Kommunernes administrationsbygninger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunernes administrationsbygninger"

Transkript

1 Notat: Kommunernes administrationsbygninger - August 2012

2 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Baggrund og formål Metode Analyseresultater Kommunernes administrative bygningsmasse Hvor meget har kommunerne effektiviseret? Effektivisering i form af sparet vejtid Bilag De samlede svarfrekvenser effektivisering som følge af strukturreformen? Notatet er udarbejdet af: Bo Panduro, KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Olof Palmes Allé 19, 8200 Århus N, Tlf , 2

3 Økonomi- og indenrigsministeriet har bedt KREVI bidrage med en række analyser, der skal indgå i regeringens evaluering af kommunalreformen. Denne analyse, der omhandler udviklingen i kommunernes administrationsbygninger, er en af dem. 1 Resumé KREVI har i juni 2012 udsendt et spørgeskema om effektivisering af administrationsbygninger til alle landets kommuner, 74 kommuner har besvaret det 1. Svarene viser, at kommunerne i vid udstrækning effektiviserer anvendelsen af deres administrationsbygninger. Således har 72 procent af kommunerne gennemført effektiviseringer siden 2007, og 52 procent har besluttet at effektivisere i fremtiden. Effektiviseringerne går nogenlunde ligeligt ud på at anvende færre kvadratmeter, at anvende færre lokationer og at optimere driftsudgifterne for de administrative bygninger. Blandt de adspurgte kommuner er der nedlagt 89 administrative lokationer, og især sammenlægningskommunerne udnytter det effektiviseringspotentiale, der ligger i at være oprettet med flere administrative lokationer fra de gamle kommuner. Sammenlægningskommunerne har i gennemsnit reduceret antallet af lokationer med 29 procent, fortsætterkommunerne med 8 procent. Reduktionen i antal lokationer har særligt for sammenlægningskommunerne medført, at de administrative medarbejdere bruger mindre tid på at køre mellem de forskellige lokationer. Kommunerne anvender en række metoder til gennemførelse af effektiviseringerne. Over halvdelen har lavet bygningsforbedringer, og endnu flere har opsagt lejemål. Knap halvdelen af de kommuner, der har effektiviseret, har solgt bygninger, sat byg- 1 Herudover har enkelte kommuner besvaret dele af spørgeskemaet. Disse kommuners svar er medtaget i de analyser, hvor det er relevant. 3

4 ninger til salg eller begge dele. Derudover har lidt over hver tredje kommune beholdt administrationsbygninger, men samtidigt anvendt dem helt eller delvist til andre formål. De færreste af de adspurgte kommuner, 11 procent, anvender en intern huslejemodel for derved at synliggøre omkostningerne for brugerne af bygningerne. Herved har langt de fleste brugere af administrationsbygningerne adgang til gratis lokaler og mangler dermed incitamenter til at optimere bygningsudnyttelsen. Her har kommunerne altså en uudnyttet mulighed for at fremme effektiviseringer på bygningsområdet. 2 Baggrund og formål Økonomi- og Indenrigsministeriet har anmodet KREVI om at bidrage til regeringens evaluering af strukturreformen. Et af områderne, KREVI skal undersøge, er kommunernes administrationsbygninger. Har kommunerne hjemtaget effektiviseringsgevinster efter kommunalreformen i form af bedre udnyttelse af administrationsbygninger? Baggrunden for undersøgelsen er en forventning om, at især sammenlægningskommunerne ved strukturreformen fik mulighed for at effektivisere bygningsudnyttelsen ved at nedlægge flere små rådhuse og samle administrationen i ét rådhus. Effektiviseringen opstår bl.a. ved at undgå spildtid i form af transport og koordinering af opgaver mellem administrative enheder på flere lokationer samt ved at anvende færre kvadratmeter og dermed reducere bygningsudgifterne. Hovedformålet med undersøgelsen er således at se på, i hvilken grad kommunerne i forbindelse med kommunalreformen har effektiviseret det administrative bygningsområde. Undersøgelsen vil derudover afdække de forskellige typer af effektiviseringer, kommunerne benytter sig af. Endelig ser undersøgelsen på, i hvilken 4

5 grad kommunerne arbejder med at synliggøre bygningsomkostningerne ved at anvende interne huslejemodeller på det administrative område. Udover at tegne et samlet billede af kommunernes effektiviseringer vil undersøgelsen afdække forskelle mellem sammenlægnings- og fortsætterkommuner. Undersøgelsens væsentligste resultater rapporteres i dette notat. Spørgeskemaets samlede svarfrekvenser er vedlagt notatet som bilag. 3 Metode Dataindsamling Dataindsamlingen er foretaget ved at udsende et kort spørgeskema om effektiviseringer af administrationsbygningerne til kommunernes økonomichefer. Dataindsamlingen er foretaget i juni 2012 over en 14-dages periode der er efterfølgende udsendt rykkermails ad to omgange. 76 procent af kommunerne har besvaret alle spørgsmål i spørgeskemaet. I faktiske tal har 74 kommuner besvaret alle spørgsmålene heraf 55 sammenlægningskommuner og 19 fortsætterkommuner. Fire kommuner én sammenlægnings- og tre fortsætterkommuner har besvaret nogle af spørgsmålene. Hvor det er relevant, indgår disse kommuners besvarelser i analyserne. Nedenstående tabel viser respondenternes fordeling på sammenlægningsstatus. 5

6 Respondenterne Hele landet Svarpct. Antal Pct. Antal Pct. Alle kommuner Heraf fortsætterkommuner Heraf sammenlægningskommuner Svarprocenten er lavere for fortsætterkommuner end for sammenlægningskommuner. Det vurderes dog ikke, at der blandt de frafaldne fortsætterkommuner vil være forhold, der er anderledes end blandt respondenterne. Sammenlægningskommunerne er ved strukturreformen dannet af fra to til syv tidligere kommuner. Respondenterne fordeler sig ikke væsentligt forskelligt fra alle landets sammenlægningskommuner med hensyn til antallet af tidligere kommuner, der indgår i dannelsen af de nye kommuner. Effektiviseringspotentialet i kommunerne Kommunalreformen betød, at 239 af de 271 kommuner, der eksisterede før kommunalreformen, blev sammenlagt til 66 nye kommuner. Man må antage, at hver af disse 239 kommuner havde mindst én administrationsbygning. Samtidig må man antage, at en stor del af de 66 fusionskommuner vil kunne nøjes med at have én administrationsbygning. Med kommunalreformen opstår der altså et effektiviseringspotentiale for sammenlægningskommunerne i forhold til at kunne reducere antallet af administrative lokationer. Man må derfor også forvente, at der for sammenlægningskommunerne er sket en større reduktion af antal lokationer end i fortsætterkommunerne. 6

7 Yderligere kan man forvente, at jo flere kommuner, der indgår i en fusion, jo større er effektiviseringspotentialet. Der kan derfor forventes at være en sammenhæng mellem antallet af fusionskommuner og effektivisering i form af reduktion af antal administrative lokationer. Der kan dog også tænkes at være fortsætterkommuner, som uafhængigt af strukturreformen har et potentiale for effektiviseringer som følge af, at de historisk set har haft administration på flere lokationer. Da der i 2012 kun er gået fem år siden strukturreformen, og der kan tænkes at være store praktiske, økonomiske og politiske barrierer for samling af den kommunale administration på færre lokationer, må det forventes, at en del kommuner endnu ikke har tilendebragt en ønsket effektivisering. Vi har derfor også spurgt til beslutninger om fremtidige effektiviseringer på det administrative bygningsområde. Udover samling af administrationen på færre lokationer kan der tænkes en række øvrige effektiviseringsmuligheder for den administrative bygningsmasse, som ikke er afhængige af kommunernes sammenlægningsstatus, fx energiforbedringer, bygningsmæssig samdrift mellem administrative og øvrige formål og bedre pladsudnyttelse i form af anvendelse af færre kvadratmeter. Begrebsafklaring Ved begrebet administrationsbygninger forstås i denne undersøgelse bygninger som fx rådhuse eller administrationsbygninger, hvis primære formål er at huse kommunens administrative organisation. Der er således tale om bygninger, hvis driftsudgifter konteringsmæssigt hører hjemme på funktion Administrationsbygninger. 7

8 Bygninger, der huser administrativt personale, men hvor dette ikke er bygningernes primære formål, som fx biblioteker med en mindre borgerserviceafdeling, indgår ikke. Undersøgelsen omfatter såvel egne bygninger som lejede og leasede bygninger mv. Begrebet effektivisering skal konkret forstås som ændringer i anvendelsen af bygninger, der har betydet en udgiftsreduktion. Det vil konkret sige, at respondenterne er blevet bedt om at tænke i økonomiske baner. Der er dog intet til hinder for, at bygningsændringer kan have haft andre end økonomiske formål, så længe der har været en økonomisk effektivisering forbundet med ændringerne. Den konkrete vurdering er foretaget af respondenten. Hvad koster administrationsbygningerne? Udgifterne til administrationsbygningerne er ikke i sig selv en væsentlig post på de kommunale budgetter i sammenligning med driftsudgifterne på de store sektorområder. Udgifterne til administrationsbygningerne bør alligevel være underlagt den samme tænkning om effektiv anvendelse af ressourcer, som er gældende for fx lønudgifterne på det administrative område. Omfanget af udgifterne til administrationsbygninger kan opgøres på flere måder - af kommunernes regnskaber for 2011 kan man se følgende udgifter og omkostninger (alle opgjort i niveau): nettodriftsudgifter på funktion Administrationsbygninger: mio. kr. afskrivninger Administrationsbygninger: 389 mio. kr. bruttoanlægsudgifter på funktionerne Administrationsbygninger: 774 mio. kr. 8

9 Lægger man driftsudgifterne på mio. kr. sammen med afskrivningerne på bygninger 2 på 389 mio. kr., får man årlige omkostninger på i alt mio. kr. Heri mangler man dog stadig renteomkostningerne af den kapital, der er bundet i bygningerne. Et groft skøn over de samlede, årlige omkostninger kan i alt være i nærheden af mio. kr. Man kan også antage, at anlægsniveauet er udtryk for et gennemsnitligt niveau for renovering og fornyelse af administrationsbygninger, i hele landet. Dermed kan de samlede udgifter til drift og anlæg opgøres til mio. kr. Anlægsniveauet er dog steget kraftigt efter kommunalreformen, så et niveau opgjort efter denne metode er formodentligt højt sat. Kommunernes samlede indtægter fra skatter og statstilskud var i 2011 på 318 mia. kr. (2012-niv.), hvilket betyder, at mindre end én procent af kommunernes finansiering anvendes til administrationsbygninger. 4 Analyseresultater Vi vil i analysen se på, i hvor høj grad kommunerne har effektiviseret anvendelsen af deres administrative bygningsmasse. Derudover belyser vi, hvordan kommunerne har realiseret effektiviseringer og sætter fokus på den effekt, som et reduceret antal administrative lokationer har på medarbejdernes vejtid. Indledningsvist beskriver vi, hvordan kommunernes administrative bygningsmasse er sammensat. 2 Registrering af afskrivninger har siden 2010 været frivillig, derfor vil opgørelsen af de samlede afskrivninger i de kommunale regnskaber være lavere end det reelle niveau. 9

10 Andel af kommunerne NOTAT, august Kommunernes administrative bygningsmasse Eje eller leje af de administrative bygninger? Kommunerne kan eje de administrative bygninger selv, eller de kan leje dem. Herudover kan kommunerne vælge at indgå i forskellige andre konstruktioner omkring ejendommene som fx offentlige-private samarbejder. Status for ejerskabet af de kommunale administrationsbygninger i 2012 er vist i figur 1: Figur 1.: Kommunerne fordelt efter, hvor stor en andel af deres administrationsbygninger de ejer frem for at leje sig ind eller indgå i fx offentligt privat samarbejde. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-20 pct pct pct pct pct. Andel administrative bygninger i kommunens eje Ejerandel udledt af kommunernes svar på spørgsmålet: Hvordan fordeler den nuværende administrative bygningsmasse sig på følgende former for bygninger: Egne bygninger, lejede bygninger, andet herunder offentligt privat samarbejde mv.? (n=76) Som det fremgår af figur 1, er det typiske billede, at kommunerne ejer langt størstedelen af deres administrative bygninger selv. 10

11 Således ejer 74 procent af kommunerne i 2012 mere end 80 procent af deres administrative bygninger selv. Kun tre procent af de adspurgte kommuner er involveret i offentligt privat samarbejde på det administrative bygningsområde. Huslejemodeller Kommunale bygninger, der er ejet af kommunerne selv, er - jf. de regler og den praksis, der er for det kommunale regnskab - betalt fuldt ud ved anskaffelsen, og kapitalomkostningerne er derfor ikke synlige i de udgiftsbaserede regnskaber, som kommunerne primært styrer efter. Det betyder, at en stor del af huslejen som udgangspunkt ikke er synlig for hverken kommunen generelt eller for brugerne af bygningerne. Dette forhold kan være med til at sænke omkostningsbevidstheden. Heller ikke hvis kommunen lejer sine administrative bygninger, er det givet, at huslejen er synlig for brugerne. Hvis huslejen betales af fx en central bygningsadministration, vil der heller ikke være et naturligt incitament til stede for brugerne til at se på omkostningerne ved at anvende de administrative bygninger. En måde, hvorpå bygningsomkostningerne kan synliggøres for brugerne, er at anvende en intern huslejemodel. Her får brugerne af bygningerne belastet deres budgetter med de fulde omkostninger ved anvendelse af bygningerne ved at skulle betale en intern husleje ud af deres egen ramme. Vi har spurgt kommunerne, i hvor høj grad de anvender interne huslejemodeller for brugerne af de administrative bygninger. Som det fremgår af figur 2, er intern huslejebetaling meget lidt udbredt blandt kommunerne. Kun 11 procent af kommunerne anvender intern husleje for alle eller en del af de administrative bygninger. 11

12 Figur 2.: Kommunerne fordelt efter i hvor stort omfang de anvender interne huslejer. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja, for alle administrative bygninger Ja, for en del af de administrative bygninger Nej, for ingen af de administrative bygninger Kommunernes svar på spørgsmålet: En måde at synliggøre bygningsomkostningerne på, er at anvende intern huslejebetaling. Her betaler brugerne af de administrative bygninger (de enkelte afdelingsledere el. lign.), via deres budgetramme, for de kvadratmeter, de anvender. Anvender din kommune intern huslejebetaling for de administrative bygninger? (n=75) Der kan derfor i anvendelse af huslejemodeller være et uudnyttet potentiale i kommunerne med hensyn til at fremme omkostningsbevidstheden i anvendelsen af de administrative bygninger. Antallet af lokationer Vi har været interesseret i at måle omfanget af nogle af de effektiviseringer, kommunerne forventes at have gennemført. Vi har derfor spurgt kommunerne, hvor mange administrative lokationer, de havde i 2007, og hvor mange de har i Kommunerne er også blevet bedt om at oplyse antallet af kvadratmeter, der anvendes til administration. Det er dog kun en 12

13 meget lille del af kommunerne, der har kunnet oplyse arealet, så derfor er det ikke muligt at måle en effektivisering i antal kvadratmeter. De adspurgte kommuner havde i 2007 i alt lokationer, der primært blev anvendt til administration. Heraf havde 30 procent af kommunerne én til tre lokationer, 49 procent fire til seks lokationer og 21 procent syv eller flere lokationer. I tabellen nedenfor er det gennemsnitlige antal administrative lokationer i 2007 vist for de adspurgte kommuner i forhold til det antal gamle kommuner, der indgik i sammenlægningen. Antal kommuner Gennemsnitligt antal lokationer 2007 Fortsætterkommuner* 17 3,7 Sammenlægningskommuner 53 5,7 Heraf: To kommuner 11 3,5 Tre eller fire kommuner 32 5,7 Fem, seks eller syv kommuner 10 8,4 I alt 70 5,2 * ekskl. Københavns Kommune I udgangspunktet er det således, at der er sammenhæng mellem antallet af gamle kommuner i en kommunesammenlægning og antallet af administrative lokationer. Dermed har kommuner, der er opstået som en sammenlægning af mange kommuner, et større effektiviseringspotentiale end kommuner, der ikke er sammenlagt eller er sammenlagt af få kommuner. 3 Antallet af lokationer omfatter lokationer i en enkelt kommune, der har organiseret sig med et meget højt antal lokationer i forhold til gennemsnittet. 13

14 Vi vil senere se på, hvordan potentialet er blevet udnyttet i praksis. 4.2 Hvor meget har kommunerne effektiviseret? Vi vil i afsnittet vise, at kommunerne generelt har effektiviseret, og at sammenlægningskommunerne har effektiviseret i lidt højere grad end fortsætterkommunerne. Konkret vil vi vise effektiviseringen målt i antal nedlagte administrative lokationer. Hvor mange har effektiviseret? 72 procent af de adspurgte kommuner har gennemført effektiviseringer i perioden Som det ses af figur 3, dækker det over 76 procent af sammenlægningskommunerne og 62 procent af fortsætterne. I den femårsperiode, vi har spurgt til, er effektivisering således vidt udbredt, og der er ikke stor forskel mellem de to kommunegrupper, om end sammenlægningskommunerne dog har effektiviseret mest. 14

15 Figur 3.: Andelen af kommuner, der har gennemført effektiviseringer og andelen af kommuner, der har besluttet at gennemføre effektiviseringer af anvendelsen af administrative bygninger: 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Har effektiviseret i perioden Sammenlægningskommune Har besluttet at effektivisere i fremtiden Fortsætterkommune Respondenternes svar på spørgsmålene: Har din kommune i perioden 2007 til i dag gennemført effektiviseringer af anvendelsen af administrative bygninger? og Har din kommune truffet en beslutning om i fremtiden at gennemføre effektiviseringer af anvendelsen af administrative bygninger? n=76 (55=sammenlægningskommuner, 21=fortsætterkommuner) Man kan forestille sig, at der i de fleste kommunale organisationer til stadighed arbejdes med effektivisering af bygningsanvendelsen. Effektiviseringerne i de adspurgte kommuner behøver således ikke udelukkende at have sammenhæng til kommunalreformen. Når forskellen mellem sammenlagte og fortsætterkommuner mht. effektiviseringer ikke er større, kan det skyldes, at de fem år, der er gået siden kommunesammenlægningerne, er for 15

16 kort en periode til, at sammenlægningskommunernes potentiale endnu har kunnet udnyttes i praksis. Det er derfor interessant at se på, hvilke beslutninger om fremtidige effektiviseringer, der er truffet i kommunerne. 52 procent af de adspurgte kommuner har besluttet at effektivisere i fremtiden. I forhold til de allerede gennemførte effektiviseringer er der her, som det også ses af figur 3, større forskel på sammenlægnings- og fortsætterkommuner. Hvor det er 58 procent af sammenlægningskommunerne, der har planer om effektiviseringer, gælder det kun 35 procent af fortsætterne. Samlet set gælder det for langt størstedelen af de adspurgte kommuner, 80 procent, at de enten har gennemført og/eller vil gennemføre effektiviseringer. Kun 13 procent af sammenlægningskommunerne har ikke gennemført eller besluttet effektiviseringer mod 25 procent af fortsætterkommunerne. Dette billede svarer meget godt til antagelsen om, at sammenlægningskommunerne har et større effektiviseringspotentiale end fortsætterkommunerne. Resultaterne af effektiviseringerne Vi har spurgt de kommuner, der har gennemført effektiviseringer, hvad effektiviseringerne har resulteret i. Svarene er vist i figur 4: 16

17 Figur 4.: Resultaterne af kommunernes gennemførte effektiviseringer: 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vi anvender færre administrative kvadratmeter end før Vi anvender færre administrative lokationer end før Vi har optimeret driftsudgifterne ved vores administrative bygninger Andet Sammenlægningskommune Fortsætterkommune Respondenternes svar på spørgsmålet: Hvad er resultaterne af effektiviseringerne? (det er muligt at sætte flere kryds) n=55 (42=sammenlægningskommuner, 13=fortsætterkommuner) Som det ses af figur 4 er effektiviseringer, som har krævet ændringer i antal lokationer eller i størrelsen af de administrative bygninger ikke overraskende mere udbredt i sammenlægningskommuner end i fortsætterkommuner. Generelle optimeringer af driftsudgifterne anvendes i lige høj grad af begge typer kommuner. De anvendte effektiviseringstiltag Vi har også spurgt de kommuner, der har effektiviseret, hvilke konkrete tiltag de har gjort for at opnå gennemførte effektiviseringer. Kommunernes besvarelser er vist i figur 5 nedenfor. 17

18 Figur 5.: Kommunernes konkrete tiltag ved gennemførte effektiviseringer: 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sammenlægningskommune Fortsætterkommune Respondenternes svar på spørgsmålet: Vi har for at opnå effektiviseringerne: (sæt gerne flere kryds) n=54 (41=sammenlægningskommuner, 13=fortsætterkommuner) Over halvdelen af de kommuner, der har effektiviseret, har forbedret deres bygninger. Det gælder både sammenlagte og fortsætterkommuner. Derudover har en meget stor del af de kommuner, der har effektiviseret, opsagt lejemål, nemlig 57 %. Heller ikke her er der stor forskel mellem sammenlagte og fortsætterkommuner. Det er der derimod, når vi ser på salg af bygninger. Ikke overraskende er det sammenlægningskommunerne, der i størst grad 18

19 har solgt bygninger eller sat dem til salg. Ser man på kommuner, der har enten solgt bygninger, sat bygninger til salg eller begge dele, er der tale om, at 48 procent af de kommuner, der har effektiviseret, har gjort dette. For sammenlægningskommuner er det 56 procent og for fortsætterkommuner er det 23 procent. Endelig kan vi se, at en del af kommunerne har gennemført effektiviseringer ved at beholde bygningerne, men samtidigt enten kombinere anvendelsen med andre formål end administrative (19 procent) eller helt lade dem overgå til andre formål i eget regi (26 procent). Samlet set er det 39 procent af kommunerne, der effektiviserer den administrative bygningsanvendelse ved at beholde bygninger, men enten helt eller delvist at anvende dem til andre formål. Hvor stor er effektiviseringen? Vi har ud fra kommunernes angivelse af antallet af administrative lokationer i henholdsvis 2007 og 2012 beregnet den reduktion, der har fundet sted. Figur 6 viser spredningen blandt kommunerne med hensyn til antallet af administrative lokationer i 2007 og

20 Figur 6.: Andelen af kommuner med antal administrative lokationer i tre forskellige intervaller i henholdsvis 2007 og 2012: I 2007 I dag 1-3 lokationer lokationer eller flere lokationer Respondenterne er blevet bedt om at se bort fra administrative lokationer med mindre end ti medarbejdere. Data er korrigeret for nytilkomne lokationer som følge af overtagelse af de statslige beskæftigelsesopgaver. (N=71) Det ses af figur 6, at der i dag er væsentligt flere kommuner, der har få lokationer (fra en til tre lokationer) end i 2007, idet andelen er steget fra 30 procent i 2007 til 58 procent i Samtidig er andelen af kommuner med mellem fire og seks lokationer halveret fra 49 til 25 procent. Der er stadig en relativt lille andel af kommuner, der har 7 eller flere lokationer (henholdsvis 21 procent i 2007 og 17 procent i 2012). Sammenhæng mellem potentiale og faktisk reduktion? Hvor der i 2007 var 505 administrative lokationer blandt de 71 kommuner, er der i Som det fremgår af tabellen nedenfor havde gennemsnitskommunen blandt respondenterne 5,2 lokationer i 2007, mens det tilsvarende tal i 2012 er 3,9 lokatio- 20

21 ner 4, når man korrigerer for tilgange af lokationer i forbindelse med overtagelsen af de statslige beskæftigelsesopgaver. Antal Gennemsnitligt Gennemsnitligt Reduktions- kommuner antal lokationer 2007 antal lokationer 2012 procent Fortsætterkommuner* 17 3,7 3,4 8 Sammenlægningskommuner 53 5,7 4,1 29 Heraf sammenlægninger af: To kommuner 11 3,5 2,6 24 Tre eller fire kommuner 32 5,7 4,3 25 Fem, seks eller syv kommuner 10 8,4 5,0 40 I alt 70 5,2 3,9 26 *Ekskl. Københavns Kommune Af tabellen fremgår det også, ikke overraskende, at der med hensyn til reduktion i antallet af lokationer er større forskel mellem sammenlægnings- og fortsætterkommuner, end når det gælder effektiviseringer generelt. Reduktionerne svarer til, at sammenlægningskommunerne gennemsnitligt har reduceret antallet af lokationer med 29 procent, mens fortsætterne har reduceret med 8 procent. Samtidig fremgår det, at de helt store kommunesammenlægninger med fem, seks eller syv kommuner i særlig høj grad har udnyttet reduktionspotentialet. 4 Begge gennemsnit er beregnet uden Københavns Kommune, der har omkring 150 lokationer, hvilket er meget højt i forhold til de øvrige kommuner. 21

22 4.3 Effektivisering i form af sparet vejtid En af begrundelserne for at reducere antallet af lokationer er, at medarbejdere og ledere ved en geografisk spredt bygningsmasse bruger tid på at køre rundt mellem de forskellige administrationsbygninger i forbindelse med møder. Denne tid kan man kalde vejtid, og den vil kunne reduceres ved at sammenlægge lokationer. Det har ikke været ambitionen i denne undersøgelse at foretage en konkret måling af en reduceret vejtid i forbindelse med kommunernes reduktion af antallet af administrative lokationer. Vi har i stedet bedt kommunerne om at give en skønsmæssig vurdering af, i hvor høj grad et eventuelt reduceret antal lokationer har medført mindre vejtid for de administrative medarbejdere. Figur 7 viser, i hvor høj grad de 40 kommuner, der har gennemført en reduktion af antallet af administrative lokationer, vurderer, at dette tiltag har medført mindre vejtid blandt medarbejderne. 22

23 Figur 7.: Vejtidsreduktion blandt de kommuner, der har reduceret antallet af administrative lokationer: 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I nogen eller høj grad I mindre grad eller slet ikke Ved ikke Sammenlægningskommune Fortsætterkommune Respondenternes svar på spørgsmålet: Har det reducerede antal lokationer medført mindre vejtid blandt de administrative medarbejdere? n=40 (33=sammenlægningskommuner, 7=fortsætterkommuner) Som det ses af figuren, er det især blandt sammenlægningskommunerne, at man vurderer, at der er sket en reduktion af vejtiden. Således svarer 54 procent af disse, at reduktionen af antallet af lokationer i høj eller nogen grad har medført mindre vejtid. Dette er kun tilfældet for 14 procent af fortsætterkommunerne, som dog her kun tæller 7 kommuner. 23

24 5 Bilag De samlede svarfrekvenser (spørgsmål, hvor der angives et antal kvadratmeter mv., er ikke medtaget). 2. Har den kommunale overtagelse af de statslige opgaver på beskæftigelsesområdet fra 2010 betydet en udvidelse af den administrative bygningsmasse? 4. Har din kommune i perioden 2007 til i dag gennemført effektiviseringer af anvendelsen af administrative bygninger? 4a. Hvad er resultaterne af effektiviseringerne? (det er muligt at sætte flere kryds) 24

25 4b. Vi har for at opnå effektiviseringerne: (sæt gerne flere kryds) 25

26 4c. Har det reducerede antal lokationer medført mindre vejtid blandt de administrative medarbejdere? 5. Har din kommune truffet en beslutning om i fremtiden at gennemføre effektiviseringer af anvendelsen af administrative bygninger? 5a. Hvad forventes resultatet af effektiviseringerne at blive? (det er muligt at sætte flere kryds) 26

27 5b. Vi vil for at opnå effektiviseringerne: (sæt gerne flere kryds) 27

28 5c. Vil det reducerede antal lokationer medføre mindre vejtid blandt de administrative medarbejdere? 6. En måde at synliggøre bygningsomkostningerne på, er at anvende intern huslejebetaling. Her betaler brugerne af de administrative bygninger (de enkelte afdelingsledere el. lign.), via deres budgetramme, for de kvadratmeter, de anvender. Anvender din kommune intern huslejebetaling for de administrative bygninger? 6a. Hvor længe har din kommune anvendt intern huslejebetaling for de administrative bygninger? 6b. I hvilken grad svarer nedenstående udsagn til modellen for interne huslejer i din kommune: Anvendelsen af intern huslejebetaling giver brugerne af de administrative bygninger mulighed for at reducere 28

29 anvendelsen af plads og dermed spare udgifter til husleje, der kan anvendes til andre formål, fx. kursusaktiviteter til medarbejderne. 6c. I hvilken grad anvender brugerne af de administrative bygninger i din kommune i praksis muligheden for at reducere anvendelsen af plads og dermed spare udgifter til husleje, der kan anvendes til andre formål, fx. kursusaktiviteter til medarbejderne? Status Kommune 29

30 Kommunenr. Samlet status 30

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer)

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) 1 Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) Analyserapport nr. 2. April 2009 2 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Formål 3 Resultater spørgeskema 1 4 Resultater spørgeskema

Læs mere

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu Baggrund KREVI har gennemført to undersøgelser af kommunernes økonomi efter kommunalreformen med udgangspunkt i de kommunale

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

NOTAT. De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i valgåret. Bo Panduro. tlf ,

NOTAT. De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i valgåret. Bo Panduro. tlf , NOTAT De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Februar 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk.

Læs mere

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører 24.5.2005 Notat 12260 MELA/CADA Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører om kommunalreformen FTF har ultimo april 2005 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt kommunaldirektører.

Læs mere

Stort potentiale for besparelser på administration i kommunerne

Stort potentiale for besparelser på administration i kommunerne Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 APRIL 2017 Stort potentiale for besparelser på administration i kommunerne I 2015 kunne kommunerne have sparet knap 2 mia. kr. på administration,

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Effektivitet med fokus på særligt ineffektive afdelinger

Effektivitet med fokus på særligt ineffektive afdelinger Årets tilsynstema: TILSYNSTEMA 2017 Effektivitet med fokus på særligt ineffektive afdelinger I forbindelse med vedtagelsen af lovforslag om effektivisering af den almene sektor i 2016 meddelte Trafik-,

Læs mere

De kommunale budgetter 2017

De kommunale budgetter 2017 Bo Panduro og Mette Brinch Hansen De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter Publikationen kan

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune

SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Økonomi og Lønstyring SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune Medlem af Borgerrepræsentationen

Læs mere

Revisorbranchens Ekspertpanel. Hvad siger årsregnskaberne fra 2009 om virksomhedernes økonomi?

Revisorbranchens Ekspertpanel. Hvad siger årsregnskaberne fra 2009 om virksomhedernes økonomi? Revisorbranchens Ekspertpanel Hvad siger årsregnskaberne fra 29 om virksomhedernes økonomi? April 21 Hvad siger årsregnskaberne fra 29 om virksomhedernes økonomi? FSR har nu gennemført sin første survey-undersøgelse.

Læs mere

Revisorbranchens Ekspertpanel. Skat

Revisorbranchens Ekspertpanel. Skat Revisorbranchens Ekspertpanel Skat Juni 2 Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat Stor viden om skattemæssige forhold er et af de statsautoriserede revisorers varemærke. FSR har på den baggrund spurgt Revisorbranchens

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om skat

Det siger FOAs medlemmer om skat FOA Kampagne og Analyse 28. november 2008 Det siger FOAs medlemmer om skat FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om skat via forbundets elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Bilag 5: Tillæg for leje af bygninger og grunde drikkevand og spildevand FORSYNINGSSEKRETARIATET JUNI 2014 VERSION 1

Bilag 5: Tillæg for leje af bygninger og grunde drikkevand og spildevand FORSYNINGSSEKRETARIATET JUNI 2014 VERSION 1 Bilag 5: Tillæg for leje af bygninger og grunde drikkevand og spildevand FORSYNINGSSEKRETARIATET JUNI 2014 VERSION 1 Indholdsfortegnelse Begrundelse for tillægget Udregning af tillægget 2.1 Afskrivninger...

Læs mere

Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år

Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år Aarhus Universitetshospital Administrationen Økonomi og Regnskab Økonomienheden Nørrebrogade 44 DK-8000 Århus C Tel. +45 7845 0000 www.auh.dk Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år Baggrund Samlingen

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE

UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE Belægning, økonomi og hjemtagelser januar 2012 Et samarbejde mellem 1 Denne rapport er lavet på baggrund af et elektronisk survey,

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Bilag 1 Svar på politiske spørgsmål om tandplejen 2011

Bilag 1 Svar på politiske spørgsmål om tandplejen 2011 Bilag 1 Svar på politiske spørgsmål om tandplejen 2011 Til: Børn- og Skoleudvalget Fra: Center for Udvikling, Effektivisering og Kommunikation Svar på politiske spørgsmål vedr. tandplejen 2011 I forbindelse

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

FSR-SURVEY. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning.

FSR-SURVEY. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning FSR-SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på skoleområdet

Konsekvenser af besparelser på skoleområdet ANALYSENOTAT Konsekvenser af besparelser på skoleområdet 1. februar 2012 Otte ud af 10 lærere på besparelsesramte skoler vurderer, at kvaliteten i folkeskolen er blevet lavere som en konsekvens af besparelserne.

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen Økonomisk analyse Huslejen og huslejeudviklingen Indhold 1. UNDERSØGELSE AF BUDGETLEJEN, JANUAR 2003... 2 2. LEJENIVEAUET OG DEN OMKOSTNINGSBESTEMTE LEJE... 2 3. HUSLEJESTIGNINGERNE 1993-2002... 4 1. Undersøgelse

Læs mere

Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business

Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business Notat Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business Dansk Erhverv har i november 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres anvendelse af og forventninger

Læs mere

Notat: Udviklingen i strukturen på. dagtilbudsområdet

Notat: Udviklingen i strukturen på. dagtilbudsområdet Notat: Udviklingen i strukturen på dagtilbudsområdet 2004-2011 September 2012 1 Resume... 3 2 Baggrund og metode... 4 3 Analyse... 7 3.1 Fordeling af indskrevne på pasningstilbud... 8 3.2 Antal institutioner...

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Hvad siger årsregnskaberne fra 2010 om virksomhedernes økonomi juni 2011 SURVEY.

Hvad siger årsregnskaberne fra 2010 om virksomhedernes økonomi juni 2011 SURVEY. Hvad siger årsregnskaberne fra om virksomhedernes økonomi juni 11 SURVEY www.fsr.dk Hvad siger årsregnskaberne fra om virksomhedernes økonomi? FSR danske revisorer har gennemført en survey-undersøgelse

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Bilag 5: Tillæg for leje af bygninger og grunde drikkevand og spildevand

Bilag 5: Tillæg for leje af bygninger og grunde drikkevand og spildevand Bilag 5: Tillæg for leje af bygninger og grunde drikkevand og spildevand FORSYNINGSSEKRETARIATET JUNI 2015 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Begrundelse for tillægget Udregning af tillægget 2.1 Afskrivninger...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om klare mål og resultater

Det siger FOAs medlemmer om klare mål og resultater FOA - Analysesektionen Det siger FOAs medlemmer om klare mål og resultater 31. januar 2007 Regeringen afholder den 8. februar sit tredje temamøde om kvalitetsreformen. FOA er inviteret til mødet. Emnet,

Læs mere

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat

ANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat ANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat samarbejde AF MARKEDSCHEF MORTEN JUNG OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Resumé Den offentlige sektor udfylder en meget central

Læs mere

Kombinationsskoler 2007 2008 2009

Kombinationsskoler 2007 2008 2009 Analyse og prognose foretaget ud fra uddrag af sektorregnskaber 2009, udgivet af Undervisningsministeriet, sammenligning mellem Danske Erhvervsskolers institutioner og almene gymnasier Undervisningsministeriet

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER

BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER Til Randers Kommune Dokumenttype Bilag 1 Dato 04. juli 2014 BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7800 F +45

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Personaleudvikling fra

Personaleudvikling fra 1 Personaleudvikling fra 2007-2013 Til brug for Økonomiudvalgets drøftelser af emner til budgetlægningen for 2015-2018 er der udarbejdet en oversigt over udviklingen i antal årsværk i perioden 2007-2013.

Læs mere

Bilag 5: Tillæg for leje af bygninger og grunde drikkevand og spildevand 2014

Bilag 5: Tillæg for leje af bygninger og grunde drikkevand og spildevand 2014 Bilag 5: Tillæg for leje af bygninger og grunde drikkevand og spildevand 2014 FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indholdsfortegnelse Begrundelse for tillægget Udregning af tillægget 2.1 Afskrivninger...

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

Idrætshalanlæg i Danmark Tilstand og behov for økonomi til renovering Resultatet af spørgeskemaundersøgelse blandt halinspektører i Danmark September

Idrætshalanlæg i Danmark Tilstand og behov for økonomi til renovering Resultatet af spørgeskemaundersøgelse blandt halinspektører i Danmark September Idrætshalanlæg i Danmark Tilstand og behov for økonomi til renovering Resultatet af spørgeskemaundersøgelse blandt halinspektører i Danmark September 28 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 BAGGRUND 3 2 MATERIALE

Læs mere

SURVEY. Årsregnskaberne Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne.

SURVEY. Årsregnskaberne Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne. Årsregnskaberne 2013 - Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange

Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange FOA Kampagne og Analyse 3. maj 2012 Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange FOA har i perioden 28. november 2011 til 5.

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

It i folkeskolens undervisning

It i folkeskolens undervisning AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Virksomhedernes syn på en lempelse af revisionspligten

Medlemsundersøgelse. Virksomhedernes syn på en lempelse af revisionspligten Medlemsundersøgelse Virksomhedernes syn på en lempelse af revisionspligten Regeringen planlægger som en del af afbureaukratiseringsplanen at lave yderligere lempelser i revisionspligten for knap 70.000

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Kommunalundersøgelse

FOA Fag og Arbejde Kommunalundersøgelse FOA Fag og Arbejde Kommunalundersøgelse Kommentarrapport Epinion A/S 13. september 2006 Sammenfatning Dette arbejdsnotat sammenfatter de vigtigste resultater af den undersøgelse blandt (nye) kommuner og

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det fysiske arbejdsmiljø

Det siger FOAs medlemmer om det fysiske arbejdsmiljø FOA Kampagne og Analyse 28. november 2012 Det siger FOAs medlemmer om det fysiske arbejdsmiljø Medlemmerne er blevet spurgt om forskellige aspekter omkring deres arbejdsmiljø i to undersøgelser i 2012.

Læs mere

Finansielle tilskud (B1) Pantebreve (B2) Langfristede tilgodehavender (B)

Finansielle tilskud (B1) Pantebreve (B2) Langfristede tilgodehavender (B) Notat Bilag 2 Den 30. juli 2006 Nøgletalsbegreberne overskud og finansiel egenkapital Den overordnede økonomistyring i Århus Kommune er baseret på udviklingen i to centrale nøgletal: Over-/underskud på

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen

Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen Kurt Houlberg, AKF kho@akf.dk DES årskonference 2010, fredag den 10. juni 2010 Disposition Udgifternes herlige tvetydighed

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

Forsyningsanalyser. Byrådsmødet 25. november 2015

Forsyningsanalyser. Byrådsmødet 25. november 2015 Forsyningsanalyser t Disposition Tidligere beslutninger Udfordringer og konsolidering i forsyningsbranchen Nordlig( Hillerød ) analyse Midt- Nord (Nordvand) analyse Effektiviserings- og driftsanalyse af

Læs mere

SURVEY. Hvilke væsentlige fejl finder revisor i 2012-årsregnskaberne.

SURVEY. Hvilke væsentlige fejl finder revisor i 2012-årsregnskaberne. Hvilke væsentlige fejl finder revisor i 2012-årsregnskaberne SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 9.9 Eksempel på beregning af omkostninger I det følgende angives et eksempel på opgørelsen af de samlede omkostninger, der er knyttet til pasningen af børnene i

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2015

Kommunernes regnskaber 2015 Steffen Kruse Juul Krahn, Thomas Artmann Kristensen og Bo Panduro Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt overskud men store forskelle i kommunernes økonomiske resultater Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Bilag 3. Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Drøftelse ved 2.

Bilag 3. Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Drøftelse ved 2. Bilag 3 Notat Side 1 af 7 Til Til Byrådet Drøftelse ved 2. Fællesmøde Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for 2016 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet træffe et valg mellem selvbudgettering

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere

ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF MORTEN JUNG Der er et potentiale ved at konkurrenceudsætte mere, vurderer

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

SURVEY. Offentlig digitalisering Effekten af offentlig digitalisering på dansk erhvervsliv. Januar 2016 AF OFFENTLIG.

SURVEY. Offentlig digitalisering Effekten af offentlig digitalisering på dansk erhvervsliv. Januar 2016 AF OFFENTLIG. Offentlig digitalisering 2015 - Effekten af offentlig digitalisering på dansk erhvervsliv SURVEY Januar 2016 www.fsr.dk AF OFFENTLIG FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

GI & Bygherreforeningen, 8. december Renoveringsgløgg

GI & Bygherreforeningen, 8. december Renoveringsgløgg GI & Bygherreforeningen, 8. december 2011 Renoveringsgløgg Dagens julegodter Tre dagsaktuelle analyser til debat 1.Barriereanalyse Barrierer og muligheder i relation til bygningsrenovering og særligt energirenovering

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled

Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled Skanderborg Kommune Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled Efter aftale med Skanderborg Kommune har vi foretaget en totaløkonomisk beregning i forbindelse med etablering

Læs mere