UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE"

Transkript

1 FM 2012/34 Redegørelse om Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi Departementet for Uddannelse og Forskning April 2012 UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE FM 2012/34 IIN sagsnr

2 2

3 Forord For det enkelte menneske og for samfundet som helhed er det et naturligt ønske, at alle bidrager til helheden. Dette ønske opnås bedst ved, at så mange som muligt har så mange kompetencer som muligt, og disse opnås naturligt gennem uddannelse og opkvalificering. Uddannelse og kravet om flere, højere og bedre uddannelser, har været en gennemgående anbefaling fra alle sider, når man har sat fokus på Grønlands fremtidige udvikling og muligheden for at skabe et på alle måder selvbærende samfund. Denne mulighed er for mange en drøm. En drøm, som Naalakkersuisut har sat sig som mål at få realiseret. Midlet til dette er først og fremmest et bredt løft på uddannelsesområdet. Naalakkersuisut har som erklæret mål at skabe et sammenhængende uddannelsessystem for at sikre de rammer, der skal til, så flere kan stå med et uddannelsesbevis i hånden. Dertil har vi, med inddragelse af de mange interessenter på området, udarbejdet denne Uddannelsesstrategi, som vi håber, vil få en bred national tilslutning, såvel politisk i forhold til beslutningen som i befolkningen, når strategien skal udrulles. Uddannelsesstrategien tager det næste skridt i forhold til den igangværende Uddannelsesplan, og sætter nye mål for indsatsen på uddannelsesområdet. Naalakkersuisut har fastsat ni overordnede pejlemærker for fremtidens uddannelsesstrategi: Uddannelse kan ikke stå alene Understøttelse af et tresproget uddannelsessystem og samfund Høj kvalitet i uddannelser er et ufravigeligt krav Samfundet skal sikre alle børn en chance for erhvervskompetencegivende uddannelse E-læring fra barnsben Uddannelse med globalt udsyn Livslang læring og efterspørgselsstyrede efteruddannelsestilbud Uddannelse i takt med erhvervsudviklingen Ressourcer skal bruges optimalt og alle områder skal løbende effektvurderes 3

4 Læring og udvikling starter allerede i førskolealderen, og derfor dækker denne Uddannelsesstrategi fra barnets første år, frem til man står med sit sidste kursusbevis i hånden. Uddannelsesstrategien vil blive fulgt op med reformer, lovgivningstiltag og aftaler med udenlandske samarbejdspartnere. Dette gælder eksempelvis på daginstitutionsområdet, i folkeskolen og på universitetsområdet. Naalakkersuisut vil afsøge alle muligheder for, at alle kan tage den uddannelse, som de ønsker sig. Alle anbefalinger peger på, at der skal sættes ind på uddannelsesområdet, hvis vi fortsat skal kunne udføre de velfærdsydelser i samfundet, som vi i dag tager for givet. Nu er tiden så inde til, at der træffes de fornødne beslutninger, og at der trækkes i arbejdstøjet. En uddannelse er ikke bare en rettighed, men også en borgerpligt. Den indsats, du ikke yder, må ydes af en anden, så der findes ingen lette genveje, kun vejen gennem uddannelse og dygtiggørelse af den enkelte - til gavn for den enkelte og for helheden. Naalakkersuisut vil med denne Uddannelsesstrategi danne de rammer, der skal til, for at realisere drømmen om et selvbærende Grønland. Det er drømmen for os alle, det bør være målet for os alle, og det er alles ansvar at yde, hvad der kræves for at opnå dette. Der findes ingen kundskab, som ikke er værdifuld - Edmund Burke God læse- og debatlyst. Palle Christiansen Naalakkersuisoq for Uddannelse, Forskning og Nordisk samarbejde 4

5 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Baggrund Uddannelsesstrategiens mål De overordnede pejlemærker for uddannelsesstrategien 10 2 FØRSKOLEOMRÅDET Status Vision Målet for førskoleområdet grundlaget for skoleparathed Implementering Forventede effekter 15 3 FOLKESKOLEOMRÅDET Status Vision Målet for Folkeskolen forudsætningen for videre uddannelse Implementering Forventede effekter 19 4 DE UNGE UDEN FOR UDDANNELSESSYSTEMET Status Vision Målet Implementering Forventede effekter 22 5 UNGDOMSUDDANNELSERNE Gymnasiet Status Vision Målet for gymnasiet et skridt på vejen mod videregående uddannelse 24 5

6 5.1.4 Implementering Forventede effekter Erhvervsgrunduddannelserne Status Vision Målet for erhvervsgrunduddannelsen arbejdsmarkedets behov og opkvalificering af arbejdsstyrken Implementering Forventede effekter 30 6 OMSKOLING OG OPKVALIFICERING AF ARBEJDSSTYRKEN Status Vision Mål Implementering 32 7 VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Status Vision arbejdsmarkedets behov og international standard Målet for de videregående uddannelser Implementering Forventede effekter 36 8 SÆRLIGE OMRÅDER Ledelsesuddannelser Undervisning i fritiden Forbedring af befolkningens læse- og skrivekompetencer Uddannelse af handicappede Uddannelsesstøtte og anden godtgørelse Ungdomsuddannelserne uddannelsestilbud udenfor Grønland 39 9 RESSOURCESTYRING Styringsinstrumenter Samfundsøkonomisk effekt og investeringsbehov 41 6

7 1 Indledning Forandring er ikke et valg samfund forandres af mennesker og forandrer menneskene i det. Med strategier, handleplaner og evalueringer kan forandringerne i et vist omfang dirigeres i en ønsket retning. 1.1 Baggrund Et selvbærende Grønland kræver, at de der skal bære det, har de bedst mulige forudsætninger hver især. Naalakkersuisut arbejder for, at endnu flere får en uddannelse og mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Læring og udvikling starter i førskolealderen. Det er en del af det enkelte barns fundament til den videre skolegang. Folkeskolen skal fortsat udvikles og løftes til glæde for børn, forældre, lærere og samfund. Der skal fortsat være gode, uddannede lærere og ledere, der arbejder efter principperne, som den gode skole bygger på. Gymnasierne vokser, flere vil påbegynde og gennemføre den gymnasiale uddannelse og den nye reform træder i kraft i august Flere kan mere, fordi de har fået en studentereksamen. Flere er i praktik og i gang med en erhvervsgrunduddannelse. Flere vil gerne i praktik og der arbejdes på at skaffe praktikpladser, både i Grønland og i udlandet. Flere læser videre på de videregående uddannelser indenfor alle fag. Uddannelsesplanen fra 2005 har betydet, at 42 % flere var i gang med en kompetencegivende uddannelse i 2011 i forhold til 2005, 3828 var aktive ved udgangen af 2011, 46,5 % flere er blevet færdige, i 2011 blev 851 færdige. Det går godt og hurtigt. Så hurtigt, at det nu skal besluttes, hvordan Grønlandskortet rent uddannelsesmæssigt skal se ud i fremtiden. Uddannelsesstrategien beskriver Naalakkersuisuts visioner, mål og prioriterede indsatser for uddannelsesindsatsen. Uddannelse er en af de vigtigste grundsten for den enkeltes gode liv og mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Naalakkersuisut vil give alle mulighed for at tage et valg; at vælge en uddannelse og få det bedst mulige liv. 7

8 Uddannelsesstrategien skal ikke lave om på noget, der virker. Den skal ikke lave nyt for det nyes skyld. Og den skal ikke anvise i detaljeret handleplan, men fastsætte de overordnede visioner og retninger. Den skal sikre rammen for, at Grønlands uddannelsessystem er det bedst mulige. Uddannelsesstrategien bygger videre på en række vigtige initiativer: Den nye uddannelsesstrategi skal ikke nulstille uddannelsesplanen fra 2005 og starte forfra. Den skal bygge videre på det eksisterende. I 2006 indgik Grønland en partnerskabsaftale med den Europæiske Kommission, som sikrede Grønland ca. 200 mio. kr. årligt i sektor budget støtte til uddannelsesområdet, til og med Aftalen har gjort, at Departementet for Uddannelse og Forskning har haft fokus på resultater og fremdrift på uddannelsesområdet, idet at der er i partnerskabsaftalen var indgået aftale om et sæt af indikatorer til at monitorere indsatsen. I 2010 blev arbejdet med den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) og Børne- og Ungestrategien (BUS) startet i tværdepartementale arbejdsgrupper. Samtidig blev Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde også igangsat. o Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning sagde; Status quo er ikke en mulighed. Hvis ikke Grønland forandrer noget, så vil der være rigtig mange borgere, der ikke vil kunne få de velfærdsydelser, de får i dag. Det er af afgørende betydning at elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen styrkes. o Børne- og Ungestrategien (BUS) sagde; vi skal satse på at lave en tidlig indsats i børns liv, så vi kan få hjulpet så mange børn som muligt til et godt børneliv og senere et godt voksenliv. o Den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) sagde; vi skal modernisere vores traditionelle erhverv og skabe et rummeligt og mobilt arbejdsmarked. Det er af afgørende betydning at elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen styrkes. 8

9 Uddannelsesstrategien er således solidt forankret i en dokumenteret sammenhæng, der efterlyser initiativ, nytænkning og fremsynethed. Uddannelsesstrategien er dynamisk i forhold til udviklingen i samfundet og vil løbende blive fulgt op med konkrete, målrettede handleplaner og initiativer på de enkelte områder. Første gang i forbindelse med behandlingen af forslaget til finanslov Uddannelsesstrategiens mål Samfundet forandrer sig. Der bliver flere ældre, der skal drages omsorg for af uddannet personale. Der er forsat mangel på pædagoger, undervisere, sygeplejersker, læger mv. i samfundet. Erhvervslivet og arbejdsmarkedet er i stadig forandring og stiller krav til nye eller ændrede kompetencer i arbejdsstyrken. Det overordnede mål for Uddannelsesstrategien 2012 er, at fra 2025 opnår mindst 70 % af en given ungdomsårgang en erhvervskompetencegivende uddannelse. Naalakkersuisut sigter med uddannelsesstrategien 2012 højere end med uddannelsesplanen fra Den enkelte skal med det nye mål have en erhvervskompetencegivende uddannelse, ikke kun kompetencegivende i forhold til videre uddannelse. Forskellen er, at man kan gå direkte i job som faglært med en erhvervskompetencegivende uddannelse. En studieforberedende uddannelse, som eksempelvis den gymnasiale uddannelse, giver udelukkende kompetence i forhold til et studie på en videregående uddannelse, men kvalificerer ikke studenten til at indgå som faglært i et erhverv. Hvis målet skal nås, skal stigningen i antallet af aktive under uddannelse fortsætte. Derfor skal der bygges kollegier, så alle har et sted at bo, mens de er under uddannelse. Endvidere skal der etableres flere undervisningslokaler. Endelig skal der afsættes midler til drift i forhold til de stigende aktivitetstal. Den årlige investering i bedre og flere uddannede er en helt afgørende forudsætning for et selvbærende Grønland. Men det står samtidig klart, at det vil kræve betydelige investeringer over 9

10 en årrække at sikre kapaciteten til at nå målet, og at strategien derfor skal udfoldes i balance med samfundets øvrige serviceydelser. Bosætningsmønsteret i landet og den overordnede udvikling giver både unikke muligheder og unikke udfordringer. Det er derfor nødvendigt at betragte området fordomsfrit og omkostningsbevidst. 1.3 De overordnede pejlemærker for uddannelsesstrategien Naalakkersuisut har ni overordnede pejlemærker for uddannelsesstrategien: Uddannelse kan ikke stå alene Uddannelsesindsatsen skal løbende udvikles i samarbejde med alle samfundets aktører. Uddannelsesudbuddet og uddannelsesstrategien må aldrig blive statisk eller selvtilstrækkeligt. Alle gode kræfter skal derfor løbende involveres, debattere og udøve indflydelse på uddannelsesområdet. En høj grad af demokratisk inddragelse af interessenter og sammentænkning på tværs af ressortområder er et ufravigeligt krav i det videre arbejde med at udfolde uddannelsesstrategien. Understøttelse af et tresproget uddannelsessystem og samfund Borgere, virksomheder og den offentlige sektor skal kunne agere i internationale kontekster, og kontinuerligt deltage i, formidle og implementere ny viden fra og til resten af kloden. Samtidig skal grønlandsk være et levende hovedsprog. Dette fordrer, at alle som minimum kan grønlandsk, dansk og engelsk. Alle fremtidige beslutninger vil skulle træffes i respekt for at forfølge dette mål. Høj kvalitet i uddannelser er et ufravigeligt krav Ledestjernen for udvikling, opretholdelse og indvielse af uddannelsesinstitutioner er, at kvaliteten lever op til høje internationale krav. Det gælder, uanset om institutionens målgruppe er førskolebørn, skoleelever, traditionelle uddannelsessøgende eller arbejdsmarkedets restgruppe over tredive. Uddannede borgere skal ikke blot være kompetent arbejdskraft, men være attraktive for det omgivende samfund og stærke kandidater til toplederposter i selskaber, der agerer i landet. Alle fremtidige beslutninger vil træffes med fokus på at kunne udvikle og fastholde høj kvalitet, der muliggør ovenstående. Institutioner oprettes eller nedlægges på basis af, hvorvidt de leverer den ønskede kvalitet i forhold til de tildelte midler. 10

11 Samfundet skal sikre alle børn en chance for erhvervskompetencegivende uddannelse Alle børn skal have en chance for at få en opvækst, der gør det muligt for dem at tilegne sig en erhvervskompetencegivende uddannelse. De primære ansvarlige for dette er forældrene, men i det omfang forældrene ikke kan løfte denne opgave, må samfundet træde til. Dette gælder uanset, om der er tale om socialt udsatte børn, handicappede børn eller børn med indlæringsvanskeligheder. Der skal arbejdes for at ovenstående rettigheder for børn sikres via lovgivning, og implementeres via løbende screening af det enkelte barns udvikling. Hensynet til barnets tarv og udviklingsmuligheder skal veje tungere end hensynet til forældrene. E-læring fra barnsben E-læring skal starte i førskolealderen og være en rød tråd gennem hele uddannelsesforløbet, såvel som borgerens senere arbejdsliv. En intuitiv tilgang til E-læring sætter borgeren i stand til selv at medvirke til livslang læring, samt deltage i demokratiet og samfundets liv. Alle børn skal fra barnsben og hele vejen igennem deres uddannelse opleve IT og E-læring, som en naturlig integreret del af deres liv. Efter endt uddannelse skal borgeren være i stand til at være en aktiv udøver af livslang læring. Uddannelse med globalt udsyn Alle uddannelser skal have en international dimension. Ikke blot i pensum, men også i selve uddannelsens forløb, og mulighed for frivillige eller obligatoriske ophold i udlandet. Et tæt samarbejde med udenlandske institutioner skal opsøges, opdyrkes og opprioriteres. Alle fremtidige beslutninger på uddannelsesområdet skal understøtte implementeringen af den internationale dimension, ikke blot i tanke, men også i handling. Livslang læring og efterspørgselsstyrede efteruddannelsestilbud Livslang læring er en forudsætning for, at arbejdsstyrken løbende kan opfylde de stigende krav fra arbejdsmarkedet. Uanset, om der er tale om omskoling eller opkvalificering, skal der tilbydes uddannelsesforløb af varierende længde, der er efterspurgt og udviklet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Den livslange læring skal understøttes af en geografisk mobilitet i forhold til arbejdsudbuddet og varierende storskala projekter. Dialog med virksomheder, offentlige institutioner og borgerne er en forudsætning for efterspørgselsstyret uddannelsesudbud. 11

12 Uddannelse i takt med erhvervsudviklingen Efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft vil, som følge af kommende projekter i råstofbranchen, øges væsentligt. Det er Naalakkersuisuts ambition, at flest mulige af arbejdspladserne i de kommende projekter besættes af grønlandsk arbejdskraft, derfor er uddannelse, opkvalificering og omskoling af den grønlandske arbejdskraft essentiel. En befolkningssammensætning med et voksende antal ældre stiller krav til en langsigtet strategi for uddannelse. De arbejdsopgaver, som de, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, har varetaget, skal udfyldes, og der skal uddannes personale til at tage sig af de ældre. Der vil i fremtiden være et øget behov for flere uddannede indenfor det sociale og det sundhedsfaglige område. Ressourcer skal bruges optimalt og alle områder skal løbende effektvurderes Ressourcer, der er bevilliget til uddannelsesområdet, skal udnyttes optimalt til at konsekvent at forfølge de overordnede strategier. Dette fordrer en stærk evalueringskultur, der løbende kan informere det administrative og politiske niveau om effekter af indsatsen. Samtidig er et optimalt brug af ressourcerne kun muligt, hvis der er en sammenhæng mellem alle uddannelsestilbud, ligesom eventuelle barrierer for at påbegynde en uddannelse systematisk opdages og nedbrydes. Der skal løbende handles i forhold til indsatser og institutioner, der vurderes ikke at levere tilstrækkelig kvalitet i forhold til de tildelte bevillinger. En præcis og omkostningsbevidst prioritering af bevillingerne er en forudsætning for at kunne understøtte de øvrige mål. Stordriftsmiljøer skal etableres i videst mulig omfang, da disse giver en mere effektiv udnyttelse af såvel de menneskelige som de økonomiske ressourcer. 12

13 2 Førskoleområdet I mange år har uddannelsesområdet været betragtet som folkeskolen, erhvervsuddannelser, gymnasium og de videregående uddannelser. I dag ses førskoleområdet som en helt naturlig og integreret del af uddannelsessystemet. Årsagen til dette er, at tidlig indsats dokumenteret reducerer kriminalitet, misbrugsproblemer mv., hvilket i sig selv øger velfærden for det enkelte individ. Samfundsøkonomisk er gevinsten ved den tidlige indsats i førskolealderen stor, idet den slår igennem i alle efterfølgende led. Det er altså yderst rentabelt at investere i førskoleområdet både for det enkelte menneske og for samfundet som helhed. Førskoleområdet er derfor også adresseret i den igangværende børn- og ungestrategi, og indsatser i uddannelsesstrategien vil ske i samspil med børn- og ungestrategien. 2.1 Status Der er ca børn under 6 år nationalt. Af disse bor 17 % i bygderne og 83 % i byerne. Heraf er 54 % af børnene i bygderne ikke i dagtilbud, mens det i byerne er 23 %. Samlet set er der 900 børn, der ikke er i dagtilbud. Børnetallet vil i de kommende år frem mod 2022 stige. Herefter sætter et mindre fald i børnetallet ind. Ud af det samlede antal børn, er i offentlige eller selvejende dagtilbud, hvor de offentlige tilbud udgør langt størstedelen. 2.2 Vision Visionen for førskoleområdet er, at alle børn sikres sproglig, social og følelsesmæssig læring og udvikling. 2.3 Målet for førskoleområdet grundlaget for skoleparathed Førskoleområdet skal med det enkelte barn i centrum fastholdes og styrkes som en integreret del af det samlede uddannelsessystem. Det giver det naturlige afsæt for barnets skolegang. 2.4 Implementering På førskoleområdet kan strategien sammenfattes i nedenstående aktiviteter, som vedrører pasningskapacitet, personale og opkvalificering samt styrkelse af den systematiske inddragelse af pædagogisk-psykologisk faglighed og ekspertise. 13

14 Delmålsætningerne understøtter det overordnede mål om fortsat at styrke førskoleområdets sammenhæng til det øvrige uddannelsessystem og derved sikre børnene et stærkt fundament for deres skolegang. National garanti for et pædagogisk dagtilbud Udbygning af de fysiske rammer Prioritering af uddannet personale og opkvalificering af ikke faglært personale Obligatorisk screening af børnenes helbred, udvikling og skoleparathed Flere mænd i pædagogfaget Udvikling af alternative pædagogisk tilrettelagte dagtilbud for alle børn Systematisk anvendelse af pædagogiske principper og læreplaner Pædagogisk-psykologisk forskning til understøttelse af implementering, monitorering og evaluering Naalakkersuisut vil arbejde for, at der bliver garanti for et pædagogisk dagtilbud til alle børn i førskolealderen. Alle daginstitutioner skal så vidt muligt have uddannet personale, mens dagtilbud i områder uden daginstitutionstilbud skal have personer eller familie med relevante kurser, såfremt det ikke er muligt at hverve uddannet personale. Alle børn skal i deres dagtilbud mødes af voksne, der arbejder efter de pædagogiske principper, som er defineret i arbejdet med Den gode daginstitution for at sikre, at alle børn får mulighed for at udvikle sig. Heri mener Naalakkersuisut, at der ligger brug af IT i leg og læring, sproglig stimulering, samt arbejde med pædagogiske redskaber, der kontinuerligt monitorerer børnenes udvikling. For at sikre, at alle børn, også dem, der ikke er i dagtilbud af forskellige årsager, udvikler sig bedst muligt og har de bedste vilkår for læring, vil den helbredsundersøgelse, som i dag finder sted i fireårsalderen, blive udvidet eller erstattet, så der indføres obligatorisk screening af alle børn, når de fylder 3 år og 5 år. Med obligatorisk screening forstås, at barnet i nævnte alder skal have en helbredsundersøgelse, blandt andet med screening af syn og hørelse, for at forebygge problemer fremadrettet, eksempelvis med dårlig indlæring på grund af manglende hørelse. Derudover skal barnet i 3 års alderen screenes med et pædagogisk redskab, mens det i 5 års alderen ville omhandle tests med henblik på skoleparathed. Endvidere skal screeningen afdække eventuelle sociale problemstillinger. Samlet set skal vi have et bedre helhedsindtryk af barnet. Denne obligatoriske screening skal være med til at forebygge, at små 14

15 problemer bliver store, også hos de børn, der ikke er i dagtilbud. Der skal derfor være et straksberedskab, der udarbejder en handleplan for det enkelte barn ved behov. I de mindre beboede steder, hvor der i dag ikke findes dagtilbud, skal disse etableres i allerede eksisterende rammer i det omfang, at det er muligt. Der sigtes mod at opkvalificere både nye og nuværende dagplejemødre samt familier med redskaber indenfor blandt andet pædagogik. Denne indsats gennemføres i et tæt samspil med Selvstyrets øvrige strategier, herunder især børne- og ungestrategien, der har konkrete initiativer målrettet fagligheden i yderkantsområder, herunder: Udbrede og udvikle brugen af tværfaglige rejsehold fra nærliggende byer til at støtte og sikre den faglige opkvalificering Styrke fagligheden og kompetencerne ved at gennemføre uddannelsesforløb og kurser for bygdepersonale Endelig vil Naalakkersuisut fremadrettet målrette en kampagnerække på at få flere mænd til at søge uddannelse indenfor det pædagogiske område og derved sikre, at børn i fremtiden kan møde flere mænd i daginstitutionerne og i dagtilbuddene og dermed få en mere alsidig påvirkning. Frem mod 2015 vil der især være fokus på at få ændret lovgivning, fysiske rammer i dagtilbuddene, rammerne omkring uddannelse af personale, udvikling af alternative pædagogisk tilrettelagte dagtilbud for alle børn, systematisk anvendelse af pædagogiske principper og anvendelse af læreplaner samt at få etableret pædagogisk-psykologisk forskning til at understøtte implementering, monitorering og evaluering. Herefter vil der tillige skulle stilles skarpt på udbygning og renovering af daginstitutioner. 2.5 Forventede effekter Effekten af indsatsen vil både være menneskelig og samfundsøkonomisk. Alle børns trivsel og sundhed kan følges kontinuerligt, og børn i risiko eller med særlige behov kan opspores og hjælpes tidligt. Derfor vil flere børn vokse op i familier, der er i stand til at sikre udvikling, trivsel og sundhed. Som følge af dette, vil færre børn få behov for intervenerende indsatser, og flere børn vil være skoleparate. 15

16 3 Folkeskoleområdet Folkeskoleområdet er og vil altid være et område, der skaber debat. Alle ønsker handling på området; forbedringer og prioriteringer. Folkeskoleområdet i denne strategi er Naalakkersuisuts bud på en fremtidig folkeskole for alle og til gavn for alle. Folkeskolen forbereder ungdommen til at kunne tage erhvervskompetencegivende uddannelse efter endt folkeskoleforløb. En stærk faglig og social ballast fra folkeskolen er en forudsætning, for at den enkelte elev kan fortsætte sit uddannelsesforløb. Naalakkersuisut vil derfor i de kommende år have et særligt fokus på at forbedre folkeskolen i samarbejde med kommuner, lærere og andre gode kræfter. 3.1 Status I efteråret 2010 blev implementeringen af folkeskolereformen evalueret. I efteråret 2011 blev der skrevet en skolehjemsredegørelse, og samtidig blev der udviklet en database med data fra folkeskolen. En database, der trækker på alle eksisterende data om folkeskolen, samler dem et sted og bruger dem til at skabe et handlingsorienteret analyseredskab. Der er udfordringer for folkeskolen i forhold til lærermangel i både by og bygd og et efterslæb i forhold til den sproglige indsats. Med afsæt i evalueringen, redegørelsen og ved brug af databasen føler Naalakkersuisut sig godt klædt på i forhold til den fremtidige strategi. 3.2 Vision Folkeskolen skal gøre eleverne fagligt og menneskeligt klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Helt centralt i denne bestræbelse står elevernes sproglige færdigheder. Alle børn skal ved afgangen fra folkeskolen kunne anvende tre sprog grønlandsk, dansk og engelsk. 16

17 3.3 Målet for Folkeskolen forudsætningen for videre uddannelse Strategien på folkeskoleområdet kan sammenfattes i nedenstående delmålsætninger, som vedrører undervisningen, personalet, de fysiske rammer og vejledningen af elever. Delmålsætningerne understøtter den overordnede målsætning om, at gøre eleverne klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse ved afgangen fra folkeskolen og kunne anvende tre sprog. 1. Skoleledelsens funktion skal styrkes 2. Organiseringen af folkeskoleområdet, såvel centralt som i kommunerne skal analyseres og forbedres. 3. Trintestene skal udvides til at omfatte alle klassetrin i de sproglige fag og matematik og skal benyttes aktivt til at evaluere den enkelte elevs præstation 4. Skolen skal benytte trintest og løbende evalueringer aktivt i undervisningssituationen med den enkelte elev. Herunder er påkrævet et særligt fokus på drengenes indlæring. 5. Sprogindsatsen i grønlandsk, dansk og engelsk skal styrkes 6. Skolernes undervisning skal evalueres og akkrediteres 7. Skolehjemmene skal leve op til de pædagogiske mål 8. Vejledning, erhvervspraktik og karriereplanlægning skal være i fokus i forhold til ældstetrinnet, så ingen elever forlader folkeskolen uden en handleplan. 9. Der skal fokus på brug af IT i undervisningen 10. Der skal være flere uddannede lærere 3.4 Implementering Naalakkersuisut vil diskutere problematikkerne omkring de mange meget små skoler i landet med kommunerne, som har ansvaret for folkeskoleområdet. En dialog, som forventes at resultere i et forslag til lovændring på området i forhold til minimumsstandarder for elevtal og antal uddannede lærere af hensyn til at sikre børnene de bedst mulige uddannelsesmuligheder. Hele opbygningen af folkeskoleområdet skal analyseres med henblik på at sikre en bedre sammenhæng mellem Selvstyret, Kommunerne, Inerisaavik og Ilinniarfissuaq i forhold til indsatser og strategier, der berører folkeskoleområdet. 17

18 Gode sproglige færdigheder har stor betydning for, at eleverne kan tage en ungdomsuddannelse og få succes i livet. Derfor skal alle elever ved afgangen fra folkeskolen kunne 3 sprog; grønlandsk, dansk og engelsk, så ingen bliver begrænset af sproglige barrierer. Målet er, at sprog ikke skal være noget, man lærer, men derimod noget, man lærer med. Naalakkersuisut vil endvidere sørge for, at elever fra især yderområderne i langt højere grad end i dag, sikres et ophold på en grønlandsk eller dansk efterskole i 9. og 10. klasse. Skoleledelsen alle steder skal styrkes i form af kurser samt efter- og videreuddannelser for at sikre den bedst mulige daglige ledelse af folkeskolen. Det vil medføre en bedre tilrettelæggelse af undervisningen, ressourcestyring, personaleledelse samt en kontinuerlig udvikling i den enkelte folkeskole. Trintestene udvides til at omfatte alle klassetrin i sprogfag og matematik. Lærerne skal bruge trintestresultaterne aktivt til at evaluere den enkelte elev og efterfølgende sikre, at der sættes målrettet ind i forhold til elevens læringsmæssige behov, så der opnås det maksimale udbytte af undervisningen. Skolernes undervisning skal evalueres og akkrediteres, så skolernes selvevaluering systematiseres og synliggøres, med det mål at sikre, at lærernes undervisning og elevernes læring fortsat udvikler sig. Akkrediteringen skal ske i fællesskab med skolen. Akkrediteringen skal medvirke til, at skolerne planlægger, gennemfører og evaluerer elevernes læring og lærernes undervisning, så eleverne kan leve op til deres egne mål og handleplaner, samt de centralt fastsatte læringsmål. Naalakkersuisut vil bl.a. med afsæt i børne- og ungestrategien iværksætte en tværfaglig udredning, der skal afdække både handicap- og specialundervisningsområdet. Naalakkersuisut konkluderer, at skolehjemmene ikke lever op til de pædagogiske mål. Naalakkersuisut ønsker derfor at sikre, at de elever, der flytter til en større skole på ældste-trinnet, får gode og trygge rammer. Derudover kommer elever fra små skoler ofte med utilstrækkelige kundskaber, som gør deres overgang til en større skole vanskelig. Skolehjemmene skal leve op til de pædagogiske mål og understøtte de behov, som elever fra de små skoler har i forhold til at udvikle sig fagligt og menneskeligt. 18

19 Vejledning, erhvervspraktik og karriereplanlægning skal være i fokus i forhold til ældste-trinnet. Vejledning har vist sig at være en af grundstenene for en succesfuld videre færd i uddannelsessystemet. Eleverne skal være fokuserede på, hvad de vil efter folkeskolen og gives mulighed for at afprøve deres færdigheder indenfor relevante fag. Der skal fokus på brug af IT i undervisningen i alle fag i alle områder af landet. Dette betyder ikke kun fjernundervisning, men lige så meget, at folkeskolens elever skal lære at bruge IT aktivt, som en del af deres læring, mens lærerne skal lære at bruge IT mere i deres undervisning på alle niveauer. Der skal udvikles undervisningsmateriale til området, samt udvikles fjernundervisningsmetoder, der fungerer i forhold til de grønlandske forhold, med begrænsede og meget dyre forbindelser i yderområderne. Der mangler uddannede lærere både på nationalt og lokalt plan. Naalakkersuisut vil arbejde på at øge andelen af uddannede lærere. I skoler i yderområderne, hvor det er svært at tiltrække uddannede lærere, og hvor der er mange timelærere, skal timelærerne coaches via internettet, eksempelvis kombineret med rejselærerordninger. Naalakkersuisut har ud fra målsætningen om at sikre det enkelte barns bedst mulige udvikling set på problematikkerne omkring de mange meget små skoler i landet. Der er 26 skoler med under 15 elever fordelt på kommunerne således: Kommune Kujalleq 9 skoler, Kommuneqarfik Sermersooq 3 skoler, Qeqqata Kommunia 1 skole og Qaasuitsup Kommunia 13 skoler. Af disse har 10 ingen uddannede lærere ansat. Naalakkersuisut vil med kommunerne diskutere effektiviteten af de nævnte skoler ud fra respekt for det enkelte barns krav på læringsmiljø, samt i forhold til de centralt fastsatte læringsmål. Naalakkersuisut vil opfordre den enkelte kommune til at prioritere midlerne, så enkelte elev får mest muligt ud af de bevilligede midler på folkeskoleområdet. 3.5 Forventede effekter Væsentligt flere elever vil uanset bosted og eventuelt særlige behov færdiggøre en uddannelse efter folkeskolen. Af disse skal væsentligt flere starte på uddannelse direkte efter folkeskolen. 19

20 4 De unge uden for uddannelsessystemet Der er kommet et stigende fokus på gruppen af unge mellem 15 og 18 år, som ikke starter på en uddannelse eller efterskole umiddelbart efter folkeskolen, og som heller ikke er kommet i gang 1-2 år efter, at de har forladt folkeskolen. Restgruppen, som denne gruppe bliver betegnet, er stor og udgør i disse år ca. 50 % af en ungdomsårgang. 4.1 Status Sammenfattende peger analyser fra 2010 og 2011 på, at kun ca. 15 % af en folkeskoleårgang starter direkte på et uddannelsesforløb, hvilket er meget lavt i en international sammenligning. Selvom der herudover er en meget stor del af afgangseleverne fra folkeskolen (ca. 40 %), som påbegynder et efterskoleophold. Dette bør område have fokus, da det er vigtigt, at tilknytningen til uddannelsessystemet fastholdes direkte efter folkeskolen. Jo længere tid unge er udenfor uddannelsessystemet, desto risiko for at denne gruppe ikke færdiggør en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der skal derfor fortsat være initiativer, der er målrettet at få disse unge ind i uddannelsesforløb. Problematikken omkring restgruppen er tværgående, og hænger sammen med folkeskolen, vejledningen i og efter folkeskolen, effekten af efterskoleophold mv. Størrelsen af restgruppen er en klar og let målbar indikator for kvaliteten af den undervisning, som folkeskolen tilbyder. Redskaberne i forhold til at pejle og sætte ind overfor elever med behov er på plads, fx trintest, men udnyttes endnu ikke optimalt. 4.2 Vision Visionen er, at en stor del af restgruppen får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Alle elever, der forlader folkeskolen, skal være motiverede og klar til at påbegynde efterskoleforløb eller en ungdomsuddannelse. 4.3 Målet Målet er, at restgruppen er nedbragt til under 5 % i 2025 blandt andet som følge af en massiv vejledningsindsats med handleplaner for den enkelte elev, opsøgende vejledning efter afslutning af folkeskolen, samt monitorering af den enkelte på CPR nummer niveau. Monitoreringen skal blandt andet bruges til at sætte et støtteapparat i gang ved overgange i uddannelsessystemet, så man 20

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE Redegørelse om Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi 2012 Departementet for Uddannelse og Forskning Politisk forord For det enkelte menneske og for samfundet

Læs mere

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi 2014 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Forord Uddannelsespolitisk er børn og unge den vigtigste

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen

Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen Den lokale erhvervsskole, daværende STI, startede i 1988, før det, var der aftenskole for de voksne, som

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Restgrupper Hele landet og kommunevis Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Det statistiske beredskab - 1 I udviklede Inerisaavik et statistisk indikatorsystem til monitorering

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II. Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014. Uddannelsesplan II

Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II. Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014. Uddannelsesplan II Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 Uddannelsesplan II Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Førskoleområdet... 4 2.1 Indledning...

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. FM2015: Afrapportering på Uddannelsesplan II Implementeringsrapport 2014

KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. FM2015: Afrapportering på Uddannelsesplan II Implementeringsrapport 2014 KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT FM2015: Afrapportering på Uddannelsesplan II Implementeringsrapport 2014 Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Maj 2015 The European Union

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Forslag Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Uddannelsesstrategi 2015 1 Indhold Forord 3 Det strategiske afsæt 4 Nutidens børn og unge - Fremtidens medarbejdere 5 Uddannelse som vækstmotor 6 Det

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere