Bilag 1: Erfaringer med forsøg med nedsat og differentieret kontingent

Transkript

1 Bilag 1: Erfaringer med forsøg med nedsat og differentieret kontingent Baggrund Byrådet vedtog den 28. april 2010 i indstilling om Fleksible og målrettede fritidstilbud for børn og unge i Aarhus kommune. Indstillingen blev vedtaget for en tre årig periode med henblik på evaluering i slutningen af perioden, hvorefter det kan besluttes, om det nedsatte og det differentierede kontingent i kommunens fritids- og ungdomsklubber skal gøres permanent og eventuelt justeres. Beslutningspunkterne i byrådsindstillingen var følgende: At 1) At der for en tre års periode som et forsøg indføres differentieret kontingent på hele fritids- og ungdomsskoleområdet inden for de rammer der er beskrevet under afsnittet organisering. Herefter evalueres ordningen med henblik på at undersøge, om modellen skal gøres permanent. At 2) At kontingentet nedsættes til 200 kr. pr. år for 5. klasse 13 år og til 100 kr. pr. år for år i de særligt udsatte boligområder, Gellerup, Bispehaven, Rosenhøj og Herredsvang samt for klubben på Charlottevej. Det foreslås, at ordningen indføres som et forsøg over tre år og finansieres via uforbrugte midler på reserven til implementering af Integrationspolitikken. Der blev i indstillingen desuden beskrevet en række effektmål, som man ønskede at understøtte med den foreslåede kontingentstruktur. For det nedsatte kontingent blev følgende effektmål beskrevet: At få flere børn og unge til at indgå i et positivt normfællesskab og derved styrke dem i deres identitetsdannelse. At få kontakt til udsatte børn og unge som hidtil ikke har været tilknyttet en klub. For det differentierede kontingent blev følgende effektmål beskrevet: Øget mulighed for at tilpasse kommunens fritidstilbud til de lokale behov Øget fleksibilitet til alternative arrangementer af kortere eller længere varighed såsom sportsturneringer, tre ud af områderne, madlavning, pigeaftner med mere. Et mere fleksibelt og vedkommende fritidstilbud for de unge. Større sammenhængskraft og synergi mellem tilbuddene i de enkelte lokalområder. Herudover blev der under byrådsbehandlingen beskrevet en målsætning om, at tilbuddene med det differentierede kontingent skal udformes med henblik på, at de unge på sigt melder sig ind som fuldtidsmedlemmer af en klub (fremsat af Socialistisk Folkeparti). Strukturen med det nedsatte- og det differentierede kontingent trådte i kraft den 1. juli 2010.

2 FU-områdets erfaringer med både det nedsatte- og det differentierede kontingent er generelt positive. I de socialt udsatte boligområder har klubberne fået kontakt til flere af de socialt udsatte unge, som vurderes at have gavn af at deltage i et klubtilbud. Herudover har klubberne oplevet en mere ligelig kønsfordeling og en medlemsfremgang af ressourcestærke unge, hvilket har været med til at skabe et positivt ungemiljø i klubberne, som i høj grad er til glæde for de socialt udsatte unge og understøtter et positivt normfællesskab. Dog understreger de adspurgte også, at det nedsatte kontingent ikke kan stå alene i indsatsen for at skabe et godt fritidstilbud til de unge i særligt udsatte boligområder, men at det nedsatte kontingent er et meget vigtigt redskab. Der er frem til nu ikke ret mange klubber som benytter muligheden for at differentiere kontingentet, men de klubber der har anvendt det differentierede kontingent har oplevet en positiv effekt. Den første del af bilaget omhandler det nedsatte kontingent og anden del det differentierede kontingent. I bilaget belyses udviklingen i medlemstallene for både fritidsklubber og ungdomsklubber. Det er i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på fritids- og ungdomsskoleplanens formål om i særlig grad at understøtte udsatte børn og unge. De data der er beskrevet for medlemstallene, beskriver udelukkende udviklingen i antal medlemmer og beskriver ikke, hvilke unge det er der kommer i klubberne. For at komme tættere på denne del, er der i evalueringen en kvalitativ beskrivelse med afsæt i erfaringerne fra de enkelte fritids- og ungdomsskoleområder. Nedsat kontingent Som følge af byrådets beslutning den 28. april 2008 har kontingentet siden juli 2010 været nedsat i følgende fire boligområder: - Herredsvang - Bispehaven - Gellerup/Toveshøj - Rosenhøj Se tabel 8 for uddybning af udsatte boligområder. Medlemstal for FU-klubber i de særligt udsatte boligområder For at belyse effekten af det nedsatte kontingent, er der nedenfor indsat oversigter over udviklingen i medlemstallene fra januar 2009 januar Nedenstående tabeller illustrerer udviklingen i medlemstallene.

3 Antallet af fritids- og ungdomsklubmedlemmer 5. klasse 17 år Område Klub Jan Juli Jan Juli Jan Juli Jan Procentvis stigning fra jan. 09 jan. 12 Klub2teket % Herredsvang Bispehaven Bispehaven % Gellerup/ Toveshøj Janesvej % Dortesvej ,1 % Klub3* % Viby Syd Rosenhøj % Total % * Klub3 (Charlottevej) ligger geografisk uden for området Gellerup/Toveshøj. Klubbens medlemmer kommer dog i overvejende grad fra området Gellerup/Toveshøj, hvorfor der også er vedtaget nedsat kontingent for denne klub. Af tabellen fremgår det, at der generelt er sket en markant stigning i antallet af medlemmer siden det nedsatte kontingent trådte i kraft juli Der har også været en generel stigning i medlemstallene i resten af byen, men her har den gennemsnitlige stigning været 22 % hvor den i klubberne med nedsat kontingent er 60 %. Tallene kan ikke sige noget om, hvorvidt det er udsatte unge der står bag stigningen i antallet af medlemmer. En konkret beskrivelse af de unge fremgår derfor i afsnittet om den oplevede effekt med udgangspunkt i de konkrete klubbers oplevelser. Den oplevede effekt Beskrivelsen af den oplevede effekt er udarbejdet på baggrund af dialog med repræsentanter fra klublederne samt fritids- og ungdomsskolelederne samt dialog mellem klubmedarbejdere og de unge. Fritids- og ungdomsskolelederne, klublederne og de unge er enige om, at kontingentet har haft meget stor betydning for stigningen i medlemstallene. Før kontingentnedsættelsen havde klubberne vanskeligt ved at fastholde de unge og kunne samtidig ikke trække nye unge til. Nogle klubber var rundt for at besøge familierne, fortælle om muligheder for friplads og tilbyde hjælp til fripladsansøgningen. På trods af dette, var det ikke muligt at værge medlemmer til klubberne. Nu ser de unge og deres forældre ikke længere kontingentet som en barriere. Direkte adspurgt giver de unge tydeligt udtryk for, at kontingentet har stor betydning for dem og deres valg om at være medlem af klubben. Flere af dem udtrykker, at hvis kontingentet blev hævet, ville deres forældre ikke betale. De unge frygter, at klubben igen ville blive et sted, hvor kun ganske få af deres kammerater kommer, og hvor medlemstallet generelt vil falde, hvilket vil gøre

4 klubben mindre attraktiv for de unge. Klublederne og fritids- og ungdomsskolelederne beskriver i forlængelse heraf, at de som konsekvens af det nedsatte kontingent har fået kontakt til flere af de udsatte unge, hvilket var et af de primære årsager til at kontingentet blev nedsat. Klublederne og fritids- og ungdomsskolelederne oplyser også, at det nedsatte kontingent har betydet, at de nu har fået en gruppe af ressourcestærke unge med i klubberne samt en mere lige kønsfordeling. De ressourcestærke unge har tidligere valgt det kommunale klubtilbud fra, da de i forvejen deltager i andre fritidsaktiviteter, hvorfor de unge og deres forældre ikke har ment, at de fik et tilstrækkeligt udbytte af klubtilbuddet i forhold til prisen. Nu hvor kontingentet er blevet sat ned, melder de sig ind og deltager ofte nogle timer et par gange om ugen samt til aftenarrangementer som supplement til deres deltagelse i øvrige fritidsaktiviteter. At klubberne har fået kontakt til nogle af områdernes mere ressourcestærke unge, har ifølge klublederne og fritids- og ungdomsskole-lederne gjort en positiv forskel i hverdagen. De udsatte unge er nu blevet del af et fællesskab med unge, som de ellers ikke har haft kontakt til. Dette har særligt understøttet målet om, at få de udsatte unge til at indgå i et positivt normfællesskab med jævnaldrene unge. Klublederne og fritids- og ungdomsskolelederne er enige om, at de ressourcestærke unge tilfører en meget stor værdi til klubtilbuddet og tilføjer, at de ressourcestærke unge er afgørende for indsatsen for de socialt udsatte unge. Klubledere og fritids- og ungdomsskoleledere i de særligt udsatte boligområder svarer således enstemmigt, at det nedsatte kontingent understøtter de to effektmål, som er beskrevet i den tidligere byrådsindstilling. Differentieret kontingent Det har været muligt at differentiere kontingentet i de enkelte klubber siden juli Det differentierede kontingent giver klubberne mulighed for, at tilbyde forskellige målrettede aktiviteter og i en vis udstrækning tilpasse kontingent til tilbuddets omfang. Klubberne kan således opkræve et kontingent som differentieres i forhold til ydelsen. Tanken bag det differentierede kontingent er, at give de enkelte fritids- og ungdomsskoleområder en større fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge deres tilbud, for herved at opnå de tidligere beskrevne effektmål. Medlemstal for fritids- og ungdomsskoleklubber Generelt har klubberne i Aarhus Kommune oplevet en stigning i antallet af medlemmer. For de klubber der ikke har nedsat kontingent, har denne stigning i gennemsnit været på 22 %. Det er på baggrund af tallene ikke muligt at udlede, hvorvidt stigningen er et udtryk for, at klubberne har fået flere socialt udsatte unge i klubberne. Den oplevede effekt Beskrivelsen af den oplevede effekt er udarbejdet på baggrund af dialog med repræsentanter fra klublederne samt fritids- og ungdomsskolelederne samt dialog mellem klubmedarbejdere og de unge.

5 Det differentierede kontingent anvendes endnu ikke i ret mange klubber. På nuværende tidspunkt er der fem klubber der benytter muligheden, hvoraf kun de to bruger det i et større omfang. Erfaringerne fra de klubber der benytter muligheden for differentieret kontingent er positive og der er enighed om, at de tidligere beskrevne effektmål i høj grad understøttes af det differentierede kontingent. Klubberne har særligt oplevet en øget fleksibilitet i tilrettelæggelsen af tilbuddene, det har med afsæt i det differentierede kontingent været muligt at skabe en bedre sammenhæng og synergi både i de enkelte tilbud samt på tværs, ligesom tilbuddene i højere grad kan målrettes de unge. Dette kommer til udtryk på forskellige måder, idet områderne har tilrettelagt det differentierede kontingent forskelligt. Nedenfor er 2 konkrete eksempler fra områderne beskrevet. Eksemplerne er valgt ud fra, at det er de to klubber som størst erfaring med at anvende det differentierede kontingent. 12 rn 12 rn er en ungdomsklub som har integreret det differentierede kontingent meget systematisk i det almindelige klubtilbud. 12 rn, som har eksisteret siden efteråret 2010, er det kommunale ungdomsklubtilbud til unge i Åbyhøj. Frem til 12 rn åbnede, gik de unge i ungdomsklubben på Ludvig Feilbergsvej. I ungdomsklubben på Ludvig Feilbergsvej var der ikke mulighed for at vælge et tilbud med differentieret kontingent. Nedenfor er en oversigt over udviklingen i medlemstal i 12 rn, hvoraf det også fremgår, hvor mange unge der benytter sig af det differentierede kontingent. Periode 12'rn antal medlemmer 1/4 kontingent 1/2 kontingent Fuld kontingent I alt Oktober December Februar April Juni August Oktober December rn har et højt medlemstal i forhold til den tidligere ungdomsklub på Ludvig Feilbergsvej, hvis medlemstal svingede mellem 35 og 45 unge. Klublederen og fritids- og ungdomsskolelederen peger på, at det differentierede kontingent har haft stor betydning i forhold til at gøre tilbuddet mere attraktivt og relevant for de forskellige unge. De gør samtidig opmærksom på, at muligheden for at indrette en ny klub i fællesskab med de unge, også har været en vigtig årsag til klubbens succes. Klubbens oplevelse er, at det er forskellige unge der benytter de forskellige muligheder. De udsatte unge er ofte fuldtidsmedlemmer, hvor i mod pigerne som oftest er medlemmer på

6 kvart tid. Selvom den primære del af klubbens medlemmer er fuldtidsmedlemmer, har deltidsmedlemmerne en stor betydning, i det de repræsenterer end anden gruppe af unge. Muligheden for at tilbyde et differentieret tilbud medfører således en anden sammensætning i klubben. Tidligere var en meget høj andel af klubbens medlemmer drenge, hvor der i dag er en mere ligelig fordeling mellem kønnene, hvilket ifølge klublederen giver et meget mere roligt og dynamisk miljø i klubben. Herudover er der mange unge fra naboskolen og enkelte fra andre lokalområder, som også er begyndt at benytte ungdomsklubben. Dette har givet et attraktivt ungdomstilbud, som i langt højere grad end tidligere afspejler den aktuelle ungdomsårgang, ligesom der bliver dannet venskaber på tværs af skoler og sociale skel i et ligeværdigt ungdomsmiljø. I en forespørgsel udtrykker de unge blandt andet, at de mener, at det differentierede kontingent i høj grad er med til at styrke muligheden for, at 12 eren i dag er et attraktivt tilbud med et helt særligt fællesskab, som de nødig ville undvære. Klublederen og fritids- og ungdomsskolelederen understreger, at et klubtilbud som 12 eren er et godt redskab i forhold til at understøtte de udsatte unge, som her får mulighed for at indgå i et ligeværdigt fællesskab med mere ressourcestærke unge fra lokalområdet. Ungdomsklubben Rosenvang I ungdomsklubben Rosenvang anvender det differentierede kontingent til at oprette aktiviteter, som er særligt målrettet bestemte grupper af unge, som typisk ikke føler sig hjemme i det etablerede klubtilbud. På baggrund af det differentierede kontingent har området blandt andet tilbudt fodboldtræning, madlavning for piger, fightclub, lektieklub og ture ud af området. En del af disse tilbud har været tilrettelagt i samarbejde med den lokale boligafdeling, og resultatet af samarbejdet har været positivt. Blandt andet har FU-området nu fået kontakt til en gruppe af unge som ikke tidligere har deltaget i det kommunale fritidstilbud, og som heller ikke deltog i andre fritidsaktiviteter. Denne gruppe unge finder de nye tilbud attraktive og udtrykker, at de særligt sætter pris på det venskab og samarbejde som de oplever i disse tilbud. En klubpædagog beskriver de differentierede tilbud, som en mulighed for at komme ud i området og skabe et positivt normfællesskab for de unge omkring nogle spændende aktiviteter. Klubben kommer ud hvor de unge er, i stedet for at de unge skal komme til klubben. Flere af de unge som starter i disse aktiviteter, bliver efter nogle år rollemodeller for de yngre medlemmer. Også den lokale boligafdeling har været glad for samarbejdet omkring de differentierede aktiviteter. Udgifterne til hærværk er faldet markant, der er færre indbrud, beboerne føler sig mere trygge og de unge trives. I forbindelse med de differentierede tilbud gøres de unge bekendte med, at der også er mulighed for at deltage i det traditionelle klubtilbud i lokalområdet. Dette har dog ikke medført en særlig høj grad af nye klubmedlemmer blandt denne gruppe af unge. De differentierede tilbud har dog heller ikke betydet, at der er kommet færre fuldtidsmedlemmer i ungdomsklubben.

7 Flere af de områder der i dag ikke anvender muligheden for at differentiere kontingentet giver udtryk for, at de på baggrund af erfaringerne fra 12 rn og ungdomsklubben Rosenvang planlægger at udforme tilbud, hvor det differentierede kontingent blandt andet skal bruges til at målrette tilbuddene samt gøre dem mere attraktive og vedkommende for de unge. Det traditionelle klubtilbud er fortsat være kernen i kommunens fritidstilbud, men med indførelsen af fritids- og ungdomsskoleplanen samt den nuværende kontingentstruktur, er der skabt en fleksibilitet og dynamik i kommunens samlede fritidstilbud som gør, at det er muligt at skabe mere målrettede fritidstilbud der hvor de unge er i samspil med de lokale klubber. Der er således kommet fokus på at have en bredde i tilbuddet der gør, at kommunens fritidstilbud appellerer til en større og bredere gruppe af unge end tidligere. Delt medlemskab for unge der har et vurderet sprogstøttebehov De unge der, på baggrund af en vurdering om sprogstøttebehov, går på en anden skole end distriktsskolen har et særligt behov for at deltage i fritidsaktiviteter både hvor de bor og hvor de går i skole. Derfor kan det vælges at give denne gruppe af unge mulighed for delt medlemskab, således at de betaler kontingent til klubben i deres boligområde, men samtidig også er medlem af den klub, hvor deres skolekammerater går. I januar 2012 er der for fritidsklubdelen (5. klasse 7. klasse) 407 børn med dansk som andetsprog med sprogstøttebehov, som er indskrevet på en anden skole end distriktsskolen. For ungdomsklubdelen (8. klasse 9. klasse) er der 360 unge med sprogstøttebehov. Sprogscreening af børn med dansk som andetsprog startede i 2006, hvorfor det i dag alene er børn til og med 5. klassetrin, som er sprogscreenet i forbindelse med skolestart. Herudover er børn på 6. klassetrin og op efter kun sprogscreenet, hvis barnet er tilflyttet kommunen eller har anmodet om skoleskift siden august Finansiering Nedenstående afsnit beskriver de forventede udgifter ved forslagene. Nedsat kontingent Udgiften ved at nedsætte kontingentet i de særligt udsatte boligområder, er den mindre forældrebetaling som Børn og Unge opkræver i forbindelse med tilbuddet. Disse udgifter beregnes med afsæt i medlemstallene umiddelbart før det nedsatte kontingent trådte i kraft (det vil sige medlemstal fra 2010) Dette valg er begrundet med, at den tabte forældrebetaling alene er for de unge, som fortsat forventes at ville være medlem af klubberne, hvis taksten var den samme som for resten af byen. Herudover er der fratrukket friplads og søskenderabat. I den tre-årige forsøgsperiode er 50 % af det nedsatte kontingent finansieret via. uforbrugte opsparede midler på reserven til implementering af Integrationspolitikken og 50 % af Børn og Unge. Foreløbigt har resultaterne i forsøgsperioden, som ovenfor beskrevet understøttet effektmålene. Delt medlemskab

8 Forslaget om delt medlemskab forventes ikke at medfører yderligere omkostninger, da der ikke vil komme flere unge i klubberne på grund af forslaget, blot vil nogle unge benytte to klubber. Dog kan der være en mindre forældrebetaling fra de unge, som kommer fra udsatte boligområder, hvor der er nedsat kontingent. En eventuel mindre forældrebetaling vil blive holdt inden for rammen af det samlede fritids- og ungdomsskoletilbud.

9 Differentieret kontingent Det differentierede kontingent forventes ikke at medføre yderligere udgifter.

10