Ansøgning om tilskud efter 16 til særligt vanskeligt stillede kommuner

Transkript

1 Økonomi og Personale Møllevænget Nexø Social og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Att.: 16ansogninger@oim.dk Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale CVR: august 2015 J. nr G Ansøgning om tilskud efter 16 til særligt vanskeligt stillede kommuner Bornholms Regionskommune ansøger herved om et tilskud på 30 mio. kr. fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner i henhold til 16 i Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Ansøgningen skal ses på baggrund af den generelle økonomiske situation på Bornholm, og skal også ses i sammenhæng med indsendt ansøgning om Udviklingspartnerskabsaftale for indsendt maj Ansøgning om Udviklingspartnerskabsaftale genfremsendes også med denne ansøgning som særskilt dokument. Bornholms Regionskommune er igennem store strukturelle omstillingsprocesser i disse år, og vi har et stort ønske om et strategisk samarbejde med ministeriet om et samarbejde i den sammenhæng. Regionskommunen har haft stor glæde og inspiration af det samarbejde, og de udviklingsaftaler der tidligere har været indgået. Som det fremgår af udkast til udviklingspartnerskabsaftalen er Bornholm præget af en række strukturelle udfordringer i de kommende år. Udfordringer som følge af at folk afvandrer fra øen, dem som bliver tilbage flytter mod de større byer, vi bliver færre unge og flere ældre. Disse strukturelle udfordringer bliver understøttet af rapporten Det lokale Danmark, som er udarbejdet af Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for by, bolig og landdistrikter i maj Her er Bornholms Regionskommune nævnt som en af de kommuner, hvor den negative demografiske udvikling er taget til i styrke siden Bornholms Regionskommune er bl.a. nævnt som en af to kommuner med den laveste reproduktionsrate i landet, der er en nettofraflytning og kommunen står derfor overfor en særlig udfordring i forhold til at opretholde folketallet. Ydermere er Bornholms Regionskommune en af fem kommuner, hvor flere end 15 pct. af befolkningen varigt står udenfor arbejdsmarkedet, og hvor der er færrest til at forsøge dem. Det er således markante udfordringer som kræver omstilling og vi derfor i gang med en omlægning af hele ældreområdet med fokus på en mere forebyggende tilgang og udbygning af hverdagsrehabiliteringen. En omstilling af ældreområdet kræver investeringer i opstarten. Vi vil i gang med samme proces på voksenhandicapområdet, og det vil også komme til at kræve investeringer. Med den økonomi, som vi har skal midlerne til investeringer i forbindelse med omstruktureringer tages fra den almindelig drift. Det betyder, at serviceniveauet på mange områder bliver lavere end det allerede er.

2 Vi er derfor bekymrede for, om vi som kommune magter de økonomiske investeringer og om vi når i mål med de nødvendige omstillinger. Organiseringen af Bornholms Regionskommune har været igennem mange organisationsændringer for hele tiden at optimere organisationen og serviceområderne til den demografiske udvikling. I den seneste organisationsændring er de administrative funktioner centraliseret for derigennem at opnå en effektivisering og besparelse. På skoleområdet har vi igangsat en strukturændring, som betyder, at vi allerede i dette skoleår har tre færre skoleafdelinger og vi kigger fortsat på området, så der sker en tilpasning i forhold til det faldende børnetal. Da vi er bekendt med, at ansøgningen om udviklingspartnerskabsaftale endnu ikke er drøftet med den nye regering, søger vi tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillet kommuner. Demografiske udfordringer Fravær af et stabilt indbyggertal og en normal alderssammensætning er nok det væsentligste rammevilkår for Bornholms udvikling. Desværre oplever Bornholm en markant befolkningstilbagegang, som tilskrives både fraflytning og et fødselsunderskud. Siden 2008 har der været en befolkningstilbagegang på personer, svarende til en nedgang på 7 pct. På landsplan har der været en befolkningstilvækst på 3 pct. Bornholm er desuden den kommune med den 5. største procentvise tilbagegang i perioden. Udvikling i Bornholms befolkning Antal indbyggere Tilbagegang i antal indbyggere Årlig tilbagegang -0,59 % -0,96 % -0,84 % -1,19 % -1,42 % -1,23 % -0,96 % Kilde: Statistikbanken Når der ses på alderssammensætningen i de enkelt aldersklasser, har Bornholm markant flere ældre borgere end børn og unge. I 2013 var Bornholm den kommune med den 10. laveste andel 0-16 årige, mens det i 2015 har ændret sig til den 7. laveste andel. For de årige har Bornholm den 10. laveste andel i 2015, mens Bornholm er den kommune med den 8. højeste andel 80+ årige i Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose fremskriver befolkningsudviklingen i et 12-årigt perspektiv. Pr. 1. januar 2015 havde Bornholm indbyggere, som forventes at falde til i Altså et fald på borgere eller 11 pct. i løbet af perioden. Af nedenstående tabel ses, at alderssammensætningen forventes at blive endnu mere skæv de kommende år. Andelen af børn unge og erhvervsaktive falder, mens andelen af ældre stiger. Side 2 af 7

3 Vækst i aldersgrupper Befolkning 1. januar Andel 2013 Andel 2014 Andel 2015 Ændring antal personer Forventet andel 2027 Ændring antal personer årige 17,0 % 16,5 % 16,2 % ,0 % årige 10,6 % 10,5 % 10,6 % -76 9,6 % årige 56,3 % 56,1 % 55,6 % ,7 % årige 16,1 % 16,8 % 17,6 % ,7 % årige 5,9 % 6,2 % 6,3 % 78 10,5 % Kilde: Statistikbanken og egen prognose Det faldende befolkningstal har negativ betydning for kommunens finansiering, idet såvel skatteindtægter som tilskud og udligning falder med faldende befolkning. Vi siger som tommelfingerregel, at for hver 100 indbyggere vi mister, falder finansieringen med 5,5 mio. kr. Dertil kommer som beskrevet, at den demografiske udvikling er skæv med et fald i antallet af børn, unge og erhvervsaktive, mens antallet af ældre stiger markant. Den skæve aldersfordeling er et resultat af mange års fraflytning af unge. Dette forstærker presset på økonomien, når der bliver færre til at skabe indkomsterne og flere, der potentielt skal have hjælp fra kommunen. Aktuelle økonomiske udfordringer Kommunalbestyrelsen har både i forrige og i den nuværende valgperiode et klart mål om budgetbalance og budgetoverholdelse. Der om- og nedprioriteres i budgetterne hvert år for at opnå budgetbalance, primært på driftssiden, da anlægsbudgettet i forvejen er meget lavt. Bornholms Regionskommunes likviditet er lav. Ultimo 2014 udgør likviditeten på kr. pr. indbygger, hvilket er den 11. laveste blandt landets kommuner. Landsgennemsnittet i 2014 udgjorde kr. pr. indbygger. Ultimo 2015 forventes likviditeten pr. indbygger at ligge på ca kr., hvilket også forventes at være niveauet ultimo Driftsbalancen i Bornholms Regionskommune må betragtes som særdeles svag, da den gennemsnitlige driftsbalance i budget er på 404 kr. pr. indbygger. Dette er den 5. laveste i landet eller blot 18,5 % af landsgennemsnittet, som er på kr. pr. indbygger. Den negative effekt af et øsamfund kommer klart til udtryk ved en høj ledighed på Bornholm. I 2013 var ledigheden på Bornholm den 6. højeste i landet. Ledige på Bornholm har ikke mulighed for at pendle til en anden kommune for at arbejde, og i mange tilfælde er det nødvendigt at flytte fra øen for at komme i beskæftigelse, hvilket forstærker afvandringen og den negative befolkningsudvikling. Bornholms Regionskommune har gennem en halv snes år frem til 2009 haft landets laveste bruttoanlægsbudget målt pr. indbygger. Anlægsudgifterne har typisk været finansieret gennem salg af kommunale arealer uden for jordforsyningsområdet. I perioden 2010 til 2013 har kommunalbestyrelsen iværksat en række anlægsprojekter, bl.a. på ældreområdet, hvor der som konsekvens af den stigende ældre befolkning på øen var behov for flere ældreboliger. I regnskab 2014 er bruttoanlægsudgifterne faldet til kr. pr. indbygger (2015 niveau), og i budget 2015 er det faldet til kr. pr. indbygger (17. laveste i landet). Side 3 af 7

4 Note: er regnskabstal og 2015 er budgettal. Alle tal i 2015 prisniveau. Vedvarende økonomiske udfordringer Kommunalbestyrelsen ser med stigende bekymring på, om den øgede afvandring kan føre til, at grundlaget for at opretholde det bornholmske samfund med det nuværende serviceudbud (herunder fx gymnasium og sygehus) fortsat vil være til stede om få år. Hvis sådanne funktioner forsvinder fra øen, vil Bornholm end ikke kunne tiltrække tilflyttere i det nuværende omfang. Med undtagelse af 2014 har Bornholms Regionskommune haft en uændret skatteprocent og grundskyldspromille i en otteårige periode i overensstemmelse med de to udviklingsaftaler, men kommunen har fortsat et beskatningsniveau, der ligger væsentligt over landsgennemsnittet. I 2015 ligger beskatningsniveauet således på 26,56 pct. mod landsgennemsnittet på 24,91 pct., hvilket er landets 7. højeste. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger er i 2016 estimeret til kr. (statsgaranti) hvilket svarer til 87,5 pct. af landsgennemsnittet. Dermed ligger Bornholms Regionskommune som den 15. laveste blandt alle landets kommuner. Befolkningen på Bornholm er kendetegnet ved at ligge højt i forhold til risikofaktorer inden for sundhedstilstand og sociale forhold samt med et lavt uddannelsesniveau. Hertil kommer, at Bornholm i nogen grad som følge af sin geografiske placering har svært ved at tiltrække virksomheder og beskæftigelsesmuligheder. Disse faktorer er medvirkende til, at en forholdsvis stor del af befolkningen er på overførselsindkomst og førtidspension med høje udgifter til følge på dette område. Nettoudgifterne til forsørgelse udgjorde i kr. pr årige mod landsgennemsnittet på kr., hvilket er landets 6. højeste. Tilsvarende på førtidspensionsområdet hvor udgifterne i 2014 udgjorde kr. pr årige mod landsgennemsnittet på kr., hvilket er landets 4. højeste niveau. Også på børn- og ungeområdet har Bornholm højere udgifterne end på landsplan. I 2014 brugte Bornholm således kr. pr årig på udgifter vedrørende anbringelser, mens landsgennemsnittet var på kr. Bornholms Regionskommune er således nødt til at anvende en relativt større del af budgettet på overførselsindkomster og udgifter til anbringelser end en gennemsnitlig kommune på landsplan, og de stigende udgifter på overførselsområdet presser i et vist omfang økonomien på serviceområderne. Side 4 af 7

5 Udviklingen i enhedsudgifterne på kernevelfærdsområderne På de store serviceområder ligger Bornholm under landsgennemsnittet på børnepasnings- og folkeskoleområdet, og over landsgennemsnittet på ældreområdet set i forhold til nettodriftsudgifterne for 2012 til Årsagen til at udgifterne på ældreområdet er højere end landsgennemsnittet er blandt andet, at Bornholm har en højere andel 80+ årige, som er væsentlig dyrere i udgifter til ældreomsorg end de yngre ældre i aldersgruppen årige. Nedenfor ses udviklingen i nettodriftsudgifterne fra 2012 til 2014 på serviceområderne børnepasning, folkeskolen og ældre. Nettodriftsudgifter til børnepasning pr årig 2015 prisniveau Udvikling Bornholm ,04 pct. Landsgennemsnit ,62 pct. Niveau (landsgnst. = 100) Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Nettodriftsudgifter til folkeskolen pr årig 2015 prisniveau Udvikling Bornholm ,43 pct. Landsgennemsnit ,70 pct. Niveau (landsgnst. = 100) Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Nettodriftsudgifter til ældreområdet pr. 65+ årig 2015 prisniveau Udvikling Bornholm ,05 pct. Landsgennemsnit ,09 pct. Niveau (landsgnst. = 100) Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Service- og overførselsudgifter Opgørelse af befolkningstallet pr. 1. januar 2015, som ligger til grund for budgetlægningen til 2016, viser et fald på 537 indbyggere fra budget 2015 til budget 2016, hvilket udfordrer vores økonomi i form af faldende indtægter fra bloktilskud og skatteindtægter. Som følge heraf oplever vi en vedvarende og tilbagevendende udfordring med at tilpasse vores servicetilbud til en stadig mindre befolkning. Det være sig skolelukninger, nedlæggelse af fritidstilbud og fritidsfaciliteter og effektiviseringer af administrationen. For at nedbringe udgifterne arbejdes der Side 5 af 7

6 med at samle servicetilbud i større og mere økonomisk robuste enheder, hvilket på længere sigt kan forstærke befolkningsnedgangen på øen, som følge af færre servicetilbud i landområderne. Samlet set reduceres budgettet til serviceudgifter med knapt 1 pct. fra 2015 til 2016, men målt pr. indbygger ses en stigning. Budget pr. indbygger til serviceudgifter udgjorde kr. i 2015 og denne stiger til i 2016 (2015 pl) svarende til en stigning på 0,4 %. Dette kan ses som udtryk for, at der er en vis træghed i at tilpasse vores serviceudgifter i samme hastighed, som befolkningen falder, samt at nogle udgifter ikke følger indbyggertallet. Omvendt er der et behov for at øge budgettet til overførselsudgifter, som samlet set øges med 5 pct. Målt pr. indbygger stiger overførselsudgifterne med 6,5 % fra kr. i 2015 til kr. i 2016 (2015 pl). Iværksatte tiltag Kommunalbestyrelsen har gennem det sidste år taget ansvar for strukturudviklingen i den kommunale sektor på Bornholm og har arbejdet målrettet på at tilpasse organisationen. Her kan der peges på følgende initiativer: Gennemførelse af besparelsesanalyser på ældre- og sundhedsområdet, psykiatri- og handicapområdet samt børne- og ungeområdet som følge af de senere års øgede fokus på forebyggelse. Der skal bl.a. på ældre- og sundhedsområdet findes besparelser for ca. 80 mio. kr. over en 4-årig periode. Dette kræver et reelt paradigmeskift i den måde opgaverne i hjemmeplejen og på plejecentre, herunder sygepleje, tilrettelægges på. Bl.a. gennem arbejde med hverdagsrehabilitering i ældreplejen. Gennemførelse af dagtilbudsanalyse og på den baggrund reduceres institutionskapaciteten pr. 1. august Implementering af en ny centerstruktur med samling af administrative funktioner samt reduktion i ledelseslagene. Optimering af brug af kommunale bygninger og salg af ejendomme. Optimering gennem konkurrenceudsættelse af kommunale driftsopgaver (rengøring, beredskab, vedligeholdelsesopgaver på de grønne områder) Vedtagelse af ny skolestruktur med lukning af 3 matrikler i skoleåret 2015 / 2016 gældende for skoledistrikterne uden for Rønne. Der arbejdes på et nyt beslutningsoplæg med det formål at reducere kapaciteten fra tre til to skoler i Rønne med implementering 1. august Ny struktur på forsyningsområdet er på vej med anbefalinger pr. 1. juni Oprettelse af et asylcenter og modtagelse af asylansøgere fra august En bæredygtig økonomimodel og organisation for Folkemødet er under implementering. Et samarbejde med staten om beredskabet på Nordbornholm er iværksat forud for den egentlige omlægning af det nationale beredskab. Ophævelse af bopælspligt på det meste af øen på nær i de største byer. Afrunding Bornholms Regionskommune har ovenfor redegjort for en række forhold, der bør lægges til grund for vurderingen af ansøgningen om tilskud til særligt vanskeligt stillet kommune. Side 6 af 7

7 De udfordringer, Bornholm har og står overfor, er ikke nye. Men de seneste års afvandring og økonomiske udfordringer til følge viser, at der er et stort behov for udviklingstiltag, der på længere sigt kan være med at sikre, at det bornholmske samfund består, også i fremtiden. Et udviklingspartnerskab kan være med til at understøtte denne udvikling samt sikre en mere stabil økonomi, hvorfor vi igen vil henvise til indsendt ansøgning om Udviklingspartnerskabsaftale for Vi ser frem til at drøfte ansøgningen og Bornholms økonomiske situation generelt på et møde, og Bornholms Regionskommune stiller sig naturligvis til rådighed for eventuelle uddybninger af forhold i forbindelse med ansøgningen. Kommunens kontaktpersoner er kommunaldirektør Laila Kildesgaard, tlf og teknik- og økonomidirektør Claus Stensgaard Jensen, tlf Venlig hilsen Winni Grosbøll Borgmester Laila Kildesgaard Kommunaldirektør Bilag: Ansøgning om Udviklingspartnerskabsaftale genfremsendes som særskilt dokument med denne ansøgning. Side 7 af 7