LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE"

Transkript

1 Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi 2014 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE

2 Forord Uddannelsespolitisk er børn og unge den vigtigste målgruppe. Vi skal sørge for, at alle føler, de kan bidrage med noget. Dette gør vi ved at sikre, at alle får lige muligheder for at udvikle deres stærke sider. Vi har brug for alle for at sikre vores lands udvikling hen imod at blive en selvstændig nation, og derfor skal vi uddanne så mange som muligt så godt som muligt - også vores børn og unge med særlige behov. Jeg er sikker på, at langt de fleste faktisk er motiverede til at tage en uddannelse, men bremses i deres fremdrift af forhindringer, som vi ved fælles indsats kan fjerne eller gøre så meget mindre, at de bliver til at overkomme. Et vigtigt første skridt til dette er styrkelse af mulighederne for psykologhjælp og rådgivning for de studerende, samt en øget vejledningsindsats helt fra folkeskolen. Det er vigtigt, at folkeskolens undervisning tilgodeser alle børn, derfor er der stadig behov for at lærernes undervisning bliver styrket. Lærernes styrkelse af undervisningen vil resultere i, at elevernes læring bliver styrket. Der er stor ulighed i samfundet, men vi kan mindske den ulighed ved at have en bedre folkeskoleundervisning og styrkelse af elevernes læring. Vi skal have flere positive historier, som min egen; jeg kommer fra en fiskerfamilie og har gået i en god folkeskole. Jeg har i dag en videregående uddannelse og er et bevis på, at en god folkeskole og derfra motivationen til at læse videre, blev en god historie om uddannelse og et godt liv. Vort lands børn og deres drømme er det fremtiden skal formes efter. Vi har som forældre et ansvar for at vores børn får de bedste muligheder for at følge deres drømme. Vores samfund har dagtilbud til de mindste, folkeskole til de større og en bred vifte af uddannelsestilbud, som giver kompetencer til et job og en plads i samfundet. Vi skal som forældre sørge for at vores børn får det bedste ud af de muligheder, ved at støtte dem og give dem gode, stabile og trygge omgivelser at vokse op og udvikle sig i. Det er vigtigt, at vi forstår at børnene er vores største ressource i forhold til at bevare, udvikle og beskytte vores land. Vores folkeskole og uddannelsesinstitutioner skal fortsat forbedre kvaliteten i undervisningen, samtidig med, at de skal kunne rumme de unges forskelligheder i klasseværelset. Ligesom vi skal skabe bedre muligheder for at tage en uddannelse, der ikke kan tages herhjemme. Vi bor i et stort land, derfor er det vigtigt, at mulighederne for brug af fjernundervisning styrkes, så vi kan sikre flest muligt en god start på deres læring. Vi skal sikre, at alle børn fra 0-6 år bliver 1

3 tilbudt et pædagogisk udviklende dagtilbud. Efterskoler og højskoler giver flere lyst til at læse videre, derfor skal vi sørge for, at også disse får gode rammer. Flere skal have mulighed for at tage en erhvervsuddannelse. Dette gør vi ved at sikre flere praktikpladser og kollegiepladser samt skabe bedre mulighed for uddannelse udenfor Grønland. Vi skal sørge for, at kollegierne er tidssvarende og kan rumme både relativt unge studerende samt dem med familie. Uddannelserne indenfor byggeriet, fiskeriet, levnedsmiddel, social- og sundhedsområdet samt råstofsektoren skal tilpasses behovene i samfundet. Det er også vigtigt, at vores uddannelsessystem er internationalt konkurrence- og bæredygtigt og at vi tør lade os måle med andre lande. Denne uddannelsesstrategi, som du skal til at læse, er en videreudvikling af Uddannelsesplan I fra 2005, som Landstinget dengang tiltrådte i enighed. Bygget på erfaringerne fra 2005 til nu, har vi arbejdet med en handleplan for at videreføre alle de gode initiativer, der er blevet startet under Uddannelsesplan I. Flere er kommet i gang, flere er blevet færdige og vi har fået flere nye uddannelser. Uddannelsesstrategien fokuserer på styrkelse af landets uddannelser og på tidlig indsats. Flere skal udleve ønsket om at tage en uddannelse og tilegne sig de værktøjer, der skal til for at gennemføre en uddannelse. Vi vil gerne opnå, at flest uddannede her i landet besætter de jobs, der bliver i fremtiden, - også i de nye erhverv. God læselyst Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Nick Nielsen 2

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Hvorfor uddannelse? Uddannelsesstrategiens mål Fokusområderne indenfor uddannelsesområdet Førskoleområdet Status Vision Mål Folkeskoleområdet Status Vision Mål Ungemålgruppen Status Vision Mål Gymnasiet Status Vision Mål Erhvervsuddannelserne Status Vision Mål Videregående uddannelser Status Vision Mål

5 1 Indledning Mennesker er vort lands største ressource. Både for samfundet og for den enkelte er det derfor vigtigt, at mulighederne for at tage en uddannelse tilbydes alle i vort land. Med planlægning, både økonomisk og strategisk, kan disse muligheder gøres endnu bedre. 1.1 Hvorfor uddannelse? Naalakkersuisut vil arbejde for, at endnu flere gennemfører en uddannelse og dermed får bedre mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Derudover er en selvstændig nation vores fælles mål, og en af vejene til dette mål er, at flere får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Læring og udvikling starter, når barnet bliver født. Derfor skal det det enkelte barn tilbydes pædagogisk udviklende dagtilbud, enten via en daginstitution eller gennem målrettede tiltag i deres område for at sikre deres læring og udvikling. Et godt førskoleforløb skaber grundlag for en god skolegang og for videre læring. I folkeskolen skal eleverne tilegne sig kompetencer, som er nødvendige i det videre uddannelsesforløb. Folkeskolen skal styrkes, og den skal fortsat arbejde med at rumme børn med forskellige forudsætninger. Folkeskolens lærere skal klædes på til at kunne tilbyde den bedst mulige undervisning til alle elever. Gymnasierne har vokset sig store siden Uddannelsesplanen fra Gymnasiet er grundlaget for at gå videre i en videregående uddannelse, akademisk eller professionsrettet. Samtidig er også flere i gang med en erhvervsuddannelse. Dette er vigtigt for at imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsuddannede i de kommende år, men det giver et pres på vores praktikpladser. Derfor skal der arbejdes på løsninger med skolepraktik. De unge opfordres også til at tænke udlandet ind, når de skal søge en erhvervsuddannelse. Der er allerede et godt samarbejde i gang med erhvervslivet i Danmark, og der er ansat praktik-koordinatorer i to af de Grønlandske huse, som skal hjælpe med at skabe kontakt mellem virksomheder og grønlandske elever. På de videregående uddannelser er antallet af studerende også steget. Den tendens ønsker vi skal fortsætte, samtidig med at endnu flere skal fuldføre deres uddannelse. Denne udvikling er vigtig, fordi der i fremtiden vil være et øget behov for personer med en videregående uddannelse, og for at kunne sikre at en højere andel af stillingerne i vores land også i kommende nye erhverv bliver besat af hjemmehørende arbejdskraft. Uddannelsesplanen fra 2005 har betydet, at 4

6 43 % flere var i gang med en kompetencegivende uddannelse i 2012 i forhold til 2005; 3861 var aktive ved udgangen af % flere gennemførte en kompetencegivende uddannelse i 2012 i forhold til 2005; i 2012 gennemførte 951. Uddannelsesområdet er inde i en positiv udvikling, men for at fortsætte denne, er det vigtigt, at vi fortsat udvikler området. Vi kan ikke gøre alt på samme tid, så vi er nødt til at prioritere vores tiltag og indsatser. Vi skal sikre, at de rammer vi har, er bedst muligt udnyttet, og at flere, som går i gang med en uddannelse, også gennemfører den. Uddannelsesstrategien beskriver Naalakkersuisuts visioner og mål for uddannelsessektorens forskellige områder. Uddannelsesstrategien er en revision af den tidligere uddannelsesstrategi fra 2012 og ligger i forlængelse af den ekstraordinære indsats, der allerede er i gang. Uddannelsesstrategiens visioner og mål vil også være baggrunden for de initiativer der ønskes igangsat i forbindelse med Uddannelsesplan II. Uddannelsesstrategien bygger på den viden, der er opbygget de seneste år blandt andet fra følgende: I 2005 blev Uddannelsesplanen sat i værk. I 2006 indgik Grønland en partnerskabsaftale med EU, som har sikret Grønland ca. 200 mio. kr. årligt i sektorbudgetstøtte på uddannelsesområdet, i perioden Aftalen har samtidig betydet, at Grønlands Selvstyre i endnu højere grad har haft fokus på resultater og fremdrift på uddannelsesområdet, idet der i partnerskabsaftalen ligger en afrapporteringsforpligtigelse på et sæt indikatorer. Fra 2010 til 2011 blev den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) og Børne- og Ungestrategien (BUS) udarbejdet i tværdepartementale arbejdsgrupper. Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde blev også færdiggjort i denne periode. Fra slutningen af 2012 er der arbejdet med interessent-inddragelse via arbejdsgrupper indenfor de forskellige områder af uddannelsessektoren. I anden halvdel af 2013 er der blevet afholdt workshops over to dage for forskellige uddannelsesområder. Til disse blev interessenterne inviteret til dialog, der mundede ud i et sæt anbefalinger for hvert område til naalakkersuisoq for uddannelse til brug for formuleringen af Uddannelsesplan II. 5

7 1.2 Uddannelsesstrategiens mål Vi mangler uddannet arbejdskraft over hele landet og i alle sektorer, og vi har derfor stadig behov for at hente udefrakommende arbejdskraft til mange jobs i samfundet. Uddannelsesstrategien skal sikre, at vi i højere grad uddanner vores egen befolkning til at besætte disse stillinger, så flere kan få bedre muligheder for at forsørge sig selv og deres familie. Det overordnede mål for uddannelsesområdet er: Af årgangene, som afslutter folkeskolen fra 2015, skal 70 % opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse inden de fylder 35 år. Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse måles ud af de 35 årige bosiddende i Grønland med data fra Grønlands statistik. 1.3 Fokusområderne indenfor uddannelsesområdet Naalakkersuisut har udvalgt ti fokusområder indenfor uddannelsesområdet. Naalakkersuisut vil have specielt fokus på at udvikle disse områder med udgangspunkt i vores værdier. Disse værdier, som vi samtidig ønsker, skal være gennemgående for hele uddannelsesområdet er; inklusion, rummelighed, mangfoldighed, støtte, bæredygtighed og fælles ansvar. Det er vigtigt, at vi har fokus på at styrke disse værdier i vores land, hvor vi har så stor både faglig og social spredning. Naalakkersuisut mener, at vi i uddannelsessystemet, skal kunne inkludere og rumme alle borgere i vort land, vi skal dyrke vores mangfoldighed og vi skal støtte de personer, der har brug for en hjælpende hånd for at kunne gennemføre en uddannelse. Derudover mener Naalakkersuisut, at et bæredygtigt uddannelsessystem er en nødvendighed for at skabe et bæredygtigt samfund. Hvor der i de herunder listede fokusområder ikke er uddybende tekst, skyldes det, at området indgår i senere afsnit. Flere børn i dagtilbud Styrke folkeskolen Yngre i gang Gennemsnitsalderen blandt vores studerende på ungdoms- og videregående uddannelser er for høj. Det er aldrig for sent at tage en uddannelse, men vores unge skal opfordres til at gå tidligere i gang med en uddannelse, end de gør i dag, blandt andet for at sikre at grundlaget for vores velfærdssamfund kan opretholdes. Ved at gennemføre en uddannelse tidligt sikres den enkelte 6

8 samtidig et godt fundament for at kunne forsørge sin familie, og det giver de bedste muligheder for at få et job. Som ufaglært er jobsikkerheden mindre. Flere faglærte Højere gennemførsel Efter vi startede Uddannelsesplanen i 2005 er mange flere gået i gang med en uddannelse og flere har gennemført, men frafaldet er stadigt for højt. Vi skal arbejde med tiltag og initiativer, der kan hjælpe flere studerende til at gennemføre deres uddannelse. At falde fra en uddannelse, uanset årsag, er et skridt bagud for enhver. Ved at gennemføre en uddannelse opnår man en bedre selvfølelse, en følelse af selvstændighed, og man forbedrer sine fremtidsmuligheder. Bedre vejledning og rådgivning/psykologhjælp I de senere år er det blevet endnu mere tydeligt, at vejledning af de uddannelsessøgende er meget vigtig. Vejledningen skal kontinuerligt blive bedre og udvikle sig i takt med landets generelle udvikling. Vejledning er dog mere end bare uddannelsesvejledning. Den skal også omfatte; overgangsvejledning, livsvejledning, studieskiftsvejledning, flyttevejledning og vejledning til at søge hjælp. Derudover skal der arbejdes på tilbud om psykologhjælp til de studerende, der har brug for det, og der skal sikres vejledning til børn og unge med særlige behov, blandt andet med nedsat funktionsevne. Uddannelse udenfor Grønland Naalakkersuisut anerkender vigtigheden af, at vi får uddannet så mange som muligt. Samtidig erkender vi, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan udbyde alle uddannelser i vort land. Derfor skal der være fokus på unges muligheder for også at tage en uddannelse i andre lande. Unge, der søger vejledning om uddannelse, skal oplyses om muligheder og friheden til at vælge uddannelses- og praktikophold i udlandet. Øgede IKT kompetencer Det er vigtigt for både den enkelte person og for samfundet, at alle har kompetencer i at bruge IKT. For at opnå dette skal vi starte tidligt i barnets udvikling. Alle elever skal, når de forlader folkeskolen, være habile brugere af IKT. Efterfølgende skal den viden om IKT, som de unge har erhvervet op gennem uddannelsessystemet, udbygges, så de alle har et solidt kendskab til de IKTværktøjer, der er til rådighed enten på arbejdsmarkedet eller på de videregående uddannelser. 7

9 Ledelsesuddannelser Naalakkersuisut mener, at der inden for alle uddannelsesniveauer på ledelsesplan er behov for opkvalificering. Således får ledere alle steder indenfor alle fag nyttige værktøjer, så det er en god, handlekraftig og succesfuld ledelse medarbejderne møder. Ledelsesuddannelser er en væsentlig del af vores arbejde mod at blive en selvstændig stat, fordi gode ledere er nøglen til virksomhedens eller institutionens sunde udvikling og medarbejdernes trivsel. Optimal ressourceudnyttelse og effektvurdering Ressourcer, der er bevilliget til uddannelsesområdet, skal udnyttes optimalt til konsekvent at forfølge de overordnede strategier. Dette fordrer en stærk evalueringskultur, der løbende kan informere det administrative og politiske niveau om effekter af indsatsen. Samtidig er et optimalt brug af ressourcerne kun muligt, hvis der er en sammenhæng mellem alle uddannelsestilbud, ligesom eventuelle barrierer for at påbegynde en uddannelse systematisk opdages og nedbrydes. Der skal løbende handles i forhold til indsatser og institutioner, der vurderes ikke at levere tilstrækkelig kvalitet i forhold til de tildelte bevillinger. En præcis og omkostningsbevidst prioritering af bevillingerne er en forudsætning for at kunne understøtte de øvrige mål. Stordriftsmiljøer skal etableres i videst mulig omfang, da disse giver en mere effektiv udnyttelse af såvel de menneskelige som de økonomiske ressourcer. 8

10 2 Førskoleområdet Livslang læring starter allerede i førskolen. Jo tidligere indsats vi kan levere og derved give børnene nogle gode forudsætninger for indlæring, des bedre for deres livslange læring. 2.1 Status Der er 1500, svarende til 31 %, af børnene i alderen 0-5 år, som ikke er i offentlige eller private dagtilbud. Samtidig forudsiger fremskrivninger, at aldersgruppen vil vokse frem til Der er således et voksende behov for pædagogisk udviklende tilbud til børn i førskolealderen. Derudover var 46 % af personalet i de offentlige daginstitutioner i 2012 uden pædagogisk uddannelse. 2.2 Vision Visionen er, at alle børn har lige adgang til dagtilbud, som kan rumme dem og sikre deres læring og udvikling uanset deres sociale og kulturelle baggrund. Naalakkersuisut ønsker at sikre offentlige tilbud til alle børn i førskolealderen, for således at give børnene sociale kompetencer i forhold til jævnaldrende og de bedste forudsætninger for læring i deres skoletid og efterfølgende videre uddannelsesforløb. Indsatsens fokus er barnet og dets familie, da familien er et fundament for en tryg udvikling og opvækst. Samtidig med en helhedsorienteret forebyggelsesindsats gennem oplysningskampagner og opsporende indsats fortsættes arbejdet med at udvikle screeningsværktøjer til tidlig identificering af eventuelle udviklingsmæssige udfordringer hos børnene. Opkvalificering af personale og indsatser for at styrke fagligheden generelt i dagtilbuddene og i daginstitutionerne er af stor betydning ikke mindst i bygderne, hvor behovet for en indsats er størst. Derfor skal vi have en plan for, hvordan vi sikrer flere pædagogisk uddannede i dagtilbuddene både i vores byer og bygder. Det skal kortlægges, hvor og hvornår der skal ske en udvidelse eller nybygning af fysiske rammer, baseret på befolkningsfremskrivninger og regionale behov. På samme tid skal vi sikre, at systemet tager hensyn til børn med særlige behov. 2.3 Mål Visionen på førskoleområdet er udmøntet i følgende målsætninger: 9

11 Andel af børn i dagtilbud 0-5 år Andel af pædagogisk uddannet personale 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% By 56% 61% 66% 73% Bygd 34% 39% 42% 47% Total 54% 58% 64% 70% 10

12 3 Folkeskoleområdet Folkeskolen er det vigtigste indsatsområde på uddannelsesområdet. Folkeskolen er det fundament al videre uddannelse bygger på. Når de unge går ud af folkeskolen, skal de derfor have opnået de kompetencer, der er nødvendige for deres videre uddannelsesforløb. Som forældre skal vi sørge for, at vores børn har de bedst mulige vilkår for at kunne modtage læring; et godt, stabilt og trygt miljø, hvor de bliver støttet til at forfølge de muligheder, der skal bære dem videre i livet. 3.1 Status Folkeskolens afgangselever i 2013 er den første årgang, der har gennemført hele folkeskolen, siden implementeringen af folkeskolereformen Atuarfitsialak startede. I efteråret 2010 blev implementeringen af reformen evalueret, og Naalakkersuisut konstaterer, at der fortsat er for mange elever i folkeskolen, der ikke får den kvalitet i undervisningen, som reformen tilsigter. Desuden er der fortsat få unge, der starter på en ungdomsuddannelse direkte efter folkeskolen. 3.2 Vision Folkeskolen skal gøre eleverne fagligt og menneskeligt klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Elevernes stærke sider skal dyrkes og være udgangspunktet for deres læring og udvikling. Folkeskolen skal kunne rumme eleverne i al deres mangfoldighed og være i stand til at inkludere dem uanset deres baggrund. Naalakkersuisut ønsker at fortsætte i den overordnede retning folkeskolereformen anviser, men ser et behov for at evaluere og videreudvikle folkeskolens undervisning og evne til at rumme og støtte alle elever; herunder elever med særlige udfordringer og undervisningsbehov. Alle børn, uanset social baggrund skal have de kompetencer, der skal til for at fortsætte videre i uddannelsessystemet. Naalakkersuisut ønsker derfor at fremme en skole, der tilbyder aktiviteter i forhold til alle børns forudsætninger og behov, hvor personalet er uddannet til at kunne tage sig af børnene i forhold til deres psykiske, fysiske, sociale og kulturelle udvikling og derigennem styrke deres velbefindende samt tilknytning til fællesskabet. Dette gælder også børn og unge med nedsat funktionsevne, som ved behov skal sikres særlige uddannelsestilbud. Der skal samtidig være fokus på rummelighed og udviklingsmuligheder i forhold til skolens stærke elever. 11

13 Naalakkersuisut mener, det er vigtigt for vores børns fremtid, at også forældrene tager ansvar for at understøtte deres børns læring. Det er forældrenes ansvar, at eleverne er klar til at modtage undervisning, når de møder i skole, og at der i hjemmet er opbakning til de tiltag, som foregår i skolen. For at understøtte dette mener Naalakkersuisut, at forældre, der har vanskeligt ved at udfylde denne rolle, på et tidligt tidspunkt skal have mulighed for at modtage støtte, rådgivning og/eller vejledning. Naalakkersuisut konstaterer, at folkeskolereformen mange steder først nyligt er søgt implementeret. Vi ønsker at sikre, at implementeringen bliver fuldført, og vi ønsker i samarbejde med kommunerne et specielt fokus på bygdeskolerne i denne proces. Det er vigtigt, at de nødvendige handlingsplaner bliver udarbejdet En af vores store udfordringer er, at det er svært at skaffe uddannede lærere til alle skoler i landet. Derfor må man se på alternative løsninger og udviklingsmuligheder for at imødekomme behovet for den bedst mulige undervisning til alle elever. Folkeskolen er et kommunalt ansvarsområde, og derfor ønsker Naalakkersuisut, at indfri vores visioner og målsætninger for folkeskolen i et tæt samarbejde med kommunerne. 3.3 Mål Visionen på folkeskoleområdet er udmøntet i følgende målsætninger: Andel af folkeskolens afgangselever der går direkte i gang med en uddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Efterskole 45% 45% 45% 45% Ungdomsudd. 15% 12% 17% 23% 30% Total 47% 57% 62% 68% 75% 12

14 Andel af uddannede lærere i folkeskolen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% By 82% 83% 91% 94% 98% Bygd 44% 47% 54% 58% 63% Total 73% 76% 84% 87% 92% 13

15 4 Ungemålgruppen Ungemålgruppen er det samlede navn for gruppen af unge, der er mellem 16 og 18 år og er uden for uddannelsessystemet. De er ikke startet på en ungdomsuddannelse eller efterskole efter folkeskolen. Ungemålgruppen er også tidligere kaldt restgruppen. 4.1 Status 43,5 % går ikke direkte videre i uddannelse efter folkeskolen, og ungemålgruppen er 61,9 % af den samlede bestand af årige. Dette er høje andele internationalt sammenlignet. En sen start på ungdomsuddannelse betyder, at den enkelte kommer senere i gang med at bidrage til sin egen og samfundets økonomi. Samtidig kan det, at stå udenfor uddannelsessystemet være et problem for den enkeltes selvværd. Det medfører også, at alt for mange aldrig kommer i gang med en uddannelse og får svært ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. 4.2 Vision Vi skal have en uddannelsesstruktur, hvor alle kan komme videre uanset deres baggrund. Visionen er, at de unge uden for uddannelsessystemet bliver inkluderet i systemet og får en kompetencegivende uddannelse. Det er vigtigt, at de unge går tidligt i gang med en kompetencegivende uddannelse. Jo længere tid der går, jo større risiko er der for, at de aldrig starter. For at få de unge til at fortsætte med at uddanne sig efter folkeskolen, skal vi have en udvidet vejledning af de unge.. Dette er vigtigt for at sikre at unge mellem 16 og 18 ikke havner i ungemålgruppen, som er de unge i den aldersgruppe, der ikke er i gang med en uddannelse eller i arbejde. Samtidig skal der ses på overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, som af mange opleves som svær at overkomme. Der skal fokus på vejledning og initiativer, som kan få de unge tidligere videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Såfremt det ikke er muligt at starte direkte på en ungdomsuddannelse, skal de enten i gang med et efterskoleophold eller et andet forløb, der leder videre til en ungdomsuddannelse.. Dette forløb skal i byer, der har en ungdomsuddannelsesinstitution, afholdes af denne. I de byer og bygder, der ikke har en ungdomsuddannelsesinstitution, skal forløbene fortsat afholdes af Piareersarfiit. Naalakkersuisut vil fokusere ekstra på de unge, der har faglige og sociale problemer eller nedsat funktionsevne, så disse unge også kan få sig en uddannelse og dermed forbedre deres egne livsbetingelser og gives mulighed for at bidrage til samfundet. 14

16 4.3 Mål Visionen for ungemålgruppen er udmøntet i følgende målsætning 1 : Ungemålgruppen 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% % 57% 40% 25% Note: Ungemålgruppen er defineret som personer der er mellem år og ikke går på en efterskole eller er i gang med en ungdomsuddannelse. 1 Målsætningen for ungemålgruppen skal ses i sammenhæng med målsætningerne for folkeskolen. 15

17 5 Gymnasiet Den gymnasiale uddannelse er en studieforberedende og almendannende uddannelse. Uddannelsen er målrettet personer med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og den sigter primært mod at kvalificere til videregående uddannelse. 5.1 Status Siden Uddannelsesplan I blev formuleret i 2005 er antallet af studerende på gymnasieuddannelsen steget med 62 %. Samtidig er antallet af gennemførte steget med 129 %. Dog er gennemførselsprocenten stadig lav og den var i ,6 %. På den gymnasiale uddannelse såvel som i mange andre dele af uddannelsessektoren er gennemsnitsalderen på de studerende høj. Gymnasiereformen trådte i kraft i august Der er nu otte studieretningsprofiler, de unge kan vælge imellem. Reformen giver et mere fleksibelt grønlandsk gymnasium, hvor eleverne starter på et fælles grundforløb, hvorefter de vælger mellem de forskellige studieretninger. Retningerne tilgodeser den enkelte elevs evner og interesser. Med den nye uddannelse har vi indført én gymnasial uddannelse, som har erstattet de tidligere grønlandske gymnasiale uddannelser: den almene gymnasiale uddannelse (GUX), højere handelseksamen (HHX) og højere teknisk eksamen (HTX). Et af reformens fokusområder er at forbedre de sociale læringsmiljøer, blandt andet ved at anerkende sammenhængen mellem studie- og kollegieliv, samt at sikre at flest mulige med særlige behov kan gennemføre den gymnasiale uddannelse. For at sikre en succesfuld implementering af gymnasiereformen vil den blive løbende evalueret. Den første del af evalueringen af reformen blev igangsat i efteråret 2013 og vil fortsætte over tre år. Evalueringen vil hvert år resultere i en evalueringsrapport, der vil tydeliggøre både implementeringsgraden af reformen samt resultaterne af den. 5.2 Vision Den gymnasiale uddannelse skal være studieforberedende og almendannende. Den skal forberede eleverne til videregående uddannelse samt bidrage til et samfund af oplyste og aktive borgere. Studieretningerne skal med udgangspunkt i eleven skabe et stærkt fagligt og socialt fundament for det videre liv og den videre læring. 16

18 Det er Naalakkersuisuts mål, at de studerende skal starte tidligere. Derudover skal vi have fokus på, at flere studerende gennemfører. En højere gennemførselsprocent sikres blandt andet gennem bedre vejledning, så man undgår forkerte studievalg. Der skal fortsat være frafaldsbekæmpende initiativer i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og de studerende. Sideløbende med, at den gymnasiale uddannelse skal have et højt fagligt niveau og forberede de studerende til en videregående uddannelse, er det også vigtigt, at den har rum til forskellighed. Dette betyder blandt andet, at der skal være fokus på at understøtte de studerende, der har faglige udfordringer i et eller flere fag, og at der skal være støtte og vejledning til de studerende, der har psykiske eller sociale problemer. Naalakkersuisut mener også, at der skal sikres et stærkt samarbejde med de studerendes forældre specielt i forhold til de studerende, der er under Mål Visionen på gymnasieområdet er udmøntet i følgende målsætninger: Gennemførselsprocent 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% % 56% 62% 67% 75% 17

19 Antal gennemførte Grønland Udland Total Note: inkl. studieforberedende kursus for voksne Andel af dimittender, der er i gang med en uddannelse efter to år 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% % 69% 70% 72% 75% 18

20 Gennemsnitsalderen ved gennemførsel ,5 21,4 21,1 20,8 20,5 Note: ekskl. studieforberedende kursus for voksne 19

21 6 Erhvervsuddannelserne En erhvervsuddannelse er en erhvervskompetencegivende uddannelse, som giver direkte adgang til faglærte job på arbejdsmarkedet. Erhvervsuddannelserne er opbygget som vekseluddannelser, hvor eleverne veksler mellem at være i praktik i en virksomhed/skolepraktik og modtage undervisning på en branche- /erhvervsskole. Eleverne tilegner sig de praktiske kompetencer i praktikken, og opnår både teoretiske og praktiske kompetencer i skoleundervisningen. 6.1 Status Siden Uddannelsesplanen blev formuleret i 2005 er antallet af elever på erhvervsuddannelserne steget med 31 %. Samtidig er antallet gennemførte steget med 47 %. Dog er gennemførselsprocenten stadig lav og den var i ,5 %. På erhvervsuddannelserne såvel som i mange andre dele af uddannelsessektoren er gennemsnitsalderen på de studerende høj. En af de største udfordringer på området er at skaffe tilstrækkeligt med praktikpladser. Mange af ansøgerne til erhvervsuddannelserne kan ikke finde en praktikplads, og kan derfor ikke starte på uddannelsen. Med indførelsen af bestyrelser for brancheskolerne i 2011 har man søgt at sikre brancheskolernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse bestyrelser består af medlemmer fra erhvervslivet, erhvervsorganisationer osv. Samtidig er skolerne med egne bestyrelser mere selvstændige, og dette medvirker til at sikre ejerskabet i erhvervet til de erhvervsuddannelser, der udbydes. 6.2 Vision Erhvervsuddannelserne skal give eleverne mulighed for at specialisere sig indenfor deres stærke sider og interesser. Uddannelserne skal gøre de unge klar til at kunne påtage sig faglært beskæftigelse, men også sikre at de unge har en faglig udviklingshorisont. I tæt samspil mellem samfund, erhvervsliv og skoler skal erhvervsuddannelserne være bindeleddet mellem elevernes stærke sider og samfundets behov. For Naalakkersuisut er det essentielt, at erhvervsuddannelserne udvikles i takt med arbejdsmarkedets behov, så der er sammenhæng mellem de unges kompetencer og arbejdsmarkedets efterspørgsel. Bestyrelserne for skolerne skal være med til at sikre relevans og sikre, at arbejdsmarkedets uddannelsesmæssige behov bliver tilgodeset i tilrettelæggelsen af uddannelserne. Dette gælder i de kommende år særligt i forhold til nye erhverv, hvor der, jf. 20

Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle. Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen

Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle. Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen Vision Overordnet vision Af årgangene, som afslutter folkeskolen fra 2015, skal 70

Læs mere

Uddannelse the Greenlandic view. Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning

Uddannelse the Greenlandic view. Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning Uddannelse the Greenlandic view Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning Geografi og infrastruktur 18 byer - 60 bygder Svært at tiltrække og fastholde uddannet personale til førskole og

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre?

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Karl Kristian Olsen/Carsten Petersen Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Forordningen 17, stk. 4. Eleven udarbejder

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2014-15 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 2 Syddansk Uddannelsesaftale Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale?

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 22-01-12 Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Regionsrådet har vedtaget Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2012-15,

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Arbejdet med uddannelseskvalitet

Arbejdet med uddannelseskvalitet GUX NUUK FAKTA: CA. 475 ELEVER VED SKOLESTART OPTAGELSE: CA. 170 OM ÅRET ÅRLIGT ANTAL STUDENTER: CA. 125 7 STUDIERETNINGER, HERUNDER GRØNLANDS ENESTE IDRÆTSLINJE Arbejdet med uddannelseskvalitet Vi arbejder

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Uddannelse. Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet. Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald

Uddannelse. Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet. Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald Uddannelse Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald De officielle tal overvurderer fremgangen i uddannelsesniveauet Ca. halvdelen af de 25 til 34 årige

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE FM 2012/34 Redegørelse om Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi Departementet for Uddannelse og Forskning April 2012 UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE FM 2012/34 IIN sagsnr. 2012-059845 2 Forord

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. FM2015: Afrapportering på Uddannelsesplan II Implementeringsrapport 2014

KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. FM2015: Afrapportering på Uddannelsesplan II Implementeringsrapport 2014 KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT FM2015: Afrapportering på Uddannelsesplan II Implementeringsrapport 2014 Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Maj 2015 The European Union

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer

Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde den 30. maj 2016 Oversigt Hvorfor HVP?: Vision sammenhæng handlekraft HVP

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi

Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi 2012 15 1 Forord Forord v. Carl Holst Hvorfor skal vi satse på uddannelse? Det er både et middel til det gode liv for den enkelte og en nødvendig forudsætning

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret om hvilke grønlandske uddannelsers studieordninger er blevet evalueret siden oprettelsen heraf?

Spørgsmål til Landsstyret om hvilke grønlandske uddannelsers studieordninger er blevet evalueret siden oprettelsen heraf? NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi OM DEN PÆDAGOGISKE VISION OG STRATEGI Arbejdet med den pædagogiske vision og strategi påbegyndte i vinteren 2012, hvor uddannelsescheferne i dialog med ledere

Læs mere

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE Redegørelse om Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi 2012 Departementet for Uddannelse og Forskning Politisk forord For det enkelte menneske og for samfundet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Udvalgsplan for Børne- og Skoleudvalgets område

Udvalgsplan for Børne- og Skoleudvalgets område Udvalgsplan for 2014-2017 Børne- og Skoleudvalgets område UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Forord Vigtigheden af uddannelse kan ikke overdrives det gælder også i Horsens Kommune! Veluddannede borgere er forudsætningen

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere