Operativ militær ledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Operativ militær ledelse"

Transkript

1 Operativ militær ledelse - et diskursivt studie Masterafhandling udført som en del af uddannelsen Master i militære studier ved Forsvarsakademiet Maj 2013 Udarbejdet af: Thomas Jellesmark, Kaptajn Vejleder: Estrid Johansen, Cand Scient Soc, Udviklingskonsulent Institut for Ledelse og Organisation 1

2 ABSTRACT This master thesis gives an insight into the discourses of how to practice good operational military leadership. The aim of this thesis is to construct an illustration of the discourses struggling to fix meaning to elements in the discursive order of good operational military leadership amongst a group of 53 young officers in the Danish army, and to reveal the force relations within these discourses. Data is produced through texts written by the 53 officers and qualitative research interviews. The data is analyzed with a combination of discursive tools derived from various discursive philosophers and practitioners, tailored in a strategy to fulfill the aim of the thesis. The thesis shows a mix of 9 discourses, 3 signified and 2 signifiers in the discursive order of operational military leadership. The discourses are: the discourse of responsibility, the discourse of loyalty, the discourse of the warrior, the discourses of meaning, the discourse of obeying orders, the discourse of negotiating orders, the discourse of not carrying out an order. The force relations within the discourses are either favoring the operational environment, the task or the subordinates. 2

3 RESUMÉ Indledning Som følge af en kritik fra 53 yngre officerer mod hærens ledelse og mod den måde hvorpå der udpeges chefer til operativ tjeneste, har Hærens Operative Kommando nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan chefudvælgelsen kan ske mere hensigtsmæssigt. De 53 er repræsenteret i gruppen. Det lader dog til, at man i arbejdsgruppen ikke vil behandle den kritik, som især oplægget bygger på. Nemlig historier om kompagni- og bataljonschefer, der ifølge de 53 ikke har kunnet løse opgaven tilfredsstillende, og det er problematisk. For hvordan skal man kunne kvalificere nogle forslag, hvis ikke man vurderer, det grundlag de bygger på. Undersøgelsen er lavet med udgangspunkt i en nysgerrighed på, hvad der for nogle ledelsesforståelser som disse forslag til ny chefudvælgelse bygger på. Problemet, der undersøges, er således, hvad det er for ledelsesdiskurser der dominerer hhv. kæmper om at udfylde den diskursive orden god operativ militær ledelse blandt de 53 kritiske officerer, og hvilke mulighedsbetingelser diskurserne tilbyder? Analysestrategi En diskursiv undersøgelses formål er at opnå en erkendelse, der er kritisk anderledes end den allerede givne meningsfuldhed. Besvarelsen af problemet inkluderer således en kritisk stillingtagen til de selvfølgeligheder, som diskurserne bygger på. Problemet undersøges ved hjælp af en diskursiv analysestrategi, der kombinerer tekst og fokusgruppeinterview til produktion af data. Data analyseres med en skræddersyet diskursanalyse, hvor der efter en diskursiv tekstkondensering anvendes udvalgte diskursive greb til besvarelse af problemet. Laclau og Mouffes ækvivalenskæder og nodalpunkter anvendes til at udpege sammenhængende diskurser, kosellecks begrebsbegreb og modbegreb til at undersøge hhv. hvordan begreber tilskrives betydninger og til at identificere udelukkede diskurser, sprogspillets logik til at identificere, hvornår noget tages for givet, og foucaults magtbegreb til at fastlægge mulighedsbetingelser. Konklusion Analysen identificerer 9 diskurser, 3 betegnede, 2 betegnere tematiseret i 5 underliggende diskursive ordener således: Forståelsen for begrebet god operativ militær ledelse spreder sig over tre betegnede. Den første betegnede tilskriver operativ militær ledelse al den ledelse, der foregår i forsvaret. Den næste afgrænser begrebet til den ledelse, der gennemføres i mission, og den sidste afgrænser det til ledelse i operative enheder både ude og hjemme. 3

4 Under begrebet operativ militær ledelse beskrives to begreber (føring og ledelse). Føring er en praksis for lederen som løser opgaven. Føring er hårdt og opslidende. Ledelse er rettet mod mandskabet med det formål at muliggøre føring. Føring og ledelse adskilles af forskellene mellem opgave/mandskab og mindre demokratisk/mere demokratisk. Som svar på hvordan lederen får mandskabet til at kæmpe konstrueres to kæmpende diskurser. Følgeskaberen og krigeren. Følgeskaberen og krigeren adskilles af deres fokus på hhv. mandskabet og opgaven og deres virkemidler, som er følgeskab overfor tvang og forskellen mellem indpiskning og motivation. Som svar på hvordan kritik og anklager af operative beslutninger skal håndteres, konstrueres der en ansvarshaverdiskurs. Diskursen tager ansvar for sin enhed, dens handlinger og bakker den op offentligt. Diskursen forsvarer professionen berettigelse. Diskursen bliver ikke udfordret. Som svar på spørgsmålet om at skabe mening konstrueres tre diskurser. Fælles for alle tre diskurser er, at de er rettet mod mandskabet, og at de bidrager til følgeskab. Den ene tilskriver mening til opgaverne, der skal løses. Den næste tilskriver mening med individets eller enhedens rolle i en større sammenhæng, og den sidste tilskriver mening til enheden selv og dens evne til at løse opgaver. Som svar på hvordan lederen giver og modtager ordrer konstrueres igen tre diskurser. Fælles for dem alle er, at en ordre generelt set skal udfordres og den skal påvirkes. Den første diskurs ser en ordre som noget, der skal følges. Den beskrives bedst gennem udtrykket uenighed til beslutning. Den næste ser en ordre som noget der skal forhandles, og betegnes som forhandling til enighed. Den sidste diskurs er en strategi, der undgår at nægte ordrer, hvis ordren ikke kan udføres eller ikke giver mening. Ordrer modtages men udføres ikke, når de ikke kan kontrolleres. Som svar på diskursernes mulighedsbetingelser deler undersøgelsen overordnet set diskurser og begreber ind i tre kategorier. Den første kategori indeholder den betegnede al ledelse i forsvaret og ansvarshaverdiskursen og tilfører magt og produktivitet til det operative. Alle andre rationaler udelukkes Den næste kategori indeholder krigerdiskursen og føringsbegrebet og tilfører produktivitet til opgaveløsningen og magt til lederen Den sidste kategori der indeholder følgeskaber- meningsskaber- og forhandlerdiskursen er alle fokuseret på mandskabet og flytter magt fra leder til mandskab. 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT... 2 RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 7 Baggrund... 7 Problemfeltet og dets kontekst... 7 Problemformulering... 8 Begrebsafklaring... 9 Diskurs... 9 Mulighedsbetingelser... 9 Afgrænsning... 9 Perspektivet... 9 Problemformulerings opbygning... 9 Progressiv analytisk erkendelse Forforståelse Teori- og produktionsvalg Teorivalg Analytiske produktionsvalg ANALYSESTRATEGI Analysestrategiens ramme og opbygning Indsamling og produktion af data Tekstvalg Fokusgruppeinterview Valg af Informanter Forskerens (min) position og betydning for undersøgelsen Analytiske greb Diskurs Ækvivalenskæder og nodalpunkter Begrebsbegreb eller flydende betegner Modbegreb Sprogspillets logik Magt og mulighedsbetingelser

6 Fra empirisk data til forståelse ANALYSE Operativ militær ledelse Operativ militær ledelse Om at få mandskabet til at kæmpe Om at svare på kritik og anklager af operative handlinger Om at skabe mening Om at give og modtage ordrer KONKLUSION PERSPEKTIVERING Kvalitetskontrol Implikationer for praksis Nye undersøgelser LITTERATURLISTE BILAG Interviewguide Arbejdspapir Rigtig mand til jobbet Interviewtranskriptioner (elektronisk vedlagt)

7 INDLEDNING Baggrund Danmark har siden 2003 været involveret i komplekse operationstyper i Irak og Afghanistan. Operationerne har indbefattet kampoperationer, der har været betegnet som krig. Denne omvæltning i opgavetyperne har sat et præg på de danske styrker. Nørgaard et al (Forsvarsakademiet 2008: p. 48ff) fremhæver i sin bog om militær ledelse og etik i praksis, at den operative tjeneste har skabt en operativ diskurs, der betegnes som et risikofællesskab, der hviler på en værdiorienteret ledelsesform. Et fællesskab, der bygger på tillid. Dermed vil jeg hævde, at der må være en forskel på, hvordan de, som har været indsat i operationer taler om og forstår ledelse på i forhold til dem, der ikke har været indsat i operationer, netop fordi de har gjort sig nogle unikke erfaringer og fordi de har tilhørt det særlige fælleskab. Og den forskel synes at træde frem. I en internt rettet artikel kritiserer 53 yngre officerer hærens ledelse for ikke at bakke op om de officerer, som har truffet nogle svære beslutninger, som Forsvarets Auditørkorps har villet undersøge for ulovligheder. Denne kritik er bragt frem i medierne, men kritikken stopper ikke her. I formiddagsavisen Politiken kunne man mandag d. 15. november 2012 læse om et notat, skrevet af samme gruppe af officerer, hvor de foreslår en anderledes udvælgelsesproces af operative chefer på kompagni- og bataljonschefsniveau. En udvælgelsesproces, der bygger på oplevelser med chefer, der ikke har gjort det godt nok. De konkrete eksempler på kritik af operative chefer er ikke blevet fremlagt, og direkte adspurgt ønsker gruppen af kritiske officerer ikke at svare offentligt. Gruppen er nu taget med på råd i en nedsat arbejdsgruppe ved Hærens Operative Kommando, der skal se på, hvordan chefudvælgelsen kan styrkes. Og det har tilsyneladende standset de kritiske røster. For i et af arbejdsgruppens notater tydeliggøres det, at man ikke vil bruge tid på at drøfte tidligere chefers fejldispositioner (IO : p. 1), hvilket i min forståelse svarer til, at sige: Vi vil gerne lytte til jeres forslag til forbedring, men vi vil ikke høre, hvad det er for nogle oplevelser, I bygger jeres forslag på. Det er for mig et problem, fordi man herved slører de præmisser, som forbedringsforslagene bygger på, hvilket igen vil besværliggøre muligheden for at gennemføre en kritisk og refleksiv dialog om denne forbedring. Med andre ord så støber man halvt i blinde og glemmer alle de forhold, der tages for givet, men som ikke er givet. Og mit spørgsmål er så: flytter vi ikke bare utilfredsheden fra en gruppe af officerer til en anden? Og risikerer vi at bygge vores udvælgelsesproces på noget som ikke er mere. Noget som tilhører missionen i Afghanistan og den forståelse, som blev skabt her som en mulighed, men ikke som en nødvendighed? Det er det, jeg ønsker at undersøge. Jeg ønsker at undersøge, hvad det er for nogle ledelsesforståelser, der ligger bag de foreslåede ændringer til praksis for chefudvælgelse. Problemfeltet og dets kontekst Min motivation for undersøgelsen er en nysgerrighed på, hvilke ledelsesdiskurser, der dominerer de 53 officerers forståelser og holdninger om ledelse i det operative militære felt. Men jeg er også interesseret i at undersøge, hvilke dogmer ledelsesforståelserne bygger på. 7

8 Jeg vil undersøge, hvad det er, de ikke ser. Ikke fordi jeg vil dømme eller kvalificere deres forståelser i forhold til normative forestillinger om god ledelse eller for at se om de fremstillede ledelsesforståelser nu også lever op til de objektive krav som missionernes komplekse forhold stiller til den enkelte officer, men fordi jeg som officer i hæren ønsker at være en del af et system, der bygger på nuancerede forståelser. Og det bringer mig frem til relevansen. For hvordan er undersøgelsen relevant, hvis ikke de identificerede diskurser bliver kvalificeret i forhold til ledelsesteoriernes betingelser? Hvis ikke jeg kan sige noget, som bidrager til at korrigere den måde, hvorpå de leder? Undersøgelsen er relevant af flere grunde. For det første er undersøgelsen, det jeg vil kalde grundforskning. Den fremfører ledelsesforståelser ved et betydeligt segment af danske officerer i hæren og giver et unikt sammenhængende indblik i, hvordan operativ militær ledelse forstås, uden censur. Undersøgelsen blotlægger kritiske holdninger til ledelse i hæren og åbner dermed mulighed for selvransagelse og indblik i egen organisation. Undersøgelsen vil også kunne give et kvalificeret bud på, hvad det er for diskursive kampe, der kommer til at foregå i den kommende tid, og dermed en mulighed for at italesætte uenigheder. Herudover er undersøgelsen relevant, fordi den forsøger at problematisere de diskurser, der ligger bag forslagene til forbedring af chefudvælgelsen som gruppen af unge officerer arbejder med og som de har taget med sig ind i den arbejdsgruppe, som HOK har nedsat. Og dermed kan den være med til at korrigere arbejdsgruppens iver for at komme med løsninger og muligvis anspore til en mere dybdegående og refleksiv forandringsproces. Og sidst men ikke mindst er undersøgelsen relevant, fordi den vil tydeliggøre, hvordan forslagene vil skubbe magtrelationerne i en ny retning og dermed åbne op for en anden fordeling af magtens sociale betingelser. Problemfeltet afgrænses altså overordnet til, hvordan militær operative ledere konstruerer operativ militær ledelse i en indbyrdes dialog og hermed hvilket repertoire af diskurser de trækker på samt de mulighedsbetingelser, som diskurserne hver især giver. Problemformulering Hvilke diskurser dominerer hhv. konkurrerer om at udfylde den diskursive orden god operativ militær ledelse blandt gruppen af 53 yngre officerer fra hæren og hvilke mulighedsbetingelser tilbyder diskurserne? Undersøgelsesspørgsmål: Hvilke aspekter af operativ militær ledelse koncentrerer tekster og udsagn sig om? Hvilke diskurser træder frem i de aspekter og hvordan konstrueres de? Hvilke forskelle adskiller diskurserne? Hvilke diskurser udelukkes? Hvilke forståelser og begreber tages for givet? Hvilke mulighedsbetingelser giver diskurserne? 8

9 Begrebsafklaring Diskurs En diskurs kan beskrives på flere forskellige måder og der er forskellige tanker om, hvad der kan siges at være diskurs, og hvad der ikke er. En enkel måde at give en forklaring på diskurs er gennem Jørgensen og Philips ord: En diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden på (Jørgensen og Philips 1999: p.9). Diskurs er en samling af artikulationer eller udsagn, der tilsammen tilskriver mening til objekter og subjekter. Diskurs kan i almindelig tale siges at ville noget, diskurs er politisk. Diskurs kan fortælles som en mening om et hvilket som helst fænomen, der udtrykkes gennem sproget, hvor begreber og udsagn får betydning gennem deres fælles reference til et kernepunkt, der rummer essensen, og som dermed dikterer, hvad der er legitimt og ikke legitimt at sige. Mulighedsbetingelser Mulighedsbetingelser knytter sig til Foucaults magtbegreb og diskurs generelt (ibid:p.23). Mulighedsbetingelser beskriver de muligheder for handling, der gives inden for en bestemt diskurs, og hvordan en overskridelse af mulighederne betyder, at man knytter sig til en anden diskurs, der vil noget andet, der har nogle andre regler. I mulighedsbetingelse ligger forståelsen om, at hvor der er magt, er der frihed. Det vil altid være oprør mod magten. Men det skaber nogle betingelser, som man ikke kan undvige (Foucault 2011: pp.18-40). Afgrænsning Perspektivet Udgangspunktet for undersøgelsen er operativ militær ledelse set fra kompagnichefens og bataljonschefens side. Informanterne blev bedt om at forholde sig til god operativ militær ledelse fra dette perspektiv, hvilket de til en hvis grænse var tro imod. Således indgik der også eksempler om ledelse set fra delingsførerperspektiv, men de blev dog alle holdt op mod kompagnichefshandlinger. Informanterne blev orienteret om, at grundlaget for undersøgelsen var de kritiske artikler og arbejdspapirer, som gruppen af de 53 yngre officerer ( 53 ) havde udarbejdet. Flere af de undersøgende spørgsmål gik således på at få uddybet skygger af diskurser i det skriftlige, i håb om at få et mere omfangsrigt billede af diskurserne. Problemformulerings opbygning Problemformuleringen er skabt i en diskursteoretisk forståelse, hvor en diskursiv orden fungerer som en afgrænsning af mulige diskurser. Den diskursive orden angiver med andre ord et rum, hvorinde forskellige diskurser kæmper om, at udfylde tegns betydning (Jørgensen og Philips 2008: p.146). Med den diskkursive orden God militær operativ ledelse afgrænser problemformuleringen således de mulige diskurser til at være ledelsesforståelser, der konkurrer indenfor netop denne orden (område). Jeg har valgt den diskursive orden som et analytisk greb for at vide noget om ledelse inden for det operative militære felt (Jørgensen og Philips 1999: s.147). Min afgrænsning viste imidlertid ikke at være så skarp, som jeg havde forventet med opstillingen af den diskursive orden, fordi informanterne overskred grænsen i mine forudindtagede opfattelser af, hvad den diskursive orden ville rumme. Flere af informanter påpegede, at man ikke kunne adskille ledelse, der har indflydelse på det operative felt og den konkrete operative ledelse, der foregår på stedet 9

10 i missionen. Men trods dette brud så er ordenen så tilpas åben, at der er plads til at finde de diskurser, som informanterne taler. Undersøgelsesspørgsmålene er analytisk funderet og ikke interviewstyrende. Det har jeg valgt fordi min undersøgelse er overvejende eksplorativ i modsætning til forklarende. Ved at holde spørgsmålene analytiske forpligtiger jeg mig ikke til at svare på noget forudbestemt. Hvis informanterne nævner andre aspekter, der er mere interessante, så har jeg muligheden for at skære til og fokusere på det, som italesættes som det centrale. Progressiv analytisk erkendelse Undersøgelsen blev iværksat med en intention om, at eksplicitere nogle sunde betragtninger om operativ militær ledelse. Mit udgangspunkt var således ikke kritisk, og jeg havde ingen intentioner om at afsløre skjulte antagelser med det formål, at kritisere de overvejelser, der tilsyneladende ligger bag de arbejder, som arbejdsgruppen Bedste profil til jobbet i Hærens Operative Kommando arbejder med. Min indledende intention byggede på et personligt ønske om at få fortalt, hvordan unge kaptajner forstår ledelse. At få fortalt nogle anvendelige historier til hærens ledelse om, hvordan ledelse bør praktiseres. Jeg ville være en form for wistle blower, der kunne afsløre alle de eksempler på dårlig ledelse fra missionsområderne, der ikke er kommet frem i det åbne, men som ifølge de mange udsagn har været der. Jeg tilhører nemlig selv dette segment, og jeg kan tilslutte mig mange af de synspunkter, som de 53 giver udtryk for. Men jeg fik et andet blik. I min kamp for at få en grundlæggende forståelse for det konstruktivistiske og ikke mindst det diskursive blev det pludselig meget klart for mig, at jeg var på vej ned i en ikke-konstruktivistisk spiral, hvor jeg ønskede at pege på, hvad der er godt, og hvad der er skidt. Altså hvordan praktiserer man god operativ militær ledelse, og hvordan gør man det ikke. Men det er jo ikke konstruktivisternes ærinde! Jeg ønsker som konstruktivist ikke at forholde mig normativ til det konstruerede. Mit ærinde er at afsløre forståelser som sproglige konstruktioner, der bygger på nogle antagelser, der tages for givet. Noget der konstrueres, fordi det vil noget. Fordi det har en indbygget politik, noget der har en holdning, der vil frem (Gergen 2008). Da jeg gjorde mig den erkendelse, stod det pludselig klart for mig, hvad jeg skulle gøre. Jeg vil forholde mig kritisk til det segment, som jeg selv er en del af. Jeg vil vise, at de 53 ideer til og argumenter for at ændre i profiludvælgelsesprocessen for chefer på kompagnichefs- og kampgruppechefsniveau er muligheder men ikke nødvendigheder. Ikke fordi jeg ikke ønsker, at de skal have indflydelse men mere fordi jeg tror, man er ved at begå en fejl, som ikke gør andet end at flytte magten fra nogle til nogle andre. At de, som de 53 beskriver i deres arbejdspapir, traditionelt udvalgte, de bogligt stærke, bliver afskåret fra at bestride chefsstillinger på disse niveauer, og at dem med en mere ligelig fordeling mellem analytisk og empatisk kompetencer, overtager retten til at bestride stillingerne, hvilket jeg ikke tror løser noget. Forforståelse Undersøgelsen bygger altså på en forforståelse om, at de udsagn som gruppen af de 53 kommer med delvist bygger på nogle antagelser, der tages for givet. Noget som kunne være 10

11 på en anden måde. Det bygger også på en forståelse om, at de 53 s skrevne materiale rummer diskurser, der kæmper med andre diskurser, som tales i gruppen. Teori- og produktionsvalg 1 Teorivalg Jeg har valgt at anvende konstruktivistiske diskursteorier til at problematisere og analysere med. Dermed har jeg også bestemt, at teori og metode hører sammen (Jørgensen og Phillips 1999: p. 12). Det har jeg gjort, fordi jeg ønsker at opnå en erkendelse, som er kritisk anderledes end det realistiske paradigmes teorier. Jeg ønsker nemlig ikke at kvalificere allerede udviklede teorier og ej heller at skabe forståelse for, hvordan man kan kategorisere den type ledelse, som informanter og tekster giver udtryk for. Jeg anvender det diskursteoretiske, fordi jeg for det første ønsker at eksplicitere en ledelsesforståelse i sin egen forståelse og tilblivelse. Og det kan diskursanalysen, der i sin natur er en anden ordens analyse, hvor man iagttager, hvordan subjektet iagttager objekter (Andersen 1999: p.13). Jeg vil fremhæve det, der konstrueres, og det der bliver sagt og således skabe et sammenhængende værk, der viser et udsnit af det repertoire af diskurser, som kommer i spil i dialog mellem og i tekster fra de 53. Men jeg anvender det også, fordi jeg med diskursteorien kan tydeliggøre, hvad det er, der ikke betragtes som god ledelse altså diskursernes antagonister. Deres modsætninger, som konstituerer hinanden, men som på samme måde sætter grænsen for diskursens inklusion (Laclau og Mouffe 2001: pp ). Jeg vil med diskursanalysen kunne tydeliggøre, alt det som udelukkes. Det de 53 ikke vil have med, og dermed vil jeg også kunne demonstrere, hvordan kampen om at få lov til at beskrive sandheden er med til at afgøre de sociale magtstrukturer i organisationen. Diskursanalysen tillader mig altså at tydeliggøre diskursernes rationaler og mål, og så kan den være med til at vise, hvordan modsatrettede diskurser eller udelukkede diskurser bliver udelukket, fordi der er elementer, som tages for givet. Forståelser som har eksisteret så længe, at vi tager dem for givet, som objektive sandheder (Gergen 2008: pp.71-72). Diskursanalysen muliggør netop en blotlæggelse af, hvordan vi som individer gennem sproget tillægger verden en særlig logik, og dermed kan analysen pege på en anden mulighed for forandring (Jørgensen og Phillips 1999: p.11). Grundteorien er som sagt diskursiv konstruktivisme, og jeg har sammensat min metode med elementer fra forskellige teoretikere, idet konstruktivistiske undersøgelser i sig selv er unikke. Som Phillips og Jørgensen forslår det, så kan man skræddersy sin egen metode med elementer fra de forskellige retninger indenfor diskursanalysen (Jørgensen og Phillips 1999:p.67) alt efter, hvad det er, man vil undersøge. 1 Afhandlingen dækker ikke et punkt der hedder reliabilitet og validitet da det er et diskursivt studie I stedet har jeg gennem min analysestrategi, forsøgt at være eksplicit med min egen rolle og hvilken betydning jeg mener det har haft for analysen. Jeg anvender det Kvale kalder procesvalidering. Herudover laver jeg en kvalitetskontrol i min perspektivering for at gøre rede for kvaliteten i min undersøgelse (kvale 2009: p. 275). 11

12 Jeg tager således udgangspunkt Laclau og Mouffes abstrakte diskursteori (Laclau og Mouffe 2001,), Kosellecks begrebsbegreb og modbegreb (Andersen 1999), Foucaults magtbegreb (Foucault 2011), samt elementer fra sprogspillet (Esmark et al 2005: pp ). Min specifikke sammensætning af analytiske greb og grebenes brug forklares i analysestrategien. Analytiske produktionsvalg Til data-produktion har jeg valgt at anvende tekster skrevet af de 53 og at gennemføre kvalitativt fokusgruppeinterview. Jeg har valgt at bruge begge dele, fordi de tilsammen skaber et nuanceret og bredt datagrundlag af både dominerende og mindre dominerende diskurser. Et grundlag som jeg ikke ville have fået med teksterne alene, fordi fælles tekster nødvendigvis må undertrykke visse diskurser i bestræbelserne på at sende et enslydende budskab, og fordi tekster ikke ekspliciterer de historier om utilstrækkelig ledelse, som jeg søger efter. Herudover så muliggør anvendelse af teksterne en mere anonym forskerposition, fordi teksterne tegner en silhuet af de diskurser og forståelser, som gruppen taler. Dermed har det været muligt at spørge ind til diskurserne fra diskursernes ståsted. Jeg har valgt at anvende det kvalitative fokusgruppeinterview, fordi det er det, som bedst kan indfange, det som Laclau og Mouffe kalder diskursivitet. De områder, hvor diskurserne er i kamp om at få lov til at meningsudfylde tegn (laclau og Mouffe 2001: p. 113). Fokusgruppeinterviewet tillader en meningskamp diskurserne i mellem. I det diskursive interview er det forskellighed og konfrontation, der er interessant, hvilket jo passer til mit formål om at indfange dominerende og kæmpende diskurser inden for en udvalgt diskursiv orden (Kvale 2009:p.176). ANALYSESTRATEGI Analysestrategiens ramme og opbygning Når man laver diskursive analyser benytter man sig ikke af metode, fordi metode implicerer ontologi, og det er det, som konstruktivisme afviser. I diskursive undersøgelser anvender man betegnelsen analysestrategi for at vise, at man vælger at kigge på en særlig måde, og at man dermed anerkender, at man ikke kan opnå objektiv indsigt i et felt (Andersen 1999:p.152). Det betyder så også, at strategien indeholder det, man i andre studier kalder teori og metode. Analysestrategien er opbygget efter følgende logik. Først produktionsbeskrivelse så analytiske greb og til sidst analytisk proces. Der indledes med en beskrivelse af den analytiske produktion og udvælgelse af tekster og deres indbyrdes sammenhæng. Det vil sige, at der redegøres for tekstvalgene, for fokusgruppeinterviewenes opbygning og for hvordan tekster og interview har suppleret hinanden i den analytiske proces. Herefter beskrives hvilke analytiske greb, jeg anvender i forbindelse med selve diskursanalysen, og der redegøres for, hvordan grebene er med til at svare på problemformuleringen. Det analysestrategiske afsnit afsluttes med en gennemgang af den analytiske flertrinsproces, som diskursanalysen følger. 12

13 Indsamling og produktion af data Tekstvalg Tekstarkivet indbefatter to tekster, hvor gruppen af de 53 har været primære afsendere. Det vil sige den meningsbærende artikel og arbejdspapiret, som har været udgangspunktet for sagens bevågenhed. Teksterne er medtaget, dels som element i den samlede diskursanalyse (artiklerne er jo meningsdannende) og dels som fokuseringsværktøj af min interviewguide, idet jeg udforskede spor af diskurser fra artiklerne ved at spørge hertil i fokusgrupperne. Fokusgruppeinterview Mit mål med undersøgelsen er at finde diskurser, se hvordan en gruppe af officerer udfylder en diskursiv orden. For at sikre mig, at interviewene ikke bliver ensidigt fokuseret på få aspekter af det at lede, benytter jeg mig af en semistruktureret spørgeguide. Med en semistruktureret spørgeguide sikrer jeg mig, at jeg kommer rundt om, hvad ledelse forstås som, men samtidigt forbeholder jeg mig retten til at være eksplorativ, hvis ny og interessant viden skulle dukke op (Ibid:p.55). Det vil sige at jeg ikke nødvendigvis skal have svar på alt. Spørgeguiden 2 er derfor opbygget af nogle temaer, som er udviklet med baggrund i følgende overvejelser. For det første bliver der spurgt ind til, hvad der forstås ved den diskursive orden, som jeg har dannet, fordi jeg hermed får indsamlet informanternes forståelser for min analytiske afgrænsning. Hernæst spørger jeg ind til fortællinger om god og dårlig operativ militær ledelse med det formål at få koblet handling med holdning. Til sidst stiller jeg nogle spørgsmål om lederen i relation til ledelse, som allerede er italesat i tekstarkivet. Herudover er der tilføjet nogle specifikke uddybende spørgsmål, der undersøger konstruktioner fra teksterne. På den måde har jeg mulighed for at indsamle bredt uden at spørge til noget, som ikke allerede er artikuleret. Spørgeguiden er inddelt i 6 overordnede temaer, hvor to af temaerne muliggør svar inden for de andre temaer. Temaerne er: Operativ militær ledelse? Eksempler på god operativ militær ledelse? Eksempler på dårlig operativ militær ledelse? Hvad er den militære operative leders rolle? Hvilke egenskaber og karakteristika betegner den gode leder? Hvilke ledelsesteknologier benytter den operative militære leder sig af? Hvordan bør relationen være mellem leder/leders leder og leder/mandskab? Temaerne fungerer som startspørgsmål og er af hhv. beskrivende og vurderende karakter. Spørgsmålene stilles med det formål, at informanter selv skal diskutere indtil det står klart, hvor de er enige og uenige. Modellen betegnes som løs og er valgt, fordi det er en god måde at forholde sig eksplorativt til et felt, som jo er det, jeg vil (Halkier 2008: p.39). 2 Se bilag 1 (spørgeguide) 13

14 Valg af Informanter Problemformuleringen spørger til diskurser blandt gruppen af de 53, hvorfor jeg nødvendigvis må finde informanter heriblandt. Mit kriterium for udvælgelse af informanter var ganske enkelt. De skulle være medlem af gruppen af de 53. Min bekymring gik på, om jeg med 3 ugers varsel kunne nå at skaffe et tilstrækkeligt antal informanter, således at min undersøgelse kunne gennemføres. Det lykkedes mig at skaffe 7 informanter, der efter henvendelse personligt på mail svarede positivt tilbage. Jeg henvendte mig til ca. 25 fra gruppen, men det lykkedes altså kun at få syv personer i tale, henholdsvis tre og fire i hvert interview, hvilket ifølge Halkier er dækkende (Halkier 2008:p. 34). Jeg kunne konstatere, at jeg kender alle syv mere eller mindre, og jeg kunne også konstatere, at de kender hinanden på forhånd. Min umiddelbare reaktion var, at det muligvis var en svaghed, fordi de af holdning måske var meget ens, og derfor ikke ville indfange så forskellige diskurser, men at det omvendt ville være en fordel, fordi kendskabet til hinanden ville skabe et fortroligt rum, hvor de frit kunne udtale sig kritisk om organisationen. Interviewene afslørede et bredt sortiment af diskurser, og der var en vis forskellighed i personernes udtalelser. Jeg kunne også konstatere, at de alle er kaptajner af rang med udsendelseserfaring, og at jeg altså ikke fik nogen med fra premierløjtnantsgruppen, som jeg på forhånd antog, ville konstruere virkeligheden en smule anderledes. De kom ikke med, og det står som en svaghed i undersøgelsens mulighed for at indfri ambitionen om at være et samlende værk for væsentlige ledelsesforståelser blandt gruppen af de 53. Forskerens (min) position og betydning for undersøgelsen Jørgensen og Phillips understreger, at det som forsker kan være svært at analysere en diskursiv orden, som man selv er en del af. En orden hvor man selv tager en masse forhold for givet (Jørgensen og Philips 1999:pp.31-32). Jeg har således ikke bare et kendskab til nogle af de magtkæmpende diskurser, jeg er også selv en aktiv meningsbidragsyder. Jeg har derfor undervejs forsøgt at forholde mig refleksivt til egne observationer, og jeg har i mit analytiske arbejde med jævne mellemrum stillet mig selv spørgsmålet: hvorfor ser du det, du gør? Men jeg har ikke kunnet se det jeg ikke kan se. Herudover er det også et problem med, at enhver diskurs har et ærinde. Og min fremlægning vil i en konstruktivistisk forståelse også blot være en konstruktion (Gergen 2008:p.100). Så hvordan retfærdiggør jeg, at min position er bedre, end den jeg har valgt at kritisere? Det gør jeg ikke. Men jeg peger på, at det kunne være anderledes. At de talte diskurser bygger på nogle konstruktioner om sandheder, som er mulige men ikke nødvendige. Når der i ledelsesforståelserne anvendes et begreb som loyalitet, hvad er det så, det bygger på? Hvorfor indgår det som noget naturligt, og kunne vi eksistere uden det? Hermed må jeg dog erkende, at min intention med undersøgelse også vil fremme min interesse, fordi jeg med denne analyse ønsker at åbne feltet op for yderligere refleksivitet og input. Jeg går fra at ville noget bestemt, et endeligt, til at ønske nogle regler for proces til 14

15 noget midlertidigt. En proces, der er bevidst om positioner og magtrelationer. Og det fremmer mine interesser, fordi det er en del af min konstruktivistiske overbevisning. Det er vigtigt for mig, at tydeliggøre min egen forforståelse, idet jeg personligt har en særlig holdning til det felt, jeg undersøger. Jeg har også en idé om, at både kompagnichefer og kampgruppechefer kunne være bedre udvalgt. Jeg har selv været udsendt tre gange, og har også været i Afghanistan, hvorfor jeg har gjort mig mine erfaringer med forskellige chefer. Men jeg har også en fortid som lærer i ledelse på Hærens Officersskole og en naturlig interesse for ledelse, hvilket har givet mig markante holdninger på dette område. Det har derfor været en udfordring for mig at afholde mig fra at bedømme informanternes udsagn. Jeg erkendte, at jeg under interviewene til tider søgte svar, som jeg selv var enig i og undlod at stille uddybende spørgsmål, når informanterne ramte rigtigt. Det betyder at svar omkring de holdninger som jeg selv syntes om ikke blev udfordret tilstrækkeligt, hvilket måske har skjult diskurser. Min analyse er derfor præget af, at jeg selv mener at god ledelse handler om dialog, meningsskabelse og inddragelse af undergivne. Jeg er tilhænger af etisk funderet ledelse, der bygger på menneskelighed og respekt. Analytiske greb Diskurs Jeg har valgt at anvende Laclau og Mouffes (Laclau og Mouffe 2001) diskursteori, som er en abstrakt diskursteori, som mit teoretiske ståsted. Det vil sige, at min forståelse for diskurs trækker på deres forståelse. Deres teori adskiller sig fra andres ved at være total. Alt det sociale indgår i en diskursiv sammenhæng. Det vil sige, at diskurser konstituerer alt det sociale. Laclau og Mouffe forklarer det således: Our analysis rejects the distinction between discursive and non-discursive practices. It affirms: a) that every object is constituted as an object of discourse, insofar as no object is given outside every discursive condition or emergence. Alle sociale fænomener tilskrives mening i en diskurs, også det materielle, men det ændrer ikke ved, at det er sproget (artikulationer), der er kernen i diskursen (Laclau og Mouffe 2001:p.107 ). Undersøgelsens problemformulering ønsker at give svar på, hvilke diskurser, der dominerer eller kæmper om at få lov til at fortælle sandheden. Diskursteorien sigter netop mod at påvise denne forskel gennem ledeforskellene diskursivitet og diskurs. Denne begrebsforskellighed kan udtrykkes som forskellen på kæmpende og hegemoniske diskurser, hvor de hegemoniske er de diskurser, der dominerer og næsten har monopol på tilskrivelse af mening til denne del af verden (ibid:111). Det er dog vigtigt at pointere, at diskurser aldrig vil være totale, altså hegemoniske, fordi sproget i sin natur hele tiden vil rekonstruere betydninger, hvilket vil gøre, at diskurserne ændrer sig eller overtages af andre over tid. Diskursteorien anvendes til at indfange diskurserne, som i denne undersøgelse afgrænses af den diskursive orden god operativ militær ledelse. Det er imidlertid vigtigt at pointere, at 15

16 begrebet diskursiv orden kommer fra Norman Fairclough (Fairglough 1992) og ikke Laclau og Mouffe. Det er medtaget efter anbefaling fra Jørgensen og Philips (Jørgensen og Philips 1999: pp ), hvor det siges, at det er et godt analytisk afgrænsningsredskab. Ifølge Laclau og Mouffe s diskursteori er der ikke nogen dikotomi mellem virkelighed og tanke. Der er derfor muligt for individer at konstruere paradokser, fordi de netop er konstrueret og dermed kan få lov at eksistere samtidigt (Laclau og Mouffe 2001:p.110). I den forståelse er det altså ikke min hensigt, at få det enkelte individs udsagn til at fremstå sammenhængene, men at sammensætte artikulationer fra forskellige individer til sammenhængende diskurser. Ækvivalenskæder og nodalpunkter Som jeg senere kommer til, så foregår analysen i flere tempi, fordi diskursfastlæggelser kræver flere greb for at være tilstrækkelig præcise. Som nævnt i indledningen så har jeg valgt at anvende Laclau og Mouffes diskursteori, som anvender ækvivalenskæder. Ækvivalenskæder er et udtryk for sammenhængende kæder af begreber, der tilsammen tilføres betydning til en diskurs ved at henvise til et nodalpunkt. I bestræbelserne på at fastlægge de ledelsesforestillinger som informanterne gør sig altså diskursbegribelsen, bruger jeg forståelsen om ækvivalenskæder, idet jeg eksplicit sætter de begreber, der anvendes til at forklare meningen med diskursen i ækvivalenskæde. Ved at se begreberne som forskellige men stadig ækvivalerende er det muligt for mig at udlede diskursens nodalpunkt, som kort sagt kan siges at udgøre centrum for diskursen. Der hvor meningen krystalliseres fra. Som Laclau og Mouffe (Ibid: p. 112) siger det: Any discourse is constituted as an attempt to dominate the field of discursivity to arrest the flow of difference, to construct a centre. We will call the privileged discursive points of this partial fixation, nodal points. Nodalpunktet er altså bærer af en betydning. En betydning, der giver forståelse til de andre tegn, der danner ækvivalenskæden uden om nodalpunktet. Nodalpunktet har i sig selv ingen fastlåst betydning, men det tillægges betydning gennem den ækvivalenskæde af ord, der omkranser dets centrum. Begrebsbegreb eller flydende betegner Når min udfordring er at analysere diskurser, er det nødvendigt at læse betydning i de begreber, som informanterne anvender. Til det bruger jeg Kosellecks begrebsbegreb (Andersen 1999: p. 68ff), der siger, at begreber ikke kan defineres men udelukkende fortolkes. Ved i sin natur, at være åben overfor ny tilskrivning evner begreber at række ind i fremtiden og dermed beskrive en anden tilstand end den nuværende. Begreber skaber med andre ord tid og rum (Andersen 1999: p. 70). Jeg vil med denne teori skelne mellem diskurser ved at se, hvordan centrale begreber tilskrives forskellige betydninger i forskellige diskurser. Hermed vil forskellen mellem betegner og betegnet være et analytisk greb, der muliggør min adskillelse af ledelsesdiskurser. Eks. tilskriver en af fortællingerne i min analyse begrebet i chefens ånd den betydning, at man skal gennemskue den brede forståelse for, hvordan chefen ønsker opgaven udført, hvor 16

17 det samme begreb i en anden fortælling tilskrives betydningen; den løsning, der er bedst for organisationen. En forskel, der har diskursiv karakter, og som muliggør en skelnen. Kosellecks begrebsbegreb (ibid 1999: p. 68ff), kan sammenlignes med Laclau og Mouffes (Laclau og Mouffe 2001:p.113) flydende betegner. Jeg har valgt at anvende begrebsbegrebet, fordi det teoretisk set rummer en nuanceret betydning, der gør det mere skarpslebent som analysestrategisk redskab (Ibid: p. 71). Modbegreb I forhold til at svare på problemet om, hvilke diskurser der hhv. inkluderes og ekskluderes anvender jeg Kosellecks (Andersen 1999: p. 76) modbegreb. Kosellecks modbegreb bygger på en forståelse om, at ethvert begreb har sit modbegreb. Det, Det står i modsætning til. Det begreb der konstituerer begrebet. Forståelsen om modbegrebet anvendes til at bestemme, hvilke diskurser, der udelukkes fra de talte diskurser. Ved at observere hvordan artikulationerne sætter noget i modsætning til noget andet, er det mig muligt at se, hvordan informanterne inkluderer ledelsesforestillinger og ekskluderer andre, ved at stille spørgsmålet: i modsætning til hvad? eller ved at lede efter begreber, der bruges til at beskrive modsætningen til god operativ militære ledelse. Modbegrebet anvendes som min ledeforskel. Sprogspillets logik I diskursanalyse er det væsentligt at påpege, hvad det er for nogle aspekter, der tages for givet, men udfordringen er at opdage det, hvis man selv tager det for givet. Til at dømme tages for givet anvender jeg elementer fra den konstruktivistiske analyse sprogspil, som i øvrigt trækker på nogle af de andre teoretikere, jeg anvender. I sprogspillet siges det, at et spil er slut, når problemet indgår som en uargumenteret del af italesættelsen, eller når den fungerer som fundament for italesættelsen for et problem (Esmark et al 2005: p. 129). Herudover anvendes der sproglige udsagn som styrkemarkører eller afsenderfremstillingen, der siger noget om tilslutningen til udsagnet eller afsenderfremstillingen. Det er med til at afgøre styrken i diskursen, og hvad det er, der tages for givet (Jensen 2011: p. 78). Magt og mulighedsbetingelser Undersøgelsen vil gerne give svar på, hvilke mulighedsbetingelser der ligger for officeren inden for de diskurser, som jeg gennem mit analytiske blik konstruerer. Og når der siges mulighedsbetingelser, så menes der mulighederne i det relationelle magtrum, som diskurserne skaber. Her anvender jeg Foucaults magtbegreb, som slår fast, at magt altid er tilstede i sociale relationer. Magt er det, der i de sociale relationer påvirker subjekter til at gøre noget at handle. Magt er altså produktivt (Foucault 2011: pp ). Magtbegrebet bruges i diskurserne og er den forståelse, der gør, at jeg kan tillægge hver diskurs nogle mulighedsbetingelser. Nogle muligheder fordi magten er produktiv, og nogle betingelser fordi magt også er begrænsende. Fra empirisk data til forståelse Interview og artikler analyseres ud fra samme strategi og som en del af det samme grundlag. Altså grundlaget der siger noget om den diskursive orden. Analysen af interviewet har dog en anderledes karakter end de producerede tekster. Hvor teksterne udelukkende ser og beskriver idealer, så fortæller interviewene både om idealer og praktiske erfaringer. Interviewene fremstiller ligeledes usikre udsagn og tilslutninger til andres udsagn, som gør 17

18 det mere krævende at gennemskue. Interviewene kræver derfor en mere nærlæsende metodik. Hermed er det mulighed for, at der opstår diskursive kampe mellem det gode og det andet gode, fordi når idealerne ophæves, og sammenligninger træder i stedet, så vil kampen om det mest gode begynde. Eksempelvis; er det vigtigst, at den militære leder er modig og resultatorienteret mod den vanskelige opgave, eller at han er empatiske og mandskabsfokuseret? Analysen skal rettes mod at gennemskue nogle sproglige sammenhænge således, at jeg kan fremstille dem i sammenhængende diskurser. Altså et net af udsagn, som tilsammen udgør en særligt blik på og forståelse for verden. Det gør jeg ved at gennemføre en flertrinsproces, hvor jeg på rolig vis hhv. anvender og udskifter mine analytiske værktøjer og greb fra de grove og sløve til de følsomme og skarpe. Men processen bliver ikke gennemført fortløbende, fordi en diskursfastlæggelse som oftest vil være et spørgsmål om, at prøve sig frem (Potter og Wetherell 2002: p.159 ff.). Den samlede proces er en metodisk sammensat anvendelse af de analytiske greb, jeg har valgt, der gør, at jeg kan svare på mit problem. Jeg har valgt at sammensætte min analytiske proces ved at prøve mig frem, inspireret af Rennisons analytiske trin (Rennison 2011: p.40) og diskurspsykologiens metode for diskursfastlæggelse (Potter og Wetherell 2002: p.166 ff.). Samlet set ser min analytiske proces således ud: 1. Gennemføre en tillempet systemisk tekstkondensering, som efterlader data kategoriseret i temaer underlagt nye diskursive ordener med tilhørende fortættende udsagn. 2. Analysere de fastbestemte diskursive ordener for forskellige diskurser ved at spørge: a. Hvilke temaer kan danne nye diskursive ordener? b. Hvilke ledeforskelle træder frem c. Hvordan sættes begreber i ækvivalenskæde? d. Hvilke ledelsesforståelser ekskluderes eksplicit og hvilke ekskluderes gennem den utalte antagonist? e. Sammenfatte ledeforskelle. 3. Analysere diskurser for begrebsbetydningstilskrivelser og præmisser for udgangspunkter ved at spørge: a. Hvilke meningsgivende begreber anvendes, og hvordan tilskrives de forskellige betydninger i de identificerede diskurser? b. Hvilke begreber og forståelser anvendes, og hvordan konstrueres de hhv. med og uden forklaringer? c. Hvilke mulighedsbetingelser giver diskurserne? I trin et benytter jeg mig af en tillempet systemisk tekstkondenseringsproces (Malterud 2006: s.99 ff). Processen følger ikke metoden til punkt og prikke, idet kondenseringen ikke må hæmme muligheden for at studere tegnenes indre sammenhæng. De meningsbærende elementer fra kodningsprocessen er således kondenseret, at meningen ikke er tolket, men udelukkende kondenseret i sin egen væren. Tegnene er om jeg så må sige overført uden mit meningsfortolkende blik for at overholde kriterierne for diskursive analyser. 18

19 I trin to anvender en diskursiv kodningsproces, hvilket betyder, at flere konstruktioner kan gå igen under de samme temaer. Jeg identificerer som sådan ikke resultater i denne del af proces, men det er en nødvendig del af den efterfølgende sammenhængsanalyse. Kodningen har til formål at lave et struktur af data, som kan have en relation. Processen afsluttes med, at temaerne (de diskursive ordener) med tilhørende indhold kopieres til selvstændige sider til brug for den diskursive analyse. Derfra vil jeg prøve mig frem, indtil jeg lykkes med at skabe sammenhængende diskurser for til sidst at bruge de skarpe redskaber til at være kritisk. Som Potter og Wetherell siger, så vil en diskursiv analyse været præget af flere forsøg, inden det lykkes at lave en sammenhængende diskurser uden løse ender (Potter og Wetherell 2002: p.159 ff.). Analysen præsenteres gennem ganske betydelige citater fra empirien. Det gøres, fordi det i diskursanalyser er sproget, der analyseres og ikke bagvedliggende intentioner (Rennison 2011: p. 39). En redegørelse for de betydninger, som jeg gør, konstrueres derved gennem en tydeliggørelse af slutninger på bagrund af tydelige viste citater. Citaterne er tilrettet læseren og fremstår derfor ikke i deres uredigerede form. Citaterne refererer til transskriptionerne med koderne F: Interview 1 og M: interview 2. Tal=linjenummer. ANALYSE Analysen følger min indledende analytiske jagt på fyldige og centrale diskurser under den diskursive orden god operativ militær ledelse og min identifikation af ledende forskelle. Formålet med analysen er at konstruere de konstruerede diskurser, påpege deres forskelle og deres udelukkelser og hermed tydeliggøre diskursernes mulighedsbetingelser. Hver overskrift betegner således en eller flere dominerende eller kæmpende diskurser, som jeg fik blik for i min tematiske gennemlæsning. Overskrifterne er analytisk beskrivende, idet problematikkerne er undertematiseret ved deres ledeforskelle og dermed sigende for diskursernes mening. Officerernes udfyldelse af den diskursive orden god operativ militær ledelse var i særlig grad koncentreret omkring følgende underliggende ordener (aspekter) og diskurser, samt ledende forskelle (figur 1): DISKURSIV ORDEN DISKURSER/BEGREBER LEDEFORSKELLE Hvad er operativ 1)Ledelse i forsvaret militær ledelse? 2)Ledelse i mission 3)Ledelse i operative enheder 1)Føring 1)Ledelse Hjemme/ude Direkte/indirekte Opgaven/mandskabet Mindre demokratisk/mere demokratisk, Ikke argumenterende/argumenterende Om at få mandskabet til at kæmpe 1)Følgeskaberen 2)Krigeren Frivillighed/tvang Relationer/resultater 19

20 DISKURSIV ORDEN DISKURSER/BEGREBER LEDEFORSKELLE Om at svare på kritik af operative handlinger 1)Ansvarshaveren Ansvar/ikke-ansvar Enhed/politik Enhed/leder Om at skabe mening 1)Opgavemening Indre/ydre 2) Rollemening 3) Enhedsmening Opgave/rolle/opgavestillingen Konkrete/generelle Om at modtage og give ordrer adlyde forhandleren Omgå ordrer Give input/forhandle Acceptere/nægte/undlade Figur 1: Analysens overblik Operativ militær ledelse Direkte/indirekte Ude/hjemme Som jeg nævnte i indledningen, så viste mit interview, at min afgrænsning i form af den diskursive orden god operativ militær ledelse - ikke reducerede genstandsfeltet til det, jeg havde forventet. Generelt set ses operativ militær ledelse som ledelse, der har bæring på det operative. Ledelse der på en eller anden måde får konsekvens for den ledelse og militære handling, der praktiseres i missionsområdet. Peter understreger denne konstruktion ved at fastslå, at hvis ikke der er sammenhæng, mellem det man laver forud for mission, og det man skal i mission, så kan det ikke fungere ( filmen knækker ): men i virkeligheden er det det hele, og i en eller anden grad også det der foregår herhjemme, fordi at det jo har bæring på det, vi skal bagefter, og hvis der ikke er en sammenhæng derimellem, så tror jeg bare, at filmen knækker, når vi tager af sted. (M:31) Men trods enigheden afgrænses operativ militær ledelse dog med forskelle. I den ene ende af forskellen italesættes operativ militær ledelse som al ledelse, der praktiseres i forsvaret. Jørgen pointerer, at alt det, vi laver, skal tilgodese det operative: så ville jeg bare opfatte det som den helt brede palet, fordi der er jo ikke noget i vores gerning, der ikke i et eller andet omfang, skal tilgodese den operative del. Så derfor ville jeg i virkeligheden sige, det var hele vores gerning. ( M:26) Jørgens udsagn laver altså den mindste afgrænsning, som samtidigt lukker af for andre rationaler. Fordi når alt gøres i den operative sags tjeneste, så vil andre rationaler blive bortprioriteret. Jeg vil senere vise, hvordan denne afgrænsning bliver ekspliciteret, bl.a. gennem udelukkelse af politiske og personlige rationaler. I den anden ende af forskellen afgrænses operativ militær ledelse til den ledelse, der foregår i missionen. Her foretages den største afgrænsning, der afgrænser det operative militære til der, hvor det udføres (M:14, M:24). 20

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet Abstract The leadership management concept in the Danish Defense is designed to establish common guidelines for good leadership in the Defense. The management concept must be able to accommodate management

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Rigtig mand til jobbet

Rigtig mand til jobbet Rigtig mand til jobbet Indledning: Grundlaget for denne skrivelse er en opfølgning på artiklen Er du mand nok til at være chef, hvor tyngden her er at skabe målrettet indsats mod kernen af de frustrationer

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

Leader-to-Leader Question & Answers

Leader-to-Leader Question & Answers LEADER E Hvordan burger du din tid på henholdsvis; ledelse af medarbejdere/ledere, møder, mails, konkrete sager og andet? Leader-to-Leader Question & Answers CRAFTSMANSHIP 1. september 2018 Udarbejdet

Læs mere

Coaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE

Coaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE Coaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE LENE FLENSBORG Erhvervspsykolog, partner i Organisation Fokus på leder- og talentudvikling

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

NA-grupper og medicin

NA-grupper og medicin DK Service pamflet 2205 NA-grupper og medicin Dette er oversat World Board godkendt Service materiale Copyright 2010 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes Som beskrevet i I perioder med sygdom,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

At positionere sig som vejleder

At positionere sig som vejleder At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Faktaark. Konflikthåndtering

Faktaark. Konflikthåndtering Faktaark Konflikthåndtering Marts 2019 Selvom vi måske kunne ønske det anderledes, så er de der konflikterne. Enten vores egne eller andres, som vi bliver påvirket af eller inddraget i som kolleger eller

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h.

Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h. Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h. I skal på HHX individuelt besvare en tværfaglig skriftlig opgave i fagene dansk og samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres i 2 underskrevne eksemplarer den onsdag

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere