Bilag 1: Projektbeskrivelse Integreret ulykkesforebyggelse På tværs af brancher og virksomhedsstørrelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: Projektbeskrivelse Integreret ulykkesforebyggelse På tværs af brancher og virksomhedsstørrelse"

Transkript

1 Bilag 1: Projektbeskrivelse Integreret ulykkesforebyggelse På tværs af brancher og virksomhedsstørrelse Antal anslag incl. mellemrum:

2 Bilag 1: Integreret ulykkesforebyggelse Formål Arbejdsulykker forårsages af et sammenspil mellem individ-, gruppe-, arbejdsmæssige- og organisatoriske faktorer 1. Den nuværende viden indenfor forebyggelse peger på, at den største effekt opnås, hvis man kombinerer tilgange. Integreret ulykkesforebyggelse (IU) er en ny, endnu ikke empirisk afprøvet, kombination af den adfærdsbaserede og den kulturelle tilgang til ulykkesforebyggelse 2. De overordnede formål med det samlede projekt er, at Videreudvikle teorien om IU Udvikle konkrete metoder til ulykkesforebyggelse i forskellige brancher og virksomhedsstørrelser, ud fra teorien om IU Implementere metoderne i forskellige brancher og virksomhedsstørrelser Vurdere effekten af metoderne på virksomhedernes sikkerhedsniveau, på tværs af brancher og virksomhedsstørrelse Det specifikke formål med hovedprojektet er, at Videreudvikle og skærpe teorien om IU, som projektet er bygget op omkring, ud fra de akkumulerede erfaringer fra de 3 delprojekter, samt teoretiske og praktiske input fra internationale forskere. Det specifikke formål for hvert af de 3 delprojekter er, at Omsætte teorien om IU til konkrete forebyggelsesmetoder, under hensynstagen til de forskelle i branche, virksomhedsstørrelse, organisation og ledelse som gør sig gældende i delprojekternes målgruppe Hovedprojektet leverer den teoretiske ramme, samt samler og integrerer den fremkomne viden fra delprojekterne, der hver især fokuserer på konkrete forebyggelsesmetoder rettet mod én bestemt virksomhedsstørrelse. Projektet bidrager til forskeruddannelse ved, at de teoretiske og metodemæssige udviklinger i hovedprojektet indgår i et post.doc.-forløb, mens delprojekt C gennemføres som ph.d.-forløb. Projektets slutprodukt bliver en værktøjskasse, der kan benyttes af både virksomheder og arbejdsmiljørådgivere, indeholdende konkrete velafprøvede forebyggelsesmetoder for både ledere og medarbejdere, baseret på IU og målrettet mod forskellige virksomhedsstørrelser og brancher. Hovedprojekt Tværgående teori- og metodeudvikling ift integreret ulykkesforebyggelse (post.doc.-forløb) Delprojekt A Integreret ulykkesforebyggelse i små virksomheder Delprojekt B Integreret ulykkesforebyggelse i mindre virksomheder Delprojekt C Integreret ulykkesforebyggelse i store virksomheder (ph.d.-forløb) 1

3 Bilag 1: Integreret ulykkesforebyggelse Baggrund og status Der findes kun få systematiske effektevalueringer af ulykkesforebyggelse, men en nyere norsk metaanalyse vedrørende generel ulykkesforebyggelse konkluderer, at den største effekt opnås, hvis man kombinerer tiltag rettet mod holdningspåvirkning, adfærdspåvirkning og strukturelle ændringer 3. Den samme konklusion kan uddrages af et par nyere danske undersøgelser, der peger på vigtigheden af gennemgribende tiltag ift ulykkesintervention indenfor landbruget 4 og under bygningen af Øresundsbroen 5. Integreret ulykkesforebyggelse Den nuværende viden peger altså på, at man skal kombinere ulykkesforebyggende tiltag, for at opnå den største effekt. En metaanalyse af effekten af forskellige interventionstyper overfor arbejdsulykker viser, at de to mest effektive tilgange er adfærdsændringer samt gennemgribende tiltag rettet mod sikkerhedskultur 6. Disse tilgange ser den amerikanske forsker David M. DeJoy som komplementære, og han opstiller en teoretisk ramme, kaldet integreret ulykkesforebyggelse, der er en kombination af dem 2. Den kulturbaserede tilgang tager sit udgangspunkt i organisationsteori. Det er ofte en funktionalistisk og ledelsesstyret oppefra og ned -tilgang, der er fokuseret på værdier og overbevisninger i organisationen. Den adfærdsbaserede tilgang er derimod en medarbejderrettet nedefra og op -tilgang, der er fokuseret på adfærden på gulvniveauet. Den bygger på den behavioristiske indlæringsmekanisme kaldet operant betingning, der er veldokumenteret i forhold til at skabe adfærdsændringer på en række områder, heriblandt sikkerhed 2;6. Ved at integrere de to tilgange, opnås en balanceret og gennemgribende tilgang til ulykkesforebyggelse, da svaghederne ved den ene tilgang, er styrkerne ved den anden (se tabel 1). Tabel 1: To tilgange til ulykkesforebyggelse Kulturændring Adfærdsbaseret Centrale elementer Oppefra og ned Nedefra og op Drevet af intuition og forståelser Drevet af data og analyser Selvopretholdende Behov for vedvarende fokus Styrker Fokus på organisationsændringer Konkret teknik Vidtfavnende Objektiv Fokus på bagvedliggende årsager Fokus på gulvniveau Svagheder Diffus Syndebukke Subjektiv Ser ikke på andre påvirkninger Indirekte Fokus på de umiddelbare årsager Tilpasset fra DeJoy (2005) Den integrerede tilgang til ulykkesforebyggelse er endnu ikke afprøvet empirisk. Der findes dog enkelte eksempler på tilgange hos andre forskere, der støtter tankegangen. Fx har den israelske ulykkesforsker Dov Zohar haft succes med en ledelsesbaseret intervention, der kombinerer et fokus på medarbejdernes adfærd, med et ledelsesfokus på sikkerhed, klima og kultur 7-9. Zohars tankegang er, at ledere i deres daglige kontakter med medarbejderne giver udtryk for deres værdier og overbevisninger, og derigennem påvirker medarbejdernes grad af usikker adfærd, ved at signalere, hvor højt prioriteret sikkerhed bør være. Empirisk har Zohar bl.a. i et kontrolleret studie påvist, at et ændret interaktionsmønster, hvor lederen indgår i flere sikkerhedsrelaterede kontakter med 2

4 Bilag 1: Integreret ulykkesforebyggelse medarbejderne, har en positiv effekt på brugen af høreværn, antal ulykker og den generelle opfattelse af sikkerhed 7. Zohars tankegang har været forsøgt omsat til danske forhold i FAISprojektet med blandede resultater. Det har vist sig, at mekanismerne fungerer, men det har været problematisk at få den nødvendige opbakning fra topledelserne, som ikke har været et fokusområde i FAIS-projektet. Det bliver det i nærværende projekt, som bygger videre på disse erfaringer både teoretisk og metodemæssigt. En ting, der kun berøres overfladisk indenfor IU, er hvordan man konkret skaber adfærds- og holdningsændringer hos medarbejderne og ledelsen. Det er vigtigt, at ledelsen er engageret, da ledelsesengagement er bredt anerkendt som basalt ift at arbejde succesfuldt med sikkerhed i organisationer 7; Situationen er dog ofte, især i mindre virksomheder, at ledelsen skal balancere kravene om fx produktivitet og sikkerhed, og derfor er passive ift risici i arbejdsmiljøet grundet manglende viden om lovgivning, årsagssammenhænge og hvad en tilstrækkelig arbejdsmiljøindsats kræver Nærværende projekt vil inddrage Ajzens 19 veldokumenterede teori om planlagt adfærd 20;21 i den teoretiske ramme, med henblik på at forklare og forstå, hvordan der kan skabes forandringer i adfærd. Ud fra Ajzens teori er en persons handlinger bestemt af hhv holdningen til handlingen, de subjektive normer og opfattet kontrol over handlingen. Ved at påvirke disse parametre, er det muligt at få folk til at ændre deres adfærd. Interventionerne i de 3 delprojekter har alle til formål at påvirke disse parametre hos både medarbejdere og ledere, for at skabe en vedvarende adfærds- og holdningsændring. Nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Der findes empirisk evidens for både den adfærdsbaserede og den kulturændrende tilgang til forebyggelse af ulykker hver for sig. Ligeledes findes der evidens for Zohars ledelsesbaserede tilgang og Ajzens teori om planlagt adfærd. Men der er endnu ikke, hverken nationalt eller internationalt, foretaget undersøgelser, der afprøver den integrerede model i praksis. Nærværende projekter vil videreudvikle den teoretiske model og bidrage med en systematisk afprøvning på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser. På den måde repræsenterer projektet såvel teoretisk som metodemæssig nytænkning. Delprojekter favner bredt over både brancher og virksomhedsstørrelser, lige fra den lokale tømrermester med 5 ansatte til en stor koncern med over ansatte. De samlede resultater fra projekterne vil dermed have en stor målgruppe, og kunne anvendes bredt i forhold til ulykkesforebyggelse. Forskningsplan Hovedprojektet varer 36 måneder, og danner den teoretiske ramme om projektet, der sikrer sammenhæng mellem teori og de konkrete forebyggelsesmetoder i delprojekterne. Ligeledes sikrer det, at erfaringerne fra de enkelte brancher og virksomhedsstørrelser anvendes på tværs af delprojekterne, samt den endelige formidling af det samlede projektets resultater. Det primære indhold i hovedprojektet er 6 halvårlige arbejdsseminarer, hvor projektgruppen samles, for at diskutere og udvikle den fælles teoretiske ramme, samt diskutere hvordan denne omsættes bedst mulig til konkrete metoder. På hver anden af seminarerne deltager mindst én international førende forsker, der kan være med til at videreudvikle de enkelte projekter. Fokusområderne for seminarerne vil i løbet af projektet svare til den fase delprojekterne er i. Dvs. som minimum dækkes 3

5 Bilag 1: Integreret ulykkesforebyggelse områderne: udvikling af interventioner, implementering af interventioner, effektmåling, evaluering og formidling. Metoder Omsat til praksis bygger IU på to parallelle processer, der tilsammen sikrer et gennemgribende arbejde med sikkerhed fra top til bund i organisationen 2 : En databåret problemløsnings-proces med fokus på alle niveauer En omfattende afdækning af sikkerhedsmæssige problemer, der inkluderer alle niveauer i virksomheden, dvs. ikke kun fokus på medarbejderadfærd, men også usikre forhold og bagvedliggende organisatoriske årsager til ulykker. Derefter skal der kontinuerligt analyseres, handles og evalueres på fremskridtene i forhold til løsningen af de afdækkede problemer, så processen ikke går i stå, men hele tiden udvikler sig i den rigtige retning. En åben kulturændringsproces Ifm problemløsningsprocessen skal lederne i både ord og handlinger vise et konkret og synligt engagement i sikkerhed. Derved kan de påvirke medarbejdernes opfattelse af prioriteringen af sikkerhed, og ved samtidig at involvere medarbejderne i processen, kan de også engagere dem i sikkerhed. Disse 2 processer vil blive omsat til konkrete metoder i delprojekterne. Der vil blive anvendt de samme interventionsstrategier og målemetoder (både kvantitative og kvalitative) i alle delprojekterne, men tilpasset til den konkrete virksomhedsstørrelse og branche. Gennemgående træk er en kortlægning baseret på observation, auditering, spørgeskemaer og interviews, samt en kulturændring indeholdende bl.a. en kortvarig ledelsesuddannelse i forhold til sikkerhed og ledelse, koblet med individuel månedlig coaching, der tidligere har vist sig at have effekt i forhold til arbejdsmiljøfaktorer 7;22. Desuden evalueres der løbende på de 2 processer. Effektmål Effektmålet er i alle delprojekter ændringer i virksomhedernes sikkerhedsniveau, der operationaliseres gennem både adfærdsmæssige, kulturelle og strukturelle elementer. Tabel 2: Eksempler på operationaliseringen af sikkerhedsniveauet Element Mål Målemetode Adfærd Usikker adfærd Observation Brug af værnemidler Observation Kultur Ledelsens prioritering af sikkerhed Spørgeskema Medarbejdernes prioritering af sikkerhed Spørgeskema Struktur Organisering af sikkerhedsarbejdet Auditering Brug af APV Auditering Maskinsikkerhed Maskingennemgang Alle delprojekter er dimensioneret med hensyntagen til, at der kan opnås en tilstrækkelig statistisk styrke med de anvendte målemetoder, ligesom effektevalueringen suppleres med procesevaluering for at belyse, hvad der har virket fremmende/hindrende for interventionen. 4

6 Bilag 1: Integreret ulykkesforebyggelse Tabel 3: Opsummering af de 3 delprojekter Deltagere Virksomheder (Case/kontrol) Delprojekt A Delprojekt B Delprojekt C 16/16 3/3 1/2 Brancher Bygge & Anlæg Jern & metal Jern- & metal Træ- & møbel Plast Træ- og møbel Ansatte per virksomhed Ansatte totalt (Case/kontrol) Ca. 200 Ca. 200/200 Ca. 100/100 Ca. 200/400 Organisering af sikkerhedsarbejdet Leder + sikkerhedsrepræsentant Formel sikkerhedsorganisation Arbejdsmiljøafdeling + Sikkerhedsorganisation + Sikkerhedsudvalg Ledelsesniveauer støttefunktioner Intervention Problemløsning Kortlægning Kortlægning Kortlægning Lederstyrede temamøder Workshop for hele virksomheden Forløb med sikkerhedsorganisationen Temamøder med medarbejdere Kulturændring Lederkursus (på tværs) + coaching Lederkursus (internt) + coaching Lederkursus (internt) + coaching Arbejde med identificerede områder Arbejde med identificerede områder Arbejde med identificerede områder Sparring af topledelsen Praktiske muligheder for projektets gennemførsel Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet Herning (projektansvarlige) og Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø. Begge institutioner har mange års erfaring med forskning i forebyggelse af arbejdsulykker, herunder interventionsforskning. Der er truffet forhåndsaftale med Prof. David M. DeJoy (USA) om indtrædelse i en international styregruppe for projektet samt deltagelse i det første seminar, ligesom Prof. Dov Zohar (Israel) vil være tilknyttet projektet. Der foreligger forhåndsaftaler om deltagelse, enten med konkrete virksomheder eller de relevante samarbejdspartnere ift at rekruttere disse, for alle delprojekter. 5

7 Bilag 1A: Projektbeskrivelse Små virksomheder Integreret ulykkesforebyggelse i små virksomheder Antal anslag incl. mellemrum: 5.024

8 Bilag 1A: Små virksomheder Formål Formålene med projektet er, at: Udvikle konkrete forebyggelsesmetoder, baseret på Integreret Ulykkesforebyggelse (IU), rettet mod små virksomheder (5-19 ansatte) Afprøve metoderne i 2 forskellige brancher i et kontrolleret design Vurdere effekten af metoderne på virksomhedernes sikkerhedsniveau Baggrund og status I små virksomheder er det oftest ejeren, der er ansvarlig for alle ledelsesmæssige spørgsmål så som produktion, planlægning, salg og personalepleje. Desuden arbejder ejeren ofte med på de konkrete opgaver i løbet af dagen. Ledelsesstilen i små virksomheder er uformel og problemer løses på stedet uden brug af skriftlige procedurer og politikker. Manglen på en formel ledelsesstruktur og organisering er medvirkende til, at det kan være vanskeligt for små virksomheder at gennemføre et systematisk sikkerhedsarbejde 17;23. Adskillige studier har demonstreret, hvorledes ejerens værdier og prioriteter er bestemmende for kulturen i de små virksomheder 24;25 Arbejdsmiljøet i små virksomheder er ofte karakteriseret ved at være mere varieret end i større virksomheder. Det fysiske arbejdsmiljø kan dog udgøre en større helbredsrisiko i små virksomheder, end i større virksomheder først og fremmest ift ulykker 26;27. Forskningen tyder på, at forekomsten af arbejdsulykker er dårligt belyst i små virksomheder og at de officielle ulykkestal er påvirket af underrapportering 17. Da der i Danmark er mange små virksomheder, er den enkelte virksomhed sjældent ude for en arbejdsulykke. Derfor er risikoopfattelsen i virksomheden præget af lederens personlige erfaringer og sjældent af kollektive erfaringer 17. Derfor kunne det forventes, at personlige erfaringer med alvorlige arbejdsulykker ville give anledning til ændret indsats ift at forebygge arbejdsulykker. Nyere dansk forskning viser dog, at dette ikke er tilfældet 28. I langt de fleste tilfælde bliver ulykker forklaret med hændelige uheld, der ikke kan forebygges. En sådan ulykkesopfattelse medfører, at der oftest ikke gøres nogen indsats for at analysere årsagerne til ulykkerne i virksomheden. Dermed iværksættes der ingen efterfølgende forebyggelse. Denne forståelse har betydning for prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og sikkerhedsarbejdet 28, men skal ses i lyset af de tætte sociale relationer i små virksomheder, hvilket vanskeliggør placering af et ansvar. Nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Projektet vil bidrage med viden om, hvordan små virksomheders vilje og evne til at gøre en ulykkesforebyggende indsats kan fremmes. Der tages afsæt i både ejer/leder og medarbejderes ulykkesforståelse, hvilket giver mulighed for at udvikle vedvarende interventionsstrategier, som passer til de små virksomheder og de ansattes behov. På den måde repræsenterer projektet såvel teoretisk som metodemæssig nytænkning som kan være medvirkende til at forebygge arbejdsulykker i små virksomheder. 1

9 Bilag 1A: Små virksomheder Forskningsplan Projektet er et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie, med deltagelse af i alt 32 virksomheder fra 2 brancher, der matches og opdeles i kontrol- og interventionsgrupper (se tabellen). Bygge-anlæg Jern & Metal Intervention 8 8 Kontrol 8 8 Projektet varer 36 mdr. Der gennemføres først intervention i den ene branche, hvorefter erfaringerne fra denne (samt hovedprojektet og de andre delprojekter) bruges til at videreudvikle og tilpasse konceptet til den anden. Intervention og effektevaluering består af 4 faser, og er en operationalisering af DeJoys to processer (problemløsningsprocessen svarer til fase 1+3, mens kulturændringsprocessen foregår i fase 2+3). I første omgang er der fokus på ledernes holdninger, efterfulgt af et fokus på ledernes påvirkning af kulturen i deres virksomheder. 1. Kortlægning af nuværende sikkerhedsniveau Baseret på de samme instrumenter, der anvendes i alle delprojekterne 2. Lederkurser De 8 ejere/ledere fra interventionsvirksomhederne deltager sammen på et praksisrelateret uddannelsesforløb over 6 mdr, der har fokus på ledelse og ulykkesforståelse. Efterfølgende er der coaching af den enkelte ejer 3. Temamøder I løbet af 4 interne temamøder på virksomheden arbejder ejerne/lederne sammen med medarbejderne med de områder, der blev identificeret gennem kortlægningen. Der arbejdes ud fra de principper og forståelser, ejerne/lederne har fået indsigt i gennem uddannelsen 4. Effektvurdering Gentagelse af målingerne fra kortlægningen Se bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af indholdet i faserne. Der vil løbende gennem perioden foregå procesevaluering gennem korte interviews. Mulighed for gennemførsel Projektet ledes af psykolog, ph.d. Pete Kines (NFA) og psykolog ph.d. Lars-Peter Andersen (AMK). Disse har netop afsluttet et forskningsprojekt vedr. små virksomheder, som dette projekt teoretisk og metodemæssigt bygger videre på 23. Kontakten til virksomhederne sker, ligesom i det foregående projekt, pba indberetninger om arbejdsulykker til AT. Alternativt er der etableret et samarbejde med Ejerlederne om at skabe kontakt til deltagervirksomheder, samt formidling af projektet resultater. 2

10 Bilag 1B: Projektbeskrivelse Mindre virksomheder Integreret ulykkesforebyggelse i mindre virksomheder Antal anslag incl. mellemrum: 4.800

11 Bilag 1B: Mindre virksomheder Formål Formålene med projektet er, at Udvikle en standardiseret intervention, baseret på Integreret Ulykkesforebyggelse (IU), rettet mod mindre virksomheder (20-49 ansatte) Afprøve den standardiserede intervention i 3 forskellige brancher i et kontrolleret design Vurdere effekten af den standardiserede intervention på virksomhedernes sikkerhedsniveau Baggrund og status En nylig dansk litteraturanalyse fandt, at der er et klart forskningsbehov rettet mod mindre virksomheder med <50 ansatte. Der er generelt set flere arbejdsmiljøproblemer, herunder større ulykkesrisici, i disse virksomheder sammenlignet med større virksomheder 17. Ejeren, der normalt er identisk med den øverste leder, er den afgørende nøgleperson i disse virksomheder, som er en speciel udfordring, da de har en særlig småvirksomhedskultur. De har en lav formaliseringsgrad og en udpræget ad-hoc-orientering, der giver dem problemer med at organisere arbejdsmiljøarbejdet og opfylde lovgivningens krav til systematisk arbejdsmiljøarbejde 17. En svensk undersøgelse har vist, at mange ejere ikke kan se årsagsvirkningsforholdet mellem en arbejdsmiljøindsats og et bedre helbred og velbefindende for medarbejderne 29, mens både danske og udenlandske undersøgelser viser, at lederne i mindre virksomheder ofte anser arbejdsmiljø som værende de ansattes eget ansvar 18;29;30. Tilgangen i IU, hvor der er et eksplicit fokus på ledelsen, virker derfor velegnet som afsæt til at udvikle forebyggelsesmetoder rettet mod mindre virksomheder. Der er en generel mangel på forebyggelsesmetoder rettet direkte mod mindre virksomheder og specifikt en mangel på undersøgelser, der som nærværende, medtager implementering og effektvurdering af metoder og redskaber rettet mod mindre virksomheder 17. Da mindre virksomheder har begrænsede midler og ressourcer til rådighed ift arbejdsmiljøarbejdet, er grundideen i nærværende projekt, at udvikle og afprøve et kortvarigt og overskueligt standardiseret ulykkesforebyggende forløb, med udgangspunkt i IU, som kan implementeres indenfor de eksisterende strukturer i mindre virksomheder. Nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Projektet forsøger at omsætte teorien om IU til et konkret forholdsvis kortvarigt standardiseret forløb rettet mod mindre virksomheder. Denne type af standardiserede forløb rettet mod mindre virksomheder, er ikke tidligere forsøgt implementeret og effektvurderet i et forskningsdesign. Ifølge CVR er virksomheder med ansatte den virksomhedsstørrelse, der samlet set har flest personer beskæftiget. Derfor er det af stor betydning at finde metoder, der ikke blot er effektive, men også er realistisk gennemførlige i denne størrelse af virksomheder. 1

12 Bilag 1B: Mindre virksomheder Forskningsplan Projektet er et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie med deltagelse af i alt 6 virksomheder fra 3 forskellige brancher. Virksomhederne matches parvis på brancher, så der er én intervention og én kontrolvirksomhed fra hver af brancherne: Jern- og metal, træindustri og plastindustri. Den standardiserede intervention udvikles i projektet, gennem skiftevis afprøvning i virksomheder og videreudvikling på basis af erfaringerne. Dvs først gennemføres interventionen på én virksomhed, hvorefter erfaringerne fra denne (samt hovedprojektet og de andre delprojekter) bruges til at videreudvikle og tilpasse konceptet inden den afprøves på den næste osv. På den måde er den færdige intervention velafprøvet ved projektets afslutning. Standardiseret intervention Intervention og effektevaluering varer 6 mdr og består af 5 faser, der er en operationalisering af DeJoys to processer (problemløsningsprocessen svarer til fase 1,3,4 mens kulturændringsprocessen foregår i fase 2 og 4). 1. Kortlægning af nuværende sikkerhedsniveau Baseret på de samme instrumenter, der anvendes i alle delprojekterne 2. Ledelsesproces Uddannelse og træning af ledere + fortløbende coaching 3. Organisatorisk proces Workshop for hele virksomheden, hvor der arbejdes med holdninger og i fællesskab identificeres indsatsområder på både organisations, ledelses- og medarbejderniveau 4. Arbejde med de identificerede indsatsområder På hhv organisatorisk-, ledelses- og medarbejderniveau 5. Effektvurdering Gentagelse af målingerne fra kortlægningen Se bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af indholdet i faserne. Der vil løbende gennem perioden foregå procesevaluering gennem korte interviews Mulighed for gennemførelse Projektet ledes af psykolog Kent Nielsen (AMK), der gennemfører sin ph.d. i forbindelse med FAIS-projektet. Der suppleres efter behov med yderligere arbejdskraft, fra den samlede forskergruppe. Teoretisk og metodemæssigt vil projektet udvikles gennem seminarerne i hovedprojektet. Der er etableret et samarbejde med Ejerlederne om at skabe kontakt til deltagervirksomheder, samt formidling af projektet resultater. 2

13 Bilag 1C: Projektbeskrivelse Store virksomheder Integreret ulykkesforebyggelse i store virksomheder Antal anslag incl. mellemrum: 4.855

14 Bilag 1C: Store virksomheder Formål Formålene med projektet er, at: Udvikle konkrete forebyggelsesmetoder, baseret på Integreret Ulykkesforebyggelse (IU), rettet mod store virksomheder (over 100 ansatte) Afprøve metoderne i et kontrolleret design Vurdere effekten af metoderne på virksomhedens sikkerhedsniveau Baggrund og status Store virksomheder har generelt bedre styr på arbejdsmiljøet end små virksomheder 26, hvilket bl.a. skyldes arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering. Derigennem udstikkes rammer for arbejdsmiljøarbejdet gennem regler, procedurer og dokumentation. Men disse systemer har sine begrænsninger, og hvor gavnlige de egentlig er, debatteres stadig 31;32. Fx har en undersøgelse af fejl indenfor kernekraftområdet, der skyldtes menneskelige faktorer, vist at 60% af disse kunne spores tilbage til utilstrækkelige eller uigennemførlige procedurer 33. I det daglige arbejde, vil der altid være situationer, hvor medarbejderne selv vælger hvordan de agerer, og fuldstændig sikkerhed opnås derfor kun hvis medarbejdernes vaner, rutiner og holdninger er sikre 34. Dette projekt foregår indenfor træindustrien, der har en uændret ulykkesincidens på ca. 330/ medarbejdere årligt over de sidste 6 år, hvilket er på niveau med bygge-anlæg og jern- og metalindustrien. Der er ikke tidligere foregået ulykkesinterventionsprojekter i dansk træindustri. Størsteparten af ulykkesforskning i træindustrien vedrører træfældning og savindustri 35. Den beskedne litteratur indenfor træ- og møbelindustrien peger på risikofaktorer relateret til håndværktøj og traditionel maskinsikkerhed. Becker fandt i amerikansk småindustri at 64% af ulykkerne var relateret til maskinelt værktøj 36. Michael et al. har i en serie studier beskæftiget sig med betydningen af ledelsens engagement i sikkerhed indenfor træindustrien 37;38. Ud over den positive betydning af ledelsesengagement for sikkerhedsadfærd, blev der fundet association til jobtilfredshed, organisatorisk commitment og generel jobmæssig præstation 37. Ligeledes fandt man, at kvaliteten af de generelle relationer mellem medarbejdere og de nærmeste ledere havde større betydning for forekomsten af ulykker, end omfanget af mere specifik sikkerhedskommunikation 38. Nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Træindustrien er domineret af store koncerner, der trods muligheder for intern koordineret indsats ikke har været i stand til at reducere ulykkesforekomsten. Branchen har i udstrakt grad outsourcet standardproduktionen, men bibeholdt store arbejdspladser i Danmark, der står for produktudvikling og specialproduktion. Trods højteknologisk produktion skønner branchen at risikoniveauet fortsat vil være højt på grund af de omskiftelige arbejdsomstændigheder relateret til udviklingsbaseret produktion. Tendensen kan forventes at være typisk for udviklingen i dansk industriel produktion og projektet har derfor gode muligheder for generalisering. 1

15 Bilag 1C: Store virksomheder Forskningsplan Projektet er et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie med deltagelse af i alt 3 virksomheder, der har sammenlignelig produktion, ensartede sikkerhedspolitikker og procedurer, da de kommer fra den samme koncern. Der er 1 interventionsvirksomhed men 2 kontrolvirksomheder for at styrke referencemulighederne i designet, så de forskelle, der formentlig vil være trods den fælles koncerntilknytning, i højere grad kan elimineres i effektevalueringen. Der vil være medarbejdere på hver virksomhed. Intervention og effektevaluering varer 2 år, og består af 4 overordnede elementer, der er en operationalisering af DeJoys to processer (problemløsningsprocessen svarer til fase 1+3, mens kulturændringsprocessen foregår i fase 2+3). 1. Kortlægning af nuværende sikkerhedsniveau på alle 3 virksomheder a. Baseret på de samme instrumenter, der anvendes i alle delprojekterne b. Data fra virksomhedernes egne registreringssystemer 2. Ledelseskurser a. Topledelsen: uddannelse og træning af ½ dags varighed + forsat coaching 1 gang/kvartal b. Mellemledelsen: fælles kursusforløb over 6 mdr rettet mod engagement og prioritering af sikkerhed + efterfølgende individuel coaching 1 gang/måned 3. Arbejde med identificerede indsatsområder a. Sikkerhedsorganisationen: workshops hvor der arbejdes med holdninger og identificeres indsatsområder på både organisations, ledelses- og medarbejderniveau b. Timelønnede: deltagelse i temamøder i eksisterende selvstyrende grupper, med fokus på holdninger, vaner, adfærd og prioritering af sikkerhed 4. Effektvurdering a. Gentagelse af målingerne fra kortlægningen Se bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af indholdet i faserne. Der vil løbende gennem perioden foregå procesevaluering gennem korte interviews Mulighed for gennemførelse Projektet gennemføres som et ph.d.-projekt, med ledende overlæge Kurt Rasmussen (AMK) som faglig ansvarlig. Der er truffet forhåndsaftale med VELUX-koncernen om deltagelse i projektet (se bilag 6). 2

16 Litteratur 1. Hale AR, Hovden J: Management and culture: the third age of safety. A review of approaches to organizational aspects of safety, health and environment, in Feyer A-M, Williamson A (eds): Occupational Injury: Risk, Prevention and Intervention, chap 11. London, Taylor & Francis Ltd., 1998, pp DeJoy DM: Behavior change versus culture change: Divergent approaches to managing workplace safety. Safety Science 43: , Lund J, Aarø LE: Accident prevention. Presentation of a model placing emphasis on human, structural and cultural factors. Safety Science 42: , Rasmussen K, Carstensen O, Lauritsen J et al: Prevention of farm injuries in Denmark. Scandinavian Journal of Work and Environmental Health 29: , Spangenberg S, Mikkelsen KL, Kines P et al: The construction of the Oresund Link between Denmark and Sweden: the effect of a multi-faceted safety campaign. Safety Science 40: , Guastello SJ: Do we really know how well our occupational accident prevention programs work? Safety Science 16: , Zohar D: Modifying Supervisory Practices to Improve Subunit Safety: A Leadership-Based Intervention Model. Journal of Applied Psychology 87: , Zohar D, Luria G: The use of supervisory practices as leverage to improve safety behavior: A cross-level intervention model. Journal of Safety Research 34: , Zohar D: The effects of leadership dimensions, safety climate, and assigned priorities on minor injuries in work groups. Journal of Organizational Behavior 23:75-92, Simard M, Marchand A: A multilevel analysis of organisational factors related to the taking of safety initiatives by work groups. Safety Science 21: , Simard M, Marchand A: Workgroups' prosperity to comply with safety rules: The influence of micro-macro organisational.. Ergonomics 40:172, Dedobbeleer N, Beland F: A safety climate measure for construction sites. Journal of Safety Research 22:97-103, Dedobbeleer N, Beland F: Is risk perception one of the dimensions of safety climate?, in Feyer A-M, Williamson A (eds): Occupational Injury: Risk, Prevention and Intervention, chap 7. Taylor & Francis Ltd, London, 1998, pp O'dea A, Flin R: Site managers and safety leadership in the offshore oil and gas industry. Safety Science 37:39-57, 2001

17 Bilag 1: Litteratur 15. Zohar D: A Group-Level Model of Safety Climate: Testing the Effect of Group Climate on Microaccidents in Manufacturing Jobs. Journal of Applied Psychology 85: , Mikkelsen, K. L., Dyreborg, J., and Spangenberg, S. Måling af fremdriften i virksomheder for visionen: Dødsulykker og andre alvorlige ulykker, samt skader blandt unge årige København, CASA & Arbejdsmiljøinstituttet. Ref Type: Report 17. Hasle, Peter, Limborg, Hans Jørgen, Ledskov, Annette, and Nalholm, Else. Arbejdsmiljøarbejdet i mindre og mellemstore virksomheder - en litteraturanalyse Institut for Produktion og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet & Center for Alternativ Samfundsanalyse. Ref Type: Report 18. Hasle, Peter and Wissing, P. Workplace Health Promotion in Small Enterprises in Denmark København, Center for Alternativ Samfundsanalyse. Ref Type: Report 19. Ajzen I: The theory of planned behaviour. Organizational Behavior and Human Decision Processes 50: , Armitage CJ, Conner M: Efficacy of the Theory of Planned Behaviour: A meta-analytic review. British Journal of Social Psychology 40:471, Hagger MS, Chatzisarantis NLD, Biddle SJH: A meta-analytic review of the theories of reasoned action and planned behavior in physical activity: Predictive validity and the contribution of additional variables. Journal of Sport & Exercise Psychology 24:3-32, Barling J, Weber T, Kelloway EK: Effects of transformational leadership training on attitudinal and financial outcomes: A field experiment. Journal of Applied Psychology 81: , Andersen L, Kines P, Hasle P: Owner Attitudes and Self Reported Behavior Towards Modified Work After Occupational Injury Absence in Small Enterprises: A Qualitative Study. Journal of Occupational Rehabilitation 17: , Antonson, A. B., Birgesdotter, L., and Bornsberger-Dankvardt, S. Small enterprices in Sweden. Health and Safety and the significance of intermediaries in preventive health and safety. 2002: Stockholm, Arbeitlivsinstituttet. Ref Type: Report 25. Barbeau E, Roelofs C, Youngstrom R et al: Assessment of occupational safety and health programs in small businesses. American Journal of Industrial Medicine 45: , Hasle, Peter, Bach, Elsa, Sørensen, Ole Henning, and Roepstorff, Christian. Arbejdsmiljø i små virksomheder - en analyse af forskelle mellem små og store virksomheder , Arbejdsmiljørådets Service Center. Ref Type: Report 2

18 Bilag 1: Litteratur 27. European Social Statistics - accidents at work and work-related health problems ( ) Luxembourg, European Communities. Ref Type: Report 28. Hasle, Peter, Kines, P., and Andersen, Lars. Small enterprise owners' injury attribution and injury prevention. Safety Science Ref Type: In Press 29. Axelsson, C. Formalisering som hinder & möjlighet i småföretag. En studie av arbetsmiljöarbete ur ett lärandeperspektiv Luleå: Institutionen för Arbetsvetenskap. Avdelningen för Industriell Produktionsmiljö., Luleå Tekniska Universitet. Ref Type: Report 30. Eakin J: Leaving it up to the workers: Sociological perspective on the management of health and safety in small workplaces. International Journal of Health Services 22: , Hale AR: Safety management in production. Human Factors and Ergonomics in Manufacturing 13: , Robson LS, Clarke JA, Cullen K et al: The effectiveness of occupational health and safety management system interventions: A systematic review. Safety Science 45: , An analysis of root Causes in 1983 and 1984 significant event reports. INPO Atlanta, Institute of Nuclear Power Operations. Ref Type: Report 34. Reason J: Managing the Risks of Organizational Accidents. Aldershot, ashgate Publishing Limited, Fischer V, Young N, Mueller C et al: Three times the injuries among occasional wood cutters compared to professional loggers. Sample of emergency rooms in central and northern Wisconsin. American Journal of Industrial Medicine 47: , Becker TM, Trinkaus K, Buckley D: Tool-related injuries among amateur and professional woodworkers. Journal of Occupational & Environmental Medicine 29: , Michael JH, Evans DD, Jansen KJ et al: Management commitment to safety as organizational support: Relationships with non-safety outcomes in wood manufacturing employees. Journal of Safety Research 36: , Michael JH, Guo ZG, Wiedenbeck J et al: Production supervisor impacts on subordinates`safety outcomes: An investigation of leader-member exchange and safety communication. Journal of Safety Research 37: ,

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen

Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen Bilag 1: Projektbeskrivelse SIBA Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen (SIBA-projektet) Et samarbejdsprojekt mellem Dansk Ramazzini Center (v. Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet Herning)

Læs mere

Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur

Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur Kim Lyngby Mikkelsen, Senior forsker, AMI Pete Kines, Forsker, AMI Lene Levering, Kvalitets og Arbejdsmiljøleder ArbejdsMiljøkonferencen 19. september

Læs mere

Ulykker og Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen

Ulykker og Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen Bilag 1: Projektbeskrivelse USBA Ulykker og Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen (USBA-projektet) Et samarbejdsprojekt mellem Dansk Ramazzini Center (v. Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy

Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy 1 Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse

Læs mere

Præsentation. Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS

Præsentation. Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS Præsentation Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS Uddannelse: Kemiingeniør, Eksamineret sikkerhedsrådgiver, Lead auditor og Ledelsesuddannelse Erfaring: 23 år med Arbejdsmiljø & Sikkerhed

Læs mere

Kommunikation som metode til at gøre arbejdsmiljø relevant og interessant

Kommunikation som metode til at gøre arbejdsmiljø relevant og interessant Kommunikation som metode til at gøre arbejdsmiljø relevant og interessant AKON, ved VIA Holstebro d. 31/10 2012 Ved Louise Møller Pedersen Cand.scient.adm., afventer ph.d.-forsvar Underviser på Aalborg

Læs mere

FAIS. Forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker gennem intervention i sikkerhed og sikkerhedskultur. udført af

FAIS. Forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker gennem intervention i sikkerhed og sikkerhedskultur. udført af FAIS Forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker gennem intervention i sikkerhed og sikkerhedskultur udført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Arbejdsmedicinsk Klinik Herning 2 Finansieret

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Konference den 7. oktober 2015

Konference den 7. oktober 2015 Skab resultater gennem et godt psykisk arbejdsmiljø! Konference den 7. oktober 2015 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Konference den 7. oktober 2015 Severin Kursuscenter, Middelfart Skab resultater gennem

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Fra samfundsopgave til privat forretning: Udviklingen af samarbejdsrelationen mellem AM-rådgiver/BST og virksomhederne PAVLA projektet

Fra samfundsopgave til privat forretning: Udviklingen af samarbejdsrelationen mellem AM-rådgiver/BST og virksomhederne PAVLA projektet Fra samfundsopgave til privat forretning: Udviklingen af samarbejdsrelationen mellem AM-rådgiver/BST og virksomhederne PAVLA projektet Hans Jørgen Limborg TeamArbejdsliv, www.teamarbejdsliv.dk Arbejdsmiljøforskningsfondens

Læs mere

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver Juni 2015 Carsten Ditlefsen, MBA, partner og direktør i AM-Gruppen Definitioner at skabe en samvirken af mål og midler Kilde: Fakta om arbejdsmiljø 2013, side 71 at skabe en samvirken af mål. Ved at nå

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Rugbyspillere, minestrygere og linedansere et studie af multiple sikkerhedskulturer

Rugbyspillere, minestrygere og linedansere et studie af multiple sikkerhedskulturer 157 Rugbyspillere, minestrygere og linedansere et studie af multiple sikkerhedskulturer Civilingeniør Heidi Lisette Engberg & Lektor Christian Koch Institut for Planlægning, Danmarks Tekniske Universitet,

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Kort om phd-projektet

Kort om phd-projektet Coaching som redskab til at skabe motivation for og struktur på sikkerhedsarbejdet Arbejdsmiljøkonferencen i Nyborg 2009, Phd-workshop 2, Styringsformer og ledelse, d. 10/11 2009 Louise M. Pedersen, ph.d.-studerende,

Læs mere

Hvordan fremmer vi god implementering?

Hvordan fremmer vi god implementering? Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

»Fra vision til praktisk arbejdsmiljøledelse

»Fra vision til praktisk arbejdsmiljøledelse »Fra vision til praktisk arbejdsmiljøledelse Vibeke Rasmussen. vira@alectia.com »Program for resten af dagen Præsentation af Colas Lederudvikling hos Colas forløb og formål Eksempler Samarbejdet Colas

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Velkommen Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Erhvervs Ph.d. studerende og auditor Anne Helbo, telefon 40 35 40 14 og Business Developer Lars Vestergaard Jensen, telefon 40 20

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Program. Intro Øvelse Vores arbejdsliv Sociale fællesskaber vs. teknologi Metode og proces Øvrige tiltag Øvelse. April 10 / 1

Program. Intro Øvelse Vores arbejdsliv Sociale fællesskaber vs. teknologi Metode og proces Øvrige tiltag Øvelse. April 10 / 1 Program Intro Øvelse Vores arbejdsliv Sociale fællesskaber vs. teknologi Metode og proces Øvrige tiltag Øvelse April 10 / 1 Formål Inspiration: Hvorfor bør vi praktisere positiv psykologi i APV- arbejdet

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

KOLLEKTIVE ANALYSER AF BETINGELSER OG ÅRSAGER: FISH-BONE SOM ALTERNATIV ELLER SUPPLEMENT TIL TRIVSELSMÅLINGER

KOLLEKTIVE ANALYSER AF BETINGELSER OG ÅRSAGER: FISH-BONE SOM ALTERNATIV ELLER SUPPLEMENT TIL TRIVSELSMÅLINGER KOLLEKTIVE ANALYSER AF BETINGELSER OG ÅRSAGER: FISH-BONE SOM ALTERNATIV ELLER SUPPLEMENT TIL TRIVSELSMÅLINGER TRIVSELSMÅLINGER NYTTER DET NOGET, OG HVAD ER ALTERNATIVET? 14/1 2015 OLE H. SØRENSEN, AALBORG

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Lean Six Sigma Black Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Black Belt-uddannelse Lean Six Sigma For dig, der arbejder med meget komplekse problemstillinger og derfor har behov for et højt kompetenceniveau til at udføre komplekse forbedringsprojekter, der involverer store mængder data

Læs mere

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser Forandring Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Slide nr. 1 Teaser Jeg præsenterer en ny model til styring af organisatorisk forandring med fokus på interessent-nøgleroller

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation.

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Værdien af arbejdsmiljøcertificering

Værdien af arbejdsmiljøcertificering Værdien af arbejdsmiljøcertificering Workshop på AM2010 tirsdag d. 9/11 kl. 13.00 Sektorchef Lars Vestergaard Jensen Program Præsentation Kort om arbejdsmiljøledelse/arbejdsmiljøcertificering Erfaringer

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Blandt arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark

Blandt arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark Debat Er det virksomheden, der er patienten? Tage Søndergård Kristensen Det har i mange år været god latin, at det er virksomheden der er patienten, og at forebyggelse er bedre end behandling. I denne

Læs mere

Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet. Ph.d. Workshop AM2013

Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet. Ph.d. Workshop AM2013 Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet Ph.d. Workshop AM2013 Danske og svenske tandlægers emotionelle arbejde og arbejdsglæde Baggrund: Tandplejer siden siden 1996 Master

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

Ledelse af komplekse organisationer

Ledelse af komplekse organisationer Ledelse af komplekse organisationer Workshop nr. 3 Psykolog Kent J. Nielsen Komplekse organisationer Intern kompleksitet Mange faggrupper Specialfunktioner Mange ledelsesniveauer og afdelinger Forskelligartede

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 Projektbeskrivelse Kort udgave Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 De personlige hensyn i plejen af afhængige ældre Det stigende antal ældre og en begrænset økonomi har gennem mange år ført til en stigende

Læs mere

Program Velkommen På kursus velkommen til Metoder en intro Hvad har vi lavet? Hvad blev det til? Rykkede det? Fra projekt til drift Tak for nu

Program Velkommen På kursus velkommen til Metoder en intro Hvad har vi lavet? Hvad blev det til? Rykkede det? Fra projekt til drift Tak for nu 1 Program Velkommen På kursus velkommen til Sikker på lager Metoder en intro Fokusgruppe-interviews Hvad har vi lavet? Kort om projektet Hvad blev det til? Dan-e - et kursuskoncept Rykkede det? Resultater

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

EMUC Network Meeting 26/11-2014

EMUC Network Meeting 26/11-2014 EMUC Network Meeting 26/11-2014 Agenda Historik Hvordan udvikler A2SEA ISM systemerne i Crew bådene? Hvordan auditerer A2SEA deres ISM system ombord op skibene? Hvordan implementeres ISM / i skibene med

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø

Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Workshop nr. 221 Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv Birgit Aust, NFA Indhold 1. Kort om projektet 2. Resultater

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere