Progression, vejledning og folkeoplysning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Progression, vejledning og folkeoplysning"

Transkript

1 Sammenfatning Anbefalinger og inspiration til udviklingsarbejde 2008 daghojskoler.dk

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 Deltagende skoler...3 Samarbejdspartnere...3 PRÆSENTATION AF PROJEKTET...4 Formål...4 Baggrund for projektet...4 Projektets tilrettelæggelse og gennemførelse...5 Blueprint for Life/Work Designs...6 Gruppen af daghøjskoledeltagere i projektet...7 Undervisningsbaseret vejledning...7 Oversigt over skolernes bidrag til udviklingsarbejdet...7 AOF Nord....7 Hammerum Herreds Idrætsdaghøjskole...8 Vesthimmerlands Daghøjskole...8 Frederiksberg Daghøjskole...8 Esbjerg Daghøjskole...8 Kompetencehuset, Århus Daghøjskole...9 Idrætsdaghøjskolen IDA...9 Daghøjskolen FOKUS...9 Ishøj Daghøjskole ANBEFALINGER OG INSPIRATION TIL UDVIKLINGSARBEJDE MED FOKUS PÅ PROGRESSION Otte udviklingsområder Muligheder og udfordringer ved at arbejde med progression i vejledning og læring Uddybning af de enkelte udviklingsområder Støtte deltagernes ejerskab til processen At arbejde med generelle mål og individuelle mål Arbejde med milepæle i forhold til generelle og individuelle mål At arbejde med rutiner, der reflekterer progression i hverdagen At arbejde med billeder, metaforer og visualiseringer af progression At undersøge balancen mellem vurdering contra refleksion af progression At undersøge om/hvordan deltagerne har flyttet sig - og lære af resultaterne Arbejde med overgange fra daghøjskolen til den virkelige verden PERSPEKTIVER OG UDFORDRINGER Kontinuitet i vejledningen på tværs af systemer IFU Nyt udviklingsprojekt i DFS med fokus på kontinuitet i vejledningen BILAG: Blueprint for Life/Works Design Den oprindelige canadiske udgave, oversat til dansk af Peter Plant

3 INDLEDNING Daghøjskoleforeningen har i 2008 gennemført udviklingsprojektet: Flytter det noget? for at belyse hvordan man kan synliggøre/beskrive og reflektere deltagernes progression på daghøjskoler og lignende folkeoplysende læringsmiljøer. Projektet er udviklet på baggrund af et tidligere udviklingsarbejde i Daghøjskoleforeningen om vejledning og folkeoplysning, hvor de deltagende daghøjskoler på den afsluttende konference udtrykte et behov for at blive bedre til at arbejde med netop progressionsperspektiver i forhold til vejledningen. Foreningen har modtaget tilskud til begge projekter af Dansk Folkeoplysnings Samråds tips- og lottomidler. Deltagende skoler Daghøjskolen AOF Nord, Aalborg Hammerum Herreds Idrætsdaghøjskole, Herning Vesthimmerlands Daghøjskole, Nibe Kompetencehuset, Århus Daghøjskole Esbjerg Daghøjskole Idrætsdaghøjskolen IDA, Århus Daghøjskolen FOKUS, Aalborg Ishøj Daghøjskole Frederiksberg Daghøjskole Samarbejdspartnere AOF, Kirsten Flyvholm LOF, Lene Buerup Andersen Foreningen af Folkehøjskoler, Helene Valgreen Efterskoleforeningen, Ole Borgå Produktionsskoleforeningen, Aksel Hoppe DFS, Agnethe Nordentoft Studie & erhverv, Birgit Heie Videnscenter om Erhvervs og Uddannelsesvejledning, VUE, Lone Nordskov Nielsen Jobcenter København, Ulla Lunde Hansen Som resulatat af projektet er der udarbejdet denne sammenfatning og en casesamling. Materialet er udarbejdet af projektmedarbejder, BA i pædagogik Nanna Hedegaard Scheuer med bistand af sekretariatsleder Randi Jensen. Lektor Peter Plant, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet, DPU har været faglig inspirator og supervisor for projektet. 3

4 PRÆSENTATION AF PROJEKTET Formål Formålet med projektet har været at afprøve og udvikle metoder til at synliggøre og reflektere progression i vejledning, der er en del af et folkeoplysende læringsforløb. Dette for at styrke både deltagernes udbytte, skolernes egen kvalitetsudvikling og skolernes kommunikation med omgivelserne. Herunder er listet projektets formål: - at afprøve og udvikle metoder til at synliggøre og reflektere progression i vejledning - at belyse hvad fokus på progression betyder for deltagernes udbytte (afklaring og valgkompetence) - at bidrage til at belyse og beskrive, hvad der er styrken ved en folkeoplysende tilgang i relation til vejledning og livslang læring - at udbrede og udvikle god praksis i daghøjskolernes og andre folkeoplysende skolers vejledning. Daghøjskolens særkende og eksistensberettigelse som skoleform er, at den eksplicit kombinerer folkeoplysning og beskæftigelses-/uddannelsessigte med det formål at hjælpe deltagerne med at finde deres egen vej, så de kommer videre med deres liv og tager del i samfundet. Projektet går ud på at undersøge og udvikle daghøjskolernes faktiske resultater ( effektivitet ) i forhold til dette formål. Flytter det noget? gør daghøjskolen en reel forskel i deltagernes liv? Baggrund for projektet Som nævnt er dette projekt udviklet på baggrund af et tidligere projekt, Vejledning og folkeoplysning. I dette projekt blev det særlige ved vejledning i folkeoplysende og daghøjskoleregi indkredset. Projektets resultater vil kort blive refereret herunder, fordi det fungerer som den brede ramme for dette mere specialiserede projekt. Projektet, Vejledning og folkeoplysning, konkluderer, at det særlige ved vejledning i folkeoplysende regi er at folkeoplysningen sætter en særlig ramme for vejledningen. Vedtagne etiske regler for vejledning sætter ligeværdighed, uafhængighed, åbenhed, tillid og respekt som hovedprincipper (FUE 2006) for god vejledning. Disse principper er samtidig grundlæggende værdier i folkeoplysningen og det betyder i hvert fald potentielt at det ikke bare er vejledningen men hele læringsmiljøet, der er præget af de værdier, der gælder for god vejledning. Vejledningen og læringsmiljøet kan altså trække på samme hammel. Herudover pegede deltagerne i projektet også på en række andre kendetegn ved det folkeoplysende læringsrum, som er værdifulde i vejledningssammenhæng: - Det sociale fællesskab ( det folkelige møde ) som centralt udgangspunkt/pædagogisk metode. - Eksistentiel afklaring fokus på det hele menneske, meningsskabelse og værdiafklaring for den enkelte. - Demokratisk perspektiv du hører med i fællesskabet, du kan tage ansvar og få indflydelse. 4

5 - Frirum et rummeligt læringsmiljø, som deltagerne har ejerskab til, og som indebærer udfordringer til hoved, hjerte, hænder og krop. Projektet peger altså på, at de folkeoplysende skoleformers særlige potentiale i forhold til vejledning er at en bred, helhedsorienteret vejledningsproces, understøttes positivt når den er en del af et folkeoplysende læringsforløb. Knyttes dette til det særlige ved vejledning i daghøjskoleregi, må man først og fremmest gøre sig klart at daghøjskoledeltagere generelt er på vej et andet sted hen og derfor typisk har et stort vejledningsbehov. Daghøjskoler er på den baggrund bygget op omkring vejledning i sammenhæng med den folkeoplysende undervisning. Undervisningsbaseret vejledning er et helt centralt begreb for skoleformen, idet undervisningen er helt eller delvist tilrettelagt med henblik på at understøtte vejlednings- og afklaringsprocesser. I erkendelse af at ovenstående konklusioner angående styrkerne ved folkeoplysende vejledning handler om et potentiale og ikke en automatik, mundede projektet ud i 11 anbefalinger til god praksis i daghøjskolevejledningen: 1. Prioritér vejledningen og definér jeres profil 2. Arbejd bevidst med at skabe synergi mellem formel og uformel vejledning 3. Kombinér gruppevejledning og individuel vejledning 4. Tydeliggør progression i vejledningsforløbet 5. Prioriter at deltagerne får ejerskab til læringsmiljøet 6. Insister på klare vilkår for samarbejde med myndigheder/sagsbehandler 7. Arbejd systematisk med realkompetence i vejledningen 8. Tænk hænder og krop med i vejledningen 9. Arbejd bevidst med forskellige typer af vejledning til forskellige mennesker 10. Arbejd bevidst med indgang og fastholdelse 11. Arbejd bevidst med overgange og opfølgning Projektet Flytter det noget bygger videre på erfaringerne fra det tidligere projekt, idet det er specialiseret omkring anbefaling nr. 4 (men også de beslægtede anbefalinger 7, 10 og 11). Når vi har valgt at fokusere på progression, er det fordi deltagerne ved den afsluttende konference udtrykte et stort behov for at arbejde videre med dette, ligesom vejledningseksperter, der deltog som sparringspartnere i projektet, anbefalede at vi skulle fokusere tydeligere på dette aspekt. Projektets tilrettelæggelse og gennemførelse Arbejdet er foregået i et samarbejde mellem Daghøjskoleforeningen og 9 deltagende daghøjskoler. Det har været sekretariatets opgave at inspirere, formidle og samle op på ideer og erfaringer, mens skolerne har skullet afprøve, videreudvikle og korrigere metoder og modeller. Projektet er gennemført i perioden januar til oktober Helt konkret har projektperioden indeholdt følgende aktiviteter: 5

6 Indledende konference med oplæg af lektor, Peter Plant, DPU. Blueprint for Life/Work Designs blev præsenteret som redskab til at arbejde med progression og som fælles referenceramme. Se bilag s Skolerne udarbejdede derefter hver især handleplaner for deres videre arbejde med progression og vejledning. Regionale møder med de deltagende skoler, hvor handleplaner blev præsenteret og sat til diskussion. Erfaringsopsamlingsrunde: Fokusgruppeinterviews på de enkelte skoler med vejledere, undervisere, udviklingskonsulenter og/eller ledere, der har været involveret i projektet. Midtvejscafémøde med eksterne samarbejdspartere, hvor projektets foreløbige resultater blev præsenteret og diskuteret. Løbende faglig sparring med Peter Plant. Afsluttende konference, hvor projektets resultater blev præsenteret og sat til diskussion. Blueprint for Life/Work Designs Denne, oprindeligt canadiske matrice (se bilag s. 23) blev præsenteret af Peter Plant på den indledende konference, som en mulig ramme for beskrivelse af progression i læring og vejledning, og modellen har i høj grad fungeret som fælles referenceramme i projektet. På den indledende konference blev det tydeligt, at skolerne ikke vil bruge Bluepringmatricen direkte, da den blev oplevet som meget ordrig. I stedet kom vi frem til at bruge den ydre ramme, med tre kompetencefelter på den ene led (personlige kompetencer, læring og arbejde samt karriereudvikling) og fire niveauer på den anden led (tilegne, anvende, gøre personligt, handle/udvikle). Se bilag s. 23. Blueprint har fungeret på i hvert fald tre måder i projektet Den har hjulpet skolerne til at blive tydeligere opmærksomme på, hvilke aspekter og niveauer af læring og vejledning, som deres praksis omfatter, og hvilke den ikke omfatter eller ikke har med i tilstrækkeligt omfang eks. blev mange opmærksomme på, at de ikke har fokus nok på indsatser, der rækker ud over kurset. Modellen tilbyder umiddelbart en ganske lineær beskrivelse af progression i læring/kompetenceudvikling, og det opleves umiddelbart som en utilstrækkelig beskrivelse af læringsprocessen i praksis, idet den snarere opleves som spiralisk og indimellem diskontinuert. Ikke desto mindre har netop den lineære tilgang været nyttig i forhold til at identificere svagheder i skolernes praksis. I projektet konkluderes det derfor, at det kan være frugtbart at analysere sin praksis i forhold til både et lineært og et spiralisk progressionsperspektiv. I flere af projekterne har Blueprint også fungeret som en konkret beskrivelsesramme, eks. for generelle progressionsmål, men det er karakteristisk at alle de skoler, der har brugt modellen på denne måde, har lavet den om så den passer bedre til deres eget formål. 6

7 Blueprint har været frugtbar for projektet, ikke fordi den fungerer som handlingsanvisende metode, men fordi den har fungeret som indledende fælles rammesætning, som analysemodel og som inspiration i forhold til skolernes egen praksis. Gruppen af daghøjskoledeltagere i projektet De deltagende daghøjskoler har alle oplevet, at deltagergruppen, i takt med at arbejdsløsheden er faldet til et historisk lavt niveau, i stigende grad er blevet præget af fysiske, psykiske og sociale problemer. Alle skolerne har derfor i forbindelse med projektet valgt at fokusere på målgrupper, der typisk har ganske lang vej til uddannelse eller arbejde. Det var ikke tilsigtet, at projektet alene skulle fokusere på deltagergrupper, der som udgangspunkt møder store og komplekse problemer i deres liv, og det kunne have været ønskeligt, at en bredere målgruppe havde været repræsenteret. F.eks. ville det have været interessant, at belyse hvordan daghøjskoler kan arbejde med progression i vejledningen i forhold til den gruppe af unge uden uddannelse, der betegnes som flakkere. De er på mange måder ressourcestærke, men møder alligevel nogle barrierer, som fastholder dem i en utilfredsstillende situation. Det er dog vores opfattelse, at andre målgrupper godt kan få glæde af de erfaringer, som de deltagende skoler har gjort sig og at anbefalinger og konklusioner meningsfuldt kan benyttes som inspiration i forhold til en bredere målgruppe. Undervisningsbaseret vejledning I det forrige projekt Vejledning og Folkeoplysning, beskrives daghøjskolevejledningen som tæt forbundet med undervisningen (se Baggrund for projektet ) og der henvises ofte til betegnelsen undervisningsbaseret vejledning. Dette perspektiv er i høj grad også gældende for dette projekt, hvor titlen Flytter det noget? altså ikke hentyder snævert til vejledningspraksis på skolerne, men også til undervisningspraksis. De deltagende skolers arbejde med at reflektere og beskrive/synliggøre progression har derfor handlet om både vejledning og undervisning i form af den undervisningsbaserede vejledning. Oversigt over skolernes bidrag til udviklingsarbejdet De deltagende skoler har hver især lavet udviklingsarbejde omkring deres egen praksis i forhold til progression. Skolernes arbejde har repræsenteret mange forskellige perspektiver på progression, hvilket kommer til udtryk i casene (se casekataloget). Herunder findes korte præsentationer af de forskellige skolers indsatsområder. De kan fungere som en introduktion til skolernes arbejde, og som en udvidet indholdsfortegnelse for casene, der findes i et selvstændigt dokument. AOF Nord. Deltagernes overgang fra daghøjskolen til virkeligheden. Glidende overgange. Tilbage til fremtiden er et undervisnings- og vejledningsforløb for unge kontanthjælpsmodtagere med store sociale problemer. Formålet med forløbet er at de unge skal kunne holde fast i uddannelse eller arbejde efter daghøjskoleforløbet. Skolen har i forbindelse med Flytter det noget arbejdet med at skabe røde tråde fra daghøjskolen og ud i virkeligheden ved at formidle kontakt og støtte til nogle eksterne aktiviteter eks. for- 7

8 eningsaktiviteter eller frivilligt arbejde. Ideen er, at disse aktiviteter er noget der fortsætter i den unges liv, når daghøjskolen holder op. Samtidig giver det den unge mulighed for at prøve sig selv af ude i virkeligheden mens disse aktiviteter kan støttes og reflekteres i vejledningen på daghøjskolen. Hammerum Herreds Idrætsdaghøjskole Støtte deltagernes refleksionsproces. Undersøge deltagernes progression og lære af resultaterne. Inddrage deltagerne i kvalitetsudvikling. Blueprint matrice over de generelle mål for deltagernes progression. På HHI har man særligt arbejdet mod to mål: 1. Igangsætte og støtte deltagerens refleksionsproces over egen progression (deltagerperspektiv). 2. Undersøge deltagerens progression og betydningen af skolens vejledningsindsats i forhold til dette (vejlederperspektiv). I den forbindelse har vejlederne på HHI planlagt et forløb hvor deltagerne 1) skal besvare et spørgeskema, der fokuserer på egen progression og de forskellige vejledningsaktiviteter, og 2) deltage i et fokusgruppeinterview, der planlægges på baggrund af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Derudover har vejlederne arbejdet med at beskrive nogle generelle mål for forløbene, idet de har udarbejdet en matrice, der består af nogle generelle faser, der giver en detaljeret beskrivelse af hvad personlig udvikling betyder på HHI. Vesthimmerlands Daghøjskole Taksonomitrappe til synliggørelse af deltagernes små skridt. I forbindelse med forløbet JOBiFOKUS med deltagere fra matchgruppe fire og fem, har man på Vesthimmerlands Daghøjskole oplevet, at deltagernes progression i jobrettede termer var meget langsommelig. Det var ikke ensbetydende med, at der ingen progression fandt sted, men indikerede hvor vigtigt det er, at sætte fokus på de små skridt deltagerne tager. Til det formål udviklede vejledere og undervisere Taksonomitrappen, som vejledere især bruger internt som støtte til vurdering af, hvor deltageren er i sin proces. Frederiksberg Daghøjskole Fokus på individuel progression. Faste individuelle vejledningstimer. Vejledningsportfolie. På Frederiksberg Daghøjskole har man arbejdet med en metode, der kan sikre, at man fastholder et fokus på den individuelle progression gennem 18 ugers kurser. Dette er gjort ved hjælp af tre (forholdsvis) faste individuelle vejledningstimer i løbet af forløbet og en vejledningsportfolie, der følger den enkelte. Esbjerg Daghøjskole Blueprint matrice til at styrke vejlederens og deltagerens blik for progression. 8

9 Esbjerg Daghøjskole har arbejdet med Blueprint for Life/Work Designs med det formål at: 1. Styrke vejledernes fokus på deltagernes progression, både i forhold til den individuelle vejledning, men også i forhold til undervisningsplanlægningen (generelle mål for deltagerne på det enkelte kursus) 2. Styrke deltagernes refleksion af egen progression. Vejledere og undervisere har arbejdet med Blueprint-matricen som ramme for deltagernes progression og udviklet den til lokalt skolebrug. På baggrund heraf vil Esbjerg Daghøjskole arbejde med, hvordan deltageren kan tage ejerskab over processen og hvordan man kan styrke synliggørelsen og deltagerens refleksionen af egen progression (i relation til individuelle mål). Kompetencehuset, Århus Daghøjskole Formulerede forventninger til deltagerens progression. Et afklaringsforløb ikke et værested. På forløbet Galaksen går deltagerne, fortrinsvis unge, i op til et år. Man har arbejdet med progression for at blive klar på hvilke forventninger skolen har til deltagerne i forløbet og dermed skærpe blikket for hvornår forventningerne ikke bliver indfriet, så der må tages stilling til, om Galaksen fortsat er det rigtige/relevante tilbud til den pågældende deltager. Det bliver taget alvorligt, at Galaksen er et afklaringsforløb og ikke et værested og der stilles derfor nogle krav til deltagernes progression. Blandt andet skal deltageren i løbet af forløbet konfronteres med virkeligheden ved eksempelvis et praktikforløb. Samtidig er der fokus på den individuelle vej, og der er bevidsthed omkring at progression ikke altid er en kontinuerligt fremadskridende proces. Idrætsdaghøjskolen IDA Fra reaktiv til proaktiv. Fokus på personlige mål i vejledningen og undervisningen. IDA beskriver et generelt mål for deltagernes progression som en bevægelse fra at være reaktiv til proaktiv. Metoden er at arbejde med deltagernes personlige mål gennem hele forløbet både i den individuelle vejledning og i idræts- og anden undervisning. Med udgangspunkt i de mål for deltagelsen, som sagsbehandler og deltager har udformet og som ofte er meget abstrakte - arbejdes der gennem hele forløbet på at personliggøre, konkretisere, anvendeliggøre og beskrive disse mål. Dette gør vejleder, deltager og underviser i samarbejde en proces der skal give deltager ejerskab til daghøjskoleforløbet og progression. Der er et tæt samarbejde mellem vejleder og underviser, for at sikre at deltagerens personlige mål er i fokus under hele forløbet. Daghøjskolen FOKUS Intern kompetence- og metodeudvikling. Generelle succeskriterier som referenceramme for individuel progression. Dokumentation. FOKUS har i projektet haft som mål at styrke kvaliteten i opfølgningsarbejdet med fokus på at synliggøre og dokumentere progression. Skolen arbejder med tre indsatsområder: 9

10 1. Erfaringsdeling/idéudveksling medarbejderne imellem i forhold til at arbejde med opfølgning med den individuelle deltager. Fokus på at samle brugbart materiale, samt udvikle nogle metoder, der kan synliggøre en progression, der ikke direkte er jobrettet. 2. Formulering af målbare generelle succeskriterier for hvert forløb, der kan bruges som udgangspunkt for at blive skarpere på de mål forløbet sigter imod. Succeskriterierne kan bruges som referenceramme for deltagernes individuelle mål og det kan gøre forventningsafklaringen lettere mellem deltager, sagsbehandler og vejleder/underviser. 3. Dokumentation af progression. Med udgangspunkt i generelle mål og konkrete målbare succeskriterier vil FOKUS kunne dokumentere deltagernes progression og vil undersøge mulighederne for at bruge Daghøjskoleforeningens elektroniske dokumentationsredskab, DHSdok, til formålet. Ishøj Daghøjskole Undervisningsforløb med fokus på progression. Ishøj Daghøjskole har to længerevarende forløb På vej mod køkken/kantine og På vej mod butik, der begge er tilrettelagt med henblik på, at deltagerne skal i job i som overskrifterne henviser til køkken/kantine eller butik. Undervisningen er særligt tilrettelagt med henblik på denne jobrettede progression, og vejledningen er tæt knyttet til undervisningen. ANBEFALINGER OG INSPIRATION TIL UDVIKLINGSARBEJDE MED FOKUS PÅ PROGRESSION Otte udviklingsområder På baggrund af projektet, herunder særligt skolernes cases og cafémødet med sparringspartnere fra omverden, kan vi pege på 8 udviklingsområder, som det kan anbefales at fokusere på for at blive bedre til at reflektere og synliggøre progression i vejledning. For hvert udviklingsområde samles der op på relevante temaer og eksempler fra casene og der afsluttes med et par spørgsmål, der kan danne udgangspunkt for diskussion af udviklingsbehov og muligheder i forhold til egen vejledningspraksis. Udviklingsområderne handler om at: 1. støtte deltagerens ejerskab til processen 2. arbejde med generelle og individuelle mål 3. arbejde med milepæle i forhold til generelle og individuelle mål 4. arbejde med rutiner, der reflekterer de generelle og individuelle perspektiver på progression i hverdagen 5. arbejde med billeder, metaforer og visualiseringer af progression 6. arbejde med balancen mellem vurdering og deltagernes refleksion af progression 7. undersøge om/hvordan deltagerne har flyttet sig og lære af resultaterne 8. arbejde med overgange fra daghøjskolen til den virkelige verden 10

11 Muligheder og udfordringer ved at arbejde med progression i vejledning og læring Som en rød tråd gennem det hele løber en fornemmelse af/bevidsthed om, at progression er et kompliceret begreb, og at fokus på progression kan lede til såvel empowerment som umyndiggørelse. På den ene side spejler arbejdet med progression ønsket om at hjælpe deltagerne med at finde deres egen vej til et bedre liv. Det er tydeligt, at det er daghøjskolernes ambition at gøre en forskel for den enkelte og ikke bare være endnu et aktiveringstilbud, der ikke leder til noget som helst. Den bestræbelse ser vi i alt væsentligt som noget positivt, både for den enkelte og for samfundet. På den anden side er der et pres fra omgivelserne/myndighederne for at skabe progression i forhold til mål om job og uddannelse. Det er helt legitime mål, men ind imellem fortolket så snævert og forsimplet og dermed urealistisk at det reelt bliver et krav om at flytte den enkelte i stedet for at hjælpe vedkommende med at finde ud af, hvor hun vil hen og give hende muligheder for at flytte sig selv i den retning, hun har valgt. Krav udefra er ikke nødvendigvis negative, men et enøjet pres kan være vanskeligt at håndtere, så det ikke får karakter af overgreb. Al vejledning rummer denne dobbelthed men det bliver særligt tydeligt, når der fokuseres på progression, fordi det handler om, at nogen flytter sig i retning af et mål men hvilket mål og hvem definerer det? Det er en problemstilling, det er nødvendigt at holde sig for øje, når man arbejder med progression. Flere af de udviklingsområder, som vi anbefaler at fokusere på, rummer således ikke kun positive muligheder men også en bagside, dvs. en mulig negativ konsekvens, som det er vigtigt at være bevidst om. Nogle af udviklingsområderne er derfor forsynet med en udfordring for at fastholde opmærksomheden på at undgå negative konsekvenser. Uddybning af de enkelte udviklingsområder 1. Støtte deltagernes ejerskab til processen I projektet Vejledning og folkeoplysning fremstod det som en helt central anbefaling, at arbejde med deltagernes ejerskab til læringsmiljøet. Både projektkonsulenten og de deltagende skoler selv vurderede, at de er gode til at give deltagerne ejerskab til skolen, at det hænger sammen med det folkeoplysende udgangspunkt og at det har meget stor betydning for vejledningen: Deltagerne i opstartskonferencen i Vejledning og folkeoplysning peger på at tone, omgangsformer, relationer og kultur er vigtige og at ejerskab til læringsmiljøet betyder, at deltagerne oplever sig selv som værdifulde og kan udvikle sig i et rum med tryghed og frihed. Ejerskabet til læringsmiljøet gør det nemmere at skabe ejerskab til vejledningen. Det har desuden både demokratiske og eksistentielle 11

12 perspektiver du oplever dig som en der hører til, tæller med og har ansvar i og for et fællesskab. Det giver et godt udgangspunkt for vejledningen. Betydningen af ejerskab bakkes også op af forskningen: På baggrund af Voksendidaktik-projektet har Knud Illeris konkluderet, at ejerskab står som et centralt tema i vejledningsindsatsen for voksne kortuddannede. Opleves vejledning eller aktiveringsprojekter som anbringelse, vil deltageren tage afstand og undgå at tage ansvar. Deltageren skal gives tid og rum til at kunne tage egne beslutninger i sit liv hvis det skal lede til positive resultater for vedkommende selv og samfundsøkonomien. I projektet Flytter det noget? sættes der spot på at støtte deltagernes ejerskab til processen. Mange af deltagerne i projektet er ikke startet på daghøjskolen af egen fri vilje. Der må derfor arbejdes bevidst med at sikre, at deltageren får ejerskab, ikke bare til læringsmiljøet, men til sin egen proces i forløbet. Hver enkelt deltager skal have en oplevelse af, at daghøjskolen er et sted, hvor der er fokus på netop hans eller hendes egne mål. Det er afklaring og realisering af den enkeltes egne mål, som skal stå i centrum for samarbejdet mellem vejleder og deltager. I casebeskrivelserne fremstilles nogle eksempler på, hvordan dette kan gøres. På IDA arbejder man bevidst med deltagernes personlige mål. Der tages udgangspunkt i det mål som sagsbehandler og deltager har lavet i fællesskab og gennem hele daghøjskoleforløbet samarbejder deltager med vejleder og underviser om at beskrive og udvikle de personlige mål med det formål at anvendeliggøre dem i forhold til undervisning og vejledning. Dette giver deltageren mulighed for selv at fylde indhold i formålet med daghøjskolekurset og dermed gøre det til sit eget. Udviklingsspørgsmål. Hvilke metoder bruger vi til at støtte, at deltageren tager ejerskab for sit eget forløb? 2. At arbejde med generelle mål og individuelle mål På baggrund af projektet kan vi se en tydelig tendens til, at når man fokuserer på deltagernes progression, så opstår der i en eller anden grad et behov for at præcisere et eller flere mål eller delmål, der kan bruges som målestokke. Vi kan endvidere identificere, at der arbejdes med progression og målestokke på to forskellige måder: - Individuelle mål - Institutionelle/generelle mål Skolens forskellige kursus- og/eller projektbeskrivelser udgør en overordnet målsætning for hvad deltagerne skal få ud af kurset. Projektet har givet anledning til at flere skoler har arbejdet konkret med, hvordan disse formål kan gøres mere 12

13 anvendelige og konkrete. Som eksempel kan nævnes Daghøjskolen FOKUS, der har arbejdet med at udvikle nogle få generelle målbare succeskriterier for hvert forløb, som kan udstikke en retning for deltagernes progression. Tilgangen er stadig folkeoplysende, da der ikke er tale om specifikke faglige mål, men snarere rummelige mål a la: afklaring af fremtidsplaner og handlekompetence i forhold til at realisere egne mål - men de er alligevel formuleret så konkret, at de angiver en retning. De generelle mål kan fungere som en varedeklaration for forløbet, som muliggør gensidig forventningsafstemning ved start og løbende vurdering af, om det pågældende forløb stadig er det rigtige tilbud til den enkelte deltager. Esbjerg Daghøjskole og Hammerum Herreds Idrætsdaghøjskole har begge arbejdet med at formulere generelle mål, med udgangspunkt i Blueprint matricen. Formulering af mere præcise generelle mål virker også tilbage på tilrettelæggelsen af forløbet: Hvorfor plejer vi egentlig at gøre sådan? Hvordan kan vi tilrettelægge forløbet, så det bidrager bedst muligt til, at deltagerne får noget ud af det/flytter sig i den retning, som vi har sat som mål? Der peges altså på, at det er vigtigt for deltagernes udbytte at arbejde med generelle mål. Samtidig understreges det generelt, at det er af afgørende betydning for den enkelte deltagers udbytte/progression, at der arbejdes bevidst med hans/hendes individuelle mål. Casebeskrivelserne rummer forskellige eksempler på, hvordan dette kan praktiseres. Idrætsdaghøjskolen IDA arbejder eksplicit med deltagerens personlige mål, der formuleres sammen med deltageren i begyndelsen og løbende justeres gennem forløbet. Denne proces handler om, at deltageren skal gøre daghøjskoleforløbet til sit eget ved at formulere og arbejde med egne mål for opholdet. De generelle mål er en referenceramme for de individuelle mål og fungerer dermed som et spejl for deltagerens udvikling og progression. Det institutionelle perspektiv på progression, der kommer til udtryk i de generelle mål, kan således støtte og spejle den individuelle udvikling og progression men det er vigtigt at være bevidst om, at det er to forskellige perspektiver. Det institutionelle perspektiv kan blive for dominerende (f.eks. pga. pres og forventninger udefra) og det kan fratage deltageren ejerskabet til sin egen proces jvf. pkt. 1 om ejerskab. Det anbefales altså at have fokus på både institutionelle og individuelle mål for progression. Relevante udviklingsspørgsmål kan være: Har vi, mere eller mindre formulerede, generelle mål for deltagernes udbytte for vores enkelte kursusforløb? Hvilke fordele kan vi se i at formulere og arbejde mere bevidst med generelle mål ift. deltagernes udbytte? Hvilke faldgrubber ser vi, og hvordan undgår vi dem? 13

14 Hvilke metoder gør vi brug af, for at holde fokus på den enkelte deltagers egne mål? 3. Arbejde med milepæle i forhold til generelle og individuelle mål Ved tilrettelæggelsen af forløbet kan der med fordel sættes nogle milepæle: hvor og hvornår standser vi op og undersøger hvordan det går med den enkeltes forløb i forhold til de generelle og individuelle mål. Milepælene kan eks. være et antal planlagte individuelle vejledningssamtaler (se eks. Frederiksberg Daghøjskole) og/eller gruppevejledningsseancer, der med fordel kan placeres i forbindelse med markante faser i forløbet. Indgår der eks. praktik, kan en milepæl planlægges i forbindelse med denne praktik. Er det et succeskriterium, at komme i god form, opnå vægttab eller lignende, kan eks. datoer for måling af kondition eller konkurrencer fungere som milepæle. Relevante udviklingsspørgsmål kan være: Arbejder vi mere eller mindre systematisk med milepæle som er sat op i forhold til de generelle mål for det enkelte kursusforløb? Fungerer milepælene i forhold til at holde fokus på den individuelle progression? Vil det styrke vores fokus på den individuelle progression, hvis vi sætter eller flytter milepæle. Udfordring Milepælene er i sagens natur fastsat ved forløbets start som sikring af, at det med visse mellemrum vurderes, om deltageren flytter sig. Det er en udfordring at arbejde med milepæle og samtidig give plads til individuelle afvigelser fra den generelle progressionsramme. Tidsperspektivet for progression kan jo afhænge meget af den individuelle deltager. Derfor er det relevant at spørge: Hvordan kan vi give plads til individuelle afvigelser i forhold til de generelle milepæle? 4. At arbejde med rutiner, der reflekterer progression i hverdagen Hverdagen på en daghøjskole er oftest mere eller mindre præget af undervisning og planlagte aktiviteter for et helt hold. Bevidste rutiner kan sikre, at der er løbende fokus på de individuelle mål i relation til de fælles aktiviteter. I projektet kan vi se eksempler på, at flere skoler har arbejdet med at udvikle nogle rutiner, der kan fastholde et fokus på både generelle og individuelle perspektiver på progression i hverdagen. Der er arbejdet med rutiner, der støtter: deltagernes refleksion over egen progression medarbejdernes refleksion over den individuelle deltagers progression og undervisningsplanlægning i forhold hertil. IDA arbejder bevidst med rutiner, der fokuserer på disse to former for refleksion. I forhold til deltageren arbejder de med personlige målbeskrivelser, der reflekteres i både vejledning og undervisning. Vejleder og underviser har et meget tæt samarbejde og et ugentligt møde, hvor den enkelte deltagers personlige mål gøres 14

15 til genstand for diskussion og dermed fastholdes et fokus på den enkelte deltager i relation til undervisningsplanlægningen. Relevante udviklingsspørgsmål kunne være: Har vi rutiner, der støtter deltagerens refleksion af egen progression i hverdagen? Har medarbejderne rutiner, der støtter den indbyrdes refleksion over både individuelle og generelle perspektiver på progression? Vil vi med fordel kunne indføre sådanne rutiner, og hvad skal de i givet fald bestå af? 5. At arbejde med billeder, metaforer og visualiseringer af progression Flere af de deltagende skoler har, i forbindelse med projektet, brugt eller overvejet at bruge forskellige visuelle støtteredskaber, billeder og/eller rent sproglige metaforer til at beskrive/reflektere progression i institutionelt og/eller individuelt perspektiv. Dette for at få greb om det abstrakte begreb progression på forskellig vis. Som nævnt har Blueprint for Life/Work Design fungeret som en fælles referenceramme i projektet og det har givet anledning til en diskussion om, at det kan være frugtbart både at se progression som en lineær og som en spiralisk bevægelse. Det afspejles i nogen grad i de billeder, metaforer og visualiseringer som de deltagende skoler gør brug af. Nogle af de forskellige billeder, metaforer og visualiseringer, der har været i spil, er: Hjuldiagram. Daghøjskolen FOKUS har tidligere (ikke i forbindelse med dette projekt) gjort brug af et hjuldiagram som refleksionsværktøj sammen med deltagerne, hvor egerne handler om forskellige kompetenceområder, relateret til de generelle mål for kurset. Diagrammet udfyldes ved starten af forløbet og flere gange undervejs, som et billede på den enkelte deltagers progression. Hjuldiagrammet er dog for kompliceret for visse af de målgrupper FOKUS arbejder med, da det kræver et forholdsvist højt refleksionsniveau. Fra-et-til-ti-skaler. FOKUS arbejder i forbindelse med projektet på at udarbejde nogle enkle fra-et-til-ti-skaler i forhold til nogle meget konkrete emner og mål, som deltager og vejleder i fællesskab kan bruge til at tale om hvor deltageren hører til på skalaen. Emnerne kan handle om angst, alkoholforbrug osv. Et vejnet. IDA bruger et mere organisk billede, som tydeligt sigter på beskrivelse af den enkeltes progression, idet der tales om en vej i form af et vejnet med overordnede veje, biveje og stier. Vej-metaforen giver gode muligheder for at anskueliggøre, at progression ikke foregår i en ret linie og at bevægelsen ikke altid går fremad - at man nogle gange bliver slået tilbage uden at 15

16 alt af den grund er tabt, og at der kan være fornuft i at gå tilbage og undersøge en bivej, som man egentlig er gået forbi. Taksonomitrappen. Vesthimmerland bruger et trappediagram til at beskrive progression i et institutionelt perspektiv og Esbjerg Daghøjskole overvejer også at bruge billedet med en trappe. Trappen kan være en metafor for progression du skal gå op ad trappen selv, men der er et gelænder, som deltageren kan støtte sig til det kan være vejledningen og eksempelvis deltagerens netværk. Søjlediagrammer. Frederiksberg Daghøjskole overvejer at gøre brug af søjlediagrammer, der kan visualisere deltagerens vægttab, energiniveau eller lign. og som kan laves i samarbejde deltageren og vejlederen imellem. Rød mand grøn mand Daghøjskolen IDA anvender som refleksionsredskab en lille figur, rød mand/grøn mand. Rød mand repræsenterer ens smerteidentitet den identitet, der fokuserer, på det, der ikke virker, på fejl og mistillid og som fortæller, at man er forkert og det er de andre også. Den grønne man repræsenterer ens ressourceidentitet, den identitet, der fokuserer på det der virker, på udvikling, mod, tryghed, tillid til sig selv og andre og som fortæller, at man selv er OK og det er de andre også. Deltagerne har taget ideen til sig og bruger den til løbende at reflektere over egne handlinger en deltager kan f.eks. bremse sig selv en situation med et hov, det var vist en rød mand. Rød mand/grøn mand kan desuden bruges i deltagerens og underviserens/vejlederens fælles refleksion af deltagerens progression - uden at det hele tiden kræver mange ord og lange forklaringer. Figuren har et element af humor og selvironi som gør refleksionen mere uhøjtidelig og overkommelig på det personlige plan. Udfordring Det kræver omtanke, når man anvender konkrete billeder og tegninger billedet kan nemt blive meget bastant og for deltagere og udefrakommende kan det komme til at vise noget helt andet, end det man selv har tænkt. Sparringspartnerne i midtvejscafeen oplevede således Vesthimmerlands taksonomitrappe som meget firkantet. Nogle af dem pegede på at trappen kan bruges som støtte for undervisers/vejleders vurdering af den enkeltes progression i forhold til generelle mål (hvilket også er dens primære funktion på Vesthimmerlands Daghøjskole). Derimod anså de den som uegnet som værktøj til refleksion sammen med deltageren, idet de mente at tegningen kunne virke demotiverende, set fra et deltagerperspektiv. Eksemplerne viser at det kan være nyttigt at støtte sig til metaforer for progression i hverdagen, fordi det på en enkel måde støtter medarbejdernes kommunikation med deltagerne og hinanden om en fælles forståelse af begrebet men at der 16

17 er forskel på at bruge en sproglig metafor og at omsætte den til et konkret billede. Hvis billedet rammer hovedet lige på sømmet, så kan det være et værdifuldt redskab men billeder kan ofte fortolkes forskelligt, så hvis man vælger at bruge en konkret tegning som redskab til at holde fokus på progression så prøv den af på nogen, der ikke har været med til at udvikle den især hvis den skal bruges sammen med deltagerne. Relevante udviklingsspørgsmål kan være: Arbejder I mere eller mindre bevidst og målrettet med billeder, metaforer og/eller visualiseringer af deltagerens progression? Hvis ja: Hvad betyder det for vores kommunikation med deltagerne, hinanden og myndigheder om progression? Hvis nej er der et behov for visualiseringer, der indrammer vores praksis i forhold til progression? Hvilke andre associationer kan de visualiseringer, vi bruger eller overvejer at bruge, give udover de tilsigtede? 6. At undersøge balancen mellem vurdering contra refleksion af progression Flere af skolerne har arbejdet med balancen mellem (vejlederens/skolens) vurdering af deltagerens progression og deltagerens egen refleksion over sin progression. Det er vigtigt at holde sig for øje at vejledningen ikke er magtfri. Medarbejdernes vurdering af deltagerens progression er til tider både relevant og nødvendig. Vejledere og undervisere må vurdere om deltageren overhovedet flytter sig i forhold til de generelle mål med forløbet om det stadig er det rigtige tilbud til den pågældende eller ville han/hun få mere ud af et andet tilbud? Nogle målgrupper, eksempelvis misbrugere og personer med psykiske, sociale og/eller sprogmæssige problemer, kan have svært ved meningsfuld refleksion af egen progression særligt i starten af forløbet, hvorfor medarbejdernes vurdering af forløbet vejer tungere end i andre situationer. Endvidere vil rekvirenten ofte kræve jævnlige tilbagemeldinger i form af vurderinger af deltageren eksempelvis i form af en progressionsrapport (jvf. Frederiksberg case). Særligt i forhold til sidstnævnte drejer det sig om, at have rene linier i forhold til deltageren, så vedkommende kender betingelserne og ved, hvad han/hun bliver vurderet på og hvad der gives videre til hvem. Erfaringer fra projektet peger på, at vejlederes og underviseres løbende vurderinger må balanceres med deltagerens refleksion over egen progression. Det er deltagerens egen bevidsthed om, at hun rent faktisk flytter sig tilegner sig nye kompetencer, nye erfaringer osv. - der betyder at hun personliggør sine komptencer, så de kan overføres til andre sammenhænge. Deltagerens refleksion må derfor støttes og trænes. 17

18 Både vurdering og refleksion af deltagerens progression er altså relevant, så det er balancen mellem disse, der må afstemmes. Relevante udviklingsspørgsmål kunne være: I hvilke situationer vurderer vi deltagerne og deres progression med hvilket formål? (eks. for at kunne tilpasse forløbet, for at udvikle vores egen praksis eller for at imødekomme krav fra rekvirenter) Hvilke metoder bruger vi til at vurdere vores deltageres progression? Vurderer vi mere eller mindre, end der er behov for? Hvilke metoder bruger vi til at støtte deltagernes refleksion af egen progression? Hvordan er balancen mellem disse forskellige metoder? Udfordring: Deltagernes refleksion af egen progression er afgørende for udbyttet, men pas på at det ikke udvikler sig til, at I taler deltagerne ihjel. Efterskolerne har gennemført et stort og vellykket realkompetenceprojekt, men evaluator peger på at enkelte lærere blev så optaget af refleksion, at det tog fuldstændig overhånd. Vær opmærksom på at udvikle metoder til refleksion, der forholder sig konkret til virkeligheden eks. med udgangspunkt i situationer i undervisningen eller deltagerens produkter. Fotografier fra undervisningssituationer kan være et godt udgangspunkt se rapport fra Daghøjskoleforeningens portfolio-projekt. 7. At undersøge om/hvordan deltagerne har flyttet sig - og lære af resultaterne Projektet har som før nævnt drejet sig om at undersøge, hvordan man kan reflektere, synliggøre og beskrive deltagernes progression, hvilket også indeholder et evaluerende element. For flytter deltagerne sig overhovedet og hvorhen? At arbejde bevidst med at undersøge deltagerens progression kan tage mange forskellige former og har flere formål: - Internt: Kvalitetsudvikling af undervisningen og vejledingen på daghøjskolen - Eksternt: Dokumentation af deltagernes progression Når noget er blevet undersøgt eller evalueret er det afgørende at have strategier for hvordan man som skole kan lære af resultatet og kvalitetsudvikle skolen på baggrund heraf. I projektet er der blevet gjort erfaringer med forskellige måder at evaluere deltagernes progression på. Som oftest er det en blanding af flere metoder. På Hammerum Herreds Idrætsdaghøjskole, HHI, har man undersøgt deltagernes oplevelse af egen progression med henblik på at undersøge HHI s vejledningspraksis. Medarbejderne har udviklet spørgeskemaer og på baggrund af dem og i samarbejde med deltagerne udviklet temaet for fokusgruppeinterview. Det særlige ved HHI s måde at arbejde med evaluering er altså at deltagernes perspektiv får direkte relevans for planlægningen af vejledningspraksissen. Denne metode har et demokratisk perspektiv fordi fokusgrupperne bliver både deltagernes og medarbejderes rum for diskussion omkring skolens vejledningspraksis. 18

19 Udviklingsspørgsmål: Hvilke metoder bruger vi til at undersøge om deltagerne faktisk flytter sig og hvordan? Hvordan bruger vi resultaterne til at kvalitetsudvikle vores praksis? Har vores evalueringskultur et demokratisk perspektiv? - Inddrages deltagerne i udvikling af vores undervisnings- og vejledningspraksis? 6. Arbejde med overgange fra daghøjskolen til den virkelige verden Flere deltagende skoler har haft fokus på deltagernes udslusning og overgang til den virkelige verden. At arbejde med deltagerens overgang betyder at skolen rækker ud over sig selv og: a. støtter deltagerens fastholdelse i det efterfølgende uddannelse, job eller lign. b. støtter deltageren i at overføre sine kompetencer til andre miljøer c. påvirker de nye miljøer, så de bliver mere rummelige. Daghøjskoleforløb kan have meget forskellig målgrupper, indhold og varighed og derfor vil relevansen af måden at arbejde med overgange også være forskellig fra forløb til forløb. På baggrund af et oplæg om skolernes forskellige arbejde med overgange blev der ved cafémødet med sparringspartnerne/eksperterne identificeret nogle potentielle metoder og former: Brobygning: Næsten alle skolerne arbejder med praktik som afklaringsredskab for den enkelte. Praktik fungerer samtidig som en brobygning til virkeligheden uden for kurset og det er vigtigt også at have eksplicit fokus på, om praktikken i det enkelte tilfælde kan bruges som brobygning til konkret arbejde og/eller uddannelse. Indlagte AMU-kurser i et daghøjskoleforløb kan ligeledes fungere som brobygning til det formelle uddannelsessystem. Samarbejde: Når en deltager er på vej til at blive udsluset fra daghøjskolen er han/hun sandsynligvis også ved at blive sluset ind et andet sted, eksempelvis på en uddannelse eller arbejdsplads. Daghøjskolen kan gennem samarbejde påvirke det nye sted og kan være medvirkende til at gøre det nye miljø mere rummeligt for den aktuelle deltager og potentielt også for andre. På den afsluttende konference blev som eksempler på relevante samarbejdsformer nævnt praktikvært- og mentorkurser for virksomheder, deltagelse i voksenvejledningsnetværk og samarbejde med uddannelsesinstitutioner om at samle drop-outs op. Glidende overgange: Mens deltageren stadig er på daghøjskolen, kan det være fordelagtigt at skabe nogle muligheder for at deltageren kan indgå i andre sideløbende aktiviteter. AOF Nord har arbejdet med at sørge for at unge deltagere oplever en rød tråd fra sit daghøjskoleophold og ud i virkeligheden. Dette gøres ved at formidle kontakt mellem den unge og relevante eksterne aktiviteter, såsom fri- 19

20 villigt arbejde og foreninger, og dernæst tilrettelægge deltagerens skema individuelt, så han/hun har mulighed for at deltage. Når deltageren stopper på daghøjskolen vil han/hun altså kunne fortsætte i den eksterne aktivitet og overgangen vil på den måde blive glidende. Efterværn: Flere skoler gør brug af ordninger, hvor deltageren kan få hjælp af sin vejleder efter deltagerens kursus- eller vejledningsforløb er stoppet. Ordningernes indhold og længde varierer, men fælles er at vejlederne oplever deltagerne som meget tilfredse med ordningerne. De er glade for den tryghed, der ligger i at henvende sig til en vejleder, der kender hele deres historie. Af forskellige metoder kan nævnes vejledningsordninger, hvor deltageren kan vende tilbage til sin gamle vejleder og få vejledning, selvom han/hun er stoppet på skolen. En mere moderne metode er mkit et digitalt vejledningsværktøj, hvor vejleder og deltager kan være i kontakt via henholdsvis computer og mobiltelefon. Vejleder kan sende omsorgsspørgsmål til deltager og kan på den måde have føling med deltageren i tilfælde af han eller hun skulle have brug for hjælp. Byttegaranti : Hvis deltageren af den ene eller anden årsag falder fra uddannelse eller arbejde kan det være en mulighed at have en ordning, der sikrer at deltageren vender tilbage til daghøjskolen og altså ikke skal begynde på et helt tredje forløb. Dette vil betyde at deltageren ikke skal starte helt forfra, men kan nøjes med at træde et skridt tilbage og dernæst starte, hvor han/hun slap. Mentorordninger: Den tilgang, der er beskrevet under efterværn kan have karakter af en mentorordning. Ingen af de deltagende skoler fra projektet gør imidlertid brug af den type mentorordninger, der indebærer at man har en ven, på den pågældende uddannelsesinstitution eller det arbejde, hvor deltageren skal begynde, der støtter deltageren i forhold til at navigere i det nye system både fagligt og socialt. Men det er en ordning der bør overvejes/afprøves, da forholdet mellem mentor og vejleder giver nogle andre muligheder end deltager og vejleders forhold. En mentor kan være en stor hjælp i forhold til social inklusion, som for mange af daghøjskoledeltagere i projektet opleves som svært. Hvilke behov har vores deltagere for støtte i deres overgang fra daghøjskolen til virkeligheden? Hvad gør vi for at imødekomme disse behov? Hvad er vores rolle og muligheder i dette felt? Udfordring I forhold til at arbejde med overgange er det vigtigt at gøre sig bevidst om den mulige bagside. For hvor findes balancen mellem vejlederens omsorgsfulde interesse og overdreven social kontrol? Man kan ikke komme udenom, at det at arbejde med overgange indeholder en grad af social kontrol, men det har også et frigørende og et venskabeligt potentiale. Det afgørende bliver altså deltagerens oplevelse af ordningen. 20

21 Kan deltageren sige nej tak? Kender deltageren til de krav som stilles fra sagsbehandleren i forhold til ordningen? PERSPEKTIVER OG UDFORDRINGER På den afsluttende konference samlede Peter Plant op på erfaringerne, og formulerede på baggrund heraf nogle nye udfordringer. Han fremhævede projektet som eksemplarisk, med opfølgning undervejs og konkret tilrettelæggelse i forhold til lokale behov inden for projektets overordnede ramme. Der er i projektet mange gode konkrete eksempler på praktiske metoder og tilgange, som har betydning for deltagernes udbytte af vejledningen. Blueprint-modellen har fungeret som inspiration og udgangspunkt i projektet, idet skolerne har lavet den om/tilpasset den til skolens og deltagernes behov. Det er helt rigtigt, at gøre sådan modeller kan inspirere, men de skal formes så de passer til det der er det særlige for os. Man skal gøre det til sit eget, hvis det skal have en funktion i praksis. Kontinuitet i vejledningen på tværs af systemer Voksenvejledningsnetværkene er sat i verden for at redde de kortuddannede, ud fra en analyse af, at der er brug for at den enkelte har adgang til/udsættes for livslang vejledning. Samtidig har Ungdommens Uddannelsesvejledning fået en udvidet forpligtelse til opsøgende vejledning i forhold til unge op til 25 år, der ikke er i gang med eller har gennemført en uddannelse. Hvis det skal være effektivt skal vejledningen imidlertid opleves som meningsfuld og sammenhængende for den enkelte. Derfor er der brug for kontinuitet på den enkeltes præmisser og på tværs i vejledningssystemet. Daghøjskoler har et stort potentiale som samarbejdspartnere for UU og voksenvejledningsnetværkene som tovholdere for en tværgående og sammenhængende indsats med fokus på den enkelte. Peter Plant opfordrer derfor daghøjskolerne til at tage teten med hensyn til at skabe kontinuitet på tværs i vejledningen i forlængelse af arbejdet med overgange fra daghøjskolen til den virkelige verden i dette projekt: Hvordan kan vi få tingene til at hænge sammen og give mening for den enkelte Hvordan kan vi medvirke til at bygge bro mellem forskellige vejledningsrum? Skaber vore egne metoder kontinuitet i forløbet for den enkelte? Kan vi eks. udvikle metoder i fællesskab med de andre systemer, der arbejder med afklaring, læring og uddannelse? Hvordan kan vi skabe samarbejdsflader i alle retninger omkring vejledningen og koordinere vejledningen på tværs af institutioner og systemet? Det handler om at informere, koordinere og befrugte hinandens vejledning, så vejledningen bliver et integreret system og et integrerende system. 21

22 IFU Nyt udviklingsprojekt i DFS med fokus på kontinuitet i vejledningen Peter Plants udfordring bliver på landsplan fulgt op af et nyt udviklingsprojekt, der sigter på at udvikle en Individuel Forberedende Uddannelse (IFU). Udviklingsarbejdet foregår i Dansk Folkeoplysnings Samråds (DFS) regi med deltagelse af oplysningsforbundene og Daghøjskoleforeningen. Målet er at udvikle et særligt forløb, der med en folkeoplysende tilgang sigter på at motivere og klæde den enkelte på til at lære nyt/uddanne sig. En af grundideerne i IFU netop at tilbyde vejledning, der giver mening og sammenhæng for den enkelte, som rækker ud over IFU-forløbet og som foregår i samarbejde med vejledere i andre dele af vejledningssystemet. 22

23 BILAG: Blueprint for Life/Works Design Den oprindelige canadiske udgave, oversat til dansk af Peter Plant.

24 Den udgave af BluePrint for Life/ Works Design, der blev anvendt som udgangspunkt i projektet.

Progression, vejledning og folkeoplysning

Progression, vejledning og folkeoplysning Sammenfatning Anbefalinger og inspiration til udviklingsarbejde 2008 daghojskoler.dk INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 Deltagende skoler...3 Samarbejdspartnere...3 PRÆSENTATION AF PROJEKTET...4 Formål...4

Læs mere

Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen

Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Pointer fra Elsborgs og Høyrup Pedersens forskningsprojekt eller De motiverende kvaliteter i det folkeoplysende læringsrum - set i et best practice-perspektiv

Læs mere

Progression, vejledning og folkeoplysning. Cases. daghojskoler.dk

Progression, vejledning og folkeoplysning. Cases. daghojskoler.dk Flytter det noget? Progression, vejledning og folkeoplysning Cases 2008 daghojskoler.dk Cases Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den røde tråd fra daghøjskolen ud i virkeligheden... 3 Oplever deltagerne

Læs mere

Sammenfatning af resultater og anbefalinger til god vejledningspraksis i daghøjskolen

Sammenfatning af resultater og anbefalinger til god vejledningspraksis i daghøjskolen Oktober 2007 Vejledning og Folkeoplysning Udviklingsprojekt 2006-2007 Sammenfatning af resultater og anbefalinger til god vejledningspraksis i daghøjskolen FORENINGEN AF DAGHØJSKOLER I DANMARK Indhold

Læs mere

Hvad gør studenter i Folkeoplysningen?

Hvad gør studenter i Folkeoplysningen? 06.10.14 DFS att. Flemming Gjedde Projekt B201204 Hvad gør studenter i Folkeoplysningen? Rapport og regnskab. Formål og forløb Formålet med dette projekt var at bidrage til belysning af kvaliteter og potentialer

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Virksomhedsplan 2018

Virksomhedsplan 2018 Virksomhedsplan 2018 Indholdsfortegnelse 1: Kort om Daghøjskolen... 3 2: Vision... 3 3: Daghøjskolens strategi... 3 4: Daghøjskolens mission... 4 5: Organisation... 4 6: Daghøjskolens formål... 5 7: Forventede

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Vejledning til alle borgere

Vejledning til alle borgere Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kvalitet i folkeoplysningen Hvad er det? Deltagerhæfte: Præsentation af kvalitetsparametre og -aspekter

Kvalitet i folkeoplysningen Hvad er det? Deltagerhæfte: Præsentation af kvalitetsparametre og -aspekter Kvalitet i folkeoplysningen Hvad er det? Deltagerhæfte: Præsentation af kvalitetsparametre og -aspekter Dansk Folkeoplysnings Samråd 2018 Materialet er udviklet af: Stine Hohwü-Christensen, DFS Helle H.

Læs mere

Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune

Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2011-juli 2012 Der har i alt været 16 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X

Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X Spørgeskema til deltagere og deres leder Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x X Metoden - kort fortalt Spørgeskema til deltagere og deres ledere er en skriftligt,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Aktørerne i projektet vurderer, at udviklingsprocessen overordnet er forløbet godt, og at der er kommet gode produkter ud af udviklingsfasen.

Aktørerne i projektet vurderer, at udviklingsprocessen overordnet er forløbet godt, og at der er kommet gode produkter ud af udviklingsfasen. 26. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet Performance Management Vi gør en forskel i Roskilde Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Formålet

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

DEN GODE OVERLEVERING

DEN GODE OVERLEVERING DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger, Undervisningsministeriet

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger, Undervisningsministeriet Pitstop Pitstop er et særligt tilrettelagt undervisnings- og vejledningsforløb for udvalgte fokuselever i. eller. klasse. Forløbet er bygget op omkring lektioner /ugentligt i 1 uger (i alt lektioner) med

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Som angivet i Kontrakt for Aftalestyring 2008 Sundhedsuddannelserne af november 2007, skal der udarbejdes en årlig evalueringsrapport på de

Læs mere

4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder

4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder TIL LEDERE 4 VEJE Materiale til undervisningsbaseret vejledning i 6. og 7. klasse DE UNGES UDBYTTE AF 4 VEJE? MATERIALET EN UNG, DER HAR PRØVET 4 VEJE HAR: fået grundlæggende information om erhvervsuddannelser

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Ekspert i Undervisning

Ekspert i Undervisning Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Ansøgningspulje til dokumentation af lovende praksis

Ansøgningspulje til dokumentation af lovende praksis Page 1 of 14 Ansøgningspulje til dokumentation af lovende praksis Som en del af ansøgningen til puljen Styrket dokumentation af lovende social praksis skal I udfylde selvevalueringsredskabet for den praksis,

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Uddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske

Læs mere

Mål og Strategiske indsatsområder

Mål og Strategiske indsatsområder Mål og Strategiske indsatsområder 2018-2022 har det overordnede mål, at udvikle skolen og undervisningen, så vi understøtter elevernes faglige og personlige udvikling og forbereder dem bedst muligt til

Læs mere

MÅLSÆTNING UU Tårnby

MÅLSÆTNING UU Tårnby MÅLSÆTNING UU Tårnby 2016-2017 1 Forord til målsætning for UU Tårnby 2016-2017 UU ser frem mod et år, hvor vi stadig vil udvikle os, have ambitioner og sætte mål for UU Tårnbys vejledning, men hvor vi

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer

Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer SURVEYUNDERSØGELSE JUNI 2018 0 Dataindsamling Formål og metode LG Insight har i samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Vælg det rigtige evalueringsredskab

Vælg det rigtige evalueringsredskab www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet

Læs mere

Det er først, når man prøver tingene selv, at man virkelig forstår hvad det kræver

Det er først, når man prøver tingene selv, at man virkelig forstår hvad det kræver KOMPETENCEUDVIKLING VIA MOBILITET: UDLÅN TIL EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE INSPIRATION FRA REGION SJÆLLAND Det er først, når man prøver tingene selv, at man virkelig forstår hvad det kræver UDLÅN TIL EKSTERNE

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Med afsæt i borgernes drømme et projekt om styrket borger- og netværksinddragelse, 141-handleplaner og socialfaglige indsatser

Med afsæt i borgernes drømme et projekt om styrket borger- og netværksinddragelse, 141-handleplaner og socialfaglige indsatser Handicap 2018 borgerperspektiver Med afsæt i borgernes drømme et projekt om styrket borger- og netværksinddragelse, 141-handleplaner og socialfaglige indsatser Ældre- og Handicapforvaltningen 2017-2020

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

En særlig ungeindsats. TAKE OFF til din fremtid

En særlig ungeindsats. TAKE OFF til din fremtid En særlig ungeindsats. TAKE OFF til din fremtid Et projektforløb for unge i Vejle, der har behov for et ekstra skub for at komme i uddannelse eller i job Et formål og et menneskesyn Flere og flere unge

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Arvesølvet Troldedynastiet Side 1 af 7

Arvesølvet Troldedynastiet Side 1 af 7 Arvesølvet Troldedynastiet Side 1 af 7 Tilhører: TROLDEDYNASTIET Arvesølvet Arvesølvet Eller grundlæggende opfattelser om Troldedynastiets syn på børn, opgaver, metoder og intentioner for udvikling af

Læs mere