Projektet har med meget små forsinkelser, især i opstartsfasen, gennemført langt størstedelen af dets aktiviteter.

Transkript

1 SÆRSKILT PROJEKTRAPPORT RELATIONER DER FORPLIGTER MENTORORDNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSER PROJEKT-ID 4541 BESKRIV OG VURDERER UDVIKLINGEN AF PROJEKTFORLØBET BESKRIVELSE Projektet er i et samarbejde mellem primært de tre erhvervsskoler TEC, CPH WEST og SOSU C. Som partnere har CeFU og NCE deltaget i dele af projektet. Projektet har med meget små forsinkelser, især i opstartsfasen, langt størstedelen af dets aktiviteter. I starten af 2010 afdækkede CeFU de tre deltagerskolers erfaringer med mentorordninger. Resultatet af dette blev rapporten Kortlægning af mentorordninger på CPH WEST, SOSU C og TEC 1. Efterfølgende blev der nedsat en række udviklingsgrupper, der bl.a. havde til opgave at udvikle projektets 5 mentorordninger. Dette arbejde blev samlet i Katalog over de 5 mentorordninger 1. Ligeledes blev der nedsat en gruppe der skulle udvikle visitationsmetoder samt en gruppe, der skulle afdække kompetenceudviklingsbehovet for mentorerne. I midten af 2010 blev de første mentorordninger etableret på skolerne og de første kompetenceudviklingsforløb, udviklet i samarbejde mellem NCE og Relationer der forpligter, blev igangsat. Skolerne har arbejdet med følgende mentorordninger: CPH WEST: Fuldtidsmentor, deltidsmentor, grundforløbsmentor/kombinationsmentor og virksomhedsmentor SOSU C: Fuldtidsmentor, ung til ung, grundforløbsmentor/kombinationsmentor TEC: Fuldtidsmentor, ung til ung-mentor, deltidsmentor, virksomhedsmentor (dog i meget lille skala), grundforløbsmentor. I 2010 og i foråret 2011 blev kompetenceforløb for mentorer og vejledere. Forløbet for mentorer har fået meget svingende tilbagemeldinger og ekstern evaluators anbefalinger til kompetenceudvikling er at der ikke fokuseres på kompetenceforløb ud fra devisen one size fitts all. Derimod bør der fokuseres på individuel kompetenceudvikling. Årsagen til disse anbefalinger er, at de forudsætninger og uddannelsesbaggrunde mentorerne kom ind med, var meget forskellige så forskellige at det blev en hindring. Som et led i kompetenceudviklingen blev der en lang række lokale og globale netværksmøder 2. En kompetencegruppe havde ansvaret for dette. De lokale netværksmøder blev primært lokalt på de enkelte skoler eller i de enkelte afdelinger. Enkelte lokale netværksmøder har dog været i en enkelt mentorordning men på tværs af skoler. De globale netværksmøder har været afholdt på tværs af skoler og netværksmøder og har haft 2 fokus: 1) faglige input fra eksterne oplægsholdere og 2) vidensdeling mellem mentorer, vejledere og ledere. De fem mentorordninger er blevet testet og tilpasset fra august 2010 og frem til afslutningen af projektets mentordel med udgangen af august Der har været stor aktivitet i mentorordningerne. Mere end 1500 mentees har været tilknyttet en af de ca. 200 mentorer, der har været aktive i kortere eller længere perioder i projektets levetid. Der har været mere end 50 ung til ung- mentorer tilknyttet projektet og ca. 150 voksne mentorer. 1 Indsendt med første statusrapport 2 Samtlige globale netværksmøder er beskrevet i tidligere statusrapporter

2 Projektets aktiviteter er blevet evalueret to gange af en ekstern evaluator. Første gang medio 2011 og anden gang medio Begge evalueringer har tilført viden om de effekter og virkemidler mentorordningerne har og via en række anbefalinger sikret projektet en konstruktiv fremdrift baseret på faktisk viden. Deltagerskolerne har arbejdet med at tilpasse mentorordningerne ud fra evaluators anbefalinger. Der har været afholdt to konferencer en midtvejs- og en afslutningskonference. Der har i hele projektets levetid været tæt kontakt og samarbejde mellem projektledelsen og de tre koordinatorer, der har fungeret som lokale projektledere. Alle nedsatte arbejds- og udviklingsgrupper har haft deltagelse fra de tre skoler. VURDERING Projektforløbet har tæt fulgt nedenstående aktiviteter, som er beskrevet i den oprindelige ansøgning (se matrix herunder). Med ganske få og korte forsinkelser, har projektet stort set alle aktiviteter. Projektet har lænet sig tæt op ad driften på deltagerskolerne og har dermed fået et meget aktivt liv i praksis. Der har fra alle deltagerne i projektet, lige fra styregruppe til den enkelte mentor, været udvist stor ansvarlighed og samarbejdsvilje. Dette har været med til at sikre projektet de resultater, der i projektets afsluttende produkter kan videreformidles til andre ungdomsinstitutioner i Region Hovedstaden. Relationer der forpligter er det mentorprojekt i Danmark, som har kørt med flest deltagere i længst tid. Det betyder, at de resultater, projektet leverer, har høj grad af validitet. Oversigt over projektets aktiviteter, kronologisk: Periode: August 09 december 10: Nedsættelse af styregruppe Afholdelse af 1. og 2. styregruppemøde CeFU foretager kortlægning af erfaringer med mentorordninger på deltagerskolerne Opstartsseminar Nedsættelse af tværgående udviklingsgruppe (udvikling af mentorordninger) Nedsættelse af tværgående udviklingsgruppe (vejledning, visitationsværktøjer mm) Info om projektets mål og arbejdsfaser på lærer- og ledelsesmøder Pjecer om tilbud om mentor til elever Advisory Board etableres, 1. møde Link om projektet på TECs hjemmeside Tilmelding til FoU konference Periode: marts 10 august 10 Afholdelse 3. og 4. styregruppemøde Valg og etablering af mentorordninger på skolerne Etablering af lokal projektledelse Visitation til mentorordninger igangsættes Info om projektet internt

3 Nedsættelse af netværksgrupper for mentorer Nedsættelse af netværksgrupper for ledere Nedsættelse af netværksgrupper for adm personale Nedsættelse af netværksgrupper for vejledere Tværgående arbejdsgruppe med ekstern deltagelse afdækker mentoruddannelsesbehov Udvikling af mentoruddannelsesforløb Mentoruddannelsesforløb udbydes Udarbejdelse af medieplan Portal udvikles Det gav i projektet ikke mening at fokusere på netværk ml lederne. I stedet fokuserede vi på netværk mellem de lokale projektledere, som vi valgte at kalde tovholdere Ikke som netværk. Ikke som netværk 2. møde i Advisory Board Periode: september 10 februar styregruppemøde Elever visiteres til mentorordninger Evaluering og tilpasning af visitation Afprøve, evaluere og justere mentorordningerne Mentoruddannelsesforløb udbydes Fortløbende evaluering startes Afholdelse af internt midtvejsseminar Afholdelse af møder i de lokale netværk: mentorer, administrative, vejleder og tovholdergruppe Global netværksgruppe 3. møde i Advisory Board Tilmelding til FoU konference Periode: marts 11 august 11 Afprøve, evaluere og justere mentorarbejdet Mentoruddannelse udbydes Visitering af elever til mentor Fortløbende evaluering afsluttes skriftlig opsamling Afholdelse af møder i de lokale netværk: mentorer, administrative, vejleder og tovholdergruppe Et eksemplarisk mentorkursus i one size fitts all-koncept viste sig ikke at fungere. Derfor valgte projektet at fokusere på kompetenceudvikling på de globale netværksmøder samt individuel kompetenceudvikling ud fra den enkelte mentors faglige fundament samt behov. 4. møde i Advisory Board Advisory Board mødtes flere gange, men i projektets fremdrift var der stor tvivl om, hvordan vi skulle bruge AB. Derfor blev det besluttet at nedlægge AB. Alle fra AB er blevet inviteret til deltagelse i diverse seminarer. Dette har enkelte valgt at gøre. Tilbud om konsulentbesøg på andre erhvervsskoler Periode: september 11 februar styregruppemøde

4 Visitering af elever til mentorordninger Evaluering og tilpasning af visitation Afprøvning, evaluering og justering af mentorordninger Mentoruddannelseskursus gennemføres Fortløbende evaluering Afholdelse af møder i de lokale netværk: mentorer, administrative, vejleder og tovholdergruppe 5. møde i Advisory Board Tilbud om konsulentbesøg på erhvervsskoler Periode: marts 12 juli 12 (august 12) Ikke 9. og 10. styregruppemøder afholdes 6. møde advisory board Afslutningsevaluering skriftlig rapport Afprøvning og evaluering af mentorordninger Afholdelse af møder i de lokale netværk: mentorer, administrative, vejleder og tovholdergruppe Konsulentbesøg på erhvervsskoler Nedsættelse af arbejdsgruppe for det endelige produkt værktøjskassen Afslutningsseminar Periode: september 12 december 12 Udarbejdelse af Værktøjskasse + endelig afrapportering Ikke OPFYLDELSE AF RESULTATMÅL Projektets formål var: - At minimere frafaldet for de udsatte elevgrupper på erhvervsuddannelserne Målopfyldelse: Det vurderes, at frafaldet af de udsatte elever på de tre deltagerskoler er mindsket. I perioden august 10 marts 11 var fastholdelsesprocenten for elever både med og uden mentor 66 % 3. I perioden januar 11 januar 12 var fastholdelsesprocenten for elever både med og uden mentor 69 % 1. Tallene er den samlede sum for mentees på de tre deltagerskoler. Projektet havde følgende mål: - At udvikle og teste mentorordninger på en række uddannelsesinstitutioners afdelinger for at afdække hvilke faktorer, der bidrager til en positiv fastholdelseseffekt overfor klart definerede målgrupper. Målopfyldelse: 5 mentorordninger er udviklet og testet. Beskrivelser kan findes i Katalog over de fem mentorordninger 4. Det har ikke været muligt at opdele eleverne i klart definerede målgrupper, da elevgruppen er meget differentieret. Projektets midtvejsevaluering viste, at det mest effektfulde mentortilbud, er det, der tager sit udgangspunkt i den enkelte elevs problemstillinger. Skolerne blev anbefalet ikke at tage udgangspunkt i strukturer, som eksempelvis 5 forskellige mentorordninger, men i individets udfordringer. 3 Se Slutevaluering af effekten af projektet Relationer der forpligter- mentorordninger på erhvervsuddannelser s. 39, New Insight, Tilsendt med statusrapport for periode 2, marts 10 august 10

5 Et eksempel på, at strukturer kan få udsatte elever til at gå under radaren er Ung til ung- mentorordningen på TEC i Gladsaxe. Her fandt man ud af, at de unge mentorer var formidable til at yde faglig støtte til deres fagligt svagere medstuderende og dermed sikrede en højere beståelsesgrad til eksamen og prøver. Det betød, at man i en periode stort set kun havde mentees med faglige problemer. Man visiterede altså mentees ud fra de styrker, der lå i mentorordningen og ikke efter den enkelte elevs behov. Fokus på problemstillingen har gjort, at der visiteres bredere til mentor. Der er udarbejdet en overordnet profil på mulige problemstillinger for mentees 5. Projektets succeskriterier: At projektet følger minimum 1500 mentees gennem deres grundforløb Her har vi haft mere end 1500 mentees igennem. Skolerne har registreret disse elektronisk. At projektet involverer 115 mentorer fordelt på 5 forskellige mentorordninger Der har været ca. 200 mentorer involveret i projektet herunder ung til ung mentorer. At alle deltagende mentorer og vejledere gennemfører et mentoruddannelsesforløb I de første perioder har vi formelle kompetenceudvikling for alle voksne mentorer. Efterfølgende har kompetenceudviklingen fungeret på individniveau for de voksne mentorer samt i regi af de globale netværksmøder. Unge mentorer har fået deres eget kompetenceudviklingsforløb. På SOSU C har dette forløb varet 2 dage, på TEC har forløbet varet 1 dag. At den pædagogiske ledelse samt administrative medarbejdere gennemfører et mentoruddannelsesforløb Kompetenceudvikling for pædagogisk ledelse og administrativt personale er ikke. I stedet har vi fokuseret på kompetenceudvikling af tovholdere som projektledere. At fastholdelsesprocenten for elever, der visiteres til at indgå i en mentorordning, har samme fastholdelsesgrad som gruppen af elever, som ikke indgår i en mentorordning Fastholdelsesprocent for mentees når samme fastholdelsesprocent som elever uden mentor. I perioden august 10 marts 11 var fastholdelsesprocenten for elever både med og uden mentor 66 % 6. I perioden januar 11 januar 12 var fastholdelsesprocenten for elever både med og uden mentor 69 %. Tallene er den samlede sum for mentees på de tre deltagerskoler. Projektet har således nået sine mål med at fastholde flere elever. 5 Vedhæftet, Målgruppebeskrivelse november 11 6 Se Slutevaluering af effekten af projektet Relationer der forpligter- mentorordninger på erhvervsuddannelser s. 39, New Insight, 2012

6 At projektet udvikler en række værktøjer, der kan være med til at kvalificere etableringen af mentorordninger på andre erhvervsuddannelser Dette arbejde er. Dokumenterne udgør tre dele: 1. en animation der fortæller, hvad en mentor er 2. en bog med en række anbefalinger og perspektiver på etablering og drift af mentorordninger set ud fra hhv. mentor- og lederperspektiv 3. en række værktøjer, der henvender sig til tovholdere, ledere, mentorer og vejledere Bogen samt links til animation og værktøjer udsendes til 50 af Region Hovedstadens gymnasier og erhvervsskoler. At projektet udvikler et eksemplarisk mentoruddannelsesforløb rettet mod de forskellige mentorroller i projektet Udvikling af eksemplarisk uddannelsesforløb for mentorer er for så vidt men at gøre uddannelsesforløbet eksemplarisk lykkedes ikke. I projektet udviklede vi i samarbejde med NCE på baggrund af en brugeranalyse, et uddannelsesforløb for mentorer. Men i praksis viste forløbet sig at være alt andet end eksemplarisk. Mentorerne havde meget forskellige uddannelsesbaggrunde og forudsætninger for at være mentorer. Se i øvrigt indledende afsnit i dette dokument. At det afdækkes hvordan mentor og mentee skaber relationer I midtvejs- og afsluttende evaluering konstateres det, at den helt centrale mekanisme til at frembringe resultat om fastholdelse af mentee i uddannelse er skabelse af forpligtende relationer mellem mentor og mentee. Flere af de unge har ikke ansvarlige voksne i deres liv, som de kan tale om personlige forhold med. Derfor bliver relationen mellem mentor og mentee af stor betydning for mentee. Når der skabes en god relation mellem mentor og mentee, oplever mange mentees, at de føler sig forpligtet til at arbejde med deres problemstillinger og fortsætte på deres uddannelse. En forpligtende relation mellem mentor og mentee skabes via de mange forskellige aktiviteter, bl.a. i kraft af mentors tilstedeværelse i elevområderne, i den løbende kontakt gennem forskellige medier (herunder SMS og Facebook), cykel- og gåture og i de formelle og uformelle samtaler mellem mentor og mentee. Mentor kan være kendt eller ukendt for den enkelte mentee; eller sagt med andre ord, mentor kan være lærer for mentee eller ikke have nogen kontakt med eleven i undervisningssituationen. Der er fordele og ulemper ved begge former for relation. For uddybning af dette, se Slutevaluering af effekten af projektet Relationer der forpligter mentorordninger på erhvervsuddannelser s

7 At det afdækkes hvilke mentorordninger der har en positiv fastholdelseseffekt på de forskellige elevmålgrupper Vi kan se fastholdelseseffekterne for de enkelte mentorordninger (eksterne evalueringer) men ikke i forhold til målgrupper. Der er stor forskel på fastholdelseseffekten af de fem mentorordninger 7 : Population Fastholdelsesprocent august 2010 marts 2011 Population Fastholdelsesprocent januar 2011 januar 2012 Fuldtidsmentor Deltidsmentor Grundforløbsmentor/kombinationsmentor Virksomhedsmentor Ung til ung mentor Fuldtidsmentorordningen ser umiddelbart ud til at være mindre effektfuld end de øvrige mentorordninger. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at fuldtidsmentorerne ofte er sidste led i mentorkæden. Fuldtidsmentor tager over, når de øvrige mentorer ikke længere kan hjælpe mentee og fuldtidsmentor tager sig oftest af de mest udsatte elever. Samtidig er der meget store forskelle på hvor mange mentees, fuldtidsmentorerne har i forhold til de øvrige mentorer. Skal man tage udgangspunkt i de anbefalinger, projektet har fået af den eksterne evaluator, har mentorordningerne størst effekt, hvis der tages udgangspunkt i den enkelte elevs behov i stedet for i den enkelte mentor. Den mentor med den profil det vurderes bedst at kunne støtte den givne mentee bør matches med denne. En mentee bør ikke matches med en mentorordning. Projektet har bl.a. indhentet mange erfaringer i forhold til: Indholdet i relationen mellem mentor og mentee Mentors metoder i sit arbejde Organisering øvrige aktører, grænseflader, vidensdeling Kompetenceudvikling hvad har størst effekt Mentorer kan hjælpe med at fastholde udsatte elever men ikke alle elever Ung til ung-mentorer kan noget ganske særligt i forhold til faglig støtte for klassekammerater og som sociale iværksættere for enkeltindivider samt i hold-/klassesammenhæng Ung til ung-mentorordninger har kulturforandrende effekt i forhold til, hvordan lærerne betragter og anskuer eleverne fra mangeltænkning til ressourcetænkning Mange mentorordninger giver ikke mening der kommer fokus på struktur i stedet for på elevens problemstillinger. Svært at afgrænse mentors opgaveportefølje der er stor forskel på den ballast mentorerne har med sig og derfor også stor forskel på de opgaver, de kan løfte Netværk er meget effektfuldt til både at holde fokus på funktionen og opgaverne men også i at holde kog i gryden når et projekt slutter Vigtigheden af at der er mange aktører inde over til at diskutere rammer, opgaver, ansvar og hvem der har det sidste ord i forhold til mentee Vigtigt med en person/funktion, der har det overordnede ansvar for, at skolens mentorer er organiseret, at sikre netværk samt har overblik over hvad der foregår. 7 Se Slutevaluering af effekten af projektet Relationer der forpligter- mentorordninger på erhvervsuddannelser s. 39, New Insight, 2012

8 Overordnede konklusioner: Relationsarbejdet virker i forhold til fasthold og er kulturforandrende Mentorordninger fastholder elever, der ikke er i ALT for store problemer Kompetenceudvikling bør være individuelt tilrettelagt Kompetenceudvikling har størst effekt i netværk vidensdeling, debat, evt. oplæg fra eksterne Forskel på opgaverne for mentor, lærer, kontaktlærer, vejleder, coach, leder mm i fht de udsatte elever er umulige at definere klart. Dette bør defineres lokalt og kontinuerligt Vigtigt med formelle samarbejdsflader mellem fastholdelsesaktører Vigtigt at der er klare retninger for vidensdeling En mentorordning der tager udgangspunkt i eleven HVILKE TILTAG DER HAR VÆRET GENNEMFØRT FOR AT OPNÅ FORANKRING AF ERFARINGER OG RESULTATER Projektet har fra starten været tæt knyttet til driften på alle tre deltagerskoler, ligesom de alle har været tæt forbundet til udviklingen af projektet. Derfor er der allerede, inden projektets afslutning, stor forankring af mentorordningerne. I projektets sidste leveår har projektledelsen dog fokuseret særligt på implementeringsdelen af projektet. Det er kommet til udtryk i mødeaktiviteten i både styre- og koordinatorgruppe. Dette har betydet, at der eksempelvis på TEC er udviklet og implementeret en ny og mere fremtidssikret organiseringsstruktur omkring mentorordningerne for at sikre levedygtighed for mentorordningerne efter projektafslutning. Erfaringer og resultater er i projektperioden blevet inddraget i den tilpasning der har været af de enkelte mentorordninger gennem hele projektet. På SOSU C fortsætter man med ung til ung mentor samt grundforløbsmentorordningen. En fuldtidsmentor er i projektperioden blevet ansat og denne mentorordning fortsætter. Pt er man ved at etablere et trivselsteam, hvor fuldtidsmentor er ankerperson. På CPH WEST fortsætter man med fuldtidsmentor, deltidsmentor, grundforløbsmentor/kombinationsmentor og virksomhedsmentor. På TEC fortsætter man med fuldtidsmentor og ung til ung mentor, som skal udvides til alle TECs adresser. Fuldtidsmentor er på TEC organiseret sammen med læsevejledere og uddannelsesvejledere i et såkaldt VLM- team. Dette team har tæt samarbejde med især grundforløbslærerteam. Grundforløbsmentorordningen vil ikke fortsætte, men den særlige relationsskabelse der har været mellem grundforløbsmentorerne og deres elever skal overføres til samtlige lærere på grundforløbene.