8.2 Min krop mit valg Diskussion af argumenter Lykkelige luder eller stakkels tøs? Må jeg ikke engang bestemme over min

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8.2 Min krop mit valg... 38 9 Diskussion af argumenter... 39 9.1 Lykkelige luder eller stakkels tøs?... 39 9.2 Må jeg ikke engang bestemme over min"

Transkript

1 Indhold 1 Abstract Indledning Problemfelt Problemformulering Uddybning af problemformulering Afgrænsninger Rapportens fremgangsmåde og opbygning Valg af teori Valg af metode Kvalitativ metode Argumentation for valg af interviews Valg af litteratur Gruppens egne fordomme på området Redegørelse for prostitueredes levevilkår i Danmark Omfang af prostitution i Danmark Prostitueredes sociale baggrund Økonomien i prostitution Risici ved prostitution Delkonklusion Teorier om prostitution Den patriarkatfeministiske teori Den prosexfeministiske teori Analyse af interview Mette Jensen: Trine Baumbach Ingrid Lüttichau Susanne Møller Anette Rix Pernille Skipper Det siger lovgivningen om prostitution i Danmark Det er et spørgsmål om menneskesyn

2 8.2 Min krop mit valg Diskussion af argumenter Lykkelige luder eller stakkels tøs? Må jeg ikke engang bestemme over min egen krop? Er det okay at, man kan købe sig retten til et andet menneske? Forværrer eller forbedrer den nuværende lovgivning, de prostitueredes situation? Hvad skal vi gøre? Fejlkilder SFI rapporten Interviews Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger og artikler Rapporter Internetkilder Bilag A Bilag B Bilag C

3 1 Abstract Prostitution and the Danish legislation The main purpose of our project, is to discuss prostitution and the Danish legislation on which this concerns. Is it fair and reasonable? And how does it affect the Danish prostitutes? The legislation affects the prostitutes and how they can live their lives. Therefore we have clarified whether or not the Danish prostitutes live under good or bad circumstances. With empirical data and through our own qualitative interviews, we have explained the possibilities and consequences of the current legislation. Theoretical views on prostitution has also been enlightened, however only views that reflect the public debate. These views have been discussed regarding the relevant problems in the political debate. Furthermore we have discussed whether an alternative legislation would be better for the prostitutes and their lives. Prostitution og dansk lovgivning Temaet i denne opgave er den danske lovgivning på prostitutionsområdet, og hvordan denne påvirker de prostitueredes vilkår i Danmark. Vi har redegjort for hvordan de prostitueredes vilkår i Danmark er, og analyseret den nuværende lovgivning på området. Gennem vores empiriske data og vores egne kvalitative interviews, har vi fundet frem til de muligheder og konsekvenser, der er ved den nuværende lovgivning. Vi har også inddraget de teoretiske synspunkter på prostitution, som er fremtrædende i samfundsdebatten. Dette er blevet samlet i en diskussion, om de relevante problemstillinger i lovgivningen på prostitutionsområdet, hvor vi blandt andet diskuterer hvorvidt en alternativ lovgivning vil give de prostituerede i Danmark bedre vilkår. 3

4 2 Indledning Vores valg af emne er faldet på prostitution, fordi at dette samfundsmæssige fænomen politisk er erklæret et socialt problem i mange lande. Disse lande har dog valgt at lave vidt forskellige lovgivninger på området. Alt efter hvor i verden man befinder sig, kan man derfor opleve mange forskellige syn på prostitution. Det munder ud i, at lovgivningerne også varrier fra land til land, nogle steder er prostitution et helt legalt erhverv, hvor man i andre lande har kriminaliseret sex kunder. Prostitution tilhører altså et af de samfundsmæssige fænomener, hvor der ikke er en udbredt enighed om hvordan man håndterer det. Kigger man på langt de fleste områder i en straffelov er der enighed om hvad der bør være strafbart. Hvor vidt prostitution er et legalt erhverv og hvorvidt prostitutionskunder skal være kriminelle, er dog et område hvor forskellige straffelove ikke giver noget entydigt svar. Lige netop straffeloven er derfor interessant at kigge på når vi snakker prostitution. I Danmark har prostitution siden 1999 været afkriminaliseret, det vil stadig sige at prostitution er et illegalt ervherv. Det betyder at man som prostitueret skal betale skat og moms men samtidig ikke har ret til erhvervsmæssige fordele, som fagforening, A-kasse osv. Vi ser dette som en dobbelthed i den danske lovgivning. Den danske lovgivning som den er nu, resulterer i at samfundet sender et signal til prostitutionskunderne om at det er accepteret at købe sex. Samtidig med dette, er prostitution som erhverv ikke legalt og lovgivningen forhindrer deres muligheder for at få grundlæggende arbejdsvilkår. Man ser altså politisk de prostituerede som socialt udsatte, samtidig med at de gennem lovgivningen overlades meget til sig selv. Andre lande har valgt at lave et forbud mod købesex eller en fuld legalisering af prostitution. Den danske lovgivning har et ben i hver lejr, muligvis som et slags kompromis mellem de politiske fløje. 2.1 Problemfelt Prostitution er et kontroversielt emne. Det er omdiskuteret, følelsesladet og mange har en holdning til hvorvidt prostitution kan sidestilles med andre erhverv, eller hvorvidt det er et socialt problem som samfundet bør gribe ind over for. Er det menneskets egen ret at sælge sin 4

5 krop, uden samfundets indblanding? Bør man som samfund kriminalisere prostitutionskunder fordi prostitutionsmiljøet kan være skadeligt? Hvilke tiltag skal der til? Forværrer eller forbedrer den nuværende lovgivning de prostitueredes situation? Er det overhovedet statens opgave at gøre noget? I Danmark er det ikke kriminelt at gå til prostituerede, såfremt den prostituerede er over 18 år. Prostitution er dog ikke et lovligt erhverv, blot afkriminaliseret. Denne dobbelthed ved den danske straffelov har skabt debat, og efterlader prostitution i en gråzone. Afkriminaliseringen af prostitution blev indført i 1999, med den argumentation at de prostituerede var ofre og derfor ikke burde straffes (Baumbach, Trine 00:00:54). I 2005 fremlagde den daværende regering Et andet liv, hvor de anerkendte prostitution som et socialt problem, som havde brug for en række sociale tiltag, f.eks. psykolog hjælp, efteruddannelse m.m. (Hansen, Eva Kjær, 2005). Fra politisk side er der bred enighed om at prostitution er et socialt problem, men når det kommer til lovgivningen på området er der splittelse om hvordan man kommer problemet til liv. Prostitution er politisk blevet erklæret et socialt problem, men dette bliver kun delvist afspejlet i lovgivningen. På den ene side skal den prostituerede betale skat og moms af sin indtægt, men på den anden side er der en lang række erhvervsmæssige goder man som prostitueret ikke har ret til. Det er dobbeltheden i den danske straffelov, der har dannet udgangspunktet for vores valg af emne. Selvom prostitution politisk anses som et socialt problem, kan man frit købe sig til sex hos en person over 18 år i Danmark. For bedre at forstå denne konflikt har vi valgt at tage udgangspunkt i lovgivningen i denne opgave. Herunder vil vi prøve at forstå denne dobbelthed og hvilke muligheder og konsekvenser der er forbundet med lovgivningen på prostitutionsområdet i Danmark. Dette vil vi gøre gennem en tværfaglig undersøgelse hvor vi dels vil analysere muligheder og konsekvenser ved lovgivningen og dels hvilke teoretiske og ideologiske syn på prostitution, der fremføres i samfundsdebatten. På denne måde vil vores projekt indebære både sociologiske og politologiske elementer, og vi vil derfor kunne udføre en tværfaglig undersøgelse. Dette har ført frem til følgende problemformulering. 5

6 2.2 Problemformulering Hvilke muligheder og konsekvenser skaber den danske lovgivning på prostitutionsområdet for de prostitueredes vilkår? 2.3 Uddybning af problemformulering Problemformuleringen skal forstås sådan, at der med vilkår er tale om nogle grundlæggende levevilkår, som fx sociale, helbredsmæssige og økonomiske. I forlængelse af dette skal vi finde ud af hvordan lovgivningen på området kan påvirke disse vilkår i en positiv eller negativ retning. Den påvirkning lovgivningen på området giver, kan altså betragtes som de muligheder, der er for at hjælpe de prostituerede og de konsekvenser lovgivningen kan have for dem. Det er derfor nødvendigt at få klargjort hvilke vilkår de prostituerede har, og hvilke muligheder og konsekvenser lovgivningen har på disse. For at svare på problemformuleringen, vil vi først have kortlagt, hvordan de prostitueredes vilkår er i Danmark og hvordan den danske lovgivning på området skal forstås. Når vi har et indblik i hvordan vilkårene ser ud, skal vi også analysere os frem til hvordan lovgivningen påvirker disse forhold og hvilke muligheder og konsekvenser der er ved at have den lovgivning vi har. For at undersøge de prostitueredes vilkår og lovgivningens indflydelse på disse, har vi inddraget empiri i form af tidligere kortlægninger af prostitueredes vilkår og lavet vores egen kvalitative undersøgelse. For at strukturere en diskussion af de muligheder og konsekvenser der er ved lovgivningen på prostitutionsområdet, vil vi gennem en analyse af vores egne interviews, finde de væsentlige pointer. Vi vil inddrage teoretiske perspektiver på hvordan man skal se prostitution i forhold til samfundet. Vi vil med inddragelse af empiriske data, egne undersøgelser og teoretiske perspektiver lave en konklusion på hvilke muligheder og konsekvenser den danske lovgivning har for prostitueredes vilkår og hvad man fremadrettet evt. kan gøre på området 2.4 Afgrænsninger I vores afgrænsning vil vi definere begrebet prostitution og afgrænse i forhold til de prostituerede som opgaven omhandler. 6

7 Vi har valgt at definere prostitution, som mindst to parter, der indgår en markedsmæssig aftale om køb/salg af en aftalt seksuel ydelse. Handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse mod betaling (Wittrup-Jensen, 2010 s.10). Betalingen foregår oftest med kontanter, men narko og andre betalingsmidler kan også blive brugt. Betalingen skal dog være omsættelig, før der kan være tale om prostitution, dvs. at den skal kunne omsættes til kontanter. Det er derfor ikke prostitution hvis man køber drinks til en person i byen, hvorefter man senere går hjem og har sex sammen. Jf. definitionen er der heller ikke tale om prostitution hvis en mand/kvinde køber en lapdance af en stripper, eller arbejder indenfor pornoindustrien, da der ikke er tale om en seksuel ydelse mellem køber og sælger. Prostitution er altså en seksuel aftalt ydelse mellem mindst to personer, hvor der indgår betaling. En seksuel ydelse er ikke nødvendigvis samleje, men en ret man har købt til en andens krop, under en forudgående aftale. (SFI, 2011 s. 23). Der differentieres mellem 5 forskellige prostitutionsarenaer, klinikprostitution, privat/diskret, gadeprostitution, escort prostitution og barprostitution. Vi kommer til at berøre alle 5 prostitutionsarenaer, fordi de i mange tilfælde overlapper hinanden (SFI, 2011 s. 66) Disse arenaner vil blive defineret senere i opgaven. Afgrænsning i forhold til køn: I denne opgave vil vi kun undersøge kvindelige prostituerede. Dette skyldes at det ikke har været muligt at finde nogen ordentlig kortlægning over antallet af prostituerede mænd, samt at de teorier vi vil benytte kun forholder sig til kvindelige prostituerede. Afgrænsning i forhold til børneprostitution: I forbindelse med vores undersøgelse af lovgivningen på prostitutionsområdet, vil vi ikke undersøge prostituerede under 18 år. Dette område undlader vi, da der både samfundsmæssigt og politisk er enighed om at børneprostitution bør være ulovligt. Afgrænsning i forhold til menneskehandel: På samme måde som med børneprostitution er der en udbredt enighed om en fortsat kriminalisering af menneskehandel. Ofre for menneskehandel vil derfor ikke være vores hovedfokus i denne opgave. Dog mener vi ikke at det vil være muligt at undlade denne gruppe 7

8 helt, da de handlede kvinder udgør en stor del af miljøet og også påvirkes af hvilken lovgivning der gør sig gældende. Geografisk afgrænsning: Vi arbejder med lovgivningen på prostitutionsområdet i Danmark. Vi kigger primært på det københavnske prostitutions miljø, fordi det bedst repræsenterer escort-, klinik- og gadeprostitution. Derudover foregår 74 % af den danske klinikprostitution i København, hvilket er den største prostitutionsarena(socialforvaltningen, 2007 s. 21) Afgrænsning i forhold til lovgivning: Vi vil kun inddrage på den danske lovgivningsmodel på prostitutionsområdet. Vi vil dog perspektivere til modeller fra andre lande. 3 Rapportens fremgangsmåde og opbygning Før vi kan analysere hvilken påvirkning lovgivningen har på de prostitueredes liv, vil vi først kortlægge hvilke forhold der gør sig gældende i de prostitueredes liv. Derefter vil vi undersøge hvilke elementer i lovgivningen og det danske samfund, der forværrer og forbedrer de prostitueredes vilkår. Ud fra blandt andet teoretiske overvejelser vil vi lave en diskussion af lovgivningen på prostitutionsområdet. Vi vil benytte den prosexfeministiske- og patriarkalskfeministiske teori, der har hvert deres syn på prostitution. Under denne diskussion vil vi bl.a. komme ind på statens rolle, lovgivningens praktiske og symbolske effekter samt de argumenter der bliver afspejlet i vores egne undersøgelser. Disse argumenter vil vi finde gennem politiske partier og relevante interesser på området. Rapporten er opbygget ved, at vi starter med at redegøre for de prostituerede vilkår. Dernæst gennemgår vi den prosex- og patriarkalskfeministiske teori, efterfugt af en analyse af vores egne interviews. Vi analyserer derefter den danske lovgivning på området, og slutter af med at diskutere de relevante problemstillinger vores undersøgelse og empiri peger på. 8

9 For at undersøge de prostitueredes vilkår og hvilken effekt lovgivningen har på dem, er der en række spørgsmål vi vil besvare: Hvor stort er omfanget af prostitution i Danmark? Hvordan ser deres sociale baggrund ud? Har de en uddannelse? Hvordan er deres økonomiske situation? Er der risici forbundet med at sælge sex, psykiske/fysiske? Hvordan er den danske lovgivning på området? Hvilke holdninger kommer til udtryk i forhold til lovgivningen? Hvilke syn på prostitution kommer til udtryk gennem vores interviews, og i vores feministiske teorier? Hvilken effekt ville det have på de prostituerede hvis man ændrede lovgivningen? Vi vil primært besvare spørgsmålene ud fra en omfattende kvantitativ undersøgelse, i form af spørgeskemaer og interviews lavet af SFI s rapport Prostitution i Danmark samt ud fra vores egen kvalitative undersøgelse. 3.1 Valg af teori Efter vores emnevalg, har vi kigget i tidligere studenterrapporter igennem for at finde ud af hvilke teorier, der tidligere er blevet brugt på området. Når vi har udvalgt teorier, har vi kigget efter de teoretiske syn der gør sig gældende i vores egne undersøgelser og hvilke teorier der har en relevans for den nuværende forskning. I vores egne undersøgelser har vi fundet argumenter der baserer sig på et feministisk patriarkalsk prostitutionssyn, et prosex feministisk prostitutionssyn og et funktionalistisk prostitutionssyn. Det funktionalitiske prostitutionssyn ser prostitution som et samfundsbehov, der altid vil være der, og uden prostitution forestiller sig for eksempel en stigning i voldtægter. Det funktionalitiske prostitutionssyn eksiterer stadig blandt dele af befolkningen, men bliver ikke længere af nyere forskning, og vi har derfor valgt at arbejde med de to feministiske teorier, da de har mest relevans for nutidig forskning (Baumbach, Trine 00:20:05) Disse synspunkter er desuden kommet til udtryk igennem Redegørelse om prostitution i København samt SFI s rapport om Prostitution i Danmark. Til at forstå disse teorier har vi brugt følgende personer. Margaretha Järvinen, uddannet 9

10 sociolog fra Findland. Hun har været professor ved den Sociologiske afdeling i København, og Det Danske Institut for Socialforskning, og har blandt andet forsket i prostitution. Vi har brugt følgende personer fra den prosexfeministiske blog prosexfeminisme.wordpress.com, Sakena Ali, Eini Carina Grønvold, Nina Søndergaard, Tamiko Taguchi, der er forfatterne på denne side. Uover disse to teorier, har vi også valgt at fremhæve den liberale og den socialistiske ideologi. Når vi diskuterer lovgivningen på området, er det også relevant at kigge på statens rolle i forhold til individet. Vi har fundet nogle ideologiske argumenter fra disse to ideologier i vores undersøgelse, og derfor er de blevet valgt ud. 3.2 Valg af metode For at besvare problemformuleringen har vi valgt at benytte den kvalitative metode. Vi har valgt at basere vores egne undersøgelser på kvalitative livsverdensinterviews (Kvale, Steinar 1997). Disse interviews, udgør vores egen undersøgelse på området og vil være bærende for vores diskussion af dansk lovgivning på prostitutionsområdet. Vi har valgt denne metode fordi vi ikke har ressourcer til at lave en omfattende kvantitativ undersøgelse og fordi der allerede er en masse brugbart kvantitativt materiale på området. Fordelen ved at benytte kvalitative livsverdensinterviews, er at vi kan få et mere dybdegående indblik i det syn der er på prostitution og lovgivningen, blandt dem der til daglig befinder sig i miljøet Kvalitativ metode Begrebet livsverdensinterviews har vi fra bogen Interview, hvor forfatteren Steinar Kvale giver forskellige eksempler på, hvordan man kan lave interviews der afspejler den interviewedes livsverden Før udførelsen af disse livsverdensinterviews har vi skulle afgøre hvilke personer vi ville interviewe og hvilke spørgsmål vi har skulle stille dem. Argumentation for valg af interviews følger i afsnit Valget af de spørgsmål vi har stillet, har afhængig af hvilke dele af vores arbejdsspørgsmål og problemformulering vi har kunne få belyst af den interviewede. Vi har i denne forbindelse lagt en høj grad af åbenhed i vores interviewspørgsmål, så samtalen primært bliver domineret af den interviewede og kommer på denne måde til at lede hen imod 10

11 de temaer og problemstillinger der vurderes vigtigt af vedkommende. Vores forberedte spørgsmål er derfor mere en retningslinje for hvilke emner i interviewedes livsverden vi skal komme ind på, frem for en kronologisk liste over hvilke spørgsmål vi skal stille. De emner og argumenter der viser sig at være de vigtigste for interviewede, spørger vi så derfor ind til. På denne måde kommer fokus ikke til at ligge på vores egne ideer om hvad personen skal lægge vægt på, men i højere grad hvad der løbende viser sig at være vigtigt for personen under interviewet. Til analysen af vores interviews har vi valgt at lave en meningskondensering. Altså koge interviewet ned til interviewedes centrale pointer (Kvale, Steinar, 1997). Dette har vi valgt at gøre dels fordi vi på denne måde får nogle helt centrale og konkrete pointer vi kan bruge i rapporten og dels fordi vores interviewmateriale er meget omfattende og har derfor brug for at blive kortet ned. Vi ender derfor med at få nogle overordnede temaer og argumenter vi kan bruge i vores redegørelse, analyse og diskussion. Når vi i rapporten benytter de analyserede interviews, har vi af hensyn til eventuelle fejlkilder ved det kvalitative interview, valgt at supplere med andet empiri i vores redegørelse og analyse (se afsnit 3.3). På denne måde sikrer vi, at der er bedre baggrund for at konkludere noget, når vores kvalitative og kvantitative materiale peger mod samme konklusion. I vores diskussion har vi udvalgt de centrale pointer vi har fået fra vores meningskondensering, og brugt dem til at danne grundlag for vores diskussion. For at sikre at vores analyse har været korrekt og at de interviewede ikke er blevet misforstået, har vi foretaget et geninterview hvor vi har sendt vores fortolkninger tilbage til de interviewede, så eventuelle fejlfortolkninger kan kommes til livs. De spørgsmål vi har valgt at tage udgangspunkt i fremgår i bilag B. Analyse af interviews følger i afsnit Argumentation for valg af interviews I operationaliseringen af vores kvalitative analyse, har vi udvalgt hvilke fagfolk og hvilke relevante interesser, der bedst vil kunne danne grundlag for vores analyse og vores diskussion. Konkret har vi ønsket at få et repræsentativt billede af prostitutionsmiljøet og et billede af hvordan lovgivningen bliver brugt og hvordan lovgivningen skal forstås formåls- og indholdsmæssigt. 11

12 For at få de prostituerede bedst muligt repræsenteret i vores diskussion, har vi valgt at interviewe en repræsentant fra Sexarbejdernes Interesseorganisation og Reden København. Disse organisationer har en daglig kontakt med de prostituerede og vil med to modsatrettede synspunkter skabe en bredere diskussion. Vi har desuden valgt at inddrage Enhedslisten og Liberal Alliance der har to forskellige holdninger til prostitution, da disse kan repræsentere den daglige politiske debat og to forskellige ideologiske interesser på området. Da det ikke har været muligt for os at få et interview med Liberal Alliance har vi i stedet valgt at få de relevante synspunkter frem gennem artikler med en folketingskandidat fra Liberal Alliance. For at vurdere hvordan den nuværende lovgivning fungerer, har vi valgt at opsøge de fagfolk, der til daglig arbejder med prostituerede og lovgivningen på området. Det har konkret udmundet i, at vi blandt andet har lavet interviews med politiet og med en socialarbejder fra Kompetencecenter for Prostitution. Dette giver os nogle kvalitative data, der kan danne et mere overordnet billede af hvordan lovgivningen fungerer end f.eks. interviews med enkelte prostituerede ville kunne gøre. Til yderligere forståelse af lovgivningen har vi interviewet en jurist fra Københavns Universitet, der har dannet et grundlag for vores analyse og har bidraget til vores diskussion af de forskellige lovgivningsmodeller. De personer vi har fået fat i er: - Susanne Møller er 47 år, uddannet sygeplejerske. Sexarbejder i knap 8 år og medstifter af Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO) hvor hun nu er talskvinde, og også eneste offentlige kendte person. Sexarbejdernes Interesseorganisation er en politisk organisation, der har til formål at repræsentere de sexarbejderne i den politiske debat. Antallet af medlemmer er opgjort af Susanne Møller til at være ca.187 medlemmer (Møller, Susanne ). Da Susanne Møller anser ordet prostitueret som stødende, vil vi i opgaven omtale prostituerede som sexarbejdere, hver gang Susanne Møller indgår. Når vi bruger ordet sexarbejder i opgaven, skal der derfor ikke skelnes mellem de to begreber. - Anette Rix er 43 år, uddannet socialrådgiver og har en kommunikativ ledelsesuddannelse. Nuværende leder af Reden. Reden arbejder til daglig med danske gadeprostituerede med misbrug, men hjælper også andre prostituerede gennem bl.a. rådgivning. Reden har derudover oprettet det terapeutiske sted Svanerne, for andre prostituerede end dem på gaden. Formålet 12

13 med Reden er at skadereducerer blandt målgruppen og bl.a. give en hjemlig følelse i selskab med andre prostituerede. Reden arrangerer bl.a. sociale aktiviteter, holder kontakt til folk der sidder i fængsel eller er på hospitalet og hjælper prostituerede med sagsbehandling. - Mette Jensen (har ønsket anonymitet i denne opgave pga. sit arbejde) har arbejdet som betjent siden Mette Jensen har siden 2008 arbejdet som gadebetjent på Halmtorvet, Station City, og dermed haft daglig kontakt med gadeprostituerede på Vesterbro, men også med prostituerede fra andre prostitutionsarenaer. - Trine Baumbach er 46 år, uddannet jurist. Har arbejdet for folketingets ombudsmand, i anklagenævnet og i Institut for Menneskerettigheder, og har derudover udgivet bøgerne Civilproces og Det strafferetlige legalitetsprincip. Hun arbejder nu for Københavns Universitet. - Ingrid Lüttichau, har arbejdet ca. 3,5 år hos Kompetencecenter Prostitution. Kompetencecenter Prostitution har til formål at hjælpe prostituerede med bl.a. gratis psykologhjælp, rådgivning, støtte til at ophøre i prostitution mm. Kompetencecenter Prostitution arbejder med alle typer af prostituerede og fungerer et offentligt tilbud til nuværende og tidligere prostituerede. Kompetencecenter prostitution arbejder primært med klinikprostituerede, og laver opsøgende arbejde rundt omkring på landets klinikker. - Pernille Skipper er 27 år og uddannet jurist. Pernille Skipper sidder i Enhedslistens hovedbestyrelse (2011/2012) og blev i 2011 valgt ind i Folketinget for Enhedslisten. Enhedslisten har et patriarkalsk feministisk syn på prostitution og vil blive brugt som en kobling mellem de teoretiske perspektiver og de praktiske lovgivningsmodeller. - Søren Holmboe (ikke interviewet). Folketingskandidat for Liberal Alliance i Sydjylland Liberal Alliance har et liberalt syn på prostitution, der passer på et prosexfeministisk prostitutionssyn og vil blive brugt som en kobling mellem teoretiske perspektiver og de praktiske lovgivningsmodeller. Da det ikke var muligt at lave et interview, har vi taget udgangspunkt i hans artikel Partier der hader kvinder, hvor vi vil inddrage dennes pointer i vores diskussion. 13

14 - Nina Søndergaard (ikke interviewet), blogger på prosexfeminisme.dk, historiker og medstifter af Seksualpolitisk Forum. Hun repræsenterer også et prosexfeministisk og liberalt syn på prostitution. Når vi laver vores kvalitative interviews er det naturligvis forbundet med nogle fejlkilder. Vi vil derfor i vores redegørelse supplere med nogle kvantitative data. Fejlkilderne i vores interviews vil blive gennemgået senere. 3.3 Valg af litteratur Vi har valgt at bruge rapporten Prostitution i Danmark der er udgivet af SFI (det nationale forskningscenter for velfærd 2011) som baggrundslitteratur. Denne rapport er den største og nyeste kortlægning af prostitution i Danmark. Undersøgelsen baserer sig på 119 interviews med tidligere og nuværende prostituerede samt med fagpersoner fra offentlige myndigheder og ngo er samt en spørgeskemaundersøgelse blandt 290 nuværende prostituerede (SFI, 2011 s. 44). SFI rapporten passer rigtig godt på vores problemfelt, idet dens fokus ligger på de prostituerede og deres vilkår. SFI har indsamlet kvantitative data, og lavet kvalitative interviews med prostituerede og derved fået et billede af prostitutionsmiljøet. SFI har ikke lavet rapporten som et indlæg til samfundsdebatten, men kan med sin kortlægning af prostitution i Danmark, give et billede af prostitutionsmiljøet i dagens Danmark. SFI rapporten har vi valgt at bruge som vores baggrundslitteratur fordi den skildrer prostitution meget detaljeret og uden nogen umiddelbar holdningsmæssig interesse. Derudover har vi valgt at benytte Redegørelse om prostitution i København, (Københavns kommune Socialforvaltningen, 2007) som supplerende baggrundslitteratur til SFI rapporten. Denne rapport afdækker omfanget af prostituerede i København samt vurdere om der skal øges en kommunal indsats på området. Rapporten har givet os et overordnet billede af prostitution i København, hvilke problematikker prostitution kan medføre og hvilke tiltag der kan hjælpe de prostituerede. 14

15 4 Gruppens egne fordomme på området Inden vores indsamling af materiale og projektfasens start, kortlagde vi vores egne fordomme og holdninger til emnet. I et forsøg på at være så troværdige og objektive overfor læseren som muligt, vil vi kort gøre rede for gruppens fordomme og holdninger til lovgivningen som den ser ud i dag. Prostitution og prostitutionslovgivningen er omdiskuteret og en altid aktuel politisk debat. Umiddelbart er gruppens holdninger til debatten ret ensartede. Vi anser prostitution som et socialt problem, og vi mener det er væsentligt at der bliver gjort noget fra samfundets side. Vi mener umiddelbart ikke at prostitution er et frit valg, og det burde dermed ikke accepteres at man kan købe sex. Men i og med det accepteres nu, mener vi at det er et underligt signal den nuværende lovgivning sender. Prostitutionslovgivningen befinder sig lidt i en gråzone. Det er ikke kriminelt hverken at købe eller sælge sex. Prostituerede skal betale skat af deres indtægter, men har ikke rettigheder på lige fod med anerkendte erhverv. Samtidig er der enighed om fra politisk side, at prostitution er et socialt problem. Bør man ikke vælge enten at gøre det til et erhverv på lige fod med andre, eller gøre det klart gennem en lovgivningsændring, at det ikke er okay at købe sig til seksuelle ydelser? 5 Redegørelse for prostitueredes levevilkår i Danmark Vores redegørende afsnit skal afspejle de vilkår de prostituerede har. Vi vil gerne danne os et billede af hvilke liv de prostituerede lever og hvordan deres hverdag ser ud. Ud fra vores problemformulering, bliver vi også nødt til at undersøge hvilke vilkår de prostituerede reelt har. Vi bliver nødt til at estimere omfanget af prostituerede, for at finde ud af hvor stor en gruppe mennesker der er tale om og om der overhovedet eksiterer prostittution i Danmark. Desuden er det også vigtigt at estimere hvordan de prostitueredes vilkår er, og hvorfor de er kommet ind i miljøet. Det er også interessant at undersøge de økonomiske aspekter af prostitution, for eksempel økonomi som motiverende faktor for at gå ind i prostitution, og deres indtjeningsmuligheder. På den måde kan man nemmere opstille en profil af de prostituerede og derved finde nogle fællestræk. Når deres sociale baggrund er fastlagt, er det næste punkt at undersøge deres nuværende vilkår. Vi vil desuden også undersøge eventuelle skadevirkninger og risici ved prostituion, da dette er en vigtig del af samfunddebatten. 15

16 5.1 Omfang af prostitution i Danmark Der ligger en kæmpe udfordring i at vurdere hvor mange prostituerede der er i Danmark. For det første er prostitutionsemnet tabuiseret, og det vil være svært at få en præcis vurdering af hvor mange prostituerede der er i Danmark, fordi mange ikke vil stå frem. For det andet er der mange prostituerede som ikke ville kalde sig selv for prostitueret, og svare ja til dette i en spørgeskemaundersøgelse. Hvis man siger til en af mine kvinder, er du prostitueret? Så vil de sige hvad bilder du dig ind, gu er jeg da ej. Men hvis man siger, kender du ikke det der, en gang i mellem sidst på måneden når pengene ikke strækker, at så går man en tur i gaden, så vil hun sige, det kan du tro jeg kender. Det har noget at gøre med om det er noget de er, eller om det er en handling de gør (Rix, 00:48:55). For det tredje afhænger en så omfattende undersøgelse også af deltagervillighed, og det er dermed kun dem som har overskud til at være en del af undersøgelsen som har deltaget. Vi vil forsøge at estimere hvor mange prostituerede der i Danmark med hjælp fra SFI-rapportens resultater. SFI rapportens undersøgelser har givet en kortlægning af hvor mange prostituerede der er i Danmark. De prostituerede er i undersøgelsen opdelt efter hvilken prostitutionsarena de arbejder inden for. Af disse arenaer undersøger vi de tre største, som er klinikprostitution, escort prostitution og gadeprostitution. Klinikprostitution betyder, at man som prostitueret arbejder på en klinik og hendes/hans kunder kommer hen til denne klinik. Klinikerne kan enten være ejet af den prostituerede selv, eller man kan som i de fleste af tilfældene leje sig ind. Denne form for prostitution kræver at man som prostitueret skal være selvstændig. Det er ikke lovligt at ansætte mennesker til hjælp som telefondamer og sekretærer pga. rufferiparagrafferne, selvom det er sådan det foregår på de fleste klinkker. Gadeprostitution betyder, at man som prostitueret står på gaden og derfra opsamler sine kunder. De prostituerede opsamles typisk i kundens bil og derfra udfører den seksuelle ydelse. Ydelsen kan også udføres andre steder på gaden som solarier, specielle biografer osv. I gadeprostitution er det typisk kunderne der sætter de fysiske rammer, og dette gør også at denne gruppe prostituerede de mest udsatte. 16

17 Escort prostituerede finder man typisk i avisannoncer og på hjemmesider. Her ringer/skriver kunden og prostituerede sammen og aftaler tid og sted. Den prostituerede kører derfra ud til det aftalte sted. Disse steder kan være steder som hoteller/moteller eller hjemme hos kunden. Forskellen på klinik prostituerede og escort prostituerede er generelt, at ved klinikprostitution kommer kunderne til kvinderne hvorimod ved escort prostitution kører den prostituerede i de fleste tilfælde ud til kunden. Der er ifølge SFI-rapporten 1633 klinikprostituerede, heraf 780 danske og 853 udenlandske. Der er 903 escort prostituerede heraf er et ukendt antal af disse udenlandske. Der er 595 udenlandske gadeprostituerede samt et mindre antal danske gadeprostituerede (SFI, 2011 s. 80, 85 og 91-92). Tallene repræsenterer kun kvindelige prostituerede og de kvantitative data baserer sig også kun på kvindelige prostituerede. I undersøgelsen er en prostitueret defineret som en person der har solgt sex mindst en gang i løbet af år SFI s resultater er bygget på politiets register, på en tælling af prostituerede der har arbejdet på et givent tidspunkt på året og rapporten er løbende blevet opdateret ved at studere Ekstra Bladets og en række hjemmesider der annoncerer for sex. 5.2 Prostitueredes sociale baggrund Når man skal forstå de prostitueredes sociale baggrund er det vigtigt at huske på, at ingen af de prostituerede har samme livshistorie. Nogle af dem har haft et arbejde og mand og børn før de blev prostituerede, nogle har været udsat for seksuelle overgreb som barn, andre har af forskellige årsager pludselig oplevet et større økonomisk pres og nogle føler bare prostitution er den bedste vej frem for dem. Ifølge SFI rapporten findes der dog nogle fællesstræk for de prostitueredes sociale liv. Hvis man kigger på de prostitueredes uddannelsesmæssige baggrund, ser man tydeligt at det er de gadeprostituerede der har det laveste uddannelsesniveau. Ifølge SFI rapporten har ca. 40 % af de gadeprostituerede kun en folkeskole uddannelse, hvor de klinikprostituerede og escort prostituerede er mere spredt på uddannelsesniveauerne. En større del af de escort og klinik prostituerede har en gymnasial uddannelse og nogle har også en kort- eller mellemlang videregående uddannelse (SFI, 2011 s. 98 figur 6.2) Susanne Møller, talskvinde for 17

18 Sexarbejdernes Interesseorganisation, er en af de sexarbejdere som har en mellemlang uddannelse og familie ved siden af. Hun er nemlig uddannet sygeplejerske og arbejdede også i psykiatrien inden hun blev sexarbejder. Hun har desuden også en mand og 3 børn. Susanne Møller er et eksempel på en sexarbejder som har en uddannelse og en familie ved siden af. (Møller, Susanne 00:01:25) Dog er der stadig ca. 20 % af de klinikprostituerede, der ikke har anden uddannelse end folkeskoleniveau. En del af de prostituerede har også børn. Tallene fra SFI siger, at ca. halvdelen af alle prostituerede har børn under 18 år. (SFI, 2011 s. 101, figur 6.3) Hvis man skal forstå de prostitueredes sociale liv og baggrund må man kigge på hvordan de er kommet ind i prostitutionsmiljøet. Her er det igen meget forskelligt hvordan de prostitueredes er blevet præsenteret for miljøet. Nogle kender familie og venner der er prostituerede, andre opsøger det selv. Ifølge Susanne Møller bliver de fleste klinikprostituerede præsenteret for erhvervet via. venner. Susanne Møller nævner, at kvinderne derefter prøver at sælge sex et par gange, og oplever at fordommene overfor mændene ændres og at der er gode økonomiske fortjenester. Susanne Møller, nævner også, at når man er kommet ind i sexarbejdet, sker det, at virkeligheden fortrænger ens fordomme og mange beretter om glæder ved selv at kunne bestemme over sin arbejdsdag. (Møller, Susanne 01:02.40) SFI nævner, at 30 % af de prostituerede havde en bekendt der solgte sex, og derfra også selv gerne ville prøve det. Nogle af de nuværende prostituerede har startet som telefondame eller i pornobranchen. Desuden fortæller 41 % af de klinikprostituerede, at de kendte en/flere der var prostituerede og på den måde kom ind i miljøet. (SFI, 2011 s. 168, tabel 8.1). Omkring halvdelen af de prostituerede har sin debut i slutningen af 20erne, dog har 10 % debuteret inden de er fyldt 18 år. Hvis man sammenligner gadeprostitution, klinikprostitution og escort prostitution, ser man, at de escort prostituerede starter senere end de to andre prostitutionsarenaer. De gadeprostituerede er den gruppe der har deres debut tidligst, hvilket for eksempel kan skyldes mangle på alternativer som følge af deres lavere uddannelsesniveau (SFI, 2011 s ). Anette Rix fortæller, at en del af de prostituerede starter med at være klinik- eller escort prostituerede, men at nogen af dem af forskellige årsager ender på gaden. Der er ikke ret 18

19 mange der starter med at stille sig nede i Skelbækgade. Man starter ikke i Skelbækgade, det er bunden. Du er i Skelbækgade og ude på Halmtorvet når du ikke har andre valg tilbage, men de er ofte alle sammen startet et andet sted (Rix, Anette 00:23:06) 5.3 Økonomien i prostitution For at besvare hvilken økonomisk situation man typisk er i som prostitueret og hvilken indtjening man får gennem prostitution, vil vi kigge på noget af det kvantitative materiale fra SFI rapporten samt uddrag fra vores egne kvalitative interviews. Økonomisk baggrund (SFI (2011) side 168 tabel 8.1): Hvor rige/fattige de prostituerede har været inden de gik ind i prostitution, er ikke blevet undersøgt i SFI s rapport. Man har dog fundet frem til at økonomien har været en væsentlig faktor for at gå ind i prostitution. 51% af de adspurgte klinikprostituerede, 37% escort prostituerede og 23% af de gadeprostituerede, svarede, at de gik ind i prostitution fordi de anså det som en god måde at tjene mange penge på. Mindst 20% (afhængigt af arena) gik ind i prostitution da de manglede penge til basale leveomkostninger. For gadeprostituerede svarede 54% desuden at de skulle bruge penge til at finansiere et misbrug (SFI, 2011 s. 168 tabel 8.1). Disse kvantitative data hænger også sammen vores egne kvalitative data. Anette Rix beskriver det økonomisk pres og mangel på andre jobmuligheder som en stor faktor for mange prostituerede (Rix, Anette 00:20:58). Hun peger desuden også på, at økonomisk pres f.eks. til at finansiere et misbrug, kan være en grund til at skifte arena fra for eksempel klinik til gade (Rix, Anette 00:23:18). Sex som indtægtskilde (SFI (2011) side 149 tabel 7.1): Indenfor gadeprostitution og klinikprostitution, er sex i de fleste tilfælde den primære indtægtskilde. Der er desuden stor forskel på den indtjening man får gennem salg af sex alt efter hvilken arena man kigger på. Ifølge SFI rapporten har 73% af de gadeprostituerede sex som primær indtægtskilde, mens det for klinik ligger på 67% og for escort på 39,5%. Gadeprostituerede har også langt den største indtjening. Deres gennemsnitlige indtjening pr. måned for salg af sex er angivet til at være kr. (for de gadeprostituerede med sex som primære indtægtskilde). Dette er ca kr. mere end klinik og escort prostitution som 19

20 angives til gennemsnitligt at være henholdsvis og kr. (SFI, 2011 s. 149 tabel 7.1) Der er dog ikke angivet om disse beløb er før eller efter eventuelle faste udgifter. Der er ikke nogen speciel sammenhæng mellem antallet af kunder og indtjeningen, da klinikprostituerede både på travle og normale dage har flere kunder end escort og gadeprostitution (SFI, 2011 s. 207 figur 9.2). Undersøgelsen viser også tegn på at der er meget stor økonomisk usikkerhed i prostitutionsbranchen. For det første, er der blevet angivet at de daglige indtjeninger, kan variere med meget store beløb fra dag til dag. Rapporten giver et eksempel med en kvinde, hvis daglige indtægt varierer mellem 0 og 9000 kr. (SFI, 2011 s. 148). Dette passer også sammen med vores egne kvalitative data. Susanne Møller beskriver også prostitution som værende et økonomisk ustabilt job, da indtjeningerne kan variere meget fra dag til dag (Møller, Susanne 00:13:00) 5.4 Risici ved prostitution I følgende afsnit vil vi redegøre for de risici, der kan være forbundet med at sælge sex. Vi vil tage udgangspunkt i kvantitative undersøgelser lavet af SFI og Socialforvaltningen i Københavns Kommune, og både deres og vores kvalitative interviews med fagpersoner og prostituerede selv. Psykiske symptomer: At måle psykiske symptomer som følge af prostitution, kan være forbundet med en del usikkerhed. Det er for eksempel svært at bevise om prostitution alene er årsag til psykiske symptomer, eller om disse er opstået tidligere fx som følge af oplevelser i ens barndom. Har prostitution dermed været en forstærkende faktor for fremtræden af allerede eksisterende psykiske symptomer, eller er det alene prostitutionen der er skyld i disse (Københavns Kommune Socialforvaltningen, 2007 s. 62). Dette kan være svært at afgøre, men der er dog en række psykiske lidelser, der er mere fremtrædende end andre netop for folk i prostitution. I SFI rapporten har de inden for de forskellige prostitutions arenaer opgjort, hvor mange der inden for det sidste halve år har haft en periode af flere dages varighed med forskellige psykiske symptomer. Det kvantitative materiale viser, at det er blandt de gadeprostituerede, hvor flest angiver at have symptomer på psykiske lidelser. Depression, svær angst, søvnløshed og svære koncentrations problemer, er de fire psykiske symptomer der er 20

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber.

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber. HØRINGSSVAR FRA 8. MARTS-INITIATIVET VEDRØRENDE SERVICESTYRELSENS PROJEKT OM DEFINITION AF PROSTITUTIONSBEGREBER Indledning Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Et andet liv. Regeringens forslag til en helhedsorienteret indsats på prostitutionsområdet

Et andet liv. Regeringens forslag til en helhedsorienteret indsats på prostitutionsområdet Et andet liv Regeringens forslag til en helhedsorienteret indsats på prostitutionsområdet April 2005 Forord... 2 Hvorfor skal vi gøre noget... 3 Prostitutionens omfang og former... 3 Prostitutionsdebuten

Læs mere

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION 1 AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION Tirsdag den 11. august 2015 vedtog Amnesty International at arbejde for at dekriminalisere alle aspekter af sexarbejde på globalt plan. Man mener, at denne politik

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Indledning 1. Motivation 1.1 Problemfelt 1.2

Indledning 1. Motivation 1.1 Problemfelt 1.2 Abstract The goal of the project is to uncover the conflicting interests and views on prostitution by treating them through Carol Bacchi's method of analysis, and understand how these are reflected in

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Effekter af den svenske lov om forbud mod køb af sex

Effekter af den svenske lov om forbud mod køb af sex 1 Effekter af den svenske lov om forbud mod køb af sex Faktaark af 8. marts-initiativet, november 2012 www.8marts.dk INDLEDNING Sverige gjorde forbudt at købe sex i 1999 som det første land i verden. Loven

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Den danske lovgivning om prostitution Vinter 2011 1. semester Gruppe 10 Roskilde Universitet Sam.Bas. 20.2. 1.0 Indledning 4. 1.

Den danske lovgivning om prostitution Vinter 2011 1. semester Gruppe 10 Roskilde Universitet Sam.Bas. 20.2. 1.0 Indledning 4. 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Indledning 4 1.1 Motivation 4 1.2 Problemfelt 5 1.3 Problemformulering 7 2.0 Arbejdsspørgsmål og begrebsafklaring 7 2.1 Arbejdsspørgsmål 7 2.2 Definition af prostitution 7 2.3 Begrebsafklaring

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

1.1 Emne... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.2.1 Problemformulering... 5 1.2.2 Beskrivelse af problemformulering... 5

1.1 Emne... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.2.1 Problemformulering... 5 1.2.2 Beskrivelse af problemformulering... 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Emne... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.2.1 Problemformulering... 5 1.2.2 Beskrivelse af problemformulering... 5 1.3 Landenes nuværende status... 6 1.4 Fagligt fokus...

Læs mere

Redegørelse om prostitution i København

Redegørelse om prostitution i København Redegørelse om prostitution i København Købehavns Kommune Socialforvaltningen 1 Forord...7 Sammenfatning...8 Samlede anbefalinger til en styrket indsats på prostitutionsområdet...14 Kapitel 1. Indledning...

Læs mere

KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONS- EFTERSPØRGSLEN

KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONS- EFTERSPØRGSLEN Til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Dokumenttype Rapport Dato Maj 2013 KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONS- EFTERSPØRGSLEN KORTLÆGNING AF PROSTITUTIONSEFTERSPØRGSLEN Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Redegørelse om prostitution i København Købehavns Kommune Socialforvaltningen

Redegørelse om prostitution i København Købehavns Kommune Socialforvaltningen Retsudvalget, Socialudvalget REU alm. del - Bilag 607,SOU alm. del - Bilag 354 Offentligt Redegørelse om prostitution i København Købehavns Kommune Socialforvaltningen 1 Forord...7 Sammenfatning...8 Samlede

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Under Facaden. Grænser. Netværksgruppe. Brevkassen. Tema om. Hvor finder jeg. for kvinder der er stoppet i prostitution.

Under Facaden. Grænser. Netværksgruppe. Brevkassen. Tema om. Hvor finder jeg. for kvinder der er stoppet i prostitution. NR. 1 2010 Under Facaden Tema om Grænser Netværksgruppe for kvinder der er stoppet i prostitution Hvor finder jeg Nyttige adresser og telefonnumre Brevkassen Spørgsmål og svar Leder Lige nu sidder du med

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Udsat og sårbar i Odense. Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre

Udsat og sårbar i Odense. Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre Udsat og sårbar i Odense Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre 0 Indholdsfortegnelse Baggrund... 1 Mål... 1 Hjemløshed... 1 Misbrug... 2 Kriminalitet... 2 Prostitution... 3 Misbrug og prostitution...

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Prostitution og tvivlsom statistik

Prostitution og tvivlsom statistik Kommentarer til rapport fra Statens Institut for Folkesundhed om klinikprostitution i Danmark. Prostitution og tvivlsom statistik Inge Henningsen. Januar 2014 Hvor utgangspunktet er galest blir tidt resultatet

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

8. marts-initiativets kommentarer til Prostitution i Danmark (SFI)

8. marts-initiativets kommentarer til Prostitution i Danmark (SFI) 8. marts-initiativets kommentarer til Prostitution i Danmark (SFI) Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) udgav den 8. juni 2011 forskningsrapporten Prostitution i Danmark (PID). Kortlægningen

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konference Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konferencen sætter fokus på, hvad der aktuelt sker i en dansk

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere