Viborg Kommune. Naturlig hydrologi Skals Enge syd for Simested Å DETAILPLAN FOR REALISERET PROJEKT

Transkript

1 Viborg Kommune Naturlig hydrologi Skals Enge syd for Simested Å DETAILPLAN FOR REALISERET PROJEKT Udkast

2 Viborg Kommune Naturlig hydrologi Skals Enge syd for Simested Å DETAILPLAN FOR REALISERET PROJEKT Udkast Rekvirent Viborg Kommune Prinsens Alle Viborg Rådgiver PV\ Natur & Miljø Rådgivning Katballevej Viborg Projektnummer 2213 Projektleder Peder Vagn Nielsen Kvalitetssikring Peder Vagn Nielsen Revisionsnr. 0 Godkendt af Jann Ribergaard Sørensen Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold DETAILPLAN FOR REALISERET PROJEKT... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 BILAGSFORTEGNELSE... 3 RESUMÉ INDLEDNING OG BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD Opmåling og højdemodel Eksisterende afvandingssystem Jordbundsforhold Topografi Tekniske anlæg... 9 Skals Renseanlæg PROJEKTFORSLAG De enkelte projektelementer Myndighedsbehandling KONSEKVENSVURDERINGER Fremtidige afvandingsforhold Konsekvenser for eksisterende natur Naturtyper Nedstrømsliggende vandområder Ejendomsmæssig forundersøgelse Anbefalinger Tidsplan og økonomi REFERENCER BILAGSFORTEGNELSE 1. Oversigtskort 1: Projekterede ændringer - arbejdskort 1: Ejerforhold 1: Lodsejerliste (projektarealer) 5. Vådområdedeklaration 6. Tinglysningsrids 1: Jordhåndteringsplan 1:4.000

4 Detailplan Naturlig hydrologi Skals Enge, syd for Simested Å RESUMÉ Skals Enge beliggende ved Hjarbæk Fjord er udpeget af Staten som lokalitet til etablering af naturlig hydrologi. Nærværende rapport er en teknisk- og biologisk forundersøgelse, der har til formål at beskrive mulighederne for at etablere naturlig hydrologi på arealerne. Undersøgelsesområdet er beliggende i Natura 2000-område nr. 30. Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk. Etableringen af naturlig hydrologi skal gennemføres for at medvirke til sikring af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på henholdsvis habitat- og fuglebeskyttelsesområders udpegningsgrundlag. Der er ingen kortlagte habitatnaturtyper i området og forundersøgelsens hovedfokus, er primært at skabe forbedrede forhold for fuglebeskyttelsesområdets to udpegede ynglefugle og syv udpegede trækfugle. Sekundært skabes potentiale for udviklingen af naturtyperne i området. Med hovedfokus på forbedring af forholdene for eng- og vadefuglene er der foreslået følgende projektelementer: Etablering af bekkasinskrab Gensnoning af Elbæk Grøft Tilkastning af grøfteforløb Ved gennemførelse af disse vil forholdene forbedres væsentligt for især eng- og vadefuglene, men også øvrige dyre- og plantearter får forbedrede vilkår i undersøgelsesområdet. Gennemførelsen af de foreslåede projektelementer medfører ingen negative påvirkninger af eksisterende naturforhold i Skals Enge. 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Som led i opfyldelsen af målsætningerne for Natura 2000-område nr. 30. Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk (herefter også benævnt N30), arbejder Viborg Kommune med mulighederne for at skabe naturlige hydrologiske forhold i Skals Enge. Der er således gennem tilskudsordningen Natura 2000-projekter Etablering af naturlige vandstandsforhold givet tilsagn fra Natur Erhversstyrelsen om midler til etablering af naturlig hydrologi i Skals Enge, syd for Simested Å. Formålet med ordningen er gennem etablering af naturlig hydrologi, at forbedre forholdene for arter og naturtyper på henholdsvis habitat- og fuglebeskyttelsesområders udpegningsgrundlag. Af Viborg Kommunes Natura 2000-handleplan for N30 fremgår det, at målsætningen er at etablere naturlig hydrologi på 276 hektar indenfor hele Natura 2000 området. Projektområdet er beliggende vest for Skals i Viborg Kommune, ned til Hjarbæk Fjord. Projektområdet fremgår af figur / 19

5 Naturlig hydrologi Skals Enge, syd for Simested Å Figur 1.1.2: Oversigtskort der viser projektets geografiske placering. Rød stregsignatur angiver projektområdet, der er på i alt 70,28 ha. Grøn streg angiver afgrænsningen af Natura 2000 området. Projektområdet dækker ca. 70 hektar og er karakteriseret ved at være et lysåbent, græsdomineret område, med større områder med stor fugtighed. Det er præget af mere eller mindre ekstensive driftsformer som afgræsning og høslet. Områder der er uden landbrugsdrift, er for størstedelens vedkommende groet til i tagrør. Med nærværende projekt har Viborg Kommune til sigte at etablere naturlig hydrologi og at skabe forbedrede fouragerings- og ynglelokaliteter for fuglearter fra fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag, samt bilag IV-arter under habitatdirektivet. 2 EKSISTERENDE FORHOLD De eksisterende forhold er nærmere beskrevet i forundersøgelsen til nærværende detailprojekt 2.1 Opmåling og højdemodel Der er i forbindelse med forundersøgelsen foretaget opmåling på udvalgte lokaliteter til anvendelse ved beregning af vandbalancen for projektområdet. Vandløbene Nørbæk Landgrøft og Elbæk Grøft er mindre vandløb/grøfter, der er opmålt i forbindelse med forundersøgelsen. 5 / 19

6 Detailplan Naturlig hydrologi Skals Enge, syd for Simested Å Den digitale højdemodel dækkende projektområdet er downloaded fra Geodatastyrelsens Kortforsyningen. Leverancen er foretaget på baggrund af laserscanning og er gennemført som 1,6 m grid (DVR90). Eventuelle koter angivet i DNN er i rapporten omregnet til DVR90. For området gælder følgende sammenhæng: Koter i DVR90 = koter i DNN minus 4,9 cm. 2.2 Eksisterende afvandingssystem I undersøgelsesområdet løber to mindre vandløb/grøfter, der begge har udløb i Hjarbæk Fjord. Begge vandløb karakteriseres overordnet ved at være meget grøftelignende og hovedparten af afstrømningen fra området sker gennem disse to grøfter. Som det fremgår af bilag 1, er Nørbæk Landgrøft beliggende i områdets nordlige del og modtager bl.a. vandet fra Skals Renseanlæg, der er beliggende øst for undersøgelsesområdet. Energi Viborg Spildevand A/S står for vedligeholdelsen af Nørbæk Landgrøft. Der oprenses normalt en gang årligt i grøften. Elbæk Grøft er beliggende i undersøgelsesområdets sydvestlige afgrænsning. Vedligeholdelsesansvaret for grøften påhviler lodsejerne, da vandløbet er privat. Ud over de to hovedgrøfter findes en række mere eller mindre funktionsdygtige grøfter indenfor undersøgelsesområdet. Hovedparten af disse er beliggende i områdets nordlige del, syd for Nørbæk Landgrøft, hvortil de har udløb. Nord og syd for undersøgelsesområdet findes to væsentligt større vandløbssystemer: Simested Å mod nord og Skals Å mod syd. Når man ser på oplandet til undersøgelsesområdet og dermed den mængde vand der løber til de to mindre vandløb begrænses dette naturligt af de to store vandløbssystemer. På baggrund af data fra Orbicons oplandsdatabase er oplandet til undersøgelsesområdet således opgjort til 4,27 km 2. I forbindelse med opgavens løsning er der ligeledes udtaget oplande til de største åbne tilløb, som findes inden for undersøgelsesområdet. De udtagne oplande er vist i tabel Projektlokalitet Opland km² Undersøgelsesområdet 4,27 Nørbæk Landgrøft 1,22 Elbæk Grøft 2,25 Tabel 2.2.1: Relevante oplande i forbindelse med projektoplandet ved Skals Enge. 6 / 19

7 Naturlig hydrologi Skals Enge, syd for Simested Å 2.3 Jordbundsforhold Ifølge jordbundskortlægning på Danmarks Miljøportal (2012), er jordbunden i undersøgelsesområdet domineret af humusjord i den vestligste del og en mindre del udgøres af grovsandet jord i undersøgelsesområdets østlige del. jf. figur Figur 2.3.1: Jordbund i undersøgelsesområdet ved Skals Enge. Grøn: Humusjord. Lys: Grovsandet Jord. Danmarks Miljøportal (2012). På baggrund af oplysningerne fra Danmarks Miljøportal (2012) vurderes ca. 90 % af undersøgelsesområdets jordbund at bestå af humusjord. 10 % anslås at være grovsandet jord. Når det kommer til de dybereliggende lag viser boringer, der er foretaget i nærheden af undersøgelsesområdet, at jordbunden under det øverste humus lag altovervejende består af sand, karakteriseret som fint-mellem, lys brungrå, kalkfri, "smeltevandssand, Danmarks Miljøportal (2012). Boringerne er foretaget i forbindelse med en geoteknisk undersøgelse ved Skals Renseanlæg samt ved en vandforsyningsboring ved en ejendom syd for undersøgelsesområdet på Nederhedevej Topografi Til belysning af de topografiske forhold i området ved Skals Enge er anvendt den digitale højdemodel. På figur & er højdemodellen vist med genererede højdekurver med en ækvidistance på 10 cm. Terræn i kote 0,0 m 1,0 m er vist med forskellige farver. 7 / 19

8 Detailplan Naturlig hydrologi Skals Enge, syd for Simested Å Figur 2.4.1: Farvelagt højdemodel der viser topografien i Skals Enge. Figur 2.4.2: Farvelagt højdemodel der viser topografien i Skals Enge Af figuren fremgår, at arealet ved Skals Enge er meget fladt. Arealerne ligger alle i kote intervallet fra 0 1 m DVR90. Undtaget herfra er den østlige del af undersøgelsesområdet, der på figur er lysegrøn. Her ligger koten i ca. 1,5 m DVR90. Tilsvarende er gældende for enkelte områder længst ud mod Hjarbæk Fjord. Her er der små lokale hævninger i terrænet. Disse fremgår som lyse områder på ovenstående figur. 8 / 19

9 Naturlig hydrologi Skals Enge, syd for Simested Å 2.5 Tekniske anlæg Omfanget af tekniske anlæg indenfor undersøgelsesområdet er meget begrænset. I det følgende beskrives disse Veje og broer mv. Projektområdets østlige grænse udgøres af en grusvej der primært anvendes af områdets lodsejere til kørsel i forbindelse med drift af arealerne. Ved Nørbæk Landgrøfts indløb i projektområdet gennemløber den en rørunderføring. Indløbet til røret består af tre Ø400 betonrør, jf. billede Billede Nørbæk Landgrøft ved indløb til projektområdet. Her gennemløber vandløbet denne tredelte rørunderføring. Ifølge flere lodsejere i området er der under store regnvandshændelser stuvningsproblemer ved dette indløb. Skals Renseanlæg Udenfor undersøgelsesområdet mod nordøst ligger Skals Renseanlæg. Som nævnt udleder renseanlægget renset spildevand gennem undersøgelsesområdet via Nørbæk Landgrøft. Renseanlægget varetager i dag spildevandrensning for borgerne i Skals By. Driften varetages af Energi Viborg Spildevand A/S. Der foreligger i strukturplanen for den fremtidige spildevandsrensning i Viborg Kommune forslag om at udvide Skals Renseanlæg således, at det kan rense spildevand fra den nordlige del af Viborg Kommune. Bliver denne udvidelse realiseret skal Nørbæk Landgrøft og Hjarbæk Fjord håndtere mere renset spildevand end i dag. Strukturplanen arbejder med andre alternativer, og der er ikke vedtaget noget endnu omkring fremtiden for Skals Renseanlæg. 9 / 19

10 Detailplan Naturlig hydrologi Skals Enge, syd for Simested Å 3 PROJEKTFORSLAG De anlægstiltag, der anbefales foretaget, har overordnet til formål at optimere hydrologien indenfor projektområdet til fordel for primært de rastende og ynglende fuglearter, der fremgår af udpegningsgrundlaget for N30. Foruden forbedrede forhold for udpegningsarterne forventes de forbedrede hydrologiske forhold i Skals Enge at medføre positiv virkning for livsvilkår for en række øvrige arter, samt forbedre de landskabelige og rekreative værdier i området. Det overordnede virkemiddel, der anvendes, er at etablere afskrabninger i terrænet (bekkasinskrab), hvis formål er at holde vand tilbage på engen i længere tid hen på foråret til fordel for engfuglene. Hertil kommer en genslyngning af Elbæk Landgrøft, hvis formål blandt andet er at skabe mulighed for at lede vand ind over terræn i perioder med større afstrømning. I afsnittene nedenfor er de enkelte anlægstiltag gennemgået nærmere. 3.1 De enkelte projektelementer De anlægstiltag der foreslås gennemført i forbindelse med projektet er overordnet følgende: 1. Indledende arbejder 2. Etablering af bekkasinskrab 3. Gensnoning af Elbæk Landgrøft 4. Tilkastning af grøfteforløb De projekterede ændringer fremgår af bilag 2 samt af bilag 7: Jordhåndteringsplan. De enkelte projektelementer gennemgået i det følgende Indledende arbejder Adgangen til projektområdet sker fra de nærmest liggende befæstede veje og bæredygtige markveje i området. Vejadgang til den nordlige del af projektområdet sker via Nørballe (Trangbæk) forbi Skals Renseanlæg. Derudover anvendes de lokale adgangsveje/markveje til fremføring af materialer/ maskiner til projektområderne Udvælgelsen af de lokale adgangsveje og interimsveje langs grøfter mv. er gennemført med støtte i højdemodellen og er vist i bilag 2. Bilag 2 er forelagt lodsejerne på et lodsejermøde primo august 2014 og der er gennemført små justeringer i overensstemmelse med tilkendegivelser fra de berørte lodsejere, således at entreprenørens adgang og færdsel på arealerne i forbindelse med anlægsarbejdet bliver mindst mulig arealkrævende og skånsom overfor den eksisterende vegetation. Væsentlige afvigelser fra den planlagte færdsel skal af entreprenøren aftales med lodsejerne. 10 / 19

11 Naturlig hydrologi Skals Enge, syd for Simested Å Det må påregnes, at transport af materialer nødvendigvis skal foregå med hjælp af køreplader, madrasser eller tilsvarende, hvor behovet foreskriver dette Etablering af bekkasinskrab For at skabe variation af terrænet i engene og sikre en længere tilbageholdelsestid af vandet i projektområdet etableres bekkasinskrab på udvalgte lokaliteter. Bekkasinskrabene laves med et fladt anlæg på 1:5 1:20. Der etableres lavninger med en dybde på centimeter med varierende størrelse. Placering og udformning af de enkelte bekkasinskrab ses på bilag 2. Bekkasinskrabene er placeret i terrænet i eksisterende lavninger, samt efter de strømningsveje der er identificeret ved hjælp af højdemodellen, jf. ligeledes bilag 2. Lb Nr Areal x-koord y-koord længde bredde terrænk terrænk terrænk m2 m m m m min max mid Tabel 3.1.2: Bekkasinskrabenes udbredelse i plan og højde: arealer, længde, bredde, mindste, største og middel terrænkote i projektområdet Skals Enge. 11 / 19

12 Detailplan Naturlig hydrologi Skals Enge, syd for Simested Å Udgravningen af de projekterede bekkasinskrab giver en samlet jordmængde på ca m 3. Der er i projektforslaget skitseret 23 bekkasinskrab af forskellig størrelse fra ca. 200 m m 2, jf. tabel Jorden håndteres lokalt og skal således overordnet ikke transporteres. Citat fra Viborg Kommunes Dispensation og tilladelse til ændret hydrologi i Skal Enge af : "Den jord, der graves op, spredes lokalt i et tyndt lag på ikke beskyttede arealer under hensyntagen til vandets strømningsveje og efter en jordhåndteringsplan godkendt af Viborg Kommune" Der kan forventes givet en godkendelse af en jordhåndteringsplan umiddelbart efter en ny besigtigelse/ registrering af projektområdets beskyttede naturarealer, såfremt projektområdets lodsejere tiltræder vådområdedeklaration, bilag 5. Den jord der graves op i de enkelte bekkasinskrab udplaneres i et tyndt lag (maksimalt 30 cm) på arealerne omkring skrabet vist på bilag 2 eller transporteres m til nærmeste ikke naturbeskyttede areal i henhold til Jordhåndteringsplanen, bilag 7. Der afsluttes med harvning af den udplanerede jord. Detailprojektets anvisning af den konkrete placering af udplaneringsjorden på bilagene 2 og 7 skal respekteres. Udplaneringsjorden skal udlægges under hensyntagen tagen til terrænets strømningsveje, jf. bilag 2, så der ikke blokeres for tilførsel af vand til det enkelte bekkasinskrab. Det bemærkes, at udkast til jordhåndteringsplanen, bilag 7, endnu ikke er godkendt af Viborg Kommune Genslyngning af Elbæk Grøft Vandløbets forløb ændres som skitseret på bilag 2. Genslyngningen etableres for at etablere et mere terrænnært vandløb, der har mulighed for at tilføre vand til de vandløbsnære arealer, især i de perioder af året hvor vandstanden er høj. Det nye vandløbsprofil etableres med et anlæg på 1:3 eller fladere hvormed det sikres, at kvæg kan passere vandløbet uden, at der skal etableres overgange. Lokalt, hvor det passer med de omgivende arealers topografi, anbefales det, at anlægget gøres fladere for at skabe banker/banketter, hvor der i perioder af året vil tilbageholdes vand til gavn for især mikrofaunaen. Al vandet i Elbæk Grøft skal ledes ind i det nye forløb. Den eksisterende strækning af Elbæk Grøft bibeholdes som afværge mod arealerne beliggende øst og syd for undersøgelsesområdet. Det nye forløb afsluttes med udløb i et delta/sumpområde, som anvist på bilag 2. I deltaområdet vil vandløbets naturlige dynamik etablere en hovedstrømrende, der sikrer passage for vandløbets fauna. Herved sikres målsætningen for Elbæk Grøft som gyde- og opvækstvand for laksefisk. Der udplaneres afgravet jord syd og øst 12 / 19

13 Naturlig hydrologi Skals Enge, syd for Simested Å for deltaområdet på de skitserede udplaneringsarealer på bilag 2 og 7. Dette gøres for at modvirke tilbagestrømning på de bagvedliggende arealer. Vandløbsbunden lægges relativt højt i terrænet, således at vandløbet med jævne mellemrum naturligt kan oversvømme de vandløbsnære arealer. Herved får vandløbet et terrænnært vandspejl og bliver til et mere synligt landskabselement. Det mæandrerede forløb vil desuden give vandløbet et mere levende udtryk, selvom det gennemsnitlige fald over strækningen reelt reduceres ved gensnoningen. Basisprofilet på de lige strækninger opbygges som et trapezformet profil med bundbredder på 0,2 til 0,4 m og anlæg ca. 1:3 på siderne. Den principielle udformning af tilsvarende vandløbsprofil ses af figur Udgravning til det nye vandløb giver i alt minimum 170 m 3 (ca m 3 ) jord, der anvendes til det ovenfor nævnte udplaneringsareal. Udjævning og opfyldning af den i afsnit nævnte grøft kan ligeledes eventuelt foretages, hvis der er overskudsjord til rådighed. Figur 3.1.3: Princip for tværsnit for lige strækninger og sving (modelskitse) Ved det nye vandløbs start i ca. station 463 etableres en ny underføring under den nordsydgående markvej i projektområdets østlige afgrænsning. Rørlængde ca. 6 meter, Ø / 19

14 Detailplan Naturlig hydrologi Skals Enge, syd for Simested Å De overordnede projekterede dimensioner for det forlagte vandløbsstykke er følgende: Projektstart opstrøms, bund i st. ca. 463: ca. 0,4 m DVR90 Projekt slut nedstrøms, bund i ny st. 1064: ca. 0,3 m DVR90 Bundbredde: Gennemsnitlig 0,3 Sideanlæg: Mindst 3,0 Gennemsnitligt fald: ca. 0,2 Strækningslængde, nyt forløb: ca. 600 m Tilkastning af grøfteforløb Grøften der sløjfes i projektområdet, fremgår af bilag 2. Grøften sløjfes med råjord, der hentes fra etableringen af det nye vandløbsprofil. Der forventes at være ca. 450 m grøft, der skal sløjfes ved opfyldning. Grøften er svært erkendelig, da den er beliggende i tæt rørskov. Sløjfning kan eventuelt alene udføres på udvalgte korte delstrækninger af grøften. 3.2 Myndighedsbehandling Da undersøgelsesområdet er omfattet af det internationale beskyttelsesområde, bestående af Habitatområde nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk og Fuglebeskyttelsesområde nr. 24, Hjarbæk Fjord, må myndigheder i henhold til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om afgrænsning og administration af internationale beskyttelsesområder ikke give tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v., såfremt dette kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Der skal således laves en konsekvensvurdering i forhold til bekendtgørelsen. Projektet skal endvidere dispenseres af Viborg Kommune i medfør af naturbeskyttelsesloven, da væsentlige dele af arealerne inden for projektområdet er omfattet af bestemmelserne i 3 om beskyttelse af særlige naturtyper. Viborg Kommune har gennemført vvm-screening af projektet og efterfølgende er meddelt tilladelse i henhold til vandløbsloven. Viborg Kommunes myndighedsbehandling er ikke blevet påklaget ved udløb af klagefristen. Gennemførelse af nærværende detailplan kræver at NaturErhversstyrelsen meddeler godkendelse af detailplanen, som indebærer en lille projektændring i forhold til projektet beskrevet i forundersøgelsen. at samtlige deltagende lodsejere tiltræder vådområdedeklaration, se bilag 5. at Viborg Kommune godkender en Jordhåndteringsplan, se bilag 2 og 7. at Elbæk Grøfts genslyngede forløb er vedligeholdelsesfrit alternativt, at Elbæk Grøft i projektområdet opklassificeres til kommunevandløb, jf. afsnit 4 og jf. Ejendomsmæssig forundersøgelse. Skals Enge, syd for Simested Å. (Orbicon 2012) 14 / 19

15 Naturlig hydrologi Skals Enge, syd for Simested Å 4 KONSEKVENSVURDERINGER For at belyse projektets konsekvenser for dels den fremtidige anvendelse af undersøgelsesområdet samt for naturen i Skals Enge er der i det følgende lavet konsekvensvurderinger af den forventede effekt ved en gennemførelse af projektet. 4.1 Fremtidige afvandingsforhold Der forventes stort set uændrede afvandingsforhold for så vidt angår størstedelen af arealerne i undersøgelsesområdet. Vandstanden vil ændres lokalt omkring det nye forløb af Elbæk Grøft ved genslyngningen, men nogen betydelig vandstandshævning, der har konsekvenser for områdets drift, er der ikke tale om. På arealer udenfor projektgrænsen, opstrøms genslyngningen, vil en gennemførelse af projektet ikke medfører ændrede afvandingstilstande. Den eksakte vandstand i bekkasinskrabene kan ikke forudsiges, da den er meget afhængig af de givne forhold i det enkelte år. For så vidt angår månederne april til august vil vandstande i bekkasinskrabene være varierende i forhold til mængden af nedbør. Det forventes at lavningerne vil medføre at der findes blankt vandspejl i større omfang og længere hen på sommeren end tilfældet er i dag Fremtidig vandløbsvedligeholdelse Under de fremtidige forhold i Elbæk Grøft forudsættes det, at der i projektområdet ikke gennemføres grødeskæring eller anden form for vedligehold Fremtidig drift Forudsætningen for at opnå 20-årigt tilskud er blandt andet, at arealerne fastholdes som græs- eller naturarealer med afgræsning, høslet eller rørskær. Hertil kommer at en fremtidig drift af arealerne uden afgræsning (eller høslet) vil medføre en meget hurtig tilgroning af arealerne med blandt andet tagrør. Dette er ikke ønskeligt, da en sådan udvikling vil medføre negativ påvirkning af engfuglearterne tilknyttet undersøgelsesområdet. 4.2 Konsekvenser for eksisterende natur Den eksisterende kortlagte natur bliver generelt ikke forringet som følge af de projekterede ændringer. Der skabes tværtimod et øget naturindhold i engområderne ved etableringer af bekkasinskrab, hvori de planter og smådyr der bl.a. udgør engfuglenes fødegrundlag lever. De 3 beskyttede lokaliteter, der er beskrevet i afsnit 2.4, vil ikke blive påvirket negativt ved en eventuel projektgennemførelse. Dette forhold er gældende dels på grund af deres beliggenhed, men i ligeså høj grad som følge af, at ingen af disse arealer har et særligt naturindhold og tilstand, der kan påvirkes negativt som følge af en gennemførelse af projektet. Arealerne i Skals Enge er i dag uden botanisk variation og mangfoldighed. Ved gennemførelsen af det projekterede og ved et efterfølgende fokus på at 15 / 19

16 Detailplan Naturlig hydrologi Skals Enge, syd for Simested Å sikre kontinuerlig afgræsning af arealerne vil udgangspunktet for en gunstig botanisk udvikling af området være etableret. Med genslyngningen af Elbæk Grøft skabes der en mere naturlig hydraulisk kontakt mellem vandløb og de omgivende arealer. Dette vil kunne bevirke, at naturtyper som tidvis våd eng vil få forbedrede vilkår for at udvikle sig. 4.3 Konsekvenser for udpegede arter og naturtyper Naturtyper I området findes arealer med naturtyperne sø, eng, ferskeng, strandeng og mose/kær, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Herudover findes kulturenge og dyrkede marker. Naturindholdet i området er som ovenfor nævnt begrænset, men ved at gøre delområder mere våde, etablere vandhuller og ekstensivere landbrugsdriften kan det forventes, at forholdene bliver forbedret. Dette gælder både de struktur- og vegetationsmæssige forhold. Det må forventes, at der vil indfinde sig flere arter af naturplanter, herunder især fugtigog vådbundsarter, så der vil blive en større artsrigdom. Kombineret med den rette ekstensive driftsform vil der skabes udviklingspotentiale for især habitatnaturtyperne: Tidvis våd eng (6410) og strandeng (1330). 4.5 Nedstrømsliggende vandområder Da der i Skals enge er tale om meget begrænsede ændringer i de hydrologiske forhold betragtes det som usandsynligt, at projektet vil bidrage til en forøgelse af den nuværende næringsstofbelastning af Hjarbæk Fjord, både hvad angår kvælstof og fosfor. Vedrørende okker viser de generelle klassifikationer stor risiko for okkerudledning. Som ovenfor nævnt vil projektet kun medføre begrænsede ændringer i den aktuelle vandstand i området. Risikoen for at eventuelle forseglede pyritforekomster iltes og frigøres som konsekvens af projektet anses ikke for sandsynlig, da de projekterede ændringer ikke medfører vandstandssænkninger. I forbindelse med etableringen af et nyt forløb af Elbæk Landgrøft er der dog en risiko for, at der lokalt kortvarigt kan frigives pyritforekomster. Dette vil udelukkende være i forbindelse med etableringen og kun indtil de umiddelbart vandløbsnære arealer er etableret med de nye hydrologiske forhold. 4.6 Ejendomsmæssig forundersøgelse Der er i efteråret 2012 sideløbende med nærværende forundersøgelse gennemført en ejendomsmæssig forundersøgelse blandt lodsejerne i Skals Enge. Den ejendomsmæssige forundersøgelse har til formål at kortlægge den umiddelbare interesse for projektet blandt lodsejerne. Hovedkonklusionen fra undersøgelsen er: 16 / 19

17 Naturlig hydrologi Skals Enge, syd for Simested Å 4.7 Anbefalinger Det vurderes, at en gennemførelse af projektet om etablering af naturlige vandstandsforhold i Skals Enge kan blive en realitet. Lodsejerne er helt overvejende positive overfor projektet og ønsker at indgå aftale om 20-årig fastholdelse af vådområdet, jf. Orbicon (2012). Overordnet set konkluderes det på baggrund af indsamlet og behandlet datagrundlag for undersøgelsesområdet i Skals Enge, at lokaliteten er mindre egnet til etablering af naturlig hydrologi. Konklusionen træffes på baggrund af at området kun i mindre grad kan retableres med de traditionelle redskaber til sikring af naturlig hydrologi. Undersøgelsesområdet indeholder således ingen kendte dræn, der kan sløjfes og antallet af grøfter er ligeledes meget begrænset. Hydrologien i området er styret af vandstandsforholdene i Hjarbæk Fjord, hvilket igen er styret af forholdene ved Virksunddæmningen. Samtidig er det gennem forundersøgelsen vist, at grundvandstanden på arealerne er høj og kombinationen mellem en væsentlig hævning af vandstanden og fastholdelse af en fortsat afgræsning af arealerne anses ikke som værende mulig. De skitserede anlægsmæssige tiltag i Skals Enge betragtes som værende det muliges kunst i et område der som beskrevet ovenfor ikke i udgangspunktet er oplagt til etablering af naturlig hydrologi. Ved etableringen af de beskrevne anlægsmæssige tiltag skabes der dog forbedrede vilkår for en lang række af de vadefuglearter, der er tilknyttet området. Herunder både arter fra fuglebeskyttelsesområdet F24 s udpegningsgrundlag jf. afsnit 2.1, og lokale og egnskarakteristiske arter. Bekkasinskrabene vil yderligere skabe forbedrede vilkår for den akvatiske flora samt mikrofaunaen i vandhullerne, ligesom de vil skabe yngle- og levesteder for en række padder. Hvad angår genslyngningen af Elbæk Landgrøft, skaber det forbedrede forhold for flere parametre i undersøgelsesområdet. Som det er beskrevet i afsnit bidrager genslyngningen til opfyldelsen af målsætningen for dele af vandløbet. Genslyngningen vil ligeledes medvirke til at skabe periodisk vådere forhold på de vandløbsnære arealer, hvormed forhold for dyre- og plantearter på udpegningsgrundlaget forbedres. Endelig vil genslyngningen medføre en betydelig forøgelse af den landskabelige oplevelse af Skals Enge. Det anbefales yderligere at der arbejdes med etablering af græsningsordninger i samarbejde med lodsejerne i undersøgelsesområdet. Den ejendomsmæssige forundersøgelse, Orbicon (2012) har vist, at flere lodsejere gerne vil organiseres i græsningslaug eller lignende. For at opnå succes med etableringen i Skals Enge anbefales det, at kommunen går ind i en faciliterende rolle for dels at samle lodsejerne, men ligeledes for at give anbefalinger vedrørende eventuelle tilskudsmuligheder eksempelvis i forbindelse med hegnssætning. 17 / 19

18 Detailplan Naturlig hydrologi Skals Enge, syd for Simested Å Af eksisterende ordninger bør der fokuseres på de fem årige MVJ-aftaler, der er indgået på arealerne vedrørende græsning og høslet. Disse kan med fordel forlænges for at sikre, at den ekstensive drift af arealerne videreføres. Der kan ligeledes arbejdes på at få flere arealer med i ordningen, idet hele undersøgelsesområdet er udpeget som SFLområde. For at sikre optimale forhold for engfuglene i området anbefales det, at der ikke sker udbinding af kreaturer på arealerne før 1. juni. Således bør man som udgangspunkt følge de retningslinjer, der er fastsat af NaturErhvervstyrelsen for fuglevenlig drift, Natur Erhvervstyrelsen (2012), hvor følgende fremhæves: Ved høslet skal det afslåede materiale fjernes og tilpasses engfuglenes yngleperiode, således at æg og unger ikke bliver ødelagt i forbindelse med slet. Der er forbud mod slåning fra den 1. maj til og med den 14. juli. Arealerne skal fremstå med tæt og lavt plantedække den 31. august hvert år. En efterfølgende overvågning af projektets resultater, med fokus på effekten på vadefuglene, vil give værdifuld viden om de anvendte projektelementer. Denne viden kan sidenhen anvendes i lignende projekter inden for N30 og andre Natura 2000-områder. Der kan eventuelt indgås aftaler med frivillige lokale medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening. 4.8 Tidsplan og økonomi Det anbefales, at anlægsarbejderne gennemføres i sommerhalvåret og senest i 3. kvartal. Anlægsperioden fastsættes til samlet ca. 1 måned. Der er som udgangspunkt antaget, at anlægsarbejderne udføres kontinuert. De enkelte anlægselementer kan delvis udføres parallelt. De enkelte fasers udstrækning og placering i den samlede anlægsperiode er anført i tidsplanen i tabel Aktivitet Etablering af arbejdsplads mv. Udgravning af bekkasinskrab Udgravning af nyt vandløbsprofil Tildækning af grøft Diverse efterreguleringer Tabel 4.8.1: Tids- og arbejdsplan, 3. kvartal Uger Nedenfor i tabel er der givet økonomisk oversigt over anlægsudgifterne ved etablering af projektelementerne. Anlægsarbejderne og materialepriserne er baseret på godkendte tilbud på opgaverne i projekter. I prisberegningen er ikke indeholdt lodsejererstatninger, omkostninger ved projektering, anlægstilsyn m.v. Alle priser er ekskl. moms. 18 / 19

19 Naturlig hydrologi Skals Enge, syd for Simested Å Anlægselement Anslået mængde Anslået enhedspris Beløb i kr. (ekskl. moms) Etablering og drift af arbejdsplads X inkl. alm. retablering Udgravning af bekkasinskrab m 3 xx kr. /m 3 X Udgravning af nyt vandløbsprofil og m 3 xx kr./m 3 X tilkastning af grøft Harvning af udplaneringsarealer X Sum, ekskl. moms ,- Tabel 4.8.2: Økonomisk oversigt over anlægsarbejderne i projektområdet. I tabel er omkostningerne til udarbejdelse af detailprojektering, udbudsmateriale og tilsyn med anlægsopgaven anført. Anlægselement Beløb i kr. (ekskl. moms) Udarbejdelse af detailprojekt og udbud X Tilsyn X Tinglysning, gebyr Sum, ekskl. moms Tabel 4.7.3: Økonomisk oversigt over udarbejdelse af detailprojekt 5 REFERENCER Danmarks Miljøportal (2012): Miljøministeriet (2005): Miljøministeriet (2011): NaturErhvervsstyrelsen (2012): Orbicon (2012): Orbicon (2012): Viborg Kommune (2012): Tilgængelig på Internettet. Handlingsplan for truede engfugle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Natura 2000-plan Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk. Natura 2000-område nr. 30, Habitatområde H30, Fuglebeskyttelsesområde F14 og F24. Retningslinjer for fuglevenlig drift. Tilgængelig på Internettet på: Teknisk og biologisk forundersøgelse. Naturlig hydrologi Skals Enge, syd for Simested Å. Ejendomsmæssig forundersøgelse. Skals Enge, syd for Simested Å. Spildevandsplan for Viborg tilgængelig på: 19 / 19