POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL

Transkript

1 POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL v/ Bodil Helbech Hansen, KL s Analyseenhed Konference om sundhedsanalyser 25. oktober 2016

2 POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL Agenda Analyser til KL s Sundhedsudspil Indlæggelsestid Afstand til sygehus Lægers henvisningspraksis Hjemmebesøg Nye analyser: social- og psykiatriområdet Behandlingspsykiatrien Misbrugsbehandling Typer af analyser & Krav til analyser

3 Indlæggelsestid blandt ældre Baggrund: Indlæggelsestiden er faldende men hvordan er udviklingen blandt ældre sammenlignet med andre? Relevans: Tidligere udskrivning fra sygehuset kan betyde, at patienterne er mere plejekrævende, når de kommer hjem end tidligere. Data: Landspatientregisteret (LPR) koblet med patienternes alder Definition: Indlæggelsestiden er antallet af dage mellem indskrivningsdato og udskrivningsdato for alle samlede indlæggelsesforløb (evt. flere på hinanden følgende indlæggelser).

4 Procentvis Dage fald i liggetid Faldende indlæggelsestid, især blandt ældre ,8 6, ,6 3,8 2,3 4,8 3,2 2, årige årige årige 80+ årige 0-17 år år år 80+ år

5 Afstand til nærmeste sygehus Baggrund: Med den nye sygehusstruktur vil antallet af sygehuse blive reduceret fra 35 i 2011 til 21 i Det betyder, at borgerne får længere til nærmeste sygehus. Men hvor meget længere, får vi? Relevans: Jo længere borgerne får til nærmeste sygehus, jo vigtigere er tilgængeligheden og kvaliteten af det nære sundhedsvæsen. Data: Danmarks statistiks befolkningsstatistik (borgere og deres bopæl) samt GIS-beregning af afstande. Definition: Vejafstanden i bil mellem borgernes bopælssogns midtpunkt til nærmeste sygehus med akutmodtagelse.

6 Længere afstand til nærmeste sygehus

7 Fugleflugt versus vejafstand? Vejafstand Gennemsnitsafstanden bliver 20 km Hver 4. dansker får mere end 30 km Fugleflugt Gennemsnitsafstanden bliver 15 km Hver 8. dansker får mere end 30 km

8 Lægers henvisninger til kommunale sundhedstilbud Baggrund: Kommunerne tilbyder borgerne en række forebyggelses- og sundhedstilbud, som lægerne kan henvise borgerne til. Men i hvor høj grad gør lægerne det? Relevans: Manglende lægehenvisninger kan være en barriere for brugen af tilbuddene. Data: Henvisningsdata fra MedCom. Data fra 69 kommuner anvendes. Definition: Henvisning fra almen praktiserende læger til kommunale forebyggelses- og sundhedstilbud i 2014, som sker elektronisk gennem MedComs henvisningsstandard (REF01). Omfatter henvisning til fx tilbud i forbindelse med forløbsprogrammerne for kronisk sygdom (KOL, diabetes og hjertesygdomme) og kræftrehabilitering.

9 Antal læger Stor variation i antal henvisninger Antal henvisninger pr. læge

10 Andel af alle henvisninger Stor variation i lægers henvisninger til kommunale sundhedstilbud 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 25 pct. af lægerne henviste ingen patienter i 2014 Halvdelen af lægerne står for 94 pct. af alle henvisningerne 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel af alle læger, rangeret fra flest til færrest henvisninger

11 Stor variation i lægers henvisninger til kommunale sundhedstilbud Antal henvisninger pr borgere i 2014 i hver kommune

12 Lægers hjemmebesøg Baggrund: Almen praktiserende læger har pligt til at lave sygebesøg i borgernes hjem, når der er behov for det. Men i hvor høj grad gør de det og hvordan har udviklingen været de seneste år? Relevans: Almen praktiserende læger er en vigtig aktør i det nære sundhedsvæsen - og behovet for hjemmebesøg bliver ikke mindre i takt med kortere indlæggelser og ønsket om forebyggelse af genindlæggelser. Data: Ydelser i Sygesikringsregisteret. Definition: Hjemmebesøg er defineret ud fra ydelseskoder både almindelige sygebesøg omfattet af den centrale overenskomst og (regionale) lokalaftaler, fx om opsøgende og opfølgende hjemmebesøg.

13 Lægers hjemmebesøg Antal hjemmebesøg blandt ældre i alt

14 Læger tager på færre hjemmebesøg Antal sygebesøg i hjemmet pr årige

15 Læger tager på færre hjemmebesøg Andel af ældre med mindst et hjemmebesøg (pct.) Antal besøg blandt ældre med hjemmebesøg 3,5 3, ,3 3,2 3,1 3 2,9 2,8 Andel med mindst 1 hjemmebesøg Gennemsnitligt antal besøg om året ,7

16 Anvendelsen af analyserne - debat i nationale medier

17 Udvikling i behandlingspsykiatrien

18 Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid for indlæggelser under 1 år (dage) ,6 23, ,2 20,6 19,4 18,5 17,6 17,5 17,

19 Udvikling i antal sengepladser i psykiatrien i perioden Disponible Normerede

20 Misbrugere i behandling

21 Alkohol- og stofmisbrugere med kontakt til hospitalsvæsenet (pct.) Kontakt til somatisk hospitalsafdeling i 2014 Kontakt til psykiatrisk hospitalsafdeling Alle årige Stofmisbrugere i behandling Alkoholafhængige i behandling

22 Udsatte boligområder

23 Brug af psykiatrien og misbrugsbehandling i udsatte boligområder Boligområder Almene boligområder Ghettoområder/særligt udsatte boligområder Øvrige boligområder Outcome Brug af psykiatrien Misbrugsbehandling Logistisk regression Justeret for køn og alder Interaktion mellem etnisk baggrund og boligområde

24 Odds Ratio Brug af psykiatrien og misbrugsbehandling i udsatte boligområder Brug af hospitalspsykiatrien Reference (1)= danskere uden for almene boligområder 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Ikke alment boligområde Almene boligområder (ekskl. ghettoer) Ghettoområder Danskere Ikke-vestlige indvandrere/efterkommere

25 ANALYSERNE: TYPER & KRAV

26 Typer af analyser - Oftest kun deskriptiv statistik (andele, rater, gennemsnit osv.) - Evt. alders- og kønsstandardiseret - Af og til regressionsmodeller - Ofte om udviklingen over tid - Ofte kommune-stratificerede resultater (benchmarks) illustreret på kommune-danmarkskort

27 Krav til analyserne - Fagligt solide - Politisk relevante - Aktuelle temaer på den nationale politiske dagsorden eller noget som KL gerne vil have på dagsordenen - Enkle at formidle - Derfor ofte simple deskriptive analyser - Nye resultater - Eller i hvert fald opdaterede tal

28 I kan finde analysenotater bag analyserne her

29 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN