tiársoversigt 1994 Statistisk STAT I ST I K ten -year review 1994 DAN MARKS Statistical Tema om den offentlige sektor /:!r{ ; .,.; ?

Transkript

1 Statstsk társoversgt 1994 Tema om den offentlge sektor Statstcal ten year revew 1994.,.;,.,t,k,r+.trt /:!r{ ;?Pet,R9A Ç r DAN MARKS STAT I ST I K

2 I Statstsk társoversgt 1994 Udgvet of Danmarks Statstk September $rgang ISBN ISSN Prs: 120,00 kr. nkl. 25% moms Oplag: Sats: Danmarks Statstk Tryk: Aarhuus Stftsbogtrykkere Redakton Fgurer Tabeller Omslag Tdlgere árgange Adresse Telefon Telefax Gro Sgnaturforklarng Mette Koefoed Bjernsen Bente Dyrberg Krstan Hjulsager Poul Drews (ndtl 1/5 1994) Lzze Gry Jacobsen Aase Andersen Jan Folvg Fnn Evald, Grafkerne Statstsk társoversgt, árgangene: er udsolgt, men kan lanes gennem Danmarks Statstks bblotek med tema om Danmarks udenrgsokonom 1993 med tema om Beskæftgelse og arbejdsleshed 1994 med tema om Offentlge fnanser Danmarks Statstk Sejrogade Kobenhavn Nul Mndre end '/z af den anvendte enhed 00,0 Tal kan efter sagens natur kke forekomme Oplysnng forelgger kke I * Anferes ved forelobge eller ansláede tal Databrud en tdssere. Oplysnnger fra for og efter databruddet er kke fuldt sammenlgnelge Databrud dagrammer I Som felge af afrundnger kan summen af tallen tabellerne afvge fra totalen. DANMARKS STATISTIK 12 APR Danmarks Statstk Enhver form for hel eller delvs gengvelse eller mangfoldggerelse af 1994 skrftlgt samtykke fra Danmarks Statstk, er forbudt efter gældende lov dehne publkaton, uden om ophavsret. Undtaget herfra er ctatretten, der gver ret tl at ctere, med angvelse af derme publkaton som klde, overensstemmelse med god skk og det omfang, som betnges a f formálet.

3 Forord Formalet med Statstsk társoversgt er at brnge ndbyrdes sammenlgnelge ârsopgerelser, som kan belyse det danske samfunds udvklng det senest forlebne târ. Târsoversgten er tlrettelagt pa en made, der gor den velegnet tl undervsnngsbrug. Târsoversgten er redgeret Danmarks Statstks kontor for redakton og publkatonsudvklng under medvrken of lektor Mette Koefoed Bjernsen og kontorchef Krstan Hjulsager. Talmateralet de enkelte afsnt er udarbejdet of de respektve fagkontorer Danmarks Statstk. Târsoversgten ndledes Ar med et tema om den offentlge sektor. I tekst, fgurer og tabeller belyses centrale traek of udvklngen den offentlge sektor Danmark sden Târsoversgtens tabeller kan fas pa dskette Bestllngskupon fndes bagest târsoversgten. fere forskellge regnearksformater. Prsen pa târsoversgten er 120 kr. Kommentarer og forslag tl forbedrnger er meget velkomne. Kontaktperson Danmarks Statstk er Lzze Gry Jacobsen, tlf Danmarks Statstk, jul Hans E. Zeuthen / Bente Dyrberg

4 /Endrnger I 1994udgaven af Statstsk társoversgt er der foretaget felgende stone ændrnger forhold tl forrge udgave. Indkomst og formue Arbejdsmarked Fsker Mljo Bygge og bolgforhold Internatonal oversgt Fgurer Tabellerne om husstandsndkomst er erstattet af tabeller om personndkomst og famlendkomst. Tabellen om regstrerede ledge fordelt efter ken er udgáet tl fordel for tabel om regstrerede ledge fordelt pá alder og hejeste fuldferte erhvervsuddannelse. Afsnttet er udvdet med tabel om fskekvoter. Tabellerne om genanvendelse af papr og flasker og flaskeskyldnng er erstattet af nye tabeller. Tabellen om prvate bygge og anlæsvrksomheder fordelt efter beskæftgelsens sterrelse er udgáet. Fguren om bruttonatonalproduktet udvalgte lande er udgáet tl fordel for tabel samt tekst om konvergenskrtererne. Enkelte fgurer er erstattet af andre.

5 .. _... Indholdsfortegnelse Tema om den offentlge sektor _. _...._. _ 6 Oversgtsfgurer Befolknng.._. _.. _. 21 Valg....._...._. 30 Uddannelse Tursme..._...._.. 34 Kultur._ _ 35 Socal skrng _ Retsvsen Arbejdsmarked _._. 45 Indkomst og formue...._._ Lon, forbrug og prser......_.._ Vrksomheder og omsætnng _ Landbrug _.._ 64 Fsker....._.._._.. _. 69 Industr......_.. _ Mlje.._.._. _ Energ.. _... _.... _.. 76 Samfærdsel....._. _._.. 78 Bygge og bolgforhold _.._ Omsætnng af fast ejendom...._ 86 Penge og kredt.. _ 88 Udenrgshandel.._.. 92 Betalngs og kaptalbalance Offentlge fnanser _._.._.._._ _. 99 Natonalregnskab _ Internatonal oversgt._._..._.._._. 117 Ordforklarnger Alfabetsk regster.._..._._ Begreber Offentlge fnanser.. _. 138 Begreber Natonalregnskab.. _....._. 140 Okonomsk poltsk kalender._ _._. 142 Danmarks Statstk nformerer. _._. _ Tarsoversgten pá dskette._.. _. 153 Bestllng af publkatoner Stkordsregster. _

6 faste Offentlge fnanser Udvklngen den offentlge sektor sden 1970 Af Preben Etwl I. Den offentlge sektors storrelse Nár sterrelsen af den offentlge sektor vurderes, er det nærlggende at bruge antallet af beskæftgede den offentlge sektor som malestok. I nedenstáende tabel er erhvervene fordelt efter om de producerer varer eller tjenesteydelser. Tabel 1. Antal beskæftgede fordelt erhverv p tusmder Antal beskæftgede pct at samthge beskæftgede Beskæftgede alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Vareproducerende erhverv 44,8 40,1 36,4 35,0 32,9 31,4 Tjenesteydende erhverv 55,2 59,9 63,6 65,0 67,1 68,6 heraf offentlg sektor.. 18,7 23,6 28,3 29,7 30,4 32,1 1971=100 Beskæftgede alt 100,0 106,3 106,3 110,2 111,6 108,9 Vareproducerende erhverv 100,0 91,0 86,4 86,1 82,0 76,2 Tjenesteydende erhverv 100,0 110,4 122,4 129,7 135,6 135,4 heraf offentlg sektor.. 100,0 160,9 160,9 175,1 181,6 187,1 Stgende antal offentlgt ansatte Det fremgár, at de vareproducerende erhvery beskæftgelsesmaessgt er gáet tlbage forhold tl de tjenesteydende erhverv. De vareproducerende erhvervs beskæftgelse er 23,8 pct. lavere 1993 end Dense udvklng har betydet, at de vareproducerende erhvervs beskæftgelsesandel er faldet fra 44,8 pct tl 31,4 pct Tlsvarende er der sket en stgnng de tjenesteydende erhvervs beskæftgelse, hvoraf en væsentlg og kraftgt stgende andel har været offentlge tjenesteydelser. Tabel 1 vser, at tlvæksten af offentlge job slutnngen of peroden har været stærkt aftagende. Det samlede bllede er, at den offentlge beskæftgelsesandel er steget fra 18,7 pct tl 32,1 pct Udover arbejdskraft, der domnerer den offentlge sektor, forbruges naturlgvs fast realkaptal og rá og hjælpestoffer tl at frembrnge offentlge tjenesteydelser. I tabel 2 er den offentlge sektors reale aktvteter (forbrug + faste bruttonvesternger) sat forhold tl den samlede ekonoms produktonsresultat BNP. Ved reale aktvteter forstás alle de transaktoner det offentlge sev gennemferer dvs. egen produkton, salg mv. De reale aktvteter dækker derfor over den offentlge sektors brug af personale og materaler tl fremstllng af sundhedstjenester, undervsnng, dagnsttutonspladser osv. Tabel 2. Den offentlge sektors reale aktvteter Den offentlge sektors reale aktvteter 26,0 28,4 30,1 27,6 27,3 28,4 Indeks for den offentlge sektors reale aktvteter faste prser 100,0 113,5 137,0 142,5 145,4 154,1 Indeks for BNP prser 100,0 107,4 121,5 138,5 141,1 154,2 pct. at BNP 1971 =100 6

7 .. Offentlge fnanser De reale aktvteter stablseres, men ndkomstoverforslerne vokser fortsat Mndst to faser Det fremgár of tabel 2, at mellem 26 og 30 pct. af bruttonatonalproduktet anvendes tl den offentlge sektors reale aktvteter. Udover udgfter tl de reale aktvteter afholder den offentlge sektor omfattende udgfter tl ndkomstoverforsler form of renter, subsder (tlskud tl erhverv), folkepenson, arbejdsleshedsunderstettelse, sygedagpenge osv. Indkomstoverforslerne lægger kke beslag pá produktonsresultatet, men omfordeler det. I peroden er der sket en bemærkelsesværdg udvklng, som kke umddelbart fremgár of tabellen. Fra 1971 er de offentlge reale aktvteter steget og steget fra ár tl ár; 1982 toppede udvklngen og blev derefter vendt tl et relatvt fald, sáledes at den offentlges sektors andel of BNP var relatvt mndre 1990 end I peroden fra og med 1990 er der tale om beskedne stgnnger de relatve andele. I tabel 2 vses udvklngen form of et ndeks for báde offentlge reale aktvteter og BNP faste prser. Udvklngen kan deles op mndst to faser. Væksten den offentlge sektor var peroden stærkere end den samlede okonom. Dermod var væksten den samlede okonom peroden noget stærkere end den offentlge sektor. I 1993 var BNP faste prser 27 pct. starre end Samtdg var den offentlge sektors reale aktvteter steget 12 pct. heraf kan halvdelen of væksten henfores tl 1992 og Fordelng af produktonen Det bor fremhæves, at afgrænsnngen mellem den prvate og offentlge sektor kke er den samme som mellem de prvate og offentlge vrksomheders produkton. Offentlge vrksomheder producerer ogs2t markedsmassge tjenester Offentlge vrksomheder kan fx udmærket producere markedsmssge ydelser dvs. en produkton der lgger den prvate sektor. Dette er tlfældet med DSB, P &T, kommunale varmeværker osv. Lgeledes kan prvate vrksomheders produkton være en del af den offentlge sektors konsum. Dette gælder bl.a. lægeydelser betalt af sygeskrngen. Afgrænsnngen mellem den prvate og offentlge sektor gár kke pá ejer eller kontrolforhold; men pá om der produceres markedsmassge eller kke markedsmassge ydelser. Tabel 3 belyser denne problemstllng for Aret Tabel 3. Offentlg og prvat produkton 1993 Produceret : Produkton stllet tl rädghed gennem den: Prvate Sektor Offentlge Sektor Bassprser ma. kr. I alt ä Offentlge nsttutoner og vrksomheder c: Prvate vrksomheder Produceret alt Produceret of offentlge nsttutoner og vrksomheder Produceret of prvate vrksomheder pct. alt Total produkton Fordelng of offentlg produkton Fordelng of prvat produkton ' Sken over værdtlvækst den offentlge del of selskabssektoren. 2 Den offentlge sektors værdtlvækst. 3 Den offentlge sektors produktonsvrd. 4 BNP s bassprser. De evrge poster er beregnet resdualt. 7

8 Offentlge fnanser Offentlge nsttutoner kober ogsá fra den prvate sektor I 1993 var den samlede værdtlvækst 758 ma. kr. Ved værdtlvækst forstás værden of den samlede produkton fratrukket værden of de rá og hjlpestoffer, der medgár tl produktonen. Den offentlge sektor lagde heraf beslag pá 258 ma. kr. tl offentlge aktvteter. Dette svarer tl, at 34 pct. of produktonsresultatet gk tl offentlge aktveter. Det er dog vgtgt at bemærke, at 84 ma. kr. of de 258 ma. kr. blev produeret prvate vrksomheder. Det gælder bl.a. lægeydelser va sygeskrngen, husleje, varekob tl mad og brændsel og nventar tl nsttutoner osv. osv. Med andre ord anvendes 33 pct. of de offentlge aktvtetsudgfter tl kob den prvate sektor. Offentlge nsttutoner frembrnger sáledes»kun«67 pct. of de samlede offentlge aktvteter. Hvad er et bblotek uden boger, eller et hosptal uden senge? Der er et samspl mellem offentlg og prvat produkton nden for den offentlge sektor. Og det er der ogsá den prvate sektor. Hovedparten of den prvate sektors produkton udfores of prvate vrksomheder, men 9 pct. of den prvate sektors produkton er fremstllet offentlgt ejede eller offentlgt kontrollerede vrksomheder. Det gælder fx nden for offentlge forsynngsvrksomheder sá som transport, renovaton, el, gas og varme o.l. Tabel 3 vser, at de offentlgt ejede nsttutoner og vrksomheder leverer 80 pct. of deres samlede produkton tl den offentlge sektor og 20 pct. tl den prvate sektor. De prvat ejede vrksomheder leverer 16 pct. of deres produktonsresultat tl den offentlge sektor, medens 84 pct. of deres produkton anvendes den prvate sektor. 3. Omfordelng af ndkomster Omfordelng af forbrugsmulgheder En omfordelng af forbrugsmulghederne mellem befolknngsgrupperne er et væsentlgt led den okonomske poltk. I de seneste 25 ár er ndkomstoverforslerne steget stærkere end de ovrge udgftskategorer den offentlge sektor. De stgende offentlge udgfter tl ndkomstoverforsler kan tages som et udtryk for en fordelngsmæssg poltsk ambton. Der er dog ofte rejst tvvl om omfordelngens effekt. Forbrugsundersogelserne kan bl.a. belyse dette. Fere mulgheder for omfordelng I prncppet har det offentlge tre forskellge mulgheder for at gennemfore en omfordelng af forbrugsmulghederne. Dette kan ske ved hjælp af: skatter og afgfter ndkomstoverforsler ndrekte overforsler (tlskud). Tabel 4 vser omfordelngen For husstande med en ndkomst pá under kr., er deres ydelser tl det offentlge lavere end de ydelser, de modtager fra det offentlge. For denne gruppe, der omfatter omkrng 1 mo. husstande, er der tale om, at deres forbrugsmulgheder som helhed er starre, end det deres ndkomst drekte kan kobe. Der sker en reel omfordelng va den offentlge sektor Husstande med en ndkomst pá over kr., alt omkrng 1,2 mo. husstande, bdrager netto tl omfordelngen. Statstkken antyder, at der faktsk sker en omfordelng fra de hojere tl de lavere ndkomster. Sporgsmálet er sá, om nettoomfordelngen er tlstrækkelg forhold tl den samlede omfordelng. Problemet er sdste ende poltsk. 8

9 Offentlge fnanser Tabel 4. Omfordelng va den offentlge Sektor Under Samlet husstandsndkomst kr. og derover kr. pr. husstand Borgernes ydelse tl det offentlge Drekte skatter Indrekte skatter Det offentlges modydelse tl borgerne Indkomstoverfersler Udvalgte tlskud Nettooverfersel tusnder Antal husstande Stablserng af skonomen Stablserngs Den stablserngspoltske hovedmalsatnng underopdeles ofte en rakke poltske delmalstnnger. De delmal, der nævnes hyppgst, er: málsaetnnger fuld beskæftgelse stable prser betalngsbalancelgevægt ekonomsk vakst. Det har erfarngsmssgt vst sg vanskelgt pa samme td at vrkelggere en tlfredsstllende malopfyldelse pa alle fre fetter: Fgur 1 vser, hvorledes de stablserngspoltske mal er ændret sden Der er dag tale om et helt andet ekonomsk samfund end dengang. Fgur I. Stablserngspoltske ml Den offentlge sektors saldo 3,0 pct. af BNP 4,4 pct of BNP Arbejdsleshed 1,0 pct pct. Realekonomsk vmkst 2,4 pct. 1,4 pct. Inflaton 8,0 pct. 1,2 pct ,0 pct. of BNP 3,9 pct. af BNP Underskud pá betalngsbalancen Málsaetnnger skfter over td I begyndelsen af 1970'erne for olekrserne var nflatonen hej. Den realekonomske vaekst var stark og derfor var arbejdslesheden beskeden. Der var et betragtelgt underskud pá betalngsbalancens lebende poster. I begyndelsen af 1990'erne er nflatonen lay. Den realokonomske vaekst er svag, og derfor er arbejdslesheden hej. Samtdg er der overskud pa betalngsbalancens lebende poster. 9

10 I ' Offentlge fnanser Den offentlge sektors rolle denne udvklng kan vare svar at ndkredse. Det kan konstateres, at der var overskud pa de offentlge fnanser begyndelsen af 1970'erne, medens dette er vendt tl et underskud 1990'erne. Om der er en pávselg sammenhæng mellem den offentlge sektors udvklng og den evrge okonom, vl blve undersegt det felgende. Poltsk nteresse Opgave og byrde Den stablserngspoltske málsatnng, pakalder sg stor poltsk nteresse. Malsatnngen er nemlg foruden at være ekonomsk forankret ogsa poltsk begrundet. Det betyder, at en vs ekonomsk rratonaltet kan forventes, samtdg med at prorterngen af malene er pavrkelge af partpoltske og nteresseorgansatorske stromnnger. S. Opgaver og byrder Der er en omfattende arbejdsdelng nden for den offentlge sektor begrundet nogle grundlæggende prncpper for offentlg aktvtet: den offentlge sektors opgavelesnng ska ske sá tent pa borgerne som mulgt den offentlge sektors fnanserng byrdefordelngen skal vere et fælles anlggende. Der sker store nterne overforsler mellem de offentlge delsektorer Fgur 2. Det deelle mal er, at det offentlge servcenveau over for borgerne og borgernes skatteprocent felges ad. Hvs kommunernes skatteprocent ska have sammenhæng med kommunernes servcenveau, ma forskelle statslgt bestemte udgfter tl fx uddannelsesmæssge og socale formal neutralseres. Det er kke rmelgt, at en kommune med sarlg mange ældre ma holde en hoj skatteprocent pa grund af det relatvt lave skattegrundlag, pensonster tradtonelt gver samtdg med, at den har store udgfter tl folkepenson, som den lovplgtgt skal udbetale. For at skre en rmelg sammenhæng mellem opgave og byrde, sker der store overforsler mellem de offentlge delsektorer. Offentlge udgfter og ndtaegter samt nterne overforsler 1993 tÿ Den offentlge sektor ma. kr 223,2 346,3 Den statslge sektor I 57,6 26,5 12,4 4,1 51,6 128, ,6 ' De socale kasser og fonde, 1 Den kommunale sektor I Í4 _. 154,0 565,4 V Netto 38,5 526,9 Borgerne.14.. Fgur 2 vser hovedstremmene mellem de offentlge sektorer Staten overferte 128,0 ma. kr. af alt 402,8 ma. kr. tl den kommunale sektor. Det svarer tl, at overferslerne tl kommunerne udgjorde 32 pct. of de samlede statslge udgfter. Lgeledes overferte staten 51,6 ma. kr. tl de socale kasser og fonde. Samlet gk 45 pct. af statens udgfter tl overforsler tl andre offentlge delsektorer. Dette betyder, at kun 55 pct. of statens samlede udgfter gk drekte tl borgerne. 10

11 Offentlge fnanser Tlsvarende fremg.r det of fgur 2, at 45 pct. af kommunernes ndtægter pá alt 282,0 ma. kr. (154, ,0) stammer fra statslge overfersler. Dette betyder, at kun 55 pct. af kommunernes ndtægter kommer drekte fra kommunernes»egne borgere«. Det má dog understreges, at kommunernes»egne borgere«naturlgvs bdrager tl statens ndtægter, hvlket sdste ende betyder, at den geografske omfordelng kke er sá kraftg som antydet fguren. Omfordelngen mellem kommunerne (de kommunale udlgnngsordnnger) fremgár kke of fguren. Tabel 5 vser hovedtallene fra fgur 2 suppleret med tal for Det fremgár of tabel 5, at kommunernes andel of egne ndtægter er steget fra 50 pct tl 55 pct Bag denne udvklng fgger sandsynlgvs det poltske enske at synlggore sammenhngen mellem udgfter og ndtægter over for borgerne. Grunden tl, at dette kke er sket fuldt ud, ska máske fndes den fordelngspoltske málsætnng. Tabel S. Den offentlge sektors drekte, overforte og samlede udgfter og ndtægter Stat Fonde 1972 ma. kr Kom muner Den off. Drekte ndtægter hos borgerne 48,8 2,9 19,3 71,0 346,3 26,5 154,0 526,9 Drekte udgfter tl borgerne 23,9 3,9 36,8 64,6 223,2 57,6 284,6 565,4 Drekte balance over for borgerne 24,9 1,0 17,5 6,4 123,1 31,1 130,6 38,5 sektor Stat 1993 Fonde ma. kr. Korn muner Den off. Sektor Overterte ndtaegter 0,5 1,9 19,6 22,0 16,5 51,6 128,0 196,1 Overferte udgfter 21,3 0,3 0,4 22,0 179,6 12,4 4,1 196,1 Samlede ndtægter 49,3 4,8 38,9 93,0 362,8 78,1 282,0 723,0 Samlede udgfter 45,2 4,2 37,2 86,6 402,8 70,0 288,7 761,5 Nettofordrngsbalance 4,1 0,6 1,7 6,4 40,0 8,1 6,7 38,5 Andelen of ndtmgter, der kommer drekte fra borgerne Andelen of udgfter, der drekte pct. gar tl borgerne pct. Det markante skft, der er sket de socale kasser og fondes egne ndtægter drekte fra borgerne (fra 60 tl 34 pct.), kan henferes tl ndferelsen af arbejdsmarkedsbdraget (AMBI'en) 1988, som pálagde arbejdsgverne at betale et generelt statslgt bdrag, mod at de blev frtaget for at betale en række lenmodtagerafhængge bdrag tl de socale kasser og fonde. Dermed faldt arbejdsgverandelen væk, og blev erstattet af statslge overforsler. I 1992 blev AMBI'en erstattet af en generel momsforhejelse, hvlket kke har ændret sterrelsen af arbejdsgvernes ndbetalng tl de socale kasser og fonde. 11

12 Offentlge fnanser Fgur Udgfter og ndtægter Den offentlge sektors udgfter, ndtægter, konsum og lobende overforsler Mllarder 600 Offentlge udgfter Offentlge ndtægter Lebende overforsler 200 Offentlgt konsum Offentlge over og Fgur 3 vser udvklngen den offentlge sektors ndtægter og udgfter peroden underskud er kon Det nteressante ved udvklngen er kke belebenes absolutte sterrelse; men junkturafhaengge det forhold, at der er peroder, hvor ndtægterne er sterne end udgfterne, og peroder, hvor udgfterne er sterne end ndtægterne. Peroder med offentlgt overskud (postv nettofordrngserhvervelse) var og De evrge peroder var kendetegnet af sterne eller mndre underskud pa de offentlge fnanser (negatv nettofordrngserhvervelse). I de to peroder med overskud pa de offentlge fnanser var der generelt en meget hej aktvtet den evrge del af ekonomen. Dette leder hen tl den konkluson, at de bagvedlggende kræfter ved et over eller underskud pa de offentlge fnanser hej grad er konjunkturafhængge. Poltkken er sa at sge afledet af konjunkturudvklngen. Fnanspoltkken har dermed et ret begrænset spllerum, hvs der ska tages hensyn tl ekonomens ydre og ndre balanceproblemer (betalngsbalance og arbejdsleshed). Udvklngen Fgur 4 vser bade konjunkturafhænggheden og ekonomens»forbundne kar«nettofordrngs sammenhngen mellem betalngsbalancen og den prvate og offentlge sektors erhvervelsen nettofordrngserhvervelse. Summen of den prvate sektors, den offentlge sektors og udlandets fordrngsbalance er lg med nul. Derfor er summen af den prvate og den offentlge sektors nettofordrngserhvervelse lg med underskuddet /overskuddet pá udlandets nettofordrngserhvervelse, hvlket stort set er dentsk med betalngsbalancens lebende poster. 12

13 11. Offentlge fnanser Fgur 4. Udvklngen nettofordrngserhvervelse Procent af BNP Ir Prvat Total Offentlg 8 10 I; Fgur 4 vser, at udvklngen den prvate og den offentlge sektors nettofordrngserhvervelse forleber modfase. Arsagen er, at den generelle konjunkturudvklng pávrker den offentlge og prvate ekonom hver sn retnng. Prvat og offentlg nettofordrngserhvervelse bevaeger sg modfase I opgangstder stger ndkomster, forbrug og beskæftgelse den prvate sektor. Som folge heraf stger de offentlge ndtægter fra skatter og afgfter, samtdg med at forskellge ndkomstoverfersler reduceres pá grund of den ogede beskæftgelse. Denne proces forbedrer den offentlge sektors nettofordrngserhvervelse. I den prvate sektor vokser nvesternger og forbrug opgangstder, hvorved nettofordrngserhvervelsen forrnges. I nedgangstder eger den prvate sektor sn opsparng og /eller reducerer nvesterngerne pá grund of manglende alternatve aktvteter. Den prvate sektors nettofordrngserhvervelse forbedres. Dette reducerer soleret set den generelle ekonomske aktvtet, og starre udbetalnger af bl.a. arbejdsloshedsunderstottelse kombneret med faldende skattendtægter medforer en forrngelse of den offentlge sektors nettofordrngserhvervelse. Fgur 4 vser, at udvklngen sær har været præget af: olekrserne 1973/74 og 1979/80, hvor konjunkturtlbageslagene forte tl forvrrede offentlge balancer den nternatonalt betngede opgangskonjunktur, der begyndte 1983 og som kulmnerede 1986, med mærkbart forbedrede offentlge fnanser den danske lavkonjunktur fra 1986 har gen medfort stgende underskud pá de offentlge regnskaber. 13

14 Rettelsesblad tl s. 14 Statstsk t$rsoversgt Fejl Sgnaturforklarng tl fgur 5. Fguren kan klppes ud og páklstres den garne fgur. Offentlge fnanser Fgur 5. Den offentlge sektors ndtmgter og udgfter samt konsum og overforsler ,6, 1,4 1,2 1,0 0,8 IM 0,6 0,4 0,2 0,0 Indtægter forhold tl udgfter Konsum forhold tl samlede lobende overforsler Konsum forhold tl lobende overforsler mnus renter Konsumets andel af de samlede offentlge udgfter er faldende Fgur 6. Den offentlge sektors væsentlgste udgftspost er drftsudgfterne, hvormod de offentlge nvesternger er of begrænset omfang. Drftsudgfterne bestár of konsum og lobende overforsler. Fgur 3 vser, at de lebende overforsler fra og med 1981 er stone end konsumet. Deane udvklng er yderlgere belyst fgur 5, hvor konsumet er sat forhold tl de lebende overforsler. I 1971 var konsumet 31 pct. starre end de lobende overforsler. Med krsens gennemslag begyndelsen af 1970'erne voksede en lang række ndkomstoverforsler hurtgere end konsumet, sá konsumet kun udgjorde 76 pct. af overforslerne Deane udvklng er udtryk for, at ndkomstoverforslerne tl des er lovbundne, tl dens er et bevdst forsog pá at forfolge en fordelngspoltsk malstnng. Da en kke uvæsentlg del af ndkomstoverforslerne er renteudgfter pá en stadg voksende offentlg geld, er der ogsá korrgeret for renteudgfterne fgur 5. De lebende overforsler udover renteudgfter blver stone end konsumet fra og med Denne udvklng er en yderlgere bekræftelse of den fordelngspoltske mlsætnng. Udvklngen de lobende overforsler Mllarder Lebende overforsler Overfersler tl husholdnnger Renter Subsder

15 Offentlge fnanser I fgur 6 er de lebende overfersler delt op nogle vsentlge undergrupper. Fgur 6 vser, at renteudgfterne nærmest stger eksplosvt peroden , hvorefter de stablseres med en faldende trend. Indkomstoverferslerne under êt steg dog fortsat kraftgt efter 1985, hvlket ma tlskrves en vækst overfersler tl personer. Denne problematk er nærmere belyst tabel 6. Tabel 6. Indkomstoverfsrsler tl husholdnnger prsnveau Realvækst mo. kr I Overfersler alt ,87 3,07 4,40 Socale pensoner ,08 2,43 2,26 Tjenestemandspensoner ,20 2,74 3,44 Efterlen ' 3,38 Arbejdsleshedsdagpenge ,06 1,99 11,97 Kontanthjælp ,13 2,61 6,58 Syge og barselspenge ,73 2,30 3,45 Bernetlskud mv ,33 4,98 8,42 Bolgstatte ,11 8,56 6,41 Uddannelsesstette my ,56 5,60 4,62 0vrge overfersler ,88 6,71 0,01 Realvækst BNP 1,66 1,99 1,83 Arsager tl vaeksten Fra 1972 tl 1993 var den gennemsntlge Adge realvækst overferselsndkomsterne 4,4 ndkomst pct. En ganske betragtelg vækst set forhold tl, at den samlede ekonom samme perode overforslerne voksede med 1,8 pct. pr. Ar. Denne reale forbedrng of overforselsndkomsterne er et resultat of felgende forhold: Antallet of personer, der modtager overforselsndkomster, er vokset, samtdg med at den gennemsntlge udbetalngsperode for fere overforselsndkomster er steget. Dette gælder sær for kontanthjælp og arbejdsleshedsunderstottelse peroden , hvor krsen sendte mange nye personer pa overferselsndkomst. p.a. Der er sket en real forbedrng af nveauet for nogle overforselsndkomster, fx pensoner og ydelser tl bernefamler. Der er foretaget udgftskrævende reformer pa fere overforselsomrâder, herunder er der ndfert nye typer of overforselsndkomster. I ferste del af peroden gælder dette for bernetlskud mv., medens der den anden perode har været et left uddannnelses og bolgstetten. Flere personer end tdlgere udnytter overforselsordnngerne. 7. Den offentlge gaeld Danmarks Statstk har lavet konsolderede offentlge gældsopgerelser sden Ved konsolderet gæld forstâs den udestâende gæld, den offentlge sektor set under ét har tl den prvate sektor og tl udlandet. En geld, som en offentlg delsektor (fx staten) har stftet overfor en del af sg sev (fx den socale pensonsfond) eller en anden offentlg delsektor (fx en kommune) ndgâr sâledes kke gldsopgerelsen. 15

16 Offentlge fnanser Tabel 7. Opgorelse over den konsolderede offentlge geld Stat Fonde 1991 Korn muner Den off. sektor Stat Fonde 1992 ma kr ma. kr. Kornmuner Den off. Geld alt. 531,2 0,2 40,3 571,7 585,3 0,2 40,2 625,7 Oblgatonsgæld 454,0 15,1 469,1 467,3 24,7 492,0 Korte værdpaprer.. 53,6 53,6 75,3 75,3 Lan og kredtter 23,6 0,2 24,6 48,4 42,7 0,2 15,0 57,9 0vrg gæld. 0,0 0,6 0,6 0,0 0,5 0,5 pct GaeId pct. of BNP 63,7 0,0 4,8 68,7 68,1 0,0 ' 4,7 72,8 Gæld pct. of sektorens ndtwgter 163,3 0,3 15,6 119,4 172,4 0,3 14,9 124,7.. pct. sektor Gaelden pávrker den ovrge okonom Tabel 7 vser, at den samlede geld 1992 er pá 625,7 ma. kr., hvlket svarer tl 72,8 pct. of BNP eller 124,7 pct. af den offentlge sektors samlede ndkomster. Den offentlge gald er opgjort efter samme prncpper, som Balder for Danmarks ndberetnng tl EU vedrerende forplgtelsen relaton tl Den 0konomske og Monetare Unon (0MU). I ndberetnngen tl EU er der dog mulghed for at foretage vsse korrektoner. Tabel 7 vser, at statens geld og udvklngen denne er helt afgorende for den samlede offentlge sektors gald. Dette hanger sammen med, at det er staten, der er ansvarlg for gennemforelsen of fnanspoltkken, medens kommunernes adgang tl lánefmanserng samtdg er yderst begranset. En rakke forhold kan blve pávrket af en eget offentlg galdsudvklng: Rsko for stgende skattetryk, da gald ndebarer fremtdge skatteforplgtelser form af rentebetalnger. Dog ska man vare opmarksom pá, at der ska betales skat af renterne, det omfang, der er tale om ndenlandske fordrngshavere. Rsko for at renteudgfterne fortranger andre offentlge udgfter. Renterne»konkurrerer«sá at sge med offentlgt konsum og ndkomstoverfersler tl husholdnngerne. Rsko for at fnanserngen of golden presser báde rente og prsnveauet vejret, med det resultat at det bremser prvate nvesternger og ntatver. Fgur 7. Den offentlge sektors geld pct. af BNP Procent Offentlg geld pct. af BNP t :; Gaelden toppede 1984 Fgur 7 vser, hvorledes galdsudvklngen forhold tl BNP er forlebet sden Da der er tale om beregnede storrelser, ska tallene fortolkes med en vs forsgtghed. 16

17 Offentlge fnanser men er máske pá vej mod et nyt toppunkt Fgur 7 vser, at den offentlge gæld stort set var uden betydnng begyndelsen af 1970'erne. I mdten af 1970'erne vendte udvklngen og gælden voksede nrmest eksponentelt frem tl 1984, hvorefter den offentlge sektor pony vste overskud. Gælden er gen begyndt at stge begyndelsen af 1990'erne. Det má overlades tl fremtden at se om denn udvklng gen vender og hvornâr. Internatonale sammenlgnnger ska altd tolkes med forsgtghed Tabel Internatonale sammenlgnnger Danmark har en stone offentlge sektor end de lande v tradtonelt sammenlgner os med. Dog skal man være opmærksom pá, at natonale forskelle kke altd er udtryk for servceforskelle over for natonens borgere. Dette statstske fænomen spller sær en rolle for den offentlge sektors anvendelse of ndkomstoverfersler. Statstkkerne er pávrkelge over for anvendelse of netto eller bruttosterrelser. Ved nettooverfersler forstás ndkomstoverfersler, der er skattefre for modtageren, medens der ved bruttooverfersler forstás overfersler, der er skatteplgtge. I Danmark er bruttoprncppet domnerende, hvlket alt andet lge medferer, at bâde udgfter og ndtægter er sterne end lande, der anvender nettoprncppet, selvom ydelserne efter skat stort set er dentske. Dsse natonale forskelle gor, at nternatonale statstske sammenlgnnger ska fortolkes med en vs forsgtghed. Den offentlge sektor pct. af BNP Danmark, EU og OECD DK EU' OECD pct. af BNP Det offentlge forbrug 20,1 26,7 25,2 14,9 18,2 18,0 15,7 16,9 16,8 Skatter alt 40,4 45,5 48,6 31,0 36,4 40,8 30,6 35,8 39,6 Personlge ndkomstskatter 19,6 23,5 25,6 7,6 10,6 10,8 9,1 11,7 12,1 Andre ndkomstskatter 1,1 1,5 2,8 2,6 2,8 3,3 2,8 2,9 3,3 Arbejdsmarkedsbdrag 1,6 0,8 1,5 7,8 10,5 11,5 6,8 9,7 10,8 Skat pa formue 2,9 2,8 2,2 2,0 1,6 1,8 2,2 1,9 2,1 Generelle omsætnngsafgfter 7,6 10,1 10,0 4,8 5,8 7,3 4,6 5,4 6,6 Told mv. 0,6 0,3 0,2 1,1 0,6 0,5 1,0 0,6 0,5 Afgfter of specelle varer og tjenester 7,0 6,5 6,3 5,8 5,4 5,6 5,5 5,2 5,3 1 Omfatter de 12 lande, der var medlemmer Ekskl. Island og Tyrket. Danmark har bde et hojt servcenveau og et hojt skattetryk Tabel 8 vser, at den offentlge sektors forbrug er hejest Danmark. Ud over at nveauet er hejest, har tlvksten de sdste 20 ár ogsá vret sterst Danmark. Et fælles trek ved udvklngen alle landene har været, at den relatve tlvækst det offentlge forbrug er aftaget 1980'erne omend med forskellg styrke. Tabel 8 vser, at skattetrykket Danmark lgger 8 9 procentpont hejere end gennemsnttet for de evrge lande. Tlvksten skattetrykket har dog været mndre Danmark end gennemsnttet of de evrge lande. En karakterstsk forskel mellem Danmark og de evrge lande er andelen of arbejdsmarkedsbdrag. I Danmark anvendes arbejdsmarkedsbdrag stort set kke, medens det udger pct. of skatteprovenuet de ovrge lande. Indferelsen of det sákaldte arbejdsmarkedsbdrag 1994 vl kke ændre pá dette bllede, da det danske arbejdsmarkedsbdrag pá grund af dets konstrukton statstsk vl blve betragtet som ndkomstskat. Et flles trek ved landene er, at toldndtægterne bade er smá og faldende. Dette má tlskrves den tltagende lberalserng of handelen over grænserne. 17

18 Oversgtsfgurer Fgur I. Udvklngen arbejdsstyrke, arbejdslsshed og beskaeftgelse Personer Arbejdsstyrke Ledge Beskæftgede ( I 1972 var nsten hele arbejdsstyrken beskæftget. Arbejdslosheden var pa omkrng 1 pct. af den samlede arbejdsstyrke; der var fuld beskftgelse. Men som det fremgar af fguren, har udvklngen beskæftgelsen sden 1972 som helhed været langt svagere end væksten arbejdsstyrken. Arbejdslesheden har med andre ord haft en stgende tendens gennem hele 20 arsperoden dog med et vst fald mdten af 1980 erne. Arbejdsstyrken er fra som tdlgere nævnt steget med alt nsten , mens beskæftgelsen kun er steget med sma Arbejdslosheden 1993 var nsten hejere end Fgur 2. 0konomsk vaekst og arlg prsstgnng malt pa bruttonatonalproduktet Procent Arlg prsstgnng a.. 0konomsk vækst Den ekonomske vaekst males tradtonelt ved udvklngen bruttonatonalproduktet (BNP) faste prser. Fguren vser hvorledes stagnatonen omkrng 1980 med drekte fald 1980 og 1981 afleses of kraftg hejkonjunktur mdtfrserne med vkstrater pa over 4 pct. I 1987 afleses vækstperoden of en ndtl vdere 7 ar lang stagnatonsperode med vækstrater pa omkrng 1 pct. Fguren vser ogsa overgangen fra 70 ernes hejnflaton tl 90 ernes lavnflaton. 18

19 Oversgtsfgurer Fgur 3. Faktsk og»tlladelgt«forbrug Procent Faktsk forbrug og nvesternger a ` Tlladelgt' forbrug og nvesternger ` Bruttonatonal produkt I 30 Ar har v tl forbrug og nvesterng dsponeret over mere, end v har præsteret. I peroden var det faktske forbrug (prvat og offentlgt forbrug) og nvesterngerne under ét starre end natonalproduktet. I peroden efter 1981 har det faktske forbrug og nvesterngerne tlsammen været mndre end natonalproduktet. Men pá grund of overfersler, sær rentebetalnger tl udlandet, har v tl og med 1989 dsponeret over mere end»tlladelgt «. Sden 1990 har v brugt mndre end»tlladelgt«og dermed opnáet overskud pá betalngsbalancens lebende poster, hvlket nedbrnger udlandsgælden. Fgur 4. Betalngsbalancens lobende poster Mllarder kr ,'^. Varehandel Setransport, rejser mv. Lebende poster alt Renter,,,, Danmark har tl og med 1989 konsekvent haft underskud pá betalngsbalancens lebende poster. Fra 1990 er udvklngen vendt tl et overskud pá trods of betydelge rentebetalnger tl udlandet. Overskuddet pá de lebende poster er mdlertd begyndt at pâvrke rentebetalngerne tl udlandet, som sden 1992 har vst en faldende tendens. 19

20 Oversgtsfgurer Fgur 5. De yngstes og de aeldstes andele af befolknngen Mlloner r 65 fr og derover Ar Hele befolknngen 0 60 r r 0 19 Sr Aldersstrukturen er under forandrng. Antallet de yngste aldersgrupper er blevet faerre, og der blver fere wdre. I de sdste 15 Ar er andelen of born og unge under 20 Ar faldet fra knapt en trededel tl knapt en fjerdedel. I samme td er andelen of wdre, dvs. personer pa 65 Ar og derover, steget fra 13 pct. tl 16 pct. De game pa 80 Ar og derover har haft en stærkere stgnng, men de udgor kun under 5 pct. af den samlede befolknng. Danmarks Statstk udarbejder hvert Ar en befolknngsprognose. Den beregnes med forudsætnnger om, at de aktuelle udvklngstendenser fertltet og dedelghed samt ndvandrng og udvandrng fortsætter nogle Ar endnu. Fgur 6. Andel kvnder uden born som 35 árge efter socookonomsk placerng Procent 30 Overordnedefunktonærer "* 11. "b Lavere funktonærer Ufaglærte arbejdere 5 Medhjælpende ægtefæller Andelen uden born blandt yngre kvnder har været stgende 1980 erne takt med den stadge udsættelse of forste fedsel. Fertltetsmonsteret, dvs. bade tdspunkt for forste fedsel, det samlede antal born, man far, samt andelen, der forblver barnlose, varerer kraftgt mellem grupper of kvnder med forskellg socookonomsk placerng. Da fertlteten er stgende blandt kvnder over 30, vl en del of de kvnder, der ndgar fguren fá born senere, men opgorelser over árge kvnder 1988 vser, at forskellene kke udlgnes. 20

21 . Befolknng Aldersfordelngen pr. 1. januar Procent Hele befolknngen ,0 100,0. Mend ,0 100,0 Kvnder ,0 100,0 0 6 ár ,8 8,5 Mend ,1 8,9 Kvnder ,5 8, Ar ,2 8,6 Mend ,6 8,9. Kvnder ,8 8, ar ,7 3,7 Mend ,9 3,9 Kvnder ,6 3, ar ,7 10,0 Mend ,1 10,3 Kvnder ,3 9, ar ,6 55,5 Mend ,4 56,9 Kvnder ,7 54,3 67 ar og derover ,0 13,6 Mend ,8 11,2 Kvnder ,1 16,0. Alder Mænd Kvnder Befolknngens aldersfordelng for henholdsvs mend og kvnder. Absolutte tal 21

22 .... Befolknng Aldersfordelngen pr. 1. januar Hele befolknngen ,0 100,0.. Mend ,0 100,0 Kvnder ,0 100, Ar ,4 6,3 Drenge ,5 6,5 Pger ,2 6, Ar ,5 5,4 Drenge ,7 5,6 Pger ,3 5, Ar ,1 5,4 Drenge ,4 5,6 Pger ,8 5, Ar ,0 6,5 Mend ,3 6,8 Kvnder ,7 6, Ar ,5 7,2.. Mend ,7 7,4 Kvnder ,2 6, Ar ,2 8,0 Mend ,5 8,4 Kvnder ,0 7, Ar ,3 7,5 Mend ,6 7,8 Kvnder ,1 7, Ar ,3 7,2 Mend ,6 7,4 Kvnder ,9 6, Ar ,6 7,1 Mend ,8 7,3 Kvnder ,4 6, Ar ,6 8,0 Mend ,7 8,2 Kvnder ,5 7, Ar ,2 6,2 Mend ,2 6,4 Kvnder ,1 6, Ar ,3 5,2 Mend ,2 5,2 Kvnder ,3 5, Ar ,3 4,6 Mend ,1 4,5 Kvnder ,4 4, Ar ,6 4,4 Mend ,3 4,2 Kvnder ,9 4, Ar ,1 4,0 Mend ,7 3,6 Kvnder ,6 4, Sr ,0 3,1 Mend ,4 2,5 Kvnder ,6 3, Ar ,9 2,2 Mend ,4 1,6 Kvnder ,4 2, Ar ,9 1,2 Mend ,6 0,7 Kvnder ,2 1, ár ,3 0,4 Mend ,2 0,2 Kvnder ,4 0,6 95 Ar og derover ,1 0,1 Mend ,0 0,0 Kvnder ,1 0,1 Procent 22

23 Befolknng Befolknngen amterne pr. 1. Januar Tusnder Procent Hele landet ,0 100,0 Hovedstadsregonen ,8 33,3 Kobenhavns Kommune ,4 9,0 Frederksberg Kommune ,7 1,7 Kebenhavns Amt ,1 11,6 Frederksborg Amt ,5 6,7 Rosklde Amt ,0 4,3 Vestsjællands Amt ,4 5,5.. Storstrems Amt ,0 4,9 Bornholms Amt ,9 0,9 Fyns Amt ,9 9,0 Senderjyllands Amt ,9 4,8 Rbe Amt ,2 4,3 Vejle Amt ,4 6,4 Rngkebng Amt ,2 5,2 Arhus Amt ,3 11,8. Vborg Amt ,5 4,4.. Nordjyllands Amt ,4 9,4 Fordelng etter ken og statsborgerskab pr. 1. januar I alt Danmark Udlandet alt Mend Danmark Udlandet alt Europa Nordske lande EU lande' Jugoslaven (tdlgere) Tyrket Afrka Nordamerka USA Syd og Mellemamerka Asen Irak Iran Pakstan Sr Lanka Oceanen Uoplyst og statslese Kvnder Danmark Udlandet alt Europa Nordske lande EU landet Jugoslaven (tdlgere) Tyrket Afrka Nordamerka USA Syd og Mellemamerka Asen Irak Iran Pakstan Sr Lanka Oceanen Uoplyst og statslese Portugal og Spanen er pr. 1. januar 1986 medregnet EU lande. 23

24 I I Befolknng Udenlandske statsborge pr. 1. januar Procent al hele befolknngen Hele landet ,0 3,6 Hovedstadsregonen ,9 6,1 Kebenhavns Kommune ,9 9,0 Frederksberg Kommune ,2 5,9 Kebenhavns Amt ,5 5,7 Frederksborg Amt ,1 4,5.. Rosklde Amt ,9 3,7 Vestsjellands Amt ,2 2,6. Storstroms Amt ,8 1,9 Bornholms Amt ,7 1,2 Fyns Amt ,3 2,7 Senderjyllands Amt ,4 2,6 Rbe Amt ,9 2,2 Vejle Amt ,0 2,2 Rngkebng Amt ,7 1,9 Arhus Amt _.. _ ,6 3,6 Vborg Amt ,5 1,4 Nordjyllands Amt ,7 1,8 Famler fordelt efter famletype pr. 1. januar Famler alt Famler uden born Enlge Kvnder. _. _. _.. _. _ Mend Ægtepar Andre par Famler med born Enlge Kvnder Mend Ægtepar Andre par lkkehjemmeboende born Husstandel fordelt efter husstandssammensetnng pr. 1 januar Husstande alt Husstande med 1 famle alt Enlge m/u born Kvnder Mend Ægtepar m/u born Andre par m/u born Ikke hjemmeboende born Husstande med fere famler En famle med voksne hjemmeboende born vrge husstande med fere famler En husstand omfatter alle personer der bor pa samme cpr adresse. Husstande fordelt efter antal personer pr. 1. januar _, Husstande alt _.. _.. _.. _ person personer personer personer personer personer og derover

25 Befolknng Befolknngsudvklngen Levendefedte Drenge Pger Dade Mend Kvnder heraf dude under 1 ár Drenge Pger Fedselsoverskud _ _ _ _ _ _ 140 Nettondvandrng Fraflyttet tl udlandet Tlflyttet fra udlandet Arets befolknngstlvækst _ _ Pr ndbyggere Levendefedte 9,9 10,1 10,5 10,8 11,0 11,5 Dede. 11,2 11,2 11,4 11,3 11,3 11,5 Fedselsoverskud.. ± 1,2 ± 1,0 ± 0,9 ± 0,5 ± 0,4 0,0 Nettondvandrng.. 0,3 0,8 1,9 2,1 1,2 0,1 Befolknngstlvekst. ± 0,9 ± 0,3 1,0 1,6 0,8 0, ' ' ' ' ' ' 12,0 12,3 12,5 13,1 13,0 11,6 11,8 11,5 11,8 12,1 0,4 0,5 1,0 1,3 0,9 0,7 1,6 2,1 2,2 2,1 1,1 2,1 3,1 3,6 3,0 Fodte Fedte alt Levendefedte Dmdfodte Fsdte egteskab Fedte uden for egteskab Procent ,0 100, ,5 99, ,5 0, ,7 53, ,3 46,4 Antal Levendefodte Dade t, Befolknngstlvekst Nettondvandrng Befolknngsudvklngen Legale aborter Legale aborter Adoptoner Adoptoner alt heraf egtefelles barn. Bern fedt udlandet'. Born twt I Opgjort efter barnets fedeland Velser Velser.. Velser pr kke gfte mend over 17 ár Velser pr kke gfte kvnder over 14 ár ,0 26, ,8 27, ,4 28, ,9 28, ,6 28, ,3 29, ,4 27, ' 33,3 32,3 33,2 33,3' 27,6 26,9 27,7 27,7' 25

26 Befolknng Sklsmsser Sklsmsser Sklsmsser pr gfte mend Sklsmsser pr gfte kvnder ,7 12,6 12,6 12,8 12,7 13,1 13,6 12,9 12,8 12,9 13,0 13,0 13,4 13, ,5 12, ,3 12, ,2 12, ' 12,3' 12,2' Antalsklsmsser efter ægteskabets varghed I alt Under 1 Ar 1 Ar 2 Ar 3 Ar 4 Ar 5 ár 67 Ar 89 Ar 1014 ár 1519 Ar 2024 ár ár og derover Uoplyst Protest ,0 1,8 3,9 6,6 7,2 7,2 6,5 10,4 8,1 17,1 14,1 8,4 7,7 0,9 100,0 2,1 5,0 8,8 8,7 7,7 6,2 10,2 7,2 13,0 10,4 9,8 10,8 0,0 Alderbetngede fertltetskvotenter ár Fertltetskvotenter (gnsnt. antal levendefedte pr kvnder hver af 5Ars aldersklasserne 1544 Sr) Ar 2024 Ar 3539 ár 1519 ár 4044 ár Aldersbetngede fertltetskvotenter Moderens alder Levendefodte pr. tusnde kvnder 1519 Ar 12,4 10,6 10,1 9,1 9,2 9,4 9, ,7 80,0 77,5 76,7 75,1 71,2 71, ,9 111,6 113,3 118,1 120,0 122,3 128, ,8 55,7 59,2 64,1 68,3 71,3 76, ,3 15,1 17,4 18,4 20,0 21,9 23, ,3 2,2 2,3 2,8 3,2 3,0 3, ,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 Generel fertltetskvotentl Samlet fertltet Bruttoreproduktonstal Nettoreproduktonstal Antal levendefedte pr. tusnde kvnder 1549 ár 42,1 40,3 40, , , , , ,4 9,1 8,8 9,5 71,5 71,4 68,8 67,9 131,6 134,8 135,2 140,6 82,6 86,9 89,7 98,4 25,4 27,3 29,8 31,8 3,6 3,9 4,2 4,5 0,1 0,1 0,1 0,2 47,1 48,5 49,0 51, Aldersbetngede legale abortkvotenter Kvndens alder 1519 Ar Generel abortkvotentl Samlet abortkvotent Legale aborter pr. tusnde kvnder 18,2 17,6 17,4 28,8 28,7 29,2 23,5 23,2 22,7 20,1 18,6 18,3 15,2 14,5 14,5 8,2 7,5 7,3 1,0 0,9 1,0 17,2 16,5 16, ,3 28,8 22,3 17,4 13,3 6,7 1,0 15, ,1 28,8 23,0 18,0 13,3 6,1 0,8 15, ,7 16,6 29,9 30,4 24,8 25,6 18,8 18,9 13,5 13,5 6,1 6,0 0,9 0,8 16,1 16, ,6 32,1 25,4 19,1 13,4 5,6 0,7 16, ,2 30,2 25,4 18,3 12,2 5,3 0,8 15, ,4 27,8 24,7 18,6 11,8 5,2 0,7 15, ,0 26,1 23,2 18,4 11,8 4,8 0,6 14, Antal legale aborter pr. tusnde kvnder 1549 Ar. 26

27 ;! 11,3 0,9 Befolknng Antal dode pr personer hver aldersklasse _.._.._..... Mend 11,70 12,00 12,00 12,10 12,00 12,00 12,00 12,00 12,31 11,84 11,98 0 ár1 9,50 8,85 9,14 8,92 8,76 9,97 8,18 9,15 8,52 8,12 7, ,44 0,45 0,43 0,52 0,42 0,43 0,41 0,39 0,40 0,40 0, ,45 1,49 1,47 1,45 1,51 1,46 1,45 1,44 1,34 1,40 1, ,81 3,92 3,58 3,59 3,60 3,57 3,42 3,66 3,76 3,58 3, ,80 10,62 10,61 10,64 10,40 10,59 10,08 9,99 9,91 9,37 9, ,88 27,48 26,61 26,98 26,43 26,54 26,40 26,51 25,91 24,62 25, ,14 63,11 62,95 62,72 62,97 60,62 60,65 60,84 62,81 59,77 60, ,97 140,80 138,63 139,80 135,10 135,50 137,39 129,12 139,02 133,69 135, Ar og derover 282,39 292,76 290,60 296,35 276,81 279,74 286,67 289,89 298,32 287,18 308,01 Kvnder 10,00 10,30 10,40 10,70 10,70 10,70 11,00 11,10 11,41 11,28 11,55 0 ár1 6,92 6,57 6,18 6,92 7,59 6,52 7,05 6,83 6,33 6,47 5, ,25 0,27 0,26 0,27 0,25 0,24 0,26 0,24 0,25 0,22 0, ,74 0,72 0,75 0,71 0,66 0,64 0,68 0,68 0,60 0,61 0, ,46 2,59 2,51 2,49 2,49 2,40 2,46 2,43 2,37 2,30 2, ,49 6,59 6,56 6,89 6,82 6,98 6,53 6,54 6,77 6,21 6, ,15 14,13 14,50 14,01 15,02 14,37 15,31 15,10 15,05 15,07 15, ,22 35,13 34,97 35,52 34,99 34,54 35,09 34,75 35,51 35,17 35, ,36 100,04 96,96 99,14 95,90 94,49 93,86 90,75 95,89 93,27 95,39 90 ár og derover 234,02 254,55 246,55 252,71 233,65 237,44 241,59 240,48 246,78 240,73 249,21 1 Pr levendefodte... Antal dode efter dodsarsag I alt Procent _... Mend ,0 100,0 Kvnder ,0 100,0 Hjertesygdomme Mend ,3 29,7... Kvnder ,9 27,3 Ondartede svulster Mend ,6 25,2... Kvnder ,2 24,5 ' Karsygdomme hjernen Mend ,0 7,7 Kvnder ,9.. Lungebetendelse og nfluenza Mend ,7 2,5 Kvnder ,5 3,2.. Bronchts og astma Mend ,4 4,8... Kvnder ,4 3,7 Sukkersyge Mend ,2 1,3... Kvnder ,7 1,4 Levercrrhose Mend ,1 1,1... Kvnder ! 0,9 Ulykkestlfelde Mend ,3 4,0 Kvnder ,6 3,6.. Selvmord Mend ,2 2,4.... Kvnder ,1 1,3 Alle evrge dedsársager Mend ,6 20,7... Kvnder ,2 23,0 Uoplyst dedsársagl Mend ,7 0,6 Kvnder ,2 0,3. 1 Omfatter personer med bopæl Danmark, som er dede udlandet. 27

28 Befolknng Mddellevetder Mend Kvnder ár. 71,4 71,5 71,6 71,8 72,0 72,4 77,4 77,5 77,5 77,7 77,7 77, ,2 67,3 67,4 67,7 67,8 68,1 73,1 73,2 73,2 73,4 73,3 73, ,3 62,4 62,5 62,7 62,9 63,2 68,2 68,2 68,2 68,4 68,4 68, ,4 57,5 57,6 57,8 57,9 58,2 63,3 63,3 63,3 63,5 63,5 63, ,6 52,7 52,8 53,0 53,1 53,4 58,4 58,4 58,4 58,6 58,6 58, ,9 47,9 48,1 48,3 48,3 48,7 53,5 53,5 53,5 53,7 53,7 53, ,2 43,2 43,3 43,6 43,6 43,9 48,6 48,6 48,6 48,8 48,8 48, ,5 38,5 38,7 38,9 38,9 39,2 43,8 43,8 43,8 44,0 43,9 43, ,8 33,9 34,0 34,2 34,3 34,6 39,0 39,1 39,0 39,2 39,2 39, ,3 29,3 29,5 29,7 29,7 30,1 34,4 34,4 34,4 34,5 34,5 34, ,9 25,0 25,1 25,3 25,4 25,7 29,9 30,0 29,9 30,0 30,0 29, ,9 20,9 21,0 21,2 21,3 21,5 25,7 25,7 25,7 25,8 25,7 25, ,1 17,2 17,3 17,5 17,5 17,7 21,6 21,6 21,6 21,7 21,7 21, ,8 13,8 13,9 14,1 14,1 14,3 17,7 17,7 17,8 17,9 17,9 17, ,8 10,9 11,0 11,2 11,1 11,2 14,0 14,1 14,2 14,4 14,3 14, ,3 8,3 8,4 8,6 8,5 8,7 10,7 10,8 10,9 11,1 11,0 11, ,3 6,3 6,4 6,4 6,4 6,6 7,9 7,9 8,0 8,2 8,1 8, ,7 4,7 4,7 4,8 4,8 4,8 5,6 5,6 5,7 5,8 5,7 5, ,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,6 3,9 3,9 4,0 4,0 3,9 3, ,5 2,4 2,5 2,4 2,4 2,7 2,8 2,7 2,8 2,9 2,7 2,9 Antal ndenlandske flytnnger fordelt efter flyttetype Procent Flytnnger alt ,0 100,0 Mellem amter ,5 21,5 Mellem kommuner ,6 35,5 Inden for kommuner ,4 64,5 Samtlge ndenlandske flytnnger Procent I alt Mend alt ,0 100, ár ,5 14, ,8 30, ,2 45, ,8 7,1 70 r og derover ,7 2, Kvnder alt ,0 100, r ,9 14, ,4 36, ,0 36, ,9 7,2 70 r og derover ,8 5,1 Ind og udvandrede fordelt efter natonaltet og ken Indvandrede aft Danske statsborgere Mend Kvnder Udenlandske statsborgere Mend Kvnder Udvandrede alt Danske statsborgere Mend Kvnder Udenlandske statsborgere Mend Kvnder

29 EU Befolknng Antal ndvandrede fordelt efter fraflytnngsland Mend Feroerne Gronland Fra udlandet alt Europa Nordske lande EU landes Tyrket Afrka Nordamerka Syd og Mellemamerka Asen Irak Iran Thaland Oceanen Uoplyst Kvnder Feroerne Grenland Fra udlandet aft Europa Nordske lande EU lande' Tyrket Afrka Nordamerka Syd og Mellemamerka Asen Irak Iran Thaland Oceanen Uoplyst Portugal og Spanen pr. 1. januar 1986 medregnet EU lande. Antal udvandrede fordelt efter tlflytnngsland Mend Feroerne Grenland Tl udlandet alt Europa Nordske lande EU lande' Afrka Nordamerka Syd og Mellemamerka Asen Irak Iran Oceanen Uoplyst Kvnder Fmreerne Grenland Tl udlandet alt Europa Nordske lande EU landes Afrka Nordamerka Syd og Mellemamerka Asen Irak Iran Oceanen Uoplyst Portugal og Spanen pr. 1. januar 1986 medregnet lande. 29

30 ..... Valg Folketngsvalg Oversgt Antal vælgere Afgvne stemmer Ugyldge stemmer Gyldge stemmer Herat personlge Stemmeprocent Ugyldghedsprocent. Personlg stemmeprocent.... Kanddater' Valgte'. Anm. P9 Færeerne og Grenland blev begge steder valgt 2 kanddater. Yderlgere oplysnnger fndes publkatonerne om folketngsvalg. 8dec Ian sep maj der, 199( ,3 88,4 86,7 85,7 82,8 0,6 0,7 0,8 0,7 0,8 44,6 46,9 46,6 48,5 50, /844/ /840/ /1 047/ /828/ /876/ /133/42 133/42 175/128/47 175/123/52 175/120/55 175/116/59 1 I altlmænd/kvnder. Folketngsvalg 8. december Januar 1984 Stemme og kanddattordelng Stemme Valgtel Stemme Valgte' fordelng fordelng I alt /133/ /128/47 A. Socaldemokratet /48/ /46/10 B. Radkale Venstre /6/ /8/2 C. Konservatve Folkepart /17/ /29/13 D. CentrumDemokraterne /9/ /5/3 E. Retsforbundet F. Socalstsk Folkepart /12/ /12/9 G. De Grenne H. Humanstske Part I. Inter.Socal. Arbejderpart K. Kommunstske Part L. Marx.Lenn. Part. P. Fælles Kurs Q. Krstelgt Folkepart /3/ /4/1 R. Arbejderpartet KAP V. Venstre /19/ /16/6 Y. Venstresocalsterne /4/ /3/2 Z. Fremskrdtspartet /15/ /5/1 0. Enhedslsten. Uden for parterne Anm. P9 Færeerne og Grenland blev begge steder valgt 2 kanddater. Yderlgere oplysnnger fndes publkatonerne om folketngsvalg. 1 I altlmænd/kvnder. B. september 1987 Stemme Valgtel fordelng /123/ /41/ /6/ /25/ /5/ /18/ /4/ /3/ /17/ /4/ Stemmefordelng 10. maj 1988 Valgtel /120/ /39/ /5/ /24/ /5/ /16/ /3/ /19/ /9/ /116/ december 1990 Stemmefordelng Valgtel /45/ /4/ /23/ /4/ /9/ /3 / /20/ /8/ Folkeafstemnnger om EF Vælgere. Afgvne stemmer Heraf ugyldge Stemmeprocent Jastemmer procent af gyldge. Nejstemmer procent af gyldge 2. okt Tltrædelse af EF ,1 63,3 36,7 27. feb Tltrædelse af EFpakken ,4 56,2 43,8 2. jun maj 1993 Tltrædelse of traktaten om EFunonen Tltrædelse of Ednburghafgerel sen og Maastrcht f.. traktaten ,1 86,5 49,3 56,7 50,7 43,3 Anm. Afstemnngen 1986 var vejledende Valg tl Europa parlamentet Stemme og kanddattordelng I alt. A. Socaldemokratet B. Radkale Venstre.. C. Konservatve Folkepart. D. CentrumDemokraterne. E. Retsforbundet F. Socalstsk Folkepart. J. JunBevægelsen.... N. Folkebevægelsen mod EFUnonen Q. Krstelgt Folkepart V. Venstre... Y. Venstresocalsterne Z. Fremskrdtspartet.. ' I alt/mmnd/kvnder Stemmefordelng jun 1979 Valgte' Stemmefordelng 15/10/ jun 1984 Valgtel 3/1/ /2/1 2/2/ /2/2 1/1/ /1/ 1/ I /3/ /3/1 3/2/ /1/1 1 /1 / /10/6 2 /1 /1 15. jun 1989 Stemme Valgte' fordelng /10/ /2/ /1/ /2/ /1 / /2/ /2/ Stemmefordelng 9. jun 1994 Valgte' // /2/ // /3/ / /1/ /1/ /2/

31 alt tdlgere Uddannelse Mend Kvnder r Grundskole ; zemmmlmmonns, Gymnasal Erhvervsfaglg Kort vderegáende Længere vderegaende De 2060 ärge kvnder og mænds hojeste fuldforte uddannelse 1981 og Pct. Befolknngens hojeste uddannelse, 1560 árge fordelt efter gangverende og hejeste afsluttet uddannelse I Heraf kvnder Under uddannelse alt Heraf kvnder Afsluttet alt Heraf kvnder Grundskole alt Heraf kvnder Heraf 1.7. k1.1 alt..: Heraf kvnder Almengymnasal Heraf kvnder Erhvervsgymnasale bass alt Herat kvnder Arbejdsmarkedsuddannelser alt Heraf kvnder Erhvervsgymnasale afsl. alt Heraf kvnder Vderegáende alt Heraf kvnder Anm. Arstallet tabelsejlerne er Aret pr.l. januar. I tl 1 Inkl. uoplyst hejeste uddannelse, hvlket prakss vl sge svarende tdlgere publcerede tabeller var det Aret pr. 1. grundskoleuddannelse under 8. klasse. 2 oktober.»1984«denne tabel svarer tl»1983«indgár»grundskole«eller»almengymnasal«. publkatoner, osv

32 Uddannelse Elevbestand pr. 1. oktober Elever alt Grundskolenveau Almene gymnasale uddannelser Erhvervsrettede gymnasale uddannelser. Handels og kontoruddannelser Teknske uddannelser Jern og metaluddannelser Kemoteknske uddannelser.. Bygge og anlægsuddannelser.. Grafske uddannelser Servceuddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transport og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser _ Korte vderegaende uddannelser Pædagogske uddannelser Humanstske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transport og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Uddannelser vedr. offentlg skkerhed Mellemlange og lange vderegaende uddannelser Pædagogske uddannelser Humanstske og teologske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Naturvdenskabelge uddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transportuddannelser Sundhedsuddannelser Forsvarsuddannelser Kvndelge elever alt Grundskolenveau Almene gymnasale uddannelser Erhvervsrettede gymnasale uddannelser Handels og kontoruddannelser Teknske uddannelser Jern og metaluddannelser Kemoteknske uddannelser Bygge og anlægsuddannelser Grafske uddannelser Servceuddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transport og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Korte vderegaende uddannelser Pædagogske uddannelser Humanstske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transport og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Uddannelser vedr. offentlg skkerhed Mellemlange og lange vderegaende uddannelser Pdagogske uddannelser Humanstske og teologske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Naturvdenskabelge uddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transportuddannelser Sundhedsuddannelser Forsvarsuddannelser

33 '. Uddannelse Uddannelse fuldfort 1. okt.30. sept. 1982/ / / / / / í /92.. Elever alt Grundskolenveau Almene gymnasale uddannelser Erhvervsrettede gymnasale uddannelser Handels og kontoruddannelser Teknske uddannelser Jern og metaluddannelser Kemoteknske uddannelser Bygge og anlægsuddannelser Grafske uddannelser Servceuddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transport og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Korte vderegáende uddannelser Pædagogske uddannelser Humanstske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transport og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Uddannelser vedr. offentlg skkerhed Mellemlange og lange vderegáende uddannelser Paedagogske uddannelser Humanstske og teologske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Naturvdenskabelge uddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transportuddannelser Sundhedsuddannelser Forsvarsuddannelser Kvndelge elever alt Grundskolenveau Almene gymnasale uddannelser Erhvervsrettede gymnasale uddannelser Handels og kontoruddannelser Teknske uddannelser Jern og metaluddannelser Kemoteknske uddannelser Bygge og anlægsuddannelser Grafske uddannelser Servceuddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transport og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Korte vderegáende uddannelser Pædagogske uddannelser Humanstske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transport og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Uddannelser vedr. offentlg skkerhed Mellemlange og lange vderegáende uddannelser Pædagogske uddannelser Humanstske og teologske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Naturvdenskabelge uddannelser Levnedsmddel og husholdnngsuddannelser Jordbrugs og fskeruddannelser Transportuddannelser Sundhedsuddannelser Forsvarsuddannelser

34 summen. Tursme Antal overnatnnger pa hoteler, moteller, kroer og pensonater Tusnder Antal overnatnnger alt 8 455, ,2 heraf overnatnnger fra: , , , , , , , , ,4 Danmark 3 954, , , , , , , , , , ,4 Udlandet 4 501, , , , , , , , , , ,0 Kapactetsudnyttelse Pr,;,,,,, Senge Vaerelser Anm omfatter hoteler med mndst 10 taste gæstesenge omfatter kun hoteler med mndst 40 faste gæstesenge. Opgerelserne for nkluderer 11 ferecentre som kke tdlgere har vmret med. Antal overnatnnger pa campngpladser Tusnder Antal overnatnnger alt , , , , , , , , , , ,0 Herat overnatnnger fra:..... Danmark 7 274, , , , , , , , , ,7 Udlandet 4 670, , , , , , , , , , ,3 Anm omfatter alle godkendte pladser omfatter kun pladser med mndst 75 camp. enheder. Rejsevalutandtægter fordelt efter montsort 19, Mlloner kroner I alt Nordske lande EF lande' Andre lande' Rejsevalutaudgfter fordelt efter montsort Mlloner kroner I aft Nordske lande EF lande' Andre lande' Anm. Rejsevalutandtægter og udgfter blver rubrceret under det land, hvlket den pagmldende montsort er den natonale valuta og kke under det land, hvor den resende er hjemmeherende. I Portugal og Spanen er pr. 1. januar 1986 medregnet EU lande. Klde: Danmarks Natonalbank. Forudarrangerede fere og selskabsrejser Mlloner kroner Verd alt Tusnder... Rejser alt Busrejser Tog og skbsrejser Flyrejser Ferehyppghed mv. for personer pa mndst 16 ar Fereperoder uden for h emmet Procent eller fere Personer tusnder Personer med mndst 1 fereperode Fererejser alt ' Indenlands Udenlands Anm. Opgerelserne er baseret ph stkproveundersogelser. ' Som felge al manglende oplysnnger fra de udspurgte, er Fererejser omfatter rejser pá mndst 5 dage, dvs. mndst 4 der mndre uoverensstemmelser overnatnnger, tlbragt uden for hjemmet. Klde: Danmarks Statstk (1985) og Danmarks Turstrád (fra 1987). 34

35 alt, tusnder tusnder tusnder tusnder Folkekrken Debte pct. of fedtel Krkelgt vede pct. of vede Krkeskatteplgtge pct. of skatteplgtge Krkelgt begravede pct. of rets dode. Konfrmerede pct. af antal (14 15) rge2 1 Opgjort pr. 1. januar áret efter hvor hele árgangen er fyldt 1 r dog opgjort for fedte 1. halvár ,7 55,2 93,0.. 81,6 81,3 80,6 80,5 54,8 55,1 55,1 54,5 92,6 92,3 91,9 91, Det gennemsntlge antal 14 og 15 rge ,7 53,9 91, ,1 80,5 80,6 55,3 55,5 55,1 90,7 90,2 89, Kultur ,3 79,5 54,7 55,8 89,4 89, Boger Danske forlags bogsalg Mlloner kroner (bogladeprs nkl. moms) Udkomne boger og smátryk Antal ttter Boger og smátryk alt Fordelt efter: Art' Boger (49 s. o. dero.) Ind hold : Skenltteratur... Sm tryk (1648 sder) Fagltteratur Forfatter:.. Danske forfattere Udenlandske forfattere Udgvelse:..1. udgaver Ændrede optryk Klde: Dansk Bogfortegnelse Folke og skolebbloteker Bogbestand ultmo Aret BogudlAn Aret.. _. _.. _. Folkebbloteker Bogbestand ultmo Aret Bogudlán Aret Fonogrammer (plader og bánd): Bestand ultmo Aret. UdlAn Aret Skolebbloteker Bogbestand ultmo Aret Bogudlan Aret. _.. _ Tusnder Klde: Bbloteksárbogen Forsknngsbbloteker Antal bbloteker Bogbestand ultmo Aret, 1000 bnd. Bogudlán Aret, 1000 bnd. 1 Ændret opgerelsesmáde Klde: Bbloteksárbogen Presse Dagspresse Dagblade, antal pr. 1. januar Sendagsavser, antal pr. 1. januar Hverdagsoplag 1. halvár, Sendagsoplag 1. halvar, tusnder Dstrktspresse Antal dstrktsblade Bruttooplag angvet tusnder Magasnpresse Oplagskontrollerede magasner Nettooplag 1. halyar, Klde: Dansk oplagskontrols Bulletn og Meda Scandnava. Rado og TV Danmarks Rado og TV 2 Radolcenser Fjernsynslcenser alt, Radoen, udsendelsestmer DR TV, udsendelsestmer TV 2, udsendelsetmer' Lokal rado og TV.... Lokal rado, sendetlladelser 4. kvt Lokal TV, sendetlladelser 4. kvt. (Trádles) Kabel TV og parabolantenner Tusnder Hybrdnet, husstande pr. 31/ Parabolantenner, husstande pr. 31/ s TV 2's udsendelser begyndte 1. oktober Inkl. regonaludsendelser. 2 Forsegsordnng. 3 Fra 1989ndgár sken for antal enkerhusstandsanlaag,1989 pá , 1990 pá , 1991 pa og 1992 pa I 1993 er s vel antal enkefthusstandsanlæg ( ), som antal fælleshustandsanlæg baseret pa sken Klde: Danmarks Rado, TV 2, Rado tv hándbogen lokalrado og TV, telefonselskaberne og P & T vedr. 35

36 Kultur Museer Natonalmuseet med tlknyttede museer Kulturhstorske lokalmuseer... Kulturhstorske specalmuseer. Kunstmuseer.. Naturvdenskabelge museer _ Zoologske haver mv... 1 Lukket pá grund af strejke 1/417/ Besegende tusnder Idræt og frluftslv Aktve medlemmer tusnder Dansk IdrtsForbund De Danske Gymnastk og Idrætsforenngerl 1 1 { J Dansk Frmadrætsforbund Berne og Ungdomsorgansatonernes Samrád (spejderkorpsene mfl.) Blev 1992 sammensluttet af De Danske Gymnastk og Klde: Meddelt af organsatonerne. Ungdomsforennger og De Danske Skytte, Gymnastk og Idrætsforennger. Flm Bografforevste flm alt Danske flm Udenlandske flm Heraf med premere áret alt Danske flm Udenlandske flm Bografer Antal bografteatre 4. kvartal heraf multbografer med fere sale. Antal faste bografsale 4. kvartal heraf multbografsale Faste sddepladser angvet tusnder Antal solgte blletter angvet tusnder... heraf tl danske flm Teatre (sæson 1. jul30. jun) Det kgl. Teater Antal forestllnger Tlskuere, tusnder Det Storkebenhavnske Teaterfællesskab Antal forestllnger Tlskuere, tusnder Landsdelsscenerne provnsen Antal forestllnger Tlskuere, tusnder / / / / / / / / / / / vrge statsstettede teatrel Antal forestllnger Tlskuere, tusnder. Statstettede teatre alt Tlskuere, tusnde Det rejsende Landsteater fra sæson Det Danske Teater og Den Jyske Opera, Det Resende Berneteater, egnsteatre og teatre, der fár stette af Teaterrádet Teaterabonnementsordnngen (sæson 1. jul 30. jun) Solgte blletter tusnde Arte Teaterforenngerne Statonære teatre Teaterabonnementsordnngen alt Mlloner ' Antal solgte bografblletter Solgte blletter I alt Danske flm Tusnder /, " &rope statsstettede teatre 800 Det stor 600 kebenhavnske teaterselskab 400 Det kgl. Teater 200 l andsdels o / J 80/81 82/83 84/85 86/87 88/89 90/91 92/93 Antal teatertlskuere scenerne provnsen

37 I Socal skrng Insttutoner for born og unge Antal pladser dagnsttutoner Dagnsttutoner alt Vuggestuer Tlskudsberettget dagplejel Bernehaver Frtdshjem Aldersntegrerede nsttutoner Skolefrtdsord n nger Degnnsttutoner for born og unge Antal ndskrevne dagnsttutoner pr. 100 pagældende alder3 02 Ar 36 Ar 714 ár.. alt 0 14 Ar. 1 Antal ndskrevne. 2 Antal ndskrevne. Ferste gang medtaget ,5 40,8 41,5 42,5 43,5 45,5 46,7 47,2 47,2 47,6 48,7 54,8 56,2 57,4 59,7 62,4 65,3 68,2 69,6 71,0 73,0 75,2 8,7 9,6 9,8 10,2 10,5 11,6 13,14 14,14 14,74 16,54 18,54 25,7 26,5 26,9 27,6 28,5 30,2 32,2 33,7 35,0 37,3 39,8 3 Fra 1987 nkl. skolefrtdsordnngen. 4 Inkl. 181, 139, 164, 199 og 19615árge hhv. 1988, 1989, 1990, 1991 og Forældrebetalng Manedlg takst pr. ndskrevet barn for heldagsplads Kroner Kommunal dagpleje Vuggestuer Bernehaver Frtdshjem.. Aldersntegrerede nsttutoner Skolefrtdsordnngerl 1 Ferste gang medtaget Plejehjem Antal degnpladser Antal ndskrevne pr. 100 alderen 75 og deroverl.. 1 Antal ndskrevne uanset alder. Sygehusene Somatske' Patentdage (1000) Udskrvnnger2 Ambulante besag (1000) Antal læger3 Antal sygeplejersker3 0vrgt sygehuspersonale3 Psykatrske specalsygehuse mv. Antal nsttutoner Antal sengepladser.. Antal ndbyggere pr. sengeplads. Psykatrske Patentdage (1000) Udskrvnnger2 Ambulante besag (1000) Antal læger3 Antal sygeplejersker3 0vrgt sygehuspersonale3 Somatske sygehuse Antal nsttutoner. Antal normerede sengepladser Antal ndbyggere pr. sengeplads Somatske sygehuse nkl. psykatrske afdelnger. 2 Inkl. dede ,5 15,2 14,7 14,4 13,8 14,7 12,7 11,9 11,2 10,7 10, december ' } Ì Opgjort antal heltdsbeskæftgede, dvs: 2 deftdsbeskæft 4 Fra og med 1985 ekskl. elever. gede er omregnet tl 1 heltdsbeskæftget Sundhedspersonale uden for sygehuse Ament praktserende lager Antal ament praktserende lager pr ndbyggere.. 0,59 0,61 0,63 0,65 0,65 Lager med specallageprakssl Tandlager med egen prakss Jordemedre Sundhedsplejersker Her kke medregnet sygehuslæger, som tllge har specal lægeprakss Ved og uden for sygehuse. 3 Omregnet tl heltdsbeskæftgede ,68 0, ' 37

38 Socal skrng Personale beskæftget den socale sektor ' Fordelt pá omrader Samlet personale " Socal og sundhedsforvaltnngen Tlskudsberettget dagplejel Dagnsttutoner for born og unge Særlge dagnst. for born og unge Klubber for barn og unge mv Skolefrtdsord n nger Insttutoner for stofmsbrugere Degnnsttutoner for born og unge Degnnst. for voksne med handcap Særlge plejehjem H Plejehjem Ældreomsorg Plejehjem og daghjem Dagcentre Beskyttede bolger Kollektvbolger Kommunalt omsorgsarb. udenfor nst Hjemmehjælp Hjemmesygepleje Smáborns og skolesundhedspleje Revalderngsnsttutoner Forsorgshjem HjaeI pem ddelcentraler Kommunal tandpleje Insttutoner for alkoholskadede Medhjælp tl handcappede bofællesskaber Medhjælp ht. p 59 bstandsloven Fordelt pa uddannelse Samlet personale ,.. Admnstratv uddannelse mv Sygeplejersker Anden plejeuddannelse Socalpædagoger og lærere Anden uddannelse Ingen uddannelselo Langtdsledge Fordelt pa funktoner Samlet personale Admnstraton Beskættgelse og pleje Kokken. rengorng mv Vkarer Langtdsledge Anm. Personalet er opfert som fuldtdsbeskæftgede, omregnet pa grundlag af antal arbejdstmer. En fuldtdsbeskæftget er sat tl 40 tmer pr. uge tl og med 1986, 39 tmer pr. uge 1987 og 1988, 38 tmer pr. uge 1989 og 1990 og 37 tmer pr. uge 1991og Inkl. dagplejeassstenter. Dagplejemodre er anfert som heltdsbeskæftgede uanset faktsk ugentlg arbejdstdl2bnngstd kroner pr. ndbygger Inkl. stettepædagoger. 3 Psykatrske plejehjem under sygehusvæsenet. Overflyttet fra Indenrgsmnsterets reg tl Socalmnsteret pr. 1. januar Omfatter personalet pleje og daghjem, dagcentre, beskyttede bolger, omsorgsarbejde, hjemmehjælp, hjemmesygepleje samt ntegrerede ordnnger. 5 Er kke ndberettet fra Ekskl. alkoholambulatorer, som kke ndberettes fra Inkl. akademsk uddannede og socalrádgvere. 8 Sygehjælpere, fyso og ergoterapeuter of. 9 HAndværkeruddannede, hjemmehjlperudd. mv. lo Inkl. personer med uoplyst uddannelse. 11 Oplysnnger om personale socal og sundhedsforvaltnngen ndberettes kke fra og med Ydelser alt Kontanthjælpsydelser ' Socale ydelser kroner pr. ndbygger lras prser) 38

39 .... Socal skrng Udgfter tl socale ydelser Mlloner kroner Procent Udgfter tl socale ydelser alt ,0 100,0 Kontantydelser ,4 64,1 Naturalydelser ,6 35,9 Udgfter forbndelse med Sygdom ,0 19,2 Kontantydelser ,4 3,5 Naturalydelser ,5 15,7 Invaldtet og handcap ,0 8,5 Kontantydelser ,1 5,6 Naturalydelser ,9 2,9 Arbejdsskader ,6 0,8 Kontantydelser ,5 0,7 Naturalydelser ,1 0,1 Alderdom ,2 35,1 Kontantydelser ,0 27,7 Naturalydelser ,1 7,4 Efterladte ,4 0,1 Kontantydelser ,4 0,1 Naturalydelser Famler ,5 12,0 Kontantydelser ,5 5,2 Naturalydelser ,0 6,8 Beskaeftgelse ,9 17,2 Kontantydelser ,6 16,9 Naturalydelser ,3 0,3 Bolg ,4 2,5 Kontantydelser ,0 Naturalydelser ,4 2,5 Andre ydelser ,0 4,6 Kontantydelser ,8 4,4 Naturalydelser ,1 0,2 Udgfter tl socale ydelser alt procent Procent af bruttonatonalproduktet of bruttonatonalproduktet. 29,8 29,3 27,8 27,0 26,0 26,6 28,1 28,5 28,9 29,9 30,6 Kontantydelser. 18,3 18,2 17,3 16,6 15,9 16,4 17,6 18,2 18,6 19,1 19,6 Naturalydelser.. 11,5 11,1 10,5 10,4 10,1 10,2 10,5 10,3 10,3 10,8 11,0 Udgfter tl socale ydelser alt procent Procent al nettofaktorndkomsten of nettofaktorndkomsten 39,0 38,5 36,5 35,7 34,8 35,5 37,2 37,4 37,7 39,0 39,5 Kontantydelser. 24,0 23,9 22,7 21,9 21,2 21,9 23,3 23,8 24,2 24,9 25,3 Naturalydelser.. 15,1 14,6 13,8 13,8 13,5 13,6 13,8 13,6 13,5 14,1 14,2 Udgfter tl socale ydelser faste prser Mlloner kroner 1992 prser Socale ydelser alt Kontantydelser Naturalydelser Kroner pr. ndbygger Socale ydelser alt kroner pr. ndbygger heraf kontantydelser Fnanserng Mlloner kroner Indgáet alt ,0 100,0... Staten ,2 46,1 Kommuner og amtskommunere ,4 35,5 Arbejdsgvere ,2 6,9 Skrede ,8 5,1 Rentendtgter renteudgfter ,4 6,4 Indgaet alt udgfter tl ydelser alt heraf admnstraton Anm. Se Udgfter te socale ydelser Ordforklarnger, Alfabetsk regster. Fra og med 1991 og 1992 er statstkken revderet og har bl.a. gennemgaet ferste trn of en sammenkmdnng med natonalregnskabets offentlge sektor. Der er derfor mndre afvgelser mellem tdlgere offentlggjorte tal for 1991 og de revderede 1991 tal. ' Statens, kommunernes og amtskommunernes udgfter tl pensonerng og andre udgfter for eget personale er medtaget som arbejdsgverfnanserng af socale ydelser. 2 Omfatter de udgfter tl admnstraton, som kan udsklles fra de evrge drftsudgfter. 3 Inklusve almndelg fertdspenson og delpenson. 4 Loy om penson tl enker mfl. ophævet pr. 1. januar Personer med enkepenson blev overfert tl almndelg fertdspenson. 39

40 alt alt alt , Socal skrng Kontanthjælp henhold tl bstandsloven Antal famler alt'.. Udbetalt kontanthjælp alt (mo. kr.)3 Hjælp tl underhold mv. alto Antal famler Udbetalt hjælp (mo. kr.) Hjælp tl uddannelse mv. alts Antal famler Udbetalt hjælp (mo. kr.) 0vrge ydelser alt6 Antal famler Udbetalt hjaelp (mo. kr.) Famler med kontanthjælp landets famler... procent af alle 1 Omfatter ydelser henhold tl bstandslovens kap Omfatter samlevende ægtefæller, alle andre voksne samt born under 18 dr, der har egen bopæl, selv har born eller er gravde. Tallet er mndre end summen of underkategorerne, ere da samme famle kan have modtaget fere former for bstand. 3 Bruttoudgfter ekskl. tlbagebetalnger. Udgfterne er opgjort for 273 kommuner 1991 og 269 kommuner svarende tl henholdsvs 99,8 pct. og 99,3 pct. of hele landet Omfatter hjaelp tl underhold ndtl hhv. efter 9 mdr., hjælp tl unge, ungdomsydelse, hjælp tl enkeltudgfter samt hjæp tl flygtnnge efter Omfatter hjælp tl revalderng, lenvederlag og arbejdsmaskner, gangsætnngsydelse samt hjælp tl flygtnnge efter Omfatter fra 1991 hjælp tl sygebehandlng og medcn mv., bstand tl barns pleje, hjaelp tl forsergelse af born eller voksne med handcap eget hjem, hjælp tl pasnng of alvorlgt syge born under 14 dr samt hjælp tl flygtnnge ovrgt. Famler, der har modtaget fere evrge ydelser tæller med et tlsvarende antal gange antal famler. 7 En række kommuner ndberettede mangelfulde oplysnnger vedr. hjælp tl underhold mv. Korrgeres herfor, kan antat famler beregnes tl alt ca , og den udbetalte hjælp tl alt ca mo. kr. Bolgskrng Antal modtagere... I alt Alm. lejlgheder Genhusnng. forbedr. uoplyst Gnst. belob pr. husstand I alt Alm. lejlgheder Genhusnng, forbedr., uoplyst Bolgydelse Antal modtagere I alt Lejere Ejere Andelshavere Bolgydelse Gnst. belob pr. husstand I alt Lejere Ejere Andelshavere Arbejdsmarkedets tllægspensonl Tusnder Pensonster Med egenpenson alt Arlg penson under 2000 kr Arlg penson kr Arlg penson 4000 kr. og derover Med ægtefællepenson alt Arlg penson under 2000 kr Artg penson 2000 kr. og derover Pensonsudgfter _.._.._.._._.._._.._._.._.... Mlloner kroner Egenpenson Ægtefællepenson Indtægter Bdrag fra lonmodtagere Bdrag fra arbejdsgvere Renter og andre formuendtægter Aktver ved rets udgang Forskrngsfond Det bemærkes at ATP er overg et tt nye regnskabs 2 Arlg penson under 2099 kr. prncpper jf. Arsrapporten for Derfor kan regnskabs 3 Arlg penson fra kr. tallene kke umddelbart sammenlgnes med tallene for de foregáende Ar Kaptalserede engangsbelob fra 1/7 92 jf. lovbekendtgerelse nr. 693 af 6. aug

41 . Antal pensonsterl og edge udgfter Samtlge pensonster Samtlge pensonster pct. of befolknngen (15 ár og derover). Udgfter tl socale pensoner mlloner kroner Folkepensonster Mend Kvnder Fertdspensonster3 Mend Kvnder alt alt Fertdspensonster3 med hojeste /mellemste penson Mend Kvnder.. Fertdspensonster med alm. og forhejet alm. penson4 Mend Kvnder..... Fertdspensonster3.. Udgfter tl folkepenson, mlloner kroner _.. pct. af befolknngen (15 66 ár) Udgfter tl fertdspenson5, mlloner kroner ' Inklusve pensonster pá plejehjem. 2 Pr. 1. januar 1984 gennemfertes en rekke ændrnger de socale pensonslove, sáledes at antallet of pensonster fra og med fnansárets slutnng 1983 (dvs. 1. januar 1984) kke er umddelbart sammenlgnelgt med tallene for de fore gáende ár. Folkepensonster under 67 ár, nvaldepenson Persontallene refererer tl árets slutnng, belebene vedrerer hele are Socal skrng ster med laveste penson samt enkepensonster overfertes tl alm. eller forhejet alm. fertdspenson. Desuden blev ca kvnder, hvs egtefeller frem tl december 1983 modtog fuldt hustrutlleg, fra 1. januar 1984 selvstændge pensonster med alm. fertdspenson. Endvdere ndfertes en rekke nye betegnelser for de forskellge pensonsformer, jf. de folgende fodnoter. 3 Fer : Invaldepensonster. 4 Fer : Invaldepensonster med laveste penson. 5 For : Invaldepenson. Dagpenge ved sygdom og fodsel udbetalt al kommunerne' Udgfter tl dagpenge mlloner kr Dagpenge ved sygdom alt Mend Kvnder Dagpenge ved fedsel5 Mend Kvnder Dagpengeuger2 alt tusnder.. Dagpengeuger ved sygdom alt Mend Kvnder.... Dagpengeuger3 ved fedsel alt Mend Kvnder.... I..... henhold tl lov nr. 262 of 7. jun 1972 med senere ændrnger. Ændrnger, der har pávrket udgfterne og antallet of dagpengeuger, er sar, at grmnsen for oblgatorsk ret tl dagpenge fra det offentlge 1983 blev nedsat fra 5 tl 3 uger for selvstendge og hævet fra 5 tl 13 uger for lenmodtagere. 1. apr) 1987 fk lenmodtagere ret tl dagpenge fra det offentlge efter 5 uger. Den 1. aprl 1988 blev arbejdsgverperoden nedsat fra 5 tl 1 uge for prvate arbejdsgvere og hævet tl 13 uger for offentlge arbejdsgvere. Pr. 1. aprl 1990 blev arbejdsgverperoden hævet tl 2 uger for prvate arbejdsgvere. Fra samme dato skulle kommunerne kke lengere udbetale sygedagpenge tl ansatte hos offentlge arbejdsgvere Dagpengeuger er uger med udbetalng dagpengesager. Ved samme frayer kan der vere mere end een sag, og antallet of dagpengeuger er derfor starre end antallet of fraversuger med dagpenge. Dagpengene er 90 procent of hdtdg ndtegt, men kan at kke overstge et maksmum. Maksmumbelebet fastsættes of Skrngsstyrelsen og blev ndtl 1980 reguleret 2 gange árlgt efter den gennemsntlge tmelen hándverk og ndustr. Fra 1980 een gang árlgt efter regulerngsprstallet for jul det foregáende ár. Fra 1987 een gang árlgt med en procent, der fastsættes pá fnansloven. 3 Inklusve ved adopton og ved gravdtet. 4 Opgjort netto det en sag kun medregnes 1 gang uanset om der samtdg sker udbetalng tl den skrede og tl arbejdsgveren som refuson for udbetalt Ion. 5 Fra 1. jul 1984 blev retten tl dagpenge ved fodsel udvdet fra 14 tl 20 uger, hvor de sdste 6 uger kan deles mellem forældrene. Samtdg fk mend ret tl dagpenge ndtl 2 uger efter fedslen. Fra 1. jul 1985 blev dagpengeperoden yderlgere folenget tl 24 uger og peroden, som forældrene kan dele udvdet tl 10 uger. 41

42 62,4 Socal skrng Indkomsterstattende ydelser Antal personer Antal modtagere alt ,0 100,0 Mend ,0 45,7 Kvnder ,0 54, ár ,7 10, ár ,4 23, ár ,9 20, ár ,7 10,8 67 ár og derover ,3 34,1.. Domnerende ydelse: Mdlertdg alt ,6 49, Arbejdsleshedsdagpenge ,6 24,4 Sygedagpenge ,0 8,3 Barselsdagpenge ,4 4,3 Kontanthjaelp ,6 11,0 Revalderng ,0 1,0 Domnerende ydelse: Varg alt ,4 51,0 Folkepenson ,4 33,1 Fertdspenson ,1 11,9 Tjenestemandspenson' ,5 1,5. Efterlen ,4 4, M?l9oror kroner Udbetalt belob alt ,0 100,0 Mdlertdg alt ,6 39,2 Arbejdsleshedsdagpenge ,4 24,5 Sygedagpenge ,2 3,4 Barselsdagpenge ,9 3,4 Kontanthjælp ,2 6,6 Revalderng ,9 1,3.. Varg alt Procent ,8 Folkepenson ,9 34,4 Fertdspenson ,7 15,7 Tjenestemandspensonl ,8 3,2 Efterlen ,0 7,5. Anm. For de mdlertdge ydelser er tallene stærkt pávrket af lovaendrnger, specelt lovgvnngen om dagpenge ved sygdom og barsel. ' Opgerelsesmetoden er forbedret fra og med 1988, hvlket har medfert en betydelg redukton antallet. Procent ár ár ár Modtagere af ndkomsterstattende ydelser Procentvs andel of befolknngen nden for de enkelte aldersgrupper ár 42

43 .. Statsfengsler Indsatte árets lob Fængsel Hefte Forvarng Belægnng ved árets udgang Fængsel Hafte Andre former for frhedsstraf Statstkken omfatter kke ndsatte arresthuse, Sandholm lejren og Kebenhavns fengsler Retsvæsen Den borgerlge retspleje ' Borgerlge sager Forlgte og pádemte Fogedsager Begarnger om udlag, arrest og forbud Afholdte tvangsauktoner over fast ejendom Notaralforretnnger Tnglysnngsforretnnger Pante og skadeslesbreve fast ejendom Skftesager _ Sluttede konkursboer og tvangsakkorder Anmeldte betalngsstandsnnger Dedsboer Anmeldte og opklarede straffelovsovertraedelse r Anmeldte straffelovsovertraedelser Sedelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Opklarede straffelovsovertraedelser Sedelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Opklarede straffelovsovertredelser Relatve tal pct. of anmeldte Sadelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Afgerelser pr. Afgerelser pr ndbyggere ndbyggere ár ár Ar I 3039 Ar ár og derover A ait Ar ár Ar og derover 0 0 ' ' Afgorelser for straffelovsovertredelser fordelt pá alder for mend Afgorelser for straffelovsovertredelser fordelt pá alder for kvnder 1519 ár 2024 ár 2529 ár 3039 Ar 15 ár og derover I all 4049 ár 5059 ár 60 ár og derover 43

44 Retsvæsen Antal afgorelser for straffelovsovertredelser Pr hver aldersgruppe. Mend (15 Ar og derover) ár árog derover Kvnder (15 árog derover) ár Arog derover Afgjorte straffeovsovertredelser Afgerelser for overtredelse of straffeloven alt Herat Seder' Mend Kvnder Tltalefrafald Mend Kvnder Betngede frhedsstraffe Hefte Mend Kvnder Fangsel Mend Kvnder Strafudmálngen udsat Mend Kvnder Ubetngede frhedsstraffe Hefte Mend Kvnder Fengsel Mend Kvnder Andrea Mend Kvnder Frhedsstraffe. bet. og ubet. alt Mnd Sedelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Uoplyst Andre forbrydelser Kvnder Sedelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Uoplyst 2 1 Afgerelser, hvor sanktonen alene er bode. Tallene omfatter bedevedtagelser og bededomme skærpedes sanktoner for bl.a. butkstyver, hvlket medferte langt fere bedeafgereser. 2 Domfeldelser, hvor straffen er des betnget, des ubetnget, er placeret under ubetngede domfeldelser. 3 Omfatter varetagt stedet for straf, mtere afgerelser, forvarng og skkerhedsforanstaltnnger evrgt. Fra 1979 tllge uoplyst anbrngese. 44

45 . Befolknngen fordelt efter ken og arbejdsstllng Antal personer 1985 Arbejdsmarked Hele befolknngen Mend Kvnder Uden for arbejdsstyrken Mend Kvnder I arbejdsstyrken Mend Kvnder Arbejdslosel Mend Kvnder Beskæftgede Mend Kvnder Deltdsbeskeftgede Mend Kvnder Erhvervsfrekvens ár2 79,2 79,9 80,5 80,9 81,2 81,0 80,3 79,9 79,8 79,6 Mend 85,7 85,8 85,9 86,0 85,9 85,5 84,6 84,0 83,8 83,4 Kvnder 72,7 73,8 74,9 75,7 76,3 76,4 75,9 75,7 75,7 75,7 Beskæftgelsesfrekvens ár3 71,7 73,0 74,7 75,5 75,7 74,2 73,6 72,7 71,7 71,1 Mend 78,2 79,6 81,3 81,5 81,2 79,2 78,4 77,2 76,2 75,3. Kvnder 65,1 66,3 68,0 69,3 70,2 69,0 68,6 68,0 67,1 66,8 2 1 Arbejdslese er opgjort som personer der sdste uge af Erhvervsfrekvensen angver antal personer arbejdsstyrnovember var fuldt ledge. ken mellem 1666 ár procent af den samlede befolknng alderen 1666 ár. 3 Beskeftgelsesfrekvensen angver antal beskæftgede arbejdsstyrken mellem 1666 Ar procent af den samlede befolknng alderen 1666 Ar. Beskeftgede personer Antal personer.. I alt Landbrug mv Fremstllngsvrksomhed Bygge og anlegsvrksomhed Handel, restaurant og hotelvrksomhed Transportvrksomhed mv Fnanserngsvrksomhed Undervsnng, forsknng Sundhedsvesen mv., socalvesen mv Offentlge ydelser Tjenesteydelser evrgt Uoplyst erhvery Antal kvnder procent I alt 44,5 44,5 44,6 Landbrug mv 26,1 26,2 26,2 Fremstllngsvrksomhed mv. 30,4 30,8 31,2 Bygge og anlegsvrksomhed 10,7 10,2 10,2 Handel, restaurant og hotelvrksomhed 45,5 45,6 45,4 Transportvrksomhed mv 23,8 23,7 24,3 Fnanserngsvrksomhed.. 47,3 47,8 47,6 Undervsnng, forsknng. 58,5 58,7 59,4 Sundhedsvesen mv., socalvesen mv 84,1 84,9 85,1 Offentlge ydelser.. 45,8 46,2 47,0 Tjenesteydelser evrgt. 48,9 49,2 48,7 Uoplyst erhvery 57,4 58,9 46,0.. Anm. Befolknngen 1/1 19xx og arbejdsmarkedstlknytnngen den sdste uge af november Aret for. \ 44,9 45,3 26,2 25,6 31,9 32,2 10,3 10,6 45,7 45,8 25,0 25,7 47,8 47,9 59,5 59,6 85,3 85,3 47,9 48,2 49,0 49,1 49,8 61,5 45,5 25,5 31,9 11,3 45,8 26,5 47,7 60,8 84,9 47,1 49,7 63,7 45,6 45,7 45,7 45,9 25,1 24,7 25,1 24,6 32,0 32,0 31,8 31,8 11,2 11,4 11,3 11,4 46,1 45,9 45,7 45,4 26,9 26,9 26,9 26,9 47,4 47,2 46,5 45,9 59,4 59,3 58,6 58,5 84,7 84,3 84,4 84,1 47,0 47,9 47,9 49,0 49,6 49,7 49,3 49,5 62,8 63,7 43,9 50,0 45

46 .. I Arbejdsmarked Befolknngen efter arbejdsstllng Antal personer. I aft Selvstændge Medhjælpende ægtefæller Funktonærer Faglærte arbejdere Ikke faglærte arbejdere Beskæftgede lenmodtagere u.n a Arbejdslese Efterlensmodtagere, pensonster vrge uden for arbejdsstyrken Kvnder procer.. I aft 50,7 50,8 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 Selvstændge 17,9 18,5 19,3 20,3 20,8 21, ,5 22,4 23,0 Medhjælpende ægtefæller. 99,2 98,9 98,6 98,3 98,0 97,9 97,8 97,6 97,3 97,1 Funktonærer.. 53,0 53,2 53,8 54,1 54,6 54,7 54,5 54,0 54,2 53,8 Faglærte arbejdere... 6,3 6,4 6,6 7,0 7,2 7,4 7,4 8,5 8,5 9,3. Ikke faglærte arbejdere 50,0 50,1 49,7 50,1 50,4 50,6 50,8 51,2 49,4 51,3 Beskæftgede lenmodtagere u.n a ,6 50,2 49,2 49,2 49,2 49,0 50,4 50,2 50,6 Arbejdslese 50,4 54,4 59,2 58,3 56,0 53,3 53,4 53,0 52,8 51,7 Efterlonsmodtagere, pensonster 60,8 61,2 61,2 61,2 61,4 61,4 61,4 61,2 61, vrge uden for arbejdsstyrken 55,8 55,1 54,7 54,4 54,0 53,5 53,1 52,7 52,6 52,3 Anm. Faldet for faglærte og kkefaglærte arbejdere og tlsvarende stgnng for funktonærer skyldes at oplysnnger fra funktonærlensstatstkken er nddraget klassfkatonen fra Mlloner 2,8 2,6 Mlloner 2,8 2,6 2,4 2,2 3 0vrge 2,4 2,2 0vrge 2,0 1,8 1,6 1,4 ImINN WNW Pensonster og efterlonsmodtagere Arbejdslese 2,0 1,8 1,6 1,4 AMMO Pensonster og efterlensmodtagere 1,2 1,2 Arbejdslese 1,0 Beskæftgede 1,0 0,8 0,6 0,8 0,6 Beskæftgede 0,4 0,4 0,2 0,2 0,0 0,0 ' ' Mandlge befolknng, fordelt pa arbejdsstyrken (beskæftgede og arbejdslose) og uden for arbejdsstyrken (pensonster, efterlonsmodtagere og ovrge) Kvndelge befolknng, fordelt pa arbejdsstyrken (beskæftgede og arbejdslose) og uden for arbejdsstyrken (pensonster, efterlonsmodtagere og ovrge) 46

47 1993 Danmark, Arbejdsmarkedets organsatoner Antal medlemmer Arbejdsmarked Landsorgansatonen Danmark Mænd Kvnder Specalarbejderforbundet Handels og Kontorfunktonærernes Forbund Danmark Mend Kvnder Dansk Metalarbejderforbund Forbundet af Offentlgt Ansatte Mend Kvnder Kvndelgt Arbejderforbund Danmark Andre forbund under LO Mænd Kvnder Hovedorgansatoner for tjenestemænd og funktonærerl Fællesrádet for danske Tjenestemands og Funktonærorgansatoner Statsansattes Kartel... Tjenestemandssektonen (COI) Fællesrepræsentatonen for danske Arbejdsleder og teknske Funktonærforennger Akademkernes Centralorgansaton Uden for fællesorgansatonerne Beskæftgede hos medlemmer.... af Dansk Arbejdsgverforenng Arbejdere heraf: Mænd Kvnder _ Lærlnge og ungarbejdere Funktonærer Anm. For er opgerelsen baseret pá antallet af medlemmer forbund, der pr. 1. januar 1986 var tlsluttet hovedorgansatonen. Det er kke tlfældet fra 1987 og frem, hvor ændrnger medlemstal des kan skyldes en ndrng medlemstal for forbund, der var tlsluttet 1986, des kan skyldes en tt eller afgang af forbund. Fx skftede Socalpædagogernes Landsforbund med medlemmer 1986 fra FTF tl LO og Forenngen af Arbejdsledere med medlemmer blev 1986 ndmeldt Fællesrepræsentatonen for danske Arbejdsledere og teknske Funktonærforennger, mens den tdlgere var med forbundene udenfor fællesorgansatonerne. 1 Ekskl. Akademkernes Centralorgansaton. 2 Omfatter kun medlemmer, der er lenmodtagere Omfatter Centralforenngen for Stampersonel, Dan marks Aktve Handelsrejsende, Dansk Artst Forbund, Dansk Journalstforbund, Funktonærkartellet, Jordbrugsteknkere Krstelg Fagforenng, Krstelg Funk tonær Organsaton, Prosa, Skorstensfejersvendenes Forbund, Semændenes Forbund Danmark, Teknkersam. menslutnngen samt Teknsk Landsforbund. 4 Skennede tal. Arbejdsstandsnnger! 1983 Arbejdsstandsnnger med over tabte arbejdsdage Berete ansatte.. _ Tabte arbejdsdage, tusnder 78,8 131, ,7 93,2 137,3 96,5 52,9 97,6 70,0 62,8 113, 7 I Omfatter arbejdsstandsnnger, der skyldes strejke eller lockout. 47

48 . Arbejdsmarked Regstrerede ledge procent at arbejdsstyrken opdelt pa ken I alt 10,5 10,1 9,1 7,9 7,9 8,7 9,5 9,7 10,6 11,3 12,4 Januar 12,0 12,0 11,3 9,6 9,6 9,4 10,6 10,5 11,0 12,1 13,2... Februar 11,6 11,7 11,0 9,2 9,0 9,2 10,4 10,4 10,9 11,8 12,9 Marts 11,3 11,3 10,5 9,1 8,8 9,2 10,3 10,2 11,0 11,8 12,8 Aprl 11,1 10,6 10,1 8,2 8,2 8,8 9,8 9,8 10,7 11,4 12,7 Mal 10,2 9,7 8,7 7,2 7,4 8,0 9,2 9,1 10,0 10,8 11,9 Jun 9,6 9,2 8,1 6,8 6,9 7,8 8,8 8,9 9,8 10,4 11,7 Jul 9,1 8,8 7,6 6,6 6,6 7,6 8,5 8,9 9,7 10,3 11,6 August 9,8 9,4 8,2 7,1 7,1 8,2 9,2 9,5 10,4 11,1 12, September 10,0 9,4 8,0 7,0 7,2 8,2 9,1 9,4 10,3 10,9 12,1 Oktober 10,4 9,6 8,1 7,1 7,4 8,6 9,3 9,6 10,6, 11,1 12,1 November 10,4 9,5 8,0 7,6 7,6 8,9 9,3 9,6 10,7 11,3 12,2 December 10,7 9,6 8,2 7,7 7,8 9,3 9,3 9,8 10,8 11,6 12,4 Mend 9,8 8,8 7,5 6,1 6,4 7,3 8,1 8,4 9,2 10,0 11,3. Januar 12,0 11,5 10,4 8,1 8,6 8,2 9,4 9,4 9,9 11,1 12,3 Februar 11,7 11,2 10,2 7,8 8,1 8,2 9,3 9,4 10,0 10,9 12,1 Marts 11,4 10,7 9,7 7,8 7,9 8,4 9,1 9,3 10,2 10,8 12,2 Aprl. 11,0 9,6 9,0 6,7 7,0 7,8 8,5 8,6 9,6 10,3 12,0 Maj 9,6 8,4 7,0 5,3 5,8 6,6 7,7 7,8 8,7 9,6 10,9 Jun 8,9 7,7 6,1 4,8 5,2 6,2 7,2 7,4 8,4 9,0 10,6 Jul 8,3 7,4 5,8 4,7 5,1 6,1 6,9 7,4 8,2 8,8 10,3 August 8,6 7,8 6,2 5,0 5,4 6,5 7,4 7,8 8,7 9,3 10, September 8,7 7,5 5,8 4,9 5,3 6,5 7,3 7,8 8,6 9,2 10,7 Oktober 9,0 7,6 5,7 5,0 5,6 6,8 7,5 8,0 8,8 9,4 10,7 November 9,0 7,6 5,7 5,6 5,8 7,2 7,7 8,1 9,1 9,8 10,9 December 9,5 7,9 6,2 6,0 6,3 7,9 7,9 8,5 9,4 10,4 11, Kvnder 11,3 11,7 11,0 10,0 9,6 10,3 11,1 11,3 12,1 12,9 13,7 Januar 11,9 12,7 12,4 11,4 10,9 10,7 12,0 11,7 12,2 13,3 14,2 Februar 11,5 12,3 11,9 10,8 10,0 10,3 11,6 11,4 11,9 12,9 13,7 Marts 11,2 12,1 11,4 10,5 9,9 10,2 11,5 11,3 11,8 12,8 13,5 Aprl 11,2 11,7 11,3 10,0 9,6 10,0 11,3 11,1 11,8 12,6 13,5 Maj 10,8 11,4 10,7 9,5 9,3 9,7 11,0 10,7 11,5 12,2 13,0 Jun 10,6 11,1 10,4 9,3 8,9 9,6 10,7 10,6 11,4 12,1 13,0 Jul 10,1 10,4 9,7 8,8 8,5 9,2 10,3 10,5 11,4 12,1 13,0 August 11,1 11,3 10,4 9,4 9,0 10,1 11,2 11,4 12,4 13,0 13, September 11,6 11,5 10,6 9,5 9,3 10,1 11,1 11,2 12,3 12,8 13,7 Oktober 12,0 11,9 10,8 9,6 9,5 10,7 11,3 11,5 12,5 13,0 13,7 November 12,1 11,6 10,6 10,0 9,7 11,0 11,1 11,3 12,4 12,9 13,7 December 12,0 11,6 10,5 9,8 9,5 11,0 10,8 11,2 12,3 12,9 13,6 Anm. Ved beregnng of arbejdsleshedsprocenten forhold tl Berede arbejdsstyrkestatstk om arbejdsstyrken alderen arbejdsstyrken er anvendt oplysnnger fra den regsterba Ar, sanest for Antal tusnder `. Procent af arbejdsstyrken Kvnder Mænd Kvnder Mænd 700 Forskrede ledge procent af 650 antal forskrede 600 Antal tusnder 550 Regstrerede ledge 500 procent af 450 arbejdsstyrken Regstrerede ledge 250 Forskrede ledge ' ' Antal regstrerede ledge og ledghedsprocenter specfceret ph ken, ' //, "* Antal regstrerede ledge, antat forskrede ledge og ledghedsprocenter Procent

49 . Arbejdsmarked Regstrerede ledge tordelt pâ ken og aldersgrupper Tusnder Iaft Under 20 Ar Ar Ar Ar Ar Ar Ar og derover Mend Under 20 Ar Ar Ar Ar Ar Ar Ar og derover Kvnder Under 20 Ar Ar Ar Ar Ar Ar Ar og derover Procent at arbejdsstyrken I alt 10,5 10,1 9,1 7,9 7,9 8,7 9,5 9,7 10,6 11,3 12,4 Under 20 Ar. 8,4 7,5 4,5 3,3 3,1 3,5 3,8 3,8 3,1 3,4 3, Ar.. 17,8 16,1 13,7 11,2 11,2 12,5 14,0 14,7 15,7 16,3 16, Ar.. 13,3 13,2 12,2 10,7 10,6 11,6 12,6 12,8 14,0 14,8 16, Ar.. 7,9 7,7 7,2 6,3 6,4 7,1 7,8 7,9 8,8 9,7 10, Ar.. 7,8 7,6 6,9 6,0 6,0 6,5 7,1 7,3 8,1 8,8 10, Ar 9,5 9,6 9,1 8,4 8,7 9,4 10,1 10,5 11,7 13,0 15,1 s Ar og derover 5,9 6,0 6,9 6,5 6,8 7,5 8,6 9,4 9,6 9,7 9,8 Mnd 9,8 8,8 7,5 6,1 6,4 7,3 8,1 8,4 9,2 10,0 11,3.... Under 20 Ar 6,2 5,3 3,1 2,4 2,3 2,6 3,0 3,1 2,6 2,9 3, Ar.. 15,8 12,9 10,3 8,3 8,9 10,4 11,8 12,6 13,9 14,6 15, Ar.. 12,4 11,2 9,6 7,8 8,2 9,3 10,3 10,6 11,8 12,8 14, Ar.. 7,8 7,1 6,3 5,1 5,5 6,3 7,0 7,3 8,2 9,0 10, Ar.. 7,9 7,3 6,2 4,9 5,1 5,6 6,2 6,4 7,2 8,0 9, Ar 9,6 9,3 8,1 6,8 7,1 7,7 8,4 8,7 9,8 10,9 13,0. 60 Ar og derover 6,3 6,4 6,8 5,9 6,0 6,6 7,5 7,9 8,0 7,8 8,0 Kvnder 11,3 11,7 11,0 10,0 9,6 10,3 11,1 11,3 12,1 12,9 13,7... Under 20 Ar 11,3 10,3 6,2 4,5 4,0 4,4 4,8 4,7 3,7 4,0 4, Ar.. 20,0 19,6 17,3 14,5 13,9 14,9 16,3 17,1 17,6 18,2 17, Ar.. 14,3 15,3 15,1 13,9 13,1 14,0 15,0 15,2 16,4 17,1 18, Ar.. 7,9 8,3 8,2 7,6 7,3 8,0 8,6 8,6 9,5 10,3 11, Ar.. 7,6 8,0 7,9 7,3 7,1 7,6 8,1 8,2 9,1 9,8 11, Ar.... 9,3 10,2 10,5 10,5 10,8 11,5 12,3 12,6 14,0 15,6 17,7 60 Ar og derover 5,3 5,4 7,1 7,6 8,2 9,2 10,6 12,1 12,5 13,0 13,0 Anm. Aldersgrupperngen at de ledge er fra 1985 basere pl alderen ultmo Aret mod tdlgere medo Aret. 49

50 Arbejdsmarked Regstrerede ledge fordelt pa amter mv Tusnder I alt Hovedstadsregonen Kebenhavns Kommune Frederksberg Kommune Kebenhavns Amt Frederksborg Amt Rosklde Amt VestsjmIlands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Senderjyllands Amt Rbe Amt Vejle Amt Rngkebng Amt Arhus Amt Vborg Amt Nordjyllands Amt Procent of arbejdsstyrken I alt 10,5 10,1 9,1 7,9 7,9 8,7 9,5 9,7 10,6 11,3 12,4 Hovedstadsregonen 8,4 8,4 7,6 6,7 6,5 7,2 8,1 8,5 9,5 10,7 11,6 Kebenhavns Kommune 12,3 12,7 11,9 10,7 10,3 11,3 12,4 12,8 13,8 15,3 16,1 Frederksberg Kommune 9,2 9,3 9,0 8,2 8,0 8,8 9,7 10,1 11,3 12,5 13,4 Kebenhavns Amt 6,7 6,6 6,0 5,2 5,1 5,7 6,5 6,9 7,9 9,2 10,2 Frederksborg Amt.. 7,5 7,2 6,3 5,2 5,1 5,5 6,2 6,6 7,4 8,4 9,4 Rosklde Amt 6,9 6,4 5,8 4,9 4,9 5,6 6,5 7,0 8,0 8,8 9,8 Vestsjællands Amt 12,1 11,6 10,4 8,9 8,9 10,0 10,9 10,9 11,5 12,0 12,9 Storstrems Amt 12,4 12,5 10,8 9,8 10,1 10,8 11,4 11,5 12,1 12,8 14,0 Bornholms Amt 9,7 9,6 9,2 7,9 7,5 9,1 9,9 10,0 10,5 11,7 13,6 Fyns Amt 12,1 11,8 10,8 9,8 10,2 10,7 11,2 11,1 12,1 12,7 14,1 Senderjyllands Amt 10,8 10,3 9,5 8,4 8,1 8,8 9,4 9,6 10,3 10,6 11,3 Rbe Amt.. 10,8 10,7 9,5 7,8 7,6 8,8 9,3 9,0 9,4 9,9 10,9 Vejle Amt 11,1 10,1 8,8 7,3 7,5 8,0 8,8 9,2 10,0 10,7 11,9 Rngkebng Amt 9,2 8,0 6,9 5,5 5,6 6,7 7,7 7,7 8,2 8,4 9,9 Arhus Amt 11,4 10,9 9,8 8,6 8,7 9,5 10,2 10,5 11,3 12,0 13,1 Vborg Amt 10,6 9,6 8,4 6,7 6,7 7,7 8,6 8,6 9,3 9,5 10,6 Nordjyllands Amt 13,8 13,3 11,8 10,2 10,3 11,1 12,3 12,9 14,0 14,5 15,6 Anm. Den geografske opdelng er baseret pá personernes bopæl. Ledge med bopæl uden for Danmark eller med uoplyst bopml er medregnet alt tallene. Antal tusnder Antal tusnder Ledghedsgrad ,9 0 8 Antal beret af ledghed , , , ,2 Gennemsntlg 0,4 ledghedsgrad Antal regstre 0,3 rede ledge , ,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 ' Antal personer beret af ledghed fordelt after ledghedsgrad Antal regstrerede ledge samt antal personer beret af ledghed og dsses gennemsntge ledghedsgrad 50

51 ..... Arbejdsmarked Arbejdsleshedsforskrede ledge procent at forskrede Antal forskrede Tusnder.. Samtlge arbejdsleshedskasser 13,0 12,4 11,1 9,6 9,5 10,3 10,9 11,0 12,0 11,9 13, Akademkere 8,9 9,8 9,1 8,0 7,4 7,6 8,0 8,4 9,5 9,8 9, Beklædnngs og tekstlarbejdere 18,9 16,2 15,1 14,4 15,8 19,0 19,8 18,5 20,0 19,7 24, DANA Akasse for Selvstændge 5,9 5,0 4,6 3,8 3,8 4,6 5,6 5,7 6,3 7,0 8, Danmarks aktve handelsrejsende 5,9 5,0 4,6 3,8 3,8 4,6 5,6 5,7 6,3 6,8 7, Danske sygeplejersker 0,2 0,3 0,0 0,3 0,3 0,5 0,7 0,9 1,0 1,0 0, Edbfaget og merkonomer.. 4,9 3,9 3,4 3,0 3,2 3,5 4,9 6,4 8,2 9,2 10, Elfaget. 12,3 9,1 4,8 2,1 2,1 2,9 4,2 5,5 7,5 8,8 10, Frmafunktonærer. 6,1 5,8 4,6 3,8 4,0 5,0 6,4 7,3 9,0 10,1 11, Folkeskolelærere.... 9,7 7,7 6,3 5,9 6,9 8,0 8,9 5,7 5,5 39 Funktonærer og Servcefag ,3 10,1 8,9 7,8 7,6 8,6 9,9 9,8 10,3 10,9 12, Funktonærer og tjenestemænd. 7,7 8,4 7,7 7,1 6,7 6,8 7,0 7,6 7,7 7,2 8, Grafsk Akasse. 12,8 10,5 8,9 6,7 6,4 7,5 9,7 10,9 12,6 13,8 16, Handels og kontorfunktonærer 12,4 12,4 11,6 10,2 9,7 10,3 11,7 11,9 12,9 13,5 14, Ingenerer 4,2 3,3 2,6 2,5 3,2 4,0 4,8 5,5 7,3 8,1 9, Krstelg Akasse 9,7 9,2 9,3 9,4 9,3 10,6 11,2 11,8 12,7 12,1 13, Kvndelge arbejdere 21,7 22,1 20,7 19,4 18,7 19,8 20,0 19,6 21,4 21,8 23, Ledernes Akasse 4,5 4,5 3,8 3,0 3,2 3,7 3,7 3,7 4,1 4,2 5, Magstre 13,6 15,3 14,5 13,8 11,4 10,7 10,2 10,2 10,8 10,7 11, Malersvende 18,1 13,0 8,6 5,5 6,1 8,0 9,9 11,1 14,0 15,6 17, Metalarbejdere 12,4 10,7 7,4 5,9 7,0 7,7 7,9 7,2 8,8 9,7 12, Murerfaget 28,1 20,9 20,0 12,7 16,8 18,6 20,8 22,7 25,2 24,6 25, Nærngs og nydelsesmddelarbejdere 12,7 11,2 10,6 8,4 8,5 9,7 10,4 10,7 11,9 12,7 13, Offentlgt ansattes Akasse 9,4 10,2 9,8 9,0 8,3 8,7 9,1 8,9 11,6 12,0 12, Restauratons og bryggerarbejdere 19,0 18,9 19,7 18,1 17,3 19,3 21,7 21,3 22,5 23,5 25, Selvstændge erhvervsdrvende (ASE) 6,1 6,1 4,8 4,2 4,1 4,4 5,5 5,7 5,7 4,6 5, Snedker og temrerfaget. 17,8 13,1 10,7 6,7 8,5 11,4 12,9 13,1 15,7 16,0 17, Specalarbejdere 21,5 19,9 17,9 15,4 16,3 17,6 18,5 18,2 19,9 20,5 22, Statstjenestemænd og Teleforbundet 3,1 2,5 2,5 2,4 2,2 2,1 1,8 1,9 1,5 1,7 35 Teknkernes Akasse 13,6 12,3 10,1 8,3 9,2 10,9 12,4 13,5 15,6 16,1 17, Trændustrarbejdere 17,0 14,1 12,5 10,0 10,9 12,3 12,5 12,5 14,4 14,6 17, Anm. Arbejdsleshedsprocenten er beregnet alene for de medspecfkatonen af de enkelte arbejdsleshedskasser tabellen lemmer, der var forskrede ved árets slutnng, dvs. eksklusve omfatter kke samtlge arbejdsleshedskasser. medlemmer udtrádt af forskrngen lebet af fret. Arbejdsleshedsforskrede Tusnder I alt Heltdsforskrede Deltdsforskrede Mænd Heltdsforskrede Deltdsforskrede Kvnder Heltdsforskrede Deltdsforskrede Procent at arbejdsstyrken I alt 67,8 68,7 68,5 68,9 69,4 70,5 69,6 70,1 71,7 76,2 77,5 Heltdsforskrede 59,3 60,5 60,7 61,6 62,4 63,8 63,4 64,4 66,5 71,2 73,0.. Deltdsforskrede 8,5 8,2 7,8 7,3 7,0 6,7 6,2 5,7 5,2 5,0 4,5 Mend 67,2 67,8 67,1 67,3 67,7 68,7 66,9 67,0 68,6 73,3 74,6 Heltdsforskrede 67,0 67,6 66,9 67,1 67,5 68,5 66,7 66,8 68,4 73,0 74, Deltdsforskrede 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 Kvnder 68,5 69,7 70,0 70,7 71,5 72,6 72,7 73,7 75,2 79,6 80,8 Heltdsforskrede 50,2 52,1 53,5 55,1 56,6 58,4 59,8 61,8 64,3 69,2 71,5 Deltdsforskrede... 18,3 17,6 16,5 15,6 14,9 14,2 12,9 11,9 10,9 10,4 9,3 Anm. Tabellen vedrerer medlemmer af de statsanerkendte procent of arbejdsstyrken er anvendt oplysnnger fra den heltds og deltdsforskrede er beregnet forhold tl den arbejdsleshedskasser ultmo árene og er eksklusve efterlens regsterbaserede arbejdsstyrkestatstk om arbejdsstyrken samlede arbejdsstyrke (16 66 ár), henholdsvs den samlede modtagere. Ved beregnngen af de arbejdsleshedsforskrede alderen ár, senest for Procenterne for mandlge og den samlede kvndelge arbejdsstyrke. 51

52 I Arbejdsmarked Antal personer bereft af ledghed fordelt efter ledghedsgrad Tusnder alt ,0010, ,1010, ,2010, ,3010, ,4010, ,5010, ,6010, ,7010, ,8010, ,9011, Gennemsntlg ledghedsgrad I alt.. 0,374 0,370 0,340 0,316 0,310 0,346 0,368 0,369 0,389 0,400 0,414 Mænd 0,352 0,337 0,299 0,276 0,279 0,328 0,357 0,360 0,378 0,389 0,408 Kvnder. 0,401 0,406 0,381 0,350 0,339 0,361 0,378 0,377 0,399 0,410 0,420 Regstrerede ledge' pct. at arbejdsstyrken fordelt pá aldersgrupper og hejeste fuldferte erhvervsuddannelse r 9,5 8,6 7,4 7,4 8,0 8,7 8,8 9,6 10,3 11,4 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse 11,7 10,9 9,7 9,7 10,5 11,2 11,3 12,0 12,9 14,2 Erhvervsgymnasal bassuddannelse 11,6 10,4 9,0 9,1 10,2 11,4 11,9 12,6 13,2 14,4 Erhvervsgymnasal afsluttet uddannelse.. 8,0 6,8 5,5 5,7 6,4 7,3 7,6 8,6 9,5 10,7 Kort vderegáende uddannelse 5,0 4,8 4,4 4,3 4,5 4,6 5,5 6,0 6,4 6,7 Mellemlang vderegáende uddannelse.. 3,9 3,4 3,0 2,8 2,9 3,4 3,4 4,0 4,4 4,9 Lang vderegáende uddannelse 6,0 5,6 5,2 4,7 4,6 4,7 4,9 5,6 6,1 6, ár 12,2 10,5 8,6 8,5 9,2 10,1 10,4 11,0 11,5 12,1... Ingen afsluttet erhvervsuddannelse 12,5 11,1 9,5 9,2 9,6 10,1 10,1 10,0 10,2 10,3 Erhvervsgymnasal bassuddannelse 11,4 9,8 8,4 8,5 9,7 10,7 11,4 11,8 11,9 12,5 Erhvervsgymnasal afsluttet uddannelse 12,4 9,7 7,2 7,1 8,4 9,8 10,5 12,4 13,4 15,1 Kort vderegaende uddannelse. 12,8 11,3 9,2 7,8 8,1 8,9 10,6 11,7 13,1 16,7. Mellemlang vderegáende uddannelse 8,7 5,9 5,0 4,5 4,6 5,7 7,5 9,0 9,8 11,9 Lang vderegáende uddannelse 6,5 5,5 4,8 5,0 5,3 5,4 6,1 7,0 7,5 5, ár 13,9 12,5 10,8 10,5 11,3 12,1 12,1 13,2 14,0 15,3 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse 19,8 18,4 16,4 16,1 17,4 18,3 18,1 19,2 20,3 22,1.. Erhvervsgymnasal bassuddannelse 14,4 14,0 13,0 13,1 14,5 16,4 16,8 18,4 20,3 22,3 Erhvervsgymnasal afsluttet uddannelse 10,2 8,6 6,9 7,0 7,9 8,9 9,1 10,3 11,0 12,4 Kort vderegáende uddannelse 7,3 7,0 6,3 5,7 5,8 5,9 7,0 7,7 8,5 8,9.. Mellemlang vderegaende uddannelse 9,7 7,6 6,1 5,2 5,0 6,2 5,8 7,1 8,2 9,1 Lang vderegaende uddannelse 10,4 9,1 7,9 6,8 6,9 7,1 7,6 9,0 10,4 11, ár 8,2 7,5 6,6 6,6 7,2 7,8 7,9 8,8 9,5 10,7 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse. 11,0 10,3 9,3 9,4 10,3 11,0 11,1 12,2 13,2 15,1 Erhvervsgymnasal bassuddannelse.. 9,0 8,5 7,4 7,4 8,4 9,4 9,5 10,6 11,7 13,2 Erhvervsgymnasal afsluttet uddannelse 6,7 5,9 5,0 5,1 5,7 6,4 6,6 7,6 8,4 9,7 Kort vderegáende uddannelse 4,1 4,0 3,8 3,8 4,1 4,3 5,1 5,6 5,9 6,1 Mellemlang vderegáende uddannelse _ 2,9 2,8 2,5 2,4 2,6 3,0 3,0 3,4 3,8 4,0 Lang vderegáende uddannelse 5,4 5,3 4,9 4,5 4,4 4,5 4,7 5,2 5,6 5, ár 4,3 3,9 3,8 4,1 4,6 5,4 5,9 5,8 5,4 5,6 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse. 4,2 3,9 3,8 4,2 5,0 5,8 6,4 6,3 6,0 6,1 Erhvervsgymnasal bassuddannelse. 5,2 5,3 4,2 4,7 5,1 8,1 9,7 7,3 6,9 8,1 Erhvervsgymnasal afsluttet uddannelse 5,5 5,0 4,6 4,9 5,0 6,0 6,6 6,3 5,9 6,2 Kort vderegáende uddannelse 3,0 3,0 2,9 3,2 3,0 3,6 5,1 5,0 4,3 4,4 Mellemlang vderegáende uddannelse.. 2,2 2,1 2,0 2,1 2,3 2,9 2,8 3,0 2,9 3,0 Lang vderegáende uddannelse 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 2,1 2,4 2,4 2,3 2,1 I Personer med bopæl Danmark den 1. januar og mellem 1666 ár ultmo november áret fer

53 Gennemsntlg personndkomst efter ken og alder 1984 Kroner Gennemsntlg Mend og kvnder Sr personndkomst for fuldtdsbeskeftgede lenmodtagere etter ken og socogruppe Indkomst og formue ár Mend og kvnder ár Drekterer og overord ár nede funktonærer är Ledende funktonærer Ar vrge funktonerer Ar Faglærte arbejdere ár Ikkefaglerte arbejdere ár Lenmodtagere uden nærmere angvelse ár r Over 74 ár Kroner. Mend Drekterer og overord..... nede funktonærer Mend Ledende funktonærer ár vrge funktonærer Ar Faglærte arbejdere ár Ikkefaglærte arbejdere ár Lenmodtagere uden 35 39ár nærmere angvelse ár Kvnder ár Drekterer og overord 50 54ár nede funktonærer ár Ledende funktonerer.., ár vrge funktonærer Ar Faglærte arbejdere Ar Ikkefaglerte arbejdere Over 74 Ar Lenmodtagere uden Kvnder nærmere angvelse ár ár Gennemsntlg famlendkomst Ar etter famletype Kroner Ar For skat Efter skat 3539 r Par Ar Uden born ár r r ár ár Med born Enlge alt Uden barn Med born r Enlge kvnder Over 74 ár Uden born Med born Hejeste personndkomst Enlge mend ordnet tendedele Uden barn._. _. _ etter stgende Med born ndkomst (Decler') Kroner Voksne med bopel hos forældre pct. pá hejest pct. pá hejest Fælleshusholdnnger pct. pá hejest pct. pá hejest pct. pá hejest pct. pá hejest pct. pá hejest pct. pá hejest pct. pa hejest Nedre kvartll Ovre kvartll _._ Gn koeffcent2 0,41 0,40 0,40 0,39 0,39 1 Se ordforklarngen under Fraktl. 2 Se ordforklarngen

54 I r 1 Indkomst og formue Andel af samlet famlendkoms decler efter famletype Procent Procent Enlge alt mlu born For skat Etter skat 1. decl 2,3 2,4 2,7 2,9 2. decl 4,9 4,9 6,5 6,4 3. decl 5,7 5,7 7,5 7,5 4. decl 6,6 6,6 8,4 8,4 5. decl 8,0 8,0 9,2 9,2 6. decl 9,6 9,6 10,1 10,1 7. decl 11,4 11,3 11,1 11,1 8. decl. 13,1 13,1 12,2 12,2 9. decl.. 15,4 15,4 13,7 13,6 10. decl.. 23,1 23,1 18,5 18,6 Maksmal udjevnngspct.l 23,0 22,9 15,8 15,6 Par mlu born 1. decl 2. decl 3. decl 4. decl 5. decl 6. decl 7. decl 8. decl 9. decl 10. decl.. Maksmal udjevnngspct.l For skat Etter skat 3,0 3,2 3,9 4,1 5,1 5,1 6,3 6,3 6,6 6,6 7,6 7,5 8,0 8,0 8,7 8,6 9,1 9,1 9,5 9,5 10,1 10,1 10,3 10,2 11,1 11,1 11,0 11,0 12,3 12,2 11,9 11,8 14,0 14,0 13,1 13,1 20,7 20,6 17,7 17,9 18,2 18,0 14,0 14,0 I I Enlge mend mlu born 1. decl 1,3 1,7 1,7 2,2 2. decl.. 4,4 4,4 6,0 5,9 3. decl 5,4 5,4 7,3 7,3 4. decl 6,7 6,7 8,4 8,3 5. decl 8,3 8,2 9,3 9,2 6. decl 9,9 9,8 10,3 10,2 7. decl 11,5 11,4 11,3 11,2 8. decl 13,2 13,1 12,4 12,3 9. decl.. 15,4 15,5 13,9 13,9 10. decl.. 23,8 23,8 19,5 19,6 Maksmal udjævnngspct.l 24,0 23,9 17,3 17,2 Voksne med bopael hos tore Idre' 1. decl 2. decl 3. decl 4. decl 5. decl 6. decl 7. decl 8. decl 9. decl 10. decl Maksmal udjaevnngspct.l... 0,8 0,7 1,1 1,0 2,7 2,6 4,0 3,8 4,1 4,0 5,5 5,4 5,9 5,7 6,9 6,8 7,8 7,8 8,5 8,4 9,6 9,6 10,0 9,9 11,9 11,8 11,9 11,8 14,7 14,7 14,2 14,1 18,0 18,1 16,6 16,8 24,5 25,1 21,4 21,9 29,3 29,8 24,3 24,8 Enlge kvnder mlu born 1. decl 3,1 3,0 3,6 3,5 2. decl 5,2 5,3 6,8 6,8 3. decl 5,9 6,0 7,7 7,7 4. decl 6,7 6,7 8,4 8,5 5. decl 7,8 7,9 9,2 9,2 6. decl 9,4 9,4 10,0 10,1 7. decl 11,2 11,2 11,0 11,0 8. decl. 13,1 13,1 12,1 12,1 9. decl.. 15,3 15,3 13,6 13,5 10. decl 22,2 22,2 17,8 17,7 Maksmal udjævnngspct.l 21,8 21,7 14,5 14,4. Faelleshusholdnnger 1. decl 2. decl 3. decl. 4. decl 5. decl 6. decl.. 7. decl 8. decl 9. decl 10. decl.. Maksmal udjaevnngspct.l 0,0 0,0 0,1 0,0 1,5 1,5 1,9 1,8 1,8 1,8 2,3 2,3 2,7 2,9 3,4 3,6 4,6 5,3 5,8 6,5 7,7 8,9 9,3 10,5 10,8 10,9 13,0 13,1 13,8 13,9 15,7 15,4 20,4 19,9 19,8 19,2 36,7 34,8 28,9 27,6 41,8 39,6 37,7 36,0 1 Se ordforklarng. Pct. of famlendkomstmassen Par Pct. at famlendkomstmassen Enlge Fer skat og Efter skat o Fordelng af famlendkomstmassen 1991 Pct. of ndkomstmodtagere Pct. of ndkomstmodtagere 54

55 Arbejderlen ndustr og handværk mv Lon, forbrug og prser Antal omfattede af statstkken angvet tusnder Samtlge arbejdere.. 234,6 228,8 242,5 258,7 264,4 257,0 250,7 247,5 250,7 254,6 Faglærte arbejdere. 77,7 75,4 79,2 84,3 85,7 83,7 82,9 82,4 83,6 89,0 Ikkefaglærte mandlge arbejdere 104,9 101,9 108,8 116,4 119,2 114,8 110,9 108,2 109,5 109,8 Ikkefaglærte kvndelge arbejdere.. 52,0 51,5 54,4 58,0 59,5 58,4 56,8 57,0 57,6 55,8 Antal arbejdstmer alt omfattet af statstkken angvet mlloner Samtlge arbejdere.. 378,7 375,6 393,7 405,1 431,3 408,2 398,0 388,3 387,3 393,1 Faglærte arbejdere. 134,2 132,8 138,1 141,5 150,0 142,6 141,1 137,5 136,8 144,7 Ikkefaglærte mandlge arbejdere 174,4 172,6 181,7 186,9 199,6 186,6 179,7 173,7 173,0 173,3 Ikkefaglærte kvndelge arbejdere.. 70,1 70,2 73,9 76,7 81,7 79,0 77,2 77,1 77,5 75,0 Akkordtmer angvet procent. Samtlge arbejdere 31,8 31,3 30,5 30,7 31,7 31,0 30,9 30,6 30,0 29,2 Faglærte arbejdere 33,3 32,0 30,9 32,3 33,8 32,3 32,4 32,3 32,0 31,4 Ikkefaglærte mandlge arbejdere 30,9 30,8 30,1 30,1 31,1 30,9 30,3 29,8 29,1 28,5 Ikkefaglærte kvndelge arbejdere 31,3 31,3 30,6 29,3 29,5 29,0 29,5 29,5 28,5 26,5 Tmefortjeneste (nkl. tllæg bortset fra overtds tllæg og sygedagpenge) angvet kroner Samtlge arbejdere _. _.. 71,3 76,0 79,7 83,4 87,9 96,3 102,3 106,5 110,7 115,3 118,6 Faglærte arbejdere.. 78,2 83,1 87,1 91,6 97,3 106,8 113,1 117,4 121,7 125,8 128,8 Ikkefaglærte mandlge arbejdere.. 69,5 74,2 78,0 81,6 85,8 94,0 100,0 104,1 108,4 113,0 116,7 Ikkefaglærte kvndelge arbejdere 62,2 66,7 70,0 72,8 75,7 82,5 88,0 92,2 96,0 100,3 103,9 Arlg stgnng tmefortjeneste, angvet procent.. Samtlge arbejdere 10,4 6,6 4,8 4,7 5,4 9,5 6,3 4,0 3,9 4,2 2,9 Faglærte arbejdere 10,6 6,3 4,7 5,1 6,3 9,7 5,9 3,8 3,7 3,3 2,4 Ikkefaglærte mandlge arbejdere 10,6 6,8 5,0 4,7 5,1 9,6 6,4 4,0 4,1 4,2 3,3 Ikkefaglærte kvndelge arbejdere.. 9,8 7,2 4,9 4,0 3,9 9,0 6,7 4,8 4,1 4,5 3,6 Anm. De anferte tmefortjenester er opgjort som summarske delngen pa faggrupper og p arbejdere hovedstaden og Klde: Dansk Arbejdsgverforenngs lenstatstk. gennemsnt, dvs. at de pávrkes af ændrnger beskæftgel provnsen. sens fordelng pá grupper med forskellgt lennveau, fx for Len for heltdsbeskæftgede funktonærer den prvate sektor Antal omfattede of statstkken angvet tusnder Samtlge funktonærer. 230,9 249,4 263,4 276,7 295,4 308,7 323,3 328,5 336,2 340,3 339,6 Mandlge funktonærer 161,2 173,4 180,5 187,0 196,6 200,7 207,7 209,6 213,2 213,6 213,1 Kvndelge funktonærer.. 69,8 76,0 83,0 89,8 98,8 108,0 115,6 118,9 123,0 126,7 126,5 Len september angvet kroner Samtlge funktonærer Nedre kvartl Medan vre kvartl Mandlge funktonærer Nedre kvartl Medan vre kvartl Kvndelge funktonærer Nedre kvartl Medan vre kvartl Artg stgnng mánedslent angvet procent Samtlge funktonærer Nedre kvartl... 13,6 6,6 5,0 4,8 3,9 7,2 5,0 3,9 3,8 4,0 2,8 Medan. 13,0 6,0 5,3 5,6 4,8 7,3 5,6 4,3 3,8 3,8 3,0 0vre kvartl.. 12,1 6,3 5,5 6,1 5,5 7,3 6,2 4,2 4,4 4,1 2,4 Mandlge funktonærer Nedre kvartl.. 11,1 5,9 4,9 6,1 5,6 7,7 5,2 3,9 4,2 3,0 2,8 Medan 11,8 6,1 5,1 6,1 5,6 7,2 5,9 3,7 4,5 3,8 2,9 0vre kvartl. 11,2 6,8 5,5 6,5 6,3 8,5 6,1 4,0 4,2 4,3 2,5 Kvndelge funktonærer Nedre kvartl... 15,1 6,8 4,9 4,2 3,3 7,0 5,8 4,0 3,8 3,6 3,1 Medan 14,5 7,1 5,3 5,8 4,6 6,7 5,5 4,3 4,2 4,7 2,9 0vre kvartl _... 14,1 7,6 6,0 6 4,8 7,2 6,1 4,6 4,4 4,4 3,3 Rettelse: I Arene 1984, 1985 og 1986 er antal ansatte rettet tl kun at omfatte heltdsbeskæftgede funktonærer, mod tdlgere ogsá at omfatte lærlnge, elever og deltdsansatte. Anm. Statstkken omfatter ndtl 1982 funktonærer hos medlemmer af Dansk Arbejdsgverforenng, omfattet of overenskomsten mellem DA og HK eller med mere end 10 funktonærer. Fra 1982 omfatter den derudover funktonærer frmaer uden for DA nden for omráderne engros og detalhandel, samt en række andre tjenesteydende erhverv (bl.a. banker, sparekasse og forskrngsselskaber) med 20 eller fere lenmodtagere. Sden 1983 er yderlgere suppleret med funktonærer frmaer uden for DA nden for omráderne bygge og anlæg og fremstllngsvrksomhed med 50 eller flere lenmodtagere. Som lenbegreb er anvendt m nedslen tllagt en tolvtedel of udbetalt tanteme, gratale, bonus, provson seneste regnskabs r eller de seneste 12 màneder forud for tællngen. Den særlge feregodtgerelse lgesom funktonærens egetbdrag tl ATP og eventuelle andre pensonsordnnger er ndregnet. ' For rene 1982 tt og med 1986 er stgnngerne udelukkende beregnet ph grundlag of oplysnnger fra frmaer, der ndberettede págmldende og forudg ende r. Klde: Dansk Arbejdsgverforenngs lenstatstk. Fra og med 1982 Statstkservce»Len og ndkomststatstk «. 55

56 alt Lon, forbrug og prser Lon for oftentlgt ansatte Gennemsntlg samlet arslon Statsansatte Tusnde kroner Tjenestemænd alt 159,0 168,5 172,3 181,3 188,8 202,9 214,0 220,4 225,8 234,0 241,8 Mend 161,9 171,8 175,7 184,6 192,0 206,8 218,5 225,7 230,4 238,0 245,9 Kvnder 142,0 150,2 154,5 164,2 171,6 184,2 194,5 199,7 207,6 216,9 225,0. Overenskomstansatte alt 152,9 162,5 169,8 175,7 182,2 196,1 209,6 216,3 222,7 229,4 236,1 Mend 160,3 170,4 177,6 185,2 192,5 208,6 223,7 230,6 238,2 245,0 252,2 Kvnder 137,0 146,2 153,0 156,4 161,9 174,1 184,9 191,9 198,7 205,5 212, Samtlge ansatte alt 156,4 165,7 171,2 178,9 186,1 200,3 212,3 218,8 224,7 232,2 239,5 Mend 161,3 171,0 176,5 184,9 192,3 207,6 220,5 227,6 233,3 240,7 248,3 Kvnder 138,9 147,8 153,6 159,5 166,0 178,4 189,2 195,3 202,7 210,2 217,2 Kommunalt ansatte..... Tjenestemænd alt 161,1 169,2 173,9 180,1 187,0 201,8 214,0 223,6 229,2 237,6 246,1 Mend 170,5 178,6 183,9 191,1 198,9 214,6 227,9 239,0 244,5 252,9 262,6 Kvnder 148,6 157,4 162,0 167,7 173,8 188,0 200,1 208,5 214,8 223,7 231,3 Overenskomstansatte alt 141,9 152,1 157,1 162,0 166,9 179,8 191,0 197,5 203,3 208,5 215,4 Mend 158,1 168,9 175,0 186,7 182,9 198,3 211,6 218,7 224,5 227,0 234,3.. Kvnder 131,5 141,5 146,4 152,1 156,3 168,2 179,0 184,9 191,2 197,6 204,3 Samtlge ansatte alt 145,4 154,8 159,5 165,3 170,8 185,8 198,2 204,1 209,6 215,3 223,1 Mend 163,8 172,6 178,2 183,2 190,1 205,9 219,5 227,5 233,2 237,6 245,7 Kvnder 130,6 140,6 145,4 151,5 156,3 170,7 183,3 188,0 194,1 200,6 208, Anm. 1. Lenstatstkken er baseret pa mánedslennede, der Anm. 2. Den samlede arslen omfatter ethvert beleb, der holdte udgfter, dog bortset fra rejsegodtgerelse og lgnende. har været beskæftget pá Fuld td hele áret. forbndelse med hovedstllngen er udbetalt den ansatte, dvs. Eget bdrag tl pensonsordnng ndgár sáledes ogsá. den ansattes grundlen, dverse tllæg, godtgerelse for af 1992 Forbrug tl konsum of nogle vgtge nærngsmdler Konsummmlk og flede mv. Mlloner klo Sedmelk, mn. 3,5% fedt, alt.. _. 398,9 389,5 321,4 295,3 281,8 268,3 256,5 241,9 231,0 226,4 225,2 heraf: Autorseret salg.. 323,9 314,5 246,4 220,3 206,8 193,3 181,5 166,9 156,0 151,4 150,2 Producentforbrug og drekte salgl.. 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 Letmlk, 1,5 1,8% fedt.. 185,7 196,5 245,1 250,5 255,8 261,8 269,4 281,0 289,0 290,6 292,1 Skummetmælk. 64,5 66,7 78,6 73,9 70,5 67,3 66,0 67,3 64,8 63,5 61,2 Kærnemælk.. 51,8 50,2 46,0 43,0 42,9 39,2 39,1 39,1 35,6 33,1 33,3 Ymer, tykmelk o.l.. 32,4 36,4 40,3 38,6 37,6 36,6 35,9 36,5 35,7 36,5 37,2 Yoghurt (alle typer)2.. 47,1 51,1 48,7 41,0 42,2 42,9 39,8 40,6 40,3 44,3 44,9 Kakao og skummetmælk ,0 25,2 27,2 27,6 29,4 29,5 30,4 28,8 26,9 28,3 33,0 Andre konsummmlkprodukter3 10,7 8,3 6,5 3,7 4,3 3,8 4,9 5,1 5,2 4,9 6,2 Flede (nkl. creme frache) 38,7 39,4 41,4 42,3 44,1 45,5 46,7 47,1 47,3.. 47,6 48,6 heraf: Pskeflode 25,5 25,9 27,1 27,2 28,3 28,8 29,6 29,2 29,2 29,7 30,4 Fedtstotfer Smer 40,2 39,3 40,3 36,8 37,0 36,7 35,4 32,5 29,8 20,8 15,5 Margarne 94,8 86,3 85,7 82,7 84,4 86,3 87,0 80,9 76,7 70,3 70,8 Okse og svnefedt 9,2 14,0 12,0 11,2 2,4 9,8 21,3 29,1 33,4 45,1 66,2 Ost 55,1 56,6 62,7 58,1 64,1 64,4 65,0 72,9 75,4 79,2 79,9 Æg 71,7 72,3 73,9 75,2 74,0 74,0 73,9 72,6 71,5 73,2 77,9 Ked Okse og kalveked4 56,1 58,0 67,5 72,7 85,6 81,1 87,1 98,4 96,8 99,5 107,3 Spselge bprodukter af kvæg4 10,3 10,0 10,0 10,0 14,6 14,0 12,0 13,3 13,4 13,2 12,8 Svneked 250,4 261,7 270,7 290,0 325,3 340,4 337,6 331,3 329,8 334,0 334,2 Spselge bprodukter af svn 24,4 25,0 23,4 25,8 27,9 29,6 30,2 31,2 31,1 25,6 28,2 Fjerkræked 48,8 51,3 51,6 55,7 59,6 60,4 60,2 60,3 59,6 63,9 70,3 Hesteked 1,2 1,0 1,0 0,9 0,8 0,8 1,0 1,0 1,0 0,8 0,8 Fare og lammekad 2,4 2,2 2,7 2,9 3,2 3,8 4,1 4,4 4,9 5,1 5,1 Vldt 2,9 2,9 2,6 2,9 3,0 2,8 3,4 3,4 3,4 3,4 3,5 Mel og gryn mv Hvedemel 216,7 216,9 224,0 230,5 231,4 243,0 229,3 224,2 230,2 249,0 263,5 Rugmel 103,5 102,9 113,8 118,4 108,8 109,3 99,9 101,5 94,4 92,7 85,8 Havregryn 10,9 11,0 11,0 11,5 9,9 9,7 9,6 6,1 7,1 8,2 8,1 Mel og gryn evrgt5 28,6 31,8 33,3 34,5 37,9 38,6 40,0 43,7 46,9 39,2 38,2. Sukker 220,1 217,5 202,6 203,7 201,4 201,8 191,2 184,0 192,2 200,3 207,4 Kartofler (ekskl. prvatavl)6 348,5 354,3 331,0 332,0 332,0 328,4 330,6 292,0 292,5 293,3 294,2 Anm. Pga. omlægnng af regstrerngen of udenrgshandelen, er det kke mulgt p.t., at gve oplysnnger om forbrug Omfatter producenternes forbrug tl konsum af egen produkton samt salget drekte tl forbrugere (staldderssalget). 2 Fra 1985 nkl. yoghurtmælk, der ndtl 1984 ndgár»andre konsummelkprodukter « Indtl 1984 nkl. yoghurtmælk, der fra 1985 ndgar»yogh urt«. 4 Grundet ændret opgerelsesmáde er forbruget fra 1986 kke fuldt sammenlgnelg med de foregáende ár. 5 Omfatter kartoffelmel samt mel og gryn af byg, mas og rs. 6 Fra og med 1989 er forbruget revderet Torhold tl tdlgere opgerelser. 56

57 Forbrug pr. husstand fordelt efter husstandstype og efter ejertorhold tl bolg 1987 Alle Kr. pr. husstand Lon, forbrug og prser Husstandstype Enlge Enlge Husstande Husstande uden born med born uden born med born Ejerbolg Ejerforhold Lejerbolg Samlet forbrug pr. husstand Heraf:. Fade, drkke og tobaksvarer Beklædnng og fodtej Bolg og brændsel Bolgudstyr og husholdnngstjenester Medcn, lægeudgfter mv Transport og kommunkaton Frtdsudstyr, underholdnng, undervsnng mv Andre varer og tjenester Samlet ndkomst Antal my Husstandsfordelng, pct Antal personer pr. husstand 2,2 1,0 2,5 2,1 3,8 2,6 1,7 Herat voksne 1,7 1,0 1,0 2,1 2,1 1,9 1,4 Anm.»Bern«omfatter alle hjemmeboende personer under 18 Ar.»Husstande«med og uden born omfatter husstande med mndst 2 personer pá 18 Ar eller derover. Udvklngen forbrugssammensætnngen Samtlge husstande Selvstændge Lanmodtagere 0vrge de prvate husstande Pct. at samlet forbrug Fade, drkke og tobaksvarer 24,3 22,2 19,8 19,7 16,8 20,8 18,8 27,6 24,6 Beklædnng og fodtaj 6,1 5,3 5,1 5,4 6,0 5,4 5,1 4,7 4,8 Egentlg bolgudgft. 16,9 21,1 22,0 24,5 24,0 22,6 23,1 14,9 17,7 Bolgvedlgeholdelse mv.1 2,4 4,1 1,8 4,1 1,8 3,9 1,7 4,4 1,8 Brændsel, el mv. 5,2 7,8 7,6 9,1 7,3 6,8 6,7 10,2 10,8 Bolgudstyr og husholdnngstjenester. 9,2 6,7 6,5 6,1 7,4 6,7 6,2 6,9 7,4 Medcn, lægeudgfter mv. 1,7 1,7 2,1 2,0 2,3 1,4 1,8 2,1 2,9 Transport og kommunkaton. 16,7 14,1 15,8 13,9 17,6 15,2 16,8 11,3 11,9 Frtdsudstyr, underholdnng, undervsnng mv 9,7 8,4 8,6 7,7 7,1 8,4 8,6 8,7 9,4 Andre varer og tjenester 7,8 8,7 10,6 7,5 9,5 8,7 11,3 9,2 8,8. Kr. pr. husstand Samlet forbrug pr. husstand Antal mv. Husstandsfordelng, pct Antal personer pr. husstand 2,5 2,2 2,2 2,7 2,8 2,6 2,6 1,5 1,5 Heraf voksne. 1,8 1,7 1,7 2,0 2,0 1,8 1,8 1,4 1,4 Antal husstande undersagelsen Anm. Husstandsnddelngen er sket ud fra hovedndkomst hvervsmæssg beskæftgelse, herunder bl.a. pensonster, 1 Af metodemssge ársager kan tallene fra de enkelte ár modtagerens erhvervsstatus. Gruppen»ovrge«omfatter studerende, kontanthjælpsmodtagere mv. kke umddelbart sammenlgnes. husstande, hvor hovedndkomstmodtageren er uden er 2 Antallet of husstande undersegelserne gver et ndtryk of den stkpreveuskkerhed mv., der præger tallene. mv. 57

58 .. Lon, forbrug og prser Indkomst, skatter, opsparng og forbrug fordelt efter husstandsndkomst 1987 Alle Kr. pr. husstand Under kr kr kr kr kr. og derover Samlet ndkomst Drekte skatter Renteudgfter mv.l ± = Dsponbel ndkomst ± Gaver mv ± Nettoopsparng ± ± = Samlet forbrug pr. husstand Herat:... Fede, drkke og tobaksvarer Beklædnng og fodtej Bolg og brændsel Bolgudstyr og husholdnngstjenester Medcn, lægeudgfter mv Transport og Frtdsudstyr, underholdnng, undervsnng mv Andre varer og tjenester Indrekte skatter Herat:... Afgft af el, vn, sprtus, tobak Afgft of motorkeretejer og benzn Afgft af energprodukter Andre punktafgfter Moms Kr. pr. person Forbrug pr. person Antal rn Samlet antal husstande, tusnde Husstandsfordelng, pct Andel ejerbolg, pct Bolgareal pr. husstand, m Hovedpersonens gennemsntlge alder Andel med kvndelg hovedperson, pct Antal personer pr. husstand 2,2 1,2 1,7 2,2 3,0 3,3 Herat voksne. 1,7 1,1 1,4 1,7 2,0 2,3 1»Renteudgfter mv.«omfatter sável prvate som erhvervs 2 Forbruget er opgjort tt de prser, husstandene faktsk massge renter dog kke renter of lán med pant ejerbol betaler. En del heraf tlfalder Staten som moms og afgfter. gen. Dsse bolgrenter ndgár forbruget som bolgudgft. Denne del er opgjort under»ndrekte skatter«. 58

59 . Famlernes besddelse af 1983 varge forbrugsgoder Tusnder Antal famler heraf famler med: Ejerbolg Sommerhus. 224 Personbl heraf 2 eller fere.. Terretumblerl. Vaskemasknel Opvaskemasknel. 447 Mkrobelgeovn'. Vdeo' _._..._ CDafspller PC/Hjemmecomputer Telefonsvarer Intervewpersoner. Anm. Opgerelserne er foretaget ved opregnng af resuftaterne fra Danmarks Statstks omnbusundersegelser oktober 1983, 1990, 1991, 1992 og 1993, hvor et reprasentatvt udsnt af befolknngen pa 1674 Ar (1983: 16 ár og derover) er ntervewet. Da der er tale om udsntsundersegelser, er resultaterne behæftet med en uskkerhed pa op tl plus/mnus Lon, forbrug og prser 1993 Procent ,5 pct. Famlebegrebet er omnbusundersegelserne afgranset tl én eller fere personer, der bor samme bolg, og som er famle med hnanden (herunder ogsa samlevende par), det der dog hejst kan vare ét agtepar (samlevende par) famlen. Famler, hvor samtlge voksne er mndst 75 Ar, ndgar fra og med 1992 kke længere materalet, da alle ntervewpersoner nu er under 75 Ar. For 1990 og 1991 er opregnngsresultaterne justeret ved at udelukke famler, hvor samtlge voksne er mndst 75 Ar. ' For 1983, 1990 og 1991 alder opgerelsen ogsá de forbrugsgoder, famlen har evt. sommerhus. Forbrug af drkke og tobaksvarer Tusnde lter Udenlandsk sprtus Dansk sprtus Udenlandsk bordvn Dansk bordvn Udenlandsk hedvn Dansk hedvn Mlloner lter Afgftsplgtgt el Skattefrt el' Mlloner stykker Cgaretter Cgarer og cgarllos Tons Regtobak Anm. Forbruget af drkke og tobaksvarer er det afgftsbergtgede forbrug. 1 Fremstllng drftsaret 1. okt.30. sept. 2 Pa grund of en omlagnng af beskatnngen er den tdlgere vste fordelng of vn kke mulg fra Afgften for skatteklasse II bortfaldt pr. 1 Jul Procent I _`' I '80/81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 Procentvs $rlg andrng (nflatonsraten) forbrugerprsndekset 59

60 Lon, forbrug og prser Vgtfor' delng procent Forbrugerprsndekset, 1980 = Jan. Forbrugerprsndeks, alt2. 100,00 131,5 139,8 146,4 151,7 157,8 165,0 172,9 177,4 181,7 185,5 187, Fedevarer 14, Drkkevarer 3, Tobaksvarer 2, Beklædnng og fodtej 5, Bolg 21, Brændsel, el, gas, varme. 6, Bolgudstyr, husholdnngstjenester 6, Helseudgfter Transport 15, Telefon og porto 1, Frtdsudstyr, underholdnng Andre varer og tjenester.. 9, Varer og tjenester, ekskl. husleje 80,27 132,0 139,8 146,1 151,4 157,0 163,6 170,8 174,2 177,5 180,6 182,1 Varer Tjenester 23, Vægtfor ' delng Nettoprsndeks gennemsnt procent november 1974januar 1975 = Jan. Nettoprsndeks, alt2 100,00 205,2 217,6 227,7 229,3 236,5 248,4 261,4 269,6 276,7 282,5 286,5 Fedevarer 15,18 201,7 219,1 226,6 230,1 231,9 240,3 250,5 253,0 254,2 258,7 258,3 Drkkevarer 2,55 197,7 210,1 217,4 221,4 230,8 245,3 254,0 264,7 273,3 286,2 287,2 Tobaksvarer.. 0,78 189,7 202,9 224,6 232,9 236,5 258,0 260,4 280,8 296,9 317,0 338,1 Beklædnng og fodtej ,4 170,3 181,8 193,7 203,6 216,1 227,9 229,9 235,8 239,5 241,4 Bolg 25,00 206,4 218,2 228,4 236,8 246,5 259,4 273,2 284,6 294,2 300,4 306,5 Brændsel, el, gas, varme ,1 312,0 323,5 252,3 239,2 244,0 275,9 288,5 296,5 287,2 283,8 Bolgudstyr, husholdnngstjenester. 7,07 191,9 203,9 215,2 221,9 229,8 239,0 247,4 255,7 261,3 267,8 269,9 Helseudgfter ,8 233,4 245,7 253,4 272,4 292,7 306,8 315,6 324,8 331,2 338,2.. Transport 12,92 212,0 224,3 235,0 231,8 247,4 264,6 280,5 291,1 301,5 309,5 318,7 Telefon og porto.. 1,90 159,9 166,7 173,5 173,9 176,8 192,0 207,9 212,5 218,2 223,2 223,4 Frtdsudstyr, underholdnng.. 10,83 188,7 200,1 209,7 216,8 224,9 236,1 246,2 254,9 262,0 267,8 271,8 Andre varer og tjenester. 10,15 221,4 235,1 250,6 260,9 268,6 280,0 291,2 302,6 311,6 321,5 329,4 Varer og tjenester, ekskl. bolg 75,00 206,1 218,7 228,9 228,4 234,8 246,5 259,3 266,6 272,9 278,6 282,0 1 Indeksene for rene er beregnet ud fra vægte for aprl Se beskrvelse at forbrugerprsndeks og nettoprsndeks»ordforklarnger«procent Nettoprsndeks Engrosprsndeks RAvareprsndeks /81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 Procentvs $rlg ændrng Arsgennemsnttet engrosprsndeks, ravareprsndeks og nettoprsndeks 60

61 ... Lon, forbrug og prser Vaegtfor delng promlle Engros og rávareprsndekset =100 Engrosprsndeks alt 1 000,0 133,7 143,9 148,1 138,1 137,8 143,2 151,5 153,0 154,5 152,8 151,9. Fordelt efter anvendelse Produktonsmdler. 615, Rávarertllandbrug.. 60, Rávarer tl evrge erhverv 298, Brændstoffer og smereoler 121, ' Maskner og værktej, varetransportmdler 135, Forbrugsvarer 384, Anmalske fedevarer ekskl. fsk 152, Fsk og fskeprodukter 29, Vegetablske fedevarer 34, Nydelsesmdler 34, Andre forbrugsvarer 133, Fordelt efter oprndelse: Danske varer alt.. 620, Produktonsmdler.. 314, Rávarer tl landbrug 40, Rávarer tl evrge erhverv.. 160, Brændstoffer og smereoler 37, Maskner og værktej, varetransportmdler 76, Forbrugsvarer. 305, Anmalske fedevarer, ekskl. fsk 151, Fsk og fskeprodukter 22, Vegetablske fedevarer 27, Nydelsesmdler 24, Andre forbrugsvarer 79, Importvarer alt 379, Produktonsmdler 301, Rávarertllandbrug 19, here uforarbejdede 14, Rávarer tl evrge erhverv 138, heraf u/orarbejdede.. 49, Brændstoffer og smereofer. 84, Maskner og værktej. varetransportmdler 58, Forbrugsvarer.. 78, Anmalske fedevarer ekskl. fsk.. 1, Fsk og fskeprodukter 7, Vegetablske fedevarer 7, Nydelsesmdler. 9, here uforarbejdede 5, Andreforbrugsvarer heraf uforarbejdede rávarer alt = Rávareprsndeks 153,3 142,4 154,8 155,0 111,5 101,5 104,7 116,5 113,9 110,1 101,6 99,8 Anm. Hovedgrupper, som ndgár rávareprsndekset, er kursveret. 61

62 . 75,1 Vrksomheder og omsætnng Antal momsregstrerede vrksomheder arets lob 1992 Fordelt pá erhvervshovedgrupper I alt ,0 100,0 Landbrug, fsker mv ,2 26,5 Rástofudvndng ,1 0,1 Fremstllngsvrksomhed ,3 8,4 Energ og vandforsynng ,9 1,1 Bygge og anlægsvrksomhed ,0 7,4 Engroshandel ,5 8,6 Detalhandel ,7 10,8 Restauratons og hotelvrksomhed ,7 3,9 Transportvrksomhed m.m ,1 4,0 Tjenesteydelser m.m ,4 29,2 Fordelt efter ejerform ' I aft ,0 100,0 Enkeltmandsfrma ,0 Interessentskab, kommandtselskab ,4 7,2 Anpartsselskab ,2 10,6 Akteselskab ,4 6,1 Andelsforenng ,9 0,9 Anden ejer ,9 6,2 Fordelt efter sterrelsen af den samlede om sætnng I alt ,0 100, kr ,5 17, kr ,1 13, kr ,1 21, mo. kr ,8 21, mo. kr ,0 8, mo. kr. og derover ,3 3,7 Ikke drft hele áret ,2 15,1 Anm. Vedr. statstkkens dæknng mv. se ordforklarnger under Momsregstrerede vrksomheder. Procent Omsætnng procent mstnng procent Detalhandel Antal procent / Landbrug Antal procent Omsætnngskoncentraton detalhandel 1982 og 1992 Omsa3tnngskoncentraton landbrug 1982 og 1992 Anm: Ved beregnng af omsætnngskoncentratonen erhvervshovedgrupper 82 og 92 er udelukkende medtaget enheder, hvor omsætnng kw) er starre end kr. henholdsvs kr. 62

63 De momsregstrerede vrksomheders omsætnng Mlloner kroner Vrksomheder og omsaetnng Samlet afgftsangvet omsætnng Afgftsplgtg ndenlandsk omsætnng Afgftsfr eksport mv Samlet afgftsangvet omsætnng.. Procent I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Afgftsplgtg ndenlandsk omsætnng 79,3 79,5 79,2 79,6 81,2 81,1 79,8 79,1 78,8 78,5 76,9 Afgftsfr eksport mv. 20,7 20,5 20,8 20,4 18,8 18,9 20,2 20,9 21,2 21,5 23,1. Samlet afgftsangvet omsætnng fordelt pá erhvervshovedgrupper Procent 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0.... _.. I alt 100,0 100,0 Landbrug, fsker mv _. _.. _.._ 6,2 6,0 5,8 5,4 5,1 4,8 4,8 4,9 4,7 4,5 4,3 Rástofudvndng._._._.. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,5 0,6 0,5 0,6 0,2 0,7 0,7 Fremstllngsvrksomhed. 26,5 26,4 26,4 26,1 25,6 25,2 26,1 26,4 26,3 25,7 26,3 Energ og vandforsynng.. 3,2 3,0 2,5 2,9 3,0 3,1 3,3 3,4 3,5 3,7 3,6 Bygge og anlægsvrksomhed 5,1 5,3 5,4 5,7 6,6 6,9 6,7 6,4 5,8 5,6 5,5 Engroshandel 32,0 32,1 32,7 32,6 31,5 30,9 29,6 29,5 29,9 29,2 28,3 Detalhandel 13,3 13,3 12,9 12,9 13,0 13,0 12,5 12,0 12,0 12,0 12,3 Restauratons og hotelvrksomhed 1,3 1,3 1,3 1,3 1,4 1,4 1,5 1,5 1,4 1,5 1,5 Transportvrksomhed m.m 6,0 5,8 5,9 6,1 5,8 6,0 6,4 6,4 6,4 6,8 6,8 Tjenesteydelser m.m 6,3 6,6 6,9 6,9 7,5 8,1 8,5 9,0 9,8 10,2 10,8. Samlet afgftsangvet omsætnng fordeft efter vrksomhedernes ejerform Procent I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Enkeltmandsfrma _.. 19,3 18,5 17,7 16,9 16,9 16,4 15,8 15,3 14,7 14,2 13,7 Interessentskab, kommandtselskab.... 6,1 6,0 5,7 5,4 5,3 5,3 5,4 5,5 5,4 5,5 5,6 Anpartsselskab 8,4 9,3 10,2 10,6 10,6 10,5 9,9 9,3 8,7 8,4 8,4.. Akteselskab 47,7 48,1 49,1 50,6 51,2 51,0 52,0 52,5 52,6 54,4 55,9 Andelsforenng 13,3 12,1 12,3 11,7 11,2 11,4 11,1 11,0 9,8 9,5 9,9 Anden ejer 5,2 6,0 5,0 4,8 4,8 5,4 5,8 6,4 8,8 8,1 6,6 Anm. Vedr. statstkkens dæknng mv. se ordforklarnger 1 Som felge af ændrede koblngsprncpper mellem eksport under Momsregstrerede vrksomheder. og hovedenheden er en del afgftsplgtg ndenlandsk omsætnng flyttet tl afgftsfr eksport mv. fra og med Procent 100 Anden ejer 90 Andelsforenng Akteselskab Anpartsselskab Kommandtselskab, Interssantskab Enkeltmandsfrma 0 ' De momsregstrerede vrksomheders omsætnng procentvs fordelt pá ejerform 63

64 Í Landbrug Bedrfter fordelt efter det dyrkede areals storrelse Samtlge bedrfter. 0,04,9 ha.. 5,09,9 ha.. 10,019,9 ha 20,029,9 ha 30,049,9 ha 50,099,9 ha ,0 ha og derover 1984 Antal Procent ,0 100, ,2 2, ,9 15, ,7 23, ,1 16, ,7 19, ,6 16, ,8 5,8 Gennemsntlg storrelse Antal hektar pr. bedrft Anm. Landbrugs og gartnertaellngen omfatter samtlge bedrfter med et dyrket areal pá mndst 5 ha eller mndst en produkton der svarer dertl. 29,9 30,7 31,4 32,2 33,1 34,1 35,1 35,9 37,0 37,1 Tusnde bedrfter ,0 9,9 10,0 19,9 20,0 29,9 30,0 49,9 50,0 99,9 dem 100,0 Bedrftsterrelser hektar Antal Iandbrugsbedrfter med mndst 5 ha fordelt efter det dyrkede areals storrelse 1983 og 1993 Hostudbyttet Mlloner foderenheder (1 foderenhed = foderværden of 1 klo byg) Samlet udbytte Korn Bælgs.md Halm' Rodfrugter (rod og top) Græsmarkafgreder my Efter fradrag of kke bjerget halm. 2 Heraf blver 436 mo. foderenheder brug tl foder 1991, og Procent ,0 100, ,6 52, ,6 2, ,7 7, ,2 14, ,9 22,0 Anvendelse of korn (dansk og mporteret) alt 1982/ / / /86 Tusnde tons pr. drftsàr (1. august 31. lull) 1986/87' 1987/ / /90' 1990/91' Hest svnd Import Lager ved perodens begyndelse Tl radghed Udsæd Eksport Formalet tl mel, gryn o.l Industrforbrug evrgt Lager ved perodens slutnng Anvendt tl foder Drftsáret omfatter peroden 1/7 30/ , ;93 f

65 . Husdyrbesetnngerog husdyrbestand Bedrfter med: Antal Landbrug Hestebesetnìnger Kvegbesetnnger Kobesetnnger Svnebesetnnger Hansebesetnnger Antal husdyr:.. Tusnder Heste Kveg alt Keer Svn alt Seer Far Hans alt Slagtekyllnger Foderforbrug 1982/ / / / / / /89, 1989/ / / / / /93 Mlloner foderenheder pr. drftsr (1. jul 30. jun) Procent Samlet foderforbrug ,0 100,0 Kraftfoder alt (nkl. maelk og valle) ,8 64,5 Grovfoder alt ,2 35,5 Rodfrugter ,6 12,2 Frsk roetop og roetopenslage ,1 0,8 Gres og granfoder ,4 19,6... Halm ,1 2,9 Vegetablsk produkton Dyrket areal Tusnde hektar Samlet dyrket areal Korn alt, Hvede Rug Byg Havre ) Blandsed.. 3 J Belgsed Rodfrugter Herat Kartofler Sukkerroer tl fabrk Gres og grenfoder Fro tl udsed og ndustrbrug Gartnerprodukter Andre landbrugsafgreder og helbrak Antal faste medhjelpere Bern og slegtnngel Fast fremmed medhjelp Bern, der Or skole, er kke medtaget

66 1993. grydeklar Landbrug Anmalske landbrugsprodukter. Produkton, eksport og forbrug tl konsum Naturmælk Samlet produkton.. Indvejet mælkemængde2 Smer Produkton.. Eksport. Forbrug. Ost Produkton.. Eksport Forbrug Æg Produkton (nkl. rugeæg) Eksport Forbrug Okse og kalvekod3 4 Produkton.. Eksport Forbrug Svneked3 Produkton.. Eksport Forbrug Fjerkræked5 Produkton.. Eksport. Forbrug Anm. Pga. omiægnng af regstrerngen af udenrgshandelen, er det kke mulgt p.t., at gve oplysnnger om eksport og forbrug 1 I tallene for produkton og forbrug ndgár producenternes forbrug af egne produkter. Tallene for forbrug er kke reduceret for husholdnngssvnd og udlændnges keb af varer, der medtages som rejsegods Mlloner klo ,1 104,4 80,9 66,2 39,3 40,3 251,4 295,1 203,7 243,4 56,6 62,7 80,6 80,1 5,7 4,5 72,3 73,9 255,6 263,1 177,4 182,9 68,0 77, , ,9 799,3 801,4 286,7 294,1 112,0 110,8 63,1 59,1 51,3 51, ,7 59,4 36,8 255,5 202,0 58,1 79,7 4,7 75,2 252,1 170,4 82,7 132,0 831,9 315,8 114,7 62,6 55, ,0 66,3 37,0 254,0 198,0 64,1 81,3 6,2 74,0 264,4 196,1 100, ,1 835,2 353,2 115,4 57,0 59, ,2 69,9 36,7 272,3 212,6 64,4 76,5 4,7 76,8 254,9 181,1 95,1 198,5 824,4 370,0 113,0 59,3 60, ,8 59,7 35,4 259,6 195,8 65,0 79,4 6,2 73,9 235,9 175,6 99, ,6 865,6 367,8 116,8 61,7 60, ,3 55,2 32,5 276,7 216,1 72,9 82,0 8,3 72,6 222,2 160,6 111, ,2 863,0 362,5 129,8 72,8 60, ,3 50,6 29,8 295,0 220,7 75,4 82,4 11,5 71,5 219,1 137,5 110, ,8 895,5 360,9 133,3 81,2 59, ,5 49,0 20,8. 286,7 231,4 79,2 84,0 11,2 73,2 230,8 147,7 112, ,0 1003,8 359,7 142,1 84,2 63, ,2 48,0 15,5 291,4 216,5 79,9 88,2 11,5 77,9 236,3 161,9 120, ,0 1072,3 362,4 159,6 99,7 70, ,4 323,3 87,1 221, ,1 2 Forskellen mellem samlet mælkeprodukton og ndvejet 4 Grundet ændret opgerelsesmáde er produkton og forbrug mælkemængdeerproducenternesforbrugtlkonsumogtl af okse og kalveked fra 1986 kke fuldt sammenlgnelg foder. med de foregáende ár. 3 Inkl. spselge bprodukter. 5 Tallene for fjerkræked er angvet vægt. 172,9 Procent Forbrug tl konsum Eksport a Smer Ost Æg anal I o o Okse og kalvekod Svnekod Fjerkrækod De vgtgste anmalske landbrugsprodukter. Eksport og forbrug tl konsum procent af Ares produkton (NB. Nár eksport + forbrug tl konsum kke er 100 pct., som er produktonen, skyldes det lagerændrnger, mport og anden anvendelse). 66

67 Landbrugsbedrfter fordelt etter brugers alder _. _. I alt Under 40 Ar ár Ar _.. _ ár og derover Uoplyst Landbrug Procent 100,0 100,0 18,6 21,2 49,0 47,0 22,1 20,6 9,6 10,5 0,7 0,7 Investernger 1982/ / ' Nynvesternger Arets prser mlloner kroner pr. regnskabsár Avlsbygnnger Heraf Svnestalde Kostalde Inventar Heraf. Mejetærskere Traktorer Grundforbedrngs og landvndngsarbejder Avs og trækdyr1 21 _ ± 100 ± ± 184 ± _ Faste bruttonvesternger Heraf.. Forbrug af realkaptal2 (beregnet) Faste nettonvesternger ± ± ± ± 524 ± ± ± ± ± Lagerforskydnnger 92 ± ± ± ± Besetnngsforskydnnger ± Lager og besetnngsforskydnnger alt 42 _ _ 389 _ 106 _ _ 217 _ 996 Bruttonvesternger alt prser mlloner kroner pr. regnskabsár Avlsbygnnger Inventar Faste bruttonvesternger De negatve tal fremkommer, nár avlsdyrbestanden redu 3 Lagerforskydnngernes verd er ændret som felge af nyt 5 Fra og med 1985 opgeres nvesterngerne kun pl kalenderceres. beregnngsprncp. Ar, tallene er ndret forhold tl tdlgere opgerelser. 2 Se»forbrug af fast realkaptal«under Ordforklarnger og 4 Ekskl. grundforbedrnger og avlsdyr. Begreber Natonalregnskab Mllarder kr. Samtlge bedrfter Faste bruttonvesternger (ekskl. grundforbedrnger og avlsdyr) Uden besætnng 60 Svn (ej kveg) 3 Inventar 50 2 Avlsbygnnger Kveg (ej svn) / 81/ 82/ 83/ 84/ Udvklngen Iandbrugets faste bruttonvesternger 1985prser Bade kveg og svn 10 0 M ' Andelen af Iandbrugsbedrfter med og uden besætnng 67

68 ... Landbrug Landbrugets bruttofaktorndkomst Verd of landbrugets salgsprodukter ,0 100,0 Vegetablske produkter ,6 30,1 Korn ,0 14,0 Grensager, Trugt, blomster, planter ,5 8,4 Andre vegetablske produkter ,0 7,8 Anmalske produkter ,4 69,9 Naturmelk ,2 24,1 Æg tl konsum ,2 1,1 Ked og levende dyr ,1 41,4 Andre anmalske produkter ,0 3,3 Lager og besetnngsforskydnnger hos producenter _ 425 _ 362 _ Lagerforskydnnger (korn) _ ± Besætnngsforskydnnger _ 594 ± 117 _ 503 ± 699 ± 344 ± Udgft tl ndkebte ra og hjelpestoffer mv. Udsaed (sásd og fro). Foderstoffer. Godnngsstoffer Energ (el og brendstoffer). Reparaton og vedlgeholdelse.. Andre rá og hjelpestoffer samt tjenesteydelser fra andre erhvery. Bruttofaktorndkomst for tllæg of generelle drftstlskud og fradrag of skatter pa produktonsapparatet Arets prser mlloner kroner Generelle drftstlskud alt (subsder) Heraf: Modernserngsstette (lov nr , kap. 1) Indkomststette tl landbrugere (lov nr ) Stette tl braklegnng ( forbndelse med tl ,6 7,8 0,6 0,4 skud tl reformafgreder) ,9 Stette tl produkton af korn ,2 Stette tl produkton of olefre ,4 Anmalsk stette alt ,2 Skatter pa produktonsapparatet ,2 2,4 Bruttofaktorndkomstl ,8 51,1 Anm. Landbrugssektoren ovennevnte opgerelse omfatter landbrug, gartner, pelsdyravl, jagt og bavl. En detaljeret redegerelse for beregnngerne af de enkelte værder fndes árspublkatonen, Landbrugsstatstk 1991 afsnt 14 samt publkatonen Landbrug, (Statstske Efterretnnger). Afgrænsnngen af landbrugssektoren dette afsnt afvger fra opgmrelserne Natonalregnskabsafsnttet, hvor landbrug mv. Procent ,1 55, ,7 1, ,4 25, ,4 4, ,8 4, ,1 8, ,6 10, ,4 45,8 Vgte omfatter landbrug og gartner, skovbrug samt fsker og dambrug mv. Den væsentlgste yderlgere forklarng pá forskellen mellem de 2 opgerelser er, at de generelle tlskud tl landbrugserhvervet opfattes snevert landbrugsafsnttet. I dette afsnt nkluderes alene sádanne tlskud som udbetales drekte tl producenter af landbrugsvarer, medens tlskud tl forsknng, afsætnngsfremme og kontrol mv. kke ndgár 1993 opgerelserne, sáledes som det sker natonalregnskabsafsnttet. 1 Bruttofaktorndkomsten er lg den samlede salgsverd + verden af lager og besætnngsforskydnnger + udgften tl ndkebte rá og hjælpestoffer mv. + generelle drftstlskud skatter pá produktonsapparatet. Indeks for landbrugets salgsprodukter ( og for ndkobte ra og hjælpestoffer mv. verder) 1985=100 Mengdendeks pct. Landbrugets salgsprodukter.. 100, Vegetablske produkter. 31, Herat: Korn 14, Anmalske produkter 68, Heraf: Naturmelk 22, Ked og levende dyr 41, Indkebte ra og hjelpestoffer mv. 100, Heraf: Foderstoffer 49, Gednngsstoffer 12, Reparaton og vedlgeholdelse 12, Prsndeks Landbrugets salgsprodukter 100, Vegetablske produkter.. 31, Heraf: Korn. 14, Anmalske produkter.. 68, Heraf: Naturmælk.. 22, Ked og levende dyr 41, Indkebte r og hjelpestoffer mv. 100, Heraf: Foderstoffer 49, Gednngsstoffer. _.. 12, Reparaton og vedlgeholdelse 12, Anm. Ved landbruget forstás den udvdede landbrugssektor omfattende landbrug, gartner, pelsdyravl, jagt og bavl, jf. árspublkatonen Landbrugsstatstk 1991, afsnt 14, og publ katonen Landbrug 1991:5(Statstske Efterretnnger), hvor der er gvet en redegerelse for beregnngen of de anferte ndeks. 68

69 forskrngssum forskrngssummen, ' I Í Fsker Fartejer med motor Antal fartejer ,0 100,0 5 24,9 BRT ,9 73, ,9 BRT ,9 13, ,9 BRT ,8 4,7 100 BRT og derover ,4 9,1 Verd al fartejerne Mlloner kroner Fartejer med motor ,0 100,0 5 24,9 BRT ,2 23, ,9 BRT ,3 14, ,9 BRT ,7 7,9 100 BRT og derover ,8 53,7 Anm. Verd opgjort som forskrngssum (kke handelsverd) tallet vl sáledes, for en del fartejer, ndeholde endrn Klde: Fskermnsteret. Opbygnngen of fartejsbasen beted ndtl medo 1988, at ger der er foretaget mndrnger skete med tlbagevrkende kraft. For fartejer, hvor det nye bruttotonnage mál er uoplyst, anvendes bruttoregstertonnage. Procent Fangst * * Mengde hel fsk Mlloner klo Procent Samlet udbytte ,0 100,0 Sld, brslng og makrel ,6 12,5 Torsk ,1 3,3.. Fladfsk ,5 2,9 Al ,1 0,1 Anden konsumfangst ,0 2,0 Industr og foderfsk ,6 78,5 Hummer og rejer ,7 0,7 Damerred ,3 0,1 Fangstens verd.. Mlloner kroner Samlet udbytte ,0 100,0 Sld. brslng og makrel ,3 13,2 Torsk ,0 18,1 Fladfsk ,7 22,7 A ,0 1,8 Anden konsumfsk ,6 9,8 Industr og foderfsk ,9 23,8 Hummer og rejer ,8 8,5 Damerred ,7 2,1 ' Saltvandsfsker (ekskl. esters, blámuslng og sestjerne) fangster landet af danske fskere nd og udenlandske samt produkton of damerred. Saltvandsfskeret omfatter havne. Mengde hel fsk fordert efter fangststederl Mlloner klo Samlet udbytte ,0 100,0 Nordseeng ,6 75,5 Skagerrak ,6 15,5 Osterseen og Bltfarvandet ,6 5,0 Andre ,1 3,9... Verd3 fordert efter fangststederl Mlloner kroner Samlet udbytte ,0 100,0 Nordseeng ,6 58,3 Skagerrak ,1 24,4 Osterseen og Bæltfarvandet ,7 7,6 Andre ,6 9, Saltvandsfsker (ekskl. damerred, esters, blámuslng og 2 Inkl. udbyttet den engelske kanal samt fjernere farvande. sestjerne). 3 Verd fra ferste omsetnngsled. Klde: Fskermnsteret. Danmarks endelge fskekvoter hel fsk Mlloner klo Sld Brslng Makrel Torsk Kuller Merksej Hvllng Kulmule Redspette Tunge Laks Havtaske Dybvandsrejer

70 I Industr Ansatte ndustrvrksomheder og frmaer med mndst 6 beskæftgede Antal arbejdere Hele ndustren Rástofudvndng' Nerngs og nydelsesmddelndustr2 Tekstl, beklednngs og lederndustr.. Tre og mebelndustr.. Papr og grafsk ndustr... Kemsk ndustr m.m. Sten, ler og glasndustr. Jern og metalverker og steberer. Jern og metalndustr Anden ndustr Mend Kvnder Antal funktonerer.. Hele ndustren Rástofudvndngl Nerngs og nydelsesmddelndustr2 Tekstl, beklednngs og lederndustr Tre og mebelndustr.. Papr og grafsk ndustr Kemsk ndustr m.m... Sten, ler og glasndustr... Jern og metalværker og steberer. Jern og metalndustr. Anden ndustr Procent 247,9 261,9 281,6 284,7 273,3 263,0 261,9 260,8 252,9 246,7 232,4 100,0 100,0 0,8 0,8 0,8 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,3 0,4 51,6 52,5 55,8 56,6 54,8 51,8 50,0 49,2 48,5 46,7 45,6 20,8 19,6 22,4 23,3 24,2 23,6 21,7 19,1 18,1 17,6 15,8 15,2 13,9 9,0 6,0 16,6 19,2 20,6 21,1 20,0 19,3 20,4 21,0 20,7 20,9 19,9 6,7 8,6 20,1 20,8 21,5 22,5 22,8 22,4 21,9 21,2 20,8 19,6 18,8 8,1 8,1 19,4 20,8 22,0 22,4 22,7 22,6 22,8 22,8 22,3 22,5 22,1 7,8 9,5 12,3 12,9 13,3 14,1 13,6 12,8 12,4 12,3 11,7 11,3 10,7 5,0 4,6 4,3 4,7 4,8 4,9 4,4 4,3 4,5 4,5 4,1 4,2 3,6 1,7 1,5 96,8 103,1 114,2 113,9 107,8 105,4 106,4 106,6 103,4 100,7 92,3 39,1 39,7 3,6 3,8 4,4 4,7 4,6 4,4 4,5 4,8 4,8 4,6 4,6 1,5 2,0 179,6 189,3 202,5 203,2 193,5 187,1 186,8 186,6 182,2 179,0 169,5 72,4 72,9 68,3 72,6 79,1 81,5 79,8 75,9 75,1 74,2 70,6 67,7 62,9 27,6 27,1 105,9 110,1 117,7 123,4 124,6 122,9 123,5 124,0 123,8 122,5 119,5 100,0 100,0 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,3 0,3 0,3 15,6 15,5 16,0 16,3 16,3 16,0 15,8 15,6 15,5 14,8 14,4 14,7 12,0 5,8 6,0 6,3 6,5 6,5 6,3 6,0 6,0 5,7 5,7 5,6 5,5 4,7 4,1 4,6 5,0 5,4 5,5 5,4 5,6 5,5 5,6 5,6 5,4 3,9 4,5 12,3 12,5 13,1 13,7 14,2 14,4 14,4 14,0 14,1 13,5 13,4 11,6 11,2 15,3 16,3 17,3 18,1 19,1 18,9 19,4 20,0 20,1 20,7 20,9 14,5 17,5 4,6 4,7 4,9 5,1 5,4 5,2 5,1 5,2 5,0 4,8 4,6 4,3 3,8 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,2 1,3 1,3 1,3 1,4 1,3 1,3 1,1 44,8 47,0 51,5 54,6 53,8 53,0 53,3 53,9 53,9 53,3 51,1 42,3 42,7 1,7 1,8 1,9 2,0 2,1 2,1 2,2 2,2 2,4 2,5 2,6 1,6 2,2 Mend Kvnder 72,4 74,8 79,5 82,5 82,7 81,3 81,3 81,5 81,0 79,8 77,6 68,4 64,9 33,5 35,3 38,2 40,9 41,9 41,6 42,2 42,5 42,8 42,8 41,9 31,6 35,1 Anm. Som felge af afrundng kan summen af de enkelte tal ' Ekskl. oleudvndng og efterforsknng. 2 Ekskl. mejerer. Fra 1985 nkl. tarmrenserer. afvge fra de tabellen anferte totaler. Antal arbejdere tusnde Antal funktonerer tusnde Mend Kvnder Mend Kvnder 200 II ' llé {PVÌ4HÍPV`?ÍI1 Ansatte ndustrvrksomheder og frmaer med mundst 6 beskæftgede 70

71 . Industr Udferte arbejdstmer af ndustrens arbejdere Mlloner tmer Procent Hele ndustren 414,2 436,2 453,2 469,1 440,0 423,8 416,8 412,1 399,0 394,9 370,5 100,0 100,0.. Rástofudvndng' 1,4 1,5 1,5 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,6 1,6 1,6 0,3 0,4 Nerngs og nydelsesmddelndustr2 84,5 85,9 86,1 88,4 84,6 79,9 76,8 74,1 73,9 72,5 69,1 20,4 18,7 Tekstl, beklednngs og lederndustr 34,2 36,3 36,6 36,2 32,8 28,8 27,1 26,1 23,6 23,0 21,2 8,3 5,7 Tre og mebelndustr., 28,1 32,5 33,9 36,4 32,8 31,7 32,6 33,8 33,1 33,6 32,1 6,8 8,7 Papr og grafsk ndustr 34,1 35,0 35,4 37,4 37,0 36,2 35,0 34,0 33,1 31,5 30,4 8,2 8,2 Kemsk ndustr m.m.. 32,4 34,7 35,6 37,4 36,9 36,1 36,2 35,6 34,9 36,0 35,7 7,8 9,6 Sten, ler og glasndustr.. 20,9 21,9 21,9 23,7 22,6 21,2 20,3 20,1 18,7 18,2 17,3 5,1 4,7 Jern og metalverker og steberer 7,4 7,8 7,6 8,1 7,2 7,1 7,3 7,1 6,6 6,7 5,8 1,8 1,6 Jern og metalndustr F., 165,4 174,4 187,8 192,5 177,3 174,3 172,9 172,3 166,3 164,7 150,2 39,9 40,5.. Anden ndustr 5,8 6,2 6,8 7,3 7,1 6,8 6,9 7,3 7,2 7,1 7,1 1,4 1,9 1 Ekskl. oleudvndng og efterforsknng. 2 Ekskl. mejerer. Fra 1985 nkl. tarmrenserer. Lenomkostnnger pr. arbejdstme for ndustrens arbejdere Kroner Hele ndustren 75,57 78,85 82,55 86,72 94,67 100,74 105,30 110,34 115,21 119,03 121,92 Ràstofudvndngl. 72,26 75,74 80,49 85,54 92,88 99,00 102,08 107,51 110,14 111,70 114,92 Nerngs og nydelsesmddelndustr2. 80,08 83,77 87,78 91,93 100,19 107,56 111,68 116,65 120,94 125,51 129,55 Tekstl, beklednngs og læderndustr 62,83 66,11 69,31 73,43 79,40 84,34 89,32 94,22 98,05 101,29 103,02 Tre og mebelndustr., 66,31 69,82 73,74 76,43 85,70 90,88 95,45 100,67 105,21 107,95 108,88 Papr og grafsk ndustr 93,71 97,48 101,56 106,98 116,76 123,73 128,74 133,39 141,64 145,52 148,97 Kemsk ndustr m.m. 76,64 80,76 84,95 88,52 97,20 103,56 108,65 114,34 119,06 122,27 125,33 Sten, ler og glasndustr 76,50 79,92 83,70 88,93 98,17 104,25 109,52 114,39 118,35 121,71 124,05.. Jern og metalworker og steberer 73,48 77,84 81,07 84,65 94,01 98,44 104,42 107,39 111,25 114,11 118,04 Jern og metalndustr 73,76 76,75 80,43 84,51 91,16 96,66 101,18 106,50 111,15 115,48 118,00 Anden ndustr. 69,06 72,97 77,13 81,60 90,15 95,51 99,47 104,37 108,61 110,92 112,77 N Anm. Mens afsnttet»len ndustr og hándværk mv.«er baseret pá materale fra Dansk Arbejdsgverforenng, er ovenstáende opgerelse for baseret pá Danmarks Statstks Adge totaltællnger for alle ndustrvrksomheder og frmaer med 6 beskeftgede og derover. Fra er opgerelserne baseret pá Danmarks Statstks mdl. beskæftgelse og lenstatstk. De anferte lenomkostnnger pr. arbejdstme omfatter overarbejdsbetalng, dyrtdstllæg mv. samt dagpenge under sygdom, ferepenge og segnehellgdagsbetalng. Lenomkostnngerne pr. arbejdstme beregnes branchevs ved at dvdere den totale lensum med det totale antal faktsk udferte arbejdstmer. Lenomkostnngerne pr. arbejdstme er opgjort summarsk, dvs. at de pávrkes af aendrnger beskæftgelsens omfang og arbejdskraftens sterrelse og sammensætnng. ' Ekskl. oleudvndng og efterforsknng. 2 Ekskl. mejerer. Fra 1985 nkl. tarmrenserer. Værden al lagre ved udgangen af de enkelte Ar Frmaer med mndst 20 beskæftgede Mlloner kroner Hele ndustren Rástofudvndng' Nærngs og nydelsesmddelndustr Tekstl, beklednngs og læderndustr Tra og mebelndustr Papr og grafsk ndustr Kemsk ndustr m.m Sten, ler og glasndustr Jern og metalverker og steberer Jern og metalndustr Anden ndustr Anm. Angvelserne omfatter lagre af egne produkter, rávarer, ndkebte halvfabrkata mv., emballage, brændsel samt han delsvarer. 1 Ekskl. oleudvndng. Produktonsndeks for ndustren Frmaer med mndst 20 beskæftgede 1980 = =100 Hele ndustren 2,3) Rástofudvndng Nerngs og nydelsesmddelndustr Tekstl, beklednngs og lederndustr Tre og mebelndustr Papr og grafsk ndustr Kemsk ndustr m.m Sten, ler og glasndustr Jern og metalverker og steberer Jern og metalndustr Anden ndustr Anm. Indekset er faktsk et mmngdendeks for ndustrens omsætnng af egne varer og tjenester. Forudsat at lagerforskydnngerne fra ár tl ár er mnmale, kan det anvendes som produktonsndeks. 1 Frmaer med mndst 6 beskæftgede. 2 Ekskl. skbsværfter m.m. 3 Ekskl. oleudvndng og efterforsknng. 71

72 Industr Produktonsværd Frmaer med mndst 20 beskæftgede.. Mlloner kroner Hele ndustren ,0 100,0 RAstofudvndngl ,2 0,2 Nærngs og nydelsesmddelndustr ,3 33,1 Tekstl, beklædnngs og laderndustr ,9 4,0 Tre og mebelndustr ,3 4,7.... Papr og grafsk ndustr ,5 6,8 Kemsk ndustr m.m ,1 15,5 Sten, ler og glasndustr ,4 3,3. Jern og metalværker og steberer ,6 1,1 Jern og metalndustr ,5 29,6 Anden ndustr ,2 1,7 Anm. Produkton mv. beregnes som Balget af varer og ydelser, r Ekskl. oleudvndng. korrgeret for bevægelser lagerbeholdnnger al færdgvarer og produkter arbejde. Procent 1992 Værdtlvækst Frmaer med mndst 20 beskaftgede.. Mlloner kroner Hele ndustren ,0 100,0 RAstofudvndngl ,3 0,4 Narngs og nydelsesmddelndustr ,6 23,0 Tekstl, bekldnngs og læderndustr ,6 4,1 Tre og mebelndustr ,0 5,1 Papr og grafsk ndustr ,2 9,1 Kemsk ndustr m.m ,7 16,5 Sten, ler og glasndustr ,9 4,5 Jern og metalvarker og steberer ,7 1,3 Jern og metalndustr ,2 33,8 Anden ndustr ,8 2,2.... Anm. Værdtlveksten er her opgjort som forskellen mellem produktonsvard og forbrug r Ekskl. oleudvndng Procent Procent Resultat fer fnanselle poster Resultat fer skat Konsolderng Udlodnng Resultat og resukatanvendelse (pct. af omsætnngen, A/S og ApS) Procent Egenkaptalens 15 forrentnng 10.._.. 5 Afkastnngs graden Fremmedkaptal forrentnng Afkastnngsgrad, egenkaptalens og fremmedkaptalens forrentnng (A/S og ApS) 72

73 ., ; Industr Investernger' Frmaer med mndst 20 beskættgede Mlloner kroner Procent.. Hele ndustren ,0 100,0 Rastofudvndngl ,7 1,2 Nærngs og nydelsesmddelndustr ,4 23,5 Tekstl, beklædnngs og læderndustr ,1 2,0 Tre og mebelndustr ,3 6,0 Papr og grafsk ndustr ,2 6,4 Kemsk ndustr m.m ,2 22,7 Sten, ler og glasndustr ,3 3,6 Jern og metalværker og steberer ,6 2,6 Jern og metalndustr ,8 29,2 Anden ndustr ,3 2,8 Forbrugsgodendustr ,5 46,2.. Mellemproduktndustr ,2 32,1 I nvesterngsgodend ust r ,3 21,7 Hele ndustren 1990 prser Investernger frmaer med mndst 6 beskeftgede Tlgang mnus afgang af fast ejendom og drftsmdler (ma 3 Opregnngen er foretaget pá grundlag of oplysnnger om skner, anlæg, bler mv.) beskmftgelsen vrksomheder med over henholdsvs under 2 Ekskl. oleudvndng 20 beskæftgede. Len og gager Frmaer med mndst 20 beskæftgede Mlloner kroner Procent Hele ndustren ,0 100,0 Rastofudvndngl ,2 0,2 Naerngs og nydelsesmddelndustr ,9 19,2 Tekstl, beklædnngs og læderndustr ,9 4,4 Tre og mebelndustr ,0 5,6 Papr og grafsk ndustr ,7 9,8 Kemsk ndustr m.m ,4 13,2 Sten, ler og glasndustr ,5 4,4 Jern og metalværker og steberer ,6 1,4 Jern og metalndustr ,4 40,1 Anden ndustr ,4 1,7 1 Ekskl. oleudvndng.... Afkastnngsgrad AIS og ApS med mndst 20 beskæftgede.. Hele ndustren 11,0 12,2 12,5 11,2 9,6 8,3 9,1 9,3 9,1 9,0 10,0 Rastofudvndngl.. 7,3 8,7 10,5 12,8 15,4 10,9 13,9 11,1 7,5 1,6 1,9 Nærngs og nydelsesmddelndustr 11,7 11,5 11,0 11,5 10,7 10,4 11,3 10,5 11,2 11,0 10,5 Tekstl, beklædnngs og læderndustr 15,4 14,2 13,4 12,3 11,3 8,8 9,3 8,2 7,8 9,0 10,5 Tre og mebelndustr 11,0 14,0 15,4 13,5 12,1 8,3 6,9 8,2 7,4 7,4 8,9 Papr og grafsk ndustr 7,7 10,4 11,7 10,7 11,5 7,8 7,8 7,5 7,3 7,9 8,7 Kemsk ndustr m.m.. 13,6 14,9 14,2 12,5 10,4 10,4 10,1 10,7 11,3 10,0 12,4 Sten, ler og glasndustr 8,1 13,7 14,8 14,3 15,0 12,1 10,6 10,4 7,1 6,7 7,8 Jern og metalværker og steberer 4,3 6,4 5,8 6,4 7,4 4,9 9,6 10,8 10,8 7,8 5,4 Jern og metalndustr 9,7 11,0 11,4 9,4 6,7 5,4 6,9 7,8 7,4 7,6 8,6 Andel ndustr 25,0 20,4 21,6 20,4 13,0 12,5 18,5 18,9 16,9 17,4 20,3 1 Ekskl. oleudvndng. Soldtet AIS og ApS med mndst 20 beskættgede.. Hele ndustren 34,4 36,2 37,9 37,1 36,4 36,0 36,0 36,5 36,6 37,2 39,1 Rástofudvndngl. 36,7 30,3 34,4 35,1 36,9 35,2 38,2 44,2 42,6 43,0 39,4 Nærngs og nydelsesmddelndustr 38,1 38,8 39,9 39,0 39,3 37,1 37,8 37,0 37,1 37,7 40,1 Tekstl, beklædnngs og læderndustr.. 31,8 32,4 33,2 32,1 33,4 33,5 33,8 34,1 35,9 36,4 39,9 Tre og mabelndustr. 29,4 33,5 33,6 34,0 30,6 30,1 29,8 30,1 31,8 31,9 32,1 Papr og grafsk ndustr 31,8 31,9 32,9 32,5 33,1 33,7 34,4 34,4 33,6 35,1 37,8 Kemsk ndustr m.m... 39,0 41,2 44,4 44,2 45,5 45,4 41,8 41,9 44,8 45,1 46,5 Sten, ler og glasndustr. 45,0 47,8 49,7 47,6 44,1 42,9 42,1 41,9 39,8 37,9 39,9 Jern og metalvaerker og stoberer 17,9 21,1 20,5 19,0 20,3 20,2 23,0 24,9 30,3 37,8 38,1 Jern og metalndustr 30,2 32,3 34,1 33,4 31,5 31,3 32,6 34,6 33,5 33,8 35,3 Anden ndustr 52,0 47,1 42,7 40,6 37,6 35,7 36,0 30,9 32,5 34,8 34,8 1 Ekskl. oleudvndng. 73

74 Mljo Fredede arealer Hele landet Hovedstadsregonen Vestsjællands Amt Storstrems Amt Bornmholms Amt Fyns Amt Vejle Amt Rngkobng Amt Arhus Amt. Vborg Amt Nordjyllands Amt.. Saterrtoret Hektar Senderjyllands Amt Rbe Amt Anm. De angvne hektarstorrelser er anted med betydelg uskkerhed. Tallene omfatter arealer hvor frednngssager er afsluttet ved et frednngsnævn eller overfrednngsnævnet (for seterrtorets vedkommende ved statslg bekendtgerelse) Klde: Materale Skov og Naturstyrelsen. 633 Fredede arealer pct. at samlet areal 1993 Procent 4,3 10,0 4,7 3,2 6,1 1,6 2,4 3,6 4,4 3,8 4,5 6,2 4,5 Forbruget of ozonlagsnedbrydende stoffer Stofgrupper CFC Haloner.. HCFC Trchlorethan. Tetrachlormethan. Methylbromd.. Anm. Kortlægnngen of forbruget er skennet pa bass of oplysnnger fra den offcelle mport/eksport statstk, mportersde og brugerndustrerne Tons Forbruget of ozonlagsnedbrydende stoffer er en ndkator for belastnngen of ozonlaget atmosfæren Klde: Mlja 1994:1 (Statstske Efterretnnger) og mljestyrelsen Landbrugets anvendelse at pestcder planteavlen Tons vrksomt stol Forbrug alt Herbcder Vækstregulatorer Fungcder Insektcder Antal behandlnger pr. ar Behandlngshyppghed alt 2,20 Herbcder 1,20 Vækstregulatorer... 0,08 Fungcder... 0,55 Insektcder 0,37 Anm. Vrksomme stoffer er de stoffer, som den tlsgtede vrknng kommer fra. Behandlngshyppghed udtrykker det antal gange det er mu lgt at pestcdbehandle det samlede areal, hvs der anvendes standarddoss. 2,98 3,46 1,36 1,40 0,15 0,23 0,97 1,24 0,50 0,59 3,07 2,65 2,51 2,59 3,26 3,56 3,00 2,73 1,33 1,25 1,35 1,43 1,61 1,34 1,29 1,28 0,18 0,19 0,16 0,14 0,17 0,38 0,09 0,13 0,98 0,63 0,54 0,56 0,73 0,84 0,83 0,71 0,58 0,58 0,46 0,46 0,76 1,00 0,71 0,61 Forsynng of handelsgodnng 1982/ / / /86 (ndhold of rene nærngsstoffer)1 Kvælstof 391,4 411,5 Fosfor 49,5 51,8 Kalum 122,8 130,0 z Mlloner klo pr. drftsar (1. jul 30. jun) De sammensatte eller blandede gednngsstoffer er omregnet tl mængder af grundstofferne kvælstof, fosfor og kalum. 398,1 382,1 48,6 46,1 124,4 121,1 1986/87 381,3 46,8 127,6 1987' !89 367,0 377,0 41,7 40,2 118,9 122,8 1989' ! /93 Procent ,4 394,9 369,5 332, ,4 38,7 33,2 28, ,0 124,3 111,8 90, Klde: Plantedrektoratet, Landbrugsmnsteret. 74

75 .... Ole og kemkaleaffald etter art tlfort Kommunekem AIS 1983 Tons Mljo Ole og kemkaleaffald aft' Oleaffald alts Kemsk affald aft' I Heraf:.. Halogenholdgt affald' I Oplesnngsmdler Organsk kemsk affald Kvkselvaffald Pestcder. J Uorganske stoffer Kemsk affald evrgt' I Der er overflyttet t fra kemsk affald evrgt tl oleaffald (oleforurenet jord) og t fra kemsk affald evrgt tl halogenholdgt affald (halogenlsvovlholdgt fast affald) 1986 og ny gruppefordelng er fulgt fremover.. 2 Kvkselvholdgt affald er udsklt fra kemsk affald evrgt Klde: Kommunekem AIS Ynglebestanden of Skarver Antal koloner alt Antal reder alt Heraf koloner med mere end reder 1993 Orme (sydvest Sjaelland) Tyreholm (nordest Meen) Dyrefod (nordest Falster) Seholt (mdt Lolland) Brmndegárd (sydest Fyn) Mágeeerne (nord Fyn) Stavnsfjord (Same) Vorse (Horsens fjord) Tofte Se (nordest Jylland) Svanegrund (est for Horsens Fjord) Renland Sande (Nssum Brednng) Anm. Baseret pá árlge taellnger of reder med terrtorehaevdende par kolonerne. Antallet of reder soarer tl antallet of ynglende par. Den offentlge sektors mljeudgtter og ndtægter Mlloner kroner... Udgfter aft Stat Amter Kommuner Mljebeskyttelse Affald Spldevand Andet Skov og naturforvaltnng vrge udgtter Indtægter alt Formálsbestemte ndtægter Stat Amter Kommuner Mljebeskyttelse Affald Spldevand Andet Skov og naturforvaltnng vrge ndtægter Mljeafgfter

76 Ì Energ El torsynng Anvendt tl produkton: Kul t Ole Naturgas mo. Nm Nettoprodukton' mo. kwh Nettomport.. mo. kwh Elenerg tl radghed.. mo. kwh EI salg2 mo. kwh Bolger.. mo. kwh Landbrug mv. mo. kwh Fremstllngsvrksomhed3 mo. kwh Andre erhverv samt admnstraton my mo. kwh ' Omfatter offentlge værker samt keb fra prvate, hoved 2 Omfatter kun offentlge værker. Dfferencen fra»el energ 3 Herudover har ndustren haft en elprodukton tl eget sagelgt ndustrejede værker. tl rádghed«skyldes desuden transmssonstab. forbrug pá skensmaessgt 350 mo. kwh pr. al hele peroden op tl steg den tl ca. 530 mo. kwh. Raole og naturgas Produkton af ráole t Produkton af naturgas mo. Nm Energforbruget (brutto) Mlloner Gga Joule ( =PJ) Stenkul ,4 230,7 245,4 Koks og cnders... 1,0 1,5 1,7 Brunkulsbrketter 1,0 0,7 0, Affald, træ og bogas 24,2 25,0 25,4 Halm.. 7,4 8,3 9,4 Vedv. energ evrgt... 0,4 0,7 0,7 Petroleum.. 2,9 3,6 3,3 Jetbrndstof og flyvebenzn 28,9 29,1 28,2 Motorbenzn' 64,5 62,2 64,4. Gas og deselole 194,2 184,1 186,0 Fuelole 129,4 97,0 91, Petroleumskoks 6,1 6,8 7,2 Flaskegas (LPG) 12,8 11,9 11,3 Raffnadergas 0,1 0,1 0,2.... Anden ole tl energformál2 3,6 3,8 3,6 Naturgas3 0, Anm. Bruttoenergforbruget er defneret som den mængde I Fra 1990 nkl. grænsehandel. Klde: Energstyrelsen. energvarer, der er tl rádghed efter konverterng raffna 2 Inkl. spldole. derer og nden konverterng el, gas og fjernvarmevær 3 Ekskl. forbrug pa platforme Nordseen. kerne. Hen l kommer nettomporten of elektrctet, der fremgár of den everste tabel. Nm3 (normalkubkmeter) malt ved 150 og 1 atmosfærsk tryk ,,, ,6 306,0 300,4 280,9 230,2 253,5 344,5 285,1 2,0 1,6 1,5 1,2 1,0 1,3 1,5 1,2 0,8 0,5 0,4 0,2 0,1 0,1 0,2 0,1 26,2 28,5 29,4 29,2 30,6 31,6 34,0 36,5 9,8 10,3 10,8 11,3 11,7 12,5 13,3 13,8 0,8 1,0 3,2 3,5 3,4 2,9 3,4 4,1 4,7 3,8 3,0 2,0 1,8 5,1 1,0 0,8 26,7 26,9 30,5 30,0 30,5 29,0 27,7 27,1 66,1 66,0 66,0 67,0 65,9 72,6 73,6 74,8 204,0 203,8 198,8 182,8 172,5 163,7 171,4 164,4 84,7 77,2 56,4 46,1 39,8 33,6 38,7 35,5 8,6 9,8 8,2 5,9 4,6 4,5 4,4 4,3 9,8 8,3 7,1 6,2 5,2 4,5 4,1 3,8 0,1 0,2 0,2 0,4 0,2 0,2 0,1 1,9 2,2 1,5 1,3 1,2 1,2 1,1 1,2 1,1 23,5 42,6 54,4 58,5 62,6 67,8 77,5 80,4 Mlloner Gga Joule Salg af oleprodukter \ ' Produkton at ráole Produkton af naturgas Forbrug af naturgas ' Forsynng og produkton af oleprodukter og naturgas Noter tl (este sde 1 Opgerelsen er foretaget tlknytnng tl natonalregnskabet og felger dettes erhvervsgrupperng. I fordelngen pá erhverv og husholdnnger ndgár vsse skonsmæssge beregnnger. 2 Ved natonalregnskabets opgerelse af energforbruget er el, gas og fjernvarme omregnet tl prmær energ (kul, ole osv.). Energforbruget tl konverterngen el, gas og fjernvarmeværker er sáledes fordelt pá aftagerne af den konverterede energ og nulstllet erhvervsgruppen el, gas og varmeforsynng mv. Da bruttoenergforbruget af oleprodukter opgeres ab raffnader, ndgár raffnaderernes forbrug af ráole og raffnerede produkter kke opgerelsen. Omregnngen tl ggajoules er baseret pá de brændværder, der anvendes af Energstyrelsen. 3 Energudgften er opgjort som de samlede udgfter (ekskl. moms) tl de faktsk ndk0bte energarter. I belebene ndgár handels og transportavancer samt eventuelle kke refunderede energafgfter. De beregnede energudgfter er drekte sammenlgnelge med opgerelsen af bruttoenergforbruget, det energudgften tl konverterng el, gas og fjernvarmeværker samt oleraffnaderernes udgfter tl ráole og raffnerede produkter kke ndgár tabellen. 76

77 . 288 I Energ Beregnet bruttoenergforbrug * ' erhverv og husholdnnger' Tusnde gga joule Procent Bruttoenergforbrug alt ,0 100,0 Erhvervene alt ,4 65,3 Landbrug mv. alt ,9 6,7 Landbrug og gartner mv ,9 5,2 Skovbrug ,0 0,0 Fsker og dambrug, ,9 1,5 RAstofudvndng, ,4 0,7 Fremstllngsvrksomhed alt ,5 22,5 Nmrngs og nydelsesmddelfremstllng ,6 7,2. Tekstl, beklædnngs og læderfremstllng ,8 0,6 Træbearbejdnng og trmmebelfremstllng ,6 1,2 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,3 1,7 Fremstllng af kemske produkter mv ,6 3,7 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter ,7 3,7 Jern og metalworker og steberer ,4 1,1 Fremstllng af jern og metalprodukter ,2 3,2 Guld og selvvarefremstllng, legetj mv ,2 0,1 EI, gas og varmeforsynng mv ,3 0,4 Bygge og anlægsvrksomhed ,8 2,1 Markedsmæssge tjenester ,3 26,1 Engros og detalhandel ,5 5,6 Hoteler og restauranter ,0 1,5 Transportvrksomhed ,3 12,0 Postvæsen og telekommunkaton ,6 0,8 Fnansel vrksomhed og forskrng ,9 1,5 Bolgbenyttelse ,2 0,3 Forretnngsservce ,0 2,0 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,4 0,5 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,2 0,3 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton ,2 1,6 Ikkemarkedsmæssge tjenester ,4 6,8 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv ,0 0,0 Offentlge tjenester ,3 6,8.. Husholdnngerne alt ,6 34,7 Beregnet energudgft (ekskl. moms) ' ' erhverv og husholdnngerl Mlloner kroner Procent. Energudgft alt ,0 100,0 Erhvervene alt ,5 44,6 Landbrug mv. alt ,1 4,1 Landbrug og gartner mv ,2 3,3 Skovbrug ,0 0,0 Fsker og dambrug ,9 0,8 RAstofudvndng ,3 0,3 Fremstllngsvrksomhed alt ,8 10,6 Nmrngs og nydelsesmddelfremstllng ,3 3,4 Tekstl, beklædnngs og læderfremstllng ,5 0,3 Træbearbejdnng og trmmebelfremstllng ,6 0,5 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,8 0,7 Fremstllng af kemske produkter mv ,3 1,9 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter ,0 1,3 Jern og metalvmrker og steberer ,8 0,5 Fremstllng af jern og metalprodukter ,3 2,0 Guld og selvvarefremstllng, legetj mv ,1 0,1 El, gas og varmeforsynng mv ,2 0,3.... Bygge og anlægsvrksomhed ,3 1,6 Markedsmæssge tjenester ,3, 20,1 Engros og detalhandel ,4 4,6 Hoteler og restauranter ,7 1,0 Transportvrksomhed ,2 8,1 Postvæsen og telekommunkaton ,7 0,6 Fnansel vrksomhed og forskrng ,6 1,6 Bolgbenyttelse ,1 0,2 Forretnngsservce ,9 2,0 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,3 0,6 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,2 0,3 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton ,2 1,2. Ikkemarkedsmæssge tjenester ,5 7,6 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv ,0 0,0 Offentlge tjenester ,4 7,6. Husholdnngerne alt ,5 55,4 Anm. Noter tl tabellerne, se forrge sde. 77

78 6 Samfaerdsel Skbsfart Skbsbestanden (Danmark nkl. Færeerne og Grenland) Antal Procent Skbe alt ,0 100,0 Passagerskbe og ,2 8,1.... Terlastskbe ,0 32,6 Tankskbe ,7 5,7 Fskerfartojer ,9 38,9 Andre skbe ,2 14,6 Tonnage Tusnde bruttoregstertons Í Skbe att ,0 100,0 Passagerskbe og færger ,1 6,9 Terlastskbe ,1 58,3 Tankskbe ,9 30,7 Fskerfartejer ,4 2,3 Andre skbe ,5 2,0 Tonnagens alder Procentvs fordelng af samlet tonnage.. Under 5 Ar Ar Ar og derover Fra og med 1992 ndgár skbe hjemmeherende pa Fær Berne kke opgerelsen. Desuden er klassfkatonen of fartejerne revderet. Opsejlet bruttofragt Mlloner kroner I aft Lnefart alt Trampfart aft Med tankskbe Med terlastskbe Mellem fremmede lande Tl Danmark fra udlandet Fra Danmark tl udlandet Jernbaner Rejser Mlloner DSBs baner og overfarter evrgt 148,0 146,1 146,7 144,5 144,3 145,8 140,1 140,7 145,4 144,7 142,9 Prvate baner 11,5 11,3 11,2 11,1 10,9 11,0 11,0 11,4 11,4 11,6 11,5 Personklometer Mlloner DSBs baner og overfarter Prvate baner Befordret gods mv. Tusnde tons DSBs baner og overfarter Prvate baner Tl udlandet Fra udlandet Ton km for rejsegods og gods mv.1 Mlloner DSBs baner og overfarter Prvate baner Ekskl. motorkeretojstrafk pa overfarterne. Antal nyregstrerede keretejer Procent Bler ,0 100,0 Personbler ,0 77,1 Busser ,4 2,1 Varebler (ndtl 3000kg totalvægt) ,9 15,3 Lastbler (3000kg totalvaegt og derover) ,8 5,4 Motorcykler Páhængs og sættevogne Campngvogne

79 .... Koretojer Keretejsbestanden pr Tusnder Samfaerdsel Bler ,0 100,0 Personbler ,0 83,2 Busser ,5 0,7 Varebler (03000 kg totalvægt) ,7 11,5 Lastbler (over 3000 kg totalvægt) ,8 4, Motorcykler Knallerter Traktorer (nkl. landbrugstraktorer) Páhaengs og saettevogne Campngvogne Procent 1993 Motorkeretejer pr ndbyggere pr Bler ,8 331,2 345,6 359,2 366,9 369,9 370,2 367,9 369,8 370,8 374,2 Personbler 272,0 281,8 293,4 304,0 309,5 311,1 311,2 309,0 309,7 309,8 311,4, Busser 1,5 1,5 1,5 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,9 2,1 2,5. Vare og lastbler 46,3 47,9 50,7 53,7 55,8 57,3 57,3 57,2 58,1 59,1 60,1 Motorcykler.., 7,6 7,9 8,1 8,2. 8,3 8,3 8,4 8,6 8,7 8,9 9,1.... Knallerter 33,4 31,2 35,4 26,0 25,0 17,6 17,8 33,3 Personbler efter alder pr Personbler Under 1 Ar ,2 5,1 1 ár ,9 5,1 2 ár ,2 5,0 3 Ar ,8 4, Ar ,5 4,7 59 ár ,1 39, ár eller mere ,4 36,2 Anm , 1985 og 1988 er aldersfordelngen ekskl. hyrevogne, personbler der anvendes udelukkende tl sygetransport, samt udryknngskeretejer. Procent Tusnde j Personbler Varebler Lastbler Nyregstrerede keretejer Persontransportarbejde efter transportmáde Mllarder personklometer Procent I alt 50,9 52,7 55,0 57,7 60,4 63,1 65,7 67,3 68,9 70,4 71,6 100,0 100,0 Bl. 37,8 39,4 41,4 43,2 45,8 48,1 50,6 52,3 53,6 55,3 56,6 74,3 79,1 heraf personbl. 36,0 37,5 39,6 41,2 43,5 46,1 48,6 50,2 51,5 53,2 54,5 70,7 76,1 Bane. 4,5 4,4 4,4 4,8 4,7 4,8 4,9 4,8 4,9 4,9 4,8 8,8 6,7 Bus 7,7 8,1 8,3 8,8 9,1 9,2 9,2 9,2 9,3 9,2 9,3 15,1 13,0 Færge 0,5 0,5 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,5 0,5 1,0 0,7 Fly. 0,4 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 0,8 0,6 Klde: Trafkmnsteret. 79

80 ... I 50,5 Samfærdsel Godstransportarbejde efter transportmade Mllarder tonklometer I alt ,2 11,8 11,7 13,4 14,5 14,5 14,7 15,3 15,6 16,7 16,8 100,0 100,0 Lastbl.. 8,0 8,3 8,8 9,5 10,1 10,0 10,3 10,5 10,7 10,4 10,8 70,3 64,3 Bane 1,0 1,1 1,1 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1 1,2 1,2 1,2 9,3 7,1 Skb... 2,3 2,4 1,7 1,8 2,1 2,0 1,8 2,0 1,9 2,3 2,3 20,3 13,7 Ppelne. 0,2 0,9 1,2 1,4 1,5 1,7 1,9 2,2 2,5 14,9 Klde: Trafkmnsteret. Procent 1992 Transportmade udenrgshandelen Tusnde tons Procent Indfert alt', 3, 4, ,0 100,0 Med skb ,1 77,3 Med bane ,5 3,6 Med bl ,1 18,9 Med fly ,0 0,0 Anden ,3 0,1 Udfert alt' 3, 4, ,0 100,0 Med skb ` 62,1 Med bane ,0 3,1 Med bl ,6 30,4 Med fly ,1 0,1 Andentransportmáde ,8 4,3 1 Generalhandel... 2 Herunder post og uoplyst transportmáde. 3 Fra og med 1983 er ndfersel og udfersel drekte tl og fra den danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshandelsstatstkken. 4 Fra 1/ er transportstatstkken kke medregnet oplysnnger om nd og udferte Skbe mv. (skbe over 250 BRT, fly samt bore og produktonsplatforme). 5 Danmarks Statstk har fra 1. Januar 1989 gennemfert et nyt opgerelsesprncp statkken over udenrgshandelen. Det nye prncp ndebærer, at handelstransaktoner med en verd pá kr og derunder som hovedregel kke medtages den lebende statstk. Handelstransaktoner under denne statstske tanker (kr ) mndsker den ürlge værd of eksporten med ca. 2,8 pct. svarende tl ca. 5 ma kr. (1988 værd), mens værden of mporten reduceres med ca. 2,3 pct. svarende tl ca. 4 ma. kr. (1988 værd). tabellen er tallene fra 1988 ogsá opgjort efter det nye opgerelsesprncp. Tusnde personer Ferere og passagerer bler mv. 4 3 Cyklster Fodgængere Knallertkerere Motorcykler Antal personskader ved fa:rdselsuheld 80

81 . Samfaerdsel Færdselsuheld Antal færdselsuheld med personskade heraf sprtusuheld Antal personskader Dræbte Alvorlgt tlskadekomne Lettere tlskadekomne Antal personskader sprtusuheld Dræbte Alvorlgt tlskadekomne Lettere tlskadekomne Fordelng al personskader og drebte etter benyttet ferdselselement Personskader Personbl Vare og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Dræbte Personbl Vare og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgenger Fordelng of personskader og drebte efter benyttet ferdselselement og ken Mend Personskader alt Personbl Vare og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgenger Dræbte alt Personbl Vare og lastbl mv.l Motorcykel Knallert Cykel Fodgenger Kvnder Personskader alt Personbl Vare og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgenger Dræbte alt Personbl Vare og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgenger Anm. Summen of tallene for mend og kvnder vl kke altd udgere den anferte total, da der kke for alle personskader forelgger oplysnnger om ken. 1 Inkl. busser, traktorer, ryttere og hestevogne. 81

82 Bygge og bolgforhold Hustande, personer og born fordelt efter bolgens art pr. 1. januar Procent 1993 Husstande alt ,0 100,0 Husstande stuehuse parcelhuse række, kaede og dobbelthuse etagebolger kolleger andre bolger ,3 6, ,1 41, ,9 12, ,1 38, ,0 1, ,6 0,7 Personer alt ,0 100,0 Personer stuehuse ,9 7,7 parcelhuse ,4 49,4 række, kaede og dobbelthuse ,2 12,0 etagebolger ,2 29,5 kolleger ,6 0,7 andre bolger ,7 0,7 Born alt ,0 100,0 Born stuehuse ,7 8,6 parcelhuse ,5 56,8 række kæde og dobbelthuse ,3 13,5 etagebolger ,8 20,4 kolleger ,1 0,1 andre bolger ,6 0,6.. Anm. Husstande, personer, born egentlge bolger dvs. samtlge bolger med undtagelse af sommerhuse og bolger fellesh ushold n nger. 1 Aldersgrensen for born er fra og med 1. januar 1992 ændret fra 26 ár tl 18 ár. Husstande og personer fordelt efter bolgens nstallatonsforhold pr. 1. januar Husstande alt ,0 100,0 Med eget kekken ,8 98,0 Med eget vandskyllet tolet ,4 97,7 Med eget bad ,6 91,3 Med fjernvarme eller centralvarme ,2 95,9 Personer alt ,0 100,0 Med eget kekken ,8 98,8 Med eget vandskyllet tolet ,6 98,5 Med eget bad ,4 93,6 Med fjernvarme eller centralvarme ,9 96,6 Procent Husstande og personer fordelt efter ejerllejerforhold pr. 1. januar Husstande alt I ejerbolg I lejerbolger Personer alt I ejerbolger I lejerbolger Personer egentlge bolger fordelt efter antal beboere pr. verelse pr. 1. januar Personer alt Antal beboere pr værelse eller flere beboere mellem 1 og beboer mellem 0,5 og 1 beboer ,5 og ferre beboere /under 0, ,5 beboere pr. værelse er 1992 ndeholdt»mellem 0,5 og 1 beboer« Procent ,0 100, ,2 52, ,5 45, ,0 100, ,1 61, ,8 36, Procent ,0 100, ,7 1, ,8 8, ,9 20, ,6 32, ,9 35,41 82

83 .'. Bygge og bolgforhold Bolger og husstande fordelt efter opvarmnngsmddel pr. 1. januar Procent Bolger alt, ,0 100,0 Med fjernvarme ,8 50,0. Med olefyr ,3 28,7 Med naturgas ,7 Med elektrctet ,0 6,4 Anden og uoplyst opvarmnngsform ,9 5,3 Byggeomkostnngsndeks Enfamlehuse (ekskl. moms) 1. januar 1968 = 100 Samlet ndeks Indeks for materaler Indeks for arbejdslen Byggeomkostnngsndekset for enfamlehuse er ophert pr. 1. Januar 1990 og ndekset for etageejendomme pr. 1. januar Montagebygget etageejendom (ekskl. moms).. Samlet ndeks Indeks for materaler Indeks for arbejdslen Regulerngsndeks for bolgbygger (ekskl. moms) 1. januar 1987 = 100 Samlet ndeks Indeks for materaler Indeks for arbejdslen Tusnder ' Etageareal tusnde m r 110 ' Nybygger og tlbygnng Reparaton og vedlgeholdelse, ombygnng Bygnnger evrgt AnIægsarbejde Anden vrksomhed Ikke arbede w Produkton og admnstraton mv. Flerfamlehuse Enfamlehuse Beboelsesbygnnger S ' ' Beskæftgede arbejdere og medarbejdere mestre ved bygge og anlægsvrksomhed Fuldfert bygger 83

84 .. de bygge I Bygge og bolgforhold Beskæftgede arbejdere og medarbejdende mestre ved bygge og anlægsvrksomhed I alt ,0 100,0 Fordelt pá brancher (fag). Entreprenerer ,5 23,0 Murermestre ,5 11,7 Temrermestre og bygnngssnedkere ,0 21,1... Malermestre ,9 8,6 VVSnstallaterer ,2 13,6 ELnstallaterer ,5 13,0 Offentlge vrksomheder ,5 8,9 Fordelt efter arbejdets art Nybygger og tlbygnng ,3 27,1 Reparaton og vedlgeholdelse, ombygnng ,3 42,6.. Anlægsarbejde ,4 16,0 Anden vrksomhed ,0 7,1 Ikke pá arbejde pga. fere, sygdom, dárlgt.. vejr og lgnende ,0 7,3 Anm. Tallene for 1988 og 1989 er korrgerede pá grundlag af en bestemt dag mdt kvartalet. De er ca beskæfttotaltællngen Arstallene fremkommer som et gennem gede arbejdere og medarbejdende mestre og anlægssnt af de kvartalsvse tællnger, der opger beskæftgelsen pá fag, som kke ndgár de kvartalsvse tællnger. Procent 1993 Beskættgede funktonærer mv. ved prvat bygge og anlægsvrksomhed Procent I alt ,0 100,0 Ikke medarbejdende mestre ,4 6,0 Medhjælpende hustruer ,5 8,4 Funktonærer ,2 78,7 Andre ansattel ,9 6,9 Anm. Tallene for 1988 og 1989 er korrgerede pá grundlag af en bestemt dag mdt kvartalet. Der er ca beskæft Formænd, plads og lagerpersonale chaufferer, reparatotaltællngen Arstallene fremkommer som et gennem gede funktonærer mv. bygge og anlægsfag, der kke ndgár terer mv. snt af de kvartalsvse tællnger, der opger beskæftgelsen pá kvartalsvse tællnger. Antal bolger I Erhvervsbygnnger, nsttutoner Kolleger Flerfamlehuse (etagehuse) Række, kæde og dobbelthuse Enfamlehuse 0 Fuldforte bolger '

85 . 11,1 10,4 Bygge og bolgforhold Samletbygger ' ' Tusnde m2 etageareal Procent Fuldfert ,0 100,0 Beboelsesbygnngerl ,4 27,4 Enfamlehuse ,1 17,0 Flerfamlehuse ,0 9,1 Produkton, admnstraton mv ,8 55,8 Bygnnger evrgts ,2 13,3... Sommerhuse ,6 3,5 PAbegyndt ,0 100,0 Beboelsesbygnngerl ,9 27,9 Enfamlehuse ,1 17,3 Flerfamlehuse ,0 9,4 Produkton, admnstraton mv ,1 53,2 Bygnnger evrgt ,5 15,0... Sommerhuse ,6 3,8 Under opferelse pr ,0 100,0... Beboelsesbygnngerl ,6 21,9 Enfamlehuse ,8 14,1 Flerfamlehuse ,5 7,0 Produkton, admnstraton mv ,4 62,0... Bygnnger ovrgt ,7 12,9 Sommerhuse ,3 3,2 Fuldfert bygger Hele landet ,0 100,0 Kobenhavn mv ,4 9,5 Hovedstadsregonen evrgt ,8 8,5 Sjælland evrgt, Bornholm og Lolland Falster ,6 10,3 Fyn ,9 8,3 Jylland ,4 63,4 1 Bygnnger med over halvdelen of etagearealet udnyttet tl beboelse Herunder stuehuse, række, kæde og dobbelthuse. Bolgbygger Antal bolger 3 Herunder kolleger. 4 Herunder offentlgt bygger of erhvervsmmssg karakter (el, gas og vandværker, remser mv.) Herunder skoler, sygehuse, mltære bygnnger mv. samt nsttutoner og bygnnger tl kulturelle formal. 6 Kobenhavn, Frederksberg samt Kobenhavns Amt. 7 Rosklde og Frederksborg Amter ' * Fuldfert bygger, hele landet ,0 100,0.. Kobenhavn mv ,0 12,1 Hovedstadsregonen evrgt ,7 13,0 Sjælland evrgt, Bornholm og Lolland Falster ,7 11, Fyn ,0 7,7 Jylland ,5 56,0 Fordelng efter ejendommens art Frtlggende enfamlehuse ,2 11,4 Række, kæde og dobbelthuse ,1 29,9 Flerfamlehuse4 (etagehuse) ,8 46,1 Kolleger ,5 4,8 Erhvervsbygnnger, nsttutoner ,4 7,7 Herat tl og ombygnnger ,6 19,7 Fordelng efter bygherreforhold Prvate bygherrer ,1 56,2... Bolgforennger ,5 34,2 Stat og kommune ,3 9,6 Pabegyndt bygger, hele landet ,0 100,0 Kobenhavn mv ,5 14,5 Hovedstadsregonen evrgt ,9 12,7 Sjælland evrgt, Bornholm og Lolland Falster ,6 Fyn ,4 Jylland ,1 53,9 1 Kobenhavn, Frederksberg samt Kobenhavns amt. 3 Inkl. stuehuse. 2 Rosklde og Frederksborg amter. 4 Inkl. tofamlehuse. Procent 85

86 Omsaetnng af fast ejendom Samlet omsætnng of fast ejendom' Antal salg... Samtlge ejendomme Landbrugsejendomme Enfamlehuse Ejerlejlgheder Andre ejendomme Grunde under 2000m Grunde over 2000m Kobesum Mlhoner krone, Samtlge ejendomme Landbrugsejendomme Enfamlehuse Ejerlejlgheder Andre ejendomme Grunde under 2000 m Grunde over 2000 m Anm. Ved kebesum og ejendomsværd forstás de prorterede værder tl og med For 1985 og efterfelgende ár er det de kontante værder, tallene er derfor kke drekte sammenlgnelge. 1 Omfatter ejendomme der er solgt alm. fr handel, famlesalg, tvangssalg og andre former for salg. 2 Pá grund al ændret tdsperodserng omfatter 1983 ca. 13 máneders salg I Salg of landbrugsejendomme Alm. fr handel Antal salg Samtlge ejendomme Kobesum Tusnde kroner pr. ha for lord og bygnnger Samtlge ejendomme I I Salg af enfamlehuse Alm. fr handel Antal salg Hele landet Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Kobesum Tusnde kroner pr. enfamlehus Hele landet Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Salg af ejerlejlgheder Alm. fr handel Antal salg I Gnstnl. kebesum. tusnde kr Salg al sommerhuse Alm. fr handel. Antal salg Gnstnl. kobesum. tusnde kr I I Salg of grunde under 2000 m Alm. fr handel Antal salg , Hele landet Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Kebesum... Kroner pr m2 Hele landet Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Anm. Se anmmrknng samt note 2 tl den everste tabel pá denne sde. Fra 1992 er der sket vsse defntatonsændrnger, se Statstske Efterretnnger, Bygge og anlægsvrksomhed 1993:17 (ejendomssalg 1. kvartal 1993). Hovedændrngen er, at begrebet»antal salg alm. fr handel«er blevet udvdet

87 .. Omsaetnng af fast ejendom Indeks for udvklngen kontantprser, Alm. fr handel 1975 = '3 tß93 Landbrugsejendomme Hele landet ekskl. Hovedstadsregonen 5 15 ha ha Enfamlehus Hele landet Ejerlejlgheder Hele landet Sommerhuse.... Hele landet Grunde under 2000 m2.. Hele landet Klde: Told og Skattestyrelsen. Indeks for udvklngen Ars ' Ars Ars 18. alm. Ars Ars Ars Ars Ars 19. alm. ejendomsværder for regu regu regu vurde regu regu egu regu regu vurde dentske ejendomme' lerngen lerngen lerngen rng lerngen lerngen lerngen lerngen lerngen rng alm. vurdrng 1981 =100 Enfamlehuse To og trefamlehuse Beboelsesejd. med 48 lejlgheder Beboelsesejd. med 9 lejlgheder og derover Landbrug Sommerhuse Ejerlejlgheder Dvs. ejendomme som kke er undergáet reelle forandrnger mellem vurderngerne og regulerngerne. Klde: Told og Skattestyrelsen. Afholdte og kundgjorte tvangs auktoner over fast ejendom Afholdte tvangsauktoner over fast ejendom alt Kundgjorte tvangsauktoner over fast ejendom alt Landbrugsejendomme Enfamlehuse Ejerlejlgheder Sommerhuse Ubebyggede grunde Andre ejendomme Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Anm. Pa grund af tdsafstand mellem en tvangsauktons ' Tallet er kke opgjort. kundgerelse og dens afholdelse (1 2 máneder) er arstallene kke drekte sammenlgnelge. Pont Landbrugs ejendomme 1560 ha. Hele landet ekskl. hovedstadsreg. Enfamlehuse Hele landet Sommerhuse Hele landet ' Indeks for udvklngen kontantprser. Almndelg fr handel (1975 = 100) 87

88 367 Penge og kredt Danmarks Natonalbanks balance ved rets udgang Aktver: Mlloner kroner.... Tlsammen Guldbeholdnng Særlge træknngsrettgheder. Den nternatonale Valutafond (SDR) Europæske valutaenheder (ECU) Fordrnger pá udlandet Danmarks kvote Den nternatonale Valutafond _. _. _.. _ Udlán Statens lebende konto Oblgatoner og akter Statens garant for mentomlebet Andre aktver Passver: Tlsammen Seddelomleb Mentomleb Tldelte særlge træknngsrettgheder(sdr) Forplgtelser over for udlandet _. _. _ Den nternatonale Valutafond Indlán IndlAnsbev ser Statens konsolderngskonto Statens lebende konto Andre passver Se ordforklarng tl Natonalbankens balance. Pengemængden Mlloner kroner ' Pengemængden I Sedler og ment uden for pengensttutsektoren Indlán banker og sparekasser.. _..'... Anfordrng I Opsgelse Tdsndskud Pengensttutternes storrelse Antal pengensttutter alt _ Sterrelsesgruppe Sterrelsesgruppe Storrelsesgruppe Mlloner kroner Balance alt Sterrelsesgruppe Storrelsesgruppe Storrelsesgruppe Antal ansatte alt Anm. Fra 1982 tl 1989 fnder sterrelsesgrupperng af pengensttutterne sted pá grundlag af deres andel af den samlede arbejdende kaptal. Ved arbejdende kaptal forstás summen af ndlán, ansvarlg ndskudskaptal og egenkaptal. I sterrelsesgruppe 1 placeres pengensttutter, hvs andel af den samlede arbejdende kaptal udger 4 pct., gruppe 2 pengensttutter, hvs andel of den samlede arbejdende kaptal udger fra 0,3 pd. tl 4 pct. og gruppe 3 pengensttutter, hvs andel of den samlede arbejdende kaptal udger mndre end 0,3 pct. Fra 1990 bestár gruppe 1 of de to sterste banker, gruppe 2 of de store og landsdækkende banker og sparekasser og gruppe 3 of evrge pengensttutter med en arbejdende kaptal pá mndst 100 mll. kr. 88

89 . Vgtge rentesatser Procent p.a Penge og kredt Natonalbankens dskonto ultmo Aret.. 10,00 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00 8,50 9,50 9,50 6,25. Effektv udlánsrente pengensttutterne 11,36 11,59 9,15 Bankernes udlánsrente, nklusve provsons: Kassekredt 19,92 15,90 14,86 14,50 12,33 13,28 13,10 13,15 13, Veksler 19,55 16,29 14,27 14,03 11,89 11,72 10,87 10,82 11,16 Byggelan 18,10 15,22 14,56 14,44 12,12 12,78 12,33 12,12 13,08 Prortetslan. 18,20 15,21 14,10 14,01 12,29 13,07 13,06 13,02 13,98 Andre udlán 19,97 16,69 15,89 15,26 13,18 13,64 13,53 13,59 14,27. Effektv ndlánsrente pengensttutterne 7,12 7,49 5,19 Bankernes ndlánsrente: Pa anfordrng med checks 6,83 5,69 3,93 3,93 3,90 3,84 4,15 4,88 1 6,26 Pa anfordrng uden checks (bankbog mv.) 9,46 8,06 7,50 7,37 6,53 6,65 6,49 6,17 J Med opsgelsesvarsel og særlge ndlansformer 14,32 12,08 10,66 10,15 8,14 8,83 8,06 8,16 9,23 Sparekassernes udlánsrente, nklusve provson': Kassekredt 19,98 16,72 15,69 15,44 13,42 14,05 14,34 14,61 15,56 Veksler 20,16 17,48 14,67 14,87 11,38 11,73 10,64 10,59 13,52 Byggelán 18,38 16,13 15,58 15,39 12,70 13,67 13,03 13,00 13, Prortetslán 18,03 16,06 15,13 14,71 12,89 13,39 13,53 13,32 14,15 Andre udlán 19,59 17,17 16,17 16,06 13,01 13,22 12,61 13,05 13,73 Sparekassernes ndlánsrente: Pá anfordrng med checks.. 4,43 3,89 3,52 3,70 3,36 4,06 4,93 5,00 l 6,23 PA anfordrng uden checks (sparekassebog mv.). 6,52 5,28 5,33 5,42 5,07 5,63 5,76 5,68 J Med opsgelsesvarsel og særlge ndlansformer 13,40 11,19 10,18 9,83 7,77 7,97 7,70 7,58 8, Effektv oblgatonsrente (procent pr. ár2) ved árets udgang Danske statslán S pct 19,01 10,69 12,48 8,20 10,56 11,10 7,99 8,48 9,39 8,19 8,54 6,57 S pct.. 18,40 11,87 11,92 8,76 11,49 10,14 7,88 8,72 9,64 8,06 8,74 6,81 S pct... 12,96 14,60 9,67 11,70 12,05 9,39 10,37 10,87 9,29 9,43 6,39 Abne serer Lange 10 pct., gnstl... 18,89 12,76 14,73 10,25 12,25 12,61 10,46 11,03 11,59 10,41 11,09 10,08 enhedsprortets 10 arge 10 pct.. oblgatoner gnstl 16,63 12,54 14,19 9,65 11,25 11,71 9,90 10,91 11,14 10,32 10,62 10,04 Indeksoblgatoner Lange 2.5pct.. 4,22 4,12 3,52 2,78 3,54 3,37 2,56 3,02 4,13 4,41 4,48 2,96 ' Stftelsesprovson og lebende provson. 2 Angvet som den helarlge og effektve rente. 3 Oblgatoner med en lebetd pa 20 ár og derover. Procent pr. Sr II 10 8 Effektv oblgatonsrente for 10 pct. lange Bankernes (fra 1991 pengensttutternes) gnstl. udlánsrente, nkl. provson Effektv rente Natonalbankens dskonto Bankernes (fra 1991 pengensttutternes) gnstl. ndlánsrente 89

90 ..... I Penge og kredt Gennemsntlg effektv oblgatonsrente (procent pr. ar) ved arets udgang.. Total 12,64 14,02 9,86 11,61 11,73 9,78 Statsoblgatoner 12,55 13,82 9,36 11,02 10,65 8,77 10,78 10,71 9,35 9,70 Almndelge og serlge realkredtoblga.. toner 12,75 14,17 10,23 11,87 12,22 10,06 Enhedsprortetsoblgatoner 12,98 14,64 10,46 12,22 12,58 10,44 10,79 11,01 9,90 10,25 7,74 10,64 10,93 10,12 10,50 10,95 11,30 10,27 10,64 5,97 9,33 8,84 Aktendeks ved arets udgang Ultmo 1982 = 100 Akter alt Pengensttutter Forskrng Handel og servce Rederer Industr Investerngsselskaber Fnanselle nsttutoners beholdnnger af oblgatoner og akter (bogtort verd) Mlloner kroner Natonalbanken Postgrokontoret Forretnngsbanker Sparekasser Lvsforskrngsselskaber Skadesforskrngsselskaber Pensonskasser Crkulerende bersnoterede paprer (palydende verd) ved arets udgang Mlloner kroner Oblgatoner tlsammen Almndelg og serlg realkredtl Indenlandske statsoblgatoner Bersnoterede oblgatoner evrgt Akter tlsammen Banker Forskrng Handel og servce Rederer Industr Investerngsselskaber Investerngsforennger I Fra og med 1. aprl 1981 er Ian almndelg og serlg realkredt erstattet af enhedslán. 2 Revderede tal Ì Borsomsetnngen Oblgatoner Mlloner kroner Storste daglge omsetnng Mndste daglge omsetnng Samlet Arlg omsaetnng Akter Storste daglge omsetnng Mndste daglge omsetnng 1 2 Samlet Arlg omsetnng I Tnglysnng al pantebreve fast ejendom Mlloner kroner Tnglysnng alt Realkredtnsttutter Sparekasser Banker J Procent 100,0 100,0 63,7 86,7 0,5 l 0,3 1 2,6 Forskrngsselskaber og pensons.. kasser Stat og kommuner Ejerpantebreve Saelgerpantebreve Bolgselskabernes Landsbygge.. fond mv Andre Inkl. Grundejernes Investerngsfond og Fnanserngsnsttuttet for hoteler ,4 2,9 25, ,7 0,1 5,2 0,5 0,4 8,3 0, ,2 0,7 90

91 Pengensttutternes balance ved árets udgangl Mlloner kroner Penge og kredt Aktver alt ,0 100,0 heraf udenlandske mellemværender Kassebeholdnng sedler, ment, postgro og checks ,9 Tlgodehavender :... Danmarks Natonalbank ,1 0,8 Indenlandske pengensttutter ,1 9,4 Udenlandske pengensttutter mv ,7 20,2 Oblgatonsbeholdnng ,5 17,5 Aktebeholdnng mv ,3 3,2 Udlán ,3 Kassekredt , Veksler ,7 Byggelán ,6 Prortetslán ,6 Andre udlán ,0 Garantdebtorer ,2 Andre aktver ,8 2,6 Passver alt ,0 100,0.. heraf udenlandske mellemværender Indlán: ,3 Pá anfordrng med checks ,6.. Pá anfordrng uden checks (bankbog mv.) ,5. Med opsgelsesvarsel og serlge ndlánsformer ,8 Geld tl: Danmarks Natonalbank ,8 Indenlandske pengensttutter ,6 19,9 Udenlandske pengensttutter my ,6 14,8 Garantkredtorer ,1 Egenkaptal ,5 5,1 Andre passver ,5 4,9.. Samlede ndlán Samlede udlán Udlán som % of ndlán Anm. Tl og med 1988: Statustal. Fra og med 1989: Balance 1 Inkl. 6 flaler af udenlandske pengensttutter Danmark. pr. ultmo december. 2 Revderede tal. Procent Branchefordelng af pengensttutternes udlán Mlloner kroner Procent I alt ,0 100,0 Landbrug, jagt, skovbrug, fsker ,6 5,8 Rástofudvndng ,2 0,2 Fremstl l ngsv rksomhed ,7 7,6 EI, gas, vand og varmeforsynng ,3 0,5 Bygge og anlegsvrksomhed ,2 2,8 Engroshandel, detalhandel, restauratonsog hotelvrksomhed ,4 11,4 Transportvrksomhed mv ,6 2,4 Fnanserngsvrksomhed, forskrngsvrksomhed, ejendomshandel, forretnngsservce ,6 23,2 Offentlg forvaltnng, andre tjenesteydelser ,4 4,0 0vrge erhvervsmessge udlán ,0 6,8 Ikkeerhvervsmessge udlán ,0 35,3 91

92 ... alt. alt Udenrgshandel Eksporten (fob) fordelt pa varegrupper s Mlloner kroner Procent Eksport alt1,2, ,0 100,0 Anmalske landbrugsprodukter alt ,3 11,3 Levende hornkvæg, okse og kalveked ,2 1,1 Levende svn og svneked ,6 6,6 Smer ,4 0,5... Ost ,4 1,9 Andre anm. landbrugsprodukter ,7 1,2 Vegetablske landbrugsprodukter alt ,4 3,2.. Ked og mælkekonserves alt ,1 2,4 Andre ndustrprodukter alt ,2 73,4 Drkkevarer ,7 0,7 Anmalske og vegetablske oler og fedtstoffer ,6 0,3 Kemske artkler ,7 10,1 Træ og korkvarer. undt. mebler ,6 1,3 Tekstl og beklædnng ,6 4,8 Varer af kkemetallske mneraler ,8 1,6 Metaller og metalvarer ,1 4,8 Maskner og nstrumenter ,5 23,4 Skbe over 250 BRT ,7 2,6 Andre transportmdler ,0 3,7 Mebler ,1 4,3 0vrge ndustrprodukter ,8 15,8... Fsk, krebsdyr og bleddyr ,8 4,1 Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk strem ,9 3,9 heraf: Rá jordole og naturgas ,5 2,0 Andre varer (herunder rá pelssknd) ,3 1,7 Importen (cf) fordelt pa varegrupper ` Mlloner kroner Procent Import alt ,0 100,0 Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse landbrug og gartner alt ,7 3,7 Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse bygge og anlægsvrksomhed ,2 7,5 Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse evrge byerhvery alt ,7 37,1 Papr, pap og varer deraf ,8 3,2 Tekstlfbre, tekstlgarn, tekstlstoffer ,0 2,4.. Kemske materaler og produkter ,8 8,2 Metaller og metalvarer ,4 6,6 0vrge rávarer og halvfabrkata ,4 5,6. Dele og tlbeher ,9 10,6 Motorer tl transportmdler ,4 0,5 Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk... strem alt ,1 6,1 Kul, koks, brketter ,6 1,5 Rá jordole ,3 2,1 Lette og mddelsvære oller (motorbenzn mv.) ,7 0,9 Gasoler og brændselsoler ,2 1,1 Andre brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk stun ,3 0,5 Maskner og andet kaptaludstyr ,2 10,5 Transportmdler alt ,7 6,7 Varer fortrnsvs tl drekte forbrug alt ,2 26,3 Nærngsmdler, drkkevarer og tobak ,4 8,8 Andre kkevarge forbrugsvarer ,4 4,0 Fodtoj og beklædnng ,2 5,0 Andre halvvarge forbrugsvarer ,1 4,7 Varge forbrugsvarer (undt. personautomobler) ,1 3,8 Varer kke andetsteds medtaget ,2 2,1. Handelsbalance _ _ _ _ Danmarks Statstk har fra 1. januar 1989 gennemfert et nyt opgerelsesprncp statstkken over udenrgshandelen. Det nye prncp ndeberer, at handelstransaktoner med en verd pá kr og derunder som hovedregel kke med tages den lebende statstk. Handelstransaktoner under denne statstske terskel (kr. 6500) mndsker den Adge verd of eksporten med ca. 2,8 pct. svarende tl ca. 5 ma. kr. (1988 verd), mens værden of mporten reduceres med ca. 2,3 pct. svarende tl ca. 4 ma. kr. (1988 verd). I tabellen er tallene for 1988 ogsá opgjort efter det nye opgerelsesprncp. 2 Udferselsværden er kke korrgeret for resttutons og udlgnngsbeleb fra Landbrugsfonden Bruxelles (FEOGA), der udbetales eller opkreves af landbrugsmnsterets EFdrektorat. 3 Fra og med 1983 er ndforsel og udfersel drekte tl og fra den danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshandelsstatstkken. 4 Opgerelsen er endret og er kke umddelbart sammenlgnelg med de foregaende ár. Tallene er forelebge. 92

93 .. Kvantumndeks = 100 Udenrgshandel Hele mporten' Varer fortrnsvs te drekte anvendelse landbrug og gartner Varer fortrnsvs te drekte anvendelse bygge og anlægsvrksomhed Varer fortrnsvs te drekte anvendelse evrge byerhvery Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk strem Maskner og andet kaptaludstyr (undt. bore og produktonsplatforme) Transportmdler (undt. Skbe over 250 BRT og fly) Varer fortrnsvs te drekte forbrug Hele eksporten" Anmalske landbrugsprodukter Vegetablske landbrugsprodukter KW og mælkekonserves Industrprodukter (undt. ked og mælkekonserves, Skbe mv.) Fsk, krebsdyr og bleddyr Râ pelssknd Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk strem Enhedsværdndeks' 1985 = 100 Hele mporten' Varer fortrnsvs te drekte anvendelse landbrug og gartner Varer fortrnsvs te drekte anvendelse bygge og anlægsvrksomhed Varer fortrnsvs te drekte anvendelse evrge byerhvery Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk street Maskner og andet kaptaludstyr (undt. bore og produktonsplatforme), Transportmdler (undt. Skbe over 250 BRT og fly Varer fortrnsvs te drekte forbrug Hele eksporten" Anmalske landbrugsprodukter Vegetablske landbrugsprodukter Ked og mmikekonserves Industrprodukter (undt. load og mælkekonserves, Skbe mv.) Fsk, krebsdyr og bleddyr Râ pelssknd Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk strem Bytteforholdet = 100 Enhedsværdndeks for eksporten Enhedsværdndeks for mporten Bytteforholdet Vægten at mport og eksport3 Tusnde tons Importen Eksporten ' Skbe over 250 BRT, fly, bore og produktonsplatforme samt, Fortrolge forsendelser (forsvarsmaterel F 16 pro jektet) samt varer kke klassfceret eher art, er kke medtaget beregnngerne. 2 Ved beregnng of ndeks for udferselen samt bytteforholdet er udferselsvaerden kke korrgeret for resttutons og udlgnngsbeleb fra Landbrugsfonden Bruxelles (FEOGA), der udbetales eller opkrmves of landbrugsmnsterets EFdrektorat. 3 Fra og med 1983 er ndfersel og udfersel drekte te og fra den danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshandelsstatstkken. 93

94 I Udenrgshandel Importen (cf) fordelt pa oprndelseslande ' "5 Import ar ,0 100,0... EF Iande ,7 53,9 Frankrg, Monaco ,5 5,4.. Belgen, Luxembourg ,2 3,7 Nederlandene ,9 7,2 Forbundsrepublkken Tyskland ,0 22,7 Italen ,5 4,0 UK ,6 7,7 Irland ,4 0,6 Graekenland ,2 0,2 Portugal ,5 1,2 Spanen ,9 1, EFTA lande ,3 21,9 Island ,1 0,3 Norge ,1 5,0 Sverge ,2 ' 10,5 Fnland ,1 2,8 Schwez ,8 2,2 0strg ,0 1,1... Andre lande ,0 24,2 Polen ,7 1,5... Tjekkoslovaket ,4 0,36 Ungarn ,2 0,1 0vrge Europa ,5 2,9. USA ,4 4,7 Canada ,5 0,4 0vrge Nordamerka (nkl. Grenland), Syd og Mellemamerka ,4 2,9. Sydkorea ,3 0,8 Japan ,6 3,3 Hongkong ,5 0,5 0vrge Asen ,0 5,6... Afrka ,1 0,8.. Australen og Oceanen ,4 0,2 Uoplyst land ,0 0,2 1 Danmarks Statstk har fra 1. Januar 1989 gennemfert et nyt opgerelsesprncp Statstkken over udenrgshandelen. Det nye prncp ndebmrer, at handelstransaktoner med en værd pá kr og derunder som hovedregel kke medtages den lebende statstk. Handelstransaktoner under denne statstske tmrskel (kr. "goner kroner 6 500) mndsker den Artge verd of eksporten med ca. 2,8 pd. svarende tl ca. 5 ma. kr. (1988 værd), mens verden af mporten reduceres med ca. 2,3 pct. svarende tl ca. 4 ma. kr. (1988 verd). tabellen er tallene fra 1988 ogsâ opgjort efter det nye opgerelsesprncp. Procent 2 Fra og med 1983 er ndfersel og udfersel drekte tl og fra den danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshandelsstatstkken. 3 Inkl. Tyske Demokratske Republk 4 Inkl. Pourto Rco. 5 Opgerelsen er ændret og er kke umddelbart sammenlgnelg med de forudgáende &r. Tallene er forelebge. 6 Tallene for 1993 ndeholder Tjekkske Rep. og Slovaket. Andre markeder 49,3 pct. 0vrge lande 17,2 pct. Forb. Rep. Tyskland 21,0 pct. Andre markeder 46,1 pct. 0vrge lande 15,7 pct. Forb. Rep. Tyskland 22,7 pct. Asen 9,4 pct. Asen 10,2 pct. USA 5,4 pct Sverge 13,2 pct. o ñ UK 10,6 pct. c: Andre EF lande 19,1 pct. Oprndelge og nye EF lande 50,7 pct. USA 4,7 pct Sverge 10,5 pct. UK :7,7 pct. Andre EF lande 23,5 pct. EF lande 53,9 pct. Importen 1983 procentvs fordelt p3 lande Importen 1993' procentvs fordelt pä lande 94

95 ... I Eksporten (fob) fordelt pä bestemmelseslande Mlloner kroner Udenrgshandel * *6 Eksport alt1,2, ,0 100,0 EF land ' ,2 53,8 Frankrg, Monaco ,5 5, Belgen, Luxembourg ,8 2,1 Nederlandene ,1 4,8 Forbundsrepublkken Tyskland ,5 23,9 Italen ,4 4,0 UK ,5 9,5 Irland ,5 0,6 Grækenland ,9 0,8 Portugal ,2 0,5 Spanen ,8 1,8 EFTA lande ,2 21,2 Island ,5 0,4 Norge ,4 6,6 Sverge ' ,5 9,6 Fnland ,0 1,8 Schwez ,0 1,8 0strg ,8 1,0 Andre lande ,6 25,0 Polen ,3 1,3 Tjekkoslovaket ,2 0,4v Ungarn ,2 0,2 0vrge Europa ,1 2,4 USA ,4 5,1 Canada ,7 0,5 0vrge Nordamerka (nkl. Grenland), Syd og Mellemamerka ,7 2,5 Sydkorea ,4 0,6 Japan ,8 3,9 Hongkong ,7 0,6... 0vrge Asen ,4 5,2 Afrka ,7 1,5.. Australen og Oceanen ,0 0,6 Uoplyst land ,0 0,2 1 Danmarks Statstk har fra 1. januar 1989 gennemfert et nyt opgerelsesprncp statstkken over udenrgshandelen. Det nye prncp ndebærer, at handelstransaktoner med en værd pá kr og derunder som hovedregel kke medtages den lebende statstk. Handelstransaktoner under denne statstske tærskel (kr ) mndsker den Adge værd of eksporten med ca. 2,8 pct. svarende tl ca. 5 ma. kr. (1988 værd), mens værden of mporten reduceres med ca. 2,3 pct. svarende tl ca. 4 ma. kr. (1988 værd). tabellen er tallene fra 1988 ogsá opgjort efter det nye opgerelsesprncp. 2 Udferselsværden er kke korrgeret for resttutons og udlgnngsbeleb fra Landbrugsfonden Bruxelles (FEOGA), der udbetales eller opkræves of landbrugsmnsterets EFdrektorat. Procent 3 Fra og med 1983 er ndfersel og udfersel drekte tl og fra den danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshandelsstatstkken. 4 Inkl. Tyske Demokratske Republk. 5 Inkl. Pourto Rco. 6 Opgerelsen er ændret og er kke umddelbart sammenlgnelg med de forudgáende ár. Tallene er forelebge. 7 Tallene for 1993 ndeholder Tjekkske Rep. og Slovaket. Andre markeder 50,8 pct. 0vrge lande 16,2 pct. Forb. Rep. Tyskland 17,5 pct. Andre markeder 46,2 pct. 0vrge lande 14,7 pct. Forb. Rep. Tyskland 23,9 pct. Asen 10,3 pct. USA 7,4 pct. Sverge 10,5 pct. v Ú 00 n ó v z UK 13,5 pct Andre EF lande 18,2 pct. Oprndelge og nye EF lande 49,2 pct. Asen 10,3 pct. USA 5,0 pct. Sverge 9,6 pct. Norge 6,6 pct UK 9,5 pct. Andre EF lande 20,4 pct. EF lande 53,8 pct. Eksporten 1983 procentvs fordelt ph lande Eksporten 1993* procentvs fordelt ph lande 95

96 I I 1 Betalngs og kaptalbalance Betalngsbalancen Bruttoudgfter og ndtægter 1983 Udgfter Indtægter Mlloner kroner Udgfter 1984 Indtægter Udgfter 1985 Indtægter 1986 Udgfter Indtægter Lebende poster Varehandel, fob Setransport Danske skbe Udenlandske skbe vrge lebende poster Rejser vrge varer, tjenester og ndkomst De europæske Fællesskaber Renter, udbytter mv Ensdge overforsler Nettondtægter 1983 Mlloner kroner Lebende poster _ _ _ _ Varehandel, fob ± ± Setransport vrge lebende poster. ± ± heraf renter, udbytter mv ± _ ± Kaptalposter samt fejl og mangler' Prvate vrksomheder mv. samt fejl og mangler ± Offentlge nsttutoner mv Monetære nsttutoner3 ± ± I Fell og mangler opstár pga. unejagtghed det statstske materale. 2 Fra og med 1987 nkl. pengensttutternes udlandsstllng. 3 Fra og med 1987 ekskl. pengensttutternes udlandsstllng Nettondtægter Betalngsbalancens lobende poster procent of bruttonatonalproduktet.. Procent , _ 3, , ,4 Kaptalbalancen (udlandsgælden) Aktver 1983 Passver Mllarder kroner pr Aktver Tlgodehavender og gæld alt 172,9 365,8 209,3 433,6 268,5 512,0 275,0 537,0 Prvate kke banksektor 58,2 135,7 70,6 166,7 78,5 198,0 107,0 202,0 Oblgatoner mv Akter 0vrge aktver /passver Offentlg sektor 7,2 160,0 8,2 173,0 9,0 181,0 8,5 209,0. _.. Staten 7,2 102,0 8,2 98,0 9,0 93,0 8,5 118,0 Oblgatoner udstedt Danmark 4,0 11,0 28,0 29,0 0vrge aktver /passver 54,0 64,0 60,0 62,0 Pengensttutterne 65,6 69,5 90,3 93,3 127,2 132,7 117,6 120,1. Natonalbanken 41,9 0,6 40,2 0,6 53,8 0,3 41,9 5,9 Passver Aktver 1985 Passver Aktver 1986 Passver Nettogæld (passver aktver) 1983 Mllarder kroner pr I alt 192,9 224,3 243,5 262,0 Prvate kke banksektor ,5 96,1 119,5 95,0 Offentlg sektor 152,8 164,8 172,0 200,5 Pengensttutterne. 3,9 3,0 5,5 2,5 Natonalbanken. 41,3 ± 39,6 ± 53,5 ± 36,0 1 Nettogæld Nettogælden over for udlandet ultmo aret Procent procent of bruttonatonalproduktet.. 37,7 39,7 39,6 39,3 96

97 1991' Betalngs og kaptalbalance Udgfter 1987 Indtægter Udgfter 1988 Indtægter Udgfter 1989 Indtægter Udgfter 1990 Indtgter ` 1993` Udgfter Indtægter Udgfter Indtægter Udgfter Indtægter _ _ ± ± ± ± ± ± _ 8175 _ _ ± ± = ± ± ' 1992' 1993' 2,9 1,2 ± 1,1 1,0 1,7 3,4 4, I ' 1993' Aktver Passver Aktver Passver Aktver Passver Aktver Passver Aktver Passver Aktver Passver Aktver Passver 325,0 601, ,5 197, ,0 246, ,0 127, , , ,5 156, ,0 1, I ' 1993' 276, , , , ± 9 ± ,0 _ _ 45 _ 45 _ I 1992' 1993 " 39,4 40,0 37,8 35,3 38,9 35,3 31,0 97

98 IMF, Betalngs og kaptalbalance Internatonal lkvdtet ved arets udgang Natonalbanken Mlloner kroner Guldbeholdnng Særlge trmknngsrettgheder Den nternatonale Valutafond (SDR) Europa ske valutaenheder (ECU) Bruttofordrnger p udlandet Reservestllng Internatonal lkvdtet, brutto Forplgtelser over for udlandet Internatonal lkvdtet, netto Mllarder kr Prvate vrksomheders nettopassver NM& Samlet nettogæld (ved Arets udgang) 100 Offentlge nsttutoners nettopassver Pengensttutters nettopassver N Natonalbankens nettopassver Kaptalbalancen (nettobelob) Mllarder kr Eksport af varer 200 Import af varer Eksport at tjenester Import af tjenester Lebende poster Vare og tjenestebalancen 98

99 ... I Statens fnanselle transaktoner Mlloner kroner Offentlge fnanser Statens drfts, anlægs og udlánsoverskud ekskl. nettorenter _ Nettorenter ± _ _ _ _ ± Statens drfts, anlægs og tattles. overskud _ _ _ _ _ _ _ _ _ ± Den socale Pensonsfonds oblgatonskeb (netto) _ Overfersel tl ATP Statens evrge keb of oblgatoner, netto ± ± ± Genudlán af statslán Afdrag pá udlán _ 104 Beholdnngsbevaegelser og kurs regulernger ± _ _ Nettokasseoverskud = _ Nettofnanserngsbehov _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ Afdrag pa udenlandsk statsgæld ± Afdrag pá ndenlandsk statsoblgatonsgæld mv ± Indlesnng of statsgældsbevser ± Tlbagebetalng af bunden opsparng Bruttokasseoverskud = _ bruttofnanserngsbehov _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ Afvklet ved: Udenlandsk lántagnng, brutto Bunden opsparng ± 17 0vrg ndenlandsk lántagnng, brutto Trek pa Natonalbanken' ± _ ± ± ± Fnanserng alt ' Indeholder Postgroen tt og med 1985, hvorefter den ndgár som en del af bruttokasseoverskuddet. Udvklngen statens gæld Mlloner kroner Nettofnanserngsbehov _ _ Emssonskurstab, udenl. statslan Valutakursregulerng af udenl. statslan mv ± _ ± ± ± Emssonskurstab, ndent. statslán ± = Ændrng statsgæld _ _ Statens geld.. Samlet statsgæld pr. 31. december Indenlandsk grd alt Nettogeld tl Natonalbanken ± _ ± ± ± ± * 1992* 1993e ` 1992' 1993' * 1992* 1993* Mlloner kroner Oblgatonsgeld mv Udenlandsk geld alt Procent ;;;;;;; Relatv fordelng af ndkomstoverforsler tt husholdnnger 0 Andre ndkomstoverfersler Tjenestemandspensoner Sygedagpenge, bernetlskud og bolgskrng mv. Arbejdsleshedsdag penge, efterlen, kontantydelser og bruttorevalderngsydelser Generelle pensoner procent af BFI ' forhold tt landets bruttofaktorndkomst (BFI) Statens nettorenteudgft DAU overskud ekskl. renter DAUoverskud Statens drfts, anlægs og udlânsoverskud (DAU) samt renteudgfter 99

100 alt Offentlge fnanser Realokonomsk fordelng ' 1992' 1993* `' Den samlede offentlge sektor Mlloner kroner Procent Drfts og kaptaludgfter alt ,0 100,0 Drftsudgfter ,7 94,8 Konsum alt ,5 41,0 Lonnnger og arbejdsgverbdrag ,5 29,0 Forbrug of fast realkaptal ,3 1,5 Forbrug of rá og hjaelpestoffer mv ,4 15,1 Salg af varer og tjenester ,7 4,6 Lebende overforsler alt ,2 53,8 Renter my ,7 12,1 Subsder ,4 6,1 Tl offentlge vrksomheder ,0 1,0 Tl prvate vrksomheder ,4 5,1 Andre lebende overfersler ,1 35,6 Tl husholdnnger ,9 31,6 Tl prvate nsttutoner ,2 0,3 Tl Gronland og Færeerne ,5 0,6 Tl EF's nsttutoner ,4 1,7 Tl udland evrgt ,0 1,4 Kaptaludgfter ,3 5,2 Kaptalakkumulaton alt ,2 3,1 Faste bruttonvesternger ,4 3,4 Nynvesternger ,4 3,4 Keb af bygnnger, netto. ± 22 ± 22 ± 197 ± 134 ± ± 128 ± ,0 0,0 Lagerforegelse ± _ 740 ± 782 ± 844 ± ± ,0 0,0 Keb of jord og rettgheder, netto. 801 ± _ _ _ _ 0,2 ± 0,4 Kaptaloverfersler alt ,2 2,1 Tl ndland ,9 2,1 Tl udland ,3 0,0 Drfts og kaptalndtægter alt ,0 100,0 Drftsndtægter ,0 98,9 Bruttorestndkomst ,3 1,6 Overskud of offentlge vrksomheder mv ,1 1,7 Lobende overfersler alt ,6 95,6 Formuendtægter alt ,8 7,3 Renter, udbytter my ,6 7,1 Indtægter af jord og rettgheder mv ,2 0,1 Skatter og afgfter alt ,6 83,0 Indrekte skatter ,8 29,2 Drekte skatter ,3 50,9 Oblgatorske gebyrer og beder ,2 0,3 Oblgatorske bdrag tl socale skrngsordnnger ,3 2,6 Frvllge bdrag tl socale skrngsordnnger ,1 0,1 Imputerede bdrag tl socale skrngsordnnger ,8 1,9 Andre lebende overfersler ,3 3,3 Fra andre ndenlandske sektorer ,7 0,9 Fra EF's nsttutoner ,6 2,4 Fra udland evrgt ,0 0,0 Kaptalndtægter ,0 1,1 Kaptalskatter ,3 0,5 Andre kaptaloverfersler ,6 0,6 Drftsoverskud = bruttoopsparng _ _ 451 _ Fordelt pá: Den statslge Sektor. ± ± _ 307 ± ± _ ± De socale kasser og fonde Den samlede kommunale sektor Drfts og kaptaloverskud = fordrngserhvervelse, netto _ _ _ _ _ _ _ Fordelt pá: Den statslge sektor... ± ± ± ± De socale kasser og fonde Den samlede kommunale sektor _ _ _ _ Anm. Vedrorende de forskellge poster, se Begreber Offentlge fnanser. 100

101 I ovrgt Offentlge fnanser Funktonelfordelng * 1992* 1993* ' Den samlede offentlge sektors udgfter Mlloner kr. Procent. I alt Funktonsfordelte udgfter alt ,0 100,0 Overordnede offentlge tjenester ,9 14,0 Generelle offentlge tjenester ,2 8,4 Generel admnstraton ,7 3,4 Forholdet tl udlandet ,1 4,6 I ovrgt ,4 0,4 Forsvar mv ,5 3,6 Offentlg orden og skkerhed ,1 2,0 Samfundsmæssge og socale forhold ,5 74,3 Undervsnng ,9 13,7 Folkeskole og lgnende ,7 5,6 Ungdomsuddannelsesnveau ,9 2,6 Hejere og vderegâende uddannelse ,5 2,8 Sundhedsvæsen ,7 9,8 Hosptaler mv ,2 7,0 Indvduel sundhedstjeneste ,4 2,7 Admnstraton ,1 0,1 I ovrgt ,1 0,1 Socal tryghed og velfærd ,9 45,8 Skrngsydelser ,4 33,6 Velfærdsforanstaltnnger ,0 10,7 Admnstraton ,5 1,5 I ovrgt ,0 0,0 Bolgforhold mv ,9 2,2 Bolgforhold ,0 1,6 Samfundsplanlægnng.. ± 151 ± 445 ± ± 0,1 0,1 Santære tjenester ,8 0, ,0 0,0 Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester ,1 2,8 Rekreatve tjenester ,0 0,9 Kulturelle tjenester ,2 1,2 Relgose tjenester ,8 0,7 I ovrgt ,0 0,0 Erhvervsekonomske forhold ,7 11,8 Energforsynng ,5 0,5 Landbrug, skovbrug og fsker mv ,3 3,0 Rastofudvndng, ndustr samt bygge Voksen og efteruddannelse ,3 2,1 Tjenester knyttet tl uddannelse ,2 0,1 Admnstraton ,3 0,3 I ovrgt ,0 0, og anlæg ,8 0,4 Samfærdsel og kommunkaton ,6 3,8 Veje og transport ,0 1,7 Vandveje og havne ,1 0,1 Kollektv transport ,4 2,1 I ovrgt 0,0 0,0 Handel og servce samt generel erhvervsudvklng ,6 4,1 Generel erhvervsudvklng ,3 3,7 Handel og servce mv ,2 0,3 I ovrgt ,0 0,0 Ikke funktonsfordelte udgfter

102 .... Offentlge fnanser Funktonel fordelnl; 1984 De enkelte delsektorers udgfter Opgave Byrde Mlloner kroner Opgave 1985 Byrde Opgave 1986 Byrde Opgave 1987 Byrde Opgave 1988 Byrde Samlede offentlge sektor alt Den statslge sektor alt Generelle offentlge tjenester Forsvar mv Offentlg orden og skkerhed Undervsnng Sundhedsvæsen Socal tryghed og velfærd Bolgforhold mv Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng Landbrug, skovbrug og fsker mv RAstofudvndng, ndustr samt bygge og anlæg Samfærdsel og kommunkaton Handel og servce samt generel erhvervsudvklng Ikke funktonsfordelte udgfter De socale kasser og fonde alt Generelle offentlge tjenester Forsvar mv. Offentlg orden og skkerhed. Undervsnng Sundhedsvæsen. _ Socal tryghed og velfærd Bolgforhold mv Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng Landbrug, skovbrug og fsker mv RAstofudvndng, ndustr samt bygge og anlaeg Samfærdsel og kommunkaton 9 9 Handel og servce samt generel erhvervsudvklng Ikke funktonsfordelte udgfter Den amtskommunale sektor alt Generelle offentlge tjenester Forsvar mv.. Offentlg orden og skkerhed Undervsnng Sundhedsvæsen Socal tryghed og velfærd Bolgforhold mv Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng Landbrug, skovbrug og fsker mv RAstofudvndng, ndustr samt bygge og anlaeg Samfærdsel og kommunkaton Handel og servce samt generel erhvervsudvklng Ikke funktonsfordelte udgfter ± ± ± ± ± Den kommunale sektor alt Generelle offentlge tjenester Forsvar mv Offentlg orden og skkerhed Undervsnng Sundhedsvæsen Socal tryghed og velfærd Bolgforhold mv Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng Landbrug, skovbrug og fsker mv RAstofudvndng, ndustr samt bygge og anlæg Samfærdsel og kommunkaton Handel og servce samt generel erhvervsudvklng Ikke funktonsfordelte udgfter ± _ ± ± ± 84 ±

103 Offentlge fnanser Opgave 1989 Byrde Opgave 1990 Byrde Opgave 1991* Byrde Opgave 1992* Byrde 1993* Opgave Byrde Opgave Procent Byrde Opgave Byrde ,0 100,0 100,0 100, ,8 73,2 39,5 68, ,8 4,8 5,3 5, ,8 3,8 3,1 3, ,6 1,6 1,6 1, ,2 5,2 5,6 6, ,6 0,5 0,6 0, ,5 25,9 3,1 25, ,9 0,9 1,3 1, ,0 1,1 1,0 1, ,2 0,2 0,2 0, ,8 2,7 2,7 2, ,5 0,5 0,3 0, ,1 2,1 1,9 1, ,8 1,4 1,2 2, ,9 22,3 11,4 17, ,9 2,0 10,2 3, , ,7 1,5 9,4 2,2 0,0 0,0 0,1 0, ,1 0,1 0,5 0, = ,0 0,3 0, ,5 6,3 10,1 7, ,2 0,2 0,2 0, ,0 0,0 0,0 0, ,8 1,1 1,0 1, ,5 6,6 6,3 6, ,6 0,9 1,6 1, ,0 0,0 0,1 0, ,1 0,1 0,1 0, ,0 0, ,0 0, ,7 0,7 0,4 0, ,4 0,2 0,2 0, ± _ ± ± ,1 ± 3,5 0,1 2, ,8 18,5 40,3 20, ,8 1,8 1,8 1, ' ,0 0,0 0,0 0, ,2 0,2 0,1 0, ,7 5,4 5,1 4, ,9 1,9 1,7 1, ,3 7,9 26,0 11, ,6 0,6 0,5 0, ,5 1,4 1,3 1, ,2 0,2 0,2 0, ,0 0,0 0, ,1 0,1 0,1 0, ,0 1,0 1,0 1, ,7 1,2 1,6 1, ± ± ± ± ± ,7 ± 3,3 0,7 _ 3,5 103

104 Offentlge fnanser Samlede ndkomstoverforsler tl husholdnngerne 1984 Mlloner kroner ' 1992' Overfersler alt ,0 100,0 Heraf:.... Den statslge sektor ,6 12,9 De socale kasser og fonde ,3 29,2 Den samlede kommunale sektor ,1 57,9 Socale overforsler ,4 94,5 Tjenestemandspensoner ,2 6,0 Generelle pensoner ,0 34,2 Folkepenson ,2 21,7 Fertdspensonl ,8 11,6 Personlge tllæg ,9 Specelle pensoner, ATP mv ,6 1,1 Efterlen ,9 6,9 Arbejdsloshedsdagpenge ,8 20,0 Bruttorevalderngsydelse ,0 Kontantydelser flg. bstandsloven mv ,8 6,8 Syge og barselsdagpenge mv ,0 5,8 Bernetlskud, ungdomsydelser, frplads mv ,1 3,0 Bernefamleydelse ,5 4,0 Bolgskrng og bolgydelse ,8 4,1 0vrge socale overforsler ,7 1,6 Andre overforsler ,6 5,5 Uddannelsesstette ,7 3,2 Indekstllæg ,4 0,5 0vrge overforsler ,5 1,8 1 Fer 1984 Enke og nvaldepenson. 2 Statslge ydelser tl de sákaldte ndekskontrakter hushold nnger kunne oprette fra 1957 tl Procent 1993 Procent I Opgavefordelng Den samlede kommunale sektor t De socale kasser og fonde ; Den statslge sektor 0 t Den statslge sektor L De socale kasser og fonde Den samlede kommunale sektor Byrdefordelng Den relatve fordelng of den offentlge sektors udgfter, opgjort som opgave og byrde 104

105 Begreber alt markedsprser. Skatter og afgfter Fordelt efter art: Mlloner kroner._._.. Offentlge fnanser ' 1993' * I alt ,0 100,0 Indkomstskatter ,9 59,6 Personlge ndkomstskatter ,0 52,0 Statslg ndkomstskat ,1 22,3 Amtskommunal ndkomstskat ,4 7,9 Kommunal ndkomstskat ,2 19,4. Andre ordnare skatter ,5 0,7 Sarlg ndkomstskat ,3 0,4 0vrge personlge ndkomstskatter ,4 1,2 Selskabsskat mv ,9 4,6 Realrenteafgft ,1 Frgerelses og afstáelsesafgft ,0 0,0 Bader og oblgatorske gebyrer ,2 0,4 Arbejdsmarkedsbdrag og kontngenter alt ,9 4,2 Bdrag tl socale ordnnger alt ,9 3,1 Andre arbejdsmarkedsbdrag ,1 Skat of formue, ejendom og besddelse ,3 4,1 Formueskat ,5 0,2 Afgft of ary og gave ,4 0,6 Vagtafgfter ,2 0,9 Ejendomsskatter ,2 2,4 Afgfter of varer og tjenester ,5 31,3 Moms ,0 19,6 Arbejdsmarkedsbdrag (AMBI) Lensumsafgft ,6 Told og mportafgfter mv ,6 0,4 Afgfter of specelle varer ,3 9,3 Regstrerngsafgft af motorkeretejer ,8 1,9 Benznafgft ,8 1,3 Andre energafgfter ,4 2,8 Tobaksafgfter ,5 1,6 Afgfter af 01, vn og sprtus ,3 0,9 Andre afgfter of specelle varer ,4 0,8 Afgfter of specelle transaktoner ,1 0,9 Stempelafgfter ,1 0,6 Andre afgfter of specelle transaktoner ,1 0,6 Afgfter af specelle tjenester ,4 0,5 Omsatnngsafgft af spl ved vaddeleb og tpnng ,1 0,2 Afgft of motorkeretejs og lystfartejsforskrng ,2 0,2 Andre afgfter of specelle tjenester ,1 0,1 Dverse afgfter of varer og tjenester ,1 0,0.. Andre produktonsskatter ,2 0,4 Fordelt pa natonalregnskabsgrupper: _.._...._. I alt ,0 100,0 Indrekte skatter ,3 35,0 Vareskatter ,5 30,8 Ikke varetlknyttede ndrekte skatter ,8 4,2 Drekte skatter ,2 61,0 Kaptalskatter ,4 0,6 Bader og oblgatorske gebyrer ,2 0,4 Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger ,9 3,1 Anm. Vedrerende perodserngen of skatterne og afgfterne samt den mere generelle defnton of de anvendte grupper se Skatter og afgfter Begreber Offentlge fnanser. Skattetrykket ' 1993' Fordelng pa natonalregnskabsgrupper.. Skatter og afgfter alts 46,6 47,7 49,1 50,9 51,6 51,8 50,8 48,8 49,0 49,4 49,9 Indrekte skatter.. 17,8 18,1 18,3 19,7 19,4 19,1 18,3 17,7 17,5 17,4 17,5 Drekte skatter 26,6 27,4 28,6 29,3 29,8 30,9 30,7 29,2 29,6 30,0 30,4 Kaptalskatter.. 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Bader og oblgatorske gebyrer.. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger 1,8 1,8 1,9 1,5 2,0 1,3 1,4 1,5 1,5 1,5 1,6. Korrgeret skattetryk2 48,8 50,0 51,7 53,5 54,2 54,2 53,4 51,4 51,7 51,8 52,0 Modfceret skattetryk3.. 24,5 25,6 27,5 31,2 31,4 30,3 28,8 27,0 26,0 26,7 25,7 Anm. Se skatter og afgfter Offentlge fnanser. 2 Skatter og afgfter procent af dsponbel bruttonatonalnd 3 Det modfcerede skattetryk vser den andel af samfundets ' Skatter og afgfter procent af bruttonatonalproduktet komst dsponble bruttondkomst, den offen tlge sektor dsponemarkedsprser. rer over. Procent 105

106 markedsprser. Natonalregnskab Forsynngsbalance ' ' 1992' prser mlloner kroner Bruttonatonalprodukt BNP Import af varer og tjenester Tlgang alt = anvendelse alt _.. _ Eksport af varer og tjenester Indenlandsk endelg anvendelse alt Prvat konsum Kollektvt konsum Faste bruttonvesternger Lagerforegelser Arlg realvækst procent Bruttonatonalprodukt markedsprser 2,5 4,4 4,3 3,6 0,3 1,2 0,6 1,4 1,0 1,3 1,4 + Import af varer og tjenester 1,8 5,5 8,1 6,8 + 2,0 1,5 4,5 1,2 4,9 + 0,5 + 4,2 Tlgang alt 2,3 4,7 5,3 4,5 _ 0,3 1,3 1,6 1,4 2,0 0,8 _ 0,1 + Eksport af varer og tjenester 4,9 3,5 5,0 0,0 5,1 7,8 4,2 6,9 7,7 3,7 + 1,4 Indenlandsk endelg anvendelse alt 1,4 5,1 5,4 6,1 _ 2,2 _ 1,2 0,5 _ 1,0 _ 0,5 _ 0,6 0,5 Prvat konsum. 2,6 3,4 5,0 5,7 + 1,5 + 1,0 + 0,4 0,0 1,4 0,7 2,8 Kollektvt konsum + 0,0 + 0,4 2,5 0,5 2,5 0,9 + 0,6 + 0,4 0,0 1,5 3,9 Faste bruttonvesternger 1,9 12,9 12,6 17,1 + 3,8 + 6,6 1,0 + 1,7 + 5,4 + 8,2 + 1,9 Bruttofaktorndkomsten (BFI) 1980 prser I mlloner kroner Arlg stgnng procent vaekstrate.. 2,1 4,0 3,8 3,5 1,3 2,2 1,0 1,9 0,4 1,7 1,0 Produktvtetsudvklngen udvalgte erhverv (BFI 1980prser pr. beskættget) Arlg stgnng procent Landbrug mv. + 7,6 22,4 2,2 + 0,4 + 1,2 15,7 13,1 6,0 3,9 + 4,1 31,2 Fremstllngsvrksomhed.. 6,5 ± 0,4 ± 2,4 + 3,4 + 2,8 3,9 2,3 + 1,1 0,4 2,0 5,4 Markedsmaessge tjenester.. 2,4 2,6 0,4 2,1 + 0,1 1,2 1,8 5,0 2,6 2,1 + 0,1 Prsndeks Arlg stgnng procent Bruttonatonalprodukt markedsprser BNP 7,7 5,7 4,3 4,6 4,7 3,4 4,2 2,7 2,5 1,9 1,7 Bruttofaktorndkomst BFI 7,9 5,7 4,1 3,1 4,1 3,2 4,9 3,0 3,3 2,2 2,2 Prvat konsum. 6,8 6,4 4,3 2,9 4,6 4,0 4,3 2,7 2,2 2,1 1,7 Den funktonelle ndkomstfordelng Procent of BFI Forbrug of fast realkaptal.. 10,7 10,4 10,5 10,4 10,5 10,5 10,6 10,5 10,6 10,7 10,8 Nettorestndkomst.. 24,6 26,1 25,9 25,5 23,1 23,6 24,9 25,5 25,7 26,2 27,3 Lennngerlenkvote.. 64,7 63,5 63,6 64,1 66,4 65,9 64,5 64,0 63,7 63,1 61,9. Standardberegnet lenkvote 65,5 65,2 65,2 65,4 66,7 66,0 65,6 65,5 66,9 66,6 64,3 Indeks 1980 = ' Forsynngsbalancen prser Tlgang Indeks = Import 160 BNP ' Anvendelse Eksport Prvat konsum Kollektvt konsum Faste bruttonvesternger 106

107 Natonalregnskab Mllarder kr Prvat sektor I alt Husholdnngssektor Offentlg sektor Bruttoopsparng Bruttoopsparng 14,0% Bruttoopsparng 18,0% Kollektvt konsum 28,8% Kollektvt Prvat konsum Prvat konsum 27,1% konsum 57,2% 54,9% Dsponbel BNI 1983 Dsponbel BNI 1993 Procent Bruttoopsparng Bruttonvesternger Overskud pá lebende poster Bruttonvesternger og bruttoopsparng. Andel af dsponbel BNI 107

108 bassprser bassprser bassprser markedsprser Natonalregnskab Konto for varer og tjenester Arets prser mlloner kroner * 1992' 1993 Produktonsværd Import af varer Import af tjenester Varetlknyttede ndrekte skatter, netto Tlgang at varer og tjenester alt Rá og hjælpestoffer _. _.. _... _ Endelg anvendelse af varer og tjenester Eksport af varer Eksport af tjenester Indenlandsk endelg anvendelse Prvat konsum Kollektvt konsum Faste bruttonvesternger Lagerforegelser = prser mlloner kroner Produktonsværd bassprser Import af varer Import at tjenester Varetlknyttede ndrekte skatter, netto Tlgang af varer og tjenester alt _ Rá og hjælpestoffer _. _. _ Endelg anvendelse at varer og tjenester Eksport af varer Eksport af tjenester Indenlandsk endelg anvendelse Prvat konsum Kollektvt konsum Faste bruttonvesternger Lagerforegelser ± Produktonskonto Arets prser mlloner kroner Produktonsværd Varetlknyttede ndrekte skatter, netto I alt tlgang fra ndlandet ± Rá og hjælpestoffer Bruttonatonalprodukt markedsprser Forbrug af fast realkaptal Nettonatonalprodukt markedsprser prser mlloner kroner Produktonsværd Varetlknyttede ndrekte skatter, netto I alt tlgang fra ndlandet Rá og hjælpestoffer Bruttonatonalprodukt markedsprser Forbrug af fast realkaptal Nettonatonalprodukt markedsprser Konto for ndkomstdannelsen Arets prser mlloner kroner Bruttonatonalprodukt Subsder _... _. _ _ Indrekte skatter _.. _. _. _... _.._ Bruttofaktorndkomst Lennnger og arbejdsgverbdrag Bruttorestndkomst Forbrug of fast realkaptal Nettorestndkomst prser mlloner kroner Bruttonatonalprodukt markedsprser Indrekte skatter, netto Bruttofaktorndkomst

109 . Konto for ndkomsttordelngen Arets prser mlloner kroner Natonalregnskab ' 1992' 1993' Bruttorestndkomst Lonnnger og arbejdsgverbdrag fra ndlandet Lennnger og arbejdsgverbdrag fra udlandet Indrekte skatter Renter og udbytter fra udlandet I alt bruttondtaegter Subsder Renter og udbytter tl udlandet Bruttonatonalndkomst markedsprser Lebende overforsler fra EF Andre lebende overforsler fra udlandet Lebende overforsler tl EF Andre lebende overforsler tl udlandet Dsponbel bruttonatonalndkomst Forbrug af fast realkaptal Dsponbel nettonatonalndkomst Inkl. alle lebende udbetalnger fra FEOGA. Indkomstanvendelseskonto Arets prser mlloner kroner Dsponbel bruttonatonalndkomst _. _. _ Prvat konsum Kollektvt konsum Bruttoopsparng Forbrug of fast realkaptal Nettoopsparng Kaptalkonto Arets prser mlloner kroner Bruttoopsparng Kaptaloverforsler fra udlandet I alt bruttoopsparng og kaptaloverfersler Faste bruttonvesternger Lagerforogelser Kaptaloverforsler tl udlandet Fordrngserhvervelse, netto _ _ _ _ _ _ _ Konto for transaktoner med udlandet Lebende transaktoner Arets prser mlloner kroner I alt lobende udgfter Import af varer Import af tjenester ekskl. turstudgfter Turstudgfter mv Lennnger og arbejdsgverbdrag tl udlandet Renter og udbytter tl udlandet Indrekte skatter medfer af EF ordnnger Andre lebende overforsler tl EF Andre lebende overforsler tl udlandet I alt lobende ndtaegter Eksport af varer Eksport af tjenester ekskl. turstndtmgter Turstndtmgter mv Lennnger og arbejdsgverbdrag fra udlandet Renter og udbytter fra udlandet Subsder medfer af EF ordnnger Andre lebende overforsler fra EF Andre lebende overforsler fra udlandet _ Overskud pá de lebende poster.. _ _ _ _ _ _ Kaptaloverfersler..... Kaptaloverforsler tl udlandet Kaptaloverforsler fra udlandet Fordrngserhvervelse, netto _ _ _ _ _ _ Anm. F.mroerne og Gronland er betragtet som udland. 109

110 bassprser Natonalregnskab Offentlge sektor Produktonskonto Arets prser mlloner kroner ' 1992' 1993' Produktonsværd bassprser Rá og hjælpestoffer Bruttoværdtlvækst bassprser _ Forbrug of fast realkaptal Nettoværdtlvækst bassprser Konto for ndkomstdannelsen Bruttoværdtlvækst Ikke varetlknyttede ndrekte skatter Bruttofaktorndkomst ± Lennnger og arbejdsgverbdrag Bruttorestndkomst Forbrug of fast realkaptal Nettorestndkomst Konto for ndkomstfordelngenr Bruttorestndkomst Renter og udbytter Herat fordelte udtræksgevnster Skadeserstatnnger Indrekte skatter Drekte skatter Faktske bdrag tl socale skrngsordnnger Imputerede bdrag tl skrngsordnnger Internatonalt samarbejde Andre lebende overfersler I alt bruttondtægter Renter og udbytter Heraf fordelte emssonskurstab Skadesforskrngsprmer,netto Subsder Socale overfersler Internatonalt samarbejde Andre lebende overfersler I alt bruttoudgfter Dsponbel bruttondkomst Forbrug af fast realkaptal Dsponbel nettondkomst Indkomstanvendelseskontol Dsponbel bruttondkomst Kollektvt konsum Bruttoopsparng _ _ _ 458 _ Forbrug of fast realkaptal Nettoopsparng _ _ _ _ Kaptalkontor Bruttoopsparng.. ± ± ± Kaptalskatter Andre kaptaloverfersler I alt bruttoopsparng og kaptaloverforsler _ _ _ ± Faste bruttonvesternger Lagerforegelser ± Kelp of jord og rettgheder, netto _ Investerngstlskud ± Andre kaptaloverfersler Fordrngserhvervelse, netto _ _ _ _ _ Konsolderet, dvs. of de transaktoner, der fnder sted mellem de sammenlagte undersektorer, er udeladt. 110

111 . Prvate sektor Produktonskonto Arets prser mlloner kroner Natonalregnskab ' 1992' 1993' Produktonsvaerd bassprser og hjælpestoffer Bruttoværdtlvaekst bassprser Forbrug of fast realkaptal Nettovmrdtlvækst bassprser Konto for ndkomstdannelsen Bruttoværdtlvaekst bassprser Ikke varetlknyttede ndrekte skatter Ikke varetlknyttede subsder Imputerede fnanselle tjenester Bruttofaktorndkomst Lonnnger og arbejdsgverbdrag Bruttorestndkomst Forbrug of fast realkaptal Nettorestndkomst Konto for ndkomstfordelngenl Bruttorestndkomst Lennnger og arbejdsgverbdrag Renter og udbytter Skadesforskrngspræmer,netto Skadeserstatnnger Socale overfersler Andre lebende overfersler I alt bruttondtmgter Renter og udbytter Skadesforskrngspræmer,netto Skadeserstatnnger Drekte skatter Faktske bdrag tl socale skrngsordnnger Imputerede bdrag tl skrngsordnnger Andre lebende overfersler I alt bruttoudgfter Dsponbel bruttondkomst Forbrug of fast realkaptal Dsponbel nettondkomst Indkomstanvendelseskontor Dsponbel bruttondkomst Prvat konsum Bruttoopsparng Forbrug of fast realkaptal Nettoopsparng Kaptalkontor.... Bruttoopsparng Investerngstlskud Andre kaptaloverfersler I alt bruttoopsparng og kaptaloverforsler Faste bruttonvesternger Lagerforegelser Keb of jord og rettgheder, netto Kaptalskatter Andre kaptaloverfersler Fordrngserhvervelse, netto _ r Konsolderet, dvs. at de transaktoner, der fnder sted mellem de sammenlagte undersektorer, er udeladt. 111

112 Natonalregnskab Produktonsværden ì bassprser de enkelte erhverv Arets prser mlloner kroner ' 1993` ' Produktonsværden aft ,0 100,0.. Landbrug mv. alt ,4 4,0 Landbrug og gartner mv ,8 3,7 Skovbrug ,1 0,1. Fsker og dambrug ,5 0,2 Rástofudvndng ,6 0,7 Fremstllngsvrksomhed alt ,6 26,6 Nærngs og nydelsesmddelfremstllng ,3 7,9. Tekstl, beklædnngs og laederfremstllng ,6 1,2 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng ,4 1,6 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,6 2,5 Fremstllng af kemske produkter mv ,8 3,8 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter ,0 0,8 Jern og metalvaerker og steberer ,4 0,2 Fremstllng af jern og metalprodukter ,1 8,1 Guld og selvvarefremstllng, legetej mv ,4 0,5 El, gas og varmeforsynng mv ,0 1,9 Bygge og anlægsvrksomhed ,1 6,7 Markedsmæssge tjenester ,3 40,9 Engros og detalhandel ,5 9,7 Hoteler og restauranter ,6 1,7 Transportvrksomhed ,1 7,6 Postvæsen og telekommunkaton ,2 1,8 Fnansel vrksomhed og forskrng ,1 2, Bolgbenyttelse ,3 7,4 Forretnngsservce ,7 5,8 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,8 0,8 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,6 0,9 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton ,4 2,7 Ikkemarkedsmæssge tjenester ,0 19,2 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv ,4 0,5. Offentlge tjenester ,6 18, prser mlloner kroner Produktonsværden alt Landbrug mv. alt Landbrug og gartner mv Skovbrug Fsker og dambrug Rástofudvndng Fremstllngsvrksomhed alt Nærngs og nydelsesmddelfremstllng Tekstl, beklædnngs og læderfremstllng Træbearbejdnng og træmebelfremstllng Paprfremstllng og grafsk vrksomhed Fremstllng af kemske produkter mv Fremstllng af sten, ler og glasprodukter Jern og metalvaerker og steberer Fremstllng af jern og metalprodukter Guld og selvvarefremstllng, legetej mv El, gas og varmeforsynng mv Bygge og anlægsvrksomhed Markedsmæssge tjenester Engros og detalhandel Hoteler og restauranter Transportvrksomhed Postvæsen og telekommunkaton Fnansel vrksomhed og forskrng Bolgbenyttelse Forretnngsservce Prvat undervsnng og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktvteter Husholdnngsservce nkl. autoreparaton Ikkemarkedsmæssge tjenester Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv Offentlge tjenester Procent 112

113 4... Bruttotaktorndkomsten de enkelte erhverv Arets prser mlloner kroner Natonalregnskab ' Bruttofaktorndkomsten alt ,0 100,0 Landbrug mv. alt ,7 3,8 Landbrug og gartner mv ,9 3,4 Skovbrug ,2 0.2 Fsker og dambrug ,6 0,2. Rastofudvndng ,8 0,8 Fremstllngsvrksomhed alt ,6 18,9 Nærngs og nydelsesmddelfremstllng ,5 4,2. Tekstl, beklædnngs og læderfremstllng ,2 0,8 Træbearbejdnng og træmobelfremstllng ,0 1,2 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,0 1,9 Fremstllng af kemske produkter mv ,5 2,6 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter ,9 0,7 Jern og metalværker og steberer ,2 0,2 Fremstllng af jern og metalprodukter ,9 6,8 Guld og selvvarefremstllng legetej mv.. Procent ,4 0,5 El, gas og varmeforsynng mv ,7 2,0. Bygge og anlægsvrksomhed ,7 5,2 Markedsmæssge tjenester ,4 48,2 Engros og detalhandel ,8 13,1 Hoteller og restauranter ,3 1,4 Transportvrksomhed ,4 7,2 Postvæsen og telekommunkaton ,6 2,2 Fnansel vrksomhed og forskrng ,5 2,1 Bolgbenyttelse ,1 9,8 Forretnngsservce ,8 6,9 Prvat undervsnng og sundhedsvsen ,3 1,3 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,9 1,3 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton ,7 2,9 Ikkemarkedsmæssge tjenester ,6 23,4 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv ,6 0,8 Offentlge tjenester ,0 22,6.. Imputerede fnanselle tjenester _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ = 2,5 = 2, prser mlloner kroner Bruttofaktorndkomsten alt Landbrug mv. alt Landbrug og gartner mv Skovbrug Fsker og dambrug Rastofudvndng Fremstllngsvrksomhed alt Nærngs og nydelsesmddelfremstllng Tekstl, beklædnngs og læderfremstllng Træbearbejdnng og træmobelfremstllng Paprfremstllng og grafsk vrksomhed Fremstllng af kemske produkter mv Fremstllng af sten, ler og glasprodukter Jern og metalværker og steberer Fremstllng af jern og metalprodukter Guld og selvvarefremstllng. legetej mv El, gas og varmeforsynng mv Bygge og anlægsvrksomhed Markedsmæssge tjenester Engros og detalhandel Hoteller og restauranter Transportvrksomhed Postvsen og telekommunkaton Fnansel vrksomhed og forskrng Bolgbenyttelse Forretnngsservce Prvat undervsnng og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktvteter Husholdnngsservce nkl. autoreparaton Ikkemarkedsmæssge tjenester Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv Offentlge tjenester Imputerede fnanselle tjenester _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

114 3.. Natonalregnskab Lennnger og arbejdsgverbdrag de enkelte erhverv Arets prser mlloner kroner ' 1993' Lennnger alt ,0 100, Landbrug mv. alt ,6 1,3 Landbrug og gartner mv ,0 1,0 Skovbrug ,2 0,1 Fsker og dambrug ,4 0,2. RAstofudvndng ,1 0,1. Fremstllngsvrksomhed alt ,2 19,9 Nærngs og nydelsesmddelfremstllng ,2 3,5 Tekstl, beklædnngs og Iæderfremstllng ,3 0,9 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng ,2 1,2 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,5 2,4 Fremstllng af kemske produkter mv ,0 2,5 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter ,0 0,8 Jern og metalværker og steberer ,3 0,2 Fremstllng af jern og metalprodukter ,3 8,0 Guld og selvvarefremstllng, legetej mv ,4 0,4 El, gas og varmeforsynng mv ,9 0,9.. Bygge og anlægsvrksomhed ,4 6,4 Markedsmæssge tjenester ,1 35,4 Engros og detalhandel ,2 11,5 Hoteler og restauranter ,4 1,5 Transportvrksomhed ,8 5,6 Postvæsen og telekommunkaton ,8 1,5 Fnansel vrksomhed og forskrng ,5 5,1 Bolgbenyttelse ,6 0,5 Forretnngsservce ,9 5,3 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,6 0,6 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,9 1,0 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton ,4 2,8 Ikkemarkedsmæssge tjenester ,7 36,0 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv ,0 1,2. Offentlge tjenester ,7 34,8 Bruttorestndkomst de enkelte erhverv Bruttorestndkomst alt ,0 100,0. Landbrug mv. alt ,2 7,7 Landbrug og gartner mv ,0 7,2 Skovbrug ,3 0,4 Fsker og dambrug ,9 0,1.. Rastofudvndng ,9 2,0. Fremstllngsvrksomhed alt ,9 17,3 Nærngs og nydelsesmddelfremstllng ,9 5,6. Tekstl, beklædnngs og læderfremstllng ,1 0,7 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng ,8 1,1 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,1 1,2 Fremstllng af kemske produkter mv ,3 2,8 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter ,7 0,5 Jern og metalværker og stoberer ,1 0,1 Fremstllng af jern og metalprodukter ,4 4,8 Guld og selvvarefremstllng, legetej mv ,5 0,5 El, gas og varmeforsynng mv ,0 3,8. Bygge og anlægsvrksomhed ,3 3,3... Markedsmæssge tjenester ,1 68,9 Engros og detalhandel ,4 15,7 Hoteler og restauranter ,1 1,1 Transportvrksomhed ,7 9,8 Postvæsen og telekommunkaton ,3 3,4 Fnansel vrksomhed og forskrng _ _ _ _ ,2 2,9... Bolgbenyttelse ,6 24,9 Forretnngsservce ,3 9,6 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,7 2,4 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,0 1,7 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton ,2 3,2 Ikkemarkedsmæssge tjenester ,7 3,0 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv _ ,1 0,1. Offentlge tjenester ,6 2,9. Imputerede fnanselle tjenester _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ 7,1 _ 6,0 Procent _ 114

115 _ 31,9. 10,3 31,7 29,3. Antal beskæftgede de enkelte erhverv Tusnder Natonalregnskab * 1992* ' Antal beskæftgede alt 2 427, , , , , , , , , , ,2 100,0 100,0 Landbrug mv. alt ,7 179,1 174,5 169,1 163,1 155,1 147,9 140,7 133,7 130,2 127,7 7,5 5,1 Landbrug og gartner mv 170,0 166,7 162,2 157,1 151,4 143,5 136,6 129,9 123,4 120,3 118,0 7,0 4,7 Skovbrug 4,9 4,8 4,7 4,5 4,4 4,3 4,2 3,9 3,9 3,5 3,5 0,2 0,1 Fsker og dambrug 7,8 7,6 7,7 7,5 7,3 7,3 7,1 6,9 6,5 6,4 6,2 0,3 0,3... RAstofudvndng 2,1 2,4 2,4 2,5 2,9 2,5 2,4 2,2 2,3 2,3 2;2 0,1 0,1 Fremstllngsvrksomhed alt.. 471,1 495,4 523,5 542,0 534,7 522,8 516,9 517,0 509,2 502,6 482,4 19,4 19,3 Nærngs og nydelsesmddelfremstllng 91,8 92,7 96,3 97,7 95,3 92,6 90,2 89,9 88,6 85,9 84,5 3,8 3,4. Tekstl, bekldnngs og læderfremstllng 40,3 42,3 43,8 43,8 41,3 38,1 35,3 33,8 32,1 31,5 29,2 1,7 1,2 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng 36,8 36,8 38,6 38,2 37,2 37,2 37,6 37,5 37,9 36,7 1,3 1,5 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed. 46,7 48,1 50,5 52,9 53,8 54,0 53,0 52,0 50,4 48,2 48,1 1,9 1,9 Fremstllng af kemske produkter mv. 40,5 43,5 45,3 47,2 48,4 48,7 48,7 48,6 49,4 50,8 50,6 1,7 2,0 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter. 20,7 21,3 22,0 23,2 23,8 23,2 21,9 20,7 20,2 19,7 19,5 0,8 0,8 Jern og metalværker og steberer 5,8 6,1 6,3 6,7 6,4 6,2 6,2 6,1 5,9 6,2 5,4 0,2 0,2 Fremstllng af jern og metalprodukter 183,2 194,1 211,1 219,5 215,2 210,5 212,0 215,2 211,9 209,4 195,2 7,6 7,8 Guld og selvvarefremstllng, legetej mv.. Procent 10,6 11,4 12,4 12,3 12,2 12,4 12,9 13,0 12,9 13,2 0,4 0,5 El, gas og varmeforsynng mv. 15,9 15,6 15,9 16,3 16,6 16,5 17,2 16,9 16,8 17,0 16,9 0,7 0,7 Bygge og anlægsvrksomhed. 151,6 163,2 168,9 185,8 190,6 186,0 174,8 167,8 158,9 158,8 155,3 6,2 6,2 Markedsmæssge tjenester. 825,6 841,6 868,1 897,0 922,0 929,3 923,7 911,9 895,2 894,5 884,1 34,0 35,3 Engros og detalhandel. 276,2 278,1 283,8 290,5 287,4 287,2 284,3 278,5 273,1 273,1 269,2 11,4 10,8 Hoteler og restauranter. 45,1 46,9 49,1 51,4 52,8 52,4 52,4 53,5 51,7 52,1 51,8 1,9 2,1 Transportvrksomhed. 125,4 126,9 130,9 133,2 135,7 137,2 136,3 135,9 134,1 134,6 131,7 5,2 5,3 Postvæsen og telekommunkaton 46,6 45,6 45,0 45,8 48,2 50,4 47,2 46,2 43,9 41,5 40,3 1,9 1,6. Fnansel vrksomhed og forskrng 86,4 90,3 95,3 99,5 106,2 108,2 108,3 105,2 103,9 102,9 98,7 3,6 3,9 Bolgbenyttelse... 10,2 11,5 11,4 11,2 11,7 11,7 11,7 11,2 10,8 10,9 11,1 0,4 0,4 Forretnngsservce 103,2 108,4 116,4 126,1 135,5 140,2 141,8 141,2 140,2 139,4 140,3 4,2 5,6 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen.. 32,0 32,6 33,2 33,3 33,7 34,7 34,9 34,7 35,2 35,5 1,3 1,4 Forlystelser, kulturelle aktvteter 19,5 19,7 20,3 21,1 21,1 21,2 21,9 21,6 21,4 21,5 21,4 0,8 0,8 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton 81,2 82,0 83,4 85,0 90,2 86,9 85,1 83,7 81,5 83,4 84,1 3,3 3,4 Ikkemarkedsmæssge tjenester 778,8 772,6 778,2 785,1 790,6 792,8 807,4 807,9 803,3 811,6 833,7 32,1 33,3 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv 25,9 26,0 26,5 26,8 27,6 27,0 27,4 27,6 27,7 28,5 29,7 1,1 1,2 Offentlge tjenester. 752,9 746,5 751,7 758,3 763,0 765,8 780,0 780,4 775,6 783,1 804,0 31,0 32,1 Antal lonmodtagere de enkelte erhverv Antal lonmodtagere alt , , , , , , , , , , ,6 100,0 100,0... Landbrug mv. alt 47,4 48,2 48,6 48,1 47,9 46,5 46,5 45,3 42,0 41,7 39,3 2,3 1,7 Landbrug og gartner mv 38,8 40,0 40,4 40,2 40,3 38,9 39,1 38,1 35,0 35,0 32,9 1,9 1,5.... Skovbrug 4,6 4,4 4,3 4,0 3,8 3,6 3,5 3,3 3,2 2,9 2,8 0,2 0,1 Fsker og dambrug 3,9 3,8 4,0 3,9 3,8 4,0 3,9 4,0 3,8 3,8 3,5 0,2 0,1 RAstofudvndng 2,0 2,2 2,2 2,4 2,8 2,4 2,3 2,2 2,2 2,2 2,1 0,1 0,1 Fremstllngsvrksomhed alt 446,5 471,5 500,2 519,0 512,0 500,9 496,1 497,2 490,1 484,0 464,4 21,4 20,8 Nærngs og nydelsesmddelfremst Il ng 88,1 89,2 93,0 94,6 92,3 89,9 87,6 87,4 86,2 83,6 82,2 4,2 3,7. Tekstl, beklædnngs og læderfremstllng 37,2 39,2 40,8 40,7 38,3 35,2 32,6 31,4 29,7 29,2 27,0 1,8 1,2 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng 34,3 34,4 36,3 36,0 35,1 35,3 35,9 35,8 36,3 35,1 1,4 1,6 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed 42,8 44,2 46,6 49,1 50,0 50,3 49,4 48,6 47,0 45,0 45,0 2,1 2,0 Fremstllng af kemske produkter mv 39,8 42,8 44,7 46,6 47,8 48,1 48,1 48,1 48,9 50,3 50,1 1,9 2,2 Fremstllng af sten, ler og glasprodukter. 19,4 20,1 20,8 22,1 22,7 22,2 20,9 19,8 19,4 18,8 18,7 0,9 0,8 Jern og metalværker og steberer 5,7 6,0 6,2 6,6 6,4 6,1 6,2 6,1 5,9 6,1 5,4 0,3 0,3 Fremstllng af jern og metalprodukter 175,4 186,5 203,6 212,1 207,7 203,2 205,0 208,6 205,4 203,0 188,9 8,4 8,5 Guld og selvvarefremstllng, legetej my 8,8 9,1 10,0 11,0 10,8 10,7 11,0 11,4 11,8 11,7 12,0 0,4 0,5 El, gas og varmeforsynng mv. 15,9 15,6 15,9 16,3 16,6 16,5 17,2 16,9 16,8 17,0 16,9 0,8 0,8 Bygge og anlægsvrksomhed. 119,3 132,3 138,9 155,4 159,7 155,8 146,1 141,1 133,9 133,1 129,8 5,7 5,8. Markedsmæssge tjenester. 678,7 696,1 722,9 750,3 774,1 782,3 779,6 772,9 761,3 761,0 751,4 32,5 33,6 Engros og detalhandel 217,3 220,8 228,0 235,6 233,7 235,4 234,7 231,4 227,3 227,7 224,5 10,4 10,0 Hoteler og. 36,8 38,4 40,6 42,9 44,2 43,9 44,0 45,2 43,6 43,9 43,7 1,8 2,0 Transportvrksomhed. 106,9 108,7 112,7 114,9 117,3 119,0 118,5 118,9 118,5 119,1 116,4 5,1 5,2 Postvæsen og telekommunkaton 46,6 45,6 45,0 45,8 48,2 50,4 47,2 46,2 43,9 41,5 40,3 2,2 1,8 Fnansel vrksomhed og forskrng 86,2 90,2 95,1 99,3 106,1 108,0 108,2 105,1 103,8 102,8 98,6 4,1 4,4 Bolgbenyttelse 9,4 10,4 10,1 9,5 9,8 9,7 9,7 9,6 9,4 9,5 9,6 0,5 0,4 Forretnngsservce 82,5 87,5 94,5 102,8 110,6 114,4 116,0 116,3 115,5 114,7 115,6 3,9 5,2 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen 17,1 17,4 17,9 18,3 18,3 18,4 19,0 19,4 19,7 20,1 20,4 0,8 0,9 Forlystelser, kulturelle aktvteter 16,2 16,4 17,0 17,7 17,6 17,7 18,4 18,1 17,8 17,9 17,8 0,8 0,8 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton 59,6 60,6 62,1 63,5 68,3 65,2 63,8 62,7 61,9 63,7 64,5 2,9 2,9 Ikkemarkedsmæssge tjenester 778,8 772,6 778,2 785,1 790,6 792,8 807,4 807,9 803,3 811,6 833,7 37,2 37,2 Husass., prvate velfærdsnsttutoner my 25,9 26,0 26,5 26,8 27,6 27,0 27,4 27,6 27,7 28,5 29,7 1,2 1,3. Offentlge tjenester 752,9 746,5 751,7 758,3 763,0 765,8 780,0 780,4 775,6 783,1 804,0 36,0 35,9 115

116 .. Natonalregnskab Det prvate konsum Arets prser mlloner kroner ' 1992' 1993' ' Procent Prvat konsum alt Forennger, organsatoner mv Husholdnngernes konsum alt Turstndtægter mv Turstudgfter mv Husholdnngernes konsum pa dansk om rade Fodevarer Drkkevarer og tobak Beklædnng og fodtej Bolgbenyttelse Brændsel, el, gas, varme Bolgudstyr, husholdnngstjenester mv Medcn og lægeudgfter mv Transport og kommunkaton Frtdsudstyr og underholdnng Andre varer og tjenester prser mlloner kroner Prvat konsum alt Forennger, organsatoner mv Husholdnngernes konsum alt Turstndtægter mv Turstudgfter my Husholdnngernes konsum pa dansk om rade Fodevarer Drkkevarer og tobak Beklædnng og fodtej Bolgbenyttelse Brændsel, el, gas, varme Bolgudstyr, husholdnngstjenester mv Medcn og lægeudgfter mv Transport og kommunkaton Frtdsudstyr og underholdnng Andre varer og tjenester Investernger Arets prser mlloner kroner Faste bruttonvesternger aft Bolgbygger Bygger, ekskl. bolgbygger Anlæg Transportmdler Maskner og nventar Stambesætnnger _ ± 321 ± ± 324 ± 448 _ 181 ± ± ±0 0 Lagerforegelse _ _ _ _ 917 _ _ 893 _ =0 =8 Bruttonvesternger alt Forbrug of realkaptal Nettonvesternger alt prser mlloner kroner Faste bruttonvesternger alt Bolgbygger Bygger, ekskl. bolgbygger Anlæg Transportmdler Maskner og nventar Stambesætnnger 244 ± 223 ± ± 394 ± ± Lagertoregelse _ _ _ _ 498 _ Bruttonvesternger alt Forbrug of realkaptal Nettonvesternger alt

117 .. De enkelte natoners made at producere statstk pâ varerer fra land tl land. Man kan derfor kke umddelbart sammenlgne tal over landegranserne. Det stadg mere taette nternatonale samarbejde gor det mdlertd n0dvendgt, at der produceres en nternatonal statstk, der er sa sammenlgnelg som mulgt. De nternatonale organsatoner arbejder da ogsâ lebende med at standardsere og harmonsere de nternatonale statstkker. Særlg efter 1945 har eksempelvs FN, OECD og senere EU gennemfert et stort arbejde pâ omradet. Det er saledes dag mulgt at bruge en lang række nternatonale statstkker. Internatonal oversgt Fordelene ved dsse er ogsâ ndlysende: Man kan fnde oplysnnger om mange lande et opslag, der er ofte anvendt falles maleenhed og den ledsagende tekst er skrevet pâ et of hovedsprogene. Men man skal fortsat vare opmærksom pa de begraensnnger, den nternatonale statstk eventuelt kan have. Fx er det kke skkert, at det er lykkedes den nternatonale organsaton over alt at harmonsere tallene efter ensartede metoder. Selvom nternatonal statstk generelt har en god kvaltet, er det saledes vgtgt at satte sg nd metoden bag tallene. Befolknngs tæthed Folketal' Mlloner personer Personer pr. km2 Danmark Færoerne Grenland Fnland Island Norge Sverge Belgen Luxembourg Frankrg Graekenland Holland Irland Italen Portugal Spanen UK. Vesttyskland2. Polen. Schwez Tjekkoslovaket Ungarn 0strg Australen Braslen Canada Etopen Inden Japan Kna Ngera Sydafrka USA USSR Zare Ægypten EU lande alt ,1 5,1 5,1 0,04 0,04 0,04 0,05 0,05 0,05 4,8 4,9 4,9 0,2 0,2 0,2 4,1 4,1 4,1 8,3 8,3 8,3 9,9 9,9 9,9 0,4 0,4 0,4 54,5 54,7 54,9 9,8 9,8 9,9 14,3 14,4 14,4 3,5 3,5 3,5 56,6 56,6 56,7 9,9 9,9 9,9 38,0 38,2 38,3 56,3 56,3 56,5 61,6 61,4 61,2 36,2 36,6 36,9 6,4 6,4 6,4 15,4 15,4 15,5 10,7 10,7 10,6 7,6 7,6 7,6 15,2 15,4 15,6 126,9 129,8 132,7 24,6 24,9 25,1 40,2 41,2 42,7 717,8 732,3 746,7 118,5 119,3 120,0 026, , ,7 86,1 89,0 93,3 29,63 30,23 30,93 232,1 234,5 236,7 270,0 272,5 275,0 28,1 29,0 30,0 44,7 44,0 45,2 319,9 320,2 320,7 1 5,1 0,05 0,05 4,9 0,2 4,2 8,4 9,9 0,4 55,2 9,9 14,5 3,5 56,7 9,9 38,5 56,6 61,0 37,2 6,5 15,5 10,6 7,6 15,8 135,6 25,4 44,3 750,9 120, ,5 95,7 31,63 239,3 277,5 31,0 46,5 321,2 1 5,1 0,05 0,05 4,9 0,2 4,2 8,4 9,9 0,4 55,4 10,0 14,6 3,5 56,7 9,9 38,6 56,8 61,1 37,5 6,5 15,5 10,5 7,6 16,0 138,5 25,6 45,8 766,1 121,5 072,2 98,2 32,33 241,6 280,1 31,5 47,8 322,0 5,1 0,05 0,05 4,9 0,2 4,2 8,4 9,9 0,4 55,6 10,0 14,7 3,5 56,7 9,9 38,7 56,9 61,2 37,7 6,5 15,6 10,5 7,6 16,3 141,5 25,7 47,2 781,4 796,6 122,1 122,6 1088, ,0 101,4 33,03 243,8 283,1 32,5 49,1 322,6 5,1 0,05 0,05 4,9 0,2 4,2 8,4 9,9 0,4 55,9 10,0 14,8 3,5 56,7 9,9 38,8 57,1 61,4 37,9 6,6 15,6 10,4 7,6 16,5 144,4 26,0 48,6 105,0 33,83 246,3 283,7 33,5 50,3 323,5 5,1 0,05 0,06 5,0 0,3 4,2 8,5 9,9 0,4 56,2 10,0 14,8 3,5 56,7 9,9 38,9 57,2 62,1 38,0 6,6 15,6 10,4 7,6 16,8 147,4 26,2 50,2 811,8 123, ,4 105,03 34,5 247,4 287,6 34,5 51,5 324,7 1 5,1 0,05 0,06 5,0 0,3 4,2 8,6 10,0 0,4 56,7 10,1 15,0 3,5 56,7 9,9 39,0 57,4 63,3 38,1 6,7 15,7 10,4 7,7 17,1 150,4 26,6 51,7 827,1 123,5 139, ,8 108,53 35,3 250,0 289,3 35,6 52,7 327,1 5,2 0,05 0,06 5,0 0,3 4,3 8,6 10,0 0,4 57,1 10,2 15,1 3,5 56,8 9,9 39,0 57,6 64,1 38,2 6,8 15,6 10,3 7,8 17,3 153,3 27,0 53,4 849,6 123,9 112,2 36,1 252,7 36,7 53,9 328,9 1 5,2 0,05 0,06 5,0 0,3 4,3 8,7 10,0 0,4 57,4 15,2 3,5 57,5 9,9 39,1 57,8 38,4 6,9 15,6 10,3 7,9 17,9 156,3 27,4 55,2 870,0 124,3 188,0 115,7 39,8 255,0 39,9 55, Beregnede tal ved /nets mdte. 2 Inkl. Vestberln. 3 Tal beregnet of FN. Klde: Monthly Bulletn of Statstcs, UN, Recent demographc developments n Europe, EU, Demographc Yearbook, UN. 117

118 Internatonal oversgt Mddellevetd (0arge Perode Mænd Kvnder Perode Mænd Kvnder. Danmark ,2 77, ,4 77,8 Faereerne ,4 78, ,8 79,6 Grenland ,7 67, ,7 68,4 Fnland ,5 77, ,7 79,4 Island ,5 79, ,7 80,9 Norge ,3 79, ,2 80,3 Sverge ,4 78, ,3 80,8 Belgen ,0 76, ,4 79,1 Luxembourg ,0 76, ,6 79,1 Frankrg ,2 78, ,9 81,1 _.. Grækenland ,2 76, ,6 77,6 Holland ,6 79, ,0 80,2 Irland ,1 75, ,0 76,7 Italen ,6 77, ,6 80,2 Portugal ,3 75, ,8 78,2 Spanen ,5 78, ,4 80,5 UK ,8 76, ,0 78,5 Vesttyskland ,2 76, ,6 79,0 Polen ,9 75, ,7 75,7 Schwez ,4 79, ,1 80,9 Tjekkoslovaket ,8 74, ,3 75,8 Ungarn ,5 72, ,6 73,7 0strg ,0 76, ,9 79,4 Australen ,2 77, ,9 80,0 Braslen ,5 64, ,3 67,6 Canada ,3 76, ,0 79,8 Etopen ,5 40, ,4 45,6 Japan ,3 78, ,9 81,8 Inden ,4 44, ,4 55,7 Kna ,7 64, ,0 70,9 Ngera ,2 36, ,8 52,2 Sydafrka ,9 61, ,5 63,5 USA ,2 75, ,8 78,6 USSR ,0 74, ,6 74,0 Zare ,4 47, ,3 53,7 Ægypten ,6 53, ,8 60,3 Klde: Demographc Yearbook, UN; Nordsk Statstsk arsbok, Councl of Europe; Demographc Developments n Europe. Spædbornsdodelghed Danmark 8,4 7,6 8,1 Fnland 7,6 6,1 5,9 Island 7,7 6,2 6,7 Norge 8,1 8,3 7,2 Sverge.. 6,9 5,8 5,6 Belgen 12,1 9,1 8,2 Luxembourg. 11,5 8,7 8,5 Frankrg ,0 7,8 6,6 Grækenland. 17,9 11,0 9,01 Holland... 8,6 6,8 6,5' Irland 11,1 8,9 6,6 Italen.. 14,6 9,3 8,3 Portugal 24,3 13,1 9,2 Spanen... 12,3 8,0 7,9 UK 12,1 9,0 7,4' Vesttyskland 12,6 7,5 6,0 Polen, 21,3 16,2 14,5 Schwez 9,1 6,8 6,6 Tjekkoslovaket 18,4 11,9 10,9.. Ungarn 23,2 15,8 14,1 USA 13,1 10,0 8,91 0strg 14,3 8,1 7,5 Australen... 11,43 8,7 8,22 Canada.. 10,93 7,2 6,82 Indonesen ,04 75,0 Japan 7,9 5,0 4,41 Nepal 156,34 128,0.. Tanzana , Klde: Demographc Yearbook, UN, Nordsk Statstsk arsbok, Councl of Europe, Recent demographc developments n Europe

119 Kalore og protenforsynng Energforbrug.. Daglg kaloreforsynng pr. ndbygger Internatonal oversgt Daglg total protenforsynng pr. ndbygger, angvet gram Arlgt energforbrug ggajoule pr. ndbyggerl Danmark ,7 84,8 98, Faereerne Grenland Fnland ,5 94,3 97, Island ,6 131,1 127, Norge ,5 101,9 99, Sverge ,5 96,9 94, Belgen ,72 100,02 106, Luxembourg Frankrg ,3 108,3 112, Grækenland ,4 106,9 112, Holland ,7 93,1 91, Irland ,9 114,0 117, Italen ,0 106,3 107, Portugal ,0 76,7 96, Spanen ,2 94,4 101, UK ,4 87,7 93, Vesttyskland ,1 93,0 100, Polen ,3 108,7 101, Schwez ,5 96,6 95, Tjekkoslovaket ,8 99,1 106, Ungarn ,4 98,1 101, Ostrg ,3 94,9 98, Australen ,7 95,6 99, Braslen ,5 60,4 61, Canada ,8 94,5 101, Cuba ,3 71,8 73, Folkerepublkken Kna ,5 54,5 64, Inden ,0 51,4 55, Indonesen ,3 51,0 56, Japan ,1 87,0 95, Nepal ,7 48,1 56, Republkken Korea ,6 75,1 77, Sydafrkanske Republk ,9 77,9 79, Tanzana ,1 54,2 54, USA ,0 101,3 109, USSR ,7 103,0 107, Ægypten ,8 76,3 84, ' Bruttoenergforbrug, dvs. den mmngde energvarer, der er 2 Inkl. Luxembourg. Klde: FAO: Yearbook Producton (kalore og protenforsytl rádghed for konverterng el, gas og fjernvarmevmrker. 3 Indgár Belgen. png) og UN: Energy Statstcs Yearbook (energforbrug). 1 ggajoule = 1 mllard joule. 4 Genforenede Tyskland. Statslg udvklngsbstand Bstand Bstand procent af mlloner US dollars (árets prser) bruttonatonalprodukt (árets prser) Danmark ,89 0,93 0,96 1,02 Fnland ,60 0,65 0,80 0,64 Island ,10 0,09 0,10 0,12 Norge ,13 1,17 1,14 1,16 Sverge ,87 0,90 0,92 1,02. Belgen ,59 0,39 0,41 0,39... Frankrg ,74 0,72 0,62 0,63 Holland ,91 0,98 0,88 0,86 Irland ,20 0,19 0,16 Italen ,24 0,39 0,30 0,34 UK ,35 0,32 0,32 0,31 Vesttyskland ,49 0,39 0,40 0,39 Schwez ,32 0,32 0,36 0,46 Ostrg ,23 0,24 0,34 0,30 Canada ,45 0,50 0,45 0,46... Japan ,33 0,32 0,32 0,30 USA ,24 0,21 0,20 0,20 Klde: Nordsk statstsk sekretarat: Nordsk Statstsk Ars bok, OECD: Development Co operaton. 119

120 ' Internatonal oversgt Den erhvervsudevende befolknngs fordelng efter erhverv Landbrug mv. Procent Mnedrft Frem Bygge og mv. stllngs anlægs vrksomhed vrksomhed El. gas Handel og Transport og vend omsætnngl mv. værker Off. og prvate tjeneste ydelser2 Den erhvervs udevende befolknng alt Den erhvervs udevende befolknng Danmark ,6 0,2 20,2 6,7 0,7 15,3 7,0 35,5 100, alt Tusnde personer ,6 0,1 20,2 6,3 0,7 14,4 6,9 36,0 100, Fnland ,4 0,4 22,6 7,2 1,3 14,4 7,5 28,8 100, ,5 0,2 19,3 6,8 1,2 14,6 7,5 33,2 100, Island ,1 22,6 9,5 0,9 15,0 6,7 27,2 100, ,5 18,74 10,0 0,9 22,6 6,7 30,7 100,0 125 Norge ,3 1,1 17,3 7,5 0,9 17,2 8,7 33,4 100, ,5 1,2 14,7 6,1 1,0 17,6 7,8 38,1 100, Sverge ,8 0,3 22,5 6,0 0,9 13,7 7,0 37,1 100, ,2 0,3 19,1 6,4 0,8 14,2 7,2 39,2 100, Belgen ,1 0,7 22,5 5,7 0,9 16,5 7,3 36,2 100, ,7 0,2 20,8 6,3 0,8 16,9 6,8 36,9 100, Luxembourg ,4 0,1 24,1 8,6 0,8 21,6 6,7 27,0 100, ,3 0,1 19,6 9,9 0,7 21,2 6,8 29,5 100,0 190 Frankrg ,1 0,5 22,9 7,2 1,0 16,0 6,4 30,6 100, ,1 0,3 20,2 7,1 0,9 16,7 6,4 33,1 100, Grækenland ,9 0,8 18,9 6,8 0,9 15,9 7,0 17,2 100, ,2 0,5 19,2 6,8 1,0 18,2 6,9 19,8 100, Holland ,2 0,2 19,3 7,5 0,9 17,6 6,3 33,4 100, ,4 0,2 17,9 6,4 0,7 17,5 6,2 36,2 100, Irland ,6 0,9 18,8 7,2 1,4 17,8 6,3 24,3 100, ,7 0,6 19,7 7,1 1,2 17,7 6,0 25,4 100, Italen ,0 1,06 22,8 9,2 20,9 5,2 26,4 100, ,4 1,16 21,9 9,1 7 21,6 5,3 28,0 100, Portugal ,8 0,6 24,2 8,3 0,7 13,8 4,4 21,4 100, ,5 0,5 23,6 8,2 0,7 19,8 4,8 24,6 100, Spanen ,3 0,8 22,7 7,3 0,7 18,3 5,8 21,6 100, ,1 0,5 21,5 9,7 0,6 20,5 5,9 25,1 100, UK ,5 1,3 22,6 6,1 1,2 19,9 5,8 29,7 100, ,2 8 26,2 e a 69,29 1,18 100, Vesttyskland ,7 1,1 31,8 7,1 1,0 14,8 5,7 26,7 100, ,5 0,8 31,6 6,7 0,9 14,7 5,7 27,8 100, Polen ,9 3,2 26,4 7,5 1,0 8,9 7,5 14,6 100, _ ,7 2,9 24,3 7,3 0,9 10,6 6,0 18,7 100, Tje k kos lova k et ,1 2,7 33,1 8,0 1,3 11,3 6,2 21,8 100, , ,9 8,0 11,5 6,8 23,9 100, Ungarn ,3 30, ,9 9,9 7,8 19,8 100, ,3.3 29,613 6,5 12,8 8,7 26,3 100, Japan ,8 0,2 25,0 9,1 0,6 22,710 5,9 20, , ,4 0,1 24,4 9,6 0,5 22,310 6,0 21, , USA ,1 0,9 19,5 6,5 1,4 20,810 5,7 31, , Anm. Opgerelserne, der er baseret pá stkprevetmllnger eller pá beregnede tal fra totaltmllnger, vedrerer den del of befolknngen, der pá tællngstdspunktet er tlknyttet de for skellge erhverv. Opmaerksomheden henledes pá, at defntoner og afgrmnsnnger nden for grupperne varerer en del fra land tl land, hvor kun de meat markante forskelle er omtalt nedenfor noterne. Totalsummen kan afvge fra summen of de enkelte erhverv, da angvelserne er afrundede rander ,9 0,6 17,5 6,1 1,4 20,610 5,7 34, , I Inkl. hotel og restauratonsvrksomhed, samt forskrngsvæsen og anden forretnngsservce. 2 Inkl. uoplyste. 3 Indgár fremstllngsvrksomhed. 4 Inkl. mnedrft. 5 Fer 1986: 1674 ár, efter: 1664 ár. 6 Inkl. offentlge værker. 7 Offentlge værker ndgar mnedrft mv... 8 bank og 8 Indgár handel og omsmtnng. 9 Inkl. mnedrft, bygge og anlmgsvrksomhed, el, gas og vandværker, transport samt sterstedelen of off. og prvate tjenesteydelser. 10 Ekskl. hoteler. 11 Inkl. hoteler. 12 For 1990: Inkl. soldater 13 Inkl. mnedrft og el, gas og vandværker. Klde: ILO: Yearbook of Labour Statstcs. 120

121 I Arbejdsloshed Antal ledge 1983 Tusnder Danmark 277 Fnland 156 Norge 64 Sverge 151 Belgen 590 Luxembourg 3 Frankrg Grakenland. 62 Holland. 801 Irland Italen Portugal Spanen UK Vesttyskland Polen' Tjekkoslovaketlz. Ungarn. Japan USA Ledge procent of arbejdsstyrken Procent Danmark 10,1 Fnland 6,2 Norge 3,8 Sverge 3,5 Belgen 14,3 Luxembourg 1,9 Frankrg 8,8 Grækenland 1,7 Holland 14,3 Irland. 14,9 Italen 11,0 Portugal 5,6 Spanen 16,6 UK 11,6 Vesttyskland 8,4 Polen'.. Tjekkoslovaketlz Ungarn Japan 2,6 USA.. 9,5 Anm. For EU landene anvendes den harmonserede EU statstk. Statstkken for EU landene mht. opbygnng, herunder dmknngsgrad mv., adskller sg fra de evrge lande, og varerer en del de evrge lande mellem ,.... Internatonal oversgt I I I ,9 8,7 7,5 7,5 8,4 9,2 9,6 10,5 11,3 12,3 6,2 6,3 7,0 5,1 4,6 3,4 3,5 7,6 13,1 17,9 3,9 3,0 2,1 1,5 2,3 3,8 5,2 5,5 5,9 6,0 3,1 2,8 2,7 1,9 1,6 1,4 1,7 2,9 5,3 8,2 14,4 13,6 12,5 12,1 11,1 10,2 7,6 7,5 8,2 9,4 1,7 1,7 1,5 1,7 1,6 1,4 1,2 1,3 1,5 1,9 10,0 10,5 10,7 11,1 10,9 10,8 8,9 9,4 10,4 11,6 1,9 2,2 2,8 2,8 2,8 3,0 3,6 4,4 4,7 4,4 14,5 13,3 12,3 11,8 I 7,4 6,7 5,9 5,4 5,4 6,5 16,6 17,9 18,3 19,1 18,6 17,8 13,4 14,7 15,5 15,8 12,0 12,9 13,7 14,2 16,4 16,7 11,4 10,9 11,5 10,4 6,7 7,7 8,3 7,0 6,7 6,8 4,7 4,2 4,2 5,6 18,4 19,5 20,0 20,4 19,9 17,8 16,3 16,3 18,4 22,7 11,8 12,0 12,0 10,6 8,5 6,4 5,8 8,1 9,8 10,3 8,4 8,4 7,8 7,7 7,7 5,6 7,2 6,3 6,6 8,2 6,3 11,8 13, ,0 6,6 2,6 12,3 12,1 2,7 2,6 2,8 2,8 2,5 2,3 2,1 2,1 2,2 2,5 7,4 7,1 6,9 6,1 5,5 5,3 5,5 6,7 7,4 6,8 ' Tal er for ultmo Aret. Klde: OECD: Man Economc Indcators, OECD: Shortterm 2 Rep. Tjekket 1992 og Economc Indcators, Transton Economc, Eurostat: Eurostatstcs, Data for Shortterm economc analyss. 1,t Saldoen pá betalngsbalancens lobende poster procent of bruttonatonalprodukt 1982 Danmark'. _ 4,2 Fnland. ± 1,9 Island... 8,2 Norge... 1,1 Sverge. ± 3,4 Belgen. ± 3,7 Luxembourg. 34,4 Frankrg ± 2,1 _ Grækenland 4,4 Holland. 3,3 Irland... ± 10,6 Italen ± 1,5.... Portugal ± 13,5 Spanen ± 2,6 UK 1,5 Vesttyskland 0,8.. Japan2 0,7 USA 0,0 EU lande alt a... ± 0,5 OECD lande alt 0,1 BNP tallene er ekskl. Færeerne og Grenland, mens betalngsbalancen er nkl. Færoerne og Gronland. 2 Bruttonatonalndkomsten _ 2,6 _ 3,3 _ 4,6 _ 5,4 _ 2,9 _ 1,3 _ 1,5 0,5 1,4 3,0 _ 2,3 0,0 _ 1,4 1,0 2,0 2,6 5,1 5,1 5,4 _ 4,9 2,0 _ 4,7 4,0 0,4 _ 3,4 3,5 1,4 2,3 4,8 3,3 3,6 5,3 5,3 6,5 4,9 _ 4,3 0,3 3,7 4,8 2,5 ± 1,1 0,3 1,7 0,2 _ 0,6 _ 1,1 2,7 _ 3,5 2,0 2,4 ± 0,8 ± 0,6 0,3 2,1 1,3 1,7 1,7 0,9 1,7 2,0 39,5 39,1 43,8 38,8 30,3 30,8 34,0 34,2 27,9 30,0 ± 0,8 0,0 0,0 0,5 0,2 _ 0,3 _ 0,5 0,9 _ 0,5 0,0 5,0 _ 4,0 _ 8,2 5,3 3,1 _ 2,0 5,0 6,2 5,1 _ 4,3 3,2 4,3 4,3 3,1 1,9 2,8 3,5 3,8 3,6 3,2 ± 6,9 ± 5,8 ± 3,9 ± 2,9 1,2 1,5 0,8 1,3 4,6 6,3 0,3 0,6 _ 0,9 0,5 0,2 0,7 1,3 1,4 1,8 2,1 8,3 ± 3,4 0,3 2,4 0,4 _ 4,4 2,3 _ 2,5 2,9 3,2 ± 1,8 1,2 1,4 1,6 0,1 1,1 _ 3,2 _ 3,7 3,6 3,8 0,8 0,3 0,3 1,1 2,2 _ 4,9 5,5 4,5 2,4 _ 2,4 0,9 1,4 2,4 4,3 4,1 4,3 4,8 3,6 1,4 1,6 1,8 2,8 3,6 4,3 3,6 2,8 2,0 1,3 2,5 3,3 ± 1,0 2,5 2,9 _ 3,3 3,4 2,4 _ 1,7 1,4 0,2 0,9 0,1 0,3 0,6 1,2 0,5 0,1 0,5 0,7 0,7 0,6 _ 0,2 _ 0,6 0,0 0,7 1,1 0,9 0,9 1,0 0,0 0,3 Klde: OECD: Natonal Accounts. 121

122 tabellen Internatonal oversgt Indeks for ndustrarbejderes gennemsntlge tmefortjeneste 1985 =100 Danmark Fnland Norge' Sverge Belgen Frankrg Graekenland Holland Irland Italen Portugal Spanen UK Vesttyskland Japan USA Anm. Pá grund of stor forskel beregnng og defnton of Ion fra land tl land kan det vere vanskelgt drekte at sammenlgne ndeksudvklngen mellem de forskellge lande. De fleste lande angver et gennemsnt of den faktske for tjeneste pr. tme nkl. dverse tllng. England, Italen, Frank rg og Holland benytter dermod et gennemsnt of den over enskomstmmssgt fastsatte tmelen (lensats) som grundlag for ndeksene. I vsse tlfmlde har tmefortjenestebegrebet karakter of at nmrme sg et lenomkostnngsbegreb. Arene 1983 og 1984 er beregnet fra verden ' Mend Klde: OECD: Man Economc Indcators, Eurostat: Eurostatstcs, Data for Shortterm economc analyss. Forbrugerprsndeks ? =100.. Danmark Grenland' Fnland Island Norge Sverge Belgen Luxembourg Frankrg Graekenland Holland Irland Italen Portugal Spanen UK Vesttyskland Tjekkoslovaket2, Ungarn Japan USA Anm. Udvklngen de enkelte forbrugerprsndeks kan vere Da der kke beregnes noget 8rsndeks for Grenland, an Klde: OECD: Man Economc Indcators, OECD: Shortterm 1 pávrket af mndrnger ndrekte skatter og prstlskud. vendes julveerden. Alle tal er 1981 =100. Economc Statstcs Central and Eastern Europe; IMF: Inter Arene 1983 og 1984 er beregnet fra verden Rep. Tjekket 1990 = og natonal Fnancal Statststcs =

123 de.. Produktonsndeks for ndustren =100 Danmark' I Fnland Island Norge Sverge Belgen Luxembourg... Frankrg Grækenland Holland I.. Irland Italen Portugal Spanen UK Vesttyskland Tyskland4. Polen.. Tjekkoslovaket Ungarn _. _. _.. _ Japan USA Internatonal oversgt Anm. Produktonsndeks for ndustren omfatter som hoved 1 Mængdendeks for ndustrens omsaetnng of egne varer og regel de vrksomheder, der enkelte lande folge den tjenester, ekskl. offentlge værker og skbsværfter mm. nternatonale standarderhvervsgrupperng (ISIC) henherer 2 Ekskl. forarbejdede fskerprodukter. under erhvervshovedgrupperne mnedrft og fremstllngs 3 Ekskl. beklmdnngs og trændustr. vrksomhed nkl. vsse offentlge værker =100, det genforenede Tyskland. 5 Rep. Tjekket 1990 = og I Klde: OECD: Man Economc Indcators, OECD: Shortterm Economc Statstcs Central and Eastern Europe. Udenrgshandel Import of varer (fob) Eksport of varer (fob) Mllarder US dollar Mllarder US dollar Danmark 26,7 32,2 32,4 33,7 30,5 28,1 35,1 36,0 39,6 37,0 Fnland 24,4 27,0 21,8 21,2 18,0 23,3 26,6 23,1 24,0 23,4. Island 1,4 1,7 1,8 1,7 1,3 1,4 1,6 1,6 1,5 1,4 Norge 23,7 27,2 25,6 25,9 27,1 34,0 34,1 35,2.. Sverge 49,0 54,3 50,0 50,0 42,6 51,5 57,5 55,2 56,1 49,8 Belgen Luxembourg 98,5 119,7 120,2 125, ,0 117,7 118,2 123,1 Frankrg. 193,0 234,4 231,8 239,6 201,3 179,4 216,6 217,1 235,9 208,9 Grækenland 16,2 19,8 21,6 23,2 7,5 8,1 8,7 9,5 Holland 104,3 126,1 125,9 133, ,3 131,8 133,6 139,9 Irland 17,4 20,7 20,8 22,5 20,7 23,7 24,2 28,3... Italen 153,0 182,0 182,7 188, ,6 170,5 169,5 178,2... Portugal 19,1 25,3 26,1 29,6 12,8 16,4 16,3 18,4... Spanen.. 71,5 87,7 93,3 99,8 78,6 44,5 55,6 60,2 64,3 59,6 UK 197,7 223,0 209,9 221,5 152,3 185,2 185,0 190,0... Tyskland' 269,7 346,2 389,9 402,4 327,0 341,2 410,1 402,8 422,3 362,1.. Polen 10,7 8,4 15,8 15,7 13,5 13,6 14,9 13,3 Ungarn 8,7 8,7 11,4 11,1 10,1 9,6 10,2 10,7 Japan. 209,7 235,4 237,0 233,2 241,6 273,9 287,6 314,8 339,9 362,3 USA 492,9 517,0 508,4 553,9 603,4 363,8 393,6 421,7 448,2 464,8 1 Det samlede Tyskland fra og med Klde: IMF: Internatonal Fnancal Statstcs

124 Internatonal oversgt Bruttonatonalprodukt Mllarder US dollars, Ards prser Danmark 55,74 56,05 54,58 58,05 82,37 102,32 108,75 104,96 129,75 130,28 142,44 Fnland 50,97 49,31 51,31 53,57 70,10 88,05 103,88 113,47 134,65 121,18 106,18 Island 3,11 2,67 2,78 2,89 3,87 5,38 5,95 5,41 6,08 6,51 6,64 Norge 56,13 55,12 55,44 58,18 69,47 83,34 89,50 90,00 105,52 105,92 112,91 Sverge 101,23 92,90 96,39 100,72 132,98 161,44 181,90 191,19 229,76 239,33 247,23.. Belgen 85,12 80,66 76,71 79,84 111,72 139,64 151,52 153,61 192,30 196,87 218,84 Luxembourg 3,48 3,42 3,35 3,46 5,00 6,09 6,80 7,18 8,99 9,34 10,56. Frankrg.. 551,73 525,70 499,13 523,10 731,91 887,86 962,76 965, , , ,89 Grækenland 38,54 34,97 33,76 33,43 39,40 46,31 53,37 54,30 66,53 70,24 77, Holland 140,51 135,79 126,88 128,06 178,63 217,50 231,41 228,54 283,52 289,83 320,29 Irland 18,99 18,37 17,78 18,81 25,40 30,14 33,34 34,58 43,01 43,43 48,70 Italen.. 403,05 417,05 413,08 424,51 603,63 759,07 838,83 869, , , ,96 Portugal 23,28 20,78 19,23 20,68 29,55 36,73 41,70 45,28 59,68 68,61 84,19 Spanen 179,53 157,09 158,74 165,84 230,81 292,72 344,75 380,51 491,69 527,57 574,84 UK.. 486,06 460,07 432,08 457,07 562,35 689,45 835,62 841,40 975, , ,85 Vesttyskland 654,45 653,49 615,22 619,29 886, , , , , , , Japan 1 086, , , , , , , , , , ,01 USA 3 152, , , , , , , , , , ,20.. EU lande alt 2 640, , , , , , , , , , ,70.. OECD lande alt 7 799, , , , , , , , , , ,42 Faste prser 1985 =100 Danmark 89,6 91,9 95,9 100,0 103,6 103,9 105,2 105,8 107,9 109,2 110,6 Fnland. 91,2 93,9 96,8 100,0 102,4 106,6 111,9 118,2 118,2 109,9 105,5 Island 94,6 92,7 96,5 100,0 106,5 115,8 115,4 115,6 116,2 117,4 113,1.... Norge 85,9 89,8 95,0 100,0 104,2 106,3 105,7 106,3 108,1 109,8 113,4 Sverge 92,7 94,3 98,1 100,0 102,3 105,5 107,9 110,5 112,0 110,7 108,6 Belgen 96,7 97,1 99,2 100,0 101,5 103,5 108,7 112,8 116,7 118,9 119,8. Luxembourg 88,8 91,5 97,2 100,0 104,8 107,9 114,0 121,6 125,5 129,3 131,7 Frankrg. 96,0 96,8 98,2 100,0 102,4 104,6 109,1 113,2 115,9 116,7 118,4... Grækenland 94,0 94,4 97,0 100,0 101,6 101,2 105,6 109,4 108,2 111,8 112,8 Holland 93,1 94,4 97,4 100,0 102,7 104,0 106,7 111,7 116,3 118,7 120,4 Irland 93,2 93,0 97,0 100,0 99,6 104,6 109,7 116,8 126,5 129,7 136,1 Italen... 94,0 94,9 97,5 100,0 102,9 106,1 110,5 113,7 116,1 117,6 118,7 Portugal... 99,3 99,1 97,3 100,0 104,1 109,6 113,9 119,8 125,0 127,7 129,1 UK. 90,9 94,3 96,6 100,0 104,3 109,3 114,7 117,2 117,7 115,0 114,5. Spanen 94,0 96,0 97,5 100,0 103,2 109,0 114,6 120,1 124,4 127,2 128,2 Vesttyskland 93,7 95,3 98,0 100,0 102,3 103,9 107,7 111,6 118,0 123,4 125, Japan 89,0 91,4 95,3 100,0 102,6 106,8 113,5 118,8 124,5 129,6 131,3 USA 87,7 90,9 96,9 100,0 102,8 106,0 110,1 113,1 114,0 112,7 115,6... EU lande alt 93,7 95,3 97,6 100,0 102,9 105,7 110,1 113,9 117,3 119,0 120,2 OECD lande alt 89,8 92,3 96,8 100,0 102,8 106,1 110,7 114,3 116,7 117,3 119,3 Anm. De angvne sterrelser er med undtagelse of opgerelserve for Grækenland opgjort efter nternatonal standard (SNA systemet), hvorfor de kke alle tlfmlde kan sammenlgnes med tlsvarende natonale opgerelser. env Ved omregnng of natonal mentenhed tl US dollars er anvendt et gennemsnt for de enkelte Ar of de gældende markeds, partets eller centralkurser, jf. Natonal Accounts, OECD, Volume I. Klde: OECD: Natonal Accounts. 124

125 forbrugerprser. Konvergenskrterer Ifolge Maastrcht traktaten med tlherende protokol om konvergenskrterer ska vurderngen, af om et medlemsland opfylder kravene tl okonomsk konvergens, overvejende ske pa baggrund af: om landets prsstabltet er tlstrkkelg. Udgangspunktet for vurderngen er, at prsstgnngstakten hojst lgger 1,5 procent pont over prsstgnngstakterne de hojst tre lande med de laveste prsstgnnger. om renten pâ langfrstede oblgatoner kke er for afvgende forhold tl renten landene med den laveste nflaton. Udgangs punktet er, at den lange oblgatonsrente host ma lgge 2 procentpont over gennemsnttet for de hojst tre lande med den laveste nflatonstakt. om landet har et uforholdsmæssgt stort offentlgt budgetunderskud. Internatonal oversgt Ved vurderngen af dette ndgâr felgende: om det samlede offentlge budgetunderskud overstger 3 procent af bruttonatonalproduktet. Dette tal er dog kke absolut, det det anses for acceptabelt, hvs procentdelen enten er faldende og lgger tæt pâ 3 procent, eller hvs afvgelsen er mdlertdg. om landets samlede offentlge bruttogæld overstger 60 procent af BNP. Dette tal er heller kke absolut, eftersom det er tlstrækkelgt, hvs andelen er faldende og nærmer sg 60 procent med en tlfredsstllende hastghed. om landet har deltaget valutakurssystemets normale bând mndst to Ar uden alvorlge spændnger og uden pâ eget ntatv at have devalueret overfor noget andet medlemsland. Nogletal for EU landene, EFTA lande, USA og Japan, maj Pct. Inflaton' 1994 Kaptalmarkeds rente Pd. p.a. Offentlg saldo Pct. af BNP Offentlg geld Pd. al BNP Danmark 1,2 2,0 8,8 6,7 4,6 4,5 80,653,33 82,655,93 Belgen 2,8 2,6 7,2 6,7 Z5 6,6 138,4 140,4 Luxembourg 3,6 2,9 7,2 6,7 1,4 0,4 10,0. 12,2 Frankrg 2,2 1,8 6,8 5,6 5,7 5,6 44,9 50,1 Grækenland 13,7 10,2 16,3 1Z9 113,6 120,1 Holland. 2,1 2,3 6,7 6,1 2,9 3,6 83,1 84,6 Irland _. _. _.. _ 2,0 2,8 7,7 6,3 2,3 2,5 92,9 89,8 Italen.. 4,8 3,9 11,3 8,8 9,5 9,9 115,8 119,8 Portugal 6,8 5,6 12,5 9,9 8,1 7,4 69,5 74,7 Spanen 5,1 4,8 10,2 8,1 7,3 7,2 55,6 60,7 UK 3,5 3,5 7,8 6,8 7,7 5,9 53,2 57,6 Hele Tyskland.. 4,0 3,0 6,3 6,0 3,3 3,3 50,0 56,0 Tdl. Vesttyskland 4,1 2,7 2,8 2,4 47,6 49,8. EU alt 3,9 3,3 7,9 7,0 6,0 5,8 66,3 70,9 Fnland 3,6 1,8 10,3 8,5 8,0 5,7 60,0 66,1 Norge 2,3 1,5 6,8 5,8 3,8 4,7 47,2 51,0 Sverge 6,2 2,3 8,5 7,4 13,5 11,2 67,6 80,5 Schwez. 3,3 1,3 4,6 4,2 3,5 2,8 0strg.. 3,6 2,8 6,6 5,9 3,1 4,3 57,0 58,6 USA 2,6 2,7 6,6 6,8 3,6 2,3 61,7 63,4 Japan 1,1 1,4 4,0 3,8 0,9 1,0 67,3 68,3 Referencevmrd2. 2,83,6 3,33,8 8,7 10,8 7,6 8,7 3,0 3,0 60,0 60,0 Anm. Manglende opfyldelse af konvergenskrteret er mar keret med fed og kursv. 1 Stgnng 2 Konvergenskrteret for nflaton og rente er tabellen beregnet ud fra de tre EU medlemslande, der har den laveste nflaton. Da traktaten foreskrfer, at beregnngen kan ske for»de hejst tre«lande med den laveste nflaton, kan krteret gvet fald ogsá bestemmes of det ene land eller de to lande, der har den laveste nflaton. Derfor er referencevmrden her bestemt som et nterval. 3 Efter hensyntagen tl SPF, statens ndestàende Natonalbanken og offentlge vrksomheders geld. Klde: 0konommnsteret: 0konomsk oversgt, maj 1994, EU Kommssonen og OECD. Seneste observatoner samt 1993 tal for nflaton og kaptalmarkedsrente: Fortrnsvs BIS og Eurostat. 125

126 alt alt. Internatonal oversgt Bruttonatonalproduktets anvendelse tl konsum og nvesterng samt mportkvoten 1982 Prvat Off. Faste Import of Prvat konsum konsum brutton varer og konsum vesternger tjenester Procentvs andel of bruttonatonalproduktet, refs prser 1992 Off. konsum Faste bruttonvesternger Danmark.. 55,0 28,2 16,1 35,9 52,0 25,2 15,2 29,4 Fnland 55,1 19,0 25,3 30,0 57,2 25,5 18,4 25,7 Island 59,7 18,0 24,1 37,3 61,8 20,8 17,0 31,9 Norge 48,4 19,4 25,5 39,9 52,0 22,4, 19,1 35,9 Sverge 53,5 29,5 18,6 32,7 53,9 27,8 17,0 26,2 Belgen 65,6 18,0 17,3 72,9 62,8 14,6 19,4 67,0 Luxembourg.. 60,3 16,4 25,0 90,6 56,3 17,1 27,7 92,7 Frankrg 60,7 19,3 21,4 23,7 60,5 18,6 20,0 21,8 Grækenland.. 67,4 18,3 19,9 28,7 71,7 19,7 18,0 33,0 Holland 60,4 17,2 18,7 50,9 60,3 14,5 20,4 47,8 Irland. 59,8 19,8 26,5 55,4 55,6 16,4 16,1 52,1 Italen 61,5 16,0 22,3 24,0 62,9 17,5 19,1 19,7 Portugal 69,6 14,9 31,1 45,0 62,9 18,3 26,2 38,8 Spanen 65,6 14,1 21,6 20,3 63,2 16,8 22,0 20,4 UK. 60,5 22,2 16,1 24,5 64,1 22,3 15,6 25,2 Vesttyskland.. 57,7 20,6 20,4 27,5 54,0 17,9 21,2 26,5 Japan. 59,4 9,9 29,5 13,8 57,0 9,4 30,6 7,8 USA. 64,0 18,4 18,7 9,6 67,4 17,8 15,4 11,3 EU lande Import of 60,8 19,0 20,3 28,3 60,3 18,5 19,5 26,6 OECD lande alt 61,6 17,5 21,2 18,9 62,4 17,1 19,8 17,9 Anm. og klde: se»bruttonatonalprodukt «, sde 124. varer og tjenester Bruttonatonalprodukt, prvat og off. Bruttonatonal Prvat konsum Faste bruttokonsum samt faste bruttonvesternger produkt nvesternger US dollars pr. ndbygger, 1985 prser Danmark Fnland Island Norge Sverge Belgen Luxembourg Frankrg Grækenland Holland Irland Italen Portugal Spanen UK Vesttyskland Japan USA EU lande Off.konsum OECD lande alt Anm. se»bruttonatonalprodukt «, sde 124. Klde: OECD: Natonal Accounts. 126

127 . Bruttonatonalproduktets relatve fordelng pá erhvery Landbrug Mnedrft Fremstl mv. mv. lngsvrk Procentvs fordelng, frets prser somhed Bygge og anlaegs vrksomhed Internatonal oversgt El, gas og vand værker Handel og omsmtnngl Transport mv. Off. og prvate tjeneste ydelser Brutto natonal produktet Danmark ,1 0,4 19,5 6,5 1,4 27,7 8,5 30,0 100, ,1 1,0 18,8 5,7 1,8 31,3 9,2 28,1 100,0 Fnland ,9 0,4 27,2 8,0 3,4 23,6 7,9 20,6 100, ,4 0,3 19,3 8,6 2,6 27,3 8,5 27,9 100,0.. Island ,8 21,3 9,3 4,5 22,6 8,1 20,4 100, ,1 17,6 8,3 4,3 26,1 7,9 22,6 100,0 Norge ,4 17,4 16,5 6,7 3,5 20,9 10,5 20,1 100, ,2 14,7 14,9 4,3 4,4 23,4 11,6 23,5 100,0 Sverge ,9 0,4 22,7 7,4 3,0 25,2 6,9 30,5 100, ,5 0,4 20,9 7,8 3,1 29,1 6,6 29,6 100,0 Belgen ,3 0,2 26,4 8,2 2,4 18,6 8,5 33,4 100, ,0 0,0 24,5 5,9 2,4 21,3 8,8 35,2 100,0 Luxembourg ,9 0,4 30,3 7,8 2,8 17,5 5,8 32,5 100, ,6 0,4 27,2 8,4 1,9 19,2 7,8 33,6 100,0 Frankrg ,5 1,0 25,4 7,2 2,1 30,4 6,4 22,9 100, ,3 0,5 22,5 5,7 2,4 35,7 6,3 23,6 100,0 Grmkenland ,7 1,5 19,5 8,5 1,6 21,6 7,8 21,8 100, ,4 1,5 16,3 6,9 2,7 21,8 7,6 27,8 100,0 Holland ,8 6,2 19,6 7,7 2,3 25,6 6,9 27,8 100, ,3 3,8 20,6 5,9 1,9 34,0 7,0 22,6 100,0 Irland ,3 1,6 23,9 9,1 1,9 14,5 6,5 28,1 100, ,0 5,0 14,3 6,2 31,1 100,0 Italen ,6 28,1 7,9 3,7 35,7 5,5 13,5 100, ,5 22,4 6,3 5,6 41,3 6,1 14,7 100,0 Portugal ,5 31,4 7,2 2,1 28,1 5,6 15,2 100, ,3 30,5 7,5 3,4 27,8 5,9 18,6 100,0 Spanen ,0 28,2 6,9 3,0 32,5 5,7 17,7 100, ,1 26,0 9,0 2,8 31,8 5,7 18,6 100,0 UK ,2 7,3 25,2 6,0 3,4 26,0 7,4 22,5 100, ,9 3,8 23,2 6,7 3,0 31,6 7,2 22,7 100,0 Vesttyskland ,2 0,9 35,0 7,3 2,7 18,7 6,3 27,0 100, ,7 0,5 33,0 5,7 2,6 19,4 6,0 31,1 100,0 Japan ,5 0,5 29,2 9,6 2,9 25,4 6,3 22,6 100, ,3 0,3 29,0 9,8 2,7 23,8 6,4 25,6 100,0 USA ,1 3,0 23,0 5,4 2,4 35,0 6,4 21,6 100, ,0 1,9 19,3 4,9 3,1 39,5 6,1 23,1 100,0 Anm. Pga. forskelle opgerelses og grupperngsmetode fra bureauer, edb centraler, udlejnng of drftsmdler mv.) samt 3 Erhvervsfordelngen er baseret pá bruttonatonalproduktet land tl land er alle data kke fuldt sammenlgnelge. verd of egen bolg. bassprser. 1 Inkl. hoteler og restauranter, bank og forskrngsvrksom 2 Erhvervsfordelngen er baseret pá bruttofaktorndkom Klde: OECD: Natonal Accounts. hed, forretnngsservce (sdstnmvnte omfatter advokater, revsorer, rádgvende ngenerer og arktekter, reklame sten. alt 127

128 ...USD. Internatonal oversgt Kvantumndeks og ndeks for Kvantumndeks 1985 = 100 enhedsvarder udenrgshandelen Import of varer Eksport of varer Danmark' Fnland Island Norge' Sverge Belgen Luxembourg Frankrg Grækenland Holland Irland Italen Portugal Spanen UK Vesttyskland Japan USA Polen _.. _ Tjekkoslovaket Ungarn Anm. For Vesttyskland, Italen, Frankrg, Holland, Belgen Luxembourg, Ostrg og Schwez ndgár transthandel kke. Ekskl. skbe. 2 Ekskl. samhandel med Osttyskland og Ostberln. 3 Mltære gaveydelser ndgár kke. Indeks for enhedsværder 1985 = 100 Import of varer Eksport of varer Klde: IMF: Internatonal Fnancal Statstcs og OECD: Monthly Statstcs of foregn trade. Effektv rente at langfrstede oblgatoner Procent pr. ar Danmark 14,4 14,0 I Fnland 10,8 11,1 Norge 12,9 12,2 Sverge.. 12,3 12,3 Belgen 11,9 12,0 Luxembourg. Frankrg 14,7 13,4. Grækenland 18,2 18,5 Holland... 8,2 8,1 Irland.. 13,9 14,6 Italen 18,3 15,6.... Portugal 26,5 27,6 Spanen 16,9 16,5 UK. 10,8 10,7 Vesttyskland 7,9 7,8 Japan.. 7,8 7,4 USA 10,8 12,0.. Euro dollar renten'. 9,6 10,7 Anm. Pá grund af forskelle de nsttutonelle Torhold pá frstede karakter samt noterngstdspunktet varerer fra land kredtmarkedet afspejler tabellen varerende grader af den tl land. betydnng, udvklngen den effektve oblgatonsrente kan ' US dollars London, 3 máneders ln. tllægges de enkelte lande. Ogsá oblgatonsserernes lang ,6 10,6 12,5 11,3 10,2 11,0 10,1 10,1 8,3 10,7 8,9 7,9 7,3 6,7 13,0 13,3 13,6 13,0 10,8 10,7 9,9 9,8 6,5 13,0 10,3 11,7 11,4 11,2 13,1 10,7 10,0 8,5 10,8 8,1 7,8 7,9 8,6 10,1 9,3 8,6 7,2.. 8,0 7,1 7,7 8,5 8,2 7,9 11,8 8,8 9,4 9,1 8,8 10,0 9,1 8,6 6,9 15,8 15,8 17,5 16,6 7,3 6,4 6,4 6,4 7,2 8,9 8,7 8,1 6,5 12,6 11,1 11,3 9,5 9,0 10,1 9,2 9,1 7,7 13,7 11,5 10,6 10,5 11,6 11,9 11,4 11,9 9,6 25,4 17,9 15,0 13,9 14,7 15,2 17,8 15,4 12,5 13,4 11,4 12,8 11,7 13,7 14,7 12,4 12,2 10,2 10,6 9,9 9,5 9,4 9,6 11,1 9,9 9,2 7,9 6,9 5,9 5,8 6,1 7,1 8,9 8,6 8,0 6,3 I 6,6 5,1 4,2 4,3 5,1 7,4 6,5 4,9 3,7 10,8 8,1 8,4 8,9 8,5 8,6 7,9 7,0 5,8 8,3 6,7 7,1 7,9 9,1 8,2 5,9 3,8 3,3 Klde: OECD: Fnancal Statstcs og Man Economc Indcators, Eurostat: Money and Fnance og Eurostatstcs, Data for Shortterm economc analyss. Valutakurser Fnske mark FIM 164,46 172,5 170,86 159,46 155,72 160,88 170,46 161,89 158,32 135,08 113,54 Islandske kroner ISK 37,39 32,99 25,57 19,72 17,75 15,76 12,92 10,65 10,87 10,47 9,59 Norske kroner NOK 125,4 126,95 123,15 109,38 101,62 103,29 105,87 98,85 98,64 97,15 91,38 Svenske kroner SEK 119,32 125,19 123,04 113,5 107,89 109,84 113,4 104,5 105,72 103,94 83,33. Belgske franc, konv BEC 17,905 17,933 17,86 18,126 18,327 18,315 18,559 18,523 18,734 18,775 18,76 Franske francs FRF 120,2 118,57 118,04 116,75 113,82 113,02 114,61 113,65 113,41 114,02 114,47 Drachmer.. GRD 8,83 7,72 5,79 5,062 4,752 4,506 3,907 3,514 3,167 2,828 Gylden NLG 320,61 322,87 319,4 330,67 337,86 340,61 344,71 339,84 342,26 343,29 349,23 Irske pund. IEP 1138, , , , , , , , , ,49 949,92 Lre ITL 0,6027 0,5899 0,5546 0,5431 0,5277 0,5173 0,533 0,5163 0,5158 0,4911 0,4126 Portugsske escudos PTE 8,36 7,09 6,21 5,42 4,862 4,677 4,645 4,341 4,429 4,471 4,037 Pesetas ESB 6,39 6,44 6,22 5,78 5,551 5,782 6,177 6,074 6,157 5,905 5,102 Pund sterlng.. GBP 1387,9 1380, , , , ,7 1197, , , ,91 974,42 D mark DEM 358, ,19 372,99 380,68 383,34 388,84 382,89 385,67 386,53 392,31 Yen JPY 3,8587 4,3586 4,4441 4,8179 4,7353 5,2567 5,3079 4,2846 4,7604 4,7606 5,8736 US dollar._. 916, , ,61 808,46 684,36 674,19 731,51 618,53 640,34 602,73 649,45 Effektv kronekurs' 1980 = ,42 87,36 91,29 94,2 92,37 90,26 96,26 94,61 96,83 99,9 I Anm. Kurserne er fastsat ved Natonalbankens kursnoterng. sept (seneste revson of ECU kursernes sammensat Kursen er et ársgennemsnt. ndtl 1980 anvendes sælger nng) og 8. jan (seneste ndrng EMS samarbejdet). kursen, mens kursen fra 1981 er mddelkursen. For en ' Vægtgrundlaget tl beregnng of den effektve kronekurs omtale of Danmarks deltagelse det europæske valutasam mndredes fra og med Januar Den effektve kronekurs arbejde: se okonomsk poltsk kalender under datoerne 21. er korrgeret overensstemmelse hermed tlbage tl Klde: Danmarks Natonalbank. 128

129 alt Skatter og afgfter pct. al bruttonatonalproduktet markedsprser Skatter og afgfter alt Personlge ndkomst skatter Andre ndkomst skatter Procentvs andel of bruttonatonalproduktet, árets prser Danmark 45,3 48,3 23,8 25,8 1,3 2,8 1,0 Fnland 34,6 37,7 16,1 18,3 1,7 1,4 3,1 Norge 48,7 47,1 12,8 12,1 7,8 4,6 10,2 Sverge 50,5 53,2 20,2 18,2 1,5 1,6 14,8 Belgen 43,9 44,9 15,4 13,6 2,4 2,8 13,5 Luxembourg 40,7 48,5 11,0 10,8 6,3 7,5 12, Frankrg 41,9 44,2 5,6 6,0 2,2 2,0 17,8 Graekenland 29,6 38,3 4,3 4,8 1,3 2,8 9,9 Holland 45,2 47,0 11,1 12,3 3,1 3,4 18,0 Irland 35,1 37,4 11,0 12,1 1,7 2,2 4,9 Italen. 31,4 39,7 7,9 10,5 2,8 3,9 11,4 Portugal 30,4 35,6 6,3 6,8 3,5 8,9 Spanen 25,5 34,7 5,2 8,1 1,3 2,7 12,1 UK 36,7 36,0 10,8 10,3 3,5 3,2 5,9 Vesttyskland 37,6 39,2 10,9 10,6 1,9 1,7 13,3 Japan 26,6 30,9 6,5 8,3 5,3 6,2 7,9 USA 30,0 29,8 11,2 10,4 2,6 2,2 8,0 EF lande ,9 41,2 10,6 10,9 2,9 3,2 10,7 OECD lande alt 37,3 40,7 11,5 11,7 3,1 3,2 10,2 Anm. Procenterne denne tabel er ldt lavere end de tlsvarende procenter vst kaptlet vedr. offentlge fnanser. Forskellen beror pa, at OECD's skattebegreb er noget snaevrere end det, der anvendes Danmark. Sáledes ndgár boler og vsse gebyrer kke under skatteomrádet OECD. Bdrag tl socale ordnnger ,5 2,8 12,2 14,7 15,9 14,2 19,4 11,7 17,4 5,7 13,1 9,7 12,3 6,4 15,3 9,3 8,9 11,9 11,2 Internatonal oversgt Skat af Generelle Told mv. Afgfter pa formue, omsaetnngs specelle ejendom og afgfter varer og besddelse tjenester samt obl. gebyrer mv ,6 2,1 10,4 9,9 0,3 0,3 6,1 6,0 0,3 0,5 7,1 9,0 0,4 0,3 5,9 5,5 1,3 2,0 8,5 8,2 0,3 0,2 7,8 7,8 0,9 2,0 6,8 8,9 0,5 0,6 5,9 7,2 1,1 1,1 7,7 7,2 0,7 0,6 3,1 3,7 1,9 2,7 4,8 7,2 0,1 0,3 4,7 5,9 1,4 2,3 8,9 7,9 0,2 0,2 5,8 6,5 1,3 1,2 4,0 9,9 1,7 0,4 7,1 7,6 2,2 2,3 7,1 7,3 0,7 0,7 3,0 3,5 1,4 1,8 5,4 7,5 0,5 0,4 10,1 7,8 0,3 0,6 4,7 5,7 0,2 0,2 4,0 5,8 0,5 0,6 4,9 6,8 1,6 0,8 7,7 7,9 0,4 1,6 2,6 5,5 0,6 0,5 3,3 3,9 5,0 3,2 4,6 6,7 0,5 0,3 6,5 6,0 1,4 1,3 6,3 6,4 0,4 0,3 3,3 3,5 2,1 2,8 1,4 0,3 0,2 4,1 2,8 3,5 3,9 1,9 2,3 0,3 0,3 2,5 1,9 1,6 1,7 6,0 7,3 0,6 0,4 5,4 5,7 1,6 1,9 6,0 6,9 0,5 0,4 5,3 5,5 Klde: Revenue Statstcs of OECD Member Countres Pars Procent II Y É ó _A Lg Al ìúlj ìúlj _A Lg Al m CI) 00 Y c c v 00 To v Ñ oo o C ta z 71, C 10 _. C 10 = O En CO l = n á En l; N 5 É J Vesttyskland d > ñ < VI Skatter og afgfter procent af bruttonatonalproduktet markedsprser 1981 og

130 . ovrgt Internatonal oversgt Den offentlge sektors udgfter Udgfter og ndtmgter pct. af bruttonatonalproduktet markedsprser Kollektvt Renter Subsder Indkomstoverfersler Kaptal I alt Overskud Formue konsum mv. akkumu udgfter af offent ndtmgter laton lege vrk Tl Tl somheder prvate udand Procentvs andel al bruttonatonalproduktet, arets prser Danmark ,6 5,8 3,4 19,7 1,8 3,3 64,5 0,7 3, ,2 7,3 3,5 19,1 2,4 1,2 58,7 0,6 3,9 Fnland ,7 1,1 3,3 10,3 0,2 3,6 37,2 0,2 1, ,9 1,8 3,4 15,0 0,6 3,8 48,5 0,4 1,6 Island ,6 1,9 3,1 4,7 0,1 3,9 30,2 0,1 1, ,5 3,8 2,9 6,2 0,1 4,4 36,9 0,7 1,9 Norge ,1 3,3 6,7 14,5 0,8 3,5 47,9 0,6 3, ,5 3,6 6,2 20,5 1,1 3,5 56,5 0,2 7,6 Sverge ,4 5,3 4,6 19,1 0,7 4,1 63,3 0,5 5, ,0 5,2 5,1 22,3 0,7 2,3 62,6 0,6 5,3 Belgen ,6 8,1 4,1 26,5 1,6 3,9 62,8 0,1 1, ,7 10,6 3,3 24,3 1,7 1,7 56,3 0,2 1,3 Luxembourg ,4 0,9 4,6 26,3 0,2 7,1 56,4 4, ,9 1,1 4,3 23,7 0,1 5,3 50,3 2,8 Frankrg ,8 2,0 2,2 21,4 0,7 3,2 48,3 0,0 1, ,3 3,1 1,4 23,1 0,9 3,5 50,3 0,3 0,9 Grækenland ,0 3,7 11,0 0, ,6 1,2 14,5 0, Holland ,8 5,5 1,6 28,6 0,5 3,2 57,1 0,8 6, ,3 6,2 3,2 28,9 2,0 2,0 56,6 0,4 4,0 Irland ,9 3,9 15,7 0,2 4, ,7 1,9 15,8 0,2 2,2 Italen ,0 6,4 2,9 16,2 0,1 3,7 45,2 1, ,5 10,6 2,4 19,0 0,3 3,3 53,1 1,0 Portugal ,1 5,3 5,4 11,7 0,1 5,0 42,6 1, ,7 8,1 1,3 12,4 0,8 3,5 42,8 1,4 Spanen ' 15,5 1,9 15,9 0,1 5,2 42,0 1,0 UK ,8 5,0 2,6 13,8 0,6 1,8 45,5 2, ,3 3,0 1,1 14,2 0,1 2,2 41,8 1,2 Vesttyskland ,7 2,3 1,9 18,2 1,6 3,3 47, ,9 2,7 1,8 15,8 6,4 2,3 47,1 Japan ,9 3,5 1,5 11,0 0,0 7,1 33,0 0, ,2 3,8 0,9 11,5 0,0 6,3 31,6 0,0 USA ,4 3,7 0,4 11,0 0,2 1,6 34,4 1, ,2 5,3 0,5 12,4 0,3 1,9 38,6 1,7 Anm. De angvne storrelser er prncpelt opgjort efter nter 1 Oplysnnger for 1991 forelgger kke. Klde: Natonal Accounts, , OECD. natonale retnngslner dvs., SNA systemet. For enkelte lande kan der dog forekomme afvgelser. Mht. defnton of de enkelte poster henvses tl Begreber Offentlge fnanser. 130

131 Internatonal oversgt I Indtægter Drfts Drfts og overskud= kaptal Skatter og afgfter Indkomstoverfersler Afskrv Kaptaloverfersler, netto alt netto overskud= evrgt Hnger nd opsparng fordrngs Indrekte Drekte Oblga Bdrag tl I alt Fra Fra tgter erhvervelskatter skatter torske socale skatter og Fra Fra prvate udland se, netto gebyrer ordnnger afgfter prvate udland og beder.: 55 6 Ä 20,3 28,4 0,1 1,1 49,9 1,6 1,3 0,9 _ 1,1 _ 0,2 57,0 _ 3,0 _ + 7,6 17,4 29,4 0,2 1,5 48,5 1,5 1,3 1,0 _ 0,1 0,0 56,7 _ 0,7 _ 2,0 13,6 15,8 0,4 4,6 34,4 2,0... 1,1 0, ,4 3,8 1,2.. 15,0 17,5 0,6 5,8 38,9 0,7 1,5 0,2 42,9 3,3 5,7 23,7 7,1 0,1 1,0 31,9... 0,6 ± 2, ,8 7,5 1,6 20,8 9,1 0,1 2,7 32,7... 0,6 2,6 33,2 2,6 3,8 17,0 20,0 0,1 11,8 48,9 0,8 52,7 7,5 4,8 16,8 17,5 0,2 12,2 46,7 0,8 0, ,2 2,4 0,3 14,3 21,1 0,1 14,8 50,3 1,2.. 1,3 0,8 58,0 ± 1,7 _... 5,3 17,9 19,9 0,3 15,3 53,4 0,6 1,3 ± 0, ,4 0,2 _ 1,2 12,6 18, ,9 45,1 2,7 0,6 0,4 1,3 0,1 49,3 8,6 13,5 12,2 16, ,9 44,8 2,6 1,0 0,4 ± 0,3 0,2 49,7 3,3 ± 6,7 13,6 18,1 13,8 45,5 2,1 0,2 1, ,0 4,5 ± 3,5 15,4 18,7 12,2 46,4 1,9 0,2 1,2 53,4 7,9 3,1 14,5 8,6 0,1 17,8 41,0 2,9 0,2 1,6 0,4 0,5 46,4 0,1 ± 1,9 13,7 9,3 0,0 19,3 42,2 2,6 0,4 1,9 0,8 0,7 48,3 4,8 ± 2,1 13,0 4,7 9,1 26,8 0,3 17,6 6, ,1 34,8 0, ,8 15,1 0,5 18,7 45,1 1,2 0,0 0,7 2,4 _ 0,2 51,6 ± 0,5 5,5 12,7 16,9 0,1 17,8 47,5 1,3 1,1 0,8 1,0 0,0 54,1 0,3 2,5 16,3 13,0 7,1 36,4 0,8 0,7 1,7 0,6 _... 7, ,2 15,9 14,5 7,2 37,7 0,8 0,7 0,4 1,0... 1,6 2,4 8,3 11, ,5 30,7 2,5 0,0 0,2 33,8 _... 7,2 ± 11,4 11,1 14, ,1 38,7 3,4 0,0 0, ,8 6,5 10,2 14,3 7,5... 9,2 31,1 1,0 0,1 0,9 0,4 32,0 4,4 10,6 15,4 9,0 10,4 34,7 1,0 0, ,5 _ 10,1 5,3 9,9 12, ,2 34,1 2,7 0,1 1,0 1,1 0,2 38,1 1,1 3,9 16,5 14,8 0,1 6,3 37,6 1,4... 1,4 ± 2,0 41,5 ± 1,6 4,0 14,2 13,8 0,1 6,4 34,5 3,0... 1,2 1, ,0 0,9 2,8 12,9 12,3 0,5 16,2 41,8 1,4 0,5 0,7 ± 1,4 ± 0,1 44,2 0,4 3,7 13,1 12,1 0,6 16,1 41,9 1,2 0,6 0,7 ± 1,3 _ 0,9 43,4 0,3 3,6 7,5 11,3 0,1 7,8 26,7 0,1 0,0 0,6 0,4 0,0 29,2 3,1 ± 3,8 7,7 13,8 0,1 9,2 30,8 0,2 0,0 0,6 0,0 ± 0,3 34,6 9,0 3,0 8,2 14,0 0,2 6,5 28,9 1,0 0,1 1,4 0,3 0,0 33,2 1,4 _ 1,2 8,5 12,6 0,3 7,7 29,2 0,9 0,8 1,2 0,3 0,0 34,0 4,2 ± 4,6 131

132 I : vrge I Ordforklarnger Ord og begreber med tlknytnng tl Offentlge fnanser og Natonalregnskaber forklaret sammenhang sarlge afsnt sde 138 og 140. Abort, legal (lovlg): en fremkaldt abort, foretaget overensstemmelse med gældende lov. Abortkvotent, generel: antal legale aborter pr. r pr kvnder alderen 1549 ár. Abortkvotent, samlet: det antal legale aborter, som vlle blve foretaget pa 1000 kvnder labet af de fertle aldre ar, hvs: 1) ngen af de 1000 kvnder dede fer det fyldte 50. r, og 2) der hver aldersklasse blev foretaget netop det antal legale aborter, som svarer tl rets aldersbetngede abortkvotenter. Abortkvotenter, aldersbetngede: antal legale aborter pr. ar foretaget pa kvnder en gven aldersklasse pr kvnder aldersklassen. Afkastnngsgraden: vrksomhedernes evne tl at for rente den nvesterede kaptal. Det vl sge, det samlede overskud, som selskabets ejere og ndskydere of fremmedkaptal opnár. Den beregnes som resultatet of prmer drft plus rentendtægter og udbytter malt pct. of de samlede aktver. Resultatet of prmer drft er den samlede omsatnng mnus de samlede omkostnnger nkl. afskrvnnger. Aktendeks: udtryk for værdstgnngen of en kontantformue placeret en akteportefolje, som afspejler sammensætnngen af samtlge bersnoterede akter. lndekset benyttes tl at vurdere den generelle udvklng pá aktemarkedet. Akteselskab (A/S): jurdsk enhed, hvor kaptalndskyderne (akteejerne) kun er forplgtet med deres ndskud. Aktver: kaptalanvendelsen et regnskab, dvs. varden af ejendomme, drftsmdler og fordrnger. Almen uddannelse: omfatter grundskoleuddannelser og almengymnasaleuddannelser. Almengymnasal uddannelse: omfatter uddannelser pá gymnaser, hfkurser, studenterkurser og adgangskursus tl teknkum. Alm. fr handel forbndelse med ejendomssalg: omsatnng át ejendomme, bortset fra famlesalg og tvangsaukton. Amtskommunale sektor: bester hovedsagelgt af offentlge nsttutoner pá amtskommunale regnskaber mv. Endvdere ndgár Amtsradsforenngen og en række quas amtskommunale nsttutoner. Andelsforenng: eller andelsselskab er en sammenslutnng med det formal at skaffe medlemmerne varer eller andre fornodenheder eller at forarbejde og afsætte medlemmernes produkter. Anpartsselskab (ApS): en jurdsk enhed, hvor alle kaptalndskyderne (anpartsejerne) kun er forplgtet med deres ndskud. Udstedes der skrftlgt bevs (anpart) pa ndskuddet, ska dsse modsaetnng tl det, der Balder for A/S lyde pá navn og kke blot pá hændehaver. Arbejdslese: personer uden erhvervsmæssg beskæftgelse, som sager erhvervsarbejde. Arbejdsmarkedets tllægspenson (ATP): oblgatorsk aldersforskrng for lonmodtagere alderen 1666 r med en ugentlg arbejdstd pá mndst 10 tmer. Arbejdsmarkedsuddannelser: omfatter specalarbejderkurser, efteruddannelse of faglrte, omskolngskurser og erhvervsntroduktonskurser for unge ledge. Arbejdsstandsnnger: arbejdsophor som felge of strejke eller lock out. Arbejdsstyrken: summen af beskæftgede og arbejdslese. Befolknngens hejeste uddannelse: den uddannelse med langst varghed, som de 1560 rge har afsluttet, uden hensyn tl om uddannelsen anvendes tl nuvarende beskæftgelse. Befolknngstlvækst: Levendefedte _ dale + ndvandrede _ udvandrede. Betalngsbalancen: er en opgorelse over værden of de ekonomske transaktoner med udlandet, gennemfart nden for en gven perode. Betalngsbalancen opstlles efter det dobbelte bogholders prncp, hvor efter enhver transakton medferer to posternger, en pá ndtægtssden og en pa udgftssden. Anvendelsen of dette prncp bevrker, at betalngsbalancen prncpelt altd balancerer den Torstand, at summen of ndtægterne er lg summen of udgfterne. Fejl og mangler opstár, ford betalngsbalancestatstkken bygger pá oplysnnger fra mange klder, der des anvendes drekte, des som sken over udvklngen. Pa grundlag of mere omfattende oplysnnger fra skbsfarts og bankstatstkken foretages lebende revson of tallene. Nogle of de fejl og mangler, der ndgár beregnngerne, vl blve opvejet of andre fejl og mangler. Posten fejl og mangler kan derfor kke tages som et samlet udtryk for beregnngernes unajagtghed. Tl betalngsbalancens hovedposter ska knyttes folgende bemarknnger: Varehandel med udlandet: statstkken over betalngsbalancen opgores bade mport og eksport fob, prakss ved, at udenrgshandelens mportangvelser reduceres for palobne fragtomkostnnger ved sotransport. modsaetnng tl udenrgshandelsstatstkken omfatter betalngsbalancen Faroernes og Granlands handel med udlandet. Varehandelen opgores betalngsbalancestatstkken efter generalhandelsprncppet, der omfatter den samlede ndfersel og udforsel her under ogsa varer der oplægges pa forskellge lagre og senere genudferes. Setransport ndtægterne omfatter des danske rederers ndtjenng ved sejlads udenrgsfart med undtagelse of fragt of varer fra udlandet tl Danmark, des udenlandske skbes udgfter her landet tt havnepenge, provanterng, bunkrng, reparatoner m.m. Udgfterne omfatter des danske skbes udgfter fremmede havne, des udgfter tl sefragten pa mporten med undtagelse of den del, der fragtes pa danske skbe. Rejser: omfatter ndtjenng ved udlændnges rejser og ophold her landet og udgfter ved danskeres rejser tt og ophold udlandet samt ndtegter og udgfter ved grænsehandel. varer, tjenester og ndkomst: omfatter en række transaktoner of lebende karakter fx provson, patentafgfter og lcensbetalnger samt betalng for arbejdsydelser, landtransport og forskellge statslge ydelser. Europæske fællesskaber: omfatter pa ndtægtssden statten tt dansk landbrug mv. fra EFs landbrugsfond FEOGA, pa udgftssden Danmarks bdrag tl EFs budget. Renter, udbytter mv.: ndtegterne omfatter bl.a. renter of Ian ydet tl udlandet, udbytter of akter udenlandske selskaber samt ndtjenng of overskud Alfabetsk regster danske vrksomheder udlandet. Udgfterne omfatter bl.a. rente of lán udlandet, udbytte tl danske akter pa udenlandske hander samt udenlandske selskabers ndtjenng of overskud deres flaler og datterselskaber her landet. Ensdge overfersler: omfatter bl.a. prvate gaveydelser over gransen, ary og erstatnnger, hjælp tl udvklngslandene og overfersler of arbejdsndkomster. Betalngsbalancens kaptalposter: ændrnger Dan marks formuemassge stllng over for udlandet. Et underskud pa de labende poster fnanseres enten ved en forogelse of den prvate eller offentlge netto gald tl udlandet eller ved en formndskelse of Natonalbankens nettotlgodehavender udlandet (Dan marks nternatonale lkvdtet). Danmarks nternatonale lkvdtet kan mdlertd ogsá andres som felge of kaptaltransaktoner alene. Fx kan den danske stat, danske kommuner eller danske erhvervsvrksomheder optage Ian udlandet, eller danske vardpaprer kan blve solgt tl udlandet. begge tlfalde fremkommer en statusforrngelse over for udlandet, der modsvarer stgnngen valutastllngen. Det samme gælder, hvs man Danmark modtager afdrag pá lán ydet tl udlandet. Omvendt vl Ian, ydet herfra tl personer udlandet, og afdrag betalt pá en geld stftet udlandet vse sg som en forbedrng of status, der modsvarer faldet valutastllngen. Betnget frhedsstraf: domfaldelse, hvor frhedsberovelsen kun varksattes, hvs personen nden for en provetd begat' ny krmnaltet og/ eller overtræder forskellge vlkár fastsat af retten. Bolg: et eller fere sammenhængende værelser beregnet tl beboelse, evt. tllge anvendt tl andet formal, og med selvstandg adgang. Bolgstotte: hjælp tf bolgudgfter, der afhanggt af husstandens sammensatnng, ndkomst og bolgforhold, kan tldeles efter ansagnng. Bolgskrng kan tldeles lejere udlejnngslejlgheder o.l., hvor lejeren kke er pensonst, mens bolgydelse kan tldeles modtagere af socal penson, som bor teje, andels eller ejerbolg. Borgerlg retspleje: den del of domstolenes vrksomhed, der lgger ud over strafferetsplejen (straffesagerne). Omfatter fx agteskabssager, faderskabssager, fogedsager, tnglysnngsforretnnger, dedsboer, konkurser mv. Bruttofaktorndkomst: forskellen mellem produktonsvard bassprser og udgft tl rá og hjalpestoffer. Bruttonvesternger: omfatter bade faste nvesternger og lagerforogelser. Faste nvesternger er udgfter tl varge goder tl kke mltare formal. Lager foragelser er værden af den mangdemassge stgnng erhvervenes varebeholdnnger. Bruttonatonalndkomst markedsprser: bruttonatonalproduktet markedsprser fradraget renter og udbytter samt lannnger (netto) tl udlandet. Bruttonatonalprodukt markedsprser: bruttofaktorndkomst + ndrekte skatter mnus subsder. Bruttoopsparng: svarer tl den dsponble bruttonatonalndkomst mnus prvat og kollektvt konsum. Bruttoregsterton (BRT): rummel for skbstonnage. Omfatter alle lukkede lastrum. 1 BRT = 2,83 m3. Bruttoreproduktonstal: det antal levendefedte pger, som 1000 kvnder vlle brnge tl verden lebet af de fertle aldre r, hvs: 132

133 Alfabetsk regster 1) ngen af de 1000 kvnder dede og 2) de hver aldersklasse fedte netop sá mange born som svarer tl árets fertltetskvotenter. Se ogsá Fertltetskvotenter, aldersbetngede. Bruttorestndkomst: beregnes som bruttofaktorndkomsten mnus lonnnger og arbejdsgverbdrag. I statstkken for den offentlge sektor vl bruttorestndkomsten svare tl forbrug af realkaptal. Det falger af at det offentlges produktonsværd opgores fra omkostnngssden. Byggeomkostnngsndeks: belyser omkostnngsudvklngen ved opferelse af nye huse, opdelt pá arbejdsl0n og materaler. Opferelsesomkostnngerne omfatter kke avancer, grundudgfter, fnanserngsomkostnnger og moms. Lenomkostnngerne er de overenskomstmæssge lennnger med tllæg af lovplgtge og overenskomstmæssge arbejdsgverbdrag. Arsndeksene er beregnet som et gennemsnt af fern kvartaler. Bytteforholdet udenrgshandelen: angver forholdet mellem enhedsværdndekset for eksporten og enhedsværdndekset for mporten udtrykt procent. Hvs Danmark fx har et faldende bytteforhold over for udlandet, ska v eksportere en starre varemaengde for at kunne kobe en uændret mængde varer udlandet. Cf: cf prser angver varernes værd ved ankomsten tt Danmark, nklusve omkostnng, forskrng og fragt (cost, nsurance, freght). Cvlstandsfordelng: befolknngens fordelng efter formel ægteskabelg stllng: ugft, gft, enke eller enkemand, frasklt. Lov om regstreret partnerskab ndfertes pr. 1/ Pr. 1/ og 1/ blev personer, der benyttede sg af denne lov regstreret under cvlstandskatagoren ugft. Pr. 1/ vl personer med et regstreret partnerskab, med et ophævet regstreret partnerskab samt personer, som er længstlevende af 2 partnere, de cvlstandsfordelte tabeller, blve rubrceret under de respektve cvlstande, som gælder for ægtefller. Decl: se Fraktl. Dsponbel bruttonatonal ndkomst markedsprser: fas ved fra bruttonatonalndkomsten markedsprser at trække lebende overfersler mv. (netto) tl EF's nsttutoner og avrge udland. Drekte skatter: omfatter alle de oblgatorske betalnger som det offentlge regelmæssgt pálgner den prvate sektors ndkomster og formuer. Drekte skatter omfatter bl.a.: Personlge ndkomstskatter (arbejdsndkomst, for muebesddelse, vrksomhedsdrft, pensoner osv.) herunder grundskyld og ejendomsskat de tl fælde, hvor dsse udgfter anses for at være en erstatnng for, eller et element af, den generelle ndkomstbeskatnng. Selskabsskatter mv. Kaptalvndngsskatter. Formueskatter vedrorende personer, selskaber, kke udbyttegvende nsttutoner osv. Realrenteafgften. Motorafgft for koretojer tt kke produktvt formal. Arbejdsmarkedsbdrag betalt of arbejdstagere. Domnerende ydelse: Modtagere of ndkomsterstattende ydelser kan lebet of áret modtage fere for skellge former for ydelse. Domnerende ydelse er den ydelse ndenfor áret, der domnerer med hensyn tl varghed. Drfts og kaptaloverskuddet: drfts og kaptalndtægter alt mnus drfts og kaptaludgfter alt. Saldoen benævnes ogsá nettofordrngserhvervelsen. Dedfedt: barn, som kommer tl verden uden tydelge tegn pá lv efter afslutnngen af svangerskabets 28. uge. ECU: europæske valutaenheder, anvendes som en valutaenhed mellem centralbankerne EF og som regnngsenhed det kortfrstede og mellemfrstede bstandssystem nden for EF. Gennemsntlg kroneværd pr. 100 ECU 1991: 791,49. Se desuden Natonalbankens Balance. EF: De Europske Fællesskaber blev oprettet 1. januar 1958 pá baggrund af Romtraktaten of 25/ af Belgen, Frankrg, Holland, Italen, Luxembourg og Vesttyskland. Pr blev Danmark, England og Irland medlemmer, pr Grækenland og pr Portugal og Spanen. Effektv oblgatonsrente: faktsk árlg forrentnng bestemt af nomnel rente, afdragsform, restlebetd og kurs. Den effektve rente omfatter udtræknngschancen. Egenkaptal: beregnes NS og ApS som summen af akte/anpartskaptalen og reserverne. Egenkaptalens forrentnng er et udtryk for det overskud, selskabets ejere opnár og er lg resultat for skat pct. of egenkaptalen. Ejerpantebrev: pantebrev som pantets ejer udsteder tl sg selv, med det formal at hándpantsætte det som skkerhed for et lán. Engros og rávareprsndeks: belyser prsudvklngen ferstegangsomsætnngen af varer, dvs. producenternes og mporterernes salgsprser ekskl. moms og punktafgfter. Enhedsprortetsoblgatoner: realkredtoblgatoner, udstedt af enhedsprortetsnsttutterne (Realkredtnsttutter). Enhedsværdndeks: angver tlnærmelsesvs for henholdsvs ndforslen og udfarslen forholdet mellem de gennemsntlge enhedsværder (prser pr. enhed) det págældende ár og bassáret. Sammenvejnngen sker med anvendelse af værderne. Enkeltmandsfrma: en vrksomhed med een ndehaver, der personlgt hæfter for vrksomhedens gæld. Enlg: En voksen person, der kke ndgár en parfamle. En voksen er en person, der er fyldt 18 ár, eller som har barn, er gft eller ndgár et samboende par. Se Par. Erhvervsgymnasal uddannelse: omfatter erhvervsrettede uddannelser med en længde af 34 ár. Uddannelserne forudsætter en grundskoleuddannelse. Uddannelsernes ndhold er fastlagt gennem love, bekendtgerelser og lgnende. Prvate uddannelser som fx bank og sparekasseuddannelser og andre prvate uddannelser starre frmaer er kke omfattet. Uddannelserne foregár pá teknske skoler, handelsskoler og pá arbejdspladser. De erhvervsgymnasale uddannelser bestár af kke kompetencegvende bassuddannelser, og kompetencegvende afslutnngsuddannelser. De erhvervsgymnasalebassuddannelser omfatter efgbass samt grundkurser ved husholdnngs, landbrugs og sefartsskoler.de erhvervsgymnasale afslutnngsuddannelser omfatter efg 2.dels uddannelser, lærlngeuddannelser samt grundlæggende eksamensuddannelser som f.eks. HH, HTX, sygehjælper, teknsk assstent, laborant, teknsk tegner og edbassstent. Europæske valutaenheder (ECU): se ECU. Faktorprser: er markedsprser fratrukket ndrekte skatter og tllagt subsder. Ordforklarnger Famle: en eller fere personer, der bor pá samme adresse, og som har vsse ndbyrdes relatoner. En famle er en enlg, et par eller et kke hjemmeboende barn under 18 ár. Hjemmeboende born under 18 ár regnes med tl foreldrenes famler. Fertltet, samlet: det antal levendefodte born, som 1000 kvnder vlle brnge tl verden lebet af de fertle aldre ár, hvs: 1) ngen of de 1000 kvnder dade og 2) de hver aldersklasse fodte netop sá mange barn som svarer tl árets fertltetskvotenter. Fertltetskvotenter, aldersbetngede: antal levendefedte born pr. r af kvnder en gven aldersklasse pr kvnder aldersklassen. Fertltetskvotent, generel: antal levendefedte born pr. ár pr kvnder de fertle aldersklasser (1549 ár). Fob: fob prser angver varernes værd ved afsendelse her fra landet (free on board). Eksporten opgores altd fob prser. Foderenhed: fodervrden of 1 kg byg. Eksempelvs er 1 foderenhed = foderværden of 1 kg hvede, 1 kg rug, 1 kg byg, 1,2 kg havre, 1,1 kg blandsæd. Fogedsager: nddrvelser af ekonomske krav mv. Folkepenson: socal alderspenson for alle personer, der er fyldt 67 ár, og som opfylder nærmere angvne betngelser om dansk ndfedsret og bopælstd. Se ogsá Socale pensoner. Forbrug af fast realkaptal: et mal for kaptalapparatets fysske og teknske forrngelse lobet af en perode. Forbrug af rá og hjælpestoffer: beregnes som værden af de varer og tjenester, der er anvendt ved produktonen, herunder udgfter tl reperaton og vedlgeholdelse. Forbrugerprsndekset: belyser udvklngen de faktske detalprser, som forbrugerne má betale for varer og tjenesteydelser, som ndgár det prvate forbrug: Vægtfordelngen er baseret pá sammensætnngen af det samlede forbrug folge natonalregnskabet og forbrugsundersegelserne. Fordrnger pá udlandet: Kort og langfrstede tlgodehavender hos udenlandske debtorer. Fordrngserhvervelse, netto: den offentlge sektors nettoerhvervelse af fnanselle fordrnger pá alle andre sektorer (den prvate sektor, udland) og vser den fnanselle konsekvens af sektorernes reale aktvteter. Fordrngserhvervelsen er postv, nár det offentlges opsparng er starre end nvesternger og kaptal overfersler. Forplgtelser over for udlandet: Natonalbankens kort og langfrstede geld tt udenlandske kredtorer, herunder nterventonskredtter ydet of Den Europæske Fond. Forsynngsbalance: vser værden of de varer og tjenester, som gar tl endeg anvendelse, dvs. kollektvt og prvat konsum, nvesternger samt eksport. Denne anvendelse modsvares of en tlsvarende tlgang, som stammer fra bruttonatonalproduktet og mporten. Fraktl: opdeler et sæt observatoner to dele: de observatoner, hvs værd er under fraktlen og de observatoner, hvs værd er over. Fx angver 20% fraktlen, at 20% af observatonerne er under og 80% er over denne fraktl. 133

134 ndkomststa I Ordforklarnger Den fraktl, der deler observatonerne to lge store dele (50%fraktlen) kaldes medanen. 25%fraktlen og 75%fraktlen kaldes henholdsvs nedre kvartl og avre kvartl. Da en fjerdedel af observatonerne lgger under nedre kvartl og en fjerdedel lgger over avre kvartl, vl halvdelen af observatonerne lgge mellem nedre og avre kvartl. Forskellen mellem nedre og avre kvartl kaldes kvartlbredden. Kvartlbredden bruges ofte som et mál for varatonen et sæt observatoner. I tstkken kan kvartlbredden bruges som mal for graden af ulghed fordelngen. Nár et datamaterale opdeles tendedele efter stgende værd af en observaton kaldes dsse tendedelsgrupper for declgrupper. Er der fx tale om dec/ grupperefter ndkomst vl 1. declgruppe omfatte den tendedel af ndkomstmodtagerne med de laveste ndkomster og 10. declgruppe den tendedel af ndkomstmodtagerne med de hajeste ndkomster. Opdeles tlsvarende fjerdedele, taler man om kvartlgrupper, femtedele om kvntlgrupper osv. De observatonsværder, der netop falder grænserne mellem declgrupperne kaldes decler. Fx omfatter 3. declgruppe, hvs declgrupperne er dannet efter ndkomst, de ndkomstmodtagere, hvs ndkomst lgger mellem 2. og 3. decl. Declerne er sáledes ogsá fraktler, det 1. decl svarer tl 10% fraktlen, 2. decl tl 20%fraktlen osv. Funktonel fordelng: belyser formálet med den offentlge aktvtet, dvs. vser hvad de offentlge udgftskroner anvendes tl. I statstkken for den offentlge sektor opdeles funktonerne tre hovedgrupper: Overordnede offentlge tjenester, Send undsmassg og socaleforhold og Erhvervsakonomske forhold. Ikkefunktonsfordelte udgfter er sær rentebetalnger og andre omkostnnger forbundet med den offentlge sektors gæld. Funktonel ndkomstfordelng: fordelngen af bruttofaktorndkomsten pá produktonsfaktorer: Lannnger, nettorestndkomst og forbrug af fast realkaptal. Fælleshusholdnnger: omfatter bolger pá plejehjem, dagnnsttutoner o.l. Fanged: frhedsstraf pá lvstd eller pá td fra 30 dage tl 16 ár. Fodselsoverskud (naturlg befolknngstlvakst): vendefadte dade. Fadsler: antal svangerskaber, som kke afsluttes med abort. Tvllngefadsel regnes som een fadsel. Fodte:levendefadte + dedfadte. Ferstegangssogende: personer, der sager nd pá arbejdsmarkedet for ferste gang eller efter, at de har været uden for arbejdsstyrken. Fertdspenson: socal pensonsydelse, der efter ansagnng kan tlkendes personer alderen ár. Penson kan tlkendes, nár der er tale om en varg nedsættelse of erhvervsevnen pá grund of fyssk eller psyksk nvaldtet (helbredsbestemt fartdspenson) eller nár der forelgger et vargt forsargelsesbehov of socale og akonomske grunde (behovsbestemt far tdspenson). Se ogsá Socale pensoner. Garantdebtorer / kredtorer: dækker henholdsvs pengensttutternes fordrnger pá garantstllere for Ian og fordrnger pá pengensttutterne for deres lánegaranter. Hvs lane og afdragsbetngelser mslgholdes, kan garantstllerne stlles tl ansvar for ndfrelse af skyldge beleb. GATT: Den almene told og handelsaftale (General Agreement on Tarffs and Trade, Geneve) grundlagt 30. oktober 1947, Geneve. le Gn koeffcent: mal for graden af ulghed en fordelng, fx en ndkomstfordelng. I en halt lge fordelng, fx en ndkomstfordelng, hvor alle ndkomstmodtagere har samme ndkomst, er Gn koeffcenten 0. Jo mere ulge fordelngen er, jo starre vl Gn koeffcenten vere. Grundskole nveau: bestár af klasse. Foregár folkeskole, prvate skoler og pá efterskoler. Guldbeholdnng: se Natonalbanken balance. Hovedstadsregonen: Kobenhavn, Frederksberg samt Kabenhavns, Frederksborg og Rosklde amter. Husstand: omfatter samtlge personer pá samme adresse uanset famlemaessge tlknytnngsforhold. Der kan sáledes ndgá fere famler samme husstand. Husstandsndkomst mnus skat mv.: omfatter husstandsndkomst (se Husstands og personndkomst) mnus ndkomst og formueskat og tvungne underholdsbdrag. Husstands og personndkomst: omfatter prncppet alle ndkomster, uanset om de nddrages under beskatnng eller ej. Den samlede ndkomst opdeles folgende tre hovedndkomstarter: Prmærndkomst (len og vrksomhedsoverskud) Overferselsndkomst (bl.a. penson og arbejdsleshedsunderstattelse) Formuendkomst (bl.a. nettorentendtegt) Erhvervsmæssge rentendtægter og udgfter ndgár formuendkomsten og kke vrksomhedsoverskud det. personndkomst ndgár kun prmærndkomst og en del af overferselsndkomsten. Det skyldes, at det kke er mulgt at opdele formuendkomsten og vsse dele af overfarselsndkomsten pá husstandens enkelte medlemmer. Hafte: frhedsstraf fra 7 dage tl 6 máneder. Personer, som udstár en heftestraf, har særlge rettgheder sammenlgnet med personer, som udstár en fængselsstraf. Ikke varetlknyttede ndrekte skatter: omfatter den del of de ndrekte skatter, der kke pálegges og opkrves proportonalt med mmngden eller verden of de producerede varer og tjenester. De kke varetlknyttede ndrekte skatter er afgfter, der er pálagt brugen of produktonsfaktorerne. Af eksempler kan nævnes attester eller lcenser, som vrksomhederne (producenterne) ska vere besddelse of for at udfere erhvervet. IMF: Den nternatonale Valutafond (Internatonal Monetary Fund, Washngton) blev dannet 27. december 1945 ved Bretton Woodsaftalerne. Se ogsá Natonalbankens Balance. Imputerede fnanselle tjenester: er beregnet som forskellen mellem pengensttutternes rentendtægter og renteudgfter. I henhold tl nternatonale rekommandatoner fratrmkkes dette beleb under et fra den erhvervsfordelte bruttofaktorndkomst med det formal at kunne medregne renteforskellen produktonsvrden for fnansel vrksomhed uden samtdg at behave at foretage en skansmæssg fordelng of belebet pá rá og hjelpestoffer erhvervene. Indenlandsk endelg anvendelse: bruttonatonalproduktet markedsprser + mport of varer og tjenester mnus eksport of varer og tjenester. Belebet svarer tl verden of konsum og nvesterng. Indenlandske statsoblgatoner: oblgatoner emtteret (udstedt) Danmark af den danske stat. Alfabetsk regster Indrekte skatter: produktons og mportafgfter, der pálægges produktonen og mporten af varer og tjenester eller anvendelsen af produktonsfaktorer. Denne type skatter og afgfter er uafhængge af vrksomhedernes drftsresultat. Eksempler pá ndrekte skatter er moms, told og forbrugsafgfter, afgfter af specelle varer som cgaretter, sukker, sprtus mv. Derudover ndgár ejendomsskatter samt vægtafgfter pá motorkaretajer anvendt produktonen. Endvdere ndgár arbejdsgvernes bdrag tl forskellge arbejdsmarkedsordnnger. De ndrekte skatter kan opdeles pá varetlknyttede og kkevaretlknyttede skatter. Indvduelt offentlgt konsum: er den del af det offentlges forbrug, der kan fordeles tl dentfcerbare person og husholdnngsgrupper fx uddannelse, barnepasnng og sygehusophold. Indkomsterstattende ydelse: er en ydelse, der har tl formal at skre personens /famlens forsergelsesgrundlag ved ndkomstbortfald som felge af ledghed, sygdom eller barsel, nvaldtet, alderdom eller anden socal begvenhed, der pávrker personens / famlens mulghed for selvforsargelse. Indlánsbevser: se Natonalbankens udlán under Natonalbankens balance. Indvandrede: kkenordske statsborgere regstreres, nár der forelgger arbejdstlladelse eller opholdstlladelse for mere end 3 mdr. Nordske statsborgere regstreres, nár de tager fast ophold landet. Flytnnger tl Danmark fra Granland og Færaerne med regnes ndvandrngerne. Interessentskab: et selskab med to eller fere delta gere, der er fuldt ansvarlge over for vrksomhedens kredtorer. Internatonal lkvdtet: Natonalbankens beholdnng af nettoaktver, der pá kort sgt kan stlles tl rádghed tl formdlng af betalnger tl udlandet. Summen af Natonalbankens guldbeholdnng, reservestllngen Den nternatonale Valutafond (IMF), de særlge træknngsrettgheder Valutafonden (SDR), europæske valutaenheder (ECU) og Natonalbankens bruttofordrnger pá udlandet udger den offcelle lkvdtet, brutto. Trækkes herfra Natonalbankens forplgtelser over for udlandet, fas den offcelle lkvdtet, opgjort netto. Den samlede nternatonale lkvdtet omfattede far 1/ ud over den offcelle lkvdtet forretnngsbankernes og de starre sparekassers nettovalutaaktver. Investernger: se Bruttonvesternger. Kaptalbalancen: opgarelse of Danmarks geld tl og tlgodehavender udlandet ved árets udgang. Prncpelt skulle bevægelserne pá denne statusopgarelse, nar der ses bort fra kaptalgevnster eller kaptaltab, svare tl bevægelserne pá kaptalposterne pá betalngsbalancen. I prakss er det dog kke mulgt at tlvejebrnge Fuld overensstemmelse. Kaptalskatter: engangskatter pá formue og ejendom. Vgtgst er arve og gaveafgfterne. Kollektvt konsum: den del of det offentlges forbrug, der kke umddelbart kan fordeles tl en bestemt person eller husholdnngsgruppe fx offentlg admnstraton, forsvar, polt og retsvæsen. Kommandtselskab: et selskab, hvor komplementarerne hatter soldarsk og med hele deres formue for selskabets forplgtelser, mens kommandtsterne kun hæfter med et bestemt beleb. 134

135 I , Alfabetsk regster Korrgerede skattetryk: skatter og afgfter pct. af dsponbel bruttonatonalndkomst (BNI) markedsprser. Det korrgerede skattetryk vser, den andel af samfundets dsponble ndkomst, som overfores tl det offentlge gennem beslutnng. Kvantumndeks: mengdendeks som tlnermelsesvs for henholdsvs ndferslen og udfmrslen angver forholdet mellem de omsatte mengder det págeldende ár og bassáret. Sammenvejnngen sker med anvendelse af verderne af de mporterede og eksporterede mengder. Kvartl, nedre og ovre: se Fraktl. Landbrugsbedrft: teknsk 0konomsk enhed, som omfatter det areal med tlherende bygnnger, maskner og husdyr, der af bedrftens ndehaver betragtes som h0rende tl samme brug. Drves fx 2 ejendomme sammen, regnes de 2 ejendomme som een landbrugsbedrft Danmarks Statstks opg0relser. De bortforpagtede eller bortlejede order er medtaget under den eller de bedrfter, der har forpagtet eller lejet jorden. Ledghed, bereft af: det antal personer, som labet af áret har veret ramt af ledghed starre eller mndre omfang. En person med fere ledghedsperoder lebet af áret ndgár kun een gang opgerelsen. Ledghedsgrad: antallet of ledge tmer Torhold tt antallet of forskrede (mutge) arbejdstmer. Ledg hedsgraden svarer pá ársbass tl den andel of áret, hvor den ledghedsbererte person har veret ledg enten én sammenhengende perode eller fere peroder sammenlagt. Levendefedt: barn, som kommer tl verden med tydelge tegn pá lv (dvs. ánder, skrger eller greder) uanset svangerskabsperodens lengde. Lberale erhverv: fx: advokater, arktekter, blledhuggere, leger, rádgvende ngen0rer og tandleger. Lennnger og arbejdsgverbdrag: omfatter enhver form for udbetalt len, lenmodtageres og arbejdsgveres bdrag tt socale endrnger samt verden of naturaleydelser, som udbetales Danmark uanset modtagerens natonaltet. Lonkvote: beregnes som den andel lennnger og arbejdsgverbdrag udder of bruttofaktorndkomsten. Maksmal udjevnngsprocent: Den procentdel af den samlede ndkomstmasse, der ska flyttes fra famler med ndkomster over gennemsnttet tt famler med ndkomster under gennemsnttet for at fá en 'hell lge ndkomstfordelng. Markedsprser: de prser, som varer og tjenester omsettes tt, altsá nklusve ndrekte skatter og fratrukket subsder. Medan: medanen en fordelng er den verd, der angver det punkt, hvor der er lge mange observatoner pá begge sder. Se ogsá Fraktl. Mddelkurs: er en of Danmarks Natonalbank fastsat kurs, der danner bass for pengensttutternes sælger og kaberkurser. Sælgerkursen er den kurs pen gensttutterne selger valuta for tt deres kunder, mens keberkursen er den kurs pengensttutterne kober valuta for of deres kunder. Mddellevetd: det gennemsntlge antal ár personer en gven alder har tlbage at leve (restlevetd), hvs deres dedelghed (remover (alder for alder) svarer tt det nveau, som er konstateret den aktuelle perode. Der fndes altsá en mddellevetd svarende tt enhver alder; den opgeres sersklt for mend og kvnder. Modfcerede skattetryk: dsponbel offentlg brut tondkomst pct. of dsponbel bruttonatonalndkomst (BNI) markedsprser. Det modfcerede skattetryk tager halde for, at de ndrekte skatter mod svares of subsder tt erhvervslvet, og at de drekte skatter modsvares of ndkomstoverfersler tl prvate. Momsregstrerede vrksomheder: vrksomheder, der er regstreret toldvesenets regster over enheder, der er ndeholdelsesplgtge for mervaerdafgft (moms). Ikke al ekonomsk aktvtet er momsplgtg. De vgtgste undtagelser fra momsordnngen er persontransport, bank, fnanserngs og forskrngsvrksomhed, undervsnng, der har karakter of egentlg skolemessg eller faglg uddannelse og hovedparten of de offentlge ydelser. Enheden statstkken er regstrerngsenheden told vesenets vrksomhedsregster. I langt de fleste tlfelde er dette den jurdske enhed (frmaet), men der kan vere undtagelser. Et frmas flaler kan afregne moms hver for sg eller vsse vrksomheder kan fore tage telles afregnng, uanset om ejerne er forskellge. Antallet of momsregstrerede vrksomheder vl sale des kun med en vs tlnermelse vare lg antallet of frmaer. opgorelsen er de enkelte vrksomheder henfert tl de branchegrupper, hvor de efter deres hovedaktvtet herer hjemme. Monetare nsttutoner: Natonalbanken, forretnngsbankerne og starre sparekasser. Natonalbankens Balance: Gu /dbeho /dnng :Ved statusopgorelsen pr. 31. december 1979 blev opgerelsesmetoden lagt vesentlgt om fra de tdlgere IMF anmeldte lave kurser tt en prs, der var baseret pá markedsprsen for guld de sdste seks máneder. Fra og med 1988 verdansettes guldbeholdnngen pá grundlag of den offcelle noterng London (gold fxng). 1984, 1985, 1986, 1987, 1988, 1989, 1990, 1991, 1992 og 1993 er guldprsen opgjort tt hhv , , , , , , , , , og kr. pr. kg tnt guld. Den nternatonale Valutafond (IMF): Internatonal organsaton tt formdlng of samarbejdet mellem medlemslandene pá valutaomrádet, herunder ydelse of kredtter tt lande, der har vedvarende underskud pá betalngsbalancens lebende poster. Danmarks mellemverende med Valutafonden er sden 1969 opfert pá Natonalbankens balance. Pá aktvsden fgurerer det beleb, Danmark har ndbetalt tl IMF (Danmarks kvote Den Internatonale Valutafond). Pá passvsden er en vesentlg del of belebet modsvaret ved, at Valutafonden Jgger nde med en beholdnng of danske kroner (Den Internatonale Valutafond). Forskellen mellem de to beleb betegnes som Reservestllng IMF (jf. tabel over Danmarks nternatonale lkvdtet). Ud over de anferte poster omfatter mellemverenderne med Valutafonden sden 1970 ogsá de sákaldte SDR (= serlge treknngsrettgheder). Det er et nternatonalt betalngsmddel, der er tldelt med lemslandene uden modydelse, og som alene kan anvendes ved betalnger mellem centralbankerne ndbyrdes og IMF tt udlgnng of geld og tlgodehavender. Pá passvsden (Tldelte serlge treknngsrettgheder (SDR)) kan ses, hvor meget Danmark har fáet tldelt of SDR of Valutafonden. Pá aktvsden (Serlge treknngsrettgheder (SDR) Den Internatonale Valutafond) kan man aflese Natonalbankens statusbeholdnng of SDR. Ordforklarnger Europæske valutaenheder (ECU): I overensstemmelse med reglerne for det udvdede valutasamarbejde det Europeske Monetere System (EMS) deponerede Natonalbanken procent of bankens guld og dollarbeholdnng den europeske Fond for monetert Samarbejde og modtog tl gen geld et tlsvarende beleb de sákaldte ECU (= europesk valutaenhed), der bade anvendes som en valutaenhed mellem centralbankerne EF og som regnngsenhed det kortfrstede og mellemfrstede bstandssystem nden for EF. Der var kke tale om en egentlg overdragelse of guld og dollar tt fonden, men at medlemslandene gennem fornyelge aftaler of tre máneders varghed stllede deres reserver tt rádghed mod kredterng ECU. I 1979 skete deponerngen af guld tl den kurs, Natonalbanken tdlgere opgjorde st guld tt (9.640 kr. pr. kg), men modtog ECU svarende tt den nye guldprs pá ca kr. pr. kg. Ud/án: Den vesentlgste del of Natonalbankens udlán er Ian tt de prvate pengensttutter, ydet som et led den pengepoltske styrng. Fra maj 1975 tt august 1985 er belánngsadgangen underlagt det sákaldte lánerammesystem. Under dette system fastlagdes hvert kvartal en ramme for pengensttutternes Ian Natonalbanken, opgjort som en procentdel af pengensttutternes egenkaptal. Under lánerammesystemet krevedes normalt ngen skkerhedsstllelse. Fra august 1985 aflestes lánerammesystemet of et system, hvorefter lkvdtetsstyrngen over for pengensttutterne baseres pá Natonalbankens salg tt pengensttutterne of belánbare ndlánsbevser samt pá Natonalbankens nterventon pá pengemarkedet. Statens lebende konto: Over statens lebende konto, der kan (ndes pá aktv eller passvsden, afvkles statens daglge betalnger, herunder ndbetalng of provenuet of de ndenlandske statslán. Mentomlebet: Seddelomlobet har altd veret Natonalbankens ansvar. Fra maj 1975 overtog Natonalbanken statens forplgtelse for mentomlebet, der Natonalbankens balance er posteret pá passvsden (Mentomlebet). Da Natonalbanken 1975 overtog montudstedelsen, var det udestáende mentomleb pá ca. 639 mo. kr., som staten derfor har ydet Natonalbanken en garant for (Statens garant for mentomlabet). Statens konsolderngskonto: blev tt og med 1984 benyttet forbndelse med statens salg tt Natonalbanken of provenuet of optagne udenlandske statslán. Natonalbankens dskonto: bassrente, forhold tl hvlken renten pá mellemverender med pengensttutterne blev fastsat ndtl august 1985, se Natonalbankens balance, udlán. Natonalregnskab: tlstreber at gve et helhedsbllede af den samfundsmkonomske aktvtet. Det vser, hvorledes ndkomst skabes som resultat af en produktonsproces, og hvordan denne ndkomst dernest fordeles og omfordeles, for den gver anlednng tl efterspergsel efter varer og tjenester tl konsum og nvesterng. Se ogsá Begreber Natonalregnskab. Nettoprsndekset: belyser udvklngen prserne ekskl. ndrekte skatter og afgfter, men nkl. prstlskud. Samtlge varer og tjenester, de prvate husstandes forbrug, ndgár (herunder energ). Nettoprsndekset er en vdereforelse of den ndekssere of mánedsprsndeks med januar 1975 = 100, som (rem tt januar 1980 ndgk beregnngen of regulerngsprstallet. Nettoprsndekset anvendes ved regulerngen of ndeksregulerede realkredtlán (se paragraf 23»Bekendtgerelse of realkredtlov «, nr. 476 of 2/6 1994). lndekset benyttes endvdere ved beregnng of realrenteafgften (se paragraf 10»Bekendtgerelse of 135

136 I Ordforklarnger lov om en realrenteafgft af vsse pensonskaptaler mv.«, nr. 702 af 2/9 1993). Nettoreproduktonstal: det antal levendefedte pger, som 1000 kvnder vlle brnge tl verden lebet af deres fertle aldre r, hvs: 1) de 1000 kvnder fra 0 árs alderen og frem der et antal, der svarer tt det enkelte árs dedelghedserfarnger og 2) kvnderne hver aldersklasse fader netop sá mange born som svarer tt rets fertltetskvotenter. Nordsk statstk: statstk om de enkelte nordske lande samt om Norden som helhed. Udarbejdes af Nordsk Statstsk Sekretarat og Nordsk Rád. Nordsk Rád blev dannet 1952 og sekretaratet blev oprettet Notaralforretnnger: oprettelse af testamenter mv. Oblgatorske bdrag tl socale skrngsordnnger: er ser bdrag tl arbejdslashedsforskrng, ATP samt Lanmodtagernes Garantfond. De opdeles p medlemsbdrag og arbejdsgverbdrag. Oblgatorske gebyrer og boder: omfatter bl.a. gebyr for pas, vsum, karekort, retsafgfter og skattebeder. Oblgatorske gebyrer er alle betalt of husholdnngerne. De oblgatorske gebyrer og Nader, der betales af vrksomhederne ndg r andre produktonsskat ter. Oceanen: omfatter New Zealand, Ny Gunea, Melanesen, Mkronesen og Polynesen (aer og agrupper Stlle Ocean). OECD: Organsatonen for 0konomsk Samarbejde og Udvklng (Organzaton for Economc Cooperaton and Development, Pars) omfatter felgende vestlge lande: Australen, Belgen, Canada, Danmark, England, Fnland, Frankrg, Grekenland, Holland, Irland, Island, Italen, Japan, Luxembourg, New Zealand, Norge, Portugal, Schwez, Spanen, Sverge, Tyrket, U.S.A., Vesttyskland og 0strg. Organsatonen er dannet jul Offentlge sektor: natonalregnskabet afgraenset tl den sektor, der producerer offentlge ydelser samt foretager ndkomstfordelng. De offentlge ydelser er bestemt for offentlgt forbrug, og er kke markedsmessge. Fnanserngen ska tlvejebrnges ved skatter for mndst halvdelens vedkommende, hvs der ska vare tale om offentlge ydelser, men der kan godt vare tale om delvs fnanserng va salg af ydelser eller brugerbetalng. natonalregnskabet opdeles den offentlge sektor tre delsektorer: 1) Stat, nkl. folkekrke og statslgt fnanserede selvejende nsttutoner. 2) Kommuner, nkl. kommunalt fnanserede selvejende nsttutoner og kommunale organsatoner. 3) Socale kasser og fonde: ATP, LD, LG og A kasser. Se ogsá Begreber Offentlge fnanser. Omsætnng, ndustrens: opgares som salg af egne varer, lenarbejde, reparatons og opstllngsarbejde, salg af handelsvarer samt anden omsætnng. Ved egne varerforst s varer, som vrksomheden selv har fremstllet samt varer, der er fremstllet ved andres bearbejdelse af vrksomhedens materaler. Lenarbejde for andre udfort egen vrksomhed omfatter forarbejdnng af materaler modtaget uden beregnng fra bestlleren. Opstllngsarbejde udfort for andre omfatter bygge og anlegsarbejde udfort uden for eget fast verksted. Handelsvarerer varer ndkabt tl vderesalg uden yderlgere forarbejdnng. Opgave /byrdefordelng: belyser med udgangspunkt opdelnger af den offentlge sektor stat, kommuner og socale kasser og fonde, hvordan opgaver og fnanserngsmaessge byrder er fordelt mellem del sektorerne. Ved opgavefordelngen nden for det offentlge ses pá hvlken sektor eller myndghed der har det drekte ansvar for losnng af opgaven, hvad enten der er tale om leverng af en ydelse eller overfersel tl borgerne. Den opgaveudforende enhed kan mange tlfaelde fa udgften heft eller delvs refunderet af andre offentlge myndgheder. Byrdefordelngen vser hvorledes den endelge fnanserngsbyrde er fordelt pa de for skellge offentlge delsektorer. Opsparng: generelt defneret som forskellen mellem en akonomsk enheds ndkomst og forbrug. Den offentlge sektors bruttoopsparng er sáledes gvet ved drftsoverskuddet (= drftsndtaegter mnus drftsudgfter). Samfundets samledes opsparng er lg med summen of den prvate og den offentlge opsparng. Overordnede offentlge tjenester: en of de fre hovedgruppernger under den funktonelle fordelng of de offentlge udgfter. Denne hovedgruppe bestár prncppet of aktvteter, der deres natur er offentlge, dvs. at de kke kan udferes of enkeltpersoner eller vrksomheder. Hovedgruppen omfatter de lovgvende forsamlnger og overordnede udevende organer: admnstraton, forsvar og polt. Par: to voksne personer, der bor pa samme adresse udgar et par famlestatstkken, hvs de enten er gft med hnanden eller har ndg et regstreret partnerskab, eller hvs de har flles barn uden at vere gft med hnanden. Desuden medregnes kke gfte par uden fellesborn, hvs der kke er andre voksne pa adressen, de er of hvert st ken, kke er saskende, og aldersforskellen er mndre end 15 r. Personer ned tt 16 r kan ndgá et samboende par. Passver: et regnskab udtryk for formueverdens fnanserng ved geld tl andre og/eller ved egenkaptal, kaptalanskaffelsen. Pengensttutter, prvate: er penge og kredtstatstkken defneret som forretnngsbanker og starre sparekasser Danmark, men kke Natonalbanken og pengensttutter pa Grenland og Feroerne. Pengemængden: Pengemengden bestár af sedler og ment udenfor pengensttutsektoren med tlleg af husholdnngernes, kommunernes og de kkefnanselle vrksomheders ndskud p anfordrng, opsgelse og td pengensttutterne. Personndkomst: se Nusstands og personndkomst. Person klometer: transportenhed, nemlg en person transporteret en klometer. Prmaerkommunale sektor: omfatter, som det vgtgste, offentlge nsttutoner mv. pá kommuneregnskaberne. Herudover ndgár Kommunernes Landsforenng og en lang rekke quasprmarkommunale nsttutoner. Prorteter: I n mod pant fast ejendom, kan fx bestá af: kredtforenngslán, hypotekforenngslán, reallánefondslán, alm. og særlg realkredt, selgerpantebreve. Prvat konsum: bestár af husholdnngernes keb af varer og tjenester tl drekte forbrug, samt gruppen»forennger, organsatoner mv.«, fx kulturelle forennger og andre forennger, som leverer ydelser tl husholdnngerne. Produktonsvaerd: verden af markedsmessg og kke markedsmessg aktvtet. Alfabetsk regster Produktvtet: den reale verdtlvekst pr. enhed af ndsat produktonsfaktor, fx bruttofaktorndkomsten faste prser Torhold tl antallet af beskaeftgede. Quas nsttutoner: jurdsk prvate enheder, der pro ducerer offentlge ydelser. Som nedvendgt krterum for at ndgá den offentlge sektor, skal mere end 50 pct. of dsse enheders lobende aktvteter vere fnanseret ud of offentlge mdler. Eksempler pá quas offentlge enheder er prvatskoler, prvate dagnsttutoner, handelsskoler, teknske skoler og kommunale organsatoner. Realkredtoblgatoner: oblgatoner udstedt af realkredtnsttutterne: Byggerets Realkredtnsttut (BRF), Kredtforenngen Danmark (KD), Nykredt, Totalkredt, Industrens Realkredtfond (IRF) eller Dansk Landbrugs Realkredtfond (DLR). Realekonomsk fordelng: of de offentlge udgfter, har som formal at opdele aktvteterne efter den made, resourceallokerngen ekonomen pávrkes. Reale transaktoner, dvs. forbrugs og nvesterngsaktvteterne er karakterseret ved at det offentlge umddelbart Jagger beslag pa den prvate sektors resourcer tl keb af varer og tjenester. Transfererngerne omfordeler mellem sektorer, og hertl er kke nedvendgvs knyttet nogen resourcemessg dsposton. Den realakonomske fordelng er forholdsvs entydg og derfor velegnet tt sammenlgnng of den offentlge sektor pa fvers of lande og over tden. Regstrerede ledge: personer som er regstreret ledge ved den offentlge arbejdsformdlng og som modtager arbejdslashedsdagpenge eller bstandshjelp. Rentemargnal: beregnes for banker og sparekasser som forskellen mellem den gennemsntlge ud og ndlánsrente. Resultat for skat: er det belob, der efter afholdelse af alle udgfter, er tl radghed en vrksomhed tt betalng af skat og udbytte samt tl henlaeggelser. R og hjælpestoffer: se Forbrug af rá og hjælpesto/ fer. Rástofudvndng: fremstllng af rástoffer grusgrave, kalk og stenbrud og skervefabrkker. I natonal regnskabsstatstkken desuden udvndng af ráole og naturgas. Rávareprsndeks: se Engros og rávareprsndeks. Samlede aktver: er summen af de verder, der er grundlaget for selskabets drft (bygnnger og maskner, tlgodehavender, varelagre mv.). Samlet afgftsangvet omsætnng: summen of den afgftsplgtge ndenlandske omsætnng og den afgftsfre eksport. SDR (Sarlge treknngsrettgheder): er en form for valutaaktver skabt of Den nternatonale Valutafond og tldelt medlemslandene uden modydelse. Skatter og afgfter: defneret som oblgatorske ydelser, der udskrves tl den offentlge sektor uden nogen specel modydelse. Skatter og afgfter opdeles ndrekte og drekte skatter samt kaptalskatter, og endvdere Coder og oblgatorske gebyrer samt oblgatorske bdrag tl socale ordnnger. SNA systemet (System of Natonal Accounts): natonalregnskabssystem som bruges ved beregnng af de enkelte landes bruttonatonalprodukt for at age sammenlgnelgheden mellem landene. Systemet blev grundlagt 1952 og er sdst blevet revderet

137 Alfabetsk regster Socale kasser og fonde: omfatter Arbejdsmarkedets Tllægspenson (ATP), Lenmodtagernes Garantfond (LG), Lenmodtagernes Dyrtdsfond (LD) og arbejdsleshedskasserne samt fællesopkrævnngssystemet (FOK) for arbejdsmarkedsbdrag. Sdstnævnte er nu afvklet. Socale pensoner: omfatter folkepenson og fortdspenson. Folkepensonen og den almndelge fertdspenson bestár af et grundbeleb og et pensonstllæg. Herudover medgár der tl den hejeste fortdspenson et erhvervsudygtghedsbeleb samt et nvaldtetsbeleb. Tl den mellemste fortdspenson medgár der et nvaldtetsbeleb og tl den forhejede almndelge fertdspenson et fertdsbeleb. Grundbelobet og pensonstllægget er ndkomstbestemt, det personer, der er fyldt 70 ár, dog altd far det fulde grundbeleb. Satserne for de forskellge belebsarter angver det maksmale mánedlge beleb, som kommer tl udbetalng pr. pensonst, uden hensyn tl evt. ndkomstgraduerng mv. Satserne reguleres ên gang árlgt, pr. 1. jul. Nedenfor ses den samlede mánedlge penson pr. pensonst svarende tl satserne pr. 1. januar 1993 for hhv. samgfte og andre pensonster. Samgfte er ægtepar, hvor begge ægtefæller er folke eller fertdspensonster. Der er opstllngen set bort fra personlge tllæg, som ydes efter ndvduelle behov, samt forskellge belobsarter, som en overgangsperode fortsat ydes henhold tl ældre lovgvnng. Samgfte Ovrge kr. Folkepenson Alm. fortdspenson Forhojet alm. fertdspenson Mellemste fortdspenson Hejeste fertdspenson Belobet gælder, nar ægtefællen modtager hejeste eller mellemste fertdspenson eller nvaldtetsydelse. 2 Belebet gælder, n&r ægtefællen opfylder betngelserne for erhvervsudygtghedsbeleb. Soldtet: selskabets evne tl at boere tab. Soldtetsgraden beregnes som egenkaptalen malt pct. of de samlede aktver. Somatske sygehuse: sygehuse for medcnske og krurgske sygdomme. Statens Garant for mentomlebet: garant stllet of den danske stat over for Natonalbanken forbndelse med dennes overtagelse af udmontnngen af skllemont. Se ogsá Natonalbankens balance. Statens geld: vser hvor meget staten skylder pá et gvet tdspunkt, dvs. ndenlandske og udenlandske nsttutoners og personers fordrnger pá den danske stat. Udgfter og ndtægter forbndelse med EF ordnnger optræder som udgfter og ndtægter for den statslge sektor. EF ndgár derfor som en slags supranatonal (overnatonal) del af den offentlge sektor. Subsder: defneret som lobende ensdge overfersler tl offentlge eller prvate vrksomheder. Der er tale om en bred vfte af overfersler. EF's landbrugstlskud er et eksempel pá et varetlknyttet subsde. Ikkevaretlknyttede subsder ndbefatter fx stette tl almennyttg bolgbygger, værksætterydelse og genoptrænngsydelse. Endelg skal nævnes, at dæknng af underksud offentlge vrksomheder klassfceres som subsder. Tltalefrafald: undladelse af at rejse tltale en straffe sag enten ford det bevsmæssge grundlag kke anses at forelgge eller of andre grunde, fx hvs sagen er bagatelagtg eller over for unge. Tonklometer: transportenhed, nemlg en ton gods transporteret en klometer. Tvangssalg: salg af ejendom ved tvangsaukton. Udgfter tl socale ydelser: omfatter Sygdom: Sygeskrng; dagpenge under sygdom udbetalt af kommunerne; arbejdsgvernes beregnede udgfter tl dagpenge arbejdsgverperoden; hosptals og sundhedsvæsen; skole og bernetandpleje. lnvaldtet og handcap: Invaldepenson, fra 1984 fertdspenson med nvaldtetsbeleb; forsorg for nvalder og handcappede; revalderng; kontant hjaelp tl famler med handcappede born eller voksne. Arbejdsu/ykker. Arbejdsskadeforskrng; arbejdstlsyn. Alderdom: Folkepenson, fra 1984 almndelg fertdspenson; delpenson; ATP; tjenestemandspensoner; pensonskasser under tlsyn af forskrngsrádet; fra 1979 efterlen; plejehjem og andre nsttutoner for pensonster; dagcentre og andet omsorgsarbejde; hjemmehjælp. Efterladte:Enkepenson; begravelseshjælp. Fra 1984 almndelg fertdspenson under alderdom og begravelseshjælp under sygdom. Famlar Dagpenge ved svangerskab, fedsel og adopton; svangerskabshygejne; sundhedspleje; lægeundersegelser af born; bernefamleydelse fra 1987; bernetlskud; fra 1987 udgár ungdomsydelse; 1984 og 1985 engangstlskud tl born under 10 ár; for skudsvs udbetalng af bernebdrag (netto); dag og degnnsttutoner for born og unge; anden bstand tl born og unge; hjemmehjælp tl andre end penson ster. Beskæft /gelse: Arbejdsleshedsforskrng (ekskl. efter Ion som er anfert under Alderdom); arbejdsanvsnng; erstatnng for ndkomsttab under uddannelse /omskolng ydet at staten; beskæftgelsesarbejder. Bolg: Bolgskrng; bolgydelse; pensonstbolger; tab pá offentlge garanter pá Ian tl bolgndskud. Ordforklarnger Vareskatter: omfatter afgfter der pálægges og opkræves proportonalt med mængden eller vrden af de producerede varer og tjenester fx moms, told og forbrugsafgfter, afgfter af specelle varer sásom cgaretter, sukker og sprtus. Vderegáende uddannelse: omfatter erhvervskompetencegvende uddannelser af teoretsk art. Uddannelsernes ndhold er normalt fastlagt gennem love, bekendtgerelser eller lgnende. Uddannelserne forudsetter normalt studenter /hf /hh/htx eksamen. De kan opdeles korte, mellemlange og lange vderegàende uddannelser. De korte vderegáende uddannelser har en varghed af 23 Ar, fx pædagog, et sproglg korrespondent, etatsuddannelser fx poltbetjente. (Forst tat begyndelsen af 80'erne). De mellemlange vderegáende uddannelser har en varghed af 34 Ar, fx HD, HA, teknkumngener, sygeplejerske, folkeskolelærer, socalrádgver, tosproglg korrespondent. De lange vderegáende uddannelser har en varghed af 4 6 Ar, fx cand.mag. /cand. scent., jurst, læge og cvlngener. Voksne med bopael hos forældre: Personer pá 18 ár eller derover, der bor pá samme adresse som den ene eller begge forældre, med mndre de er gft eller selv har hjemmeboende born. Værdtlvækst: forskellen mellem produktonsværd og udgft tl rá og hjælpestoffer. Med andre ord den verd, der skabes produktonsleddet ved forædlng. Statens konsolderngskonto: se Natonalbankens Balance. Andre ydelser: Kontanthjælp efter bstandsloven; besættelsestdens otre; Lenmodtagernes Garantfond. Statens lobende konto: se Natonalbankens Balance. Statslge sektor: omfatter ferst og fremmest offentlge nsttutoner mv. pá statsregnskabet. Desuden ndgár folkeskolens nsttutoner, de offentlge arbejdsformdlngskontorer og andre kkentegrerede statslge nsttutoner samt en lang række quasstatslge nsttutoner, dvs. nsttutoner der producerer offentlge ydelser og som formelt er prvate med selystændge regnskaber. Udvandrede: personer, der opgver deres bopæl her landet. Ogsá flytnnger fra Danmark tl Gronland og Færeerne betragtes som udvandrng. UNESCO: Organsaton under F.N. for Uddannelse, Vdenskab og Kultur (Unted Natons Educatonal, Scentfc and Cultural Organzaton, Pars) dannedes november 1945, London. Valutafonden: se ordforklarng tl Natonalbankens balance: Den nternatonale valutafond (IMF). 137

138 Begreber Afgrænsnng af den offentlge sektor Den offentlge sektor Den offentlge sektor omfatter de myndgheder og nsttutoner, der overvejende producerer kkemarkedsmssge offentlge tjenester tl kollektvt forbrug og/eller foretager omfordelnger af samfundets ndkomster og formuer. Ved offentlge tjenester eller kkemarkedsmssge tjenester forstás de tjenester, der enten aktvt kontrolleres af offentlge myndgheder eller som stlles grats tl rádghed for offentlgheden. Hovedparten af de myndgheder og nsttutoner der producerer offentlge tjenester er offentlge. Dvs. de er ntegrerede (ndarbejdede) de statslge, amtslge og kommunale regnskaber.en del offentlge nsttutoner er kke ntegrerede, men har selvstændge regnskaber fx folkekrken, og de socale kasser og fonde. Nogle nsttutoner, der producerer offentlge ydelser, er jurdsk prvate med selvstndge regnskaber. Krteret for at de ndgár den offentlge sektor er, at de overvejende er fnanseret vha. offentlge mdler. Af eksempler kan nævnes prvatskoler og prvathosptaler. Realokonomsk fordelng Realokonomsk fordelng af de offentlge udgfter, har som formal at opdele aktvteterne efter den made, resourceallokerngen 0konomen pávrkes. Reale transaktoner, dvs. forbrugs og nvesterngsaktvteterne, er karakterseret ved at det offentlge umddelbart lægger beslag pá den prvate sektors resourcer tl keb af varer og tjenester. Transfererngerne omfordeler mellem sektorer, og hertl er kke nmdvendgvs knyttet nogen resourcemæssg dsposton. Den realekonomske fordelng er forholdsvs entydg og derfor velegnet tl sammenlgnng af den offentlge sektor pá tværs af lande og over tden. Udgftsposter Offentlgt konsum Ved opgerelse fra omkostnngssden fremkommer produktonsværden og det offentlge konsum pá folgende made: Lonnnger og socale arbejdsgverbdrag + forbrug af realkaptal = bruttofaktorndkomst + forbrug af rá og hjælpestoffer samt tjenester = Produktonsværd + salg af varer og tjenester = Offentlgt konsum Det offentlge konsum eller forbrug omfatter den offentlge sektors reale drftsaktvteter. To tredjedel af det offentlges konsum kan fordeles ndvduelt pá personer. Resten er kollektvt offentlgt konsum. Lonnnger og arbejdsgverbdrag omfatter des den drekte bruttolon dvs. udbetalt len plus tlbageholdt skat mv., des medlems og arbejdsgverbdrag tl socale ordnnger, herunder et tlregnet (mputeret) pensonsbdrag svarende tl værden af den pensonsret, som tjenestemnd mfl. har optjent. Forbrug of realkaptal benævnes ogsá afskrvnnger eller renvesterng og er et beregnet udtryk for sld og teknsk forældelse af den offentlge sektors produktonsapparat. Forbrug af rá og hjaelpestoffer samt tjenester defneres som keb af varer og tjenester tl lebende forbrug herunder udgfter tl leje af lokaler og bygnnger mv., forskrngspræmer, samt ndrekte skatter og afgfter betalt af det offentlge selv. Endvdere er mltære anlag og anskaffelser overensstemmelse med de nternatonale klassfkatonsprncpper placeret her. Salg al varer og tjenester omfatter salg of produktonen. For at der kan vare tale om salg of varer og tjenester, ska der forelgge en modydelse og en vs frvllghed kobet fra kobers sde. Renteudgfter mv. omfatter save' egentlge, pálydende eller nomnelle renter som fordelte emssonskurstab og udgfter tl leje af jord og rettgheder. Emssonskurstabene ndgár (afskrves) takt med, at lánene faktsk afdrages. Subsder er defneret som lobende ensdge overfersler tl offentlge eller prvate vrksomheder. Der er tale om en bred vfte af overtorson. EU's landbrugstlskud er et eksempel pá et varetlknyttet subsde. Ikkevaretlknyttede subsder ndbefatter fx stette tl almennyttg bolgbygger, værksætterydelse og genoptrnngsydelse. Endelg ska nævnes, at dæknng af underskud offentlge vrksomheder klassfceres som subsde. Lebende overfersler pávrker de lebende dsponble ndkomster. De bestár ferst og fremmest af overf0rsler tl husholdnngerne. Dsse overforsler opdeles socale overfersler som folke og fertdspenson, tjenestemandspenson, arbejdsl0shedsdagpenge og efterlen, bstandsydelse, syge og barselsdagpenge, bernetlskud mv. samt bolgskrng og bolgydelse. Hertl kommer andre ndkomstoverfersler som fx uddannelsesstette. Herudover er der ndkomstoverfmrsler tl prvate nsttutoner, Færoerne og GrOnland, EU og udland evrgt. Kaptalakkumulaton omfatter den offentlge sektors reale kaptalaktvteter, pá samme made som det offentlge konsum omfattede de reale drftsaktvteter. Kaptalakkumkulaton opgores som: Nynvesternger + Kob af bygnnger, netto = Faste bruttonvesternger + Lagerforegelse, netto + Kob af jord og rettgheder, netto = Kaptalakkumulaton Faste bruttonvesternger opgores som udgfterne tl opforelse af nye bygnnger og anlag samt tl kob af transportmdler, maskner og nventar mv. Kob af bygnnger, netto er defneret som ejendomserhvervelser, hvor de ekssterende bygnnger er den væsentlgste sterrelse, mnus tlsvarende salg. Lagerforogelser / formndskelser bestár sær af keb af varer tl nterventonslagre og strategske lagre mnus salg af dsse lagre. Offentlge fnanser Kob of jord og rettgheder, netto omfatter for det ferste ejendomserhvervelser, hvor jorden er det afgorende, mnus salg. Endvdere ndgár udgfterne tl varg erhvervelse of for skellge udnyttelsesrettgheder. Kaptaloverforsler pávrker enten gvers eller modtagers formue. Af eksempler kan nævnes anlægs og nvesterngstlskud, vsse erstatnnger samt nedskrvnnger of lán og lgnende ydelser, oftest of engangskarakter. I ndtægtsposter Bruttorestndkomst er den del af bruttofaktorndkomsten, der tlfalder det offentlge selv. Da det offentlges produktonsværd opgores fra omkostnngssden, svarer restndkomsten pr. defnton tl afskrvnnger, ogsá kaldet renvesterng eller forbrug of realkaptal, den offentlge sektor. Overskud of offentlge vrksomheder beregnes for de selskabslgnende offentlge drftsvrksomheder, der optræder pá de offentlge regnskaber, men som kke ndgár den offentlge sektor fx DSB og Postvæsenet. Overskuddet opgores nklusve afskrvnnger, men eksklusve en eventuel beregnet forrentnng. Endvdere ndgár statens andel of Natonalbankens overskud. Rentendtægter, udbytter mv. omfatter ud over de egentlge nomnelle renter, dvdender o.l. tllge kursgevnster mnus eventuelle tab. Indtægter fra jord og rettgheder omfatter væsentlgst forpagtnngsngsafgfter, koncessonsafgfter o.l. Skatter og afgfter defneres som oblgatorske ydelser, der udskrves tl den offentlge sektor uden nogen spece! modydelse. I den generelle statstk fordeles skatter og afgfter bl.a. pá skattearter, natonalregnskabsgrupper. Indplacerngen af skatter og afgfter pá de forskellge dele af natonalregnskabet er et forseg pá at afspejle de enkelte skatter og afgfters forskellgartede pávrknng af samfunds0konomen. Skatterne og afgfterne opdeles ndrekte og drekte skatter samt kaptalskatter, og endvdere baler og oblgatorske gebyrer samt oblgatorske bdrag tl socale ordnnger. Ved grupperngen af skatter og afgfter efter art er der alene taget hensyn tl dsses udskrvnngsgrundlag. Indrekte skatter er produktons og mportafgfter, der palægges produktonen og mporten af varer og tjenester eller anvendelsen af produktonsfaktorer. Denne type skatter og afgfter er uafhængge af vrksomhedens drftsresultat. Eksempler pá ndrekte skatter er moms, told og forbrugsafgfter, afgfter af specelle varer sásom cgaretter, sukker, sprtus osv. Derudover ndgár ejendomsskatter samt vægtafgfter pá motorkmretejer anvendt produktonen. Endvdere ndgár arbejdsgvernes bdrag tl forskellge arbejdsmarkedsordnnger. De ndrekte skatter underopdeles : Varetlknyttede ndrekte skatter er afgfter der pálægges og opkræves proportonalt med mængden eller værden af de producerede varer og tjenester. 138

139 kkefunktonsfor Offentlge fnanser kke varetlknyttede ndrekte skatter er afgfter der er pálagt brugen af produktonsfaktorerne, vsse attester eller lcenser, som vrksomhederne (producenterne) ska vare besddelse af for at kunne udfere st erhverv. Drekte skatter omfatter alle de oblgatorske betalnger som det offentlge regelmæssgt pálgner den prvate sektors ndkomster og for muer. Drekte skatter omfatter bl.a.: Personlge ndkomstskatter (arbejdsndkomst, formuebesddelse, vrksomhedsdrft, pensoner osv.). Oblgatorske gebyrer og boder omfatter betalnger fra husholdnnger forbndelse med de offentlge ydelser, der prmært har tl formal at tjene den poltske bestemte regulerng af samfundet. Betalngerne betragtes som oblgatorske og dermed skatter da modydelserne er pákrævet og dermed uundgáelge de specelle stuatoner, hvor der er behov for dem. Eksempler pá sádanne betalnger er gebyr for pas, vsum, kerekort og retsafgfter. Endvdere ndgár beder o.l. uanset om de er betalt af husholdnnger eller vrksomheder. Oblgatorske bdrag tl socale skrngsordnnger optræder særsklt ford de prncppet er effektvt oremærket tl socale skrngsformál. Endvdere ska bdragene vare oblgatorske, hvlket vl sge at arbejdsgverne eller lonmodtagerne ved lov eller andet offentlgt pabud er forplgtet tl at betale. Ordnngen ska samtdg vare offentlg, hvlket vl sge at admnstratonen kke má foregá prvat rege. De oblgatorske bdrag kan opdeles pá medlemsbdrag og arbejderbdrag. Frvllge bdrag tl socale skrngsordnnger er bdrag, der gver yderen ret tl offentlge skrngsydelser. Frvllgheden betyder, at bdragene falder uden for skatte og afgftsomrádet. De frvllge ordnnger omfatter bdrag tl frvllg syge, dagpengeskrng og frvllg bdrag tl ATP, hovedsagelgt fra selvstændgt erhvervsdrvende, der frvllgt har tlsluttet sg ordnngen. Imputerede bdrag tl skrngsordnnger er beregnet bdrag fra tjenestemend mfl. Dsse bdrag svarer tl den verd for optjent pen sonsret, som er tlregnet deres Ion. Bdraget beregnes prakss som den udbetalte penson for gangværende pensonsordnnger. Andre lebende overforsler kommer fra andre ndenlandske sektorer, EU og udland ovrgt. Overskudsbegreber Formalet med overskudsbegreberne er, at fá ndkatorer for de offentlges fnansers pávrknng pa ndkomst og lkvdtet, og ndkatorer for det offentlges fnanselle stllng overfor omverdenen. Drftsoverskud fremkommer som drftsndtægter alt mnus drftsudgfter alt, hvlket svarer tl det offentlges bruttoopsparng. Bruttoopsparng beregnes som drftsoverskud jf. ovenfor. Bruttoopsparngen vser det offentlges formueforegelse, det der dog kke er foretaget fradrag for afskrvnnger pá produktonsapparatet. En negatv opsparng svarer tl et formueforbrug. Drfts og kaptaloverskud er drfts og kaptalndtægter alt mnus drfts og kaptaludgfter alt. Saldoen benævnes ogsá nettofordrngserhvervelsen (se denne), det et overskud /underskud betyder at den offentlge sektor eger/ mndsker sne fnanselle tlgodehavender hos andre sektorer. Drfts og kaptalunderskuddet er det mal som typsk anvendes nternatonale sammenlgnnger of den offentlge sektor. Fordrngserhvervelser, netto vser ændrnger det offentlges fnanselle stllng overfor omverdenen. En negatv fordrngserhvervelse svarer tl den offentlge gældsætnng (eksklusve kurstab). Drfts, anlegs og udlánsoverskud. Ved fra drfts og kaptaloverskuddet at fratrække udlán tl prvate samt at korrgere for forskelle opgorelsesmetoden for specelle ndtægter (hovedsaglg skatter) fas statens drfts, anlags og udlánsoverskud (DAUoverskuddet). Det er typsk DAU saldoen, der forkuseres pá den okonomsk poltske debat. Der ska gores opmarksom pá, at defntonen of DAU overskuddet har ændret sg over tden og kke nedvendgvs folger nternatonale standarder. Statens kasseoverskud er opgjort som statens samlede ndbetalnger fratrukket dens samlede udbetalnger. Saldoen har nteresse pengepoltsk og lkvdtetsmæssg sammenhæng. Nettokasseoverskuddet fremkommer ved fra DAUoverskuddet at fratrakke statens udgfter tl oblgatonskeb (Den socale Pensonsfond) og tllægge udgfter tl afdrag pá emssonskurstab. Bruttokasseoverskuddet fás ved yderlgere at fratrække afdrag pá statsgælden. Et underskud udtrykker et fnanserngsbehov. Fnanserngen kan ske ved ndenlandsk lántagnng, ved udenlandsk lántagnng eller ved trek pá statens lobende konto Natonalbanken. Kun salget af statspaprer modvrker lkvdtetsvrknngen af et underkud. Forskellen mellem netto og bruttostorrelser skyldes fradrag pá og ndlosnng af statens geld fra bruttokasseoverskuddet henholdsvs bruttofnanserngsbehovet. Statens geld vser hvor meget staten skylder pá et gvet tdspunkt. Statens nettolánebehov, der er det samme som statens nettofnanserngsbehov, vser hvor mange penge staten alt ska lane en perode, hvs den kke onsker at bruge of tdlgere opsparede mdler. Ved opgerelse of ændrnger statens geld ska der ht. nettofnanserngsbehovet korrgeres for emssonskurstab. valutakursregulerng og statens nettostllng overfor Natonalbanken. Begreber Funktonel fordelng Funktonel fordelng belyser formálet med offentlge udgfter dvs. vser hvad de offentlge udgftskroner anvendes tl. I statstkken for den offentlge sektor opdeles funktonerne tre hovedgrupper: Overordnede offentlge tjenester, Samfundsmæssg og socale forhold og Erhvervsokonomsk forhold. I delte udgfter er sar rentebetalnger og andre omkostnnger forbundet med den offentlge sektors gæld. Overordnede offentlge tjenester Denne hovedgruppe bestár prncppet af aktvteter, der deres natur er offentlge, dvs. at de kke kan udferes af enkeltpersoner eller vrksomheder. Hovedgruppen omfatter bl.a. de lovgvende forsamlnger og overordnede udovende organer, de overordnede penge og fnanspoltske aktvteter og deres organer, generel offentlg personalepoltk, centralserede salgs og kobsaktvteter, nternatonalt samkvem samt polt og forsvarsaktvteter. Samfundsmessge og socale forhold Denne hovedgruppe omfatter forskellge personorenterede tjenester, der udbydes tl husholdnngerne og enkeltpersoner. Hovedgruppen omfatter uddannelse, sundhedsvæsenet, socal skrng, forskellge velferdsmessge tjenester, bolg og nermljo samt kulturelle, frtdsmæssge og relgose tjenester. Erhvervsokonomske forhold Denne hovedgruppe dekker over offentlge aktvteter, der hanger sammen med den offentlge sektors kontrol og regulerng af erhvervene. Hovedgruppen omfatter aktvteter som fremme of okonomsk udvklng, pávrknng of regonale balancer samt skabelse of bedre erhvervs og jobmulgheder. Opgavelbyrdefordelng Formálet med opgave/byrdefordelngen er, at vse hvlke delsektorer der udferer opgaverne, og hvlke delsektorer der betaler for opgavens udforsel. Udgfter opgjort som opgave angver de enkelte delsektorers drfts og kaptaludgfter over for andre sektorer. Denne storrelse er kke nodvendgvs lg den fnanselle belastnng, ford en del of udgfterne kan blve refunderet. Omvendt blver den págældende refuson en fnansel byrde uden at vare en opgave udadtl en anden del of den offentlge sektor. Opgaveudgften fremkommer som hver af sektorernes samlede drfts og kaptaludgfter mnus afgvne nterne offentlge overfersler. Hovedopgaverne er produkton af offentlge ydelser og formdlng af nkomst og kaptaloverforlser forst og fremmest tl husholdnngerne. Udgfter opgjort som byrde vser den omtalte fnanselle belastnng of hver sektor og opgores som de samlede drfts og kaptaludgfter mnus modtagne nterne offentlge over forsler. 139

140 Begreber Grundlag og afgrænsnng Natonalregnskabet tlstræber at gve et helhedsbllede af den samfundsokonomske aktvtet. Det vser, hvorledes ndkomst skabes som resultat af en produktonsproces, og hvordan denne ndkomst dernæst fordeles og omfordeles, for den gver anlednng tt efterspergsel efter varer og tjenester tt konsum og nvesterng. Da nsten alle aktvteter har et okonomsk element, má en statstsk belysnng af den samfundsekonomske aktvtet nodvendgvs suppleres med en nrmere afgrænsnng af de aktvteter, der ska belyses. De varer og tjenester, der ndg r natonalregnskabet, afgrænses ferst og fremmest ved, at de ska vare produceret med markedsmæssgt salg for oje, dvs. et salg, hvor hen sgten normalt er at opnâ en fortjeneste. Dette prncp er begrundet med, at omsætnng af varer og tjenester va et marked sker tl mar kedsprser, der kan opfattes som en objektv værdansættelse af de omsatte varer og tjenester. Pa enkelte omr der fravges prncppet om, at kun observerbar markedsmæssg okonomsk aktvtet ska medtages. Fx ndg r ogsa land mends forbrug af egne produkter og verden af ejerbolg ved bolgbenyttelse. Dsse ydelser værdansættes pà grundlag of markedsprser for samme vare eller tjenestetype eller et nrlggende alternatv. Endvdere er en række kke markedsmæssge aktvteter med natonalregnskabet. Det gæl der prmaert produktonen af offentlge tjenesteydeser. Vrden heraf opgeres som omkostnngerne ved at producere tjenesteydelsen. Geografsk dækker natonalregnskabet det egentlge Danmark, det Færoerne og Gran land behandes som udland. Natonalregnskabet udarbejdes overensstemmelse med nternatonale defntoner, prmært FN's»A System of Natonal Accounts«(SNA) og EU's»Det europæske natonalregnskabssystem«(ens). Erhvervsgrupperngen f0lger Danmarks Statstks Erhvervsgrupperng (DSE 77), der er baseret pá FN's»Internatonal Standard Industral Classfcaton of all Economc Actvtes«(ISIC 1968). I de folgende afsnt gves en nærmere beskrvelse af natonalregnskabets formelle opbygnng samt en række analysemulgheder. Afsnttet Oversgt, er en summarsk gennemgang af de dele of natonalregnskabet, der prakss anvendes mest. Værdbegreber Verden af den ovenfor nævnte markedsmæssge og kke markedsmæssge aktvtet er pro duktonsværden. Produktonsværden fratrukket forbrug af rá og hjælpestoffer er værdtlvæksten. Den kan værdansættes ved hjaelp of tre prsbegreber: Markedsprser er de prser, som produktonsværdens varer og tjenester rent faktsk omsattes tt, alts nklusve ndrekte skatter og fratrukket subsder. Bassprser fremkommer ved at trække de varetlknyttede ndrekte skatter, fx moms og punktafgfter, fra markedsprsen. Faktorprserer bassprser fratrukket de kke varetlknyttede ndrekte skatter, fx vagtafgfter og ejendomsskatter. Værden af de en kelte varer og tjenester kan kke opgeres faktorprser. Dermod bruges prsbegrebet ved opg0relsen af de enkelte erhvervs pro duktonsværd og vardtlvakst. Et erhvervs værdtlvækst faktorprser, faktorndkomsten, er den ndkomst, der anvendes tl aflonnng af erhvervets produktonsfaktorer. De 0konomske transaktoner, der omfatter regulære vare og tjenestestr0mme, opgeres bade árets prser (= lebende prser)og faste prser (pt prser). Verder faste prser anvendes tl belysnng af den mængdemæssge udvklng. Brutto og nettobegreber Betegnelsen netto anvendes to betydnnger natonalregnskabet. En nettost0rrelse er enten forskellen mellem to bruttosterrelser, fx bruttondtægter og bruttoudgfter, altsa nettondtagter, eller en bruttostmrrelse fratrukket afskrvnnger (=forbrug af fast realkaptal). Afskrvnngerne er et mal for kaptalapparatets fysske og teknske forrngelse lobet af en perode. Afskrvnngerne natonalregnskabet m kke forveksles med de skattemaessge afskrvnnger, det skattelovgvnngen Abner mulghed for tdsmæssgt at fremskynde afskrvnngerne. Oversgt (s. 106) Forsynngsbalancen gver et summarsk bllede of de vgtgste real0konomske sterrelser, der kan udledes fra natonalregnskabets system of Hovedkont(jf. nedenfor). Forsynngsbalancen vser verden af de varer og tjenester, som gar tl endeg anvendelse samt deres fordelng ph efterspergselskomponenter, dvs. den ndenlandske endege anvendelse: kollektvt og prvat konsum, nvesternger samt eksport of varer og tjenester tl udlandet. Denne anvendelse of varer og tjenester er alene mutg, ford der har varet en tlsvarende tlgang, som enten kan stamme fra den værdtlvækst, der skabes ndenlandsk (bruttonatonalproduktet, BNP) eller va tlgang fra udlandet (mport). I tabelafsnttet er udvklngen vst 1980 prser for hermed at belyse den mængdemæssge, dvs. den reale, vækst de enkelte sterrelser. Den reale vækst er endvdere angvet ved præsentatonen af stgnngsprocenter. Særlg nteresse knytter sg tl den reale vækst BNP, ford den daglg tale forbndes med begrebet ekonomsk vækst. Et mere velegnet vækstmal er mdlertd væksten bruttofaktorndkomsten, BFI, dvs. væksten bruttonatonalproduktet fratrukket ndrekte skatter, netto, ford den vser den ekonomske vækst uafhængg of ndrekte skatter og subsder. Udvklngen forsynngsbalancens hovedtal er ogsâ llustreret grafsk ved hjælp of ndekstal med udgangsaret 1980 lg 100. Et lands velstandsudvklng bestemmes hej grad of udvklngen produktvteten, dvs. den reale værdtlvækst pr. enhed of ndsat Produktonsfaktor. Det mest enkle mal for pro duktvteten er arbejdskraftproduktvteten, malt ved den reale værdtlvækst (bruttofaktorndkomst, BFI, 1980 prser) forhold tl antallet af beskæftgede. Selve resultatet of denne dvson er unteressant, da det vl afhænge of det bass r, der anvendes'ved fast prsberegnngen. Dermod er udvklngen Natonalregnskab produktvtetsmâlet nteressant, og derfor er væksten produktvteten angvet ved den Adge procentvse stgnng. Væksten produktvteten er kun anf0rt for en række udvalgte erhvervsgrupper, og kke for okonomen under eet. Det skyldes, at bruttofaktorndkomsten faste prser for den offentlge sektor beregnes fra omkostnngssden og dermed hovedsagelg bestar of lonomkostnnger. Udvklngen her er derfor blot et andet udtryk for beskæftgelsesudvklngen, som sat forhold tl udvklngen antal ansatte kke sger noget om produktvtetsudvklngen den offentlge sektor. En række of natonalregnskabets sterrelser værdansættes bade rets prser og faste prser. Forholdet mellem værdansættelsen rets prser og faste prser gver de s kaldte mplctte prsndeks. Beregnngen of mplctte prsndeks sker for at f et mal for prsudvklngen for en gruppe of varer og tjenester. Fx beregnes det mplctte prsndeks for de varer og tjenester, der ndgar det prvate konsum. Det er det prsndeks, der almndelgvs anvendes som udtryk for nflatonen. Prsudvklngen for de varer og tjenester, der er resultatet of den samlede samfundsokonomske aktvtet, llustreres ved den Arlge pro centvse stgnng det mplctte prsndeks for BNP eller BFI. Den funktonelle ndkomstfordelng vser for delngen of den samlede værdtlvækst ( faktorprser, BFI) pá produktonsfaktorer. Len kvoten angver den andel of BFI, der tlfalder lenmodtagerne form of drekte lonudbetalng og en række ndrekte personaleomkostnnger (arbejdsgverbdrag mv.). Resten of BFI tlfalder de ovrge produktonsfaktorer tl dæknng of forbrug of fast realkaptal og som nettorestndkomst. Udvklngen den funktonelle ndkomstfordelng for okonomen under eet pavrkes bade of forskydnnger fordelngen nden for de enkelte erhvery og of forskydnnger erhvervenes ndbyrdes betydnng forhold tt den samlede bruttofaktorndkomst. Forskydnnger erhvervenes ndbyrdes betydnng kan neutralseres ved hjælp af en standardberegnng. En s dan standardberegnng er foretaget for lonkvotens vedkommende. Den standardberegnede lenkvote vser for de enkelte Ar, hvor stor lenkvoten vlle have været, hvs erhvervenes ndbyrdes betydnng havde været uændret og alene lenkvoterne de enkelte erhvery var andret sden bass ret for standardberegnngen (her 1980). Hvs den standardberegnede lenkvote fx er storre end den faktske lonkvote, er det udtryk for, at erhvery med forholdsvs lay lenkvote har Met en starre relatv betydnng, dvs. en starre andel of den samlede bruttofaktorndkomst. Hovedkont (s. 108) Nedenfor gennemgas kontosystemets logske opbygnng, og der ses for forstaelsens skyld bort fra forskellen mellem Brutto ognettobegreber samt formelle Værdbegreber. Konto for varer og tjenestervser verden of den samlede tlgang af varer og tjenester, dvs. produktonsværd og mport. Tlgangen mod svares pr. defnton of den samlede anven 140

141 I Natonalregnskab delse, som opdeles hovedgrupperne endelg ndenlandsk anvendelse, eksport samt rá og hjælpestoffer. Produktonskontoen vser natonalproduktetdvs. den værdtlvækst, som er skabt ved hjælp af ndenlandske produktonsfaktorer. Natonalproduktet fás ved at trække rá og hjælpestoffer fra produktonsværden. Konto forndkomstdannelse vser den funktonelle ndkomstfordelng, dvs. hvorledes værdtlvæksten som ndkomst tlfalder produktonsfaktorerne form af Ion mv. eller restndkomst. Faktorndkomsterne er kke umddelbart dsponble tl endelg anvendelse. Fx ejer udlandet en del af produktonsmdlerne og de fnanselle fordrnger, og har derfor krav pá de heraf skabte ndkomster. Konto for ndkomstfordelng vser alle de omfordelende transaktoner, der foregár mellem Danmark og udlandet. Saldoen pá kontoen er dsponbel natonalndkomst. Konto for ndkomstan vendelse vser anvendelsen af den dsponble natonalndkomst tl konsum og opsparng. Forskellen mellem konsum og opsparng er forbrugstdspunktet, det den anvendelse, der sker samme perode som ndkomstskabelsen, er konsum. Kaptalkontoen vser, hvorledes opsparngen er anvendt tl nvesternger, nvesterngstlskud tl udlandet eller som fordrngserhvervelse, netto. Sdstnævnte er kontoens saldo, der ofte betegnes som»den fnanselle opsparng«. Negatv fordrngserhvervelse, netto, er udtryk for, at den dsponble natonalndkomst kke har vret tlstrækkelg tl at dække perodens konsum og nvesterngsaktvtet. Da enhver okonomsk transakton altd er fnanseret, er en negatv fordrngserhvervelse, netto, ensbetydende med udenlandsk fnanserng, dvs. lántagnng udlandet. Konto for ud/andetafrunder natonalregnskabets kontosystem, det alle transaktoner pá de ovrge kont, der er relateret tl udlandet, modposteres pá denne konto. Saldoen er dentsk med saldoen pá kaptalkontoen. Den svarer tl saldoen pá betalngsbalancens lobende poster, nár der tages hensyn tl, at natonalregnskabet behandler FærOerne og Gronland som udland. Insttutonelle sektorer (s. 110) Den detaljerede opdelng af okonomen, der sker natonalregnskabet, tjener tl at vse den funktonelle og den nsttutonelle fordelng. Den funktonelle opdelng gver en okonomskteknsk beskrvelse af okonomen, det den vser hvlke okonomske enheder, der pro ducerer bestemte varer og tjenesteydelser og pá hvlken made. De ekonomske enheder, dvs. prmært vrksomhederne, er henfort tl erhvervsgrupper. En række hovedstorrelser fra den funktonelle opdelng gennemgás afsnttet Erhvervstabeller. Den nsttutonelle opdelng sgter pá at belyse den okonomske adfærd, hvorfor det er de beslutnngsdygtge enheder, typsk frmaer, der er udgangspunktet for placerngen sek torer. det danske natonalregnskab er okonomen delt op 3 hovedsektorer: Ud /and, Offentlg sektor og prvat sektor, hvor den prvate sektor yderlgere er opdelt 4 undersektorer: Husholdnngssektor, Ikke fnanselle selskabssektor, Fnanselle nsttutoner samt Forskrngsselskaber og pensonskasser. I tabellerne er den offentlge og den prvate sektor med taget. For alle akonomen sektorer opstlles kont, som vser sektorens produkton og transaktoner med de evrge ndenlandske sektorer og udlandet, jf. prncpperne beskrevet afsnttet om Hovedkont, dog udelades konto for varer og tjenester samt konto for udlandet. En nsttutonel opspltnng af okonomen medforer, at der pá de enkelte kont optraeder en række særlge begreber, som kke fndes pá hovedkontene for hele okonomen under eet, det de ndbyrdes transaktoner mellem sektorerne ophæver hnanden ved den summaton, der sker, nár kontene konsolderes. Det drejer sg prmært om de omfordelende transaktoner pá kont for ndkomstfordelng. Eksempelvs udlgnes de drekte skatter ved konsolderng af kontene for offentlg og prvat sektor, da den offentlge sektors drekte skattendtægter nodvendgvs má modsvares af tlsvarende drekte skatteudgfter for den prvate sektor. Erhvervstabeller (s. 112) Erhvervstabellerne gver en funktonel beskrvelse af okonomen fordelt pá 27 erhvervsgrupper. For hver erhvervsgruppe præsenteres felgende hovedstorrelser: Produktonsværden er værden of erhvervenes samlede markedsmæssge og kke markedsmæssge okonomske aktvtet. Bruttofaktorndkomsten, BFI, arets prser er den ndkomst, der tlfalder produktonsfaktorerne som aflonnng for den værdtlvækst, som erhvervet selv har skabt va produktonsprocessen. Bruttofaktorndkomsten 1980 prser er et udtryk for erhvervenes skabelse of værdtl vækst, nár der ses bort fra prsstgnnger sden Udvklngen tallene tolkes som den mængdemaessge vækst altsá et mal for ekonomsk vækst. Imputerede fnanselle tjenester er forskellen mellem pengensttutternes rentendtægter og renteudgfter, dvs. rentemargnalen. Den fratrækkes under eet summen af den erhvervsfordelte BFI. Formálet hermed er at kunne medregne rentemargnalen de fnanselle vrksomheders produktonsværd uden samtdg at vere nedt tl at foretage en skons mæssg fordelng of belobet pá rá og hjælpestoffer de enkelte erhverv. Lennnger og arbejdsgverbdrag omfatter enhver form for udbetalt Ion, lenmodtageres og arbejdsgveres bdrag tl socale ordnnger samt værden af naturaleydelser, der udbetales Danmark uanset modtagerens natonaltet. Bruttorestndkomster dfferencen mellem BFI og lonnnger og arbejdsgverbdrag. Det er den ndkomst, der er tl aflennng af selystændges arbejde, kaptalapparatet samt afskrvnnger pá kaptalapparat. Afskrvnnger pá kaptalapparatet kaldes ogsá forbrug of fast realkaptal. I erhvervet offentlge tjenester er bruttorestndkomsten lg med afskrvnngerne, og nettorestndkomsten derfor lg nul, det produktonsværden jo males fra omkostnngssden. Begreber Antal beskæftgede beregnes som antal beskftgede vejet med længden af beskæftgelsesperoden. Det er sáledes et gennemsntsmal, hvor der dog kke er taget hensyn tl, at nogle af de beskæftgede er deltdsbeskæftgede og at andre har merarbejde. Beskæftgelsesmálet kan derfor kke uden vdere tolkes som et mængdemál for den ydede arbejdsndsats. Lenmodtagere omfatter stllngskategorerne funktonærer samt faglærte og ufaglærte arbejdere. Antallet beregnes efter samme prncpper som den samlede beskftgelse. Forskellen mellem antal beskæftgede alt og lonmodtagerne er de selvstndge og medhjælpende ægtefæller. Prvat konsum Det prvate konsum bestár næsten udelukkende af husholdnngernes udgfter tl kob af varer og tjenesteydelser tl drekte forbrug. Det prvate konsum opdeles felgende kategorer: Husholdnngernes konsum pá dank omráde, der er vst opdelt 10 forbrugsgrupper (fodevarer, beklædnng etc.) Turstndtægter, dvs. udenlandske tursters forbrug Danmark. Turstudgfter, dvs. danske tursters forbrug udlandet. Summen af husholdnngernes konsum pá dansk omráde og deres konsum udlandet (turstudgfterne) fratrukket turstndtægterne er husholdnngernes konsum alt. Prvate forennger, organsatoner mv., fx kulturelle forennger og andre forennger, som leverer ydelser tl husholdnngerne. Investernger Investerngerne omfatter bade faste nveste rnger og lagerforogelser. Faste nvesterngerer udgfter tl varge goder tl kke mltære formal. Varge goder er goder, der erhverves med henblk pá benyttelse produktonsprocessen mere end et Ar, fx udgfter tl anskaffelse af maskner og nventar og tl opforelse af bygnnger. De faste nvesternger opgores bade brutto og netto. Forskellen er, som tdlgere nævnt, forbrug af fast realkaptal. Lagerforegelser er værden af den mængdemæssge stgnng erhvervenes varebeholdnnger fx forogelsen af rá og færdgvarelagre ndustren, og engros og detalhandel. 141

142 I Okonomskpoltsk kalender Den okonomskpoltske kalender for peroden ndeholder en summarsk oversgt over vgtge okonomsk poltske ndgreb og begvenheder, der kan have betydnng for vurderngen af tdssererne tarsoversgten. For lovene angver de overste datoer tdspunktet for Folketngets vedtagelse. Datoen sammen med lovnummeret refererer tt tdspunktet for stadfastelsen jan. Folketngsvalg Der afholdes valg tl Folketnget, som resulterer felgende mandatfordelng. Socaldemokratet 56 Radkale Venstre 10 Konservatve Folkepart 42 Socalstsk Folkepart 21 Centrum Demokraterne 8 Krstelgt Folkepart 5 Venstre 22 Venstresocalsterne 5 Fremskrdtspartet 6 alt 175 Herefter fortsætter den hdtdge borgerlge mndretalsregerng under ledelse af Poul Schlüter. 17 maj Bkonomsk poltsk forlg Folketnget vedtager folgende række af ekonomske foranstaltnnger: 1) Dyrtdsregulerngen suspenderes for endnu en 2 árg Perode tl og med regulerngsprstallet for januar (Nr. 237/23. maj). 2) Forhejelse al bdraget tl sygedagpengefonden med 0,15 pct. tl 2 pct. (Nr. 240/23. maj). 3) Forhejelse of afgfterne pá el og tobak. (Nr. 201 og 202/17. maj). 4) Forhejelse al medlemsbdraget tt A kasserne med 16,7 pct. (Nr. 238/23. maj). 5) Uandret fastsattelse af udskrvnngsprocenten tl 90. (Nr. 232/23. maj). 6) De ændrede regler for prstalsregulerng (se punkt 1) samt den ekstraordnare forlangelse of proportonalskattestrakket medferer folgende statsskatteskala: Af de forste kr. svares 14,4 pct. af de naste kr. svares 28,8 pct. og of resten svares 39,6 pct. 7) Personfradragene for 1985 vl efter de ændrede regler for prstalsregulerng udgere felgende be 1985 lob: Almndelgt statslgt kr. Almndelgt kommunalt kr. Gfte pensonster (pr. pensonst) kr. Enlge pensonster kr. 31. marts,konomsk poltsk forlg Pá baggrund af sammenbruddet overenskomstforhandlngerne pá arbejdsmarkedet vedtager folketnget en række lovndgreb. Hovedpunkterne lovndgrebene ndeholder: Pa det prvate arbejdsmarked: 1) Bade pá normalens og mnmall0nsomrádet fast sættes en ramme for lenstgnnger de to over enskomstár pá hhv. 2 pct. og 1,5 pct. of den Adge lensum. 2) Med vrknng for de sdste 3 máneder af overenskomstperoden nedsættes den ugentlge arbejdstd for lonmodtagere med arbejdstd 40 tmer og derover med 1 tme med lenkompensaton. (Pkt. 1 2: Nr. 123/31. marts). I Pá det offentlge arbejdsmarked: 1) de to overenskomstor forhejes de offentlgt ansattes lonnnger med hhv. 1,75 pct. og 1,25 pd. 2) Der afsattes en belebsramme pá 0,5 pct. of den Adge lensum tl specelle spergsmal. 3) Pr. 1. januar 1987 nedsattes den ugentlge arbejdstd for lonmodtagere pá 40 tmer tl 39 tmer med lenkompensaton. 4) Tlpasnngsklausulen vdereferes med regulerng 1. oktober 1985 og 1986 pá grundlag af udvklngen arbejder og funktonaerlennngerne. (Pkt. 1 4: Nr. 123/31. marts). Yderlgere ndeholder lovndgrebet felgende: 1) Forbud mod at ndregne andre lenstgnnger ved beregnng af avancer end de overenskomstmæssgt fastlagte. (Nr. 127/31. marts). 2) En redukton af ejendomsmagleres, ejendomshandleres og advokaters salærer ved overdragelse of fast ejendom med 10 pct. (Nr. 125/31. marts). 3) Tantemer, vederlag mv. fastfryses pá det nuvarende nveau. (Nr. 128/31. marts). 4) Indkomstudvklngen for overenskomstomráderne under den offentlge sygeskrng afpasses efter udvklngen pá det evrge arbejdsmarked. (Nr. 124/31. marts). 5) De forskellge arbejdsgverbdrag nedsættes svarende tl 1,5 pct. af lonsummen med vrknng fra 1. oktober (Nr. 138/6. aprl). 6) Selskabsskatten forhejes fra 40 tl 50 pct. (Nr. 125/31. maj). 7) Personer under 67ár med en skatteplgtg ndkomst over kr skal 4 rater lobet of 2. halvár of 1985 ndbetale som bunden opsparng 8 pct. of den del of ndkomsten, der overstger de kr. Gransen haves for husstanden som helhed med kr. pr. barn under 16 ár. (Nr. 137/6. aprl). 8) Realkredtloven cendres sáledes, at lánegrænsen for ejerskfte /án tl parcel og rakkehuse samt ejerlejlgheder tl helársbeboelse nedsættes fra 80 tl 70 pct. of kontantvarden. Endvdere strammes reglerne for om og tlbygnng mv. for de navnte ejendomme, det kun dokumenterede udgfter tl momsregstrerede vrksomheder bortset fra fnanserngsomkostnnger kan med tages, dvs. at adgangen tl at beláne eget arbejde bortfalder. (Nr. 126/31. marts) jan. EF udvdes Spanen og Portugaloptages som medlemmer af De Europaske Fællesskaber, der herefter har 12 med lemslande. 27. feb. EF pakken tltrædes Ved den vejledende folkeafstemnng om Danmarks tltradelse af EF pakken afgves (56,2 pct.) ja stemmer og (43,8 pct.) nej stemmer. Ændrngerne of EF traktaten medferer bl.a. nye afstemnngsregler for skabelse af det ndre marked samt en ny samarbejdsprocedure mellem EF parlamentet og Mnsterrádet. Akten omfatter desuden en traktatfæstelse of Det europaske udenrgspoltske Samarbejde (EPS). Desuden ndfores der regler om mlle. arbejdsmljo, forsknng og teknolog, Det europaske monetare system (EMS) og vedrerende mnd skelse af den okonomske og socale ulghed mellem Fællesskabets omráder. 18. marts Skattereformen Folketnget vedtager med vrknng for ndkomstáret 1987 en række love, der tlsammen udgor den sákaldte skattereform. Et hovedprncp denne reform er, at den skatteplgtge ndkomst opdeles persontg ndkomst(len, penson etc.) og kaptalndkomst(rentendtægt, overskud of fast ejendom, akteudbytte etc.). Personlg ndkomstskat tl staten opgeres som sum men af: 1) almndelg ndkomstskat beregnet med 22 pct. of den skatteplgtge ndkomst. 2) 12 pct.'s ndkomstskat of den del of den person lge ndkomst, der overstger kr ) 6 pct.'s ndkomstskat of den del of den personlge ndkomst med tllæg of postv kaptalndkomst, der overstger et bundfradrag pá kr Gfle personer kan overfore uudnyttede bundfradrag tl agtefallen. Denne opdelng medferer, at personlg ndkomst beskattes progressvt, mens kaptalndkomst stort set beskattesproportonalt med alt (nkl. kommunal og amtskommunal skat) ca. 50 pct., samt at de (leste lgnngsmassge fradrag far en skatteværd pá ca. 50 pct. Skatten of den sdst tjente krone er nedsat fra 72 pct. t168 pct. for personlg ndkomst og tt 50 (56) pct. for kaptalndkomst. Der er ndfert et fradrag pá 3 pct. of den personlge ndkomst, dog maks. kr Lenmodtagerfradraget bortfalder. Personfradragene for personer over 18 ár er forhejet. Grundbelebet for det almndelge personfradrag udger kr. ( kr. for kommuneskatten); for gfle pensonster udgor grundbelebet kr. og for enlge pensonster kr. For born og unge under 18 ár er personfradraget nedsat, sáledes at grundbelobet udgor kr (for 1987 udgor per sonfradraget tl born og unge dog kr ). Skatteprocenten for dedsboerer forhojet fra 40 tl 50 pct. Bofradraget og belobsgrænserne for dedsboers skattefrhed er forhojet. For selvstændge erhvervsdrvende er det gjort mulgt at foretage en tlsvarende vrksomhedsmæssg opspaltnng of overskuddet pá kaptalafkast og resterende overskud. Dette sdste beskattes som personlg ndkomst, hvs det haves, og med en forelebg vrksomhedsskat pá 50 pct. hvs det forblver vrksomheden. Fonde mv. beskattes med 50 pct. pá et grundlag der er beregnet mere lempelgt end for egentlge selskaber. Der blver endvdere gennemfort andrnger of bernetlskud, pensonsbeskatnng og realrenteafgft. Beskatnng of fortjeneste ved fer stegangsafstáelse of vsse ejerlejlgheder er blevet udvdet. Fradragsretten for ydelser tl almennyttge forennger mv. samt fradragsretten for lenmodtagerudgfter er blevet begranset. (Nr /19. marts). 4. jun Dyrtdsregulerngsbortfald Folketnget vedtager lov om bortfald af automatsk dyrtdsregulerng af lonnnger. Regulerngen er forvejen suspenderet tl og med regulerngsprstallet for januar Loven gælder aftaler ndgáet 30. maj 1986 eller tdlgere. (Nr. 297/4. jun). 17. okt. Kartoffelkuren Kartoffelkuren vedtages. Regerngsparterne og Det Radkale Venstre starter folketngsáret med at gennemfere en række skatte og afgftslove: Lov om afgft al forbrugslán: Afgften: 20% af»afgftsgrundlaget«.»afgftsgrundlaget«: a _ (b + c). a. Renteudgfter: 1. de samlede renteudgfter. 2. vsse belob efter vrksomhedsskatteloven. 142

143 I b. Rentendtægter: 1. samlede rentendtægter. 2. samlede akteudbytter. 3. beregnet kaptalafkast. c. renteudgfter al en r&kke specelle Ian mv.: 1. Statslge og statsgaranterede studelán. 2. Realkredt og realkredtlgnende lán samt bygge lán. 3. lán med pant fast ejendom og of tnglyste sælgerpantebreve fast ejendom. (hvs láneaftalen/ udstedelsen of pantebrev er ndgáet for 7. okt For pantebrevenes vedkommende forudsattes desuden, at lebetden ska vare mndst 8 Ar). Renter of kassekredtter og andre lán med varabel udnyttelse er kke omfattet, selvom der er skkerhed fast ejendom. 4. nettorenteudgfter ved selvstandg skbsvrksomhed. Erhvervsvrksomheders renteudgfter og ndtægter nddrages kke. (Nr. 698/17. okt.). Lov om ændrng af forskellge skatte og afgftslove: Uddannelseskont ogbolgsparekontrakter Berns ndestáende og renter medregnes nu deres egen skatteplgtge ndkomst og formue (tdlgere: foraldrenes). (Nr. 697/17. okt.). Loy om xndrng al lov om keb pa kredt: Uden kontoaftale: 30 pct. of kontantprsen ska udbetales ved forbrugerkob, nár salgsgenstandens prs er mere end kr. Kredttden: hojst 3 ár. Ved kontoaftale: mánedlgt afdrag pa 5 pct. of saldoen ved den fore gáende perodes begyndelse. Nár hele kontantprsen er mere end kr., skal forbrugeren desuden afdrage 30 pct. of kebet den folgende maned. Undtagelse: Nár hele kontantprsen ska vare betalt senest 3 mdr. efter leverngen. (Nr. 687/17. okt.). Lov om uddannelsesopsparng. 4 pct. skattefr statspræme pa uddannelseskont (oprettet of forældre tl born under 18 ár eller of personer over 18 ár). (Nr. 727/29. okt.). Lov om ændrng al lov om realkredtnsttutter: Afvklng af realkredt/än: a. Lán tl opferelse og ejerskfte af ejendom, tl helársbeboelse og frtdshuse: som 40 pct. serelán, 60 pct. annutetslán. b. Lan tl vedlgeholdelse og opretnng samt forbedrng ved om og tlbygnng af ejendomme tl helársbeboelse og frtdshuse: som 50 pct. serelán, 50 pct. annutetslán. c. Lán tl andre formal (ydes kun tl ndfrelse af forfaldne prorteter ejendom): som amortsaton af serelán. d. Lán ubebygget grund: som serelán. Ændret länegrænse: a. Forhojet fra pct. of ejendommens verd for ejerskftelán tl helársbeboelse. b. Nedsat fra pct. of de dokumenterede omkostnnger for om og tlbygnngslán helárs og frtdshuse. (Nr. 691/17. okt.). Lov om ændrng al lov om bolgsparekontrakter: Aldersgransen: smokes fra ár (for personer, der kan oprette en bolgsparekontrakt). Opsparngsperoden: ages fra 5 10 ár. Indsattelsesbelab: haves fra kr. (pr. Ar). (Nr. 721/23. okt.) Okonomskpoltsk kalender 2. marts Overenskomstfornyelse pa det prvate arbejdsmarked Parterne pá det prvate arbejdsmarked (DA/LO omrádet) godkender ved urafstemnng en ny 4brg over enskomst. 95 pct. of de afgvne arbejdsgverstemmer var ja stemmer, mens 53 pct. of de afgvne lonmodtagerstemmer var ja stemmer. Aftalen medferer bl.a. en gradvs nedsaettelse of den ugentlge arbejdstd tl 37 tmer med lenkompensaton. Nedsattelsen sker pá hovedparten of omrádet med en halt' tme pr. 1 september hvert ár Pá resten of omrádet sker nedsættelsen med æn tme ad gangen pr. 1. marts 1988 og 1. marts Aftalen om lensatser er kun 2 árg. Det skennes (af Det ekonomske Rád), at tmelennngerne de to ferste overenskomstár vl stge med henholdsvs ca. 6,5 pct. og ca. 5 pct. 1. aprl Overenskomstforhandlngerne pá det offentlge arbejdsmarked Der er ndgáet forlg mellem Fnansmnsteret, TFU (Tjenestemændenes Falles Udvalg) og COStat (Centralorgansatonen for overenskomstansatte staten) om en 4brg overenskomst pá det offentlge arbejdsmarked, det dog satser og specelle spergsmál forhandles pr. 1. aprl De fremadrettede stgnnger udger for de ferste 2 err gennemsnt 4 procent pr. ár, hvoraf henholdsvs 0,7 og 0,3 procent afsættes tl specelle krav, herunder omklassfcernger. Indenfor rammen er tllge afsat beleb tl forbedrnger af stedtllægsordnngen og tl fleksbltet lenfastsættelsen. De offentlgt ansattes IeneftersIæb forhold tl lenudvklngen pá det prvate arbejdsmarked er opgjort tl 1 procent, der udbetales med vrknng fra 1. aprl Endvdere er der aftalt en regulerngsordnng forhold tl lenudvklngen den prvate sektor med mulghed for udmentnng pr. 1. aprl 1987, 1988, 1989 og Den ugentlge arbejdstd nedsaettes fra 39 tmer med 1 tme pr. 1. september 1988 og yderlgere med 1 tme pr. 1. september sept. Folketngsvalg Folketngsvalget resulerer felgende mandatfordelng (angáende den tdlgere mandatfordelng, se»10. januar 1984«): Socaldemokratet Radkale Venstre Konservatve Folkepart Socalstsk Folkepart Centrum Demokraterne Falles Kurs Krstelgt Folkepart Venstre Fremskrdtspartet I alt Hertl kommer to mandater valgt Grenland og to mandater valgt pá Færeerne. Herefter (10. september) dannes en ny mndretalsregerng bestáende af Konservatve Folkepart, Venstre, CentrumDemokraterne og Krstelgt Folkepart under ledelse af Poul Schlüter. 8. dec. Poltsk forlg Regerngen ndgár forlg med Socaldemokratet og Det radkale Venstre forud for vedtagelsen af fnansloven for Forlget omhandler bl.a.: Omlægnng of arbejdsgverafgfterne. Arbejdsgvernes bdrag tl 5 ekssterende og delvs arbejdsgverfnanserede ordnnger bortfalder. Det drejer sg om bdragene tl Arbejdsgvernes Elevrefuson, Lenmodtagernes garantfond, fertdspenson, ar bejdsleshedsforskrng samt Arbejdsmarkedets Uddannelsesfond. Ordnngerne bbeholdes ovrgt kun fnanserngen andres. (Nr. 879, 880, 881, 883/23. dec.). Forkortelse of den perode, hvor arbejdsgveren betaler Ion tl medarbejdere under sygdom tl 1 uge mod tdlgere 5 uger. Samtdgt fár arbejdsgverne kompensaton for deres egne udgfter tl ATP samt de gennemsntlge udgfter tl arbejdsskadefors krng med et beleb pà kr. pr. fuldtdsbeskæftget. (Nr. 871, 872, 878/23. dec.). Delvs kompensaton for det offentlges provenuetab ved de ovenstaende 2 punkter. Kompensatonen skabes gennem en ny afgft pá 2,5 pct. of vrksomhedernes momsgrundlag dvs. forskellen mellem det momsbelagte ndkeb og den momsbelagte omsætnng. Ikke momsplgtge vrksomheder ska opgore grundlaget som forskellen mellem salg og keb, mens andre vrksomheder sar den fnanselle sektor pálægges en afgft, der beregnes pá grundlag of lensummen med et tame pá 90 pct. Der ndfares en moderatonsordnng for enkeltmandsejede vrksomheder med under 2 fuldtdsbeskaftgede ansatte og et afgftsgrundlag pá under kr. Moderatonen fastsattes tl op mod kr. árlgt. Fradraget gves fuldt ud tl vrksomheder uden ansatte og nedtrappes gradvst for heft at bortfalde for vrksomheder med 2 fuldtdsbeskaftgede medarbejdere. (Nr. 840/18. dec.). Eksportpakke, der bl.a. medforer, at alle vrksomheder kan fá fuld forskudsbetalng af eksportmoms uanset omsatnngen pá hjemmemarkedet. Ord nngen vl medfare en skennet lkvdtetslettelse for vrksomhederne pá 6 8 ma. kr. Pakken ndeholder lgeledes en bestemmelse om, at alle vrksomheder fremover kan fradrage alle udgfter tl grundforsknng, lgesom udgfter ved deltagelse de nternatonale forsknngsprojekter EUREKA, ESPRIT, BRITE og RACE nu blver fradragsberettgede med 125 pct. Eksportmedarbejderes skatteforhold forbedres gennem en forhejelse of den skattefr godtgorelse, og udlandsstandardfradraget forbedres. (Nr. 835, 836/18. dec.). Lempelse of nvesterngsreglerne for lenmodtagerfondene. ATP og Lenmodtagernes Dyrtdsfond lgestlles med hensyn tl nvesternger prvate vrksomheder med lvsforskrngsselskaber og pen sonskasser, men ma stadg kke have bestemmende ndflydelse den enkelte vrksomhed. Op tl 25 pct. af de samlede mdler fondene má anbrnges aktvt mod tdlgere 20 pct. (Nr. 882/23. dec.). Forhojelse of kvoten for almennyttgt bolgbygger fra tl bolger (Nr. 843/18. dec.). tlknytnng tl regerngens fnanslovsforslag skaber forlget endvdere et poltsk flertal for en justerng of fnansloven for 1988 pa felgende punkter: Forhejelse of de socale pensoners grundbeleb og pensonstllæg ud over den gældende prstalsregulerng med vrknng fra den 1. jul Forhejelsen udger 5 pct. for enlge folkepensonster og 7 pct. for samgfte. Samtdg med forhejelsen of pensonerne nulstlles regulerngsprstallet januar Dagpenge og efterlonssatser stger fra 1. jul 1988 med 10 pct. 143

144 Okonomskpoltsk kalender maj Folketngsvalg Folketngsvalget resulterer felgende mandatfordelng (angáende den tdlgere mandatfordelng: Se»8. september 1987«): Socaldemokratet 55 Radkale Venstre 10 Konservatve Folkepart 35 Socalstsk Folkepart 24 CentrumDemokraterne 9 Krstelgt Folkepart 4 Venstre 22 Fremskrdtspartet 16 lalt 175 Hertl kommer to mandater valgt Grenland og to mandater valgt pá Fareerne. 3. jun KVRregerng Forhandlngerne om dannelse af en ny regerng afsluttes med dannelsen af en ny mndretalsregerng med deltagelse af Konservatve Folkepart, Venstre og Radkale Venstre. Regerngen ledes af Poul Schlüter. 3. nov. Lempelse al renteafgften Folketnget har vedtaget regerngens lovforslag om lempelse of forbrugsrenteafgften. Efter det vedtagne forslag er alle 1án, der er aftalt nden den 11. oktober 1988 nu helt fr for afgft, hvs lánet er under afvklng. Afgften omfatter herefter kun Ian, der er optaget den 11. oktober 1988 eller senere, og 1án optaget nden denne dato, hvs der kke er ndgáet en affale om afvklng of lánet. For áret 1987 skal der fortsat betales afgft, men med vasentlge lempelser. Med loven ndferes sáledes et bundfradrag afgften pá 750 kr. for enlge, og bundfradraget haves fra 500 kr. tl kr. for agtepar. Afgftsbeleb under 500 kr. opkraves kke. Samlet betyder det, at enlge med et samlet afgftsbeleb op tl kr. (2.500 kr. for agtepar) frtages for afgft pá renter of forbrugslán for ndkomstáret Skarngsdato for ndbetalng of eventuel afgft sattes tl den 20. januar (Nr. 671/3. nov.). 9. dec. Fnanslovsaftaler Regerngen ndgár delaftaler om fnansloven for 1989 med henholdsvs Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart samt Fremskrdtspartet, med Krstelgt Folkepart alene, med Centrum Demokraterne alene og med Socaldemokratet. Forlget med Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart og Fremskrdtspartet ndebarer bl.a. felgende andrnger forhold tl det oprndelge fnanslovsforslag: Lempelse of formueskatten dels ved at sanke skatten fra de nuvarende 2,2 pct. tl 1,5 pct. 1989, 1,2 pct og 1,0 pct. fra og med 1991, des ved gradvst over en freárg perode at tldele agtefaller to bundfradrag mod aktuelt et. (Nr. 841/21. dec.). Omlagnng of medcntlskudssystemet. Der ndferes sáledes en egenbetalngsgranse, under hvlken forbrugeren skal betale det fulde belob for medcn, der hdtl har varet tlskudsberettget. Over gransen vl der fortsat blve ydet tlskud med henholdsvs 50 og 75 pct. Der ydes fortsat kompensaton tl pensonster med medcnkort og tl kontanthjalpsmodtagere, som modtager hjalp tl daknng of medcnudgfter, lgesom kompensatonsordnnger for kronsk syge vderefores. Egenbetalngsgransen fastsattes tl 800 kr. om áret. Sundhedsmnsteren fremsatter lovforslag tl gen nemferelse of loven, der varksattes sá snart som mulgt, senest 1. jul Prvatserng af statsvrksomheder med yderlgere 1 ma. kr tl alt 2 ma. kr og 1 ma. kr Udskydelse af den grats hjemmehjalp tl alle pensonster fra oprndelgt den 1. januar 1989 tl den 1. jul (Nr. 827/16. dec.) Delaftalen med Socaldemokratet prages af andrnger reglerne om arbejdsloshedsundersottelse mv. Bl.a. kan navnes: At fuldtdsforskrede, som har haft deltdsarbejde kombneret med supplerende dagpenge, nu ska valge mellem at gá pá deltd uden supplerende dagpenge eller modtage arbejdstlbud pá fuldtd efter en perode pá sammenlagt 78 uger med supplerende dagpenge nden for to Ar regnet fra den 1. januar (Nr. 840/21. dec.). At arbejdslese, der har haft overarbejde eller bbeskaftgelse ud over normal arbejdstd gennem de seneste 13 uger for ledghed, fremtden ska afspadsere nden, der udbetales dagpenge. (Nr. 840/21. dec.). At arbejdsgveren med vrknng fra den 1. januar 1989 ska betale dagpenge ved den ferste arbejdsloshedsdag ved hjemsendelse af medarbejdere. (Nr. 840/21. dec.) jan. Afgfter nedsættes Folketnget nedsatter eller ophaver en rakke afgfter pá fjernsyn, vdeoer og hárde hvdevarer for at mndske en tltagende gransehandel. Afgften pá 210 kr. of sort/hvde fjensyn samt afgften pá mndre farvefjernsyn ophæves heft. For 0vrge fjernsyn nedsattes afgften fra 900 /1050 kr. tl 500 kr. For almndelge vdeomaskner nedsattes afgften fra 1875 kr. tl 500 kr. I evrgt ophæves afgften pa 1875 kr. of vdeogengvere tl fjernsyn, de sákaldte moveboxe, vsse vdeokameraer samt sarlge CD afspllere, der kan gve et bllede pá fjernsyn. Endelg ophæves afgften of terretumblere, terrecentrfuger, fryse og kolebokse, bordovne mv. Afgftsandrngerne skal ses forlangelse of aftalen om gransehandel med EF fra december (Nr. 30/20. jan.). 10. marts Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, reprasenteret ved KTO, ndgár forlg med de kommunale arbejdsgvere om over enskomstfornyelsen ndtl 1. aprl Forlget ndebarer, at lonnngerne for det kommunale omráde reguleres med 2,5 pct. over de naste to ár. 1,0 pct. afsattes tl generelle satsforhejelser, mens de resterende 1,5 pct. afsattes tl en udvdelse of barselsorlov med Fuld Ion tl 32 uger, en ordnng med lokalt bestemte organsatonspuljer t erstatnng for de sákaldte kommunepuljer samt pábegyndelsen of en pensonsordnng fra 1990 for de ca kommunalt ansatte, der kke er dakket of ekssterende ordnnger. Tl de aftalte forhojelser kommer endvdere vrknngen of lentlpasnngsklausulen, der med udmentnng pr. 1. aprl 1989 og 1. aprl 1990 regulerer de offentlge lennnger med 0,80 pct. of den del of stgnngen pá det prvate arbejdsmarked, der Jgger ud over stgnngen pá det offentlge arbejdsmarked. 14. marts Statslg overenskomstforlg De statsansatte, reprasenteret ved CFU, ndgár for lg med fnansmnsteren. Ved forlget Mr de statsansatte en lenstgnng pá 2,5 pct. over de naste to Ir. 1,5 pct. afsattes tl generelle satsforhejelser, mens de resterende 1,0 pct. afsattes tl en udvdelse of barselsorlov med Fuld len tl 32 uger, decentrale lenpuljer samt pábegyndelsen of en pensonsordnng fra 1990 for de ca statsansatte, der kke herer nd under ekssterende ordnnger. Tl de aftalte regulernger kommer endvdere, som pá det kommunale omráde, vrknngen af tlpasnngsklausulen. 30. marts Mæglngsforslag pa det prvate arbejdsmarked vedtages Denne dag afsluttes mdtvejsforhandlngerne pá det prvate arbejdsmarked (DAILO omrádet), da forlgsmandens maglngsforslag vedtages et forslag, der bygger pá allerede ndgáede forlg pa store overenskomstomráder nden for mnmal og normallensomrádet. 89,3 pct. of de afgvne arbejdsgverstemmer var ja stemmer, mens 50,4 pct. of de afgvne Ion modtagerstemmer var ja stemmer. Pá mnmallonsomrádet forhojes mndstelennen med to gange 1,25 kr. tmen (1. marts 1989 og 1. marts 1990), og for mánedslonnede forhojes mndstelennen med to gange 162 kr. Pá normallonsomrádet haves normallonssatsen for alle ansatte med to gange 1,10 kr., mens garantbetalngen haves med to gange 1,50 kr. Forhejelsen of normallonssatsen ydes tl tdlennede som et generelt tllag tl alle prasterede arbejdstmer. 30. maj Afgftsændrnger Folketnget andrer, med vrknng fra 1. jun, en rakke afgfter: Blyholdg benzn: Fra 370 ore tl 362 ere pr. lter. Blyfr benzn: Fra 333 ere tl 315 ore pr. lter. Stenkun, koks, cnders mv.: Fra 675 kr. tl 765 kr. pr. ton. Brunkulsbrketter og brunkul: Fra 485 kr. tl 550 kr. pr. ton. Endvdere haves elafgften fra 29,5 ere pr. kwh ved et forbrug helársbolger, der opvarmes med el, pá mere end kwh, lgesom afgften pá anden elektrctet haves fra 32,5 ore tl 33,0 ore pr. kwh. Endelg sankes afgften pá lysstoflamper og neonror fra 10,00 kr. tl 7,50 kr. pr. stk. samtdg med, at lavenergparer frtages for afgft. (Nr. 361/31. maj). 19. jun Pesata med EMS Med vrknng fra denne dato optages den spanske pesata det europasske valutakurssamarbejde (EMS). I forbndelse med optagelsen er der fastsat nterventonskurser for peseta forhold tl de andre deltagerlandes valutaer. I Torhold tl danske kroner er nterventonskurserne: Kebskurs: 5,526 DDK pr. 100 ESB Salgskurs: 6,231 DKK pr. 100 ESB Samtdg fastsattes en ECU centralkurs pá 1 ECU = 133,804 pesetas. Interventonskurserne mellem de hdtdge EMS valutaer og ECU centralkurserne fastholdes uandrede. 1. dec. Fnanslovsforlg Regerngen afslutter en rakke aftaler med Fremskrdtspartet, Centrum Demokraterne og Krstelgt Folkepart om fnansloven for 1990 ndebarer omprorternger pá alt ca. 16 ma. kr. Herat fnanseres 11 ma. kr. ved besparelser og 5 ma. ved skatteomlagnnger. Aftalen ndebarer bl.a. folgende elementer: Ophavelse of renteafgftsloven med vrknng fra og med afgftsáret (Nr. 832/19. dec.). Omlagnng of dele of selskabsbeskatnngen med vrknng fra ndkomstáret 1990 (skatteáret 1991/ 92). Omlagnngen omfatter en nedsattelse of skatteprocenten for selskaber, forennger og fonde fra 50 tl 40 pct. Samtdg ophæves adgangen for selskaber, forennger og nsttutoner tl at hen legge tl nvesterngsfonds fra og med ndkomstáret Endvdere andres beskatnngen of for skrngsselskaber og realkredtnsttutter. Den andrede beskatnng omfatter afskaffelse af dsse vrksomheders skattefr henlaggelser tl skkerhedsfonds og lovplgtge reservefonds. Nerved brnges 144

145 I I forbndelse I beskatnngen af dsse vrksomheder pá lnje med beskatnngen of andre fnanselle vrksomheder. (Nr. 889/29. dec.). forbndelse med nedsattelsen of selskabsskatten og fondsbeskatnngen ndferes en Iensumsafgft for den fnanselle sektor. Afgftsgrundlaget er vrksomhedens samlede lonsum med tllaeg af 90 pct. Der betales 2 pct. of afgftsgrundlaget afgft. Loven trader kraft fra 1. jul (Nr. 830/19. dec.). Nedsattelse of benznafgften med 0,72 kr. /I blyholdg benzn og med 0,90 kr. /I blyfr benzn. Ferste halvdel of nedsattelsen sker den 1. januar 1990, anden halvdel den 1. jul Herefter vl satsen for blyholdg benzn vare pá 2,90 kr. /I og for blyfr 2,25 kr. /I. (Nr. 834/19 dec.). Forhejelse of vagtafgften af personbler og motor cykler med 55 pct. med vrknng fra og med den ferste afgftsperode efter den 1. jul De seldrevne personbler og varevogne rammes kke of forhejelsen. (Nr. 831/19. dec.). Ophavelse of de ekssterende afgfter pá vdeooptagere, starre farvefjernsyn, husholdnngsmask ner, tandstkker, lghtere, spllekort og sukker pr. 1. januar (Nr. 835 og 836/19. dec.). Nedsattelse of den offentlge byggekvote med 1500 bolger det almennyttge bygger og 500 ungdomsbolger. Sammenlagt blver det offentlgt stettede bygger nu pá bolger (Nr. 843/20. dec.). Prvatserng of statsvrksomheder / ejendom for 2,25 ma. kr. Pengene bruges tl at nedbrnge statsgalden. Ny afgft pá rástoffer pá 5 kr. pr. m3 rástof, forhejelse af affaldsafgften fra 40 kr. pr. ton tl 130 kr. pr. ton. (Nr. 838/19. dec.). endelg ndeholder forlget aftaler om besparelser bl.a. va afbureaukratserng of den offentlge sektor, nedskarng den kollektve trafk (266 mo. kr.), mndre stette tl erhvervsfremmeordnnger (228 mo. kr.), farre nvesternger veje og lufthavne (274 mo. kr.), farre ndkeb of IC 3 tog tl DSB og stop for elektrcfcerng of banenettet, nár byggeret nár Odense (267 mo. kr.). 15. dec. Samlet lov om realkredt Bestemmelserne om realkredt samles nu an lov. Loven tlpasses samtdg en rakke EF drektver, der ska realsere Det Indre Marked for fnanselle tjenester. Som noget nyt kan realkredtnsttutter herefter bruge andre vardpaprer end oblgatoner, nár de ska skaffe kaptal, og de kan udfere andre opgaver, der er beslagtet med realkredtvrksomhed. Nye realkredtnsttutter kan etablere sg, hvs de opfylder en rakke kray. Bl.a. ska de vare akteselskaber, have en egenkaptal pá mndst 150 mo. kr., og endelg ska de godkendes of bolgmnsteren. Samtdg gver loven nu realkredtnsttutterne mulghed for at drve deres vrksomhed udlandet. Bestemmelserne vedrerende lángvnng forenkles med loven. For kontorer, forretnnger og hoteler er der nu en fast lanegranse pá 60 pct. med en lebetd pá 20 ár. Den sákaldte»formálssondrng«fastholdes for ejerbolger og frtdshuse. Dog ndferes som noget nyt ensartede lánegrenser, lebetder og lánemx (for delng mellem annutetslán og serelán), nár det Balder 1án tl opferelse, om og tlbygnng, reparaton og ejerskfte. (Nr. 841/20. dec.) maj Bolgforlg Regerngen blver eng med CD, Krstelgt Folkepart og Fremskrdtspartet om et forlg, der skal hjalpe bolgejerne. Forlget ndebarer, at tvangsauktons Okonomskpoltsk kalender truede bolgejere kan fá forlænget deres Ian samtdgt med, at de slpper for at betale stempelafgfter. Stempelafgften ved hushandel suspenderes frem tl udgangen of august Lgeledes er det mulgt ved ejerskftelán at forlenge lánene fra 20 tl 30 ár. Lebetden for de sakaldte»mxlán«kan ogsá for langes fra 20 tl 30 Ar. 10. maj Amtskommunal grundskyldsgrænse Folketnget forlenger gransen for den amtskommunale grundskyldspromlle pá 10 for skatteárene sáledes, at den amtskommunale grundskyld ogsá udskrves med 10 promlle for skatteárene (Nr. 303/16. maj). 17. maj Personfradrag for enlge pensonster Grundbelebet for enlge pensonsters personfradrag forhejes fra kr. tl kr. fra og med ndkomstáret Forhejelsen af grundbelebet ndebarer, at enlge pensonsters personfradrag 1991 efter regulerng blver pa kr. Hermed opnás, at enlge pensonster uden ekstra ndkomst kke ska betale skat. 17. maj Regulerng at overferselsndkomster Folketnget beslutter, at overferselsndkomster mv. fremtdg ska reguleres med en satsregulerngsprocent, der afspejler árslenudvklngen ekskl. socal bdrag mv. for en LOarbejder. Loven ndeholder bl.a. bestemmelser om fastsattelse af en sarlg tlpasnngsprocent for hvert fnansár. Fra og med ndkomstáret 1991 beregnes regulerngstallet personskatteloven 20 som det foregáende ars regulerngstal forhejet med 2,0 pct. tllagt eller fratrukket tlpasnngsprocenten. 1. jun Forhejelse of 6 pct. skattegrænsen Bundfradraget for 6 pct. skatten er forhejet med det formal at brnge antallet of skatteydere, der omfattes of 6 pct. skatten, ned pá et nveau, der svarer tl nveauet For 1990 udger det regulerede bundfradrag kr. regulerng efter personskattelovens 20 vlle fare tl et bundfradrag pa kr. 1991, men lovandrngen ndebarer en yderlgere Forhejelse for 1991 pá kr. tl kr. I 1992 forhejes gransen med kr. tl kr., hvortl kommer regulerng efter personskattelovens jun Fuson s/agterbranchen En fuson mellem Tulp koncernen, slagterernes salgsorgansaton ESS Food, Jaka Foods og konservesfabrkken Normeat NS skaber en storkoncern. Den nye koncern, der fortsatter under navnet Tulp Internatonal NS, har en samlet omsetnng pá over 6 ma. kr. og godt 4000 ansatte. 14. jun Fuson fnanssektoren Bestyrelserne Nykredt, Tryg og Unbank ndgar en allance, som sgter mod en fuson of Nykredt og Tryg 1991, og med Unbank Egenkaptal blver pá ca. 39 ma. kr. 2. aug. lrakske trapper besetter Kuwat Iraks nvason of Kuwat og den afledte frygt for en krg udleser uro pá de globale aktemarkeder samt stgende oleprser. 14. aug. Afgft pa petroleum 10lter dunke Folketnget vedtager at genndfere afgft pá petroleum 10lter dunke, dog sáledes, at pensonster, der fyrer med dunkpetroleum, far deres merudgfter som felge af den nye afgft refunderet. (Nr. 574/15. aug.). 15. aug. Forlængelse of stempelfrtagelsen Ved lov nr. 367 af 8. jun 1990 ndfertes en md lertdg stempelfrtagelse for dokumenter ved over dragelse af ejerbolger. Loven er nu blevet forlænget, sáledes at der er stempelfrhed for dokumenter, hvor stempelplgten ndtrader tl og med den 31. december (Nr. 584/20. aug.). 28. sept. Prvatserng al Statsanstalten Folketnget vedtager at salge 80 pct. of Statsanstalten for Lvsforskrng tl Baltca for 3,4 ma. kroner. Salgsaftalen vedrerer tat ved kunder Statsanstalten og betyder, at Baltca og Statsanstalten tlsammen tegner sg for en tredjedel of pre mendtagterne pá pensonsmarkedet. 3. okt. Genforenng af de to tysklande De to tyske stater forenes Forbundsrepublkken Tyskland. 8. okt. Det engelske pund med EMS Med vrknng fra denne dato optages det engelske pund det europaske valutakurssamarbejde (EMS). med optagelsen er der fastsat nter ventonskurser for engelske pund Torhold tl de andre deltagerlandes valutaer. I forhold tl danske kroner er nterventonskurserne: Kobskurs: 1059,76 DKK pr. 100 GBP Salgskurs: 1194,79 DKK pr. 100 GBP ECU centralkursen for danske kroner er 1 ECU = 7,84195 DKK. Interventonskurserne mellem de hd tdge EMS valutaer forblver uandrede. 12. dec. Folketngsvalg Folketngsvalget resulterer felgende mandatfordelng (angáende den tdlgere mandatfordelng: Se»10. maj 1988«): Socaldemokratet 69 Radkale Venstre 7 Konservatve Folkepart 30 CentrumDemokraterne 9 Socalstsk Folkepart 15 Krstelgt Folkepart 4 Venstre 29 Fremskrdtspartet 12 I alt 175 Hertl kommer to mandater valgt Grenland og to mandater valgt pá Fareerne. Herefter (17. december) dannes en ny mndretalsregerng bestáende of Konservatve Folkepart og Venstre under ledelse af Poul Schlüter. 27 dec. Forlængelse of mdlertdg stempelfrtagelse Ved lov nr. 584 of 20. august 1990 ndfertes en mdlertdg stempelfrtagelse for dokumenter ved overdragelse of ejerbolger tl helársbeboelse. Loven er nu blevet forlænget, sáledes at handler, der ndgás bndende skrftlg affale om frem tl 30. jun 1991, frtages for stempelafgft. (Nr. 900/28. dec.) jan. Krg Golfen overensstemmelse med FN's Skkerhedsrád ndleder de Allerede styrker Golfen natten tl den 17. januar flyangreb mod Irak for at tvnge Saddam Hussen tl at efterleve FN's resoluton om raksk tlbagetreknng fra Kuwat. 23. jan. Fnanslovsforlg KVregerngen ndgár fnanslovsforlg med Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart og Radkale Venstre. I regerngens aftale om fnansloven for 1991 er 145

146 1990. Okonomskpoltsk kalender forslaget om at lempe 6 procentskatten gledet ud, men erhvervslvet far en lettelse pa netto 800 mo. kr. Den samlede fnanslov ndebærer besparelser pa alt 8,7 ma. kr. Forlget omhandler bl.a. felgende elementer: Selskabs og vrksomhedsskatten nedsattes fra 40 pct. tl 38 pct. fra og med ar. Nedskrvnng af varelagre afvkles over en 6 arg perode, og den sakaldte 5/6 regel om afskrvnnger pa drftsmdler anskaffelsesáret ophæves. Dobbeltbeskatnngen of akteudbytter ophæves dog kke for hovedaktonarer. Med vrknng fra 27. december 1990 kan der kke langere spekuleres kursgevnster pa udenlandske oblgatoner. Reglerne for beskatnng of konkurs og akkord skarpes. Der afsættes en eksport kredtramme tl 0steuropa pa 5 ma. kr. peroden tl garanter og kautoner fra Eksportkredtradet ved eksportforretnnger tl Central og 0steuropa. Tlskuddet tl arbejdsgvernes arbejdsskadefors krng sankes fra kr. tl 950 kr. pr. fuldtdsansat. Med vrknng fra 1. aprl 1991 forhojes bernechecken sá alle born under syv ár árlgt far kr. Som led den begyndende afgftstlpasnng tl EF afsættes en pulje pa 1 ma. kr. tl nedsattelse of punktafgfterne pa grænsehandelsfelsomme varer. Afgften pa groftskaret regtobak haves tl 275 kr. pr. klo, og afgften pa fntskaret regtobak sankes tl 350 kr. pr. klo. Overskud fra Hypotekbanken overferes tl statskassen. Hermed skres, at den del of Hypotekbankens overskud, som kke henlagges tl reserverne overferes tl statskassen. Det antages at betyde en ndtagt for statskassen pa omkrng 1,8 ma. kr og Den samlede kvote for det startede bygger ska nedsattes Nedskærngen rammer de almennyttge bolger, sá kvoten 1991 blver pa almennyttge bolger, prvate andelsbolger og ungdomsbolger. Samtdg nedsattes stolen tl byggeret med 5 pct. pa grund of de lavere byggeprser. Der ndgaes en affale med amterne om besparelser pa medcnomradet for alt 600 mo. kr. Halvdelen of besparelserne tlfalder amterne. 1. feb. Fnansloven vedtages KV regerngen, Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart og Det radkale Venstre vedtager fnansloven for Fremskrdtspartet, og Socalstsk Folkepart stemmer mod, mens Socaldemokratet undlod at stemme. De samlede ndtagter pa drfts, anlags og udlansbudgettet anslás for 1991 tl 282,6 ma. kr. og de samlede udgfter nklusve renter of statsgæld tl 312,1 ma. kr. De tlsvarende tal for 1990 anslás tl henholdsvs 275,9 ma. kr. og 300,0 ma kr. Bruttofnanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) for ventes 1991 at blve pa 123,8 ma. kr. mod 115,5 ma. kr. Den nomnelle statsgæld skennes fnansloven for 1991 at belebe sg tl 520,0 ma. kr. ved udgangen af 1991, hvor den ved udgangen af 1990 var pa 483,9 ma. kr. Rentebyrden pa denne gld ansas tl 58,2 ma. kr mod 53,2 ma. kr feb. Statslgt overenskomstforlg De statsansatte, repræsenteret ved CFU, ndgar for lg med fnansmnsteren. Ved forlget far de statsansatte en lenstgnng pa 2,72 pct. over de naste to ár, fordelt med 1,25 pct. ar og 1,47 pct. naste ár. Hertl ska lægges regulerngerne, som ventes at gve mndst 1,07 pct. ar og omkrng 0,50 pct. nste ar, hvorved den samlede lenfremgang forventes at blve pa godt 4 pct. I de altalte forhejelser er ndregnet den sakaldte regulerngsordnng, som skrer de statslge ansatte en ekstra lenstgnng pa 80 pct. af, hvad de prvatansatte far mere end de offentlge ansatte ferste omgang, men regulerngsordnngen trader ferst kraft, nar de prvate lenstgnnger er over 0,40 pct. starre end det offentlges om áret. Fra regulerngsordnngen gar ogsá penge ud tl lokallenspullerne, som alt udger crka 0,70 pct. of den to arge lenramme. Samtdg er der afsat en særlg pulje tl ndvduelle tllæg tl statens chefer. Pensonsordnngerne tl LO medlemmerne udbygges tl 5,7 pct. of de ansattes len lebet of overenskomstperoden. De ansatte betaler selv en tredjedel af stgnngen, samtdg ndferes en gruppelvsforskrng for tjenestemend. Endvdere etableres en omstllngsfond pa 20 mo. kr., som ska skre efteruddannelse tl statsansatte, der spares %/æk. Denne affale ndeholder ogsa en særlg fratrædelsesordnng for ansatte over 60 ar. 7. feb. Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, repræsenteret ved KTO, nd gar forlg med de kommunale arbejdsgvere. Over enskomstresultatet for de kommunale ansatte lgger meget tat pa de statsansattes overenskomstaftale. Forlget ndebærer, at lennngerne for det kommunale omráde reguleres med 2,72 pct. labet af de to overenskomstár. Fra regulerngsordnngen afsættes alt 0,20 pct. tl lokallenspuljerne over de to ár. Endvdere sker der nsten en fordoblng of den pensons ordnng, der startede feb. Lanramme tasters for det prvate arbejdsmarked Industrens Arbejdsgvere blver enge med SID og KAD om nye overenskomster, der anvendes som rettesnor for resten of det prvate arbejdsmarked. Aftalen ndebærer lenforbedrnger pa alt 2,6 pct. det ferste ár og 2,4 pct. det andet ar. Overenskomsten gver pa lenomradet en pulje pa 2,25 kr. tmen pr. ansat vrksomheden. Fordelngen ska forhandles lokalt, under medvrken of tlldsrepræsentanten eller en repræsentant for fagforenngens lokale afdelng. Pa mnmallensomradet forhojes mndstelennen tl 65,20 kr. tmen ar og tl 66 kr. naste ár. Hertl kommer puljerne og en generel forhejelse of alle evrge satser med 6 pct. Forudsat at de lavest lennede far deres del of puljen, betyder dette en lenstgnng pa 3,5 pct. Overenskomsterne ndeholder ogsá en uddannelsesaftale, der gver den enkelte en ret tl en uges faglgt relevant uddannelse pr. ar, dog kke med Fuld Ion. Lgeledes ndeholder aftalen en arbejdsmarkedspenson fra januar I ferste omgang ndbetales 0,9 pct. of lennen. 30. maj Tlskud tl at forbedre bolgen Med vrknng fra 1. jul 1991 vedtager Folketnget, at bolgejere, andelshavere og lejere kan fa et skattefrt tlskud tl at forbedre helarsbolgen. De kan fa refunderet 40 pct. af handvarkernes len. Betngelserne for at fa tlskud er, at arbejdet udferes af momsregstrerede handvarkere. Hver bolg kan maksmalt fa kr. tlskud, og bundgrænsen for at opna et tlskud er handværkerudgfter pa kr. Ordnngen galder to ar. 30. maj Nedsættefse of stempelafgften Med vrknng fra 1. jul 1991 vedtager Folketnget, at afgften pa skeder ved salg af ejerbolger ska care pa 0,6 pct. Ved salg of anden fast ejendom blver stempelafgften 1,2 pct. (Nr. 390/6. jun). 30. maj Passagerafgft Med vrknng fra 1. september vedtager Folketnget, at charterafgften ska afskaffes og erstattes med en passagerafgft. Afgften blver pa 65 kr. pr. passager, der rejser med fly tl udlandet. (Nr. 389/6. jun). 31. maj Udgfter tl arbejdsskadeforskrng Folketnget vedtager, at kompensatonen for arbejdsgvernes udgfter tl arbejdsskadeforskrng ska bortfalde med vrknng for det kompensatonsbeleb, der skulle forfalde den 1. oktober (Nr. 407/6. jun). 31. maj "Endrnger pa dagpengeomradet Folketnget vedtager en række andrnger pa dagpengeomradet, som bl.a. ndebærer: at de ferste 13 uger of beskæftgelsesarbejde kke taller med ved beregnngen of dagpenge, at dmttendsatsen pa 80 pct. of hejeste dagpenge sets kke ska anvendes for lesarbejdere og vkarer m.fl., at arbejdsgveren ska betale dagpenge for de ferste to ledghedsdage, at der ydes supplerende dagpenge en kortere perode end tdlgere. Peroden blver pa 52 uger nden for de seneste 70 uger. (Nr. 373/6. jun). 31. maj Afgftsændrnger Folketnget vedtager en rakke love om vsse afgftsændrnger. Fra 1. jul 1991 svares felgende afgfter: Afgften pa el falder med 26 ere pr. flaske, pa vn med 1,59 kr. pr. flaske, pa hedvn med 6,29 kr. pr. flaske, og pa sodavand med 25 ere pr. flaske. (Nr. 395/6. jun). Afgftsnedsattelserne pa el og vn ska ses sammenhang med en afkortnng of kredttden for bryggerer og mneralvandsfabrkanter, der ndebærer at angvelses og betalngstdspunktet samles tl den 15. maneden efter salgsmaneden for el, vn og mneral vend. (Nr. 397/6. jun). Afgften pa toletmdler, let el og hvd vend bortfalder. (Nr. 392/6. jun). Afgften pa fntskáret tobak sættes ned fra 531 kr. tl 350 kr. pr. kg, mens afgften pa groftskáret tobak sattes op fra 128,90 kr. tl 275 kr. pr. kg. (Nr. 393/6. jun). Den kollektve rutebltrafk, der kerer pa let desel far en 100 pct. godtgerelse of afgften pa deselole. Derudover vl der blve gvet 20 ere pr. lter kompensaton for merprsen for let desel. Tabet ved denne ordnng for rutebler dakkes nd ved at forheje afgftsbelastnngen for evrge keretejer fra 100 ere pr. lter tl 110 ere pr. lter ole og fra 69 ere pr. lter tl 75 are pr. lter autogas. (Nr. 396/6. jun). 14. aug. Fast taresundsforbndelse Lovforslag om en fast 0resundsforbndelse vedtages af Folketnget med alt 117 stemmer fra K, V, S og CD. Den kombnerede bro og tunnelforbndelse pa 17 km er budgetteret tl 17 ma. kr. og planlagges pabegyndt 1993 og fuldfert (Nr. 590/19. aug.) 22. okt. Handelsaftale mellem EF og EFTA De tolv EFlande og de syv EFTAlande ndgar en omfattende frhandelsaftale. Aftalen om det Europske 0konomske Samarbejde (E0S) ndebarer, at EFTAlandene vl overfere EF regler tl deres egen lovgvnng, sa der pa de fleste markedsomrader vl galde ens regler de 19 lande fra Landbrugsvarer og energ er kke omfattet, og der galder begransnnger for fsk, kul og stol. 146

147 5. dec. Fnanslovsforlg KV regerngen ndgár affale med Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart, Radkale Venstre og Socaldemokratet om fnansloven for Forlget omhandler bl.a. felgende elementer: Sænknng af selskabs og vrksomhedsskatten fra 38 tl 34 pct. Etablerng af Dansk Erhvervsudvklngsfond med en kaptal pá to ma. kr. tl stette of mndre og mellemstore vrksomheder. 0get produktvtet og nedbrngelse of sygefravaret den offentlge sektor. Der ska spares ca offentlge stllnger. Mere effektv nddrvelse of gæld tl det offentlge gennem bl.a. nddragelse of narngsbreve og auto rsatoner. Kommunerne fár lov tl at optage kredtforenngslán tl en omfattende renoverng af kloakker og vandlednnger bolg og ndustromráder. Fremryknng af en rakke offentlge anlagsopgaver: Elektrfcerng of jernbanen Odense Padborg gennemfores peroden Udbygnng of Kebenhavns nartrafk med toetages S tog. Fremskyndelse af jernbane tl Kebenhavns Lufthavn tl brugtagnng Bygnng of vsse motorvejs og motortrafkvejsstraknnger Jylland fremskyndes tl 1992 med en merbevllng pá 100 mo. kr. Vsse vrksomheder med stort energforbrug kan fá refunderet va. CO2 afgften helt eller delvs. Det drejer sg om ca vrksomheder, hvor afgften udger over 3 pct. of refusonsgrundlaget, og dette beleb ska mnmum overstge kr. árlgt. Tnglysnngsafgften forhojes fra 500 tl 700 kr. (Nr. 943/27. dec.). Kvoten for det stottede bygger 1992 blver alt pá bolger fordelt pá almennyttge bolger, prvate andelsbolger og ungdomsbolger. Derudover ndferes nye udlejnngsregler for almennyttge bolger. (Nr. 930/27. dec.). Bolgstetten reduceres med gennemsnt 600 kr. árlgt over en 6 brg perode. Nár /oven er fuldt gennemfert 1997, vl enlge kun kunne fá bolgstette, hvs deres bolg maksmalt er pá 65 m2. Bor der fere personer husstanden vl der blve ydet stette for de ferste 65 m2 tl an person husstanden samt maksmalt for 20 m2 pr. ekstra person bolgen. (Nr. 932/27. dec.). Arbejdsledge skal hest have 80 kr. tmen ved jobtlbud stat, amter og kommuner. (Nr. 929/27. dec.). For at fá ret tl efterlon ska man have veret medlem of en arbejdsleshedskasse mndst 20 ár. Langtdsledge alderen ár fár mulghed for at gá pá eerer ndtl udgangen of Ydelsen er pá 80 pct. of den maksmaledagpengesats. (Nr. 927/27. dec.). 11. dec. EF topmede Maastrcht EF's stats og regerngschefer ndgár nye affaler om»den Europaske Unon«, som ska starte 1. januar En folkeafstemnng om EF unonen ventes at fnde sted sommeren Det»foderale sgte«med EF unonen er fjernet fra den endege traktat om unonen, som ndeholder bl.a. felgende elementer: Dkonomsk og Monetar unon: 10 af de 12 EF lande har forplgtet sg tl at ndfore en fælles valuta senest den 1. januar 1999 og tdlgst fra Danmark og Storbrtannen fár sarordnnger med hensyn tl beslutnngsproceduren om deltagelse den monetare unon. En folkeafstemnng om hvorvdt Danmark ska deltage sdste fase af den ekonomske og monetare unon ska fnde sted slutnngen af ártet. Socal og arbejdsmarkedspoltk: Arbejdet med EF's socale dmenson, der ska skre lonmodtagerne mndste rettgheder tl medbestemmelse, uddan Okonomskpoltsk kalender nelse, loft over den ugentlge arbejdstd osv., fortsettes af alle EF lande mnus Storbrtannen. Udenrgs og skkerhedspoltk: Der ska fares en falles udenrgspoltk, men vgtge udenrgspoltske beslutnnger skal traeffes enstemmghed. Pá langere sgt ska EF ogsá have en falles forsvarspoltk, og máske en EF hoer. Europa Parlamentet: Parlamentet far mulghed for at nedlægge veto pá vgtge omráder som sundhed, kultur, forbrugerbeskyttelse, forsknng, dele of ml jepoltkken mv. Socal samherghed. De fattge lande EF har fáet garant for, at man lebet of 1992, hvor der forhand les fnanserngsform EF, skal ske en ændrng kontngentbetalngen, sá de rge lande betaler mere tl den falles kasse end de faltge. Tl stette for mljeforbedrnger oprettes en ny fond, hvorfra Spa nen, Portugal, Grekenland og Irland kan trekke penge. EF's udvde /se: Nár EF 1992 har sluttet sne nterne forhandlnger om fnanserngen of EF budgettet, kan drekte optagelsesforhandlnger ndledes. MAIM er, at sær Sverge, 0strg og máske Fnland kan vare med EF fra dec.. Fnansloven vedtages KV regerngen, Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart, Radkale Venstre og Socaldemokratet vedtager fnansloven for Fremskrdtspartet og Socalstsk Folkepart stemmer mod forslaget. De samlede ndtegter pá drfts, ænlægs og udlánsbudgettet anslás for 1992 tl 297,8 ma. kr. og de samlede udgfter nklusve renter of statsgæld tl 326,3 ma. kr. De tlsvarende tal for 1991 anslás tl henholdsvs 280,4 ma. kr. og 319,1 ma. kr. Bruttofnanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) for ventes 1992 at blve pá 120,8 ma. kr. mod 153,6 ma. kr Den nomnelle statsgæld skennes fnansloven for 1992 at belebe sg tl 451,0 ma. kr. ved udgangen af 1992, hvor den ved udgangen of 1991 var pá 422,9 ma. kr. Rentebyrden pá denne geld anslás tl 56,7 ma. kr mod 55,8 ma. kr dec. Afgftsomlægnng Folketnget beslutter at opheve arbejdsmarkedsb draget (AMBI) tl fordel for en forhejelse of momsen fra 22 tl 25 pct. 21. dec. Sovjetunonen opleses 11 tdlgere Sovjetrepublkker underskrver en aftale, der erstatter Sovjetunonen med et statssamfund af selvstendge stater jan. Fuson fnanssektoren Tryg Nykredtkoncernen og Industrens Realkredtfond (IRF) sgter mod en fuson lebet of áret. Med en balance pá 333 ma. kr. blver Nykredt den sterste pá realkredtmarkedet. 15. jan. Jugoslaven opleses De tolv EF lande anerkender Kroaten og Slovenen som selvstendge stater. 1. marts Assocerngsaftaler med EF Polen, Tjekkoslovaket og Ungarn ndgár assoce rngsaftaler med EF, som trader kraft den 1. marts Aftalerne kan ses som den forelebge kulmnaton pá ntegratonen of de tdlgere estbloklande de vestlge ekonomske og poltske samarbejdsorgansatoner, som blev pábegyndt jun 1988, hvor representanter for EF og COMECON underskrev en fælles erklærng, felge hvlken de to blokke lovede at forage det handelsmassge og ekonomske arbejde. 1. marts Ophævelse of sanktoner overfor Sydafrka Den danske regerng beslutter med vrknng fra 20. marts 1992, at alle handelssanktoner overfor Sydafrka ska ophaves. 26. marts Afgfter afkortnng al kredttder Folketnget vedtager lov om stramnng of kredttderne for punktafgfter med vrknng fra 1. januar Efter loven samles angvelses og betalngsfrster for punktafgfter pá den 15. máneden efter afgftsperoden. (Nr. 364/14. maj). 31. marts AMBI afgft kendt ulovlg EF domstolen Luxembourg erklerer, at opkrævnngen of arbejdsmarkedsbdraget (AMBI) er strd med EFs sjette momsdrektv. I peroden fra 1988 tl 1991 er der opkrevet AMBI afgft pá omkrng 55 ma. kr. fra over danske vrksomheder. 1. aprl Ændrng reglerne for pengensttutternes mel /emværender med Natonalbanken Med vrknng fra 1. aprl andres reglerne for pengensttutternes mellemværender med Natonalbanken. De nye reger medferer, at adgangen tl trek pá folo bortfalder, og adgangen tl at fá forrentet ndskud pá folo begrænses væsentlgt. Natonalbanken har stedet ndledt en ugentlg udstedelse af 15 dages ndskudsbevser og vl tlfere den nsdvendge lkvdtet ved genkebsforretnnger skatkammerbevser eller ved tlbagekob af ndskudsbevser. 3. aprl Tlbagebetalng of arbejdsmarkedsbdrag Som folge af EF Domstolens dom af 31. marts 1992, hvor det blev fastsláet, at opkrævnngen of arbejdsmarkedsbdraget (AMBI) er strd med EFs sjette momsdrektv, fnder regerngen, at der efter EFdommen kke er grundlag for at opkræve eller oppebære arbejdsmarkedsbdrag, der forfalder efter den 31. marts (Nr. 389/20. maj). 3. aprl Moms afkortnng af kredttder Folketnget vedtager lov om afkortnng of vrksomhedernes afregnngsperode for mportmoms med ca. 8 dage tl den 22. máneden for peroden 1. jul 31. december 1992 og med yderlgere 6 dage tl den 16. máneden fra 1. januar Fra 1. januar 1993, hvor EF mportmomsen afskaffes, blver der sáledes tale om en afkortnng of kredttden for mportmoms for tredjelande pá alt ca. 14 dage. Frsten for momsangvelse og ndbetalng for byvrksomhed afkortes med 8 dage fra 1. jul For landbrugsvrksomhed afkortes ndbetalngsfrsten lgeledes med 8 dage. Den kortere kredttd ndferes, ford statskassen kke fár den sdste rate of arbejdsmarkedsbdraget. (Nr. 362/14. maj). 6. aprl Den portugsske escudo med EMS samarbejdet Den portugsske escudo optages med vrknng fra den 6. aprl 1992 det europæske valutasamarbejde (EMS), hvor den má svnge op tl seks pct. overfor de evrge valutaer. I forbndelse med optagelsen er der fastsat nterventonskurser for den portugsske escudo forhold tl de andre deltagerlandes valutaer. I forhold tl den danske krone er nterventonskur serne: Kabskurs: 4,1321 DKK pr. 100 PTE Salgskurs: 4,6586 DKK pr. 100 PTE ECU centralkursen for danske kroner er uændret 1.ECU= 7,84195 DKK. Interventonskurserne mellem de hdtdge EMS valutaer er lgeledes uændrede. 147

148 Okonomskpoltsk kalender 11. aprl Formandsskfte Socaldemokratet Pá en ekstraordnær kongres afleses Svend Auken af Poul Nyrup Rasmussen som partformand for Socal demokratet. 8. maj Forlg om aktverng af de ledge KV regerngen ndgár forlg med folketngets parter om job tl de ledge. Forlget omhandler bl.a. felgende elementer: Unge under 23 ár, der far kontanthjælp, ska have en ndslusnngslen pá 50 kr. tmen forste gang, de ska deltage et beskæftgelsesprojekt. Anden gang, den unge ledge ska deltage et beskæftgelsesprojekt blver lonnen 60 kr. tmen og derefter 67 kroner tmen. Ordnngen ska amde fra 1. aprl Kommunerne far plgt tl at gve unge under 25 Ar pà kontanthjælp et tlbud om beskæftgelse eller uddannelse. Det betyder, at kommunerne har plgt tl at gve unge under 25 Ar et tlbud om uddannelse eller beskæftgelse gennemsntlgt 20 tmer om ugen. Særlge erhvervszoner etableres geografsk afgransede omráder, der alle er præget af hej ledg hed. Erhvervszonerne er omráder, hvor nye vrksomheder med fordel kan sa sg ned, ford de ndtl udgangen af 1999 far en række gunstge vlkár: hurtgere afskrvnng af drftsmdler og bygnnger, frtagelse for ejendomsskatter, ngen stempelafgfter ved keb af fast ejendom zonerne, fravgelse af regler om arbejdstd og fere. Der ndfares en særlg servcefunkton, hvor vrksomheder med mndre end 5 ansatte ska kunne ansatte de ledge med tlskud peroder med spdsbelastnng. En medarbejder en vrksomhed ska kunne tage orlov for at vdereuddanne sg 4 uger og op tl 36 uger. (mens skal en ledg pá dagpenge have jobbet. 12. maj Folketnget vedtager traktaten om EF unonen Folketnget vedtager traktaten om EFunonen med 130 stemmer for, 25 stemmer mod og 1 blank stemme. 14. maj Ændrng of realkredtlov Folketnget vedtager nye udlánsregler for realkredtnsttutter, som ndebærer, at bolgejere kan fá omprorteret ekssterende Ian deres bolg. Lánet kan ombyttes tl mxlán med en maksmal lebetd pá 30 ár for helársbolger og 20 ár for sommerhuse. Desuden kan bolgejere lane tl samtlge dokumenterede udgfter tl om og tlbygnng samt vedlgeholdelse of deres bolg. Realkredtnsttutter vl desuden kunne yde sável bolgejere som sommerhusejere tllagslán uden bestemt formal. Lánene kan ydes som 20 árge mxán nden for 60 pct. at ejendommens værd. Lovændrngerne ndebærer ogsá, at to realkredtnsttutter, der er omdannet fra fonde eller forennger, kan fusonere tl et akteselskab. (Nr. 378/20. maj). 2. jun Folkeafstemnng om EF unonen Folkeafstemnngen om EF unonen resulterer et nej tl dansk tltrædelse of Den Europæske Unon. 50,7 pct. stemte nej, mens 49,3 pct. stemte ja. 19. jun Afgftsændrnger Folketnget vedtager en række love om vsse afgftsændrnger, der er nadvendge for at tlpasse en række danske afgfter tl EF's Indre Marked. Fra 1. oktober 1992 svares felgende afgfter: Afgften pá el nedsattes med 70 ere pr. flaske og pá vn med godt 4 kr. pr. flaske bordvn. (Nr. 493/24. jun). En afgftsdfferenterng mellem let deselole og almndelg deselole, sáledes at afgften of almndelg deselole blver 10 ore hejere pr. lter end afgften of let deselole. Det samme er tlfældet for petroleum tl motordrft. Desuden kan afgften af oleprodukter og gas, der anvendes som drvmddel regstrerede motorkeretajer eller som andet motorbrændstof, kke længere tlbagebetales tl de momsregstrerede vrksomheder. For sá vdt angár andet motorbrændstof end brændstof tl motorkoretajer gores der dog und tagelse for vrksomheder nævnt momslovens 25, dvs. jordbrug, husdyrbrug, gartner mv. For ultralet desel, der anvendes rutebler, ydes dog fuld afgftsgodtgerelse forhojet med 30 ere pr. lter. Afgftsdfferenterngen mellem let og almndelg deselole trader draft pr. 1. jul 1992, og det samme gelder for petroleum tl motordrft. Den forhajede afgftsgodtgerelse for ultralet deselole tl rutebler ndferes lgeledes pr. 1. jul (Nr. 494/24. jun). En godtgerelse of afgften pa autogas, der anvendes tl rutekersel med bus, det der yderlgere gves et tlskud pá 55 ere pr. lter. (Nr. 488/24. jun). Vægtafgften for lastbler og busser nedsættes. For deseldrevne hyrevogne og personbler sankes udlgnngsafgften, sáledes at det modsvarer omkostnngsstgnngen ved den hejere deselafgft. Ansvarsforskrngsafgften for lastbler og turstbusser sænkes. (Nr. 495/24. jun). Fra 1. oktober 1992:En 15 dages nedsattelse of kredttden for afgft of tobak, sprtus og chokolade mv. (Nr. 496/24. jun). 27. jun EF topmede Lssabon Pá et EF topmede Lssabon erklærede de evrge 11 EF lande, at de vl gá vdere med ratfcerngen of Maastrch aftalen, og at der ngen genforhandlng blver. Samtdg understregede de, at deren tl unonen star áben, og at EF vl afvente Danmarks udspl lebet of efteráret. EF landene erklærede sg parat tl sá hurtgt som mulgt at ndlede optagelsesforhandlnger med de EFTA lande, der vl nd EF. Men at de reelle optagelsesforhandlnger med ansegerne fra EFTA Sverge, Ostrg, Fnland, Schwez og mulgvs Norge ferst vl komme gang, nár unonstraktaten er ende lgt ratfceret. Pá topmedet blev det ogsá besluttet, at EF nu ska tl at kulegrave sn lovgvnng. EF landene ska Toretage en systematsk gennemgang af kke blot kommende, men ogsá ekssterende lovgvnng for at luge det ud, der kke lever op tl EFs sákaldte subsdartetsprn cp, hvlket betyder, at EF kke ska gá nd og lave lovgvnng pá omráder, hvor den bedst laves natonalt. 29. jun Ny storfuson Incentve og Kryoltselskabet Oresund meddeler, at de vl fusonere. Efter fusonen vl det nye selskab have en omsatnng pá 2,6 ma. med en eksportandel pá 80 procent. 2. jul Offentlggare /se af Zeuthen rapporten Zeuthen udvalget afleverer sn rapport, som omfatter en række analyser, der falder to grupper: aktverng af de ledge og en omlagnng af dagpengefnanserngen. Ifelge udvalget ska de ledge hjælpes langt hurtgere, og ndsatsen ska drgeres af 14 regonale arbejdsmarkedsrád, som kender de lokale problemer. Efterallerede tre máneder ska opstlles en ndvduel handlngsplan for ledge. Tlbud om job eller uddannelse ska vare mere málrettet end tdlgere. Endvdere foreslás, at der ogsá ska vere starre mulghed for jobrotaton. Arbejdslese far med lentlskud va jobrotaton mulghed for at overtage en fastansats arbejde, mens den fastansatte er pa efter uddannelse. Samtdg ska der vare fere arbejdstlbud det prvate erhvervslv, hvor erfarngen vser, at prvate jobtlbud oftere gver fast arbejde. Hvad angár fnanserng of dagpengesystemet har udvalget opstllet fre modeller for, hvordan arbejdsmarkedets betalng kan beregnes. Alle fre modeller tager udgangspunkt, at staten, arbejdsgverne og lonmodtagerne betaler en tredjedel hver: Arbejdsgveren ska betale kr. pr. fuldtdsansat, og den fuldtdsansatte lenmodtager kr. Arbejdsgveren ska betale 2,1 pct. af lonnen op tl kr., men hejst kr. Og lenmodtageren selv ska betale 1,6 pct. of sn len op tl kr., men hest kr. Arbejdsgveren ska betale 1,85 pct. of lennen, mens lenmodtageren ska betale 1,45 pct. of sn Ion. Arbejdsgveren ska betale 1,85 pct. af lonnen, mens lenmodtageren ska betale 2,2 pct. af sn len, men far samtdgt halveret st a kassekontngent. 12. aug. Den Nordamerkanske Frhandelsaftale USA, Canada og Mexco afslutter forhandlngerne om en omfattende frhandelsaftale. Aftalen, der skaber verdens sturste frhandelsomráde med 360 mo. for brugere, ventes tdlgst at trade kraft 1. januar aug. Hafna trader betalngsstandsnng Hafna Holdng A/S standser sne betalnger samtdgt med, at alle aktverne overtures tl et nydannet selskab Hafna Holdng of 1992, som vdereferer det game selskabs aktvteter. 25. aug. Forslag tl fnanslov Fnansmnsteren fremsaetter lovforslag 303 at 25. august tl fnanslov for fnansáret sep. Fnsk devaluerng og svensk renteopskrvnng Fnland beslutter at lade kursen pá fnske mark falde med omkrng 15 pct. værd. Den fnske devaluerng skaber pank Sverge, hvor den svenske centralbank haver renten tl 24 pct. Det fortsatte pres pá den svenske krone far den svenske centralbank tl at have renten op tl 500 pct. I kelvandet pá fnmarkens sammenbrud og den svenske valutakrse felger den værste valutauro Europa sden anden verdenskrg. 20. sep. Fransk folkeafstemnng om EFunonen Afstemnngen om EFunonen Frankrg resulterer et knebent ja pa 51,05 pct. tl tltrædelse af Den Europaske Unon, mod et nej pá 48,95 pct. Det knebne franske nej forventes felge nogle poltske udtalelser, at kunne fá en gunstg ndvrknng pá Danmarks mulgheder for at opná en forhandlngslasnng med resten af EF. 26. nov. Fnanslovsforlg KVregerngen ndgár aftale med Socaldemokratet, Radkale Venstre, CentrumDemokraterne, og Krstelgt Folkepart om fnansloven for Forlgets hovedformál er at skabe nye arbejdspladser den prvate sektor om ret de recta to ár uden at age statsunderskuddet. Forlget omhandler bl.a. felgende elementer: Arbejdslases ret og plgt tl at modtage et uddannelsestlbud mellem ferste og andet arbejdstlbud ophves. Ungdomsydelsesordnngen andres saledes, at det kun er de 2124 árge pá kontanthjalp, der ska have tlbudt beskæftgelse efter 3 maneders ledghed. Afsættelse af fere penge tl voksen og efteruddannelserne ved bl.a. at forheje AUDbdraget. 148

149 Datacentralen, I Ordnngen om at gve statstlskud tl at reparere og vedlgeholde helársbolger og frtdsbolger forlanges, og belobet forhojes tl kr. árlgt. Der ndfores fr adgang tl at optage 30árge tllagslán med skkerhed fast ejendom pá mxlánsvlkár for helársbolger og sommerhuse nden for henholdsvs en 80 procents og en 60 procents lánegranse. Maksmal lobetd for lán tl erhverv og sommerhuse forlænges samtdg tl 30 ár. Anlæggelse af en række jyske motorveje og tverveje fremrykkes. Stræknngen OdensePadborg fortsattes med at blve elektrfceret samtdg med, at DSB ska ndkobe nye eltog. Kommunerne far bedre lánemulgheder for at kunne nvestere et nyt kloaksystem. For at effektvsere energforsynngen modernseres og ombygges ældre elvarker, og fjernvarmebarker omstlles tl decentral kraftvarme. Ombygnng og renoverng af utdssvarende statslge ejendomme. Der ndferes en garantordnng med en arlg ramme pá 1 ma. kroner to ár som skkerhed for rskovllg kaptal tl nye vrksomheder og nye aktvteter mndre vrksomheder nden for fremstllng, bygge og anlag. Eksporten ska styrkes bl.a. ved at forlænge netvarksordnngen og skabe mulghed for, at smá og mellemstore vrksomheder kan deltage nternatonale lctatoner. Alle lonmodtagere fár mulghed for at fá deres opsparng Lonmodtagernes Dyrtdsfond, nár de fylder 60 ár stedet for 67 ár. Opsparngen kan dog ferst haves, nár tlgodehavender pá en eventuel kaptalpenson er hævet. Staten vl snp akter TeleDanmark, GroBank, Kobenhavns Lufthavn og Erhvervskredtrádet. Akasserne ska fremover ndbetale de opkrævede medlemsbdrag tl staten hver maned. Dette vl gve staten en lkvdtetsgevnst 1993 pá 600 mo. kr. Medlemsbdragene tl akasserne ajar Ares, sá de fastsattes pá baggrund af det galdende dagpengebelob. 12. dec. EF topmade Ednburgh Pá EF topmodet Ednburgh opfyldes de danske krav tl en dansk saraftale om EF Unonen. Ednburgh aftalen omhandler bl.a. felgende punkter. Der er tale om en jurdsk bndende aftale, som lober lge sá lange som Maastrcht traktaten. Aftalen tvnger kke Danmark Ind et falles EFforsvar eller tl at blve medlem of forsvarsorgansatonen Vestunonen. Danmark har ret tl kke at lade samarbejdet om bl.a. polt og ndvandrng blve en del of EFmasknen. Om unonsborgerskabet klargares det, at Danmark accepterer de rettgheder, som er ndeholdt Maastrcht, men at Danmark har ret tl at sge nej tl en udvdelse af begrebet. Danmark er kke bundet of den okonomske unons tredje fase med falles mont, Felles centralbank og en falles ekonomsk poltk. 17. dec. Fnansloven vedtages KV regerngen, Socaldemokratet, Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart, Radkale Venstre vedtager fnansloven for Socalstsk Folkepart og Fremskrdtspartet stemmer mod. De samlede ndtægter pá drfts, anlægs og udlánsbudgettet anslás for 1993 tl 307,4 ma. kr. og de samlede udgfter nklusve renter of statsgæld tl 351,3 ma. kr. De tlsvarende tal for 1992 anslás tl henholdsvs 295,1 ma. kr. og 330,0 ma. kr. Bruttof Okonomskpoltsk kalender nanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) forventes 1993 at blve pá 122,6 ma. kr. mod 142,8 ma. kr. Den nomnelle statsgald (uden fradrag for Den Socale Pensonsfonds aktver) skonnes fnansloven for 1993 at belebe sg tl 629,6 ma. kr. ved udgangen af 1993, hvor den ved udgangen af 1992 var pá 584,4 ma. kr. Rentebyrden pá denne geld anslás tl 59,0 ma. kr mod 52,9 ma. kr jan. Tjekkoslovaket opleses Tjekkoslovaket opleses to nye stater: Tjekket og Slovaket. 14. jan. Offentlggerelse al Taml rapporten Pá baggrund of Taml rapportens konklusoner ndgver statsmnster Poul Schlüter KV regerngens afskedsbegerng. 25. jan. Ny dansk regerng Forhandlngerne om dannelse af en ny regerng afsluttes med dannelsen af en regerng bestáende af Socaldemokratet, Centrum Demokraterne, Radkale Venstre og Krstelgt Folkepart. Regerngen ledes af Poul Nyrup Rasmussen. 15. feb. Overenskomstaftale pa ndustromradet Co ndustr og Dansk Industr ndgár forlg, som ndebarer at mndstelonnen forhojes med 1 kr. tmen fra 1. marts 1993, med 1,35 kr. 1. marts 1994 og gen med 1,35 kr. fra 1. februar Mndstelonnen nár hermed op pá 69,70 tmen. Foruden loftet mn mallenssatsen har ndustren skret sg fuld Ion under de forste 14 dages sygefravær gældende fra 1. marts 1994, og arbejdsmarkedspensonen blver hævet fra de nuværende 0,9 pct. of lonnen tl 1,2 pct. pr. 1. jul feb. Statslgt overenskomstforlg De statsansatte, reprasenteret ved CFU, ndgár for lg med fnansmnsteren. Ved Forlget fár de statsansatte en lonstgnng pá 2,5 pct. over de næste to ár. Det forste ár vl lenstgnngen vere 0,5 pct. og 1 pct. naste ár. Den resterende ene procent dakker bl.a. den árlge pensonsudbygnng pá 0,9 pct. og en pulje tl en statslg uddannelseslon, som ndebrer, at omkrng statsansatte kan komme pá uddannelsesorlov op tl 20 uger og fá suppleret fra dagpengene op tl deres normale len. Den automatske regulerngsordnng fortsattes og forventes at gve 0,6 pct Lokallenspuljen udbygges med 0,2 pct., som tages fra regulerngsordnngen. Forlget gver ogsá mere fleksble regler for ansatte, der ensker at forlade arbejdsmarkedet gradvst. Ansatte over 55 ár kan fremover benytte en senorordnng, hvor arbejdstden gradvs kan sattes ned fra 36 tmer tl 22 tmer om ugen. 25. feb. Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, reprasenteret ved KTO, ndgár forlg med de kommunale arbejdsgvere. Over enskomstresultatet lgner hovedtræk aftalen pá det statslge omráde. Forlget ndebærer en lonstgnng pá 2,52 pct. de næste to ár. De kommunalt ansatte fár 0,51 pct. mere len den ferste apr, 0,49 pct. tl oktober 1993 og 1,52 pct. aprl Forlget ndeholder desuden en udbygnng at pensonsordnngerne pá 300 mo. kr. og en forhojelse of lokallenspuljen med 40 pct. 29. aprl Ændrng af realrenteafgftsloven Folketnget vedtager at suspendere de begransnnger, der galder for realafgftsplgtges adgang tl at nvestere realrenteafgftsfrt bygger. Der er des tale om ophavelse of kvotebegrænsnngen for de nævnte nvesternger (nkl. forbedrnger), des om ndforelse of afgftsfrhed for alt nybygger, der pábegyndes 1993 og (Nr. 274/6. maj). 30. aprl Amtskommunal grundskyldsgrænse Folketnget vedtager, at den amtskommunale grundskyldspromlle fra og med skatteáret 1994 fortsat udskrves med 10 promlle. (Nr. 260/6. maj). 30. aprl Ophævelse af stempelafgfter Med vrknng fra 24. marts 1993 vedtager Folketnget at ophæve den del of kartoffelkuren, der handlede om betalng of stempelafgfter forbndelse med bla. bolgkob, forbrugslán og kredtter. Samtdg er skoder ved overdragelse of ejerbolger frtaget for stem pelafgft (rem tl udgangen af oktober (Nr. 244/3. maj). 10. maj Hafna Holdng gar konkurs Hafna Holdng A/S ndgver konkursbegarng tl Soog Handelsretten. 18. maj Folkeafstemnng om EF unonen Folkeafstemnngen om EF unonen resulterer et ja tl dansk tltradelse of Den Europaske Unon. 56,7 pct. stemte ja, mens 43,3 pct. stemte nej. 24. jun Skattereformen Folketnget vedtager en rakke love, der tlsammen udgor skattereformen.skat pá personer. Der fore tages en omlægnng of skatteskalaerne, der hovedtrek gar ud pá felgende: Den nuværende statsskat pá 22 pct. of den skatteplgtge ndkomst nedsattes og opdeles to skalatrn: Skatteplgtge ndkomster ndtl kr. beskattes 1994 med en bundskat pá 14,5 pct. Bundskatten (alder gradvst tl 8 pct Lgnngsmassge fradrag og personfradrag fradrages altd pá dette trn of skatten. Skatteplgtge ndkomster over kr. beskattes 1994 yderlgere med en ny mellemskat, der 1994 er pá 4,5 pct. Skatten stger tl 6 pct. for ndkomstáret Ægtefaller fár hver et bundfradrag pá kr., og uudnyttet bundfradrag kan udnyttes of den anden ægtefalle. Den nuværende 6 pct's skat ska afvkles over tre ár, og bortfalder heft Allerede fra næste ár ska postv kaptalndkomst kke langere ndgá beregnngsgrundlaget pá dette trn.12 pct.'s skatten nu ogsá kaldet topskatten, haves gradvst tl 15 pct. I beregnngsgrundlaget ndgár ud over lonndkomst nu ogsá postv kaptalndkomst over kr. for enlge og over kr. for agtepar. Bundfradraget for topskatten vl 1994 udgere ca kr.det skrá skatteloft nedsattes 1994 tl 65 pct. faldende tl 58 pct. Og det hdtdge 3 pct.'s fradrag ophaves fra (Nr. 480/30. jun). skatteomlagnngen ndgár ogsá en udvdet beskatnng of frynsegoder som fx fr bl og telefon. Som folge af nedsattelsen of margnalskatten vl frynsegoder blve beskattet med en lavere skatteprocent. For fr bl tl rádghed ndferes en fast sats beregnet ud fra nyvarden, som udgor 20 pct stgende tl 23 pct Satsen beregnes dog altd pá grundlag of en verd pá mndst kr. og hejest kr. I det tredje ár efter anskaffelse nedsættes nyværden of blen tl 75 pct. (Nr. 483/30. jun). Reglerne om befordrngsfradrag andres, sáledes at det forst vl vare mulgt at opná fradrag for afstande over 24 km. For afstande mellem 54 og 100 km haves befordrngsfradraget ved, at klometersatsen 149

150 I Okonomskpoltsk kalender haves fra 29 ore tl 1,17 kr., over 100 km er satsen 0,29 kr. pr. km. (Nr. 482/30. jun). Fra 1994 gennemfores en nedsattelse of lejevarden for bolgejere fra 2,5 tl 2,0 pct. for huse med en verd under 1,4 mll. kr. og fra 7,5 tl 6,0 pct. for huse med en ejendomsvard pá over 1,4 mll. kr. (Nr. 423/25. jun). Forbrugsrenteafgften, der blev betalt 1987, tlbagebetales. Det samme Balder ndestáender pá vsse pensonsopsparngskont mv. Alle tlbagebetalnger pálagges en afgft pá 40 pct.(nr. 424/30. jun). Skattesatserne for akteudbytte nedsattes. Dette ndebarer, at skatten pá aktendkomst under kr. blver pa 30 pct. for ndkomstárene og pá 25 pct. fra og med ndkomstáret (Nr. 421/25. jun). Erhvervsskat. De vasentlgste elementer skattereformen for erhvervene er: Kaptaltlforselsafgften ophaves med vrknng fra 1993, og akteomsatnngsafgften reduceres tl 0,5 pct. fra (Nr. 422/25. jun) Afskaffelse of udlandslempelsen ska ske ved en aftrapnng over de naste seks ár. Det betyder, at der for ndkomstáret 1994 gves 6/7 at den beregnede fulde lempelse, 5/7 for 1995, 4/7 for 1996, 3/7 for 1997, 2/7 for 1998, 1/7 for Dvs. at lempelsen (alder hell bort fra og med ndkomstáret (Nr. 486/30. jun). Adgangen tl at henlagge nvesterngsfonds nedsattes tl 20 pct. of overskuddet for ndkomstáret 1995, 15 pct. for 1996 og 19 pct. for 1997, for heft at bortfalde for ndkomstáret 1998 og folgende ár. Belob, der er henlagt tl og med ndkomstáret 1997, kan anvendes efter galdende regler, dvs. som hovedregel op tl 6 ár efter henlaggelsen. Desuden fortsattes den gangvarende aftrapnng of fradrag for nedskrvnnger pa varelagre ud over 1996, sáledes at adgangen tl nedskrvnnger (alder helt vak (Nr. 484/30. jun). Der ndferes gradvst en goodwll beskatnng, som vl udgere 25 pct. of avanceandelen 1993 stgende tl 100 pct (Nr. 428/25. jun). 24. jun Afgftsændrnger Folketnget vedtager en rakke afgftsandrnger, de sákaldte gronne afgfter: Fra 1994 ndfores en afgft pá bareposer. Afgften udgor ca. 50 ore pr. standardpost. (nr. 488/30. jun). Fra 1994 forhojes benznafgften med 30 ore stgende tl 47 ere 1998, og deselafgften forhojes med 10 ore fra Begge afgfter forhejes yderlgere med 46 ore pr. lter afhangg af eventuelle tyske afgftstgnnger. (Nr. 489/30. jun). Afgften af stenkul, brunkul og koks forhojes gradvst med alt henholdsvs 350 kr., 621 kr. og 259 kr. pr. ton lobet af peroden (Nr. 490/30. jun). Elafgften forhejes gradvst lebet af peroden Forhojelsen udgor 3 ore pr. kwh 1994 og stger tl 19 ere (Nr. 491/30. jun). Fra 1. januar 1994 skal der betales vandafgft pá 1 kr. pr. kubkmeter stgende tl 5 kr Momsregstrerede vrksomheder vl kunne fá refunderet vandafgften, dog kke lberale erhverv og forlystelser. (Nr. 468/30. jun). Affaldsafgften forhojes fra 1. januar Den dfferenteres efter felgende satser: 1) Affald, der leyeres tl forbrandng, pálagges en afgft pá 210 kr. pr. ton. 2) Affald, der leyeres tl deponerng, pálagges en afgft pa 285 kr. pr. ton. 3) Affald, der anvendes tl elfremstllng eller tl samprodukton af elektrctet og varme, pálagges en afgft pá 160 kr. pr. ton, som er den galdende afgftsats for forbrandngsaffald. (Nr. 493/30. jun). Regstrerngsafgften for varevogne mellem 2 og 3 ton stger tl kr., mens den for varevogne pá mellem 3 og 4 ton stger tl kr. Smá busser, der kke anvendes fl erhvervsmassg korsel, pálagges en afgft pá 60 pct. of den del of den afgftsplgtge verd, der overstger kr. Regstrerngsafgften pá motorcykler lempes, mens valu taudlejnngsbler slpper for afgft. (Nr. 429/25. jun). 25. jun Arbejdsmarkedsreform Som et led arbejdsmarkedsreformen vedtager folketnget at omlagge dagpengesystemet fra 1. januar De nye regler ndebarer, at den ledge sammenlagt kan blve dagpengesystemet n ar nklusve to Ars orlov fl uddannelse /bornepasnng.selve den dagpengeberettgede perode bestár of to dele: 1) Ferste del varer fre ár, hvor den ledge kan fá dagpenge efter de galdende dagpengeregler. I peroden har den ledge ret tl 1 ars uddannelse og/eller jobtlbud. Etter et Ars ledghed kan man valge et ár at kombnere dagpenge med ndtagter fra smájob. Ud over at modtage 80 pct. of hojeste dagpengesats ma man samtdg tjene maksmalt kr. pá et ár. I peroden omfattes den ledge kke of»radghedsforplgtelsen«. 2) Anden del, der varer tre ár, kan ogsá udbygges med orlov. I peroden vl det lgeledes vare mulgt at kombnere dagpengesatsen med ndtagter fra smajob efter ovenfor navnte model. De nye dagpengeregler skrer bl.a. ogsá, at ngen ledge over 50 ár, der ovrgt opfylder efterlonsbetngelserne, mster dagpengeretten, for de gar pa efterlon. Og ledge, der er fyldt 50, vl frem tl udgangen of 1996, kunne fá udbetalt overgangsydelse, der udgor 82 pct. of hojeste dagpengesats og dag udbetales fl ledge mellem 55 og 59. Modtagere af overgangsydelse far som forseg lgeledes mulghed for at kombnere ydelsen med ndtagter fra smájob. (Nr. 436/30. jun). Andre elementer arbejdsmarkedsreformen er bl.a. folgende: Fra 1. januar 1994 er det mulgt at valge mellem 3 typer orlov op tl et ar. Der er tale om en forlangelse og udvdelse af ekssterende ordnnger. 1) Orlov fl uddannelse. Ordnngen kan benyttes of personer over 25 ár, der er medlem of en A kasse og har haft arbejde mndst 3 ár nden for de sdste 5 ár. Orloven ska aftales med arbejdsgveren. Ogsá forskrede ledge og selvstandge erhvervsdrvende kan fa uddannelsesorlov. Under orloven udbetales et beleb svarende fl hejeste dagpengesats. Fra 1. aprl 1995 nedsattes ydelsen dog tl 80 pct. of hejeste dagpengesats. 2) Orlov tl sabbat. Betngelserne er de samme som for uddannelsesorloven. Dog er det en forudsatnng, at arbejdsgveren ansatter en ledg orlovsperoden. Orlovsydelsen udgor 80 pct. at hojeste dagpengesats. 3) Orlov tl at passe barn mellem 0 8 ár. Foraldre, der enten er beskaftgede lonmodtagere, selystandge, forskrede ledge eller kontanthjalpsmodtagere, har mulghed for at fá orlov tl at passe born en perode pá hejst 52 uger. (Nr. 435/30. jun). For ledge pa kontanthjalp gennemfores forbedrnger og egede mulgheder for aktverng. Unge kontanthjalpsmodtagere under 25 ár far fortsat ungdomsydelse, med tlbud om beskaftgelse efter en vstatonsperode. Peroden med tlbud om beskaftgelse eller uddannelse Torlanges fra de galdende 5 máneder tl 6 máneder, og der skal altd gves tlbud om mndst 20 tmers aktverng. Der gennemfores en udvdet rádgvnng og vejlednng og skrng of tlbud fl kontanthjalpsmodtagerne. Kontanthjalpsmodtagere ska senest efter 3 máneder have udarbejdet en plan for deres vdere forlob, herunder beskaftgelsestlbud, uddannelsestlbud mv. Senest efter 12 máneder med kontanthjalp ska der gves tlbud om aktverng, jobtranng eller uddannelse. Fnanserng of kommunernes tlbud om beskaftgelse og uddannelse tl kontanthjalpsmodtagere forenkles. Tl aktverngen of kontanthjalpsmodtagere, udover ungdomsydelsen, far den enkelte kommune fremover udbetalt statens bdrag som en fast pulje penge hvert Ar. Et centralt element arbejdsmarkedsreformen er en styrket uddannelsesndsats. Der ska derfor etableres alt nye uddannelsespladser. De pladser ndenfor de ordnare uddannelser, sasom de vderegaende og erhvervsrettede uddannelsesomráder, samt EGU (erhvervsgrunduddannelsen). Endnu pladser ska etableres nden for voksen og efteruddannelsesomrádet. 25. jun lndfarelse of arbejdsmarkedsbdrag forbndelse med skattereformen vedtager folketnget at ndfere en ny bruttoskat, der skal vare med fl at fnansere tre nye arbejdmarkedsfonde: en dag pengefond, en aktverngsfond og en sygedagpengefond. Fra 1. januar 1994 ska lonmodtagere og selystandge erhvervsdrvende betale 5 pct. of bruttolonnen. Bruttoskatten eller arbejdsmarkedsbdraget, som skatten ogsá kaldes, stger gradvst fl 8 pct Arbejdsgvere ska tdlgst betale et bdrag (Nr. 448/30. jun). 25. jun Bruttofcerng of kontanthjmlp Folketnget vedtager at omlagge bstandshjalpen, sá bstandsmodtagere far udbetalt en skatteplgtg brut toydelse svarende tl dagpenge. Fra 1. januar 1994 vl personer, der har forsorgerplgt over for born, fa 80 pct. af dagpengemaksmum, dvs kr. Personer uden forsergerplgt vl fá kr. Reglerne for unge under 23 vl fortsat galde, men ogsá her vl ydelsen blve en bruttoydelse. 31. aug. Forslag tl fnanslov Fnansmnsteren fremsatter lovforslag 347 of 31. august tl fnanslov for fnansáret okt. Regerngsprogram Folketngsáret starter med statsmnsterens abnngstale. Talen ndeholder bl.a. folgende hensgtserklarnger: Kravet om beskaftgelse for at blve optaget en A kasse ska ophaves. I stedet kan man optages, sá snart der forelgger dokumentaton for beskaftgelse. Foraldre pa barselsorlov ska have bedre mulgheder for at deltage faglge aktvteter, og ferereglerne for folk pa barselsorlov ska gores mere fleksble. Smábornsfamler ska nden udgangen of 1995 have pasnngstlbud senest 12 maneder efter bar nets fedsel. Realkredtloven ska andres for at skre en vs rskosprednng nsttutternes engagementer. Samtdg overvejes det at ndfore stáende Ian tl ejerbolger sáledes at kun renterne afdrages lanets lebetd. Det ska skres, at pensonster, der har udstedt pantebreve for bolgydelseslán, ska kunne konvertere lánene med de nye realkredtlán. Statten tl forbedrnger of bolger ska udvdes, sa der ogsá ska kunne gves tlskud tl nstallaton of gas, vand og varmemálere forbndelse med ndforelse of de grenne afgfter fra El apparater ska opfylde vsse krav, sá de kke bruger for meget energ. Apparater, der kke opfylder kravene, kan udelukkes fra markedet. Loven ska foot og fremmest galde husholdnngsappara ter, men senere ogsá el udstyr ndustren. 150

151 strgsk Mljebeskyttelseloven ska andres, sa vrksomheder kan palagges at rydde op, hvs de har for urenet en nabogrund. Samtdg ska oprydnng af game affaldsdepoter fremskyndes og effektvseres. Inddrvelse of restancer tt det offentge ska for bedres ved at myndghederne kan trakke op tt 20 procent of 'armen. Reglerne for restskat ska andres for at forhndre folk bevdst at spekulere for lave forskudsregstrernger. Der ska grbes nd over for skattemassgt betngede handler med underskudsselskaber, der udeukkende har tt formal at slppe for at betale skat. Der ska gennemfares Adge ejendomsvurdernger fra Industrmnsteren ska serlge tlfalde kunne gve kommunerne dspensaton tl at gve enkelte vrksomheder ekonomsk stette forbndelse med erhvervsudvklngsprojekter. Servcesektoren ska udvkles, s ledes at lanmodtagere ska kunne kebe rengerng og havepasnng. Steffen tl danske nvesternger Osteuropa ska forages fra 1 tl 2 ma. kr. Pengene ska anvendes som garant tl danske vrksomheder for tab forbndelse med nynvesternger astlandene. Fra 1989 ska alle personbler, der er mere end fre ar game, synes hvert andet r. 14. dec. Nye regler for den globale handel 117 lande godkender den nye GATT handelsaftale, som bl.a. ndeholder folgende elementer: Nedskernger landbrugsstetten, lempelgere restrktoner pa tekstlmporten, nye regler for dumpng, en bedre skrng af ophaysrettgheder og patenter, og de ferste nternatonale regler for handel med tjenestydelser fnden for bank og turstsektoren. Endvdere ska GATT fra 1. januar 1995 erstattes af en ny organsaton, Multlateral Trade Organsaton, MTO, som ska kunne splle en langt mere aktv rote end GATT. 16. dec. Fnansloven vedtages Regerngsparterne, Venstre og Det Konservatve Folkepart vedtager fnansloven for Socalstsk Folkepart og Fremskrdtspartet stemmer mod. De samlede ndtagter pa drfts, anlags og udlansbudgettet anslás for 1994 tl 334,5 ma. kr. og de samlede udgfter nklusve renter af statsgald tt 388,9 ma. kr. De tlsvarende tal for 1993 anslás tl henholdsvs 310,6 ma. kr. og 362,3 ma. kr. Bruttofnanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) forventes 1994 at blve pa 119,9 ma. kr. mod 137,8 ma. kr Den nomnelle statsgald (uden fradrag for Den Socale Pensonsfonds aktver) skennes fnansloven for 1994 at belobe sg tl 701,4 ma. kr. ved udgangen af 1994, hvor den ved udgangen af 1993 var pa 645,4 ma. kr. Rentebyrden pa denne geld anslás tt 62,7 ma. kr mod 61,5 ma kr dec. Regler for bernepasnngsorlov Folketnget vedtager, at lanmodtagere ska have varet ansat tre máneder, for de kan udnytte deres ret tl bernepasnngsorlov. Og lenmodtageren ska varse sn orlov senest fre uger for og tdlgst 26 uger nden, orloven begynder. (Nr. 1065/22. dec.). 17. dec. Enklere regler for optagelse en arbejdsleshedskasse Folketnget vedtager at forenkle reglerne for at blve optaget en akasse. En lenmodtager ska vare beskaftgese med eller uden offentlgt tlskud, nár vedkommende sager optagelse. Retten tl dagpenge er fortsat betnget af et ars medlemsskab af en Okonomskpoltsk kalender a kasse og et krav om beskaftgelse 26 uger nden for de seneste tre r. Her taller arbejde med offentlg stette kke langere med. (Nr. 1062/22. dec.). 17 dec. Skrotnng of game bler Folketnget vedtager, at blejere kan fa tlbagebetalt op tl kr. af regstrerngsafgften, hvs de lader deres game bl skrotte. Blen ska sá fald vere regsreret for 1. januar Tlbudet glder havandet r, men belobet nedsattes med kr. pr. halve ar og bortfalder heft mdt Skrotnngspramerngen fnanseres ved at fremrykke en mn dre forhejelse of benznafgften pa 5 ere pr. lter hver den 1. apr og 1. oktober 1994 and (Nr. 1121/22. dec.) marts Oph&velse of begrmnsnnger pá kredtkeb Folketnget andrer loven om kredtaftaler, hvlket ndebarer at kravet om en udbetalng pa mndst 30 pct. ved kredtkeb med ejendomsforbehold sattes ned tl 20 pct. Afdragsreglerne for kontokob, hvor man hver maned ska betale mndst 5 pct. af saldoen for den foregaende perod, afskaffes. De nye andrnger betyder, at betngelserne blver de samme som for 1986, da begransnngerne forbndelse med kartoffekuren blev lagt nd loven. 5. aprl Ændrng al realkredtloven Folketnget vedtager at andre realkredtloven. Den nye udformnng af loven betyder des, at realkredtnsttutternes engagementer med enkelfkunder kke má overstge 25 pct. of nsttuttets ansvarlge kaptal, des at alle store engagementer, dvs. dem der udgar 10 pct. eller mere of den ansvarlge kaptal, hvert kvartal ska ndberettes tl Fnanstlsynet. Det samlede beleb af et realkredtnsttuts store engagementer ma kke udgere mere end 800 pct. af nsttuttets ansvarlge kaptal. 19. aprl Mndre tlskud tt bolgforbedrnger Folketnget vedtager at senke tlskuddene tt bolgforbedrnger. Tlskudsprocenten er nedsat fra 50 tl 40 pct., og for alle typer bolger er det maksmale tlskudsbelob sat ned fra tl kr., bortset fra fredede og bevarngsværdge bygnnger. For dem er det maksmale tlskud sat ned fra tl kr. Frtdshuse kan for fremtden alene fa tlskud tl forbrugsmalere. Tlskuddet tl ndvduelle forbrugsm lere er nedsat fra tl kr. og tl fallesm lere fra tl kr. 5. maj Ændrng of momsloven Med vrknng fra 1. jul 1994 vedtager folketnget en rakke endrnger af momsloven. Loven er nu systematsk og sproglgt tlpasset 6. momsdrektv. Der tl kommer, at en rakke bestemmelser, der tdlgere var ndeholdt bekendtgerelser, nu er medtaget /oven. Desuden ndeholder loven fere egentlge andrnger: I loven er nu ndarbejdet 7. momsdrektv om brugte varer, herunder kunstgenstande, antkvteter og bler. Den nye EU ordnng betyder, at salg mellem prvate er stadg frtaget for moms og formalteter. Nar det drejer sg om salg erhvervsejemed, ska der svares moms af fortjenesten og kke of hele varens verd. Beskatnngen fnder sted salgslandet. Den samlede transport forbndelse med fergeoverfart tl de ovrge EU lande frtages for afgft. Derudover medferer loven bl.a., at koncerner med bade momsplgtge og momsfre aktvteter under vser betngelser kan fallesregstreres, at vrksomheders ret tl at fradrage betngede rabatter udvdes tt ogsa at gae rabat tl prvate, og at erhvervsrettet kursusvrksomhed nddrages under momsplgten. Refuson of udgften for udenlandske tursters momsfrekob Danmark sattes ned fra 600 tl 300 kr. (Nr. 375/18. maj). 5. maj Adge ejendomsvurdernger Fra 1. januar 1996 ndfares der artge ejendomsvurdernger med rlg klageadgang. Dog blver der en sarlg overgangsordnng fra , og de nuvarende regler med skematsk arsregulerng mellem de almndelge vurdernger ska anvendes sdste gang pr. 1. januar Der ndferes ogsa en ny struktur pa vurderngsomr det, vurderngsorgansatonen ska dog fortsat vare statslg. Skattemnsteren udpeger et vurderngsrad, der ska bests af en vurderngsformand og to vurderngsmand. 24. maj Delefterlen tt arge rge far fra naste ar ret tl delefterlen, hvs de gar ned arbejdstd. Ordnngen er et supplement tl den almndelge efterlan, og der galder de samme betngelser for udbetalng af begge ydelser. Efter loven om delefterlen beregnes den, for hver tme arbejdstden nedsattes, med et fast beleb pa 82 pct. af det maksmale dagpengebelob pr. tme. 9. jun Valg fl Europa Parlamentet Der afholdes valg tl Europa Parlamentet, som resulterer felgende procentvse stemmefordelng: Socaldemokratet 15,8 Radkale Venstre 8,5 Konservatve Folkepart 17,7 Centrum Demokraterne 0,9 Socalstsk Folkepart 8,6 JunBevagelsen 15,2 Folkebevagelsen mod EF Unonen 10,3 Krstelgt Folkepart 1,1 Venstre 19,0 Fremskrdtspartet 5,3 I alt 100,0 Ovennavnte stemmefordelng gver felgende kanddatfordelng: 4 kanddater tl Venstre, 3 kanddater tl Socaldemokratet og Det Konservatve Folkepart, 2 kanddater tl JunBevagelsen og Folkebevagelsen mod EFUnonen og 1 kanddat tl Det Radkale Venstre og Socalstsk Folkepart. 12. Jun : folkeafstemnng om EU En folkeafstemnng Ostrg om optagelse EU resulterer et ja tl Ostrgsk medlemskab af Den Europaske Unon fra 1. januar jun EUtopmede pá Korfu Pa et EUtopmede pa Korfu udsendes en hensgtserklarng om, at man senest 1996 ska have fundet pengene tl varksattelsen af en Europask trafkplan om nye motorveje, broer og hajhastghedstoge. Samtdg ska en gruppe udpege de omrader, hvor EUlandene kan forenkle lovgvnngen og fjerne bureaukratske regler, der bremser for en bedre konkurrenceevne. Det lykkedes kke at na tl enghed om udnavnesen af en ny formand for EuropaKommssonen. 151

152 Danmarks Statstk nformerer Adresse Danmarks Statstk Sejrogade 11 Tlf Kobenhavn 0 Fax Drekte Abonnement, publkatoner telefonnumre Adressesalg. _.._.._ Bblotek.... _......_ Danmarks Statstks talesystem.._.._._ Databanker..._ Markedsstatstk, KAS Kommune Ars Servce system Salg, prstal _ , publkatoner. _.. _ Servceopgaver, generelt. _ Udenrgshandelsoplysnng Faxservce Talesystem Bblotek Publkatoner Databanker Servceopgaver Det er mulgt at tlslutte sg en daglg faxservce, hvor man hver dag mellem kl. 13 og 14 modtager en fax med oplysnnger om planlagte offentlggerelser de kommende 8 dage. Rng og her nærmere pá tlf Ved hjælp af Danmarks Statstks Talesystem tryk kan De fâ adgang tl de senest offentlggjorte tal nden for omrâderne: Forbruger og nettoprsndeks Udenrgshandel Ledghed Kaptelstakster Regulerngsndeks for bolgbygger De kan ogsâ fá oplysnng om planlagte offentlggerelser. Danmarks Statstks bblotek har bent: mandag onsdag kl torsdag kl fredag kl Danmarks Statstk udgver en række publkatoner. De mest kendte er: Nyt fra Danmarks Statstk Statstske Efterretnnger Statstsk ârbog Statstsk társoversgt De kan fá tlsendt en komplet publkatonsfortegnelse. Begerne krabes gennem boghandelen eller Danmarks Statstk, telefon Danmarks Statstk har fre store databanker, der er Atone for offentlgheden: KSDB en kommunalstatstsk databank med oplysnnger pá kommunenveau DSTB en tdsseredatabank med konjunkturbelysende ekonomske tdsserer ESDB en erhvervsstatstsk databank med detaljerede oplysnnger om udenrgshandel, produkton, omsætnng og forbrug ABBA arbejdsmarkedsstatstkkens brugerbank Abonnementsordnnger kan etableres lgesom det er mulgt at bestlle specalkersler ndenfor de fleste emneomrâder. Rng og her nærmere. 152

153 Társoversgten p3 dskette Tabelmateralet tl Statstsk tarsoversgt kan kr bes pa dskette. Tabellerne kan fas fere forskellge regnearksformater. Hver enkelt tabelsde lgger som en fl pa dsketten. Dsketten ndeholder ogsa ordforklarngerne og begreberne fra bogen.. Dsketteversonen er en stette tl den trykte udgave. Man kan hurtgt og nemt lave sne egne beregnnger og sammenstllnger og kombnere tarsoversgtens oplysnnger med tal andre steder fra. Dsketten kan bestlles pa kuponen eller ved henvendelse tl Danmarks Statstk pa tlf Yderlgere oplysnnger om dsketten fas pa tlf Dsketteversonen er underlagt Danmarks Statstks almndelge copyrghtbestemmelser og ma kke vderekoperes eller udlanes. Bestllng af dsketter og publkatoner Statstsk 1994udgaven 160 sder. Abonnement (fra 1994 og fremover). társoversgt Dsketten med tabelmateralet fra Statstsk tarsoversgt 1994: 1 lcens 10 lcenser Jeg onsker dsketten/dsketterne folgende format: DOS Regnearksformater Semkolonseparerede Excel 4.0 XLS Lotus WK1 SSV.DOS Lotus WK3 SSV.Wndows Lotus WKS KLIP Statstsk árbog 1994 udgaven 560 sder. Abonnement (fra 1994 og fremover) Prser Statstsk tarsoversgt 1994 Dskette Statstsk tarsoversgt 1994 (1 lcens) Dskette Statstsk tarsoversgt 1994 (10 lcenser) Statstsk arbog , kr. 120, kr. 950, kr. 260, kr. Bestl nden den 1 / , sâ sparer De forsendelsesgebyr. Efter den 1/ er der et forsendelsesgebyr pa 20, kr. Publkatonsfortegnelse Afsender Navn Jeg ensker oplysnnger om Danmarks Statstks evrge publkatoner. Frma Adresse Postnr. Tlf. 153

154 Uf ra n keret svarforsendelse Danmarks Statstk betaler portoen DAN MARKS STATISTIK Informatonskontoret Sejrogade Kobenhavn 0 154