Tag ansvar for København. 198 forslag til en stærkere storby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tag ansvar for København. 198 forslag til en stærkere storby"

Transkript

1 Tag ansvar for København 198 forslag til en stærkere storby 1

2 Beskæftigelse I 2010 blev beskæftigelsessystemet i København og i resten af landet omtalt som en kolos på lerfødder, som passiverede de ledige og mødte dem med mere eller mindre meningsløse krav. Det billede tegner flere medier stadig af beskæftigelsesindsatsen, men bag kulisserne i København er der sket en kursændring. En kursændring væk fra kontrol, silotækning og myndighedskultur over mod en indsats, hvor de ledige oplever mere tillid og større mulighed for at tage ansvar. Og hvor jobcenteret bliver opfattet som en kompetent medspiller snarere end modspiller. Den fremtidige beskæftigelsesindsats skal fortsætte ad samme spor og udvikles yderligere. Fx gennem: Unge 30+ Satsning på uddannelsesklausuler De offentlige bygherrer skal tage et større ansvar for at løse praktikpladsmanglen. Derfor skal Christine Antorini og/eller Henrik Sass Larsen nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg, der skal udarbejde en model for udbredelsen af nationale uddannelsesklausuler i forbindelse med offentlige byggerier i hhv. stat, region og kommuner. Fælles ungehus for de mest sårbare unge Udsatte unge skal kun henvende sig i ét fælles ungehus for at få hjælp til deres forskelligartede problemer. Det er uanset om det er problemer, der retter sig mod uddannelse, beskæftigelse eller socialområdet. I dag er det for let at falde mellem flere stole. Beskæftigelsesfokus i Sikker by Når man taler med udsatte unge på fx Nørrebro, efterlyser disse unge én ting: Job og uddannelse. Job og uddannelse er vejen frem for de unge, som er på vej ind i kriminalitet eller som allerede har været indblandet. Derfor vil job- og uddannelsesfokusset i krimiindsatsen for unge blive markant styrket i med 46,3 mio. kr. Regional strategi på bygge- og anlægsområdet: Frem mod 2020 og ifm. med de store offentlige byggerier, der er igangsat, vil der være mangel på faglært arbejdskraft. Samtidig er der i dag mange ledige ufaglærte i København og omegn. Målet må derfor være at ufaglærte skal blive faglærte. Det kræver prioritering og fælles strategi fra kommunerne og beskæftigelsesregionen. Her kan Region Midtjyllands regionale strategi på bygge- og anlægsområdet tjene som inspiration, hvor også erhvervslivet er med. 2

3 Regionalt samarbejde om AC-indsatsen Godt halvdelen af de ledige akademikere i Hovedstadsregionen bor i København, mens der fx kun er meget få akademikere i Faxe kommune. Med et regionalt samarbejde om acindsatsen vil ledige ac ere i resten af regionen kunne få mere specialisere tilbud, kommunerne vil kunne pulje kræfterne til en mere effektiv indsats, og det regionale samarbejde ville kunne gøre sig mere relevant over for små- og mellemstore virksomheder, som har brug for akademisk arbejdskraft for at vækste. Erhvervslivet Virksomhederne ved Roret Jobcenteret skal være erhvervslivet foretrukne samarbejdspartner, når de skal rekruttere en ny medarbejder. Det vil være til gavn både for de ledige og virksomhederne. Derfor udvikles en ny, mere målrettet og professionel servicering af virksomhederne i jobcenteret. Det indebærer bl.a. én indgang til jobcenteret, hurtig hjælp til rekruttering og mulighed for egen rekrutteringsrådgiver. Vækstakademikere Det fremtidige akademiske arbejdsmarked skal skabes i små og mellemstore virksomheder (SMV). Derfor skal Vækstakademiker videreføre, med kurser om vækstskabelse, forretningsforståelse og innovation i SMV er samt en opsøgende virksomhedsindsats, hvor der er fokus på jobskabelse i SMV er. Den virksomhedsopsøgende indsats skal ske i samarbejde med AC-organisationerne, så indsatsen vil blive styrket på tværs og medvirke til at skabe bedre effekter. Kvalitet og tillid Jobkonsulent-uddannelse Beskæftigelsespolitikken får i disse år en ny kurs, nye reformer og øget fokus på en coachende tilgang hos sagsbehandlerne og jobkonsulenterne på landets jobcentre. Men disse helt centrale medarbejdere er ikke altid klædt ordentlig på til at hjælpe de ledige. Hver femte af dem har ikke en uddannelse, som er relevant for arbejdet, og mange af dem råber på opkvalificering. Der er derfor behov for en ny jobkonsulentuddannelse. Ny praktikplan i København unge i hovedstadsregionen er hverken i job eller uddannelse og mere end halvdelen af de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i København har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Samtidig vil der frem mod 2020 mangle op til faglærte, hvis væksten i det private erhvervsliv skal fastholdes. Det er i den forbindelse et paradoks, at nogle brancher forgæves efterspørger lærlinge samtidig med, at mere end unge københavnere forgæves søger praktikplads. Der er derfor behov for en 3

4 ny praktikplan, hvor vi sørger for, at de unge københavnere får en praktikplads. Både for at fremme fremtidens vækst og for at sikre uddannelse til de unge københavnere. Bedre brug af sociale klausuler I dag anvender Københavns Kommune sociale klausuler ved udbud af bygge- og anlægsopgaver med varighed på 6 måneder og derover, og hvor lønudgiften er mindst 4 mio. kr., og/eller den samlede entreprise er mindst 10 mio. kr. For renoveringsopgaver stilles krav om beskæftigelse af praktikanter når tærskelværdien for lønudgiften skønnes at være mindst 3 mio. kr. og/eller den samlede entreprise skønnes at være mindst 8 mio. kr., stilles. Tærskelværdien for brugen af sociale klausuler på bygge- og anlægsopgaver er forsat forholdsvis høj, og den bør derfor sænkes, så de sociale klausuler nu kan benyttes, når den samlede entreprise skønnes at være mindst 8 mio. kr. og og/eller lønsummen er mindst 3 mio. kr.. Desuden skal de sociale klausuler udbredes til alle udbud, hvor de vindende virksomheder kan have en praktikant. Praktikpladser målrettet lokale unge i udsatte områder Unge fra udsatte by- og boligområder har en særlig høj risiko for aldrig at få en uddannelse. De udsatte unge kan dog hjælpes på vej i uddannelsesforløbet med en fokuseret indsats for netop den målgruppe. Det gælder både ift. kommunale uddannelsesstillinger og private opgaver i udsatte områder, men desværre er lovgivningen en hæmsko. Vi skal derfor have en dispensation, der muliggør, at en særskilt kommunalbevilling til en lokal opgave må benyttes til at fremme uddannelse og praktikpladser for unge fra bestemte geografiske områder. Tidlig arbejdsmarkedsorientering via fritidsjob og studiejob: Fritidsjobordningen skal styrkes og udvides, så vi får 800 fritids-/studiejob årligt. Det er målsætningen at tilvejebringe 600 fritids-/studiejob i private virksomheder og 200 fritidsjob i kommunens egne forvaltninger for en formidling til socialt udsatte årige. Fritidsjob har en dokumenteret, positiv effekt for unges efterfølgende uddannelse og job og bidrager til at bryde den sociale arv, ikke mindst for unge mænd med ikke-vestlig baggrund. 4

5 Nye planer til ledige Vi har et system, der behandler alle ledige ens. Radikale Venstre vil gerne udvide og differentiere indsatsen, så den er tilpasset de lediges ønsker og muligheder. Derfor vil vi give ledige en ny iværksætterplan eller en frivillighedsplan som supplement til jobplanen. De to tiltag skal imødekomme to forskellige behov. Mens iværksætterplanen er møntet på match 1 ere, som kan bidrage til at skabe vækst i Danmark, er frivillighedsplanen møntet på match 2 ere, der er langt fra arbejdsmarkedet, og som kan blive arbejdsmarkedsparate ved at tage frivilligt arbejde eller arbejde i en socialøkonomisk virksomhed i en begrænset periode. Iværksætterplan Fokus på jobskabelse Konkret udarbejder erhvervskonsulenten og iværksætteren i fællesskab en iværksætterplan, der godkendes af erhvervskonsulenten. Herefter tilknyttes den ledige iværksætter et erhvervscenter eller et vækstcenter, hvor der sikres progression i planen. Forløbet sidestilles aktivering. Iværksætterplanens tidshorisont skal være fleksibel og afhænge af, i hvilken fase den ledige er i. Det kan derfor være fra 6 måneder til 12 måneder. Frivillighedsplan Fokus på arbejdsmarkedet Udsatte ledige i matchgruppe 2 skal have en frivillighedsplan i stedet for den almindelige jobplan. Frivillighedsplanen skal sikre, at der er progression, mens den udsatte ledige kommer tættere på arbejdsmarkedet i en organisation. Forløbet sidestilles aktivering. Jobcentret skal godkende frivillighedsplanen, og den frivillige organisation eller socialøkonomiske virksomhed får ansvar for at sikre at planen overholdes og skal melde tilbage til jobcentret. Frivillighedsplanens tidshorisont skal være fleksibel og afhænge af, i hvilken fase den ledige er i. Det kan derfor være fra 6 måneder til 12 måneder. Det ugentlige timeantal fastlægges i fællesskab med den ledige og efter en konkret vurdering fra jobkonsulenten. Reform af løntilskud skal styrke redskabet og skabe endnu bedre effekter I en tid med høj ledighed og en intens offentlig debat om, hvilke beskæftigelsespolitiske værktøjer, som kan hjælpe de ledige videre til et ordinært job, ønsker Radikale Venstre i København at reformere brugen af kommunalt løntilskud. Det er en politisk opgave løbende at evaluere og kritisk forholde sig til den indsats og service, som leveres til borgerne. Det gælder ikke mindst i forhold til den aktive arbejdsmarkedspolitik i Københavns Kommune, som jo dagligt involverer rigtig mange københavnere. 5

6 Kortere løntilskudsforløb Varigheden af et løntilskudsforløb skal ændres fra 6 til 4 måneder. Kun med særlig begrundelse kan længere løntilskudsforløb bevilges. Arbejdsmarkedsforskning viser, at kortere og mere intense løntilskudsforløb kan styrke opkvalificeringseffekten og mindske fastholdelseseffekten. Dvs. et bedre og mere balanceret forhold mellem længde på løntilskudsforløbet og indholdet af opkvalificeringen. Nedjusteringen af varigheden tilpasses de specifikke målgrupper, således at varigheden tilpasses den enkelte alt efter behov for opkvalificering, målgruppe og personlige karakteristika. Evalueringssamtale inden for 1 måned Evalueringssamtalen på det enkelte arbejdssted gennemføres allerede efter 1 måneds ansættelse med henblik på afklaring af kompetenceudviklingsbehov og fokus på jobsøgning, således at der fra begyndelsen af forløbet er fokus på kurser og opkvalificering. Formålet er at styrke fokus på jobsøgning og mulighed for opkvalificering i forbindelse med løntilskudsansættelsen. Behovet for denne ændring hænger endvidere sammen med at varigheden af en løntilskudsansættelse forkortes til 4 måneder. Tid til jobsøgning Det henstilles, at for ansatte med en ugentlig arbejdstid på mindre end 37 timer samles arbejdstiden, således at den løntilskudsansatte får sammenhængende tid til jobsøgning, fx en hel dag. Ansatte med løntilskud skal stå til rådighed for arbejde og være aktivt jobsøgende under ansættelsen. Evalueringen viser, at 88,5 pct. har været aktivt jobsøgende i den periode, hvor de har været ansat med løntilskud. For løntilskudsansatte med en ugentlig arbejdstid på mindre end 37 timer (f.eks. dimittender, kontanthjælpsmodtagere) kan jobsøgningen understøttes yderligere ved at arbejdstiden tilrettelægges, således at der er sammenhængende tid til jobsøgning. For løntilskudsansatte med en ugentlig arbejdstid på 30 timer kan arbejdstiden f.eks. samles på fire dage, således at der er en hel dag om ugen til jobsøgning. Mentor skal hjælpe med jobfokus På det enkelte arbejdssted knyttes en mentor til den løntilskudsansatte. Mentoren skal bl.a. sikre en god modtagelse og introduktion på arbejdsstedet, samt løbende fastholde den løntilskudsansattes fokus på jobsøgning. Langt de fleste ledige føler sig godt modtaget på arbejdspladsen og det spiller en væsentlig rolle for den samlede tilfredshed med løntilskudsansættelsen, derfor er det en god idé at den ledige har en kontaktperson/mentor på arbejdspladsen. Udover at sikre en god modtagelse og introduktion på arbejdspladsen kan mentoren også tiltænkes en rolle i 6

7 forhold til løbende at fastholde den lediges fokus på jobsøgning. Det kan ske ved at mentoren løbende minder om og støtte op om jobsøgning. Løntilskud kombineres med kurser Der skal mere fokus på, at ledige i løntilskud i Københavns Kommune fra begyndelsen har fokus på at tage kurser, som opkvalificerer dem, sådan at der både finder praktisk og teoretisk opkvalificering sted. Ambitionen er, at løntilskudsforløbet skal fungere som omdrejningspunkt for andre opkvalificerende initiativer for samlet set at styrke den lediges muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Den løntilskudsansatte kan deltage i kurser/opkvalificering som arbejdsgiveren finansierer. Derudover kan uddannelsesforløb efter en konkret vurdering finansieres af jobcenteret, hvis uddannelsen er aftalt i jobplanen som et led i løntilskudsansættelsen. Endelig kan der gives uddannelse som et egentligt tilbud efter reglerne om vejledning og opkvalificering. I den situation har personen orlov uden løn fra løntilskudsansættelsen under uddannelsen. Personen modtager under uddannelsen ydelse efter reglerne om vejledning og opkvalificering. Netværk for løntilskudsansatte Netværksmøderne kan være et uformelt sted at mødes og få ny information og inspiration om jobsøgning samt regler og rettigheder, når man er ansat med løntilskud. Netværksmøderne kræver at der afsættes ressourcer til planlægning, indkaldelse, kontakt til oplægsholdere, sted og afholdelse. I retningslinjer for løntilskudsordningen i Københavns Kommune fremgår det, at jobcenteret skal facillitere møder, hvor ansatte med løntilskud i Københavns Kommune kan mødes med henblik på at udveksle erfaringer og gode ideer til at komme i beskæftigelse. Der har været fint fremmøde til de arrangementer, der har været afholdt og en vigtig lære fra de første møder er, at de enkelte møder målrettes efter f.eks. uddannelsesretning eller fagområde. Løntilskudsansatte skal sikres jobsamtaler RV ønsker at rette henvendelse til Beskæftigelsesministeriet for at få dispensation, således at løntilskudsansatte får ret til at komme til jobsamtaler på den arbejdsplads, hvor den ledige er løntilskudsansat. Det skyldes at det i forhold til gældende lovgivning ikke er lovligt at garantere, at den løntilskudsansatte kan komme til samtale. Flere offentlige løntilskudspladser i staten og regionerne I dag påtager staten og regionerne sig et relativt lille ansvar for opkvalificeringen af ledige gennem offentligt løntilskud. I det seneste år var f.eks. kun ca. 20 pct. af de offentlige løntilskud placeret i staten og regionerne. Til sammenligning beskæftiger staten og regionerne ca. 40 pct. af landets offentlige ansatte. Det er især regionerne, som modtager en væsentlig lavere andel løntilskudsansatte end deres andel af beskæftigelsen, ca. 5 pct. løntilskudsansatte i forhold til ca. 15 pct. af de offentlige ansatte. Således er der et stort og 7

8 uudnyttet potentiale i både staten såvel som regionerne med hensyn til at oprette kvalificerede løntilskudspladser. Alle forvaltninger i København skal løfte RV ønsker, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal tage kontakt til de forvaltninger, hvor evalueringen viser at effekterne af løntilskud ikke har været så gode, med henblik på en aktiv dialog omkring hvordan anvendelsen af løntilskud kan tilpasses forskellige faggrupper, så en bedre effekt kan opnås. Dialogen skal omhandle hvilke typer af løntilskudsstillinger de enkelte forvaltninger skal have fremover og om der er mulighed for at tilrettelægge indholdet i løntilskudsansættelserne anderledes. Det kan fx være i forhold til rekruttering til løntilskud, varigheden af løntilskudsansættelsen og løbende fokus på jobsøgning. Endelig skal forvaltningen senest i oktober 2013 undersøge og evaluere, hvorvidt brugen af løntilskud i de relevante forvaltninger har ændret sig i ønsket retning. 8

9 Byudvikling med fokus på mennesker Det er ikke kun os københavnere, der er klar over det. Det indflydelsesrige internationale livsstilsmagasin Monocle har to gange kåret København til verdens bedste by at bo i. København når den er bedst, er en drømmeby både for børn og voksne, indfødte og tilflyttere. Vi er heller ikke tilfreds med mindre. Men hvis København skal forblive på toppen, skal vi stå sammen nu og levere en ambitiøs og fokuseret indsats for at ruste byen til omskiftelig fremtid med høj befolkningstilvækst. København er noget helt særligt, fordi den er en international storby, samtidig med, at den tilhører sine indbyggere. Det smukke og venlige middelaldercentrum er ramme for et vidunderligt byliv med masser af udeaktivitet, selv i de kolde vintermåneder. Brokvartererne er blevet byer i byen, i menneskelig skala og med hver sin lokal-identitet. Lidt længere fra Rådhuspladsen, i Nordvest, Valby, Vanløse, Sundby, ligger det nye København - områder med stort potentiale, hvis udvikling kræver stor omhu. Lige nu foregår en historisk stor befolkningstilvækst til København. Det giver en stor udfordring til byen: Hvordan får vi plads til de nye Københavnere? Hvis vi griber udfordringen, kan vi gøre befolkningstilvæksten til en gylden mulighed for at skabe bedre byrum, mere liv og vækst og arbejdspladser. Først og fremmest skal vi undgå hovsa-løsninger. Det, vi bygger, bliver stående mindst 50 eller 100 år. Kortsigtet byggeri kan ødelægge vores by. Det er afgørende, at vi møder befolkningstilvæksten med fortætning som princip. Tæt bebyggelse med mange forskellige slags boliger, blandede funktioner og masser af grønt, er fremtidens by. Gammeldags fremtidsvisioner med enorme højhuse, flyvende biler og skyhøje shopping-centre er for længst glemt. Det Radikale Venstre i København ønsker en mangfoldig by i menneskelig skala, hvor det grønne er en naturlig del af det urbane, og hvor tæthed, liv og udvekslinger skaber både livskvalitet og økonomisk vækst. Hidtil har vi ikke været gode nok til at fortætte eller planlægge i menneskelig skala. Det har ført til unødvendige udvidelser af byen, som fx på Enghave Brygge. Imens har vi forsømt nogle af vores mest lovende områder. Søerne kunne danne ramme om mange flere fantastiske offentlige rum, end de gør. Fredens Park skal gøres til et attraktivt, grønt tilholdssted. H.C. Andersens Boulevard er en meget stor og trafikeret vej, der kiler sig ned i byens midte og skærer byen midt over. Det giver forurening og en brat grænse midt i det hele, som dræner de omkringliggende områder for liv. Vi ønsker at grave H.C. Andersens Boulevard ned og i stedet skabe et imødekommende urbant rum, der inviterer til liv. Sammen med vores plan om at fjerne 'banegravs hullerne' ved bl.a. Vesterport ved at bygge svævende bydele over jernbanen, 9

10 skal dette live det forsømte område ved Scala op igen og lade byen strække sig hen over Hammerichsgade og Vester Farimagsgade og helt ned til søerne. Et andet stort problem er, at vi har seks meget udsatte boligområder i København. Det er områder, der ligger centralt og attraktivt, men samtidig er præget af utryghed, hærværk og bandekriminalitet, isoleret fra resten af byen. Det er vores vigtigste udfordring lige nu. Med 'Politik for udsatte byområder' fik vi en positiv overordnet strategi for områderne. Men nu skal der handling bag ordene. Radikale i København har udarbejdet en særskilt konkret handlingsplan for udsatte byområder, hvor vi tager fat på de egentlige, fysiske og sociale problemer i områderne, som må løses før områderne bliver attraktive for alle. Dette byudviklingsudspil er centralt for vores vision om en dynamisk international storby i vækst og udvikling. En storby for mennesker, der både er levende, grøn og blandet. En mangfoldig og bæredygtig storby, hvor mennesker kommer først og hvor grønne og levende byrum danner ramme om et blomstrende erhvervsliv og et kulturliv i konstant udvikling. En by for alle Byrum, der skaber fællesskab Vi skal huske at invitere til ophold og interaktioner i alle nye byrum. Det betyder, at byrummet er i menneskelig skala, at der er noget at se på, og at der er gode sidde- eller liggemuligheder. Udvekslinger og lokale fællesskaber opstår i byens rum - men kun, hvis rummet er trygt og inviterer til ophold og interaktioner. Aktivitetsrum (legepladser, udendørs-træningsfaciliteter, sportsbaner, skateparker etc.) er også vigtige for et godt byrum. Aktiviteterne bidrager til at få folk til at bruge byrummene, herunder bruge dem forskelligt. Blandede funktioner og lejlighedstyper Alle byområder skal indeholde både boliger og erhverv i en tæt blanding. Det er gavnligt for begge parter. Det skaber omsætning for de erhvervsdrivende (og dermed på sigt vækst og arbejdspladser), og det sikrer både tryghed på gaden og en tæthed i byen, der gavner beboerne. Samtidig skal vi undgå monotont lejlighedsbyggeri. Alle udsatte byområder i København er præget af monotont byggeri med ens lejligheder. Det giver en ensidig befolkningssammensætning og manglende ejerskabsfølelse. Vi foreslår et diversitetsprincip, som sikrer variation i størrelsen, udformningen og prisen på lejemålene i ethvert område. Dette kan sikres ved at angive minimumsværdier for hhv. almene boliger og ejerboliger i et område, da det er disse to typer, der er underrepræsenteret generelt. Diversiteten sikres yderligere ved at invitere forskellige arkitekter til at være med i de enkelte projekter, herunder at tegne tilstødende bygninger, når der skal udvikles. Blandede og sammenhængende byområder i fremtiden Lige så vigtigt som at løfte nutidens udsatte boligområder er det, at vi ikke med den anden hånd bygger fremtidens. Foruden at sørge for blandede boligtyper og tæt bebyggelse, skal vi sikre, at nye boligområder bygges tæt op ad eksisterende. Vi skal sikre, at de nye områder åbner sig mod de omkringliggende byrum, og vi skal sikre, at de ikke er afskåret 10

11 fra de trafikale linjer i området. Vi kan ikke komme utryghed og sociale problemer fuldstændig til livs gennem byudvikling, men disse tiltag beskytter de nye boligområder mod tre destruktive karakteristika: monotoni, afsondrethed og tomme og utrygge offentlige rum. Entasis' masterplan for Carlsberg Byen er et godt eksempel på et fremtidigt byrum, som ikke får de problemer, vi genkender hos nutidens udsatte boligområder. Her bliver der bygget nogenlunde tæt (gennemsnitlig bebyggelsesprocent på ), varieret, i forlængelse af og tilkobling til eksisterende, fungerende byområder på Vesterbro og i Valby, og med en ny togstation i støbeskeen. Erhverv i stueetager i udsatte boligområder Flere erhvervsaktive stueetager i udsatte boligområder kan bidrage til at skabe mere liv og tryghed i områderne blandt andet ved at give mennesker fra andre dele af byen en grund til at komme der. Der skal derfor arbejdes for at finde muligheder, hvor kommunen kan fremme erhverv i stueetager i udsatte boligområder. Flere bygherrer skal samarbejde Lukkede og monotone byrum opstår nemt, når en meget stor grund udstykkes til én bygherre (se fx Enghave Brygge). Det er skadeligt for byen. Vi ønsker at flere bygherrer samarbejder om byudviklingen i et område i stedet for, at det kun er én bygherre, der udvikler kæmpe byområder. Når større områder skal nybygges eller laves om, bør det være udgangspunktet, at der udarbejdes en overordnet masterplan, der tager hensyn til ønsket om diversitet. Fx kan flere forskellige tegnestuer sikrer den blandede by arkitektonisk, og samarbejdet mellem flere aktører allerede i udbudsfasen vil skabe den eftertragtede diversitet. Vi skal have mere tillid til, at dygtige tegnestuer kan tegne byområder, der både besidder rumlig og arkitektonisk kvalitet og udgør en god forretning for bygherrerne. Uden at styre alt centralt skal vi i højere grad bruge relativt detaljerede masterplaner (som fx på Sluseholmen i Sydhavn). Disse skal sikre os mod 'ikon-kaos' - situationen hvor 25 monumentale bygninger hver for sig higer efter folks opmærksomhed uden at skele til rummets samlede kvalitet. Byrum før bygninger Når kommunen udskriver arkitektkonkurrencer, skal de indsendte forslags rumlige kvalitet vurderes på lige fod med bygningernes kvaliteter. Byrummets kvalitet er vigtig, fordi den påvirker hele den omkringliggende by. Fokus på byrummets kvalitet behøver ikke og skal ikke gå ud over bygnings-arkitekturens kvalitet eller dens evne til at repræsentere København på en god måde. Livet tilbage til handelsgaderne Handelsgader som Nørrebrogade, Østerbrogade, Amagerbrogade, Valby Langgade, Istedgade, Frederikssundsvej m.fl. har det svært i konkurrencen med Storcentrene. Vi skal derfor styrke handelsgadernes identitet som byrum med alsidigt og mangfoldigt udbud af butikker, gerne kombineret med cafe- og restaurationsliv og muligheder for kreativ udfoldelse. Vester Voldgade i City er et godt eksempel på en gade, der har gennemgået en positiv udvikling. Islands Brygge og Jernbane Allé i Vanløse er ligeledes under udvikling som handelsområder med byliv. Styrket infrastruktur med Metro samt byrum med 11

12 torvepladser og blå-grønne lommeparker har været udslagsgivende for, at handelsgader får nyt liv. Den udvikling skal vi fremme alle steder, hvor det er muligt. Fortætning ved metrostationer Ved nuværende og kommende Metrostationer er der et stort potentiale for at skabe bedre liv og vækst, end vi ser i dag. Vi vil undersøge alle byrum nær metrostationerne og forbedre rammerne for, at der kommer et levende byliv ved stationerne. Målet er små butikker, torvepladser og lommeparker. Radikales forslag om en ny Metro fra Brønshøj Torv til lufthavnen er samtidig et langsigtede svar på at løfte Nørrebrogade, Amagerbrogade og Frederikssundsvej. Identitet til de københavnske bydele Københavns bydele svarer til andre mellemstore kommuner i Danmark, og det er tydeligt, at Østerbro, Nørrebro, Vesterbro, Valby, Vanløse, Brønshøj, Husum, Sundby m.fl. har hver deres identitet og islæt. Lige som i Berlin vil vi dyrke bydelenes identitet og understøtte initiativer, der sætter bydelene på landkortet i og uden for Danmark. Helt konkret vil vi have skiltning til at markere bydelsgrænserne, og vi ønsker at understøtte initiativer fra bydelene, fx via Lokaludvalgene eller foreningslivet, der giver bydelene forskellige former for identitet og profil det kunne fx være ud fra ønsker om at blive en idrætsbydel, kulturbydel, grøn bydel, international bydel eller andet. Nørrebrogade skal være grøn og levende Nørrebrogade er en af hovedårerne i byen, og bliver brugt af tusindvis af mennesker hver dag. Desværre fremstår den for indeværende forfalden, med lukkede butikker og slidte facader. Det skal ændres, og vi ønsker derfor - i tæt samarbejde med de lokale at udarbejde en konkret vision og handleplan for, hvordan Nørrebrogade omdannes til en grøn og levende hovedgade med indbydende facader, flere udeserveringer og mere grønt. Forbilledet er Kastanien Alle med sidegaden Oderberger Strasse i Berlin. Radikale har allerede fået afsat x mio kr. i dette års budget, men det er kun en start. Vi er nødt til at investere massivt i gaden, hvis den skal på fode igen. Grønnegade Grønnegade er det mest eksklusive område i byen, og området står for en stor indtjening og mange arbejdspladser. Desværre afspejler områdets kommunale rum ikke den identitet butikkerne har, og København går derfor glip af indtjeningsmuligheder og vækst. I dette års budget har Radikale fået midler til at opstarte en plan for kvarteret, men der skal flere investeringer ind, hvis vi skal udnytte områdets fulde potentiale. En ny handleplan skal sikre at området fremstår med en stærkere profil af luksusshopping og i højere grad opleves som sammenhængende og grøn oase. Forbilledet er Stockholm, der har formået at løfte deres luksusshopping område til at være et vækst centrum både sommer og vinter. Christiania skal gøres lovlig og skønnere Christianias særlige identitet og frihed skal bevares. Men problemerne skal løses, og flere københavnere skal have glæde af både Christiania og området omkring den gamle fristad. Der skal derfor sættes fokus på både lovliggørelse og på at vedligeholde området og gøre det mere sikkert. Fristaden er et kæmpe aktiv for hele København. Det er et fantastisk og 12

13 unikt sted at besøge, både som københavner og som turist, men vi skal også turde tage fat i problemerne. Vores mål med Christiania er ikke et nyt Islands Brygge eller en normalisering. Men for at bevare, skal vi udvikle Christiania sammen med Fonden og christianitterne. Derfor foreslår Radikale følgende: Èn indgang til kommunen, og en fast kontaktperson. Christiania skal, på lige fod med store organisationer og virksomheder som Tivoli og Mærsk, have én fast kontaktperson i København Kommune. Christiania har behov for dialog med kommunen på en lang række punkter som renovation, byggetilladelser, lokalplaner, sanitet og cykelforhold og én fast kontaktperson vil kunne sikre den effektive og konstruktive service, der er afgørende for en positiv udvikling af området. Hurtig og fleksibel løsning på de 55 uafsluttede sager om ulovligt byggeri som Københavns kommune overtager. Arbejde for, at Christiania får punktfredning, som en mere fleksibel løsning til at forbedre det statsligt ejede voldanlæg og fremme områdets rekreative muligheder. Københavns Kommune skal understøtte den store renoverings- og vedligeholdelsesopgave, der er på Christianias volde. Dette kan ske via et opkøb, evt. et midlertidigt opkøb, eller ved at kommunen tager ansvar for udvikling og vedligeholdelse af de grønne volde. Fremme byggeri af ungdoms-, ældre- og skæve boliger på Christiania. Indføre fremskudte sociale indsatser i dialog med Christiania. Lave en skræddersyet lokalplan, som både udvikler Christiania og samtidig tager hensyn til områdets særlige hensyn og behov. Værnedamsvej Værnedamsvej er en meget unik gade, og det er afgørende at udvikling af gaden sker i samarbejde med beboerne og de erhvervsdrivende. Det skal for alt i verden undgås at en af de mest velfungerende gader i byen ødelægges. Eventuelle ændringer skal derfor ske i tæt dialog med de lokale, og i stedet for at implementere meget upopulære forslag som lukning af gaden, så ønskes der hellere undersøgt mulighederne for at afholde flere torvedage, eller overdække gaden om vinteren, så sæsonen forlænges. Amagerbrogade Amagerbrogade er den vigtigste gade på Amager - bydelens nerve. Men gaden trænger i høj grad til at blive gentænkt, og der pågår for indeværende en engageret debat og politisk behandling, om Amagerbrogadens fremtid, herunder om trafikafviklingen på Amagerbrogade, og i de omgivende gader som Holmbladsgade. Radikale vil sikre sig at planen forbedrer mulighederne for at bedrive erhverv og sikrer erhvervsudvikling udviklingen må og skal ske i samarbejde med de lokale og understøtte muligheder for byliv i gaden. Derfor skal der etableres bredere fortove og cykelstier på både Amagerbrogade og Holmbladsgade og der skal ses på muligheden for en lukning af Søren Nordbys Alle og på etablering af en lommepark. Desuden er det afgørende at der fortsat er mulighed for at svinge til venstre af Holmbladsgade og at der er af og pålæsningszoner på Amagerbrogade eller i sidegaderne samt mulighed for kortidsparkering i sidegaderne. 13

14 For at sikre en indbydende og livlig gade, med plads til byliv og ophold, skal der etableres bredere fortove og cykelstier på begge gader og der skal etableres små grønne opholdsteder og udeserveringer hvor fortovene får en bredde hvor dette er muligt. Så skal der udarbejdes et sammenhængende plan forgrønning af begge gader og de eksisterende pladser skal forgrønnes og der skal skabes bedre muligheder for ophold samtidig skal det undersøges hvor der kan etableres små pladser der grænser op til gaden, som fx hvor Blekingegade møder Amagerbrogade. -Etableres græsareal foran Sundby Kirke Som andre steder i byen, ses der på Amagebrogade slidte facader og lukkede butikker - det skal ændres, og derfor skal der i et samarbejde mellem Københavns Kommune, lokaludvalget, handelsforeningen og lokale erhvervsdrivende, laves en plan for facaderenovering, og det skal sikres at facademanualen for Amagerbrogade håndhæves. Der skal støttes op om de lokale erhvervsdrivendes ønsker til etablering af en særlig Holmbladsgadeidentitet, fx i form af emaljeskilte e.l. og der skal, i samarbejde med lokaludvalget ansættes en kvartermanager, hvis hovedopgave skal være at skabe netværk, sætte fokus på mulighederne i gaden og bistå i arbejdet med at udvikle en erhvervsstrategi for området. Latinerkvarteret Vi har sikret midler til en helhedsplan for området, som skal øge trygheden i kvarteret generelt - herunder tage højde for den problematik omkring vold og de chikanerier, som stammer fra de personer i biler, som cruiser rundt i kvarteret om natten på jagt efter potentielle voldsofre. Et problem, som LGBT-miljøet samt bar- og diskoteksmiljøet i Latinerkvarteret giver udtryk for er voksende. Nørrebrogade skal være grøn og levende Nørrebrogade er en af hovedårerne i byen, og bliver brugt af tusindvis af mennesker hver dag. Desværre fremstår den for indeværende forfalden, med lukkede butikker og slidte facader. Det skal ændres, og vi ønsker derfor - i tæt samarbejde med de lokale at udarbejde en konkret vision og handleplan for, hvordan Nørrebrogade omdannes til en grøn og levende hovedgade med indbydende facader, flere udeserveringer og mere grønt. Forbilledet er gader som Oderberger Strasse i Berlin. Radikale har allerede fået afsat 3 mio kr. i dette års budget, men det er kun en start. Vi er nødt til at investere massivt i gaden, hvis den skal på fode igen. Fremtiden er tæt og grøn Fortætning omkring metrostationer Eksisterende og kommende metrostationer skal danne udgangspunkter for, hvor vi først fortætter byen. På grund af deres gunstige transportforhold er disse områder særligt attraktive for arbejdspladser såvel som boliger. Indsatsen ved de nye metrostationer skal 14

15 både gøre områderne mere levende og attraktive og gøre det mere attraktivt at benytte metroen. Fortovstræer, byhaver og grønne rabatter Fortætningen af byen skal ledsages af begrønning af veje og fortove. Selv en lille smule grønt gør en stor forskel i hverdagen. Vi skal have grønne rabatter mellem vej og cykelsti, og træer langs så mange fortove som muligt. De gode initiativer fra kommunens strategi om Lommeparker, træer og andet grønt skal finansieres og videreudvikles. Lommeparker og byhaver bidrager til stor livskvalitet i hverdagen, og i sammenhæng med fortætning skal begrønningen gøre København mere levende og endnu dejligere at være i for alle beboere og gæster. Minihaver langs lejlighedsbyggeri Små haver mellem lejlighedsbyggeri skaber grønnere byrum og danner grobund for ophold og interaktioner i gaderummet. Selvom der naturligvis ikke er plads til at plante grønt langs al lejlighedsbyggeri i byen, så er der rigtig mange steder, hvor en stribe græs kan erstatte en halv meters brosten. Minihaverne udgør en venlig tærskel mellem private og offentlige rum, som også giver beboerne mere ejerskab til deres byrum. Dette er afgørende for dannelsen af en lokalkultur. Gadernes beboere og restauratører skal have lov til at benytte, beplante og møblere områderne mellem hus og vej, så længe det ikke generer færdslen på fortovet. Guldbergsgade på ydre Nørrebro er allerede et godt eksempel på en gade, der har fået personlighed og mere liv i kraft af sine minihaver. Sidste år indførte kommunen gratis udeservering for caféer og restauranter. Det har givet vækst i branchen samt mere liv og tryghed på gaden. Mere rolige boligområder skal også - på deres egen måde - have glæde af liv og tryghed på gaden. Det koster ingenting at give beboerne frihed til at lave deres egen lille minihave. Svævende bydele Flere steder på S-togslinien langs voldene er der åbent ned til banegraven. Konsekvensen er, at flere centrale byrum med stort potentiale står tomme og skaber afstand i byen. Det gælder området ved Vesterport Station, foran Hovedbanegården ud mod Vesterbrogade, og fra Østerport Station ned mod Statens Museum for Kunst. 'Hullet' ved Vesterport er årsagen til, at hele området omkring Nyropsgade er goldt og tomt. Ved at tildække og bebygge Vesterport Station og strækningen fra Vesterport til Jarmers Plads, kan vi skabe sammenhæng og produktiv fortætning i dette område, hvis byrum lader meget tilbage at ønske. Byen kan få lov at strække sig helt ned til Skt. Jørgens Sø. På stykket ved Øster Voldgade kan vi anlægge attraktive boliger (med udsigt over Østre Anlæg), som kan finansiere oprettelsen af de svævende bydele. Mere udnyttelse af midlertidige rum og bygninger Midlertidige byrum er vigtige muligheder for at eksperimentere. I øjeblikket dyrker vi midlertidighed og dens byrum på Refshaleøen, Nordhavn, Carlsberg og Faste Batteri på Islands Brygge. Der er stor inspiration at hente fra Amsterdam og Themsen i London, hvor modul-boliger bruges i vidt omfang til beboelse og erhverv. I de midlertidige byrum kan vi eksperimentere og udnytte pladsen, ind til vi er klar til at udvikle permanent. Også 15

16 bygninger, der skal rives ned, eller som står tomme over en længere periode, bør så vidt muligt udlejes billigt til studerende, nystartede virksomheder og det kreative vækstlag. Vi foreslår, at kommunen skaber rammerne for, at der oprettes en mobil modul-by med mulighed for billige boliger, kontorer og projektrum til innovative foretagender. Dette skaber steds-identitet og forøget interesse for nye og kommende byrum, efter den såkaldte Carlsberg-model. Vi ønsker også at bruge samme konceptet til studieboliger, og vi ønsker at der oprettes mindst 500 modul-boliger til studerende på Refshaleøen og i Nordhavn. Disse vil bidrage til at løse det akutte problem med mangel på studieboliger Multifunktionel brug af offentlige bygninger Vi skal undgå at bruge penge og plads på at bygge overflødige bygninger til offentlige formål. Vi skal udnytte de faciliteter, vi allerede har langt bedre. Lokale foreninger og idrætsklubber skal have mulighed for at bruge skolernes faciliteter uden for skoletiden, og kommunen skal i større grad stille skolernes faciliteter til rådighed for offentligheden. Mere liv til søerne Søerne er en central del af København og et nødvendigt og populært åndehul. Vi kan dog gøre dem endnu mere attraktive, og søernes potentiale rækker langt ud over at være en god løbesti og et hipt område for de unge. Vi ønsker at tilføre søerne nyt liv ved at udvikle et caféliv og give mindre handlende mulighed for at sætte boder op. Det aktive liv, der allerede eksisterer, skal der bygges videre på, og vi vil derfor udvikle løbestierne omkring søerne, opsætte flere og mere varierede træningsstationer langs søområdet. Vandet i sig selv har også et stort potentiale, som vi vil udnytte med rent badevand og en ny svømmehal med udendørs bassin efter Berlinsk forbillede. Fx der hvor Søpavillionen ligger i dag. Særlig model for højt byggeri I København er vi traditionelt ikke glade for at bygge højt. Det er der mange gode grunde til: Højhuse kaster lange skygger og skaber kraftig vind på gaden. Hvis de bliver bygget spredt, skaber de samtidig store afstande i byen, og gør den derfor mere besværlig at bevæge sig i som fodgænger. Desuden er grupper af højhuse, hvis de er ensartede, med til at underminere et områdes mangfoldighed og dermed dets trivsel. Disse ulemper kan vi ikke acceptere. Imidlertid er der to vigtige fordele ved at bygge højt: For det først kan det bidrage til fortætning og dermed forøget aktivitet i et område. Dermed kan vi gøre den store befolkningstilstrømning til et es i ærmet i stedet for et problem. For det andet er det energimæssigt langt mere bæredygtigt end lavt byggeri. De bygninger og byrum, vi planlægger nu, skal være rustet til en fremtid, hvor CO2-udslippet skal nedsættes markant, og hvor vi står overfor en gennemgribende omstilling og effektivisering af vores energiforbrug. Derfor foreslår vi, at Københavns middelalderby bevares som den er. Her skal aldrig bygges højt. Det smukke vue over det indre Københavns tårne og spir er en del af vores kulturarv, som vi må værne om. Men uden for Indre By og brokvarterene foreslår vi at der udarbejdes en strategi for, hvordan vi bygger højt i København. Den såkaldte Vancouver-model, hvor høje og smalle bygninger placeres tilbagetrukket fra gaden i områder, der i forvejen er bebyggede - i tæt sammenhæng med eksisterende karrébyggeri, 16

17 kan tjene som inspiration, men det er vigtigt, at vi laver vores helt egen model. Vi skal undgå problemer med vind og afstand, og minimerer problemet med skygge. Hvert enkelt høje byggeri skal planlægges separat under hensyntagen til stedets profil og behov, og de kriterier for mangfoldighed, vi har opstillet ovenfor. Dermed undgår vi problemer med monotoni, samtidig med at vi udnytter befolkningstilvæksten til at skabe fortætning og dermed mere aktivitet i byen, mindre afstande mellem mennesker, og en by, der er god at gå og cykle i. I bygninger over 10 etager skal øverste etage el. tagterrasse være åben for offentligheden. En sammenhængende by Mere Metro Det er afgørende for byens udvikling, at der er god og let adgang til transport. Vi bruger cyklen meget, men til de længere ture skal den kollektive transport forbedres markant. Vi vil mindske antal busser i takt med udbygningen af Metroen. Metroens næste linje skal være en lang, tværgående linje fra Herlev over Brønshøj, Bispebjerg og Rigshospitalet mod indenrigslufthavnen. Cykelstier, der binder trafiknettet sammen Vi skal have flere cykle superstier på tværs af vejnettet, der medvirker til at skabe nye smutveje og byliv som fx i Nørrebroparken. Vi skal bl.a. have en Campus Cykelsti, der binder ITU og KUA på Amager sammen med AAU i Sydhavnen, CBS og KU Life på Frederiksberg, PANUM og Niels Bohr Instituttet samt DTU i Lyngby. Grav H.C. Andersens Boulevard ned H.C. Andersens Boulevard er desværre en ualmindeligt støjende og forurenende vej, der samtidig skærer byens rum midt over. I et område, hvor der med Rådhuspladsen, Strøget og Tivoli er potentiale for en fantastisk plads, der samler Københavns befolkning og besøgende, har vi i stedet et af de mest støjende og ubehagelige rum i byen. Vi foreslår derfor, at man graver H.C. Andersens Boulevard ned. Det vil være et stort og omkostningstungt projekt, men belønningen vil være større: et dejligt, grønt areal lige midt i byens hjerte, der kan samle københavnere, og som binder byen sammen i stedet for at skære den over. Forbilledet er Madrid, hvor spanierne har turde investere i en bæredygtig løsning til glæde for alle. Trygge og sikre veje Københavns Kommune har i mange år udpeget og ombygget de mest uheldsbelastede kryds og strækninger for at forbedre trafiksikkerheden. I den seneste trafiksikkerhedspakke viste de samfundsøkonomisk beregninger tilbagebetalingstider på under to år. Radikale Venstre vil skabe sikre og trygge veje alle de steder, hvor vi ikke har sikkerhed endnu. Især rundkørslen ved Ørestad Boulevard Grønjordsvej, Frederiksborgvej fra Tuborgvej til kommunegrænsen, Enghavevej fra Vesterbrogade til Sydhavns Station skal sikres. 17

18 14-punktsplan til styrkelse af de udsatte boligområder København har en række udsatte boligområder, der er kendetegnet ved høj arbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau, høj koncentration af dømte samt en række sociale udfordringer. Hvis der alene ses på midler afsat til byfornyelsesprojekter, områdeløft og boligsociale helhedsplaner over en tiårig periode, er der brugt mere end 1,5 mia.kr. til boligområder som enten er udsatte eller i risiko for at blive det uden at det for alvor har ændret tilstandene. I 2013 betyder Regeringens fire kriterier, at følgende 8 områder i København er udpeget som særligt udsatte boligområder: Alment boligområde med mere end beboere Mindst 40 % uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse 18 Mindst 50 % indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Lundtoftegade 40,7 % 52,5 % 426 Aldersrogade 38,3 % 73,3 % 276 Mjølnerparken 46,4 % 85,5 % 309 Sjælør Boulevard 36,0 % 56,6 % 320 Bispeparken 40,0 % 58,5 % 389 Stærevej mv. 41,0 % 36,6 % 574 Degnegården mv. 37,6 % 55,0 % 278 Hørgården 35,6 % 53,3 % 288 Mindst 270 antal dømte pr beboere på 18 år og derover Det er Radikale Venstres mål, at 50 procent af disse områder i 2017 er forsvundet fra listen, uden at der er kommet nye til. Og i 2025 skal København ikke have flere udsatte områder. Radikale foreslår, at København starter med at udvikle og investere i Lundtoftegade, Aldersrogade, Urbanplanen og Hørgården. Desuden ønsker partiet at følge udviklingen af Blågården og Mjølnerparken helt til dørs. De udsatte områder i København har en række fysiske udfordringer, som vi skal gå i møde, hvis målet skal nå: De ligger isoleret fra den omkringliggende by De er præget af store afstande mellem bygninger og mennesker De består af monotone boligformer, hvilket giver en ufleksibel befolkningssammensætning Monotont ("masseproduceret") byggeri fører til manglende steds-identitet De har i nogle tilfælde utrygge udemiljøer Der er et skævt forhold mellem bolig og erhverv i områderne. De er også kendetegnet ved en række sociale og beskæftigelsesmæssige problemer: Høj andel af sociale sager Lav beskæftigelsesgrad Høj andel af udsættelser Lavt uddannelsesniveau Høj kriminalitet og utryghed Udfordringerne skal mødes med et samlet greb i stedet for den spredte fægtning, der desværre har kendetegnet indsatsen tidligere. Vi har udviklet en 14-punkts-plan, der skal løse

19 det. De fysiske rammer skal forbedres markant, og områderne skal åbnes op mod den omkringliggende by. Rumlige forhold er afgørende for tryghed, liv og trivsel i et byområde. Derudover skal vi gøre det mere attraktivt at drive erhverv i de udsatte boligområder. Byliv, belysning og erhverv skal bringe tryghed. Vi skal satse på fritidsjobs og praktikpladser og socialøkonomiske virksomheder. Sundheden skal højnes, jobindsatsen skal fremskydes, beboersammensætningen skal gøres mere frugtbar gennem mere fleksibel udlejning og nye lejlighedstyper. De trafikale forbindelser til områderne skal forbedres, og vi skal gennemføre fortætning og begrønning. Det er vigtigt, at vi respekterer, at hvert udsat boligområde har sin egenart og skal behandles individuelt. Områderne er generelt rig på børn og unge. Så vidt muligt skal vi involvere områdernes beboere i de fysiske forandringer af deres lokalområder det gælder også de unge. Fysiske forbedringer og intelligente løsninger Aktiviteter og mennesker skal samles i stedet for at spredes. Det giver aktivitet og tryghed i de fælles rum. Rum med forskellige funktioner skal overlappe, og de vigtigste fællesrum skal placeres ved de centrale færdselsveje, så de er tilgængelige for alle. Åbne facader på gadeplan skal danne grundlag for, at flere bliver længere i byrummet, bedre muligheder for at drive forretning i områderne og mere plads til at mødes. Styrket belysning skal markere færdselsårer og mødesteder. Åbne op og gøre områderne til en naturlig del af lokalsamfundet De udsatte boligområder i København er kendetegnet ved, at de rent arkitektonisk lukker sig om sig selv. Næsten alle områderne er isoleret fra resten af byen af store veje. Færdslen ind og ud af disse områder er markant lavere end for andre områder. Dermed forsvinder de udsatte områder fra Københavnernes mentale landkort. Dette er negativt både for beboernes livskvalitet og for bylivet og trygheden. Dette skyldes i høj grad dårlig byplanlægning. Vi skal turde gøre op med planlægnings-arven, så den ikke forfølger os for altid. Nogle steder bliver det nødvendigt at rive bygninger ned, for at fortætte og åbne op. Nogle steder bliver det nødvendigt at udvide med nye typer lejligheder, som vi ser det i Århus. Og andre steder bliver det nødvendigt at omlægge store veje, som er barrierer, både bogstaveligt og for byens udvikling. Mere erhverv Flere erhversdrivende i de udsatte boligområder vil skabe dynamik i områderne og tiltrække beboere fra resten af byen til områderne. Derfor skal områderne gøres mere attraktive for selvstændige erhvervsdrivende, iværksættere og socialøkonomiske virksomheder. Det kan bl.a. ske ved at omdanne stuelejligheder til erhverv og ved at undersøge mulighederne for billig husleje til erhvervlivet i de udsatte boligområder. Tryghed og sikkerhed Vi skal styrke belysningen i de udsatte boligområder. Belysning virker lige så kriminalpræventivt som kamera-overvågning og undgår samtidig at mistænkeliggøre beboerne og sende signaler om mistro, som bidrager til afkobling af områderne fra resten 19

20 af byen. Erfaringerne viser, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem koncentrationen af dømte i et område og følelsen af tryghed. Flere fritidsjob og praktikpladser Der er markant større risiko for ikke at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, når man bor i de udsatte boligområder. Samtidig ved vi, at unge der har et fritidsjob orienterer sig meget mere mod job og uddannelse senere i livet. Vi vil derfor have flere fritidsjob i kommunen og i private virksomheder, som skal målrettes unge fra de udsatte boligområder. Bedre sundhed Der er behov for at have et særligt fokus på sundheden i de udsatte boligområder, når en beboer fra Nørrebro lever kortere tid end en beboer fra Indre By. Derfor skal sundhedscentrene tæt på de udsatte boligområder styrkes og der skal udvikles målrettede sundhedsindsatser der møder borgerne i de udsatte områder. Fremskudt jobindsats Vi skal have en intensiveret og målrettet jobindsats i de udsatte boligområder, hvor ledigheden er meget højere end i resten af København. Med en styrket fremskudt jobindsats kan jobcenteret komme helt tæt på de udsatte borgere med målrettede og konkrete tilbud som jobsamtaler, lokale afklaringstilbud og uddannelsesmuligheder der kan bane vejen til job og udannelse. Målet er, at der ikke skal være en højere risiko for ledighed og for at unge ikke færdiggør deres uddannelse, fordi man bor i de udsatte boligområder. Flere ressourcestærke beboere med fleksibel udlejning og fleksible lejemål De udsatte boligområder er kendetegnet ved monotoni - næsten alle boliger har samme størrelse, tilstand og pris. Det skaber en monoton befolkningssammensætning. Det skal der laves om på. Vi er godt på vej med fleksibel udlejning, men vi er langt fra i mål. Lejemål skal både kunne deles op og lægges sammen for at give plads til ressourcestærke beboere. Stueetage-lejemål skal kunne bruges både som bolig og ervherv, og kulturinitativer skal have mulighed for at leje sig ind til meget fordelagtige priser. Bedre infrastruktur: Metro til Brønshøj/Tingbjerg og supercykelstier Vi skal lave forbedringer af infrastrukturen, som kommer de udsatte boligområder til gode. Metroens næste linje skal gå fra Herlev over Brønshøj og Bispebjerg til Rigshospitalet og videre mod Indenrigslufthavnen. Hvor det giver mening (fx i Mjølnerparken) skal vi føre cykelstier gennem udsatte boligområder, så vi sikre et naturligt flow gennem området. Bedre transportforhold sætter områderne på det mentale kort og antallet af udefrakommende, der besøger området stiger. Det gør områderne mere attraktive at drive erhverv fra, og virksomhedsaktivitet medvirker til at skabe mangfoldighed og aktivitet, og dermed også tryghed. 20

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB INVESTERINGSPAKKE 13 FREMGANG I FÆLLESSKAB Med aftalen Fremgang i fællesskab fortsætter vi med at renovere skoler, bygge almene boligere og forbedre forholdene for de mest udsatte

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro

Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro Visionspapir for Arbejdsgruppen Erhverv og beskæftigelse Nov. 2014 Nørrebro Lokaludvalg har nedsat en arbejdsgruppe, der fokuserer på erhverv og beskæftigelse. Den

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

justeringer mv.) 221 363 190 774 *01.05-31.12.2011 - dvs. efter indgåelsen af Partnerskabsaftalen

justeringer mv.) 221 363 190 774 *01.05-31.12.2011 - dvs. efter indgåelsen af Partnerskabsaftalen Dokumentationsskabelon til dokumentation af aktiviteter/leverancer ifm. Partnerskabsaftalen mellem Dansk Flygtningehjælp og Københavns Kommune 2011-2014 Aktiviteter Spørgsmål Mål 2011* 2012 2013 2014 Total

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Flere job i København

Flere job i København Flere job i København Nye arbejdspladser er helt afgørende for, at vi kan få råd til fx bedre skoler, daginstitutioner og ældrepleje i København. Selvom København har klaret sig bedre gennem krisen end

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen Notat Pkt. 3 Emne Til Indsatsen for ledige LVU ere i Beskæftigelsesudvalget Den 10. november 2011 Aarhus Kommune Baggrund Som udgangspunkt skal ledige med en længerevarende videregående uddannelse henvises

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed AFTALE Maj, 2010 Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen er enige om at bekæmpe

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Sørger for, at ældre, syge og udsatte får den nødvendige omsorg, pleje og hjælp.

Sørger for, at ældre, syge og udsatte får den nødvendige omsorg, pleje og hjælp. Det talte ord gælder Borgmester Carl Christian Ebbesens tale ved Borgerrepræsentationens førstebehandling af budget 2015 28. august 2014 Verdens bedste by. Det er København. For tredje år i træk har magasinet

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Status den 25. februar 2015. Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014

Status den 25. februar 2015. Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014 1 Status den 25. februar 2015 Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014 (252 besvarelser ud af 339 Partnerskabsvirksomheder). At nogle virksomheder ikke har fået opfølgningsbesøg med tilhørende

Læs mere