UNI C 2009 Pædagogisk IT-kørekort. Dataopsamling. computeren som måleinstrument

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNI C 2009 Pædagogisk IT-kørekort. Dataopsamling. computeren som måleinstrument"

Transkript

1 Dataopsamling computeren som måleinstrument Indledning... 3 Hvad er dataopsamling?... 3 Hvorfor bruge computeren som måleinstrument?... 4 Faglig begrundelse... 5 Hvilke kompetencer kræver datalogning?... 7 Eksempler på undervisningsforløb... 9 Hvad skal man overveje ved køb af dataopsamlingsudstyr? Om øvelserne til modulet Læsning til valgmodulet Dataopsamling Side 1 af 15

2 Pædagogisk IT-kørekort UNI C Modulet er udarbejdet i 2006 af: Claus Herbert Marianne Haaning Hald Dataopsamling Side 2 af 15

3 Indledning I dette modul er fokus lagt på integration af naturfag og it gennem dataopsamling. Du kommer til at arbejde med, hvordan dataopsamling kan støtte op omkring de faglige mål. Der findes flere programmer og meget forskelligt udstyr til at foretage dataopsamling. Det vigtigste i denne forbindelse er ikke, om man bruger det ene udstyr frem for det andet. Det vigtigste er, at du som underviser har gjort dig overvejelser og refleksioner om det at benytte sig af dataopsamlingsudstyret i undervisningen. Naturfag og it og dataopsamling Hvad er dataopsamling? Dataopsamling eller datalogning betyder i denne sammenhæng, at man som underviser eller elev i sin undervisning indsamler data, der giver mulighed for en senere fortolkning. Dataopsamling er processen til at opsamle data, mens dataloggeren er den fysiske enhed, der kan bruges til at lave opsamlingen med. Der findes mange forskellige dataloggere, men fælles for dem alle er, at de er i stand til at indsamle forskellige data inden for en given periode. De fleste dataloggere kan overføre de indsamlede data til en computer, som grafisk kan opstille dataene. Dataopsamling, datalogning og datalogger Pasco Xplorer. En datalogger i gang med at overføre indsamlede data til computeren. Dataopsamling Side 3 af 15

4 Hvorfor bruge computeren som måleinstrument? Ved at benytte computeren som måleinstrument, får man muligheder, som der ikke findes ved de analoge punktmålinger, vi ellers er vant til at bruge. Med dataopsamlingsudstyr er det muligt at foretage mange målinger over kort tid eller lave mange målinger over lang tid, fx en døgnmåling. Flere af de programmer, der kan registrere målingerne grafisk, kan også registrere data fra flere forskellige sensorer på samme tid, så man som elev har mulighed for at tolke på mere end ét sæt data. Fra analog til digital Målinger foretaget i haven. Øverst temperaturfølere, nederst lysstyrke. Se evt. forslag til, hvordan der kan arbejdes med graferne i øvelserne til dette modul. Ved at benytte computeren til dataopsamling vil vi kunne opstille forsøg med automatisk registrering af måleresultaterne. Dermed kan opmærksomheden rettes mod fagligt mere interessante opgaver. Dataloggerne giver mulighed for at opstille forsøg, der måles på over længere tid. Eleverne sætter deres forsøg i gang og kan vende tilbage efter flere timer eller Nye muligheder og udfordringer i undervisningen Dataopsamling Side 4 af 15

5 næste dag for at arbejde videre med resultaterne. Elektroniske sensorer kan foretage målinger, som hidtil ikke kunne udføres på folkeskoleniveau. Ved at lade udstyret måle flere variabler på samme tid kan flere sammenhænge undersøges i et og samme forløb. Det giver nye muligheder og udfordringer i undervisningen. Faglig begrundelse I den naturfaglige undervisning er en af hovedbeskæftigelserne at eksperimentere. Eleverne skal se på sammenhænge mellem teori og den praktiske erfaring. Vi lader dem: Efterprøve historiske forsøg, fx at finde sammenhængen mellem modstand og ampere i Ohms lov Efterprøve kendte sammenhænge Arbejde eksperimenterende som en slags miniforskere. At arbejde efter historiske forsøg og kendte sammenhænge svarer nok til den traditionelle undervisning, hvor underviseren eller en forsøgsvejledning gennemgår de ønskede forsøg både praktisk og teoretisk. Lidt groft sagt er udfordringen for eleven at få koblet teorien sammen med det praktiske arbejde og dermed udfordre eleven til tankevirksomhed inden for teorien. Endelig vil eksperimenter på et for eleverne ukendt område kunne anvendes som introduktion til et nyt emne, fx i forbindelse med tværfaglige projekter 1 mellem biologi og fysik/kemi, hvor eleverne selv har valgt at undersøge den pågældende sammenhæng. At arbejde eksperimenterende kræver styring, både fra eleverne og fra undervisernes side. Tidligere var det det tilgængelige apparatur, der i høj grad var begrænsende for elevernes eksperimenter, men med de mange muligheder for indkøb af sensorer er der rig lejlighed for at arbejde med mere varierede, herunder mere dagligdags, problemstillinger. Der er flere indgangsvinkler til at finde argumenter for at anvende dataopsamling i undervisningen, både pædagogiske og lovmæssige. Bearbejdningen af de indsamlede data foregår ofte let og uden mange udregninger i et regneark eller et program, som er beregnet til dataopsamling, såsom DataStudio. Hermed lettes de videre beregninger, ved at dataene er samlet i enten en graf eller i et antal søjler i et regneark. Ved at lade computeren stå for den visuelle bearbejdning af de indsamlede data, frigøres der tid til at kunne Sammenhænge mellem teori og praksis De pædagogiske indgange 1 Se ITMF-projektet Elevernes egne data i naturfagene, Hwww.itmf.dk/itmf506/default.html Dataopsamling Side 5 af 15

6 foretage en grundigere tolkning. Eleverne kan koncentrere sig om at få lavet sammenkoblingen mellem de praktiske eksperimenter og teorien, der hører til eksperimentet, i stedet for at bruge energien på eksempelvis at få tegnet temperaturkurven ind på millimeterpapir. Hurtig dataopsamling giver muligheder for at måle og regne på ting, som før i tiden var urealistiske. Det kunne være sammenkoblingen mellem CO 2 -udledningen og måling af lysintensiteten fra planter i en flaskehave igennem et døgn. Efter at have placeret planterne i vinballonerne lukkes de til med dataloggerne indeni. Derved får eleverne mulighed for at sammenligne målinger med datalogger-udstyret for en række parametre vedr. planternes vækstforhold. Målingerne er grundlaget for, at de kan drage deres konklusioner i forlængelse af deres oprindeligt opstillede hypoteser. Hvis skolen råder over mange forskellige sensorer til det samme dataopsamlingsudstyr, får eleven mulighed for, at måle de aktuelle størrelser direkte og i direkte relation til de relevante teorier. Hvis man eks. vil undersøge en tudse i en lukket beholder fyldt med melorme, kan man med en bevægelsessensor måle hastigheden på tudsens tunge, når den samler en melorm op. Derudover kan man på samme tid måle stigningen i temperatur, den øgede luftfugtighed samt den øgede koncentration af CO 2, efterhånden som tiden går. Det betyder, at undervisningen bevæger sig væk fra de kogebogsagtige standardøvelser over mod eksperimenter som eleverne selv er med til at konstruere. Det er vigtigt at skabe en tydelig sammenhæng mellem naturfagene i folkeskolen. Eleverne skal opleve, at der er en kontinuitet og progression gennem hele undervisningsforløbet fra natur/teknik i de mindre klasser til De lovmæssige indgange, grundskolen Dataopsamling Side 6 af 15

7 biologi, geografi og fysik/kemi i de større klasser i grundskolen. Uanset om vi arbejder udfra en fysik/kemi-, geografi-, biologi- eller naturteknikfaglig indgangsvinkel, har alle fire fagområder trinmål, der minder meget om hinanden. Alle fag indeholder disciplinen Arbejdsmåder og tankegange, og herunder finder vi også den faglige argumentation for at inddrage datalogningen i undervisningen: Natur/Teknik Planlægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter af mere systematisk karakter Opsamle, ordne og formidle data og informationer Biologi Indsamle og formidle relevante data Formulere relevante spørgsmål og vælge relevante undersøgelsesmetoder og udstyr Fysik/Kemi Vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr som feltudstyr og dataloggere Geografi Foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, i lokalområdet og på ekskursioner Anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet. Indsamlingen af data elektronisk gør det muligt at gemme data til senere brug. Hermed kan forsøg, som eleverne har lavet i et tidligere undervisningsforløb, hentes frem, og data kan sammenholdes. De enkeltstående forløb bliver på den måde en del af en større sammenhæng. I de ministerielle vejledninger til fagene i grundskolen lægges der op til en øget tværfaglighed for at skabe en større interesse og øge elevernes færdigheder og kundskaber i naturfagene. Dataindsamling og fortolkning er et godt redskab i tværfaglige forløb, fordi det bliver tydeligt for eleverne, at forsøg og resultater opnået i ét fag kan bruges og giver mening at bruge i et andet fag. Samtidig er det muligt at tolke data med forskellige fagbriller på i en og samme undervisningslektion. Tværfaglige forløb med mening Hvilke kompetencer kræver datalogning? At arbejde ud fra en naturfaglig arbejdsmetode kræver nogle helt specielle kompetencer. Det er ikke nok at kunne følge en opskrift på et eksperiment specielt ikke når det kræver, at man som elev selv skal kunne opstille hypoteser omkring eksperimenter, efterprøve Dataopsamling Side 7 af 15

8 dem og tolke på de forsøgsdata, eksperimentet kommer med. Undervisningsministeriet udarbejdede i 2003 en publikation med forslag til forbedring af elevernes faglige kompetencer, Fremtidens naturfaglige uddannelser. 2 Heri defineres den naturfaglige kompetence som det at have viden om, at forstå, udøve, anvende og kunne tage kritisk stilling til natur, naturfaglighed, naturvidenskab og teknologi i en mangfoldighed af sammenhænge, hvori disse elementer indgår eller kan komme til at indgå. Vi vil derfor beskrive, hvilke kompetencer brugen af dataopsamlingsudstyr kræver hos hhv. eleverne og underviseren. Den naturfaglige kompetence inddeles i fire delkompetencer: Emperikompetence: observation og beskrivelse, eksperimentere, klassifikation, manuelle færdigheder, dataindsamling og -behandling, sikkerhed, vurdering af usikkerhed og hensigtsmæssighed, kritisere metoder, generalisering mellem praksis og teori, Repræsentationskompetence: symboler og repræsentationer, iagttage, præsentere, skelne og skifte mellem forskellige repræsentationsniveauer, analysere, forstå forklaringskraft, abstrahere, reducere,... Modelleringskompetence: problemformulere, opstille, skelne mellem model og virkelighed, reducere, analysere, præcisere, anvende hensigtsmæssigt, verificere, falsificere, bestemme kausalitet, kritisere, videreudvikle, Perspektiveringskompetence: indre sammenhæng, sammenhæng med ikke-naturfag, historisk/kulturel sammenhæng, relation til den nære og den fjerne omverden, reflektere over naturvidenskabernes og teknologiens roller i samfundsudvikling, kritisk vurdere naturfaglig viden i forhold til anden viden, Den elektroniske dataindsamling er et godt redskab til udvikling af elevens empirikompetence og repræsentationskompetence. Dataene kan indsamles, tolkes og præsenteres på mange forskellige måder. Dette kræver naturligvis, at eleverne kan se fordelene og meningen med at bruge dataopsamling som arbejdsværktøj. Vil man som underviser gerne ud over de lukkede, lærerstyrede forsøg, må eleverne opfordres til at være nysgerrige og tage ansvar for, at forsøget bliver opstillet og gennemført tilfredsstillende. Arbejdet med elektronisk dataopsamling kræver en vis grad af gåpåmod, Elevkompetencer 2 Undervisningsministeriet: Fremtidens naturfaglige uddannelser Naturfag for alle vision og oplæg til strategi, 2003, Hpub.uvm.dk/2003/naturfagH Dataopsamling Side 8 af 15

9 selvstændighed og handlekraft hos eleverne. Oftest er det fordelagtigt at arbejde i mindre grupper, da flere hoveder tit tænker bedre end et. Eleverne skal kunne omsætte deres teoretiske viden fra undervisningen og deres praktiske viden fra arbejde med tidligere forsøg til nye forsøg og hypoteser herom. Herved bruger og udvikler de deres modelleringskompetence. Når forsøget er til ende, er det vigtigt, at eleverne får gemt og efterbehandlet deres data. De skal kunne tolke på dataene og sammenholde med deres hypoteser og teoretiske viden. Brugen af dataopsamling i undervisningen stiller også krav til underviserens faglighed og planlægning af undervisning. Der bliver mulighed for større elevindflydelse på undervisningen. Det betyder for underviseren, at han/hun må være mere parat til at slippe tøjlerne. Det er dog vigtigt at understrege, at eleverne skal have lært at opstille forsøg selv, før man som underviser kaster dem ud i det. Underviseren skal således give eleverne et bredt, men præcist, fagligt videngrundlag og gerne et par eksemplariske forsøg, før eleverne slippes løs. Lukkede lærerstyrede forsøg kan være et middel hertil, men må ikke stå alene. Det er vigtigt, at eleverne får fingrene i arbejdet selv, for at de kan udvikle nye forsøg. Det betyder, at underviseren skal være mere på sidelinjen under udarbejdelsen af hypotesen og selve forsøget. Det er den individuelle snak med grupperne før, under og efter forsøget, der rykker ved tingene. Det er meget vigtigt at underviseren ikke negligerer efterbehandlingen af dataene, da det er her sammenhængen og meningen opstår. Underviseren må altså acceptere og påtage sig nye roller i en og samme undervisningslektion: Formidler af indledende kompetencer og viden Vejleder på elevfremstillede forsøg Opsamler på forskellige elevforsøg. Lærerkompetencer Eksempler på undervisningsforløb Dataopsamling kan indgå som hovedforsøget i et undervisningsforløb eller som en lille del af et større forløb med mange andre typer forsøg og aktiviteter. Vi vil her præsentere eksempler på forløb, hvor dataopsamling kan anvendes. Ved eksemplerne har vi angivet, hvilken faglig vinkel forløbet har. Eksemplerne skal ses som inspiration til dit videre arbejde. Inspiration til videre arbejde ph-værdi et forløb i natur/teknik på 6. klassetrin Forløbet består af 20 lektioner fordelt på 5 uger. Eleverne skal lære begrebet ph-værdi at kende. Forlø- Dataopsamling Side 9 af 15

10 bet tager udgangspunkt i fødevarer fra elevernes hverdag og deres smagsløg: Hvad er sødt, surt, bittert og salt? Gennem mange små forsøg og små teorioplæg arbejder eleverne sig frem mod de kemiske termer syre og base. Eleverne har tidligere arbejdet med at lave deres eget ph-papir vha. rødkålssaft, som de derefter har prøvet at måle mange forskellige hverdagsvarers ph-værdier med. De har prøvet at måle med ph-strimler og tilhørende ph-skala. Det er her i slutningen af forløbet, at dataopsamlingsudstyret kommer i brug. Eleverne skal lave et neutraliseringsforsøg med HCl og NaOH. Dataopsamlingsudstyret viser sig at være yderst effektivt her. Eleverne er meget motiverede. Det er nemlig muligt for dem at følge den mindste udvikling præcist ved hver enkelt dråbe syre eller base, der bliver tilføjet. Pulsmåling og hjertet biologi i 7. klasse Dette er en del af et større arbejde med kroppens anatomi og fysiologi i 7. klasse. Der er arbejdet med teori om hjertet, blodtryk og puls samt motion og forbrænding. Eleverne har forinden arbejdet både teoretisk og praktisk med at finde egen og hinandens puls, evt. taget blodtryk og lyttet til hinandens hjerteslag med stetoskop. I denne sammenhæng sætter man ofte eleverne til at lave en steptest el.lign. og det er her, dataopsamlingsudstyret kommer i brug. Pulsmåling kan være meget svært og blive noget upræcist, hvis man tager den uden eksempelvis et pulsur. Elevernes egne pulsure kan indgå, men ikke alle pulsure kan omsætte til en grafisk kurve, men mange kan ved hjælp af den medfølgende software, andre kan kun bruges til punktmåling. Dataopsamlingsudstyret sættes til, når testen startes og kører hele testen igennem. Det bliver meget tydeligt for eleverne, hvornår intensiteten er øget eller sænket, når de sammenligner tid med puls. Herefter tales videre om makspuls, forbrænding og lign. Pulsmåleren eller hjertefrekvensmåleren, som den også kaldes, kan også indgå som del af andre forsøg, hvor det kan være interessant at se, hvordan hjertet kommer på arbejde, fx under en eksamen. Dataopsamling Side 10 af 15

11 Pulsmålinger kan bruges til meget også som øjenåbner for eleverne og vise, at de fleste mennesker får forhøjet puls under fremlæggelser og eksamener. Dataopsamling og induktion Et af de velkendte begreber i fysik- og kemiundervisningen er induktion det at skabe strøm selv gennem magnetisme. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvordan det er muligt at fremstille elektricitet ved at anvende forskellige spoler, flere forskellige magneter og et voltmeter. Lad eleverne eksperimentere med, hvilken kombination af spolerne og magneterne der frembringer den største spænding! Strøm- og spændingssensoren kan fungere både som amperemeter og voltmeter. Her benytter vi den som voltmeter. Kobles sensoren på computeren, mens eleverne eksperimenterer, kan deres resultater sammenlignes med hinanden. Alkohol ethanolfremstilling Gennem et forløb om ethanol og organisk kemi kan en Dataopsamling Side 11 af 15

12 af processerne for eleverne være at skulle fremstille ethanol selv. Opskrift til fremstilling af ethanol ½ pakke gær 50 g. sukker 200 ml lunkent vand. Ingredienserne hældes i en vinballon. På dag 3 tilsættes der yderligere 25 g sukker. På dag 6 tilsættes der yderligere 25 g sukker. Indholdet skal herefter hældes forsigtigt over i en ny kolbe, uden at det dannede bundfald følger med. Herefter skal opløsningen destilleres (har en alkoholprocent på ca ). I gæringsprocessen kan dataopsamlingen bruges til: Måling af CO 2 -koncentrationen i gærblandingen. Der kan konstateres en øget mængde CO 2, efterhånden som gærcellerne får omdannet sukkeret til ethanol. Når den ekstra mængde af sukker tilsættes, kan der ligeledes konstateres en øget mængde af CO 2. En temperatursensor i gærblandingen kan vise, at gærcellerne i en CO 2- produktion også skaber øget varme. I destillationsprocessen kan en temperatursensor vise ethanols kogepunkt. Benyttes et program, som kan omsætte dataene til en visuel graf, ses det meget tydeligt, at kogepunktet er forskelligt fra vands. Dataopsamling under gæringsprocessen Hvad skal man overveje ved køb af dataopsamlingsudstyr? Markedet for datalogningsudstyr kan godt virke uoverskueligt. Det er derfor vigtigt, at man prøver sig frem, inden man beslutter sig for det rigtige udstyr. Først og fremmest skal man opgøre sit behov: Skal udstyret primært bruges i undervisningslokalet, hvor det er tilsluttet en computer, eller skal udstyret primært bruges til målinger, der finder sted uden forbindelse til en computer? Skal udstyret bruges primært til lærerdemonstration, eller er det eleverne, der skal bruge det? Hvor mange forskellige data skal måles på en gang? Er høj målehastighed vigtig? Ud over disse fire punkter skal man overveje en række andre parametre inden sit valg: Er det vigtigt at kunne aflæse data løbende på et display? Dataopsamling Side 12 af 15

13 Hvor stort et udvalg i sensorer er der behov for? Er det vigtigt at kunne tilslutte uoriginale sensorer? Er brugervenlighed vigtigere end avancerede faciliteter? Er udstyret robust og vejrbestandigt? Har udstyret en lang levetid? Hvilken service yder producent og leverandør? I hvilket omfang understøttes udstyret af undervisningsmateriel og brugsvejledninger? Det kan godt betale sig at spørge de store firmaer, om man som skole må teste deres udstyr, inden man beslutter sig for at investere. Pascos system til dataopsamling hedder Pasport, pasco.com, og kan benyttes enten med eller uden en computer tilsluttet. Computeren bruges til at lagre de opsamlede værdier og til at visualisere dem i form af grafer, tabeller m.m. Softwaren, der benyttes, hedder DataStudio og findes i hhv. en gratis lite-udgave og en full-udgave med enkeltbrugerlicens eller skolelicens. Udstyr Computer Der findes flere forskellige programmer til dataopsamling. DataStudio er blot et af dem og findes i en gratis udgave på pasco.com. Interfacet bruges til at forbinde computeren til sensoren. Der findes flere forskellige interfacemuligheder: Interface Dataopsamling Side 13 af 15

14 USB-link Powerlink Xplorer Xplorer GLX AirLink. Bemærk, at en datalogger Xplorer eller Xplorer GLX også kan fungere som interface, hvis dataopsamlingen ønskes overført direkte til computeren. Xplorer brugt som interface koblet til bærbar computer. Sensoren vælges blandt de over 50 mulige sensorer i systemet Pasport. Alternativt kan sensorerne fra det gamle Science Workshop-system anvendes. Dette kræver blot en adapter: PS-2158 eller PS Sensor ph-sensor Dataopsamling Side 14 af 15

15 Om øvelserne til modulet Øvelserne gennemføres med og uden dataopsamlingsudstyr. Øvelserne fokuserer på: Tolkning af data (to øvelser) Målinger med dataloggere (to øvelser) Se øvelser til modulet på kursuswebben. Læsning til valgmodulet Søren Breiting og Jan Sølberg: Elevernes datalogning i fysik/kemi og biologi, Institut for Curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet, 2004 En forskerrapport til ITMF-projekt 506: Elevernes egne data i naturfagsundervisningen. Claus Herbert: Kan jeg stole på en computer?, fysik-kemi nr. 5, 2003 En lærer fortæller om brugen af dataopsamling i undervisningen Claus Herbert: Elevernes egne data i undervisningen, 2004 Slutrapport fra ITMF-projekt 506, hvor dataopsamling var i fokus Elevrapport Eksempel på, hvordan elever har benyttet dataopsamlingerne som en del af deres tolkninger i en elevrapport Se link til læsning på kursuswebben. Dataopsamling Side 15 af 15

Dataopsamling øvelser

Dataopsamling øvelser Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik.

Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik. Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik. Om innovation: Uddrag fra innovationsopgaven af AT, UVM, 2014 Ved et forslag til en innovativ løsning forstås, at forslaget tilfører den konkrete

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Det giver en lang række fordele, at eleverne aktivt bygger, undersøger, afprøver, stiller spørgsmål og diskuterer sammen. Her er et overblik: Fysik Udføre praktiske

Læs mere

ITMF projekt 506. Elevernes egne data i undervisningen. Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004. ITMF projekt 506

ITMF projekt 506. Elevernes egne data i undervisningen. Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004. ITMF projekt 506 Elevernes egne data i undervisningen Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004 1. Perioden Denne rapportering omfatter perioden august 2003 til og med maj 2004. 2. Resumé Projektet har sat fokus på betydningen

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Vi SPARK er. gang i dataopsamling. fokus på læring ikke på teknik. al drig har det været nemmere

Vi SPARK er. gang i dataopsamling. fokus på læring ikke på teknik. al drig har det været nemmere Vi SPARK er gang i dataopsamling al drig har det været nemmere SPARK taler dansk. Samme brugerflade på logger og computer. Matcher alle skærmstørrelser og opløsninger. Trygt og godt med færdige SPARKlabs.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget FYSIK/KEMI Indholdsfortegnelse: Fysik/kemi 1. Generelt for faget fysik/kemi.... 3 2. Formål for faget fysik/kemi... 4 3. Slutmål..

Læs mere

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Natur/teknik delmål 2. klasse. Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.

Læs mere

Begrundet indholdsplan fysik/kemi

Begrundet indholdsplan fysik/kemi Begrundet indholdsplan fysik/kemi Periode + timetal Stofområde og materialer Mål Arbejdsformer, Organisering og sam Uge 33-36 Samlet 7 lektioner Introduktion til Kemi - særligt fokus på naturvidenskabelig

Læs mere

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

10.5 Naturfag Fagets identitet Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde.

10.5 Naturfag Fagets identitet Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde. 10.5 Naturfag Fagets identitet Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde. Naturfag handler om natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil med

Læs mere

Fysik/kemi Fælles Mål

Fysik/kemi Fælles Mål Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

nyt& let avanceret gammelt Viaduktvej Ølgod Fax DK-8220 Brabrand

nyt& let avanceret gammelt Viaduktvej Ølgod Fax DK-8220 Brabrand nyt& let avanceret gammelt A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tel. 7524 4966 info@frederiksen.eu Afd. Aarhus: Silkeborgvej 765 J Viaduktvej 35 6870 Ølgod Fax 7524 6282 www.frederiksen.eu DK-8220 Brabrand Capstone

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2012/2013 Institution Skive Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Fysik B

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Velkommen En naturvidenskabelig undersøgelsesmetode

Velkommen En naturvidenskabelig undersøgelsesmetode Velkommen En naturvidenskabelig undersøgelsesmetode Program Oplæg til undersøgelser i naturfagene Praktisk arbejde Aktivitetsvejledning + Diskussionsspørgsmål Opsamling tid til spørgsmål (5-10 min) (Udleverer

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve

Læs mere

Digital dataopsamling hvordan og hvorledes?

Digital dataopsamling hvordan og hvorledes? 2019-02-25 / Ulrik Bing, Virum Skole Digital dataopsamling hvordan og hvorledes? Dataopsamling er at vi kan samle data fra forsøg, der enten skal køre længe, resultaterne kommer meget hurtigt eller bare

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011. Workshop Steptest, dataopsamling

Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011. Workshop Steptest, dataopsamling Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011 Workshop Steptest, dataopsamling Program Matematikken Kort om steptest Forskellige former for steptest Testen!!!! Bearbejdning af data Opsamling Matematikken

Læs mere

Begrundet indholdsplan fysik/kemi

Begrundet indholdsplan fysik/kemi Begrundet indholdsplan fysik/kemi Periode + timetal Stofområde og materialer Mål Arbejdsformer, Organisering og sam Uge 32-36 Samlet 12 lektioner Svingninger - Med særligt fokus på naturvidenskabelige

Læs mere

Fysik/kemi. Formål. Slutmål efter 9./10. klassetrin

Fysik/kemi. Formål. Slutmål efter 9./10. klassetrin Fysik/kemi Formål Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Et par håndbøger for naturfagslærere

Et par håndbøger for naturfagslærere 96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,

Læs mere

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,

Læs mere

Lærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.

Lærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Lærervejledning Varmens Vej - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Varmens Vej Denne lærervejledning er målrettet dig, der er naturfagslærer for 7-10. klasse. I

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM

Læs mere

Modellering med Målskytten

Modellering med Målskytten Modellering med Målskytten - Et undervisningsforløb i WeDo med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Målskytten - et modelleringsprojekt i matematik ved hjælp

Læs mere

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Modellering af balance på en vippe

Modellering af balance på en vippe Modellering af balance på en vippe Dette er en beskrivelse af et undervisningsforløb i Fysik/Kemi og matematik i 8. klasse på Tingkærskolen i Odense. Deltagerne i forløbet var lærer Thor Hansen og de to

Læs mere

Kursuskatalog efteråret 2010

Kursuskatalog efteråret 2010 P. E. Eriksensvej 1-8850 Bjerringbro www.nvhus.dk Kursuskatalog efteråret 2010 Hvad skal jeg i natur og teknik? Bioteknologi i grundskolen Edvotek Anvendelsesorienteret bioteknologi i gymnasiet Arbejdsmåder

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

LEGO MINDSTORMS Education. Green City. Fremtiden tilhører de kreative. Problemløsning. Robotter og it Kreativitet. Samarbejde.

LEGO MINDSTORMS Education. Green City. Fremtiden tilhører de kreative. Problemløsning. Robotter og it Kreativitet. Samarbejde. LEGO MINDSTORMS Education Green City Robotter og it Kreativitet Samarbejde Problemløsning Fremtiden tilhører de kreative Mikro Værkstedet Læring for fremtiden LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det

Læs mere

Interesse- og effektmåling

Interesse- og effektmåling Interesse- og effektmåling Energi Horsens Fonden 211 Antal respondenter: 992 Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om målingen af interesse for de naturvidenskabelige fag samt resultatforklaring

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Fysik/kemi 8. klasse årsplan 2018/2019

Fysik/kemi 8. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb August 32 Elektricitet og 33 kredsløb 34 Antal Kompetencemål og færdighedslektioner og vidensområder 6 Læringsmål Jeg kan bygge et elektrisk kredsløb. Jeg kan anvende et amperemeter

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE 2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i. De skal tilegne

Læs mere

Vejledende læseplan Fysik/kemi

Vejledende læseplan Fysik/kemi 2012 Vejledende læseplan Fysik/kemi Fjordskolen Fysik/kemi Om faget Ifølge Folkeskoleloven, 5 stk. 2, omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget fysik/kemi for alle elever på 7. til 9. klassetrin.

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget.

Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Intro til fysik/kemi Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Eleverne møder to store danske opfindelser,

Læs mere