UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE"

Transkript

1 UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE Redegørelse om Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi 2012 Departementet for Uddannelse og Forskning

2 Politisk forord For det enkelte menneske og for samfundet som helhed, er det et naturligt ønske at alle bidrager til helheden. Dette ønske opnås bedst ved, at så mange som muligt, har så mange kompetencer som muligt og disse opnås naturligt gennem uddannelse og opkvalificering. Uddannelse og kravet om flere, højere og bedre uddannelser, har været en gennemgående anbefaling fra alle sider, når man har sat fokus på Grønlands fremtidige udvikling og muligheden for at skabe et på alle måder selvbærende samfund. Denne mulighed er for mange en drøm. Denne drøm har Naalakkersuisut sat sig som mål at få realiseret. Drømmen og målet om et selvbærende Grønland startes gennem et bredt løft på uddannelsesområdet. Naalakkersuisut har som erklæret mål at skabe et sammenhængende uddannelsessystem, således at vi kan sikre de rammer der skal til for, at flere end i dag kan stå med et uddannelsesbevis i hånden. Dertil har vi lavet denne Uddannelsesstrategi, som vi håber der kan skabes et bredt nationalt kompromis om, både politisk og i befolkningen. Denne Uddannelsesstrategi er en overbygning på den Uddannelsesplan, som der tidligere også var bred politisk enighed om at gennemføre og dette er blevet gjort. Uddannelsen starter allerede i de sidste år i dagsinstitutionerne og derfor dækker denne Uddannelsesstrategi helt fra daginstitutionerne til man står med det endelige uddannelsesbevis i hånden. Uddannelsesstrategien vil blive fulgt op med reformer på fx daginstitutionsområdet, Universitetsloven og med aftaler med udenlandske udbydere af uddannelser på alle relevante niveauer. 2

3 Naalakkersuisut vil afsøge alle muligheder for, at alle opnår at stå med den uddannelse som de ønsker sig. Alle anbefalinger peger på, at der skal sættes ind på uddannelsesområdet, hvis vi skal kunne udføre de velfærdsydelser I samfundet, som vi I dag tager for givet. Nu er tiden så inde til, at der træffes de fornødne beslutninger og at der trækkes i arbejdstøjet. En uddannelse er ikke bare en borgerrettighed, men en borgerpligt. Den indsats du ikke yder, må ydes af en anden, så der findes ingen lette genveje, kun vejen gennem uddannelse og dygtiggørelse af den enkelte, til gavn for den enkelte og for helheden. Naalakkersuisut håber inderligt, at denne Uddannelsesstrategi vil kunne danne de rammer der skal til for, at vi får realiseret drømmen om et selvbærende Grønland. Det er drømmen for os alle, der bør være målet for os alle og derfor også alles ansvar at yde hvad det kræves, for at opnå dette. Der findes ingen kundskab, som ikke er værdifuld - Edmund Burke God læse- og debatlyst. Palle Christiansen Naalakkersuisoq for Uddannelse og Forskning 3

4 Indholdsfortegnelse: 1. INTRO Indledning Uddannelsesstrategiens mål De overordnede pejlemærker for uddannelsesstrategien 9 2 FØRSKOLEOMRÅDET 13 Status 13 Visionen 13 Implementeringen 14 Kort sigt: frem mod Mellemlangt sigt: Langt sigt; Økonomiske konsekvenser 15 3 FOLKESKOLEOMRÅDET 16 Status 16 Visionen 16 Implementeringen 16 4 GRUPPEN AF 15-18ÅRIGE 19 Status 19 Vision 19 Implementering 20 5 UNGDOMSUDDANNELSERNE 21 Gymnasiet 21 Erhvervsgrunduddannelserne 22 Samarbejde mellem skoler og praktiksteder 23 Lærepladsproblematikken 23 Kapacitetsudvidelse 23 Incitamentsstrukturer 24 Flere offentlige og kommunale lærlinge 24 Selvstændige offentlige institutioner og efterspørgselsstyring 24 Etablering af Center for Kunst og Design og Center for Maritime Uddannelser 25 Ungdomsuddannelserne uddannelsestilbud udenfor Grønland 26 4

5 6 VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 27 Vision 27 Implementeringen 27 Opdeling af klassisk universitet og ProfessionsUniversitet 27 De Videregående uddannelser opsummering 28 7 SÆRLIGE OMRÅDER 29 Ledelsesuddannelser 29 Uddannelsesstøtte og anden godtgørelse 29 Fritidsundervisning 29 Forbedring af befolkningens læse- og skrivekompetencer. 30 Uddannelse af handicappede 30 8 RESSOURCESTYRING 31 5

6 1. Intro Forandring er ikke et valg samfund forandres af mennesker og forandrer menneskene i det. 1.1 Indledning Et selvbærende Grønland kræver, at de der skal bære det, har de bedst mulige forudsætninger hver især. Naalakkersuisut arbejder for, at endnu flere får en uddannelse, en mulighed for at forsørge sig selv og sin familie, og for at Grønland kan blive det land vi alle drømmer om. Læring starter i førskolen. Det er en del af det enkelte barns fundament til en god fortsat skolegang. Folkeskolen skal fortsat udvikles og løftes til glæde for børn, forældre, lærere og samfund. Der skal være gode uddannede lærere, der underviser efter principperne som den gode skole bygger på. Gymnasierne vokser, flere vil komme på GU og reformen bliver implementeret i august Flere kan mere, fordi de har fået en studentereksamen. Flere er i praktik og i gang med en erhvervsgrunduddannelse. Flere vil gerne i praktik og der arbejdes på at skaffe praktikpladser, både i Grønland og i udlandet. Flere læser videre på de videregående uddannelser indenfor alle fag. Uddannelsesplanen fra 2005 har fået 36 % flere i gang med en uddannelse i 2010 i forhold til 2005, 3828 ved udgangen af % flere er blevet færdige, i 2011 blev 851 færdige. Det går godt og hurtigt. Så hurtigt at der nu skal besluttes hvad Grønland skal i fremtiden. Hvad skal der satses på? 1. Hvad er en uddannelsesstrategi? En uddannelsesstrategi er et dokument, hvori Naalakkersuisut har beskrevet sine tanker og visioner for et fremtidigt Grønland. Et Grønland hvor alle ved, at uddannelse er den vigtigste grundsten for den enkeltes gode liv og mulighed for at forsørge sig selv 6

7 og sin familie. Naalakkersuisut vil give alle mulighed for at tage et valg; vælge en uddannelse og få det bedst mulige liv. En uddannelsesstrategi skal ikke lave om på noget der virker. Den skal ikke lave nyt for det nyes skyld. Og den skal ikke anvise i detaljeret handleplan, men fastsætte de overordnede visioner og retninger. Den skal sikre at Grønlands uddannelsessystem er det bedst mulige. 2. Baggrunden for uddannelsesstrategien Denne strategi skal ikke nulstille uddannelsesplanen fra 2005 og starte forfra. Den skal bygge videre på det eksisterende. I 2006 indgik Grønland en partnerskabsaftale med den Europæiske Union (EU), som sikrede Grønland ca. 200 mio. kr. årligt i sektor budget støtte til uddannelsesområdet, til og med Aftalen har gjort, at Departementet for Uddannelse og Forskning har haft fokus på resultater og fremdrift på uddannelsesområdet, idet at der er i partnerskabsaftalen var indgået aftale om et sæt af indikatorer til at monitorere indsatsen. I 2010 blev arbejdet med den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) og Børne- og Ungestrategien (BUS) startet i tværdepartementale arbejdsgrupper. Samtidig blev Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde også igangsat. 3. Vision for uddannelsesstrategien (baggrund, status og målsætninger) Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning sagde; Status quo er ikke en mulighed. Hvis ikke Grønland forandrer noget, så vil der være rigtig mange borgere, der ikke vil kunne få de velfærdsydelser, de får i dag. Børne- og Ungestrategien sagde; vi skal satse på at lave en tidlig indsats i børns liv, så vi kan få hjulpet så mange børn som muligt til et godt børneliv og senere et godt voksenliv. Den Regionale Udviklingsstrategi sagde; vi skal modernisere vores traditionelle erhverv og skabe et rummeligt og mobilt arbejdsmarked. 7

8 1.2 Uddannelsesstrategiens mål Uddannelsesstrategien 2012 mål: 70 % af en ungdomsårgang har en erhvervskompetencegivende uddannelse, når de fylder 30 år Målet skal nås i Med det mål mener Naalakkersuisut, at vi via uddannelse til alle forandrer til det bedre. Flere skal have mulighed for at bidrage til egen livskvalitet såvel som samfundets udvikling, ved at opleve glæden ved at være en kompetent del af arbejdsmarkedet., Naalakkersuisut sigter med uddannelsesstrategien 2012 højere end med uddannelsesplanen fra 2005 den enkelte skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse, ikke kun kompetencegivende. Forskellen er at man kan gå direkte i job med en erhvervskompetencegivende uddannelse, en kompetencegivende uddannelse inkludere også de der har taget en studieforberedende uddannelse, som eksempelvis en studentereksamen. Hvis vi skal nå målet, skal der investeres i Grønlands vigtigste ressource: Befolkningen. Der skal bygges kollegier, så alle har et ordentligt sted at bo, mens de tager deres valgte uddannelse. Der skal bygges undervisningsinstitutioner, så alle sikres plads på deres valgte uddannelse og de mest optimale uddannelsesforhold. Der skal bygges, så der er plads til alle. Samfundet forandrer sig. Der bliver flere ældre, der skal drages omsorg for af uddannet personale. Der skal bruges flere uddannede pædagoger, lærere, sygeplejersker, undervisere, læger, specialister indenfor alt tænkeligt i samfundet. Erhvervet forandrer sig, Grønland skal være klar til nye erhverv, nye job-muligheder og andre fokusområder. Naalakkersuisut vil med denne uddannelsesstrategi beskrive hvordan vi kan nå målene for samfundet. 8

9 1.3 De overordnede pejlemærker for uddannelsesstrategien Den nærværende uddannelsesstrategi angiver retningen for et Grønland, hvor minimum 70 % af en ungdomsårgang får en erhvervskompetencegivende uddannelse i Som det fremgår af strategien, er der ingen nemme eller billige løsninger, der fører til dette mål. At tænke stort koster penge. Naalakkersuisut vil investere i vores vigtigste ressource: befolkningen. Der skal udvides uddannelsesinstitutioner og bygges nye andre steder. Der skal bygges kollegier, både til unge studerende og dem med børn. Der skal afsættes midler til drift i fremtiden, så vi hele tiden kan sikre den høje kvalitet, som vi ønsker i uddannelsessystemet. Alt med det formål, at sikre at flere borgere kan tage en uddannelse. Den årlige investering i bedre og flere uddannede vil komme igen mangefold for samfundet, og er en forudsætning for et selvbærende Grønland. Men det står samtidig klart, at det vil kræve investering i milliardklassen at sikre kapaciteten til at nå målet, og at strategien derfor skal udfoldes i balance med samfundets øvrige serviceydelser. Det er derfor bydende nødvendigt at betragte området fordomsfrit, omkostningsbevidst og i erkendelse af, at Grønlands særegne kulturtræk, bosætningsmønstre og overordnede udvikling giver både unikke muligheder og unikke udfordringer. Naalakkersuisut har ni overordnede pejlemærker for uddannelsesstrategien: - Uddannelse kan ikke stå alene Uddannelsesindsatsen skal løbende udvikles i samarbejde med alle samfundets aktører. Uddannelsesudbuddet og uddannelsesstrategien må aldrig blive statisk eller selvtilstrækkeligt. Alle gode kræfter skal derfor løbende involveres, debattere og udøve indflydelse på uddannelsesområdet. En høj grad af demokratisk inddragelse af interessenter og samtænkning på tværs af ressortområder er et ufravigeligt krav i det videre arbejde med at udfolde uddannelsesstrategien 9

10 - Understøttelse af et tresproget uddannelsessystem og samfund Grønlandske borgere, grønlandske virksomheder og det offentlige Grønland skal kunne agere i internationale kontekster, og kontinuerlig deltage i, formidle og implementere ny viden fra og til resten af kloden. Samtidig skal Grønlandsk være et levende hovedsprog, som binder Grønland sammen på tværs af fortid, nutid og fremtid. Dette fordrer at alle som minimum kan Grønlandsk, Dansk og Engelsk. Alle fremtidige beslutninger vil skulle træffes i respekt for at forfølge dette mål. - Høj kvalitet i uddannelser er et ufravigeligt krav Ledestjernen for udvikling, opretholdelse og indvielse af uddannelsesinstitutioner, er at kvaliteten lever op til høje internationale krav. Det gælder uanset om institutionens målgruppe er førskolebørn, traditionelle uddannelsessøgende eller arbejdsmarkedets restgruppe over tredive. Borgere uddannet i det Grønlandske uddannelsessystem skal ikke blot være kompetent arbejdskraft i Grønland, men være attraktive for det omgivende samfund og stærke kandidater til toplederposter i selskaber, der agerer i Grønland. Alle fremtidige beslutninger vil træffes med fokus på at kunne udvikle og fastholde høj kvalitet, der muliggør ovenstående. Institutioner oprettes eller nedlægges på basis af hvorvidt de leverer den ønskede kvalitet i forhold til de tildelte midler. - Samfundet skal sikre alle børn en chance for erhvervskompetencegivende uddannelse Alle børn skal have en chance for at have en opvækst, der muliggør at de kan tilegne sig en erhvervskompetencegivende uddannelse. Den primære ansvarlige for dette er forældrene, men i det omfang forældrene ikke kan løfte denne opgave, må samfundet træde til. Dette gælder uanset om der er tale om socialt udsatte børn, handicappede børn eller børn med indlæringsvanskeligheder. Der skal arbejdes for at ovenstående rettigheder for børn sikres via lovgivning, og implementeres via løbende screening af det enkelte barns udvikling. Hensynet til barnets tarv og udviklingsmuligheder skal veje tungere end hensynet til forældrene. 10

11 - E-læring fra barnsben E-læring skal starte i førskolealderen, og være en rød tråd gennem hele uddannelsesforløbet, såvel som borgerens senere arbejdsliv. En intuitiv tilgang til E-læring sætter borgeren i stand til selv at medvirke til livslang læring, samt deltage i demokratiet og samfundets liv. Alle børn skal fra barnsben og hele vejen igennem deres uddannelse opleve IT og E- læring som en naturlig integreret del af deres liv. Efter endt uddannelse skal borgeren være i stand til at være en aktiv udøver af livslang læring. - Uddannelse med globalt udsyn Alle uddannelser i Grønland skal have en international dimension. Ikke blot i pensum, men også i selve uddannelsens forløb, og mulighed for frivillige eller obligatoriske ophold i udlandet. Et tæt samarbejde med udenlandske institutioner skal opsøges, opdyrkes og opprioriteres. Alle fremtidige beslutninger på uddannelsesområdet skal understøtte implementeringen af den internationale dimension, ikke blot i tanke, men også i handling. - Livslang læring og efterspørgselsstyrede efteruddannelsestilbud Livslang læring er en forudsætning for at arbejdsstyrken løbende kan opfylde de stigende krav fra arbejdsmarkedet. Uanset om der er tale om omskoling eller opkvalificering, skal der tilbydes uddannelsesforløb af varierende længde, der er efterspurgt og udviklet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Den livslange læring skal understøttes af en geografisk mobilitet i forhold til arbejdsudbuddet og varierende storskala projekter. Dialog med virksomheder, offentlige institutioner og borgerne er en forudsætning for efterspørgselsstyret uddannelsesudbud. 11

12 - Uddannelse i takt med erhvervsudviklingen Efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft vil som følge af kommende projekter i råstofbranchen øges væsentligt. Det er Naalakkersuisuts ambition, at en så stor del som muligt af arbejdspladserne i de kommende projekter besættes af grønlandsk arbejdskraft, derfor er uddannelse, opkvalificering og omskoling af den grønlandske arbejdskraft essentiel. En befolkningssammensætning med et voksende antal ældre stiller krav til en langsigtet strategi for uddannelse arbejdsopgaverne som de der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet har varetaget skal udfyldes og der skal uddannes personale til at tage sig af de ældre. Der vil i fremtiden være et øget behov for flere uddannede indenfor det sundhedsfaglige område. - Ressourcer skal bruges optimalt og alle områder skal løbende effektvurderes Ressourcer der er bevilliget til uddannelsesstrategien, og uddannelse generelt, skal udnyttes optimalt til at konsekvent at forfølge de overordnede strategier. Dette fordrer en stærk evalueringskultur, der løbende kan informere det politiske niveau om effekter af indsatsen. Samtidig er et optimalt brug af ressourcerne kun muligt, hvis der er en sammenhæng mellem alle uddannelsestilbud og eventuelle barrierer for at påbegynde en uddannelse systematisk opdages og nedbrydes. Indsatser og institutioner, der vurderes ikke at levere tilstrækkelig kvalitet i forhold til de tildelte bevillinger, skal løbende til politisk debat og beslutning. En præcis prioritering af bevillingerne er en forudsætning for at kunne understøtte de øvrige mål. 12

13 2 Førskoleområdet I mange år har uddannelsesområdet været betragtet som folkeskolen, erhvervsuddannelser, gymnasium og de videregående uddannelser. I dag ses førskoleområdet som en helt naturlig og integreret del af uddannelsessystemet. Oven i disse positive effekter skal lægges, at tidlig indsats dokumenteret reducerer kriminalitet, misbrugsproblemer mv. Alle ovenstående forhold øger i sig selv velfærden for det enkelte individ. Samfundsøkonomisk er gevinsterne ved den tidlige indsats i førskolealderen betydelig og anslås til at være i størrelsesordenen 10 % af samfundets produktion (BNP) om året. Det er altså yderst rentabelt at investere i førskoleområdet både for det enkelte menneske og for samfundet som helhed. Status Der er ca børn under 6 år nationalt. Af disse bor 17 % i bygderne og 83 % i byerne. Heraf er 54 % af børnene i bygderne ikke i dagtilbud, mens det i byerne er 23 %. Samlet er det 1500 børn, der ikke er i dagtilbud. Børnetallet vil i de kommende år frem mod 2022 stige. Herefter sætter et mindre fald i børnetallet ind. Ud af det samlede antal børn, er i offentlige eller selvejende dagtilbud, hvor de offentlige tilbud udgør langt størstedelen. Kommunerne anvender årligt ca. 260 mio. kr. på driften af dagtilbud og omkostningen pr. barn pr. år ligger derfor på omkring kroner. Forældrenes takstbetaling udgør samlet set ca. 36 mio. kroner. Visionen Den overordnede vision for strategien på førskoleområdet er forankret i tanken om et sammenhængende uddannelsessystem fra førskole og frem. Det enkelte barn er naturligvis i centrum for strategien. Naalakkersuisut vil arbejde for, at der bliver national pladsgaranti til alle børn i førskolealderen. Alle daginstitutioner skal have et minimum af faglært personale, mens dagtilbud i områder uden daginstitutionstilbud skal have personale med relevante kurser, såfremt det ikke er muligt at hverve faglært personale. Alle børn skal i deres dagtilbud mødes af voksne, der arbejder efter de pædagogiske principper, som er defineret i arbejdet med Den gode daginstitution, for at sikre at alle børn får mulighed for at udvikle 13

14 sig. Heri mener Naalakkersuisut, at der ligger brug af IT i leg og læring, sproglig stimulering, samt arbejde med pædagogiske redskaber, der kontinuerligt monitorerer børnenes udvikling. For at sikre at alle børn, også dem der ikke er i dagtilbud af forskellige årsager, udvikler sig bedst muligt og har de bedste vilkår for læring, vil der blive indført obligatorisk screening af alle børn, når de fylder 3 år og 5 år. Med obligatorisk screening forstås, at barnet i nævnte alder skal have en helbredsundersøgelse, blandt andet med screening af syn og hørelse, for at forebygge problemer fremadrettet, eksempelvis med dårlig indlæring på grund af manglende hørelse. Derudover skal barnet i 3 års alderen screenes med et pædagogisk redskab, mens det i 5 års alderen ville omhandle tests med henblik på skoleparathed. Denne obligatoriske screening skal være med til at forebygge, at små problemer bliver store, også hos de børn, der ikke er i dagtilbud. Der skal derfor være et straks-beredskab, der udarbejder en handleplan for det enkelte barn ved behov. I de yderkantsområder, hvor der i dag ikke findes dagtilbud, skal disse laves i eksisterende rammer og der sigtes mod at opkvalificere både nye og nuværende dagplejemødre med redskaber indenfor blandt andet pædagogik. Endelig vil Naalakkersuisut fremadrettet målrette en kampagnerække mod mænd, for på den måde at få flere mænd til at søge uddannelse indenfor det pædagogiske område og således sikre, at børn i fremtiden kan møde flere mænd i daginstitutionerne og i dagtilbuddene. Implementeringen Kort sigt: frem mod 2015 Frem mod 2015 drejer sig strategien sig om at få ændret lovgivning, fysiske rammer i dagtilbuddene, rammerne omkring uddannelse af personale, udvikling af alternative pædagogisk tilrettelagte dagtilbud for alle børn, systematisk anvendelse af pædagogiske principper og anvendelse af læreplaner samt at få etableret pædagogisk-psykologisk forskning til at understøtte implementering, monitorering og evaluering.. 14

15 Mellemlangt sigt: Udbygning og renovering af daginstitutioner Evaluering af programmet Fortsat fremdrift i implementeringen af strategiens delmål Langt sigt; Førskoleområdet ses og videreudvikles som en fuldt integreret del af hele uddannelsessystemet. Økonomiske konsekvenser Fra 2013 til 2016 påregnes udgifterne årligt at ligge på 12,5 mio. kr. til arbejdet med den gode daginstitution. Der skal derudover indregnes udgifter til at kunne tilbyde 1500 børn som pt. er uden dagtilbud et sådant. Det påregnes at koste kr. pr barn årligt. En afledt økonomisk konsekvens på langt sigt er den samfundsøkonomiske gevinst ved et løft af førskoleområdet. Flere børn bliver skoleparate, flere børn får en bedre folkeskolegang og går direkte videre i uddannelse. Dermed kommer flere børn på sigt til at bidrage til samfundsvelfærden igennem det arbejde, de får efter endt uddannelse. Andre afledte konsekvenser vil være færre anbringelser, færre i familiepleje, samt færre unge med store problemer, der forhindrer dem i at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. 15

16 3 Folkeskoleområdet Folkeskoleområdet er og vil altid være et område, der skaber debat. I starten af 2012 kaldes folkeskolens resultater katastrofale og alle ønsker handling på området; forbedringer og prioriteringer. Folkeskoleområdet i denne strategi er Naalakkersuisuts bud på en fremtidig folkeskole for alle og til gavn for alle. Status I efteråret 2010 blev implementeringen af folkeskolereformen evalueret. I efteråret 2011 blev der skrevet en skolehjemsredegørelse og samtidig blev der udviklet en database med data fra folkeskolen. En database, der trækker på alle eksisterende data om folkeskolen, samler dem et sted og bruger dem til at skabe et brugerorienteret analyseredskab. Af de tendenser, der kan ses af ovenstående tre redskaber, står det klart, at der er problemer i forhold til indlæringen af sprog i folkeskolen. Der mangler uddannede lærere både på nationalt og lokalt plan. Herudover konkluderer Naalakkersuisut, at skolehjemmene ikke lever op til de pædagogiske mål, man ønsker at sikre de elever, der flytter til en større skole på ældstetrinnet. Derudover kommer elever fra små skoler ofte med utilstrækkelige kundskaber, som gør deres overgang til en større skole vanskelig. Med afsæt i evalueringen, redegørelsen og ved brug af databasen føler Naalakkersuisut sig godt klædt på i forhold til den fremtidige strategi. Visionen At sikre at flest muligt elever får den bedst mulige folkeskolegang, som giver dem alle forudsætninger for at nå strategiens overordnede mål; at alle får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Implementeringen Skoleledelsen alle steder skal opkvalificeres. Dette for at sikre den bedst mulige daglige ledelse af folkeskolen, inklusiv tilrettelæggelse af undervisningen, ressourcestyring, personaleledelse samt en kontinuerlig udvikling i den enkelte folkeskole. Der skal være fokus på sproglig udvikling. Alle elever skal ved afgangen fra folkeskolen mestre 3 sprog; grønlandsk, dansk og engelsk, således at ingen bliver begrænset af 16

17 sproglige barrierer. Derudover skal trintestene, der tages i 3. klasse og 7. klasse, bruges til at evaluere den enkelte elev samt sikre, at eleven får det maksimale ud af undervisningen. Skolernes undervisning skal akkrediteres med det mål at sikre, at lærernes undervisning og elevernes læring fortsat udvikler sig. Akkrediteringen skal ske i fællesskab med skolen. Akkrediteringen skal medvirke til, at skolerne planlægger, gennemfører og evaluerer elevernes læring og lærernes undervisning således, at eleverne kan leve op til deres egne mål og handleplaner, samt de centralt fastsatte læringsmål. Alle voksne i folkeskolen, skal være mere bevidste om deres ansvar for landets fremtid eleverne. Vejledning, erhvervspraktik og karriereplanlægning skal være i fokus i forhold til ældstetrinnet. Vejledning har vist sig at være en af grundstenene for en succesfuld videre færd i uddannelsessystemet. Eleverne skal være fokuserede på, hvad de vil efter folkeskolen og gives mulighed for at afprøve deres færdigheder indenfor relevante fag. Der skal fokus på brug af IT i undervisningen i alle fag i alle områder af landet. Dette betyder ikke kun fjernundervisning, men lige så meget at folkeskolens elever skal lære at bruge IT aktivt, som en del af deres læring, mens lærerne skal lære at bruge IT mere i deres undervisning på alle niveauer. Der skal udvikles undervisningsmateriale til området, samt udvikles fjernundervisningsmetoder, der fungerer i forhold til de grønlandske forhold, med begrænsede og meget dyre forbindelser i yderområderne. I skoler i yderområderne med mange timelærere, skal timelærerne coaches via internettet i forhold til planlægning af undervisningen af en uddannet lærer, for derefter at kunne undervise eleverne i det tillærte. Naalakkersuisut har med barnet i centrum set på problematikkerne omkring de mange meget små skoler i landet. Der er 26 skoler med under 15 elever fordelt på kommunerne således: Kujalleq 9 skoler, Sermersooq 3 skoler, Qeqqata 1 skole og Qaasuitsup 13 skoler. Herudover er der 1 skole i Kujalleq og 2 i Qaasuitsup, hvor der ikke er ansat uddannede lærere. 17

18 Naalakkersuisut vil i forbindelse med budgetsamarbejdsaftalen med kommunerne diskutere effektiviteten af de nævnte skoler ud fra respekt for det enkelte barns krav på læringsmiljø, samt i forhold til de centralt fastsatte læringsmål. Naalakkersuisut vil opfordre den enkelte kommune til at prioritere midlerne således, at den enkelte elev får mest muligt ud af de bevilligede midler i budgetsamarbejdsaftalen på folkeskoleområdet. Naalakkersuisut vil sørge for, at elever fra især yderområderne i langt højere grad end i dag, sikres et ophold på en grønlandsk eller dansk efterskole i 9. og 10. klasse. 18

19 4 Gruppen af 15-18årige Der er kommet et stigende fokus på gruppen af unge mellem 15 og 18 år, som ikke starter på en uddannelse eller efterskole umiddelbart efter folkeskolen, men som venter 1 til 2 år med at påbegynde en uddannelse. Restgruppen, som denne gruppe bliver betegnet, er stor og udgør i disse år ca. 50 % af en ungdomsårgang. Status Sammenfattende peger analyser fra 2010 og 2011 på, at kun ca. 15 % af folkeskoleårgang starter direkte på et uddannelsesforløb, hvilket er meget lavt i en international sammenligning. Her skal det dog holdes for øje, at en meget stor del af afgangseleverne fra folkeskolen, ca. 40 %, påbegynder et efterskoleophold. Problematikken omkring restgruppen er tværgående og hænger sammen med folkeskolen, vejledningen i og efter folkeskolen, effekten af efterskoleophold mv. Størrelsen af restgruppen er en klar og let målbar indikator for kvaliteten af den undervisning, som folkeskolen tilbyder. Redskaberne i forhold til at pejle og sætte ind overfor elever med behov er på plads, fx trintest, men udnyttes endnu ikke optimalt. Vision Den overordnede vision er; alle ungdomsårgange forlader folkeskolen, motiverede og klar til at påbegynde et forløb, for eksempel efterskole eller uddannelse. Strategien i forhold til nedbringelse af restgruppen består overordnet set af en bedre og mere optimal udnyttelse af de værktøjer, som folkeskoleforordningen indeholder. Målet er at restgruppen er 0 i 2025 blandt andet som følge af en massiv vejledningsindsats med handleplaner for den enkelte elev, opsøgende vejledning efter afslutning af folkeskolen, samt monitorering af den enkelte på CPR nummer niveau. Monitoreringen skal blandt andet bruges til at sætte et støtteapparat i gang ved overgange i uddannelsessystemet, således at man sikre at den unge kommer godt fra det teoretiske grundforløb på en brancheskole og ud i en lærlingeplads i en virksomhed. Når en elev kommer hurtigt i gang med en uddannelse, bliver færdig og kommer eksempelvis 2 år tidligere ud på arbejdsmarkedet, kan samfundet regne med en stigning på 5 procentpoint på BNP. 19

20 Implementering Vejledningsindsatsen skal sikre de unges tidlige valg af uddannelsesretning indenfor ungdomsuddannelserne. Det skal ikke længere være muligt at opkvalificere sig i AEUforløb eller til GU på Piareersarfiit. Piareersarfiit skal koncentrere sig om vejledningsindsatsen i forhold til restgruppen. Opkvalificeringen til en given erhvervsgrunduddannelse skal ske samtidig med at eleven tager sit 1-årige grundforløb på en branche- eller erhvervsskole, på den måde spilder eleven ikke længere tid med opkvalificering inden uddannelsen, tværtimod kan opkvalificeringen målrettes uddannelsen, der opkvalificeres til. Opkvalificering til GU skal fremadrettet ske via prøveforberedende fritidsundervisning på aftenskole eller lignende. Det bliver således ikke muligt fremadrettet at modtage uddannelsesstøtte til opkvalificeringsforløb, der leder hen imod optag på en erhvervsgrunduddannelse eller GU, dette vil frigive 30 mio. kr. årligt. 20

21 5 Ungdomsuddannelserne Ungdomsuddannelserne er den samlede betegnelse for Gymnasieuddannelsen og Erhvervsgrunduddannelsen. Gymnasieuddannelsen er studieforberedende den skal tages, hvis man vil videreuddanne sig bagefter. Erhvervsgrunduddannelsen er erhvervskompetencegivende, det vil sige at uddannelsen kvalificerer til et job i erhvervslivet. Siden Uddannelsesplanen blev startet i 2005 er antallet af studerende på ungdomsuddannelserne steget fra i 2005 at have 1925 aktive studerende ved udgangen af året til ved udgangen af 2011 at have 2679 aktive studerende. Naalakkersuisut vil gerne have endnu flere til at tage en ungdomsuddannelse; derfor skal der bygges et GU i Ilulissat, der opstarter to nye erhvervsgrunduddannelser på Råstofskolen i august 2012 og antallet af praktikpladser skal øges. Gymnasiet Gymnasiereformen træder i kraft med reviderede uddannelsesretninger i august Med udgangspunkt i et helhedssyn på det grønlandske samfund og visionen om et sammenhængende uddannelsessystem er der gennemført reformer indenfor førskole- og folkeskoleområdet. Gymnasiereformen skal ses som en forlængelse af disse initiativer. Gymnasiereformen giver et mere fleksibelt grønlandsk gymnasium, hvor elever med udgangspunkt i et fælles grundforløb kan vælge mellem forskellige studieretninger, som tilgodeser den enkelte elevs evner og interesser. Med den nye uddannelse indføres altså én gymnasial uddannelse, den gymnasiale uddannelse, som således erstatter den nuværende grønlandske gymnasiale uddannelse (GU), den grønlandske uddannelse til højere handelseksamen (HHX) og den grønlandske uddannelse til højere teknisk eksamen (HTX). Som noget nyt vil der være tiltag, som optimerer de sociale læringsmiljøer, herunder også den tætte sammenhæng mellem studie- og kollegieliv, både i forbindelse med de alment 21

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE FM 2012/34 Redegørelse om Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi Departementet for Uddannelse og Forskning April 2012 UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE FM 2012/34 IIN sagsnr. 2012-059845 2 Forord

Læs mere

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi 2014 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Forord Uddannelsespolitisk er børn og unge den vigtigste

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. FM2015: Afrapportering på Uddannelsesplan II Implementeringsrapport 2014

KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. FM2015: Afrapportering på Uddannelsesplan II Implementeringsrapport 2014 KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT FM2015: Afrapportering på Uddannelsesplan II Implementeringsrapport 2014 Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Maj 2015 The European Union

Læs mere

Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II. Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014. Uddannelsesplan II

Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II. Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014. Uddannelsesplan II Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 Uddannelsesplan II Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Førskoleområdet... 4 2.1 Indledning...

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen

Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen Den lokale erhvervsskole, daværende STI, startede i 1988, før det, var der aftenskole for de voksne, som

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Forslag Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Uddannelsesstrategi 2015 1 Indhold Forord 3 Det strategiske afsæt 4 Nutidens børn og unge - Fremtidens medarbejdere 5 Uddannelse som vækstmotor 6 Det

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Strategi for Campus Kujalleq 2014-18

Strategi for Campus Kujalleq 2014-18 Strategi for Campus Kujalleq 2014-18 21. november 2014 1 Strategi for Campus Kujalleq 2014-18 Mission Skolerne drives i henhold til: Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år.

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Uddannelsesministeriets ressortområde 8 universiteter 7 professionshøjskoler + Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Restgrupper Hele landet og kommunevis Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Det statistiske beredskab - 1 I udviklede Inerisaavik et statistisk indikatorsystem til monitorering

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 23. november 2006 Sag nr. 1101-324497 Dok.nr. 2006-21284 Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 1. En ambitiøs strategi for kompetenceudvikling

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Præsentation på workshop om uddannelse på Bornholm Bornholms Akademi 23. april 2014 Agenda

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere