Filosofi og udvikling af lederskab erfaringer fra Diplomuddannelsen i Ledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Filosofi og udvikling af lederskab erfaringer fra Diplomuddannelsen i Ledelse"

Transkript

1 24. november 2008 PAPER Filosofi og udvikling af lederskab erfaringer fra Diplomuddannelsen i Ledelse Erfaringsbaseret paper til konferencen: Ledelse brudflader og paradokser i ledelsesudfordringen Thomas Ryan Jensen Konsulent Cand.mag i filosofi og kommunikation Auderød Byvej Frederiksværk Tlf: Lonni Hall Udviklingskonsulent Cand. mag i Filosofi, filosofisk rådgiver KLEO; Institut for ledelse og organisationsudvikling Professionshøjskolen København, UCC Titangade København N Tlf: Michael Højlund Larsen Studieleder Cand.polyt og M.Ed. CELF (Tidl. CEUS School of Business) Merkurs Plads Nykøbing Falster Tlf: /

2 1. Filosofi og udvikling af lederskab. Diplomuddannelsen i Ledelse har nu i ca. 5 år været udbudt af de nuværende Professionshøjskoler (tidligere Centre for Videregående Uddannelse) over hele Danmark. KLEO Professionshøjskolen København, Danmarks Forvaltningshøjskole og CELF (tidl. CEUS School of Business) har hver især gennemført flere hold på valgmodulet Filosofi og ledelse som en del af den samlede Diplomuddannelse i Ledelse. På dette modul arbejder lederne (de studerende) med at anvende forskellige filosofiske optikker, dialogformer, tankeeksperimenter og værktøjer til at forstå komplekse ledelsesmæssige problemstillinger og udvikle deres eget lederskab. Forfatterne til dette paper har igennem flere år udviklet og undervist på filosofimodulet på Diplomuddannelsen i ledelse. Erfaringerne fra undervisning og eksamen peger på, at de studerendes udbytte af denne form for ledelsesundervisning er væsensforskellig fra de mere traditionelle fag og moduler på ledelsesuddannelser og kurser. Formålet med dette paper er at undersøge effekten af den ledelsesfokuserede filosofiundervisning, der gennemføres som en integreret del af den kompetencegivende diplomlederuddannelse. Med udgangspunkt i forfatternes erfaringer med undervisning i filosofi og ledelse på de tre ovennævnte skoler gennemføres en kvalitativ undersøgelse i form af en sokratisk dialoggruppe med tidligere studerende (ledere) fra efterfulgt af personlige essays. På denne baggrund gennemføres en supplerende spørgeskemaundersøgelse blandt alle de studerende, der har gennemført filosofimodulet. Formålet med dette paper er således, at lave en filosofisk inspireret undersøgelse, der er i stand til at indfange og beskrive deltagernes udbytte af undervisningen herunder udbyttet af deres eget arbejde med at tilegne sig og anvende filosofi i forhold til deres egen udvikling som ledere. 2. Filosofi og ledelse et valgmodul på Diplomuddannelsen i Ledelse Valgmodulerne i filosofi og ledelse henvender sig til ledere, der har et ønske om at styrke deres personlige fundament og træne evnen til at bruge filosofisk tænkning og refleksion som ledelsesværktøj. Modulerne gennemføres lidt forskelligt på de tre skoler, men de indholdsmæssige elementer er stort set de samme. Indholdet i undervisningen kan overordnet opdeles i: Eksistentialisme o fx Kierkegaard, Sartre, Nietzsche, Yalom og Ole Fogh Kirkeby Etik o fx metaetik, dyds-, pligt- og konsekvensetik, etiske dilemmaer Sprog o fx sprogfilosofi, retorik, diskursanalyse, sokratisk dialoggruppe samt begrebsafklaring (fx frihed, retfærdighed, ansvar) Undervisningen, der består af ca. 40 lektioner fordelt over 5 til 8 dage, gennemføres som en kombination af forelæsning, dialog mellem undervisere og studerende samt forskellige filosofisk funderede øvelser som fx personlige essays, sokratiske dialoggrupper m.v. Som afslutning på undervisningen udarbejder de studerende en individuel skriftlig opgave på ca. 8 sider. Opgaven danner udgangspunkt for en dialogbaseret og individuel mundtlig eksamination. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 2

3 Arbejdsform og fokus for modulet er fx på KLEO beskrevet på følgende måde i annonceringen af modulet: Den studerende vil kunne erhverve sig indsigt i forskellige filosofiske optikers bud på hvordan og på hvilket grundlag man kan handle som leder. Som en del af arbejdet relateres til den enkelte leders dagligdag. Udover indsigt i forskellige filosofiske optiker, får den studerende trænet sin evne til filosofisk tænkning som logisk værktøj. Undervisningen afsluttes med en mundtlig eksamen baseret på den studerendes personlige ledelses-essay. 3. Undersøgelsen af ledernes udbytte af filosofiundervisningen. Denne undersøgelse indeholder følgende 3 forskellige primære typer af empiri: En sokratisk dialoggruppe Personlige essays Spørgeskemaundersøgelse Ud fra et ønske om at anvende filosofisk baserede metoder til at undersøge effekten af filosofiundervisningen af ledere har vi valgt at indlede vores undersøgelse med en kombination af en sokratisk dialoggruppe efterfulgt af personlige og individuelle essays skrevet af deltagerne i den sokratiske dialoggruppe. På baggrund af de centrale temaer der kan udledes af udsagnene fra den sokratiske dialoggruppe og de personlige essays, har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at supplere vores empiri med kvantitative data fra en bredere kreds af ledere, der har deltaget i filosofiundervisningen, 4. Den sokratiske dialoggruppes optik og metode Den sokratiske dialoggruppe, der oprindeligt er udviklet af tyskeren Leonard Nelson ( ), er ifølge Hansen (2002, s. 310) en metode til at fremme den filosofiske selvforståelse og værdiafklaring på gruppeniveau. Boele skriver om den sokratiske dialoggruppe: Thus it puts into practice two devices of philosophy: Know thyself and Dare to use your own brain (Boele, 1998). Når deltagerne i en sokratisk dialoggruppe filosoferer sammen, er det ud fra deres egne konkrete livserfaringer med henblik på at afklare de bagvedliggende antagelser og principper, som styrer vores erfaringer (Boele, 1998). Nelson kaldte selv denne form for filosofisk praksis for regressiv abstraktion. Den grundlæggende idé i den sokratiske dialoggruppe er således, at deltagerne ved at analysere et konkret eksempel, som er oplevet af en af deltagerne, kan blive klogere på et filosofisk spørgsmål. Den følgende beskrivelse af den sokratiske dialoggruppe er baseret på Hansen (2000 og 2002) samt Boele (1998). Hos begge forfattere er den sokratiske dialoggruppe skitseret som en fasemodel, der forklares og illustreres som et timeglas. Denne model gengives og forklares yderligere herunder. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 3

4 FASER I DEN TRADITIONELLE MODEL: Det filosofiske spørgsmål Deltagernes eksempler Hovedeksemplet Generelle regler Almene principper Tilrettet efter: F.T.Hansen (2000), Den sokratiske Dialoggruppe Som det første skal gruppen vælge det filosofiske spørgsmål, som de vil arbejde med. Med udgangspunkt i det valgte spørgsmål skal deltagerne vælge hver et eksempel, der efterfølgende kan undersøges i gruppen. Det er vigtigt, at eksemplerne stammer fra deltagernes egne oplevelser, og at de omhandler en begivenhed, som er afsluttet. Deltagerne præsenterer på skift deres eksempler og vælger efterfølgende det eksempel, som de synes, der egner sig bedst til at blive undersøgt i fællesskab. Det valgte eksempel, der kaldes for hovedeksemplet, præsenteres af eksempelgiveren. De andre deltagere stiller efterfølgende opklarende og uddybende spørgsmål således, at alle deltagere forstår handlingen i eksemplet. Når eksemplet på denne måde er gjort fælles i gruppen, skal deltagerne formulere deres fælles hovedudsagn. Hovedudsagnet er gruppens første forsøg på at give et svar på det oprindelige filosofiske spørgsmål. Svaret skal i første omgang alene baseres på det konkrete eksempel, der er analyseret. Når hovedudsagnet er formuleret skal gruppen gennemføre, hvad der kan kaldes en filosofisk undersøgelse af deres hovedudsagn. Med udgangspunkt i både hovedudsagnet og eksemplet, skal gruppen forsøge at finde frem til de grundlæggende antagelser, værdier m.v., der ligger til grund for deres valg af netop dette hovedudsagn frem for et andet. I løbet af denne proces skal gruppen løbende tilrette deres hovedudsagn i takt med de erkendelser, som processen medfører. Når den filosofiske undersøgelse er foretaget og hovedudsagnet er rettet til, er det tid til at undersøge om hovedudsagnet også gælder for de andre eksempler, som deltagerne indledningsvist fremlagde for hinanden. Det er nu hensigten, at gruppen fortsætter med at tilrette hovedudsagnet, så det kan accepteres som et gyldigt svar i forhold til de andre deltageres eksempler. Afslutningsvist kan gruppen søge at gøre deres hovedudsagn endnu mere dækkende og dermed forsøge at svare så generelt som overhovedet muligt på det filosofiske spørgsmål. Den sokratiske dialoggruppe er som beskrevet ovenfor en temmelig veldefineret metode, med en faseinddeling, der gør, at selve metoden er let at forstå. Men dette er ikke det samme som, at den også er let at praktisere. For det er ikke lige gyldigt hvilken måde, der tales sammen på i en sokratisk dialoggruppe. Både Hansen og Boele har anvisninger på, Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 4

5 hvilken form for dialogisk samtale, der er med til at understøtte en filosofiske samtale. Hansen opstiller ligefrem en række sokratiske dyder og spørgeteknikker som en hjælp til at forklare hvordan deltagerne bedst fremmer den filosofiske samtale. Hansen samler sine sokratiske dyder eller spilleregler i følgende 7 regler: 1. Hver deltager må kun fremlægge sine egne overvejelser, at henvise til en autoritet gælder ikke. 2. Temaet skal hentes fra det konkrete liv og bliver derefter undersøgt ud fra et almenmenneskeligt abstraktionsniveau. Og det skal stamme fra deltagernes eget liv. 3. Den egentlige forståelse og dialog mellem deltagerne omkring sagen har større prioritet end at nå hurtigst muligt frem til et resultat. 4. Processen forløber skridt for skridt med deltagelse af så mange deltagere som muligt 5. Alle deltagere bestræber sig på begrundelser som alle kan være enige om. 6. Igennem dialogforløbet skal påstande, formodninger og spørgsmål altid afprøves 7. Har du tvivl så udtryk det! Det er brændstoffet for seriøs filosoferen. (Hansen, 2000, s. 106) Boele omtaler også sokratiske dyder og fremhæver blandt andet evnen til ikke at fælde hurtige domme, at tro på sin egen tvivl samt villigheden til at revidere egne opfattelser og forestillinger som centrale sokratiske dyder. Den Sokratiske Dialog kan tidsmæssigt spænde fra få timer til flere dage. Den dialogform vi bruger i denne undersøgelse og på filosofimodulet er en justeret form, som tager mellem to og tre timer. Det er en form som er tilpasset til at kunne fungere i en organisationssammenhæng (hvor tiden kan være knap). Den er tilpasset og udviklet af blandt andre Helge Svare og Henning Herrestad, begge filosofiske praktikere, som i Oslo har arbejdet med filosofi i organisationer i mere end ti år (se evt. 5. Sokratisk Dialoggruppe for tidligere studerende Mandag den 29. September gennemførte vi en Sokratisk Dialoggruppe med syv tidligere studerende fra filosofimodulet i Diplomuddannelsen i Ledelse. Seks af deltagerne kom fra diplomlederuddannelsen på Danmarks Forvaltningshøjskole og havde gennemført valgmodulet Ledelse og styring i filosofisk optik. Den syvende var tidligere studerende fra KLEO. Deltagerne var rekrutteret med en mail sendt til alle tidligere deltagere på de to moduler (ca. 100). I mailen blev formålet med dialoggruppen, præsenteret således: Som undervisere i filosofi på diplomlederuddannelserne har vi længe været meget nysgerrige ift. den effekt, som filosofiundervisningen har på en leders praksis. Det har vi nu sat os for at undersøge og dokumentere i en artikel, som vi vil fremlægge på Det Danske Ledelsesakademis konference i december. ( ) Derfor vil vi spørge, om du har tid og lyst til at deltage i en sokratisk dialoggruppe, der handler om lederes udbytte af undervisningen i filosofi.( ) Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 5

6 De syv deltagere i dialoggruppen var alle ledere med personaleansvar inden for det offentlige, nærmere bestemt: Leder af institution for fysioterapi Leder af IT-afdeling på statslig uddannelsesinstitution Leder af administrativ enhed i kommune Leder af vejteknisk enhed i en kommune Afdelingsleder på plejehjem Leder af vuggestue Leder af afdeling på sygehus 5.1 Syv eksempler på filosofiundervisningens effekt for lederne Efter en velkomst og præsentation blev deltagerne bedt om hver at komme med et konkret eksempel på, hvordan filosofiundervisningen har haft en positiv betydning i deres daglige ledelse. Det affødte syv forskellige historier, som efter vores opfattelse er så oplysende for karakteren af udbyttet, at de kort skal gengives her. Begrebsafklaring: Jeg har fået et systematiseret tænkeapparat. Jeg tager et centralt begreb i ledelse, f.eks. tillid, og undersøger det i dybden. Dialoggruppe i ledelsesteam: Jeg har brugt Sokratisk Dialoggruppe som en måde til at etablere åbenhed og mod i en ledergruppe. Vi fik syn for hinandens kvaliteter. Dialoggruppe som italesættelsesmetode: Jeg står for at skulle bruge Sokratisk Dialog til at italesætte ledelse på i ledelsesteam. Samtalen med den fyringsangste: Jeg havde en medarbejder, som var meget bange for at blive fyret i en sparerunde. Normalt ville jeg have brugt min følelsesmæssige empati, men filosofien har givet mig noget andet at trække på. Samtalen blev anderledes, bedre, samtidig med at jeg havde en distance. Den døende og nattevagten: Jeg havde en kompliceret situation med en døende beboer, som ikke var tryg ved nattevagten. Der var mange følelser og hensyn involveret. Jeg tog en pause og tænkte over situationen, fandt en løsning. Jeg lagde den derude, væk fra mig. Det kan jeg, fordi jeg har fået et tænkeværktøj. Institutionen flytter: Jeg er leder af en institution, som fysisk er flyttet i løbet af det sidste år. Det skaber stor usikkerhed og ville normalt give opsigelser. Tidligere ville jeg have tacklet det følelsesmæssigt og med stress i maven. Nu kan jeg holde det ud i strakt arm og i ro. Der har i øvrigt ikke været nogen opsigelser. Forældrerepræsentantens mangelfulde arbejde: Jeg har en forælder, som leverer et utilstrækkeligt stykke arbejde. Alle ved det, og ingen siger noget. Det ville jeg også have gjort tidligere. Men det er uetisk at lade som om, det er OK, både over for den Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 6

7 pågældende og institutionen. Filosofien har for mig sat to ting i gang samtidig en rummelighed og en afklarethed. Gruppen valgte det sidste eksempel som det, der for dem bedst repræsenterede udbyttet af filosofiundervisningen set i forhold til ledelse. Når dette eksempel blev valgt skyldtes det især, at formuleringen om, at filosofien på én gang giver rummelighed og afklarethed, vakte en særlig genklang hos deltagerne Hovedeksemplet Herefter blev hovedeksemplet detaljeret beskrevet og deltagerne gik det igennem for at finde de elementer, hvor filosofien efter deres opfattelse i særlig grad er i spil og hvor lederen fremhævede, at hun tidligere ville have tænkt og handlet anderledes. De pågældende steder er markeret med kursiv. 1. Lederen kommer tilbage fra orlov. 2. Der er en ny forælder, som er valgt ind i bestyrelsen. 3. Lederen: Hvordan kan jeg arbejde med min egen tænkning om denne person? 4. Optik: Hendes intention er god at være et ansvarligt bestyrelsesmedlem. 5. Hun skal løse en skriveopgave på bestyrelsens vegne, men skriver upræcist og for langt. 6. Alle kan se det ingen gør noget. 7. Det er uetisk at lade hende sidde med dette. 8. Det går ikke for institutionen. 9. Lederen siger: Det her duer ikke. 10. Lederen og personalet overtager. 5.3 Hovedudsagn På baggrund af undersøgelsen af hovedeksemplet formulerede gruppen herefter et hovedudsagn. Det vil sige det principielle svar på dialoggruppens spørgsmål. Resultatet findes nedenfor. Første afsnit stammer fra hovedeksemplet, mens de to efterfølgende afsnit er tilføjet efter undersøgelse af de øvrige eksempler. Udsagnet lyder i fuld udgave: Filosofien gør en positiv forskel i ledelse ved, at man bliver bevidst om, og ansvarlig for sin egen tænkning, hvilket kan åbne for konstruktive fortolkninger. Den giver mod til at træde i karakter som leder, og en skærpet opmærksomhed på etiske dilemmaer. Den giver optikker, metoder og tankeværktøjer, som gør det muligt systematisk at undersøge væsentlige spørgsmål på en - på en gang distanceret og personlig måde. Man får en personlig afklarethed og et fokus på et almene. Man bliver mere robust. 5.4 Øvrige udsagn I dialoggruppens afsluttende del opstod der en løftet dialog, der på forskellig vis søgte at uddybe udbyttet yderligere. Vi spurgte blandt andet om, i hvilket omfang de studerendes udbytte kunne siges at stamme fra filosofiundervisningen eksplicit i forhold til det mere generelle udbytte af uddannelsen. Det ledte til en række udsagn, som forsøgte at indkredse det særlige ved filosofien i forhold til blandt andet de socialkonstruktionistiske elementer i Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 7

8 uddannelsen, som især de studerende ved Forvaltningshøjskolen er fortrolige med. De følgende udsagn blev noteret undervejs. Filosofien bliver en tænkning om egen tænkning. Man kommer dybere ind i rent faktisk at tænke anderledes i forhold til socialkonstruktivisme hvor man ser, hvordan man kan tænke rundt om tingene. I den socialkonstruktivistiske tilgang opstår spørgsmålet. Men hvordan finder jeg ud af hvilke beslutninger jeg skal træffe? Socialkonstruktivisme åbner. Filosofi åbner og så er der noget der samtidig snører ind. Man skal være opmærksom på, at hvis man ikke er skarp, så falder man ind i følelserne. Vi er mere pressede end nogensinde hvis vi ikke får en måde, vi kan være i vores lederskab på, så går det ikke. Det her er med til at gøre os i stand til at tænke forud at tænke efter på forhånd. Endelig var det interessant at iagttage, hvordan der opstod en spontan identifikation de studerende imellem. Studerende som ikke kendte hinanden i forvejen fordi de var fra forskellige hold og uddannelser genkendte hos hinanden oplevelsen af filosofiens effekt. 5.5 Refleksioner over metode og udbytte Det siger sig selv, at den Sokratiske Dialoggruppe på ingen måde er en videnskabelig metode. Allerede måden hvorpå deltagerne er valgt ved frivillig tilmelding indebærer en risiko for, at det er de mest positive som møder frem. Til gengæld kan man med god ret påstå, at den Sokratiske Dialoggruppes resultater i høj grad repræsenterer, hvad deltagerne oplever at have fået ud af filosofiundervisningen set i forhold til deres egen ledelse. Og vel at mærke ikke i umiddelbar forlængelse af undervisningsmodulet, men mellem 5 og 10 måneder senere. Vores arbejdshypotese var, at filosofiundervisningen havde haft en effekt (alt andet ville også være trist). Men vi havde ikke forventet, at den var så stærk som deltagerne i den sokratiske dialoggruppe 29. september gav udtryk for. Spørgsmålet blev nu i hvilket omfang deltagerne i dialoggruppen kunne siges at være repræsentative. Var det virkelig det udbytte, de fleste havde? Eller var det bare de på dagen fremmødte. Det besluttede vi at undersøge ved hjælp af et spørgeskema til alle tidligere studerende. Spørgeskemaet bygger meget direkte på dialoggruppens formulerede hovedudsagn, suppleret med pointer fra bl.a. de essays, som deltagerne skrev samme dag. Det gav et skema med en række positive udsagn om udbytte, som de tidligere studerende kunne erklære sig mere eller mindre enige. 6. Det personlige essay som metode - hvad er det? Det personlige essay, er en særlig måde at skrive på, der gør det muligt stort set uden forkundskaber at filosofere i praksis. Det personlige essay som stil eller genre tilskrives traditionelt Michel de Montaigne, der selv betegnede sine bøger for Essais (Pedersen, 1993). Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 8

9 Når en essayist som for eksempel Montaigne fortæller om sig selv, fortæller han om noget, som han kender til. Han kan på en gang være både sandfærdig og konkret. Han forsøger i mange af sine essays at belyse en sag fra flere sider for efterfølgende at lave en sammenfatning, hvor de forskellige synspunkter i en eller anden grad er fastholdt. Man kalder derfor ofte Montaignes tankeform for dialektisk (Pedersen, 1993, s. 21). I bogen The art of the personal essay giver Lopate (1994) en række præcise beskrivelser af, hvad der kan forstås ved et personligt essay. Da han beskriver det personlige essay som en litterær genre, har han et særligt fokus på forholdet mellem forfatteren og læseren. Dette forhold er selvfølgelig anderledes, når det personlige essay benyttes som en filosofisk selvpraksis. I dette tilfælde er forfatter og læser som udgangspunkt den samme. Som filosofisk praktiker skriver man til sig selv om sig selv for at blive klogere på sig selv. Det betyder dog ikke, at man ikke kan have glæde af at lade andre læse sine personlige essays eller for eksempel læse dem højt for andre med henblik på efterfølgende dialog og feedback. Når det personlige essay anvendes som en filosofisk selvpraksis vil det typisk tage udgangspunkt i et filosofisk spørgsmål altså i en undren over, hvad forfatteren ikke ved, hvad noget er, hvorfor noget er osv. Når man på skrift undersøger sådan et spørgsmål med sig selv som både forfatter og læser, bliver det tydeligt, hvor meget eller måske hvor lidt, man rent faktisk ved om et emne eller begreb. Essayisten er god til at undersøge og grundlæggende stille spørgsmål til sin egen uvidenhed. I et personligt essay fortæller forfatteren lige så ofte, hvad han ikke ved og hvorfor i stedet for kun at skrive noget om, hvad han ved. Montaigne tog for givet, at vi som mennesker på en særlig måde indeholder hele menneskeheden i os: Every man has within himself the entire human condition (Lopate, 1994). Det er dette forhold, der gør det personlige essay særligt interessant både at læse og at skrive. Bag det personlige essay som en filosofisk praksis gemmer sig en antagelse om, at vi individuelt på baggrund af vores egne erfaringer kan erkende noget generelt om menneskeheden. Denne antagelse svarer til Leonard Nelsons teori om regressiv abstraktion, der ligger til grund for den sokratiske dialoggruppe. Det personlige essay er ifølge Lopate karakteriseret ved en åben og nærmest formløs form, der driver det mod forfatterens selvafsløring. Essayet kendes på forfatterens stræben efter ærlighed og er i sin stil både dialogisk og dialektisk. I et essay skal man som forfatter kunne tænke dialektisk. Man skal med andre ord magte at tænke imod sig selv. Essayisten lever med det Lopate kalder for: the guilty knowledge that he is prejudiced. (Lopate 1994, s. XXXI). Evnen til selvmodsigelsen og derigennem afsløringen af vores egen fordomme ligger som et integreret udbytte af arbejdet med at skrive et essay. Men essayisten ved også, at det kun er få mennesker, der kan være ærlige i længere tid på grund af vores naturlige skepticisme. Men netop skepticismen er en væsentlig dialektisk kvalitet. Lopate skriver: Some vulnerability is essential to the personal essay. Unproblematically, self-assured, selfcontained, self-satisfied types will not make good essayists. (Lopate 1994, s. XXVI). Et personligt essay har en indbygget frihed til at bevæge sig et hvilket som helst sted hen. Når man begynder at skrive et essay, kan man ikke vide, hvor man ender. Lige som essayet formes af forfatterens tanker, bliver tankerne også formet og styret af essayet i takt med, at det skrives. Denne særlige form for selvstyrende afklaring er en af kernekvaliteterne i essayet. Når man begynder et essay ved man ikke, hvad man vil finde ud af, ja man ved faktisk dybest set ikke, om der er noget at finde ud af overhovedet. Det fordrer en særlig åben indstilling, der måske mere præcist kan beskrives som en filosofisk stemthed. Det personlige essays potentiale til at producere tvivl, er jo netop en del af kernen i en filosofisk praksis. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 9

10 Hvad er da det personlige essay? Lopate skriver: But it is what it is: a mode of inquiry, another way of getting at the truth. (Lopate 1994, s. XLV). Dermed understreger Lopate det sandhedssøgende og dermed det filosofiske aspekt af det personlige essay. 7. Essays om ledelse og filosofi I forbindelse med afviklingen af den sokratiske dialoggruppe og essayskrivning den 29. september 2008 var forståelsen af, hvad et essay er og kan, tænkt som ovenfor. De studerende er fra filosofiundervisningen bekendt med denne form. Men efter den vellykkede sokratiske dialog var tiden imidlertid knap. Vi valgte derfor at fastholde benævnelsen essay, men bad deltagerne om specifikt at fokusere på pointer og overvejelser, som hver enkelt yderligere kunne supplere med i forhold til vores undersøgelse. Essayet var således tænkt som supplement til svaret fra den sokratiske dialoggruppe, og derfor tydeligt målrettet indsamling af kvalitativ empiri til denne undersøgelse. Det har de skrevne essays taget farve efter. De peger på styrkerne ved at møde filosofiske optiker og tilgange. De er således ikke så diskuterende og fabulerende, som et personligt essay normalt vil være. Deltagerne arbejdede koncentreret i en halv time, siddende samlet som under den sokratiske dialoggruppe. Rummet var fyldt med koncentration og stilhed. Ved gennemlæsning af de personlige essays træder der 2 primære former for udbytte frem. Vi har i forhold til de personlige essays valgt at gruppere deltagernes primære udbytter under følgende overskrifter: Klarhed omkring eget fundament og åbenhed overfor andre måder at tænke på At fokusere på tænkning 7.1 Klarhed omkring eget fundament og åbenhed overfor andre måder at tænke på I deres personlige essays peger flere af lederne på, at de, efter at have arbejdet med lederskab og filosofi, beslutter, taler og tænker med afsæt i en øget klarhed på eget fundament samtidig med en åbenhed overfor andre måder at tænke om verden på. Det bliver, som vi læser det, muligt for deltagerne at forholde sig åbent til situationen, uden at miste retning og handlekraft - uden at blive opslidt, som en leder skriver. Herunder har vi gengivet konkrete eksempler på, hvad lederne skriver i deres essays omkring en afklaring af deres eget fundament og en større åbenhed over for andre måder at tænke på. Jeg føler at jeg helt afgjort er blevet mere rummelig, både som menneske og som leder. Jeg har en større afklarethed i mig selv, om mig selv, og om de ting, som er vigtige eller uvigtige for mig....filosofien har også åbnet øjne for mig at der altid er flere muligheder Jeg tænker anderledes som menneske! Det betyder at jeg prøver at vurdere situationen anderledes ud fra det menneskesyn jeg har, og det menneskesyn jeg vurderer andre må besidde og som deres handlinger afspejler. --- Jeg læser avis på en anden måde, ser andre programmer i TV. Jeg har opnået indsigt i, at når afsættene er forskellige etikker, så kan/vil der opstå uoverensstemmelser. Hvilket er helt OK. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 10

11 For mig er der i hvert fald ingen tvivl om, at jeg er blevet en mere bevidst leder, bevidst om mine egne værdier, og kan bruge mig selv på en mere involverende måde uden at blive opslidt. 7.2 At fokusere på tænkning Der er mange, der i deres essays understreger, at de nu i større grad er i stand til at adressere tanker frem for f.eks. følelser. Flere af deltagerne peger blandt andet på, at et større fokus på tænkning frem for følelser giver dem en række nye muligheder. Nogle peger endvidere på, at de nu kan forholde sig mere distanceret til en problemstilling samt, at filosofien har været medvirkende til at mindske stress. Herunder er gengivet nogle citater relateret til ovenstående. På en måde tænker jeg, at filosofien egentlig kan være med alle steder, fordi den jo gør noget ved vores tænkning. Tænkning er jo begyndelsen til mange ting, måske det hele. En handling uden tænkning? En organisation uden tænkning? Et liv uden tænkning? Filosofien har for mig været et fantastisk tankeværktøj som har gjort det muligt at forholde mig distanceret til følsomme emner og opgaver det gør, at jeg har mindsket stress og kan være mere til rådighed for mit personale ---. Jeg er blevet god til at holde livet ud i strakt arm. Tak for det. 8. Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaet som vi har anvendt er baseret på resultaterne af den sokratiske dialoggruppe og de personlige essays. Spørgeskemaet er således opdelt i følgende temaer: Det overordnede udbytte i relation til deltagernes o Tænkning o Udøvelsen af ledelse o Velbefindende o Øvrige udbytte Det faglige indhold fx o Udvikling af en personlig ledelsesfilosofi o Eksistentialisme o Etik o Sprogfilosofi o Sokratisk dialoggruppe Udbyttet af filosofiundervisningen ift. andre moduler o Her bliver respondenterne bedt om at beskrive det særlige udbytte, som de har haft af filosofiundervisningen samt forskellen i udbytte af dette og andre moduler på diplomlederuddannelsen Afsluttende budskab o Spørgeskemaet afsluttes med et åbent spørgsmål hvor respondenterne bliver bedt om at sammenfatte deres erfaringer og udbytte i et enkelt budskab. Spørgeskemaet er struktureret således, at spørgsmålene vedr. det overordnede udbytte og det faglige indhold vurderes på en 5 punkts-skala fra helt enig til helt uenig, mens vurderingen af udbyttet i forhold til andre moduler og det afsluttende budskab er formuleret som åbne spørgsmål, hvor respondenterne skal formulere deres eget svar. Der er endvidere givet mulighed for, at respondenterne som supplement til afkrydsningen kan skrive supplerende tekst ift. det overordnede udbytte og det faglige indhold. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 11

12 Denne struktur er valgt da vi på samme tid ønsker at samle kvantitative data ift. de udbytter der kommer frem i den sokratiske dialoggruppe og de personlige essays. Endvidere ønsker vi at undersøge, om der i en bredere kreds af studerende end blandt deltagerne i den sokratiske dialoggruppe er andre generelle udbytter end dem, som er indfanget i den sokratiske dialoggruppe. Spørgeskemaet er udsendt som mail til ca. 100 tidligere studerende. Der er 33, der har svaret på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på ca. 33%. I skemaerne herunder viser tallene, hvor mange af respondenterne, der har markeret de forskellige felter. 8.1 Udbytte i relation til min tænkning Jeg er blevet mere bevidst om min egen tænkning Jeg stiller i højere grad spørgsmål til mine egne overbevisninger Jeg er blevet mere bevidst om mine egne værdier Jeg tænker mere forud (at tænke efter på forhånd) Jeg har fået anvendelige tankeværktøjer Jeg har fået skærpet min opmærksomhed på etiske dilemmaer Jeg har fået et større fokus på det almene Helt enig Mest enig Både enig og uenig Mest uenig Helt uenig Af svarene på ovenstående spørgsmål fremgår det, at der stort set blandt respondenterne er enighed ift. de forskellige former for udbytte, der er konstateret ifm. den sokratiske dialoggruppe og de personlige essays. Der er dog en lavere grad af enighed omkring de to former for udbytte, der handler om, at filosofien har hjulpet til at tænke mere forud, og at undervisningen har hjulpet til at få et større fokus på det almene. Sammenfattende peger spørgeskemaundersøgelsen på at respondenterne i udstrakt grad har fået et udbytte af filosofiundervisningen, der handler om at blive bevidst om egne tanker og værdier, i højere grad at stille spørgsmål til sine egne overbevisninger og er blevet mere opmærksomme på etiske dilemmaer. Endvidere er der udbredt enighed om, at filosofiundervisningen har givet respondenterne anvendelige tankeværktøjer. Af respondenternes supplerende bemærkninger til ovenstående spørgsmål fremgår det blandt andet, at de har fået et udbytte, der måske bedst kan beskrives som en kompetence til ikke alene at undre sig over men også at kunne genkende og forstå tankemåder hos andre mennesker. Det kan fx handle om hvilket etisk afsæt (fx pligt- eller nytteetisk) eller hvilken forståelse af centrale begrebet (fx retfærdighed eller frihed), der tales og tænkes ud fra i en given sammenhæng. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 12

13 Der er fx en der skriver: Jeg er mere bevidst om at stille spørgsmål og være nysgerrig på andres tanker, og en anden skriver: Jeg er blevet bedre i stand til at møde mine medarbejdere, der hvor de er. Omkring egne tanker er der en, der skriver: Jeg går ofte i mine egne tanker og reflekterer over, hvad det er, der er grundlæggende antagelser/værdier, der danner fundamentet for det, jeg synes, der er rigtigt. 8.2 Udbytte i relation til min ledelse Jeg har fået mere mod til at træde i karakter som leder Jeg sætter i højere grad ord på de vanskelige beslutninger Jeg stiller i højere grad spørgsmål til andres overbevisninger Jeg er blevet mere klar over mit eget ansvar ift. at skabe den gode organisation Jeg kan bruge mig selv mere involverende uden at blive opslidt Helt enig Mest enig Både enig og uenig Mest uenig Helt uenig Af de ovenstående svar fremgår det, at ca. 4/5 af respondenterne er helt eller mest enig i 4 af de 5 spørgsmål. På spørgsmålet om at kunne bruge hinanden mere involverende uden at blive opslidt er svarene mere spredt end i de andre spørgsmål. Dette kan tolkes dels som et mindre udbytte af denne karakter, således at filosofien har en mindre effekt ift. dette forhold end de andre, der er nævnt. 8.3 Udbytte i relation til mit velbefindende Helt enig Mest enig Både enig og uenig Mest uenig Jeg har fået mindre stress Jeg er blevet mere rolig Jeg er blevet mere afklaret ift. mig selv Jeg er blevet mere entusiastisk Jeg er blevet mere robust Helt uenig I relation til respondenternes velbefindende er det tydeligt, at der er størst udbytte ift. at blive mere afklaret ift. sig selv. De andre effekter i form af mindre stress, mere rolig, mere entusiastisk og mere robust er mere spredt ift. respondenterne og således en klar effekt hos nogle og noget mindre hos andre. Flere af respondenterne bemærker at de ikke inden filosofiundervisningen har oplevet sig selv som stressede og derfor ikke har haft mulighed for at svare ja til, at de har fået mindre stress. En af kommentarerne til de ovenstående spørgsmål er: Jeg var også rolig, afklaret og entusiastisk før, men filosofien har givet mig en Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 13

14 nysgerrighed på en retning at gå, og det er rart for mit velbefindende at udforske noget nyt. Dette udsagn mener vi fint illustrerer den komplekse sammenhæng mellem de effekter som filosofiundervisningen kan give, hvilket også kan være med til at påpege denne type af undersøgelsers begrænsninger. 8.4 Udbytte i forhold til det faglige indhold i undervisningen. Der har været en vis forskel i indholdselementerne på de 3 skoler, som er medtaget i denne undersøgelse. Derfor har vi delt spørgsmålene mellem undervisningen på KLEO og CELF/Forvaltningshøjskolen. Der er 12 af respondenterne, der har svaret på begge skemaer, selvom ingen af de studerende har fulgt modulet på mere end en skole. Dette forhold kan måske skyldes, at KLEOs underviser gennemførte det første hold på CELF, således at det første hold på CELF svarede til KLEOs. I skemaerne herunder er de 12 dobbeltsvar medtaget i parentes. KLEO Følgende indholdselementer har gjort en forskel i min tilgang til lederskab: Høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Tanker omkring det gode liv, lykke, 6 (13) 0 (5) 0 (1) dyder og praktisk visdom Blikket på de forskellige tilgange til 2 (7) 4 (12) retfærdighed Rawls og utilitarisme Kants tænkning omkring vægt på 4 (8) 1 (9) 0 (1) intentionen og det kategoriske imperativ Den eksistentialistiske optik ved Sartre 5 (12) 1 (6) 0 (1) og Kirkegaard Erfaringen med Sokratisk Dialoggruppe 2 (4) 2 (7) 2 (8) Undervisningen omkring dilemmahåndtering 1 (2) 2 (10) 2 (4) CEUS/FORVALTNINGSHØJSKOLEN Følgende indholdselementer har gjort en forskel i min tilgang til lederskab: Høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Udvikling af personlig ledelsesfilosofi 10 (18) 1 (4) 1 (3) Eksistentialisme 5 (9) 6 (14) 0 (1) Etikkerne 12 (18) 0 (6) 0 (1) Sprogfilosofi, retorik m.m. 4 (7) 4 (11) 4 (7) Dialogfilosofi og Sokratisk Dialoggruppe 6 (8) 4 (9) 2 (8) Hexis (personlig læringsstrategi) 5 (9) 4 (6) 2 (8) 1 (2) De områder, hvor der er flest respondenter, der peger på at have fået en mindre grad af udbytte, er den sokratiske dialoggruppe, dilemmahåndtering og hexis (personlig læringsstrategi). Flere af respondenterne peger dog i deres supplerende bemærkninger på, at dilemmahåndteringen har gjort en forskel for dem. Der hvor respondenterne i højest grad har haft udbytte af filosofiundervisningen er omkring udvikling af en personlig ledelsesfilosofi, eksistentialisme og etik herunder dyder. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 14

15 I forhold til vores erfaringer som facilitatorer af sokratisk dialoggruppe i undervisningen er vi overraskede over respondenternes svar på deres begrænsede udbytte af denne metode. Vores erfaring er, at det for mange har været en væsentlig nyopdagelse, at man kan tænke sammen på denne måde - at det har været en AHA-oplevelse, at man har oplevet selv at fungere på anden måde end i andre samtalesituation, og at man er stolte af produktet; hovedudsagnet. Et bud på denne diskrepans kan være, at den Sokratiske Dialoggruppe primært er en metode. Den er ikke, som fx etikkerne en egentlig filosofisk optik, der kan have en mere varig effekt på egen forståelse og ledelse. Dens metodiske karakter indebærer, at den har en stærk effekt i den konkrete anvendelse, men i mindre grad er overførbar til daglig praksis. Endvidere er det vigtigt at bemærke, at lederne på filosofimodulet deltager i en sokratisk dialoggruppe, men bliver ikke trænet i selv at være facilitator. 8.5 Udbytte af filosofiundervisningen i forhold til udbytte af andre moduler. Der er kun enkelte af deltagerne på filosofimodulerne, der har taget dette som en enkeltstående modul. For langt de fleste deltagere, indgår undervisningen i filosofi på diplomuddannelsen i ledelse som et valgfag efter de 3 grundmoduler på uddannelsen. Vi har således fundet det vigtigt at spørge til hvilke effekter, der kan tilskrives filosofiundervisningen ift. de effekter, der mere kan tilskrives hele lederuddannelsen eller andre moduler. Når respondenterne bliver spurgt om, hvad der har været deres særlige udbytte af filosofiundervisningen peger på flere centrale forhold, som kan illustreres gennem følgende udsagn, som deltagerne selv har formuleret i spørgeskemaerne. Også her kan vi genfinde udbytte i form af en personlig afklaring, og et øget fokus på tænkning både i forhold til fx følelser men også som en kritisk tænkning i forhold til egne og andres tanker. Men enkelte udsagn peger også på andre former for udbytte som fx filosofi som en genvej til selvtillid og en sammenhæng mellem tanke og handling. Herunder er en række udvalgte udsagn grupperet til illustration af det primære udbytte, som de relaterer sig til Personlig afklaring Med filosofimodulet har jeg fået mange gode forklaringer på, hvorfor jeg har valgt at blive leder. For mig var modulet en stor rejse til at finde mig selv. Både som leder og menneske. Det var en hård tur, men jeg er kommet helskindet igennem Et øget fokus på tænkning i forhold til fx følelser. De som kender mig vil sige, at jeg har prøvet at tænke før jeg føler, det er nyt At der bliver åbnet mulighed for at bruge tanker uden at psykologien hele tiden er ind over tankerne En øget udfordring af egne og andres tanker. Jeg oplevede at få udvidet/åbnet mit tankesæt og det har været det mest givende og opløftende for mig. At det åbnede min øjne for nogen overvejelser, jeg slet ikke vidste, hvordan jeg skulle håndtere førhen. Smukt med gamle teknikker, der kan anvendes i en moderne dagligdag. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 15

16 Evnen til at reflektere og kommunikere er blevet styrket. At jeg lærte at søge forklaringer, dybere begrundelser og stille spørgsmål ved centrale begreber. Det har udfordret min vante måde at tænke på og har lært mig at se tingene i et større perspektiv. Jeg udfordrer mig selv og mine valg, handlinger og værdier. Det havde jeg aldrig gjort uden dette modul. Det har givet nye redskaber, og det har gjort meget tænkning mere velorganiseret og reflekterende. Etiske dilemmaer er ikke farlige længere, men spændende Filosofi som en genvej til selvtillid: Her efterfølgende, altså det mere langsigtede udbytte går mere på at føle mig tilstede i mit lederskab og vide, at jeg udfører det efter bedste evne og bedste intention. Det giver en ro, som er nødvendig, fordi resultatet af ledelse aldrig afhænger af mig alene. Det er lidt ligesom om filosofi er en genvej til selvtillid i ledelse Sammenhæng mellem tanke og handling. Det socialkonstruktionistiske åbner op, det gør filosofien også (endog på et mere overordnet niveau) men det særlige ved filosofien er, at den også kan hjælpe en til at træffe de nødvendige hurtige beslutninger, og have det godt med dem! Fordelen ved den filosofiske tilgang er, at den på en og samme tid initierer refleksion og handlekraft. 8.6 Afsluttende budskab Som afslutning på spørgeskemaet er respondenterne blevet bedt om at sammenfatte deres erfaringer med og udbytte af filosofimodulet i et enkelte budskab. De afsluttende budskaber er meget lig de svar, der er givet på de andre spørgsmål i spørgeskemaet. Det lader til, at en del af respondenterne har valgt at gentage nogle af deres tidligere pointer under dette spørgsmål. Vi vil dog herunder fremhæve et par enkelte af de udsagn, der adskiller sig fra de tidligere. Jeg er blevet mere sikker, men mindre skråsikker Modulet har åbnet mine øjne for overvejelser og antagelser, jeg før ikke anede at jeg kunne stille spørgsmål ved. Den filosofiske tænkning kan hjælpe med at anskue problemstillinger fra et bredere syn og se problemstillinger i et andet perspektiv end andre videnskabsteoretiske ståsteder. Ved at tænke over de store begreber, får vi mulighed for at forstå de små ting. 9. Analyse I den sokratiske dialoggruppe kom deltagerne frem til følgende hovedudsagn: Filosofien gør en positiv forskel i ledelse ved, at man bliver bevidst om, og ansvarlig for, sin egen tænkning, hvilket kan åbne for konstruktive fortolkninger. Den giver mod til at træde i karakter som leder, og en skærpet opmærksomhed på etiske dilemmaer. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 16

17 Den giver optikker, metoder og tankeværktøjer, som gør det muligt systematisk at undersøge væsentlige spørgsmål på en - på en gang distanceret og personlig måde. Man får en personlig afklarethed og et fokus på et almene. Man bliver mere robust. De enkelte delelementer fra hovedudsagnet vil blive nærmere analyseret herunder ved hjælp af de data, der er samlet ind i de personlige essays og gennem spørgeskemaerne. Herefter vil vi forsøge at supplere elementerne fra hovedudsagnet med centrale former for udbytte, der har vist sig i vores arbejde med de personlige essays og gennem spørgeskemaerne At blive bevidst om og ansvarlig for sin egen tænkning. Der er mange eksempler i vores datamateriale der peger på at undervisningen i filosofi medfører at deltagerne bliver mere bevidste om deres egen tænkning. De personlige essays viser, at fokus på tænkning er et centralt udbytte, hvilket bl.a. understreges af følgende udsagn: Filosofien har for mig været et fantastisk tankeværktøj. En anden leder skriver i spørgeskemaet følgende: Jeg oplevede at få udvidet/åbnet mit tankesæt, og det har været det mest givende og opløftende for mig. 32 ud af 33 respondenter svarer, helt enig eller mest enig på spørgsmålet: Jeg er blevet mere bevidst om min egen tænkning, hvilket svarer til fordelingen af svarende på spørgsmålene: Jeg er blevet mere bevidst om mine egne værdier og Jeg har fået anvendelige tankeværktøjer. Det kan således konkluderes ud fra denne undersøgelse, at et øget fokus på egen tænkning og værdier samt at have fået anvendelige tankeværktøjer, er et generelt udbytte af undervisningen i filosofi. Men der er i høj grad også data der peger på et udbytte, der handler om at bliver mere bevidst om andres tænkning. Forstået som en erkendelse af, at andres anderledes tænkning ikke nødvendigvis skyldes mangel på konsistens, men kan være en anden fuldt logisk sammenhængende begrundelse med afsæt i andre grundantagelser. Dette kommer blandt andet frem ved udsagn som fx Jeg er mere bevidst om at stille spørgsmål og være nysgerrig på andres tanker og Jeg er blevet bedre i stand til at møde mine medarbejdere. I svarene fra spørgeskemaerne er der endvidere 26 ud af 30 respondenter, der svarer helt enig eller mest enig på spørgsmålet: Jeg stiller i højere grad spørgsmål til andres overbevisninger. Vi har ikke i vores spørgeskema spurgt direkte til ansvarligheden for egen tænkning, men vi antager, at der er en vis sammenhæng mellem en øget bevidsthed og et øget ansvar for egne tanker Give mod til at træde i karakter som leder 26 ud af 33 respondenter svarer helt enig eller mest enig på spørgsmålet Jeg har fået mere mod til at træde i karakter som leder. 3 af respondenter har svaret mest uenig til dette spørgsmål. Vi vil på dette grundlag tillade os at antage, at undervisningen i filosofi for en større del af deltagerne har en effekt ift. at øge modet til at træde i karakter som leder. En leder skriver følgende i spørgeskemaet: Her efterfølgende, altså det mere langtsigtede udbytte går mere på at føle mig tilstede i mit lederskab og vide, at jeg udfører det efter bedste evne og bedste intention. Det giver en ro, som er nødvendig, fordi resultatet af ledelse aldrig afhænger af mig alene. Det er lidt ligesom om, at filosofi er en genvej til selvtillid i ledelse Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 17

18 En anden leder skriver. Det har givet nye perspektiver og tankeværktøjer og mod til at træde i karakter som leder. Den filosofiske tankegang initierer på en og samme gang refleksion og handlekraft Skærpet opmærksomhed på etiske dilemmaer På dette punkt viser spørgeskemaerne, at der er tale om et generelt udbytte. 31 ud af 33 respondenter svare helt enig eller mest enig på spørgsmålet Jeg har fået skærpet min opmærksomhed på etiske dilemmaer. En deltager skriver ligefrem: Det har givet nye redskaber, og det har gjort meget tænkning mere velorganiseret og reflekterende. Etiske dilemmaer er ikke farlige længere, men spændende Tankeværktøjer, der gør det muligt systematisk at undersøge væsentlige spørgsmål på en måde, der på en gang er distanceret og personlig. Udbyttet i form af tankeværktøjer, mener vi hænger tæt sammen med udbyttet, der handler om at blive mere bevidst om sin egen tænkning. Tankeværktøjer er samtidig en måde at etablere kvalitative fælles undersøgelser på, om begreber, væsentlige spørgsmål og værdier. Det er en måde at mestre en dialog på, en måde at håndtere en fælles udfordring på ved at kunne skabe dette sprogspil, der hjælper til at se et felt fra en anden vinkel til glæde for fællesskabets tænkning og handling. Denne erfaring omkring, at man i fællesskab og alene så at sige kan holde begreber, spørgsmål og værdier ud i strakt arm, giver mulighed for den distance og afstand, som kan være nødvendig, når lederbeslutninger skal træffes, og når fællesskabet skal finde retning. Men der er her en præcisering ift., at deltagerne peger på evnen til på en gang at være både distanceret og personlig. Vi har ikke spurgt direkte til dette forhold i vores spørgeskema, men der er flere af respondenterne, der nævner det i de svar, som de selv formulerer. Det kommer blandt andet til udtryk på følgende måde: Filosofien har for mig været et fantastisk tankeværktøj, som har gjort det muligt at forholde mig distanceret til følsomme emner og opgaver det gør, at jeg har mindsket stress og kan være mere til rådighed for mit personale En personlig afklarethed Der er mange af vores data fra både den sokratiske dialoggruppe, de personlige essays og spørgeskemaer, der bekræfter, at deltagerne oplever at undervisningen i filosofi har hjulpet dem til en personlige afklarethed. 27 ud af 30 respondenter svarer i spørgeskemaet, at de er helt enig eller mest enig på spørgsmålet Jeg er blevet mere afklaret ift. mig selv. En leder svarer endvidere: For mig var modulet en stor rejse til at finde mig selv. Både som leder og som menneske. Det var en hård tur, men jeg er kommet helskindet igennem. Denne afklarethed bekræftes også i de personlige essays, hvor en leder fx skriver Jeg har en større afklarethed i mig selv, om mig selv og om de ting, som er vigtige eller uvigtige for mig. På spørgsmålene Jeg er blevet mere bevidst om egen tænkning og Jeg er blevet mere bevidst om mine egne værdier svarer 32 ud af 33 respondenter, at de er Helt enig eller Mest enig. Disse svar peger ligeledes på en personlig afklaring både i forhold til tanker og værdier Et fokus på det almene I den sokratiske dialoggruppe peger svaret på, at deltagerne i filosofiundervisningen har et udbytte i form af et øget fokus på det almene. I spørgeskemaet svarer 24 ud af 33 Helt enig eller Mest enig. Det betyder, at dette udbytte er det, der har den svageste tilslutning af de spørgsmål, der handler om deltagerne udbytte ift. deres tænkning. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 18

19 9.7. At blive mere robust. På spørgsmålet om at være blevet mere robust svarer 19 ud af 30 respondenter, at de er Helt enig eller Mest enig i, at de som følge af filosofiundervisningen er blevet mere robuste. 11 ud af de 30 svarer, at de er både enige og uenige eller mest uenige i dette spørgsmål. Der er således ikke en entydig tilkendegivelse af, at dette er et generelt udbytte. Det bør endvidere bemærkes, at respondenterne generelt scorer lavere på spørgsmålene der har med deres velbefindende at gøre sammenlignet med deres udbytte i relation til deres ledelse og deres tænkning. 9.8 Generelle bemærkninger Men filosofien ser også ud til at kunne hjælpe ledere til at træffe beslutninger og handle. En leder skriver følgende i spørgeskemaet: det særlige ved filosofien er, at den også kan hjælpe en til at træffe de nødvendige hurtige beslutninger og have det godt med dem! Fordelen ved den filosofiske tilgang er, at den på en og samme tid initierer refleksion og handlekraft. Vi har dog ikke i spørgeskemaet spurgt til beslutninger og handlekraft, da disse forhold ikke er nævnt i den sokratiske dialoggruppe. Vi har derfor ikke belæg for at konkludere hvor udbredt denne form for udbytte er blandt lederne. Men vi har en antagelse om, at filosofiundervisningen medfører en øget klarhed over deltagernes eget fundament, og at den nye tænkning giver mod til at handle i tillid til deres egen tænkning. 10. Konklusion Når vi ser på tværs af de data, som vi har indsamlet gennem den sokratiske dialoggruppe, de personlige essays og spørgeskemaer, tegner der sig et tydeligt billede af en række forskellige former for udbytte for deltagerne i filosofiundervisningen. Vi har på baggrund af vores analyse valgt at sammenfatte konklusionen ved at dele de forskellige udbytter af undervisningen op i følgende tre kategorier. Udbytte som ledere i særlig høj grad får ud af undervisning i filosofi: En personlig udfordring og afklaring af egne tanker og værdier En øget undren, genkendelse og forståelse ift. andres tanker og idéer En skærpet opmærksomhed på etiske dilemmaer Anvendelige tankeværktøjer Udbytte som ledere i nogen grad får ud af undervisning i filosofi: Mod til at træde i karakter som leder Udbytte som ledere i mindre grad får ud af undervisning i filosofi: At have fokus på det almene At blive mere robust Hvis vi kort skal sammenfatte lederes udbytte af at blive undervist i filosofi på diplomuddannelsen i ledelse, vil vi inspireret af ledernes egne ord gøre det på følgende måde: Undervisningen i filosofi bidrager til en undren, genkendelse og forståelse i forhold til både egne og andres tanker og værdier samt til en personlig afklaring. Den giver en skærpet opmærksomhed på etiske dilemmaer, anvendelige tankeværktøjer og mod til at træde i karakter som leder. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 19

20 Vi vil afslutte konklusionen med et par af ledernes egne bud på et sammenfattende udsagn, der beskriver deres udbytte af filosofiundervisningen. 3 forskellige ledere skriver følgende: Den filosofiske tænkning kan hjælpe med at anskue problemstillinger fra et bredere syn og se problemstillinger i et andet perspektiv end andre videnskabsteoretiske ståsteder. Ved at tænke over de store begreber får vi mulighed for at forstå de små ting. Modulet har åbnet mine øjne for overvejelser og antagelser, jeg før ikke anede at jeg kunne stille spørgsmål ved. Jeg er blevet mere sikker, men mindre skråsikker 11. Perspektivering Er de også blevet bedre ledere? Vi mener i øvrigt også, at vores undersøgelse peger på, at filosofiundervisningen giver deltagerne et styrket fundament for lederhandlinger og beslutninger samtidig med en øget evne til at forholde sig åbent til en situation, til at se nye kombinationer og dermed tænke kreativt. Det vi ikke umiddelbart kan se er, om de deltagende ledere er blevet bedre ledere er de i stand til at tage afsæt i deres eget fundament og forholde sig åbent til situationen, på en kvalitativ 1 bedre måde? Er retningen for deres beslutninger og handlinger bedre? Vores hypotese er et ja - tingene følges ad, sådan at viden om eget fundament har en direkte og positiv indflydelse på evnen til at lede. Vores hypotese er, at de pågældende ledere i forskelligt omfang i praksis er blevet bedre ledere og at det vil kunne registreres i oplevelsen af deres lederskab blandt medarbejdere, kollegaer, chefer m.fl. i ledernes respektive organisationer. Men det står tilbage at undersøge. Vi ser frem til at fortsætte vores arbejde og løbende udvikle nye tilgange til undervisning i filosofi og anvendelse af filosofisk funderede metoder og værktøjer, samt at undersøge effekten af filosofi i ledelse. Litteraturliste Boele, D. (1998): The Benefits of a Socratic Dialogue Or: Which Results Can We Promise?. INQUIRY: Critical Thinking Across the Disciplines. Vol. 17, No. 3. Gide, A. (1964): Montaigne. Martins Forlag. Hansen, Christian (2003): Filosofien i hverdagen. Forlaget Klim Hansen, F.T. (2000): Den sokratiske dialoggruppe et værktøj til værdiafklaring. Gyldendal Uddannelse. Hansen, F.T. (2002): Det filosofiske liv et dannelsesideal for eksistenspædagogikken. Hans Reitzels forlag. Lopate, P. (red.) (1995): The Art of the personal Essay. Anchor Books. Pedersen, E.H. (oversættelse), (1993): Michel de Montaigne, Essays. Gyldendal.< 1 Kvalitativt forstået som, at ikke alle beslutninger og handlinger er lige gode. Lonni Hall Thomas Ryan Jensen Michael Højlund Larsen 20

En personlig afklarethed og et fokus på det almene

En personlig afklarethed og et fokus på det almene MAJ 2009 En personlig afklarethed og et fokus på det almene Filosofi og udvikling af lederskab erfaringer fra Diplomuddannelsen i Ledelse Af Lonni Hall, Michael Højlund Larsen & Thomas Ryan Jensen I det

Læs mere

Indføring i den sokratiske dialoggruppe Et kursustilbud til undervisere ved sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Indføring i den sokratiske dialoggruppe Et kursustilbud til undervisere ved sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indføring i den sokratiske dialoggruppe Et kursustilbud til undervisere ved sygeplejerskeuddannelsen i Odense Baggrund for kurset Kurset er en mulighed for interesserede undervisere ved sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Læringscenter Midt, afvikling i november 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Studieplan: Etik i sundhedsprofessionernes praksis hold 263

Studieplan: Etik i sundhedsprofessionernes praksis hold 263 Foråret 2012 Studieplan: Etik i sundhedsprofessionernes praksis hold 263 Modul: Etik i sundhedsprofessionernes praksis (5 ECTS) Tema: Lek. Mål/indhold Litteratur: Underviser Introduktion til uddannelsen

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 9

KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 9 KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 9 Seks dage fra 11. marts til 30. april 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Systemisk teori, -tænkning og -ledelse Procesdesign og -ledelse Det personlige

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

DEN PROTREPTISKE SAMTALE

DEN PROTREPTISKE SAMTALE Maibritt Isberg Andersen DEN PROTREPTISKE SAMTALE din håndbog BOGANMELDELSE OG ET SMUGKIK I BOGEN BOGANMELDELSE AF FILOSOF KIM GØRTZ Maibritt Isberg Andersen bidrager med sin bog: Den protreptiske samtale

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, Aarhus 16. september 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgfagspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og

Læs mere

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst Forberedelsescentreret klasseundervisning K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, 2100, København Ø, Danmark S. Horst Institut for Naturfagenes Didaktik,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere