Kvalitetsrapport Børneomra det

Transkript

1 Kvalitetsrapport Børneomra det Kolding Kommunes Børne- og Uddannelsesforvaltning april 2015 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 1

2 Indhold Indledning... 3 Hovedkonklusioner... 5 Børneområdets vision... 6 Design/innovation... 7 Inklusion... 8 Forældreinddragelse inddragelse af omverdenen Rammesætning Dagtilbuddenes rammebetingelser Dagtilbuddenes størrelse Normering Børnelinealen Trepartssamtaler og underretninger Sprogvurderinger Skoleudsættelser Sygefravær Studerende i praktik Madordninger Adgang til computere Ledelsesuddannelse Dagtilbuddenes kompetenceprofiler Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes sprogkompetencer? Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer omkring natur og naturfænomener? Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer om kultur og kulturelle udtryksformer?.. 31 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes sociale kompetencer? Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes personlige kompetencer? Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer om krop og bevægelse? Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 2

3 Indledning Kvalitetsrapporten for børneområdet i Kolding Kommune fortæller om kvaliteten i kommunens dagtilbud. Baggrunden for udarbejdelsen af rapporten var oprindeligt Økonomiaftalen fra 2010 mellem Regeringen og KL. Aftalen medførte et krav til kommunerne om at offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger om dagtilbudsområdet. Dette krav er nu bortfaldet, men Kolding Kommune har fortsat sit arbejde med kvalitetsrapporten, da den har vist sig at være et godt værktøj til kvalitets- og udviklingsarbejde. Det er ambitionen, at kvalitetsrapporten skal være let læselig og overskuelig, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik over kvaliteten i Kolding Kommunes dagtilbud. I rapporten beskrives og vurderes børneområdets visionsarbejde, dagtilbuddenes rammebetingelser samt kompetenceprofiler, der fortæller om børnenes kompetencer inden for 6 læreplanstemaer. Kvalitetsrapporten er et redskab, der har tre formål. For det første skal den skabe refleksion over lokal pædagogisk praksis i det enkelte dagtilbud, og for det andet skal den generere brugbar information til borgere, politikere, tværfaglige samarbejdspartnere, ledelse og forvaltning. For det tredje er den et element i det pædagogiske tilsyn. I Kolding Kommune laves der en kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet hvert år. Den første kvalitetsrapport blev udarbejdet for 2012, og indeværende rapport udgør således 3. årgang af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten består af denne hovedrapport samt et bilag 1 med talfakta. I hovedrapporten opsummeres og vurderes kvaliteten i Kolding Kommunes dagtilbud på et generelt niveau. Hertil kommer, at alle dagtilbud udarbejder deres egen lokale kvalitetsrapport. De lokale rapporter giver indblik i kvaliteten i det enkelte dagtilbud. Alle rapporter et tilgængelige på De lokale kvalitetsrapporter findes desuden på det enkelte dagtilbuds hjemmeside. Datagrundlag Kvalitetsrapporten (hovedrapporten) er baseret på data fra kommunens i alt 44 dagtilbuds (vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner og dagplejere) lokale kvalitetsrapport 1. Rapportens talfakta omfatter data for 2013 og Udviklingen inden for de forskellige områder kan dermed følges over tid. Talfakta fra den første rapport i 2012 er ikke medtaget, da det ikke er sammenligneligt med øvrig data. Det skyldes, at talfakta fra 2013 og 2014 omfatter hele året (12 måneder), mens talfakta fra 2012 kun omfatter 10 måneder. 1 Eltang og Spiren er institutioner under landsbyordningen. Deres delrapporter er derfor ikke fuldt sammenlignelige med de øvrige institutioners. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 3

4 Kompetenceprofilerne omfatter data for et udsnit af de ældste dagplejebørn, alle kommende børnehavebørn, der går i vuggestue og alle kommende skolebørn, der går i børnehave. Der er udarbejdet profiler for 2012, 2013 og 2014, så også her kan udviklingen følges over tid. Læsevejledning Indledningsvist præsenteres rapportens hovedkonklusioner. Herefter beskrives det, hvordan børneområdet har arbejdet med sin vision Design i børnehøjde er med til at udvikle livsduelige børn. Det følges op af et afsnit om rammebetingelserne for dagtilbuddene i Kolding Kommune. Den efterfølgende beskrivelse af dagtilbudsområdets arbejde med kompetenceprofiler udgør sidste og afsluttende afsnit i rapporten. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 4

5 Hovedkonklusioner Vision : Design i børnehøjde skaber livsduelige børn Arbejdet med Børneområdets vision, der skal implementeres i perioden , er kommet godt fra start. I 2014 er der i særlig grad blevet arbejdet med indsatsområderne design/ innovation og social inklusion. Der er inden for begge områder sket en omfattende efteruddannelsesindsats. Indsatsen har virket. Mange dagtilbud har i deres delrapporter spændende eksempler på, hvordan børn, forældre og medarbejdere inddrages i designprocesser, som fører frem til helt nye løsninger på mange forskellige problemstillinger, fx social inklusion. Rammebetingelser Det er vurderingen, at rammebetingelserne for Kolding Kommunes dagtilbud er tilfredsstillende. Inden for de fleste områder ligger nøgletallene på niveau med I oktober 2013 trådte en ny lov Overgrebspakken i kraft. Det er positivt at konstatere, at dagtilbuddene har implementeret lovgivningen; de underretter tidligere end før og afholder færre trepartssamtaler. Den nye praksis skaber dog en række dilemmaer i dagtilbuddene, som på forskellig vis er forsøgt imødekommet. Der er et stærkt stigende fokus på økologi i dagtilbuddene. Antallet af institutioner med Det Økologiske Spisemærke, der fortæller om andelen af økologiske råvarer, som indgår i dagtilbuddets kost, er tredoblet i forhold til Kompetenceprofiler Ligesom i de foregående år er børnegruppernes profiler positiv læsning. Børnene i Kolding Kommunes dagtilbud har i langt overvejende grad kompetencer der svarer til deres alder eller er over alderssvarende niveau. De gode resultater indikerer, at der arbejdes målrettet og professionelt med at understøtte børnenes udvikling generelt og i forhold til de seks læreplanstemaer. Flere ledere fremhæver, at de faglige netværk, hvor pædagoger mødes og bliver opdateret med ny viden og forskning samt deler viden på tværs af dagtilbuddene, er med til at understøtte pædagogernes arbejde. I 2012 viste kvalitetsrapporten, at der blev lavet for få sprogvurderinger. Dette blev der rettet op på i 2013, og i 2014 fastholdes dette niveau. Det er glædeligt at konstatere, at der fortsat sprogvurderes det nødvendige antal børn og at sprogvurderingerne generelt sker tidligere end før. Dette er en væsentlig forudsætning for at der kan sættes tidligt ind i forhold til børn med forsinket sprogudvikling. Et fremtidigt opmærksomhedspunkt vil være, at der bliver lavet handleplaner i forhold til alle de børn, der skal have en fokuseret eller særlig sprogindsats. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 5

6 Børneområdets vision I december 2013 vedtog Børneudvalget sin vision for Børneområdet Design i børnehøjde er med til at udvikle livsduelige børn. Visionen tager afsæt i Kolding Kommunes overordnede vision Vi designer livet, og den dækker perioden Børneområdets vision indeholder fire indsatsområder: Design/innovation, Tidlig indsats og inklusion, Forældreinddragelse inddragelse af omverdenen og Rammesætning. Grundsynet i visionen er, at vi via ansvarlighed, professionalisme og fælles fokus sammen skaber et dagtilbud, der gør en tydelig forskel for det enkelte barn. For alle indsatsområderne gælder det endvidere, at der skal være fokus på børn, forældre, medarbejdere, ledelse og forvaltning. Børneområdets vision Design i børnehøjde er med til at udvikle livsduelige børn Grundsyn: Via ansvarlighed, professionalisme og fælles fokus skaber vi sammen et dagtilbud, som gør en tydelig forskel for det enkelte barn. 4 indsatsområder Design/innovation Tidlig indsats og inklusion Forældreinddragelse inddragelse af omverdenen Rammesætning Hvordan har vi arbejdet med visionen i 2014? I 2014 er der i særlig grad blevet arbejdet med indsatsområderne Design/innovation og Inklusion. Derudover blev der i slutningen af 2014 taget hul på indsatsområdet Forældreinddragelse - inddragelse af omverdenen. Generelt er arbejdet grebet an på den måde, at forvaltningen har igangsat en række initiativer, som har affødt yderligere initiativer i dagtilbuddene. Nedenfor følger en beskrivelse af initiativerne for indsatsområderne samt eksempler på, hvilke aktiviteter, det har sat gang i de enkelte dagtilbud. Sidstnævnte kan man læse mere om i delrapporterne. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 6

7 Design/innovation I foråret 2014 afholdte forvaltningen en aften for alle forældrebestyrelser, hvor de kunne få løst et medbragt problem ved hjælp af en designproces. Der var efterfølgende mange positive tilkendegivelser fra forældre, som nu oplevede, at de var blevet lidt klogere på, hvad design er og kan. Baggrunden for denne aften var, at mange forældrebestyrelser i forbindelse med høringen af børneområdets vision gav udtryk for, at det var uklart, hvad begrebet design betyder og hvad det kan bruges til. Designaften for forældrebestyrelserne. I 2014 afsluttedes en omfattende efteruddannelsesindsats inden for design og innovation. I alt har cirka 350 dagplejere og 125 pædagoger i løbet af 2013 og 2014 gennemført en uddannelse i design og innovation. I efteråret 2014 afsluttede 34 pædagoger, dagplejekonsulenter og pædagogiske konsulenter desuden en diplomuddannelse i pædagogisk udviklingsarbejde og design. Efteruddannelsesindsatsen har sat sig tydelige spor i dagtilbuddene. Der er mange spændende eksempler på, hvordan både børn, forældre og medarbejdere inddrages i designprocesser, som fører frem til nye løsninger i mange forskellige sammenhænge. Det fremgår af delrapporterne, at designprocesser typisk bruges i forbindelse med organisationsændringer, tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde og til løsning af små og store problemer i institutionerne. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 7

8 Praksiseksempel: Designproces med børn fra Dagplejen Børn fra dagplejen blev inviteret med, da Dagplejen havde sat sig for ved hjælp af en designproces at finde ud af, hvordan en nyrenoveret legestue skulle indrettes. Der blev lagt kæmpestore papirark og masser af farver frem på gulvet. Børnene valgte yndlingsfarver, og de tegnede former og figurer, som forestillede det, de kunne tænke sig at lege med: Det røde udyr, sommerfugle, et skib, noget vand. De voksne skrev ord og forklaringer ved tegningerne. Efterfølgende omsatte de voksne børnenes iagttagelser/opdagelser til de næste faser af designprocessen. I dag er børnenes ideer og de valgte farver hængt op på legestuens vægge som store tegninger, og temaerne går igen i legetøjet. Det røde udyr og noget vand! Dét vil vi lege med i vores legestue. Inklusion Som det fremgår af Børne- og uddannelsesforvaltningens inklusionsstrategi Plads til alle store som små er visionen: at skabe inkluderende fælleskaber, som gennem børnenes aktive deltagelse skaber optimale udviklings- og læringsmuligheder for ALLE BØRN. Sagt på en anden måde skal børnene lære at tage ansvar, støtte og hjælpe hinanden, og de skal opleve sig som en del af et større fælleskab. Medarbejderne skal således skabe et miljø, hvor der sættes pris på mangfoldigheden og hvor alle børn har adgang til betydningsfulde fælleskaber. I løbet af 2014 er der igangsat et efteruddannelsesforløb i social inklusion. Formålet er, at få vendt fokus og ændret praksis fra, at det er barnet der har et problem til at inddrage alle børn i fælleskabet med afsæt i de forudsætninger og ressourcer, de har. Konkret har alle dagplejere i løbet af 2014 gennemgået en uddannelse, hvor fokus var på social inklusion. I uddannelsen indgik et såkaldt aktionslæringsforløb, hvor den enkelte dagplejer fik kollegabesøg og Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 8

9 feedback på egen praksis. Resultatet har blandt andet været et større fokus på relationsarbejdet hos den enkelte dagplejer. I daginstitutionerne har 150 pædagoger ligeledes gennemført en efteruddannelse i social inklusion i løbet af 2014, og i foråret 2015 fortsætter 49 pædagoger på en diplomuddannelse i inklusion. Samtidig deltager 48 pædagogmedhjælpere i et amu-kursus i social inklusion. Ligesom i dagplejen følges der i løbet af 2015 og 2016 op med et aktionslæringsforløb i alle daginstitutioner. Sideløbende med pædagogernes efteruddannelse afholdes der workshops for dagtilbudslederne. Selv om efteruddannelsesforløbet i inklusion endnu ikke er afsluttet, er mange dagtilbud allerede er godt i gang med inklusionsarbejdet. Arbejdet gribes forskelligt an fra dagtilbud til dagtilbud, men mange beskriver i deres delrapport, at de har brugt designprocesser til at nå frem til, hvordan de skal komme i gang med arbejdet med social inklusion. Praksiseksempel: Inklusion i Pinjevejens Børnehus Hvordan arbejder vi med inklusion i Pinjevejens Børnehus? I Pinjevejens Børnehus brugte man en pædagogisk lørdag på at blive klogere på dette spørgsmål. Ved hjælp af en designproces fik medarbejderne styr på, hvad social inklusion er, og hvordan man kan arbejde med det. Det blev tydeligt for alle medarbejdere, at social inklusion ikke kun handler om børn i udsatte positioner, men handler om alle børn i børnefælleskabet. Lederen siger, at det gav rigtig god mening at bruge designmetoder til at kvalificere og udvikle inklusionsarbejdet. En væsentlig pointe i forhold til inklusion er, at hvis den for alvor skal lykkedes i det enkelte dagtilbud, skal forældrene involveres og tage deres del af ansvaret. Kort sagt; forældrene skal være opmærksomme på, at deres barn er en del af et større fællesskab, hvor der skal være plads til alle børn. Dette er man tydeligvis opmærksomme på i mange dagtilbud, idet inklusion er sat på dagsordenen i mange forældrebestyrelser. Flere dagtilbud har lavet pjecer om inklusion og forældreansvar. En institution har lavet en informationstavle til forældrene om inklusion. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 9

10 Inklusionstavle i Trekløveren. Forældreinddragelse inddragelse af omverdenen Arbejdet med at formulere en vision for denne indsats er endnu ikke afsluttet. Som led i dette arbejde har forvaltningen i 2014 gennemført studierejser til England og Tyskland. Erfaringerne herfra inddrages i den endelige vision, der forventes at være færdig i slutningen af Studierejserne er nærmere beskrevet nedenfor. I efteråret 2014 drog repræsentanter fra Børneområdet ud i den store verden. Det gjorde de for at blive klogere og for at blive udfordret på eksisterende forståelser af, hvordan borgere kan inddrages i dagtilbuddene. Cirka 45 pædagoger og ledere fra Børneidræt på tværs besøgte Sportskindergarten Hande Witt i Tyskland, og 14 repræsentanter fra Børneområdet var i London og Bristol, hvor de besøgte private og offentlige dagtilbud, interesseorganisationer og den statslige kvalitetssikringsenhed. Væsentlige pointer fra disse besøg var: Alle havde stor åbenhed og stærk vilje til at lukke institutionerne op. Ingen steder blev frivilligheden problematiseret. Alle steder var der stor gensidig respekt forældre og medarbejdere imellem. Partnerskab var et bærende begreb. Alle arbejdede med måling og dokumentation som en basisopgave, herunder forpligtende mål for involvering af forældre. En afgørende værdi: at ruste både børn og forældre til en bedre livshåndteringsevne Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 10

11 Inde-rum rykket udenfor, Rosemary Early Years Centre, Bristol. Som det fremgår af ovenstående, har forældreinddragelse været det primære fokus for dette indsatsområde i Det betyder imidlertid ikke at omverdenen det andet delemne i indsatsområdet ikke har affødt aktiviteter. Det fremgår af delrapporterne, at Koldings dagtilbud allerede i høj grad inddrager omverdenen. Der samarbejdes naturligvis med skolerne, men også med kirker, foreninger, lokale virksomheder, plejehjem, boligforeninger og kulturinstitutioner. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 11

12 Praksiseksempel: Far-inddragelse i Kildemosen I daginstitutionen Kildemosen havde man et ønske om, at få fædrene mere på banen. En designproces i medarbejdergruppen og efterfølgende drøftelse i forældrebestyrelsen har betydet tilbud om særlige aktiviteter for fædre og deres børn. For eksempel krig, kæmp med pinde og madlavning over bål. Der blev også inviteret til en anderledes aften med gutterne med oplæg, hot dogs og congobajer. Invitationen til denne aften blev uddelt af politiet og var skrevet på P- skiver. Politibetjent inviterer til en anderledes aften med gutterne i Kildemosen Rammesætning Rammesætning såsom tydelig opgave- og ansvarsfordeling, brug af rutiner, hvor det giver mening og systematisk evaluering og opfølgning er en vigtig forudsætning for at fastholde og udvikle dagtilbud af høj kvalitet. Erfaringerne viser, at dagtilbud, hvor der er fokus på rammesætning som en ressource, opnår bedre resultater end de steder, hvor dette ikke er tilfældet. Der er endnu ikke sat centrale initiativer i gang i forhold til dette indsatsområde. Det betyder dog ikke, at dagtilbuddene ikke har fokus på rammesætning. I delrapporterne beskrives utallige eksempler på den rammesætning, der sker i alle mulige forskellige sammenhænge. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 12

13 Dagtilbuddenes rammebetingelser I tabel 1 nedenfor er overordnede fakta om dagtilbuddene i Kolding Kommune oplistet. Tabel 1: Fakta om Kolding Kommunens dagtilbud Antal dagtilbud Antal pladser* Forældrebetaling pr. måned i kr. ** Kommunens driftsudgift pr. måned i kr. ** Dagplejere Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner 24 *Antal normerede pladser. ** En plads med heldagspasning / /6.552 Hvad er en integreret institution? En integreret institution er et dagtilbud, hvor der både er vuggestuebørn (0-2 år) og børnehavebørn (3-6 år). Det gode liv i fuldt fart! Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 13

14 Anral pladser Dagtilbuddenes størrelse Der er stor variation i dagtilbuddenes størrelse. Kolding Kommunes mindste institutioner har 30 børn og den største har 178 børn. En dagplejer har typisk 4-5 børn. Denne variation afspejler det politiske ønske, der er om at tilbyde borgerne en mangfoldighed af tilbud. Ud over at tilbyde pladser i både små og store institutioner eller hos en dagplejer kan borgerne også vælge en række temadagtilbud med særlige pædagogiske profiler såsom design, idræt og musik. Grafen nedenfor viser, hvordan institutionerne fordeler sig i forhold til størrelse ud fra deres antal normerede pladser. Daginstitutionernes størrelse Antal institutioner Normering Normeringen (personaletimer pr. barn om ugen) varierer imellem dagpleje-, vuggestue- og børnehaveområdet. I dagplejen er den gennemsnitlige normering 12 timer pr. barn ugentligt, i vuggestuerne er den 10 timer pr. barn ugentligt og i børnehaverne er den 4,8 timer pr. barn ugentligt. Alle institutioner tildeles timer (normering) efter de samme principper, og forskellene i institutionernes normering skyldes, at tildelingen af timer er afhængig af institutionernes børnesammensætning i forhold til alder, børn i udsatte positioner og børn i specialgrupper. Dertil kommer, at institutionerne til dels selv kan påvirke normeringen, idet de inden for den tildelte lønsum (normering) har mulighed for at fordele timerne mellem henholdsvis pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Der skal dog altid som minimum være 55% af medarbejderne, som er uddannede pædagoger. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 14

15 En opgørelse udarbejdet af Børne- og Uddannelsesforvaltningen i november 2014 viser, at institutionerne i høj grad opfylder dette krav, idet den gennemsnitlige normeringsfordeling for alle daginstitutioner er 71% pædagoger og 29% pædagogmedhjælpere 2. Børnelinealen I Kolding Kommune anvendes redskabet Børnelinealen til at beskrive børnesammensætningen i kommunens dagtilbud. Dagtilbuddenes børnesammensætning har betydning for tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde i det enkelte dagtilbud og for kommunens tildeling af ekstra ressourcer til dagtilbuddene. Hvad er Børnelinealen? Børnelinealen et redskab, som Kolding Kommune bruger til at beskrive børnesammensætningen i en given enhed, fx daginstitutioner. Børnelinealen består af fire kategorier: Kategori 1: Børn i optimal udvikling Kategori 2: Børn med midlertidige udviklingsproblemer Kategori 3: Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter Kategori 4a: Truede børn med væsentlig behov for støtte Kategori 4b: Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade Børnene i dagtilbuddene fordeler sig gennemsnitlig på Børnelinealen på følgende måde: Tabel 2: Børnenes fordeling på Børnelinealen Procent Kategori 1 65,5 71,7 Kategori 2 23,8 19,1 Kategori 3 8,6 7,8 Kategori 4 a + b 2,1 1,4 I alt Opgørelsen består af et træk om institutionernes normeringsfordeling lavet en tilfældig dag i november Den er således udtryk for et øjebliksbillede af normeringsfordeling og ikke for den gennemsnitlige fordeling i Opgørelsen vurderes alligevel at være relevant til belysning af normeringsfordelingen, fordi normeringsfordelingen er rimelig stabil henover året. 3 Dagplejen er ikke omfattet af 2013-tal. Dagplejen har en høj andel af børn i kategori 1 (87,2% i 2014), og dette er formentlig årsagen til, at andelen af børn i kategori 1 er steget fra 2013 til Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 15

16 Langt størstedelen af børnegruppen svarende til 91% er børn, der er i optimal udvikling (kategori 1) eller børn, som har midlertidige udviklingsproblemer (kategori 2). De resterende børn fordeler sig med knap 8 % i kategori 3 og 1,5% i kategori 4 a + b. Betragtes dagplejeområdet alene (se bilag 1) fremgår det, at deres børnegruppe er mere homogen end institutionernes i den forstand, at de generelt set har færre børn i udsatte positioner. På dagplejeområdet er 87% af børnene i optimal udvikling, mens 9% har midlertidige udviklingsproblemer. Set ud fra sammensætningen i børnegruppen er dagplejen mindre belastet end vuggestuer og børnehaver. Hygge og samvær i det grønne Institutionerne imellem er der store forskelle på børnesammensætningen. Den institution, der har flest børn i optimal udvikling, har 97%, mens institutionen med færrest har 6%. Variationen har indflydelse på planlægningen og udførelsen af det pædagogiske arbejde. I institutioner som har mange børn i udsatte positioner, er det i højere grad nødvendigt at tilrettelægge særlige pædagogiske forløb med enkelte børn, og det er nødvendigt at have et tæt samarbejde med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere såsom Familierådgivningen, Sundhedsplejen og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Generelt gælder det i kommunen, at institutioner med mange børn i udsatte positioner får tildelt ekstra ressourcer til medarbejdere og timer til ressourcepædagoger. I 2014 fik 4 institutioner tildelt ekstra midler til medarbejdere på grund af deres børnesammensætning, mens 11 fik tildelt ressourcepædagogtimer. Antallet af ressourcepædagogtimer til den enkelte institution svinger fra 16 til 37 timer ugentligt afhængig af institutionens størrelse og børnesammensætning. Denne fordeling er uændret i forhold til Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 16

17 Trepartssamtaler og underretninger Antallet af trepartssamtaler og underretninger er, som det fremgår af tabel 3 nedenfor, ændret væsentligt i forhold til Antallet er trepartssamtaler er faldet fra 121 i 2013 til 48 i 2014, mens antallet af underretninger er mere steget fra 66 i 2013 til 146 i Denne udvikling tilskrives den skærpelse af lovgivningen og de procedureændringer, som er sket i forbindelse med indførelsen af en ny lov; Overgrebspakken, der trådte i kraft i oktober Tabel 3: Antal trepartssamtaler og underretninger Antal Trepartssamtaler Underretninger Hvad er Overgrebspakken? En lov der har til formål at beskytte børn mod overgreb. Loven trådte i kraft den 1. oktober Overgrebspakken har 4 hovedtemaer: 1. Børn skal altid høres og beskyttes ved mistanke om overgreb 2. Underretninger skal vurderes inden 24 timer og opfølgningen herpå skal styrkes 3. Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt 4. Der skal fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats På baggrund af Overgrebspakken skal der fremover hurtigere ske en underretning til de sociale myndigheder. Indtil oktober 2013 har holdningen i kommunen ellers været den, at det var en fordel at afholde flere trepartssamtaler end underretninger. Generelt set efterlever dagtilbuddene den nye lovgivning; de underretter tidligere end før og afholder færre trepartssamtaler. Som det fremgår af Dagplejens delrapport var antallet af underretninger i mod 2 i Det relativt lave antal underretninger er der, som det fremgår af dagplejens kvalitetsrapport, flere forklaringer på. Underretninger vil være et fokuspunkt i dagplejen i Flere daginstitutioner beskriver, at den nye praksis indeholder en række dilemmaer. På den ene side er det en fordel, at der bliver underrettet tidligere end før samt at kommunens familierådgivning herefter overtager sagen. På den anden side kan underretningen medføre, at forældrene bliver så vrede, at de afbryder forældresamarbejdet, flytter deres børn til andre institutioner og /eller beskylder medarbejderne for at slå deres børn. For at imødekomme den slags dilemmaer og med henblik på at skabe en fælles forståelse for det fremtidige forældresamarbejde, har dagtilbuddene fået mulighed for at deltage i Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 17

18 underretningssamtalen. Derudover er der udviklet en forældrepjece. Dilemmaerne viser sig dog fortsat i flere dagtilbud. Flere ledere beklager desuden, at det ikke længere er muligt, at man i første omgang afholder en trepartssamtale med forældre, socialrådgiver og pædagog. Eksempelvis når der er tale om opdragelsesproblemer, som at tjatte til et barn og ikke en generel bekymring for barnets trivsel. Det anføres, at en af fordelene ved trepartssamtaler er, at forældrene føler sig inddraget og derfor ofte tager et større ansvar. Det samlede antal underretninger og trepartssamtaler er fordelt på 29 dagtilbud. Hvad er en trepartssamtale og en underretning? En trepartssamtale er en samtale mellem forældre, pædagog og socialrådgiver med det formål at lave aftaler om, hvordan man i fællesskab kan hjælpe og støtte et barn. En underretning er en mundtlig eller skriftlig henvendelse til de sociale myndigheder, når børn, unge eller deres familie har brug for hjælp. Sprogvurderinger Dagtilbudsloven blev ændret i 2010, hvilket blandt andet omfattede reglerne om sprogvurderinger af børn i treårsalderen. Tidligere skulle kommunerne tilbyde sprogvurderinger til alle treårige. Efter lovændringen skal der kun laves sprogvurderinger på børn, hvor der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold der giver formodning om, at et barn kan have behov for en opfølgende sprogindsats. Lovændringen havde derudover som konsekvens, at sprogvurderinger på dagtilbudsområdet ikke længere alene laves på 3-årige børn, men på alle børn i målgruppen (0-6 år). Tallene vedrørende sprogvurderinger beskriver to forhold: Dels hvor mange sprogvurderinger, der bliver udført, dels hvordan de sprogvurderede børn fordeler sig i forhold til, hvilken indsats, der skal sættes i værk. Antallet af gennemførte sprogvurderinger fremgår af tabel 4 nedenfor. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 18

19 Tabel 4: Antal gennemførte sprogvurderinger 4 Antal børn Procent af alle sprogvurderede børn Procent af alle børn Sprogvurderinger i alt * 41* heraf medført generel indsats heraf medført fokuseret indsats heraf medført særlig indsats *De resterende børn, som ikke sprogvurderes, får en generel indsats. I alt er 2015 børn svarende til 41% af alle børnene i dagtilbud blevet sprogvurderet i De gennemførte sprogvurderinger har medført, at der for børnegruppen som helhed er iværksat en generel indsats for 84% 5 af børnene, en fokuseret indsats for 9% og en særlig indsats for 6%. Denne fordeling er meget tilfredsstillende, idet undersøgelser lavet på Center for Børnesprog viser, at der som hovedregel vil være 10% af alle børn, der skal have en fokuseret indsats og 5% der skal have en særlig indsats, mens de resterende 85% skal have en generel indsats. Indsatsen i Kolding Kommune ligger på linje med denne hovedregel. Hvordan bliver man sprogvurderet? Når et barn er sprogvurderet, placeres det i en af følgende tre kategorier: 1. Generel indsats: Barnet profiterer af den generelle indsats i dagtilbuddet. 2. Fokuseret indsats: Barnet har ud over den generelle indsats behov for en ekstra fokuseret indsats, der varetages af pædagogerne i dagtilbuddet, og der udarbejdes en handleplan. 3. Særlig indsats: Barnet har brug for en særlig indsats, der tilrettelægges med hjælp fra PPR og der udarbejdes en handleplan. Kvalitetsrapporten 2012 pegede på en tendens til, at der gennemførtes for få sprogvurderinger i dagtilbuddene. Forvaltningen igangsatte på den baggrund i 2013 en række initiativer, som skulle sætte fokus på netop sprogvurderinger i dagtilbuddene og øge deres antal. Allerede i kvalitetsrapporten for 2013 var der tegn på, at indsatsen havde haft den ønskede effekt, idet antallet af sprogvurderinger var mere end 4 Dagplejen er ikke omfattet af tal fra Sum af sprogvurderede børn, der har medført generel indsats (23%) samt ikke-sprogvurderede børn, som alle får generel indsats (59%). Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 19

20 fordoblet fra 2012 til 2013; svarende til at 40% af børnegruppen blev sprogvurderet. Denne andel af sprogvurderede børn er uændret i Det tyder på, at antallet af gennemførte sprogvurderinger på baggrund af de gennemførte initiativer efterhånden har fundet et nyt stabilt leje. Denne udvikling er forventelig, og det er forvaltningens vurdering, at antallet af sprogvurderinger i dagtilbuddene nu ligger på et passende niveau. Skoleudsættelser Et barn har undervisningspligt fra den 1. august i det kalenderår, hvor det fylder 6 år. Forældre kan med begrundelse i barnets udvikling søge om skoleudsættelse, så undervisningspligten udskydes i et år. Barnets institution kan anbefale ansøgningen, men det er skolelederen som træffer endelig afgørelse i sagen. I 2014 blev der ansøgt om skoleudsættelse til 174 børn. Det svarer til 14% af de børn i kommunen, som skulle starte i skole i Andelen ligger på niveau med Sygefravær Det samlede sygefravær 6 er uændret i forhold til 2013 og ligger igen på 5,3%. Heraf er 2,4% korttidsfravær og 3% langtidsfravær. Langtidsfraværet er steget med 0,5 procentpoint i forhold til 2013, mens korttidsfraværet er faldet med 0,4 procentpoint. En sådan variation fra år til år er forventelig, og fra forvaltningens side hæfter man sig ved, at det gennemsnitlige sygefravær er uforandret. Der arbejdes til stadighed på at reducere sygefraværet på området. Til sammenligning er det samlede sygefravær i hele Kolding Kommune 5,1%, hvoraf 2,3% er korttidsfravær og 2,8% er langtidsfravær. Sygefraværet er dermed en smule over det gennemsnitlige kommunale niveau. Imellem dagtilbuddene er der stor variation i sygefraværet. Medarbejderne i dagtilbuddet med det laveste fravær var gennemsnitligt syge 1,34%, mens medarbejderne i dagtilbuddet med det højeste sygefravær ligger på gennemsnitligt 14,2%. Et højt sygefravær skyldes i en del tilfælde langtidsfravær. Særligt i små dagtilbud kan en enkelt langtidssygemelding give en høj fraværsprocent. Studerende i praktik Det samlede antal studerende i praktik er 153 fordelt på 76 lønnede studerende, 49 ulønnede studerende og 28 PAU-elever (pædagogiske assistenter). Dette er stigningen på 17 procent i forhold til 2013, hvor i alt 131 studerende var i praktik. 39 af de i alt 43 daginstitutioner har studerende. Dagplejen har ikke studerende i praktik. 6 Sygefraværet defineres som total af kort- og langtidsfravær i forbindelse med sygdom (fravær i forbindelse med barsel, barns 1./2. sygedag, 56 fravær m.m. indgår ikke) for dagtilbuddets fastansatte medarbejdere. Fastansatte i fleksjob, skånejob og beskyttede stillinger indgår ikke i opgørelsen. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 20

21 Udover institutionernes kerneopgave i forhold til børnene, bidrager institutionerne dermed til opgaven med at uddanne fremtidens pædagogiske arbejdskraft. De studerende indgår på forskellig vis i institutionernes pædagogiske arbejde og lærer på den måde om pædagogarbejdet i praksis. Dette er en stor og til tider tidskrævende opgave for institutionerne, og de har ikke mulighed for at sige nej til at påtage sig opgaven, da kommunen er forpligtet til at stille et bestemt antal praktikpladser til rådighed. Madordninger Det er politisk besluttet, at alle kommunens vuggestue- og dagplejebørn som en grundydelse får mad. I børnehaverne beslutter forældrebestyrelsen, om institutionen skal have en madordning. 3 børnehaver har en madordning, hvilket er det samme antal som i Fra 2015 får yderligere to børnehaver madordning. 12 af de i alt 23 integrerede institutioner, hvor mad er en del af grundydelse for vuggestuebørn, har Det Økologiske Spisemærke; et statskontrolleret økologimærke for spisesteder. Spisemærket i enten guld (90-100% økologi), sølv (60-90% økologi) og bronze (30-60% økologi), viser hvor stor en del økologisk råvarer, der anvendes på spisestedet. I 2013 havde 4 institutioner i Kolding Kommune Det Økologiske Spisemærke, og antallet er dermed tredoblet i forhold til Udviklingen vidner om et stærkt øget fokus på anvendelsen af økologi hos institutionerne. Dagplejere kan ikke blive certificeret til Det Økologiske Spisemærke. Se lige hvad jeg har! Adgang til computere Dagtilbuddene har gennemsnitligt 13 børn pr. device. Dette er en stor fremgang i forhold til 2013, hvor der gennemsnitligt var 23 børn pr. device. Børneudvalget vedtog i 2012 en digitaliseringsstrategi for børn, som har skabt øget fokus på de pædagogiske muligheder i forhold til brug af digitale medier. Det kan være en af forklaringerne på den positive udvikling. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 21

22 Ledelsesuddannelse 33 af 44 ledere på dagtilbudsområdet - svarende til 75% har ledelsesrelevant uddannelse. Heraf har 11% af lederne en diplom i ledelse, 41% har en anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse og 23% har begge dele. Godt en fjerdedel af lederne (11 ledere) har ikke en ledelsesrelevant uddannelse. Ledernes uddannelsesniveau er stort set uændret i forhold til 2013 og vurderes fortsat som tilfredsstillende. Dagtilbudsledernes uddannelse i ledelse fremgår i tabel 5 herunder. Tabel 5: Ledere med ledelsesrelevant uddannelse Antal Procent af alle ledere Ledere med diplom i ledelse Ledere med anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse Ledere med både diplom i ledelse og anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse Ledere uden lederuddannelse I alt Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 22

23 Dagtilbuddenes kompetenceprofiler Institutionerne har udarbejdet kompetenceprofiler på gruppen af kommende børnehavebørn og gruppen af kommende skolebørn. Disse profiler er samlet, så man kan se profilen på samtlige kommende børnehavebørn, der kommer fra en vuggestue (234 børn i 2014) og profilen på samtlige kommende skolebørn, der kommer fra en børnehave (1026 børn i 2014). Dagplejen har udarbejdet profiler på et udsnit af gruppen af kommende børnehavebørn (61 børn i 2014). Du finder kompetenceprofilerne på side Kompetenceprofilerne for de enkelte dagtilbud fremgår af de lokale kvalitetsrapporter. Hvad viser en kompetenceprofil? Kompetenceprofilen viser børnenes kompetencer inden for seks temaer: sprog, natur, kultur, social, personlig og krop. Om børnenes kompetencer er aldersvarende. Overordnet set kan profilerne derfor bl.a. ses som udtryk for, om man i kommunens dagtilbud formår at skabe et læringsmiljø, der i tilstrækkeliggrad udfordrer og udvikler børnene. Kompetenceprofilerne viser børnenes kompetencer inden for seks temaer svarende til de seks lovbestemte læreplanstemaer. Ud fra profilerne kan man se, hvordan børnegruppens kompetencer samlet set ligger i forhold til det niveau, der kan forventes af børn i deres alder. Dvs. om deres kompetencer er aldersvarende. Overordnet set kan profilerne derfor bl.a. ses som udtryk for, om man i kommunens dagtilbud formår at skabe et læringsmiljø, der i tilstrækkeliggrad udfordrer og udvikler børnene. Kompetenceprofilerne udarbejdes i august og september måned året før børnene skal starte i henholdsvis børnehave og skole. Det giver mulighed for, at der i god tid inden børnehave-/skolestart kan sættes ekstra ind i forhold til det enkelte barn og børnegruppen, der hvor der måtte være behov for det. Kompetencehjulet, som kompetenceprofilerne laves ud fra, bygger på et ressourcesyn. Det betyder, at der vurderes på de kompetencer, barnet har og er i gang med at udvikle. Der er udarbejdet et kompetencehjul for hvert enkelt barn. Disse kompetencehjul udgør til sammen en kompetenceprofil over den samlede børnegruppe i kommunen. Det betyder, at nogle børn ligger over gennemsnitsalderen, mens andre ligger under gennemsnitsalderen. Det kan have betydning for kompetenceprofilen i institutioner, hvor der er specialgrupper, grupper med mange tosprogede børn etc. Dette beskrives i den enkelte institutions kvalitetsrapport. Formålet med profilerne er: - At skabe et overblik over, hvordan børnene profiterer af læreplansarbejdet inden for de seks læreplanstemaer. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 23

24 - At få fokus på, om der er temaer, hvor resultaterne indikerer, at der skal ske en yderligere indsats. Graferne skal ses i forhold til børns generelle udvikling. Der kan for eksempel ske en stor udvikling i løbet af 2-3 måneder for et vuggestuebarn. Denne viden bør tænkes ind, når graferne læses og sammenlignes mellem 0 3 års børn og børnehavebørn. Profiler for både 2012, 2013 og 2014 er medtaget, da det over tid vil være interessant at følge udviklingen i profilerne. Det er ikke målet, at profilerne generelt set skal stige fra år til år, idet det ikke giver mening at have et mål om at for eksempel en treårig skal fungere som en femårig. Profilerne for 2014 ligner overordnet set profilerne fra Der er alene små udsving i både op- og nedadgående retning. Udsvingene, der svarer til en til to måneder, vurderes som så små, at de ikke tillægges betydning. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 24

25 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 25

26 Alder: gennemsnit Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens "håndværksmæssige" side Billedvirksomhed som kommunikation Billedsproglig udvikling. Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Kolding Kommune: dagplejen år år år år år år 8200 mdr 4100 mdr 0 Sprog Naturen & naturfænomener Kultur og kulturelle Sociale kompetencer Personlige kompetencer Krop & bevægelse Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 26

27 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2014 Kolding Kommune Side 27