Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 6. december 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 6. december 2016"

Transkript

1 Europaudvalget 2016 Rådsmøde økofin Bilag 1 Offentligt Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 6. december november ) Investeringsplan for Europa Forslag til forlængelse og styrkelse af den europæiske investeringsfond (EFSI 2.0) - Generel indstilling KOM(2016)597 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet 2) Investeringsplan for Europa Investeringsplanens tredje søjle - Rådskonklusioner KOM-dokument foreligger ikke Materialet er udarbejdet af Finansministeriet 3) Revisionen af skatteundgåelsesdirektivet fsva. hybride mismatches (ATAD2) - Generel indstilling KOM(2016)687 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet 4) Afgift på finansielle transaktioner (FTT) - Status KOM(2013) 71 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet 5) Styrkelse af bankunionen En fælles indskydergaranti i bankunionen - Status KOM(2015)586 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet 6) Styrkelse af bankunionen Pakke af lovgivningsforslag vedr. regulering af den finansielle sektor - Præsentation og udveksling af synspunkter KOM(2016)850, KOM(2016)851, KOM(2016)852, KOM(2016)853, KOM(2016)854 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet 7) Implementering af bankunionen - Status KOM-dokument foreligger ikke Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet 8) Status for opfølgningen på ØMU-rapporten - Orientering fra Kommissionen KOM(2015)

2 Side 2 af 98 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet 9) Europæisk semester: Den årlige vækstundersøgelse mv. - Præsentation og udveksling af synspunkter KOM(2016)725, KOM(2016)726, KOM(2016)728 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet 10) Bekæmpelse af terrorfinansiering - Statusorientering fra Kommissionen KOM(2016)50 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet 11) Rådskonklusioner om et fair, konkurrencedygtigt og stabilt selskabsskattesystem - Rådskonklusioner KOM-dokument foreligger ikke Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet 12) Simplificering af gennemførelsen af Stabilitets- og Vækstpagten - Orientering KOM-dokumenter foreligger ikke Materialet er udarbejdet af Finansministeriet 13) Præsentation vedr. arbejdet på toldområdet i Rådet de seneste 6 måneder - Præsentation KOM-dokument foreligger ikke Materialet udarbejdes af Finansministeriet og Skatteministeriet 14) Forslag om udvidelse af EIB s eksterne lånemandat - Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 6. december 2016, men rådsholdning ventes vedtaget på et snarligt rådsmøde uden forudgående drøftelse KOM(2016)582 og KOM(2016)583 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet 15) Forslag om revision af hvidvaskdirektivet - Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 6. december 2016, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse KOM(2016)582 og KOM(2016)583 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Justitsministeriet og Skatteministeriet

3 Side 3 af 98 Dagsordenspunkt 1: Investeringsplan for Europa Forslag til forlængelse og styrkelse af den europæiske investeringsfond (EFSI 2.0) KOM(2016) Resume Kommissionen har 14. september 2016 fremsat forslag til forlængelse og styrkelse af den europæiske investeringsfond (EFSI 2.0). Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet. Kommissionen foreslår, at investeringsperioden for EFSI forlænges fra juli 2019 til udgangen af 2020, samt at EU-garantien til EIB, som EFSI bygger på, forhøjes fra 16 til 26 mia. euro. Dette vil kræve en yderligere hensættelse af EU-midler på 1,1 mia. euro i tillæg til de 8 mia. euro, som allerede er hensat fra EU s budget til finansieringen af EFSI. Forslaget lægger op til, at forhøjelsen af EFSI s kapacitet i højere grad kan anvendes til finansiering af SMV er end det er tilfældet under den nuværende kapacitet. Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, herunder den foreslåede forhøjelse af EU-garantien, men justerer dele af Kommissionens forslag. Kompromisforslaget søger at styrke den geografiske spredning af EFSI-projekter på EU-landene ved at styrke investeringsrådgivningsorganet EIAH s fokus herpå. Kompromisforslaget tilføjer i dets indledende betragtninger, at også EIB s finansieringsaktiviteter vedr. projekter relateret til sikkerheds- og forsvarsindustrien kan komme i betragtning til støtte fra EU-garantien under EFSI, indenfor de rammer herfor, som er fastlagt i EU-traktaten og de generelle mål for EFSI. Finansiering af EFSI fastlægges som led i midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme (MFF) for perioden Kompromisforslaget herom ændrer Kommissionens forslag, så hele finansieringen sker ved omprioriteringer, og gør ikke delvis brug af EU-budgettets margin som foreslået af Kommissionen. Det forventes, at kompromisforslaget bliver drøftet på ECOFIN 6. december 2016 med henblik på at nå enighed herom. Herefter vil forhandlingerne med Europa-Parlamentet blive indledt. Det forventes, at EU-landene generelt støtter kompromisforslaget. Regeringen kan generelt støtte kompromisforslaget, som fastholder EFSI-princippet om en markedsbaseret tilgang, og at de projekter, som opnår EFSI-finansiering, skal være projekter af den højeste kvalitet. 2. Baggrund Kommissionen har 14. september 2016 foreslået en forlængelse og styrkelse af den europæiske investeringsfond (EFSI 2.0). Det fremgår af EFSI-forordningen (vedtaget af Rådet 25. juni 2015), at EFSI skal skabe nye private investeringer for 315 mia. euro i perioden 2015 til juli 2018 via offentlige midler på 21 mia. euro, heraf en garanti på 16 mia. euro fra EUbudgettet til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (EU-garantien), samt et bidrag på 5 mia. euro fra EIB, jf. tabel 1. Garantien fra EU s budget er understøttet af en konkret hensættelse til en EU-garantifond på 8 mia. euro (dvs. hensættelsesprocenten er aktuelt 50 pct.), der kan trækkes på, hvis EIB påføres tab som led i sine finansieringsaktiviteter under EFSI.

4 Side 4 af 98 Et centralt princip under EFSI er, at investeringer ikke på forudbestemt vis skal fordeles på de enkelte EU-lande eller på enkelte sektorer, men vurderes og godkendes ud fra deres kvaliteter. Disse kvaliteter er projekternes evne til at skabe vækst, beskæftigelse og samhørighed, om de er økonomisk og teknisk holdbare, leverer merværdi ift. eksisterende institutioner og instrumenter (såkaldt additionalitet), samt deres evne til at mobilisere mest mulig privat kapital. Den nuværende investeringsperiode går ifølge EFSI-forordningen til primo juli Hvis EFSI skal forlænges, dvs. kunne fortsætte sine aktiviteter efter juni 2019, indebærer forordningen, at Rådet og Europa-Parlamentet skal træffe aktiv beslutning herom på baggrund af en evaluering samt forslag fra Kommissionen. Aktuelt (medio oktober 2016) har projekter godkendt under EFSI mobiliseret investeringer for ca. 140 mia. euro, hvilket er ca. 45 pct. af målet på de 315 mia. euro. Hidtil godkendte projekter under EFSI er fordelt på næsten alle (27 ud af 28) EU-lande, herunder Danmark. Den samlede evaluering af EFSI består af tre separate evalueringer: Kommissionens evaluering af EU-garantien, EIB s evaluering af EFSI s funktion og en uafhængig evaluering af betydningen af EFSI som helhed. Kommissionen har fremlagt sin evaluering af EU-garantien sammen med forslaget 14. september Kommissionen vurderer overordnet, at EU-garantien foreløbigt har vist sig effektiv til at understøtte investeringer, og at investeringsperioden for EFSI bør forlænges. EIB s evaluering af EFSI blev offentliggjort 5. oktober Her vurderes det, at merværdien af EFSI kan styrkes samt at den geografiske balance kan forbedres. Den uafhængige eksterne evaluering af EFSI er fremlagt 14. november I evalueringen vurderes det bl.a., at EFSI har muliggjort, at EIB har kunnet øge sin risikobærende kapacitet, hvilket vurderes relevant i den nuværende økonomiske situation, hvor private investorer generelt søger at undgå høje risici, men der samtidig er stor likviditet i markederne. Det påpeges, at bekymringer fremført er, hvorvidt EFSI leverer merværdi, hvorvidt EFSI fortrænger investeringer som ellers ville være gennemført, og at den geografiske spredning af EFSI-projekter på EU-landene kan styrkes. Det vurderes også, at bidraget fra EFSI til vækst og beskæftigelse på nuværende tidspunkt er utilstrækkelig målt og overvåget. Det vurderes, at EU-garantien til EIB under EFSI har vist sig relevant, og muliggør, at EIB kan tilbyde finansiering med en højere risiko end EIB s normale aktiviteter. Det vurderes, at den aktuelle hensættelsesprocent på 50 pct. er forsigtigt sat. I den uafhængige evaluering anbefales det bl.a., at der fastlægges klarere kriterier for udvælgelse af EFSI-projekter, som sikrer, at EFSI har merværdi. Det anbefales, at midlerne allokeret til små og mellemstore virksomheder (SMV er) forhøjes, og at projekter med relativt høj risiko i højere grad søges understøttet.

5 Side 5 af 98 Det Europæiske Råd (DER) vedtog oktober 2016 konklusioner om EFSI. DER-konklusionerne opfordrer til, at Rådet fastlægger sin holdning til forslaget på ECOFIN 6. december 2016 på grundlag af den uafhængige evaluering af EFSI. Forslaget om EFSI har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmådes (TEUF) artikel 172, 173 samt dele af artikel 175 og 182. Rådet og Europa-Parlamentet træffer fælles beslutning om forslaget iht. den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet skal vedtage forslaget med kvalificeret flertal. 3. Formål og indhold Nedenfor beskrives Kommissionens og kompromisforslagets centrale elementer. Forlængelse af investeringsperioden Kommissionens forslag indebærer, at investeringsperioden forlænges fra primo juli 2019 til udgangen af 2020, hvor perioden for den nuværende flerårige finansielle ramme (MFF) slutter (se tabel 1). Kommissionen vil skabe i alt 500 mia. euro i investeringer frem til ultimo mia. euro indtil juli 2018 (det oprindelige mål) og yderligere 185 mia. euro frem til ultimo 2020 (målperioden). Dette skal ske ved, at EU-garantien forøges fra 16 mia. euro til 26 mia. euro. Kompromisforslaget fastholder den af Kommissionen foreslåede forlængelse af målperioden og investeringsperioden til ultimo Kompromisforslaget præciserer samtidig, at eventuelle nye forslag om yderligere forlængelser skal baseres på nye uafhængige evalueringer af EFSI.

6 Side 6 af 98 Tabel 1 Den europæiske investeringsfond (EFSI) EFSI i dag iht. forordningen vedtaget 25. juni 2015 Størrelse Hensættelsesprocent til EU-garantifond ringsperiode Konkret hensættelse Udløb investe- EU-garanti 16 mia. euro 50 pct. 8 mia. euro Juli 2019 EIB-bidrag 5 mia. euro - - Juli 2019 Offentlige midler i alt 21 mia. euro Juli 2019 Connecting Europe Facility (CEF) Horizon 2020 EU-budgettets margin I alt 2,8 mia. euro 2,2 mia. euro 3 mia. euro 8 mia. euro Finansiering af hensættelse til EUgarantifond Kompromisforslagets forlængelse og styrkelse af EFSI, november 2016 Forslag Størrelse Hensættelsesprocent til EU-garantifond ringsperiode Konkret hensættelse Udløb investe- Nuværende EU-garanti 16 mia. euro 35 pct. 5,6 mia. euro - Forhøjelse af EUgaranti 10 mia. euro 35 pct. 3,5 mia. euro - EU-garanti i alt 26 mia. euro 35 pct. 9,1 mia. euro Ultimo 2020 EIB-bidrag i dag 5 mia. euro Forhøjelse af EIBbidrag 2,5 mia. euro EIB-bidrag i alt 7,5 mia. euro - - Ultimo 2020 Offentlige midler i alt 33,5 mia. euro Kompromisforslagets finansiering af forlængelsen og styrkelsen af EFSI, november 2016 EIB (drift af EFSI) Omprioriteringer, og afkast på EUgarantifonds inve- (finansielle in- herunder fra CEF EU-budgettets margin I alt steringer strumenter) Finansiering af ekstra hensættelse til EUgarantifond 0,45 mia. euro 0,65 mia. euro - 1,1 mia. euro Finansiering af hensættelse til EU-garantifond fra CEF/Horizon mia. euro 2020/EU-budget margin Hensættelse til EUgarantifond i alt ,1 mia. euro Anm.: Formandskabets kompromisforslag er fsva. den foreslåede forhøjelse af EU-garantien, hensættelsesprocenten og den foreslåede forlængelse af EFSI s investeringsperiode identisk med Kommissionens forslag. Fsva. finansieringen af hensættelsen ændrer kompromisforslaget til midtvejsevaluering af den flerårige finansielle ramme (MFF) Kommissionens forslag, så hele hensættelsen på 650 mio. euro finansieres ved omprioriteringer, herunder fra CEF finansielle instrumenter, og ikke gør brug af EU-budgettets margin for 150 mio. euro som foreslået af Kommissionen. Kilde: EFSI-forordningen (2015/1017), Kommissionens forslag (KOM(2016)597) og formandskabets kompromisforslag. Forhøjelse af EU-garantien EU-garantien til EIB foreslås af Kommissionen forhøjet fra 16 mia. euro til 26 mia. euro. Højst 16 mia. euro af EU-garantien vil være til rådighed før juli Den nuværende EU-garanti på 16 mia. euro understøttes aktuelt af en konkret hensættelse på 8 mia. euro til en EU-garantifond, dvs. en hensættelse på 50 pct. af EU-garantiens pålydende. Kommissionen foreslår på baggrund af en evaluering af EU-garantien at nedsætte hensættelsesprocenten til 35 pct. De 35 pct. gælder for alle 26 mia. euro af EU-garantien. Kommissionen vurderer i evalueringen, at

7 Side 7 af 98 en lavere hensættelsesprocent er passende henset til de risici, som EU-garantien dækker. Den lavere hensættelsesprocent betyder, at hensættelsen fra EU-budgettet i stedet skal være 9,1 mia. euro mod i dag 8 mia. euro, dvs. yderligere 1,1 mia. euro. En mindre hensættelse ændrer i givet fald ikke på, at risikoen for EU-budgettet ved EFSI svarer til EU-garantiens størrelse, dvs. ifølge forslaget 26 mia. euro. Kommissionen anviser finansiering af den foreslåede forlængelse og forhøjelse af EU-garantien. Kommissionen lægger op til, at den ekstra konkrete hensættelse på 1,1 mia. euro skal dækkes ved forventede indtægter fra EIB s drift af EFSI, samt afkast fra de hensatte midler på i alt 450 mio. euro. Det foreslås derudover at omprioritere 500 mio. euro af midlerne allokeret til finansielle instrumenter under EU-budgetprogrammet Connecting Europe Faciliteten (CEF), samt for 150 mio. euro gøre brug af EU-budgettets margin. Den konkrete finansiering af EFSI fastlægges som led i midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme (MFF) perioden Det nuværende kompromisforslag vedr. midtvejsevaluering af MFF en fastholder delvist Kommissionens forslag til finansiering af EFSI. Kompromisforslaget ændrer dog Kommissionens forslag, så hele hensættelsen på 650 mio. euro finansieres ved omprioriteringer, herunder fra CEF finansielle instrumenter, og ikke brug af EU-budgettets margin for 150 mio. euro som foreslået af Kommissionen. Yderligere EIB-bidrag Kommissionen foreslår et yderligere bidrag fra EIB på 2,5 mia. euro udover de 5 mia. euro, som EIB bidrager med i dag til finansieringen af EFSI, dvs. i alt 7,5 mia. euro. Bidraget fra EIB afventer dog godkendelse fra EIB s bestyrelse, der bl.a. er ved at få afklaret EIB s solvens efter det foreslåede bidrag. EIB s bestyrelse ventes først at træffe beslutning herom efter ECOFIN 6. december EIB s bidrag skal anvendes til at understøtte finansiering til dels små og mellemstore virksomheder (SMV er), og dels til finansiering af projekter vedr. innovation og infrastruktur (et såkaldt innovations- og infrastrukturvindue). De 2,5 mia. euro er fordelt således, at 1,5 mia. euro tildeles finansiering af SMV er, mens 1 mia. euro tildeles innovation og infrastruktur. Under denne del understøtter EFSI investeringer inden for bl.a. forskning, udvikling og innovation; energi; infrastruktur; informationsteknologi; miljø samt uddannelse, kultur og sundhed. Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag. Styrkelse af EFSI s merværdi (additionalitetskriteriet) Kommissionen foreslår at styrke additionalitetskriteriet under EFSI (dvs. kriteriet for hvornår EFSI kan siges at give merværdi), så det gøres mere klart, at EFSI skal

8 Side 8 af 98 understøtte investeringer, der i dag ikke gennemføres som følge af markedsfejl, eller som følge af, at investeringsbetingelserne uden EFSI er suboptimale. Kommissionens forslag præciserer, at EIB-finansiering (som EU-garantien dækker risiko for) ifm. EFSI typisk skal være kendetegnet ved at være efterstillet andre långivere samt være udsat for højere risiko eller risiko på andre områder end EIB s normale finansieringsaktiviteter. Det kan siges at være additionelt, da EIB i dag ikke i samme udstrækning som EFSI har mulighed for at finansiere projekter med relativt høj risiko. Det præciseres, at særligt grænseoverskridende infrastrukturprojekter som involverer to eller flere EU-lande skal anses for at give additionalitet og derved i højere grad komme i betragtning til EFSI-finansiering. Kompromisforslaget fastholder generelt den foreslåede styrkelse af additionalitetskriteriet, og tilføjer derudover e-infrastrukturprojekter (elektroniske infrastrukturprojekter) som en kategori, der skal anses for at give additionalitet. Geografisk balance og strategiske prioriteringer Kommissionen foreslår at styrke fokus under EFSI på projekter, som bidrager til at opfylde EU s klimamål som aftalt i Paris ved COP21. Det foreslås konkret, at EIB skal målrette mindst 40 pct. af sin finansiering vedr. innovation og infrastruktur på klimaprojekter, som bidrager til opfyldelsen af EU s klimamål. Aktuelt er 13 mia. euro af den nuværende garanti på 16 mia. euro tildelt innovation og infrastruktur, men der er ikke en egentlig øremærkning af midler til klimaprojekter. 1 I den nuværende EFSI-forordning gælder, at finansiering til enkelte sektorer ved udgangen af investeringsperioden ikke bør udgøre mere end 30 pct. af de midler, som er tildelt innovation og infrastruktur under EFSI. Kompromisforslaget fastholder ambitionen om de 40 pct., men gør det i stedet til en målsætning, og ikke en nedre grænse for allokeringen af midler til klimaprojekter. Landbrug, fiskeri og akvakultur inkluderes eksplicit som sektorområder, der kan komme i betragtning til EFSI-finansiering. Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag herom, men tilføjer desuden skovbrug og den bredere biokemi som eksplicit sektorområde. Kompromisforslaget tilføjer i dets indledende betragtninger, at også EIB s finansieringsaktiviteter vedr. projekter relateret til sikkerheds- og forsvarsindustrien, indenfor de rammer herfor, som er fastlagt i EU-traktaten og de generelle mål for EFSI, kan komme i betragtning til støtte fra EU-garantien 1 Der er i den nuværende EFSI-forordning fastsat indikative øvre grænser for, hvor meget EFSI bør understøtte af investeringer i enkelte EU-lande (geografisk spredning) og sektorer. For geografisk spredning gælder det, at tre EU-landes andel af de samlede investeringer ikke bør overstige 45 pct. af alle EFSI-investeringer ved udgangen af investeringsperioden. For sektorer gælder det, at finansiering til enkelte sektorer ved udgangen af investeringsperioden ikke bør udgøre mere end 30 pct. af de midler, som er tildelt innovation og infrastruktur under EFSI. Aktuelt er 13 mia. euro af EU-garantien på 16 mia. euro allokeret til innovation og infrastruktur.

9 Side 9 af 98 under EFSI. Det bemærkes, at ændringer til EIB s liste over sektorer til hvilke der ydes finansiering er underlagt godkendelse af de relevante organer i EIB. Tabel 2 Fordeling af nuværende og forhøjet EU-garanti samt EIB-bidrag til store og mellemstore virksomheder (SMV er) samt innovation og infrastruktur Innovation og infrastruktur SMV er Nuværende midler Nuværende EU-garanti 13 mia. euro 3 mia. euro* Nuværende EIB-bidrag 2,5 mia. euro 2,5 mia. euro Nuværende midler i alt 15,5 mia. euro 5,5 mia. euro Nuværende midler som procent af nuværende midler i alt 74 pct. 26 pct. Forhøjelse af midler Innovation og infrastruktur SMV er Forhøjelse af EU-garanti 6,5 mia. euro 3,5 mia. euro* Forhøjelse af EIB-bidrag 1,0 mia. euro 1,5 mia. euro Forhøjelse af midler i alt 7,5 mia. euro 5 mia. euro Forhøjelse af midler som procent af forhøjelse af midler i alt 60 pct. 40 pct. Anm.: Under innovation og infrastruktur understøtter EFSI investeringer inden for forskning, udvikling og innovation; klima; energi; infrastruktur; informationsteknologi; miljø samt uddannelse, kultur og sundhed. Under SMV er understøtter EFSI finansiering til små og mellemstore virksomheder. * De 6,5 mia. euro, som ifølge Kommissionens forslag og kompromisforslaget allokeres til SMV er, består af 3 mia. euro under den nuværende EU-garanti på 16 mia. euro og af 3,5 mia. euro af de foreslåede forhøjelse af garantien på 10 mia. euro. Kompromisforslaget indebærer, at der maksimalt kan omprioriteres 3,5 mia. euro fra innovation og infrastruktur, så der højest kan allokeres op til 10 mia. euro af EU-garantien til SMV er. Kilde: Kommissionens forslag (KOM(2016)597) og kompromisforslaget. Kommissionen foreslår, at det (i stedet for i alle EU-lande) kun skal være muligt at give EFSI-finansiering til motorvejsprojekter i EU samhørighedslande, hvor der er behov for sådan finansiering til at understøtte private investeringer i transportprojekter i samhørighedslande eller til transportprojekter, som involverer mindst et samhørighedsland. 2 Kompromisforslaget forkaster Kommissionens forslag vedr. begrænsning på motorvejsprojekter. Det foreslås derudover i lyset af en høj efterspørgsel fra små og mellemstore virksomheder (SMV er) på risikovillig finansiering, at en større del af forhøjelsen af EFSI s risikobærende kapacitet (som med kompromisforslaget øges fra 21 til 33,5 mia. euro) anvendes til at understøtte finansiering til SMV er sammenlignet med EFSI s nuværende risikobærende kapacitet på 21 mia. euro, jf. tabel 2. Kommissionens forslag fastholdes generelt i kompromisforslaget. 2 For perioden er samhørighedslandene i EU Bulgarien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.

10 Side 10 af 98 Investeringsrådgivningsorganet EIAH Kommissionen foreslår, at investeringsrådgivningsorganet EIAH oprettet med EFSI i højere grad fokuserer sin tekniske rådgivning og bistand på grænseoverskridende projekter, projekter som bidrager til at opfylde EU s klimamål som aftalt på COP21 i Paris og på at kombinere EFSI med strukturfondsmidler. EIAH skal aktivt bidrage til at sprede EFSI-projekter på sektorer og alle EU-lande. Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag og tilføjer derudover, at EIAH skal sigte mod at etablere samarbejdsaftaler med nationale erhvervsfremmende banker (National Promotional Bank, fx i Danmark Vækstfonden) eller institutioner i hvert EU-land. I lande hvor sådan en institution ikke eksisterer, skal EIAH yde pro-aktiv støtte til dens etablering. Ydermere skal EIAH være lokalt tilstede i udvalgte lande, hvor det vurderes nødvendigt for dermed at opnå bredere geografisk spredning af dens rådgivende service. Rapportering og evaluering Kommissionen foreslår, at alle beslutninger vedr. brugen af EU-garantien skal være offentlige og tilgængelige og skal inkludere rationalet for beslutningerne. Kompromisforslaget pointerer her, at denne offentliggørelse først skal ske efter projekternes godkendelse af EIB s bestyrelse. Kommissionens forslag indebærer desuden, at Kommissionen inden udgangen af juni 2018 og juni 2020 skal levere en uafhængig ekstern evaluering af EFSI til Rådet og Europa-Parlamentet. Kompromisforslaget fremskynder begge datoer, således at den uafhængige midtvejsevaluering af EFSI skal leveres 30. juni 2018, mens den afsluttende uafhængige vurdering af EFSI har deadline 31. december Kompromisforslaget tilføjer desuden, at den årlige rapportering af investeringer under EFSI, som skal leveres af EIB til Kommissionen, også skal indeholde en liste over de væsentligste investeringsbarrierer i EU-landene. Kompromisforslaget forsøger derved at bygge bro mellem første søjle (EFSI) og tredje søjle (generel forbedring af investeringsmiljøet) af den europæiske investeringsplan. 4. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet skal medlovgive om forslaget. Europa-Parlamentets holdning til Kommissionens forslag er stadig i dets forberedende fase. 5. Nærhedsprincippet Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og at formålet med EFSI, herunder fremme af investeringerne i EU og virksomheders adgang til finansiering, ikke i tilstrækkelig grad kan nås af EU-landene på egen hånd, men bedre kan nås på EU-niveau. Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

11 Side 11 af Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser Ikke relevant. 7. Økonomiske konsekvenser Statsfinansielle konsekvenser Ifølge kompromisforslaget vil EU-garantien stige fra 16 mia. euro til i alt 26 mia. euro. Danmarks finansieringsandel af EU s udgifter er ca. 2 pct. Danmarks finansieringsandel af den nuværende EU-garanti på 16 mia. euro er derfor ca. 2,4 mia. kr., mens den er ca. 3,9 mia. kr. af den forhøjede EU-garanti på 26 mia. euro. Kompromisforslaget indebærer en ekstra hensættelse på EU s budget for i alt 1,1 mia. euro. 650 mio. euro heraf omprioriteres inden for EU s budget, som delvist omprioriteres fra finansielle instrumenter under EU-budgetprogrammet Connecting Europe Faciliteten (CEF). Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark primært søger støttemidler (de såkaldt frie midler) under CEF en og ikke de finansielle instrumenter under CEF en. Omprioriteringerne medfører ikke merudgifter for EU-budgettet og det danske EU-bidrag. Danmarks finansieringsandel udgør ca. 100 mio. kr. ud af de 650 mio. euro, som findes via omprioriteringer. De resterende 450 mio. euro til EU-garantifonden finansieres ifølge kompromisforslaget via forventede indtægter fra EIB s drift af EFSI, samt afkast fra de til EU-garantifonden hensatte midler. Danmarks finansieringsandel udgør ca. 67 mio. kr. af de 450 mio. euro. Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser En forlængelse og styrkelse af EFSI vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser, i det omfang de fremmer produktive og rentable investeringer, som ellers ikke ville være blevet gennemført. 8. Høring Sagen har ikke været i ekstern høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Landene er generelt positivt indstillet overfor en forlængelse og styrkelse af EFSI. Der er generel enighed blandt EU-landene om, at beslutning om at forlænge og styrke EFSI kun bør tages på baggrund af en grundig evaluering, herunder særligt en uafhængig evaluering. Det har bl.a. været drøftet, hvordan den geografiske balance i fordelingen af EFSI-finansiering i EU-landene kan styrkes, og om klimaprojekter som foreslået skal have særlig prioritet under EFSI. Landene har også drøftet, hvorvidt også forsvarsrelaterede projekter skal kunne komme i betragtning til EFSI-finansiering. Landene har endvidere drøftet, hvorvidt der skal etableres en sammenhæng mellem EFSI og fremskridt med investeringsplanens tredje søjle om forbedring af rammevilkår for investeringer og nedbrydelse af investeringsbarrierer. Kompromisforslaget er udtryk for den enighed, der er opnået herom.

12 Side 12 af 98 Landene ventes at støtte kompromisforslagets finansiering af den ekstra hensættelse til EU-garantifonden på 1,1 mia. euro. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter EU s investeringsplan, herunder EFSI som fastlagt i forordningen. Det er positivt, at EFSI synes at have fået en god start og understøtter investeringer. Regeringen har lagt vægt på gennemførelsen af den grundige og uafhængige evaluering af, i hvilket omfang EFSI rent faktisk skaber nye investeringer og vækst i EU, og lægger vægt på, at der tages højde for evalueringen i beslutningen om forlængelse og styrkelse af EFSI. Regeringen støtter i lyset af de gennemførte evalueringer, herunder den uafhængige, generelt kompromisforslaget. Det vurderes hensigtsmæssigt, at EFSI med kompromisforslaget ikke forlænges længere end til udgangen af 2020, der også er afslutningen på den nuværende MFF-periode, da EFSI bl.a. er finansieret af EU-budgettet. Der kan således ifm. forhandlingerne om en ny MFF tages stilling til, om EFSI skal fortsætte efter Regeringen finder det centralt, som kompromisforslaget også lægges op til, at holde fast i princippet om, at der skal træffes nye beslutninger, hvis EFSI skal forlænges. Regeringen lægger vægt på, at finansieringen af den konkrete ekstra hensættelse på foreslået 1,1 mia. euro finansieres via omprioriteringer inden for EU s budget, og der lægges afgørende vægt på, at finansieringen respekterer EU s udgiftslofter. Regeringen støtter derfor formandsskabets seneste kompromisforslag vedr. midtvejsevalueringen af MFF en, der indebærer, at hele hensættelsen på 650 mio. euro finansieres ved omprioriteringer og ikke gør brug af EU-budgettets margin. Regeringen finder, at niveauet for hensættelsen til EU-garantifonden må afhænge af, hvorvidt den konkrete hensættelse er passende henset til de risici, der er forbundet med EU-garantien. Regeringen støtter den ifølge kompromisforslaget lavere hensættelsesprocent på 35 pct. gældende for hele EU-garantien. Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at kompromisforslaget indebærer en styrkelse af additionalitetskriteriet henset til, at der er tvivl om, i hvilket omfang dette kriterium gennemføres godt nok i dag. Regeringen kan støtte kompromisforslagets præciseringer af additionalitetskriteriet, da de gør det klarere, hvornår der kan siges at være tale om, at EFSI leverer merværdi (additionalitet). Vedr. geografisk spredning af EFSI-projekter og strategiske prioriteringer af sektorer bør man holde fast i princippet om en markedsbaseret tilgang, og at de projekter som opnår EFSI-finansiering skal være projekter af den højeste kvalitet vurderet ud fra de kriterier, som er fastlagt i EFSI-forordningen, uanset i hvilket land og inden for hvilke sektorer projekterne finder sted. Det vil skabe de bedste

13 Side 13 af 98 forudsætninger for, at EFSI bidrager til investeringer, vækst og beskæftigelse i EU. Regeringen kan støtte kompromisforslaget herom. Regeringen kan i lyset af EU-landenes generelle fokus på klimaprojekter tilslutte sig kompromisforslaget om en strategisk prioritering af forudbestemte midler under EFSI til klimaprojekter. Det støttes, at der ikke fastsættes en hård grænse for midler til klimaprojekter, da det indebærer større fleksibilitet, så midlerne potentielt kan benyttes til andre projekter, hvis disse vurderes at have en højere kvalitet. 11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og nærhedsnotat om EFSI er sendt til Folketingets Europaudvalg 15. november Samlenotat om midtvejsevaluering af EU s flerårige finansielle rammer, herunder om finansieringen af EFSI, er sendt til Europaudvalget 27. oktober For generel information om EU s investeringsplan, herunder EFSI, henvises til samlenotater forelagt Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 9. december 2014 og i 1. halvår 2015, senest samlenotat ifm. ECOFIN 19. juni 2015.

14 Side 14 af 98 Dagsordenspunkt 2: Investeringsplanen for Europa Rådskonklusioner om investeringsplanens tredje søjle 1. Resume ECOFIN ventes 6. december at vedtage rådskonklusioner om rammebetingelserne for investeringer i EU og i EU-landene den såkaldte tredje søjle i investeringsplanen. Regeringen er generelt positiv overfor investeringsplanens tredje søjle og fokus på at fremme rammebetingelserne for investeringer. Det er en dansk prioritet, at EU s dagsorden om at fremme investeringer først og fremmest fokuserer på at fremme private investeringer. 2. Baggrund Kommissionen fremlagde 26. november 2014 sit forslag til en investeringsplan. Formålet med investeringsplanen er at fremme investeringerne i EU. Udover oprettelsen af en europæisk fond for strategiske investeringer (EFSI) og etableringen af en pulje for investeringsprojekter, lægger planen også op til en indsats for at forbedre rammebetingelserne for investeringer den såkaldte tredje søjle i investeringsplanen. På EU-niveau fokuserer investeringsplanens tredje søjle på at fjerne barrierer på EU-plan for investeringer og at styrke det indre marked, herunder markedet for varer og tjenesteydelser, etablering af en kapitalmarkedsunion, det digitale indre marked samt etablering af en energiunion. Under investeringsplanens tredje søjle lægges ligeledes op til, at arbejdet på nationalt niveau skal fokusere på at identificere og adressere barrierer for investeringer i de enkelte EU-lande. Kommissionen har identificeret en række tematiske områder 3, hvor EU-landene bør nedbringe barrierer for investeringer. Der er tale om: 1) offentlig administration og erhvervsklima; 2) arbejdsmarked og uddannelse; 3) den finansielle sektor og beskatning; 4) forskning og udvikling; og 5) sektorspecifik regulering. Bilag 1 præsenterer de tematiske områder samt tilhørende politiske indsatsområder. 3. Formål og indhold ECOFIN ventes 6. december 2016 at vedtage rådskonklusioner om den tredje søjle i investeringsplanen. Konklusionerne ventes at fokusere på indsatsen for at fjerne investeringsbarrierer i EU og i de enkelte EU-lande. Konklusionerne ventes bl.a. at fremhæve følgende: Gennemførelsen af en ambitiøs dagsorden, der yderligere styrker det indre marked og skaber gode rammevilkår for erhvervslivet på tværs af det indre marked er afgørende ift. at frigøre investeringspotentialet og dermed for investeringsplanens succes. Europa har behov for lovgivningsmæssige rammer, der 3 Kommissionens arbejdspapir af 26. november 2015 vedr. barrierer for investeringer i EU-landene.

15 Side 15 af 98 er forudsigelige, reducerer administrative byrder og fremmer investeringer. Kommissionen opfordres på den baggrund til at forsætte indsatsen for at forbedre Europas investeringsklima og understøtte finansiering af realøkonomien i regi af bl.a. energiunionen, kapitalmarkedsunionen, det digitale indre marked, bedre regulering mv. Yderligere fremskridt med at øge investeringerne i Europa afhænger i høj grad af gennemførelsen af strukturelle reformer, rettet mod investeringsbarrierer. For så vidt angår specifikke investeringsbarrierer peges særligt på barrierer relateret til bl.a. et ugunstigt erhvervsklima, ineffektive offentlige administrationer, høje sektorspecifikke administrative og lovgivningsmæssige byrder, markedsstørrelse og markedsstruktur, og i nogle tilfælde barrierer relateret til adgang til kapital for små og mellemstore virksomheder, et komplekst skattesystem samt mindre velfungerende produkt- og arbejdsmarkeder. Der peges på konkrete barrierer ift. at fremme investeringer i netværksindustrierne (transport, energi og telekommunikation), barrierer for brugen af offentlige-private partnerskaber, barrierer ift. brugen af EU-fonde samt betydningen af velfungerende insolvensrammer for vækst og finansiel stabilitet. Også barrierer for digitale infrastrukturer nævnes. Kommissionen opfordres til at tage højde for resultaterne af det hidtidige arbejde vedr. investeringsbarrierer i formuleringen af udkast til anbefalinger under det europæiske semester. EU-landene opfordres til fuldt ud at implementere landeanbefalingerne fra 2016, herunder særligt anbefalinger relateret til investeringsbarrierer. Den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) opfordres endvidere til at fortsætte arbejdet med at identificere investeringsbarrierer, og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) opfordres til at tage højde herfor i deres investeringsoperationer under investeringsplanen. 4. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om den konkrete sag. Europa- Parlamentet har tidligere ytret støtte til det styrkede fokus i EU på fremme af investeringer. Parlamentet støtter generelt Kommissionens investeringsplan. 5. Nærhedsprincippet Sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet i den forstand, at der i drøftelserne fokuseres på at adressere relevante investeringsbarrierer på det rette niveau, herunder på nationalt niveau, i de tilfælde hvor barriererne er landespecifikke. 6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. 7. Økonomiske konsekvenser Initiativer til fremme af investeringerne i EU, herunder bedre rammebetingelser for investeringer, vil kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang der kan mobiliseres investeringer, som bidrager til et højere og mere stabilt niveau af velstand og beskæftigelse.

16 Side 16 af 98 Investeringsplanens tredje søjle vil kunne have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang tiltag til at skabe bedre rammebetingelser for investeringer bidrager til at fremme virksomhedernes adgang til finansiering og sikrer mere effektiv, forudsigelig og pålidelig regulering af virksomhederne. Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. 8. Høring Sagen har ikke været i ekstern høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger EU-landene ventes generelt at støtte rådskonklusioner om investeringsplanens tredje søjle og dennes fokus på at forbedre rammebetingelserne for investeringer. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen forventer generelt at kunne støtte udkast til rådskonklusioner. Regeringen støtter prioriteterne i investeringsplanens tredje søjle om at forbedre rammebetingelserne for investeringer. Regeringens ser den tredje søjle som en af de vigtigste dele af investeringsplanen og lægger vægt på, at øvrige tiltag i investeringsplanen, herunder den europæiske fond for strategiske investeringer, understøttes af tiltag til at forbedre rammebetingelserne for investeringer. Det er en dansk prioritet, at indsatsen for at fremme investeringer først og fremmest fokuserer på at fremme og mobilisere private investeringer. 11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Investeringsplanen, herunder den tredje søjle, blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 27. januar 2015 og 12. juli 2016.

17 Side 17 af 98 Bilag 1 Kommissionens tematiske områder for fremme af investeringer Overordnede tematiske områder Politiske indsatsområder - Reguleringsmæssige- og administrative byrder - Offentlig administration Offentlig administration og erhvervsklima - Offentlige indkøb og offentlig-private partnerskaber - Retssystem - Rammer for insolvens - Konkurrence og rammebetingelser - Jobbeskyttelse og arbejdsmarkedskontrakter Arbejdsmarked og uddannelse Finansiel sektor og beskatning - Løn og løndannelse - Uddannelse, færdigheder og efteruddannelse - Beskatning - Adgang til finansiering - Regulerede erhverv og detailhandel Sektorspecifik regulering Forskning, udvikling og innovation - Konstruktion og telekommunikation - Energi og transport - Samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv - Finansiering af forskning, uddannelse og innovation Kilde: Kommissionens arbejdspapir af 26. november 2015 vedr. udfordringer for investeringer i EU-landene

18 Side 18 af 98 Dagsordenspunkt 3: Revisionen af skatteundgåelsesdirektivet fsva. hybride mismatches (ATAD2) KOM(2016) Resume Kommissionen har 25. oktober 2016 fremlagt et forslag til direktiv om ændring af skatteundgåelsesdirektivet (vedtaget på ECOFIN 12. juli 2016), der generelt imødegår muligheder for skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. Forslaget til ændring vedrører hybride mismatch i forhold til tredjelande, dvs. lande der ikke er medlem af EU. Hybride mismatches opstår bl.a., når der er uoverensstemmelse mellem to landes vurderinger af en selskabsenhed, hvilket fx kan indebære dobbelt ikke-beskatning. Hybride mismatch anses for skadelige, idet de udhuler skatteindtægterne i EU-landene. Skatteundgåelsesdirektivets bestemmelser mod hybride mismatches dækker kun forhold mellem EU-lande. Forslaget medfører en udvidelse af skatteundgåelsesdirektivets anvendelsesområde vedrørende bekæmpelse af hybride mismatch til også at omfatte tredjelande. Desuden udvides skatteundgåelsesdirektivet til også at omfatte nogle særlige former for mismatch, der ikke aktuelt er omfattet af skatteundgåelsesdirektivet. Regeringen ser positivt på forslaget. Der er tale om et minimumsdirektiv, hvilket betyder, at de enkelte EU-lande selv kan have regler, der er strammere end direktivets regler. 2. Baggrund Rådet vedtog 12. juli 2016 skatteundgåelsesdirektivet (direktiv 2016/1164/EU) 4, som indeholder fem konkrete tiltag til at imødegå skatteundgåelse i forbindelse med aggressiv skatteplanlægning. Det drejer sig om fradragsbegrænsning for selskabers rentebetalinger, exitbeskatning, en generel anti-misbrugsregel, kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-regel) og hybride mismatch mellem EU-lande. Der henvises til samlenotaterne af 10. maj 2016 og 7. juni Som led i det endelige kompromis om skatteundgåelsesdirektivet har ECOFIN i en erklæring anmodet Kommissionen om at fremlægge et forslag til at imødegå hybride mismatch i forhold til tredjelande. Forslaget skal være i overensstemmelse med, og mindst lige så effektivt som OECD s BEPS 5 -anbefalinger. Kommissionen har på den baggrund 25. oktober 2016 stillet forslag til en revision af skatteundgåelsesdirektivets bestemmelser om hybride mismatches, så også hybride mismatches i forhold til tredjelande omfattes. Endvidere foreslår Kommissionen bestemmelser for visse typer hybride mismatches, som ikke var omfattet af ATAD både når de opstår mellem EU-lande, og mellem EU-lande og tredjelan- 4 Anti-Tax Avoidance Directive (ATAD). 5 BEPS Base Erosion and Profits Shifting. OECD og G20 har som led i BEPS-arbejdet i november 2015 offentliggjort en omfangsrig rapport (Action point 2 Neutralising the Effects of Hybrid Mismatch Arrangement). Rapporten indeholder anbefalinger vedrørende selskabsenheder og finansielle instrumenter, der eliminerer effekterne af alle identificerede hybride mismatch.

19 Side 19 af 98 de. Nærværende direktivforslag er således endnu et tiltag mod skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. Forslaget er fremlagt med hjemmel i TEUF art. 115 og kan vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. 3. Formål og indhold Skatteundgåelsesdirektivet indeholder aktuelt minimumsregler om hybride mismatch som omfatter nogle af de mest udbredte mismatches, der opstår som følge af to EU-landes forskellige retlige kategorisering ( kvalificering ) af en selskabsenhed eller et finansielt instrument. Ændringsforslaget indeholder minimumsregler for disse typer af mismatches, når de opstår mellem et EU-land og et tredjeland. Ændringsforslaget indeholder endvidere minimumsregler for visse andre typer af hybride mismatches, som ikke er omfattet af det aktuelle skatteundgåelsesdirektiv, hverken for situationen, hvor de opstår mellem EU-lande eller mellem EU-lande og tredjelande. Det drejer sig om hybride mismatches ifm. faste driftssteder (som er selskabers skattepligtige aktiviteter i et andet land end hjemlandet, fx i form af en filial), mismatch ved overførsler af finansielle instrumenter, importerede mismatches og mismatch vedr. selskaber hjemmehørende i både et EU-land og et tredjeland. Forslaget indeholder regler for disse mismatches, både når de opstår mellem EU-lande og mellem EU-lande og tredjelande. Hybride mismatches kan give anledning til skatteundgåelse og dermed udhuling af selskabsskattegrundlaget. Selskabsskattegrundlaget er virksomheders indkomst, som beregnes som deres indtægter (fx ved salg af varer) minus erhvervsrelaterede udgifter (fx ved køb af varer). Man skal altså fradrage visse udgifter, når man beregner den skattepligtige indkomst. Med et mismatch kan der generelt opstå tre typer af problematiske situationer, hvor: 1. Et selskabs betaling, fx en renteudgift, kan udløse et fradrag i beregningen af den skattepligtige indkomst i begge lande (dobbelt fradrag). 2. Et selskabs betaling udløser et fradrag i ét land, men hvor betalingen ikke bliver tilsvarende beskattet i det andet land (fradrag uden korresponderende beskatning). 3. Et selskabs indkomst ikke bliver beskattet i nogle af landene (dobbelt ikke-beskatning). De foreslåede regler er transaktionsbaserede, dvs. mismatches løses på den enkelte transaktion ved enten at nægte fradrag for en betaling eller ved at kræve beskatning af betalingen.værnsreglerne er begrænset således, at de alene finder anvendelse på hybride mismatch mellem såkaldt associerede selskaber, hvor risikoen for skatteundgåelse er størst. To selskaber er associerede, hvis det ene selskab direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af stemmerne eller kapitalen i det andet selskab, eller hvis mindst 25 pct. af stemmerne eller kapitalen i begge selskaber ejes af det samme tredje selskab eller den samme person. Ejerskabsgrænsen er dog 50 pct. fsva. hybride selskabsenheder, jf. nedenfor.

20 Side 20 af 98 De mest udbredte hybride mismatches Hybride selskabsenheder Hybride mismatch med selskabsenheder opstår, når en jurisdiktion anser en selskabsenhed som transparent, mens en anden jurisdiktion anser samme selskabsenhed for ikke-transparent. Ved en transparent enhed forstås en enhed, der ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Derved er det enhedens ejere, og ikke enheden selv, der betaler skat. Når et selskab er ikke-transparent, er det i stedet selskabet selv, der beskattes. Et eksempel er et datterselskab, der ejes af et moderselskab. Vurderes datterselskabet til at være ikke-transparent, betaler det på almindelig vis selskabsskat af dets indkomst. Vurderes datterselskabet at være transparent, vil dets indkomst blive henregnet til og beskattet i moderselskabet. Konkret kan der opstå et mismatch, når en selskabsenhed i den jurisdiktion, hvor den er oprettet (A), behandles som en ikke-transparent selskabsenhed, samtidig med at den jurisdiktion, hvor den ikke-transparente selskabsenheds ejere er hjemmehørende (B), behandler selskabsenheden som transparent. Dette kan medføre dobbelt fradrag eller fradrag uden korresponderende beskatning. Dobbelt fradrag ved hybride selskabsenheder En rentebetaling eller en anden fradragsberettiget udgift fra selskabsenheden til en uafhængig tredjemand kan medføre, at der både i jurisdiktion (A) og (B) kan opnås fradrag for betalingen, jf. boks 1. Boks 1 Eksempel 1: Dobbelt fradrag pga. hybrid selskabsenhed Et eksempel på en situation, hvor der kan opstå dobbelt fradrag, vedrører rentebetaling fra et datterselskab i ét land (land A) til en uafhængig tredjemand, når datterselskabet ejes af et moderselskab i et andet land (land B). Da der er tale om en erhvervsmæssig udgift for koncernen, bør det ideelt føre til et skattefradrag, men kun i ét land. Her vil der kunne opstå dobbelt fradrag, hvis datterselskabet kvalificeres som en ikke-transparent enhed i land A (hvor datterselskabet hører hjemme), samtidig med at datterselskabet kvalificeres som en transparent enhed i land B (hvor moderselskabet hører hjemme). Da datterselskabet vurderes som ikke-transparent i land A, vil land A anse datterselskabet for værende skattepligtigt i land A. Derfor vil land A også give fradrag for datterselskabets udgifter. Fordi datterselskabet vurderes som transparent i land B, vil land B beskatte datterselskabets indkomst via dets ejere i land B, i dette tilfælde via beskatning af moderselskabet. Ligeledes vil land B give fradrag for datterselskabets udgifter. I dette tilfælde opnår koncernen derfor fradrag for betalingen i begge lande. Figur 1 og 2 illustrerer problemstillingen med et hypotetisk eksempel.

21 Side 21 af 98 Figur 1 Ikke noget hybridt mismatch: Kun fradrag i ét land (A) Land A Land B Figur 2 Problemet Hybridt mismatch Fradrag i begge lande Land A Land B 20 i skat 20 i skat 100 i rente Samme koncern 100 i rente Samme koncern Datterselskab Moderselskab Datterselskab Moderselskab Fradrag, 20 i skat Ikke fradrag, 0 i skat Fradrag, 20 i skat Fradrag, -20 i skat Samlet for land A = 0 i skat Samlet for land B = 0 i skat Samlet for land A = 0 i skat Samlet for koncernen = - 20 i skat Samlet for koncernen = - 40 i skat Samlet for land B = -20 i skat Anm.: Betaling på 100 fra et datterselskab til tredjemand. Betalingen kommer fra land A, som derfor er kildelandet. Eksempel med skattesats på 20 pct. i begge lande. En forudsætning for at dette mismatch kan opstå er at land A vurderer datterselskabet som et ikke-transparent selskab, og derved beskatter det og giver fradrag for dets udgifter. Hvis land B har samme vurdering af datterselskabet, vil det hverken beskatte det eller give det fradrag for udgifter, og der opstår derved ikke noget mismatch-problem. Denne situation er illustreret i figur 1. Hvis land B omvendt betragter datterselskabet som transparent, vil det antage at det ikke bliver beskattet i land A, og derfor beskatte datterselskabet og give det fradrag, via moderselskabet i land B. Her kan altså ske at begge lande giver fradrag for udgifter. Denne situation er illustreret i figur 2. Efter skatteundgåelsesdirektivet løses et sådan mismatch mellem to EU-lande ved, at det er kildelandet (A), der gives fradragsretten, hvilket betyder, at (B) skal nægte adgangen til fradraget. Dvs. at kun kildelandet skal give fradrag. Det vil sikre, at hybride mismatch, der opstår pga. den forskellige kvalificering af en selskabsenhed, ikke medfører fradrag for samme betaling i flere EU-lande. Såfremt det samme mismatch opstår mellem et EU-land og et tredjeland lægger ændringsforslaget op til, at EU-landet skal nægte fradrag for betalingen, uanset om EU-landet er kildelandet for betalingen, hvis tredjelandet har givet fradrag. I ovenstående eksempel betyder det at EU-landet, ligegyldigt om det er det land, hvor moder- eller datterselskabet ligger i, skal afstå fra at give fradrag, hvis tredjelandet giver fradrag. Fradrag uden korresponderende beskatning ved hybride selskabsenheder Et mismatch kan også bestå i, at en rentebetaling fra selskabsenheden i (A) til dets ejere i (B) medfører, at enheden i jurisdiktionen (A) kan fradrage betalingen, mens land (B) ikke beskatter selskabsenhedens ejere af betalingen. Såfremt dette mismatch opstår mellem EU-lande siger det aktuelle skatteundgåelsesdirektiv at kildelandet (A) skal nægte fradrag for betalingen. Ændringsforslaget lægger op til, at såfremt det samme mismatch opstår mellem et EU-land og et tredjeland, skal man starte med at fastslå, hvilken jurisdiktion, der

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt 24. september 2015 Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015 1) Automatisk udveksling af information

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 113 Offentligt Notat 2. februar 2017 J.nr. 16-0107998 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Selskab, Aktionær og Erhverv JWS, JLV EU-Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 1. december forud for ECOFIN 6. december 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 1. december forud for ECOFIN 6. december 2016 Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 1. december forud for ECOFIN 6. december 2016 1. december 2016 F5 På dagsordenen for ECOFIN 6.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Revideret udgave af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, pkt. 14: nationale produktivitetsog konkurrenceevneråd

Revideret udgave af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, pkt. 14: nationale produktivitetsog konkurrenceevneråd Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3475 - økofin Bilag 2 Offentligt 10. juni 2016 Revideret udgave af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, pkt. 14: nationale produktivitetsog konkurrenceevneråd

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 5. februar 2016 F5 Jeg vil først orientere udvalget om de centrale skattesager

Læs mere

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 296 Offentligt 28. april 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 1. Økonomisk og finansiel situation - Udveksling af synspunkter 2. Kvalitet

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse

Læs mere

A8-0134/ Forslag til direktiv (COM(2016)0687 C8-0464/ /0339(CNS))

A8-0134/ Forslag til direktiv (COM(2016)0687 C8-0464/ /0339(CNS)) 20.4.2017 A8-0134/ 001-042 ÆNDRINGSFORSLAG 001-042 af Økonomi- og Valutaudvalget Betænkning Olle Ludvigsson Hybride mismatch med tredjelande A8-0134/2017 (COM(2016)0687 C8-0464/2016 2016/0339(CNS)) 1 Betragtning

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Christiansborg Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0398 Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 18. september 2018 18/04868-30 Indhold Bemyndigelsesforordningen: Forslag til ændring af Rådets forordning

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 186 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 186 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 186 Offentligt 1. februar 2016 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2016 1) Tiltag mod skatteundgåelse på selskabsskatteområdet

Læs mere

1. Den 25. oktober 2016 vedtog Kommissionen reformpakken for selskabsskat.

1. Den 25. oktober 2016 vedtog Kommissionen reformpakken for selskabsskat. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. december 2016 (OR. en) 14752/1/16 REV 1 FISC 204 ECOFIN 1094 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0660 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0660 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0660 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 30. november 2017 Kommissionens forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

7. Forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden KOM(2018) 372 final

7. Forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden KOM(2018) 372 final Europaudvalget 2018 Rådsmøde 3663 - almindelige anliggender Bilag 2 Offentligt Samlenotat 7. Forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden KOM(2018) 372 final 1. Resumé

Læs mere

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 27. januar 2015

Samlenotat til ECOFIN 27. januar 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3366 - økofin Bilag 2 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med Sagsnr. 2015-75 Doknr. 197845 Dato 16-01-2014 Samlenotat til ECOFIN 27. januar

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0402 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0402 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0402 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Teknologi og Udvikling Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 57 Offentligt 30. november 2015 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015 1) Kommissionens forslag om sekuritisering - Orientering fra formandskabet

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 137 Offentligt Grund og nærhedsnotat 3. marts 2016 J.nr. 16-0115195 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration Forslag til Rådets

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt 3. november 2015 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2015 1) Kommissionens handlingsplan for en kapitalmarkedsunion - Rådskonklusioner

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

15375/16 ht/aan/bh 1 DRI

15375/16 ht/aan/bh 1 DRI Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. december 2016 (OR. en) 15375/16 NOTE fra: til: POLGEN 163 INST 521 CODEC 1849 PE 119 De Faste Repræsentanters Komité (2. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 158 Offentligt 23. februar 2009 Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten a) Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2015/0009(COD) 6.3.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Budgetudvalget

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/0009(COD) 3.3.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

2. Baggrund Forslaget til forordning blev modtaget i engelsk sprogversion den 19. oktober 2011. Dansk sprogversion forelå den 26. oktober 2011.

2. Baggrund Forslaget til forordning blev modtaget i engelsk sprogversion den 19. oktober 2011. Dansk sprogversion forelå den 26. oktober 2011. Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0659 Bilag 1 Offentligt Notat 22. november 2011 INT/AKJ Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om ændring af afgørelse

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3324 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med 1. Udkast til EU s budget for 2014 - Præsentation

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0452 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat 2. september 2016 J.nr. 16-0830820 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration ABL Forslag

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

11129/19 1 ECOMP.1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702

11129/19 1 ECOMP.1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (økonomi og finans) 9. juli 2019 11129/19 1 INDHOLD

Læs mere

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD)) 3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3536 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-33 Center for Europa og Nordamerika Den 26. april 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. januar 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. januar 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. januar 2016 (OR. en) 5640/16 FISC 11 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 28. januar 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

Direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse. Præsentation ved Jesper Leth Vestergaard

Direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse. Præsentation ved Jesper Leth Vestergaard Direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse Præsentation ved Jesper Leth Vestergaard Kompromisforslag Formandsskabets generelle indstilling: Formandsskabets kompromisforslag i forbindelse med ECOFIN, 25.

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011 Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3068 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 10. februar 2011 FVM

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019 Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - Bilag 216 Offentligt 7. maj 2019 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019 1) Forslag om punktafgiftspakke KOM(2018)346, KOM(2018)349 og KOM (2018)341 2)

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 15. juni forud for ECOFIN 17. juni 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 15. juni forud for ECOFIN 17. juni 2016 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 518 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 15. juni forud for ECOFIN 17. juni 2016 9. juni 2016 F5 På dagsordenen for ECOFIN 17. juni er der

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 119 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 119 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 119 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards talepapir Det talte ord gælder A1 Anledning: Samråd i SAU 6. november 2014

Læs mere

15286/16 ADD 1 1 GIP 1B

15286/16 ADD 1 1 GIP 1B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. december 2016 (OR. en) 15286/16 ADD 1 PV/CONS 65 ECOFIN 1166 UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: 3506. samling i Rådet for den Europæiske Union (økonomi og finans)

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 87 Offentligt Notat J.nr. 2011-241-0029 12. december 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3045 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3045 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3045 - Økofin Bilag 3 Offentligt 5. november 2010 Supplement til samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. november 2010 1) Administrativt samarbejde på skatteområdet

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

SKAT Told, EU-kontoret J. nr

SKAT Told, EU-kontoret J. nr Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0464 Bilag 1 Offentligt SKAT Told, EU-kontoret J. nr. 12-0198819 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlingsprogram

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Udlændingeafdelingen Samlenotat vedrørende dansk deltagelse i Rådets og Europa- Parlamentets forordning om et instrument for finansiel støtte til

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 17.4.2019 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske Repræsentanternes Hus om forslag til Rådets

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 6.6.2018 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske parlament om forslag til Rådets direktiv

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 22.2.2019 L 51 I/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/316 af 21. februar 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1408/2013 om anvendelse af artikel 107

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 122 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 122 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 122 Offentligt 14. februar 2017 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 21. februar 2017 1) Revisionen af skatteundgåelsesdirektivet fsva. Hybride mismatches

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne formandskabets kompromistekst vedrørende ovennævnte kommissionsforslag.

Vedlagt følger til delegationerne formandskabets kompromistekst vedrørende ovennævnte kommissionsforslag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. december 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0339 (CNS) 15066/16 FISC 215 ECOFIN 1141 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Rådet Tidl. dok.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3435 - økofin Bilag 2 Offentligt 25. november 2015 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015 1) Kommissionens forslag om sekuritisering - Orientering fra

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 23.3.2018 L 81/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/480 af 4. december 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

8792/16 gng/top/ipj 1 DG G 2B

8792/16 gng/top/ipj 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. maj 2016 (OR. en) 8792/16 FISC 73 ECOFIN 383 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (2. afdeling)/rådet

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 9. juni 2015 Forslag om bedre lovgivning i EU Europa-Kommissionen fremlagde

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. maj 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0339 (CNS) 6661/17 FISC 56 ECOFIN 151 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

Grund- og Nærhedsnotat om

Grund- og Nærhedsnotat om Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0381 Bilag 1 Offentligt Notat Skatteministeriets Koncerncenter Jura og Samfundsøkonomi Skatteadministration 1. september 2010 1. september 2010 J.nr. 2010-221-0032 Grund-

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juni 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juni 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juni 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0065 (CNS) 8214/2/15 REV 2 FISC 34 ECOFIN 259 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.:

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 97 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 97 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 97 Offentligt Notat 1. februar 2016 J.nr. 16-0025905 Grund- og nærhedsnotat om rapport fra Kommissionen til Rådet om Refit-evaluering af direktiv 2011/64/EU og

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. February 17 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 25 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg. Fremsendelse af grundnotat

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 25 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg. Fremsendelse af grundnotat Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 25 Offentligt j.nr. 05/133003 Dato : 8. november 2006 Til Folketingets Skatteudvalg Fremsendelse af grundnotat Hermed fremsendes grundnotat vedrørende Kommissionens

Læs mere

DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK Den Europæiske Investeringsbank (EIB) tilbyder langsigtet finansiering af projekter med henblik på at fremme EU's mål. Den støtter projekter både i og uden for EU. Dens

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0031 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/departementet Sagsnr.: 14-80-00008/24841 Den 28. februar 2014 FVM 247 GRUNDNOTAT

Læs mere

2. Rådsmøde nr (økonomi og finans) den 12. marts 2019 Forelæggelse ved finansministeren EUU alm. del (18) bilag 482 (kommenteret dagsorden)

2. Rådsmøde nr (økonomi og finans) den 12. marts 2019 Forelæggelse ved finansministeren EUU alm. del (18) bilag 482 (kommenteret dagsorden) Europaudvalget 2018-19 (1. samling) EUU Alm.del - Bilag 583 Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 27. EUROPAUDVAGSMØDE Mødedato: mandag den 11. marts 2019 Tidspunkt: kl. 10.00 Sted: vær. 2-133 Dagsorden

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. marts 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. marts 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. marts 2016 (OR. en) 6420/1/16 REV 1 FISC 28 ECOFIN 140 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: 15550/15 Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 1 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 15. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 189 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 189 Offentligt Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 189 Offentligt Europaudvalget og Skatteudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 13. april 2011 Et fælles selskabsskattegrundlag

Læs mere

Notat. Skatteudvalget L 99 Bilag 9 Offentligt. 1. Resumé. 2. Baggrund

Notat. Skatteudvalget L 99 Bilag 9 Offentligt. 1. Resumé. 2. Baggrund Skatteudvalget 2015-16 L 99 Bilag 9 Offentligt Notat 26. februar 2016 J.nr. 15-2917515 Moms, Afgifter og Told HMH Notat Forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning om etablering af et arbejdsprogram

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde beskæftigelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde beskæftigelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3548 - beskæftigelse m.v. Bilag 2 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 01-06-2017 NOTAT Samlenotat vedrørende rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 648 final 2015/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt NOTAT Oktober 2016 Status for Danmarks implementering af EU s indre markedslovgivning (maj 2015 december 2015) Resumé Europa-Kommissionen

Læs mere

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. oktober 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0045 (CNS) 14949/14 FISC 181 ECOFIN 1001 RAPPORT fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 14576/14

Læs mere

9236/18 pj/nj/ef 1 DGD 2

9236/18 pj/nj/ef 1 DGD 2 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. maj 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0359 (COD) 9236/18 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: formandskabet Rådet 8830/18 + ADD1 Komm. dok. nr.: 14875/16

Læs mere