). Der er nationalt og internationalt udviklet en række redskaber og vejledninger om bæredygtig kommunikation og markedsføring. Rådet anbefaler regeringen at øge danske virksomheders kendskab til og brug af sådanne relevante værktøjer og/eller tage initiativ til at udvikle tilsvarende danske versioner i samarbejde med relevante organisationer og virksomheder. 15/20

Referat fra 1. møde i Rådet for Samfundsansvar den 20. august 2009 kl. 9.30-11.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Deltagere: Se bilag 1.

Referat fra 1. møde i Rådet for Samfundsansvar den 20. august 2009 kl. 9.30-11.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Deltagere: Se bilag 1. Referat fra 1. møde i Rådet for Samfundsansvar den 20. august 2009 kl. 9.30-11.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Deltagere: Se bilag 1. Dagsorden: 1. Velkomst og præsentation af rådets medlemmer v. formanden

Læs mere

Godkendt referat fra 3. møde 16. december 2009 kl. 9.30-12.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 8. januar 2010

Godkendt referat fra 3. møde 16. december 2009 kl. 9.30-12.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 8. januar 2010 Godkendt referat fra 3. møde 16. december 2009 kl. 9.30-12.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 8. januar 2010 Deltagere Se bilag 1. Dagsorden 1. Velkomst 2. Orientering om aktuelle aktiviteter i CenSa

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Rådet for Samfundsansvar, juni 2010 SEKRETARIAT: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V Tlf. 33 30 77 00 rfs@eogs.dk www.raadetforsamfundsansvar.dk

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring. Rådet for Samfundsansvar, juni 2010

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring. Rådet for Samfundsansvar, juni 2010 Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Rådet for Samfundsansvar, juni 2010 Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Forord....................................................... 3 1. Indledning.................................................

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Referat fra 2. møde i Rådet for Samfundsansvar den 27. oktober 2009 kl. 9.30-11.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Referat fra 2. møde i Rådet for Samfundsansvar den 27. oktober 2009 kl. 9.30-11.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Referat fra 2. møde i Rådet for Samfundsansvar den 27. oktober 2009 kl. 9.30-11.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Deltagere Se bilag 1. Dagsorden 1. Velkomst 2. Drøftelse og beslutning om procedurer

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00

Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00 Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00 25. mats 2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 2. Præsentation af Mæglings- og klageinstitutionens

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar

Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Regeringen Maj 2008 Forord Danske virksomheder klarer sig godt i disse år. Det går godt for den danske konkurrenceevne, og Danmark er generelt højt placeret

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Marts 2012 2 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR OKTOBER 2014 ERHVERVSSTYRELSEN KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

10. Formandens afsluttende bemærkninger, herunder evaluering af og kommunikation fra mødet samt forventede emner for næste møde.

10. Formandens afsluttende bemærkninger, herunder evaluering af og kommunikation fra mødet samt forventede emner for næste møde. 6. november 2014 /chrska Beslutningsreferat: 14. møde i institutionen den 28. oktober 2014 Til stede: Mads Øvlisen (formand), Jonas Christoffersen, Jens Erik Ohrt, Kim Haggren, Marie Voldby, Christina

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Forslag. Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2011-12 Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn) Forslag til Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Kapitel

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk

Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk August 2012 Sag Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Baggrund Virksomhedsportalen Virk.dk blev etableret i 2003, og er jf. den

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter Dansk Initiativ for Etisk Handel Vedtægter Vedtægter for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel 1. Navn og hjemsted Medlemsorganisationens navn er Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar?

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Juli 2015 Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Folketinget har den 21. maj 2015 vedtaget lov om ændring af årsregnskabsloven (Lov nr. 738 af 1. juni 2015).

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Redegørelse for samfundsansvar

Redegørelse for samfundsansvar Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning & inspiration Samfundsansvar.dk Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Hvordan kan vejledningen bruges...8 Del 1 : Del 2 : Hvordan opfylder virksomheden

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00

Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00 Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00 19. september 2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 1. Siden sidst v/ formanden Lise Kingo bød velkommen

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA CSR status i den danske grafiske branche Bred anvendelse af ledelsessystemer Mere end

Læs mere

Virksomhedsworkshop. Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN

Virksomhedsworkshop. Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Virksomhedsworkshop Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Projektet er støttet af INTEGRATIONSMINISTERIET og REGION SYDDANMARK Opgaver

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn]

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Bilag H CSR Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 2.1 FN s Global Compact... 3 2.2 OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder...

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Kom godt i gang. - etiske offentlige indkøb En guide til kommuner

Kom godt i gang. - etiske offentlige indkøb En guide til kommuner Dansk Initiativ for Etisk Handel Bredgade 26, 2. sal Postboks 9042 DK-1022 København K Tel. +45 9942 1453 info@dieh.dk www.dieh.dk Foto: Lotte La Cour Kom godt i gang - etiske offentlige indkøb En guide

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Rådgivning )l SMV Forretningsudvikling (fokus på CSR) Ledelses &organisa)onsudvikling Salg&markedsføring

Rådgivning )l SMV Forretningsudvikling (fokus på CSR) Ledelses &organisa)onsudvikling Salg&markedsføring Rådgivning )l SMV Forretningsudvikling (fokus på CSR) Ledelses &organisa)onsudvikling Salg&markedsføring Personerne bag: Jørgen Hartvig Jørgensen S)na Løndahl Henriksen AGENDA )l inspira)ons foredrag E)k

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

ISO 26000: Samfundsansvar. også en sag for SU

ISO 26000: Samfundsansvar. også en sag for SU ISO 26000: Samfundsansvar også en sag for SU 2 Indhold Ansvar et plus for alle... 2 Godt for omgivelserne og godt for virksomheden... 3 ISO 26000 hvad er vigtigt for virksomheden... 4 Et historisk skridt...

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Sydbanks redegørelse om samfundsansvar for 2014

Sydbanks redegørelse om samfundsansvar for 2014 Sydbanks redegørelse om 1 Forord Ansvarlighed i dagligdagen og solid forretningsdrift går hånd i hånd. Sydbank forholder sig således til de internationale retningslinjer, der gælder for samfundsansvar,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015 Fremskridtsrapport til 2014 UN Global Compact Januar 2015 ATP s fremskridtsrapport til UN Global Compact CEO statement: Til vores interessenter: Fundamentet for ATP Koncernens arbejde med samfundsansvar

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Vejledning om ansvarlige investeringer

Vejledning om ansvarlige investeringer Vejledning om ansvarlige investeringer Samfundsansvar.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forord ved økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen... 3 Forord ved PRI Executive Director, Dr. James Gifford...

Læs mere