LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE"

Transkript

1 Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi 2014 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE

2 Forord Uddannelsespolitisk er børn og unge den vigtigste målgruppe. Vi skal sørge for, at alle føler, de kan bidrage med noget. Dette gør vi ved at sikre, at alle får lige muligheder for at udvikle deres stærke sider. Vi har brug for alle for at sikre vores lands udvikling hen imod at blive en selvstændig nation, og derfor skal vi uddanne så mange som muligt så godt som muligt - også vores børn og unge med særlige behov. Jeg er sikker på, at langt de fleste faktisk er motiverede til at tage en uddannelse, men bremses i deres fremdrift af forhindringer, som vi ved fælles indsats kan fjerne eller gøre så meget mindre, at de bliver til at overkomme. Et vigtigt første skridt til dette er styrkelse af mulighederne for psykologhjælp og rådgivning for de studerende, samt en øget vejledningsindsats helt fra folkeskolen. Det er vigtigt, at folkeskolens undervisning tilgodeser alle børn, derfor er der stadig behov for at lærernes undervisning bliver styrket. Lærernes styrkelse af undervisningen vil resultere i, at elevernes læring bliver styrket. Der er stor ulighed i samfundet, men vi kan mindske den ulighed ved at have en bedre folkeskoleundervisning og styrkelse af elevernes læring. Vi skal have flere positive historier, som min egen; jeg kommer fra en fiskerfamilie og har gået i en god folkeskole. Jeg har i dag en videregående uddannelse og er et bevis på, at en god folkeskole og derfra motivationen til at læse videre, blev en god historie om uddannelse og et godt liv. Vort lands børn og deres drømme er det fremtiden skal formes efter. Vi har som forældre et ansvar for at vores børn får de bedste muligheder for at følge deres drømme. Vores samfund har dagtilbud til de mindste, folkeskole til de større og en bred vifte af uddannelsestilbud, som giver kompetencer til et job og en plads i samfundet. Vi skal som forældre sørge for at vores børn får det bedste ud af de muligheder, ved at støtte dem og give dem gode, stabile og trygge omgivelser at vokse op og udvikle sig i. Det er vigtigt, at vi forstår at børnene er vores største ressource i forhold til at bevare, udvikle og beskytte vores land. Vores folkeskole og uddannelsesinstitutioner skal fortsat forbedre kvaliteten i undervisningen, samtidig med, at de skal kunne rumme de unges forskelligheder i klasseværelset. Ligesom vi skal skabe bedre muligheder for at tage en uddannelse, der ikke kan tages herhjemme. Vi bor i et stort land, derfor er det vigtigt, at mulighederne for brug af fjernundervisning styrkes, så vi kan sikre flest muligt en god start på deres læring. Vi skal sikre, at alle børn fra 0-6 år bliver 1

3 tilbudt et pædagogisk udviklende dagtilbud. Efterskoler og højskoler giver flere lyst til at læse videre, derfor skal vi sørge for, at også disse får gode rammer. Flere skal have mulighed for at tage en erhvervsuddannelse. Dette gør vi ved at sikre flere praktikpladser og kollegiepladser samt skabe bedre mulighed for uddannelse udenfor Grønland. Vi skal sørge for, at kollegierne er tidssvarende og kan rumme både relativt unge studerende samt dem med familie. Uddannelserne indenfor byggeriet, fiskeriet, levnedsmiddel, social- og sundhedsområdet samt råstofsektoren skal tilpasses behovene i samfundet. Det er også vigtigt, at vores uddannelsessystem er internationalt konkurrence- og bæredygtigt og at vi tør lade os måle med andre lande. Denne uddannelsesstrategi, som du skal til at læse, er en videreudvikling af Uddannelsesplan I fra 2005, som Landstinget dengang tiltrådte i enighed. Bygget på erfaringerne fra 2005 til nu, har vi arbejdet med en handleplan for at videreføre alle de gode initiativer, der er blevet startet under Uddannelsesplan I. Flere er kommet i gang, flere er blevet færdige og vi har fået flere nye uddannelser. Uddannelsesstrategien fokuserer på styrkelse af landets uddannelser og på tidlig indsats. Flere skal udleve ønsket om at tage en uddannelse og tilegne sig de værktøjer, der skal til for at gennemføre en uddannelse. Vi vil gerne opnå, at flest uddannede her i landet besætter de jobs, der bliver i fremtiden, - også i de nye erhverv. God læselyst Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Nick Nielsen 2

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Hvorfor uddannelse? Uddannelsesstrategiens mål Fokusområderne indenfor uddannelsesområdet Førskoleområdet Status Vision Mål Folkeskoleområdet Status Vision Mål Ungemålgruppen Status Vision Mål Gymnasiet Status Vision Mål Erhvervsuddannelserne Status Vision Mål Videregående uddannelser Status Vision Mål

5 1 Indledning Mennesker er vort lands største ressource. Både for samfundet og for den enkelte er det derfor vigtigt, at mulighederne for at tage en uddannelse tilbydes alle i vort land. Med planlægning, både økonomisk og strategisk, kan disse muligheder gøres endnu bedre. 1.1 Hvorfor uddannelse? Naalakkersuisut vil arbejde for, at endnu flere gennemfører en uddannelse og dermed får bedre mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Derudover er en selvstændig nation vores fælles mål, og en af vejene til dette mål er, at flere får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Læring og udvikling starter, når barnet bliver født. Derfor skal det det enkelte barn tilbydes pædagogisk udviklende dagtilbud, enten via en daginstitution eller gennem målrettede tiltag i deres område for at sikre deres læring og udvikling. Et godt førskoleforløb skaber grundlag for en god skolegang og for videre læring. I folkeskolen skal eleverne tilegne sig kompetencer, som er nødvendige i det videre uddannelsesforløb. Folkeskolen skal styrkes, og den skal fortsat arbejde med at rumme børn med forskellige forudsætninger. Folkeskolens lærere skal klædes på til at kunne tilbyde den bedst mulige undervisning til alle elever. Gymnasierne har vokset sig store siden Uddannelsesplanen fra Gymnasiet er grundlaget for at gå videre i en videregående uddannelse, akademisk eller professionsrettet. Samtidig er også flere i gang med en erhvervsuddannelse. Dette er vigtigt for at imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsuddannede i de kommende år, men det giver et pres på vores praktikpladser. Derfor skal der arbejdes på løsninger med skolepraktik. De unge opfordres også til at tænke udlandet ind, når de skal søge en erhvervsuddannelse. Der er allerede et godt samarbejde i gang med erhvervslivet i Danmark, og der er ansat praktik-koordinatorer i to af de Grønlandske huse, som skal hjælpe med at skabe kontakt mellem virksomheder og grønlandske elever. På de videregående uddannelser er antallet af studerende også steget. Den tendens ønsker vi skal fortsætte, samtidig med at endnu flere skal fuldføre deres uddannelse. Denne udvikling er vigtig, fordi der i fremtiden vil være et øget behov for personer med en videregående uddannelse, og for at kunne sikre at en højere andel af stillingerne i vores land også i kommende nye erhverv bliver besat af hjemmehørende arbejdskraft. Uddannelsesplanen fra 2005 har betydet, at 4

6 43 % flere var i gang med en kompetencegivende uddannelse i 2012 i forhold til 2005; 3861 var aktive ved udgangen af % flere gennemførte en kompetencegivende uddannelse i 2012 i forhold til 2005; i 2012 gennemførte 951. Uddannelsesområdet er inde i en positiv udvikling, men for at fortsætte denne, er det vigtigt, at vi fortsat udvikler området. Vi kan ikke gøre alt på samme tid, så vi er nødt til at prioritere vores tiltag og indsatser. Vi skal sikre, at de rammer vi har, er bedst muligt udnyttet, og at flere, som går i gang med en uddannelse, også gennemfører den. Uddannelsesstrategien beskriver Naalakkersuisuts visioner og mål for uddannelsessektorens forskellige områder. Uddannelsesstrategien er en revision af den tidligere uddannelsesstrategi fra 2012 og ligger i forlængelse af den ekstraordinære indsats, der allerede er i gang. Uddannelsesstrategiens visioner og mål vil også være baggrunden for de initiativer der ønskes igangsat i forbindelse med Uddannelsesplan II. Uddannelsesstrategien bygger på den viden, der er opbygget de seneste år blandt andet fra følgende: I 2005 blev Uddannelsesplanen sat i værk. I 2006 indgik Grønland en partnerskabsaftale med EU, som har sikret Grønland ca. 200 mio. kr. årligt i sektorbudgetstøtte på uddannelsesområdet, i perioden Aftalen har samtidig betydet, at Grønlands Selvstyre i endnu højere grad har haft fokus på resultater og fremdrift på uddannelsesområdet, idet der i partnerskabsaftalen ligger en afrapporteringsforpligtigelse på et sæt indikatorer. Fra 2010 til 2011 blev den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) og Børne- og Ungestrategien (BUS) udarbejdet i tværdepartementale arbejdsgrupper. Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde blev også færdiggjort i denne periode. Fra slutningen af 2012 er der arbejdet med interessent-inddragelse via arbejdsgrupper indenfor de forskellige områder af uddannelsessektoren. I anden halvdel af 2013 er der blevet afholdt workshops over to dage for forskellige uddannelsesområder. Til disse blev interessenterne inviteret til dialog, der mundede ud i et sæt anbefalinger for hvert område til naalakkersuisoq for uddannelse til brug for formuleringen af Uddannelsesplan II. 5

7 1.2 Uddannelsesstrategiens mål Vi mangler uddannet arbejdskraft over hele landet og i alle sektorer, og vi har derfor stadig behov for at hente udefrakommende arbejdskraft til mange jobs i samfundet. Uddannelsesstrategien skal sikre, at vi i højere grad uddanner vores egen befolkning til at besætte disse stillinger, så flere kan få bedre muligheder for at forsørge sig selv og deres familie. Det overordnede mål for uddannelsesområdet er: Af årgangene, som afslutter folkeskolen fra 2015, skal 70 % opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse inden de fylder 35 år. Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse måles ud af de 35 årige bosiddende i Grønland med data fra Grønlands statistik. 1.3 Fokusområderne indenfor uddannelsesområdet Naalakkersuisut har udvalgt ti fokusområder indenfor uddannelsesområdet. Naalakkersuisut vil have specielt fokus på at udvikle disse områder med udgangspunkt i vores værdier. Disse værdier, som vi samtidig ønsker, skal være gennemgående for hele uddannelsesområdet er; inklusion, rummelighed, mangfoldighed, støtte, bæredygtighed og fælles ansvar. Det er vigtigt, at vi har fokus på at styrke disse værdier i vores land, hvor vi har så stor både faglig og social spredning. Naalakkersuisut mener, at vi i uddannelsessystemet, skal kunne inkludere og rumme alle borgere i vort land, vi skal dyrke vores mangfoldighed og vi skal støtte de personer, der har brug for en hjælpende hånd for at kunne gennemføre en uddannelse. Derudover mener Naalakkersuisut, at et bæredygtigt uddannelsessystem er en nødvendighed for at skabe et bæredygtigt samfund. Hvor der i de herunder listede fokusområder ikke er uddybende tekst, skyldes det, at området indgår i senere afsnit. Flere børn i dagtilbud Styrke folkeskolen Yngre i gang Gennemsnitsalderen blandt vores studerende på ungdoms- og videregående uddannelser er for høj. Det er aldrig for sent at tage en uddannelse, men vores unge skal opfordres til at gå tidligere i gang med en uddannelse, end de gør i dag, blandt andet for at sikre at grundlaget for vores velfærdssamfund kan opretholdes. Ved at gennemføre en uddannelse tidligt sikres den enkelte 6

8 samtidig et godt fundament for at kunne forsørge sin familie, og det giver de bedste muligheder for at få et job. Som ufaglært er jobsikkerheden mindre. Flere faglærte Højere gennemførsel Efter vi startede Uddannelsesplanen i 2005 er mange flere gået i gang med en uddannelse og flere har gennemført, men frafaldet er stadigt for højt. Vi skal arbejde med tiltag og initiativer, der kan hjælpe flere studerende til at gennemføre deres uddannelse. At falde fra en uddannelse, uanset årsag, er et skridt bagud for enhver. Ved at gennemføre en uddannelse opnår man en bedre selvfølelse, en følelse af selvstændighed, og man forbedrer sine fremtidsmuligheder. Bedre vejledning og rådgivning/psykologhjælp I de senere år er det blevet endnu mere tydeligt, at vejledning af de uddannelsessøgende er meget vigtig. Vejledningen skal kontinuerligt blive bedre og udvikle sig i takt med landets generelle udvikling. Vejledning er dog mere end bare uddannelsesvejledning. Den skal også omfatte; overgangsvejledning, livsvejledning, studieskiftsvejledning, flyttevejledning og vejledning til at søge hjælp. Derudover skal der arbejdes på tilbud om psykologhjælp til de studerende, der har brug for det, og der skal sikres vejledning til børn og unge med særlige behov, blandt andet med nedsat funktionsevne. Uddannelse udenfor Grønland Naalakkersuisut anerkender vigtigheden af, at vi får uddannet så mange som muligt. Samtidig erkender vi, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan udbyde alle uddannelser i vort land. Derfor skal der være fokus på unges muligheder for også at tage en uddannelse i andre lande. Unge, der søger vejledning om uddannelse, skal oplyses om muligheder og friheden til at vælge uddannelses- og praktikophold i udlandet. Øgede IKT kompetencer Det er vigtigt for både den enkelte person og for samfundet, at alle har kompetencer i at bruge IKT. For at opnå dette skal vi starte tidligt i barnets udvikling. Alle elever skal, når de forlader folkeskolen, være habile brugere af IKT. Efterfølgende skal den viden om IKT, som de unge har erhvervet op gennem uddannelsessystemet, udbygges, så de alle har et solidt kendskab til de IKTværktøjer, der er til rådighed enten på arbejdsmarkedet eller på de videregående uddannelser. 7

9 Ledelsesuddannelser Naalakkersuisut mener, at der inden for alle uddannelsesniveauer på ledelsesplan er behov for opkvalificering. Således får ledere alle steder indenfor alle fag nyttige værktøjer, så det er en god, handlekraftig og succesfuld ledelse medarbejderne møder. Ledelsesuddannelser er en væsentlig del af vores arbejde mod at blive en selvstændig stat, fordi gode ledere er nøglen til virksomhedens eller institutionens sunde udvikling og medarbejdernes trivsel. Optimal ressourceudnyttelse og effektvurdering Ressourcer, der er bevilliget til uddannelsesområdet, skal udnyttes optimalt til konsekvent at forfølge de overordnede strategier. Dette fordrer en stærk evalueringskultur, der løbende kan informere det administrative og politiske niveau om effekter af indsatsen. Samtidig er et optimalt brug af ressourcerne kun muligt, hvis der er en sammenhæng mellem alle uddannelsestilbud, ligesom eventuelle barrierer for at påbegynde en uddannelse systematisk opdages og nedbrydes. Der skal løbende handles i forhold til indsatser og institutioner, der vurderes ikke at levere tilstrækkelig kvalitet i forhold til de tildelte bevillinger. En præcis og omkostningsbevidst prioritering af bevillingerne er en forudsætning for at kunne understøtte de øvrige mål. Stordriftsmiljøer skal etableres i videst mulig omfang, da disse giver en mere effektiv udnyttelse af såvel de menneskelige som de økonomiske ressourcer. 8

10 2 Førskoleområdet Livslang læring starter allerede i førskolen. Jo tidligere indsats vi kan levere og derved give børnene nogle gode forudsætninger for indlæring, des bedre for deres livslange læring. 2.1 Status Der er 1500, svarende til 31 %, af børnene i alderen 0-5 år, som ikke er i offentlige eller private dagtilbud. Samtidig forudsiger fremskrivninger, at aldersgruppen vil vokse frem til Der er således et voksende behov for pædagogisk udviklende tilbud til børn i førskolealderen. Derudover var 46 % af personalet i de offentlige daginstitutioner i 2012 uden pædagogisk uddannelse. 2.2 Vision Visionen er, at alle børn har lige adgang til dagtilbud, som kan rumme dem og sikre deres læring og udvikling uanset deres sociale og kulturelle baggrund. Naalakkersuisut ønsker at sikre offentlige tilbud til alle børn i førskolealderen, for således at give børnene sociale kompetencer i forhold til jævnaldrende og de bedste forudsætninger for læring i deres skoletid og efterfølgende videre uddannelsesforløb. Indsatsens fokus er barnet og dets familie, da familien er et fundament for en tryg udvikling og opvækst. Samtidig med en helhedsorienteret forebyggelsesindsats gennem oplysningskampagner og opsporende indsats fortsættes arbejdet med at udvikle screeningsværktøjer til tidlig identificering af eventuelle udviklingsmæssige udfordringer hos børnene. Opkvalificering af personale og indsatser for at styrke fagligheden generelt i dagtilbuddene og i daginstitutionerne er af stor betydning ikke mindst i bygderne, hvor behovet for en indsats er størst. Derfor skal vi have en plan for, hvordan vi sikrer flere pædagogisk uddannede i dagtilbuddene både i vores byer og bygder. Det skal kortlægges, hvor og hvornår der skal ske en udvidelse eller nybygning af fysiske rammer, baseret på befolkningsfremskrivninger og regionale behov. På samme tid skal vi sikre, at systemet tager hensyn til børn med særlige behov. 2.3 Mål Visionen på førskoleområdet er udmøntet i følgende målsætninger: 9

11 Andel af børn i dagtilbud 0-5 år Andel af pædagogisk uddannet personale 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% By 56% 61% 66% 73% Bygd 34% 39% 42% 47% Total 54% 58% 64% 70% 10

12 3 Folkeskoleområdet Folkeskolen er det vigtigste indsatsområde på uddannelsesområdet. Folkeskolen er det fundament al videre uddannelse bygger på. Når de unge går ud af folkeskolen, skal de derfor have opnået de kompetencer, der er nødvendige for deres videre uddannelsesforløb. Som forældre skal vi sørge for, at vores børn har de bedst mulige vilkår for at kunne modtage læring; et godt, stabilt og trygt miljø, hvor de bliver støttet til at forfølge de muligheder, der skal bære dem videre i livet. 3.1 Status Folkeskolens afgangselever i 2013 er den første årgang, der har gennemført hele folkeskolen, siden implementeringen af folkeskolereformen Atuarfitsialak startede. I efteråret 2010 blev implementeringen af reformen evalueret, og Naalakkersuisut konstaterer, at der fortsat er for mange elever i folkeskolen, der ikke får den kvalitet i undervisningen, som reformen tilsigter. Desuden er der fortsat få unge, der starter på en ungdomsuddannelse direkte efter folkeskolen. 3.2 Vision Folkeskolen skal gøre eleverne fagligt og menneskeligt klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Elevernes stærke sider skal dyrkes og være udgangspunktet for deres læring og udvikling. Folkeskolen skal kunne rumme eleverne i al deres mangfoldighed og være i stand til at inkludere dem uanset deres baggrund. Naalakkersuisut ønsker at fortsætte i den overordnede retning folkeskolereformen anviser, men ser et behov for at evaluere og videreudvikle folkeskolens undervisning og evne til at rumme og støtte alle elever; herunder elever med særlige udfordringer og undervisningsbehov. Alle børn, uanset social baggrund skal have de kompetencer, der skal til for at fortsætte videre i uddannelsessystemet. Naalakkersuisut ønsker derfor at fremme en skole, der tilbyder aktiviteter i forhold til alle børns forudsætninger og behov, hvor personalet er uddannet til at kunne tage sig af børnene i forhold til deres psykiske, fysiske, sociale og kulturelle udvikling og derigennem styrke deres velbefindende samt tilknytning til fællesskabet. Dette gælder også børn og unge med nedsat funktionsevne, som ved behov skal sikres særlige uddannelsestilbud. Der skal samtidig være fokus på rummelighed og udviklingsmuligheder i forhold til skolens stærke elever. 11

13 Naalakkersuisut mener, det er vigtigt for vores børns fremtid, at også forældrene tager ansvar for at understøtte deres børns læring. Det er forældrenes ansvar, at eleverne er klar til at modtage undervisning, når de møder i skole, og at der i hjemmet er opbakning til de tiltag, som foregår i skolen. For at understøtte dette mener Naalakkersuisut, at forældre, der har vanskeligt ved at udfylde denne rolle, på et tidligt tidspunkt skal have mulighed for at modtage støtte, rådgivning og/eller vejledning. Naalakkersuisut konstaterer, at folkeskolereformen mange steder først nyligt er søgt implementeret. Vi ønsker at sikre, at implementeringen bliver fuldført, og vi ønsker i samarbejde med kommunerne et specielt fokus på bygdeskolerne i denne proces. Det er vigtigt, at de nødvendige handlingsplaner bliver udarbejdet En af vores store udfordringer er, at det er svært at skaffe uddannede lærere til alle skoler i landet. Derfor må man se på alternative løsninger og udviklingsmuligheder for at imødekomme behovet for den bedst mulige undervisning til alle elever. Folkeskolen er et kommunalt ansvarsområde, og derfor ønsker Naalakkersuisut, at indfri vores visioner og målsætninger for folkeskolen i et tæt samarbejde med kommunerne. 3.3 Mål Visionen på folkeskoleområdet er udmøntet i følgende målsætninger: Andel af folkeskolens afgangselever der går direkte i gang med en uddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Efterskole 45% 45% 45% 45% Ungdomsudd. 15% 12% 17% 23% 30% Total 47% 57% 62% 68% 75% 12

14 Andel af uddannede lærere i folkeskolen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% By 82% 83% 91% 94% 98% Bygd 44% 47% 54% 58% 63% Total 73% 76% 84% 87% 92% 13

15 4 Ungemålgruppen Ungemålgruppen er det samlede navn for gruppen af unge, der er mellem 16 og 18 år og er uden for uddannelsessystemet. De er ikke startet på en ungdomsuddannelse eller efterskole efter folkeskolen. Ungemålgruppen er også tidligere kaldt restgruppen. 4.1 Status 43,5 % går ikke direkte videre i uddannelse efter folkeskolen, og ungemålgruppen er 61,9 % af den samlede bestand af årige. Dette er høje andele internationalt sammenlignet. En sen start på ungdomsuddannelse betyder, at den enkelte kommer senere i gang med at bidrage til sin egen og samfundets økonomi. Samtidig kan det, at stå udenfor uddannelsessystemet være et problem for den enkeltes selvværd. Det medfører også, at alt for mange aldrig kommer i gang med en uddannelse og får svært ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. 4.2 Vision Vi skal have en uddannelsesstruktur, hvor alle kan komme videre uanset deres baggrund. Visionen er, at de unge uden for uddannelsessystemet bliver inkluderet i systemet og får en kompetencegivende uddannelse. Det er vigtigt, at de unge går tidligt i gang med en kompetencegivende uddannelse. Jo længere tid der går, jo større risiko er der for, at de aldrig starter. For at få de unge til at fortsætte med at uddanne sig efter folkeskolen, skal vi have en udvidet vejledning af de unge.. Dette er vigtigt for at sikre at unge mellem 16 og 18 ikke havner i ungemålgruppen, som er de unge i den aldersgruppe, der ikke er i gang med en uddannelse eller i arbejde. Samtidig skal der ses på overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, som af mange opleves som svær at overkomme. Der skal fokus på vejledning og initiativer, som kan få de unge tidligere videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Såfremt det ikke er muligt at starte direkte på en ungdomsuddannelse, skal de enten i gang med et efterskoleophold eller et andet forløb, der leder videre til en ungdomsuddannelse.. Dette forløb skal i byer, der har en ungdomsuddannelsesinstitution, afholdes af denne. I de byer og bygder, der ikke har en ungdomsuddannelsesinstitution, skal forløbene fortsat afholdes af Piareersarfiit. Naalakkersuisut vil fokusere ekstra på de unge, der har faglige og sociale problemer eller nedsat funktionsevne, så disse unge også kan få sig en uddannelse og dermed forbedre deres egne livsbetingelser og gives mulighed for at bidrage til samfundet. 14

16 4.3 Mål Visionen for ungemålgruppen er udmøntet i følgende målsætning 1 : Ungemålgruppen 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% % 57% 40% 25% Note: Ungemålgruppen er defineret som personer der er mellem år og ikke går på en efterskole eller er i gang med en ungdomsuddannelse. 1 Målsætningen for ungemålgruppen skal ses i sammenhæng med målsætningerne for folkeskolen. 15

17 5 Gymnasiet Den gymnasiale uddannelse er en studieforberedende og almendannende uddannelse. Uddannelsen er målrettet personer med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og den sigter primært mod at kvalificere til videregående uddannelse. 5.1 Status Siden Uddannelsesplan I blev formuleret i 2005 er antallet af studerende på gymnasieuddannelsen steget med 62 %. Samtidig er antallet af gennemførte steget med 129 %. Dog er gennemførselsprocenten stadig lav og den var i ,6 %. På den gymnasiale uddannelse såvel som i mange andre dele af uddannelsessektoren er gennemsnitsalderen på de studerende høj. Gymnasiereformen trådte i kraft i august Der er nu otte studieretningsprofiler, de unge kan vælge imellem. Reformen giver et mere fleksibelt grønlandsk gymnasium, hvor eleverne starter på et fælles grundforløb, hvorefter de vælger mellem de forskellige studieretninger. Retningerne tilgodeser den enkelte elevs evner og interesser. Med den nye uddannelse har vi indført én gymnasial uddannelse, som har erstattet de tidligere grønlandske gymnasiale uddannelser: den almene gymnasiale uddannelse (GUX), højere handelseksamen (HHX) og højere teknisk eksamen (HTX). Et af reformens fokusområder er at forbedre de sociale læringsmiljøer, blandt andet ved at anerkende sammenhængen mellem studie- og kollegieliv, samt at sikre at flest mulige med særlige behov kan gennemføre den gymnasiale uddannelse. For at sikre en succesfuld implementering af gymnasiereformen vil den blive løbende evalueret. Den første del af evalueringen af reformen blev igangsat i efteråret 2013 og vil fortsætte over tre år. Evalueringen vil hvert år resultere i en evalueringsrapport, der vil tydeliggøre både implementeringsgraden af reformen samt resultaterne af den. 5.2 Vision Den gymnasiale uddannelse skal være studieforberedende og almendannende. Den skal forberede eleverne til videregående uddannelse samt bidrage til et samfund af oplyste og aktive borgere. Studieretningerne skal med udgangspunkt i eleven skabe et stærkt fagligt og socialt fundament for det videre liv og den videre læring. 16

18 Det er Naalakkersuisuts mål, at de studerende skal starte tidligere. Derudover skal vi have fokus på, at flere studerende gennemfører. En højere gennemførselsprocent sikres blandt andet gennem bedre vejledning, så man undgår forkerte studievalg. Der skal fortsat være frafaldsbekæmpende initiativer i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og de studerende. Sideløbende med, at den gymnasiale uddannelse skal have et højt fagligt niveau og forberede de studerende til en videregående uddannelse, er det også vigtigt, at den har rum til forskellighed. Dette betyder blandt andet, at der skal være fokus på at understøtte de studerende, der har faglige udfordringer i et eller flere fag, og at der skal være støtte og vejledning til de studerende, der har psykiske eller sociale problemer. Naalakkersuisut mener også, at der skal sikres et stærkt samarbejde med de studerendes forældre specielt i forhold til de studerende, der er under Mål Visionen på gymnasieområdet er udmøntet i følgende målsætninger: Gennemførselsprocent 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% % 56% 62% 67% 75% 17

19 Antal gennemførte Grønland Udland Total Note: inkl. studieforberedende kursus for voksne Andel af dimittender, der er i gang med en uddannelse efter to år 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% % 69% 70% 72% 75% 18

20 Gennemsnitsalderen ved gennemførsel ,5 21,4 21,1 20,8 20,5 Note: ekskl. studieforberedende kursus for voksne 19

21 6 Erhvervsuddannelserne En erhvervsuddannelse er en erhvervskompetencegivende uddannelse, som giver direkte adgang til faglærte job på arbejdsmarkedet. Erhvervsuddannelserne er opbygget som vekseluddannelser, hvor eleverne veksler mellem at være i praktik i en virksomhed/skolepraktik og modtage undervisning på en branche- /erhvervsskole. Eleverne tilegner sig de praktiske kompetencer i praktikken, og opnår både teoretiske og praktiske kompetencer i skoleundervisningen. 6.1 Status Siden Uddannelsesplanen blev formuleret i 2005 er antallet af elever på erhvervsuddannelserne steget med 31 %. Samtidig er antallet gennemførte steget med 47 %. Dog er gennemførselsprocenten stadig lav og den var i ,5 %. På erhvervsuddannelserne såvel som i mange andre dele af uddannelsessektoren er gennemsnitsalderen på de studerende høj. En af de største udfordringer på området er at skaffe tilstrækkeligt med praktikpladser. Mange af ansøgerne til erhvervsuddannelserne kan ikke finde en praktikplads, og kan derfor ikke starte på uddannelsen. Med indførelsen af bestyrelser for brancheskolerne i 2011 har man søgt at sikre brancheskolernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse bestyrelser består af medlemmer fra erhvervslivet, erhvervsorganisationer osv. Samtidig er skolerne med egne bestyrelser mere selvstændige, og dette medvirker til at sikre ejerskabet i erhvervet til de erhvervsuddannelser, der udbydes. 6.2 Vision Erhvervsuddannelserne skal give eleverne mulighed for at specialisere sig indenfor deres stærke sider og interesser. Uddannelserne skal gøre de unge klar til at kunne påtage sig faglært beskæftigelse, men også sikre at de unge har en faglig udviklingshorisont. I tæt samspil mellem samfund, erhvervsliv og skoler skal erhvervsuddannelserne være bindeleddet mellem elevernes stærke sider og samfundets behov. For Naalakkersuisut er det essentielt, at erhvervsuddannelserne udvikles i takt med arbejdsmarkedets behov, så der er sammenhæng mellem de unges kompetencer og arbejdsmarkedets efterspørgsel. Bestyrelserne for skolerne skal være med til at sikre relevans og sikre, at arbejdsmarkedets uddannelsesmæssige behov bliver tilgodeset i tilrettelæggelsen af uddannelserne. Dette gælder i de kommende år særligt i forhold til nye erhverv, hvor der, jf. 20

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE FM 2012/34 Redegørelse om Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi Departementet for Uddannelse og Forskning April 2012 UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE FM 2012/34 IIN sagsnr. 2012-059845 2 Forord

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE Redegørelse om Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi 2012 Departementet for Uddannelse og Forskning Politisk forord For det enkelte menneske og for samfundet

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II. Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014. Uddannelsesplan II

Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II. Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014. Uddannelsesplan II Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 Uddannelsesplan II Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Førskoleområdet... 4 2.1 Indledning...

Læs mere

KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. FM2015: Afrapportering på Uddannelsesplan II Implementeringsrapport 2014

KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. FM2015: Afrapportering på Uddannelsesplan II Implementeringsrapport 2014 KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT FM2015: Afrapportering på Uddannelsesplan II Implementeringsrapport 2014 Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Maj 2015 The European Union

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Bedre ungdomsuddannelser

Bedre ungdomsuddannelser Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Regionerne og de regionale vækstfora har via målrettede

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen

Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen Den lokale erhvervsskole, daværende STI, startede i 1988, før det, var der aftenskole for de voksne, som

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Strategi for Campus Kujalleq 2014-18

Strategi for Campus Kujalleq 2014-18 Strategi for Campus Kujalleq 2014-18 21. november 2014 1 Strategi for Campus Kujalleq 2014-18 Mission Skolerne drives i henhold til: Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Ansøgning om Ny Nordisk Campus

Ansøgning om Ny Nordisk Campus Ansøgning om Ny Nordisk Campus 2. Motivation og tilgang til forandringsprocessen Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution, og hvordan vil I skabe forandringen? Vi vil ikke alene være en Ny Nordisk

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse uddannelser i verdensklasse Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel 2012 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Kapitel 3: Uddannelse

Kapitel 3: Uddannelse Kapitel 3: Uddannelse 3.1 Introduktion Uddannelse er af stor betydning for både den enkelte borger og for samfundet som helhed. Folkeskolen er elevernes første møde med uddannelsessystemet og her skabes

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Restgrupper Hele landet og kommunevis Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Det statistiske beredskab - 1 I udviklede Inerisaavik et statistisk indikatorsystem til monitorering

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere