SFO-pædagogik i en reformtid

Transkript

1 PROJEKTBESKRIVELSE NOV SFO-pædagogik i en reformtid Forskningsprogram Satsning Kontakt Ledelse og Organisatorisk Læring Reformtid (Praksisudvikling i et organisatorisk perspektiv) Rikke Pedersen, ripe@ucc.dk Abstract Organisering og ledelse af SFO- pædagogisk faglighed i skolen Projektet sætter fokus på ledelse og organisering af pædagogers deltagelse i skolens praksis gennem belysning af fantasier, fortællinger, forandringsambitioner samt forhandlinger om tid-rumstrukturering af SFO-pædagogers kerneopgaver i forbindelse med den kommende skolereform. Program og satsning Delprojektet SFO-pædagogik i en reformtid" hører under forskningsprogrammet Ledelse og Organisatorisk Læring og placerer sig under programmets fælles paraplyprojekt, der handler om Forandringsambitioner rettet mod kerneydelsen. Delprojektet sætter fokus på de ganske særlige forandringsambitioner, der knytter sig til læring som kerneydelse. Læringsdagsordenen er meget fremtrædende og har stor betydning for ledelse og organisering af både læreres og pædagogers professioner - og det ser vi nærmere på i programmet. Projektet SFO-pædagogik i en reformtid handler specifikt om skolereformen og den omkalfatring af pædagogers arbejde og den pædagogiske kerneopgave, som reformen afstedkommer. Skolereformen lægger op til, at fremme læring ved, at ændre på måden at strukturere tid og rum på for bl.a. lærere, pædagoger og børn. Med afsæt i et særskilt fokus på pædagogers kerneopgave i skolen er det disse forsøg på, at fremme læring gennem nye tid-rum struktureringer, som sættes i fokus. Nedenfor ses delprojektet (markeret med grønt) og dets rolle i det samlede paraplyprojekt i forskningsprogrammet. Side 1 af 7

2 Forandringsambitioner rettet mod kerneydelsen Læring på Dagsordenen Sygepleje i en reformtid Reformtid - Fjernstyring af læring gennem tid-rum strukturering Reformtid - Skolereform og bortfald af lærernes arbejdsaftaler SFO-pædagogik i en reformtid Ledelse af læring ude på skolerne Ledelse af læring gennem observation af undervisning Ledelse for læring med data CALL-DK Fusion på akutmodtagelse Implementering af den danske kvalitetsmodel Formål I delprojektet vil vi konkret undersøge, hvordan hhv. pædagoger og SFO-ledere samt skoleledere på to udvalgte skoler forestiller sig og gør koblinger mellem tid, rum og læring i relation til den pædagogiske kerneopgave. Hvilke forestillinger om den pædagogiske kerneopgave præger pædagogers arbejde i hhv. skolens undervisningsdel og i den selvstændige SFO-del og på tværs? Hvilke rationaler ligger til grund for at tænke pædagoger som en ressource, der kan varetage nye læringsrum i skolen i forbindelse med den kommende skolereform? Hvorledes reaktualiseres markante diskurser omkring leg og læring, fritid og skole i relation til SFO-pædagogers rolle i en kommende folkeskole? Hvordan forestiller pædagoger, SFO-ledere og skoleledere sig, at den pædagogiske faglighed skal bidrage til en længere, mere varieret og mere sammenhængende skoledag? Og hvilke mulighedsbetingelser stilles de professionelle i udsigt for udførelsen af den pædagogiske kerneopgave? Teori Delprojektet tager afsæt i en kombination af narrativ teori/diskursanalyse/myteteori, der på forskellig vis behandler forholdet mellem fortælling, tid og forandring (Glynos & Howarth, 2007; Gow, 2001; Jackson, 2002; Lèvi-Stauss, 1994; Ochs & Capps, 2001), poststrukturalistisk og til dels psykoanalytisk inspireret teori om fantasi og ideologi (Glynos, 2010; Stavrakakis, 2010; Zizek, 1989) samt teori omkring rum og steders betydning for praksis og profession (Warf & Arias 2008; Massey 2005; Juelskjær 2009; Fenwick et al. 2012). Metode Konkret gennemføres den empiriske del ved at følge udvalgte pædagoger og SFO-lederes hverdagspraksis gennem to kvalitative casestudier på to folkeskoler i to forskellige kommuner. De to cases er udvalgt med afsæt i deres status som first movers i relation til større eller mindre grad af integration af SFO- og skole og/eller et udfoldet lærer- og pædagogsamarbejde. I tilknytning til casene foretages dybdegående interviews med hhv. pædagoger, SFO-ledere samt skoleledere, hvor der spørges ind til konkret praksis samt ønsker til - og idealer for - SFO-pædagogers praksis. Side 2 af 7

3 Sammenkoblet med observationer af hverdagspraksis, afsøges således spændinger mellem ideal og praksis samt undersøgelser af, hvorvidt forskellige aktørers intentioner og praksis går i spænd med - eller står i vejen for - hinanden i forbindelse med udfoldelsen af den pædagogiske kerneopgave i skolen. I tilknytning til forskningsprojektets empiri-indsamlingsfase udfoldes et pilotprojekt, der arbejder med at udvikle modeller for inddragelse af studerende i praktik som tilkoblede empiriindsamlere. Behov og relevans (i praksis og forskning) Projektet sigter mod at kunne bidrage med viden og indsigt på tre analytiske niveauer (se tegningen på første side): - At kunne bidrage til at belyse paraplyprojektets overordnede forskningsspørgsmål om, hvad Forandringsambitioner rettet mod kerneydelsen betyder for professionspraksis. - At kunne bidrage til den mere specifikke udforskning af, hvordan læringsdagsordenen kommer til udtryk gennem nye fjernstyrende struktureringer af tid og rum. - Gennem analyser af praksis samt fortællinger om kerneopgave, skolereform, organisering af arbejde og samarbejde, at kunne belyse pædagoger og SFO-lederes oplevelse af, hvad der udgør og anerkendes som den pædagogiske kerneopgave herunder, hvordan den pædagogiske kerneopgave udfordres og behandles gennem nye tid- rum-struktureringer i relation til den kommende skolereform. Netop fordi projektet undersøger praksis samt forståelser af samspillet mellem tid, rum, læring og den pædagogisk kerneopgave hos både pædagoger, SFO-ledere samt i mindre grad hos skoleledere, vil projektets resultater forhåbentlig kunne bidrage til, at der sættes særskilt fokus på, hvordan folkeskolereformen sætter vilkår for både ledelse og professionelle og relationen imellem disse. Herigennem antages det, at der bliver større mulighed for at nå frem til organisatoriske indretninger, der virker meningsfulde og kan bidrage til håndteringen af forandringsambitioner på SFOpædagogikkens vegne i en reformtid. Oplagte modtagere af forskningsresultaterne i UCC-regi vil fx være Diplom i ledelse, Master i velfærdsledelse, efteruddannelse relateret til skolereformen. Oplagte modtagere i forskningsmiljøer udenfor UCC er danske og udenlandske forskningsmiljøer, centreret om skoleforskning, professionsforskning, forskning i ledelse, organisation og politisk styring i det offentlige. Side 3 af 7

4 Problemformulering / forskningsspørgsmål Med afsæt i folkeskolereformen undersøger delprojektet SFO - pædagogik i en reformtid, hvordan SFO-pædagoger og SFO-lederes oplevelse af, hvad der udgør og anerkendes som den pædagogiske kerneopgave, udfordres og forhandles gennem nye tid-rum-struktureringer. Mere specifikt sættes der fokus på følgende: Hvordan bliver den pædagogiske kerneopgave til gennem forhandlinger af, hvad der tæller som - og hvor der kan eksistere - læringsrum i relation til skolen? Hvordan bliver den pædagogiske kerneopgave til gennem forhandlinger af, hvad der tæller som kerne og periferi i denne opgave? Hovedaktiviteter Projektet består af 3 hovedopgaver, der skal løses: 1. Empiriindsamling Deltagerobservation case A+B. Interviews med pædagoger, SFO-ledere og skoleledere case A+B. 2. Analyse Udskrivning af interviews, feltnoter. Kodning i Nvivo. 3. Formidling/produkter Fremlæggelse af modeller for inddragelse af studerende. Målgruppe: grunduddannelserne/pu. Feedbackproces og fremlæggelse af forskningsresultater. Målgruppe: samarbejdspartnere. Kapitler til antologi. Målgruppe: Studerende på ledelsesuddannelser. Undervisningsforløb og oplæg. Målgruppe: Studerende på UCC s ledelsesuddannelser. Partnere UCC har indgået partnerskaber med to kommuner i regionen. Af hensyn til anonymisering er partnerskaberne ikke offentliggjort. Internt på UCC Der lægges op til et tæt samarbejde med efter-/videreuddannelsen i forhold til at formidle resultater direkte i undervisningen og i forhold til at producere undervisningsmateriale af relevans for efter-/videreuddannelsen. Side 4 af 7

5 Der lægges desuden op til et samarbejde med grunduddannelsen om udvikling af modeller for studenterinddragelse i forskningsprojekter fremadrettet. Danske professions- og forskningsmiljøer Der lægges op til et samarbejde med Metropol, VIA og Agder (Norge) i forhold til at producere relevante bidrag til Master i Velfærdsledelse. Der lægges ligeledes op til at bringe resultaterne ind i nogle af UCC s eksisterende samarbejdsrelationer. Her tænkes primært på samarbejde med UCC s partnere i Center for Skole- og velfærdsledelse på CBS samt på IUP (Århus Universitet). Om muligt suppleres disse med mindre formaliserede samarbejdspartnere fra Business and Organizational Anthropology på Københavns Universitet. Produkt Det ligger endnu ikke ganske klart, præcis hvilke produkter projektet vil lede til, men der er allerede på nuværende tidspunkt besluttet og taget initiativ til en række produkter: Et eller flere kapitler til antologi på baggrund af det samlede paraplyprojekt i Ledelse og Organisatorisk Læring. Antologien tænkes at udkomme sidst i 2014 eller først i Antologien er bl.a. tænkt til brug i undervisningen på Diplom i Ledelse samt Master i Velfærdsledelse. Diverse undervisningsforløb og oplæg på UCC s uddannelser og kurser. Feedbackforløb for konkrete involverede partnere Udvikling af et internt notat omkring muligheder knyttet til studenterinddragelse i forskningsprojekter, jf. pilotprojekt (beskrevet ovenfor). Side 5 af 7

6 Tidsplan November 2013 Interviews med pædagoger, SFO-leder Rikke og Thomas (Case A) December-Januar Deltagerobservation case A Rikke og Thomas 2014 December 2013 Udskrivning af interviews Rikke og Thomas Januar 2014 Interviews med pædagoger, SFO-leder Rikke og Ane (Case B) Januar-Februar 2014 Deltagerobservation case B Rikke og Ane Marts 2014 Kodning i Nvivo Rikke, Ane, Thomas, Nana Forår 2014 Analyse Rikke, Ane, Thomas, Nana Forår 2014 Pilotforsøg med inddragelse af studerende Thomas i empiri-indsamlingsfasen April-maj 2014 Fremlæggelse af første analyseresultater Ane, Rikke, Thomas September 2014 Fremlæggelse af endelige analyseresultater Ane, Rikke, Thomas for praksis Efterår 2014 Kapitel til antologi Rikke, Thomas, Ane og Nana Kontakt Lektor og videnmedarbejder; Rikke Pedersen, ripe@ucc.dk PhD, Adjunkt; Nana Vaaben, nava@ucc.dk Side 6 af 7

7 Litteratur Appadurai, A. (2011). The Ghost in the Financial Machine. Public Culture, 23(3), Clark, G. L., Thrift, N., & Tickell, A. (2004). Performing finance: the industry, the media and its image. Review of International Political Economy, 11(2), doi: / Fenwick, T., R. Edwards og P. Sawchuk (2012): Emerging Approaches to Educational Research. Tracing the Sociomaterial. Routledge Glynos, J. (2010). Lacan at Work. In C. Cederström & C. Hoedemaekers (Eds.), Lacan and Organization (pp ). London: Mayfly. Glynos, J., & Howarth, D. (2007). Logics of Critical Explanation in Social and Political Theory. Abingdon, New York: Routledge. Gow, P. (2001). An Amazonian Myth and its History. London and New York: Oxford University Prss. Gudeman, S. (2010). Creative Destruction, Efficiency, Equity or Collapse? Anthropology Today, 26(1), 3 7. Jackson, M. (2002). The Politics of Storytelling: Violence, Transgression and Intersubjectivity. Copenhagen: Muserum Tusculanum Press. Juelskjær (2009): En ny start. bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift. Ph.d.-afhandlng. DPU. Aarhus Universitet. Lèvi-Stauss, C. (1994). Den Vilde Tanke. København: Gyndendal. Massey (2005): For Space. SAGE Ochs, E., & Capps, L. (2001). Living Narrative. Cambridge and London: Harvard University Press. Pors, J. G. (2012). Jagten på Fremtiens folkeskole: om joker-organiseing og radikal omskiftelighed. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2, Stavrakakis, Y. (2010). Symbolic Authoity, Fantasmatic Enjoyment and the Spirits of Capitalism: genealogies of Mutual Engagement. In C. Cederström & C. Hoedemaekers (Eds.), Lacan and Organization (pp ). London: Mayfly. Warf, Barney & Santa Arias (2008): Introduction: The Reinsertion of Space in the Humanities and Social Sciences, i: Warf, Barney & Santa Arias: (ed.): The Spatial Turn: Interdisciplinary Perspectives, Taylor & Francis. Zizek, S. (1989). The Sublime Object of Ideology. London and New York: Verso. Side 7 af 7