Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn H.H. Nielsen / GIS. 14. april Specialets titel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn H.H. Nielsen / GIS. 14. april 2009. Specialets titel"

Transkript

1 Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn H.H. Nielsen / GIS 14. april 2009 ts titel Kompetenceudvikling i en operativ enhed i flyvevåbnet. Vejleder Katrine Nørgaard Antal tegn: (uden mellemrum) Antal ord: (uden tekstbokse) UKLASSIFICERET

2 ABSTRACT. In 2006, two officers from the 727 Fighter Squadron (at Fighter Wing Skrydstrup), applied for a civilian coaching course. Discussing this issue two years later, the question arose; what made the officers from the 727 Fighter Squadron in 2006 apply for extra education in communication and leadership, when the military had been teaching alike issues for several years? Using Fairclough s critical discourse analysis model, the officers discourse and social practises are analysed. The discourse analysis reveals that a discourse paradox existed in which the officers were forced to compromise their own discourse. The analysis of the social practise reveals that a recent, major organisational restructuring of the Fighter Wing, had left the officers with an unclear understanding of what their main task was and how they should accomplish it. Furthermore, both the structure and the culture of the Fighter Wing, and especially of the Fighter Squadron, was changed radically, leaving the officers with very few guidelines and routines in their daily planning. Without sufficient skills to handle this complex situation, the officers ended up frustrated and unable to comply with their own terms of good leadership, which made them apply for a coaching practitioner. UKLASSIFICERET 2

3 RESUME. I 2006 ansøgte to officerer fra 727 fighter squadron om civil kompetenceuddannelse. Under en diskussion af Forsvarets kompetenceuddannelser, to år senere, rejser spørgsmålet sig; Hvad skabte behovet for ekstra uddannelse i ledelse og kommunikation blandt officererne i 727 Fighter Squadron i 2006, når Forsvaret har undervist i sådanne emner i adskillige år? Gennem interviews med de to officerer foretages en kvalitativ analyse af officerernes opgave- og ledelsesforståelse i forhold til deres sociale og diskursive praksis, efter Faircloughs kritiske diskursanalyse model. Forsvarets udvikling i perioden fra murens fald, i 1989, til officererne ansøgte om kompetenceuddannelse, i 2006, gennemgås med fokus på hvad dette betød for udviklingen af flyvevåbnets, og mere specifikt fighter wing Skrydstrup og 727 fighter squadron opgaver, og ledelsesgrundlag. Flyvevåbnets officersuddannelse og ledelsesgrundlag behandles med fokus på hvorledes dette havde formet officerernes handleberedskab. Forsvarets udvikling medførte blandt andet en større omstrukturering af fighter wing Skrydstrup i 2006, hvilket ændrede officerernes daglig på en række væsentlige punkter. Organisationsændringen medførte en opsplitning af medarbejderne fra 727 fighter squadron i flere forskellige, funktionelle dele af fighter wingens struktur, samtidig med at man tilføjede en ny personelfunktion i selve enheden. Dette betød reelt, at enhedens tidligere kultur forsvandt, hvilket gjorde, at der efterfølgende var behov for at opbygge en ny kultur, både i enheden og på fighter wingen. Organisationsændringen medførte desuden uigennemsigtighed i den daglige kommandostruktur, og meget energi endte derfor med at blive brugt på kortsigtede opgaveløsninger, til stor frustration for både officererne og medarbejderne. UKLASSIFICERET 3

4 I den nye organisation var opgaveformulering fra fighter wingen uklar, og der opstod som konsekvens heraf to forskellige ledelsesdiskurser. Dette efterlod officererne i et diskursivt spændingsfelt, som de ikke havde tilstrækkelige ledelsesmæssige redskaber til at håndtere. Officerernes ledelsesuddannelse og ledelsesmæssige erfaring, i forhold til flyvevåbnets tidligere formulerede værdigrundlag, havde ikke forberedt officererne tilstrækkeligt på at skulle håndtere samtidige, store omvæltninger i både strukturen, opgaven og kulturen. Som konsekvens af sammenfaldet af alle disse store ændringer i officerernes dagligdag, og officerernes oplevelse af, at de ikke havde tilstrækkeligt med ledelses- og kommunikationsmæssige værktøjer til at leve op til deres egen opfattelse af det at være gode ledere, førte situationen til, at officererne søgte om ekstra uddannelse i ledelse og kommunikation i UKLASSIFICERET 4

5 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Motivation og relevans Emneformulering Teori Empiri Metode Afgrænsninger LEDELSES- OG ORGANISATIONSTEORI Faircloughs kritiske diskursanalyse Kulturteori Kultur og diskurs i Forsvaret FORSVARETS VERDENSBILLEDE Forsvarets opgaver Fra garnisonsforsvar Flyvevåbnet i krig fighter squadron opgaver Til reaktionsstyrkeforsvar Forsvarets ledelsesgrundlag Flyvevåbnets ledelsesgrundlag Flyvevåbnets værdigrundlag Flyvevåbnets MVV proces Flyvevåbnets ledelsesuddannelse OFFICERERNES VERDENSBILLEDE Konteksten Flyvestation Skrydstrup historik før strukturforandringen Fighter Wing Skrydstrup historik efter strukturforandringen INTERVIEWS Officerernes opgaveforståelse Officerernes ledelsesforståelse ANALYSE Officerernes diskursive praksis officerernes opgaveforståelse i forhold til Forsvarets formulerede opgaver Officerernes sociale praksis officerernes ledelsesforståelse i forhold til Forsvarets formulerede ledelsesgrundlag Officerernes ledelsesuddannelse og - erfaring KONKLUSION Perspektivering UKLASSIFICERET

6 BILAGSOVERSIGT: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: MVV folder Chef FTK, GM S. Ø. Nielsen, 01 aug. 2005, skrivelse til flyvevåbnets medarbejdere. Flyvestation Skrydstrup organisation før strukturforandringen. Fighter Wing Skrydstrup organisation efter strukturforandringen. Interviewguide. KILDER: - KN T. M. Kristensen / MET og PL M. Thomsen, som interviewpersoner. - Militær etik og ledelse i praksis, ved Katrine Nørgaard, Stefan Ring Thorbjørnsen og Vilhelm Holsting, Forsvarsakademiet Kommunikation, kultur og etik, Ole Thyssen, Handelshøjskolens forlag, Samfundsvidenskab i praksis, Introduktion til anvendt metode, Ole Riis, Hans Reitzels forlag, Det danske forsvar, Søren Nørby, Diskursanalyse som teori og metode, Marianne Winther Jørgensen. - Diverse Power point briefinger, FTK hjemmeside. - Wikipedia (baggrundsinformation om forfatteren Norman Fairclough). FORSIDEBILLEDE: Forsidebilledet er taget af specialets forfatter, under en hjemflyvning fra Spanien til Danmark, en søndag formiddag. Fly og piloter kommer fra 727 fighter squadron. Billedets relevans i forhold til specialet ligger i, at billedet er et snapshot af virkeligheden, hvor piloterne på billedet ikke får noget kvalitativt ud af weekendens missioner (transit til og fra Spanien), men til gengæld producerer kvantitet, i form af flyvetimer. UKLASSIFICERET

7 1. INDLEDNING 1.1. Motivation og relevans. Forsvaret (FSV) har i adskillige år undervist i ledelsesteori af forskellig slags, og har gennem grundlæggende, såvel som videregående uddannelser samt kurser af forskellig karakter, søgt at bibringe officerer på alle niveauer passende kompetencer til at kunne fungere som ledere i FSV. På Fighter Wing Skrydstrup (FWSKP), hvor jeg har gjort tjeneste siden januar 2001, begyndte vi i 2006 at søge kompetenceuddannelse blandt civile tilbud. Medio 2006 formulerede den fungerende chef for 727 Fighter Squadron en bemærk- TEKSTBOKS 1 ning til en ansøgning fra en af hans officerer, til Forsvarets kompetencefond. Bemærkningen er vist i tekstboks 1. Søgningen efter disse uddannelser opstod i erkendelse af, at der eksisterede et behov for bedre at kunne håndtere enhedens daglige Planen er at KN efter forløbet: ledelsesopgaver, som f.eks. formidling af enhedens opgaver og ansvar, planer og ideer, forankring af ønskede arbejdsmetodikker og forventninger, samt videreformulering af virksomhedens -, og formulering af enhedens overordnede mission og vision. Alt sammen ledelsesmæssige aspekter, der således dækkede over en række forhold fra praktisk ledelse og kommunikation, til formulering af retningslinjer for enhedens daglige operationer. Resultatet blev, at tre officerer 1 fra 727 Fighter Squadron påbegyndte en 2-årig civil coachinguddannelse i foråret Allerede efter kort tid oplevede vi i enheden en positiv feedback på effekten af denne uddannelse, hvilket blandt andet gav sig til udtryk i form af medarbejdernes større tilfredshed med ledelsens opgaveformidling, samt deres generelle personelforvaltning. Kurset har til formål at give KN værktøjer til at blive en bedre leder. I vores MVV proces er der bl.a. lagt vægt på, at vi skal være bedre til at kommunikere, kunne sige til og fra på en god måde, kunne arbejde med - og håndtere stress, og vi skal kunne udvikle og udnytte vores primære ressource nemlig personellet bedre. Dette kursus er som skræddersyet til dette formål hvilket vedhæftede kursusbeskrivelse (udprint fra SDU hjemmeside) også vil vise. - Får coaching og ledelse som udviklingsværktøj - Kan skabe motivation hos medarbejderne i forhold til virksomhedens mål - Kan være en inspirerende samarbejdspartner for medarbejdere og lederkolleger på FWSKP såvel som resten af FSV, i forhold til at udvikle nye løsninger på komplekse problemer og opgaver - Via samtaler kan skabe udvikling af medarbejderes/kollegers faglige og personlige kompetencer - Kan udvikle teams, og skabe stærke og brugbare resultater med disse - Kan skabe engagement og kraft i forhold til organisationens og teamets målsætninger Det er et ønske fra enheden, at vi ved at sende folk på sådanne kurser kan medvirke til at fremme MVV-effekten, og skabe gode, moderne ledere der kan håndtere en god, moderne struktur. 1 To kaptajner (KN) og en premierløjtnant (PL) UKLASSIFICERET 7

8 Det efterfølgende år ansøgte yderligere to officerer 2 om samme kompetenceuddannelsesforløb. Kendskabet til både uddannelsen og effekten heraf spredte sig gennem de involverede officerer til andre steder i FSV, og i 2008 er således mindst én officer fra flyvevåbnets taktiske kommando ( Flyver Taktisk Kommando - FTK) påbegyndt en tilsvarende kompetenceuddannelse, netop på baggrund af kendskabet til erfaringerne fra 727 Fighter Squadron Emneformulering. Godt to år senere, ultimo 2008, hvor jeg i en samtale med MJ Claus Holland ved FAK, diskuterer Forsvarets nyeste tiltag inden for kompetenceudvikling, kaldet; KURS 3, ser jeg parallellen til den to år gamle ansøgning. I løbet af diskussionen viser det sig, at tanken omkring kompetenceudvikling således er opstået flere steder i Forsvaret, tilsyneladende uafhængigt af hinanden. Det er dermed ikke kun Institut for Ledelse og Organisation, der har set behovet for at gøre en ekstra indsats for at kompetenceudvikle Forsvarets officerer, men man har også oplevet behovet ude i enhederne. Behovet har endog været så markant, at officererne af sig selv har følt sig motiverede til at søge kompetenceuddannelse blandt tilbuddene i den civile verden, som illustreret i tekstboks 1. Det faktum, at officererne tilsyneladende uafhængigt af Forsvarets uddannelsessystem er kommet dertil, hvor de direkte opsøger ekstra kompetenceuddannelse, medførte spørgsmålene omkring hvorfor det behov er opstået, hvorfor det er opstået på det aktuelle niveau (militært organisatorisk), og hvorfor det er opstået netop på det tidspunkt, altså i Formålet med denne opgave, er at formulere disse spørgsmål i en konkret problemstilling, og efterfølgende analysere den ved hjælp af relevant teori og empiri. Analysen skal frembringe en konklusion, som svarer på det / de spørgsmål jeg rejser i problemformuleringen, og hvis muligt skal opgaven ende med en perspektivering, der operationaliserer konklusionen i form af en beskrivelse af hvad Forsvaret evt. kan bruge konklusionen til. Det leder frem til opgavens problemformulering; Hvad skabte behovet for ekstra uddannelse i ledelse og kommunikation blandt officererne i 727 Fighter Squadron i 2006, når Forsvaret har undervist i sådanne emner i adskillige år? 2 En kaptajn (KN) og en premierløjtnant (PL). 3 KompetenceUdvikling ved Refleksion og Samtale. UKLASSIFICERET 8

9 1.3. Teori. Problemformuleringen antyder således, at officererne oplevede en ledelses- og kommunikationsmæssig manko i forhold til de opgaver og det ledelsesgrundlag Forsvaret stillede officererne overfor. Ved hjælp af forskellig teori vil jeg forsøge at forklare hvorfor, samt om muligt i hvilket omfang, disse mankoer kan være opstået. Tanken er, at mankoerne er opstået som følge af forskellige opfattelser mellem officerernes forståelse og Forsvarets formuleringer. For at belyse denne problematik, vil jeg tage udgangspunkt i et socialkonstruktionistisk perspektiv. Socialkonstruktionisme tager udgangspunkt i den betragtning, at vores opfattelse af virkeligheden er en social konstruktion, som formes gennem den måde vi taler om tingene på. Det vil sige, at både det sprog vi bruger, og den måde vi bruger det på, medvirker til at konstruere vores virkelighed. Den socialkonstruktionistiske teori behandler derved hvorledes forskellige virkeligheder, eller verdensbilleder, kan opstå i en given kontekst. I forhold til opgavens problemformulering vil jeg derfor anvende det socialkonstruktionistiske perspektiv til at forklare, hvorledes der kan opstå forskelle i hvordan Forsvaret forstår og formulerer god ledelse, og hvordan officererne forstår og udøver god ledelse. Forskellen i disse to opfattelser af god ledelse, kan således i den givne kontekst have medført at der blandt officererne opstod et behov for ekstra uddannelse. Den teoretiske indgangsvinkel til behandlingen af problemformuleringen, indebærer derved et behov for at analysere diskursive og sociale sammenhænge, hvilket lægger op til anvendelse af diskursanalyse som analysemodel. Der findes flere typer af diskursanalyse, der hver især kan anvendes på forskellige sociale områder i mange forskellige typer af undersøgelser, men som har det til fælles, at de som hovedtræk analyserer mønstre i diskurser 4. Blandt disse diskursanalyser findes Norman Faircloughs 5 kritiske diskursanalyse. Det centrale formål med den kritiske diskursanalyse er at kortlægge forbindelserne mellem sprogbrug og social praksis, eller 4 Som formuleret i Marianne Winther Jørgensens bog Diskursanalyse som teori og metode, kapitel 1, side 9. 5 Norman Fairclough (1941-) er brite og uddannet inden for lingvistik ved University Of London. Fairclough har siden 1980 erne udviklet en diskursanalytisk tilgang kaldet kritisk diskursanalyse. Ref.: Wikipedia. UKLASSIFICERET 9

10 formuleret lidt mere elegant; at vise forbindelserne mellem diskursive praksisser og bredere sociale og kulturelle udviklinger og strukturer 6. Da formålet er at klarlægge, hvad det var ved officerernes hverdag, der gjorde, at de oplevede et behov for ekstra uddannelse, skal analysen således bruges til at fokusere på forholdet mellem Forsvarets formulerede god ledelse og officerernes opfattelse af samme, i (forhold til) deres sociale praksis. Fairclough opstiller i sin kritiske diskursanalyse netop en model for diskurs i social praksis. Modellen er vist i figur 1.1 I forhold til modellen, kan opgaven beskrives således; SOCIAL PRAKSIS Tekstproduktion TEKST Tekstkonsumption DISKURSIV PRAKSIS Fig. 1.1 Faircloughs tre-dimensionelle model for kritisk diskursanalyse. i området TEKST findes Forsvarets formulerede opgaver og ledelsesgrundlag, og i området SOCIAL PRAKSIS findes officerernes praktiske ledelseskontekst, deres hverdag. Relationerne mellem teksterne og den sociale praksis medieres af den diskursive praksis, og det er således i analysen af disse, jeg vil søge efter de forskelle i ledelsesopfattelsen, der medførte at officererne oplevede et behov for ekstra uddannelse. I analysen af den diskursive praksis, vil jeg fokusere på de diskurstyper jeg kan identificere ud fra analysen af henholdsvis Forsvarets og officerernes diskursive praksisser 7. Jeg vil efterfølgende belyse hvorvidt der imellem disse diskurstyper er tale om en diskursiv reproduktion eller forandring, hvilket naturligt leder til analysen af den sociale praksis. I analysen af den sociale praksis er der to aspekter, der gør sig gældende. Det ene aspekt handler om afdækningen af relationerne mellem den diskursive praksis og den diskursorden den indgår i, og det andet aspekt handler om afdækningen af de sociale 6 Diskursanalyse som teori og metode side 89, hvor Faircloughs analyse af diskursiv praksis i en institution diskuteres. 7 Gennem analyse af Forsvarets tekstproduktion (opgaver og ledelsesgrundlag) og officerernes tekstkonsumption (forståelse af de formulerede opgaver og ledelsesgrundlag). UKLASSIFICERET 10

11 TEKSTBOKS 2 Formålet er, at klarlægge, hvad det var ved officerernes hverdag, der gjorde, at de oplevede et behov for ekstra uddannelse. kulturelle relationer og strukturer, der sammen skaber rammen for den diskursive praksis 8. Analysen vil derfor behandle i hvilket omfang de sociale og kulturelle relationer og strukturer påvirkede, og påvirkedes af, den diskursive praksis, samt hvorledes forholdet var mellem den diskursive praksis og den overordnede diskursorden. Jeg kan også formulere det som; Hvordan påvirkede dagligdagen officerernes opgaveforståelse og omvendt?, og hermed klarlægge hvad der gjorde, at officererne i 727 fighter squadron oplevede et behov for at søge om ekstra uddannelse, i Som anført i Diskursanalyse som teori og metode 9, har jeg brug for at supplere analysen af de ikke-diskursive aspekter med teori, der diskuterer emner som for eksempel sociologi eller kultur. Jeg vil her anvende Ole Thyssens beskrivelse af kulturelle skemaer og temaer, samt hans skelnen mellem intuitiv og refleksiv kultur. Teorien giver mulighed for dels at forklare diskursforskellen mellem Forsvarets og officerernes diskurser, på baggrund af kulturelle skemaer og temaer, og dels at forklare hvordan forskellige typer af kulturer håndterer forandringer, afhængig af kulturernes erfaringsniveau. Som supplement til det teoretiske grundlag, vil jeg fremdrage pointer fra bogen Militær etik og ledelse i praksis 10, der operationaliserer forskellige teorier om diskurs og kultur gennem praktiske eksempler fra Forsvarets hverdag. Formålet med at anvende beskrivelserne i denne bog er, dels underbygge min analyse ved at drage paralleller til tilsvarende, kendte situationer andre steder i Forsvaret, og dels at have et sammenligningsgrundlag for hvorvidt min analyse kommer tilstrækkeligt i både dybden og bredden i forhold til de ovenstående kritikpunkter til selve analysemodellen, som gennemgås i afsnit Som formuleret i Diskursanalyse som teori og metode, kapitel 3, side 82 og side Jf. Diskursanalyse som teori og metode, kapitel 3, side 98, kan disse spørgsmål ikke forklares med diskursanalyse som Fairclough definerer den, men skal suppleres med teori, der diskuterer emner som for eksempel sociologi eller kultur. Denne pointe er også nævnt i samme kapitel, side Katrine Nørgaard, Stefan Ring Thorbjørnsen og Vilhelm Holsting, Forsvarsakademiet UKLASSIFICERET 11

12 1.4. Empiri. Forsvarets verdensbillede findes ved at belyse empiri om udviklingen af Forsvarets opgaver og ledelsesgrundlag, med fokus på flyvevåbnet, og officerernes verdensbillede findes ved at interviewe de implicerede officerer. Desuden bliver det nødvendigt at skitsere rammen omkring officerernes verdensbillede, altså officerernes daglige kontekst, således at læseren får mulighed for at forstå officerernes kommentarer i forhold til denne. Ovenstående betragtninger omkring hvilken teori og empiri jeg ønsker at behandle på baggrund af problemformuleringen, leder frem til nedenstående valg af metode Metode. Metoden er kvalitativt interview og diskursanalyse. For at kunne belyse officerernes verdensbillede, vil jeg interviewe de to officerer, der søgte om kompetenceuddannelse i 2006, og efterfølgende foretage en kvalitativ analyse af disse interviews. Som del af mit empiriske grundlag har jeg valgt at lave interviews med to af de tre officerer fra 727 Fighter Squadron, der i 2006 ansøgte om kompetenceuddannelse. Da jeg selv er den tredje af disse officerer, ligger jeg selvfølgelig under for de betragtninger der er beskrevet i Diskursanalyse som teori og metode under afsnittet om forskerens rolle 11. Jeg er opmærksom på denne problematik, og vil søge at antage en antropologisk position. Først og fremmest vil jeg, så godt som muligt, prøve at undgå at påvirke interviewet. Interviewpersonerne, respondenterne, er mine kolleger fra det tidspunkt undersøgelsen drejer sig om, og der er derfor behov for, at jeg er opmærksom på ikke at påvirke deres svar, herunder også at undgå den såkaldte interviewer-effekt 12. Selve interviewet vil tage udgangspunkt i en række planlagte spørgsmål, og vil foregå som en kombination af samtale og skriftlig besvarelse. Den indledende samtale tjener til at sikre min forståelse af samtalepartnerens sprog, og samtidig giver det officererne mulighed for at komme tilbage til deres 2006-verdensbillede. Da jeg kun skal foretage to interviews, ønsker jeg at lave et åbent interview, og bevare så stor fleksibilitet både i spørgsmålene og svarmulighederne som muligt. 11 Kapitel 1, side Ole Riis Samfundsvidenskab i praksis, introduktion til anvendt metode, Hans Reitzels forlag, 2005, kapitel VI. UKLASSIFICERET 12

13 Man kan diskutere hvorvidt det er rimeligt blot at interviewe 2 personer, og herefter bruge disse resultater som argumentation for den større sammenhæng. I forhold til denne opgave giver det dog god mening, da problemformuleringen netop retter sig mod forholdene omkring disse to officerer, den kontekst i hvilken de befandt sig, samt den oplevelse netop de havde på netop det tidspunkt. Som argument kan man således anføre, at interviewene indhentes fra 2/3 af samtlige de officerer problemformuleringen specifikt retter sig imod, hvorved alle, mulige kilder behandles (når jeg selv udelukkes i min funktion af forskeren selv ). Behandlingen af materialet vil tage form af en kvalitativ analyse 13. I første omgang vil jeg, i kapitel 4 gennemgå og gruppere svarene fra interviewene i forhold til opgavens struktur, og i det efterfølgende kapitel vil jeg foretage selve analysen af interviewene. Analysen vil således fremstå alene i mine fortolkninger af informationerne. Da materialet vil være åbent for mange fortolkningsmuligheder, er der behov for at jeg er opmærksom på at begrunde mine fortolkninger i blandt andet den gennemgåede teori. Her er det dog ligeledes vigtigt, at jeg ikke presser en teoretisk facitliste ned over materialet 14. Efter at have afholdt de planlagte interview, og efterfølgende gennemgået de afgivne svar, erkendte jeg et behov for at stille nogle få, uddybende spørgsmål. Disse blev efterfølgende gennemført som et telefoninterview. Den anvendte interviewguide, inklusive de afgivne og transskriberede svar, er vedlagt opgaven som bilag Afgrænsninger. Opgaven afgrænses til at omhandle netop de 2 officerer, fra 727 fighter squadron der ansøgte om coachinguddannelsen i Da opgaven handler om hvad, der skabte behovet, og ikke hvorfor behovet opstod, ligger fokus mere på omstændighederne, altså den sociale praksis, end på officerernes ledelsesmæssige uddannelse, og jeg vil derfor blot overordnet behandle hvilke emner officererne har gennemgået i forbindelse med deres ledelsesuddannelse samt i hvor stor grad de her har haft med coaching at gøre. Tidsmæssigt begrænses opgaven til perioden fra officererne blev ansat i Forsvaret, til de ansøgte om ekstra uddannelse i Fokus afgrænses overordnet til at belyse 13 Samfundsvidenskab i praksis, kapitel VIII. 14 Ole Riis Samfundsvidenskab i praksis, introduktion til anvendt metode, Hans Reitzels forlag, 2005, kapitel VI. UKLASSIFICERET 13

14 udviklingen i Forsvarets opgaver og ledelsesgrundlag, og mere specifikt flyvevåbnets og især 727 fighter squadron opgaver. I forhold til officerernes hverdag, afgrænses opgaven til at omfatte faktorer fra officerernes faktorer med direkte relevans til deres opgaveløsning som officerer i funktionen af ledere, hvilket betyder, at faktorer som officerernes private, og sociologiske omstændigheder, eller overordnede faktorer for Forsvarets opgaveløsning som dansk sikkerhedspolitik eller Forsvarets berøring med det civile samfund, ikke behandles i analysen. Det vil desuden ikke være formålet at finde faktorer, der kan forklare hvorfor behovet ikke er opstået tidligere, og det vil heller ikke være formålet at undersøge hvorvidt behovet er opstået andre steder i Forsvaret. Tekstboks 3 præsenterer afgrænsningerne overordnet. TEKSTBOKS 3 Afgrænsning i tid: Perioden Afgrænsning i emneområder: Forsvarets opgaver; overordnet udvikling af disse med fokus på flyvevåbnets og især 727 fighter squadron opgaver, og officerernes forståelse af samme. Forsvarets ledelsesgrundlag; udviklingen af dette med fokus på flyvevåbnets ledelsesgrundlag, og officerernes forståelse af samme, herunder o Flyvevåbnets ledelsesuddannelse, og officerernes ledelseserfaringer. Tekstboks 4 viser hvilken opgavestruktur jeg efterfølgende vælger at anvende på baggrund af den valgte teori, empiri, metode og afgrænsninger. UKLASSIFICERET 14

15 TEKSTBOKS 4 KAPITEL 1: Opgavediskussion og problemformulering KAPITEL 3: FSV verdensbillede - Opgaver - Ledelsesgrundlag KAPITEL 2: Ledelses- og organisationsteori - Diskurs - Kultur - Kultur og diskurs i forsvaret KAPITEL 4: OFF verdensbillede - Kontekst - Interviews - Opgaveforståelse - Ledelsesforståelse KAPITEL 5: Analyse - Hvordan påvirkede dagligdagen officerernes opgaveforståelse og omvendt? KAPITEL 6: Konklusion og perspektivering - Hvad skabte behovet for ekstra uddannelse i ledelse og kommunikation blandt officererne i 727 Fighter Squadron i 2006, når Forsvaret har undervist i sådanne emner i adskillige år? 2. LEDELSES- OG ORGANISATIONSTEORI 2.1. Faircloughs kritiske diskursanalyse. I dette afsnit behandler jeg teorien om diskurs og diskursanalyse lidt dybere end i kapitel 1, hvor Faircloughs kritiske diskursanalyse blot er beskrevet overordnet i forhold til valg af metode 15. I afsnittet beskriver jeg således Faircloughs diskursteori og analysemodel som grundlag for den efterfølgende analyse af empirien. Teorien skal søge at belyse, hvordan forskelle i Forsvarets og officerernes diskurser medførte, at der blandt officererne opstod et behov for at søge ekstra uddannelse, og analysemodellen skal tjene som grundlag for den endelige analyse af både den sociale og den diskursive praksis. Faircloughs kritiske diskursanalysemodel tager udgangspunkt i, at en kommunikativ begivenhed indeholder de tre dimensioner: 15 I afsnittet tager jeg generelt udgangspunkt i, og benytter betragtninger fra Marianne Winther Jørgensens bog Diskursanalyse som teori og metode. Hvor der forekommer tekstnær referering, markerer jeg det med reference til det aktuelle sidetal i bogen. UKLASSIFICERET 15

16 Tekst. Diskursiv praksis. Social praksis. En kommunikativ begivenhed kan være en artikel i et medie, et møde, en sms, en mail, en vejledning eller selvfølgelig en samtale. Selve teksten udgøres af den lingvistiske modulering af den kommunikative begivenhed. Det vil sige ordvalg, grammatisk fremstilling etc., som medvirker til at konstruere diskursen. Fairclough definerer diskurs som en måde at tale på, der giver betydning til oplevelser ud fra et bestemt perspektiv. 16 Denne formulering inkluderer både hvad man taler om, måden man taler om det på, samt i hvilken kontekst man taler om det. Eksempelvis taler man om en lægediskurs, en forskerdiskurs eller en politisk diskurs. Pointen er her blandt andet, at en diskurs ændrer mening, hvis den anvendes ude af konteksten, eller hvis den bibeholdes og konteksten ændres. I Faircloughs syn på diskurs er det forbindelsen mellem teksten og de samfundsmæssige og kulturelle processer og strukturer, der dels former og dels formes af teksten. Fairclough anser således diskursen som værende både konstitueret og konstituerende. Der findes forskellige typer af diskurs, og hvis man forestiller sig en mængde af forskellige diskurstyper, inden for en given social institution, taler Fairclough om en samlet diskursorden. En sådan diskursorden kunne være Forsvarets diskursorden. Inden for en given diskursorden anvendes forskellige diskursive praksisser i de forskellige diskursive systemer, som ordenen består af. De diskursive systemer består igen af diskurser og genrer, hvor genren er en sprogbrug, der er forbundet med og konstituerer en del af en bestemt social praksis. Hér er det, at overgangen mellem den diskursive praksis og den sociale praksis udviskes, og man kan se, at den diskursive praksis udgør en del af den bredere sociale praksis. Af hensyn til min senere opgaveanalyse, er der således behov for at trække grænsen lidt skarpere op, hvilket jeg forsøger at gøre med illustrationen i figur Diskursanalyse som teori og metode, side 79. UKLASSIFICERET 16

17 Tekst Diskur siv praksis Diskursiv praksis Social praksis Social praksis Én diskurstype En anden diskurstype Overordnet diskursorden Figur 2.1. Faircloughs model for kritisk diskursanalyse i forhold til diskursorden og type. Figuren viser hvorledes forskellige diskurstyper, med dertil hørende forskellige diskursive - og sociale praksisser, kan dække forskellige områder inden for den samme diskursorden. Overlappet i Tuborgen skal illustrere hvorledes en given tekst, formuleret inden for en given diskursorden, ser forskellig ud fra den ene til den anden diskurstype. Gennem pointen om at diskursen er både konstitueret og konstituerende, fremdrager Fairclough altså, at i en given diskursorden former selve diskursen dele af den sociale praksis, og omvendt. En anden del af den sociale praksis udgøres af ikke-diskursive elementer, som kan analyseres ved hjælp af sociologisk teori 17 og kulturteori 18. Ikke diskursive praksisser er for eksempel den fysiske praksis, der indgår i bygningen af en bro 19. Den diskursive praksis udgør krydsfeltet mellem teksten og den sociale praksis. Det er her teksten henholdsvis formuleres af afsenderen, og fortolkes af modtageren. Man kan sige, at analysen af den diskursive praksis vil vise om der finder en diskursiv reproduktion sted, altså om teksten modtages på samme måde som den blev afsendt, eller om der TEKSTBOKS 5 Jo større afstand mellem Forsvarets (ledelsens) og officerernes sociale praksisser, jo større afstand synes der logisk at kunne være mellem deres diskursive praksisser, eller forståelse af teksten. 17 Jævnfør afsnit 1.6 Afgrænsninger, vil jeg i opgaven ikke analysere sociologiske faktorer. Den sociale praksis analyseres således gennem kultur- og diskursanalyse. 18 Tanken er her, at kulturen i organisationen (enheden) har indflydelse på hvilke diskurstyper medarbejderne trækker på. I afsnit 2.2. gennemgås derfor kulturteori, og i afsnit 2.3. samles teorierne i et Forsvarsperspektiv. 19 Diskursanalyse som teori og metode, 5. oplag 2006, side 77. UKLASSIFICERET 17

18 finder en forandring sted, altså om teksten modtages anderledes end den blev afsendt. Det er netop i den diskursive praksis, at tekster former og formes af den sociale praksis, og som grundlæggende forklaring på hvorfor en forandring kan risikere at finde sted i dette felt gælder, at både afsenderen og modtageren kommer fra en given social praksis, hvor netop hans/hendes diskursive praksis har medvirket til at formulere den aktuelle tekst. Figur 2.1 illustrerer i nogen grad denne sammenhæng, og meningen er grundlæggende, at jo større afstand mellem de sociale praksisser, jo større afstand synes det logisk der kan være mellem de diskursive praksisser, - teksten værende det aktuelle bindeled. Se tekstboks 5. Faircloughs kritiske diskursanalyse præsenterer hermed muligheden for at forklare forskellene mellem givne diskurssystemer, inden for en given diskursorden (eksempelvis Forsvarets diskursorden) ud fra forskellene i den ikke-diskursive del af den sociale praksis, for eksempel kulturen. Som udgangspunkt for opgavens analyse, hvor jeg vil beskæftige mig med den sociale praksis som helhed, er der behov for at jeg kommer med et par grundlæggende betragtninger vedrørende hvordan jeg ser sammenhængen mellem den sociale praksis, den diskursive praksis, og kulturen. På baggrund af ovenstående beskrivelse af den kritiske diskursanalyse, er mit udgangspunkt, at den sociale praksis består af en diskursiv praksis, og en ikke-diskursiv praksis. Den ikke-diskursive del af den sociale praksis består af flere dele, for eksempel kulturen. Kulturen i sig selv kan ganske vist også siges at være diskursiv 20, men i forhold til denne opgave, hvor det i større grad er den praktiske kultur jeg ønsker at belyse, altså hvordan kulturen påvirkede og påvirkedes af omstændighederne, placerer jeg den analytisk i modellen på den ikke-diskursive side af den sociale praksis. I forhold til analysens hovedformål, der er at analysere sociale og kulturelle relationer og strukturer udgøres disse sociale relationer og strukturer i denne opgave af for eksempel organisatoriske forhold, indgår som en del af analysens sociale praksis. Herved kan ændringen af de organisatoriske forhold (strukturændringen) på fighter wing Skrydstrup inddrages i analysen af den ikke-diskursive del af den sociale praksis. Det betyder, at jeg i analysen af den ikke-diskursive del af den sociale praksis kan betragte de to faktorer; kulturen og strukturen (organisationen). 20 Man siger, forstår og taler om ting blandt andet på baggrund af sin kultur, og kulturen kommer herved også til udtryk i den diskursive praksis, for eksempel i historier eller heraldiske mærker. UKLASSIFICERET 18

19 I forhold til denne opgave og de tidligere anvendte betegnelser; Forsvarets verdensbillede og Officerernes TEKSTBOKS 6 verdensbillede, kan man således Forsvarets verdensbillede -> Ledelsens diskurssystem Officerernes verdensbillede -> Officerernes diskurssystem omformulere disse til Ledelsens diskurssystem og Officerernes diskurssystem, hvorved forholdet mellem de to niveauers sociale og diskursive praksisser (kan) illustreres i figur 2.1. I bogen Diskursanalyse som teori og metode 21 anføres en række kritiske bemærkninger til den kritiske diskursanalyse generelt, og til Faircloughs tilgang specifikt. Af de væsentligste, i forhold til denne opgave, ser jeg pointen omkring uklarheden i opdeling mellem diskursanalysen og analysen af den sociale praksis. Grænsen mellem de to analyser trækkes ikke klart op, og det defineres ikke hvor meget social analyse der er nok. Det beskrives heller ikke hvilke teorier, der vil kunne beskrive de ikke-diskursive aspekter af den sociale praksis tilstrækkeligt 22, og endelig giver Fairclough ikke en præcis beskrivelse af hvor og hvordan det ikke-diskursive aspekt påvirker det diskursive. I forhold til opgaven, kommer ovenstående kritiske bemærkninger således til at handle om; hvornår det ikke-diskursive aspekt påvirker diskursen, hvor meget, samt hvor grænsen går mellem behovet for at analysere hver af disse dele, og hvornår det er analyse nok. Det ligger i kritikkens natur, at det næppe er muligt, at svare fuldstændigt på disse spørgsmål. Da jeg med opgaven søger at afklare, hvad der skabte behovet for ekstra uddannelse blandt officererne i 727 Fighter Squadron i 2006, og dette ikke defineres yderligere, anlægges dog tilpas rummelighed omkring disse grænsedragninger og målestoksforhold til, at en meget nøjagtig præcisering ikke vurderes nødvendig Kulturteori. Som anført i den kritiske diskursanalyse udgøres dele af den sociale praksis af ikkediskursive elementer, som kan analyseres ved hjælp af blandt andet kulturteori. I dette afsnit benytter jeg således Ole Thyssens kulturbegreb om kulturelle skemaer og temaer, 21 Siderne Jf. Diskursanalyse som teori og metode, kapitel 3, side 98, kan disse spørgsmål ikke forklares med diskursanalyse som Fairclough definerer den, men skal suppleres med teori, der diskuterer emner som for eksempel sociologi eller kultur. UKLASSIFICERET 19

20 samt hans skelnen mellem intuitiv og refleksiv kultur 23. Kulturteorien skal dels forklare, hvorledes officerernes kulturelle skemaer og temaer påvirkede diskursen, og dels forklare hvordan officererne tilpassede sig forandringer på baggrund af deres kulturtype, hvilket skal medvirke til at belyse hvordan kulturen påvirkede officerernes dagligdag. Som udgangspunkt er det svært at definere kultur eksakt, men i forhold til denne opgave er en sådan definition heller ikke afgørende. Det er kulturens indflydelse på den sociale praksis i organisationen, og ikke selve kulturens definition, der er interessant. I følge Thyssen kan kulturen grundlæggende betragtes som værende forudsætningsskabende for al kommunikation. Kulturen definerer forventninger, der gør det muligt for individet at definere sit jeg, og hermed verden i det hele taget. Forventningerne angiver hvorledes noget skal forstås, altså om det er rigtigt eller forkert, godt eller skidt, bedre eller dårligere (end noget andet, som igen skal forstås på den ene eller den anden måde), og det er gennem accepten og anvendelsen af disse skemaer, det bliver muligt for individet at forstå og definere sociale forventninger, og herved definere sig selv. Man kan sige, at hvis der ingen skemaer fandtes, ville der ingen kodning være for hvordan ting skulle forstås. Dette ville umuliggøre al kommunikation, fordi det ikke ville være muligt at forstå hvad kommunikationen handlede om, eller ikke handlede om. Eller at forstå hvordan den skulle forstås. Når dette paradoks krydres med den forståelse, at man ikke kan ikke-kommunikere, så bliver konstellationen af en verden uden skemaer, uden kultur, absurd. Med andre ord, så må der nødvendigvis altid være en kultur til stede i én eller anden form, enten som en kultur, eller som en ikke-kultur, bedre kendt som kaos. Kulturen skaber således en orden for hvordan kommunikationen skal forstås, hvad der giver mening, hvad der ikke giver mening, og hvilken mening det giver, det der giver mening. Kulturen udgør ikke selve sproget, men stiller de forbindelser til rådighed mellem sproget og sprogbrugen, der giver kommunikationen sin betydning. Sin mening. På denne måde styrer kulturen kriterierne for hvad der er meningsfuldt og relevant, og heri opstår kulturens temaer, som hvad vi snakker om. Kulturens valg af temaer og skemaer skaber en verden. Temaerne udgør de diskursive fikspunkter, der skaber ro, ved at definere øjeblikket. 23 Ole Thyssen, Kommunikation, kultur og etik, Handelshøjskolens forlag, UKLASSIFICERET 20

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN Dagens program Mål og formål Afsluttende eksamen 18-19/11 2013 Vejen dertil indhold og arbejdet Opholdet sammen hvordan kommer vi frem til en succes? Personlige udbytter hvorfor

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Ledelse Maritimt Officerskursus B. Kort navn LED MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES

NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES SUMMIT Thomas Lehman Jensen og tvj@ramboll.com Per Møller Janniche prmj@rambol.com VORES FOKUS I DAG Ledelse gør en forskel og lederevalueringer er med til at konstruere denne

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET 1. FORMÅL At deltageren erhverver sig den viden og de færdigheder, der er en forudsætning for at kunne bestride stillinger på højere funktionsniveau

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 5 Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (LO1)

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 5 Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (LO1) Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 5 Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (LO1) For studerende som begynder modulet i 2011 Modulet Ledelse og Organisation 1: Organisation

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

ROSKILDE BRANDVÆSEN. Beredskabschef Carsten Iversen Roskilde Brandvæsen Gammel Vindingevej 10, 4000 Ros carsteni@roskilde.

ROSKILDE BRANDVÆSEN. Beredskabschef Carsten Iversen Roskilde Brandvæsen Gammel Vindingevej 10, 4000 Ros carsteni@roskilde. ROSKILDE BRANDVÆSEN Beredskabschef Carsten Iversen Roskilde Brandvæsen Gammel Vindingevej 10, 4000 Ros carsteni@roskilde.dk Mobil 40147871 ROSKILDE BRANDVÆSEN Beredskabsloven: Forebyggelse af brand ved

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Ledelse i internationale missioner.

Ledelse i internationale missioner. FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2007/08 KN Steen Egesø 5. maj 2008 Specialets titel: Ledelse i internationale missioner. Problemformulering: Specialets omfang:

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1)

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1) Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1) For studerende som begynder modulet i 2011 Modulet Ledelse og medarbejdere: Ledelse

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere