Tag ansvar for København. 198 forslag til en stærkere storby
|
|
- Bjørn Kurt Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tag ansvar for København 198 forslag til en stærkere storby 1
2 Beskæftigelse I 2010 blev beskæftigelsessystemet i København og i resten af landet omtalt som en kolos på lerfødder, som passiverede de ledige og mødte dem med mere eller mindre meningsløse krav. Det billede tegner flere medier stadig af beskæftigelsesindsatsen, men bag kulisserne i København er der sket en kursændring. En kursændring væk fra kontrol, silotækning og myndighedskultur over mod en indsats, hvor de ledige oplever mere tillid og større mulighed for at tage ansvar. Og hvor jobcenteret bliver opfattet som en kompetent medspiller snarere end modspiller. Den fremtidige beskæftigelsesindsats skal fortsætte ad samme spor og udvikles yderligere. Fx gennem: Unge 30+ Satsning på uddannelsesklausuler De offentlige bygherrer skal tage et større ansvar for at løse praktikpladsmanglen. Derfor skal Christine Antorini og/eller Henrik Sass Larsen nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg, der skal udarbejde en model for udbredelsen af nationale uddannelsesklausuler i forbindelse med offentlige byggerier i hhv. stat, region og kommuner. Fælles ungehus for de mest sårbare unge Udsatte unge skal kun henvende sig i ét fælles ungehus for at få hjælp til deres forskelligartede problemer. Det er uanset om det er problemer, der retter sig mod uddannelse, beskæftigelse eller socialområdet. I dag er det for let at falde mellem flere stole. Beskæftigelsesfokus i Sikker by Når man taler med udsatte unge på fx Nørrebro, efterlyser disse unge én ting: Job og uddannelse. Job og uddannelse er vejen frem for de unge, som er på vej ind i kriminalitet eller som allerede har været indblandet. Derfor vil job- og uddannelsesfokusset i krimiindsatsen for unge blive markant styrket i med 46,3 mio. kr. Regional strategi på bygge- og anlægsområdet: Frem mod 2020 og ifm. med de store offentlige byggerier, der er igangsat, vil der være mangel på faglært arbejdskraft. Samtidig er der i dag mange ledige ufaglærte i København og omegn. Målet må derfor være at ufaglærte skal blive faglærte. Det kræver prioritering og fælles strategi fra kommunerne og beskæftigelsesregionen. Her kan Region Midtjyllands regionale strategi på bygge- og anlægsområdet tjene som inspiration, hvor også erhvervslivet er med. 2
3 Regionalt samarbejde om AC-indsatsen Godt halvdelen af de ledige akademikere i Hovedstadsregionen bor i København, mens der fx kun er meget få akademikere i Faxe kommune. Med et regionalt samarbejde om acindsatsen vil ledige ac ere i resten af regionen kunne få mere specialisere tilbud, kommunerne vil kunne pulje kræfterne til en mere effektiv indsats, og det regionale samarbejde ville kunne gøre sig mere relevant over for små- og mellemstore virksomheder, som har brug for akademisk arbejdskraft for at vækste. Erhvervslivet Virksomhederne ved Roret Jobcenteret skal være erhvervslivet foretrukne samarbejdspartner, når de skal rekruttere en ny medarbejder. Det vil være til gavn både for de ledige og virksomhederne. Derfor udvikles en ny, mere målrettet og professionel servicering af virksomhederne i jobcenteret. Det indebærer bl.a. én indgang til jobcenteret, hurtig hjælp til rekruttering og mulighed for egen rekrutteringsrådgiver. Vækstakademikere Det fremtidige akademiske arbejdsmarked skal skabes i små og mellemstore virksomheder (SMV). Derfor skal Vækstakademiker videreføre, med kurser om vækstskabelse, forretningsforståelse og innovation i SMV er samt en opsøgende virksomhedsindsats, hvor der er fokus på jobskabelse i SMV er. Den virksomhedsopsøgende indsats skal ske i samarbejde med AC-organisationerne, så indsatsen vil blive styrket på tværs og medvirke til at skabe bedre effekter. Kvalitet og tillid Jobkonsulent-uddannelse Beskæftigelsespolitikken får i disse år en ny kurs, nye reformer og øget fokus på en coachende tilgang hos sagsbehandlerne og jobkonsulenterne på landets jobcentre. Men disse helt centrale medarbejdere er ikke altid klædt ordentlig på til at hjælpe de ledige. Hver femte af dem har ikke en uddannelse, som er relevant for arbejdet, og mange af dem råber på opkvalificering. Der er derfor behov for en ny jobkonsulentuddannelse. Ny praktikplan i København unge i hovedstadsregionen er hverken i job eller uddannelse og mere end halvdelen af de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i København har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Samtidig vil der frem mod 2020 mangle op til faglærte, hvis væksten i det private erhvervsliv skal fastholdes. Det er i den forbindelse et paradoks, at nogle brancher forgæves efterspørger lærlinge samtidig med, at mere end unge københavnere forgæves søger praktikplads. Der er derfor behov for en 3
4 ny praktikplan, hvor vi sørger for, at de unge københavnere får en praktikplads. Både for at fremme fremtidens vækst og for at sikre uddannelse til de unge københavnere. Bedre brug af sociale klausuler I dag anvender Københavns Kommune sociale klausuler ved udbud af bygge- og anlægsopgaver med varighed på 6 måneder og derover, og hvor lønudgiften er mindst 4 mio. kr., og/eller den samlede entreprise er mindst 10 mio. kr. For renoveringsopgaver stilles krav om beskæftigelse af praktikanter når tærskelværdien for lønudgiften skønnes at være mindst 3 mio. kr. og/eller den samlede entreprise skønnes at være mindst 8 mio. kr., stilles. Tærskelværdien for brugen af sociale klausuler på bygge- og anlægsopgaver er forsat forholdsvis høj, og den bør derfor sænkes, så de sociale klausuler nu kan benyttes, når den samlede entreprise skønnes at være mindst 8 mio. kr. og og/eller lønsummen er mindst 3 mio. kr.. Desuden skal de sociale klausuler udbredes til alle udbud, hvor de vindende virksomheder kan have en praktikant. Praktikpladser målrettet lokale unge i udsatte områder Unge fra udsatte by- og boligområder har en særlig høj risiko for aldrig at få en uddannelse. De udsatte unge kan dog hjælpes på vej i uddannelsesforløbet med en fokuseret indsats for netop den målgruppe. Det gælder både ift. kommunale uddannelsesstillinger og private opgaver i udsatte områder, men desværre er lovgivningen en hæmsko. Vi skal derfor have en dispensation, der muliggør, at en særskilt kommunalbevilling til en lokal opgave må benyttes til at fremme uddannelse og praktikpladser for unge fra bestemte geografiske områder. Tidlig arbejdsmarkedsorientering via fritidsjob og studiejob: Fritidsjobordningen skal styrkes og udvides, så vi får 800 fritids-/studiejob årligt. Det er målsætningen at tilvejebringe 600 fritids-/studiejob i private virksomheder og 200 fritidsjob i kommunens egne forvaltninger for en formidling til socialt udsatte årige. Fritidsjob har en dokumenteret, positiv effekt for unges efterfølgende uddannelse og job og bidrager til at bryde den sociale arv, ikke mindst for unge mænd med ikke-vestlig baggrund. 4
5 Nye planer til ledige Vi har et system, der behandler alle ledige ens. Radikale Venstre vil gerne udvide og differentiere indsatsen, så den er tilpasset de lediges ønsker og muligheder. Derfor vil vi give ledige en ny iværksætterplan eller en frivillighedsplan som supplement til jobplanen. De to tiltag skal imødekomme to forskellige behov. Mens iværksætterplanen er møntet på match 1 ere, som kan bidrage til at skabe vækst i Danmark, er frivillighedsplanen møntet på match 2 ere, der er langt fra arbejdsmarkedet, og som kan blive arbejdsmarkedsparate ved at tage frivilligt arbejde eller arbejde i en socialøkonomisk virksomhed i en begrænset periode. Iværksætterplan Fokus på jobskabelse Konkret udarbejder erhvervskonsulenten og iværksætteren i fællesskab en iværksætterplan, der godkendes af erhvervskonsulenten. Herefter tilknyttes den ledige iværksætter et erhvervscenter eller et vækstcenter, hvor der sikres progression i planen. Forløbet sidestilles aktivering. Iværksætterplanens tidshorisont skal være fleksibel og afhænge af, i hvilken fase den ledige er i. Det kan derfor være fra 6 måneder til 12 måneder. Frivillighedsplan Fokus på arbejdsmarkedet Udsatte ledige i matchgruppe 2 skal have en frivillighedsplan i stedet for den almindelige jobplan. Frivillighedsplanen skal sikre, at der er progression, mens den udsatte ledige kommer tættere på arbejdsmarkedet i en organisation. Forløbet sidestilles aktivering. Jobcentret skal godkende frivillighedsplanen, og den frivillige organisation eller socialøkonomiske virksomhed får ansvar for at sikre at planen overholdes og skal melde tilbage til jobcentret. Frivillighedsplanens tidshorisont skal være fleksibel og afhænge af, i hvilken fase den ledige er i. Det kan derfor være fra 6 måneder til 12 måneder. Det ugentlige timeantal fastlægges i fællesskab med den ledige og efter en konkret vurdering fra jobkonsulenten. Reform af løntilskud skal styrke redskabet og skabe endnu bedre effekter I en tid med høj ledighed og en intens offentlig debat om, hvilke beskæftigelsespolitiske værktøjer, som kan hjælpe de ledige videre til et ordinært job, ønsker Radikale Venstre i København at reformere brugen af kommunalt løntilskud. Det er en politisk opgave løbende at evaluere og kritisk forholde sig til den indsats og service, som leveres til borgerne. Det gælder ikke mindst i forhold til den aktive arbejdsmarkedspolitik i Københavns Kommune, som jo dagligt involverer rigtig mange københavnere. 5
6 Kortere løntilskudsforløb Varigheden af et løntilskudsforløb skal ændres fra 6 til 4 måneder. Kun med særlig begrundelse kan længere løntilskudsforløb bevilges. Arbejdsmarkedsforskning viser, at kortere og mere intense løntilskudsforløb kan styrke opkvalificeringseffekten og mindske fastholdelseseffekten. Dvs. et bedre og mere balanceret forhold mellem længde på løntilskudsforløbet og indholdet af opkvalificeringen. Nedjusteringen af varigheden tilpasses de specifikke målgrupper, således at varigheden tilpasses den enkelte alt efter behov for opkvalificering, målgruppe og personlige karakteristika. Evalueringssamtale inden for 1 måned Evalueringssamtalen på det enkelte arbejdssted gennemføres allerede efter 1 måneds ansættelse med henblik på afklaring af kompetenceudviklingsbehov og fokus på jobsøgning, således at der fra begyndelsen af forløbet er fokus på kurser og opkvalificering. Formålet er at styrke fokus på jobsøgning og mulighed for opkvalificering i forbindelse med løntilskudsansættelsen. Behovet for denne ændring hænger endvidere sammen med at varigheden af en løntilskudsansættelse forkortes til 4 måneder. Tid til jobsøgning Det henstilles, at for ansatte med en ugentlig arbejdstid på mindre end 37 timer samles arbejdstiden, således at den løntilskudsansatte får sammenhængende tid til jobsøgning, fx en hel dag. Ansatte med løntilskud skal stå til rådighed for arbejde og være aktivt jobsøgende under ansættelsen. Evalueringen viser, at 88,5 pct. har været aktivt jobsøgende i den periode, hvor de har været ansat med løntilskud. For løntilskudsansatte med en ugentlig arbejdstid på mindre end 37 timer (f.eks. dimittender, kontanthjælpsmodtagere) kan jobsøgningen understøttes yderligere ved at arbejdstiden tilrettelægges, således at der er sammenhængende tid til jobsøgning. For løntilskudsansatte med en ugentlig arbejdstid på 30 timer kan arbejdstiden f.eks. samles på fire dage, således at der er en hel dag om ugen til jobsøgning. Mentor skal hjælpe med jobfokus På det enkelte arbejdssted knyttes en mentor til den løntilskudsansatte. Mentoren skal bl.a. sikre en god modtagelse og introduktion på arbejdsstedet, samt løbende fastholde den løntilskudsansattes fokus på jobsøgning. Langt de fleste ledige føler sig godt modtaget på arbejdspladsen og det spiller en væsentlig rolle for den samlede tilfredshed med løntilskudsansættelsen, derfor er det en god idé at den ledige har en kontaktperson/mentor på arbejdspladsen. Udover at sikre en god modtagelse og introduktion på arbejdspladsen kan mentoren også tiltænkes en rolle i 6
7 forhold til løbende at fastholde den lediges fokus på jobsøgning. Det kan ske ved at mentoren løbende minder om og støtte op om jobsøgning. Løntilskud kombineres med kurser Der skal mere fokus på, at ledige i løntilskud i Københavns Kommune fra begyndelsen har fokus på at tage kurser, som opkvalificerer dem, sådan at der både finder praktisk og teoretisk opkvalificering sted. Ambitionen er, at løntilskudsforløbet skal fungere som omdrejningspunkt for andre opkvalificerende initiativer for samlet set at styrke den lediges muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Den løntilskudsansatte kan deltage i kurser/opkvalificering som arbejdsgiveren finansierer. Derudover kan uddannelsesforløb efter en konkret vurdering finansieres af jobcenteret, hvis uddannelsen er aftalt i jobplanen som et led i løntilskudsansættelsen. Endelig kan der gives uddannelse som et egentligt tilbud efter reglerne om vejledning og opkvalificering. I den situation har personen orlov uden løn fra løntilskudsansættelsen under uddannelsen. Personen modtager under uddannelsen ydelse efter reglerne om vejledning og opkvalificering. Netværk for løntilskudsansatte Netværksmøderne kan være et uformelt sted at mødes og få ny information og inspiration om jobsøgning samt regler og rettigheder, når man er ansat med løntilskud. Netværksmøderne kræver at der afsættes ressourcer til planlægning, indkaldelse, kontakt til oplægsholdere, sted og afholdelse. I retningslinjer for løntilskudsordningen i Københavns Kommune fremgår det, at jobcenteret skal facillitere møder, hvor ansatte med løntilskud i Københavns Kommune kan mødes med henblik på at udveksle erfaringer og gode ideer til at komme i beskæftigelse. Der har været fint fremmøde til de arrangementer, der har været afholdt og en vigtig lære fra de første møder er, at de enkelte møder målrettes efter f.eks. uddannelsesretning eller fagområde. Løntilskudsansatte skal sikres jobsamtaler RV ønsker at rette henvendelse til Beskæftigelsesministeriet for at få dispensation, således at løntilskudsansatte får ret til at komme til jobsamtaler på den arbejdsplads, hvor den ledige er løntilskudsansat. Det skyldes at det i forhold til gældende lovgivning ikke er lovligt at garantere, at den løntilskudsansatte kan komme til samtale. Flere offentlige løntilskudspladser i staten og regionerne I dag påtager staten og regionerne sig et relativt lille ansvar for opkvalificeringen af ledige gennem offentligt løntilskud. I det seneste år var f.eks. kun ca. 20 pct. af de offentlige løntilskud placeret i staten og regionerne. Til sammenligning beskæftiger staten og regionerne ca. 40 pct. af landets offentlige ansatte. Det er især regionerne, som modtager en væsentlig lavere andel løntilskudsansatte end deres andel af beskæftigelsen, ca. 5 pct. løntilskudsansatte i forhold til ca. 15 pct. af de offentlige ansatte. Således er der et stort og 7
8 uudnyttet potentiale i både staten såvel som regionerne med hensyn til at oprette kvalificerede løntilskudspladser. Alle forvaltninger i København skal løfte RV ønsker, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal tage kontakt til de forvaltninger, hvor evalueringen viser at effekterne af løntilskud ikke har været så gode, med henblik på en aktiv dialog omkring hvordan anvendelsen af løntilskud kan tilpasses forskellige faggrupper, så en bedre effekt kan opnås. Dialogen skal omhandle hvilke typer af løntilskudsstillinger de enkelte forvaltninger skal have fremover og om der er mulighed for at tilrettelægge indholdet i løntilskudsansættelserne anderledes. Det kan fx være i forhold til rekruttering til løntilskud, varigheden af løntilskudsansættelsen og løbende fokus på jobsøgning. Endelig skal forvaltningen senest i oktober 2013 undersøge og evaluere, hvorvidt brugen af løntilskud i de relevante forvaltninger har ændret sig i ønsket retning. 8
9 Byudvikling med fokus på mennesker Det er ikke kun os københavnere, der er klar over det. Det indflydelsesrige internationale livsstilsmagasin Monocle har to gange kåret København til verdens bedste by at bo i. København når den er bedst, er en drømmeby både for børn og voksne, indfødte og tilflyttere. Vi er heller ikke tilfreds med mindre. Men hvis København skal forblive på toppen, skal vi stå sammen nu og levere en ambitiøs og fokuseret indsats for at ruste byen til omskiftelig fremtid med høj befolkningstilvækst. København er noget helt særligt, fordi den er en international storby, samtidig med, at den tilhører sine indbyggere. Det smukke og venlige middelaldercentrum er ramme for et vidunderligt byliv med masser af udeaktivitet, selv i de kolde vintermåneder. Brokvartererne er blevet byer i byen, i menneskelig skala og med hver sin lokal-identitet. Lidt længere fra Rådhuspladsen, i Nordvest, Valby, Vanløse, Sundby, ligger det nye København - områder med stort potentiale, hvis udvikling kræver stor omhu. Lige nu foregår en historisk stor befolkningstilvækst til København. Det giver en stor udfordring til byen: Hvordan får vi plads til de nye Københavnere? Hvis vi griber udfordringen, kan vi gøre befolkningstilvæksten til en gylden mulighed for at skabe bedre byrum, mere liv og vækst og arbejdspladser. Først og fremmest skal vi undgå hovsa-løsninger. Det, vi bygger, bliver stående mindst 50 eller 100 år. Kortsigtet byggeri kan ødelægge vores by. Det er afgørende, at vi møder befolkningstilvæksten med fortætning som princip. Tæt bebyggelse med mange forskellige slags boliger, blandede funktioner og masser af grønt, er fremtidens by. Gammeldags fremtidsvisioner med enorme højhuse, flyvende biler og skyhøje shopping-centre er for længst glemt. Det Radikale Venstre i København ønsker en mangfoldig by i menneskelig skala, hvor det grønne er en naturlig del af det urbane, og hvor tæthed, liv og udvekslinger skaber både livskvalitet og økonomisk vækst. Hidtil har vi ikke været gode nok til at fortætte eller planlægge i menneskelig skala. Det har ført til unødvendige udvidelser af byen, som fx på Enghave Brygge. Imens har vi forsømt nogle af vores mest lovende områder. Søerne kunne danne ramme om mange flere fantastiske offentlige rum, end de gør. Fredens Park skal gøres til et attraktivt, grønt tilholdssted. H.C. Andersens Boulevard er en meget stor og trafikeret vej, der kiler sig ned i byens midte og skærer byen midt over. Det giver forurening og en brat grænse midt i det hele, som dræner de omkringliggende områder for liv. Vi ønsker at grave H.C. Andersens Boulevard ned og i stedet skabe et imødekommende urbant rum, der inviterer til liv. Sammen med vores plan om at fjerne 'banegravs hullerne' ved bl.a. Vesterport ved at bygge svævende bydele over jernbanen, 9
10 skal dette live det forsømte område ved Scala op igen og lade byen strække sig hen over Hammerichsgade og Vester Farimagsgade og helt ned til søerne. Et andet stort problem er, at vi har seks meget udsatte boligområder i København. Det er områder, der ligger centralt og attraktivt, men samtidig er præget af utryghed, hærværk og bandekriminalitet, isoleret fra resten af byen. Det er vores vigtigste udfordring lige nu. Med 'Politik for udsatte byområder' fik vi en positiv overordnet strategi for områderne. Men nu skal der handling bag ordene. Radikale i København har udarbejdet en særskilt konkret handlingsplan for udsatte byområder, hvor vi tager fat på de egentlige, fysiske og sociale problemer i områderne, som må løses før områderne bliver attraktive for alle. Dette byudviklingsudspil er centralt for vores vision om en dynamisk international storby i vækst og udvikling. En storby for mennesker, der både er levende, grøn og blandet. En mangfoldig og bæredygtig storby, hvor mennesker kommer først og hvor grønne og levende byrum danner ramme om et blomstrende erhvervsliv og et kulturliv i konstant udvikling. En by for alle Byrum, der skaber fællesskab Vi skal huske at invitere til ophold og interaktioner i alle nye byrum. Det betyder, at byrummet er i menneskelig skala, at der er noget at se på, og at der er gode sidde- eller liggemuligheder. Udvekslinger og lokale fællesskaber opstår i byens rum - men kun, hvis rummet er trygt og inviterer til ophold og interaktioner. Aktivitetsrum (legepladser, udendørs-træningsfaciliteter, sportsbaner, skateparker etc.) er også vigtige for et godt byrum. Aktiviteterne bidrager til at få folk til at bruge byrummene, herunder bruge dem forskelligt. Blandede funktioner og lejlighedstyper Alle byområder skal indeholde både boliger og erhverv i en tæt blanding. Det er gavnligt for begge parter. Det skaber omsætning for de erhvervsdrivende (og dermed på sigt vækst og arbejdspladser), og det sikrer både tryghed på gaden og en tæthed i byen, der gavner beboerne. Samtidig skal vi undgå monotont lejlighedsbyggeri. Alle udsatte byområder i København er præget af monotont byggeri med ens lejligheder. Det giver en ensidig befolkningssammensætning og manglende ejerskabsfølelse. Vi foreslår et diversitetsprincip, som sikrer variation i størrelsen, udformningen og prisen på lejemålene i ethvert område. Dette kan sikres ved at angive minimumsværdier for hhv. almene boliger og ejerboliger i et område, da det er disse to typer, der er underrepræsenteret generelt. Diversiteten sikres yderligere ved at invitere forskellige arkitekter til at være med i de enkelte projekter, herunder at tegne tilstødende bygninger, når der skal udvikles. Blandede og sammenhængende byområder i fremtiden Lige så vigtigt som at løfte nutidens udsatte boligområder er det, at vi ikke med den anden hånd bygger fremtidens. Foruden at sørge for blandede boligtyper og tæt bebyggelse, skal vi sikre, at nye boligområder bygges tæt op ad eksisterende. Vi skal sikre, at de nye områder åbner sig mod de omkringliggende byrum, og vi skal sikre, at de ikke er afskåret 10
11 fra de trafikale linjer i området. Vi kan ikke komme utryghed og sociale problemer fuldstændig til livs gennem byudvikling, men disse tiltag beskytter de nye boligområder mod tre destruktive karakteristika: monotoni, afsondrethed og tomme og utrygge offentlige rum. Entasis' masterplan for Carlsberg Byen er et godt eksempel på et fremtidigt byrum, som ikke får de problemer, vi genkender hos nutidens udsatte boligområder. Her bliver der bygget nogenlunde tæt (gennemsnitlig bebyggelsesprocent på ), varieret, i forlængelse af og tilkobling til eksisterende, fungerende byområder på Vesterbro og i Valby, og med en ny togstation i støbeskeen. Erhverv i stueetager i udsatte boligområder Flere erhvervsaktive stueetager i udsatte boligområder kan bidrage til at skabe mere liv og tryghed i områderne blandt andet ved at give mennesker fra andre dele af byen en grund til at komme der. Der skal derfor arbejdes for at finde muligheder, hvor kommunen kan fremme erhverv i stueetager i udsatte boligområder. Flere bygherrer skal samarbejde Lukkede og monotone byrum opstår nemt, når en meget stor grund udstykkes til én bygherre (se fx Enghave Brygge). Det er skadeligt for byen. Vi ønsker at flere bygherrer samarbejder om byudviklingen i et område i stedet for, at det kun er én bygherre, der udvikler kæmpe byområder. Når større områder skal nybygges eller laves om, bør det være udgangspunktet, at der udarbejdes en overordnet masterplan, der tager hensyn til ønsket om diversitet. Fx kan flere forskellige tegnestuer sikrer den blandede by arkitektonisk, og samarbejdet mellem flere aktører allerede i udbudsfasen vil skabe den eftertragtede diversitet. Vi skal have mere tillid til, at dygtige tegnestuer kan tegne byområder, der både besidder rumlig og arkitektonisk kvalitet og udgør en god forretning for bygherrerne. Uden at styre alt centralt skal vi i højere grad bruge relativt detaljerede masterplaner (som fx på Sluseholmen i Sydhavn). Disse skal sikre os mod 'ikon-kaos' - situationen hvor 25 monumentale bygninger hver for sig higer efter folks opmærksomhed uden at skele til rummets samlede kvalitet. Byrum før bygninger Når kommunen udskriver arkitektkonkurrencer, skal de indsendte forslags rumlige kvalitet vurderes på lige fod med bygningernes kvaliteter. Byrummets kvalitet er vigtig, fordi den påvirker hele den omkringliggende by. Fokus på byrummets kvalitet behøver ikke og skal ikke gå ud over bygnings-arkitekturens kvalitet eller dens evne til at repræsentere København på en god måde. Livet tilbage til handelsgaderne Handelsgader som Nørrebrogade, Østerbrogade, Amagerbrogade, Valby Langgade, Istedgade, Frederikssundsvej m.fl. har det svært i konkurrencen med Storcentrene. Vi skal derfor styrke handelsgadernes identitet som byrum med alsidigt og mangfoldigt udbud af butikker, gerne kombineret med cafe- og restaurationsliv og muligheder for kreativ udfoldelse. Vester Voldgade i City er et godt eksempel på en gade, der har gennemgået en positiv udvikling. Islands Brygge og Jernbane Allé i Vanløse er ligeledes under udvikling som handelsområder med byliv. Styrket infrastruktur med Metro samt byrum med 11
12 torvepladser og blå-grønne lommeparker har været udslagsgivende for, at handelsgader får nyt liv. Den udvikling skal vi fremme alle steder, hvor det er muligt. Fortætning ved metrostationer Ved nuværende og kommende Metrostationer er der et stort potentiale for at skabe bedre liv og vækst, end vi ser i dag. Vi vil undersøge alle byrum nær metrostationerne og forbedre rammerne for, at der kommer et levende byliv ved stationerne. Målet er små butikker, torvepladser og lommeparker. Radikales forslag om en ny Metro fra Brønshøj Torv til lufthavnen er samtidig et langsigtede svar på at løfte Nørrebrogade, Amagerbrogade og Frederikssundsvej. Identitet til de københavnske bydele Københavns bydele svarer til andre mellemstore kommuner i Danmark, og det er tydeligt, at Østerbro, Nørrebro, Vesterbro, Valby, Vanløse, Brønshøj, Husum, Sundby m.fl. har hver deres identitet og islæt. Lige som i Berlin vil vi dyrke bydelenes identitet og understøtte initiativer, der sætter bydelene på landkortet i og uden for Danmark. Helt konkret vil vi have skiltning til at markere bydelsgrænserne, og vi ønsker at understøtte initiativer fra bydelene, fx via Lokaludvalgene eller foreningslivet, der giver bydelene forskellige former for identitet og profil det kunne fx være ud fra ønsker om at blive en idrætsbydel, kulturbydel, grøn bydel, international bydel eller andet. Nørrebrogade skal være grøn og levende Nørrebrogade er en af hovedårerne i byen, og bliver brugt af tusindvis af mennesker hver dag. Desværre fremstår den for indeværende forfalden, med lukkede butikker og slidte facader. Det skal ændres, og vi ønsker derfor - i tæt samarbejde med de lokale at udarbejde en konkret vision og handleplan for, hvordan Nørrebrogade omdannes til en grøn og levende hovedgade med indbydende facader, flere udeserveringer og mere grønt. Forbilledet er Kastanien Alle med sidegaden Oderberger Strasse i Berlin. Radikale har allerede fået afsat x mio kr. i dette års budget, men det er kun en start. Vi er nødt til at investere massivt i gaden, hvis den skal på fode igen. Grønnegade Grønnegade er det mest eksklusive område i byen, og området står for en stor indtjening og mange arbejdspladser. Desværre afspejler områdets kommunale rum ikke den identitet butikkerne har, og København går derfor glip af indtjeningsmuligheder og vækst. I dette års budget har Radikale fået midler til at opstarte en plan for kvarteret, men der skal flere investeringer ind, hvis vi skal udnytte områdets fulde potentiale. En ny handleplan skal sikre at området fremstår med en stærkere profil af luksusshopping og i højere grad opleves som sammenhængende og grøn oase. Forbilledet er Stockholm, der har formået at løfte deres luksusshopping område til at være et vækst centrum både sommer og vinter. Christiania skal gøres lovlig og skønnere Christianias særlige identitet og frihed skal bevares. Men problemerne skal løses, og flere københavnere skal have glæde af både Christiania og området omkring den gamle fristad. Der skal derfor sættes fokus på både lovliggørelse og på at vedligeholde området og gøre det mere sikkert. Fristaden er et kæmpe aktiv for hele København. Det er et fantastisk og 12
13 unikt sted at besøge, både som københavner og som turist, men vi skal også turde tage fat i problemerne. Vores mål med Christiania er ikke et nyt Islands Brygge eller en normalisering. Men for at bevare, skal vi udvikle Christiania sammen med Fonden og christianitterne. Derfor foreslår Radikale følgende: Èn indgang til kommunen, og en fast kontaktperson. Christiania skal, på lige fod med store organisationer og virksomheder som Tivoli og Mærsk, have én fast kontaktperson i København Kommune. Christiania har behov for dialog med kommunen på en lang række punkter som renovation, byggetilladelser, lokalplaner, sanitet og cykelforhold og én fast kontaktperson vil kunne sikre den effektive og konstruktive service, der er afgørende for en positiv udvikling af området. Hurtig og fleksibel løsning på de 55 uafsluttede sager om ulovligt byggeri som Københavns kommune overtager. Arbejde for, at Christiania får punktfredning, som en mere fleksibel løsning til at forbedre det statsligt ejede voldanlæg og fremme områdets rekreative muligheder. Københavns Kommune skal understøtte den store renoverings- og vedligeholdelsesopgave, der er på Christianias volde. Dette kan ske via et opkøb, evt. et midlertidigt opkøb, eller ved at kommunen tager ansvar for udvikling og vedligeholdelse af de grønne volde. Fremme byggeri af ungdoms-, ældre- og skæve boliger på Christiania. Indføre fremskudte sociale indsatser i dialog med Christiania. Lave en skræddersyet lokalplan, som både udvikler Christiania og samtidig tager hensyn til områdets særlige hensyn og behov. Værnedamsvej Værnedamsvej er en meget unik gade, og det er afgørende at udvikling af gaden sker i samarbejde med beboerne og de erhvervsdrivende. Det skal for alt i verden undgås at en af de mest velfungerende gader i byen ødelægges. Eventuelle ændringer skal derfor ske i tæt dialog med de lokale, og i stedet for at implementere meget upopulære forslag som lukning af gaden, så ønskes der hellere undersøgt mulighederne for at afholde flere torvedage, eller overdække gaden om vinteren, så sæsonen forlænges. Amagerbrogade Amagerbrogade er den vigtigste gade på Amager - bydelens nerve. Men gaden trænger i høj grad til at blive gentænkt, og der pågår for indeværende en engageret debat og politisk behandling, om Amagerbrogadens fremtid, herunder om trafikafviklingen på Amagerbrogade, og i de omgivende gader som Holmbladsgade. Radikale vil sikre sig at planen forbedrer mulighederne for at bedrive erhverv og sikrer erhvervsudvikling udviklingen må og skal ske i samarbejde med de lokale og understøtte muligheder for byliv i gaden. Derfor skal der etableres bredere fortove og cykelstier på både Amagerbrogade og Holmbladsgade og der skal ses på muligheden for en lukning af Søren Nordbys Alle og på etablering af en lommepark. Desuden er det afgørende at der fortsat er mulighed for at svinge til venstre af Holmbladsgade og at der er af og pålæsningszoner på Amagerbrogade eller i sidegaderne samt mulighed for kortidsparkering i sidegaderne. 13
14 For at sikre en indbydende og livlig gade, med plads til byliv og ophold, skal der etableres bredere fortove og cykelstier på begge gader og der skal etableres små grønne opholdsteder og udeserveringer hvor fortovene får en bredde hvor dette er muligt. Så skal der udarbejdes et sammenhængende plan forgrønning af begge gader og de eksisterende pladser skal forgrønnes og der skal skabes bedre muligheder for ophold samtidig skal det undersøges hvor der kan etableres små pladser der grænser op til gaden, som fx hvor Blekingegade møder Amagerbrogade. -Etableres græsareal foran Sundby Kirke Som andre steder i byen, ses der på Amagebrogade slidte facader og lukkede butikker - det skal ændres, og derfor skal der i et samarbejde mellem Københavns Kommune, lokaludvalget, handelsforeningen og lokale erhvervsdrivende, laves en plan for facaderenovering, og det skal sikres at facademanualen for Amagerbrogade håndhæves. Der skal støttes op om de lokale erhvervsdrivendes ønsker til etablering af en særlig Holmbladsgadeidentitet, fx i form af emaljeskilte e.l. og der skal, i samarbejde med lokaludvalget ansættes en kvartermanager, hvis hovedopgave skal være at skabe netværk, sætte fokus på mulighederne i gaden og bistå i arbejdet med at udvikle en erhvervsstrategi for området. Latinerkvarteret Vi har sikret midler til en helhedsplan for området, som skal øge trygheden i kvarteret generelt - herunder tage højde for den problematik omkring vold og de chikanerier, som stammer fra de personer i biler, som cruiser rundt i kvarteret om natten på jagt efter potentielle voldsofre. Et problem, som LGBT-miljøet samt bar- og diskoteksmiljøet i Latinerkvarteret giver udtryk for er voksende. Nørrebrogade skal være grøn og levende Nørrebrogade er en af hovedårerne i byen, og bliver brugt af tusindvis af mennesker hver dag. Desværre fremstår den for indeværende forfalden, med lukkede butikker og slidte facader. Det skal ændres, og vi ønsker derfor - i tæt samarbejde med de lokale at udarbejde en konkret vision og handleplan for, hvordan Nørrebrogade omdannes til en grøn og levende hovedgade med indbydende facader, flere udeserveringer og mere grønt. Forbilledet er gader som Oderberger Strasse i Berlin. Radikale har allerede fået afsat 3 mio kr. i dette års budget, men det er kun en start. Vi er nødt til at investere massivt i gaden, hvis den skal på fode igen. Fremtiden er tæt og grøn Fortætning omkring metrostationer Eksisterende og kommende metrostationer skal danne udgangspunkter for, hvor vi først fortætter byen. På grund af deres gunstige transportforhold er disse områder særligt attraktive for arbejdspladser såvel som boliger. Indsatsen ved de nye metrostationer skal 14
15 både gøre områderne mere levende og attraktive og gøre det mere attraktivt at benytte metroen. Fortovstræer, byhaver og grønne rabatter Fortætningen af byen skal ledsages af begrønning af veje og fortove. Selv en lille smule grønt gør en stor forskel i hverdagen. Vi skal have grønne rabatter mellem vej og cykelsti, og træer langs så mange fortove som muligt. De gode initiativer fra kommunens strategi om Lommeparker, træer og andet grønt skal finansieres og videreudvikles. Lommeparker og byhaver bidrager til stor livskvalitet i hverdagen, og i sammenhæng med fortætning skal begrønningen gøre København mere levende og endnu dejligere at være i for alle beboere og gæster. Minihaver langs lejlighedsbyggeri Små haver mellem lejlighedsbyggeri skaber grønnere byrum og danner grobund for ophold og interaktioner i gaderummet. Selvom der naturligvis ikke er plads til at plante grønt langs al lejlighedsbyggeri i byen, så er der rigtig mange steder, hvor en stribe græs kan erstatte en halv meters brosten. Minihaverne udgør en venlig tærskel mellem private og offentlige rum, som også giver beboerne mere ejerskab til deres byrum. Dette er afgørende for dannelsen af en lokalkultur. Gadernes beboere og restauratører skal have lov til at benytte, beplante og møblere områderne mellem hus og vej, så længe det ikke generer færdslen på fortovet. Guldbergsgade på ydre Nørrebro er allerede et godt eksempel på en gade, der har fået personlighed og mere liv i kraft af sine minihaver. Sidste år indførte kommunen gratis udeservering for caféer og restauranter. Det har givet vækst i branchen samt mere liv og tryghed på gaden. Mere rolige boligområder skal også - på deres egen måde - have glæde af liv og tryghed på gaden. Det koster ingenting at give beboerne frihed til at lave deres egen lille minihave. Svævende bydele Flere steder på S-togslinien langs voldene er der åbent ned til banegraven. Konsekvensen er, at flere centrale byrum med stort potentiale står tomme og skaber afstand i byen. Det gælder området ved Vesterport Station, foran Hovedbanegården ud mod Vesterbrogade, og fra Østerport Station ned mod Statens Museum for Kunst. 'Hullet' ved Vesterport er årsagen til, at hele området omkring Nyropsgade er goldt og tomt. Ved at tildække og bebygge Vesterport Station og strækningen fra Vesterport til Jarmers Plads, kan vi skabe sammenhæng og produktiv fortætning i dette område, hvis byrum lader meget tilbage at ønske. Byen kan få lov at strække sig helt ned til Skt. Jørgens Sø. På stykket ved Øster Voldgade kan vi anlægge attraktive boliger (med udsigt over Østre Anlæg), som kan finansiere oprettelsen af de svævende bydele. Mere udnyttelse af midlertidige rum og bygninger Midlertidige byrum er vigtige muligheder for at eksperimentere. I øjeblikket dyrker vi midlertidighed og dens byrum på Refshaleøen, Nordhavn, Carlsberg og Faste Batteri på Islands Brygge. Der er stor inspiration at hente fra Amsterdam og Themsen i London, hvor modul-boliger bruges i vidt omfang til beboelse og erhverv. I de midlertidige byrum kan vi eksperimentere og udnytte pladsen, ind til vi er klar til at udvikle permanent. Også 15
16 bygninger, der skal rives ned, eller som står tomme over en længere periode, bør så vidt muligt udlejes billigt til studerende, nystartede virksomheder og det kreative vækstlag. Vi foreslår, at kommunen skaber rammerne for, at der oprettes en mobil modul-by med mulighed for billige boliger, kontorer og projektrum til innovative foretagender. Dette skaber steds-identitet og forøget interesse for nye og kommende byrum, efter den såkaldte Carlsberg-model. Vi ønsker også at bruge samme konceptet til studieboliger, og vi ønsker at der oprettes mindst 500 modul-boliger til studerende på Refshaleøen og i Nordhavn. Disse vil bidrage til at løse det akutte problem med mangel på studieboliger Multifunktionel brug af offentlige bygninger Vi skal undgå at bruge penge og plads på at bygge overflødige bygninger til offentlige formål. Vi skal udnytte de faciliteter, vi allerede har langt bedre. Lokale foreninger og idrætsklubber skal have mulighed for at bruge skolernes faciliteter uden for skoletiden, og kommunen skal i større grad stille skolernes faciliteter til rådighed for offentligheden. Mere liv til søerne Søerne er en central del af København og et nødvendigt og populært åndehul. Vi kan dog gøre dem endnu mere attraktive, og søernes potentiale rækker langt ud over at være en god løbesti og et hipt område for de unge. Vi ønsker at tilføre søerne nyt liv ved at udvikle et caféliv og give mindre handlende mulighed for at sætte boder op. Det aktive liv, der allerede eksisterer, skal der bygges videre på, og vi vil derfor udvikle løbestierne omkring søerne, opsætte flere og mere varierede træningsstationer langs søområdet. Vandet i sig selv har også et stort potentiale, som vi vil udnytte med rent badevand og en ny svømmehal med udendørs bassin efter Berlinsk forbillede. Fx der hvor Søpavillionen ligger i dag. Særlig model for højt byggeri I København er vi traditionelt ikke glade for at bygge højt. Det er der mange gode grunde til: Højhuse kaster lange skygger og skaber kraftig vind på gaden. Hvis de bliver bygget spredt, skaber de samtidig store afstande i byen, og gør den derfor mere besværlig at bevæge sig i som fodgænger. Desuden er grupper af højhuse, hvis de er ensartede, med til at underminere et områdes mangfoldighed og dermed dets trivsel. Disse ulemper kan vi ikke acceptere. Imidlertid er der to vigtige fordele ved at bygge højt: For det først kan det bidrage til fortætning og dermed forøget aktivitet i et område. Dermed kan vi gøre den store befolkningstilstrømning til et es i ærmet i stedet for et problem. For det andet er det energimæssigt langt mere bæredygtigt end lavt byggeri. De bygninger og byrum, vi planlægger nu, skal være rustet til en fremtid, hvor CO2-udslippet skal nedsættes markant, og hvor vi står overfor en gennemgribende omstilling og effektivisering af vores energiforbrug. Derfor foreslår vi, at Københavns middelalderby bevares som den er. Her skal aldrig bygges højt. Det smukke vue over det indre Københavns tårne og spir er en del af vores kulturarv, som vi må værne om. Men uden for Indre By og brokvarterene foreslår vi at der udarbejdes en strategi for, hvordan vi bygger højt i København. Den såkaldte Vancouver-model, hvor høje og smalle bygninger placeres tilbagetrukket fra gaden i områder, der i forvejen er bebyggede - i tæt sammenhæng med eksisterende karrébyggeri, 16
17 kan tjene som inspiration, men det er vigtigt, at vi laver vores helt egen model. Vi skal undgå problemer med vind og afstand, og minimerer problemet med skygge. Hvert enkelt høje byggeri skal planlægges separat under hensyntagen til stedets profil og behov, og de kriterier for mangfoldighed, vi har opstillet ovenfor. Dermed undgår vi problemer med monotoni, samtidig med at vi udnytter befolkningstilvæksten til at skabe fortætning og dermed mere aktivitet i byen, mindre afstande mellem mennesker, og en by, der er god at gå og cykle i. I bygninger over 10 etager skal øverste etage el. tagterrasse være åben for offentligheden. En sammenhængende by Mere Metro Det er afgørende for byens udvikling, at der er god og let adgang til transport. Vi bruger cyklen meget, men til de længere ture skal den kollektive transport forbedres markant. Vi vil mindske antal busser i takt med udbygningen af Metroen. Metroens næste linje skal være en lang, tværgående linje fra Herlev over Brønshøj, Bispebjerg og Rigshospitalet mod indenrigslufthavnen. Cykelstier, der binder trafiknettet sammen Vi skal have flere cykle superstier på tværs af vejnettet, der medvirker til at skabe nye smutveje og byliv som fx i Nørrebroparken. Vi skal bl.a. have en Campus Cykelsti, der binder ITU og KUA på Amager sammen med AAU i Sydhavnen, CBS og KU Life på Frederiksberg, PANUM og Niels Bohr Instituttet samt DTU i Lyngby. Grav H.C. Andersens Boulevard ned H.C. Andersens Boulevard er desværre en ualmindeligt støjende og forurenende vej, der samtidig skærer byens rum midt over. I et område, hvor der med Rådhuspladsen, Strøget og Tivoli er potentiale for en fantastisk plads, der samler Københavns befolkning og besøgende, har vi i stedet et af de mest støjende og ubehagelige rum i byen. Vi foreslår derfor, at man graver H.C. Andersens Boulevard ned. Det vil være et stort og omkostningstungt projekt, men belønningen vil være større: et dejligt, grønt areal lige midt i byens hjerte, der kan samle københavnere, og som binder byen sammen i stedet for at skære den over. Forbilledet er Madrid, hvor spanierne har turde investere i en bæredygtig løsning til glæde for alle. Trygge og sikre veje Københavns Kommune har i mange år udpeget og ombygget de mest uheldsbelastede kryds og strækninger for at forbedre trafiksikkerheden. I den seneste trafiksikkerhedspakke viste de samfundsøkonomisk beregninger tilbagebetalingstider på under to år. Radikale Venstre vil skabe sikre og trygge veje alle de steder, hvor vi ikke har sikkerhed endnu. Især rundkørslen ved Ørestad Boulevard Grønjordsvej, Frederiksborgvej fra Tuborgvej til kommunegrænsen, Enghavevej fra Vesterbrogade til Sydhavns Station skal sikres. 17
18 14-punktsplan til styrkelse af de udsatte boligområder København har en række udsatte boligområder, der er kendetegnet ved høj arbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau, høj koncentration af dømte samt en række sociale udfordringer. Hvis der alene ses på midler afsat til byfornyelsesprojekter, områdeløft og boligsociale helhedsplaner over en tiårig periode, er der brugt mere end 1,5 mia.kr. til boligområder som enten er udsatte eller i risiko for at blive det uden at det for alvor har ændret tilstandene. I 2013 betyder Regeringens fire kriterier, at følgende 8 områder i København er udpeget som særligt udsatte boligområder: Alment boligområde med mere end beboere Mindst 40 % uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse 18 Mindst 50 % indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Lundtoftegade 40,7 % 52,5 % 426 Aldersrogade 38,3 % 73,3 % 276 Mjølnerparken 46,4 % 85,5 % 309 Sjælør Boulevard 36,0 % 56,6 % 320 Bispeparken 40,0 % 58,5 % 389 Stærevej mv. 41,0 % 36,6 % 574 Degnegården mv. 37,6 % 55,0 % 278 Hørgården 35,6 % 53,3 % 288 Mindst 270 antal dømte pr beboere på 18 år og derover Det er Radikale Venstres mål, at 50 procent af disse områder i 2017 er forsvundet fra listen, uden at der er kommet nye til. Og i 2025 skal København ikke have flere udsatte områder. Radikale foreslår, at København starter med at udvikle og investere i Lundtoftegade, Aldersrogade, Urbanplanen og Hørgården. Desuden ønsker partiet at følge udviklingen af Blågården og Mjølnerparken helt til dørs. De udsatte områder i København har en række fysiske udfordringer, som vi skal gå i møde, hvis målet skal nå: De ligger isoleret fra den omkringliggende by De er præget af store afstande mellem bygninger og mennesker De består af monotone boligformer, hvilket giver en ufleksibel befolkningssammensætning Monotont ("masseproduceret") byggeri fører til manglende steds-identitet De har i nogle tilfælde utrygge udemiljøer Der er et skævt forhold mellem bolig og erhverv i områderne. De er også kendetegnet ved en række sociale og beskæftigelsesmæssige problemer: Høj andel af sociale sager Lav beskæftigelsesgrad Høj andel af udsættelser Lavt uddannelsesniveau Høj kriminalitet og utryghed Udfordringerne skal mødes med et samlet greb i stedet for den spredte fægtning, der desværre har kendetegnet indsatsen tidligere. Vi har udviklet en 14-punkts-plan, der skal løse
19 det. De fysiske rammer skal forbedres markant, og områderne skal åbnes op mod den omkringliggende by. Rumlige forhold er afgørende for tryghed, liv og trivsel i et byområde. Derudover skal vi gøre det mere attraktivt at drive erhverv i de udsatte boligområder. Byliv, belysning og erhverv skal bringe tryghed. Vi skal satse på fritidsjobs og praktikpladser og socialøkonomiske virksomheder. Sundheden skal højnes, jobindsatsen skal fremskydes, beboersammensætningen skal gøres mere frugtbar gennem mere fleksibel udlejning og nye lejlighedstyper. De trafikale forbindelser til områderne skal forbedres, og vi skal gennemføre fortætning og begrønning. Det er vigtigt, at vi respekterer, at hvert udsat boligområde har sin egenart og skal behandles individuelt. Områderne er generelt rig på børn og unge. Så vidt muligt skal vi involvere områdernes beboere i de fysiske forandringer af deres lokalområder det gælder også de unge. Fysiske forbedringer og intelligente løsninger Aktiviteter og mennesker skal samles i stedet for at spredes. Det giver aktivitet og tryghed i de fælles rum. Rum med forskellige funktioner skal overlappe, og de vigtigste fællesrum skal placeres ved de centrale færdselsveje, så de er tilgængelige for alle. Åbne facader på gadeplan skal danne grundlag for, at flere bliver længere i byrummet, bedre muligheder for at drive forretning i områderne og mere plads til at mødes. Styrket belysning skal markere færdselsårer og mødesteder. Åbne op og gøre områderne til en naturlig del af lokalsamfundet De udsatte boligområder i København er kendetegnet ved, at de rent arkitektonisk lukker sig om sig selv. Næsten alle områderne er isoleret fra resten af byen af store veje. Færdslen ind og ud af disse områder er markant lavere end for andre områder. Dermed forsvinder de udsatte områder fra Københavnernes mentale landkort. Dette er negativt både for beboernes livskvalitet og for bylivet og trygheden. Dette skyldes i høj grad dårlig byplanlægning. Vi skal turde gøre op med planlægnings-arven, så den ikke forfølger os for altid. Nogle steder bliver det nødvendigt at rive bygninger ned, for at fortætte og åbne op. Nogle steder bliver det nødvendigt at udvide med nye typer lejligheder, som vi ser det i Århus. Og andre steder bliver det nødvendigt at omlægge store veje, som er barrierer, både bogstaveligt og for byens udvikling. Mere erhverv Flere erhversdrivende i de udsatte boligområder vil skabe dynamik i områderne og tiltrække beboere fra resten af byen til områderne. Derfor skal områderne gøres mere attraktive for selvstændige erhvervsdrivende, iværksættere og socialøkonomiske virksomheder. Det kan bl.a. ske ved at omdanne stuelejligheder til erhverv og ved at undersøge mulighederne for billig husleje til erhvervlivet i de udsatte boligområder. Tryghed og sikkerhed Vi skal styrke belysningen i de udsatte boligområder. Belysning virker lige så kriminalpræventivt som kamera-overvågning og undgår samtidig at mistænkeliggøre beboerne og sende signaler om mistro, som bidrager til afkobling af områderne fra resten 19
20 af byen. Erfaringerne viser, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem koncentrationen af dømte i et område og følelsen af tryghed. Flere fritidsjob og praktikpladser Der er markant større risiko for ikke at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, når man bor i de udsatte boligområder. Samtidig ved vi, at unge der har et fritidsjob orienterer sig meget mere mod job og uddannelse senere i livet. Vi vil derfor have flere fritidsjob i kommunen og i private virksomheder, som skal målrettes unge fra de udsatte boligområder. Bedre sundhed Der er behov for at have et særligt fokus på sundheden i de udsatte boligområder, når en beboer fra Nørrebro lever kortere tid end en beboer fra Indre By. Derfor skal sundhedscentrene tæt på de udsatte boligområder styrkes og der skal udvikles målrettede sundhedsindsatser der møder borgerne i de udsatte områder. Fremskudt jobindsats Vi skal have en intensiveret og målrettet jobindsats i de udsatte boligområder, hvor ledigheden er meget højere end i resten af København. Med en styrket fremskudt jobindsats kan jobcenteret komme helt tæt på de udsatte borgere med målrettede og konkrete tilbud som jobsamtaler, lokale afklaringstilbud og uddannelsesmuligheder der kan bane vejen til job og udannelse. Målet er, at der ikke skal være en højere risiko for ledighed og for at unge ikke færdiggør deres uddannelse, fordi man bor i de udsatte boligområder. Flere ressourcestærke beboere med fleksibel udlejning og fleksible lejemål De udsatte boligområder er kendetegnet ved monotoni - næsten alle boliger har samme størrelse, tilstand og pris. Det skaber en monoton befolkningssammensætning. Det skal der laves om på. Vi er godt på vej med fleksibel udlejning, men vi er langt fra i mål. Lejemål skal både kunne deles op og lægges sammen for at give plads til ressourcestærke beboere. Stueetage-lejemål skal kunne bruges både som bolig og ervherv, og kulturinitativer skal have mulighed for at leje sig ind til meget fordelagtige priser. Bedre infrastruktur: Metro til Brønshøj/Tingbjerg og supercykelstier Vi skal lave forbedringer af infrastrukturen, som kommer de udsatte boligområder til gode. Metroens næste linje skal gå fra Herlev over Brønshøj og Bispebjerg til Rigshospitalet og videre mod Indenrigslufthavnen. Hvor det giver mening (fx i Mjølnerparken) skal vi føre cykelstier gennem udsatte boligområder, så vi sikre et naturligt flow gennem området. Bedre transportforhold sætter områderne på det mentale kort og antallet af udefrakommende, der besøger området stiger. Det gør områderne mere attraktive at drive erhverv fra, og virksomhedsaktivitet medvirker til at skabe mangfoldighed og aktivitet, og dermed også tryghed. 20
Tag ansvar for København. 198 forslag til en stærkere storby
Tag ansvar for København 198 forslag til en stærkere storby 1 Beskæftigelse I 2010 blev beskæftigelsessystemet i København og i resten af landet omtalt som en kolos på lerfødder, som passiverede de ledige
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereFremtidens Nordøst Amager
WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5
Læs mereDebatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget
Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres
Læs mereBudgetønsket har to grene; Green Teams omfatter både et løft til beskæftigelsesindsatsen i de udsatte byområder samt ren- og vedligeholdelsen.
Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 11 Green Teams i de udsatte byområder (TMF 138) Baggrund Budgetønsket har to grene; Green Teams omfatter både et løft til beskæftigelsesindsatsen i de udsatte
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereHolbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune
Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,
Læs mereTil Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,
Læs mereHvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.
Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017
Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe
Læs mereSocialt udsatte boligområder
Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper
Læs mereLO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats
2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.
Læs mereVejledning om. Retningslinjer for ansættelse med. løntilskud. i Københavns Kommune
Vejledning om Retningslinjer for ansættelse med løntilskud i Københavns Kommune Version 2 - oktober 2013 Side 2... Vejledning om Retningslinjer for ansættelse med løntilskud De oprindelige Retningslinjer
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereBudgetordførertale 2017 Mette Annelie Rasmussen, Radikale Venstre 31. august (Det talte ord gælder)
Budgetordførertale 2017 Mette Annelie Rasmussen, Radikale Venstre 31. august 2017 (Det talte ord gælder) Kære kollegaer, kære københavnere, kære medarbejdere - så skal vi igen i gang med budgetforhandlingerne
Læs mereSTRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses- og Socialudvalg arbejder vi for, at Odenses virksomheder kan få medarbejdere med de kvalifikationer,
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mereMere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune
Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune 2017-2020 1 Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at fastholde og udvikle Jammerbugt
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereKøbenhavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen
Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Teknik- og Kommune Miljøforvaltningen, Københavns Kommune November Oktober 2017 November 2017 TMF
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereradikale venstre på frederiksberg
radikale venstre på frederiksberg 23. februar 2016 Kære Frederiksberg Kommune. Radikale Venstre Frederiksberg takker for muligheden for at give vores input til den kommende Frederiksberg Strategi. Vi finder
Læs mereSTRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses- og Socialudvalg arbejder vi for, at Odenses virksomheder kan få medarbejdere med de kvalifikationer,
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By
Borgerpanelundersøgelse Forholdene i Indre By Gennemført 24-27. februar 2017 Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Sammenfatning: Indre By som helhed Prioriteringer med hensyn
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereKommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater
Læs mereJacobsen hus i carlsberg byen
Jacobsen hus i carlsberg byen I det nordvestlige hjørne af Carlsberg Byen ud mod de grønne arealer i Søndermarken findes det arkitektonisk smukke Jacobsen Hus, tegnet af Henning Larsen Architects. Lejemålet
Læs mereHvad er din alder? Respondenter. Hvad er dit køn? Respondenter
Hvad er din alder? 0-16 2 16-19 17 20-39 4 2.372 40-59 3 2.241 60-100 1.359 25% 5 75% 10 Hvad er dit køn? Kvinde 56% 3.327 Mand 2.657 Angiv venligst din seneste afsluttede uddannelse: 25% 5 75% 10 Grundskoleuddannelse
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik
Økonomiudvalget 02.10.2012 Punkt nr. 247-1 04.09.2012 UDKAST Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 16.01.2013. På vegne af Byrådet,
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereUddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job
Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.
Læs mereJobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015
Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,
Læs mereUdkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs
1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereResultater af spørgeskemaundersøgelse om bydelsplanlægning
Resultater af spørgeskemaundersøgelse om bydelsplanlægning Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet i forbindelse med 6 kaffemøder forskellige steder i bydelen (Skt. Jakobs Plads, Svanemøllen st., Ryesgade/Østerbrogade,
Læs mereBILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele
BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereForandringsprocesser i udsatte boligområder. Realdania By i balance Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU
Forandringsprocesser i udsatte boligområder Realdania By i balance 8.3.2017 Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Fra områdebaseret til bystrategisk fokus Bebyggelsernes
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereOverblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende
Overblik over programmet Faglært til vækst Programmet Faglært til vækst er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden vedtog i 2015. Visionen for strategien
Læs mereVENSTRES VALGPROGRAM ET STÆRKERE FREDERICIA, HVOR ALLE SKAL MED VENSTRE I FREDERICIA
VENSTRES VALGPROGRAM ET STÆRKERE FREDERICIA, HVOR ALLE SKAL MED 2017 VENSTRE I FREDERICIA Vision Fremtidens Fredericia skal være centrum for udvikling og vækst. Med stolthed skal vi i Fredericia gå endnu
Læs mereERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!
ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at
Læs mereSO28 Hjemløsepakke BUDGETNOTAT
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen BUDGETNOTAT SO28 Hjemløsepakke Baggrund Socialudvalget havde den 6. juni en temadrøftelse omkring udfordringerne på hjemløseområdet. Nærværende budgetnotat er en
Læs merecaroline hus i carlsberg byen
caroline hus i carlsberg byen Caroline Hus ligger centralt i Carlsberg Byen, med Bryggernes Plads på den østlige side og Ottilia Plads på den nordvestlige side. Placeringen sikrer et frit udsyn mod den
Læs mereØvrige input vedr. udviklingen af Rungsted Kyst stationsområde. Sendt til administrationen i juni 2018
Øvrige input vedr. udviklingen af Rungsted Kyst stationsområde Sendt til administrationen i juni 2018 1 # 1 Afsender: Anne-Grethe Brings, Ulvemosen 18, st., 2960 Rungsted Modtaget d. 9. juni 2018 pr. mail
Læs mereVedtaget 12. juni 2017 af Kommuneforeningen. Nye ideer langsigtede løsninger
Vedtaget 12. juni 2017 af Kommuneforeningen. Frederikshavn Kommune skal være kendt som et sted, hvor nye ideer tages imod med åbne arme. Hvor kommunen er medspiller for borgere, erhvervsliv og civilsamfund.
Læs mereDato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG
Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereSusan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016
Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Vi hører det hele tiden København er en fantastisk by, københavnerne er et lykkeligt folkefærd, det går godt i København.
Læs mereTrafikplan / Jeppe Grønholt-Pedersen. Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D
Trafikplan 2016 / Jeppe Grønholt-Pedersen Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D. 05.12.16 Politiske beslutninger 30. april 2015 BR godkendte, at Økonomiforvaltningen gik i gang med at udarbejde forslag
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereØrestadens arkitektur
Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,
Læs mereFREMTIDENS VOLLSMOSE PROGRAM Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen i Reg Syd
PROGRAM 20190513 Baggrund ift. Vollsmose Vision og mission Den sidste Vollsmoseplan Den fysiske transformation Investorperspektiv Samlede tiltag Spørgsmål FREMTIDENS VOLLSMOSE Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereOMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING
OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..
Læs mereVerdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019
Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 Søren Tegen Pedersen, plandirektør Mathias Økonomiforvaltningen Nordby Thøgersen, projektleder Økonomiforvaltningen Indhold 1. En introduktion
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereBeskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune November 2017 Indledning Nyborg Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, der tager udgangspunkt i, hvad der er særligt fokus på i Nyborg Kommunes beskæftigelsesrettede
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?
Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer
Læs mereArbejdsmarkedspolitik Udkast
Arbejdsmarkedspolitik Udkast 2018-2021 1 Indledning Formålet med arbejdsmarkedspolitikken er, at sætte en tydelig politisk retning for de næste fire år. Inden for arbejdsmarkedsområdet arbejder vi med
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereCityringen binder byen sammen
Allerede få år efter, at den eksisterende metro slog dørene op i 2002, begyndte forarbejdet til Cityringen, som blev vedtaget ved lov i 2007. Hovedstaden vokser med cirka 10.000 indbyggere hvert år, og
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereOPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde
OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs mereStrategi RAR Vestjylland
Strategi RAR Vestjylland (2015) 1 Forord Sammen om vækst og udvikling i Vestjylland! Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Vestjylland (RAR) er dannet i en tid, hvor ledigheden er lav, og der i flere brancher
Læs mereKommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats En aktiv indsats med fokus på varig beskæftigelse
Februar 2013 Kommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats En aktiv indsats med fokus på varig beskæftigelse Høj beskæftigelse er en betingelse for velfærd og velstand i Danmark. I dag
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mere25. september Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT 25. september 2018 Bilag 3. Spørgeguide for indsamling af skriftlige bidrag Socialforvaltningen foreslår, at der iværksættes
Læs merekrøyer hus i carlsberg byen
krøyer hus i carlsberg byen Bygningen danner overgang fra det gamle Vesterbro til det nye bykvarter, og reflekterer både boligkarréerne på Vesterfælledvej og de historiske Humleby-rækkehuse, som nabo mod
Læs mereFor et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk
For et rødere Nørrebro kbh.enhedslisten.dk Enhedslisten Nørrebro kæmper for din bydel Kommunalvalget er vigtigt! København er historisk en rød by, med tradition for at gennemføre politiske tiltag, der
Læs mereEN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9
FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereRingsted Kommunes erhvervspolitik
Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri
Læs mere