11/10/2017 Ny rapport giver fire bud på fremtidens forsyningssektor - Altinget: forsyning

Transkript

1 ƒforsyning Ny rapport giver re bud på fremtidens forsyningssektor Klaus Ulrik Mortensen 11. oktober 2017 kl. 3:00 0 kommentarer (Foto: Colourbox) SCENARIER: En statslig multiforsyning, som styrer hele sektoren. Eller kapitalismen i fri dressur. Det er to ud af fire scenarier for fremtidens forsyningssektor, som Foreningen af Rådgivende Ingeniører præsenterer i en ny rapport. Nogle vil måske huske skurken fra Olsen-banden går i krig nationalforbrydernes tiende epos fra Her troner Bjørn Watt-Boolsen som altid forklædt som Bang-Johansen som direktør på Kontoret for Rådgivende Ingeniører på Københavns Rådhus. Og i filmen skyr han ingen midler for at sikre sig en mikrofilm, der skal sælge Danmark som feriedestination for resten af EF. Nationen overlever. Men dramaet rumsterer alligevel i baghovedet, når Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) onsdag fremlægger sin vision for Danmarks forsyningssektor. Regeringens strategi er ikke visionær I rapporten præsenterer FRI fire scenarier for, hvordan forsyningssektoren er skruet sammen i Og fordi sektoren årligt omsætter for 92 milliarder kroner og tegner sig for 14 procent af Danmarks eksport, er det afgørende, at der tænkes langsigtet. Men det er også en sektor, hvor investeringerne er langsigtede, og hvor vi skal leve længe med de beslutninger, som vi træffer i dag. FAKTA Der er et stort behov for at skabe debat om fremtidens forsyning. Målet med vores uvildige rapport er at gøre det muligt at forstå konsekvenser af de politiske beslutninger, der skal tages på området, siger administrerende direktør i FRI, Henrik Garver. Her kunne Lars Christian Lilleholt (V) føle sig fristet til at indskyde, at regeringen med sin forsyningsstrategi fra efteråret 2016 tog hul på netop denne debat. Men selv om FRI anerkender, at strategien tager fat på et vigtigt spørgsmål om effektiviseringer i sektoren, efterspørger foreningen samtidig en mere ambitiøs retning end blot effektivisering som et mål i sig selv. 1/5

2 Vi mangler et klart billede af, hvilken forsyningssektor regeringen ønsker. Vi savner en vision, siger han og tilføjer, at selv om de ser det som naturligt, at langt større dele af sektoren skal underlægges en markedslogik, så advarer de imod at opgive den stramme regulering af de naturlige monopoler for hurtigt. Det risikerer at gå ud over den grønne omstilling og at give store tab på grund af forspildte investeringer. Ambitionen med vores arbejde er at sikre en retning og at kende konsekvenserne af vores valg, siger Henrik Garver. Fire scenarier for fremtiden Rapporten baserer sig på fire konkrete scenarier, som skitseret i grafikken nedenfor: En statslig multiforsyning: I 2035 håndteres forsyning af én statsligt drevet multiforsyning, der producerer og distribuerer alle former for forsyning til husholdninger og virksomheder. Alle kunder betaler samme pris pr. enhed, uanset hvor de bor, og hvad det reelt koster at forsyne dem. Multiforsyningen kan via sit overblik over alle forsyningsarter koordinere investeringer på tværs af forsyningsarterne og dermed udnytte synergieffekter. Regulerede forsyninger: I 2035 er etableret en central forsyningsstyrelse, der understøtter politikerne i at sikre regulering af alle forsyningsaktiviteter via krav, incitamenter og afgifter. Reguleringen sørger bl.a. for, at forsyningsvirksomhederne ikke kan udnytte deres naturlige monopol. Reguleringen af sektoren er kompleks, og hvis den ikke er optimal, kan det føre til en sektor, der suboptimerer og har svært ved at tage de nødvendige, langsigtede strategiske beslutninger. Markedsdrevne multiforsyninger: I 2035 er forsyningssektoren privatejet, og de naturlige monopoler er underlagt incitamentsregulering. Ud over økonomisk regulering med krav om løbende effektivisering af de naturlige monopoler er der minimal politisk styring af forsyningssektoren, hvor der er fri konkurrence på produktion, handel og service. Specialiserede markedsdrevne forsyninger: I 2035 er forsyningssektoren privatejet, og de naturlige monopolaktiviteter er underlagt incitamentsregulering. Det er ikke tilladt at eje eller drive forsyningsvirksomheder på tværs af forsyningsarter. Ejerne af de naturlige monopoler må gerne samarbejde, men infrastrukturen skal drives af separate selskaber. Reguleringen af sektoren sikrer tredjepart adgang til forsyningsnettet på rimelige vilkår. Lokale løsninger udfordrer nettets monopol Henrik Garver forklarer, at foreningen ikke peger på ét scenario som det foretrukne. Men i stedet anbefaler en kombination af elementer fra flere scenarier som det ideelle. Den rigtige retning set med vores øjne er en øget markedsstyring i den samlede forsyningssektor. Men hvor man samtidig har blik for de forskelligheder, der er på tværs af forsyningsarterne. Og så skal man tage højde for, hvornår ny teknologi som solceller og lokale varmepumper udfordrer de naturlige monopoler, siger han. En markant trend bliver ifølge direktøren, at løsningerne i stigende grad kobles af det kollektive forsyningssystem. Når el, varme og sågar spildevandsrensning kan tilvejebringes lokalt på matriklen, åbner det op for reformer, som hidtil ikke har været teknologisk mulige. Denne transformation af sektoren kræver en nænsom og rettidig statslig regulering. Alle typer forsyning skal ikke behandles ens, men der skal stilles minimumskrav til private aktører om eksempelvis vandkvalitet, miljø og levering, forklarer han. Ingeniører vil også påvirke Men hvorfor skal rådgivende ingeniører overhovedet bruge kræfter på at udtænke visioner for forsyningssektoren? Henrik Garver forklarer, at selv om foreningen ikke er direkte part i forsyningssektoren, har den stor viden om sektorens struktur, udfordringer og muligheder. Og at man derfor gerne vil skubbe på en udvikling, som sikrer, at samfundet bevæger sig i den mest fornuftige retning. 2/5

3 Vi kunne sagtens bruge en masse timer på rådgivningsarbejde, som stak i alle mulige forskellige retninger. Men vi foretrækker naturligvis, at vores arbejde er med til at gøre en forskel for samfundet, siger han. Økonomi» Effektivisering» klaus@altinget.dk 3/5

4 4/5

5 5/5