Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr. 26 ( )

Transkript

1 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.26 (1706) Side 1 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr. 26 ( ) Mæhlum i Fåberig , fol. 1a: Uenighet om tienden: Anno 1706 d: 6 Martij er Retten betient paa Mellem tingstue Menderne af laurettit Nemblig Olle Christophersen Traasetter, Thomas Kolberig, Christen Synstelie, Olle Nørstelie, udj Christopher Rønneruds steed, Jens Waatestad, Amund Vnsum, I Amund Rolands Steed Niels Kiercherud, Erick Lier. Ofuer Verende Kongl: Mayt: Fogit Cort Coldeuin, saa og Bøyde Lensmand Chlemit Tollisrud, med fleere. Huor da af ermelte Kongl: Majts: Fogit blef indgifuen, deris Kongl: Majts: befalling Daterit Slodzlouen paa Agershuus Slott d: 23 Febr: 1706 som tydelig for Meenige Aldmue blef oplest, biuder at Mand for Mand og gaar for gaar schall Excamineres, og med flid Undersøge, huad end huer i tiende till Treschou har moettet udgifue, og imod louen og billighed Verit med grauerit, saa og om præsten og Kierchevergerne effter tiende andgiuelsen har verit till fredz, med Under samme høybiudende Slodzlous allernaadigste indhold og befall, for det andit blef og /:Under det Kongl: Sigil:/ indgifuen, aldmuen af Søndre Guldbrandsdallens destrict, deris Underd: Klagende Suplique ofuer Herman Treschou af dato Christiania 3 Febr: 1706 med der paa fult Treschous Underd: Erklering af 6 Febr 1706, saa oc med der hoes fulte Bøndernis Underd: Replique af 17 Febr: som af Gunder Vold i Goudzdall, oc Olle Traasetter i Faaberig paa Meenige aldmues Veigne er Underschrefuen og efter at ermelte ord for ord for meenige aldmue er Vorden oplest, er da end huer efter tiende Mandtallit Vorden paa Raabt, oc efter høybiudende Slodzlouens Ordre Excamineret og Undersøgt Nemblig: Faaberig Sogn Lille Hammers Anex: Michell Oudenhuus, Jon Oudenhuus, Nielss Lexhuus er udj feridz Veien, Anders Moug i feridz Veien, Halfuor Jefne, Halfuor Houger er nu i feridz Veien, Nielss Rinde nu siug, Ifuer Rindal, Amun Rindall, Olle Gilleberig nu i feridz Veien, Laurss Ofren, Olle Frujorde iche nu tilsteede, Olle Hattestads Encke var ei tilsteede, All for indført aldmue var samtlige tilsteede ved Kasteboden till berammede Termin, Mens eftter tuende dagss forløf moete dj Reise hiem igien, første dag veed Anexen, og anden dagen veed Hofuet Kierchen, Vilde ej mod tage tienden med mindre hand fick dofvelt, som de ej kunde indgaa, oc der ofuer drog med deris tiende hiem igien, Mens smaa tienden lefuerte dj huilchen forpagteren imodtog, tj enten vilde forpagteren hafue dofuelt korn, eller og 5 rdl for tønden eftter andgifuelse, Huor til Treschou svarede at som hand iche Kunde vere beholden med andgifuelsen, som hand iche sielf hafde leverit eller imodtagit samme, og vilde formeene at iche den tredie deell eftter deris aufling var andgifuen, saa dog for at forrekome schade og fortred paa alle tiider tilbød hand at vere fornøyet, Naar dj hans loed vilde fordofle og lefuere in Natura eller og i dend steed 2 1/2 Rdl tønden, At dj veed Anexsen er møet, moete mand for at Vinde tiiden, og at Hofuit sognit ej saa hastig kunde blifue Expederit, sende dennem bud, at de tillige med dennem veed Hofuet Sognit vilde møde, saa som smaa tienden som Sædvanligt udj Præstegaarden, formedelst dens deeling imellem alle trej parter, deedz bequemere kunde skee. Christen Døsen, og Jens Kindlien betalt forpagteren eftter hans egit begier toe ort og 12 S. for shiepen, som beløfuer sig for tønden 5 rhdr, de er nu ej hiemme mens i feridz Veien, oc at det er Sandferdigt, vidner Olle Holme ov Peder Ersgaard, Der til Treschou svarede, at hans quitering til samme Mend gifuen udviiser huad de hafde betalt, Aldmuen der til suarede, at dj lefueret hannem sin quitering tilbage, og tog viidne paa pengene som blef lefuerit, Huilchet Treschouen negtede og tilbød dem enten pengerne igien eller quitering huilchet de vilde imodtage, Aldmuen sagde dit var usant. Treschouen protesterte imod aldmuens haarde

2 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.26 (1706) Side 2 andgribelse, og befinder dene enne andgribelse haardere end den anden, uden billighed, huor for hand naadis at gaa fra Rette, oc søge beskiermelse Under deris Kongl: Mait: oc at udføre ting sag veed landz lou oc ret, og da at føre dj bevisligheder, som til opliussning kand vere tienlig, tj aldmuen er baade andklagere Sagførere og Vidner, Aldmuen sagde forpagteren er lige saa vell som dj sagsøger, og hannem iche med Nogen haarde andgribelser har tilføyet. Rømre(?) oberstl: Brochenhuus, hafde sin tiende ladit fremkiørt, mens blef af /:Herman Treschou:/ til oberstl: diid sent bud sagde, at hand med oberstl: om tiende vel kom til rette, og der ofuer Kiørte budit kornit hiem igien, Olle Baarud, Peder Hof, Poul Hof, Peder BolEng, Mogens Halfuor og Peder Ørre, Olle Furru, Rasmuus Mellum, Jacob Bratberig, Jens Waattestad, Peder Lilleberig, Henning Lunde, Hans Shegestad, Erick og Torbiørn Smestad, Olle HammersEng, Daug Moug, Ingebrit Shiellerud, Peder Holme, Olle Holme, Peder Fagstad, Peder Berge, Madz Rustaden, Assbiørn Schaarsetter, Torgier Erssgaard, Christen Ersgaard, Assbiørn Randgaard, Peder Bresetter under, Larss Suttestad, Tomas Bræsetter, Christen Langsett, Olle Langsett, Syfuer Høstmellingen, Olle Giørlien, Madz Hollen, Poul Hage, Larss Hage, Halfuor Setter, Jacob Lillebolstad, Johannis Bache, Hans Fluxrud, Peder Galtrud, Peder Aanerud, Erick Dallerud, Hans Røfuerud, Larss Bache, Arne Hundkleff, Alle forindførte aldmue af Lilhamers Anex tilstaar, atde møette med deris Korn eftter andgifuelsen, første dagen veed Anex Lilhamers Kasteboed, oc anden dagen veed Hofuetkierchen, Mens Moette Kiøre hiem og føre deris Korn med sig, formedelst Treschouen begierte dofuelt saa megit som var andgifuet, huilchet de ej kunde indgaa, Mens Smaa tienden som ost og tou blef lefuerit som sædvanligt, huor paa de ej hafde at klage, Treschouen refererit sig til deedz forhend er indført oc replicerit. Faaberig Hofuit Sogn Larss Reestad, var paa Kasteboden /:eftter 2de dagss forløf: og hafde sit korn paa Kasteboden, og i tønden eftter andgiffuelse, begierte saa trej shieper til, som hand ej hafde raad till at indgaa, huor for hand tog det tilbage igien, og det med sig hiem kiørt. Jacob Rafneberig, Mogens Rafnumb, Olle Rafnum, Nielss Bierche, Christen og Jacob Traasetter, Svend Koldberig, Poul Synstelie, Bottel Nørstelie, Christopher Ronerud, Amund Unsum, Olle Lundgaard, Hans Roeland, Ingebrit Lier, Hans Høchelien, Tosten Fliflet, Erick Strette, Christen Lien, Knud Aarlien, Holm Aarlien, Olle Kietlien, Taarsten oc Encken Grønlien, Olle Hofuerslien, Torsten Studzhofuet, Olle Kogsslien, Biørn Fløgstad, Amund Fløgstad,Tord Wlserud, Tord Simenrud, Jacob Sifuerud, Olle Syfuerud, Guldbrand Haand, Jacob Snaghol, Gudmun Alfsberig, Christopher Korserud, Torgier Ellingsberg, Halfuor Smedserud, Olle Torgiersrud, Peder Præsterud, Christen Bleegen, Ifuer Hans oc Eiluf Blegen, Ifuer oc Mauritz Nordødegaard, Paul Hollen, Olle Land, Samuel Kiercherud, Ifuer Jongerud, Christen Jørstad, Halfuor Mellum, Haagen og Knud Giørstad, Reer Jørstad, Tore Dall, Erland Øfstedall, Morten Dall, Larss Rustaden, Eiluf Huuse, Svend Gurustad, Ingebrit Brunloug, Willum Schinstacherud, Alf Besserud, Sifuer Balberig, Johan Killerøg, Christen Nordhofuen, Larss Nordhofuen, Gullick Sundpladsen, Larss Hofuen, Dag Hofuen, Even Biørstad, Amund Lien, Hans Dalby, Halfuor Quallen, Johanns Hofland, Nielss Nyegaard, Olle Nyegaard, Svend Setter, Olle og Christen Wlleland, Olle Myren ej nogit aulit, Olle Blacherust, Svend Rindall, Christen Wlleland, Olle Berig, søfren Norberig, Ingebrit Gruen, Jacob Ormerud, samtlige indførte aldmue af hofuit sognit tilstoed at de var i tuende dage eftter huer anden med deris Korn veed Kasteboden, og hafde med sig godt Korn og godt maall eftter andgifuelsen, Mens Moete tage Kornit hiem med sig igien, Aarsages Forpagteren Treschou begierte dofuelt saa megit som paa hans laat var andgifuet, eller og 5 rdl for tønde eftter andgifuelsen. Smaa tienden ost og hamp er lefuerit eftter andgifuelsen, Mesn naar osten ej var saa goed som Treschouen siuntis saa moette de svare hamb med penger, end half daller af end fuldgaard, oc j ort af end halfgaard og 12 s. af end ødegaard, 6 s. af Rødningspladse, som de

3 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.26 (1706) Side 3 dog ej klage ofuer. Clemit Tollisrud betalte till forpagteren sin tiende med penger, hans andgifuelse paa dend tredie part var 6 2/3 skiep, der for betalte hand till forpagteren trej rdl., og hafde ej nogit at Klage, Larss Giørstad har og betalt med penger, er nu siug og leeger veed sengen, har tuende Mend her som siger hans ord, saaledes, at hand betalte hans anpart som var 2 tønde 1 shiep, med 2 rhdr: de tuende Mend som hans ord beretter er Madz Jørstad oc Poul Aanderud, Peder Weedum har og betalt, andgifuelsen paa dend tredie part var 2 shiepe, med 2 1/2 ort har betalt og har der ofuer ej Nogit at Klage. Treschouen replicerede at hand iche kunde vere holden med dend andgifuelse, som af hannem iche var schrefuen eller antaget, langt mindre verit der ved ofuerverendis formeenende at dend tredie deel af deris aul iche var andgifuen, dog for at forekomme schade og fortred paa alle tiider, og at iche antaste nogen eftter louen, vilde hand vere fornøyit, Naar de hans laad vilde fordaable, og da at annamme in Natura, eller i dend steed penger hoes de som behagte at Clarere med penger 2 1/2 rhdr tønden, eller og eftter andgifuelsen 5 rdr, saa at forbeedringgen der udj kunde giøris, og der som Kongens fogit vil vere hamb asisteerlig eftter louen, pag Art. schal hand beuise iche at hafue begiert Ubilligt af Nogen, Mens suarer iche Nøtt dit halfue som deris aul kunde taalle, Videre tilspurte hand aldmuen En eftter Anden, om hand hafde forseillet, eller ladit Koste Nogens lade i dette gield, der til de Enstemmende svarede Nej. 2dit om hand dennem med nogen uhøflighed hafde begegnet, de svarede Nej, alleene de kunde ei taalle dend byrde hand dennem vilde paalegge, 3die tilspurt om aldmuen vilde forklare deris paaberaabende andgifuelse med Æed, vilde hand der med vere fornøyet, aldmuen svarer eftter dj Treschouen søger dennem, saa bør hand at beuise, 4de: Treschou tilspurte endnu aldmuen om hand iche tilbød dennem at beholde det Aars tiende, og tilkommende Aar at svare oc yde for beege Aar eftter den aul gud ville gifue, demb, der til svare aldmuen, de kunde ej tage der imod Mens erbiuder at suare eftter andgifuelsen, 5te: om hand iche var paa Kasteboden med dem: at vilde tage tiende in Natura, mens formedelst dend ringe andgifuelse, og at de ej vilde forbeedre dend, moete lade det beroe til viidre. Dertil svarer aldmuen at deris svar er indschrefuen føer, mens de kunde ej yde for hand vilde hafue dofuelt, til Slutning referede Treschou siig til hans begiering til Fogdend, om asistens eftter louen, som formelt, og da vilde beuise dend Urigtighed Eller Eller Sviig veed tienden er begaaet, og huad andgaar de som godvillig har betalt og fornøyet deris tiende med penger, schal iche kunde siige, ieg dennem der til har truit, eller tuonggen, Mens om Retteligen schulle veret tillgaait, hafde mig tilkomit langt meere, som ieg dog for fredelighedz shyld loed pasere. Aldmuen svarede at dj forhend med 2de Prou /: er flere om Nødig eragtis:/ har og kand beuise, at det ej var med Christen Døsens, og Jens Kindliens villie, at de udgaf saa mange penger, som forhend er indført, oc sig der til reserverer, siger det og var giort till end prøfue, for at fornehme om hand turde tage det imod, Hans ærverdighed Sogne Præsten Sr. Johan Rosing, saa vell og Kirchevergerne, saa vell i hofuet Sognit som Anexit, tilstaar at de med andgifuelsen har verit tilfredz, og der effter annamit tienden, saa de ej Nogit derofuer har hafft at klage. Ulovlig hugst i Lillehammers skog: Oberst Rechuin har indstefnt, ved loulige Viidner Peder Pedersen Nyhuus, for Uloulige Skoughugst i Lillehammers Skoug, huor da paa hans Velbaarenhed Oberstens Veigne Møette Lensmand Clemit Tollisrud med Amund Hammerseng og Ingebrit Schiellerud som get giorde at ermelte Peder Peders: var loulig stefnt, Mens effter trende paaraabende møtte iche, Har da fuldmegtigen Clemit Tollisrud proponerer oc paastaar hand for samme sin udeblifuelse bør vere straf vndergifuen, saa er begierer Clemit Tollisrud at samme sag til Aastedet motte hendviises, som med billighed ej kand veigris, Thj er da denne Sag /:effter forregaaende loulig Stefnemaal:/ Veed aarsens beleillige tiid til Aasteedet hendviist, og foreleegis da dend

4 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.26 (1706) Side 4 nu udeblifuende Contrapart for Retten siig at indfinde, Vnder dend straf louen biuder till huilchen tiid samtlige andgieldende og vedkommende, samt prov og viidisbiurd, samtlige at møde, da gaais end huer saa viit lov og ret er medholdig. Dører og vinduer på Øyjordet: Sr. Capitein Knoph har veed Lensmanden og loulige Viidner indstefnt Knud Jonsen, end huusmand veed Reestad, for hans loustridige medfart, I dette hand fra hans ødegaard Øjorde for uden hans minde og viidskab, borttagiit end Dør og it Vindue, og som meere deedzinde er bortblefuen, Kand hand og der for, til hannem hafue Miistanche, ermeldte huusmand Knud møette for Retten, og for dit første tilstoed stefnemaalit, og for dit andit Veedgick at hand hafde tagit dend omrørte Dør, som var end Skarfue(?) stall dør huilchen hand sielf hafde giort, saa og tilstaar hand at hand tog Vinduet ud og forvart dit, paa dit, dit ej schulle slaais i støcher, som hand oc sielf hafde kiøfft, og da huuset igien blef beboet, lefuerte hand beboren dit, mens da huuset igien blef staaendis øde tog hand atter glasit oc forvarte, i tanche dit schulle ej komme bort. Capiteinens hiidschichede fuldmegtig i denne Sag, som er Corporal Sølfest begiere paa hans princepal Capit: veigne at indstefnte Contrapart moete indstaae og liide for slig loustridighed, effter louens foresiigende, som hand udj domerens schiøn indsteelleede. Mens Kontraparten beklager sin Indfoldighed, og begierer tiid Rom opsettelse i tanche hand veed goede Venners hielp, vill søge Sr. Capit: paa haand, I forhaabning at faa sin forseelse effter gifuen. Som dit seedende lourett, oc tilsteede verende aldmue og goet siuntis, og tienligt eragtis, Da som end og udj denne dobiøsche sag beloufues tiid og betenchning, saa er deneffter begier til neste ting forfløtt, deedzimidlertiid andvende huusmanden Knud Jons: flid om dit i Mindelighed kand afgiøris, huis iche, da gaais effter lou og forordninger, huis ret ehr. Gjeldssak mellom Fagstad og Lunde: Peder Fagstad, har veed lensmand og loulige viidner indstefnt Sal: Henning Lundes Encke for gield, som hun paa arfuetomten Dispoterede, nemblig 40 rdr, saa og Rentte af hundrede daller á trej aar, som er 15 daller, Encken blef tilspurt om hun vilde tilstaa krafuet, suarende Ney hun der om aldeelis intet var viidendis, Peder Fagstad blef foreholt at beuise Kraf, da hand med end atest paa it støche 6 s. papihr huor paa trende prou har teignet deris Sandhed /:af Frons Sogn:/ som er loustridigt pag: 121, 6 Art: Huor for samme Sag til Neste ting er forfløtt og naar dend Krefuende beuiser sin fordring lou Antagelig(?) saa gaais dennem imellem huis lou oc ret med førrer. Skjøte på Kjetlien: 1. Olle Pedersens schiøde for Retten oplest, paa Retten till Kietlien i Faaberg, schyldende Een huud med bøxsell, af Capitein Jørgen Bielche udgifuen, med viidre deedz indhold daterit Jønserud(?) 11 Febr: Ao Skjøte på nordre Grønlien: 2. Torsten Larsens Kiøbebref paa Aasedes Retten til Grøndlien, schyldende end half Huud med bøxsell af Cait: Jørgen Bielche udgifuen, med viidre deedz indhold daterit Jonsrud d: 11 Febr: Skjøte på søre Grønlien: 3. Nielss Hansen kiøbebref paa Retten til Grønlien, schylder end half huud med bøxsel af Cait: Jørgen Bielche udgifuen med vidre deedz indhold daterit 11 Febr: 1706.

5 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.26 (1706) Side 5 Skjøte på Håvardslien: 4. Peder Olsens kiøbebref paa Aasedis retten till Hofuerslien schyldende end huud med bøxsell af Cait: Jørgen Bielche udgifuen med viidre deedz indhold, daterit Jonsrud d: 11 Febr: Bygselforlik på Rindal i Vingrom: 5. Arne Halfuorssen Rindals forliig om bøxell af staaelssen till Rindall, af Eldste broder Amun Halfuorssen udgifuen, med viidre deedz indhold daterit 6 Martj oo 00 oo Hove i Fåberg , fol. 27b: Ao 1706 d: 5 Julj er Retten betient paa Hofvind Tingstue, menderne af Laurettit Olle Christophersen Traasetter, Tomas Kolberig, Christen Lien, Olle Nørstelie, udj Christopher Ronderudz steed Olle Orlien, Amun Vnsum, udj Amun Rolandz steed Nielss Kiercherud, og Erick Lier. 1. Oplæst dend Kongl: forordning som angaar Landmelisien daterit d: 28 Febr: Bevillingsseddel på ei sæterløkke på Stølen: 2. Peder Chlemedsen Tollisrud og Peder Hofuerslies bevilling sedel paa end Setter løche paa Støllen med vidre dendz indhold daterit 12 April Bygselbrev på Rindal i Vingrom: 3. Arnne Haldorsens Bøxsel bref paa Rindal af Kongens Fogit Cort Coldeuin udgifuen med vidre dendz indhold daterit 12 April Bevillingsseddel på ei eng ved Dallerud: 4. Jon Dalleruds bevillingsedell paa it marche slet ofuen for hans beboende gaard, med vidre deedz indhold af dato 5 Julj Pantebrev på Lilleberge: 5. Torsten Flifletz obligation af Peder Lilleberig udgifuen, paa 180 Rhdr, der for udj vnder pant Lilleberig med vidre samme brefs indhold af dato 16 Martj Bevilling på et fiskeri i Lågen: 6. end bevillingsedel paa it feescherie leegende i Laagen veed Sandend, leegende vnder Stange Præstegaard, med viidre deedz indhold af 15 Martj Skjøte på Skjellerud: 7. Retten til Schiellerud ført af Otte Bielche till Hr. Oberste Reikvin udgifuen, og siiden af Velbemt: Obr: Reikvin solt til Christen Christensen for 70 rdr. med vidre Transports indhold af 23 April Dører og vinduer på Øyjordet: Udj dend opsatte Imellem Citant Capitein Knoph Contra Knud Jonsen som fra sidstleeden 6 Marttj og till i dag till doms blef optagen, huor de for Retten presenterede sig deris velbaarnhed Capiteinen, og begierede end forsuarlig lovmesig domb ofuer forindførtte huusmand udj denne Sag, saa som hand sig grofuelig har forseet, ermelte huusmand Knud Jonsen Møete for Retten, tilstaar sielf og ej benegte hand joe har opbrut og bort tagit baade Vindue og Døer, Mens beklager sin Indfoldighed, Mens Capiteinen Vrgerer dom effter louen

6 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.26 (1706) Side 6 Andre till varlig(?) Exempel, tj denne Inciteren schall verre end stif inportiun og megit opsedzsig Meniske, till med tilstaar aldmuen at huusmenderne er saa stifue, saa de snart vill Spille Mester ofuer gaardmenderne, og ingen Condulence bøhr ofuer hannem, Mens snarere tilstyrchende at hand bør lide for sine gierninger, tj er da her om saaleedis dømt og afsagt: Effter som Contrapart Knud Jonsen sielf for Retten offentlig har tilstaait, at hand uden lov og Minde, Ja uden ej dend Ringeste louhengelig adgang, har Needbrut og bortagit Vindue oc Dør, af Gaarden Øjorde, som Hr: Capitein Knoph tilhører, brugende som end Aufvelsgaard vnder Vingnes, og samme huus brud til sig udj sin huusmandz hytte hiemtagen, Tj er hand da her meed tilfunden, først at bere sine koster tilbage igien og dennem paa dit steed huor hand demb tog igien Indsette, for det 2det er hand tilkiendt at bøde sine Voldz bøder trende førgetiufue lod Siølff louens 6te Bog 14 Capit: 1. og 2. Art pag. 981 som 6 vggers dagen /:til veedkommende effter louens foresigende schall svaris, og om ej Meedler tilsammen Sigtis Mindelig afbetalling da at lide med arbeid paa Kropen, huor...(?) steed behager dend høye øfrighed, hannem at ordinere, saa oc betalle til Capit: udj kost tering 2 Rhdr: alt inden ermelte 6 vggers dag af hans eiende Medler om de tilstreckelig kand at Clareris(?), om ej med Minde da veed Namb oc Wordering effter louens adferd der veed da og Auflis Kongl: Sigt effter louen. Gjeldssak mellom Fagstad og Lunde: Udj dend opsatt sag Imellem Citant Peder Fagstad Contra Marit Lunde, som fra sidstleeden 6 Martj og til i dag til doms blef optagen. Part og Contrapart Møete begge for Retten mens da Citanten sit Kraf schulle beuise beraaffte hand sig endnu par Prov, som endnu ej lod sig indfinde, tj er da denne Sag till Nyet stefnemaal hendviist. Øltaping og uskikkelig hus på Skandsen v/sørhove: Larss Narfuesen Hofuen har indstefnt sin huusmand, Christopher Schandsen, som hand iblant schall holde it v-schichelig huus, som hans Ølltapperj schall Aarsage, og ihuor vell forhend ehr faldend end domb de dato 26 Junj 1702 forbiuder denne inceterende Skandsemand oc flere øllkippere deris ølltapning, Vnder Varrernis forbrydelsse, dog Uagtit han denne Skandsemand, loustridig herdit sig, baade imod dommen saa og imod hans landherris offte advarsler, og muntlig giorte forbud, og indgaf udj Retten ermelte hiemtings domb, paastaar at hans huusmand bør till første farre dag at vige, og huuser at Rødig giøre, paa det slig Uschichelighed Kunde af Bøydend vorde udrødit, som Aarsager deris børn og tieneste folck stor forargelsse. Thj er da denne Indstefnte Christopher Schandsen her med tilkiendt, til første fare dag huuserne at Rødig giøre, og fra Scahndsen at Entvige, om ej med Minde da veed Kongl: Majt: ombudz Mandz afsidtens at udkastis. Slåssing ved Diserud: Olle Andersen tieneste dreng hoes Amun Roland, har indstefnt Niels Norødegaard for hand har slagit hamb ofuen for Disserud, 2den Pinssedagss Afften, og tog hamb i haarit og slog hamb til Jordend, og der forudend schielte hamb for end tyf, Niels Norødegaard Møete for Retten og tilstoed stefnemallet, til med ej kunde benegte, at hand Joe paa Disserud, da Olle Andersen tog i hans lomme, Slog til hamb med Nefuen Vnder ørit, og tog hamb i haarit og slog hamb saa til Jorden, Thj er hand da tilkiendt at bøde sin trende Sex loed Sølf, som er 9 Rhdr. Louens 6te Bog 7 Capit: 8 Art pag og som det sheede paa end høyhellig Fæsst som var 2den pinsedag saa bør hand effter louens 6te Bogss 3 Capit: 1 Art pag at bøde udj hellig brøde som er trej loed effter ermelte lous biudende og foresigende, Alt af hans boe og Eiende Medler at ud og til Sigt og Sagefaldz forpagter at betallis, 15 dagge effter domens andviisning, om ej Ved mindelig betalling lader sig indfinde da veed Namb oc Wordering af

7 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.26 (1706) Side 7 hans boe oc Eiende medler effter Louens foresigende der veed da oc Auflis Sigt, effter høypriselig lous biudende. Leiermål: Sigrj Olsdaater end fantte tøes som tilforne 2de gange er beleegit, og derfor har udstaait hendis Straf i gabestochen, beschylder nu end af dj gamble Soldater Nafnlig Olle Asspaasen, at hand er hindes børns fader, baade til dete og dj tuende andre Aufleede børn, bemeldte quindfolck møder for Retten og ydermeere tilstaar, at hand har hafft omgiengelsse med hende tid effter anden paa end 5 Aars tiid, og at hand lige saa vell til dend sidste og 2de forige er dend rette Barnefader, det hun med høyeste Ord vill bekreffte om dit hinde maa tilsteedis, Samme Soldat Møete effter trende paaraabende iche, tj er hand da her med lagt laudag for til neste ting, og biudes de da beege for Retten at Møde vnder dend Straf louen, gaais da huis ret ehr, Imedlertid om dit vilde behage Sogne Prest Sr. Johan Rosing, at tage samme Quindfolck til Gudz bord, ønschelig, saa som hun for Retten tilstaar at hun forlanger at absoluere, som u- veggerlig bør hinder tilsteedis. oo 00 oo Langseth i Fåberg , fol. 47b: Tinglysninger: Ao 1706 d: 11 Nouember er Reten betient paa Langseth, menderne af laurettit nemblig: 1. Olle Christophersen Traasetter 2. Thomas Kolberig 3. Christen Lien 4. Olle Nørstelie 5. Udj Christopher Ronderudz steed Olle Orlien 6. Amun Vnsum 7. Udj Amun Rolandz steed Nielss Kiercherud 8. og Erick Lier Bygselseddel på Sæter i Saksumsdalen: 1. for Retten oplest Christen Johansens bøxsell Sedell paa Setter i Sazsumsdallen, samt it Engeslet udj Setteren, af obristl: Jørgen Otto Brochenhuus ufgifuen, med viidre deedz indhold daterit Rønne d: 2 April Bygselseddel på Horn: 2. Olle Haagensens Bøxsell Sedell paa Haand i Faaberig, af Sogne Præsten Sr. Johan Rosing udgifuen, med vidre deedz indhold Daterit 10 April Skjøte på Ekern ved Smestad: 3. Tore Erichsen Smestads Kiøbebref paa end half huud udj Echeren, af Welbaarne Hr. Obr. Georg Reichuin udgifuen med viidre deedz indhold Daterit 23 Octobr: Strandede skip: 4. Oplæst end Kongl: Forordning om forhold med Strandede shibe og goedz af 21 Martj 1705, udj Ringeboe, Øyer, Goudzdal og Faaberig Sogner d: 2., 5., 8. og 11. Nouembr: paa Brandstad, Landgaard, Wolle og Langsett Tingstuer, udj Meenige aldmues paahør.

8 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.26 (1706) Side 8 Høyesterett: 5. Ligeleedes paa ermelte tingstuer oplest end patent om høyeste Rettis holdelsse 1707 af 12 Octobr: Om tienden: 6. Saa og end befalling ligeleedes paa ermelte tingstuer til Kongens Fogit Cort Coldeuin fra det høybiudende Rent kammers Collegio Herrer, oplest som melder om befalling til fogden at formaae og tilholde aldmuen, om tiendens Rigtige andgifuelse, med vidre deedz indhold daterit Rentekammerit 28 Aug Leiermål: Udj dend opsatte Sag Imellem Olle Asspaasen og Zigrj Olsdaater, som fra Nest afvigte d: 5 Julj og till i dag till doms blef optagen, Huor da for Retten Møette Beege Parter, Quindfolchet tillagde hamb Sag at han var hendis Barnefader, huor til hand svarede Nej, og erbøed sig at giøre Bogen Eed,, hand udj dend tillagde Sag var frj og sig det med at purgere huor da Eeden af Lovbogen blef hannem forelest, og formaanit till Sandheds bekiendelse, og Sallighed udj agt tagelse af lagde Eeden, og sig der med purgerit. Da eftter som hand sig eftter louens foresigende udj 6te Bogss 13 Capit: 5 Art: sig med sin Eed har befriet og vergit, saa er ermeldte Soldat Olle Asspaasen Sagisløs hiemfunden, Mens Quindfolchet Zigrj Olsdaater tilfunden at betalle sin Zigt 6 rd 15ten dage eftter dommens andvisning, eller og at lide og udstaa sin Straf paa Kropen, eftter lov og forordnings foresigende. Odelsretten til Holen i Søre Ål: Olle Poulsen har Stefnt Madz Hollen, for Retten at Møde med sine brefue og adkomst till ermelte Hollen, saa som hand formeener sig ret til Aasedet, saa som hand skal vere af Eldre Afkom, Bege Mødte for Retten, og indgaf Madz Hollen sit skiøde paa Gaarden af sin Broder Olle Torgiersen udgifuen daterit 15 Martj som hiembler hannem gaarden og hans Etleeg gaarden eftter paafulde louhefd. 2. It shiøde fra end deel Mads Hollen Søschene som hiemble hannem end deel goedz udj gaarden som hand af dennem Kiøfft hafuer eftter samme Brefs videre indhold daterit 28 Octobr die: Sit Indleeg af samme sagss beschaffendhed daterit 11 Nouember huor eftter hand begierer frikiendelses Domb. Citanten frem Escher Eldre Brefuer paa Gaardend hannem og Itleeg til opliussning. Contra beretter Madz Hollen at hand alleene var stefnt paa sine adkomst til gaardend, Her udj ej Rettere at findis, End Mads Hollen beholder og forblifuer Veed sin gaard Hollen, eftter hans lougyldige i rettelgde Documenters indhold, hannem og hans Etleeg til Odels Eie, eftter hafuende louhefd. Og befinder Citanten sig her med Miisnøyet, da Naar hand Veed Stefnemaal følger Louens biudende udj 5te Bogss 3 Capit: 10 Art: pag schall hand Niude den ret som ermeldte høypriselig lov indeholder. Alle brefuerne blef Eieren tilbage lefuerit. Uklar uenighet: Peder Stuberud i Uggedallen lader stefne Amun Vnsum, og Peder Simenrud andgaaende end...(?, uleselig) Reiser sig af gaards Vlsrud(?) og der om udj Rette indgaf hans schrifftlig Stefning af 23 Octobr Samtlig Møder for Retten, og formeener at de paa vrgerende Penger, bør Børnen tilhøre, med det samme blef de forligt.

9 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.26 (1706) Side 9 Åbodsplikten på Sundgarden, Skjeggestad, Lillehammer og Høstmælingen: Obr. Reichuin veed loulige Vidner har indstefnt Christen Sundgaarden, og Hans Shiegestad, sampt Olle Hof og Jørgen Fridrick paa Lilhammer, for Gaardenes Aabud, efter forhend forfattede Besigtelsis indhold af 3. Maj 1706 og Olle Hof for Høstmellingen saa som hand samme gaard af ermelte Olle Hof har sig til forhandlet. Nu effter Exammen og forehold effter besigtelsen indhold, befindes end deel at hafue bygt, og effter deris egen berettning reparerit, som mand ej kand Viide om saaleedis i Sandhed er eller ey. Deres Velbaarnhed Obersten Vrgerer domb uden vidre prolangation. Thj kiendes for Rett, saaledes: Det er billigt /:og medhold af Louen:/ at de brugende beseedere paa Sundgaarden, Shiegestad og Lilhammer, bør reparere og veedligeholde deris beboende og i brug hafuende huuse biugninger. Mens dette er end forseelse for dit 2det af Jørgen Friderich og Christen Sundgaarden at de ej veed Andkomsten til Lilhammer, og Sundgaarden, har forsiunet sig med loulig besigtelse paa deeds huuse biugninger som da nu hafde verit demb end Rette Snor og frelsse, Thi kiendes for Ret at de bør byge og forbeedre huuserne efter besigtelsens indhold, som schall vere fuldferdig inden Aaridz omgang, Naar deris Velbaarenhed Obersten der imod forsichrer dennem om gaardernis Veedblifuende og beboelse, som schriftlig dennem imellem burde forfattes, tj saalenge de saaleedis i frycht, for huer Aar at Vige, hendseeder, er løsten borte. 2. Hans Schiegestad tilfindes førstkommende Waar at hafue fyldist giort bøgningerne paa Schiegestad er besigtelsens indhold, eller og Veed Namb af hans Eiende Medler effter louens Adferd. 3. Olle Hof befindes iche at hafue Solt til deris Velbaarnhed Obersten dend ødegaard Høstmellingen, Mens till end veed nafn Assbiørn Syfuersen, med samme ret og herlighed som det hannem bebrefuit ehr, og da om aabudet og andet med Kiøberen Vell fornøyet, tj Vill Mand da forgribelig Meene at dette paastefnte Aabudz fald, paa Høstmellingen, kand ej til betalling hoes Olle Hof hendhørre, Mens Sagisløs hiemfunden, omkostningers ophefuelse. Peder Pedersen Randgård møter ikke etter stevning: Peder Pedersen Randgaard har nu trej gange af deris Welbaarnhed Oberste till tinge voren stefnt mens ej møet, tj leegis hand laudag for till Neste ting at møde vnder dend straf louen biuder, og gaais da imod hannem effter Prov og bevisligheder, huis louen biuder. Sæterrettigheter på Auggedalskjølen: Peder Stubrud paa Egen og Consoretis Vegne af Uggedallen, har stefnt Halfuor Mellum samt Larss og Madz Giørstad, for tilføyede schade paa hiemhafner, slotter og Sætter hafner paa Uggedals Kiøllen, som deris samme stedz opbygde Setter aarsager, og som dend er dennem til fortrengsel, imod louens sigende, saa paastaais samme setters afschaffelse med vidre samme Stefnings indhold af 23 octobr Hersteds indgaf de deris bevilling Sedell af forige fogit Christen Hansen udgifuen paa baarstøllen, Vinterhuusmyrren, og Svartkiøns Myren, imellem Schielbreveien, og Schrybechen paa 4 less Høe med vidre samme bevillings sedells indhold af 26 Junij Her nest fremeskede Peder Stuberud paa Egen og Consortis Veigne effterschr: Prov, som Edend blef forelest og formaanit Og til Sandhedz bekiendelsse og deris Sallighedz udj agt tagelse aflagde Æed og Proueede saaleedes. 1. Svend Rindal end Mand paa 40 Aar Prouer og tilstaaer at der har gaat Kløf om Kløf imod hindanden, ud af Vggedallens queeg, og Sveesetteren, siger og det er dem til fortrengsel. 2. Olle Berig ofuer 60 Aar gammel prouer og tilstaar at quegit har gaait imod hin andend, fra Vgedals Setter pg Sveesetter, og denne leeger nu mit imeelem /:og dj har deris brug der omkring:/.

10 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.26 (1706) Side Olle Lien af Vggedallen mod 60 Aar prover saaleedis at hand har aldrig andit mintis siden hand der i dallen opvoxste, end at Vgedøllerne har hafft sin drift der, og er dennem til fortrengsell saa vel paa slotterne som paa hafuerne. 4. Olle Berig af Vgedall prouer ligeleedis som Olle Lien forhend provit hafuer. Halfuer Mellum paa Egne og andris Veigne svarer, at de har intet at svare her til føre fogdend komer tilsteede, hand schal svare for demb, og de begierer opsettelse til fogdend kommer tilsteede. Oggedøllerne begierer domb effter louen Thj er her saaleedis dømt og Afsagt: Louen udj Tredie Bogss 12 Capit: 3 Art: biuder at Setters Marck schal Verre som af gammel tiid, udend det fløttis der huor ingen er til schade, Nu beuises med udj agten indførte provat denne Nylig opbygte Setter, er de ogedøller paa deris gammele brug till schade og fortrengsell, vell begierer der paa dend Nye Setterleegende faaberinger opsettelse til neste ting, og imedlertiid at søge fogdend paahaande, Mens det kand imod de ogedøllers indstanser ej befaldis saa som det da til neste Sommer blifuer d: atter igien tilschade og fortred. Tj kiendis for ret, at Halfuor Mellum, Lauridz og Madz Giørstad, schall vige fra deris Nye opbygte Setterboel, saa som de er opbygt andre til schade og fortrengsel, og søge deris gamel Setter som af gammel tid tilhører og leeger vnder deris gaarder, alt effter louens foresigende udj tredie Bogss pag: 457: omkostninger ophefuis paa alle siider. oo 00 oo