HELHEDSSKOLEN EN DEL AF FREMTIDENS FOLKESKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HELHEDSSKOLEN EN DEL AF FREMTIDENS FOLKESKOLE"

Transkript

1 HELHEDSSKOLEN EN DEL AF FREMTIDENS FOLKESKOLE

2 Helhedsskolen vejen til en sammenhængende dag med undervisning, leg og læring for eleverne Befolkningens uddannelsesniveau er alfa og omega for den danske velstand, og det er i den forbindelse helt afgørende at ruste fremtidige generationer bedst muligt i den tiltagende internationale konkurrence om viden. Det forudsætter for det første et velfungerende uddannelsessystem, der løfter alle elever mest muligt på baggrund af det potentiale, som den enkelte har. For det andet forudsætter det et åbent syn på nye undervisningsmodeller, der fremmer dette mål. I det moderne samfund indgår de fleste børn i en dagligdag, hvor der pendles mellem forskellige miljøer og samværsformer. Barnets rolle i fællesskaber som familie, skole og fritidsordning er langt fra ens og skaber en opsplittet tilværelse, der mest af alt præges af en konstant navigering mellem disse kulturer. Flere undersøgelser bekræfter, at der er en række negative konsekvenser som følge af denne livsstil fra elevens indlæringsevne til dennes trivsel. Fra socialdemokratisk side har der længe været fokus på at skabe en mere sammenhængende dagligdag for det enkelte barn ved at danne en større balance mellem skole og fritidsordning. Over 80 pct. af alle børn i alderen 6-9 år benytter fritidsordninger efter skolens undervisning en andel der er stigende. 1 Det er dermed også langt de flest børn i vores samfund, som påvirkes af den eksisterende ubalance mellem skole- og fritidsmiljøet. Dette oplæg skal bidrage til debatten om, hvordan man i højere grad kan sammentænke skole, fritidsordning og foreningsliv til et fælles miljø, som kombinerer undervisning, leg, kreativitet og læring i en større helhed. Målet er, at alle børn lærer mere og bliver rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse 1 Svar på spørgsmål 177 (Alm. del),

3 Visionen om en helhedsskole har stadig bredere opbakning For Socialdemokraterne har helhedsskoletanken været på dagsordenen længe. I 2006 blev visionen om en helhedsskole indarbejdet i partiets principprogram for uddannelse Lyst til at lære - hele livet, og samme år blev der fremsat beslutningsforslag om kommunal frihed til at etablere helhedsskoler. I 2008 udkom rapporten 13 års uddannelse til alle fra partiets uddannelseskommission bestående af forskere, uddannelsesledere og aftagerorganisationer, der også anbefalede udvikling af helhedsskoler. I december 2009 stod S, SF, R og EL bag en forespørgselsdebat, hvor partiernes udkast til vedtagelse bl.a. slog fast, at lovgivningen skal ændres, så»kommuner selv kan beslutte, om de vil etablere helhedsskoler uden at skulle søge dispensation hos undervisningsministeren. Det forudsættes, at det fortsat er gratis at gå i folkeskolen. Der skal være muligheder for udvikling af læringsmiljøer, der reelt giver mulighed for undervisningsdifferentiering, så alle elever lærer mest muligt uanset social baggrund. Muligheden for samarbejde mellem skolen og fritidsordningen, det lokale foreningsliv, det lokale samfund og andre relevante aktører skal udvikles. De forskellige deltagere skal alle kunne bidrage til den enkelte elevs alsidige, faglige og sociale udvikling.«det er dog ikke kun oppositionen, som støtter forslaget om en helhedsskole Tidligere formand for KL, Erik Fabrin (V) har bl.a. bakket op om helhedsskolen, ligesom statsministeren ved Venstres sommergruppemøde i 2009 udtalte følgende:»jeg kan ikke forstå, hvorfor børn absolut skal have fri klokken et, og vi så skal have hele systemet med skolefritidsordninger og klubber ved siden af ( ) det er oplagt at tænke børnenes fritidsliv, klubber med mere med ind. Jeg går ikke ind for, at børnene skal være voksenstyret hele dagen, men det behøver ikke være så adskilt som i dag, hvor man enten er i skole eller har fri.«2 De positive tilkendegivelser har desværre ikke manifesteret sig i en konkret politisk støtte, når lejligheden har budt sig. Regeringen og Dansk Folkeparti har således stemt imod beslutningsforslag 2 Berlingske Tidende , side 1 2

4 om kommunal frihed til etablering af helhedsskoler, ligesom forespørgselsdebatten fra 2009 endte med, at den efterfølgende vedtagelse blev forkastet af de samme partier. Regeringens Velfærdskommission har anbefalet, at der bliver indført en heldagsskole for 6-9- årige, finansieret igennem en omlægning af børnefamilieydelsen. 3 Det kan hertil bemærkes, at Undervisningsministeriet har beregnet den samlede merudgift til 2,0 mia. kr., såfremt man ophæver den nuværende brugerbetaling for alle børn indskrevet i en kommunal SFO. 4 Endelig har forældrene også taget idéen til sig. Politiken offentliggjorde i 2009 en undersøgelse, hvor 64 pct. af de adspurgte forældre gav deres støtte til helhedsskolen. 5 Helhedsskole på forsøgsbasis Indtil videre har helhedsskolen kørt på forsøgsbasis, idet seks kommuner har fået dispensation fra Undervisningsministeriet til at oprette i alt tolv helhedsskoler. 6 Dispensationerne er imidlertid kun benyttet i integrationsmæssigt øjemed, hvor der er givet tre former for dispensation: Dispensation i forhold til at pædagoger kan have undervisningsansvar - elever fra 1. klasse skal som udgangspunkt modtage undervisning fra uddannede lærere. Dispensation fra bestemmelserne om betaling for skolefritidsordning. Dispensation til heldagsskoleforsøg i forhold til undervisningstimeloftet. Følgende skoler har modtaget dispensation til helhedsskolen Høje Tåstrup kommune Selsmoseskolen Odense kommune Abildgårskolen H.C. Andersen skolen Humlehaveskolen Århus kommune Søndervangskolen Tovhøjskolen Nordgårdsskolen (nedlagt i 2008) Københavns kommune Tingbjerg skole Hillerødgades Skole Klostervængets Skole Ishøj kommune Strandgårdskolen Esbjerg kommune Bakkeskolen Kilde: Svar på spørgsmål 316 (Alm. del), Velfærdskommissionen (kap. 6)- 4 Svar på spørgsmål 177 (Alm. del), Politiken: "Forældre: Ja tak til heldagsskole" Undervisningsministeriet behandler en ansøgning fra en syvende kommune om dispensation til oprettelse af helhedsskoler. 3

5 Tiden er moden til at arbejde for flere helhedsskoler Dette notat afspejler det meget brede ønske, der er for flere helhedsskoler i håb om, at der kan komme en konstruktiv debat også på det politiske niveau, så helhedsskoler nu for alvor bliver en del af den danske skolemodel. Notatet uddyber, hvilke muligheder helhedsskolerne giver for at tilbyde endnu bedre undervisning til alle elever. Her er overvejelser omkring den praktiske udformning heriblandt generelle fordele og ulemper, rammer for arbejdet, pædagogiske redskaber, ledelses- og personalemæssige målsætninger, civilsamfundet, idræts- og foreningslivets inddragelse samt nødvendigheden af mere forskning og udviklingsarbejde omkring helhedsskolerne. 4

6 Helhedsskolen en del af fremtidens folkeskole Derfor lærer eleverne mere i helhedsskolen: Fagligheden bliver styrket. Helhedsskolen giver bedre tid til fordybelse Der er flere forskellige læringsstile. Det primære fokus skal lægges på indlæring i kernefagene. Lærere, pædagoger og andre faggrupper supplerer hinanden med deres fagligheder. F.eks. gennem styrket klasseledelse, relationen til forældrene, gruppeprocessen samt omsorg og støtte til den enkelte elev i undervisningen. Integrationen bliver styrket, fordi også store elever med anden etnisk baggrund går i helhedsskole og er i et læringsmiljø hele dagen. Det har samtidig betydet, at flere mindre søskende med anden etnisk baggrund kommer i daginstitution, når de store søskende går i helhedsskolen. Der er et stort sikkerhedsnet, fordi der er større bredde i de voksnes faglige kompetencer, og de følges gennem hele dagen af få voksne i et tæt socialt fællesskab. Det er sjovt at gå i skole hele dagen med spændende undervisning, der giver eleverne lyst til at lære mere. Derfor skal oplevelser fylde meget i dagligdagen. Helhedsskolens rammer: En skole, der skal være attraktiv for alle elever i folkeskolen uanset social baggrund. Der skal være mulighed for helhedsskole på alle klassetrin (fra klasse). Helhedsskoledagen bør svare til ca. 8 lektioner hver dag for at kunne udnytte helhedsskolens samlede fordele bedst muligt i en sammenhængende skole/sfo-dag. Der skal være tæt samarbejde med lokale daginstitutioner om indskoling eller integration af daginstitution som del af helhedsskolen. Der skal være tæt samarbejde med lokale ungdomsskoler, klubber og foreningsliv om overbygningen eller integration af disse tilbud som del af helhedsskolen. Helhedsskolen bør bruges fuldt ud også med lange åbningstider herunder aftenåbent, hvor man kan benytte en kombination af skole, SFO og aftenklubber. Fokus på forældreinvolvering, idet disse inddrages i helhedsskolens aktiviteter ved at deltage i konkrete projekter med deres viden og erfaring. 5

7 Skolen skal indeholde fleksible moduler, så forældre f.eks. har mulighed for at hente børnene tidligere 1 gang om ugen ( Onsdags-modulet ). Der skal være en effektiv udnyttelse af lokaliteterne (så skolen f.eks. ikke står tom om eftermiddagen, mens SFO en står tom om formiddagen). Der bør være mindst to spor og gerne flere, så der bl.a. sikres linjefagsuddannede lærere i alle fag. Dette er især afgørende på overbygningen. Der bør være teamsamarbejde, som dækker hele dagen på tværs mellem lærere, pædagoger og andre faggrupper. De fysiske rammer skal understøtte helhedsskolens opgaver, fx bevægelsesrum- og motionsområder, kantine/tekøkken, computerrum/trådløst netværk, grønne områder og værkstedsfaciliteter. Der bør være fleksibilitet i bygningerne/indretningen, så rummene kan udvikle sig over tid, fx foldedøre, storrum med skærme, putte-hjørner til de små, hænge-ud-steder til de store, fleksible grupperum, mobile møbler. Eksempler på pædagogiske redskaber: Eleverne skal kunne se sammenhængen mellem teori og praksis. Ture ud af huset i form af udeskoletid (f.eks. med fast udeskole-dag, samarbejde med naturcenter, virksomhedsbesøg, haveskole mv.). Lærernes og pædagogernes særlige interesser skal sættes i spil det vil sige emner og aktiviteter, som de brænder for (f.eks. skakspil, fodbold, cykelrytter mv.) Lektiecafeer i løbet af dagen, der samtidig understøtter forældrene ansvar for også at lave lektier med børnene og følge med i, hvad børnene laver hver dag i skolen. Undervisning på andre uddannelsesinstitutioner (f.eks. på erhvervsuddannelserne) som supplement til helhedsskolens undervisning. Sund mad hver dag fx morgenmad/frokost/frugt. Det kan fx være morgenmadsordning, så alle børn er mætte, når de starter dagen og frokost-fællesskaber, hvor man spiser sammen, taler sammen og laver mad og rydder op sammen. Idræt/motion bør fylde en stor del af ugens skema, da dette forbedrer indlæringsevnerne og den generelle sundhed betydeligt. Udvikle nye prøveformer, som også måler på elevernes helhedsskole-erfaringer (det kan være eksamen i de kreative fag samt idræt mv.). 6

8 Fællesskaber på tværs af alle alderstrin gennem fælles aktiviteter på helhedsskolen, der samtidig understøtter trivsel for alle. Fx fælles morgenmad, morgensamling og legepatruljer. Elever-hjæper-elever, hvor store elever hjælper de små elever også i undervisningssituationer sammen med lærerne. Det er godt med mentorordninger (f.eks. ved at tilknytte nogle unge fra de store klasser/gymnasiet/tekniske skole, som forpligter sig til at have løbende kontakt med eleverne). Ledelses- og personalemæssige mål: Der er brug for en lang forberedelsesproces ved oprettelsen af en helhedsskole. Det gælder ikke mindst i forhold til integreringen af arbejdsprocesser mellem forskellige faggrupper, varsling af forældre i skoledistriktet mv. Den politiske opbankning er essentiel for processen. De kommunale beslutningstagere skal følge projektet til dørs (selvom der måtte komme uforudsete udgifter, problemer med samarbejde mellem personalegrupper mv.). Underviserne bør søge stillingerne til en nyetableret helhedsskole, så det undervisere der har lyst til at arbejde i en helhedsskole, der ansættes og ikke nogle, der tvinges til at gå med. Afgørende med fælles pædagogisk platform for hver enkelt helhedsskole, der skal udarbejdes lokalt med ansvar for en helhedsskoles overordnede mål. Der skal være fokus på målstyring frem for processtyring. Helhedsskolen har frie rammer til at nå nogle veldefinerede mål. Der skal være en strategi for markedsføringen af helhedsskolen over for forældre, personale og lokalsamfund. Eleverne skal så vidt muligt ikke have vikarer, men højest 2-3 kontaktvoksne (f.eks. årgangsteams på tværs mellem lærere, pædagoger og andre undervisere), som følger dem i skoleforløbet. Børnene skal skabe et trygt forhold til nogle få voksne i dagligdagen i helhedsskolen dvs. at alle lærere og pædagoger deles om at være primærvoksne. Der bør være stor indflydelse hos de forskellige teams i forhold til den løbende undervisning, skemaplanlægning mv. Det gælder ligeledes med hensyn til målene for undervisning samt årsplanerne, selvstyre ved sygdom, vikarer mv. Planlagt fravær bør lærerteams selv dække i deres løbende organisering. Skoleledelsen skal have en anerkendt ledelsesuddannelse. 7

9 Personalet skal regelmæssigt tilbydes efteruddannelse, herunder intern efteruddannelse på skolerne, fx fælles kompetenceløft, fælles læringssyn blandt lærere, pædagoger og andre undervisere, teamsamarbejde, årsplaner og vejledning. Lærerne skal have mere fleksible arbejdstider, så der f.eks. er mulighed for at arbejde i helhedsskolens sommerferietilbud og klubben om eftermiddagen/aftenen. Civilsamfundet, idræts- og foreningslivet m.fl. som en del af helhedsskolen: Skolerne skal bestræbe sig på at inddrage eksterne ressourcer - det kan f.eks. være i forhold til frivillig arbejdskraft (lokale fodboldtrænere, karateundervisere, studerende, der er aktive i foreningslivet m.fl.). Det er vigtigt at være opsøgende i forhold til eksterne interesser. Det kan bl.a. medføre samarbejde med museer, teatre eller lokale foreninger om forskellige aktiviteter (fx betale den lokale musikskole for undervisningsforløb et antal timer om ugen på skolen eller uden for skolen.) Der skal etableres samarbejder med frivilligcentrene, studerende, pensionister og andre ressourcestærke personer i lokalområdet, der vil bidrage med deres viden og erfaring på helhedsskolerne. Fx gennem morfar -ordninger i undervisningen og studerende i lektiecafeer i skolen eller boligområdet. Det bør udvikles et tæt samarbejde med distriktsforvaltning, SSP m.fl., så børn med problemer kan hjælpes på et tidligt stadie. Forskning og udviklingsarbejde om helhedsskoler: Der skal etableres et videncenter om udvikling af helhedsskoler, ledelsesformer, pædagogisk-didaktiske forløb på tværs af faggrupper, styrket faglighed til mange forskellige elever i et helhedsperspektiv, læring i fællesskab med foreningsliv mv. Der skal etableres et forsknings- og udviklingssamarbejde mellem universiteter, professionshøjskoler og de enkelte skoler om helhedsskoler. Herunder tilknytning af erhvervs-ph.d ere direkte til skolerne. Lærer- og pædagogseminarierne skal i højere grad koordinere deres uddannelse vendt mod helhedsskoler. 8

En fælles bestræbelse

En fælles bestræbelse Læring i bevægelse Sammen skaber vi nye rammer, bevægelse og udvikling i skolen En fælles bestræbelse Indhold i skolen Helhedsskole på Ørkildskolen Lærere og pædagoger supplerer hinanden med deres fagligheder

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed. Velkommen til Ugelbølle Friskole!

En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed. Velkommen til Ugelbølle Friskole! En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed Velkommen til Ugelbølle Friskole! Ugelbølle Friskole vil være det foretrukne skolevalg i lokalområdet, kendetegnet ved højt fagligt niveau

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse.1 Værdiggrundlaget i overskrifter..2 Grundtvig-Kold.3 Læringsstile.3 IT.4 Motion.5 Tidlig sprogindlæring 5 Natur og Teknik 6 Helhedsskole...6

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Debatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet. Kend din kommune - og styr den

Debatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet. Kend din kommune - og styr den Debatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet Kend din kommune - og styr den Debatmøde 8 på KØF Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet Direktør Per Aalbæk Nielsen 10. Januar 2014

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

HVORFOR EN FORENINGS SFO? FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Oplæg til ny klubstrategi og struktur

Oplæg til ny klubstrategi og struktur ISHØJ KOMMUNE Oplæg til ny klubstrategi og struktur Oplæg til ny klubstrategi og struktur for klubtilbud i Ishøj Kommune 1 Indholdsfortegnelse En ny strategi for Ishøj Kommunes klubtilbud... 3 Baggrund...

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Sfo- Zik-Zakken Brødeskov Skole Brødeskovvej 39 3400 Hillerød 4820 0685 / 4820 0686 af@hillerod.dk www.brodeskovskole.dk

Sfo- Zik-Zakken Brødeskov Skole Brødeskovvej 39 3400 Hillerød 4820 0685 / 4820 0686 af@hillerod.dk www.brodeskovskole.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Sfo- Zik-Zakken Brødeskov

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

at personale, forældre og børn skal skabe en skole, der er attraktiv for området.

at personale, forældre og børn skal skabe en skole, der er attraktiv for området. Evalueringskultur på Holluf Pile Skole 1. september 2006 Faktuelle oplysninger På skolen er der ca. 715 elever og 46 lærere. Skolen er opdelt i 3 delskoler med hver sin lærergruppe og fællesskaber. Skolen

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen

Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen JUNI 2014 Folketinget har vedtaget en ny reform for folkeskolen. Reformen skal implementeres på landets folkeskoler fra det kommende skoleår. I Hillerød Kommune

Læs mere