LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION"

Transkript

1 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION

2

3 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION

4 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION Udgivet 28. maj 2010 Publikationen kan bestilles hos: Rosendahl - Schultz Grafisk Herstedvang Albertslund Tlf Fax Publikationen kan hentes på Lønkommissionens hjemmeside Design BGRAPHIC Tryk Prinfo Holbæk-Hedehusene-Køge Oplag stk. ISBN Elektronisk publikation ISBN

5 FORORD Lønkommissionen blev nedsat af regeringen i efteråret 2008 på baggrund af erfaringerne fra overenskomstforhandlingerne i 2008 på det offentlige område. Kommissoriet for Lønkommissionen omfatter en vifte af emner om løn og løndannelse, ligeløn og kønsopdelt arbejdsmarked, fleksibilitet og rammer for ledelse og arbejdstilrettelæggelse i den offentlige sektor. Lønkommissionens redegørelse overgives hermed til de offentlige overenskomstparter med henblik på, at den kan indgå som fælles baggrundsmateriale ved kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område og dermed den videre dialog, der kendetegner den danske model med udstrakt samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Lønkommissionens undersøgelser har afdækket en række væsentlige problemstillinger i forhold til løn, køn, uddannelse og fleksibilitet i den offentlige sektor, som er vigtige at adressere for at bevare den positive udvikling af den offentlige sektor. Lønkommissionen opfordrer på den baggrund de offentlige overenskomstparter til at foretage et serviceeftersyn af aftaler, overenskomster og forhandlingssystemer i den offentlige sektor. En række væsentlige problemstillinger, kommissionen har afdækket, kan ikke henføres til aftaler og overenskomster og forhandlingssystemet alene. Det gælder særligt i forhold til det kønsopdelte arbejdsmarked i bred forstand og til administrativ regulering, styring og dokumentation. På den baggrund opfordrer Lønkommissionen relevante organisationer, myndigheder og institutioner mv. på alle niveauer til at foretage et serviceeftersyn også på disse områder. Kommissoriets bredde har gjort arbejdet i Lønkommissionen omfattende. Nye lønbegreber er blevet defineret, og det har bl.a. været nødvendigt at udvikle et nyt register til kommissionens lønanalyser. Det har resulteret i et samlet konsolideret datagrundlag for løn i den offentlige sektor, som ikke er set tidligere. Mange faglige punkter er vendt og afklaret, og der er i dag i Lønkommissionen en langt stærkere fælles forståelse af de problemstillinger og emner, som kommissionen har beskæftiget sig med. Lønkommissionen har lagt vægt på at afgive redegørelsen i enighed. Overenskomstparterne har ikke gennem kommissionsarbejdet påtaget sig konkrete forpligtelser i relation til kommende overenskomstforhandlinger. Lønkommissionen, maj 2010 FORORD 1

6 Lønkommissionens redegørelse består af: Bind I, der udgør redegørelsens hovedbind Bind II, der indeholder en alfabetisk gennemgang af 44 offentlige faggruppers lønforhold. Kommissionsredegørelsens indledning, sammenfatning og konklusion er tillige optrykt særskilt. Læs mere på: 2 FORORD

7 1. INDLEDNING, SAMMENFATNING OG KONKLUSION 1.1 Indledning. Lønkommissionens opgave Overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor i 2008 var præget af uenighed om løn. Det gjaldt både i optakten, forhandlingerne og efterspillet. Sagens kerne var, hvad bestemte faggrupper tjener, hvad bestemte faggrupper tjener i forhold til hinanden og hvad mænd tjener i forhold til kvinder. Under den forhandlingspolitiske uenighed lå der samtidig en teknisk uenighed om, hvordan man opgør løn og om, hvordan man sammenligner lønnen mellem faggrupper, som har forskellige løn- og ansættelsesvilkår, arbejder i forskellige sektorer og har forskelligt arbejdsomfang. På baggrund af erfaringerne fra overenskomstforhandlingerne i 2008 nedsatte regeringen en lønkommission i efteråret Med denne redegørelse rapporterer Lønkommissionen sine analyser og konklusioner. Lønkommissionens opgave har været at kortlægge, analysere og drøfte, om løn-, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige sektor bidrager til at fremme en positiv udvikling af sektoren og til i dialog med medarbejderne at skabe dynamiske og attraktive arbejdspladser med lokale frihedsgrader, der kan tiltrække og fastholde den efterspurgte og kvalificerede arbejdskraft af begge køn. Herunder har Kommissionen bl.a. skullet undersøge konsekvenserne af det kønsopdelte arbejdsmarked og i den forbindelse have fokus på forholdene inden for de traditionelle mandeog kvindefag i den offentlige sektor. Lønkommissionens opgave har været at: Fastlægge lønbegreber pr. præsteret henholdsvis betalt time til brug for kommissionens analyser. Kortlægge lønninger, lønspredning og lønudvikling i den offentlige sektor med særligt fokus på perioden siden indførelsen af de nye lønsystemer. Sammenligne lønninger, lønspredning og lønudvikling for relevante faggrupper inden for den offentlige sektor, herunder faggrupper inden for typiske kvinde- og mandefag, bl.a. på baggrund af uddannelsesniveau, jobfunktioner, herunder fysisk og psykisk belastning i jobbet, eventuelt ledelsesansvar, anciennitet, rekrutteringsforhold og fraværsmønstre. Sammenligne lønninger med relevante faggrupper i den private sektor på grundlag af en samlet vurdering, hvor lønnen ses i sammenhæng med øvrige ansættelsesvilkår, herunder fx den effektive arbejdstid og retten til betalt fravær. 1. INDLEDNING, SAMMENFATNING OG KONKLUSION 3

8 Undersøge konsekvenserne af det kønsopdelte arbejdsmarked og i den forbindelse have fokus på forholdene inden for traditionelle mande- og kvindefag i den offentlige sektor. Belyse og vurdere mulighederne for at modvirke kønsspecifikke rekrutterings- og karrieremønstre. Undersøge, om der i forhold til ligelønsloven er problemer med ligeløn på det offentlige område. Undersøge løndannelsen i den offentlige sektor, herunder om der er barrierer, der begrænser mulighederne for justering af lønrelationer, og om de nye lønsystemer i tilstrækkelig grad giver mulighed for fastholdelse og en løbende tilpasning til de aktuelle rekrutteringsbehov, herunder på de enkelte arbejdspladser. Belyse, om der i den offentlige sektor er hensigtsmæssige rammer for ledelse og arbejdstilrettelæggelse, herunder om lederne har de nødvendige muligheder for i dialog med medarbejderne at kunne udvikle gode arbejdspladser, hvor drivkraften er arbejdsglæde og motivation, og som er attraktive for både kvinder og mænd. Kommissionen har herunder skulle belyse mulighederne for at prioritere opgaveløsningen på arbejdspladserne. Kommissionen har haft til opgave at identificere eventuelle barrierer, der modvirker engagement, motivation og effektivitet på arbejdspladserne i den offentlige sektor, samt pege på mulige initiativer, som kan fremme den positive udvikling. Det har imidlertid ikke været hensigten, at kommissionen skal fremsætte konkrete forslag til ændringer i overenskomster. Løn og andre ansættelsesvilkår i den offentlige sektor fastsættes ved kollektive overenskomster og aftaler, der indgås mellem arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer. Kommissionens redegørelse skal derfor overgives til de offentlige overenskomstparter inden udgangen af maj 2010 med henblik på, at den kan indgå som fælles baggrundsmateriale ved kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Lønkommissionens kommissorium er optrykt i appendiks 1.1. Kommissionens uafhængige formand har været fhv. departementschef og teaterchef, Michael Christiansen. Kommissionen har herudover været sammensat af repræsentanter fra hovedorganisationerne (LO, FTF og AC), de statslige og kommunale/regionale forhandlingsfællesskaber (CFU, KTO og Sundhedskartellet) og de offentlige arbejdsgivere (Finansministeriet, KL og Danske Regioner) samt fire eksperter: Lektor Karen Sjørup, Roskilde Universitet, afdelingsdirektør Kirsten Wismer, Danmarks Statistik, afdelingschef Lisbeth Pedersen, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og professor Niels Westergård-Nielsen, Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet. Der har desuden været tilknyttet en ekspert fra DA med henblik på oplysninger vedrørende den private sektor. Bortset fra ovennævnte konkrete sammenligninger har kommissionen ikke behandlet forhold på det private arbejdsmarked. Kommissionens i alt 36 medlemmer fremgår af appendiks 1.2. Lønkommissionen har holdt 12 møder. Dertil er der afholdt 74 møder i fem styringsgrupper nedsat under kommissionen, hvori forskellige grupper af kommissionens medlemmer har 4 1. INDLEDNING, SAMMENFATNING OG KONKLUSION

9 behandlet kommissionens undersøgelser fra tilrettelæggelse til rapportering. Sekretariatsfunktionen har været placeret i Personalestyrelsen. Sekretariatsarbejdet har været tilrettelagt under formandens ansvar. Organiseringen af kommissionens arbejde er nærmere beskrevet i appendiks 1.3. Lønkommissionen har i overensstemmelse med kommissoriet haft fokus på forholdene for mænd og kvinder i den offentlige sektor. Kommissionen har således opdelt data og indtænkt køn i sine analyser, vurderinger og konklusioner i det omfang, det har været muligt. 1.2 Sammenfatning af Lønkommissionens analyser Lønkommissionens analyser og undersøgelser rapporteres i 9 kapitler, der sammen med dette kapitel udgør redegørelsens 10 kapitler. Kapitlerne udgør redegørelsens hovedbind og omhandler i tematisk form de undersøgelser, som kommissionen har gennemført. Kapitel 1 er tillige optrykt særskilt. Derudover består redegørelsen af et bind II, som i alfabetisk rækkefølge beskriver og kortlægger strukturelle karakteristika og lønforhold for de 44 offentlige faggrupper, som er omfattet af Lønkommissionens lønanalyser. De enkelte faggrupper er beskrevet efter et fast paradigme. Heraf fremgår tillige en nærmere definition (afgrænsning) af de pågældende faggrupper. Nedenstående sammenfattes kapitel 2-10 i redegørelsens bind I. Kapitel 2. Lønbegreber Løn er ikke bare løn. Løn består for de fleste lønmodtagere af en række komponenter, som tilsammen er udtryk for lønmodtagerens samlede løn. Denne løn kan opgøres som enten en årsløn, en månedsløn eller en timeløn. Dermed afhænger løn altså af, hvordan man opgør den. Det vil sige, hvilke lønkomponenter der medregnes, og hvilken periode lønnen opgøres for. Når man skal kortlægge lønniveauer og foretage lønanalyser, er det derfor nødvendigt at fastlægge de principper, hvorefter lønnen opgøres. Der er med andre ord behov for lønbegreber, som skaber en fælles opfattelse af løn. På den baggrund skal Lønkommissionen: Fastlægge de lønstatistiske begreber pr. henholdsvis præsteret og betalt time i den offentlige sektor, der skal lægges til grund for de sammenlignende analyser i kommissionsarbejdet. Et lønbegreb pr. præsteret time indeholder de timer, hvor medarbejderen faktisk har været på arbejde, mens et lønbegreb pr. betalt time indeholder alle timer, hvortil der er knyttet en betaling. I forbindelse med fastlæggelsen af lønbegreberne pr. henholdsvis præsteret og betalt time har Danmarks Statistik bistået Lønkommissionen med udarbejdelsen af en rapport om lønbegreberne. 1. INDLEDNING, SAMMENFATNING OG KONKLUSION 5

10 Danmarks Statistiks rapport er lagt til grund for Lønkommissionens valg af de lønbegreber, der præsenteres og begrundes i dette kapitel. For at kunne sammenligne lønnen for medarbejdere med forskellige aflønningsformer og beskæftigelsesgrader, anvender Lønkommissionen timelønnen. Timelønnen beregnes ved at dividere medarbejderens fortjeneste med antallet af timer, som fortjenesten er optjent i. Udover basisfortjenesten består fortjenesten af en række øvrige lønelementer. Det drejer sig fx om pension, over- og merarbejde, genetillæg mv. Lønnen er således den samlede fortjeneste, som medarbejderen modtager fra arbejdsgiveren for et givent stykke arbejde. Fortjenestens sammensætning og antallet af timer, der divideres med, afhænger af det valgte lønbegreb og afspejles i lønbegrebernes forskellige egenskaber. I Lønkommissionens analyser anvendes to gennemgående lønbegreber: Fortjeneste pr. præsteret time Standardberegnet timefortjeneste Fortjenesten pr. præsteret time er hovedlønbegrebet i Danmarks Statistiks lønstatistik. Den standardberegnede timefortjeneste er et lønbegreb baseret på betalte timer. Den standardberegnede timefortjeneste er et nyt lønbegreb, som Danmarks Statistik har udviklet i samarbejde med Lønkommissionen. De to lønbegreber har forskellige egenskaber, der kan supplere hinanden i analyserne og tilsammen give et nuanceret billede af lønnen. Forskellen mellem de to lønbegreber kommer især til udtryk, når timelønnen opgøres for medarbejdere med betalt fravær. Fortjenesten pr. præsteret time viser medarbejderens gennemsnitlige fortjeneste pr. arbejdet time og arbejdsgiverens omkostninger ved en times udført arbejde ekskl. øvrige arbejdsomkostninger. Fortjenesten pr. betalt time viser derimod medarbejderens gennemsnitlige timeløn for de timer, som medarbejderen har modtaget betaling for. Uanset om medarbejderen har været på arbejde eller ej. Lønbegrebet fortjeneste pr. præsteret time er velegnet til sammenligning af lønninger på tværs af forskellige faggrupper med forskellige former for aflønning. Uanset hvordan lønpakken for den enkelte medarbejder er sammensat, vil værdien af de enkelte elementer afspejles i fortjenesten pr. præsteret time. Fravær i forbindelse med fx ferie, sygdom, barsel mv. afspejles i dette lønbegreb, som en højere fortjeneste pr. præsteret time til den medarbejder, der er fraværende med betaling. I den forbindelse skal det bemærkes, at fraværet ikke er ens fordelt inden for og mellem grupper. For eksempel har kvinder i gennemsnit et højere syge- og barselsfravær end mænd. Fraværets omfang for mænd og kvinder beskrives nærmere i kommissionens lønanalyser. I modsætning til fortjenesten pr. præsteret time er lønbegrebet standardberegnet timefortjeneste stort set upåvirket af omfanget af fravær og overarbejde. Lønbegrebet er derfor velegnet til sammenligninger mellem grupper med forskelligt fravær og overarbejde herunder sammenligninger mellem grupper med overvægt af kvinder henholdsvis mænd når man i analyserne ønsker at se bort fra betydningen af forskelle i fraværs- og arbejdsomfanget samt 6 1. INDLEDNING, SAMMENFATNING OG KONKLUSION

11 ansættelsesvilkår for så vidt angår ferie og betalt fravær. Den standardberegnede timefortjeneste er i den henseende upåvirket af kønsbetingede fraværsforskelle. Den standardberegnede timefortjeneste viser medarbejderens normale timeløn, dvs. timefortjenesten for de timer, der er afregnet til normal sats (1:1). Det statistiske grundlag for Lønkommissionens analyser er Danmarks Statistiks årlige lønstatistik for den private og offentlige sektor, da Danmarks Statistiks lønstatistik er den eneste lønstatistik, som muliggør sammenligning af lønninger på tværs af sektorer. Det skal bemærkes, at ikke alle vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet indberettes til lønstatistikken. Det gælder blandt andet øvrige ansættelsesvilkår som uregistreret over- og merarbejde og visse personalegoder. Betalt spisepause betragtes som præsteret tid i lønstatistikken. Ved sammenligninger mellem grupper skal man endvidere være opmærksom på, at ikke alle grupper modtager særskilt betaling for overarbejde. For nogle grupper kan eventuelt overarbejde være afkøbt på forhånd i den aftalte løn (fx jobløn, hvor der ikke er en højeste arbejdstid). Disse forhold behandles særskilt i lønanalyserne i kapitel 3. Kapitel 3. Lønniveau, lønspredning og lønudvikling i den offentlige sektor Hvad tjener offentligt ansatte egentlig? Hvordan er lønniveauet for offentligt ansatte i forhold til ansatte i den private sektor? Hvad tjener mænd og kvinder i forhold til hinanden? Dette er spørgsmål, hvortil der knytter sig en betydelig interesse. Lønkommissionens valg af lønbegreber og statistikgrundlag for lønanalyserne muliggør den hidtil mest omfattende analyse af disse spørgsmål i Danmark. Af Lønkommissionens kommissorium fremgår, at kommissionen skal: Kortlægge lønninger, lønspredning og lønudvikling i den offentlige sektor med særligt fokus på perioden siden indførelsen af de nye lønsystemer. I kommissoriet forudsættes, at undersøgelsen omfatter relevante faggrupper i den offentlige sektor, herunder faggrupper inden for typiske kvinde- og mandefag, og at undersøgelsen tillige skal omfatte faggrupper i den private sektor. Dette kapitel omfatter en kortlægning af lønniveau, lønspredning og lønudvikling for den offentlige sektor og de tre delsektorer stat, kommuner og regioner samt hovedtal for 44 offentlige faggrupper. Lønnen opgøres for både mænd og kvinder, men forhold mellem kvinders og mænds løn undergives tillige en særskilt analyse i kapitel 6. Spørgsmålet om lønniveau og lønspredning for offentlige og private faggrupper belyses særskilt i kapitel 5, hvor også fysisk og psykisk arbejdsmiljø, fraværsmønstre og rekruttering inden for de to sektorer belyses. Når lønniveau og lønspredning kortlægges for den offentlige sektor, herunder staten, kommuner og regioner samt for specifikke offentligt ansatte faggrupper, er det nødvendigt at væ- 1. INDLEDNING, SAMMENFATNING OG KONKLUSION 7

12 re opmærksom på en række øvrige ansættelsesvilkår, hvor værdien helt eller delvis ikke opfanges af lønstatistikken og derved ikke opfanget af et eller begge lønbegreber. I første del af kapitlet beskrives således, at: Der i forbindelse med Lønkommissionens arbejde er foretaget aktuarberegninger af tjenestemandspensionens reelle værdi. For hovedparten af de analyserede grupper er den ækvivalente bidragsprocent beregnet til omkring 30 pct. Lønkommissionen har valgt i lønanalyserne at illustrere den tilnærmelsesvise værdi af tjenestemandspensionen ved dels at anvende en værdi på 30 pct., dels ved at anvende de hidtidige 15 pct. for de tjenestemandsgrupper, der er omfattet af aktuarberegningerne. De 15 pct. er ikke en beregnet værdi, men historisk fastlagt ud fra den på det tidspunkt højst kendte arbejdsmarkedspensionsprocent på overenskomstområdet. Der i kortlægningen af de offentlige faggruppers løn på baggrund af fortjenesten pr. præsteret time er gennemført beregninger for timelønnen med og uden værdien af betalt spisepause. Værdien af betalt spisepause er fastsat til 7,25 pct. af fortjenesten pr. præsteret time. Beregningen er gennemført for alle grupper med undtagelse af de, hvor der er enighed om, at faggruppen ikke har betalt spisepause. Personalegoder uden for lønstatistikken anslås at udgøre 4,4 mia.kr. svarende til 0,5 pct. af lønsummen i kommuner, regioner og den private sektor. På baggrund heraf antages det, at ca. 50 pct. af de samlede personalegoder indgår i lønstatistikken Fraværet er underrapporteret i Danmarks Statistiks lønstatistikker i Det betyder, at lønnen målt som fortjeneste pr. præsteret time er undervurderet. Den ufuldstændige registrering af fraværet anslås at medføre en undervurdering af fortjenesten pr. præsteret time i alle sektorer. Underrapporteringen er størst i den kommunale sektor. Den standardberegnede timefortjeneste påvirkes ikke af underrapporteringen af fraværet. Ved sammenligninger af løn mellem offentlige grupper skal man være opmærksom på en række yderligere forhold, herunder rådighedsvagter, og hvorvidt timelønnen er opgjort inkl. eller ekskl. genetillæg. Den offentlige sektor beskæftiger et flertal af kvindelige ansatte. Således er syv ud af ti ansatte i den offentlige sektor som helhed kvinder. I kommuner og regioner er omkring otte ud af ti ansatte kvinder, mens kvinderne i staten udgør godt fire ud af ti ansatte. Således er der tale om en betydelig forskel, for så vidt angår kønsfordelingen inden for kommuner og regioner på den ene side og staten på den anden side. Kortlægningen af den offentlige sektor som helhed og de tre offentlige delsektorer viser, at mænd ansat i den offentlige sektor gennemsnitligt har en højere aftalt arbejdstid end kvinder. Således har 80 pct. af de mandlige ansatte i den offentlige sektor en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer og derover om ugen, mens dette er tilfældet for 49 pct. af kvinderne. Andelen af ansatte på nedsat tid/deltid er hermed væsentligt større for kvinder end for mænd i den offentlige sektor. Ovennævnte generelle kønsforskel i den aftalte arbejdstid dækker over en vis variation mellem stat, kommuner og regioner. Arbejdskraftundersøgelsen indikerer, at mænd i den offentlige sektor samtidig har en højere andel uregistrerede over- og merarbejdstimer end kvinder. Forskellen mellem kønnene er 8 1. INDLEDNING, SAMMENFATNING OG KONKLUSION

13 størst i kommuner og regioner og noget mindre i staten. Samtidig varierer det uregistrerede over- og merarbejde betydeligt mellem faggrupper og mellem ledere og basismedarbejdere. Generelt har ledere og faggrupper med akademisk uddannelse en højere andel uregistrerede over- og merarbejdstimer end basismedarbejdere og faggrupper uden akademisk uddannelse. Det betyder, at timelønnen målt som fortjeneste pr. præsteret time tenderer mod en overvurdering for disse grupper. Aldersfordelingen fordelt på køn viser overordnet, at der er relativt flere kvinder end mænd under 50 år i alle tre delsektorer. Omvendt er der forholdsvis flere mænd blandt de ansatte på 50 år og derover. Det betyder, at kvindernes samlede andel inden for de tre delsektorer alt andet lige vil vokse i de kommende år i takt med, at forholdsvis flere mænd end kvinder bliver pensioneret. Kortlægningen af løn og lønspredning i den offentlige sektor og de underliggende delsektorer viser, at staten har det højeste samlede lønniveau i den offentlige sektor. Målt på fortjenesten pr. præsteret time inkl. gene (ekskl. gene i parentes), udgør den gennemsnitlige timeløn for staten under ét således 279 kr. (274 kr.), mens fortjenesten pr. præsteret time i kommuner og regioner udgør henholdsvis 225 kr. (220 kr.) og 263 kr. (248 kr.). Målt på den standardberegnede timefortjeneste inkl. gene (ekskl. gene i parentes), er lønniveauet ligeledes højest i staten med 230 kr. (226 kr.) sammenlignet med kommunerne på 186 kr. (181 kr.) og regionerne på 212 kr. (199 kr.). Lønforskellene mellem sektorerne skal ses i sammenhæng med de opgaver og de arbejdsfunktioner, som er kendetegnende for staten, kommuner og regioner. Lønnen i den offentlige sektor som helhed er generelt mere sammenpresset i den nederste del af lønfordelingen end i den øverste del. Samtidig viser kortlægningen, at mænd i gennemsnit har en højere timeløn end kvinder målt på begge lønbegreber inden for de tre offentlige delsektorer. Når der ses på de umiddelbare lønforskelle mellem mænd og kvinder inden for sektorer og faggrupper, er der ikke taget højde for eksempelvis forskellig aldersfordeling mellem kønnene, forskellig erfaring/anciennitet, forskellig uddannelse samt forskellig funktion/stilling mv. Lønforskellene mellem mænd og kvinder analyseres nærmere i redegørelsens kapitel 4 og 6. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig ansat i den statslige sektor henholdsvis 291 kr. og 262 kr. pr. præsteret time. Målt på den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for mænd og kvinder i staten henholdsvis 242 kr. og 214 kr. Den gennemsnitlige timeløn for kommunalt ansatte målt på fortjeneste pr. præsteret time for mænd og kvinder er henholdsvis 245 kr. og 219 kr. Målt på den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for mænd og kvinder henholdsvis 205 kr. og 180 kr. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste pr. præsteret time for mandlige og kvindelige ansatte henholdsvis 329 kr. og 246 kr. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for mænd og kvinder i den regionale sektor henholdsvis 273 kr. og 196 kr. Den umiddelbare lønforskel mellem kønnene er således større i den regionale sektor end i den statslige og kommunale sektor. Lønforskellen mellem køn i regionerne skal ses i sammenhæng med, at en relativt stor andel af de mandlige ansatte i regionerne er læger og andre akademikere med løn over gennemsnit- 1. INDLEDNING, SAMMENFATNING OG KONKLUSION 9

14 tet, mens en relativt stor andel af de regionalt ansatte kvinder er ansat som rengørings- og husassistenter, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter, lægesekretærer og andre med en lavere løn end akademikergrupperne. Lønspredningen i regionerne er større end i staten og kommunerne. Lønspredningen er størst blandt mænd i regionerne og mindst blandt de kommunalt ansatte kvinder målt på fortjeneste pr. præsteret time. Det gælder således også på både sektorniveau samt for de kortlagte faggrupper, at lønspredningen for mænd er større end for kvinder. Lønudviklingen målt på den gennemsnitlige årlige lønstigning i staten og kommuner/regioner i perioden har været forholdsvis parallel, idet den gennemsnitlige årlige lønstigning i staten udgør 3,7 pct. og 3,5 pct. i kommuner og regioner. Når de offentlige faggrupper sammenlignes på baggrund af uddannelseslængde, fremgår det, at der generelt er en positiv sammenhæng mellem uddannelseslængde og lønniveau. Det forhold, at mænds gennemsnitlige timeløn er højere end kvinders, når der ses på sektorniveau, genfindes inden for de offentligt ansatte faggrupper, som indgår i Lønkommissionens analyser. Mænd har således generelt en højere timeløn end kvinder inden for stort set alle de analyserede faggrupper. Når der ses på de umiddelbare lønforskelle mellem mænd og kvinder inden for faggrupper, er der ikke taget højde for eksempelvis forskellig aldersfordeling mellem kønnene, forskellig erfaring/anciennitet, forskellig uddannelse samt forskellig funktion/ stilling mv. Endelig viser kortlægningen af de offentligt ansatte ledere inden for de relativt få udvalgte faggrupper, hvorfra der er udsondret en særskilt ledergruppe, at forskellen på lønnen for basismedarbejdere og ledere varierer betydeligt inden for faggrupperne. Spørgsmålet om afkast til uddannelse og afkast til ledelse samt lønforskelle mellem mænd og kvinder analyseres nærmere i kapitel 4 og 6. Kapitel 4. Sammenligning af løn i den offentlige sektor I kapitel 3 er timelønnen kortlagt for 44 offentlige faggrupper med udgangspunkt i lønbegreberne fortjenesten pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste. Lønningerne i kapitlet udtrykker en gennemsnitsløn for de kortlagte faggrupper med den sammensætning, de hver især har med hensyn til anciennitet, køn, geografi mv. I kapitel 4 analyseres de offentlige faggrupper med henblik på at sammenligne gruppernes løn korrigeret for strukturelle faktorer, som påvirker de summariske gennemsnit. Det følger således af Lønkommissionens kommissorium, at der skal foretages lønsammenligninger på baggrund af nedenstående faktorer: Uddannelsesniveau Jobfunktion herunder fysisk og psykisk belastning i jobbet Eventuelt ledelsesansvar Anciennitet Rekrutteringsforhold Fraværsmønstre INDLEDNING, SAMMENFATNING OG KONKLUSION

15 Foruden de ovenfor nævnte faktorer inddrages køn og geografi i de sammenlignende lønanalyser. I kapitlet foretages desuden beregninger af livsindkomsten for en række faggrupper. I den forbindelse ses tillige på betydningen af arbejdstid, tilbagetrækning og ledelse. Lønsammenligningerne er baseret på resultatet af en række regressionsanalyser, der giver et udtryk for, hvor stor en del af faggruppernes timeløn, der kan henføres til anciennitet i form af erhvervserfaring, køn, ledelsesansvar og arbejdspladsens geografiske placering det vil sige, om arbejdspladsen er beliggende i hovedstaden eller i provinsen. Det har derimod ikke været muligt at inddrage betydningen af rekrutteringsforhold, fraværsmønstre og fysisk og psykisk belastning i regressionsanalysen. Disse forhold belyses særskilt i kapitel 5. Når timelønningerne korrigeres for de strukturelle forhold, fås en modelberegnet løn, der gør det muligt at sammenligne faggruppernes timeløn korrigeret for ovennævnte forhold. 1 Den modelberegnede løn kan udtrykkes ved forskellige anciennitetstrin. I analysen fokuseres særligt på den modelberegnede løn ved 0, 10, 20 og 30 års anciennitet. Ved 0 års anciennitet betegnes lønnen den modelberegnede startløn. Nærmere bestemt har den modelberegnede startløn til formål at udtrykke lønnen for en mand med nul års anciennitet, som ikke er leder og arbejder i provinsen. Hvis man ser bort fra chefer og officerer der adskiller sig fra de øvrige grupper i analysen ved ikke at omfatte basismedarbejdere udgør den modelberegnede startløn mellem 150 kr. og 230 kr. pr. præsteret time (inkl. genetillæg) for langt hovedparten af grupperne. Opgjort efter den standardberegnede timefortjeneste udgør den modelberegnede startløn for hovedparten af faggrupperne kr. i timen (inkl. genetillæg). Forskellene mellem grupperne bliver større, jo højere ancienniteten er. Ser man igen bort fra officerer og chefer, er læger i regionerne den gruppe, der har den højeste modelberegnede timeløn efter 30 års anciennitet. Dagplejere er den gruppe, som har den laveste modelberegnede timeløn blandt grupperne efter 30 års anciennitet. I forlængelse af sammenligningen af den modelberegnende startløn belyses betydningen af køn for de udvalgte faggruppers modelberegnede startløn. Analysen baseret på fortjeneste pr. præsteret time viser, at kvinders timeløn er større end mænds for visse faggrupper, mens det forholder sig omvendt inden for andre faggrupper. Analyser baseret på den standardberegnede timefortjeneste viser i et enkelt tilfælde, at kvinder tjener mere end mænd. For en stor del af faggrupperne kan der imidlertid ikke konstateres en lønforskel mellem mænd og kvinder i faggrupperne, der er statistisk signifikant forskellig fra nul. Kapitlet belyser endvidere lønafkast til uddannelse. Dette gøres dels ved beregninger for den offentlige sektor under ét samt henholdsvis staten, kommuner og regioner, dels ved analyser baseret på de 44 faggrupper. 1 Når koefficienten til anciennitet er statistisk signifikant for de enkelte grupper. 1. INDLEDNING, SAMMENFATNING OG KONKLUSION 11

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION 1 Lønkommissionens redegørelse - Sundhedskartellets korte version Redaktion: Sundhedskartellet Forsidefoto: Ricky John Molloy Layout: Sundhedskartellet

Læs mere

Lønkommissionen en fælles trædesten frem mod OK 11

Lønkommissionen en fælles trædesten frem mod OK 11 Lønkommissionen en fælles trædesten frem mod OK 11 Artiklen indledes med refleksioner om baggrunden for Lønkommissionens nedsættelse, dens formål og opgave. Der kommenteres også på Lønkommissionens særlige

Læs mere

Faktaark om lønkommissionen

Faktaark om lønkommissionen Faktaark om lønkommissionen Indhold: Side 2: Lønkommissionen om det kønsopdelte arbejdsmarked og kønsmæssige skævheder Side 4: Lønkommissionen om løn og uddannelse Side 7: Lønkommissionen om arbejde af

Læs mere

Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn

Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 464 Offentligt T A L E Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn

Læs mere

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 Nedsat af regeringen i kølvandet på overenskomstforløbet og strejkerne foråret 2008 Kommissorium: Ligeløn en delproblemstilling

Læs mere

1. Introduktion og sammenfatning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Rapportens struktur... 4

1. Introduktion og sammenfatning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Rapportens struktur... 4 1. Introduktion og sammenfatning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Rapportens struktur... 4 2. Befolknings- og beskæftigelsesudviklingen... 6 2.1 Den seneste udvikling i befolkningen... 6 2.2 Befolkningen frem

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007 Løn i offentlig og privat 21 november 2007 Lønsammenligninger mellem er Offentligt ansatte tjener ikke mindre end privatansatte De lavestlønnede i den private tjener mindre end de lavestlønnede i den offentlige

Læs mere

Livsindkomster Beregnet for grupper inden for den offentlige sektor

Livsindkomster Beregnet for grupper inden for den offentlige sektor Livsindkomster Beregnet for grupper inden for den offentlige sektor Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus Universitet Århus juni 2010

Læs mere

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, februar 2015 HVAD ER LIGELØN Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Notat

Notat 30.10.2005 13347 Notat Poul Personalegoder Personalegoder som tilføjelse til lønnen eller som delvis substitut for løn er populært i flg. medierne. Der kan være skattemæssige forhold, der spiller ind når

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 m a rts 2013 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Lønkommissionens sekretariat. Bilag marts 2009

Lønkommissionens sekretariat. Bilag marts 2009 Bilag 3 Sammenfatning af Danmarks Statistiks rapport om fastlæggelse af lønbegreber 1. Indledning... 1 2. Danmarks Statistiks lønstatistik... 2 2.1 Lønelementer... 2 2.2 Timeelementer... 5 2.3 Lønbegreber...

Læs mere

OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2010

OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2010 OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2010 22. december 2011 OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID FOR 2010 ER UDKOMMET OG KAN HENTES PÅ FLD S HJEMMESIDE WWW.FLDNET.DK/PUBLIKATIONER INDHOLD Præsteret tid

Læs mere

Faktaark: Lønkommissionen

Faktaark: Lønkommissionen Faktaark: Lønkommissionen 28. maj 2010 Afkast af uddannelse Uddannelseslængden har betydning for lønniveauet Lønkommissionens analyser viser, at der er en klar sammenhæng mellem uddannelse og løn, således

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på

Læs mere

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015 DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015 Disposition 1. Kønsopdeling i uddannelser 2. Kønsarbejdsdeling på arbejdsmarkedet 3. Beskrivelse af den offentlige

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014 28. januar 2015 På KRL hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til Ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik 08-1560 - poul - 27.10.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har udsendt de årlige strukturstatistikker

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Teknisk dokumentation af data til lønanalyser

Teknisk dokumentation af data til lønanalyser Teknisk dokumentation af data til lønanalyser Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus Universitet Århus juni 2010 2 Teknisk dokumentation

Læs mere

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper statistik i IDA og andre organisationer Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper September 2016 statistik i IDA og andre organisationer Resumé I dette notat redegøres

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Lønmodeller del 1 Regressioner

Lønmodeller del 1 Regressioner Lønmodeller del 1 Regressioner Af Rikke Ibsen og Niels Westergård Nielsen Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus Universitet Århus juni 2010 2 Lønmodeller del 1 1 Indledning...3

Læs mere

HK s lønstatistik 2007

HK s lønstatistik 2007 HK s lønstatistik 2007 HK samlet Hvert fjerde HK-medlem tjente over 340.000 kr. i 2007 I 2007 svarede 49 procent af medlemmerne på lønstatistikken. Det giver et godt og veldokumenteret redskab i HK s daglige

Læs mere

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor 6. december 2013 UWP/MIE (DA) Løn og fravær Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor Til Kontaktudvalg for løn- og fraværsstatistik

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2011

OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2011 OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2011 7. juni 2013 OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2011 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Overordnet om tallene Løn og fravær, KL Køn

Læs mere

GL har været repræsenteret i lønkommissionen via Akademikernes Centralorganisation.

GL har været repræsenteret i lønkommissionen via Akademikernes Centralorganisation. Lønkommissionen Lønkommissionen blev nedsat i forlængelse af overenskomstforhandlingerne i 2008, pga. diskussionerne om lønrelationer og uenighed om, hvordan man opgjorde løn. Lønkommissionen, som har

Læs mere

Lønmodeller del 1 Regressioner

Lønmodeller del 1 Regressioner Lønmodeller del 1 Regressioner Af Rikke Ibsen og Niels Westergård Nielsen Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus Universitet Århus juni 2010 2 Lønmodeller del 1 1 Indledning...

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 januar 2011 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR NOTAT US. 6206 8. DECEMBER 2008 BESKÆFTIGELSE & INTEGRATION LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE MONA LARSEN INDHOLD 1. FORMÅL OG HOVEDRESULTATER...3

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

KONGRES 2012. baggrundsbilag. Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden

KONGRES 2012. baggrundsbilag. Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden KONGRES 2012 baggrundsbilag Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden 1 Indholdsfortegnelse: Lønstigninger regionsansatte 3 o Ikke-ledende bioanalytikere og laboranter

Læs mere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere 1 Privatansatte bioanalytikeres vilkår Copyright 2012 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst:

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Reguleringsordningen i det offentlige

Reguleringsordningen i det offentlige Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen. Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. LIGELØN LIGELØN Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-065-3 Grafisk Enhed 09-105 Copyright Sundhedskartellet 2009 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Lemvig Kommunes ligestillingspolitik

Lemvig Kommunes ligestillingspolitik Lemvig Kommune Lemvig Kommunes ligestillingspolitik Revideret december 2014 - j. nr. 81.00.00P22-0030 05-11-2014 Indhold 1. Forord... 2 2. Ligestillingspolitikkens mål og konkrete handlinger... 2 3. Arbejdspladsudvikling...

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Opgørelser af løn og arbejdsomkostninger Maria Boye LØN 0-264.99 kr. 265-274.99 kr. 275-284.99 kr. 285-294.99 kr. 295 - kr. Geodatastyrelsen Lønstatistikkerne Lønstruktur Årlig

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle Akademikere... 7 1A.

Læs mere

Som det ses af Tabel 1 var omkring 75% af alle ansatte i kommunerne både opgjort i antal personer og i antal fuldtidsbeskæftigede kvinder.

Som det ses af Tabel 1 var omkring 75% af alle ansatte i kommunerne både opgjort i antal personer og i antal fuldtidsbeskæftigede kvinder. LIGESTILLINGSSTATISTIK MAJ MÅNED 2016 Ligestillingsstatistikkens rapporter er designet til at sammenligne og beskrive kvinder og mænds ansættelse, lønforhold, fravær m.m. på det kommunale henholdsvis regionale

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for gartnere, september måned 2014

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for gartnere, september måned 2014 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for gartnere, september måned 2014 AE januar 2015 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle gartnere... 7 1A. Årlig lønsum

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle administrative

Læs mere

Tabel 1 nedenfor viser kønsfordelingen for medarbejdere i udvalgte faggrupper og den tilsvarende kønsfordeling for ledere indenfor faggruppen.

Tabel 1 nedenfor viser kønsfordelingen for medarbejdere i udvalgte faggrupper og den tilsvarende kønsfordeling for ledere indenfor faggruppen. Bilag til oplæg om mangfoldighedspolitik/strategi Udvalgt statistik om kønsfordeling, etnicitet og aldersfordeling på basis- og lederstillinger samt optag på uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

LIGELIGESLIGETILLINGSSTATISTIKKEN LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN.

LIGELIGESLIGETILLINGSSTATISTIKKEN LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN. LIGELIGESLIGETILLINGSSTATISTIKKEN LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN. FORORD Ligestillingsstatistikken udgives årligt og er baseret på løn- og ansættelsesdata for november måned. Indhold: Forord 1. Datagrundlag

Læs mere

StrukturStatistik 2003

StrukturStatistik 2003 17. maj 2004 StrukturStatistik 2003 Detaljeret lønstatistik for året 2003 Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 569.000 lønmodtagere på DAområdet. Af de 569.000 lønmodtagere udgør

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger Side 1 Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 07.39 Side 2 Aftalens område... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen... 3 Lønstatistik... 3 2.

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 11. september 2014 På KRLs hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 2015

Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 2015 Side af 5 Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 5 Oversigten baseres på lønnen i september 5. Der er udsendt spørgeskemaer til 7 privatansatte medlemmer. Denne oversigt omhandler medlemmer med

Læs mere