UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE"

Transkript

1 FM 2012/34 Redegørelse om Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi Departementet for Uddannelse og Forskning April 2012 UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE FM 2012/34 IIN sagsnr

2 2

3 Forord For det enkelte menneske og for samfundet som helhed er det et naturligt ønske, at alle bidrager til helheden. Dette ønske opnås bedst ved, at så mange som muligt har så mange kompetencer som muligt, og disse opnås naturligt gennem uddannelse og opkvalificering. Uddannelse og kravet om flere, højere og bedre uddannelser, har været en gennemgående anbefaling fra alle sider, når man har sat fokus på Grønlands fremtidige udvikling og muligheden for at skabe et på alle måder selvbærende samfund. Denne mulighed er for mange en drøm. En drøm, som Naalakkersuisut har sat sig som mål at få realiseret. Midlet til dette er først og fremmest et bredt løft på uddannelsesområdet. Naalakkersuisut har som erklæret mål at skabe et sammenhængende uddannelsessystem for at sikre de rammer, der skal til, så flere kan stå med et uddannelsesbevis i hånden. Dertil har vi, med inddragelse af de mange interessenter på området, udarbejdet denne Uddannelsesstrategi, som vi håber, vil få en bred national tilslutning, såvel politisk i forhold til beslutningen som i befolkningen, når strategien skal udrulles. Uddannelsesstrategien tager det næste skridt i forhold til den igangværende Uddannelsesplan, og sætter nye mål for indsatsen på uddannelsesområdet. Naalakkersuisut har fastsat ni overordnede pejlemærker for fremtidens uddannelsesstrategi: Uddannelse kan ikke stå alene Understøttelse af et tresproget uddannelsessystem og samfund Høj kvalitet i uddannelser er et ufravigeligt krav Samfundet skal sikre alle børn en chance for erhvervskompetencegivende uddannelse E-læring fra barnsben Uddannelse med globalt udsyn Livslang læring og efterspørgselsstyrede efteruddannelsestilbud Uddannelse i takt med erhvervsudviklingen Ressourcer skal bruges optimalt og alle områder skal løbende effektvurderes 3

4 Læring og udvikling starter allerede i førskolealderen, og derfor dækker denne Uddannelsesstrategi fra barnets første år, frem til man står med sit sidste kursusbevis i hånden. Uddannelsesstrategien vil blive fulgt op med reformer, lovgivningstiltag og aftaler med udenlandske samarbejdspartnere. Dette gælder eksempelvis på daginstitutionsområdet, i folkeskolen og på universitetsområdet. Naalakkersuisut vil afsøge alle muligheder for, at alle kan tage den uddannelse, som de ønsker sig. Alle anbefalinger peger på, at der skal sættes ind på uddannelsesområdet, hvis vi fortsat skal kunne udføre de velfærdsydelser i samfundet, som vi i dag tager for givet. Nu er tiden så inde til, at der træffes de fornødne beslutninger, og at der trækkes i arbejdstøjet. En uddannelse er ikke bare en rettighed, men også en borgerpligt. Den indsats, du ikke yder, må ydes af en anden, så der findes ingen lette genveje, kun vejen gennem uddannelse og dygtiggørelse af den enkelte - til gavn for den enkelte og for helheden. Naalakkersuisut vil med denne Uddannelsesstrategi danne de rammer, der skal til, for at realisere drømmen om et selvbærende Grønland. Det er drømmen for os alle, det bør være målet for os alle, og det er alles ansvar at yde, hvad der kræves for at opnå dette. Der findes ingen kundskab, som ikke er værdifuld - Edmund Burke God læse- og debatlyst. Palle Christiansen Naalakkersuisoq for Uddannelse, Forskning og Nordisk samarbejde 4

5 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Baggrund Uddannelsesstrategiens mål De overordnede pejlemærker for uddannelsesstrategien 10 2 FØRSKOLEOMRÅDET Status Vision Målet for førskoleområdet grundlaget for skoleparathed Implementering Forventede effekter 15 3 FOLKESKOLEOMRÅDET Status Vision Målet for Folkeskolen forudsætningen for videre uddannelse Implementering Forventede effekter 19 4 DE UNGE UDEN FOR UDDANNELSESSYSTEMET Status Vision Målet Implementering Forventede effekter 22 5 UNGDOMSUDDANNELSERNE Gymnasiet Status Vision Målet for gymnasiet et skridt på vejen mod videregående uddannelse 24 5

6 5.1.4 Implementering Forventede effekter Erhvervsgrunduddannelserne Status Vision Målet for erhvervsgrunduddannelsen arbejdsmarkedets behov og opkvalificering af arbejdsstyrken Implementering Forventede effekter 30 6 OMSKOLING OG OPKVALIFICERING AF ARBEJDSSTYRKEN Status Vision Mål Implementering 32 7 VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Status Vision arbejdsmarkedets behov og international standard Målet for de videregående uddannelser Implementering Forventede effekter 36 8 SÆRLIGE OMRÅDER Ledelsesuddannelser Undervisning i fritiden Forbedring af befolkningens læse- og skrivekompetencer Uddannelse af handicappede Uddannelsesstøtte og anden godtgørelse Ungdomsuddannelserne uddannelsestilbud udenfor Grønland 39 9 RESSOURCESTYRING Styringsinstrumenter Samfundsøkonomisk effekt og investeringsbehov 41 6

7 1 Indledning Forandring er ikke et valg samfund forandres af mennesker og forandrer menneskene i det. Med strategier, handleplaner og evalueringer kan forandringerne i et vist omfang dirigeres i en ønsket retning. 1.1 Baggrund Et selvbærende Grønland kræver, at de der skal bære det, har de bedst mulige forudsætninger hver især. Naalakkersuisut arbejder for, at endnu flere får en uddannelse og mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Læring og udvikling starter i førskolealderen. Det er en del af det enkelte barns fundament til den videre skolegang. Folkeskolen skal fortsat udvikles og løftes til glæde for børn, forældre, lærere og samfund. Der skal fortsat være gode, uddannede lærere og ledere, der arbejder efter principperne, som den gode skole bygger på. Gymnasierne vokser, flere vil påbegynde og gennemføre den gymnasiale uddannelse og den nye reform træder i kraft i august Flere kan mere, fordi de har fået en studentereksamen. Flere er i praktik og i gang med en erhvervsgrunduddannelse. Flere vil gerne i praktik og der arbejdes på at skaffe praktikpladser, både i Grønland og i udlandet. Flere læser videre på de videregående uddannelser indenfor alle fag. Uddannelsesplanen fra 2005 har betydet, at 42 % flere var i gang med en kompetencegivende uddannelse i 2011 i forhold til 2005, 3828 var aktive ved udgangen af 2011, 46,5 % flere er blevet færdige, i 2011 blev 851 færdige. Det går godt og hurtigt. Så hurtigt, at det nu skal besluttes, hvordan Grønlandskortet rent uddannelsesmæssigt skal se ud i fremtiden. Uddannelsesstrategien beskriver Naalakkersuisuts visioner, mål og prioriterede indsatser for uddannelsesindsatsen. Uddannelse er en af de vigtigste grundsten for den enkeltes gode liv og mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Naalakkersuisut vil give alle mulighed for at tage et valg; at vælge en uddannelse og få det bedst mulige liv. 7

8 Uddannelsesstrategien skal ikke lave om på noget, der virker. Den skal ikke lave nyt for det nyes skyld. Og den skal ikke anvise i detaljeret handleplan, men fastsætte de overordnede visioner og retninger. Den skal sikre rammen for, at Grønlands uddannelsessystem er det bedst mulige. Uddannelsesstrategien bygger videre på en række vigtige initiativer: Den nye uddannelsesstrategi skal ikke nulstille uddannelsesplanen fra 2005 og starte forfra. Den skal bygge videre på det eksisterende. I 2006 indgik Grønland en partnerskabsaftale med den Europæiske Kommission, som sikrede Grønland ca. 200 mio. kr. årligt i sektor budget støtte til uddannelsesområdet, til og med Aftalen har gjort, at Departementet for Uddannelse og Forskning har haft fokus på resultater og fremdrift på uddannelsesområdet, idet at der er i partnerskabsaftalen var indgået aftale om et sæt af indikatorer til at monitorere indsatsen. I 2010 blev arbejdet med den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) og Børne- og Ungestrategien (BUS) startet i tværdepartementale arbejdsgrupper. Samtidig blev Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde også igangsat. o Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning sagde; Status quo er ikke en mulighed. Hvis ikke Grønland forandrer noget, så vil der være rigtig mange borgere, der ikke vil kunne få de velfærdsydelser, de får i dag. Det er af afgørende betydning at elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen styrkes. o Børne- og Ungestrategien (BUS) sagde; vi skal satse på at lave en tidlig indsats i børns liv, så vi kan få hjulpet så mange børn som muligt til et godt børneliv og senere et godt voksenliv. o Den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) sagde; vi skal modernisere vores traditionelle erhverv og skabe et rummeligt og mobilt arbejdsmarked. Det er af afgørende betydning at elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen styrkes. 8

9 Uddannelsesstrategien er således solidt forankret i en dokumenteret sammenhæng, der efterlyser initiativ, nytænkning og fremsynethed. Uddannelsesstrategien er dynamisk i forhold til udviklingen i samfundet og vil løbende blive fulgt op med konkrete, målrettede handleplaner og initiativer på de enkelte områder. Første gang i forbindelse med behandlingen af forslaget til finanslov Uddannelsesstrategiens mål Samfundet forandrer sig. Der bliver flere ældre, der skal drages omsorg for af uddannet personale. Der er forsat mangel på pædagoger, undervisere, sygeplejersker, læger mv. i samfundet. Erhvervslivet og arbejdsmarkedet er i stadig forandring og stiller krav til nye eller ændrede kompetencer i arbejdsstyrken. Det overordnede mål for Uddannelsesstrategien 2012 er, at fra 2025 opnår mindst 70 % af en given ungdomsårgang en erhvervskompetencegivende uddannelse. Naalakkersuisut sigter med uddannelsesstrategien 2012 højere end med uddannelsesplanen fra Den enkelte skal med det nye mål have en erhvervskompetencegivende uddannelse, ikke kun kompetencegivende i forhold til videre uddannelse. Forskellen er, at man kan gå direkte i job som faglært med en erhvervskompetencegivende uddannelse. En studieforberedende uddannelse, som eksempelvis den gymnasiale uddannelse, giver udelukkende kompetence i forhold til et studie på en videregående uddannelse, men kvalificerer ikke studenten til at indgå som faglært i et erhverv. Hvis målet skal nås, skal stigningen i antallet af aktive under uddannelse fortsætte. Derfor skal der bygges kollegier, så alle har et sted at bo, mens de er under uddannelse. Endvidere skal der etableres flere undervisningslokaler. Endelig skal der afsættes midler til drift i forhold til de stigende aktivitetstal. Den årlige investering i bedre og flere uddannede er en helt afgørende forudsætning for et selvbærende Grønland. Men det står samtidig klart, at det vil kræve betydelige investeringer over 9

10 en årrække at sikre kapaciteten til at nå målet, og at strategien derfor skal udfoldes i balance med samfundets øvrige serviceydelser. Bosætningsmønsteret i landet og den overordnede udvikling giver både unikke muligheder og unikke udfordringer. Det er derfor nødvendigt at betragte området fordomsfrit og omkostningsbevidst. 1.3 De overordnede pejlemærker for uddannelsesstrategien Naalakkersuisut har ni overordnede pejlemærker for uddannelsesstrategien: Uddannelse kan ikke stå alene Uddannelsesindsatsen skal løbende udvikles i samarbejde med alle samfundets aktører. Uddannelsesudbuddet og uddannelsesstrategien må aldrig blive statisk eller selvtilstrækkeligt. Alle gode kræfter skal derfor løbende involveres, debattere og udøve indflydelse på uddannelsesområdet. En høj grad af demokratisk inddragelse af interessenter og sammentænkning på tværs af ressortområder er et ufravigeligt krav i det videre arbejde med at udfolde uddannelsesstrategien. Understøttelse af et tresproget uddannelsessystem og samfund Borgere, virksomheder og den offentlige sektor skal kunne agere i internationale kontekster, og kontinuerligt deltage i, formidle og implementere ny viden fra og til resten af kloden. Samtidig skal grønlandsk være et levende hovedsprog. Dette fordrer, at alle som minimum kan grønlandsk, dansk og engelsk. Alle fremtidige beslutninger vil skulle træffes i respekt for at forfølge dette mål. Høj kvalitet i uddannelser er et ufravigeligt krav Ledestjernen for udvikling, opretholdelse og indvielse af uddannelsesinstitutioner er, at kvaliteten lever op til høje internationale krav. Det gælder, uanset om institutionens målgruppe er førskolebørn, skoleelever, traditionelle uddannelsessøgende eller arbejdsmarkedets restgruppe over tredive. Uddannede borgere skal ikke blot være kompetent arbejdskraft, men være attraktive for det omgivende samfund og stærke kandidater til toplederposter i selskaber, der agerer i landet. Alle fremtidige beslutninger vil træffes med fokus på at kunne udvikle og fastholde høj kvalitet, der muliggør ovenstående. Institutioner oprettes eller nedlægges på basis af, hvorvidt de leverer den ønskede kvalitet i forhold til de tildelte midler. 10

11 Samfundet skal sikre alle børn en chance for erhvervskompetencegivende uddannelse Alle børn skal have en chance for at få en opvækst, der gør det muligt for dem at tilegne sig en erhvervskompetencegivende uddannelse. De primære ansvarlige for dette er forældrene, men i det omfang forældrene ikke kan løfte denne opgave, må samfundet træde til. Dette gælder uanset, om der er tale om socialt udsatte børn, handicappede børn eller børn med indlæringsvanskeligheder. Der skal arbejdes for at ovenstående rettigheder for børn sikres via lovgivning, og implementeres via løbende screening af det enkelte barns udvikling. Hensynet til barnets tarv og udviklingsmuligheder skal veje tungere end hensynet til forældrene. E-læring fra barnsben E-læring skal starte i førskolealderen og være en rød tråd gennem hele uddannelsesforløbet, såvel som borgerens senere arbejdsliv. En intuitiv tilgang til E-læring sætter borgeren i stand til selv at medvirke til livslang læring, samt deltage i demokratiet og samfundets liv. Alle børn skal fra barnsben og hele vejen igennem deres uddannelse opleve IT og E-læring, som en naturlig integreret del af deres liv. Efter endt uddannelse skal borgeren være i stand til at være en aktiv udøver af livslang læring. Uddannelse med globalt udsyn Alle uddannelser skal have en international dimension. Ikke blot i pensum, men også i selve uddannelsens forløb, og mulighed for frivillige eller obligatoriske ophold i udlandet. Et tæt samarbejde med udenlandske institutioner skal opsøges, opdyrkes og opprioriteres. Alle fremtidige beslutninger på uddannelsesområdet skal understøtte implementeringen af den internationale dimension, ikke blot i tanke, men også i handling. Livslang læring og efterspørgselsstyrede efteruddannelsestilbud Livslang læring er en forudsætning for, at arbejdsstyrken løbende kan opfylde de stigende krav fra arbejdsmarkedet. Uanset, om der er tale om omskoling eller opkvalificering, skal der tilbydes uddannelsesforløb af varierende længde, der er efterspurgt og udviklet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Den livslange læring skal understøttes af en geografisk mobilitet i forhold til arbejdsudbuddet og varierende storskala projekter. Dialog med virksomheder, offentlige institutioner og borgerne er en forudsætning for efterspørgselsstyret uddannelsesudbud. 11

12 Uddannelse i takt med erhvervsudviklingen Efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft vil, som følge af kommende projekter i råstofbranchen, øges væsentligt. Det er Naalakkersuisuts ambition, at flest mulige af arbejdspladserne i de kommende projekter besættes af grønlandsk arbejdskraft, derfor er uddannelse, opkvalificering og omskoling af den grønlandske arbejdskraft essentiel. En befolkningssammensætning med et voksende antal ældre stiller krav til en langsigtet strategi for uddannelse. De arbejdsopgaver, som de, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, har varetaget, skal udfyldes, og der skal uddannes personale til at tage sig af de ældre. Der vil i fremtiden være et øget behov for flere uddannede indenfor det sociale og det sundhedsfaglige område. Ressourcer skal bruges optimalt og alle områder skal løbende effektvurderes Ressourcer, der er bevilliget til uddannelsesområdet, skal udnyttes optimalt til at konsekvent at forfølge de overordnede strategier. Dette fordrer en stærk evalueringskultur, der løbende kan informere det administrative og politiske niveau om effekter af indsatsen. Samtidig er et optimalt brug af ressourcerne kun muligt, hvis der er en sammenhæng mellem alle uddannelsestilbud, ligesom eventuelle barrierer for at påbegynde en uddannelse systematisk opdages og nedbrydes. Der skal løbende handles i forhold til indsatser og institutioner, der vurderes ikke at levere tilstrækkelig kvalitet i forhold til de tildelte bevillinger. En præcis og omkostningsbevidst prioritering af bevillingerne er en forudsætning for at kunne understøtte de øvrige mål. Stordriftsmiljøer skal etableres i videst mulig omfang, da disse giver en mere effektiv udnyttelse af såvel de menneskelige som de økonomiske ressourcer. 12

13 2 Førskoleområdet I mange år har uddannelsesområdet været betragtet som folkeskolen, erhvervsuddannelser, gymnasium og de videregående uddannelser. I dag ses førskoleområdet som en helt naturlig og integreret del af uddannelsessystemet. Årsagen til dette er, at tidlig indsats dokumenteret reducerer kriminalitet, misbrugsproblemer mv., hvilket i sig selv øger velfærden for det enkelte individ. Samfundsøkonomisk er gevinsten ved den tidlige indsats i førskolealderen stor, idet den slår igennem i alle efterfølgende led. Det er altså yderst rentabelt at investere i førskoleområdet både for det enkelte menneske og for samfundet som helhed. Førskoleområdet er derfor også adresseret i den igangværende børn- og ungestrategi, og indsatser i uddannelsesstrategien vil ske i samspil med børn- og ungestrategien. 2.1 Status Der er ca børn under 6 år nationalt. Af disse bor 17 % i bygderne og 83 % i byerne. Heraf er 54 % af børnene i bygderne ikke i dagtilbud, mens det i byerne er 23 %. Samlet set er der 900 børn, der ikke er i dagtilbud. Børnetallet vil i de kommende år frem mod 2022 stige. Herefter sætter et mindre fald i børnetallet ind. Ud af det samlede antal børn, er i offentlige eller selvejende dagtilbud, hvor de offentlige tilbud udgør langt størstedelen. 2.2 Vision Visionen for førskoleområdet er, at alle børn sikres sproglig, social og følelsesmæssig læring og udvikling. 2.3 Målet for førskoleområdet grundlaget for skoleparathed Førskoleområdet skal med det enkelte barn i centrum fastholdes og styrkes som en integreret del af det samlede uddannelsessystem. Det giver det naturlige afsæt for barnets skolegang. 2.4 Implementering På førskoleområdet kan strategien sammenfattes i nedenstående aktiviteter, som vedrører pasningskapacitet, personale og opkvalificering samt styrkelse af den systematiske inddragelse af pædagogisk-psykologisk faglighed og ekspertise. 13

14 Delmålsætningerne understøtter det overordnede mål om fortsat at styrke førskoleområdets sammenhæng til det øvrige uddannelsessystem og derved sikre børnene et stærkt fundament for deres skolegang. National garanti for et pædagogisk dagtilbud Udbygning af de fysiske rammer Prioritering af uddannet personale og opkvalificering af ikke faglært personale Obligatorisk screening af børnenes helbred, udvikling og skoleparathed Flere mænd i pædagogfaget Udvikling af alternative pædagogisk tilrettelagte dagtilbud for alle børn Systematisk anvendelse af pædagogiske principper og læreplaner Pædagogisk-psykologisk forskning til understøttelse af implementering, monitorering og evaluering Naalakkersuisut vil arbejde for, at der bliver garanti for et pædagogisk dagtilbud til alle børn i førskolealderen. Alle daginstitutioner skal så vidt muligt have uddannet personale, mens dagtilbud i områder uden daginstitutionstilbud skal have personer eller familie med relevante kurser, såfremt det ikke er muligt at hverve uddannet personale. Alle børn skal i deres dagtilbud mødes af voksne, der arbejder efter de pædagogiske principper, som er defineret i arbejdet med Den gode daginstitution for at sikre, at alle børn får mulighed for at udvikle sig. Heri mener Naalakkersuisut, at der ligger brug af IT i leg og læring, sproglig stimulering, samt arbejde med pædagogiske redskaber, der kontinuerligt monitorerer børnenes udvikling. For at sikre, at alle børn, også dem, der ikke er i dagtilbud af forskellige årsager, udvikler sig bedst muligt og har de bedste vilkår for læring, vil den helbredsundersøgelse, som i dag finder sted i fireårsalderen, blive udvidet eller erstattet, så der indføres obligatorisk screening af alle børn, når de fylder 3 år og 5 år. Med obligatorisk screening forstås, at barnet i nævnte alder skal have en helbredsundersøgelse, blandt andet med screening af syn og hørelse, for at forebygge problemer fremadrettet, eksempelvis med dårlig indlæring på grund af manglende hørelse. Derudover skal barnet i 3 års alderen screenes med et pædagogisk redskab, mens det i 5 års alderen ville omhandle tests med henblik på skoleparathed. Endvidere skal screeningen afdække eventuelle sociale problemstillinger. Samlet set skal vi have et bedre helhedsindtryk af barnet. Denne obligatoriske screening skal være med til at forebygge, at små 14

15 problemer bliver store, også hos de børn, der ikke er i dagtilbud. Der skal derfor være et straksberedskab, der udarbejder en handleplan for det enkelte barn ved behov. I de mindre beboede steder, hvor der i dag ikke findes dagtilbud, skal disse etableres i allerede eksisterende rammer i det omfang, at det er muligt. Der sigtes mod at opkvalificere både nye og nuværende dagplejemødre samt familier med redskaber indenfor blandt andet pædagogik. Denne indsats gennemføres i et tæt samspil med Selvstyrets øvrige strategier, herunder især børne- og ungestrategien, der har konkrete initiativer målrettet fagligheden i yderkantsområder, herunder: Udbrede og udvikle brugen af tværfaglige rejsehold fra nærliggende byer til at støtte og sikre den faglige opkvalificering Styrke fagligheden og kompetencerne ved at gennemføre uddannelsesforløb og kurser for bygdepersonale Endelig vil Naalakkersuisut fremadrettet målrette en kampagnerække på at få flere mænd til at søge uddannelse indenfor det pædagogiske område og derved sikre, at børn i fremtiden kan møde flere mænd i daginstitutionerne og i dagtilbuddene og dermed få en mere alsidig påvirkning. Frem mod 2015 vil der især være fokus på at få ændret lovgivning, fysiske rammer i dagtilbuddene, rammerne omkring uddannelse af personale, udvikling af alternative pædagogisk tilrettelagte dagtilbud for alle børn, systematisk anvendelse af pædagogiske principper og anvendelse af læreplaner samt at få etableret pædagogisk-psykologisk forskning til at understøtte implementering, monitorering og evaluering. Herefter vil der tillige skulle stilles skarpt på udbygning og renovering af daginstitutioner. 2.5 Forventede effekter Effekten af indsatsen vil både være menneskelig og samfundsøkonomisk. Alle børns trivsel og sundhed kan følges kontinuerligt, og børn i risiko eller med særlige behov kan opspores og hjælpes tidligt. Derfor vil flere børn vokse op i familier, der er i stand til at sikre udvikling, trivsel og sundhed. Som følge af dette, vil færre børn få behov for intervenerende indsatser, og flere børn vil være skoleparate. 15

16 3 Folkeskoleområdet Folkeskoleområdet er og vil altid være et område, der skaber debat. Alle ønsker handling på området; forbedringer og prioriteringer. Folkeskoleområdet i denne strategi er Naalakkersuisuts bud på en fremtidig folkeskole for alle og til gavn for alle. Folkeskolen forbereder ungdommen til at kunne tage erhvervskompetencegivende uddannelse efter endt folkeskoleforløb. En stærk faglig og social ballast fra folkeskolen er en forudsætning, for at den enkelte elev kan fortsætte sit uddannelsesforløb. Naalakkersuisut vil derfor i de kommende år have et særligt fokus på at forbedre folkeskolen i samarbejde med kommuner, lærere og andre gode kræfter. 3.1 Status I efteråret 2010 blev implementeringen af folkeskolereformen evalueret. I efteråret 2011 blev der skrevet en skolehjemsredegørelse, og samtidig blev der udviklet en database med data fra folkeskolen. En database, der trækker på alle eksisterende data om folkeskolen, samler dem et sted og bruger dem til at skabe et handlingsorienteret analyseredskab. Der er udfordringer for folkeskolen i forhold til lærermangel i både by og bygd og et efterslæb i forhold til den sproglige indsats. Med afsæt i evalueringen, redegørelsen og ved brug af databasen føler Naalakkersuisut sig godt klædt på i forhold til den fremtidige strategi. 3.2 Vision Folkeskolen skal gøre eleverne fagligt og menneskeligt klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Helt centralt i denne bestræbelse står elevernes sproglige færdigheder. Alle børn skal ved afgangen fra folkeskolen kunne anvende tre sprog grønlandsk, dansk og engelsk. 16

17 3.3 Målet for Folkeskolen forudsætningen for videre uddannelse Strategien på folkeskoleområdet kan sammenfattes i nedenstående delmålsætninger, som vedrører undervisningen, personalet, de fysiske rammer og vejledningen af elever. Delmålsætningerne understøtter den overordnede målsætning om, at gøre eleverne klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse ved afgangen fra folkeskolen og kunne anvende tre sprog. 1. Skoleledelsens funktion skal styrkes 2. Organiseringen af folkeskoleområdet, såvel centralt som i kommunerne skal analyseres og forbedres. 3. Trintestene skal udvides til at omfatte alle klassetrin i de sproglige fag og matematik og skal benyttes aktivt til at evaluere den enkelte elevs præstation 4. Skolen skal benytte trintest og løbende evalueringer aktivt i undervisningssituationen med den enkelte elev. Herunder er påkrævet et særligt fokus på drengenes indlæring. 5. Sprogindsatsen i grønlandsk, dansk og engelsk skal styrkes 6. Skolernes undervisning skal evalueres og akkrediteres 7. Skolehjemmene skal leve op til de pædagogiske mål 8. Vejledning, erhvervspraktik og karriereplanlægning skal være i fokus i forhold til ældstetrinnet, så ingen elever forlader folkeskolen uden en handleplan. 9. Der skal fokus på brug af IT i undervisningen 10. Der skal være flere uddannede lærere 3.4 Implementering Naalakkersuisut vil diskutere problematikkerne omkring de mange meget små skoler i landet med kommunerne, som har ansvaret for folkeskoleområdet. En dialog, som forventes at resultere i et forslag til lovændring på området i forhold til minimumsstandarder for elevtal og antal uddannede lærere af hensyn til at sikre børnene de bedst mulige uddannelsesmuligheder. Hele opbygningen af folkeskoleområdet skal analyseres med henblik på at sikre en bedre sammenhæng mellem Selvstyret, Kommunerne, Inerisaavik og Ilinniarfissuaq i forhold til indsatser og strategier, der berører folkeskoleområdet. 17

18 Gode sproglige færdigheder har stor betydning for, at eleverne kan tage en ungdomsuddannelse og få succes i livet. Derfor skal alle elever ved afgangen fra folkeskolen kunne 3 sprog; grønlandsk, dansk og engelsk, så ingen bliver begrænset af sproglige barrierer. Målet er, at sprog ikke skal være noget, man lærer, men derimod noget, man lærer med. Naalakkersuisut vil endvidere sørge for, at elever fra især yderområderne i langt højere grad end i dag, sikres et ophold på en grønlandsk eller dansk efterskole i 9. og 10. klasse. Skoleledelsen alle steder skal styrkes i form af kurser samt efter- og videreuddannelser for at sikre den bedst mulige daglige ledelse af folkeskolen. Det vil medføre en bedre tilrettelæggelse af undervisningen, ressourcestyring, personaleledelse samt en kontinuerlig udvikling i den enkelte folkeskole. Trintestene udvides til at omfatte alle klassetrin i sprogfag og matematik. Lærerne skal bruge trintestresultaterne aktivt til at evaluere den enkelte elev og efterfølgende sikre, at der sættes målrettet ind i forhold til elevens læringsmæssige behov, så der opnås det maksimale udbytte af undervisningen. Skolernes undervisning skal evalueres og akkrediteres, så skolernes selvevaluering systematiseres og synliggøres, med det mål at sikre, at lærernes undervisning og elevernes læring fortsat udvikler sig. Akkrediteringen skal ske i fællesskab med skolen. Akkrediteringen skal medvirke til, at skolerne planlægger, gennemfører og evaluerer elevernes læring og lærernes undervisning, så eleverne kan leve op til deres egne mål og handleplaner, samt de centralt fastsatte læringsmål. Naalakkersuisut vil bl.a. med afsæt i børne- og ungestrategien iværksætte en tværfaglig udredning, der skal afdække både handicap- og specialundervisningsområdet. Naalakkersuisut konkluderer, at skolehjemmene ikke lever op til de pædagogiske mål. Naalakkersuisut ønsker derfor at sikre, at de elever, der flytter til en større skole på ældste-trinnet, får gode og trygge rammer. Derudover kommer elever fra små skoler ofte med utilstrækkelige kundskaber, som gør deres overgang til en større skole vanskelig. Skolehjemmene skal leve op til de pædagogiske mål og understøtte de behov, som elever fra de små skoler har i forhold til at udvikle sig fagligt og menneskeligt. 18

19 Vejledning, erhvervspraktik og karriereplanlægning skal være i fokus i forhold til ældste-trinnet. Vejledning har vist sig at være en af grundstenene for en succesfuld videre færd i uddannelsessystemet. Eleverne skal være fokuserede på, hvad de vil efter folkeskolen og gives mulighed for at afprøve deres færdigheder indenfor relevante fag. Der skal fokus på brug af IT i undervisningen i alle fag i alle områder af landet. Dette betyder ikke kun fjernundervisning, men lige så meget, at folkeskolens elever skal lære at bruge IT aktivt, som en del af deres læring, mens lærerne skal lære at bruge IT mere i deres undervisning på alle niveauer. Der skal udvikles undervisningsmateriale til området, samt udvikles fjernundervisningsmetoder, der fungerer i forhold til de grønlandske forhold, med begrænsede og meget dyre forbindelser i yderområderne. Der mangler uddannede lærere både på nationalt og lokalt plan. Naalakkersuisut vil arbejde på at øge andelen af uddannede lærere. I skoler i yderområderne, hvor det er svært at tiltrække uddannede lærere, og hvor der er mange timelærere, skal timelærerne coaches via internettet, eksempelvis kombineret med rejselærerordninger. Naalakkersuisut har ud fra målsætningen om at sikre det enkelte barns bedst mulige udvikling set på problematikkerne omkring de mange meget små skoler i landet. Der er 26 skoler med under 15 elever fordelt på kommunerne således: Kommune Kujalleq 9 skoler, Kommuneqarfik Sermersooq 3 skoler, Qeqqata Kommunia 1 skole og Qaasuitsup Kommunia 13 skoler. Af disse har 10 ingen uddannede lærere ansat. Naalakkersuisut vil med kommunerne diskutere effektiviteten af de nævnte skoler ud fra respekt for det enkelte barns krav på læringsmiljø, samt i forhold til de centralt fastsatte læringsmål. Naalakkersuisut vil opfordre den enkelte kommune til at prioritere midlerne, så enkelte elev får mest muligt ud af de bevilligede midler på folkeskoleområdet. 3.5 Forventede effekter Væsentligt flere elever vil uanset bosted og eventuelt særlige behov færdiggøre en uddannelse efter folkeskolen. Af disse skal væsentligt flere starte på uddannelse direkte efter folkeskolen. 19

20 4 De unge uden for uddannelsessystemet Der er kommet et stigende fokus på gruppen af unge mellem 15 og 18 år, som ikke starter på en uddannelse eller efterskole umiddelbart efter folkeskolen, og som heller ikke er kommet i gang 1-2 år efter, at de har forladt folkeskolen. Restgruppen, som denne gruppe bliver betegnet, er stor og udgør i disse år ca. 50 % af en ungdomsårgang. 4.1 Status Sammenfattende peger analyser fra 2010 og 2011 på, at kun ca. 15 % af en folkeskoleårgang starter direkte på et uddannelsesforløb, hvilket er meget lavt i en international sammenligning. Selvom der herudover er en meget stor del af afgangseleverne fra folkeskolen (ca. 40 %), som påbegynder et efterskoleophold. Dette bør område have fokus, da det er vigtigt, at tilknytningen til uddannelsessystemet fastholdes direkte efter folkeskolen. Jo længere tid unge er udenfor uddannelsessystemet, desto risiko for at denne gruppe ikke færdiggør en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der skal derfor fortsat være initiativer, der er målrettet at få disse unge ind i uddannelsesforløb. Problematikken omkring restgruppen er tværgående, og hænger sammen med folkeskolen, vejledningen i og efter folkeskolen, effekten af efterskoleophold mv. Størrelsen af restgruppen er en klar og let målbar indikator for kvaliteten af den undervisning, som folkeskolen tilbyder. Redskaberne i forhold til at pejle og sætte ind overfor elever med behov er på plads, fx trintest, men udnyttes endnu ikke optimalt. 4.2 Vision Visionen er, at en stor del af restgruppen får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Alle elever, der forlader folkeskolen, skal være motiverede og klar til at påbegynde efterskoleforløb eller en ungdomsuddannelse. 4.3 Målet Målet er, at restgruppen er nedbragt til under 5 % i 2025 blandt andet som følge af en massiv vejledningsindsats med handleplaner for den enkelte elev, opsøgende vejledning efter afslutning af folkeskolen, samt monitorering af den enkelte på CPR nummer niveau. Monitoreringen skal blandt andet bruges til at sætte et støtteapparat i gang ved overgange i uddannelsessystemet, så man 20

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE Redegørelse om Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi 2012 Departementet for Uddannelse og Forskning Politisk forord For det enkelte menneske og for samfundet

Læs mere

Uddannelse the Greenlandic view. Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning

Uddannelse the Greenlandic view. Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning Uddannelse the Greenlandic view Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning Geografi og infrastruktur 18 byer - 60 bygder Svært at tiltrække og fastholde uddannet personale til førskole og

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi 2014 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Forord Uddannelsespolitisk er børn og unge den vigtigste

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE Redegørelse om Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi 2012 Departementet for Uddannelse og Forskning Politisk forord For det enkelte menneske og for samfundet

Læs mere

Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle. Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen

Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle. Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen Vision Overordnet vision Af årgangene, som afslutter folkeskolen fra 2015, skal 70

Læs mere

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre?

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Karl Kristian Olsen/Carsten Petersen Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Forordningen 17, stk. 4. Eleven udarbejder

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2014-15 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 2 Syddansk Uddannelsesaftale Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale?

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 25. august 2014 Cover til unge-initiativer i Budget 2015 Overordnede mål Unge i København skal have gode rammer for at vokse op, udvikle sig og komme godt

Læs mere

Kvalitetsløft som led i OK 13

Kvalitetsløft som led i OK 13 Kvalitetsløft som led i OK 13 Jørgen Balling Rasmussen, MBU Side 1 Udgangspunktet: Prioritering i forhold til mål og udfordringer RR anbefaler, at FM og MBU i de fremtidige OK-forhandlinger arbejder målrettet

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Strategi for forsikrede ledige.

Strategi for forsikrede ledige. Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Møde for forvaltningschefer og udvalgsformænd. Sisimiut den 14. og 15. september 2011

Møde for forvaltningschefer og udvalgsformænd. Sisimiut den 14. og 15. september 2011 Møde for forvaltningschefer og udvalgsformænd Sisimiut den 14. og 15. september 2011 Formålet for mødet At kommunerne tager ansvar for, at flere børn forlader folkeskolen med bedre resultater, at resurserne

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Piareersarfiit. Stedet hvor man forbereder sig. Departement for Erhverv og Arbejdsmarked

Piareersarfiit. Stedet hvor man forbereder sig. Departement for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfiit Stedet hvor man forbereder sig Departement for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfiit Overordnede formål for Piareersarfiit: Ved etablering af Piareersarfiit, er det overordnede mål, at

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG RATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATE GI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STR ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI

Læs mere

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

TEKNIKIMIK ILINNIARFIK

TEKNIKIMIK ILINNIARFIK TEKNIKIMIK ILINNIARFIK 1. UDKAST TIL RESULTATKONTRAKT For perioden 2015-2018 Indledende bemærkninger fra bestyrelsen Bestyrelsen for Teknikimik Ilinniarfik ønsker indledningsvis at fremhæve sin højeste

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere