Ung og på vej i Odense Radikalt ungepolitiske udspil

Transkript

1 Ung og på vej i Odense Radikalt ungepolitiske udspil 0

2 Indholdsfortegnelse Indledning og baggrund... 1 Vision... 1 Uddannelse... 2 Samfund og sociale relationer... 3 Odense Radikale Venstre, oktober 2013

3 Indledning og baggrund Vi vil skabe en generation af mønsterbrydere. Det skal ske på et fundament af en god barndom, socialt netværk og en dygtig folkeskole. Men ungdomsårene er mindst lige så afgørende, hvis vi skal nå i mål i forhold til, at social baggrund ikke skal afspejle sig i sandsynligheden for at færdiggøre en uddannelse, at komme i arbejde eller at blive en god forælder. Ungdomsårene præges af muligheder, frigørelse og frihedstrang. De fleste af os flytter hjemmefra, tjener vores første penge og etablerer os i ungdomsårene. Der skal dog så lidt til for at forrykke balancen, men der skal også så lidt til for at give de unge en tro på, at de kan. Derfor er det i ungdomsårene særligt vigtigt, at vi som samfund og som kommune holder hånden under de unge, som har brug for det. Så de tør tro på, at de kan, og så de tør tage ansvar for deres liv. For alle dem, der kan selv skal vi holde alle døre åbne! De unge mellem 15 og 25 år som bor i Odense lever mangfoldige liv og har meget forskellige vilkår, drømme og forhåbninger. Men generelt er de unges indtægter mindre end den øvrige befolknings og en større andel anvendes til husleje og offentlig transport. Samtidig har den økonomiske krise trukket sine spor gennem gruppen af unge. I dag er der en større andel af de unge end for ti år siden, som er på offentlig forsørgelse (SU ikke medtaget), en større andel af kontanthjælpsmodtagere er unge end for ti år siden, og hele 28 % af de ikke umiddelbart arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er unge. Set fra et radikalt synspunkt er uddannelse en hjørnesten i ungdomslivet, men hele 25,9 % af de 25- årige odenseanere har ikke gennemført yderligere uddannelse efter grundskolen, og. Odense ligger dermed dårligst blandt de fire største danske byer, når det kommer til de 25-åriges uddannelsesniveau. En undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at en fjerdedel af frafaldet fra ungdomsuddannelserne skyldes personlige og sociale problemer. For så vidt angår de videregående uddannelser, viser statistikkerne, at SDU har svært ved at fastholde de studerende, således at de færdiggør hele deres uddannelse på Syddansk Universitet. Det er ikke blot et problem for universitet, men i lige så høj grad et problem for Odense. Odense står altså over for store udfordringer, som vi skal tage ansvar for nu - fordi de ikke bliver mindre med tiden. Vore unge skal tro på, at de kan tage ansvar for deres liv og deres fremtid. Vi skal tror på, at vi kan sikre rammerne. Vision Odense er den by, hvor de unge er veluddannede og gerne vil blive i eller vende tilbage til for at leve deres voksenliv. 1

4 Uddannelse Uddannelse er en af hjørnestenene i et godt ungdomsliv og i fundamentet for et godt voksenliv. Vi tror på at læring er en social proces, hvor den unge skal føle sig som en del af et fagligt fællesskab. Uddannelse og læring giver muligheder for identifikation og dermed for at blive en del af et fællesskab. Det er bekymrende, at for hele 25,9 % af de odenseanske 25-årige blev 9. klasse sidste stop på uddannelsestoget. Samtidig viser en undersøgelse fra Psykiatrifonden, at en fjerdedel af frafaldet fra ungdomsuddannelserne skyldes personlige og sociale problemer. Det er derfor ikke en opgave, som uddannelsesinstitutionerne kan klare alene vi som kommune har også en vigtig rolle at spille. Odense står i en unik position med et innovationsorienteret og nytænkende universitet og mange studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser. Vi vil sætte en dagsorden og skabe en kultur i Odense, hvor de studerende ses som en ressource, mens de er studerende og ikke blot som potentiel fremtidig arbejdskraft. Vi vil tage det ansvar, der er naturligt, når vi som øens største by huser ungdomsuddannelser, som nogle unge må flytte efter. Odense Radikale Venstre vil derfor arbejde for: - Nytænke ungdomsboliger med flere formål: Der oprettes bofællesskaber med mentorer tilknyttet. Det skal sikres, at bofællesskaberne er attraktive bl.a. ved geografisk placering, indretning og bygninger. Frivillige organisationer bør inddrages aktivt i det omfang, de har ressourcer og et ønske herom. Der skabes blandede boligmiljøer i både eksisterende som nybyggeri, hvor unge, familier og ældre bor sammen med hinanden i stedet for at etablere ungdomsbolig-, ældre- og børnefamilieghettoer. Der satses på ungdomsboliger i midtbyen. - Praktikpladser med mening: Ved de kommende større anlægsarbejder i Odense herunder særligt det nye OUH og letbanen stilles der krav i byggekontrakterne om etablering af praktikpladser. Uddannelsesvejledningen i folkeskolen skal i højere grad være dynamisk og i dialog med erhvervslivet og dettes behov. Det handler bl.a. om på hvilke uddannelsesretninger, der er ledige praktikpladser. - Flere odenseanske kandidatstuderende med kompetencer: Vækst i antallet af videnstunge virksomheder i Odense. Det giver både jobperspektiver på lang sigt, men også gode studiejobs. Flere studiejobs hos kommunen. 2

5 - Et skub til unge med iværksættermod: Større fokus på iværksætteri og etablering af virksomheder på både ungdoms- og videregående uddannelser. Kommunen samarbejder med ungdoms- og videregående uddannelser om at formidle viden om og hjælp til etablering, opfyldelse af lovkrav mv. Mulighed for at være på dagpenge i starten af iværksætterperioden. - At holde en hånd over og en hånd under vores udsatte unge: Uddannelsessystemet ser den unge som et helt menneske. Det betyder, at fokus skal udvides til også at inkludere fx sundhedssystem og sagsbehandlere. Andre faggrupper end lærere skal være en naturlig, integreret og opsøgende del af uddannelsesinstitutionen. Anonym adgang til f.eks. psykologer og misbrugskonsulenter via uddannelsesinstitutionen Der indføres en mentorordning for unge med særlige behov, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller som står uden for uddannelsessystemet. Rollen som mentorer bør i nogle tilfælde kunne varetages af mestre og mestersvende for unge på erhvervsuddannelserne. Der etableres et bedre samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, men også med evt. involverede kommunale sagsbehandlere ved unges skift mellem ungdomsuddannelser. Alle odenseanske unge, som er anbragt uden for hjemmet, skal modtage undervisning. På landsplan gælder det, at 5 % af de anbragte unge ikke modtager undervisning. STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) skal anvendes i højere grad over for målgruppen af svage unge, end det er tilfældet i dag. Målet bør være at der ikke er ventetid over en måned på at få tilrettelagt og komme i gang med en STU. Produktionsskoler og andre relevante aktører inddrages i højere grad i tilrettelæggelsen af STU-forløb. Der tilrettelægges særlige forløb herunder STU-forløb i forbindelse med de større anlægsarbejder, som kommunen står over for at igangsætte. Samfund og sociale relationer Odenses unge lever mangfoldige liv og har forskellige vilkår, drømme og forhåbninger. Deres sociale relationer og ønske til socialt og kulturelt miljø i byen er derfor også forskellige. Vi tror på, at det kulturelle liv og de sociale aktiviteter skal komme nedefra fra de unge selv. Det er ikke kommunens opgave at skabe et velfungerende studiemiljø eller skabe gode sociale relationer. Det skal de unge selv og det kan kun de unge selv. Kommunens opgave er derimod at være med til at skabe rammerne for de unges sociale liv. Sikre tryghed, gode vilkår og at holde en hånd under de unge, som i en kortere eller længere periode er i en udsat situation. 3

6 Odense Radikale Venstre vil derfor arbejde for: - Gode rammer for natte-, kultur-, og studieliv: Der afsættes fortsat midler til den frivillige indsats som fx Natteravnene og Ventilen yder. Der afsættes midler til en ungdomskulturfond, hvis formål er at yde støtte til unges egne events og foreninger særligt med fokus på at samle unge i det offentlige rum. Campusområdet skal udvikles i overensstemmelse med en klar strategi som bør formuleres i et samarbejde mellem universitet, kommunen, erhvervsvirksomheder, studenterforeninger og øvrige interessenter. Campusområdet åbner sig op over for omverdenen og inddrager i højere grad den resterende del af byen og de øvrige uddannelsesinstitutioner. Campusområdet indeholder både boliger, gågademiljø, arbejdspladser og butiks- og foreningslokaler til gavn for brugerdrevne initiativer. Campusområdet har offentlige rum, hvor unge kan samles hele året - uanset det danske vejr. At der etableres en grøn Uni-park med træer, bænke og blomster på campusområdet. - Aktivt medborgerskab: Vi som kommune fremmer og indtænker aktivt medborgerskab, hvor den unge oplever at kunne gøre en forskel lokalt ved at tage ansvar i fællesskab. De unges valgdeltagelse højnes. Lovgivningens muligheder for etablering af mobile stemmesteder, stemmebokse på uddannelsesinstitutioner, banegården mv. udnyttes fuldt ud. Center for Socialt Frivilligt Arbejde og kommunen indgår et forpligtende samarbejde, som sikrer, at frivillige rustes bedre til at rekruttere og fastholde unge frivillige. Der gives målrettet hjælp til unge, som ønsker at starte deres egen forening fx hjælp til vedtægter, hvordan man søger kommunal støtte efter folkeoplysningsloven, hjælp til regnskab mv. - Sunde unge: Det forebyggende sundhedsarbejde rykker ud på uddannelsesinstitutionerne. De unge skal have mulighed for at anonymt at benytte sig af bl.a. psykologer og misbrugskonsulenter via uddannelsesinstitutionen Der etableres en Ungemodtagelse i Odense, som er en fortsættelse af den nu lukkede præventionsklinik, men som også har et socialt fagligt sigte. De unge skal her have mulighed for at komme i kontakt med socialrådgivere, psykologer, læger og øvrige relevante faggrupper. Den nuværende Ungekontakt hører naturligt med i dette setup. Ung til Yngre indsatsen i folkeskolens udskoling støttes fortsat via centralt finansierede midler. Kommunen forsøger som et led i det sundhedsfremmende arbejde at sikre sund og billig mad i kantinerne på byens uddannelsesinstitutioner. 4

7 - At holde en hånd over og en hånd under vores udsatte unge: Efterværn bliver en ret for anbragte unge. Mange anbragte unge har på nuværende tidspunkt en følelse af, at de skal forhandle om at få efterværn. Dette er i strid med både lovgivningen og sund fornuft, idet al forskning viser, at unge, som har modtaget efterværn, klarer sig bedre. Efterværn igangsættes minimum 1 år inden anbringelsen afsluttes og skal indgå i en samarbejdsmodel, som iværksættes, når den unge fylder 15 år. Efterværn tilbydes også unge som hjemgives, førend de fylder 18 år. Der indføres en mentorordning for unge med særlige behov. 2,7 % af unge 25-årige har eller har haft selvskadende adfærd. Cirka 8 % af de 25 årige viser tegn på spiseforstyrrelse. Forskning viser, at social støtte dvs. personlige relationer er afgørende for, om den unge klarer sig fri af selvskade og spiseforstyrrelser på trods af en belastet opvækst. Tilbuddet Dagkollegiet for unge mødre genetableres, eller et tilsvarende tilbud til denne meget sårbare gruppe oprettes. Der udarbejdes en konkret guide til alle unge, som kommer i kontakt med det sociale system. Guiden skal informere om den unges rettigheder herunder til at blive anbragt uden for hjemmet samt om kommunens forpligtelser. - At unge med handicap er en naturlig del af vores by: Handicapvenlighed og inklusion af mennesker med forskellige handicap herunder ikke kun bevægelseshandicap, men også fx blinde, hørehæmmede og udviklingshæmmede indtænkes ved etablering af nye ungdomsboliger og ved renoveringen af eksisterende. Det kommende havnebad i Odense bliver tilgængeligt for unge med handicap. Der udarbejdes et handicapcharter for foreningsliv i Odense kommune efter Vejle kommunes forbillede. Charteret udarbejdes som en del af en proces og med deltagelse af handicaporganisationer, foreninger og kommunen og skal indeholde en stillingtagen til inklusion af unge med handicap. Der ydes ekstra tilskud under folkeoplysningsloven og øvrige støtteordninger til foreninger, som laver aktiviteter for unge med handicap og/eller inkluderer unge med handicap i foreningsaktiviteter. 5