Bilag 1: Projektbeskrivelse Integreret ulykkesforebyggelse På tværs af brancher og virksomhedsstørrelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: Projektbeskrivelse Integreret ulykkesforebyggelse På tværs af brancher og virksomhedsstørrelse"

Transkript

1 Bilag 1: Projektbeskrivelse Integreret ulykkesforebyggelse På tværs af brancher og virksomhedsstørrelse Antal anslag incl. mellemrum:

2 Bilag 1: Integreret ulykkesforebyggelse Formål Arbejdsulykker forårsages af et sammenspil mellem individ-, gruppe-, arbejdsmæssige- og organisatoriske faktorer 1. Den nuværende viden indenfor forebyggelse peger på, at den største effekt opnås, hvis man kombinerer tilgange. Integreret ulykkesforebyggelse (IU) er en ny, endnu ikke empirisk afprøvet, kombination af den adfærdsbaserede og den kulturelle tilgang til ulykkesforebyggelse 2. De overordnede formål med det samlede projekt er, at Videreudvikle teorien om IU Udvikle konkrete metoder til ulykkesforebyggelse i forskellige brancher og virksomhedsstørrelser, ud fra teorien om IU Implementere metoderne i forskellige brancher og virksomhedsstørrelser Vurdere effekten af metoderne på virksomhedernes sikkerhedsniveau, på tværs af brancher og virksomhedsstørrelse Det specifikke formål med hovedprojektet er, at Videreudvikle og skærpe teorien om IU, som projektet er bygget op omkring, ud fra de akkumulerede erfaringer fra de 3 delprojekter, samt teoretiske og praktiske input fra internationale forskere. Det specifikke formål for hvert af de 3 delprojekter er, at Omsætte teorien om IU til konkrete forebyggelsesmetoder, under hensynstagen til de forskelle i branche, virksomhedsstørrelse, organisation og ledelse som gør sig gældende i delprojekternes målgruppe Hovedprojektet leverer den teoretiske ramme, samt samler og integrerer den fremkomne viden fra delprojekterne, der hver især fokuserer på konkrete forebyggelsesmetoder rettet mod én bestemt virksomhedsstørrelse. Projektet bidrager til forskeruddannelse ved, at de teoretiske og metodemæssige udviklinger i hovedprojektet indgår i et post.doc.-forløb, mens delprojekt C gennemføres som ph.d.-forløb. Projektets slutprodukt bliver en værktøjskasse, der kan benyttes af både virksomheder og arbejdsmiljørådgivere, indeholdende konkrete velafprøvede forebyggelsesmetoder for både ledere og medarbejdere, baseret på IU og målrettet mod forskellige virksomhedsstørrelser og brancher. Hovedprojekt Tværgående teori- og metodeudvikling ift integreret ulykkesforebyggelse (post.doc.-forløb) Delprojekt A Integreret ulykkesforebyggelse i små virksomheder Delprojekt B Integreret ulykkesforebyggelse i mindre virksomheder Delprojekt C Integreret ulykkesforebyggelse i store virksomheder (ph.d.-forløb) 1

3 Bilag 1: Integreret ulykkesforebyggelse Baggrund og status Der findes kun få systematiske effektevalueringer af ulykkesforebyggelse, men en nyere norsk metaanalyse vedrørende generel ulykkesforebyggelse konkluderer, at den største effekt opnås, hvis man kombinerer tiltag rettet mod holdningspåvirkning, adfærdspåvirkning og strukturelle ændringer 3. Den samme konklusion kan uddrages af et par nyere danske undersøgelser, der peger på vigtigheden af gennemgribende tiltag ift ulykkesintervention indenfor landbruget 4 og under bygningen af Øresundsbroen 5. Integreret ulykkesforebyggelse Den nuværende viden peger altså på, at man skal kombinere ulykkesforebyggende tiltag, for at opnå den største effekt. En metaanalyse af effekten af forskellige interventionstyper overfor arbejdsulykker viser, at de to mest effektive tilgange er adfærdsændringer samt gennemgribende tiltag rettet mod sikkerhedskultur 6. Disse tilgange ser den amerikanske forsker David M. DeJoy som komplementære, og han opstiller en teoretisk ramme, kaldet integreret ulykkesforebyggelse, der er en kombination af dem 2. Den kulturbaserede tilgang tager sit udgangspunkt i organisationsteori. Det er ofte en funktionalistisk og ledelsesstyret oppefra og ned -tilgang, der er fokuseret på værdier og overbevisninger i organisationen. Den adfærdsbaserede tilgang er derimod en medarbejderrettet nedefra og op -tilgang, der er fokuseret på adfærden på gulvniveauet. Den bygger på den behavioristiske indlæringsmekanisme kaldet operant betingning, der er veldokumenteret i forhold til at skabe adfærdsændringer på en række områder, heriblandt sikkerhed 2;6. Ved at integrere de to tilgange, opnås en balanceret og gennemgribende tilgang til ulykkesforebyggelse, da svaghederne ved den ene tilgang, er styrkerne ved den anden (se tabel 1). Tabel 1: To tilgange til ulykkesforebyggelse Kulturændring Adfærdsbaseret Centrale elementer Oppefra og ned Nedefra og op Drevet af intuition og forståelser Drevet af data og analyser Selvopretholdende Behov for vedvarende fokus Styrker Fokus på organisationsændringer Konkret teknik Vidtfavnende Objektiv Fokus på bagvedliggende årsager Fokus på gulvniveau Svagheder Diffus Syndebukke Subjektiv Ser ikke på andre påvirkninger Indirekte Fokus på de umiddelbare årsager Tilpasset fra DeJoy (2005) Den integrerede tilgang til ulykkesforebyggelse er endnu ikke afprøvet empirisk. Der findes dog enkelte eksempler på tilgange hos andre forskere, der støtter tankegangen. Fx har den israelske ulykkesforsker Dov Zohar haft succes med en ledelsesbaseret intervention, der kombinerer et fokus på medarbejdernes adfærd, med et ledelsesfokus på sikkerhed, klima og kultur 7-9. Zohars tankegang er, at ledere i deres daglige kontakter med medarbejderne giver udtryk for deres værdier og overbevisninger, og derigennem påvirker medarbejdernes grad af usikker adfærd, ved at signalere, hvor højt prioriteret sikkerhed bør være. Empirisk har Zohar bl.a. i et kontrolleret studie påvist, at et ændret interaktionsmønster, hvor lederen indgår i flere sikkerhedsrelaterede kontakter med 2

4 Bilag 1: Integreret ulykkesforebyggelse medarbejderne, har en positiv effekt på brugen af høreværn, antal ulykker og den generelle opfattelse af sikkerhed 7. Zohars tankegang har været forsøgt omsat til danske forhold i FAISprojektet med blandede resultater. Det har vist sig, at mekanismerne fungerer, men det har været problematisk at få den nødvendige opbakning fra topledelserne, som ikke har været et fokusområde i FAIS-projektet. Det bliver det i nærværende projekt, som bygger videre på disse erfaringer både teoretisk og metodemæssigt. En ting, der kun berøres overfladisk indenfor IU, er hvordan man konkret skaber adfærds- og holdningsændringer hos medarbejderne og ledelsen. Det er vigtigt, at ledelsen er engageret, da ledelsesengagement er bredt anerkendt som basalt ift at arbejde succesfuldt med sikkerhed i organisationer 7; Situationen er dog ofte, især i mindre virksomheder, at ledelsen skal balancere kravene om fx produktivitet og sikkerhed, og derfor er passive ift risici i arbejdsmiljøet grundet manglende viden om lovgivning, årsagssammenhænge og hvad en tilstrækkelig arbejdsmiljøindsats kræver Nærværende projekt vil inddrage Ajzens 19 veldokumenterede teori om planlagt adfærd 20;21 i den teoretiske ramme, med henblik på at forklare og forstå, hvordan der kan skabes forandringer i adfærd. Ud fra Ajzens teori er en persons handlinger bestemt af hhv holdningen til handlingen, de subjektive normer og opfattet kontrol over handlingen. Ved at påvirke disse parametre, er det muligt at få folk til at ændre deres adfærd. Interventionerne i de 3 delprojekter har alle til formål at påvirke disse parametre hos både medarbejdere og ledere, for at skabe en vedvarende adfærds- og holdningsændring. Nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Der findes empirisk evidens for både den adfærdsbaserede og den kulturændrende tilgang til forebyggelse af ulykker hver for sig. Ligeledes findes der evidens for Zohars ledelsesbaserede tilgang og Ajzens teori om planlagt adfærd. Men der er endnu ikke, hverken nationalt eller internationalt, foretaget undersøgelser, der afprøver den integrerede model i praksis. Nærværende projekter vil videreudvikle den teoretiske model og bidrage med en systematisk afprøvning på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser. På den måde repræsenterer projektet såvel teoretisk som metodemæssig nytænkning. Delprojekter favner bredt over både brancher og virksomhedsstørrelser, lige fra den lokale tømrermester med 5 ansatte til en stor koncern med over ansatte. De samlede resultater fra projekterne vil dermed have en stor målgruppe, og kunne anvendes bredt i forhold til ulykkesforebyggelse. Forskningsplan Hovedprojektet varer 36 måneder, og danner den teoretiske ramme om projektet, der sikrer sammenhæng mellem teori og de konkrete forebyggelsesmetoder i delprojekterne. Ligeledes sikrer det, at erfaringerne fra de enkelte brancher og virksomhedsstørrelser anvendes på tværs af delprojekterne, samt den endelige formidling af det samlede projektets resultater. Det primære indhold i hovedprojektet er 6 halvårlige arbejdsseminarer, hvor projektgruppen samles, for at diskutere og udvikle den fælles teoretiske ramme, samt diskutere hvordan denne omsættes bedst mulig til konkrete metoder. På hver anden af seminarerne deltager mindst én international førende forsker, der kan være med til at videreudvikle de enkelte projekter. Fokusområderne for seminarerne vil i løbet af projektet svare til den fase delprojekterne er i. Dvs. som minimum dækkes 3

5 Bilag 1: Integreret ulykkesforebyggelse områderne: udvikling af interventioner, implementering af interventioner, effektmåling, evaluering og formidling. Metoder Omsat til praksis bygger IU på to parallelle processer, der tilsammen sikrer et gennemgribende arbejde med sikkerhed fra top til bund i organisationen 2 : En databåret problemløsnings-proces med fokus på alle niveauer En omfattende afdækning af sikkerhedsmæssige problemer, der inkluderer alle niveauer i virksomheden, dvs. ikke kun fokus på medarbejderadfærd, men også usikre forhold og bagvedliggende organisatoriske årsager til ulykker. Derefter skal der kontinuerligt analyseres, handles og evalueres på fremskridtene i forhold til løsningen af de afdækkede problemer, så processen ikke går i stå, men hele tiden udvikler sig i den rigtige retning. En åben kulturændringsproces Ifm problemløsningsprocessen skal lederne i både ord og handlinger vise et konkret og synligt engagement i sikkerhed. Derved kan de påvirke medarbejdernes opfattelse af prioriteringen af sikkerhed, og ved samtidig at involvere medarbejderne i processen, kan de også engagere dem i sikkerhed. Disse 2 processer vil blive omsat til konkrete metoder i delprojekterne. Der vil blive anvendt de samme interventionsstrategier og målemetoder (både kvantitative og kvalitative) i alle delprojekterne, men tilpasset til den konkrete virksomhedsstørrelse og branche. Gennemgående træk er en kortlægning baseret på observation, auditering, spørgeskemaer og interviews, samt en kulturændring indeholdende bl.a. en kortvarig ledelsesuddannelse i forhold til sikkerhed og ledelse, koblet med individuel månedlig coaching, der tidligere har vist sig at have effekt i forhold til arbejdsmiljøfaktorer 7;22. Desuden evalueres der løbende på de 2 processer. Effektmål Effektmålet er i alle delprojekter ændringer i virksomhedernes sikkerhedsniveau, der operationaliseres gennem både adfærdsmæssige, kulturelle og strukturelle elementer. Tabel 2: Eksempler på operationaliseringen af sikkerhedsniveauet Element Mål Målemetode Adfærd Usikker adfærd Observation Brug af værnemidler Observation Kultur Ledelsens prioritering af sikkerhed Spørgeskema Medarbejdernes prioritering af sikkerhed Spørgeskema Struktur Organisering af sikkerhedsarbejdet Auditering Brug af APV Auditering Maskinsikkerhed Maskingennemgang Alle delprojekter er dimensioneret med hensyntagen til, at der kan opnås en tilstrækkelig statistisk styrke med de anvendte målemetoder, ligesom effektevalueringen suppleres med procesevaluering for at belyse, hvad der har virket fremmende/hindrende for interventionen. 4

6 Bilag 1: Integreret ulykkesforebyggelse Tabel 3: Opsummering af de 3 delprojekter Deltagere Virksomheder (Case/kontrol) Delprojekt A Delprojekt B Delprojekt C 16/16 3/3 1/2 Brancher Bygge & Anlæg Jern & metal Jern- & metal Træ- & møbel Plast Træ- og møbel Ansatte per virksomhed Ansatte totalt (Case/kontrol) Ca. 200 Ca. 200/200 Ca. 100/100 Ca. 200/400 Organisering af sikkerhedsarbejdet Leder + sikkerhedsrepræsentant Formel sikkerhedsorganisation Arbejdsmiljøafdeling + Sikkerhedsorganisation + Sikkerhedsudvalg Ledelsesniveauer støttefunktioner Intervention Problemløsning Kortlægning Kortlægning Kortlægning Lederstyrede temamøder Workshop for hele virksomheden Forløb med sikkerhedsorganisationen Temamøder med medarbejdere Kulturændring Lederkursus (på tværs) + coaching Lederkursus (internt) + coaching Lederkursus (internt) + coaching Arbejde med identificerede områder Arbejde med identificerede områder Arbejde med identificerede områder Sparring af topledelsen Praktiske muligheder for projektets gennemførsel Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet Herning (projektansvarlige) og Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø. Begge institutioner har mange års erfaring med forskning i forebyggelse af arbejdsulykker, herunder interventionsforskning. Der er truffet forhåndsaftale med Prof. David M. DeJoy (USA) om indtrædelse i en international styregruppe for projektet samt deltagelse i det første seminar, ligesom Prof. Dov Zohar (Israel) vil være tilknyttet projektet. Der foreligger forhåndsaftaler om deltagelse, enten med konkrete virksomheder eller de relevante samarbejdspartnere ift at rekruttere disse, for alle delprojekter. 5

7 Bilag 1A: Projektbeskrivelse Små virksomheder Integreret ulykkesforebyggelse i små virksomheder Antal anslag incl. mellemrum: 5.024

8 Bilag 1A: Små virksomheder Formål Formålene med projektet er, at: Udvikle konkrete forebyggelsesmetoder, baseret på Integreret Ulykkesforebyggelse (IU), rettet mod små virksomheder (5-19 ansatte) Afprøve metoderne i 2 forskellige brancher i et kontrolleret design Vurdere effekten af metoderne på virksomhedernes sikkerhedsniveau Baggrund og status I små virksomheder er det oftest ejeren, der er ansvarlig for alle ledelsesmæssige spørgsmål så som produktion, planlægning, salg og personalepleje. Desuden arbejder ejeren ofte med på de konkrete opgaver i løbet af dagen. Ledelsesstilen i små virksomheder er uformel og problemer løses på stedet uden brug af skriftlige procedurer og politikker. Manglen på en formel ledelsesstruktur og organisering er medvirkende til, at det kan være vanskeligt for små virksomheder at gennemføre et systematisk sikkerhedsarbejde 17;23. Adskillige studier har demonstreret, hvorledes ejerens værdier og prioriteter er bestemmende for kulturen i de små virksomheder 24;25 Arbejdsmiljøet i små virksomheder er ofte karakteriseret ved at være mere varieret end i større virksomheder. Det fysiske arbejdsmiljø kan dog udgøre en større helbredsrisiko i små virksomheder, end i større virksomheder først og fremmest ift ulykker 26;27. Forskningen tyder på, at forekomsten af arbejdsulykker er dårligt belyst i små virksomheder og at de officielle ulykkestal er påvirket af underrapportering 17. Da der i Danmark er mange små virksomheder, er den enkelte virksomhed sjældent ude for en arbejdsulykke. Derfor er risikoopfattelsen i virksomheden præget af lederens personlige erfaringer og sjældent af kollektive erfaringer 17. Derfor kunne det forventes, at personlige erfaringer med alvorlige arbejdsulykker ville give anledning til ændret indsats ift at forebygge arbejdsulykker. Nyere dansk forskning viser dog, at dette ikke er tilfældet 28. I langt de fleste tilfælde bliver ulykker forklaret med hændelige uheld, der ikke kan forebygges. En sådan ulykkesopfattelse medfører, at der oftest ikke gøres nogen indsats for at analysere årsagerne til ulykkerne i virksomheden. Dermed iværksættes der ingen efterfølgende forebyggelse. Denne forståelse har betydning for prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og sikkerhedsarbejdet 28, men skal ses i lyset af de tætte sociale relationer i små virksomheder, hvilket vanskeliggør placering af et ansvar. Nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Projektet vil bidrage med viden om, hvordan små virksomheders vilje og evne til at gøre en ulykkesforebyggende indsats kan fremmes. Der tages afsæt i både ejer/leder og medarbejderes ulykkesforståelse, hvilket giver mulighed for at udvikle vedvarende interventionsstrategier, som passer til de små virksomheder og de ansattes behov. På den måde repræsenterer projektet såvel teoretisk som metodemæssig nytænkning som kan være medvirkende til at forebygge arbejdsulykker i små virksomheder. 1

9 Bilag 1A: Små virksomheder Forskningsplan Projektet er et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie, med deltagelse af i alt 32 virksomheder fra 2 brancher, der matches og opdeles i kontrol- og interventionsgrupper (se tabellen). Bygge-anlæg Jern & Metal Intervention 8 8 Kontrol 8 8 Projektet varer 36 mdr. Der gennemføres først intervention i den ene branche, hvorefter erfaringerne fra denne (samt hovedprojektet og de andre delprojekter) bruges til at videreudvikle og tilpasse konceptet til den anden. Intervention og effektevaluering består af 4 faser, og er en operationalisering af DeJoys to processer (problemløsningsprocessen svarer til fase 1+3, mens kulturændringsprocessen foregår i fase 2+3). I første omgang er der fokus på ledernes holdninger, efterfulgt af et fokus på ledernes påvirkning af kulturen i deres virksomheder. 1. Kortlægning af nuværende sikkerhedsniveau Baseret på de samme instrumenter, der anvendes i alle delprojekterne 2. Lederkurser De 8 ejere/ledere fra interventionsvirksomhederne deltager sammen på et praksisrelateret uddannelsesforløb over 6 mdr, der har fokus på ledelse og ulykkesforståelse. Efterfølgende er der coaching af den enkelte ejer 3. Temamøder I løbet af 4 interne temamøder på virksomheden arbejder ejerne/lederne sammen med medarbejderne med de områder, der blev identificeret gennem kortlægningen. Der arbejdes ud fra de principper og forståelser, ejerne/lederne har fået indsigt i gennem uddannelsen 4. Effektvurdering Gentagelse af målingerne fra kortlægningen Se bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af indholdet i faserne. Der vil løbende gennem perioden foregå procesevaluering gennem korte interviews. Mulighed for gennemførsel Projektet ledes af psykolog, ph.d. Pete Kines (NFA) og psykolog ph.d. Lars-Peter Andersen (AMK). Disse har netop afsluttet et forskningsprojekt vedr. små virksomheder, som dette projekt teoretisk og metodemæssigt bygger videre på 23. Kontakten til virksomhederne sker, ligesom i det foregående projekt, pba indberetninger om arbejdsulykker til AT. Alternativt er der etableret et samarbejde med Ejerlederne om at skabe kontakt til deltagervirksomheder, samt formidling af projektet resultater. 2

10 Bilag 1B: Projektbeskrivelse Mindre virksomheder Integreret ulykkesforebyggelse i mindre virksomheder Antal anslag incl. mellemrum: 4.800

11 Bilag 1B: Mindre virksomheder Formål Formålene med projektet er, at Udvikle en standardiseret intervention, baseret på Integreret Ulykkesforebyggelse (IU), rettet mod mindre virksomheder (20-49 ansatte) Afprøve den standardiserede intervention i 3 forskellige brancher i et kontrolleret design Vurdere effekten af den standardiserede intervention på virksomhedernes sikkerhedsniveau Baggrund og status En nylig dansk litteraturanalyse fandt, at der er et klart forskningsbehov rettet mod mindre virksomheder med <50 ansatte. Der er generelt set flere arbejdsmiljøproblemer, herunder større ulykkesrisici, i disse virksomheder sammenlignet med større virksomheder 17. Ejeren, der normalt er identisk med den øverste leder, er den afgørende nøgleperson i disse virksomheder, som er en speciel udfordring, da de har en særlig småvirksomhedskultur. De har en lav formaliseringsgrad og en udpræget ad-hoc-orientering, der giver dem problemer med at organisere arbejdsmiljøarbejdet og opfylde lovgivningens krav til systematisk arbejdsmiljøarbejde 17. En svensk undersøgelse har vist, at mange ejere ikke kan se årsagsvirkningsforholdet mellem en arbejdsmiljøindsats og et bedre helbred og velbefindende for medarbejderne 29, mens både danske og udenlandske undersøgelser viser, at lederne i mindre virksomheder ofte anser arbejdsmiljø som værende de ansattes eget ansvar 18;29;30. Tilgangen i IU, hvor der er et eksplicit fokus på ledelsen, virker derfor velegnet som afsæt til at udvikle forebyggelsesmetoder rettet mod mindre virksomheder. Der er en generel mangel på forebyggelsesmetoder rettet direkte mod mindre virksomheder og specifikt en mangel på undersøgelser, der som nærværende, medtager implementering og effektvurdering af metoder og redskaber rettet mod mindre virksomheder 17. Da mindre virksomheder har begrænsede midler og ressourcer til rådighed ift arbejdsmiljøarbejdet, er grundideen i nærværende projekt, at udvikle og afprøve et kortvarigt og overskueligt standardiseret ulykkesforebyggende forløb, med udgangspunkt i IU, som kan implementeres indenfor de eksisterende strukturer i mindre virksomheder. Nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Projektet forsøger at omsætte teorien om IU til et konkret forholdsvis kortvarigt standardiseret forløb rettet mod mindre virksomheder. Denne type af standardiserede forløb rettet mod mindre virksomheder, er ikke tidligere forsøgt implementeret og effektvurderet i et forskningsdesign. Ifølge CVR er virksomheder med ansatte den virksomhedsstørrelse, der samlet set har flest personer beskæftiget. Derfor er det af stor betydning at finde metoder, der ikke blot er effektive, men også er realistisk gennemførlige i denne størrelse af virksomheder. 1

12 Bilag 1B: Mindre virksomheder Forskningsplan Projektet er et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie med deltagelse af i alt 6 virksomheder fra 3 forskellige brancher. Virksomhederne matches parvis på brancher, så der er én intervention og én kontrolvirksomhed fra hver af brancherne: Jern- og metal, træindustri og plastindustri. Den standardiserede intervention udvikles i projektet, gennem skiftevis afprøvning i virksomheder og videreudvikling på basis af erfaringerne. Dvs først gennemføres interventionen på én virksomhed, hvorefter erfaringerne fra denne (samt hovedprojektet og de andre delprojekter) bruges til at videreudvikle og tilpasse konceptet inden den afprøves på den næste osv. På den måde er den færdige intervention velafprøvet ved projektets afslutning. Standardiseret intervention Intervention og effektevaluering varer 6 mdr og består af 5 faser, der er en operationalisering af DeJoys to processer (problemløsningsprocessen svarer til fase 1,3,4 mens kulturændringsprocessen foregår i fase 2 og 4). 1. Kortlægning af nuværende sikkerhedsniveau Baseret på de samme instrumenter, der anvendes i alle delprojekterne 2. Ledelsesproces Uddannelse og træning af ledere + fortløbende coaching 3. Organisatorisk proces Workshop for hele virksomheden, hvor der arbejdes med holdninger og i fællesskab identificeres indsatsområder på både organisations, ledelses- og medarbejderniveau 4. Arbejde med de identificerede indsatsområder På hhv organisatorisk-, ledelses- og medarbejderniveau 5. Effektvurdering Gentagelse af målingerne fra kortlægningen Se bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af indholdet i faserne. Der vil løbende gennem perioden foregå procesevaluering gennem korte interviews Mulighed for gennemførelse Projektet ledes af psykolog Kent Nielsen (AMK), der gennemfører sin ph.d. i forbindelse med FAIS-projektet. Der suppleres efter behov med yderligere arbejdskraft, fra den samlede forskergruppe. Teoretisk og metodemæssigt vil projektet udvikles gennem seminarerne i hovedprojektet. Der er etableret et samarbejde med Ejerlederne om at skabe kontakt til deltagervirksomheder, samt formidling af projektet resultater. 2

13 Bilag 1C: Projektbeskrivelse Store virksomheder Integreret ulykkesforebyggelse i store virksomheder Antal anslag incl. mellemrum: 4.855

14 Bilag 1C: Store virksomheder Formål Formålene med projektet er, at: Udvikle konkrete forebyggelsesmetoder, baseret på Integreret Ulykkesforebyggelse (IU), rettet mod store virksomheder (over 100 ansatte) Afprøve metoderne i et kontrolleret design Vurdere effekten af metoderne på virksomhedens sikkerhedsniveau Baggrund og status Store virksomheder har generelt bedre styr på arbejdsmiljøet end små virksomheder 26, hvilket bl.a. skyldes arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering. Derigennem udstikkes rammer for arbejdsmiljøarbejdet gennem regler, procedurer og dokumentation. Men disse systemer har sine begrænsninger, og hvor gavnlige de egentlig er, debatteres stadig 31;32. Fx har en undersøgelse af fejl indenfor kernekraftområdet, der skyldtes menneskelige faktorer, vist at 60% af disse kunne spores tilbage til utilstrækkelige eller uigennemførlige procedurer 33. I det daglige arbejde, vil der altid være situationer, hvor medarbejderne selv vælger hvordan de agerer, og fuldstændig sikkerhed opnås derfor kun hvis medarbejdernes vaner, rutiner og holdninger er sikre 34. Dette projekt foregår indenfor træindustrien, der har en uændret ulykkesincidens på ca. 330/ medarbejdere årligt over de sidste 6 år, hvilket er på niveau med bygge-anlæg og jern- og metalindustrien. Der er ikke tidligere foregået ulykkesinterventionsprojekter i dansk træindustri. Størsteparten af ulykkesforskning i træindustrien vedrører træfældning og savindustri 35. Den beskedne litteratur indenfor træ- og møbelindustrien peger på risikofaktorer relateret til håndværktøj og traditionel maskinsikkerhed. Becker fandt i amerikansk småindustri at 64% af ulykkerne var relateret til maskinelt værktøj 36. Michael et al. har i en serie studier beskæftiget sig med betydningen af ledelsens engagement i sikkerhed indenfor træindustrien 37;38. Ud over den positive betydning af ledelsesengagement for sikkerhedsadfærd, blev der fundet association til jobtilfredshed, organisatorisk commitment og generel jobmæssig præstation 37. Ligeledes fandt man, at kvaliteten af de generelle relationer mellem medarbejdere og de nærmeste ledere havde større betydning for forekomsten af ulykker, end omfanget af mere specifik sikkerhedskommunikation 38. Nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Træindustrien er domineret af store koncerner, der trods muligheder for intern koordineret indsats ikke har været i stand til at reducere ulykkesforekomsten. Branchen har i udstrakt grad outsourcet standardproduktionen, men bibeholdt store arbejdspladser i Danmark, der står for produktudvikling og specialproduktion. Trods højteknologisk produktion skønner branchen at risikoniveauet fortsat vil være højt på grund af de omskiftelige arbejdsomstændigheder relateret til udviklingsbaseret produktion. Tendensen kan forventes at være typisk for udviklingen i dansk industriel produktion og projektet har derfor gode muligheder for generalisering. 1

15 Bilag 1C: Store virksomheder Forskningsplan Projektet er et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie med deltagelse af i alt 3 virksomheder, der har sammenlignelig produktion, ensartede sikkerhedspolitikker og procedurer, da de kommer fra den samme koncern. Der er 1 interventionsvirksomhed men 2 kontrolvirksomheder for at styrke referencemulighederne i designet, så de forskelle, der formentlig vil være trods den fælles koncerntilknytning, i højere grad kan elimineres i effektevalueringen. Der vil være medarbejdere på hver virksomhed. Intervention og effektevaluering varer 2 år, og består af 4 overordnede elementer, der er en operationalisering af DeJoys to processer (problemløsningsprocessen svarer til fase 1+3, mens kulturændringsprocessen foregår i fase 2+3). 1. Kortlægning af nuværende sikkerhedsniveau på alle 3 virksomheder a. Baseret på de samme instrumenter, der anvendes i alle delprojekterne b. Data fra virksomhedernes egne registreringssystemer 2. Ledelseskurser a. Topledelsen: uddannelse og træning af ½ dags varighed + forsat coaching 1 gang/kvartal b. Mellemledelsen: fælles kursusforløb over 6 mdr rettet mod engagement og prioritering af sikkerhed + efterfølgende individuel coaching 1 gang/måned 3. Arbejde med identificerede indsatsområder a. Sikkerhedsorganisationen: workshops hvor der arbejdes med holdninger og identificeres indsatsområder på både organisations, ledelses- og medarbejderniveau b. Timelønnede: deltagelse i temamøder i eksisterende selvstyrende grupper, med fokus på holdninger, vaner, adfærd og prioritering af sikkerhed 4. Effektvurdering a. Gentagelse af målingerne fra kortlægningen Se bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af indholdet i faserne. Der vil løbende gennem perioden foregå procesevaluering gennem korte interviews Mulighed for gennemførelse Projektet gennemføres som et ph.d.-projekt, med ledende overlæge Kurt Rasmussen (AMK) som faglig ansvarlig. Der er truffet forhåndsaftale med VELUX-koncernen om deltagelse i projektet (se bilag 6). 2

16 Litteratur 1. Hale AR, Hovden J: Management and culture: the third age of safety. A review of approaches to organizational aspects of safety, health and environment, in Feyer A-M, Williamson A (eds): Occupational Injury: Risk, Prevention and Intervention, chap 11. London, Taylor & Francis Ltd., 1998, pp DeJoy DM: Behavior change versus culture change: Divergent approaches to managing workplace safety. Safety Science 43: , Lund J, Aarø LE: Accident prevention. Presentation of a model placing emphasis on human, structural and cultural factors. Safety Science 42: , Rasmussen K, Carstensen O, Lauritsen J et al: Prevention of farm injuries in Denmark. Scandinavian Journal of Work and Environmental Health 29: , Spangenberg S, Mikkelsen KL, Kines P et al: The construction of the Oresund Link between Denmark and Sweden: the effect of a multi-faceted safety campaign. Safety Science 40: , Guastello SJ: Do we really know how well our occupational accident prevention programs work? Safety Science 16: , Zohar D: Modifying Supervisory Practices to Improve Subunit Safety: A Leadership-Based Intervention Model. Journal of Applied Psychology 87: , Zohar D, Luria G: The use of supervisory practices as leverage to improve safety behavior: A cross-level intervention model. Journal of Safety Research 34: , Zohar D: The effects of leadership dimensions, safety climate, and assigned priorities on minor injuries in work groups. Journal of Organizational Behavior 23:75-92, Simard M, Marchand A: A multilevel analysis of organisational factors related to the taking of safety initiatives by work groups. Safety Science 21: , Simard M, Marchand A: Workgroups' prosperity to comply with safety rules: The influence of micro-macro organisational.. Ergonomics 40:172, Dedobbeleer N, Beland F: A safety climate measure for construction sites. Journal of Safety Research 22:97-103, Dedobbeleer N, Beland F: Is risk perception one of the dimensions of safety climate?, in Feyer A-M, Williamson A (eds): Occupational Injury: Risk, Prevention and Intervention, chap 7. Taylor & Francis Ltd, London, 1998, pp O'dea A, Flin R: Site managers and safety leadership in the offshore oil and gas industry. Safety Science 37:39-57, 2001

17 Bilag 1: Litteratur 15. Zohar D: A Group-Level Model of Safety Climate: Testing the Effect of Group Climate on Microaccidents in Manufacturing Jobs. Journal of Applied Psychology 85: , Mikkelsen, K. L., Dyreborg, J., and Spangenberg, S. Måling af fremdriften i virksomheder for visionen: Dødsulykker og andre alvorlige ulykker, samt skader blandt unge årige København, CASA & Arbejdsmiljøinstituttet. Ref Type: Report 17. Hasle, Peter, Limborg, Hans Jørgen, Ledskov, Annette, and Nalholm, Else. Arbejdsmiljøarbejdet i mindre og mellemstore virksomheder - en litteraturanalyse Institut for Produktion og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet & Center for Alternativ Samfundsanalyse. Ref Type: Report 18. Hasle, Peter and Wissing, P. Workplace Health Promotion in Small Enterprises in Denmark København, Center for Alternativ Samfundsanalyse. Ref Type: Report 19. Ajzen I: The theory of planned behaviour. Organizational Behavior and Human Decision Processes 50: , Armitage CJ, Conner M: Efficacy of the Theory of Planned Behaviour: A meta-analytic review. British Journal of Social Psychology 40:471, Hagger MS, Chatzisarantis NLD, Biddle SJH: A meta-analytic review of the theories of reasoned action and planned behavior in physical activity: Predictive validity and the contribution of additional variables. Journal of Sport & Exercise Psychology 24:3-32, Barling J, Weber T, Kelloway EK: Effects of transformational leadership training on attitudinal and financial outcomes: A field experiment. Journal of Applied Psychology 81: , Andersen L, Kines P, Hasle P: Owner Attitudes and Self Reported Behavior Towards Modified Work After Occupational Injury Absence in Small Enterprises: A Qualitative Study. Journal of Occupational Rehabilitation 17: , Antonson, A. B., Birgesdotter, L., and Bornsberger-Dankvardt, S. Small enterprices in Sweden. Health and Safety and the significance of intermediaries in preventive health and safety. 2002: Stockholm, Arbeitlivsinstituttet. Ref Type: Report 25. Barbeau E, Roelofs C, Youngstrom R et al: Assessment of occupational safety and health programs in small businesses. American Journal of Industrial Medicine 45: , Hasle, Peter, Bach, Elsa, Sørensen, Ole Henning, and Roepstorff, Christian. Arbejdsmiljø i små virksomheder - en analyse af forskelle mellem små og store virksomheder , Arbejdsmiljørådets Service Center. Ref Type: Report 2

18 Bilag 1: Litteratur 27. European Social Statistics - accidents at work and work-related health problems ( ) Luxembourg, European Communities. Ref Type: Report 28. Hasle, Peter, Kines, P., and Andersen, Lars. Small enterprise owners' injury attribution and injury prevention. Safety Science Ref Type: In Press 29. Axelsson, C. Formalisering som hinder & möjlighet i småföretag. En studie av arbetsmiljöarbete ur ett lärandeperspektiv Luleå: Institutionen för Arbetsvetenskap. Avdelningen för Industriell Produktionsmiljö., Luleå Tekniska Universitet. Ref Type: Report 30. Eakin J: Leaving it up to the workers: Sociological perspective on the management of health and safety in small workplaces. International Journal of Health Services 22: , Hale AR: Safety management in production. Human Factors and Ergonomics in Manufacturing 13: , Robson LS, Clarke JA, Cullen K et al: The effectiveness of occupational health and safety management system interventions: A systematic review. Safety Science 45: , An analysis of root Causes in 1983 and 1984 significant event reports. INPO Atlanta, Institute of Nuclear Power Operations. Ref Type: Report 34. Reason J: Managing the Risks of Organizational Accidents. Aldershot, ashgate Publishing Limited, Fischer V, Young N, Mueller C et al: Three times the injuries among occasional wood cutters compared to professional loggers. Sample of emergency rooms in central and northern Wisconsin. American Journal of Industrial Medicine 47: , Becker TM, Trinkaus K, Buckley D: Tool-related injuries among amateur and professional woodworkers. Journal of Occupational & Environmental Medicine 29: , Michael JH, Evans DD, Jansen KJ et al: Management commitment to safety as organizational support: Relationships with non-safety outcomes in wood manufacturing employees. Journal of Safety Research 36: , Michael JH, Guo ZG, Wiedenbeck J et al: Production supervisor impacts on subordinates`safety outcomes: An investigation of leader-member exchange and safety communication. Journal of Safety Research 37: ,

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Forebyggelsen af Arbejdsulykker Hvad virker bedst i forebyggelsen af arbejdsulykker, Det Nationale og hvor er der huller i vores viden? Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Konference om manglende registrering

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Sikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Sikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd Sikkerhedskassen Odense, 26-10-2016 Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd Pete Kines, Seniorforsker Psykolog og civilingeniør Arbejdsulykker og sikkerhed 5 emner og værktøjer Sikkerhedskultur

Læs mere

Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen

Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen Arbejdsmiljøfondens årskonference 2016 Lars Peter Andersen, AMK Herning Charlotte Gadegård, AMK Herning Annie Høgh, Psykologisk Institut, KU. Formål

Læs mere

Risici og Sikkerhedskultur

Risici og Sikkerhedskultur Risici og Sikkerhedskultur Større fokus på risici og sikkerhedskultur i stedet for arbejdsulykker? Johnny Dyreborg Enheden for Forskning i ArbejdsUlykker EPI, AMI Risikoforståelser i arbejdsmiljøet Teknisk

Læs mere

Risk Management Approach

Risk Management Approach Risk Management Approach Karina Nielsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø AT dialogdag 30. november 2007 Seminar om medindflydelse på eget arbejde i ældresektoren 2. maj 2007 Baggrund 1990s:

Læs mere

Integreret ulykkesforebyggelse

Integreret ulykkesforebyggelse Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden - Projekt nr. 28-27-9 Integreret ulykkesforebyggelse på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser Slutrapport Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning

Læs mere

Risici og Sikkerhedskultur. Hvordan kan vi arbejde med disse begreber?

Risici og Sikkerhedskultur. Hvordan kan vi arbejde med disse begreber? Risici og Sikkerhedskultur Hvordan kan vi arbejde med disse begreber? Risikoopfattelse Ledelsens og medarbejdernes subjektive vurdering af hvad der er farligt på arbejdspladsen har større betydning for

Læs mere

Virker virkemidler? Forskningscenter CAVI

Virker virkemidler? Forskningscenter CAVI Virker virkemidler? Forskningscenter CAVI 2011-2016 AMFF s Årskonference 2017 11. januar 2017 Hans Jørgen Limborg Forskningsleder Teamarbejdsliv Adjungeret professor RUC Bestyrelsesmedlem i CAVI CAVI -

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Øresundsforbindelsen: Tunnel og bro

Øresundsforbindelsen: Tunnel og bro Arbejdsulykker og sikkerhedskultur: Måling og intervention i bløde værdier Øresundsforbindelsen: Tunnel og bro Betonelementfabrikker i Sverige og Danmark Pete Kines, Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebygelsen? Hvilke indsatser fra ledelse, medarbejdere og andre aktører Det Nationale har den største effekt på reduktion i arbejdsulykkerne? Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

Læs mere

Toolbox-træning. AMFF årskonference, 11. januar 2017, Park Inn by Radisson, Kbh. Planlægning og kommunikation

Toolbox-træning. AMFF årskonference, 11. januar 2017, Park Inn by Radisson, Kbh. Planlægning og kommunikation Toolbox-træning AMFF årskonference, 11. januar 2017, Park Inn by Radisson, Kbh Pete Kines Seniorforsker Ph.d.-Civilingeniør; Cand. Psyk. Arbejdsulykker og sikkerhed 2 Formål Planlægning og kommunikation

Læs mere

FAIS projektet. Forebyggelse af alvorlige Arbejdsulykker gennem Intervention i sikkerhed og Sikkerhedskultur

FAIS projektet. Forebyggelse af alvorlige Arbejdsulykker gennem Intervention i sikkerhed og Sikkerhedskultur FAIS projektet Forebyggelse af alvorlige Arbejdsulykker gennem Intervention i sikkerhed og Sikkerhedskultur Bryan Cleal Det Nationale Forskningscenter for Abejdsmiljø 24.10.07 Reaktiv sikkerhedsarbejde

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø IDA Arbejdsmiljø 29. April 2016 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Diskussionen om arbejdsmiljøcertifikatet

Læs mere

Integreret ulykkesforebyggelse

Integreret ulykkesforebyggelse Integreret ulykkesforebyggelse AM2011, Workshop nr. 114 7. November 2011 Kent Nielsen, cand.psyk. ph.d. Souschef Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning kennie@rm.dk www.amkherning.dk ved Pete

Læs mere

Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur

Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur Kim Lyngby Mikkelsen, Senior forsker, AMI Pete Kines, Forsker, AMI Lene Levering, Kvalitets og Arbejdsmiljøleder ArbejdsMiljøkonferencen 19. september

Læs mere

FOREBYGGELSE AF ARBEJDSULYKKER I DONG OIL & GAS

FOREBYGGELSE AF ARBEJDSULYKKER I DONG OIL & GAS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSULYKKER I DONG OIL & GAS I-BAR Arbejdsmiljø Topmøde 26. oktober 2016 Jacob Heinricy Jensen, Head of QHSE, DONG Oil & Gas Introduktion DONG Oil & Gas og vores nuværende performance

Læs mere

Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen

Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen Bilag 1: Projektbeskrivelse SIBA Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen (SIBA-projektet) Et samarbejdsprojekt mellem Dansk Ramazzini Center (v. Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet Herning)

Læs mere

Erfaringer med psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer. Bureau Veritas Certification

Erfaringer med psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer. Bureau Veritas Certification Velkommen Erfaringer med psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Leadauditor Jakob Top, telefon 22 24 68 79 og Business Developer Lars Vestergaard Jensen, telefon 40 20 13 93 Bureau Veritas

Læs mere

Forandringer på arbejdspladsen. Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d.

Forandringer på arbejdspladsen. Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d. Forandringer på arbejdspladsen Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d. Disposition Hvad er forandringer? Hvad er konsekvensen af forandringer og hvordan kan de belaste arbejdsmiljøet? Hvad

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,

Læs mere

Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy

Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy 1 Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse

Læs mere

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Agenda kl. 11:20 11:50 Hvordan kan I selv styre forandringer sikkert

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

South Arne HSEQ Esbjerg 30-03

South Arne HSEQ Esbjerg 30-03 South Arne HSEQ Esbjerg 30-03 03-2004 Søren A Sørensen Offshore Installation Manager Emner Hvorfor det er så vigtigt offshore Hvad der skal til for at få en god HSEQ kultur og for AT KUNNE OPNÅ DET MAN

Læs mere

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere

Læs mere

Ulykker og Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen

Ulykker og Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen Bilag 1: Projektbeskrivelse USBA Ulykker og Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen (USBA-projektet) Et samarbejdsprojekt mellem Dansk Ramazzini Center (v. Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet

Læs mere

Udvikling af arbejdsmiljøsundhedskredse (AMSK) som et nyt værktøj til at gennemføre arbejdspladsvurderinger blandt plejepersonale i ældreplejen

Udvikling af arbejdsmiljøsundhedskredse (AMSK) som et nyt værktøj til at gennemføre arbejdspladsvurderinger blandt plejepersonale i ældreplejen Udvikling af arbejdsmiljøsundhedskredse (AMSK) som et nyt værktøj til at gennemføre arbejdspladsvurderinger blandt plejepersonale i ældreplejen AMSK-projektet Dialogmøde om State of the Art 19. September

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Indhold Indledning 3 Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod 2020 4 Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Et godt psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer og

Læs mere

Evaluering af virkemidler i praksis Workshop

Evaluering af virkemidler i praksis Workshop Evaluering af virkemidler i praksis Workshop Arbejdsmiljøkonferencen D. 11. november 2013 Hans Jørgen Limborg Partner Teamarbejdsliv Peter Hasle Professor Aalborg Universitet Workshoppens mål og forløb

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Har vi fundet opskriften?

Har vi fundet opskriften? Arbejdsmiljøet ved teamorganisering Det gode projekt- og teamsamarbejde Det gode kursus i ledelse af teams Har vi fundet opskriften? Karina Nielsen Arbejdsmiljøinstituttet Michael Munch-Hansen Michael

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Præsentation af udredningsprojektets kommende arbejdspapir. Ann-Louise Holten, 28/5 2009

Præsentation af udredningsprojektets kommende arbejdspapir. Ann-Louise Holten, 28/5 2009 Præsentation af udredningsprojektets kommende arbejdspapir Ann-Louise Holten, 28/5 2009 Tre rapporter fra udvalgte europæiske lande Rapport 1 Storbritannien: Risk Management & Management Standards Rapport

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø AM:2016, 8. november 2016 Anne Helbo Jespersen CAVI CERPA erhvervs-ph.d. Erhvervs-ph.d-projekt: Hvordan audit af psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T

L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T Dato: 15.02.2007 UDDRAG FRA PROJEKTBESKRIVELSE LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED UNDER FORANDRING - EVALUERING AF NYE L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A

Læs mere

Rapport nr. 1a. Udvikling af branche- og virksomhedstilpassede interventioner i sikkerhed

Rapport nr. 1a. Udvikling af branche- og virksomhedstilpassede interventioner i sikkerhed Rapport nr. 1a Udvikling af branche- og virksomhedstilpassede interventioner i sikkerhed Forebyggelse af alvorlige Arbejdsulykker gennem Intervention i Sikkerhedskultur (FAIS projektet) Rapporten afleveres

Læs mere

Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA At-SEMINAR OM NYANSATTE - 2009 Det Nationale HVORFOR SKER DER ULYKKER FOR NYANSATTE? - Den nyansattes synsvinkel Forskningscenter - Lederens synsvinkel for Arbejdsmiljø, NFA - Hvilke virkemidler er mest

Læs mere

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Cerva-undersøgelsen Hvornår kan certificering stimulere arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden?

Cerva-undersøgelsen Hvornår kan certificering stimulere arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden? Cerva-undersøgelsen Hvornår kan certificering stimulere arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden? Lise Granerud & Pernille Hohnen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Cerva-undersøgelsen 2006-2009

Læs mere

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og

Læs mere

Ulykkesforebyggelse Arbejdsulykker, sikkerhed og forebyggelse

Ulykkesforebyggelse Arbejdsulykker, sikkerhed og forebyggelse Definition af ulykke: En ufrivillig hændelse, forårsaget af en hurtigt virkende kraft, som har medført skade på krop eller psyke. Der er ifølge Arbejdstilsynets definition tale om en arbejdsulykke, når

Læs mere

Friske Forsyninger - med sikkerhed Seminar om ledelsessystemer for vand- og spildevandsselskaber

Friske Forsyninger - med sikkerhed Seminar om ledelsessystemer for vand- og spildevandsselskaber Friske Forsyninger - med sikkerhed Seminar om ledelsessystemer for vand- og spildevandsselskaber Onsdag den 23. maj 2012 Processen og vejen til certificeret ledelsessystem v./business developer Lars Vestergaard

Læs mere

Sikkerhedskultur på en BygSoL byggeplads: Kommunikation om produktion og sikkerhed

Sikkerhedskultur på en BygSoL byggeplads: Kommunikation om produktion og sikkerhed Sikkerhedskultur på en BygSoL byggeplads: Kommunikation om produktion og sikkerhed Pete Kines Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Tidligere Arbejdsmiljøinstituttet) BygSoL Afslutningskonference

Læs mere

Målet med formiddagen. Ann-Louise Holten, 30/9 2009

Målet med formiddagen. Ann-Louise Holten, 30/9 2009 Målet med formiddagen Ann-Louise Holten, 30/9 2009 Ny publikation fra Psykkonsortiet Ny publikation om opmærksomhedspunkter i arbejdet med det psykosociale arbejdsmiljø. Under udarbejdelse udkast udsendt

Læs mere

Hvordan fremmer vi god implementering?

Hvordan fremmer vi god implementering? Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Konference den 7. oktober 2015

Konference den 7. oktober 2015 Skab resultater gennem et godt psykisk arbejdsmiljø! Konference den 7. oktober 2015 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Konference den 7. oktober 2015 Severin Kursuscenter, Middelfart Skab resultater gennem

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Friske Forsyninger - med sikkerhed Seminar om ledelsessystemer for vand- og spildevandsselskaber

Friske Forsyninger - med sikkerhed Seminar om ledelsessystemer for vand- og spildevandsselskaber Friske Forsyninger - med sikkerhed Seminar om ledelsessystemer for vand- og spildevandsselskaber Torsdag den 8. september 2011 Processen og vejen til certificeret ledelsessystem v./sektorchef Lars Vestergaard

Læs mere

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2017-2020 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades

Læs mere

Tryghed forebygger vold og trusler

Tryghed forebygger vold og trusler AM 2012 Tryghed forebygger vold og trusler Seniorkonsulent Hans Jørgen Moltsen Tlf.: 40 72 33 45 Mail: hjmo@alectia.com Seniorkonsulent Sara Lundhus Tlf.: 30 10 96 23 Mail: salu@alectia.com Hvad er tryghed?

Læs mere

Vision-nul for arbejdsmiljøet og positive og proaktive sikkerhedsmål

Vision-nul for arbejdsmiljøet og positive og proaktive sikkerhedsmål Vision-nul for arbejdsmiljøet og positive og proaktive sikkerhedsmål AM-Konferencen, Nyborg, 07-11-2016 Pete Kines, Seniorforsker Psykolog og civilingeniør 5 emner og værktøjer Sikkerhedskultur Vision

Læs mere

IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013

IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 Hvordan leder man egenkontrol? Michel Foucault Conduct of conduct Ledelse af selv-ledelse

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Oplæg v. senior manager Charlotte Hansen Temadag i Sund By Netværket Tendenser Mere og mere påkrævet at

Læs mere

Tips til færre ulykker på arbejdspladsen

Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Indledning Ulykker kan have store konsekvenser. Det gælder ikke mindst for dem, der bliver ramt, men også for familien, virksomheden og hele samfundet. I værste

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Projekt 31-2008-09 Reiner Rugulies & Marie Martin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Arbejdsmiljøforskningsfondens

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Arbejdsulykker og Sikkerhedskultur

Arbejdsulykker og Sikkerhedskultur Arbejdsulykker og Sikkerhedskultur Kim Lyngby Mikkelsen, Cand Med, Ph.d., Senior forsker Pete Kines, Cand Psych, Ph.d., forsker Enhed for forskning i arbejdsulykker og sikkerhed Arbejdsmiljøinstituttet

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Implementering. Center for Kvalitetsudvikling

Implementering. Center for Kvalitetsudvikling Implementering Britta Ravn, kontorchef Lea Nørgaard Bek, projektleder Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland www.cfk.rm.dk Center for Kvalitetsudvikling Etableret i januar 2007 Et videns- og

Læs mere

Kvalitet og arbejdsmiljørigtig projektering i bygge- og anlægsbranchen

Kvalitet og arbejdsmiljørigtig projektering i bygge- og anlægsbranchen Kvalitet og arbejdsmiljørigtig projektering i bygge- og anlægsbranchen - med særligt fokus på ulykkesforebyggelse Forsker Casper Siebken Schultz Lektor Kirsten Jørgensen 14. januar 2015 Arbejdsmiljøforskningsfondens

Læs mere

Medarbejderinvolvering og sikkerhedskultur: Metoder til et bedre og sikre arbejdsmiljø

Medarbejderinvolvering og sikkerhedskultur: Metoder til et bedre og sikre arbejdsmiljø Medarbejderinvolvering og sikkerhedskultur: Metoder til et bedre og sikre arbejdsmiljø Bent Kofoed, Teknologisk Institut Kim Lyngby Mikkelsen & Pete Kines, AMI Stig Christensen, NCC Arbejdsmiljøkonferencen

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

W3 Reviderede AO-kurser Gennemgang af de nyreviderede sikkerheds- og arbejdsmiljøkurser (48143, 48145, 48049, 48050)

W3 Reviderede AO-kurser Gennemgang af de nyreviderede sikkerheds- og arbejdsmiljøkurser (48143, 48145, 48049, 48050) W3 Reviderede AO-kurser Gennemgang af de nyreviderede sikkerheds- og arbejdsmiljøkurser (48143, 48145, 48049, 48050) Casper Burlin Industriens Uddannelser 09-02-2016 1 AGENDA Præsentation af Casper Burlin,

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 SundTrivsel A/S KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 VELKOMMEN Sammensætningen i vores kursus- og uddannelsesrække bygger på vores forståelse af trivsel hos det hele menneske. For os indebærer trivsel/sundhed,

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Lean i Administration og service

Lean i Administration og service Lean i Administration og service Akademiuddannelse med certificering Forstå Lean Bliv klædt på som Lean forandringsagent At implementere Lean Vedvarende succes Udbytterig uddannelse med sideløbende forbedringsprojekt

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Lavpraktisk systematisk forebyggelse af vold.

Lavpraktisk systematisk forebyggelse af vold. Lavpraktisk systematisk forebyggelse af vold. I en klinisk hverdag i Psykiatrisk Afdeling Middelfart Elisabeth Winkler Pedersen - 2014 1 Udgangspunktet: Et samarbejde mellem 3 sygeplejestuderende på modul

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere