midt nyt Dialog, dygtighed og dristighed er forudsætninger for innovation og kreativitet FOTO: JØRN GADE, KONCERN KOMMUNIKATION Regionens udsendte:

Transkript

1 midt nyt Nr januar 2010 Regionens udsendte: Dialog, dygtighed og dristighed er forudsætninger for innovation og kreativitet FOTO: JØRN GADE, KONCERN KOMMUNIKATION Tema: Udvikling af hospitalernes innovation Danmark og Region Midtjylland er ude for et voldsomt krydspres: Antallet af ældre vokser og dermed også behovet ård opbremsning H for Hospitalsenheden Vest, 8 Hva ska vi med MidtNyt? 8 for en række sundhedsydelser til en gruppe patienter, der forlanger at leve det liv de kender. Modsat så bliver der remtidens EPJ F til eksamen, 9 sykiatriske P patienter går på nettet, 15 Region Midtjylland Koncern Kommunikation Skottenborg Viborg

2 Tema: Udvikling af hospitalernes innovation færre hænder til at klare opgaverne. Samtidig har vi sat os det mål, at vi i Danmark vil ha verdens bedste sundhedsvæsen. Derfor er vi nødt til at gøre noget særligt, lyder det fra Steen Friberg, der fra 1. februar tager på rundtur i den midtjyske region for at høre om innovative ideer på hospitalsafdelingerne. Han ved fra sin tid som cheflæge i Horsens, at man kan, hvis man vil. Rundt for at lytte og kigge Den tidligere cheflæge fra Horsens skal i samarbejde med MidtLab og Region Midtjyllands afdeling for Sundhedsplanlægning på en rejse rundt i regionen gennemgå hospitalerne for at finde og identificere de forskellige afdelingers forslag til at forbedre indsatsen overfor patienterne, afdelingernes forslag til at effektivisere arbejdsgange ved brug af ny teknologi samt forslag til at forbedre produktiviteten og aflaste personalets arbejdspres. Er det nu en ny omgang varm luft fyldt med pæne ord? Nej ikke en meter! Steen Friberg, der slap tøjlerne som cheflæge for Regionshospitalet Horsens og Brædstrup i marts sidste år, var sammen med sine medarbejdere med til at vise den innovative vej. I september året før havde hans hospital fået overrakt Den Gyldne Skalpel af landets sundhedsminister. Det var Dagens Medicin, som fandt Horsens værdig til prisen for at have udviklet det såkaldte ihospital. I et dækker over Det interaktive Hospital, som efter dommerpanelets opfattelse»på banebrydende vis udnytter IT i hospitalets arbejdsgange«. Flere andre priser er Innovation? Innovation opstår, når teknologi og opfindelser kombineres med forretningsforståelse i bestræbelsen på at løse reelle udfordringer og problemstillinger i tiden efter Den Gyldne Skalpel gået til Horsens for dets forskellige initiativer. Gjorde det af nød Vi var efter dannelsen af de nye regioner nødt til at gøre noget i Horsens. En række af vores specialefunktioner var blevet trukket sydpå og vi kunne se frem til helt at forsvinde, hvis vi ikke gjorde noget særligt. Vi stod med ryggen mod muren, da vi i 2007 gik i gang. Alle medarbejderne blev opfordret til trods besparelser at komme med komme med gode ideer og være med til at gøre dem konkrete. Vi oplevede det kæmpe potentiale, der var blandt medarbejderne. Det var et fælles projekt, som bragte hospitalet til et»next level«for patientsikkerhed og logistik, fortæller Steen Friberg og fortsætter med glød i stemmen: Det er et postulat, at der er tilsvarende innovationsmuligheder rundt om i regionen. Derfor siger vi, lad os undersøge det og udvikle ideerne. Jeg tager rundt til afdelingerne og i samarbejde med regionens Sundhedsplanlægning og MidtLab ser vi på potentialet. MidtLab kan det med at sætte processerne på sporet. Erhvervspotentiale Steen Friberg blev efter at være holdt som cheflæge tilknyttet regionens Sundhedsplanlægning med fokus på netop for regionen at udvikle en række nye initiativer, der kan komme både patienter, ansatte og områdets erhvervsliv til gode. Erfaringerne fra Horsens og blandt andet samarbejdet her med visionære forskere fra it-bydelen Katrinebjerg i Århus var gode. Steen Friberg husker, hvordan det kunne syde og boble af ideer, når forskere og studerende fra informationsteknologi og innovationsområdet mødtes med hospitalsfolkene. Udover mulighederne for det enkelte hospital eller for regionens hospitaler midt nyt nr januar

3 Tema: Udvikling af hospitalernes innovation samlet ser Friberg også en mulig»medicon-valley«-effekt, hvis og når der kommer nye initiativer. De innovative muligheder skal gavne regionens erhvervsliv. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er en ældre herre, så når jeg har sagt ja til at være med, så er det fordi, at jeg tror på innovations-projektet. Men De sorte skyer og de andre udfordringer! Økonomien Demografien Personaleressourcer Patientkrav og rettigheder Akutplan Supersygehuse også at jeg vil se det komme hurtigt. Jeg tror, at vi i regionen kan noget, når vi formidler, informerer, understøtter og hjælper med at fundraise. Det er ved at samle dette og ved at gøre det i hele regionen, at vi kan noget. Jeg glæder mig og håber vi kan få lavet et innovationsbarometer, som kan afspejle noget af den jyske foretagsomhed som også de jyske uldkræmmere havde. Vi står på en gang med ryggen mod muren - økonomien, miljøet og borgerkrav og på den anden også med en masse ansatte, som gerne vil noget nyt. Det bliver spændende, forsikrer Steen Friberg. n jg CASE FRA HOSPITALSENHEDEN VEST Vi giver plads til det skæve og det sjove Det begyndte med, at man ville kvalitetssikre hospitalets grunduddannelse af klinkere og praktikanter i Hospitalsenheden Vest. Det blev til et forløb, som løbende har forandret sig. Undervejs er hospitalsenheden af Innovationsrådet blevet nomineret som»danmarks bedste praktikhospital«, men vil nu være»landets bedste læringshospital«. I 2008 indsendte hospitalsenhedens HR-afdeling en projektansøgning til Region Midtjylland for at få midler til at lave en kvalitetssikring af grunduddannelserne. Det førte til en invitation og et møde med projektleder Ulla Grøn fra MidtLab, som skubbede initiativtagerne til ikke bare at nå et»best practice«, men at forsøge at få enheden til at prøve midt nyt nr januar

4 Tema: Udvikling af hospitalernes innovation et»next practice«omkring enhedens grunduddannelser og praktikforløb altså at gå videre med nye skridt i det daglige arbejde. bare se på grunduddannelsen, men lade vores erfaringer og ideer vokse over i det daglige arbejde og den måde vi alle fagligt udvikler os, siger Janet Hansen. Mindre papir Alle grupper og afdelinger ville gerne lære af hinanden og gerne gå på tværs af de vante rammer. Tidligere kørte hver afdeling og gruppe sit løb, ikke fordi vi ønskede det. Sådan gjorde vi det bare. Nu blev der åbnet op for det kreative. Man kunne ha frygtet en masse papir, men blev sat til bare at afprøve ideer, fortæller uddannelseskonsulent Janet Hansen hospitalsafdelingens HR-afdeling. Det viste sig at den ene idé tog den anden og at den forventede forberedelsestid blev mindre, når man arbejdede sammen. De involverede parter mærkede de gode oplevelser og åbnede sig endnu mere op for en række af de ideer, som de hver for sig havde og fik undervejs. De fik også oplevelsen af et nyt»vi«målet flytter sig Hospitalsenheden lagde ud med et uddannelses-prøveforløb før sommerferien sidste år og to efter. Man havde satset på, at forsøgene skulle have involveret alle afdelinger, men har fundet ud af at lade et par afdelinger af gangen køre forløbene og så n lade det brede sig til de andre afdelinger, som så i andre forløb gør deres erfaringer og afdækker nye muligheder. Engang havde vi et forkromet mål, som vi gjorde alt for at forfølge. Nu oplever vi, at vi undervejs ser nye muligheder og får nye mål. Vi skal turde prøve. Jeg har oplevet, at de involverede har været begejstrede og har gjort meget andet end det gængse. Vi skal gi plads til det skæve og det sjove, siger Janet Hansen, der netop dagen efter interviewet den 26. januar skal til Købehavn for ved en innovations-konference at fortælle 400 deltagere fra andre fag og brancher om erfaringerne ved Hospitalsenheden. Plads til begejstring Vi gjorde ikke arbejdet dårligt før; vi ville bare gøre det bedre. Vi arrangerede blandt andet som noget nyt møder for de studerende uden deres vejledere. Det gav nye perspektiver, når der blev snakket om det at være studerende på vej ind i et fag. Ikke at det faglige indhold fra møderne med vejlederne ikke også er vigtigt. Men nu kom der mere, fortæller Janet Hansen, som ikke er i tvivl om at det har gjort uddannelsesforløbene med spændende for de unge. Hospitalsenheden Vest mangler da heller ikke ansøgere til deres uddannelser: Det er som ringe i vandet, hvor det hele tiden breder sig, siger uddannelseskonsulenten, der også taler om begejstring og ildsjæle. Vi startede med at ville være det bedste praktikhospital, men så at vi kunne så meget mere. Nu vil vi være det bedste læringshospital altså ikke Udvikling trods tryk For mange medarbejdere ikke mindst i det vestlige område kan fremtiden med op mod 100 kommende fyringer være svær. Er der plads til at gå nye veje og tænke skævt og sjovt, når dagligdagen er hård og de patienter, der behandles, er ude i alvorlige forløb? Sparekravene er en stor udfordring, og patienterne skal tages alvorligt. Men det er ikke og skal ikke være en ekstra byrde at ville gøre tingene bedre. Vi må fastholde en balance og udvikle os. Uden udvikling klarer vi os ikke og det er her, vi kan gøre en forskel. Det er små skridt, vi har taget, men der kommer flere, lover uddannelseskonsulenten Janet Hansen. n jg midt nyt nr januar

5 Tema: Udvikling af hospitalernes innovation Sådan går du i gang med at innovere! Region Midtjylland gør det lettere at få hjælp til innovation Hvordan bruger vi bedst de ressourcer, vi har, og hvordan finder vi tid og plads til at udvikle nye løsninger midt i en travl hverdag? Det er udfordringer, som fylder meget i alle offentlige virksomheder. Det kan samtidig være svært at få overblik over, hvor der er hjælp at hente. Derfor tilbyder MidtLab nu en ny service, der skal gøre det lettere at komme i gang med innovationsprojekter. Tilbuddet hedder Innovationsservice. Servicen skal hjælpe medarbejdere og ledere med at få et bedre overblik over mulighederne for at hente hjælp til Innovationsservice: Gør-det-selv hjælp Innovations-udsagn: Den komplekse sengestue Gennem et offentlig-privat samarbejde med et designfirma har Regionshospitalet Randers gennemført et servicedesignprojekt, der har ført til oprettelsen af to nye sengestuer, hvor patienter med komplekse tilstande kan plejes på et højt professionelt niveau. Som supplement til sengestuerne er der bl.a. udviklet nye fysiske hjælperedskaber, nye indretningsløsninger og nye ansvarsbeskrivelser. Samarbejdet skaber nye samarbejdsrelationer, tydeliggør kompetencer, etablerer mere effektive og sammenhængende patientforløb samt øger graden af tværfagligt samarbejde. at udvikle deres ideer. Det sker blandt andet ved at videreformidle kontakt til andre enheder i Region Midtjylland. Det kan være til Organisation & Ledelse, Center for Kvalitetsudvikling, Bygningskontoret, og en række andre enheder. Nyt samarbejde mellem MidtLab og Forskningsstøtteenheden Region Midtjylland har en heldig hånd med at skaffe midler til forskning på sundhedsområdet. Det skyldes bl.a. Forskningsstøtteenheden ved Århus Sygehus, der igennem en årrække har opbygget stor kompetence indenfor fremskaffelse af finansiering. For også at styrke evnerne til at skaffe midler til innovative tiltag har MidtLab etableret et samarbejde med Forskningsstøtteenheden, således at der også opbygges kompetence på dette område. Støtte til finansiering af innovative tiltag formidles af MidtLab via ovennævnte innovationsservice. n It-støtte til FAME I dag styres landets akutmodtagelser ved brug af whiteboards, telefoner og skriftlige og mundtlige beskeder. Klinikere mangler derfor ofte overblik og bruger unødigt meget tid på at blive ajourført. FAME-projektet, forankret i Regionshospitalet Horsens, skal sikre, at klinikere på akutmodtagelser får større overblik via et nyt koordinerings- og kommunikationssystem, der integrerer interaktive storskærme, mobile enheder, tracking af patienter og mulighed for kommunikation med resten af sygehuset, alt sammen uden at forstyrre medarbejdernes opgaveudførelse. Midtvask Innovation hen over vaskemaskinen Det er en grundregel på Midtvask, at alle let gennemførlige forslag fra medarbejdere SKAL implementeres. Midtvask, der ordner vasketøjet for sygehusene i det tidligere Århus Amt, har fundet nøglen til øget innovation og effektivitet. Mangfoldighed skaber innovation. Ikke blot vasker de 165 ansatte, som fordeler sig på 21 nationaliteter, 21 ton vasketøj hver dag. De skaber også innovative løsninger, der sparer tid og penge og samtidig er med til at integrere de ansatte. Læs mere om innovationsforløbene: partnere+og+projekter/danmarks+bedste+praktikhospital Læs mere om velfærdsinnovatørerne: midt nyt nr januar

6 ANNONCE: e d j e b r a t a å p d o m u d r? Ha b a L t d i M s o h o t r e l l e r å et Vi kalder det indstationering, for vi forventer, at du vender tilbage til dit nuværende arbejdssted efter, at arbejdet hos MidtLab er afsluttet. MidtLab ønsker så snart som muligt at indstationere en eller to praktikere fra Region Midtjyllands arbejdsfelter for en periode på et år eller to. Det er vores hensigt, at indstationering skal indgå som et fast element i MidtLabs organisering. For os er det naturligt, for fundamentet og fokus for MidtLabs arbejde er den offentlige sektors praksis. Vi tror, at du: Til daglig er beskæftiget med praksis i en af Region Midtjyllands mange virksomheder Med nysgerrighed og vilje deltager i udviklingsarbejde Gør dig tanker om hvordan dit og andres arbejde kan komme til at se ud i fremtiden Ikke uden videre lader dig skræmme af regler eller nye arbejdsmetoder Kan holde ud at løbe en risiko og stå ansigt til ansigt med de fejl, vi alle med sikkerhed kommer til at lave Har et blik for verden udenfor det daglige arbejde og kan lade dig inspirere fra mange kilder Har et godt fagligt og kollegialt netværk, som du fortsat vil deltage i, selvom du indstationeres hos MidtLab Vi tilbyder: Et arbejdsmiljø, der er fleksibelt og præget af forsøg, eksperimenter og laboratoriearbejde Indsigt i og erfaring med innovationsmetoder i den offentlige sektor Mulighed for at påvirke innovationsmiljøet i Region Midtjylland Ivrig brug af dit engagement, dine ressourcer, interesser og netværk i innovationslaboratorier Interesserede kolleger, som glæder sig til at invitere dig med i nye aktiviteter Opkvalificering på de områder, som MidtLab beskæftiger sig med Opgaver, som foregår overalt i Region Midtjylland og til tider også udenfor. Kast et blik på MidtLabs hjemme, for at orientere dig om os. Er du interesseret i en indstationering, så send en mail eller ring til innovator Jens Peter Jensen: Jens.Peter.Jensen@midtlab.dk, tlf / eller laboratorieleder Henrik W. Bendix: Henrik.Bendix@midtlab.dk, tlf / midt nyt nr januar

7 Tema: Udvikling af hospitalernes innovation MidtLab vil vokse, men forblive lille og vågen Henrik W. Bendix, leder af MidtLab. Der må ikke falde støv og gro mos på regionens inno va tive enhed MidtLab. Derfor vil man også selv bruge den»aktive medicin«, som de tilbyder andre regionale arbejds pladser. Man går nye veje for hele tiden at være vågne Vi har fået godkendt en meget spændende strategi for vores udvikling i MidtLab af vores følgegruppe. Man kan sige, at det er vores bestyrelse eller repræsentanter for vores interessenter, der har udstukket nogle rammer, som skal holde os til ilden. MidtLab skal holde sig visionær og hele tiden forny os. Som ved en anden Lars von Trier er der indlagt nogle»benspænd«, så vi får modstand, og som skal bevise vores eksistensberettigelse, fortæller Henrik W. Bendix, som n efteråret har været MidtLabs leder. MidtLabs følgegruppe - bestyrelse : n Regionsdirektør Bo Johansen, formand n Direktør Lars Hansson, næstformand n Vice Prent for forretningsudvikling, Lisbeth Thyge Frandsen, Grundfos n Direktør Karin Holland, Horsens Kommune n Professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet n Oversygeplejerske Lisbeth Lagoni, Århus Sygehus n Direktør Henning Vestergaard, Hospitalsenheden Vest MidtLab er Region Midtjyllands laboratorium for innovative eksperimenter og drives med en ambition om at udvikle den offentlige sektor, så den bliver stadig bedre til at løse opgaver for borgerne og i disse tider vel at mærke hurtigere og billigere. Vi skal i MidtLab blive stærke på vores felt, men vi skal ikke være store eller en stor organisation, siger Henrik W. Bendix, der vil gøre sit til, at MidtLab fornyr sig. Derfor tager vi også vores»egen medicin«og skal sætte spørgsmål ved vores arbejde, så også vi forbliver innovative og fornyende. For eksempel er vi alle ansat på tidsbegrænsede kontrakter. Tre år det gælder også mig selv. Jeg tror ikke på, at vi kan sidde 15 år på vores pladser og så være gode nok. Vi skal ha hjælp til at holde fokus på vores arbejde. Derfor»indstationerer«vi i MidtLab en række folk fra klikken fra de regionale arbejdspladser tæt på borgerne og patienterne. Deres faglige spidskompetencer er vigtige og gør en forskel. Udover de tidsbegrænsede ansættelser for MidtLabs medarbejdere, så skal de ansatte også kunne smage, når de gør det godt. Derfor er der indenfor de regionale lønaftaler lavet ordninger med gruppe-bonus, som kan give MidtLabsmedarbejdere op til ½ måneds ekstra løn, hvis de når de af følgegruppen fastlagte mål. I det daglige arbejder vi rundt omkring i regionen. Det bliver ikke meget, vi nødvendigvis ser til hinanden. Her skal den ekstra bonus være med til at holde os sammen, så vi alle trækker på den samme hammel, slutter MidtLab-lederen. n jg midt nyt nr januar

8 Nr. 20ber 2009 qnyt midt yt midtqn 4. novem Nr laring tion ua delig afk iske sit ingen en Endnu ionens økonom om reg 13. januar et sråd gion il i re 230 v eber Valgf nen regio 1-4 i ber 2009 kansom 17. e sig den lget at meld dsva en for nsrå et. Frist til regio er udløb didat 2009 mber nove rdrer opfo on RMU inati til vacc 5 r onsregi Odde italet hosp t lukke 8 e pagn Kam t til pris inere nom 11 t har i de t om den den økonom skreve sråd drøfter region sidste optage dage været grad har i høj r ejerske Sygepl med kræft e, som special september Udsalgsfeber i Region Midtjylland 3 Succes for regional kampagne 6 DNU I/S Rådgivergruppen Supersk Vi v il alle rum Et nyt og moderne Vestjysk hospital ligger bedst i Gødstrup, nordvest for Herning. Bag den endelige placering står blandt andre faglige organisationer, rådgivende ingeniører, flertallet i Regionsrådet og - fra i går også - Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Regeringen. nborg Skotte iborg 8800V tik Første spades ndag til DNU på ma rmand Bent tager regionsrådsfo 26. oktober 2009 ospital i Århus. På mandag den til Det Nye Universitetsh det første spadestik Kurser revet væk Byggeriet af en nyt moderne vestjysk hospital kan begynde i Gødstrup ved Herning om to et halvt år. Statsministeren bakkede i sin tale til Folketingets åbning i går op om regionsrådets tidligere beslutninger. Byggeriet bliver Vestjyllands største. d Midtjyllan Region unikation Komm 26 Koncern r 2009 Nr. 17 Regeringen valgte også Gødstrup Elever indtog regionsrådssalen 5 Skuespiller blander sig i valget 9 Ny kampagne uden filter 8 B th bliveren se soman formnan d Budget 2010 vedtaget Hansen (S) Rejs ud og bliv klogere 10 d Region Midtjyllan ation Koncern Kommunik 26 Skottenborg 8800Viborg per- diætiste n Ann Nr. n: 17. dece23 e Rav mid tqny t det g od Ny loe liv vk regio nenan bedr s øk e ono mi mbe r 2009 Over 12 uger»by på Skru skulle diæt Dere s livss mp«være isten Anne til væsn med Ravn et. Men og dere til at få fem fra Århu læst for Annes valg af sig til s Univ kraft eller Ravn mad havd ersit ige men noge etsh nesk ospit t hun er spørgsmåe gjort de er til ved udva at leve al, Skejby let om som Mult ansa i tv-pr at værelgte til pote sund it på ere ogra medi ntiel et hosp sund mme e og rask le patie og lette t ital. og dig skatten AMK re. nter Hun ikke -vagt kend i cent er det bare noge sundheds 5-6 ral for rigel borg t, hun Arbe igt fra erne har jdsgl sit eget æden i Rissk Bent Hansen 7-8 Region Midtjylland ov liv. (S) og Danm Bente 10-1 Region Nielsen 1 Koncern Kommunikation mest arkssrådet re havde (SF) som forman får igen Bent de og psyk i hjerter Skottenborg 26 Unis store smilhelt Hansen ex ed d. iatri (S) hosp e fremme 8800Viborg 12 vative italsvalgres, da Folkepa truss Efter valget ultatet rti, Sociali er Dansk var klar den 17. Folkepa stisk tidligt novem 16 to-tiden ved onsdag rti og Venstr Folkeparti, Vest er ber blev i nat. morgen tuering ikke med der e. Fællesl indgåe saftale i konstit isten t en konstiaftalen mellem terne, uerings betyde Sociald Det Radika aftalen fortsæ r, at Bent emokra Reg. tter Der le Venstr Hansen Koncern ion Mid er med e, Det det i Regionsom forman Konser d for regions(s) tjyl til en mer en lovæ Valgfeb Kom (SF) bliver Midtjylland. råer i stat mun land Bente e rim 1. næstfo ndr Region Nielsen Efter tre timers ikation ens tilsk Blande elig ing rmand, shuset debat vedtog Skot t og Anne Regionsrådet ud til fordelin udsigt tenb 4 interes V. onsdag budgettet Et lovf org Arbejd reg se for 26 orsl smiljøe 8800 for ione g af Den 15. september influen t vej Vibo Reg fik et skud rne ag zavaccine indgik Socialdemokr Op med fra rg. jylla ion Midt Venstre, Enhedslisten inde er i løbe næraterne, Socialistisk 5-6 Folk nd inspira nrig været nom er øko-etin Folkeparti, Det t af tion Det må ned for Region Midtjylland De Rød-Grønne og løsgænger sisk get. Radikale kun janu af 8-10 klem Gunhild Husum ne udlø Det og soc med fravær ikke stikke økonen urim t ialm ar 201 et budgetforlig Venstre, Det fra et ligni omi elig 0 på se 189vil, hvis Konservative 201 inis 11 ngso sk ud 14 Folkeparti og 1. Forligspartier,5 mio det ved teren Dansk Folkeparti - Nu rdni Det ne bekræftede kunne ikke stemme tage til er bedng.. kr. i dag opbakningen stemmer for i en er mid til reg for. s, og 20 imod er tid til budgetforlige håb tider på re vedtaget som ler, med er Reg vej, t, som nu med det ione vi regionens budget 21 er glæ meg abs n dire ions for et stra olut ring ktør kan en har deligt Joha Region Bo bru at kon m øko sige nsen Midtjyllan ge Koncern r reg lyttet nom. Stor regional til vorestatere, i. Og d ions Komm Reg Regionsdire aktivitet i 2008 unikation ion s arg at reg påp ktør Silkeborg Mid ansatte ege eume Che Bo Skotte tjyll 3 Jobskifte t, at fsyg Joh mod nte nborg ligger and ans r, net eplej løber stærkt tage tage har gav 8800V 26 indb ersk r forh op den i fler en. nummer et iborg ege r sin ygg 4 en e mid olds n nye øjne er end gen tjys år vis 5 nem medicin ke reg fær Ha de snit der det ion sreg andre re mid kun ogs godt ler reg 93,2 ion pr. ione mod 0 kr. å på jobb r. Når tage til 8 Reg et r 100 en ion Aku kr. er Mid Region Midtjylland tme tjyll dici i fæll and n Koncern Kommunikatio ess. kab n Skottenborg Førs 8800 Viborg te skri mod dt Psy kiat rien s Hus år med psykiatri i Holstebro 11 Gade orening Støttef erne patient sætter på nettet, novembe midt nyt er Patient r udfylde, et tomrum 11 Jørn loter Kaospi gers afdelin finder r, værdie midtqn yt midt nyt Nr. 21 Det 19 medier også tjylland niske medier regioner. Nr. flere2009 te Mid men danske og elektro nyvalg i fokus,21. oktober on i de ikation trykte Region land. Det været munsituati Både de Midtjyl januar. org 26der har Kom iske den økonom tenbtaden,rgsituation i Regionden 18. og 19. afcern Hoveds Skot on Vibo Region Konværet 8800 iske økonom iske situati dine Kom med dssundhe er, it løsning midt qnyt Nr decem Foto: Hva ska vi med MidtNyt? at ikere valg til polit er r 230 når der mber blive em, Der nove e imell den 17. vælg det nsrå regio midt nyt Nr oktober 2009 Konce Regio rn Ko n Midtjy mm llan unika d Sko tion tten bor 880 g 0Vibor26 g MidtNyt er kommet cirka hver 14. Dag n Region Midtjylland så dagens lys. Den udsendes via intranettet til en lang række ansatte. Men læses publikationen og hvad siger den de ansatte? Disse og mange flere spørgsmål stiller vi os i Koncern Kommunikation. Derfor kommer der nu en undersøgelse, som skal fortælle os mere om vores læsere og deres ønsker. Undersøgelsen gennemføres fra udsendelsen af dette nummer og frem til den 8. februar. Man kommer til læserundersøgelsen og dens 14 spørgsmål ved at klikke på: midtnyt Blandt de indsendte mail-svar trækkes der lod om et gavekort til en boggave på 300 kr. til vinderen, der udtrækkes blandt samtlige elektronisk indsendte svar. Besvarelserne sendes til MidtNyts mailadresse: midtnyt@rm.dk Hård tid for Hospitalsenheden Vest: Plan for genopretning af budget 2010 Tirsdag udsendte Hospitalsenheden Vest et ekstraordinært nyhedsbrev til sine ansatte. Den samme besked gik samtidig til regionens forretningsudvalg, der var samlet til møde i Viborg. Vi har i dag sendt status på handleplan til forretningsudvalget i regionen for, hvordan Hospitalsenheden Vest og afdelingerne kommer i budgetbalance Planen er resultatet af afdelingsledelsernes og hospitalsledelsens arbejde hen over efteråret/vinteren - og har været drøftet i HMU. Indholdet i planen er en række forslag fra afdelingerne, der tilsammen giver reduktioner på 100 mio. kroner. Heraf skal 17,5 millioner findes på personalekontoen, mens resten tilvejebringes gennem en optimering af patientforløb og arbejdsgange samt en fortsat stram styring af forbruget af vikarer, merarbejdstimer (FEA) og konsulentordninger. På bundlinjen skal der reduceres med i alt 100 stillinger. Men på grund af det balancerede ansættelsesstop i efteråret 2009 har der været muligt at friholde 50 stillinger, sådan at den faktiske personalereduktion er 50 fuldtidsstillinger. Den forelagte handleplanen fra Hospitalsenheden Vest skal behandles på regionens forretningsudvalgsmøde den 9. februar n Læs nyhedsbrevet her: Læs handleplanen her: midt nyt nr januar

9 Fremtidens fælles patientjournal til eksamen På vegne af hele Region Midtjylland udruller Regionshospitalet Randers & Grenaa 1. februar et ambitiøst bud på fremtidens elektroniske patientjournal. Det kan være første skridt på vej mod en fælles patientjournal i hele regionen. I over et år har læger, sygeplejersker og øvrigt sundhedspersonale på Regionshospitalet Randers & Grenaa arbejdet tæt sammen med it-eksperter om at forberede overgangen fra papirjournaler til en elektronisk patientjournal (EPJ). Regionshospitalet Randers & Grenaa bliver det første hospital i Region Midtjylland til at tage alle dele af Århus-EPJ Columna i brug på et helt hospital. På baggrund af erfaringerne fra Randers og Grenaa skal regionsrådet i 2010 beslutte, om systemet skal erstatte de fem forskellige journalsystemer, som regionens otte hospitaler bruger i dag. Skal sikre bedre overblik Det nye system giver et bedre og samlet overblik over behandlingen, så det vil kunne styrke patientsikkerheden og kvaliteten af behandlingerne. Samtidig vil det også fjerne mange dobbeltregi- streringer, som tager tid fra patientkontakten. Nu kan lægerne, uanset hvor de er på hospitalet, altid have journalen ved hånden og på alle tider af døgnet læse og skrive i den, siger cheflæge Morten Noreng. Regionshospitalet Randers & Grenaa bliver et af de første hospitaler i Danmark, som tager en elektronisk patientjournal i brug, der så gennemført samler alle oplysninger om behandlingsforløbet i én løsning. Ud over sundhedspersonalets mange journalnotater om patienterne kan systemet f.eks. håndtere booking af operationer, oplysninger om medicinering, svar på blodprøver, udskrivningsbreve og indberetninger til landspatientregisteret. Vi får nu en fælles journal for patienten, og det er en stor forandring, for hidtil har hver faggruppe ført hver sin papirjournal, og vi har haft forskellige midt nyt nr januar

10 Fakta om Århus-EPJ Columna. Milepæle i udviklingen af EPJ Hospitalerne i Region Midtjylland benytter i dag fem forskellige systemer til elektroniske patientjournaler. Udviklingen af Århus-EPJ Columna begyndte i det tidligere Århus Amt for mere end 10 år n. Hospitalerne i Randers, Grenaa, Århus og Skejby benytter i dag dele Århus-EPJ Columna De første overvejelser om en EPJ i det tidligere Århus Amt. Amtet nedsætter en EPJ-styregruppe Amtsrådet i Århus Amt beslutter at igangsætte udviklingen af en EPJ Første udbud gennemføres Udrulningen af modulet»medicin«påbegyndes Udrulningen af modulet»booking«påbegyndes Modulet»Rekvisition og svar«udrulles Rapport fra Deloitte & Touch bestilt af Region Midtjylland konkluderer, at Århus EPJ Columna har potentiale til at blive regionens fælles EPJ-system Regionsrådet i Region Midtjylland beslutter at udrulle en samlet udgave af Århus-EPJ Columna med alle moduler på et helt hospital Regionsrådet beslutter, at Regionshospitalet Randers & Grenaa bliver det første hospital til at afprøve den samlede Århus-EPJ Columna. Feb Udrulningen af den samlede Århus-EPJ Colmuna begynder på Regionshospitalet Randers/Grenaa Regionsrådet forventes i løbet af året, på baggrund af erfaringerne fra Regionshospitalet Randers & Grenaa, at beslutte, om udrulningen skal fortsætte på regionens øvrige hospitaler og dermed blive et fælles regionalt system. it-systemer, som ikke snakker sammen, siger Morten Noreng. Yderligere information: Morten Noreng, cheflæge, Regionshospitalet Randers & Grenaa, morten.noreng@randers.rm.dk Gert Sørensen, direktør for Regionshospitalet Randers & Grenaa, gertsoer@rm.dk sundhedsinformatik/opgaver/epj+-+elektroniske+patientjournaler Døgn-support I opstartsfasen vil der være support døgnet rundt på alle hospitalets afdelinger, og it-eksperter overvåger sammen med hospitalets EPJ-organisation udrulningen for at være klar til at træde til i tilfælde af problemer. Det er et kæmpe projekt at digitalisere et helt hospital med mere end indlæggelser og over ambulante behandlinger om året. Men jeg tror på, at vi får et godt arbejdsredskab til gavn for både patienter og medarbejdere. Selvfølgelig kræver det tid at lære at bruge et nyt system, men med undervisning og omfattende support på alle niveauer skal vi nok klare de problemer, der vil opstå undervejs, siger Morten Noreng. Som led i forberedelserne til udrulningen har medarbejderne også arbejdet med at optimere arbejdsgange i den enkelte afdeling og på tværs af afdelinger. n midt nyt nr januar

11 Mere lige mulighed for psykologhjælp Regionens nye udviklingsplan på psykologiområdet er nu på vej i trykken. Planen har dog allerede rettet en del op på skævheden, hvor borgerne i forskellige kommuner havde meget uens adgang til psykologer. I 2008 var der for eksempel kun én psykologipraksis i Favrskov, hvilket gav godt borgere pr. psykolog, mens der i Århus kun var borgere pr. psykolog. Det har ændret sig, så der nu kun er borgere pr. psykolog i Favrskov, mens antallet er steget lidt i Århus. Regionen har indflydelse på, hvor mange»ydernumre«der er i et område. For at en psykolog kan modtage patienter, der får støtte fra sygesikringen, skal psykologen have et ydernummer. Udviklingsplanen har blandt fokus på, at der skal være lige adgang til psykologhjælp for regionens borgere. Det er et område som regionsrådet lagde stor vægt på, da udviklingsplanen blev udformet. Fordelingen af psykologer i regionen var tidligere skæv, så borgerne nogle steder havde meget sværere ved at få hjælp af en psykolog. Det var ikke rimeligt, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S), der glæder sig over, at planen allerede har virket. Opfølgning og ventetider Udviklingsplanen indeholder desuden bestemmelser, som sikrer, at der løbende bliver fulgt op på, om der er ensartet ventetid på de enkelte områder. Her bliver der ikke kun set på psykologernes geografiske fordeling. Det bliver også vurderet, hvor der er størst efterspørgsel og længst ventetider. I udviklingsplanen er der en opgørelse af ventetider fra februar Opgørelsen viser, at der for en forholdsvis akut sag i gennemsnit var mellem 0 og 150 dages ventetid på at få hjælp hos en psykolog. Mens borgere i Struer kunne komme til inden for to dage, var ventetiden i eksempelvis Ringkøbing-Skjern op til 150 dage. n Se udviklingsplanen for psykolog-området på: midt nyt nr januar

12 Rekordmange nyre trans plantationer på Skejby i december blev transplantation nr. 85 gennemført på Skejby. Det er det største antal nyretransplantationer på et år nogensinde. Antallet af nyretransplantationer på Århus Universitetshospital Skejby er igen nået op på niveauet fra midten af 1980 erne, som ellers er blevet anset som nyretransplantationernes højdepunkt i Århus blev et rekordår med 85 nyretransplantationer på Skejby. Den seneste rekord er fra 1986, hvor der blev foretaget 80 transplantationer i Århus. Det blev den 47-årige Ole Haslund fra Gandrup mellem Aalborg og Hals i Nordjylland, der mellem jul og nytår fik foretaget nyretransplantation nr. 85 på Skejby i Jeg glæder mig til at komme hjem og få et almindeligt liv uden at være sluttet til en dialysemaskine hver nat. Et liv hvor jeg igen har kræfter både til arbejde og familieliv, og hvor jeg kan spise hvad jeg vil, siger Ole Haslund. Der er i de seneste år sket en stigning både i antallet af transplantationer af nyrer fra afdøde donorer og i antallet af familietransplantationer. Vi har et system med organdonationsansvarlige nøglepersoner på hospitalernes intensivafdelinger, og her i regionen er det kommet til at fungere rigtigt godt. Samtidig begynder vi at kunne se resultater af, at vi har fået Dansk Center for Organdonation, siger ledende overlæge Stinne Kvist fra Nyremedicinsk Afdeling. 56 af nyrerne i 2009 stammede fra afdøde organdonerer, mens 29 kom fra familiemedlemmer til nyresyge. Antallet af familietransplantationer er steget med 50 % i forhold til de foregående år, og det er et resultat af, at Nyremedicinsk Afdeling i 2004 begyndte at tilbyde pårørende til nyresyge en samtale om eventuelt at donere en nyre. n Foto: Tonny Foghmar, Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby Sygeplejerske Line Stærmose-Madsen og overlæge Hans Jørgen Kirkeby sammen med Ole Haslund, som fik blomster af hospitalet, fordi han var nr. 85, der blev nyretransplanteret på Skejby i I dag skal han hjem til familien og fejre sin 47 års fødselsdag. midt nyt nr januar

13 MED-aftalen til planlagt eftersyn MED-aftalen er som en slags grundlov for det overordnede samarbejde mellem Region Midtjyllands ledelse og medarbejdere. Aftalen er nu godt tre år gammel og står overfor et servicetjek. Tre undersøgelser skal sætte ord på holdbarheden. Er det overordnede samarbejde mellem medarbejdere og ledelse i Region Midtjylland godt nok? Om få dage tager Center for Kvalitetsudvikling fat på tre undersøgelser, som skal fortælle om tilfældigt valgte medarbejdere og medlemmerne af MED-udvalg og Sikkerhedsudvalg rundt om på regionens arbejdspladser, mener MED-aftalen passer til kravene anno konsulent Jon Hadsund Spørgeskemaer på vej Alle medlemmer af MED-udvalg og sikkerhedsudvalg får inden længe et netbaseret spørgeskema med elektronisk post. Medlemmerne har omkring 14 dage til at svare og skal aflevere senest femte februar. Sideløbende med under- søgelsen af de personlige holdninger, bliver der også sendt spørgeskemaer af sted, som MED-udvalgene skal besvare i fællesskab. Her er sidste frist fredag den 16. april. To af undersøgelsens tre ben består af spørgeskemaer til medarbejderrepræsentanter og ledere. Tredje ben i undersøgelsen af MED-aftalens holdbarhed er en række spørgsmål til personer, som ikke er med i det faglige udvalgs arbejde. Denne gruppe bliver taget med på råd i fokusgrupper, som mellem den 8. februar og 19. marts bliver bedt om at vurdere MED-aftalen. Svar i juni Resultaterne fra alle tre undersøgelser bliver samlet i en rapport, som første gang bliver fremlagt til drøftelse på RMU, Regions MED udvalgets møde i juni. Det er konsulent Jon Hadsund hos Center for Kvalitetsudvikling der gennemfører evalueringen. Han kan kontaktes på tlf eller Jon.Hadsund@stab.rm.dk. n kort om regionen God hånd hygiejne giver færre syge Frygten for at blive smittet med influenza H1N1 har i høj grad fået folk til at vaske og desinficere sine hænder bedre. Denne renlighed, hvilket har haft en gavnlig virkning bl.a. på sygehusene i Hospitalsenheden Vest. Forbedringen af håndhygiejne har nemlig ikke bare forhindret, at H1N1-smittede har smittet andre patienter. Sygehusene har heller ikke set den spredning af bl.a. Roskildesyge, som ellers ofte forekommer sidst på året. Endelig er sygefraværet blandt personalet også faldet sammenlignet med samme periode sidste år. Det fortalte DR P4 Midt & Vest i sine nyheder den 23. januar. En kontakt til praktiserende læger fortæller om en tilsvarende afmatning i antallet af smittede patienter rundt om i lægehusene. Også her taler man om, at den kraftigere fokus på at vaske hænder, bruge sprit-dispensere og ikke at hoste hinanden i hovedet smitter af på sundheden genrelt. n midt nyt nr januar

14 Ny viden om tilbagefald af leukæmi Nye forskningsresultater fra Århus Sygehus kan føre til bedre behandling og opfølgning af leukæmi. tilfælde alarmerende i form af livstruende infektioner eller blødninger. En forskergruppe fra Hæmatologisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, offentliggør i forrige uge en videnskabelig undersøgelse i det internationalt anerkendte tidsskrift BLOOD. Undersøgelsen viser, hvordan man kan opspore selv ganske små mængder af restsygdom hos patienter med den frygtede sygdom akut myeloid leukæmi en form for kræft i blodet. Resultaterne fra denne undersøgelse vil få stor betydning for, hvordan lægerne ser udviklingen af akut myeloid leukæmi, og hvordan de behandler den, siger professor Peter Hokland fra Hæmatologisk Afdeling, der har ledet forskningen. Akut myeloid leukæmi rammer hvert år mellem 250 og 300 danskere, heraf børn. Sygdommen viser sig i form af træthed, betændelser eller blødninger - eller en kombination af disse. Symptomerne er et udtryk for, at der i knoglemarven - som ellers skal producere røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader - er sket en fortrængning af de normale celler til fordel for de syge leukæmiceller. Symptomerne på sygdommen kan være snigende, men i nogle Forudsige tilbagefald Hos over 75 procent af patienterne lykkes det lægerne at slå sygdommen ned og genskabe en normal bloddannelse. Men hos de fleste af disse patienter vender sygdommen tilbage, fordi behandlingen ikke har været effektiv nok. Tidligere blev tilbagefald først opdaget, når patienten atter fik symptomer. Men nu er det muligt med meget følsomme molekylærbiologiske PCRteknikker at måle sygdommen, hvis bare den findes i én celle ud af Med disse teknikker kan tilbagefald af leukæmi forudsiges helt op til et år før, at patienterne mærker det. Og det er et væsentligt fremskridt, siger Peter Hokland. Da sygdommen akut myeloid leukæmi er meget sjælden, har det kun været muligt at udvikle de nye teknikker i et samarbejde med forskningsgrupper i München og London, som har bidraget med data fra patienter i deres lande. De nye metoder til forudsigelse af tilbagefald af leukæmi bruges allerede i dag på Hæmatologisk Afdeling på Århus Sygehus. Og samtidig vil effekten af de nye teknikker blive vurderet i et stort internationalt studie. n midt nyt nr januar

15 FOTO: JØRN GADE, KONCERN KOMMUNIKATION Psykiatriske patienter holder kontakt via nettet Regionspsykiatrien i Herning og Holstebro har fået trådløs adgang til internettet, så patienterne kan holde sig i kontakt med omverdenen Alle patienter, der er indlagt i regionspsykiatrierne i Herning og Holstebro, har nu mulighed for at komme på internettet med en trådløs internetforbindelse, lige som mange afdelinger også har en computer, patienterne kan låne. Det er et vigtigt skridt i arbejdet med at få patienterne til at holde kontakten med venner og familie, mens de er indlagt. Psykiatriske patienter har ofte svært ved at vedligeholde sociale kontakter og relationer. Derfor er det vigtigt, at de under indlæggelsen kan vedligeholde kontakten til omverdenen, og her er en internetforbindelse et rigtig godt redskab, fortæller Jan Rosenbjerg Albertsen, der er sygeplejerske og arbejder med it i psykiatrien i Herning og Holstebro. De patienter, der har deres egen computer med, bruger den til at holde sig ajour med vigtige ting som deres løn og pension, som de kan tjekke via e-boks, og de bruger også computeren til at tjekke mail. Der er også mange, der er i forbindelse med familie og venner på blandt andet Skype, hvor man via en billedforbindelse på computeren kan tale sammen. De trådløse internetforbindelser koster få hundrede kroner pr. måned, og det er et beløb, der ifølge Jan Rosenbjerg Albertsen er givet godt ud. Vi kan se, at de trådløse internetforbindelser bliver brugt rigtig meget af patienter i alle aldre. De er meget tilfredse med muligheden for at komme på nettet, for det er med til at forebygge yderligere social tilbagetrækning. Patienterne kan via nettet holde kontakt med den almindelige hverdag og verden, mens de er indlagt, siger Jan Rosenbjerg Albertsen. n midt nyt nr januar

16 Faldklinikken forebygger fald i hele regionen Siden 2006 har Faldklinikken på Århus Universitets hospital, Århus Sygehus forsøgt at forebygge, at ældre århusianere falder. Nu udvider de målgruppen: Patienter fra hele regionen skal til at falde mindre. På Geriatrisk Afdeling på Tage-Hansens Gade ligger der en lille klinik, der arbejder med at finde ud af, hvorfor ældre mennesker over 65 år falder. Klinikkens team består af en overlæge, to fysioterapeuter og en sygeplejerske. Tidligere modtog klinikken kun århusianske patienter, der havde en henvisning med fra deres egen læge. Nu modtager de patienter fra hele Region Midtjylland både fra andre sygehusafdelinger og fra praktiserende læger. Hvad laver en faldklinik? Ikke alle er måske bekendt med, hvad en faldklinik egentlig laver. I al sin enkelthed går det ud på, at fald blandt ældre skal forebygges. Der kan være rigtig mange forskellige årsager til, at ældre mennesker falder, fortæller klinikkens sygeplejerske, Anne Lyager. Det kan dreje sig om alt lige fra en Fakta om Faldklinikken depression eller en blædklinikken tilbyder en grundig udre rebetændelse til hjerining, som også indebærer en vest at tearytmi eller en svulst bulær undersøgelse. Det betyder, ges. ersø und et i hjernen, men oftest rgan nceo hele bala patlige sam ges ersø und fejler patienterne ikke Desuden tienter for knogleskørhed. bare én ting. I gennemeller mel svim er som snit har vores patienter En patient, i risiko for at falde, kan henvifire diagnoser, fortælses til Faldklinikken. Se mere på: ler fysioterapeut Char/ lotte Nyhuus. Derfor er om+%c3%a5rhus+sygehus/afdet ikke altid så ligetil delinger/geriatrisk+afdeling+g/ at finde ud af, hvad der n/ om+afdelinge ms/ +tea r+og ione unkt gør, at de bliver svimle ambulante+f kfaldklinikken eller ring til Faldklini og falder. ken på Grundig undersøgelse Når en patient første gang kommer til undersøgelse på Faldklinikken, er der afsat god tid. Den indledende undersøgelse, som foretages af først sygeplejersken og dernæst en af de to fysioterapeuter, tager nemlig omkring 2½ time. Når patienterne er blevet undersøgt første gang, bliver de indkaldt til en udredning hos overlægen. Det er vigtigt, at vi undersøger hele patienten meget grundigt, da svimmelhed kan have mange forskellige årsager, fortæller Anne Lyager. Behandlingen for svimmelhed er også meget forskellig. For eksempel kan nogle patienter ende med en hjertediagnose, mens andre kan få diagnosticeret skader i det vestibulære apparat det vil sige balancecentret og få tilbudt specialiseret genoptræning i Faldklinikken. Her trænes de mange dele af kroppen, der bruges til at holde balancen. Dyre brud En af grundene til, at Faldklinikken gerne vil forebygge fald blandt ældre er, at det kan koste samfundet dyrt, hvis der ikke forebygges. Vi vil meget gerne nå at fange folk, inden de får et hoftebrud. Det bliver dyrt, når først det er nået dertil. Og desuden medfører et hoftebrud jo meget svie og smerte hos et ældre menneske og det vil vi selvfølgelig også gerne undgå, siger Bodil Jørgensen, klinikkens anden fysioterapeut. Og det bliver hele tiden mere og mere vigtigt at forebygge for eksempel hoftebrud, for i løbet af de næste år bliver der flere og flere ældre mennesker i Danmark. Og pt. har vi allerede hoftebrud om året her i landet. n midt nyt nr januar

17 Regionalt team sætter fokus på bedre flow i akutte situationer Caretech Innovation projektet»akutflow«skal undersøge, hvordan man kan sikre et effektivt, professionelt og sikkert flow for akut patienters forløb: Fra patienten kontakter vagt- eller egen læge til vagtcentral til ambulance til hospital til udskrivning til hjemmesygeplejerske og egen læge. cinsk koordinering (AMK), ambulancer og vagtcentraler. Det er et stærkt team, der skal løfte opgaven, siger projektleder Thomas Riisgaard. Projektet har formået at samle samtlige akuthospitaler i Region Midtjylland, teknisk ekspertise fra Cetrea A/S og forskning fra både Datalogisk Institut; Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet. Projektet skal undersøge og udvikle værktøjer til bedre koordinering på tværs af organisationer og sikre, at patienter får en hurtig og korrekt behandling. Inspireret af den måde eksempelvis Apple Inc. har præsteret at følge og understøtte et flow indenfor det at lytte til musik, tænker vi at gøre nogenlunde det samme på akutområdet, siger projektleder Thomas Riisgaard, Cetrea og tilføjer: Navnet AkutFlow indikerer denne tanke om at lave interessante strømlinede flows på akutområdet. Et akut flow for patient og personale hele vejen i gennem, siger han. AkutFlow har en vision om at udvikle en platform til koordinering af og kommunikation mellem forskellige hospitalers akutmodtagelser og mellem akutmodtagelserne og andre aktører på akutområdet for eksempel akutmedi- Projektets mulige temaer n Styrkelse af den præhospitale indsats ved at koordinere effektivt på basis af information fra alle aktører n Diagnose behøver ikke længere ske på sygehuset. Det kan ske»derude«. n Kunne man udvikle et IT understøttet pakkeforløb for akutte patienter n Streaming af den middelgruppe der er komplekse. Flow er: Symptom scanning svar handling. At iværksætte en række forløb, der starter med tidlig data, eksempelvis: den scanning der er lavet, bliver vurderet på forhånd af læger på sygehuset, tid til behandling er klaret og patienten kan behandles hurtigt. n Fokus på både behandling og ventetid alle skal behandles og skal ind i et forløb derfor også implementeres i arbejdsprocessen n Sikre at alle patienter får hele pakken hver gang (patientsikkerhed) n Understøttelse af bedre kommunikationsveje mellem de forskellige partnere i et akutforløb. Kontakt: Projektleder Thomas Riisgaard Hansen, Cetrea, tlf , research@cetrea.com Projektleder Svend Rostgaard Thielsen, Caretech Innovation, tlf , svend.thielsen@alexandra.dk Se mere på: midt nyt nr januar

18 Regionen får penge til hverdagsnær forskning Region Midtjylland har fået del i forskningsmidler fra Finansministeriet til to ph.d.-projekter. Midlerne gives via regionens partnerskab i FORUM. Det er en tænketank, der skal være med til at udvikle den offentlige sektor. De to ph.d. projekter er forankret på henholdsvis på Århus Sygehus og i Psykiatri og Social. MidtLab, regionens katalysator for innovation, skal samle og koordinere projekterne. På Århus Sygehus skal ph.d.projektet belyse, hvordan man skaber de bedste vilkår for innovation i en verden, hvor central styring fylder meget. For projektet i psykiatrien er overskriften»det meningsfyldte arbejde«. De to ph.d. projekter vil blive fulgt af internationalt anerkendte seniorforskere, som vil have fokus på, at de endelige»produkter«af indsatsen vil kunne flyttes fra forskerens tankeverden til en travl hverdag. De to forskere, som står i spidsen for projekterne, har samtidig en solid forankring i praksis. - Den vigtigste opgave for Region Midtjylland er de daglige, borgernære ydelser, men vi har samtidig en forpligtelse til at udvikle ydelserne. Vi tror, at det vil give et løft til hele Region Midtjylland, at vi også understøtter praksisnær forskning, siger Henrik W. Bendix, leder af MidtLab, om bevillingen. n Klik her for at læse mere om FORUM - centre/institutter/cvl/menu/forskningsprojekter/forskningsprojekter/forum_for_ fremtidens_offentlige_styring_og_ledelse/forum 1,5 mio. kr. til forskning i spastisk lammelse Bjarne Møller-Madsen, overlæge, professor og dr. med. på Ortopædkirurgisk Afdeling E, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, har modtaget 1,5 mio. kr. fra Ludvig og Sara Elsass Fond til forskning. Pengene skal forbedre behandlingen af børn med spastisk lammelse. Børn med spastisk lammelse er på mange måder en overset patientgruppe. At få et barn med spastisk lammelse er en stor belastning både for barn og familie. Bevillingen fra Ludvig og Sara Elsass Fond vil Århus Sygehus mulighed for at lave forskning, der kan hjælpe disse børn. Spastisk lammelse også kaldet cerebral parese er forårsaget af en hjerneskade, der kan opstå før, under eller efter barnets fødsel - f.eks. p.g.a. svangerskabsforgiftning eller infektioner hos moren. Denne hjerneskade kan give mange forskellige symptomer - bl.a. mere eller mindre lammelse af et eller flere lemmer, epilepsi og indlæringsvanskeligheder. Bevillingen giver mulighed for at forske i hofteledsskred hos børn med spastisk lammelse. Bl.a. vil man undersøge, hvordan man bedst muligt giver smertebehandling til børn, der skal opereres for hofteledsskred. Efterfølgende vil man bl.a. undersøge, om børnene kommer til at sidde bedre efter operationen. n midt nyt nr januar

19 Isslag gav travlhed på skadestuen Skadestuen på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus fik mandag den 18. januar ekstraordinært travlt på grund af isslag i Århus-området. Skadestuen havde fra morgenstunden haft exceptionelt mange patienter med skader efter fald på grund af isslag. Det drejede sig om forstuvede eller brækkede fingre, håndled, underarme, hofter, knæ, skinneben og ankler. Klokken 11 havde skadestuen opskrevet i alt 150 patienter, hvilket er mere end antallet af patienter på et almindeligt døgn - og tilstrømningen af patienter fortsætter. På grund af den usædvanlige situation nedsatte afdelingsledelserne på ortopædkirurgisk afdeling og anæstesiafdelingen en særlig koordinerende gruppe, der skaffede ekstra ressourcer og koordinerede indsatsen i skadestuen og på operationsgangen. - Der blev fremskaffet ekstra stole, bårer og senge, samt mobiliseret ekstra undersøgelses- og behandlingsrum, fortæller Frank Farsø Nielsen, ledende overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Århus Sygehus. I samarbejde med Røntgenafdelingen er skadestuens røntgenundersøgelseskapacitet ligeledes udvidet. Den planlagte ambulatoriedrift blev reduceret en smule, og det samme gjaldt det planlagte operationsprogram. På den måde blev der blevet frigjort personaleressourcer i form af ekstra serviceassistenter, plejepersonale og læger. Også regionens Fælles Medicinske Koordinationscenter, AMK, var aktiveret og kunne bidrage til hensigtsmæssig visitation af den tungere patientgruppe. n kort om regionen Hoffet meddeler Patientvejleder Birgit Pedersen, Randers, fejrede den 1. januar sit 40-års jubilæum. Det blev markeret med en reception forrige fredag, hvor hun fik overrakt Dronningens fortjenstmedalje. Den samme royale ære med en medalje er også overgået afdelingssygeplejerske på Anny Lisbeth Kragballe Hedegaard, Odder. Hun er nu tilknyttet Regionshospitalet Horsens. n kort om regionen Ny ledende overlæge for øre-, næse-, halsafdelingen Larry Højgaard Kristiansen (43) er tiltrådt som ledende overlæge for Regionshospitalet Viborgs øre-, næse-, halsafdeling. Han afløser Peter Illum, der efter en længere årrække som ledende overlæge har ønsket at hellige sig lægelige opgaver i afdelingen. Larry Højgaard Kristiansen tog lægevidenskabelig embedseksamen på Aarhus Universitet i I 2007 blev han speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme hoved- og halskirurgi. Speciallægeuddannelsen er foregået ved øre-, næse-, halsafdelingerne i Århus og Aalborg. I 1987 blev han været tilknyttet militæret, hvor han har fået en ledelsesuddannelse som artilleriofficer. I 2000 blev han overflyttet til Forsvarets Lægekorps og har været udstationeret som læge for de danske styrker i Irak og Afghanistan. Siden december 2008 har han været ansat på øre-, næse-, halsafdelingen i Viborg som afdelingslæge. n kort om regionen Nyudnævnt lektor fra Ortopæd kirurgisk Forsknings afsnit Ortopædkirurgisk Forskningsafsnit ved Hospitalsenheden Vest har fået udnævnt endnu en lektor/associated Professor ved Århus Universitet. Det er fysioterapeut, MPH, ph.d. Kristian Larsen, der er udnævnt per 1. januar i år ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet. n Klippet fra nyhedsbrev fra Hospitalsledelsen Vest kort om regionen Nyt tilbud om vægtstop for psykisk syge Center for Folkesundhed i Region Midtjylland har fået 1,1 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsen til at uddanne kommunale vægtstop-rådgivere til at hjælpe svært overvægtige psykisk syge. Udvikling af tilbuddet sker i samarbejde med medarbejdere fra socialpsykiatrien i Skanderborg og Favrskov kommuner. n midt nyt nr januar

20 Århus Sygehus bruger ultra lyd i am bulancerne Som de første i Danmark bruger Århus Universitetshospital, Århus Sygehus ultralydsscanner allerede i ambulancen på vej mod hospitalet. Det sparer tid og kan være med til at redde liv. Når en person er kommet til skade eller på anden måde er blevet dårlig og derfor bliver hentet af en akutlægebil og en ambulance, så kan akutlægen ultralydsscanne den tilskadekomne allerede i ambulancen på vej mod hospitalet. Præhospital ultralyd bruges ikke systematisk andre steder i Danmark, men undersøgelser fra blandt andet Frankfurt, Paris og Minneapolis har vist, at ultralydsscanning i ambulancen for eksempel har betydet en mere præcis præhospital diagnose og jo før man kan stille en diagnose, jo før kan behandlingen gå i gang. n kort om regionen Problemer med nye mailadresser I forbindelse med at alle ansatte i Region Midtjylland nu er kommet på det samme og fælles Outlook-mailsystem er der sket ændringer af en række personlige mail-adresser. Det oplever vi blandt andet, når MidtNyt udsendes og en række svarmails i dagene efter kommer tilbage med besked om ikke at have fundet sin adresse. Nogle af de nye mail-adresser har det været muligt at opspore, men nogle ender blindt. Det gælder blandt andet adresser for ansatte ved det tidligere»psykiatrien i Århus Amt«og ved Regionshospitalet Silkeborg. Bliver ellers faste abonnenter derfor opmærksomme på, at MidtNyt ikke længere og som forhåbentlig ønsket dukker op i mailbakken, bedes man indsende sin nye mailadresse via intranet.rm.dk/aktuelt/midtnyt, hvor man også kan framelde sig sin gamle adresse. n kort om regionen Kritik fra Arbejds tilsynet for ikke at arbejde efter instrukserne Flere medier har på det seneste beskæftiget sig med arbejdsmiljøet på landets hospitaler. På listen over hospitaler, der har fået påbud fra Arbejdstilsynet, figurerer bl.a. Regionshospitalet Viborg med en gul smiley. Det er korrekt, at Regionshospitalet Viborg har fået et påbud, fordi Arbejdstilsynet ved en gennemgang af rengøringsassistenternes arbejdsmiljø konstaterede, at der var medarbejdere, som ikke havde indstillet deres moppe i den korrekte arbejdshøjde. Desuden bemærkede Arbejdstilsynet nogle rengøringsassistenter, som dyppede klude i vand og vred dem op i hånden. På den baggrund fik hospitalet et påbud om at sikre korrekte arbejdsstillinger og -bevægelser. Hospitalet har fået frist til at få forholdene i orden senest 1. marts 2010, oplyser daglig sikkerhedsleder Birgit Nøhr fra Regionshospitalet Viborgs HR-afdeling. Planen, som skal forelægges Arbejdstilsynet, udarbejder hun i samarbejde med hospitalets rengøringsafdeling, og den er lige på trapperne. Vi må gøre en ekstra indsats for, at medarbejderne forstår, at det er vigtigt, at de hjælpemidler, de får stillet til rådighed, bruges korrekt, og at arbejds-instrukserne følges. Simpelthen fordi det er så vigtigt for dem selv, at de ikke udsætter sig unødigt for at blive slidt ned på arbejdet, understreger Birgit Nøhr. Den gule smiley er den mildeste kritik, og den medfører enten et strakspåbud; et påbud med frist; en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø eller en afgørelse uden påbud. Tildeler Arbejdstilsynet en arbejdsplads en rød smiley, får arbejdspladsen enten et forbud eller et rådgivningspåbud, dvs. et påbud om at entrere med ekstern, godkendt rådgiver. Når Arbejdstilsynet konstaterer arbejdsmiljøproblemer, er det hele arbejdspladsen, der får en smiley med forkert«farve, selvom problemet måske kun findes i en enkelt afdeling. n Klippet fra personalebladet Scopet, Regionshospitalet Viborg Skive Kjellerup, 21. januar kort om regionen Studievært bliver kommuni kationschef Studievært og journalist på TV/Midt-Vest, Lene Christensen (36), er ansat som kommunikationschef på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. Hun begynder på sit nye arbejde 9. marts Lene Christensens er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har i knap 10 år arbejdet som reporter, redaktør og studievært på TV Midt/Vest. Hvis du vil læse mere: n midt nyt nr januar