Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn H.H. Nielsen / GIS. 14. april Specialets titel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn H.H. Nielsen / GIS. 14. april 2009. Specialets titel"

Transkript

1 Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn H.H. Nielsen / GIS 14. april 2009 ts titel Kompetenceudvikling i en operativ enhed i flyvevåbnet. Vejleder Katrine Nørgaard Antal tegn: (uden mellemrum) Antal ord: (uden tekstbokse) UKLASSIFICERET

2 ABSTRACT. In 2006, two officers from the 727 Fighter Squadron (at Fighter Wing Skrydstrup), applied for a civilian coaching course. Discussing this issue two years later, the question arose; what made the officers from the 727 Fighter Squadron in 2006 apply for extra education in communication and leadership, when the military had been teaching alike issues for several years? Using Fairclough s critical discourse analysis model, the officers discourse and social practises are analysed. The discourse analysis reveals that a discourse paradox existed in which the officers were forced to compromise their own discourse. The analysis of the social practise reveals that a recent, major organisational restructuring of the Fighter Wing, had left the officers with an unclear understanding of what their main task was and how they should accomplish it. Furthermore, both the structure and the culture of the Fighter Wing, and especially of the Fighter Squadron, was changed radically, leaving the officers with very few guidelines and routines in their daily planning. Without sufficient skills to handle this complex situation, the officers ended up frustrated and unable to comply with their own terms of good leadership, which made them apply for a coaching practitioner. UKLASSIFICERET 2

3 RESUME. I 2006 ansøgte to officerer fra 727 fighter squadron om civil kompetenceuddannelse. Under en diskussion af Forsvarets kompetenceuddannelser, to år senere, rejser spørgsmålet sig; Hvad skabte behovet for ekstra uddannelse i ledelse og kommunikation blandt officererne i 727 Fighter Squadron i 2006, når Forsvaret har undervist i sådanne emner i adskillige år? Gennem interviews med de to officerer foretages en kvalitativ analyse af officerernes opgave- og ledelsesforståelse i forhold til deres sociale og diskursive praksis, efter Faircloughs kritiske diskursanalyse model. Forsvarets udvikling i perioden fra murens fald, i 1989, til officererne ansøgte om kompetenceuddannelse, i 2006, gennemgås med fokus på hvad dette betød for udviklingen af flyvevåbnets, og mere specifikt fighter wing Skrydstrup og 727 fighter squadron opgaver, og ledelsesgrundlag. Flyvevåbnets officersuddannelse og ledelsesgrundlag behandles med fokus på hvorledes dette havde formet officerernes handleberedskab. Forsvarets udvikling medførte blandt andet en større omstrukturering af fighter wing Skrydstrup i 2006, hvilket ændrede officerernes daglig på en række væsentlige punkter. Organisationsændringen medførte en opsplitning af medarbejderne fra 727 fighter squadron i flere forskellige, funktionelle dele af fighter wingens struktur, samtidig med at man tilføjede en ny personelfunktion i selve enheden. Dette betød reelt, at enhedens tidligere kultur forsvandt, hvilket gjorde, at der efterfølgende var behov for at opbygge en ny kultur, både i enheden og på fighter wingen. Organisationsændringen medførte desuden uigennemsigtighed i den daglige kommandostruktur, og meget energi endte derfor med at blive brugt på kortsigtede opgaveløsninger, til stor frustration for både officererne og medarbejderne. UKLASSIFICERET 3

4 I den nye organisation var opgaveformulering fra fighter wingen uklar, og der opstod som konsekvens heraf to forskellige ledelsesdiskurser. Dette efterlod officererne i et diskursivt spændingsfelt, som de ikke havde tilstrækkelige ledelsesmæssige redskaber til at håndtere. Officerernes ledelsesuddannelse og ledelsesmæssige erfaring, i forhold til flyvevåbnets tidligere formulerede værdigrundlag, havde ikke forberedt officererne tilstrækkeligt på at skulle håndtere samtidige, store omvæltninger i både strukturen, opgaven og kulturen. Som konsekvens af sammenfaldet af alle disse store ændringer i officerernes dagligdag, og officerernes oplevelse af, at de ikke havde tilstrækkeligt med ledelses- og kommunikationsmæssige værktøjer til at leve op til deres egen opfattelse af det at være gode ledere, førte situationen til, at officererne søgte om ekstra uddannelse i ledelse og kommunikation i UKLASSIFICERET 4

5 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Motivation og relevans Emneformulering Teori Empiri Metode Afgrænsninger LEDELSES- OG ORGANISATIONSTEORI Faircloughs kritiske diskursanalyse Kulturteori Kultur og diskurs i Forsvaret FORSVARETS VERDENSBILLEDE Forsvarets opgaver Fra garnisonsforsvar Flyvevåbnet i krig fighter squadron opgaver Til reaktionsstyrkeforsvar Forsvarets ledelsesgrundlag Flyvevåbnets ledelsesgrundlag Flyvevåbnets værdigrundlag Flyvevåbnets MVV proces Flyvevåbnets ledelsesuddannelse OFFICERERNES VERDENSBILLEDE Konteksten Flyvestation Skrydstrup historik før strukturforandringen Fighter Wing Skrydstrup historik efter strukturforandringen INTERVIEWS Officerernes opgaveforståelse Officerernes ledelsesforståelse ANALYSE Officerernes diskursive praksis officerernes opgaveforståelse i forhold til Forsvarets formulerede opgaver Officerernes sociale praksis officerernes ledelsesforståelse i forhold til Forsvarets formulerede ledelsesgrundlag Officerernes ledelsesuddannelse og - erfaring KONKLUSION Perspektivering UKLASSIFICERET

6 BILAGSOVERSIGT: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: MVV folder Chef FTK, GM S. Ø. Nielsen, 01 aug. 2005, skrivelse til flyvevåbnets medarbejdere. Flyvestation Skrydstrup organisation før strukturforandringen. Fighter Wing Skrydstrup organisation efter strukturforandringen. Interviewguide. KILDER: - KN T. M. Kristensen / MET og PL M. Thomsen, som interviewpersoner. - Militær etik og ledelse i praksis, ved Katrine Nørgaard, Stefan Ring Thorbjørnsen og Vilhelm Holsting, Forsvarsakademiet Kommunikation, kultur og etik, Ole Thyssen, Handelshøjskolens forlag, Samfundsvidenskab i praksis, Introduktion til anvendt metode, Ole Riis, Hans Reitzels forlag, Det danske forsvar, Søren Nørby, Diskursanalyse som teori og metode, Marianne Winther Jørgensen. - Diverse Power point briefinger, FTK hjemmeside. - Wikipedia (baggrundsinformation om forfatteren Norman Fairclough). FORSIDEBILLEDE: Forsidebilledet er taget af specialets forfatter, under en hjemflyvning fra Spanien til Danmark, en søndag formiddag. Fly og piloter kommer fra 727 fighter squadron. Billedets relevans i forhold til specialet ligger i, at billedet er et snapshot af virkeligheden, hvor piloterne på billedet ikke får noget kvalitativt ud af weekendens missioner (transit til og fra Spanien), men til gengæld producerer kvantitet, i form af flyvetimer. UKLASSIFICERET

7 1. INDLEDNING 1.1. Motivation og relevans. Forsvaret (FSV) har i adskillige år undervist i ledelsesteori af forskellig slags, og har gennem grundlæggende, såvel som videregående uddannelser samt kurser af forskellig karakter, søgt at bibringe officerer på alle niveauer passende kompetencer til at kunne fungere som ledere i FSV. På Fighter Wing Skrydstrup (FWSKP), hvor jeg har gjort tjeneste siden januar 2001, begyndte vi i 2006 at søge kompetenceuddannelse blandt civile tilbud. Medio 2006 formulerede den fungerende chef for 727 Fighter Squadron en bemærk- TEKSTBOKS 1 ning til en ansøgning fra en af hans officerer, til Forsvarets kompetencefond. Bemærkningen er vist i tekstboks 1. Søgningen efter disse uddannelser opstod i erkendelse af, at der eksisterede et behov for bedre at kunne håndtere enhedens daglige Planen er at KN efter forløbet: ledelsesopgaver, som f.eks. formidling af enhedens opgaver og ansvar, planer og ideer, forankring af ønskede arbejdsmetodikker og forventninger, samt videreformulering af virksomhedens -, og formulering af enhedens overordnede mission og vision. Alt sammen ledelsesmæssige aspekter, der således dækkede over en række forhold fra praktisk ledelse og kommunikation, til formulering af retningslinjer for enhedens daglige operationer. Resultatet blev, at tre officerer 1 fra 727 Fighter Squadron påbegyndte en 2-årig civil coachinguddannelse i foråret Allerede efter kort tid oplevede vi i enheden en positiv feedback på effekten af denne uddannelse, hvilket blandt andet gav sig til udtryk i form af medarbejdernes større tilfredshed med ledelsens opgaveformidling, samt deres generelle personelforvaltning. Kurset har til formål at give KN værktøjer til at blive en bedre leder. I vores MVV proces er der bl.a. lagt vægt på, at vi skal være bedre til at kommunikere, kunne sige til og fra på en god måde, kunne arbejde med - og håndtere stress, og vi skal kunne udvikle og udnytte vores primære ressource nemlig personellet bedre. Dette kursus er som skræddersyet til dette formål hvilket vedhæftede kursusbeskrivelse (udprint fra SDU hjemmeside) også vil vise. - Får coaching og ledelse som udviklingsværktøj - Kan skabe motivation hos medarbejderne i forhold til virksomhedens mål - Kan være en inspirerende samarbejdspartner for medarbejdere og lederkolleger på FWSKP såvel som resten af FSV, i forhold til at udvikle nye løsninger på komplekse problemer og opgaver - Via samtaler kan skabe udvikling af medarbejderes/kollegers faglige og personlige kompetencer - Kan udvikle teams, og skabe stærke og brugbare resultater med disse - Kan skabe engagement og kraft i forhold til organisationens og teamets målsætninger Det er et ønske fra enheden, at vi ved at sende folk på sådanne kurser kan medvirke til at fremme MVV-effekten, og skabe gode, moderne ledere der kan håndtere en god, moderne struktur. 1 To kaptajner (KN) og en premierløjtnant (PL) UKLASSIFICERET 7

8 Det efterfølgende år ansøgte yderligere to officerer 2 om samme kompetenceuddannelsesforløb. Kendskabet til både uddannelsen og effekten heraf spredte sig gennem de involverede officerer til andre steder i FSV, og i 2008 er således mindst én officer fra flyvevåbnets taktiske kommando ( Flyver Taktisk Kommando - FTK) påbegyndt en tilsvarende kompetenceuddannelse, netop på baggrund af kendskabet til erfaringerne fra 727 Fighter Squadron Emneformulering. Godt to år senere, ultimo 2008, hvor jeg i en samtale med MJ Claus Holland ved FAK, diskuterer Forsvarets nyeste tiltag inden for kompetenceudvikling, kaldet; KURS 3, ser jeg parallellen til den to år gamle ansøgning. I løbet af diskussionen viser det sig, at tanken omkring kompetenceudvikling således er opstået flere steder i Forsvaret, tilsyneladende uafhængigt af hinanden. Det er dermed ikke kun Institut for Ledelse og Organisation, der har set behovet for at gøre en ekstra indsats for at kompetenceudvikle Forsvarets officerer, men man har også oplevet behovet ude i enhederne. Behovet har endog været så markant, at officererne af sig selv har følt sig motiverede til at søge kompetenceuddannelse blandt tilbuddene i den civile verden, som illustreret i tekstboks 1. Det faktum, at officererne tilsyneladende uafhængigt af Forsvarets uddannelsessystem er kommet dertil, hvor de direkte opsøger ekstra kompetenceuddannelse, medførte spørgsmålene omkring hvorfor det behov er opstået, hvorfor det er opstået på det aktuelle niveau (militært organisatorisk), og hvorfor det er opstået netop på det tidspunkt, altså i Formålet med denne opgave, er at formulere disse spørgsmål i en konkret problemstilling, og efterfølgende analysere den ved hjælp af relevant teori og empiri. Analysen skal frembringe en konklusion, som svarer på det / de spørgsmål jeg rejser i problemformuleringen, og hvis muligt skal opgaven ende med en perspektivering, der operationaliserer konklusionen i form af en beskrivelse af hvad Forsvaret evt. kan bruge konklusionen til. Det leder frem til opgavens problemformulering; Hvad skabte behovet for ekstra uddannelse i ledelse og kommunikation blandt officererne i 727 Fighter Squadron i 2006, når Forsvaret har undervist i sådanne emner i adskillige år? 2 En kaptajn (KN) og en premierløjtnant (PL). 3 KompetenceUdvikling ved Refleksion og Samtale. UKLASSIFICERET 8

9 1.3. Teori. Problemformuleringen antyder således, at officererne oplevede en ledelses- og kommunikationsmæssig manko i forhold til de opgaver og det ledelsesgrundlag Forsvaret stillede officererne overfor. Ved hjælp af forskellig teori vil jeg forsøge at forklare hvorfor, samt om muligt i hvilket omfang, disse mankoer kan være opstået. Tanken er, at mankoerne er opstået som følge af forskellige opfattelser mellem officerernes forståelse og Forsvarets formuleringer. For at belyse denne problematik, vil jeg tage udgangspunkt i et socialkonstruktionistisk perspektiv. Socialkonstruktionisme tager udgangspunkt i den betragtning, at vores opfattelse af virkeligheden er en social konstruktion, som formes gennem den måde vi taler om tingene på. Det vil sige, at både det sprog vi bruger, og den måde vi bruger det på, medvirker til at konstruere vores virkelighed. Den socialkonstruktionistiske teori behandler derved hvorledes forskellige virkeligheder, eller verdensbilleder, kan opstå i en given kontekst. I forhold til opgavens problemformulering vil jeg derfor anvende det socialkonstruktionistiske perspektiv til at forklare, hvorledes der kan opstå forskelle i hvordan Forsvaret forstår og formulerer god ledelse, og hvordan officererne forstår og udøver god ledelse. Forskellen i disse to opfattelser af god ledelse, kan således i den givne kontekst have medført at der blandt officererne opstod et behov for ekstra uddannelse. Den teoretiske indgangsvinkel til behandlingen af problemformuleringen, indebærer derved et behov for at analysere diskursive og sociale sammenhænge, hvilket lægger op til anvendelse af diskursanalyse som analysemodel. Der findes flere typer af diskursanalyse, der hver især kan anvendes på forskellige sociale områder i mange forskellige typer af undersøgelser, men som har det til fælles, at de som hovedtræk analyserer mønstre i diskurser 4. Blandt disse diskursanalyser findes Norman Faircloughs 5 kritiske diskursanalyse. Det centrale formål med den kritiske diskursanalyse er at kortlægge forbindelserne mellem sprogbrug og social praksis, eller 4 Som formuleret i Marianne Winther Jørgensens bog Diskursanalyse som teori og metode, kapitel 1, side 9. 5 Norman Fairclough (1941-) er brite og uddannet inden for lingvistik ved University Of London. Fairclough har siden 1980 erne udviklet en diskursanalytisk tilgang kaldet kritisk diskursanalyse. Ref.: Wikipedia. UKLASSIFICERET 9

10 formuleret lidt mere elegant; at vise forbindelserne mellem diskursive praksisser og bredere sociale og kulturelle udviklinger og strukturer 6. Da formålet er at klarlægge, hvad det var ved officerernes hverdag, der gjorde, at de oplevede et behov for ekstra uddannelse, skal analysen således bruges til at fokusere på forholdet mellem Forsvarets formulerede god ledelse og officerernes opfattelse af samme, i (forhold til) deres sociale praksis. Fairclough opstiller i sin kritiske diskursanalyse netop en model for diskurs i social praksis. Modellen er vist i figur 1.1 I forhold til modellen, kan opgaven beskrives således; SOCIAL PRAKSIS Tekstproduktion TEKST Tekstkonsumption DISKURSIV PRAKSIS Fig. 1.1 Faircloughs tre-dimensionelle model for kritisk diskursanalyse. i området TEKST findes Forsvarets formulerede opgaver og ledelsesgrundlag, og i området SOCIAL PRAKSIS findes officerernes praktiske ledelseskontekst, deres hverdag. Relationerne mellem teksterne og den sociale praksis medieres af den diskursive praksis, og det er således i analysen af disse, jeg vil søge efter de forskelle i ledelsesopfattelsen, der medførte at officererne oplevede et behov for ekstra uddannelse. I analysen af den diskursive praksis, vil jeg fokusere på de diskurstyper jeg kan identificere ud fra analysen af henholdsvis Forsvarets og officerernes diskursive praksisser 7. Jeg vil efterfølgende belyse hvorvidt der imellem disse diskurstyper er tale om en diskursiv reproduktion eller forandring, hvilket naturligt leder til analysen af den sociale praksis. I analysen af den sociale praksis er der to aspekter, der gør sig gældende. Det ene aspekt handler om afdækningen af relationerne mellem den diskursive praksis og den diskursorden den indgår i, og det andet aspekt handler om afdækningen af de sociale 6 Diskursanalyse som teori og metode side 89, hvor Faircloughs analyse af diskursiv praksis i en institution diskuteres. 7 Gennem analyse af Forsvarets tekstproduktion (opgaver og ledelsesgrundlag) og officerernes tekstkonsumption (forståelse af de formulerede opgaver og ledelsesgrundlag). UKLASSIFICERET 10

11 TEKSTBOKS 2 Formålet er, at klarlægge, hvad det var ved officerernes hverdag, der gjorde, at de oplevede et behov for ekstra uddannelse. kulturelle relationer og strukturer, der sammen skaber rammen for den diskursive praksis 8. Analysen vil derfor behandle i hvilket omfang de sociale og kulturelle relationer og strukturer påvirkede, og påvirkedes af, den diskursive praksis, samt hvorledes forholdet var mellem den diskursive praksis og den overordnede diskursorden. Jeg kan også formulere det som; Hvordan påvirkede dagligdagen officerernes opgaveforståelse og omvendt?, og hermed klarlægge hvad der gjorde, at officererne i 727 fighter squadron oplevede et behov for at søge om ekstra uddannelse, i Som anført i Diskursanalyse som teori og metode 9, har jeg brug for at supplere analysen af de ikke-diskursive aspekter med teori, der diskuterer emner som for eksempel sociologi eller kultur. Jeg vil her anvende Ole Thyssens beskrivelse af kulturelle skemaer og temaer, samt hans skelnen mellem intuitiv og refleksiv kultur. Teorien giver mulighed for dels at forklare diskursforskellen mellem Forsvarets og officerernes diskurser, på baggrund af kulturelle skemaer og temaer, og dels at forklare hvordan forskellige typer af kulturer håndterer forandringer, afhængig af kulturernes erfaringsniveau. Som supplement til det teoretiske grundlag, vil jeg fremdrage pointer fra bogen Militær etik og ledelse i praksis 10, der operationaliserer forskellige teorier om diskurs og kultur gennem praktiske eksempler fra Forsvarets hverdag. Formålet med at anvende beskrivelserne i denne bog er, dels underbygge min analyse ved at drage paralleller til tilsvarende, kendte situationer andre steder i Forsvaret, og dels at have et sammenligningsgrundlag for hvorvidt min analyse kommer tilstrækkeligt i både dybden og bredden i forhold til de ovenstående kritikpunkter til selve analysemodellen, som gennemgås i afsnit Som formuleret i Diskursanalyse som teori og metode, kapitel 3, side 82 og side Jf. Diskursanalyse som teori og metode, kapitel 3, side 98, kan disse spørgsmål ikke forklares med diskursanalyse som Fairclough definerer den, men skal suppleres med teori, der diskuterer emner som for eksempel sociologi eller kultur. Denne pointe er også nævnt i samme kapitel, side Katrine Nørgaard, Stefan Ring Thorbjørnsen og Vilhelm Holsting, Forsvarsakademiet UKLASSIFICERET 11

12 1.4. Empiri. Forsvarets verdensbillede findes ved at belyse empiri om udviklingen af Forsvarets opgaver og ledelsesgrundlag, med fokus på flyvevåbnet, og officerernes verdensbillede findes ved at interviewe de implicerede officerer. Desuden bliver det nødvendigt at skitsere rammen omkring officerernes verdensbillede, altså officerernes daglige kontekst, således at læseren får mulighed for at forstå officerernes kommentarer i forhold til denne. Ovenstående betragtninger omkring hvilken teori og empiri jeg ønsker at behandle på baggrund af problemformuleringen, leder frem til nedenstående valg af metode Metode. Metoden er kvalitativt interview og diskursanalyse. For at kunne belyse officerernes verdensbillede, vil jeg interviewe de to officerer, der søgte om kompetenceuddannelse i 2006, og efterfølgende foretage en kvalitativ analyse af disse interviews. Som del af mit empiriske grundlag har jeg valgt at lave interviews med to af de tre officerer fra 727 Fighter Squadron, der i 2006 ansøgte om kompetenceuddannelse. Da jeg selv er den tredje af disse officerer, ligger jeg selvfølgelig under for de betragtninger der er beskrevet i Diskursanalyse som teori og metode under afsnittet om forskerens rolle 11. Jeg er opmærksom på denne problematik, og vil søge at antage en antropologisk position. Først og fremmest vil jeg, så godt som muligt, prøve at undgå at påvirke interviewet. Interviewpersonerne, respondenterne, er mine kolleger fra det tidspunkt undersøgelsen drejer sig om, og der er derfor behov for, at jeg er opmærksom på ikke at påvirke deres svar, herunder også at undgå den såkaldte interviewer-effekt 12. Selve interviewet vil tage udgangspunkt i en række planlagte spørgsmål, og vil foregå som en kombination af samtale og skriftlig besvarelse. Den indledende samtale tjener til at sikre min forståelse af samtalepartnerens sprog, og samtidig giver det officererne mulighed for at komme tilbage til deres 2006-verdensbillede. Da jeg kun skal foretage to interviews, ønsker jeg at lave et åbent interview, og bevare så stor fleksibilitet både i spørgsmålene og svarmulighederne som muligt. 11 Kapitel 1, side Ole Riis Samfundsvidenskab i praksis, introduktion til anvendt metode, Hans Reitzels forlag, 2005, kapitel VI. UKLASSIFICERET 12

13 Man kan diskutere hvorvidt det er rimeligt blot at interviewe 2 personer, og herefter bruge disse resultater som argumentation for den større sammenhæng. I forhold til denne opgave giver det dog god mening, da problemformuleringen netop retter sig mod forholdene omkring disse to officerer, den kontekst i hvilken de befandt sig, samt den oplevelse netop de havde på netop det tidspunkt. Som argument kan man således anføre, at interviewene indhentes fra 2/3 af samtlige de officerer problemformuleringen specifikt retter sig imod, hvorved alle, mulige kilder behandles (når jeg selv udelukkes i min funktion af forskeren selv ). Behandlingen af materialet vil tage form af en kvalitativ analyse 13. I første omgang vil jeg, i kapitel 4 gennemgå og gruppere svarene fra interviewene i forhold til opgavens struktur, og i det efterfølgende kapitel vil jeg foretage selve analysen af interviewene. Analysen vil således fremstå alene i mine fortolkninger af informationerne. Da materialet vil være åbent for mange fortolkningsmuligheder, er der behov for at jeg er opmærksom på at begrunde mine fortolkninger i blandt andet den gennemgåede teori. Her er det dog ligeledes vigtigt, at jeg ikke presser en teoretisk facitliste ned over materialet 14. Efter at have afholdt de planlagte interview, og efterfølgende gennemgået de afgivne svar, erkendte jeg et behov for at stille nogle få, uddybende spørgsmål. Disse blev efterfølgende gennemført som et telefoninterview. Den anvendte interviewguide, inklusive de afgivne og transskriberede svar, er vedlagt opgaven som bilag Afgrænsninger. Opgaven afgrænses til at omhandle netop de 2 officerer, fra 727 fighter squadron der ansøgte om coachinguddannelsen i Da opgaven handler om hvad, der skabte behovet, og ikke hvorfor behovet opstod, ligger fokus mere på omstændighederne, altså den sociale praksis, end på officerernes ledelsesmæssige uddannelse, og jeg vil derfor blot overordnet behandle hvilke emner officererne har gennemgået i forbindelse med deres ledelsesuddannelse samt i hvor stor grad de her har haft med coaching at gøre. Tidsmæssigt begrænses opgaven til perioden fra officererne blev ansat i Forsvaret, til de ansøgte om ekstra uddannelse i Fokus afgrænses overordnet til at belyse 13 Samfundsvidenskab i praksis, kapitel VIII. 14 Ole Riis Samfundsvidenskab i praksis, introduktion til anvendt metode, Hans Reitzels forlag, 2005, kapitel VI. UKLASSIFICERET 13

14 udviklingen i Forsvarets opgaver og ledelsesgrundlag, og mere specifikt flyvevåbnets og især 727 fighter squadron opgaver. I forhold til officerernes hverdag, afgrænses opgaven til at omfatte faktorer fra officerernes faktorer med direkte relevans til deres opgaveløsning som officerer i funktionen af ledere, hvilket betyder, at faktorer som officerernes private, og sociologiske omstændigheder, eller overordnede faktorer for Forsvarets opgaveløsning som dansk sikkerhedspolitik eller Forsvarets berøring med det civile samfund, ikke behandles i analysen. Det vil desuden ikke være formålet at finde faktorer, der kan forklare hvorfor behovet ikke er opstået tidligere, og det vil heller ikke være formålet at undersøge hvorvidt behovet er opstået andre steder i Forsvaret. Tekstboks 3 præsenterer afgrænsningerne overordnet. TEKSTBOKS 3 Afgrænsning i tid: Perioden Afgrænsning i emneområder: Forsvarets opgaver; overordnet udvikling af disse med fokus på flyvevåbnets og især 727 fighter squadron opgaver, og officerernes forståelse af samme. Forsvarets ledelsesgrundlag; udviklingen af dette med fokus på flyvevåbnets ledelsesgrundlag, og officerernes forståelse af samme, herunder o Flyvevåbnets ledelsesuddannelse, og officerernes ledelseserfaringer. Tekstboks 4 viser hvilken opgavestruktur jeg efterfølgende vælger at anvende på baggrund af den valgte teori, empiri, metode og afgrænsninger. UKLASSIFICERET 14

15 TEKSTBOKS 4 KAPITEL 1: Opgavediskussion og problemformulering KAPITEL 3: FSV verdensbillede - Opgaver - Ledelsesgrundlag KAPITEL 2: Ledelses- og organisationsteori - Diskurs - Kultur - Kultur og diskurs i forsvaret KAPITEL 4: OFF verdensbillede - Kontekst - Interviews - Opgaveforståelse - Ledelsesforståelse KAPITEL 5: Analyse - Hvordan påvirkede dagligdagen officerernes opgaveforståelse og omvendt? KAPITEL 6: Konklusion og perspektivering - Hvad skabte behovet for ekstra uddannelse i ledelse og kommunikation blandt officererne i 727 Fighter Squadron i 2006, når Forsvaret har undervist i sådanne emner i adskillige år? 2. LEDELSES- OG ORGANISATIONSTEORI 2.1. Faircloughs kritiske diskursanalyse. I dette afsnit behandler jeg teorien om diskurs og diskursanalyse lidt dybere end i kapitel 1, hvor Faircloughs kritiske diskursanalyse blot er beskrevet overordnet i forhold til valg af metode 15. I afsnittet beskriver jeg således Faircloughs diskursteori og analysemodel som grundlag for den efterfølgende analyse af empirien. Teorien skal søge at belyse, hvordan forskelle i Forsvarets og officerernes diskurser medførte, at der blandt officererne opstod et behov for at søge ekstra uddannelse, og analysemodellen skal tjene som grundlag for den endelige analyse af både den sociale og den diskursive praksis. Faircloughs kritiske diskursanalysemodel tager udgangspunkt i, at en kommunikativ begivenhed indeholder de tre dimensioner: 15 I afsnittet tager jeg generelt udgangspunkt i, og benytter betragtninger fra Marianne Winther Jørgensens bog Diskursanalyse som teori og metode. Hvor der forekommer tekstnær referering, markerer jeg det med reference til det aktuelle sidetal i bogen. UKLASSIFICERET 15

16 Tekst. Diskursiv praksis. Social praksis. En kommunikativ begivenhed kan være en artikel i et medie, et møde, en sms, en mail, en vejledning eller selvfølgelig en samtale. Selve teksten udgøres af den lingvistiske modulering af den kommunikative begivenhed. Det vil sige ordvalg, grammatisk fremstilling etc., som medvirker til at konstruere diskursen. Fairclough definerer diskurs som en måde at tale på, der giver betydning til oplevelser ud fra et bestemt perspektiv. 16 Denne formulering inkluderer både hvad man taler om, måden man taler om det på, samt i hvilken kontekst man taler om det. Eksempelvis taler man om en lægediskurs, en forskerdiskurs eller en politisk diskurs. Pointen er her blandt andet, at en diskurs ændrer mening, hvis den anvendes ude af konteksten, eller hvis den bibeholdes og konteksten ændres. I Faircloughs syn på diskurs er det forbindelsen mellem teksten og de samfundsmæssige og kulturelle processer og strukturer, der dels former og dels formes af teksten. Fairclough anser således diskursen som værende både konstitueret og konstituerende. Der findes forskellige typer af diskurs, og hvis man forestiller sig en mængde af forskellige diskurstyper, inden for en given social institution, taler Fairclough om en samlet diskursorden. En sådan diskursorden kunne være Forsvarets diskursorden. Inden for en given diskursorden anvendes forskellige diskursive praksisser i de forskellige diskursive systemer, som ordenen består af. De diskursive systemer består igen af diskurser og genrer, hvor genren er en sprogbrug, der er forbundet med og konstituerer en del af en bestemt social praksis. Hér er det, at overgangen mellem den diskursive praksis og den sociale praksis udviskes, og man kan se, at den diskursive praksis udgør en del af den bredere sociale praksis. Af hensyn til min senere opgaveanalyse, er der således behov for at trække grænsen lidt skarpere op, hvilket jeg forsøger at gøre med illustrationen i figur Diskursanalyse som teori og metode, side 79. UKLASSIFICERET 16

17 Tekst Diskur siv praksis Diskursiv praksis Social praksis Social praksis Én diskurstype En anden diskurstype Overordnet diskursorden Figur 2.1. Faircloughs model for kritisk diskursanalyse i forhold til diskursorden og type. Figuren viser hvorledes forskellige diskurstyper, med dertil hørende forskellige diskursive - og sociale praksisser, kan dække forskellige områder inden for den samme diskursorden. Overlappet i Tuborgen skal illustrere hvorledes en given tekst, formuleret inden for en given diskursorden, ser forskellig ud fra den ene til den anden diskurstype. Gennem pointen om at diskursen er både konstitueret og konstituerende, fremdrager Fairclough altså, at i en given diskursorden former selve diskursen dele af den sociale praksis, og omvendt. En anden del af den sociale praksis udgøres af ikke-diskursive elementer, som kan analyseres ved hjælp af sociologisk teori 17 og kulturteori 18. Ikke diskursive praksisser er for eksempel den fysiske praksis, der indgår i bygningen af en bro 19. Den diskursive praksis udgør krydsfeltet mellem teksten og den sociale praksis. Det er her teksten henholdsvis formuleres af afsenderen, og fortolkes af modtageren. Man kan sige, at analysen af den diskursive praksis vil vise om der finder en diskursiv reproduktion sted, altså om teksten modtages på samme måde som den blev afsendt, eller om der TEKSTBOKS 5 Jo større afstand mellem Forsvarets (ledelsens) og officerernes sociale praksisser, jo større afstand synes der logisk at kunne være mellem deres diskursive praksisser, eller forståelse af teksten. 17 Jævnfør afsnit 1.6 Afgrænsninger, vil jeg i opgaven ikke analysere sociologiske faktorer. Den sociale praksis analyseres således gennem kultur- og diskursanalyse. 18 Tanken er her, at kulturen i organisationen (enheden) har indflydelse på hvilke diskurstyper medarbejderne trækker på. I afsnit 2.2. gennemgås derfor kulturteori, og i afsnit 2.3. samles teorierne i et Forsvarsperspektiv. 19 Diskursanalyse som teori og metode, 5. oplag 2006, side 77. UKLASSIFICERET 17

18 finder en forandring sted, altså om teksten modtages anderledes end den blev afsendt. Det er netop i den diskursive praksis, at tekster former og formes af den sociale praksis, og som grundlæggende forklaring på hvorfor en forandring kan risikere at finde sted i dette felt gælder, at både afsenderen og modtageren kommer fra en given social praksis, hvor netop hans/hendes diskursive praksis har medvirket til at formulere den aktuelle tekst. Figur 2.1 illustrerer i nogen grad denne sammenhæng, og meningen er grundlæggende, at jo større afstand mellem de sociale praksisser, jo større afstand synes det logisk der kan være mellem de diskursive praksisser, - teksten værende det aktuelle bindeled. Se tekstboks 5. Faircloughs kritiske diskursanalyse præsenterer hermed muligheden for at forklare forskellene mellem givne diskurssystemer, inden for en given diskursorden (eksempelvis Forsvarets diskursorden) ud fra forskellene i den ikke-diskursive del af den sociale praksis, for eksempel kulturen. Som udgangspunkt for opgavens analyse, hvor jeg vil beskæftige mig med den sociale praksis som helhed, er der behov for at jeg kommer med et par grundlæggende betragtninger vedrørende hvordan jeg ser sammenhængen mellem den sociale praksis, den diskursive praksis, og kulturen. På baggrund af ovenstående beskrivelse af den kritiske diskursanalyse, er mit udgangspunkt, at den sociale praksis består af en diskursiv praksis, og en ikke-diskursiv praksis. Den ikke-diskursive del af den sociale praksis består af flere dele, for eksempel kulturen. Kulturen i sig selv kan ganske vist også siges at være diskursiv 20, men i forhold til denne opgave, hvor det i større grad er den praktiske kultur jeg ønsker at belyse, altså hvordan kulturen påvirkede og påvirkedes af omstændighederne, placerer jeg den analytisk i modellen på den ikke-diskursive side af den sociale praksis. I forhold til analysens hovedformål, der er at analysere sociale og kulturelle relationer og strukturer udgøres disse sociale relationer og strukturer i denne opgave af for eksempel organisatoriske forhold, indgår som en del af analysens sociale praksis. Herved kan ændringen af de organisatoriske forhold (strukturændringen) på fighter wing Skrydstrup inddrages i analysen af den ikke-diskursive del af den sociale praksis. Det betyder, at jeg i analysen af den ikke-diskursive del af den sociale praksis kan betragte de to faktorer; kulturen og strukturen (organisationen). 20 Man siger, forstår og taler om ting blandt andet på baggrund af sin kultur, og kulturen kommer herved også til udtryk i den diskursive praksis, for eksempel i historier eller heraldiske mærker. UKLASSIFICERET 18

19 I forhold til denne opgave og de tidligere anvendte betegnelser; Forsvarets verdensbillede og Officerernes TEKSTBOKS 6 verdensbillede, kan man således Forsvarets verdensbillede -> Ledelsens diskurssystem Officerernes verdensbillede -> Officerernes diskurssystem omformulere disse til Ledelsens diskurssystem og Officerernes diskurssystem, hvorved forholdet mellem de to niveauers sociale og diskursive praksisser (kan) illustreres i figur 2.1. I bogen Diskursanalyse som teori og metode 21 anføres en række kritiske bemærkninger til den kritiske diskursanalyse generelt, og til Faircloughs tilgang specifikt. Af de væsentligste, i forhold til denne opgave, ser jeg pointen omkring uklarheden i opdeling mellem diskursanalysen og analysen af den sociale praksis. Grænsen mellem de to analyser trækkes ikke klart op, og det defineres ikke hvor meget social analyse der er nok. Det beskrives heller ikke hvilke teorier, der vil kunne beskrive de ikke-diskursive aspekter af den sociale praksis tilstrækkeligt 22, og endelig giver Fairclough ikke en præcis beskrivelse af hvor og hvordan det ikke-diskursive aspekt påvirker det diskursive. I forhold til opgaven, kommer ovenstående kritiske bemærkninger således til at handle om; hvornår det ikke-diskursive aspekt påvirker diskursen, hvor meget, samt hvor grænsen går mellem behovet for at analysere hver af disse dele, og hvornår det er analyse nok. Det ligger i kritikkens natur, at det næppe er muligt, at svare fuldstændigt på disse spørgsmål. Da jeg med opgaven søger at afklare, hvad der skabte behovet for ekstra uddannelse blandt officererne i 727 Fighter Squadron i 2006, og dette ikke defineres yderligere, anlægges dog tilpas rummelighed omkring disse grænsedragninger og målestoksforhold til, at en meget nøjagtig præcisering ikke vurderes nødvendig Kulturteori. Som anført i den kritiske diskursanalyse udgøres dele af den sociale praksis af ikkediskursive elementer, som kan analyseres ved hjælp af blandt andet kulturteori. I dette afsnit benytter jeg således Ole Thyssens kulturbegreb om kulturelle skemaer og temaer, 21 Siderne Jf. Diskursanalyse som teori og metode, kapitel 3, side 98, kan disse spørgsmål ikke forklares med diskursanalyse som Fairclough definerer den, men skal suppleres med teori, der diskuterer emner som for eksempel sociologi eller kultur. UKLASSIFICERET 19

20 samt hans skelnen mellem intuitiv og refleksiv kultur 23. Kulturteorien skal dels forklare, hvorledes officerernes kulturelle skemaer og temaer påvirkede diskursen, og dels forklare hvordan officererne tilpassede sig forandringer på baggrund af deres kulturtype, hvilket skal medvirke til at belyse hvordan kulturen påvirkede officerernes dagligdag. Som udgangspunkt er det svært at definere kultur eksakt, men i forhold til denne opgave er en sådan definition heller ikke afgørende. Det er kulturens indflydelse på den sociale praksis i organisationen, og ikke selve kulturens definition, der er interessant. I følge Thyssen kan kulturen grundlæggende betragtes som værende forudsætningsskabende for al kommunikation. Kulturen definerer forventninger, der gør det muligt for individet at definere sit jeg, og hermed verden i det hele taget. Forventningerne angiver hvorledes noget skal forstås, altså om det er rigtigt eller forkert, godt eller skidt, bedre eller dårligere (end noget andet, som igen skal forstås på den ene eller den anden måde), og det er gennem accepten og anvendelsen af disse skemaer, det bliver muligt for individet at forstå og definere sociale forventninger, og herved definere sig selv. Man kan sige, at hvis der ingen skemaer fandtes, ville der ingen kodning være for hvordan ting skulle forstås. Dette ville umuliggøre al kommunikation, fordi det ikke ville være muligt at forstå hvad kommunikationen handlede om, eller ikke handlede om. Eller at forstå hvordan den skulle forstås. Når dette paradoks krydres med den forståelse, at man ikke kan ikke-kommunikere, så bliver konstellationen af en verden uden skemaer, uden kultur, absurd. Med andre ord, så må der nødvendigvis altid være en kultur til stede i én eller anden form, enten som en kultur, eller som en ikke-kultur, bedre kendt som kaos. Kulturen skaber således en orden for hvordan kommunikationen skal forstås, hvad der giver mening, hvad der ikke giver mening, og hvilken mening det giver, det der giver mening. Kulturen udgør ikke selve sproget, men stiller de forbindelser til rådighed mellem sproget og sprogbrugen, der giver kommunikationen sin betydning. Sin mening. På denne måde styrer kulturen kriterierne for hvad der er meningsfuldt og relevant, og heri opstår kulturens temaer, som hvad vi snakker om. Kulturens valg af temaer og skemaer skaber en verden. Temaerne udgør de diskursive fikspunkter, der skaber ro, ved at definere øjeblikket. 23 Ole Thyssen, Kommunikation, kultur og etik, Handelshøjskolens forlag, UKLASSIFICERET 20

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet Abstract The leadership management concept in the Danish Defense is designed to establish common guidelines for good leadership in the Defense. The management concept must be able to accommodate management

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Studieordning for elementet. Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot. Version

Studieordning for elementet. Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot. Version Studieordning for elementet Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot Version 30112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål med Flyvning og Ledelse... 3 3. Mål for læringsudbytte for Flyvning og Ledelse...

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse

Læs mere

Del 2 Bevidstheden om valget!

Del 2 Bevidstheden om valget! Reservatet ledelse og erkendelse side 1 Del 2 Bevidstheden om valget! Vi har gennem Del 1 fokuseret på det erkendelsesteoretiske og på de overvejelser af mere akademisk karakter, du som leder kan lægge

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Forsvaret har forladt det danske folk

Forsvaret har forladt det danske folk FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Ledelse og Organisation VUT-II/L STK 2008/09 Kaptajn Martin Lysemose April 2009 Forsvaret har forladt det danske folk Legitimitetsdannelse og forsvarets indsats i Afghanistan

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere