UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE"

Transkript

1 UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE Redegørelse om Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi 2012 Departementet for Uddannelse og Forskning

2 Politisk forord For det enkelte menneske og for samfundet som helhed, er det et naturligt ønske at alle bidrager til helheden. Dette ønske opnås bedst ved, at så mange som muligt, har så mange kompetencer som muligt og disse opnås naturligt gennem uddannelse og opkvalificering. Uddannelse og kravet om flere, højere og bedre uddannelser, har været en gennemgående anbefaling fra alle sider, når man har sat fokus på Grønlands fremtidige udvikling og muligheden for at skabe et på alle måder selvbærende samfund. Denne mulighed er for mange en drøm. Denne drøm har Naalakkersuisut sat sig som mål at få realiseret. Drømmen og målet om et selvbærende Grønland startes gennem et bredt løft på uddannelsesområdet. Naalakkersuisut har som erklæret mål at skabe et sammenhængende uddannelsessystem, således at vi kan sikre de rammer der skal til for, at flere end i dag kan stå med et uddannelsesbevis i hånden. Dertil har vi lavet denne Uddannelsesstrategi, som vi håber der kan skabes et bredt nationalt kompromis om, både politisk og i befolkningen. Denne Uddannelsesstrategi er en overbygning på den Uddannelsesplan, som der tidligere også var bred politisk enighed om at gennemføre og dette er blevet gjort. Uddannelsen starter allerede i de sidste år i dagsinstitutionerne og derfor dækker denne Uddannelsesstrategi helt fra daginstitutionerne til man står med det endelige uddannelsesbevis i hånden. Uddannelsesstrategien vil blive fulgt op med reformer på fx daginstitutionsområdet, Universitetsloven og med aftaler med udenlandske udbydere af uddannelser på alle relevante niveauer. 2

3 Naalakkersuisut vil afsøge alle muligheder for, at alle opnår at stå med den uddannelse som de ønsker sig. Alle anbefalinger peger på, at der skal sættes ind på uddannelsesområdet, hvis vi skal kunne udføre de velfærdsydelser I samfundet, som vi I dag tager for givet. Nu er tiden så inde til, at der træffes de fornødne beslutninger og at der trækkes i arbejdstøjet. En uddannelse er ikke bare en borgerrettighed, men en borgerpligt. Den indsats du ikke yder, må ydes af en anden, så der findes ingen lette genveje, kun vejen gennem uddannelse og dygtiggørelse af den enkelte, til gavn for den enkelte og for helheden. Naalakkersuisut håber inderligt, at denne Uddannelsesstrategi vil kunne danne de rammer der skal til for, at vi får realiseret drømmen om et selvbærende Grønland. Det er drømmen for os alle, der bør være målet for os alle og derfor også alles ansvar at yde hvad det kræves, for at opnå dette. Der findes ingen kundskab, som ikke er værdifuld - Edmund Burke God læse- og debatlyst. Palle Christiansen Naalakkersuisoq for Uddannelse og Forskning 3

4 Indholdsfortegnelse: 1. INTRO Indledning Uddannelsesstrategiens mål De overordnede pejlemærker for uddannelsesstrategien 9 2 FØRSKOLEOMRÅDET 13 Status 13 Visionen 13 Implementeringen 14 Kort sigt: frem mod Mellemlangt sigt: Langt sigt; Økonomiske konsekvenser 15 3 FOLKESKOLEOMRÅDET 16 Status 16 Visionen 16 Implementeringen 16 4 GRUPPEN AF 15-18ÅRIGE 19 Status 19 Vision 19 Implementering 20 5 UNGDOMSUDDANNELSERNE 21 Gymnasiet 21 Erhvervsgrunduddannelserne 22 Samarbejde mellem skoler og praktiksteder 23 Lærepladsproblematikken 23 Kapacitetsudvidelse 23 Incitamentsstrukturer 24 Flere offentlige og kommunale lærlinge 24 Selvstændige offentlige institutioner og efterspørgselsstyring 24 Etablering af Center for Kunst og Design og Center for Maritime Uddannelser 25 Ungdomsuddannelserne uddannelsestilbud udenfor Grønland 26 4

5 6 VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 27 Vision 27 Implementeringen 27 Opdeling af klassisk universitet og ProfessionsUniversitet 27 De Videregående uddannelser opsummering 28 7 SÆRLIGE OMRÅDER 29 Ledelsesuddannelser 29 Uddannelsesstøtte og anden godtgørelse 29 Fritidsundervisning 29 Forbedring af befolkningens læse- og skrivekompetencer. 30 Uddannelse af handicappede 30 8 RESSOURCESTYRING 31 5

6 1. Intro Forandring er ikke et valg samfund forandres af mennesker og forandrer menneskene i det. 1.1 Indledning Et selvbærende Grønland kræver, at de der skal bære det, har de bedst mulige forudsætninger hver især. Naalakkersuisut arbejder for, at endnu flere får en uddannelse, en mulighed for at forsørge sig selv og sin familie, og for at Grønland kan blive det land vi alle drømmer om. Læring starter i førskolen. Det er en del af det enkelte barns fundament til en god fortsat skolegang. Folkeskolen skal fortsat udvikles og løftes til glæde for børn, forældre, lærere og samfund. Der skal være gode uddannede lærere, der underviser efter principperne som den gode skole bygger på. Gymnasierne vokser, flere vil komme på GU og reformen bliver implementeret i august Flere kan mere, fordi de har fået en studentereksamen. Flere er i praktik og i gang med en erhvervsgrunduddannelse. Flere vil gerne i praktik og der arbejdes på at skaffe praktikpladser, både i Grønland og i udlandet. Flere læser videre på de videregående uddannelser indenfor alle fag. Uddannelsesplanen fra 2005 har fået 36 % flere i gang med en uddannelse i 2010 i forhold til 2005, 3828 ved udgangen af % flere er blevet færdige, i 2011 blev 851 færdige. Det går godt og hurtigt. Så hurtigt at der nu skal besluttes hvad Grønland skal i fremtiden. Hvad skal der satses på? 1. Hvad er en uddannelsesstrategi? En uddannelsesstrategi er et dokument, hvori Naalakkersuisut har beskrevet sine tanker og visioner for et fremtidigt Grønland. Et Grønland hvor alle ved, at uddannelse er den vigtigste grundsten for den enkeltes gode liv og mulighed for at forsørge sig selv 6

7 og sin familie. Naalakkersuisut vil give alle mulighed for at tage et valg; vælge en uddannelse og få det bedst mulige liv. En uddannelsesstrategi skal ikke lave om på noget der virker. Den skal ikke lave nyt for det nyes skyld. Og den skal ikke anvise i detaljeret handleplan, men fastsætte de overordnede visioner og retninger. Den skal sikre at Grønlands uddannelsessystem er det bedst mulige. 2. Baggrunden for uddannelsesstrategien Denne strategi skal ikke nulstille uddannelsesplanen fra 2005 og starte forfra. Den skal bygge videre på det eksisterende. I 2006 indgik Grønland en partnerskabsaftale med den Europæiske Union (EU), som sikrede Grønland ca. 200 mio. kr. årligt i sektor budget støtte til uddannelsesområdet, til og med Aftalen har gjort, at Departementet for Uddannelse og Forskning har haft fokus på resultater og fremdrift på uddannelsesområdet, idet at der er i partnerskabsaftalen var indgået aftale om et sæt af indikatorer til at monitorere indsatsen. I 2010 blev arbejdet med den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) og Børne- og Ungestrategien (BUS) startet i tværdepartementale arbejdsgrupper. Samtidig blev Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde også igangsat. 3. Vision for uddannelsesstrategien (baggrund, status og målsætninger) Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning sagde; Status quo er ikke en mulighed. Hvis ikke Grønland forandrer noget, så vil der være rigtig mange borgere, der ikke vil kunne få de velfærdsydelser, de får i dag. Børne- og Ungestrategien sagde; vi skal satse på at lave en tidlig indsats i børns liv, så vi kan få hjulpet så mange børn som muligt til et godt børneliv og senere et godt voksenliv. Den Regionale Udviklingsstrategi sagde; vi skal modernisere vores traditionelle erhverv og skabe et rummeligt og mobilt arbejdsmarked. 7

8 1.2 Uddannelsesstrategiens mål Uddannelsesstrategien 2012 mål: 70 % af en ungdomsårgang har en erhvervskompetencegivende uddannelse, når de fylder 30 år Målet skal nås i Med det mål mener Naalakkersuisut, at vi via uddannelse til alle forandrer til det bedre. Flere skal have mulighed for at bidrage til egen livskvalitet såvel som samfundets udvikling, ved at opleve glæden ved at være en kompetent del af arbejdsmarkedet., Naalakkersuisut sigter med uddannelsesstrategien 2012 højere end med uddannelsesplanen fra 2005 den enkelte skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse, ikke kun kompetencegivende. Forskellen er at man kan gå direkte i job med en erhvervskompetencegivende uddannelse, en kompetencegivende uddannelse inkludere også de der har taget en studieforberedende uddannelse, som eksempelvis en studentereksamen. Hvis vi skal nå målet, skal der investeres i Grønlands vigtigste ressource: Befolkningen. Der skal bygges kollegier, så alle har et ordentligt sted at bo, mens de tager deres valgte uddannelse. Der skal bygges undervisningsinstitutioner, så alle sikres plads på deres valgte uddannelse og de mest optimale uddannelsesforhold. Der skal bygges, så der er plads til alle. Samfundet forandrer sig. Der bliver flere ældre, der skal drages omsorg for af uddannet personale. Der skal bruges flere uddannede pædagoger, lærere, sygeplejersker, undervisere, læger, specialister indenfor alt tænkeligt i samfundet. Erhvervet forandrer sig, Grønland skal være klar til nye erhverv, nye job-muligheder og andre fokusområder. Naalakkersuisut vil med denne uddannelsesstrategi beskrive hvordan vi kan nå målene for samfundet. 8

9 1.3 De overordnede pejlemærker for uddannelsesstrategien Den nærværende uddannelsesstrategi angiver retningen for et Grønland, hvor minimum 70 % af en ungdomsårgang får en erhvervskompetencegivende uddannelse i Som det fremgår af strategien, er der ingen nemme eller billige løsninger, der fører til dette mål. At tænke stort koster penge. Naalakkersuisut vil investere i vores vigtigste ressource: befolkningen. Der skal udvides uddannelsesinstitutioner og bygges nye andre steder. Der skal bygges kollegier, både til unge studerende og dem med børn. Der skal afsættes midler til drift i fremtiden, så vi hele tiden kan sikre den høje kvalitet, som vi ønsker i uddannelsessystemet. Alt med det formål, at sikre at flere borgere kan tage en uddannelse. Den årlige investering i bedre og flere uddannede vil komme igen mangefold for samfundet, og er en forudsætning for et selvbærende Grønland. Men det står samtidig klart, at det vil kræve investering i milliardklassen at sikre kapaciteten til at nå målet, og at strategien derfor skal udfoldes i balance med samfundets øvrige serviceydelser. Det er derfor bydende nødvendigt at betragte området fordomsfrit, omkostningsbevidst og i erkendelse af, at Grønlands særegne kulturtræk, bosætningsmønstre og overordnede udvikling giver både unikke muligheder og unikke udfordringer. Naalakkersuisut har ni overordnede pejlemærker for uddannelsesstrategien: - Uddannelse kan ikke stå alene Uddannelsesindsatsen skal løbende udvikles i samarbejde med alle samfundets aktører. Uddannelsesudbuddet og uddannelsesstrategien må aldrig blive statisk eller selvtilstrækkeligt. Alle gode kræfter skal derfor løbende involveres, debattere og udøve indflydelse på uddannelsesområdet. En høj grad af demokratisk inddragelse af interessenter og samtænkning på tværs af ressortområder er et ufravigeligt krav i det videre arbejde med at udfolde uddannelsesstrategien 9

10 - Understøttelse af et tresproget uddannelsessystem og samfund Grønlandske borgere, grønlandske virksomheder og det offentlige Grønland skal kunne agere i internationale kontekster, og kontinuerlig deltage i, formidle og implementere ny viden fra og til resten af kloden. Samtidig skal Grønlandsk være et levende hovedsprog, som binder Grønland sammen på tværs af fortid, nutid og fremtid. Dette fordrer at alle som minimum kan Grønlandsk, Dansk og Engelsk. Alle fremtidige beslutninger vil skulle træffes i respekt for at forfølge dette mål. - Høj kvalitet i uddannelser er et ufravigeligt krav Ledestjernen for udvikling, opretholdelse og indvielse af uddannelsesinstitutioner, er at kvaliteten lever op til høje internationale krav. Det gælder uanset om institutionens målgruppe er førskolebørn, traditionelle uddannelsessøgende eller arbejdsmarkedets restgruppe over tredive. Borgere uddannet i det Grønlandske uddannelsessystem skal ikke blot være kompetent arbejdskraft i Grønland, men være attraktive for det omgivende samfund og stærke kandidater til toplederposter i selskaber, der agerer i Grønland. Alle fremtidige beslutninger vil træffes med fokus på at kunne udvikle og fastholde høj kvalitet, der muliggør ovenstående. Institutioner oprettes eller nedlægges på basis af hvorvidt de leverer den ønskede kvalitet i forhold til de tildelte midler. - Samfundet skal sikre alle børn en chance for erhvervskompetencegivende uddannelse Alle børn skal have en chance for at have en opvækst, der muliggør at de kan tilegne sig en erhvervskompetencegivende uddannelse. Den primære ansvarlige for dette er forældrene, men i det omfang forældrene ikke kan løfte denne opgave, må samfundet træde til. Dette gælder uanset om der er tale om socialt udsatte børn, handicappede børn eller børn med indlæringsvanskeligheder. Der skal arbejdes for at ovenstående rettigheder for børn sikres via lovgivning, og implementeres via løbende screening af det enkelte barns udvikling. Hensynet til barnets tarv og udviklingsmuligheder skal veje tungere end hensynet til forældrene. 10

11 - E-læring fra barnsben E-læring skal starte i førskolealderen, og være en rød tråd gennem hele uddannelsesforløbet, såvel som borgerens senere arbejdsliv. En intuitiv tilgang til E-læring sætter borgeren i stand til selv at medvirke til livslang læring, samt deltage i demokratiet og samfundets liv. Alle børn skal fra barnsben og hele vejen igennem deres uddannelse opleve IT og E- læring som en naturlig integreret del af deres liv. Efter endt uddannelse skal borgeren være i stand til at være en aktiv udøver af livslang læring. - Uddannelse med globalt udsyn Alle uddannelser i Grønland skal have en international dimension. Ikke blot i pensum, men også i selve uddannelsens forløb, og mulighed for frivillige eller obligatoriske ophold i udlandet. Et tæt samarbejde med udenlandske institutioner skal opsøges, opdyrkes og opprioriteres. Alle fremtidige beslutninger på uddannelsesområdet skal understøtte implementeringen af den internationale dimension, ikke blot i tanke, men også i handling. - Livslang læring og efterspørgselsstyrede efteruddannelsestilbud Livslang læring er en forudsætning for at arbejdsstyrken løbende kan opfylde de stigende krav fra arbejdsmarkedet. Uanset om der er tale om omskoling eller opkvalificering, skal der tilbydes uddannelsesforløb af varierende længde, der er efterspurgt og udviklet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Den livslange læring skal understøttes af en geografisk mobilitet i forhold til arbejdsudbuddet og varierende storskala projekter. Dialog med virksomheder, offentlige institutioner og borgerne er en forudsætning for efterspørgselsstyret uddannelsesudbud. 11

12 - Uddannelse i takt med erhvervsudviklingen Efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft vil som følge af kommende projekter i råstofbranchen øges væsentligt. Det er Naalakkersuisuts ambition, at en så stor del som muligt af arbejdspladserne i de kommende projekter besættes af grønlandsk arbejdskraft, derfor er uddannelse, opkvalificering og omskoling af den grønlandske arbejdskraft essentiel. En befolkningssammensætning med et voksende antal ældre stiller krav til en langsigtet strategi for uddannelse arbejdsopgaverne som de der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet har varetaget skal udfyldes og der skal uddannes personale til at tage sig af de ældre. Der vil i fremtiden være et øget behov for flere uddannede indenfor det sundhedsfaglige område. - Ressourcer skal bruges optimalt og alle områder skal løbende effektvurderes Ressourcer der er bevilliget til uddannelsesstrategien, og uddannelse generelt, skal udnyttes optimalt til at konsekvent at forfølge de overordnede strategier. Dette fordrer en stærk evalueringskultur, der løbende kan informere det politiske niveau om effekter af indsatsen. Samtidig er et optimalt brug af ressourcerne kun muligt, hvis der er en sammenhæng mellem alle uddannelsestilbud og eventuelle barrierer for at påbegynde en uddannelse systematisk opdages og nedbrydes. Indsatser og institutioner, der vurderes ikke at levere tilstrækkelig kvalitet i forhold til de tildelte bevillinger, skal løbende til politisk debat og beslutning. En præcis prioritering af bevillingerne er en forudsætning for at kunne understøtte de øvrige mål. 12

13 2 Førskoleområdet I mange år har uddannelsesområdet været betragtet som folkeskolen, erhvervsuddannelser, gymnasium og de videregående uddannelser. I dag ses førskoleområdet som en helt naturlig og integreret del af uddannelsessystemet. Oven i disse positive effekter skal lægges, at tidlig indsats dokumenteret reducerer kriminalitet, misbrugsproblemer mv. Alle ovenstående forhold øger i sig selv velfærden for det enkelte individ. Samfundsøkonomisk er gevinsterne ved den tidlige indsats i førskolealderen betydelig og anslås til at være i størrelsesordenen 10 % af samfundets produktion (BNP) om året. Det er altså yderst rentabelt at investere i førskoleområdet både for det enkelte menneske og for samfundet som helhed. Status Der er ca børn under 6 år nationalt. Af disse bor 17 % i bygderne og 83 % i byerne. Heraf er 54 % af børnene i bygderne ikke i dagtilbud, mens det i byerne er 23 %. Samlet er det 1500 børn, der ikke er i dagtilbud. Børnetallet vil i de kommende år frem mod 2022 stige. Herefter sætter et mindre fald i børnetallet ind. Ud af det samlede antal børn, er i offentlige eller selvejende dagtilbud, hvor de offentlige tilbud udgør langt størstedelen. Kommunerne anvender årligt ca. 260 mio. kr. på driften af dagtilbud og omkostningen pr. barn pr. år ligger derfor på omkring kroner. Forældrenes takstbetaling udgør samlet set ca. 36 mio. kroner. Visionen Den overordnede vision for strategien på førskoleområdet er forankret i tanken om et sammenhængende uddannelsessystem fra førskole og frem. Det enkelte barn er naturligvis i centrum for strategien. Naalakkersuisut vil arbejde for, at der bliver national pladsgaranti til alle børn i førskolealderen. Alle daginstitutioner skal have et minimum af faglært personale, mens dagtilbud i områder uden daginstitutionstilbud skal have personale med relevante kurser, såfremt det ikke er muligt at hverve faglært personale. Alle børn skal i deres dagtilbud mødes af voksne, der arbejder efter de pædagogiske principper, som er defineret i arbejdet med Den gode daginstitution, for at sikre at alle børn får mulighed for at udvikle 13

14 sig. Heri mener Naalakkersuisut, at der ligger brug af IT i leg og læring, sproglig stimulering, samt arbejde med pædagogiske redskaber, der kontinuerligt monitorerer børnenes udvikling. For at sikre at alle børn, også dem der ikke er i dagtilbud af forskellige årsager, udvikler sig bedst muligt og har de bedste vilkår for læring, vil der blive indført obligatorisk screening af alle børn, når de fylder 3 år og 5 år. Med obligatorisk screening forstås, at barnet i nævnte alder skal have en helbredsundersøgelse, blandt andet med screening af syn og hørelse, for at forebygge problemer fremadrettet, eksempelvis med dårlig indlæring på grund af manglende hørelse. Derudover skal barnet i 3 års alderen screenes med et pædagogisk redskab, mens det i 5 års alderen ville omhandle tests med henblik på skoleparathed. Denne obligatoriske screening skal være med til at forebygge, at små problemer bliver store, også hos de børn, der ikke er i dagtilbud. Der skal derfor være et straks-beredskab, der udarbejder en handleplan for det enkelte barn ved behov. I de yderkantsområder, hvor der i dag ikke findes dagtilbud, skal disse laves i eksisterende rammer og der sigtes mod at opkvalificere både nye og nuværende dagplejemødre med redskaber indenfor blandt andet pædagogik. Endelig vil Naalakkersuisut fremadrettet målrette en kampagnerække mod mænd, for på den måde at få flere mænd til at søge uddannelse indenfor det pædagogiske område og således sikre, at børn i fremtiden kan møde flere mænd i daginstitutionerne og i dagtilbuddene. Implementeringen Kort sigt: frem mod 2015 Frem mod 2015 drejer sig strategien sig om at få ændret lovgivning, fysiske rammer i dagtilbuddene, rammerne omkring uddannelse af personale, udvikling af alternative pædagogisk tilrettelagte dagtilbud for alle børn, systematisk anvendelse af pædagogiske principper og anvendelse af læreplaner samt at få etableret pædagogisk-psykologisk forskning til at understøtte implementering, monitorering og evaluering.. 14

15 Mellemlangt sigt: Udbygning og renovering af daginstitutioner Evaluering af programmet Fortsat fremdrift i implementeringen af strategiens delmål Langt sigt; Førskoleområdet ses og videreudvikles som en fuldt integreret del af hele uddannelsessystemet. Økonomiske konsekvenser Fra 2013 til 2016 påregnes udgifterne årligt at ligge på 12,5 mio. kr. til arbejdet med den gode daginstitution. Der skal derudover indregnes udgifter til at kunne tilbyde 1500 børn som pt. er uden dagtilbud et sådant. Det påregnes at koste kr. pr barn årligt. En afledt økonomisk konsekvens på langt sigt er den samfundsøkonomiske gevinst ved et løft af førskoleområdet. Flere børn bliver skoleparate, flere børn får en bedre folkeskolegang og går direkte videre i uddannelse. Dermed kommer flere børn på sigt til at bidrage til samfundsvelfærden igennem det arbejde, de får efter endt uddannelse. Andre afledte konsekvenser vil være færre anbringelser, færre i familiepleje, samt færre unge med store problemer, der forhindrer dem i at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. 15

16 3 Folkeskoleområdet Folkeskoleområdet er og vil altid være et område, der skaber debat. I starten af 2012 kaldes folkeskolens resultater katastrofale og alle ønsker handling på området; forbedringer og prioriteringer. Folkeskoleområdet i denne strategi er Naalakkersuisuts bud på en fremtidig folkeskole for alle og til gavn for alle. Status I efteråret 2010 blev implementeringen af folkeskolereformen evalueret. I efteråret 2011 blev der skrevet en skolehjemsredegørelse og samtidig blev der udviklet en database med data fra folkeskolen. En database, der trækker på alle eksisterende data om folkeskolen, samler dem et sted og bruger dem til at skabe et brugerorienteret analyseredskab. Af de tendenser, der kan ses af ovenstående tre redskaber, står det klart, at der er problemer i forhold til indlæringen af sprog i folkeskolen. Der mangler uddannede lærere både på nationalt og lokalt plan. Herudover konkluderer Naalakkersuisut, at skolehjemmene ikke lever op til de pædagogiske mål, man ønsker at sikre de elever, der flytter til en større skole på ældstetrinnet. Derudover kommer elever fra små skoler ofte med utilstrækkelige kundskaber, som gør deres overgang til en større skole vanskelig. Med afsæt i evalueringen, redegørelsen og ved brug af databasen føler Naalakkersuisut sig godt klædt på i forhold til den fremtidige strategi. Visionen At sikre at flest muligt elever får den bedst mulige folkeskolegang, som giver dem alle forudsætninger for at nå strategiens overordnede mål; at alle får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Implementeringen Skoleledelsen alle steder skal opkvalificeres. Dette for at sikre den bedst mulige daglige ledelse af folkeskolen, inklusiv tilrettelæggelse af undervisningen, ressourcestyring, personaleledelse samt en kontinuerlig udvikling i den enkelte folkeskole. Der skal være fokus på sproglig udvikling. Alle elever skal ved afgangen fra folkeskolen mestre 3 sprog; grønlandsk, dansk og engelsk, således at ingen bliver begrænset af 16

17 sproglige barrierer. Derudover skal trintestene, der tages i 3. klasse og 7. klasse, bruges til at evaluere den enkelte elev samt sikre, at eleven får det maksimale ud af undervisningen. Skolernes undervisning skal akkrediteres med det mål at sikre, at lærernes undervisning og elevernes læring fortsat udvikler sig. Akkrediteringen skal ske i fællesskab med skolen. Akkrediteringen skal medvirke til, at skolerne planlægger, gennemfører og evaluerer elevernes læring og lærernes undervisning således, at eleverne kan leve op til deres egne mål og handleplaner, samt de centralt fastsatte læringsmål. Alle voksne i folkeskolen, skal være mere bevidste om deres ansvar for landets fremtid eleverne. Vejledning, erhvervspraktik og karriereplanlægning skal være i fokus i forhold til ældstetrinnet. Vejledning har vist sig at være en af grundstenene for en succesfuld videre færd i uddannelsessystemet. Eleverne skal være fokuserede på, hvad de vil efter folkeskolen og gives mulighed for at afprøve deres færdigheder indenfor relevante fag. Der skal fokus på brug af IT i undervisningen i alle fag i alle områder af landet. Dette betyder ikke kun fjernundervisning, men lige så meget at folkeskolens elever skal lære at bruge IT aktivt, som en del af deres læring, mens lærerne skal lære at bruge IT mere i deres undervisning på alle niveauer. Der skal udvikles undervisningsmateriale til området, samt udvikles fjernundervisningsmetoder, der fungerer i forhold til de grønlandske forhold, med begrænsede og meget dyre forbindelser i yderområderne. I skoler i yderområderne med mange timelærere, skal timelærerne coaches via internettet i forhold til planlægning af undervisningen af en uddannet lærer, for derefter at kunne undervise eleverne i det tillærte. Naalakkersuisut har med barnet i centrum set på problematikkerne omkring de mange meget små skoler i landet. Der er 26 skoler med under 15 elever fordelt på kommunerne således: Kujalleq 9 skoler, Sermersooq 3 skoler, Qeqqata 1 skole og Qaasuitsup 13 skoler. Herudover er der 1 skole i Kujalleq og 2 i Qaasuitsup, hvor der ikke er ansat uddannede lærere. 17

18 Naalakkersuisut vil i forbindelse med budgetsamarbejdsaftalen med kommunerne diskutere effektiviteten af de nævnte skoler ud fra respekt for det enkelte barns krav på læringsmiljø, samt i forhold til de centralt fastsatte læringsmål. Naalakkersuisut vil opfordre den enkelte kommune til at prioritere midlerne således, at den enkelte elev får mest muligt ud af de bevilligede midler i budgetsamarbejdsaftalen på folkeskoleområdet. Naalakkersuisut vil sørge for, at elever fra især yderområderne i langt højere grad end i dag, sikres et ophold på en grønlandsk eller dansk efterskole i 9. og 10. klasse. 18

19 4 Gruppen af 15-18årige Der er kommet et stigende fokus på gruppen af unge mellem 15 og 18 år, som ikke starter på en uddannelse eller efterskole umiddelbart efter folkeskolen, men som venter 1 til 2 år med at påbegynde en uddannelse. Restgruppen, som denne gruppe bliver betegnet, er stor og udgør i disse år ca. 50 % af en ungdomsårgang. Status Sammenfattende peger analyser fra 2010 og 2011 på, at kun ca. 15 % af folkeskoleårgang starter direkte på et uddannelsesforløb, hvilket er meget lavt i en international sammenligning. Her skal det dog holdes for øje, at en meget stor del af afgangseleverne fra folkeskolen, ca. 40 %, påbegynder et efterskoleophold. Problematikken omkring restgruppen er tværgående og hænger sammen med folkeskolen, vejledningen i og efter folkeskolen, effekten af efterskoleophold mv. Størrelsen af restgruppen er en klar og let målbar indikator for kvaliteten af den undervisning, som folkeskolen tilbyder. Redskaberne i forhold til at pejle og sætte ind overfor elever med behov er på plads, fx trintest, men udnyttes endnu ikke optimalt. Vision Den overordnede vision er; alle ungdomsårgange forlader folkeskolen, motiverede og klar til at påbegynde et forløb, for eksempel efterskole eller uddannelse. Strategien i forhold til nedbringelse af restgruppen består overordnet set af en bedre og mere optimal udnyttelse af de værktøjer, som folkeskoleforordningen indeholder. Målet er at restgruppen er 0 i 2025 blandt andet som følge af en massiv vejledningsindsats med handleplaner for den enkelte elev, opsøgende vejledning efter afslutning af folkeskolen, samt monitorering af den enkelte på CPR nummer niveau. Monitoreringen skal blandt andet bruges til at sætte et støtteapparat i gang ved overgange i uddannelsessystemet, således at man sikre at den unge kommer godt fra det teoretiske grundforløb på en brancheskole og ud i en lærlingeplads i en virksomhed. Når en elev kommer hurtigt i gang med en uddannelse, bliver færdig og kommer eksempelvis 2 år tidligere ud på arbejdsmarkedet, kan samfundet regne med en stigning på 5 procentpoint på BNP. 19

20 Implementering Vejledningsindsatsen skal sikre de unges tidlige valg af uddannelsesretning indenfor ungdomsuddannelserne. Det skal ikke længere være muligt at opkvalificere sig i AEUforløb eller til GU på Piareersarfiit. Piareersarfiit skal koncentrere sig om vejledningsindsatsen i forhold til restgruppen. Opkvalificeringen til en given erhvervsgrunduddannelse skal ske samtidig med at eleven tager sit 1-årige grundforløb på en branche- eller erhvervsskole, på den måde spilder eleven ikke længere tid med opkvalificering inden uddannelsen, tværtimod kan opkvalificeringen målrettes uddannelsen, der opkvalificeres til. Opkvalificering til GU skal fremadrettet ske via prøveforberedende fritidsundervisning på aftenskole eller lignende. Det bliver således ikke muligt fremadrettet at modtage uddannelsesstøtte til opkvalificeringsforløb, der leder hen imod optag på en erhvervsgrunduddannelse eller GU, dette vil frigive 30 mio. kr. årligt. 20

21 5 Ungdomsuddannelserne Ungdomsuddannelserne er den samlede betegnelse for Gymnasieuddannelsen og Erhvervsgrunduddannelsen. Gymnasieuddannelsen er studieforberedende den skal tages, hvis man vil videreuddanne sig bagefter. Erhvervsgrunduddannelsen er erhvervskompetencegivende, det vil sige at uddannelsen kvalificerer til et job i erhvervslivet. Siden Uddannelsesplanen blev startet i 2005 er antallet af studerende på ungdomsuddannelserne steget fra i 2005 at have 1925 aktive studerende ved udgangen af året til ved udgangen af 2011 at have 2679 aktive studerende. Naalakkersuisut vil gerne have endnu flere til at tage en ungdomsuddannelse; derfor skal der bygges et GU i Ilulissat, der opstarter to nye erhvervsgrunduddannelser på Råstofskolen i august 2012 og antallet af praktikpladser skal øges. Gymnasiet Gymnasiereformen træder i kraft med reviderede uddannelsesretninger i august Med udgangspunkt i et helhedssyn på det grønlandske samfund og visionen om et sammenhængende uddannelsessystem er der gennemført reformer indenfor førskole- og folkeskoleområdet. Gymnasiereformen skal ses som en forlængelse af disse initiativer. Gymnasiereformen giver et mere fleksibelt grønlandsk gymnasium, hvor elever med udgangspunkt i et fælles grundforløb kan vælge mellem forskellige studieretninger, som tilgodeser den enkelte elevs evner og interesser. Med den nye uddannelse indføres altså én gymnasial uddannelse, den gymnasiale uddannelse, som således erstatter den nuværende grønlandske gymnasiale uddannelse (GU), den grønlandske uddannelse til højere handelseksamen (HHX) og den grønlandske uddannelse til højere teknisk eksamen (HTX). Som noget nyt vil der være tiltag, som optimerer de sociale læringsmiljøer, herunder også den tætte sammenhæng mellem studie- og kollegieliv, både i forbindelse med de alment 21

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE FM 2012/34 Redegørelse om Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi Departementet for Uddannelse og Forskning April 2012 UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE FM 2012/34 IIN sagsnr. 2012-059845 2 Forord

Læs mere

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE Redegørelse om Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi 2012 Departementet for Uddannelse og Forskning Politisk forord For det enkelte menneske og for samfundet

Læs mere

Uddannelse the Greenlandic view. Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning

Uddannelse the Greenlandic view. Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning Uddannelse the Greenlandic view Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning Geografi og infrastruktur 18 byer - 60 bygder Svært at tiltrække og fastholde uddannet personale til førskole og

Læs mere

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi 2014 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Forord Uddannelsespolitisk er børn og unge den vigtigste

Læs mere

Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle. Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen

Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle. Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen Vision Overordnet vision Af årgangene, som afslutter folkeskolen fra 2015, skal 70

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre?

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Karl Kristian Olsen/Carsten Petersen Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Forordningen 17, stk. 4. Eleven udarbejder

Læs mere

TEKNIKIMIK ILINNIARFIK

TEKNIKIMIK ILINNIARFIK TEKNIKIMIK ILINNIARFIK 1. UDKAST TIL RESULTATKONTRAKT For perioden 2015-2018 Indledende bemærkninger fra bestyrelsen Bestyrelsen for Teknikimik Ilinniarfik ønsker indledningsvis at fremhæve sin højeste

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret om hvilke grønlandske uddannelsers studieordninger er blevet evalueret siden oprettelsen heraf?

Spørgsmål til Landsstyret om hvilke grønlandske uddannelsers studieordninger er blevet evalueret siden oprettelsen heraf? NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2014-15 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 2 Syddansk Uddannelsesaftale Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale?

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 25. august 2014 Cover til unge-initiativer i Budget 2015 Overordnede mål Unge i København skal have gode rammer for at vokse op, udvikle sig og komme godt

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014 Status førtidspensionsreformen Marts

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Brancheskolerne Selvstændige offentlige institutioner. Mikael Kristensen Departementet for Uddannelse og Forskning, 11.

Brancheskolerne Selvstændige offentlige institutioner. Mikael Kristensen Departementet for Uddannelse og Forskning, 11. Brancheskolerne Selvstændige offentlige institutioner Mikael Kristensen Departementet for Uddannelse og Forskning, 11. oktober 2011 Brancheskolerne ny status pr. 1. januar 2011 Inatsisartutlov nr. 10 af

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Kvalitetsløft som led i OK 13

Kvalitetsløft som led i OK 13 Kvalitetsløft som led i OK 13 Jørgen Balling Rasmussen, MBU Side 1 Udgangspunktet: Prioritering i forhold til mål og udfordringer RR anbefaler, at FM og MBU i de fremtidige OK-forhandlinger arbejder målrettet

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Piareersarfiit. Stedet hvor man forbereder sig. Departement for Erhverv og Arbejdsmarked

Piareersarfiit. Stedet hvor man forbereder sig. Departement for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfiit Stedet hvor man forbereder sig Departement for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfiit Overordnede formål for Piareersarfiit: Ved etablering af Piareersarfiit, er det overordnede mål, at

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere